På opdagelse i gernerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På opdagelse i gernerne"

Transkript

1 På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger til cellen: hvilke opskrifter hvornår etc. Kromosomerne DNA DNA kan farves med forskellige farvestoffer og undersøges med lysmikroskop Her ser man kromosomerne Kromosom betyder farvet legeme' Består af dobbeltstrenget DNA-molekyle vilket omkring histoner (proteiner), se fig 228b Når en celle deler sig i to får den nye celle den samme DNA som den oprindelige celle Når delingen skal finde sted er DNA-molekylet spiraliseret, dvs. snoet op omkring sig selv Deler sig og kommer til at ligne et X De to identiske arme kaldes søsterkromatider+p Vha. mitose deler cellen sig i to, og kromosomet deler sig også i to Mennesker er diploide = i hver cellekerne har de to sæt kromosomer (forældre) Æg- og sædcellerne er haploide (kun ét sæt kromosomer) Når æg- og sædcelle mødes og danner en zygote bliver den diploid Menneskets 22 kromosompar (44 kromosomer, dem alle har) kaldes autosomer - gener på disse kromosomer nedarves autosomalt En kvinde har desuden to X-kromosomer, mens en mand har et X og et Y Y-kromosomet nedarves udelukkende fra far til søn Ploiditet Haploid: n: en celle har 23 kromosomer - kønsceller, der deler sig ved meiose Diploid: 2n: en celle med to sæt kromosomer, altså 46 kromosomer, somatiske celler, der deler sig med mitose Deoxyribose Nucleic Acid - deoxyribonukleinsyre Består af to enkelt DNA-strenge viklet om hinanden DNA-strengen er opbygget af skiftevis fosfat og et sukkerstof (deoxyribose), hvorpå der er bundet fire kvælstofholdige baser Adenin, cytosin, guanin og thymin (A, C, G og T) Nukleotid: en enhed af fosfat og deoxyribose bundet til en af de fire baser (4 mulige) DNA-streng kan bestå af flere hundrede millioner nukleotider - den indbyrdes rækkefølge bestemmer en celles genetiske opskrift (dermed egenskaber) De to DNA-strenge er viklet om hinanden således, at strengenes baser peger ind mod hinanden og danner svage hydrogenbindinger A sidder altid over for T (2 bindinger), C altid over for G (3 bindinger) (=baseparringsprincippet) De to strenge er komplementære

2 Cellens livscyklus (24 h) Interfasen Hvis der opstår fejl i reguleringen af cellens livscyklus kan det medføre alvorlige konsekvenser - evt. udvikler cellen sig til en kræftcelle Cyklusen består af to overordnede faser, der gennemløbes flere gange (interfasen og delingsfasen) Her er cellerne det meste af deres levetid Udfører de fleste af dens funktioner Kopierer DNA - gør sig klar til deling Inddeles i fire underordnede faser: G1 - vækstfasen (13 h) Vokser, danner mitokondrier, ribosomer, andre nødvendige cellestrukturer Særlige signalstoffer får cellen til at skifte til næste fase G0 - den funktionelle fase Udfører sine særlige funktioner i kroppen Størstedelen af en voksen persons celler er i denne fase det meste af tiden Ændring af udefrakommende signaler kan få cellen til at skifte til: S - forberedelsesfasen (7 h) Cellen laver en komplet kopi af sit DNA (vha. DNA-replikation) Det X-formede kromosoms to identiske kopierer kaldes i denne form kromatider G2 - kontrolfasen (3 h) Cellen kontrolerer, at kopieringen af DNA et er sket korrekt Cellen forsøger at reparere evt. fejl Hvis den ikke kan reparere fejlen begår den selvmord (ved apoptose) Hvis cellen godkendes skifter den fra interfasen til delingsfasen (M-fasen - 1 h) DNA-replikation Mitose De to komplementære DNA-strenge i molekylet splittes i to, og vha. baseparringsprincippet dannes en ny komplementær streng Cellerne deler sig mange gange I løbet af en graviditet deler barnets celler sig mange milliarder gange - zygoten omdannes til en baby Et voksent menneske består af bio. celler De to identiske kopier af kromosomerne hænger sammen i centromeret (i midten) Mitosens fire faser Profase DNA-molekylerne spiraliseres - X-formede kromosomer bliver synlige i cellekernen Uden for cellekernen findes to centrioler, der i profasen bevæger sig mod hver sin ende af cellen Metafasen

3 Kerne membranen opløses - kromosomerne ligger frit i cellens cytoplasma Mellem centriolerne og centromerområdet dannes tynde elastiske proteintråde (=tentråde). Disse placerer kromosomerne på en lang række Anafasen Tentrådene trækker sig langsomt sammen De to identiske kromatider adskilles Telofasen Starter når begge celler indeholder et komplet sæt kromatider To nye kernemembraner dannes Cellens midterplan indsnævres, så cellen til sidst deler sig i to De to nye celler starter nu i interfasen Arvematerialet indeholder gener Genet Genom: organismens genom - den samlede mængde arvemateriale i en haploid kønscelle Hos mennesket: 3 mia. basepar fordelt på 23 kromosomer Somatiske celler (kropsceller) indeholder to udgaver af genomet - diploide Samspillet mellem de to ikke helt ens udgaver af genomet bestemmer et individs genetiske egenskaber Før DNA blev opdaget blev genet betragtet som en afgrænset arvelig enhed, der giver en organisme en bestemt egenskab Et gen er en afgrænset del af et DNA-molekyle - indeholder opskriften på et bestemt protein - giver organismen en bestemt egenskab Genom: en genetisk kogebog i 23 bind Hver somatisk celle: indeholder to udgaver - to udgaver af alle opskrifter Proteiner og det centrale dogme Proteiner udfører mange opgaver i organismen En menneskecelles arvemateriale indeholder ca forskellige proteinkodende gener opskrifter på unikke proteiner Hvordan skal et protein opbygges? Hvornår? Hvor? Hvor meget? Proteinsyntesen foregår altid på samme måde DNA et aflæses i cellekernen Genet kopieres i form af et RNA-molekyle = transskription RNA er magen til DNA, blot er thymin udskiftet af uracil og deoxyribose er erstattet af ribose. RNA er enkeltstrenget, DNA er dobbeltstrenget. RNA-kopien fragtes ud af cellekernen til ribosomet - afkodes og bestemmer rækkefølgen af aminosyrer i det færdige protein = translation Ovenstående kaldes det centrale dogme fordi det er så vigtigt i biologien Proteinsyntesen Proteinsyntesen aflæser og oversætter de opskrifter, der findes i arvematerialet til proteinerne Først transskription, dernæst translation

4 Transskription og splejsning Translation Betyder: afskrivning Enzymet RNA-polymerase aflæser og kopierer genet DNA-molekylet åbnes i området for det pågældende gen Genet findes kun på den ene af de to strenge, og den pågældende streng kaldes for den kodende streng Den komplementære streng kaldes for skabelonstrengen RNA-polymerase bevæger sig hen af strengen og påsætter de komplementære baser Den nye RNA-streng kaldes for det primære transskript Til sidst: ikke kodende dele - introns - skæres ud ved splejsning Det splejsede RNA kaldes messenger RNA = mrna - fragtes ud af cellekernen til ribosomerne klar til næste trin Betyder: oversættelse Opskriften skal omsættes til et protein Gen-opskriften er skrevet med A, C, G og U, men proteinerne er opbygget af op til tyve byggeklodser: aminosyrer mrna et bindes til ribosomet og trækkes igennem det Tre baser aflæses ad gangen - tripletter eller codons Hver codons koder for en af de 20 aminosyrer Aminosyrerne bindes løbende sammen til en voksende polypeptid-streng Den første aminosyre i polypeptid-kæden er methionin - oversættelsen starter når ribosomet finder et startcodon i mrna - startcodon (ATG) koder for methionin Før startcodonet sidder der en promoter (sørger for at RNA polymerase og strengen mødes) - indeholder en TATA-boks Processen fortsætter et codon ad gangen indtil der kommer et stopcodon (UAG, UGA, UAA) Resultatet er et pre-mrna og består af exons (kodende DNA) og introns (ikkekodende DNA) Alle introns fjernes så man får et modent mrna, som kun består af exons Så frigives den færdige popypeptidkæde fra ribosomet og den foldes så proteinet får sin endelige 3d-struktur trna (transfor RNA)-molekyler kobler et bestemt codon og en bestemt aminosyre De kan oversætte en bestemt codon til en bestemt aminosyre To aminosyrer danner en peptidbinding så rækken bindes sammen Et anticodon kan binde til kun et codon Hvert trna bærer en bestemt aminosyre og dens anticodon bestemmer, hvornår den kan påsættes popypeptidkæden Der kan dannes 64 forskellige codons og tilsvarende anticodons trna-molekylet kan genbruges gang på gang idet de efter brug sendes ud i cellen igen og bliver sammenkoblet med den samme type aminosyre som før Genetik og genetiske egenskaber Genetik: opstille simple modeller - forudsigelse af hvordan egenskaber nedarves => sandsynelighedsregning Gregor Mendel: udviklede den klassiske genetik i midten af 1800-tallet

5 kendte ikke til DNA, kromosomer eller proteiner Klassisk genetik: kan forudsige, men ikke forklare Vi har alle to udgaver af vores genom Én undtagelse: Mænd har to forsk. kønskromosomer - kun én udgave af gener på X- og Y-kromosomerne Arvegangen for gener på kromosom 1-22: autosomal nedarvning - de kromosomerne kaldes autosomer" Variant af bestemt gen: allel - arvet en kopi af hvert gen fra far og mor - to alleller i hvert genpar Kombinationen af de to alleller: et individs genotype i dette genpar To ens alleller: homozygot modsat: heterozygot En egenskab, der skyldes en given genotype: fænotype Ex: blodtype, øjenfarve, hårfarve I de fleste heterozygote tilfælde vil den ene allel (dominant) dominere over den anden (recessiv) Dominerende allel bestemmer fænotype Øjenfarve - et eksempel på en genetisk egenskab Kromosom 15: gen: OCA2 (to alleller) - påvirker produktionen af brunt farvestof i øjets iris Den ene allel: normal produktion - brune øjne Den anden allel: nedsat produktion - blå øjne Brune øjne: dominant, kaldes B. Blå øjne: recessiv, kaldes b Tre mulige genotyper: BB, Bb, bb BB + Bb: Brune øjne bb: blå øjne Nedarvningsmønstre for monogene egenskaber Hvis en egenskab eller en genetisk sygdom kun bestemmes af ét gen: monogen egenskab/sygdom Øjenfarve, hårfarve, hårtype, tungerulning, fregner m.fl. er IKKE NØDVENDIGVIS monogene Laktoseintolerans - monogen egenskab >50 % af verdens befolkning kan ikke nedbryde laktose Mange europæere: særlig variant af genet MCM6 (kromosom 2) - laktosetolerans Laktoseintolerans: nedarves autosomalt recessivt: t Laktosetolerans: dominant: T Tre muligheder: TT, Tt, tt To laktosetolerante forældre med heterozygote MCM6-gener: 25 % chance for l.intolerant barn Mendel arbejdede med ærteplanter og regnede sandsyneligheder Mendels 1. lov - kønscelleloven Der dannes lige mange kønsceller med hver af de to alleller Hun- og hankønsceller forenes tilfældigt ved befrugtning En kønscelle indeholder kun én allel Der produceres lige mange celler med t og T Der er 50 % for t i sæd og 50 % for t i æg

6 Sandsynelighed for tt: 50 % * 50 % = 25 % tilsva.: TT= 25 % Sandsynelighed for homozygot (tt eller TT): 50 % ==> heterozygot (Tt): 50 % TT og Tt = l.tolerans = 75 % Krydsningsskemaer Fregner Stamtavler Viser det forventede udfald af en krydsning ml. to individer Regnes for nemhedens skyld som monogen Styres af MC1R (kromosom 16) Fregner: F, ikke fregner: f Ved to alleller og et gen: 4 mulige kombinationer, FF, Ff, Ff, ff ¼ FF, ½ Ff, ¼ ff => 1 FF : 2 Ff : 1 ff => 1:2:1 - det genotypiske udspaltningsforhold ¾: fregner, ¼: ingen fregner => 3:1 - det fænotypiske udspaltningsforhold Stamtavle viser de enkelte individers fænotyper i en familie Mænd: firkanter, kvinder: cirkler (side 189). Generationer benævnes med romertal, ældste først Føllings sygdom Føllings sygdom: defekt i genet PAH (kromosom 12) PAH koder et enzym, der omdanner fenylalanin til andre vigtige stoffer Uden dette enzym ophobes giftige mængder af fenylalanin i kroppen => mental retardering tidligt i livet Ved analyse af stamtavler leder man efter den simpleste genetiske model, der nogenlunde sandsyneligt kan forklare arvegangen Føllings sygdom nedarves autosomalt recessivt Kønsbundne egenskaber = genet for denne egenskab ligger på X- eller Y-kromosomet Ikke så relevant med Y-kromosomet, da det kun nedarves fra far til søn En recessiv egenskab hos mænd kan ikke skjules når den sidder på X- kromosomet, fordi de kun har én kopi af X. Recessive X-budne egenskaber kommer oftere til udtryk hos mænd end hos kvinder, fx farveblindhed eller hæmofili Nogle egenskaber bestemmes af flere gener Blodtyper langt de fleste egenskaber Mendels 2. arvelov: Gener for forskellige egenskaber fordeles uafhængigt af hinanden ved dannelsen af kønsceller På oversiden af røde blodlegemer: glykoproteiner - molekyle sammensat af protein

7 og kulhydrat Flere forskellige typer - genetisk bestemte Flere forskellige blodtypesystemer AB0-systemet Type bestemmes af et gen på kromosom 9 Findes i tre udgaver I^a, I^b og i (nul) I^a og I^b koder for hver deres specielle glykoprotein, i for intet glykoprotein i er recessiv mens I^a og I^b er co-dominante Glykoproteinerne bruges af immunforsvaret til at adskille fremmede celler fra egne celler Kaldes derfor også for antigener Fænotyper (blodtyper): A Genotyper: I^a I^a, I^a i B Genotyper: I^b I^b, I^b i AB Genotyper: I^a I^b 0 Genotyper: ii Rhesus-systemet Rhesusgenet sidder på kromosom 1 - to varianter Dominant: rhesus positiv (D) Fænotyper (blodtyper): Rh+ Genotyper: DD, Dd Rh- Genotyper: dd Jeg har: A+ Blodtypebestemmelse og -genetik Kan beregne de forventede geno- og fænotypiske udspaltningsforhold for afkom Mendels 1. og 2. lov => fordelingen af det ene gens alleller har ingen indflydelse på fordelingen af det andet gens alleller De grønne øjne Øjenfarve: flere gener Modellen for monogene egenskaber udvides med et ekstra gen, G el. g Genotypen i de to gener påvirker hinanden - den resulterende fænotype afhænger af begge gener på én gang Dominansforhold for øjenfarve: brun > grøn > blå Brune øjne: BBGG, BBGg, BBgg, BbGG, BbGg, Bbgg (samlet: B- - -) Grønne øjne: bbgg, bbgg (samlet: bbg-) Blå øjne: bbgg

8 Epistasi Nogle gange påvirker generne i ét locus generne i et andet locus, så de ikke bliver udtrykt En recessiv egenskab kan fx overrule en dominant Labrador retriever: Farvelocus 1: E: mørk, e: gul Farvelocus 2: B: sort, b: brun Hvis en hun er ee i 1. locus er det lige meget, hvad der står i 2. locus - den bliver gul alligevel Vi er alle forskellige Meiose Vi ligner vores søskende - men ikke 100% Årsag: celledelingsprocessen meiose Kønscelledannelse Generelt: stamceller deler sig så en diploid stamcelle (med 46 kromosomer) bliver til fire genetisk forskellige haploide kønsceller (23 kromosomer) DNA et kopieres som ved mitose Der sker to celledelinger ved meiose, kontra mitosens ene deling Første meiotiske deling Profase I: DNA et spiraliseres 46 kromosomer med to identiske kopier af det oprindelige kromosom bliver synlige i cellen Kernemembranen er opløst De placeres tæt op ad hinanden parvis (så de passer sammen ift. type kromosom) De udveksler dele af deres kromosomer med hinanden - overkrydsning De fire kromatider, der før var ens, bliver nu forskellige fra hinanden Metafase I: Kromosomerne arrangeres parvis i cellens midterplan vha. tentråde Tentrådene binder sig fast på hvert kromosoms centromer Anafase I: Kromosomparrene adskilled ved at tentrådene trækker sig sammen Cellen indeholder et af hvert kromosompar Telofase I: Cellen danner to kernemembraner der omkranser kromosomerne Kromosomerne afspiraliseres og tentrådene opløses Anden meiotiske deling Foregår på samme måde som mitose Kvindens meiose er anderledes

9 Der dannes kun én celle efter første meiotiske deling - den anden dattercelle går til grunde Efter anden meiotiske deling forkastes atter en af cellerne Kvinde: ét æg Mand: fire unikke celler pr. meiose Når der sker fejl i meiosen Fejl kan resultere i forkert antal kromosomer - kromosomtalsmutation Adskilelsen af kromosomerne i anafase I eller anafase II går galt Anafase I: et enkelt par kromosomer adskilles ikke korrekt: begge ender i én dattercelle To celler med -1 og to celler med +1 KALDES non-disjunktion i første meiotiske deling Anafase II: To kromatider adskilles ikke korrekt: begge ender i én dattercelle To normale celler, en med +1 og en med -1 KALDES non-disjunktion i anden meiotiske deling Langt de fleste kromosommutationer er så skadelige, at zygoten ikke udvikler sig til et levedygtigt foster Kromosomtalsmutationer Nogle giver alvorlige problemer, andre giver små problemer Ofte: sterilitet Kvinder med ekstra X-kromosom: sterile, lavere gns. højde, forsk. misdannelser (Turner-syndrom - 45,X0-1:2000) Kromosomtalsmutationer identificeres ved hjælp af karyotyping Andre typer kromosommutationer Sker ofte i profase I: fejl i overkrydsningerne Det ene af de to stykker, der udveksles, går tabt Genmutationer Mindre mutationer, der gør os genetisk forskellige Punktmutation: et basepar bliver erstattet af et andet par Længdemutation: et eller flere basepar er enten faldet fra (delektion) eller kommet til (insertion) Genmutationer kan have meget forskellig effekt på det protein, der dannes Spænder fra ingen til dødelige" Fx en mutation, der ender med at kode for samme stof, som det oprindelige kontra en mutation, der flytter startcodonet adskillige pladser Genmutationer opstår primært under DNA-replikation eller spontant pga. mutagener Mutagen: noget i miljøet, der kan forårsage mutationer (UV, radioaktivitet, kemiske stoffer etc.) I cellen findes et reperationssystem, der løbende kontrollerer cellens DNA for og retter fejl Ikke alle fejl kan repareres => vores celler ophober mutationer gennem livet Kun mutationer, der opstår i vores kønsceller, videregives til vores børn

10 Og testiklerne og æggestokkene er relativt godt beskyttede Når en mutation i en kønscelle videregives til et barn vil samtlige af barnets celler have den mutation Genteknologiske undersøgelser Simple molekylærbiologiske teknikker => genmutationer? Kan fx målrette kræftbehandling bedre i fremtiden PCR-teknikken PCR-cyklus Polymerase Chain Reaction Formål: opformere et stykke dobbeltstrenget DNA til et enormt antal identiske kopier Minder om cellens egen DNA-replikation Kræver: DNA, nukleotider, varmeresistens polymerase, primere (se herunder) PCR-reaktion: eksponentiels voksende antal kopier af det udvalgte DNA dannes Nukleotider: dntp (deoxyribose, nukleotid, trifosfat). Bindingerne mellem fosfatgrupperne bruges af polymerasen når nukleotiderne bindes sammen til en DNA-streng Primere: et sæt korte stykker enkeltstrenget DNA, typisk basepar. Binder til det sted i genomet, som man ønsker at opformere Polymerase: Taq-polymerase, meget varmestabil (optimum: ). Kopierer mindst 100 baser i sekundet Tre trin (i alt ca 4 min.) - gentages gange (altså ca 2 timer) Efter 2 timer: 2^30 = kopier Den nu store mængde DNA farves og undersøges vha. gelelektroforese-teknikken Gelelektroforese Fællesbetegnelse for type af analysemetoder Gel: plade af geleagtigt porøst materiale - benyttes til disse analyser Udnytter at DNA og proteiner er elektrisk ladede - vil bevæge sig mod den ene elektrode Små DNA-stykker bevæger sig hurtigere gennem gelen end store - DNA bliver adskilt efter størrelse Evnen til at smage bitterstoffet PTC Afgjort af genet TAS2R38 på kromosom 7 Dominant allel indeholder GGCC-sekvens (smager), mens den recessive indeholder GGGC (ikke-smager) GGCC-sekvensen klippes over med restriktionsenzymet HaeIII - klipper kun ved GGCC Hvis man er smager klippes genet (221 basepar) over i hhv. 44 og 177, men hvis man er ikke-smager forbliver genet 122 basepar langt På gelelekstroforesen kan man aflæse, om man er smager eller ej ved at se, hvor store båndene er (dvs. også homo- eller heterozygot)

11 DNA-sekventering For at undersøge et gen for punktmutationer undersøger man basernes rækkefølge Til DNA-sekventering skal bruges: DNA fra celle, Taq-polymerase, to primere, stort antal dntp, lille antal særlige trifosfatnukleotider, ddntp (fluorescerende farvet - lyser i mørke) Taq-polymerasen kan ikke binde noget til ddntp Fire parallelle reaktioner, afhænger af hvilken type ddntp Meget mere dntp end ddntp - processen kører derfor i ring indtil der opfanges noget ddntp i stedet for dntp De fire reaktioner tilføres nu i hver deres brønd i en polyacrylamidgel - gelelektroforese Polyacrylamidgel er mere fintmasket end agarosegel Ved UV-lys ser man de forskelligfarvede bånd - de aflæses Det humane genom 2001: færdig med den første udgave af det msk.lige genom Vi kender menneskers genetiske forskellighed ned på nukleotidniveau En personlig DNA-profil Snart muligt at få bestemt hele sit genom Genetisk variation inden for en art: polymorfi SNP (Single Nucleotide Polymorphism): et basepar, hvor basen varierer ml. mennesker Fx smager/ikke-smager TAS2R38 (skifter ml. G og C) => G/C-SNP Risikoprofil : risiko for forsk. sygdomme Ophavsanalyser Mitokondriet indeholder mini-kromosom på basepar mitokondrie-dna Ikke overkrydsninger i mitokondrie-dna Nedarves udelukkende fra mor til barn = Direkte arv fra generation til generation Eneste ændring: spontane mutationer Y-kromosomet nedarves fra far til søn Kun lille overkrydsning Mitokondrie-DNA og Y-kromosomet kan bruges til at undersøge det genetiske ophav

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK KOPIARK 135 GENETIK Celledeling hos en bananflue Her er en celle fra en bananflue. Tegn det rigtige antal kromosomer i cellekernen. Se Grundbog B, s. 106. Hvor mange kromosomer har en bananflue i hver

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

G E N E T I K. Polygonum bistorta

G E N E T I K. Polygonum bistorta G E N E T I K Polygonum bistorta Indhold Indledning side 1 I Genetiske begreber og oversigt side 3 II Mendels eksperimenter side 7 III Eksempler på arvelighed Blodtyper side 17 Øjenfarver side 24 Kønsbunden

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Indholdsfortegnelse MONOGENE EGENSKABERS ARVEGANGE... 2 MUTATIONER... 8 MOLEKYLÆR GENETIK, NORMALE GENER, SYGDOMSGENER... 11 GENERS FUNKTION...

Indholdsfortegnelse MONOGENE EGENSKABERS ARVEGANGE... 2 MUTATIONER... 8 MOLEKYLÆR GENETIK, NORMALE GENER, SYGDOMSGENER... 11 GENERS FUNKTION... Opdateret: 30. April 2003 Indholdsfortegnelse MONOGENE EGENSKABERS ARVEGANGE... 2 MUTATIONER... 8 MOLEKYLÆR GENETIK, NORMALE GENER, SYGDOMSGENER... 11 GENERS FUNKTION... 15 GENETISK KOBLING OG GENKORTLÆGNING...

Læs mere

Generel formel for en aminosyre.

Generel formel for en aminosyre. Proteiner: Cellens molekylare værktøj. Proteinernes betydning er enorm. De udgør over 50 % af tørvægten af de fleste celler. De bliver anvendt i strukturen af cellerne (eks. hair,, horn, fjer..ect.), opbevaring,,

Læs mere

Detection of gene doping. Roskilde Universitetscenter. 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007

Detection of gene doping. Roskilde Universitetscenter. 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007 Sporing af gendoping Detection of gene doping Roskilde Universitetscenter 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007 Gruppe 8 Anders Samsøe-Petersen Annika Vilstrup Aras

Læs mere

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Projekt udarbejdet af: Glennie Helles Datalogisk vejleder: Peter Johansen Biologisk assistance: Leif Søndergaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Indhold. Indhold 5. Cellecyklus, mitose og meiose 55

Indhold. Indhold 5. Cellecyklus, mitose og meiose 55 Indhold Indhold 5 Forord 10 stamtræssymboler 12 Menneskets genom 15 Indledning 15 Det personlige genom og artens genom 15 Generelt om arvemateriale 17 DNA-replikation 18 Arvematerialets funktion 20 Proteinkodende

Læs mere

Livets molekylære kode

Livets molekylære kode 4. ÅR R. 2 / 2006 Livets molekylære kode -kemi og biologi mødes D livets molekylære kode D findes i alle levende organismer og indeholder koden til organismen informationer, der afgør om organismen er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Populationsgenetik og Hardy-Weinberg-ligevægt

Populationsgenetik og Hardy-Weinberg-ligevægt Populationsgenetik og ardy-weinberg-ligevægt Denne vejledning indeholder tre opgaver omkring populationsgenetik og ardy-weinbergligevægt samt brug af statistiske tests. pgave 1. MN-blodtyper I mennesket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Biolog

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer)

ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...SIDE 2 - Her er du nu! INDLEDNING...SIDE 3 - Her finder du en præsentation af, hvad

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Indledende runde på egen skole

Indledende runde på egen skole BIOLOGIOLYMPIADE 2009-2010 Indledende runde på egen skole Onsdag den 28. oktober 2009 Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner, lineal og kladdepapir Opgaverne 1-40 giver 1 point hver. Anfør

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE II

LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE II Side 1 af 6 LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN FASE II Eksamen i Genetik I (4 timer) den 14. april 2004 Opgavesættet består af 1 forside og 5 sider (2-6) med i alt 5 opgaver. Det er forbudt at medbringe enhver

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Kontrovers: Mobiltelefoner et karcinogen?

Kontrovers: Mobiltelefoner et karcinogen? Kontrovers: Mobiltelefoner et karcinogen? - En undersøgelse om forskernes uenighed - Gruppe 13, hus 13.2 Gruppemedlemmer: Ulrik Selmer, Cecilie Hedetoft, Ernes Gvozdar, Adam Brandt Overbye, Michelle Schollert,

Læs mere

TOKSIKOLOGI I ARBEJDSMILJØET

TOKSIKOLOGI I ARBEJDSMILJØET REDIGERET AF UFFE MIDTGÅRD, LEIF SIMONSEN OG LISBETH E. KNUDSEN BASISBOG TOKSIKOLOGI I ARBEJDSMILJØET BIND II REDIGERET AF UFFE MIDTGÅRD, LEIF SIMONSEN OG LISBETH E. KNUDSEN BASISBOG TOKSIKOLOGI I ARBEJDSMILJØET

Læs mere

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 1 27-10-2003 BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 2 27-10-2003 EUC Køge HTX afd. Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Sideantal: Fag: Hvorfor Opstår Kræft? Kræft. Til 31 oktober

Læs mere

Gensekventering. - og de etiske overvejelser. Naturvidenskabelig Bachelor Hus 14.1. Vejleder: Jesper Olsen

Gensekventering. - og de etiske overvejelser. Naturvidenskabelig Bachelor Hus 14.1. Vejleder: Jesper Olsen Gensekventering - og de etiske overvejelser Camilla Hansen, Kiwi Kjøller, Nina Haxgart, Julie Schnipper, Victoria Fagerholt og Sandra Bredgaard Gruppe 2 Naturvidenskabelig Bachelor Hus 14.1 Vejleder: Jesper

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse

Biologi - prøv din viden Biologi hf C. Århus Amt Version 1.0-2002 Center for Fleksibel Voksenuddannelse Biologi - prøv din viden Biologi hf C Udviklet af: Søren Mortensen Århus Amt Version 1.0-2002 Indholdsfortegnelse Begrebskort... 1 Opgaver: Fysiologi... 3 Hjertekarsystemet... 3 Blod... 9 Iltoptagelse,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos

yubio Genetik og genteknologi Fysiologi 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Økoli Biokemi yubio 30 kapitler 1412 sider 1283 figurer & fotos Alt til bioliundervisningen! 4 bøger samlet i én! Kan købes samlet, hver for sig eller i kombination Til evigt eje el. tidsbegrænset Klassesæt

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Resultat af Ærteforsøg 2010

Resultat af Ærteforsøg 2010 Resultat af Ærteforsøg 2010 Ved et kursus på Institut for Jordbrug og Økologi, KU Life, blev dette ærteforsøg gennemført, med undervisning af Gunter Backes og Jihad Orabi. Skrevet af Søren Holt Frøsamlerne

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Skriftlig prøve i biologi A maj 2010

Skriftlig prøve i biologi A maj 2010 Skriftlig prøve i biologi A maj 2010 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Side 1 Skriftlig prøve i biologi A maj 2010...3 Opgavesæt... 4 Opgaverne 2010... 4 Statistik...

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Jens Ledet Jensen på data, og statistik er derfor et nødvendigt værktøj i disse sammenhænge. Gennem konkrete datasæt og problemstillinger giver Statistik viden fra data en grundig indføring i de basale

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

Next Generation Sequencing

Next Generation Sequencing Next Generation Sequencing For 60 år siden blev DNA opdaget. I øjeblikket afprøver vi NGS, og til sommer kører vi BRCA-gener med den nye metode I år er det 60 år siden, at DNA s struktur blev erkendt,

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Knudeteori og DNA. Unge Forskere 2014. William Heyman Krill Århus Statsgymnasium Williamkrill1@gmail.com Tlf.: 30206052

Knudeteori og DNA. Unge Forskere 2014. William Heyman Krill Århus Statsgymnasium Williamkrill1@gmail.com Tlf.: 30206052 Knudeteori og DNA Unge Forskere 204 William Heyman Krill Århus Statsgymnasium Williamkrill@gmail.com Tlf.: 30206052 Abstract This paper examines the applications of knot theory to biotechnology. The appearance

Læs mere

Sjældne kromosomafvigelser

Sjældne kromosomafvigelser Sjældne kromosomafvigelser Et informationshæfte udgivet af Forældreforeningen UniqueDanmark Lægerne på Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik Center for Små Handicapgrupper Indholdsfortegnelse Om dette

Læs mere

Borgerpanelets introduktionsmateriale til konsensuskonference om gentestning

Borgerpanelets introduktionsmateriale til konsensuskonference om gentestning Borgerpanelets introduktionsmateriale til konsensuskonference om gentestning Udarbejdet af Journalist Anne Birkelund John er 23 år. Han er rask og lever sundt, men ryger dog 20 cigaretter om dagen. John

Læs mere

Fra DNA til protein - lærerens tekst

Fra DNA til protein - lærerens tekst Fra DNA til protein - lærerens tekst Af sidsel sangild Denne øvelse handler om proteinsyntese og proteiners foldning. Den giver mulighed for at danne nogle andre billeder af fænomenet, end man får ved

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transport og aktivitet i løbet af bare nogle få timer.

metro- og togskinner etc.) samt alle menneskers transport og aktivitet i løbet af bare nogle få timer. Prøv at forestille dig at du å en ferietur til London beslutter dig for at gå ind å en netcafé for at skrive en e-mail eller odatere din facebookrofil. Du sætter dig til rette ved tastaturet, men du har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19

1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19 MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138)

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138) IL KPIEL 5 Hvorfor taler alle om klima? (s. 138) 5-01.a Langt det meste af den energi, der findes i Jordens atmosfære og overflade, kommer fra Solen. OPVE 5.01 Måling af drivhuseffekten Vi har hørt meget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer

Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer Fotosyntetisk produktion af hydrogen med genmodificerede mikroorganismer Forskerspirer 2009 Hovedområde: NAT Niels Christian Sanden ncsanden@hotmail.com Forskerkontakt: Poul Erik Jensen Værtsinstitution:

Læs mere

Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet

Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet Af Kristian Bánkuti Østergaard Det er de lovende ord for særudstillingen Livsformer på Naturhistorisk Museum i Århus. Udstillingen forklarer

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

DNAprofilanalyse. European Initiative for Biotechnology Education UNIT

DNAprofilanalyse. European Initiative for Biotechnology Education UNIT DNAprofilanalyse UNIT 2 European Initiative for Biotechnology Education Bidragydere til denne unit Dorte Hammelev (koordinator af denne unit) Dean Madden, Søren Nørby, Jill Turner EIBE-Kontakter EIBE (The

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi B, stx Odd Frederiksen biobu Oversigt

Læs mere

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter Almindelig gåsemad - modelplante nr. 1 En lille enårig plante er blevet yndlingsobjekt for tusindvis af planteforskere verden over. Dens arvemasse er sekventeret, og de fleste af dens gener er identificeret.

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Multiresistente bakterier

Multiresistente bakterier Multiresistente bakterier en trussel mod mennesket Af molekylær biomedicin-studerende Lise Barlebo Ahlborn, videnskabsformidler Helle Blæsild og lektor Birthe B. Kragelund, Biologisk Institut. Tak til

Læs mere