- øvelser og foredag for STX/HTX elever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- øvelser og foredag for STX/HTX elever"

Transkript

1 Inspirationskatalog - øvelser og foredag for STX/HTX elever

2 Indhold Kære Gymnasielærere og elever IT i alting Fremtidens software Kunstig intelligens - PCen som læge? Biomedicin Respiration - en teknologisk rejse Elektrofysiolog - kroppens informationsflow og hvordan vi måler det Fra chips og slik til delle: kroppens fedt- og kulhydratstofskife Fremtidens energisystemer Lyn og torden Brændselsceller og brintteknologi Internettes forunderlige verden Når musik bliver farligt Bedre akustik i rum Set sådan lidt fra oven Hvordan virker regulering i praksis Lysende plastik Nanopartikler Molekylær elektronik Brug af AFM til visualisering af biologiske prøver Kvantemekanik Vindkraft i energisystemet Geoweb for alle Tværfaglige miljøvurderiner af store energiinfrastrukturprojekter Carbon footprinting af produkter og processer Global Positioning System (GPS) Von der Euphorie zur Normalität Creative writing Dansk TV-drama - samfundsbillede, funktion og æstetik Medieeksperiment og genrefornyelse Le débat sur les valeurs de l identité nationale Korstog og kulturmøder Dannelse af den moderne stat og det moderne individ Racismens historie Fra Welfare til Workfare. Velfærdsstatens diskrete revolution Energi, miljø og klima Fremstilling af farvet glas DNA sekventering Giftighed af kemiske stoffer Medicinsk mikrobiologi Kolloid kemi Fourier-transform infrarød spektroskopi Identifikation af plast Fremstilling af nonopartikler ved hjælp af sol-gel Bioenergi og industriel bioteknologi Søer Medialogi The magic of toys GirlsGoMedialogy Virtual Reality Thinking outside the box Flere arrangementer Forsidefotos: 4. billede i 1. række: Billedet er stillet til rådighed af DR

3 Flere arrangementer Kære Gymnasielærere og elever Vi har fornøjelsen af at byde jer velkommen til vores nye inspirationskatalog. Her kan I en læse om nogle af de mange arrangementer, som Aalborg Universitet tilbyder jer. F.eks. kan I tage en tur i Virtual Reality eller tjekke lige præcist, hvor farligt musik kan være. Du og din klasse kan komme ud og besøge Aalborg Universitet både i Aalborg og Esbjerg og få en fantastisk dag i videnskabens verden. Samtidig kan I, både lærere og elever, få inspiration og assistance til studieretningsprojekter. Med andre ord er det bare med at kigge brochuren igennem, så I kan komme af sted. Tjek også vores hjemmeside inspirationnord.dk hvor I kan se alle vores arrangementer. Med venlig hilsen

4 Datalogi og it IT i alting - en dag i datalogiens verden Institut for Datalogi Lotte Finck Tlf Vil du hjælpe syge mennesker, udvikle fremtidens netbank, kreere og designe spil som world of warcraft? Eller vil du hellere arbejde med mobile services, fremtidens netbank eller menneskelignende robotter? Måske brænder du mere for at bruge din strategiske sans til at se muligheder og skabe nye forretningsområder inden for it? Uanset hvad du drømmer om, vil du hos os opdage at it er i alting, og at it er med til at skabe løsninger, der kan gøre vores liv lettere og sjovere. Er du nysgerrig mht. hvad et universitet er, hvordan en typisk dag på AAU ser ud og hvad forskellen er på gruppearbejde i gymnasiet og projektarbejde på AAU, så kom og mød os. Vi arrangerer løbende besøg, hvor både lærere og elever kan få inspiration til studieretningsprojekter samtidig med vi giver jer et indblik i vores uddannelser inden for datalogi, softwareingeniør, informationsteknologi og informatik. En typisk dag vil indeholde rundvisning, undervisning samt praktiske opgaver, hvor et fagspecifikt problem skal løses med udgangspunkt i formiddagens undervisning. I langt de fleste tilfælde kan vi i samarbejde med vores forskere og studerende skræddersy et program, der passer ind i dit behov, og giver svar på de spørgsmål du måtte have. Hvad enten det er det ene eller det andet så send os en mail eller giv os et ring, så finder vi noget der til dine ønsker og behov. Foto: Lars Horn / Baghuset

5 Datalogi og it

6 Datalogi og it Fremtidens software... Institut for Datalogi René Hansen Tlf Foredraget udbydes først fra foråret 2010 Er du fascineret af computerens muligheder og udfordringer, og vil du være med til at udvikle fremtidens software? Uddannelsen i software lærer dig at udvikle software med fokus på forretningsmæssige og tekniske forhold. Det betyder, at du kommer til at arbejde med alle typer af softwareløsninger, fx til mobiltelefoner, spil, forretningseller netværksapplikationer. Desuden kan du glæde dig til at få næsen i systemintegration og netværksadministration, hvor der typisk arbejdes med platforme som Linux og Windows. Vi vil give dig en forsmag på de programmeringsfærdigheder, softwareingeniører benytter, når de udvikler alt fra de mindste til de største softwareløsninger. Besøgsdagene kan strikkes sammen efter behov og ønsker. En typisk besøgsdag kunne forløbe således Foto: Lars Horn / Baghuset 08:30-09:00 Introduktion til faget 09:00-09:30 Rundvisning 09:30-11:30 Undervisning i programmering 11:30-12:00 Frokost 12:00-13:30 Praktisk opgave, hvor et fagspecifikt problem skal løses med udgangspunkt i formiddagens undervisning. 13:30-14:30 Diskussion af resultater og afslutning

7 Sundhedsvidenskab og TeknologI Kunstig Intelligens PCen som læge? På mange områder har computeren ændret vores hverdag, men der er stadig mange ting computeren er for dum til: den er ikke særlig god til at forstå naturligt sprog eller til at se. Og den er heller ikke god til at tænke, uden for meget snævre rammer. Det betyder, at det også er svært at få computeren til at hjælpe med at diagnostisere sygdomme eller til at foreslå behandlinger af patienter, selv om der har været arbejdet intensivt på problemet i over 30 år. Ny forskning fra Aalborg Universitet har resulteret i flere systemer til diagnose og behandling af forskellige medicinske problemer, og nogle af dem er klar til klinisk brug. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Steen Andreassen Tlf.: Foredraget fortæller om, hvordan man bygger sådanne systemer, f.eks. til at behandle alvorlige infektioner eller til at regulere blodsukkeret hos patienter, der ligger på en intensivafdeling. Men hvordan kan man vide om systemerne er bedre end lægen; er vi parate til at lade os behandle af en computer, og er lægen parat til at blive kigget over skulderen af en computer? Tidsforbrug: 2 timer

8 Sundhedsvidenskab og Teknologi Biomedicin Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Jeppe Emmersen Tlf.: Fremtidens medicin er levende celler, der reparerer gammelt væv og fungerer som smarte selvstændige medicinfabrikker. På Biomedicin arbejder vi med stamceller, nerveceller og immunceller. Med hele mennesket som udgangspunkt, vil vi vise cellernes arbejde i kroppen. Stamceller, der kan laves om til hjerteceller, muskelceller eller knogleceller. Nerveceller, der kommunikerer med hinanden via tusindvis af neuroner og dendritiske immunceller, der fungerer som immunsystemets vagtcentral. En dag på biomedicin indeholder små foredrag, der kort introducerer de mange dele, menneskets krop er bygget op og hvordan de indgår i medicinsk forskning. Derudover besøger du forskellige eksperimentelle stationer: Mikroskoper til at visualisere celler DNA oprensning Protein visualisering Hjernevæv Immunforsvar mod bakterie angreb. De små foredrag har følgende titler og varer ca minutter hver. 1. Personlig medicin og moderne farmakologi 2. Stamceller det etiske dilemma 3. Stamceller som medicin 4. Dendritiske celler og immunforsvaret 5. Medicin og blod-hjerne barrieren En dag på biomedicin varer ca. 2-3 timer

9 Sundhedsvidenskab og TeknologI

10 10 Sundhedsvidenskab og Teknologi Respiration - En teknologisk rejse Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Dan Stieper Karbing Tlf.: Respirationsprocessen indebærer transport af ilt til vævene, brug af ilt ved vævene igennem metabolisme, og den efterfølgende returnering af kuldioxid til udskilning i lungerne. Teknologi spiller en væsentlig rolle i forbindelse med behandling og monitorering af kritisk syge patienters respiration. Mekaniske respiratorer anvendes til at forsyne patienten med luft, og der eksisterer teknologiske produkter til måling af ilt og kuldioxid i ind- og udåndet luft samt i blodet. Forelæsningen vil dreje sig om denne teknologi og både principperne bag, og teknologiens rolle i forbindelse med kritisk syge patienter vil blive beskrevet. Derudover vil der blive brugt tid i laboratoriet med at afprøve de forskellige teknologier, for eksempel mekaniske respiratorer, kapnografer, metaboliske monitorer og puls-oximetre. Programmet forventes at tage en halv dag med 2 forelæsninger på omkring 30 minutter og resten af tiden i laboratoriet.

11 Sundhedsvidenskab og TeknologI 11 Elektrofysiologi - kroppens informationsflow og hvordan vi måler det Kommunikationen mellem sensoriske organer og hjernen sker ved elektrisk aktivitet i nervebaner, men på en helt anden måde end i en ledning. Nerveceller transmitterer via et ion-flow ud og ind af cellen og ikke via et elektron-flow som i en metalleder. Foredraget vil omhandle en kort gennemgang af de elektriske forhold omkring nerveceller, om hvordan vi måler/påvirker nervefibre gennem elektroder, om hvorledes centralnervesystemet kommunikerer med sanseorganer og med musklerne, om hvorledes vi kan måle elektriske signaler fra muskler, hjerte og hjerne på kroppens overflade. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Ole Kæseler Andersen Tlf.: Endelig vil foredraget berøre, hvorledes viden om elektrofysiologi kan anvendes i rehabiliteringsteknologi efter en skade i centralnervesystemet (traume eller slagtilfælde). Et program: Foredag omkring elektrofysiologi Laboratoriemåling af musklers elektriske signaler, hjertets elektriske aktivitet og elektrisk stimulation. Anvendelse af elektrofysiologi i forbindelse med rehabiliteringsteknologi

12 12 Sundhedsvidenskab og Teknologi Fra chips og slik til delle: kroppens fedt- og kulhydratstofskifte Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Mette Dencker Johansen Tlf.: Vi ved godt, at det kan føre til overvægt, hvis vi spiser for sødt eller for fedt (eller bare for meget), men hvorfor er det egentlig sådan? Fedt og sukker fordøjes i tarmen og optages i blodet, som transporterer det til væv som fx muskler, der kan bruge fedt og sukker som brændstof. Hvis ikke der er brug for energien lige når fedtet/sukkeret er spist og optaget, lagres det i form af fedt. Hvis der er brug for energi på et tidspunkt, hvor blodet ikke bugner af brændstof, nedbrydes fedtdepoterne, så muskler og andet væv kan fungere selvom maven er tom. Foredraget beskriver hvordan fordøjelsen, optagelsen og transporten af fedt foregår, og hvordan fedt lagres og hentes fra fedtdepoterne. Kontrollering af processerne beskrives også, og tilgrænsende anatomi og fysiologi for de involverede organer kan inddrages efter aftale. Varighed af foredraget er 1-2 timer eller efter aftale.

13 Energiteknik 13 Fremtidens Energisystemer Den kommende udvikling på energiområdet er i fokus som følge af et ønske om et forsyningssikkert og bæredygtigt system. Emissionerne fra forbrænding af fossile brændstoffer (olie og kul) giver følger for den globale opvarmning, og i løbet af en årrække forventes det også, at der vil blive mangel på disse energikilder. Det er derfor afgørende, at der forskes i nye alternative og miljørigtige energikilder samt energibesparelser på forbruget. Institut for Energiteknik Tine Tindal Tlf.: Indhold Foredraget vil inkludere følgende emner: Et stigende energiforbrug på verdensplan Energipolitikken i Danmark Decentrale enheder Alternative energikilder: Vindkraft Biobrændsel Brændselsceller Solenergi Tidevand Bølgeenergi Energilagre til lagring af energien fra de alternative energikilder, der ofte produceres mere tilfældigt (som solen skinner, som vinden blæser etc.) Foredraget kan suppleres med en øvelse hvis formål er: Måling af effekt, energi og tab i elektriske systemer og apparater for at se på deres effektivitet og bestemme deres virkningsgrad, der udtrykker, hvor meget energi, der kommer ud, i forhold til hvor meget, vi tilfører systemer. Se for information om besøgets opbygning, forudsætninger, deltagerantal m.m.

14 14 Energiteknik Lyn og Torden Institut for Energiteknik Tine Tindal Tlf.: I hverdagen ser vi mange lyn og hører torden, og mange mennesker er bange i tordenvejr. Men behøver vi at være så bange for lyn, og hvad kan man gøre for at beskytte sig selv mod lynskader, og hvad kan man gøre for at beskytte e l e k t r i s k udstyr? Indhold Foredraget vil give svar på følgende spørgsmål: Hvad er de meteorologiske betingelser for lyn. Hvad er varigheden af et lyn, og hvor stor er energien i lyn, og hvorfor giver lyn skader? Hvilke forskellige former for lyn og lynnedslag findes der? Hvordan kan vi beskytte os selv og vore omgivelser imod lyn? Der vil til slut i højspændingslaboratoriet blive lavet forsøg for at vise en lynafleders funktion, og i et mindre laboratorium vil der blive lavet afprøvninger af forskellige komponenter overfor lyn, for at vise måden at beskytte elektriske komponenter på. Foredraget kan suppleres med en øvelse for eleverne hvis formål er: At generere kunstige lyn og vise hvordan det tidsmæssige forløb er ved et kunstigt lyn med eller uden overslag, samt at vise hvordan lynbeskyttende komponenter, herunder lynafledere og varistorer, virker. Eleverne kan se og prøve, hvad der sker, hvis et lyn kommer direkte ind i et apparat, og hvad der kan gøres for at begrænse spændingen ved anvendelse af forskellige beskyttelseskomponenter. Se for information om besøgets opbygning, forudsætninger, deltagerantal m.m.

15 Energiteknik 15

16 16 Energiteknik Brændselsceller og Brintteknologi Institut for Energiteknik Tine Tindal Tlf.: Brændselscellesystemer er en mulig fremtidig energikonverteringsteknologi som via fx brint i fremtiden vil kunne drive elektriske biler. Konverteringsvirkningsgraden i brændselsceller er meget høj sammenlignet med tilsvarende teknologier, så populært sagt kan der laves biler, som kører dobbelt så langt på literen, og de skal ikke lades op på samme måde som batteribaserede elbiler! Dog findes der i dag ikke et brintsamfund, og brinten må produceres ved elektrolyse eller ud fra kulbrinter og efterfølgende transporteres ud til forbrugeren og dernæst lagres ombord på køretøjet. Energiforbruget omkring produktion, infrastruktur og lagring af brint udgør hovedproblemet i forbindelse med anvendelse af brintbiler i fremtiden. Dog er teknologien også relevant i andre sammenhænge fx i anvendelser, hvor en lang driftstid ønskes og hvor brændselscellerne erstatter batterier. Indhold Gennem foredraget får eleverne en grundig teoretisk og praktisk indføring i virkemåden af brændselscellesystemer og en gennemgang af en række applikationer, som teknologien indgår i. Efter aftale kan laboratorieforsøg og laboratorierundvisning evt. indgå. Konkret gennemgås emner som: Brændselscellens og brintteknologiens historie og brintsamfundet Det grundlæggende brændselscelleprincip og den praktiske udformning af virkelige brændselsceller og brændselscellestakke (dvs. flere seriekoblede brændselsceller) Forskellige brændselscelletyper lav- og højtemperaturbrændselsceller samt elektrolytter Systemernes virkemåde, effektivitet og det energimæssige samspil mellem komponenterne i systemerne Produktion af brint og indirekte anvendelse af forskellige brintbærere Lagring af brint i tryktanke, på flydende form og ved kemisk lagring i metalhydrider eller kulbrinter Brinthåndtering og sikkerhed

17 Elektroniske systemer 17 Internettets forunderlige verden Internettet er blevet en helt naturlig del af mange mennesker hverdag, som vi bruger til forskellige formål f.eks. informationssøgning, opbygning af sociale netværk, online spil osv. Det er en selvfølge at internettet bare virker, men har du nogensinde tænkt over hvordan? Foredraget vil gennemgå hvad der sker fra at du som bruger har indtastet en adresse i din webbrowser, til indholdet hvad enten det er tekst, video, musik eller billeder vises på din skærm. Institut for Elektroniske systemer Jens Myrup Pedersen Tlf.: Vi forklarer bl.a., hvordan de ting der sendes kan laves om til binære tal (0 og 1), og hvordan disse kan transmitteres gennem luft, ledninger og fiberkabler. Og vi kommer ind på, hvordan det kan lade sig gøre, at de data, vi sender, kan finde frem til den rigtige modtager i løbet af næsten ingen tid. Foredraget kan f.eks. forløbe således: En kort introduktion til Internettet (15 minutter) Hvad sker der, når vi surfer på nettet? (1 time) Forsøg, hvor du ser, hvad der sker, når du selv henter en hjemmeside (1½ time) Varighed: ca. 3 timer. Sted: Klasserne er meget velkomne på Instituttet, men underviserne er - hvis det er mere hensigtsmæssigt - også indstillet på at komme ud til gymnasier/htx.

18 18 Elektroniske systemer Når musik bliver farligt Institut for Elektroniske systemer Dorte Hammershøi Tlf.: I foredragsdelen (1 time) indleder vi med en introduktion til lyd og frekvenser, og vi ser bl.a., at mennesket ikke hører alle frekvenser lige godt. I forbindelse med måling af lyd og musik fra MP3 afspillere, har Sektion for Akustik udviklet en mannekin - en plasticdukke med plasticører, hvori man kan indsætte øretelefoner. Mannekinen viser, hvor højt der spilles og angiver samtidigt, hvor lang tid man kan lytte ved det pågældende lydtryk uden at få høreskade. Hvad der sker inde i mannekinen? I aktivitetsdelen (2 timer) lytter vi først til en demonstration af meget lavfrekvente lyde og får forhåbentligt bekræftet, at vi mennesker ikke er så følsomme overfor den type lyde. Derefter udfører vi audiometrimålinger på hinanden. Endelig afprøver vi de medbragte MP3-afspillere på målemannekinen for at se, om du er i fare for at få høreskader. Kuriøsitet: Måle-mannekinen blev oprindeligt designet til optagelse af 3D-lyd. Vi får en forklaring på, hvad 3D-lyd går ud på og hører nogle eksempler. Hvis du er interesseret, kan du få en test-cd, så du kan høre 3D-lyd derhjemme. Tidsforbrug: ca. 3 timer. Sted: Foredrag og øvelser foregår på Aalborg Universitet ved Sektion for Akustik, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m. HUSK: Medbring din egen MP3-afspiller og din yndlingsmusik!

19 Elektroniske systemer 19 Bedre akustik i rum Du har sikkert lagt mærke til, at lyden og akustikken i badeværelset er helt anderledes, end hvis du befinder dig i dagligstuen. Alle rum har deres helt egne akustiske fingeraftryk, der kan måles og endog simuleres på en computer. Når først rummet er bygget, er det svært og ofte dyrt bagefter at ændre akustikken, så det kan betale sig at tænke godt efter, inden man f.eks. bygger en kostbar koncertsal. I foredragsdelen (1 time) hører I om nogle grundbegreber: Lydtryk, bølgeudbredelse, frekvens, interferens mm. Et givet rums geometriske facon er bestemmende for de såkaldte rummodes, der bestemmer fordelingen af lavfrekvent lyd i rummet. Rummodes er uheldige, idet opfattelsen af f.eks. musik så vil være afhængig af, hvor man fysisk er placeret i rummet. Dette kan medføre, at det dyreste Hi-fi anlæg i visse tilfælde kan lyde ganske dårligt. Vi gennemgår teorien om rummodes og se på, hvordan man kan dæmpe dem aktivt og passivt. Institut for Elektroniske systemer Dorte Hammershøi Tlf.: I aktivitetsdelen (2 timer) præsenterer vi kontrolleret lyd i et lytterum, og vi forsøger at finde og måle rummodes i virkeligheden. I det lyddøde rum laver vi eksperimenter med flere lydkilder og genererer konstruktiv og destruktiv interferens, hvor lyden ideelt set bliver henholdsvis dobbelt så kraftig eller forsvinder helt. Tidsforbrug: ca. 3 timer. Sted: Foredrag og øvelser foregår på Aalborg Universitet ved Sektion for Akustik, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m.

20 20 Elektroniske systemer Set sådan lidt fra oven Institut for Elektroniske systemer Jette Damkjær Tlf.: Rummet har været en del af vores verden siden 1957 da den russsiske satellit Sputnik var det første menneskabte i rummet. Kun 12 år senere gik de første mennesker på månen, og i dag fantaserer man om at sende astronauter til nogle af vore naboplaneter. Satellitter kredser idag om jorden. Den Internationale Rumstation ISS (http://tinyurl.com/9q9q3) flyver i 350 kms højde. Ovenover er der GPSsatelliter, vejrsatellitter, amatør- og studentersatelitter og længst ude mere end km over jorden - TV-satellitter. På Aalborg Universitet har de studerende siden 2001 selv bygget satellitter og indtil nu fået 2 og snart 3 opsendt (http://www.studentspace.aau.dk) Vi vil gerne give en gennemgang om rummet, raketter og satellitter og bagefter skal I lave en række forsøg. Om magnetisme og manøvrering i rummet: I får en introduktion til magnetisme og Ørsteds forsøg med dertil hørende regneregler. Det relateres til styringsprincipperne for den første danske satellit Ørsted og studentersatellitten CubeSat, hvor en spole inde i satellitten påvirkes af en strøm, som medfører en drejning af satellitten. Forsøg: En spole hænges med en tynd tråd op i et permanent magnetfelt, f.eks jordens. Ved at sende en strøm gennem spolen, drejer den. I skal undersøge sammenhængen mellem drejningsvinkel, hastighed og strømstyrke. Resultaterne skalerer I, så de svarer til forholdene i CubeSat i rummet. I laver beregninger over det nødvendige energiforbrug. I kan evt. beregne den nødvendige energitilførsel via solceller. Om raketopsendelse: Byg din egen trykluftsraket og send den op. Hvem kommer højest? Vi vil prøve at regne på, hvor højt den kan komme udfra kendskab til vægt af raket, vand, lufttryk mm. Tidsforbrug: ca. 3 timer. Sted: Foredraget foregår på Instituttet, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m.

21 Elektroniske systemer 21

22 22 Elektroniske systemer Hvordan virker regulering i praksis? Institut for Elektroniske systemer Jette Damkjær Tlf.: Automatisk regulering indgår overalt i hverdagen. En regulator er normalt en computer, som er i stand til at kommunikere med omverdenen med elektriske signaler, så der kan indlæses fysiske data f.eks temperaturer eller hastigheder, og der kan sendes elektriske signaler ud, som kan påvirke f.eks. en elektromotor eller et varmelegeme. Regulatoren er således en computer med et passende program. I programmet findes en variabel, der kaldes referencen, og det er den værdi, som man ønsker at styrer ind til. Det er en regulator,som sørger for, at containerne, som hurtigt flyttes af kraner på havnen, ikke svajer frem og tilbage, at fartpiloten på bilen holder hastigheden, selv om den kører op ad bakke eller at renheden holdes ved destillation af sprit. I foredragsdelen (1 time) hører I om nogle grundbegreber indenfor automatisk regulering. Der vil være lidt om de fysik-matematiske modeller, der kan anvendes som grundlag for at designe et regulatorprogram. Desuden vil der være noget om de egenskaber, der er ved forskellige regulatoralgoritmer. I aktivitetsdelen (1 time) skal I selv ved hjælp af et joystik styre en modelkran, så en container flyttes fra en position til en anden så hurtigt som muligt og med så få oscillationer som muligt. Bagefter får I en demonstration af det samme system, hvor det er en automatisk regulator, der løser opgaven. Rundvisning (1 time): I laboratoriet findes mange forskellige systemer, som kun fungerer ved hjælp af automatisk regulering. Det er f.eks selvkørende robotter, autonome helikoptere, gående robotter, satellitter, kølesystemer og varmesystemer. I vil få en demonstration af systemerne og en forklaring på, hvordan regulering indgår. Tidsforbrug: ca. 3 timer. Sted: Foredraget foregår på Instituttet, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m.

23 Fysik og NanoteknologI 23 Lysende plastik Plastik er meget mere end emballage og plastikposer. Faktisk kan plastik udføre de fleste funktioner, vores apparater udnytter i hverdagen: det kan lede strøm lige så godt som metaller, det kan behandle data i computerchips, og det kan også danne kunstige muskler. Inden for de sidste år har man arbejdet på at udnytte plastik sammen med lys. Enten ved at lade plasten absorbere lys (plastik-solceller) eller ved at lade plasten udsende lys (plastik-lysdioder, OLEDs). Målet er billige, supertynde, superlette og bøjelige computerskærme og solcelle-paneler. I dette arrangement vil vi fremstille, undersøge og beskrive plastik-film med fokus på deres evne til at udsende lys. Institut for Fysik og Nanoteknologi Thomas Garm Pedersen Tlf.: En dag kunne forløbe således: 09:00-10:00 Foredrag om stof og lys. Hvorfor har stof forskellige farver? Hvordan virker en lysdiode? 10:00-12:00 Fremstilling af tynde plastik-film og måling af deres tykkelse. 12:00-12:30 Frokost. 12:30-13:30 Foredrag om plastik-lysdioder og plastik-elektronik. 13:30-14:30 Måling af lyset fra de fremstillede plastik-film vha. fotoluminescens. Arrangementet er tilrettelagt mhp. at kunne indgå i fysikundervisningen på STX og HTX som uddybning af kernestofområderne Bølger og Kvantefysik. Foredraget indeholder praktiske demonstrationer. Desuden får holdene måledata fra egne forsøg med hjem til evt. viderebehandling. For at få et godt udbytte af arrangementet vil et vist forkendskab til lys samt stofs opbygning være en fordel.

24 24 Fysik og Nanoteknologi Nanopartikler Institut for Fysik og Nanoteknologi Peter Fojan Tlf.: Any kind of particle with dimensions on the nanometer scale is a nanoparticle. Such nanoparticles have properties that are quite different from the corresponding bulk material. In the two images shown to the right and below one can see gold nanoparticles on a surface and as a red solution, respectively, the latter being an unusual colour for pure gold. The same could be said about silver nanoparticles. Such metal based nanoparticles and their peculiar behaviour is the basis of many novel concepts in nanotechnology. They can be used in sensor concepts, in molecular electronics applications, and nanoparticles are also used as contrast agents in medical imaging or in cancer therapy. For the purpose of sensors, the particles need to be derivatised and also be directed and assembled on surfaces, and this poses additional challenges. Many concepts are investigated in order to find the optimal ways when it comes to manipulating these particles. A day could look like this: 09:00-10:00 Introduction to nanoparticles: What are they? How are they made? What are they used for? 10:15-12:00 Production of silver nanoparticles in the lab. 12:00-12:30 Lunch. 12:30-14:30 Imaging of nanoparticles with AFM and spectroscopy. 14:30-15:00 Discussion of the results.

- øvelser og foredag for STX/HTX elever

- øvelser og foredag for STX/HTX elever Inspirationskatalog - øvelser og foredag for STX/HTX elever Indhold Kære Gymnasielærere og elever....................................................... 3 IT i alting.............................................................................

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Projektforslagene er udarbejdet i samarbejde med Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Byg dit eget spektrometer Side 4 Hør matematikken Side 5 Den moderne vindmølle

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

3. Biotek A, Mat A, Fysik B

3. Biotek A, Mat A, Fysik B Studieretningsbeskrivelse for 3. Biotek A, Mat A, Fysik B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Bilag 1: Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten: Besøg DOLL s lyslaboratorier i Hersted Industripark Fag Klassetrin Natur/teknologi/Biologi/Geografi/Fysik-kemi Mellemtrin og udskoling Varighed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 34 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 34 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 34 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION En af udfordringerne ved at gennemføre en rumrejse til Mars er at skaffe strøm til alle instrumenterne ombord. En mulighed er at medbringe batterier, men da de både

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Onsdag den 28. september Hjerte og Hjerne

Onsdag den 28. september Hjerte og Hjerne Onsdag den 28. september 2016 Hjerte og Hjerne Program: 09.00 09.45 Musik på hjernen - Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og udøver musik? V. Peter Vuust, Århus Universitet 09.45 10.00 Kahoot-start:

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Hvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet

Hvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvad skal vi med faget teknologi? Lars Bo Henriksen Professor, PhD Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvad skal vi med faget teknologi? 1. Engineering 2.Ingeniør uddannelse på AAU 3.Teknologifaget

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Annika B. Lindberg, ph.d. i biologi Kommunikationsafdelingen, Faculty of Science and Technology 1 INDHOLD Det nye Aarhus Universitet Tilbud til dig Samarbejde

Læs mere

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

HTX CPH WEST 2O14 FAG&STUDIERETNINGER

HTX CPH WEST 2O14 FAG&STUDIERETNINGER HTX CPH WEST 2O14 FAG&STUDIERETNINGER Din HTX uddannelse består af studieretningsfag i en samlet pakke, obligatoriske fag samt valgfag. På Ishøj Tekniske Gymnasium tilbyder vi i alt seks forskellige studieretninger.

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF - Are you searching for Madkundskab Books? Now, you will be happy that at this time Madkundskab PDF is available at our online library. With

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

www.otg.dk Munkebjergvej 130 5230 Odense M Tlf.: 6312 6979

www.otg.dk Munkebjergvej 130 5230 Odense M Tlf.: 6312 6979 OTG er helt klart et rigtigt gymnasium et teknisk gymnasium er bare meget federe. Shuna, 2.a www.otg.dk Munkebjergvej 130 5230 Odense M Tlf.: 6312 6979 Januar 2010 www.langkjaerad.dk Velkommen til OTG

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Gymnasium. Næstved og Køge. Dit skridt videre til drømmestudiet!

Gymnasium. Næstved og Køge. Dit skridt videre til drømmestudiet! Gymnasium Næstved og Køge EUC S ælland Dit skridt videre til drømmestudiet! 1 Gry Knudsen Er i gang med at uddanne sig til bioanalytiker. HTX har givet stor indsigt i det tekniske og naturvidenskabelige,

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

1a. Mat A, Fys A, Kemi B

1a. Mat A, Fys A, Kemi B Studieretningsbeskrivelse for 1a. Mat A, Fys A, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? FØR Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? Hvis nej - hvorfor ikke Jeg følte mig godt forberedt efter gennemgangen. Jeg kan ikke huske det, men jeg fandt først videoerne

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere