Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing"

Transkript

1 Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing

2 Titel: Forfatter: Anden bidragyder URL: Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing Linda Bagge, By- og Landskabsstyrelsen Trine-Maria Damgaard, Aaron Marc Saunders, Ketil Sørensen og Jan Lorenzen, Center for Kemi- og Vandteknik, Teknologisk Institut ISBE: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: By- og Landskabsstyrelsen Statslig År: 2009 Sprog: Copyright Forbehold: Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER DNA-IDENTIFIKATION ER ET BRUGBART VÆRKTØJ VED COLIFORME FORURENINGER Baggrund og formål Undersøgelsen Hovedkonklusioner Projektresultater 8 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 2 INTRODUKTION PROJEKTBESKRIVELSE OG FORMÅL SÅDAN DEFINERES COLIFORME BAKTERIER SÅDAN KLASSIFICERES BAKTERIER PÅ BAGGRUND AF DNA-ANALYSER Et stamtræ viser, hvordan bakterierne er beslægtede med hinanden 11 3 BESKRIVELSE AF VANDPRØVERNE BESKRIVELSE AF DE FIRE HOVEDKATEGORIER 13 4 METODER INDSAMLING AF PRØVER ISOLERING AF COLIFORME BAKTERIER DNA-SEKVENTERING IDENTIFIKATION OG NAVNGIVNING AF BAKTERIERNE 15 5 RESULTATER RESULTATERNE PRÆSENTERES I TRE AFSNIT Overordnede resultater Mønstre mellem bakteriefylotyper og forureningsgrad Sammenhæng mellem specifikke forureningskilder og fylogrupper 21 6 DISKUSSION DRIKKEVANDSPRØVERNE AFDÆKKER FOREKOMST OG DIVERSITET AF COLIFORME BAKTERIER I DANSK DRIKKEVAND COLIFORME BAKTERIER KAN BRUGES TIL AT INDKREDSE FORURENINGSKILDEN OG INDGÅ I EN SUNDHEDSRISIKOVURDERING DEN SPECIFIKKE FORURENINGSKILDE KAN IKKE UDPEGES ENTYDIGT 23 7 KONKLUSION 24 8 PERSPEKTIVERING DNA-IDENTIFIKATION AF COLIFORME BAKTERIER ER ET BRUGBART VÆRKTØJ I FORURENINGSSITUATIONER VÆRKTØJET KAN GØRES HURTIGERE OG ENDNU BEDRE 25 3

4 Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Liste over samtlige prøver (inkl. dubletter) DNA-identifikation og navngivning Oversigt over slægter i Enterobacteriaceae og coliforme afhængig af definition og detektionsmetode Detaljer om vandprøver Liste over deltagende vandforsyninger 4

5 Forord Projektet er udført af Teknologisk Institut, Center for Kemi- og Vandteknik for By- og Landskabsstyrelsen. Til projektet har der været knyttet en række danske vandforsyninger, uden hvilke det ikke ville have været muligt at indsamle så stort et datasæt. Tak til de mange vandforsyninger, der har deltaget i projektet, og til de laboratorier, der har bidraget ved at videresende de udtagne prøver. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner 1.1 DNA-identifikation er et brugbart værktøj ved coliforme forureninger Projektet beskriver coliforme bakterier i dansk drikkevand samt hyppigt forekommende coliforme bakterier tilknyttet forskellige forureningsgrader. Samtidig giver resultaterne en forståelse af fordelingen og variationen af coliforme bakterier i miljøet såvel som i forureningskilder, vandværk og ledningsnet. Projektets resultater og metoder kan bruges i forbindelse med coliforme forureninger af drikkevand: som hjælp i afgrænsning og opklaring af en coliform forurening til at indgå i en sundhedsrisikovurdering af en coliform forurening Baggrund og formål I projektet er fordelingen af coliforme organismer i miljøet relateret til kildesporing i drikkevand blevet undersøgt. Vandprøver fra potentielle forureningskilder, specifikke forureningssager samt positive fund af coliforme bakterier fra deltagende vandforsyningers almindelige drikkevandsovervågning har indgået i undersøgelsen. Formålet med projektet er: At undersøge forekomst af coliforme bakterier i drikkevand og miljøet, hvilke forskellige coliforme bakterier der optræder samtidig (samforekomst) og forskelligheden (diversitet) af de coliforme bakterier i dansk drikkevand. At undersøge værdien af identifikation af coliforme bakterier i forbindelse med kildesporing ved drikkevandsforureninger. Igennem projektet ønskedes frembragt viden, der kan indgå i sundhedsrisikovurderingen ved konstatering af forekomst af coliforme bakterier i dansk drikkevand; en problemstilling, der er blevet mere aktuel siden overgangen til en ny metode til detektion af coliforme bakterier i drikkevandsovervågningen i Undersøgelsen Projektet er gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med en række danske vandforsyninger. Der er foretaget identifikation af coliforme bakterier fra forskellige typer af prøver, primært prøver fra den almindelige drikkevandsovervågning, men også fra det omgivende miljø og fra potentielle forureningskilder. Prøverne er i høj grad tilvejebragt gennem de deltagende vandforsyninger og afspejler tilfælde af coliforme fund i årets løb samt de formodninger forsyningerne har om potentielle forureningskilder Hovedkonklusioner Forekomst, samforekomst og diversitet af coliforme bakterier forekommende i det danske drikkevand er blevet afdækket. Der er opbygget et betydeligt viden, der i fremtiden vil 7

8 Coliforme bakterier kan bruges til at indkredse forureningskilden og indgå i en vurdering af hvilke afhjælpende foranstaltninger der bør foretages i det givne tilfælde både til gavn for vandforsyninger og myndigheder.. Ud fra det begrænsede datamateriale og det begrænsede kendskab til årsagen af forureningerne er der ikke grundlag for at konkludere, at en given bakterie stammer fra en specifik forureningskilde, som fx snegle, orm, jord eller overfladevand Projektresultater Forurening med coliforme bakterier i drikkevandet er et velkendt problem, som mange vandforsyninger, myndigheder og Sundhedsstyrelsen jævnligt skal forholde sig til. Nærværende projekt har resulteret i et mere solidt datagrundlag end det, der hidtil har været tilgængeligt, hvad angår forurening af drikkevand med coliforme bakterier. Projektet beskriver således, hvilke coliforme bakterier der forefindes i dansk drikkevand, og udpeger tilknytningen af hyppigt forekommende coliforme bakterier til forskellige forureningsgrader. Samtidig giver resultaterne en forståelse af fordelingen og variationen af coliforme bakterier såvel i miljøet som i forureningskilder, vandværk og ledningsnet. Projektets metoder og resultater kan bidrage til: En hurtig og effektiv sporing af kildestedet ved fremtidige fund af coliforme organismer i drikkevand. At opnå en forbedret forståelse af de sundhedsmæssige implikationer af forhøjede coliformtal i drikkevandsprøver. 8

9 Summary and conclusions 1.2 DNA-identification of bacteria is a useful tool in investigating coliform contaminations This project describes the presence of coliform bacteria in Danish drinking water as well as comparing contamination events of differing degrees. The results provide an understanding of the variety of colifoms and their distribution in the environment as well as in water distribution systems and different potential sources of contaminations. Results and methods obtained in the project are useful in the case of coliform contamination of drinking water: As a tool to contain and rectify a contamination As supplementary information in evaluating the health risk of a coliform contamination Background and Aim This project investigated the distribution of coliform bacteria in the environment related to source tracking in drinking water. Water samples from potential sources of contamination, specific contamination cases in addition to coliforms detected in the water distributions systems of the project partners, as a part of routine monitoring. The project aimed to: To investigate the diversity of the coliform organisms in Danish drinking water and the cooccurences of coliform bacteria in drinking water and the surrounding environment To evaluate the value of identification of coliforms as a tool in tracking the source of drinking water contaminations. The project was suggested to generate knowledge that is useful in the evaluation of health risk in cases of coliform contamination in Danish drinking water; a subject that has become even more Topical, following the adoption in 2005 of a new standard test method for monitoring the quality of drinking water The Investigation The project was conducted by the Danish Technological Institute in cooperation with several Danish water supply utilities. Coliform bacteria isolated from different types of samples have been identified, primarily from the regulatory monitoring programs, but also from the environment and other potential sources of contamination. The samples have primarily been supplied by the project partners and therefore represent the cases of coliform contamination during the project period as well as contamination sources suspected by the partners Main conclusions The diversity of coliform bacteria, their frequency of occurrence and co-occurrence has been investigated in Danish drinking water. Knowledge has been obtained, that will make 9

10 Coliform bacteria can be useful in narrowing in on the source of contamination. The information can be used by water supply utilities and regulators as supplementary data for evaluating which remediative actions should be taken. Due to the limited data and the limited knowledge of the causes of the studied coliform contaminations, it is not possible to conclude if particular coliform bacteria originate from specific sources of contamination e.g. snails, worms, soil or surface water Results Contamination of drinking water with coliform bacteria is a known issue that both water supply utilities and environmental and public-health regulators must deal with on a regular basis. This project constitutes the most comprehensive study of the occurrences of coliform bacteria in Danish drinking water to date. The project describes which coliform bacteria are present in the Danish drinking water and that some bacteria are associated with different degrees of contamination. Furthermore, the results describe the distribution and variation of coliform bacteria in the water distribution system, the environment and in other potential sources of contaminations. The methods and results can contribute to: A rapid and effective identification of the location of the contamination source in future cases of coliform contamination. An improved understanding of the health risk associated with coliform contaminations in drinking water. 10

11 2 Introduktion 2.1 Projektbeskrivelse og formål I projektet er fordelingen af coliforme organismer i miljøet relateret til kildesporing i drikkevand undersøgt. Vandprøver fra potentielle forureningskilder, specifikke forureningssager samt positive fund af coliforme bakterier fra deltagende vandforsyningers almindelige drikkevandsovervågning er indgået i undersøgelsen. Formålet med projektet er: At undersøge forekomst, samforekomst og diversitet af coliforme bakterier i dansk drikkevand. At undersøge værdien af identifikation af coliforme bakterier i forbindelse med kildesporing ved drikkevandsforureninger. 2.2 Sådan defineres coliforme bakterier Coliforme bakterier er en undergruppe af enterobakterierne. Coliforme bakterier bliver traditionelt bestemt ud fra forskellige vækstfysiologiske parametre, som afhænger af, hvilken metode de detekteres med. Den tidligere anvendte metode DS 2255 detekterer bakterier, som producerer syre og gas under fermentering af laktose - den tidligere definition af coliforme bakterier. Den nyere metode (colilert-metoden) detekterer direkte på det aktive enzym, β-galaktosidase, som coliforme bakterier skal have for at kunne fermentere laktose. Bilag C opsummerer, hvilke bakterieslægter der detekteres med de forskellige metoder, samt hvilke enterobakterier der ikke hører til de coliforme bakterier. I nærværende undersøgelse er anvendt definitionen efter den nye metode med den ene undtagelse, at de i undersøgelsen identificerede Raoultella-grupper medregnes i de coliforme bakterier, idet de er testet positive for β-galaktosidase. 2.3 Sådan klassificeres bakterier på baggrund af DNA-analyser Moderne teknikker til identifikation af bakterier baseres i stigende grad på sammenligning af DNA, hvilket giver en meget præcis karakterisering. Der er anvendt DNA-metoder i denne undersøgelse. Når en bakteries DNA-analyseres, er resultatet en række bogstaver - en såkaldt DNA-sekvens - som er karakteristisk for netop denne bakterieart. Ved at sammenligne flere bakteriers DNAsekvenser kan det fastslås, om bakterierne er af samme slags, om de er beslægtet med nogle kendte bakterier, og hvor beslægtede de er med hinanden og andre bakterier. Forskellige bakteriers indbyrdes slægtskab kan analyseres og fremstilles grafisk i et stamtræ Et stamtræ viser, hvordan bakterierne er beslægtede med hinanden Baseret på ensartetheden af DNA-sekvenserne kan man konstruere et stamtræ (fylogenetisk træ), der illustrerer slægtskabet imellem forskellige organismer jo tættere beslægtede to bakteriestammer er, des tættere er de på hinanden i stamtræet. Resultaterne af DNAidentifikationen i denne undersøgelse præsenteres på fylogruppeniveau (se metodeafsnittet). I Figur 2.1er vist et sådant stamtræ, der illustrerer slægtskabet mellem de væsentligste af de forskellige fylogrupper af coliforme bakterier og ikke-coliforme bakterier, som er blevet isoleret og identificeret fra colilert-medie. 11

12 12 Figur 2.1 Et fylogenetisk træ, der illustrerer slægtskabet mellem forskellige fylogrupper af coliforme og ikkecoliforme bakterier. Træet er konstrueret således, at længden af stregerne, der adskiller de enkelte arter, svarer til den genetiske forskel. Genetisk afstand mellem grupperne kan sammenlignes ved at måle længden af linjerne mellem grupperne. Målestokken viser 0,1 % variation i 16S rrna gensekvensen. Forklaringer på forkortelser, E. kobei: Enterobacter kobei; P. aggl.: Pantoea agglomerans; K. oxy.: Klebsiella oxytoca; R. terrig. Raoultella terrigena; R. planti: Raoultella plantiocola; fg: fylogruppe.

13 3 Beskrivelse af vandprøverne I denne undersøgelse indgår vandprøver af forskellig slags. De er i høj grad tilvejebragt gennem de deltagende vandforsyninger og afspejler de tilfælde, der har været af coliforme fund i drikkevand i årets løb, samt de formodninger forsyningerne har om potentielle forureningskilder. Det er valgt at inddele prøverne i fire hovedkategorier. Dette overskueliggør datasættet og besvarer projektets formål bedst muligt inden for de givne rammer. De 4 kategorier beskrives nedenfor. 3.1 Beskrivelse af de fire hovedkategorier Drikkevandsprøverne er inddelt i tre kategorier, der afspejler forureningsgraden af prøven. De øvrige prøver er blevet poolet i én kategori for sig. De fire kategorier er nærmere defineret som følger: < 20 Vandprøver fra det almindelige drikkevandssystem med færre end 20 coliforme bakterier MPN pr. 100 ml. > 20 Vandprøver fra det almindelige drikkevandssystem med flere end 20 coliforme bakterier MPN pr. 100 ml. E. coli Vandprøver fra det almindelige drikkevandssystem, hvor der ud over coliforme bakterier er E. coli, uanset det målte antal af colifome bakterier. I disse prøver er der en begrundet mistanke om forurening med spildevand og tilsvarende sundhedsrisiko. Miljøprøve Prøver som ikke stammer fra det almindelige drikkevandssystem, men fra det omgivende miljø. Denne kategori rummer mange forskellige slags prøver for eksempel jord, spildevand og udskylninger fra nye vandledninger. Ud over de fire hovedkategorier er hver prøve fra drikkevandssystemet mærket med en underkategori, som beskriver det sted i vandforsyningen, hvor prøven er udtaget. Denne kategori er medtaget i databasen og fremgår af Bilag A, men behandles ikke yderligere i denne rapport. 13

14 4 Metoder I dette afsnit beskrives de anvendte metoder kort. I bilag B kan man læse mere om metoderne. 4.1 Indsamling af prøver 37 danske vandforsyninger har indsendt positive colilert-quantitrayplader fra den almindelige drikkevandsovervågning. Disse prøver blev sendt fra forsyningernes normale analyselaboratorier til Teknologisk Institut 1-7 dage efter endt colilert-analyse. Miljøprøverne blev modtaget direkte fra vandforsyningerne eller udtaget af Teknologisk Institut, hvorefter colilert-analysen blev foretaget kvalitativt. Alle prøverne blev fortløbende nummereret (CID1-CID454) og taget i arbejde til yderligere analyser. Desuden indgår prøver fra tidligere projekter om samme emne 1. I alt indgår der prøver fra 53 vandforsyninger. En liste over samtlige prøver fremgår af Bilag A. En liste over de deltagende vandforsyninger fremgår af Bilag E. 4.2 Isolering af coliforme bakterier De bakterier, der er blevet isoleret og identificeret fra vand- og miljøprøverne, blev først beriget i et selektivt vækstmedium ved colilert-analysen. Derefter er berigelseskulturen (den gule væske) strøget ud og inkuberet på agarplader ved 35 C. Fra agarpladerne er velafgrænsede kolonier (isolater) blevet videreanalyseret. De enkelte isolater er nummereret med prøvenummer efterfulgt af a, b, c osv. Isolaterne blev derefter identificeret ud fra deres DNA-sekvenser. Ikke alle de identificerede bakterier viste sig at være coliforme bakterier, men alle er vokset op i colilert-mediet. For detaljer om metoden, se Bilag B. 4.3 DNA-sekventering DNA er bakteriernes arvemateriale. Det er et meget stort molekyle, som består af en lang række små enheder, såkaldte nukleotider. Der findes fire forskellige nukleotider, og disse kan kombineres på et uendeligt antal måder i et DNA-molekyle, meget lig med forskelligt farvede perler på en snor. Rækkefølgen af de forskellige nukleotider er unik for hver enkelt bakterieart, og den kan analyseres ved såkaldt DNA-sekventering. For hvert isolat blev DNA-sekvensen af genet for 16S ribosomalt RNA (16S rrna) fastlagt, hvilket er den moderne standard for klassifikation af bakterier, da dette gen findes i alle bakterier og er relativt konserveret (genet er kun lidt ændret på trods af evolution). DNA-sekvensen af 16S rrna-genet varierer typisk med et par procent inden for en slægt og betydeligt mindre inden for enkelte arter. 1 DNA-identifikation af colilert-positive bakterier i det danske drikkevand En undersøgelse udført af Teknologisk Institut, Kemiog Vandteknik i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen og en række danske vandforsyninger af Trine-Maria Damgaard, Ketil Sørensen, Aaron M. Saunders og Jan Lorenzen. 14

15 4.4 Identifikation og navngivning af bakterierne Fylogrupper er det begreb, der anvendes til navngivning og klassifikation af bakterier i denne undersøgelse i andre sammenhænge og i daglig tale bruges begrebet art. Det er dog værd at bemærke, at det klassiske artsbegreb, som vi bruger om for eksempel pattedyr og fugle, strengt taget ikke giver mening inden for bakteriologien, hvorfor vi anvender begrebet fylotype i denne rapport. For yderligere information om DNA-identifikation og navngivning, se Bilag B. En fylogruppe er en gruppe af meget tæt beslægtede bakterier. Navnet på fylogruppen er det samme som navnet på en af de velbeskrevne bakterier, der tilhører gruppen. Sådan et navn består af et slægtsnavn efterfulgt af et arts -navn for eksempel Escherichia coli eller Citrobacter freundii. Inden for en fylogruppe kan det uden problemer lade sig gøre at skelne yderligere mellem bakterierne, så de også får tildelt en typebetegnelse eller et nummer, som for eksempel Escherichia coli 157, Salmonella dt 104, men når det drejer sig om at klarlægge hyppighedsmønstre, som det er tilfældet i denne undersøgelse, giver det ikke mening at underinddele yderligere, da det vil udviske de mere overordnede mønstre, som netop ønskes belyst. Dog kan der med den anvendte metode godt skelnes yderligere imellem bakterierne, og dette kan vise sig relevant i konkrete tilfælde af drikkevandsforureninger eller ved sygdomstilfælde, hvor man vil fastslå, om sygdommen har en forbindelse med bakterier i drikkevandet. 15

16 5 Resultater 5.1 Resultaterne præsenteres i tre afsnit Resultaterne af undersøgelsen er inddelt i tre afsnit. Et afsnit, der overordnet beskriver, hvilke bakterier der er blevet fundet i hvilke prøver, hyppighederne af de identificerede bakteriefylogrupper og samforekomst imellem dem. Dernæst følger et afsnit, der fokuserer på at beskrive forskelle relateret til forureningsgraden. Slutteligt følger et kort afsnit, der beskriver de resultater, der er forbundet med specifikke forureningskilder som jord, spildevand og dyr Overordnede resultater Sådan er fordelingen af prøver og isolater på de fire prøvekategorier Det samlede prøvemateriale, som indgår i undersøgelsen, består af i alt 438 vandprøver. Herfra blev der identificeret 965 bakterieisolater (Tabel 5.1). I nogle tilfælde blev der identificeret flere isolater fra den samme prøve (2,1 per prøve i gennemsnit). Nogle af disse isolater fra den samme prøve viste sig efter endt analyse at være identiske. Sådanne dubletter indgår ikke i den videre analyse af data. Samtlige isolater inklusive dubletterne fremgår dog af Bilag A. En oversigt over de fundne prøver og isolater ses i Tabel 5.2. Tabel 5.1 Antallet af prøver og identificerede isolater for hver prøvekategori, før og efter at datasættet er renset for dubletter. Prøvekategori < 20 > 20 E. coli Miljøprøve I alt Antal prøver Antal isolater Antal isolater u. dubletter coliforme isolater ikke-coliforme isolater Langt størsteparten (ca. 70 %) af prøverne indeholdt færre end 20 coliforme bakterier per 100 ml. Den gennemsnitlige koncentration af coliforme bakterier i disse prøver var ca. 2 MPN/ 100 ml, og mange havde kun en enkelt coliform pr. 100 ml. Prøver af kategorierne > 20 og E. coli udgjorde hver ca. 7 % af det samlede antal prøver. Det gennemsnitlige coliformniveau var ens for begge disse to prøvekategorier, omkring 60 coliforme pr. 100 ml. I de ca. 18 % af prøverne, som var miljøprøver, er der oftest kun foretaget en kvalitativ colilertanalyse, og derfor kendes koncentrationen af coliforme bakterier ikke. Miljøprøverne er taget fra vidt forskellige miljøer, fx jord, spildevand og udskyl fra vandledninger. Detaljerne om, hvor disse prøver stammer fra, er vedhæftet (Bilag D) forskellige bakteriefylogrupper Samlet set blev der i undersøgelsen identificeret bakterier fra 34 forskellige fylogrupper, heraf 25 fylogrupper af coliforme og 9 fylogrupper af ikke-coliforme grupper. Hyppigheden af fund af hver fylogruppe var meget forskellig (Tabel 5.2). For eksempel var Buttiauxella agrestis den mest hyppige fylogruppe fundet i 168 af prøverne (37 %), mens andre fylogrupper kun blev fundet en enkelt gang. I den senere databearbejdning har vi valgt ikke at medtage de fylogrupper, som blev fundet i færre end 5 prøver (< 1 % af prøverne). Derved reduceres listen til 17 coliforme fylogrupper og 6 ikke-coliforme fylogrupper. 16

17 Tabel 5.2 Antallet af prøver, hvori hver af fylogrupperne blev fundet; totalt set og fordelt på hver prøvekategori. De ikke-coliforme grupper er markeret med gult. Prøvekategori Fylogruppe <20 >20 E. coli Miljøprøve I alt* Buttiauxella agrestis** Serratia fonticola Citrobacter freundii Enterobacter amnigenus Serratia proteoamaculans E. Coli Klebsiella oxytoca Cedecea phylotype nn** Kluyvera cochleae** Enterobacter kobei Raoultella plantiocola** Raoultella terrigena** Yersinia phylotype nn Pantoea agglomerans** 9 9 Yersinia frederiksenii Enterobacter hormaechei Rahnella aquatilis** 6 6 Serratia marcescens 4 4 Erwinia amylovora** Yersinia intermedia Klebsiella pneumoniae Hafnia alvei 1 1 Moellerella wisconsensis** 1 1 Yersinia mollaratii 1 1 Yokenella regensburgei** 1 1 Pseudomonas sp Aeromonas hydrophila Providencia stuartii Acinetobacter sp Shewanella putrefaciens Acidovorax Morganella morganii Stenotrophomonas sp Brevundimonas diminuta Total * Der blev identificeret i gennemsnit 2,1 isolater per prøve, og kolonnen summerer dermed ikke til det totale antal prøver, men det totale antal isolater. ** Angiver, hvilke fylogrupper der ikke kan detekteres med den gamle metode DS2266. Det kan konstateres, at ca. halvdelen (51 %) af de identificerede coliforme bakterier ikke ville være blevet detekteret med den tidligere anvendte metode, jf. bilag C Hyppigheden af bakterierne hænger sammen med prøvekategorien Nedenfor ses et billede af, hvor hyppigt de identificerede coliforme bakterier er fundet i prøver fra hver af de fire prøvekategorier. 17

18 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% <20 >20 E. coli miljøprøve Buttiauxella agrestis Serratia fonticola Citrobacter freundii Enterobacter amnigenus Serratia proteoamaculans Klebsiella oxytoca Cedecea phylotype nn Enterobacter kobei Kluyvera cochleae Raoultella plantiocola Raoultella terrigena Pantoea agglomerans Yersinia phylotype nn Enterobacter hormaechei Rahnella aquatilis Yersinia frederiksenii E. Coli Tabel 5.3 Forekomst af de coliforme fylogrupper i hver af de fire prøvekategorier, angivet som procent af prøver, som indeholdte denne gruppe. Figuren er fremstillet således, at hver af fylogrupperne præsenteres med hver sin farve. Højden på søjlen svarer til den %-vise del af prøverne, hvori bakterien er fundet. Da der er forskel på højden af søjlerne for de enkelte fylogrupper afhængig af prøvekategori, kan der derfor konstateres en vis sammenhæng mellem hyppigheden af forekomsten og prøvekategorien. For eksempel er Buttiauxella agrestis fundet i ca. 40 % af prøverne fra kategorien < 20, og E. coli er selvsagt fundet i 100 % af prøverne i kategorien E. coli. Antallet af observationer for hver bakteriefylotype samt prøvekategori fremgår af Tabel 5.1 og Tabel Nogle bakteriefylogrupper forekommer hyppigere sammen end andre Projektet vil identificere mønstre i samforekomst af bakterier, altså om nogle bakterier optræder samtidig i prøverne (Tabel 5.4). Buttiauxella agrestis, Pseudomonas sp., Citrobacter freundii, E. coli og Enterobacter amnigenus er de 5 fylogrupper, der oftest er fundet sammen men andre fylogrupper. For eksempel er Buttiauxella agrestis fundet sammen med 11 andre i 75 prøver, Citrobacter freundii er fundet sammen med 10 andre grupper i i alt 63 prøver, og E. coli er fundet sammen med 10 andre i 66 prøver. De hyppigst optrædende par er Buttiauxella agrestis+ Pseudomonas sp. (17 prøver), Buttiauxella agrestis + Enterobacter amnigenus (14 prøver), Pseudomonas sp + E. coli (14 prøver), Buttiauxella agrestis + Citrobacter freundii (12 prøver), Citrobacter freundii + E. coli (12 prøver). 18

19 Tabel 5.4 Samforekomst af bakteriefylogrupper, der optræder sammen i mindst tre prøver. Samforekomst Buttiauxella agrestis Raoultella plantiocola Raoultella terrigena Serratia fonticola Enterobacter kobei Buttiauxella agrestis Raoultella plantiocola Raoultella terrigena Serratia fonticola Enterobacter kobei Klebsiella oxytoca Serratia proteoamaculans Pantoea agglomerans E. Coli Enterobacter amnigenus Enterobacter hormaechei Citrobacter freundii Pseudomonas sp Cedecea phylotype nn Shewanella putrefaciens Providencia stuartii Klebsiella oxytoca Serratia proteoamaculans Pantoea agglomerans E. Coli Enterobacter amnigenus Enterobacter hormaechei Citrobacter freundii Pseudomonas sp. Cedecea phylotype nn Shewanella putrefaciens Providencia stuartii Mønstre mellem bakteriefylotyper og forureningsgrad Tilstedeværelsen af nogle coliforme bakterier hænger sammen med forureningsgraden af prøven, hvilket illustreres i det følgende. De fire kategorier afspejler forureningsgraden af prøven, som omtalt i afsnit 2.1. Der er 7 af de coliforme fylogrupper, som i nogen grad synes at hænge sammen med prøvekategorien. Data for disse 7 fylogrupper er fremstillet i Figur 5.1, hvor hver søjle angiver, hvor stor en del af prøverne i den pågældende kategori bakterien er fundet i. For eksempel er Serratia fonticola hyppigere identificeret fra prøver i kategorien < 20 end i de tre øvrige kategorier. Modsvarende er for eksempel Citrobacter freundii mindre hyppig i kategorien < 20 end i de tre øvrige kategorier. 19

20 50% 40% 30% <20 >20 E. coli miljøprøve 20% 10% 0% Serratia fonticola Serratia proteoamaculans Buttiauxella agrestis Citrobacter freundii Enterobacter amnigenus Klebsiella oxytoca Raoultella plantiocola Overrepræsenteret i mindst forurenede prøver Overrepræsenteret i alvorligt forurenede prøver Figur 5.2 De coliforme fylogrupper, som viste tydeligst mønster af hyppighed i de 4 prøvekategorier. < 20 er de mindst forurenede prøver, dernæst kommer > 20 og prøver med E. coli. Miljøprøverne kan ikke direkte indsættes på denne forureningsgradsskala. Tilsvarende ses der også en sammenhæng mellem ikke-coliforme fylogrupper og forureningsgraden. Sammenhængen for de to tydeligste fylogrupper er vist i Figur % 20% <20 >20 E. coli miljøprøve 15% 10% 5% 0% Pseudomonas sp. Providencia stuartii Figur fylogrupper af ikke-coliforme bakterier, der er overrepræsenteret i de mest forurenede prøver. Her ses en endnu tydeligere sammenhæng mellem forureningsgraden og tilstedeværelsen af visse fylogrupper, hvor de ikke-coliforme bakterier er hyppigst i de mest forurenede prøver. Generelt kan det siges, at des mere forurenet en prøve er, jo hyppigere kan der isoleres ikke-coliforme bakterier fra prøven. Hvis man sammenholder data præsenteret i Tabel 5.4 og data i Figur 5.2 og Figur 5.3, ses det, at de grupper, der hyppigt optræder i de mest forurenede prøver, i nogen grad er de samme som dem, der er samforekommende med andre grupper. Dette kan hænge sammen med, at diversiteten af bakterier i en prøve forventeligt hænger sammen med antallet af bakterier i prøven, som igen hænger sammen med forureningsgraden. 20

Online Coli Detection

Online Coli Detection Online Coli Detection Kolofon Titel: Online coli detection ISBN nr. 978-87-92708-29-8 (PDF) Emneord: Målinger I vand, coli, drikkevand. Udgiverkategori: Statslig Projektmidler: Projektet er gennemført

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? CENTRE OF EXPERTISE FOR FOOD MICROBIOLOGY Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? Anne Elsser-Gravesen ISI Protection Januar 2015 follow us on w w w. i s i f o o d p r o t e c

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2005 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

Detektion og indikation af ESβL producerende bakterier

Detektion og indikation af ESβL producerende bakterier Metoder til detektion og identifikation af ESβL producerende bakterier Forfatter: Christina Mejdahl Nielsen, født den 29.06.84 Projektgruppe: Rosa Helena Sinivuori, født den 04.10.84 Jeanette Olsen, født

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e):

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e): Renere Produkter J.nr.: M 126-0790 Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase m.v. Forfatter(e): Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut 3 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING OG

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Statistik (deskriptiv)

Statistik (deskriptiv) Statistik (deskriptiv) Ikke-grupperede data For at behandle ikke-grupperede data i TI, skal data tastes ind i en liste. Dette kan gøres ved brug af List, hvis ikon er nr. 5 fra venstre på værktøjsbjælken

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Danske sensorteknologier

Danske sensorteknologier Danske sensorteknologier Hans-Jørgen Albrechtsen Prof. ZENZOR 14 Eigtveds Pakhus, København 16. Januar 2014 Hvad er en sensor? Hvad så om natten? Hvad er en sensor? Hvad vil vi måle? Specifik organisme

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk Bakterie forurening Handlingsplan 2007 Ø. Svenstrup Vandværk Rapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk assistent,

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

FREMTIDENS SENSOR. A SENSOR STORY From Pressure, Flow, Temperature to WATER QUALITY Sensors.

FREMTIDENS SENSOR. A SENSOR STORY From Pressure, Flow, Temperature to WATER QUALITY Sensors. FREMTIDENS SENSOR A SENSOR STORY From Pressure, Flow, Temperature to WATER QUALITY Sensors. Direct Sensors is a trademark owned and controlled by the Grundfos Group @ Zenzor 14 konferencen, Eigtveds Pakhus

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Forbrugsanalyse (spend analyse) Vidensbaseret analyse med fokus på hurtige men bæredygtige besparelser

Forbrugsanalyse (spend analyse) Vidensbaseret analyse med fokus på hurtige men bæredygtige besparelser Forbrugsanalyse (spend analyse) Vidensbaseret analyse med fokus på hurtige men bæredygtige besparelser 1 Introduktion til forbrugsanalyse Hvad er en forbrugsanalyse, og hvad leverer den? Hvad er en forbrugsanalyse?

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Analysemodul- TDjournal

Analysemodul- TDjournal November 2014 Analysemodul- TDjournal Der er kommet et nyt menupunkt i top-menubjælken ved navn Analyser. Dette menupunkt indeholder 5 standard analyser, som du har mulighed for at ændre i: Regningsydelser

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere