Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing"

Transkript

1 Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing

2 Titel: Forfatter: Anden bidragyder URL: Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing Linda Bagge, By- og Landskabsstyrelsen Trine-Maria Damgaard, Aaron Marc Saunders, Ketil Sørensen og Jan Lorenzen, Center for Kemi- og Vandteknik, Teknologisk Institut ISBE: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: By- og Landskabsstyrelsen Statslig År: 2009 Sprog: Copyright Forbehold: Dansk Må citeres med kildeangivelse. By- og landskabstyrelsen, Miljøministeriet By- og Landsskabsstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter inden for miljøsektoren, finansieret af By- og Landskabsstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for By- og Landskabsstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at By- og Landskabsstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER DNA-IDENTIFIKATION ER ET BRUGBART VÆRKTØJ VED COLIFORME FORURENINGER Baggrund og formål Undersøgelsen Hovedkonklusioner Projektresultater 8 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 2 INTRODUKTION PROJEKTBESKRIVELSE OG FORMÅL SÅDAN DEFINERES COLIFORME BAKTERIER SÅDAN KLASSIFICERES BAKTERIER PÅ BAGGRUND AF DNA-ANALYSER Et stamtræ viser, hvordan bakterierne er beslægtede med hinanden 11 3 BESKRIVELSE AF VANDPRØVERNE BESKRIVELSE AF DE FIRE HOVEDKATEGORIER 13 4 METODER INDSAMLING AF PRØVER ISOLERING AF COLIFORME BAKTERIER DNA-SEKVENTERING IDENTIFIKATION OG NAVNGIVNING AF BAKTERIERNE 15 5 RESULTATER RESULTATERNE PRÆSENTERES I TRE AFSNIT Overordnede resultater Mønstre mellem bakteriefylotyper og forureningsgrad Sammenhæng mellem specifikke forureningskilder og fylogrupper 21 6 DISKUSSION DRIKKEVANDSPRØVERNE AFDÆKKER FOREKOMST OG DIVERSITET AF COLIFORME BAKTERIER I DANSK DRIKKEVAND COLIFORME BAKTERIER KAN BRUGES TIL AT INDKREDSE FORURENINGSKILDEN OG INDGÅ I EN SUNDHEDSRISIKOVURDERING DEN SPECIFIKKE FORURENINGSKILDE KAN IKKE UDPEGES ENTYDIGT 23 7 KONKLUSION 24 8 PERSPEKTIVERING DNA-IDENTIFIKATION AF COLIFORME BAKTERIER ER ET BRUGBART VÆRKTØJ I FORURENINGSSITUATIONER VÆRKTØJET KAN GØRES HURTIGERE OG ENDNU BEDRE 25 3

4 Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Liste over samtlige prøver (inkl. dubletter) DNA-identifikation og navngivning Oversigt over slægter i Enterobacteriaceae og coliforme afhængig af definition og detektionsmetode Detaljer om vandprøver Liste over deltagende vandforsyninger 4

5 Forord Projektet er udført af Teknologisk Institut, Center for Kemi- og Vandteknik for By- og Landskabsstyrelsen. Til projektet har der været knyttet en række danske vandforsyninger, uden hvilke det ikke ville have været muligt at indsamle så stort et datasæt. Tak til de mange vandforsyninger, der har deltaget i projektet, og til de laboratorier, der har bidraget ved at videresende de udtagne prøver. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner 1.1 DNA-identifikation er et brugbart værktøj ved coliforme forureninger Projektet beskriver coliforme bakterier i dansk drikkevand samt hyppigt forekommende coliforme bakterier tilknyttet forskellige forureningsgrader. Samtidig giver resultaterne en forståelse af fordelingen og variationen af coliforme bakterier i miljøet såvel som i forureningskilder, vandværk og ledningsnet. Projektets resultater og metoder kan bruges i forbindelse med coliforme forureninger af drikkevand: som hjælp i afgrænsning og opklaring af en coliform forurening til at indgå i en sundhedsrisikovurdering af en coliform forurening Baggrund og formål I projektet er fordelingen af coliforme organismer i miljøet relateret til kildesporing i drikkevand blevet undersøgt. Vandprøver fra potentielle forureningskilder, specifikke forureningssager samt positive fund af coliforme bakterier fra deltagende vandforsyningers almindelige drikkevandsovervågning har indgået i undersøgelsen. Formålet med projektet er: At undersøge forekomst af coliforme bakterier i drikkevand og miljøet, hvilke forskellige coliforme bakterier der optræder samtidig (samforekomst) og forskelligheden (diversitet) af de coliforme bakterier i dansk drikkevand. At undersøge værdien af identifikation af coliforme bakterier i forbindelse med kildesporing ved drikkevandsforureninger. Igennem projektet ønskedes frembragt viden, der kan indgå i sundhedsrisikovurderingen ved konstatering af forekomst af coliforme bakterier i dansk drikkevand; en problemstilling, der er blevet mere aktuel siden overgangen til en ny metode til detektion af coliforme bakterier i drikkevandsovervågningen i Undersøgelsen Projektet er gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med en række danske vandforsyninger. Der er foretaget identifikation af coliforme bakterier fra forskellige typer af prøver, primært prøver fra den almindelige drikkevandsovervågning, men også fra det omgivende miljø og fra potentielle forureningskilder. Prøverne er i høj grad tilvejebragt gennem de deltagende vandforsyninger og afspejler tilfælde af coliforme fund i årets løb samt de formodninger forsyningerne har om potentielle forureningskilder Hovedkonklusioner Forekomst, samforekomst og diversitet af coliforme bakterier forekommende i det danske drikkevand er blevet afdækket. Der er opbygget et betydeligt viden, der i fremtiden vil 7

8 Coliforme bakterier kan bruges til at indkredse forureningskilden og indgå i en vurdering af hvilke afhjælpende foranstaltninger der bør foretages i det givne tilfælde både til gavn for vandforsyninger og myndigheder.. Ud fra det begrænsede datamateriale og det begrænsede kendskab til årsagen af forureningerne er der ikke grundlag for at konkludere, at en given bakterie stammer fra en specifik forureningskilde, som fx snegle, orm, jord eller overfladevand Projektresultater Forurening med coliforme bakterier i drikkevandet er et velkendt problem, som mange vandforsyninger, myndigheder og Sundhedsstyrelsen jævnligt skal forholde sig til. Nærværende projekt har resulteret i et mere solidt datagrundlag end det, der hidtil har været tilgængeligt, hvad angår forurening af drikkevand med coliforme bakterier. Projektet beskriver således, hvilke coliforme bakterier der forefindes i dansk drikkevand, og udpeger tilknytningen af hyppigt forekommende coliforme bakterier til forskellige forureningsgrader. Samtidig giver resultaterne en forståelse af fordelingen og variationen af coliforme bakterier såvel i miljøet som i forureningskilder, vandværk og ledningsnet. Projektets metoder og resultater kan bidrage til: En hurtig og effektiv sporing af kildestedet ved fremtidige fund af coliforme organismer i drikkevand. At opnå en forbedret forståelse af de sundhedsmæssige implikationer af forhøjede coliformtal i drikkevandsprøver. 8

9 Summary and conclusions 1.2 DNA-identification of bacteria is a useful tool in investigating coliform contaminations This project describes the presence of coliform bacteria in Danish drinking water as well as comparing contamination events of differing degrees. The results provide an understanding of the variety of colifoms and their distribution in the environment as well as in water distribution systems and different potential sources of contaminations. Results and methods obtained in the project are useful in the case of coliform contamination of drinking water: As a tool to contain and rectify a contamination As supplementary information in evaluating the health risk of a coliform contamination Background and Aim This project investigated the distribution of coliform bacteria in the environment related to source tracking in drinking water. Water samples from potential sources of contamination, specific contamination cases in addition to coliforms detected in the water distributions systems of the project partners, as a part of routine monitoring. The project aimed to: To investigate the diversity of the coliform organisms in Danish drinking water and the cooccurences of coliform bacteria in drinking water and the surrounding environment To evaluate the value of identification of coliforms as a tool in tracking the source of drinking water contaminations. The project was suggested to generate knowledge that is useful in the evaluation of health risk in cases of coliform contamination in Danish drinking water; a subject that has become even more Topical, following the adoption in 2005 of a new standard test method for monitoring the quality of drinking water The Investigation The project was conducted by the Danish Technological Institute in cooperation with several Danish water supply utilities. Coliform bacteria isolated from different types of samples have been identified, primarily from the regulatory monitoring programs, but also from the environment and other potential sources of contamination. The samples have primarily been supplied by the project partners and therefore represent the cases of coliform contamination during the project period as well as contamination sources suspected by the partners Main conclusions The diversity of coliform bacteria, their frequency of occurrence and co-occurrence has been investigated in Danish drinking water. Knowledge has been obtained, that will make 9

10 Coliform bacteria can be useful in narrowing in on the source of contamination. The information can be used by water supply utilities and regulators as supplementary data for evaluating which remediative actions should be taken. Due to the limited data and the limited knowledge of the causes of the studied coliform contaminations, it is not possible to conclude if particular coliform bacteria originate from specific sources of contamination e.g. snails, worms, soil or surface water Results Contamination of drinking water with coliform bacteria is a known issue that both water supply utilities and environmental and public-health regulators must deal with on a regular basis. This project constitutes the most comprehensive study of the occurrences of coliform bacteria in Danish drinking water to date. The project describes which coliform bacteria are present in the Danish drinking water and that some bacteria are associated with different degrees of contamination. Furthermore, the results describe the distribution and variation of coliform bacteria in the water distribution system, the environment and in other potential sources of contaminations. The methods and results can contribute to: A rapid and effective identification of the location of the contamination source in future cases of coliform contamination. An improved understanding of the health risk associated with coliform contaminations in drinking water. 10

11 2 Introduktion 2.1 Projektbeskrivelse og formål I projektet er fordelingen af coliforme organismer i miljøet relateret til kildesporing i drikkevand undersøgt. Vandprøver fra potentielle forureningskilder, specifikke forureningssager samt positive fund af coliforme bakterier fra deltagende vandforsyningers almindelige drikkevandsovervågning er indgået i undersøgelsen. Formålet med projektet er: At undersøge forekomst, samforekomst og diversitet af coliforme bakterier i dansk drikkevand. At undersøge værdien af identifikation af coliforme bakterier i forbindelse med kildesporing ved drikkevandsforureninger. 2.2 Sådan defineres coliforme bakterier Coliforme bakterier er en undergruppe af enterobakterierne. Coliforme bakterier bliver traditionelt bestemt ud fra forskellige vækstfysiologiske parametre, som afhænger af, hvilken metode de detekteres med. Den tidligere anvendte metode DS 2255 detekterer bakterier, som producerer syre og gas under fermentering af laktose - den tidligere definition af coliforme bakterier. Den nyere metode (colilert-metoden) detekterer direkte på det aktive enzym, β-galaktosidase, som coliforme bakterier skal have for at kunne fermentere laktose. Bilag C opsummerer, hvilke bakterieslægter der detekteres med de forskellige metoder, samt hvilke enterobakterier der ikke hører til de coliforme bakterier. I nærværende undersøgelse er anvendt definitionen efter den nye metode med den ene undtagelse, at de i undersøgelsen identificerede Raoultella-grupper medregnes i de coliforme bakterier, idet de er testet positive for β-galaktosidase. 2.3 Sådan klassificeres bakterier på baggrund af DNA-analyser Moderne teknikker til identifikation af bakterier baseres i stigende grad på sammenligning af DNA, hvilket giver en meget præcis karakterisering. Der er anvendt DNA-metoder i denne undersøgelse. Når en bakteries DNA-analyseres, er resultatet en række bogstaver - en såkaldt DNA-sekvens - som er karakteristisk for netop denne bakterieart. Ved at sammenligne flere bakteriers DNAsekvenser kan det fastslås, om bakterierne er af samme slags, om de er beslægtet med nogle kendte bakterier, og hvor beslægtede de er med hinanden og andre bakterier. Forskellige bakteriers indbyrdes slægtskab kan analyseres og fremstilles grafisk i et stamtræ Et stamtræ viser, hvordan bakterierne er beslægtede med hinanden Baseret på ensartetheden af DNA-sekvenserne kan man konstruere et stamtræ (fylogenetisk træ), der illustrerer slægtskabet imellem forskellige organismer jo tættere beslægtede to bakteriestammer er, des tættere er de på hinanden i stamtræet. Resultaterne af DNAidentifikationen i denne undersøgelse præsenteres på fylogruppeniveau (se metodeafsnittet). I Figur 2.1er vist et sådant stamtræ, der illustrerer slægtskabet mellem de væsentligste af de forskellige fylogrupper af coliforme bakterier og ikke-coliforme bakterier, som er blevet isoleret og identificeret fra colilert-medie. 11

12 12 Figur 2.1 Et fylogenetisk træ, der illustrerer slægtskabet mellem forskellige fylogrupper af coliforme og ikkecoliforme bakterier. Træet er konstrueret således, at længden af stregerne, der adskiller de enkelte arter, svarer til den genetiske forskel. Genetisk afstand mellem grupperne kan sammenlignes ved at måle længden af linjerne mellem grupperne. Målestokken viser 0,1 % variation i 16S rrna gensekvensen. Forklaringer på forkortelser, E. kobei: Enterobacter kobei; P. aggl.: Pantoea agglomerans; K. oxy.: Klebsiella oxytoca; R. terrig. Raoultella terrigena; R. planti: Raoultella plantiocola; fg: fylogruppe.

13 3 Beskrivelse af vandprøverne I denne undersøgelse indgår vandprøver af forskellig slags. De er i høj grad tilvejebragt gennem de deltagende vandforsyninger og afspejler de tilfælde, der har været af coliforme fund i drikkevand i årets løb, samt de formodninger forsyningerne har om potentielle forureningskilder. Det er valgt at inddele prøverne i fire hovedkategorier. Dette overskueliggør datasættet og besvarer projektets formål bedst muligt inden for de givne rammer. De 4 kategorier beskrives nedenfor. 3.1 Beskrivelse af de fire hovedkategorier Drikkevandsprøverne er inddelt i tre kategorier, der afspejler forureningsgraden af prøven. De øvrige prøver er blevet poolet i én kategori for sig. De fire kategorier er nærmere defineret som følger: < 20 Vandprøver fra det almindelige drikkevandssystem med færre end 20 coliforme bakterier MPN pr. 100 ml. > 20 Vandprøver fra det almindelige drikkevandssystem med flere end 20 coliforme bakterier MPN pr. 100 ml. E. coli Vandprøver fra det almindelige drikkevandssystem, hvor der ud over coliforme bakterier er E. coli, uanset det målte antal af colifome bakterier. I disse prøver er der en begrundet mistanke om forurening med spildevand og tilsvarende sundhedsrisiko. Miljøprøve Prøver som ikke stammer fra det almindelige drikkevandssystem, men fra det omgivende miljø. Denne kategori rummer mange forskellige slags prøver for eksempel jord, spildevand og udskylninger fra nye vandledninger. Ud over de fire hovedkategorier er hver prøve fra drikkevandssystemet mærket med en underkategori, som beskriver det sted i vandforsyningen, hvor prøven er udtaget. Denne kategori er medtaget i databasen og fremgår af Bilag A, men behandles ikke yderligere i denne rapport. 13

14 4 Metoder I dette afsnit beskrives de anvendte metoder kort. I bilag B kan man læse mere om metoderne. 4.1 Indsamling af prøver 37 danske vandforsyninger har indsendt positive colilert-quantitrayplader fra den almindelige drikkevandsovervågning. Disse prøver blev sendt fra forsyningernes normale analyselaboratorier til Teknologisk Institut 1-7 dage efter endt colilert-analyse. Miljøprøverne blev modtaget direkte fra vandforsyningerne eller udtaget af Teknologisk Institut, hvorefter colilert-analysen blev foretaget kvalitativt. Alle prøverne blev fortløbende nummereret (CID1-CID454) og taget i arbejde til yderligere analyser. Desuden indgår prøver fra tidligere projekter om samme emne 1. I alt indgår der prøver fra 53 vandforsyninger. En liste over samtlige prøver fremgår af Bilag A. En liste over de deltagende vandforsyninger fremgår af Bilag E. 4.2 Isolering af coliforme bakterier De bakterier, der er blevet isoleret og identificeret fra vand- og miljøprøverne, blev først beriget i et selektivt vækstmedium ved colilert-analysen. Derefter er berigelseskulturen (den gule væske) strøget ud og inkuberet på agarplader ved 35 C. Fra agarpladerne er velafgrænsede kolonier (isolater) blevet videreanalyseret. De enkelte isolater er nummereret med prøvenummer efterfulgt af a, b, c osv. Isolaterne blev derefter identificeret ud fra deres DNA-sekvenser. Ikke alle de identificerede bakterier viste sig at være coliforme bakterier, men alle er vokset op i colilert-mediet. For detaljer om metoden, se Bilag B. 4.3 DNA-sekventering DNA er bakteriernes arvemateriale. Det er et meget stort molekyle, som består af en lang række små enheder, såkaldte nukleotider. Der findes fire forskellige nukleotider, og disse kan kombineres på et uendeligt antal måder i et DNA-molekyle, meget lig med forskelligt farvede perler på en snor. Rækkefølgen af de forskellige nukleotider er unik for hver enkelt bakterieart, og den kan analyseres ved såkaldt DNA-sekventering. For hvert isolat blev DNA-sekvensen af genet for 16S ribosomalt RNA (16S rrna) fastlagt, hvilket er den moderne standard for klassifikation af bakterier, da dette gen findes i alle bakterier og er relativt konserveret (genet er kun lidt ændret på trods af evolution). DNA-sekvensen af 16S rrna-genet varierer typisk med et par procent inden for en slægt og betydeligt mindre inden for enkelte arter. 1 DNA-identifikation af colilert-positive bakterier i det danske drikkevand En undersøgelse udført af Teknologisk Institut, Kemiog Vandteknik i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen og en række danske vandforsyninger af Trine-Maria Damgaard, Ketil Sørensen, Aaron M. Saunders og Jan Lorenzen. 14

15 4.4 Identifikation og navngivning af bakterierne Fylogrupper er det begreb, der anvendes til navngivning og klassifikation af bakterier i denne undersøgelse i andre sammenhænge og i daglig tale bruges begrebet art. Det er dog værd at bemærke, at det klassiske artsbegreb, som vi bruger om for eksempel pattedyr og fugle, strengt taget ikke giver mening inden for bakteriologien, hvorfor vi anvender begrebet fylotype i denne rapport. For yderligere information om DNA-identifikation og navngivning, se Bilag B. En fylogruppe er en gruppe af meget tæt beslægtede bakterier. Navnet på fylogruppen er det samme som navnet på en af de velbeskrevne bakterier, der tilhører gruppen. Sådan et navn består af et slægtsnavn efterfulgt af et arts -navn for eksempel Escherichia coli eller Citrobacter freundii. Inden for en fylogruppe kan det uden problemer lade sig gøre at skelne yderligere mellem bakterierne, så de også får tildelt en typebetegnelse eller et nummer, som for eksempel Escherichia coli 157, Salmonella dt 104, men når det drejer sig om at klarlægge hyppighedsmønstre, som det er tilfældet i denne undersøgelse, giver det ikke mening at underinddele yderligere, da det vil udviske de mere overordnede mønstre, som netop ønskes belyst. Dog kan der med den anvendte metode godt skelnes yderligere imellem bakterierne, og dette kan vise sig relevant i konkrete tilfælde af drikkevandsforureninger eller ved sygdomstilfælde, hvor man vil fastslå, om sygdommen har en forbindelse med bakterier i drikkevandet. 15

16 5 Resultater 5.1 Resultaterne præsenteres i tre afsnit Resultaterne af undersøgelsen er inddelt i tre afsnit. Et afsnit, der overordnet beskriver, hvilke bakterier der er blevet fundet i hvilke prøver, hyppighederne af de identificerede bakteriefylogrupper og samforekomst imellem dem. Dernæst følger et afsnit, der fokuserer på at beskrive forskelle relateret til forureningsgraden. Slutteligt følger et kort afsnit, der beskriver de resultater, der er forbundet med specifikke forureningskilder som jord, spildevand og dyr Overordnede resultater Sådan er fordelingen af prøver og isolater på de fire prøvekategorier Det samlede prøvemateriale, som indgår i undersøgelsen, består af i alt 438 vandprøver. Herfra blev der identificeret 965 bakterieisolater (Tabel 5.1). I nogle tilfælde blev der identificeret flere isolater fra den samme prøve (2,1 per prøve i gennemsnit). Nogle af disse isolater fra den samme prøve viste sig efter endt analyse at være identiske. Sådanne dubletter indgår ikke i den videre analyse af data. Samtlige isolater inklusive dubletterne fremgår dog af Bilag A. En oversigt over de fundne prøver og isolater ses i Tabel 5.2. Tabel 5.1 Antallet af prøver og identificerede isolater for hver prøvekategori, før og efter at datasættet er renset for dubletter. Prøvekategori < 20 > 20 E. coli Miljøprøve I alt Antal prøver Antal isolater Antal isolater u. dubletter coliforme isolater ikke-coliforme isolater Langt størsteparten (ca. 70 %) af prøverne indeholdt færre end 20 coliforme bakterier per 100 ml. Den gennemsnitlige koncentration af coliforme bakterier i disse prøver var ca. 2 MPN/ 100 ml, og mange havde kun en enkelt coliform pr. 100 ml. Prøver af kategorierne > 20 og E. coli udgjorde hver ca. 7 % af det samlede antal prøver. Det gennemsnitlige coliformniveau var ens for begge disse to prøvekategorier, omkring 60 coliforme pr. 100 ml. I de ca. 18 % af prøverne, som var miljøprøver, er der oftest kun foretaget en kvalitativ colilertanalyse, og derfor kendes koncentrationen af coliforme bakterier ikke. Miljøprøverne er taget fra vidt forskellige miljøer, fx jord, spildevand og udskyl fra vandledninger. Detaljerne om, hvor disse prøver stammer fra, er vedhæftet (Bilag D) forskellige bakteriefylogrupper Samlet set blev der i undersøgelsen identificeret bakterier fra 34 forskellige fylogrupper, heraf 25 fylogrupper af coliforme og 9 fylogrupper af ikke-coliforme grupper. Hyppigheden af fund af hver fylogruppe var meget forskellig (Tabel 5.2). For eksempel var Buttiauxella agrestis den mest hyppige fylogruppe fundet i 168 af prøverne (37 %), mens andre fylogrupper kun blev fundet en enkelt gang. I den senere databearbejdning har vi valgt ikke at medtage de fylogrupper, som blev fundet i færre end 5 prøver (< 1 % af prøverne). Derved reduceres listen til 17 coliforme fylogrupper og 6 ikke-coliforme fylogrupper. 16

17 Tabel 5.2 Antallet af prøver, hvori hver af fylogrupperne blev fundet; totalt set og fordelt på hver prøvekategori. De ikke-coliforme grupper er markeret med gult. Prøvekategori Fylogruppe <20 >20 E. coli Miljøprøve I alt* Buttiauxella agrestis** Serratia fonticola Citrobacter freundii Enterobacter amnigenus Serratia proteoamaculans E. Coli Klebsiella oxytoca Cedecea phylotype nn** Kluyvera cochleae** Enterobacter kobei Raoultella plantiocola** Raoultella terrigena** Yersinia phylotype nn Pantoea agglomerans** 9 9 Yersinia frederiksenii Enterobacter hormaechei Rahnella aquatilis** 6 6 Serratia marcescens 4 4 Erwinia amylovora** Yersinia intermedia Klebsiella pneumoniae Hafnia alvei 1 1 Moellerella wisconsensis** 1 1 Yersinia mollaratii 1 1 Yokenella regensburgei** 1 1 Pseudomonas sp Aeromonas hydrophila Providencia stuartii Acinetobacter sp Shewanella putrefaciens Acidovorax Morganella morganii Stenotrophomonas sp Brevundimonas diminuta Total * Der blev identificeret i gennemsnit 2,1 isolater per prøve, og kolonnen summerer dermed ikke til det totale antal prøver, men det totale antal isolater. ** Angiver, hvilke fylogrupper der ikke kan detekteres med den gamle metode DS2266. Det kan konstateres, at ca. halvdelen (51 %) af de identificerede coliforme bakterier ikke ville være blevet detekteret med den tidligere anvendte metode, jf. bilag C Hyppigheden af bakterierne hænger sammen med prøvekategorien Nedenfor ses et billede af, hvor hyppigt de identificerede coliforme bakterier er fundet i prøver fra hver af de fire prøvekategorier. 17

18 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% <20 >20 E. coli miljøprøve Buttiauxella agrestis Serratia fonticola Citrobacter freundii Enterobacter amnigenus Serratia proteoamaculans Klebsiella oxytoca Cedecea phylotype nn Enterobacter kobei Kluyvera cochleae Raoultella plantiocola Raoultella terrigena Pantoea agglomerans Yersinia phylotype nn Enterobacter hormaechei Rahnella aquatilis Yersinia frederiksenii E. Coli Tabel 5.3 Forekomst af de coliforme fylogrupper i hver af de fire prøvekategorier, angivet som procent af prøver, som indeholdte denne gruppe. Figuren er fremstillet således, at hver af fylogrupperne præsenteres med hver sin farve. Højden på søjlen svarer til den %-vise del af prøverne, hvori bakterien er fundet. Da der er forskel på højden af søjlerne for de enkelte fylogrupper afhængig af prøvekategori, kan der derfor konstateres en vis sammenhæng mellem hyppigheden af forekomsten og prøvekategorien. For eksempel er Buttiauxella agrestis fundet i ca. 40 % af prøverne fra kategorien < 20, og E. coli er selvsagt fundet i 100 % af prøverne i kategorien E. coli. Antallet af observationer for hver bakteriefylotype samt prøvekategori fremgår af Tabel 5.1 og Tabel Nogle bakteriefylogrupper forekommer hyppigere sammen end andre Projektet vil identificere mønstre i samforekomst af bakterier, altså om nogle bakterier optræder samtidig i prøverne (Tabel 5.4). Buttiauxella agrestis, Pseudomonas sp., Citrobacter freundii, E. coli og Enterobacter amnigenus er de 5 fylogrupper, der oftest er fundet sammen men andre fylogrupper. For eksempel er Buttiauxella agrestis fundet sammen med 11 andre i 75 prøver, Citrobacter freundii er fundet sammen med 10 andre grupper i i alt 63 prøver, og E. coli er fundet sammen med 10 andre i 66 prøver. De hyppigst optrædende par er Buttiauxella agrestis+ Pseudomonas sp. (17 prøver), Buttiauxella agrestis + Enterobacter amnigenus (14 prøver), Pseudomonas sp + E. coli (14 prøver), Buttiauxella agrestis + Citrobacter freundii (12 prøver), Citrobacter freundii + E. coli (12 prøver). 18

19 Tabel 5.4 Samforekomst af bakteriefylogrupper, der optræder sammen i mindst tre prøver. Samforekomst Buttiauxella agrestis Raoultella plantiocola Raoultella terrigena Serratia fonticola Enterobacter kobei Buttiauxella agrestis Raoultella plantiocola Raoultella terrigena Serratia fonticola Enterobacter kobei Klebsiella oxytoca Serratia proteoamaculans Pantoea agglomerans E. Coli Enterobacter amnigenus Enterobacter hormaechei Citrobacter freundii Pseudomonas sp Cedecea phylotype nn Shewanella putrefaciens Providencia stuartii Klebsiella oxytoca Serratia proteoamaculans Pantoea agglomerans E. Coli Enterobacter amnigenus Enterobacter hormaechei Citrobacter freundii Pseudomonas sp. Cedecea phylotype nn Shewanella putrefaciens Providencia stuartii Mønstre mellem bakteriefylotyper og forureningsgrad Tilstedeværelsen af nogle coliforme bakterier hænger sammen med forureningsgraden af prøven, hvilket illustreres i det følgende. De fire kategorier afspejler forureningsgraden af prøven, som omtalt i afsnit 2.1. Der er 7 af de coliforme fylogrupper, som i nogen grad synes at hænge sammen med prøvekategorien. Data for disse 7 fylogrupper er fremstillet i Figur 5.1, hvor hver søjle angiver, hvor stor en del af prøverne i den pågældende kategori bakterien er fundet i. For eksempel er Serratia fonticola hyppigere identificeret fra prøver i kategorien < 20 end i de tre øvrige kategorier. Modsvarende er for eksempel Citrobacter freundii mindre hyppig i kategorien < 20 end i de tre øvrige kategorier. 19

20 50% 40% 30% <20 >20 E. coli miljøprøve 20% 10% 0% Serratia fonticola Serratia proteoamaculans Buttiauxella agrestis Citrobacter freundii Enterobacter amnigenus Klebsiella oxytoca Raoultella plantiocola Overrepræsenteret i mindst forurenede prøver Overrepræsenteret i alvorligt forurenede prøver Figur 5.2 De coliforme fylogrupper, som viste tydeligst mønster af hyppighed i de 4 prøvekategorier. < 20 er de mindst forurenede prøver, dernæst kommer > 20 og prøver med E. coli. Miljøprøverne kan ikke direkte indsættes på denne forureningsgradsskala. Tilsvarende ses der også en sammenhæng mellem ikke-coliforme fylogrupper og forureningsgraden. Sammenhængen for de to tydeligste fylogrupper er vist i Figur % 20% <20 >20 E. coli miljøprøve 15% 10% 5% 0% Pseudomonas sp. Providencia stuartii Figur fylogrupper af ikke-coliforme bakterier, der er overrepræsenteret i de mest forurenede prøver. Her ses en endnu tydeligere sammenhæng mellem forureningsgraden og tilstedeværelsen af visse fylogrupper, hvor de ikke-coliforme bakterier er hyppigst i de mest forurenede prøver. Generelt kan det siges, at des mere forurenet en prøve er, jo hyppigere kan der isoleres ikke-coliforme bakterier fra prøven. Hvis man sammenholder data præsenteret i Tabel 5.4 og data i Figur 5.2 og Figur 5.3, ses det, at de grupper, der hyppigt optræder i de mest forurenede prøver, i nogen grad er de samme som dem, der er samforekommende med andre grupper. Dette kan hænge sammen med, at diversiteten af bakterier i en prøve forventeligt hænger sammen med antallet af bakterier i prøven, som igen hænger sammen med forureningsgraden. 20

Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand

Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand Vurdering af metodeskifte for coliforme bakterier i drikkevand Inger Guldbæk Miljøstyrelsens Mikrobiologiske Referencelaboratorium Linda Bagge Miljøstyrelsen Miljøprojekt Nr. 1162 2007 Indhold FORORD

Læs mere

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser

Metodeafprøvning. Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand. Naturstyrelsens Referencelaboratorium. Miljøanalyser Metodeafprøvning Bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli i spildevand Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Mikrobiologiske Miljøanalyser Titel: Metodeafprøvning, bestemmelse af coliforme bakterier

Læs mere

det måtte koges før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning, og dette stod på i 3 uger før situationen var normal

det måtte koges før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning, og dette stod på i 3 uger før situationen var normal 8 DNA afslører synderne bag forurenet vand Foto: Lars Aarø, Århus Kommunale Værker Vandtårn med 2000 m 3 drikkevand. Bakterier fra afføring i drikkevand er noget skidt! Hvert år berører drikkevandsforureninger

Læs mere

DNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut

DNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut DNA fingeraftryk: Hvordan kan vi bruge DNA - baserede metoder ved drikkevandsforureninger? Anna Krestine Nørgaard Teknologisk Institut INTRODUKTION Teknologisk Institut; - Hvem er vi?! Anvendte metoder

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Online Coli Detection

Online Coli Detection Online Coli Detection Kolofon Titel: Online coli detection ISBN nr. 978-87-92708-29-8 (PDF) Emneord: Målinger I vand, coli, drikkevand. Udgiverkategori: Statslig Projektmidler: Projektet er gennemført

Læs mere

Drikkevandssediment en kilde til bekymring?

Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Sarah C.B. Christensen I samarbejde med VandCenter Syd og Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. Medforfattere: Marta Munk Tønder, Lene Crafack, Erik Arvin, Erling Nissen

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015

Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015 Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 214 og 215 Ida Lyng og Henrik L. Hansen, Embedslægerne Syd, Styrelsen for Patientsikkerhed Embedslægeinstitutionerne har de seneste seks

Læs mere

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010 Vandværkerne i Viborg Kommune den 15. november 2010 Fusion mellem miljøafdelingerne i MLK Vestjylland og MLK Thisted gennemføres pr. 1/1 2000 17 kommuner i Ringkøbing amt 6 kommuner i Viborg amt Virksomhedens

Læs mere

Anvendelse af Bactiquant metoden i danske vandforsyninger

Anvendelse af Bactiquant metoden i danske vandforsyninger Anvendelse af Bactiquant metoden i danske vandforsyninger Af Morten Miller, Mycometer A/S præsenteret af Morten Due, R. Dons' Vandanalytisk Laboratorium Præsentation Kort intro til Mycometer Bactiquant

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia

Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia Opbygning af analyselaboratorie og ressourcer Om at gøre en forskel - miljøarbejde i udviklingslande Af Anne Ottosen, IUG Min baggrund og rolle i projektet

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD thesis Mette Rørbæk Gantzhorn Biocide resistance in Salmonella Typhimurium Academic advisor: Line Elnif Thomsen This thesis has been

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand

Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand Peter Sektion for Miljøteknologi Institut for Kemi og Bioteknologi Aalborg Universitet Slide 1 1 af 31 Nye hurtigmetoder Tak til

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Drikkevandsforurening hos Nordvand November 2010

Drikkevandsforurening hos Nordvand November 2010 Drikkevandsforurening hos Nordvand November 2010 10. maj 2011 Dato 10. maj 2011 Forfatter Nordvand v. Bo Lindhardt, Annika Lindholm, Mette Pil Jensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Sammenfatning...

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Krav til og fra forskerverdenen hvordan sættes viden i spil til noget brugbart? Kontinuert monitoring

Krav til og fra forskerverdenen hvordan sættes viden i spil til noget brugbart? Kontinuert monitoring ATP (pg/ml) Krav til og fra forskerverdenen hvordan sættes viden i spil til noget brugbart? Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, Head of Section - Urban Water Systems DANVA Drikkevandssensorer 2016 udstilling

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM DISPOSITION Drikkevandsforureninger i Danmark Omfang og konsekvenser af Køge-sagen Hvordan kan forureninger forebygges?

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Carbapenemase-producerende organismer (CPO) Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E. coli i drikkevand. Vibeke From Jeppesen Eurofins Danmark A/S

Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E. coli i drikkevand. Vibeke From Jeppesen Eurofins Danmark A/S Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E. coli i drikkevand Vibeke From Jeppesen Eurofins Danmark A/S Miljøprojekt Nr. 934 2004 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 1 Safe Harbour Statement This presentation may contain forward-looking statements, including statements about our expectations of the

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd

Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Baggrund VandCenter Syd ønsker at rentvandsbeholdere, umiddelbart

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Tilladelse til midlertidig UV-behandling. af drikkevandet på. Sejerby Vandværk

Tilladelse til midlertidig UV-behandling. af drikkevandet på. Sejerby Vandværk Tilladelse til midlertidig UV-behandling af drikkevandet på Sejerby Vandværk, Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg. E-mail dto@kalundborg.dk, Tlf.: 5953 4400 Datablad Sejerby Vandværk Tilladelse til Gyldighedsperiode

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt.

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Begreber til Grafen til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Dette dokument vil give en kort introduktion til de begreb der skal anvendes når der skal laves en graf til præsentation af talresultater

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Health apps give patients better control User Data Social media Pharma Products User behaviour Relatives www Self monitoring (app) data extract Healthcare specialists

Læs mere