Sprogets betydning for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogets betydning for"

Transkript

1 Sprogets betydning for 04 meningsdannelse - om dokumentationspraksis, set i et poststrukturalistisk perspektiv Grethe Holm Konstitueret Skoleleder Diplom i ledelse 2013 Prolog Hvorfor nu al den snak om dokumentation? Hvorfor er det nu så vigtigt at bekymre sig om den måde, vi dokumenterer praksis på? Fordi det handler om magt magt til enten at diskvalificere bestemte former for viden eller at privilegere andre. Sproget hvad enten det er det talte eller det skrevne - får herved en sandhedsskabende værdi; sproget kan åbne mulighedsrum, og kan ud fra et poststrukturalistisk perspektiv skabe en ny virkelighed, men det kan ligeledes være kategorisende, konkluderende og ekskluderende. Hos Stormhøj karakteriseres magten således: Magt er overvejende produktiv, er udøvelse, er relationel, kommer alle vegne fra, forandres konstant, implicerer modstand, er strategisk samt er især forbundet med og støtter sig på frembringelse af sandhed (Stormhøj, 2006). Denne artikel har ikke til formål at underkende eksisterende dokumentationspraksis, men blot at udfordre den selvfølgelighed, der præger den dominerende diskurs om og i forhold til praksis. Dokumentationspraksis Dokumentation kommer af det latinske ord documentum som betyder bevis, bevismiddel eller historisk vidnesbyrd. 42 detpostmodernelederliv

2 04 Sprogets betydning for meningsdannelse 0114 Dokumentationspraksis Med denne betydning kunne man let forledes til at tro, at der implicit i dokumentationsbegrebet ligger et ydre krav om bevisførelse i relation til en given problemstilling. Dokumentationsbegrebet bliver ofte betragtet som værende lig med evidens at dokumentere det rigtige og det sande og i det perspektiv kan arbejdet med dokumentationspraksis blive en stræben efter faglig identitet og faglig berettigelse gennem en snak om øget effektivitet, udvikling og formidling af viden. I vores vestlige kultur har det skrevne ord en større sandhedsværdi end det talte, og denne skriftlighed får ofte status som noget, der er faktuelt og dermed legitimt. I løbet af de sidste årtier er kravet om skriftlig dokumentation steget betydeligt, og vi bliver alle bedt om, at udfærdige skriftlige dokumenter eller beskrivelser i form af læreplaner, handleplaner, statusrapporter, indberetninger, udredninger eller andre af de beskrivelser, der arbejdes med på skole og dagtilbudsområdet. Inden for dagtilbudsområdet er der et øget fokus på at dokumentere den pædagogiske praksis; dels for at skærpe fokus på indsats, mål og resultat og dels for at styrke det pædagogiske arbejde med børn og unge. Men trods flere års debat er det fortsat vanskeligt at definere dokumentationsbegrebet, samt de typer eller modeller, der betragtes som anvendelige og relevante i forhold til den pædagogiske praksis. Historisk set har såvel skole- som dagtilbudsområdet benyttet sig af forskellige former for dokumentationsmodeller; modeller som har knyttet sig til tidens foretrukne paradigme. Lige nu arbejdes der i mange institutioner ud fra de relations orienterede modeller, men jeg vil alligevel detpostmodernelederliv 43

3 vove den påstand, at praksis ikke afhænger af en bestemt dokumentationsmodel men i højere grad afhænger af de forskellige aktøres definition af indhold, og dermed hvilken kurs der afstikkes i praksis. Dokumentationsbegrebet bliver derfor en flydende betegner, hvis betydning afhænger af den mening, som det tilskrives i en lokal kontekst, af den diskursive magt i organisationen og af de til en hver tid gældende samfundsmæssige normer og konventioner. Dokumentationsbegrebet bliver en konstruktion, og i det perspektiv bliver det afgørende, hvilken viden der i organisationen kan betragtes som legitim. Ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv kan det virke foruroligende, at dokumentation som begreb dermed bliver en betydningskonstruktion. Derfor er det vigtigt, at du som leder stiller de kritiske spørgsmål, at du forholder dig til medarbejdernes forforståelse samt de i organisationen indlejrede koder for diskursiv praksis, netop for at se den handlingshorisont hvorfra dokumentationspraksis udspringer. For som fagprofessionelle observerer, iagttager og ser vi altid med en bestemt tanke i blikket; med et bestemt formål for øje, for hvad er det vi forventer at se? Dette betyder både noget for, hvilke problemer vi ser, og for hvilke løsninger det bliver muligt at vælge som modsvar på disse. Niels Åkerstrøm Andersen (1999) beskriver det således: Denne form for spørgen rummer en videnskabsteoretisk forskydning fra ontologi til epistemologi. Fra første ordens observationer af det derude til anden ordens observationer af, hvorfra vi kigger, når vi observerer det derude. Fra væren til tilblivelse. Med fokus på sproget er det muligt at undersøge de betydninger, der knytter sig til dokumentationspraksis, og det vil ligeledes være muligt at udforske de problemstillinger, der knytter sig til italesættelsen og betydningskonstruktionen af dokumentationspraksis. Sproget set i et poststrukturalistisk perspektiv Et centralt træk ved poststrukturalismen er det sprogfilosofiske fundament, hvor sproget skaber mening, og hvor handlinger får betydning gennem sproget. Sproget konstrueres, både i den måde vi verbalt kommunikerer men også i tekster, og herigennem konstrueres det enkelte individs livsverden og den organisatoriske virkelighed. Det er således ikke muligt at opnå en universel viden, da viden er lokalt situeret, men poststrukturalismen udfordrer de grænser, der er for vores tænkning. Kritik af de eksisterende grænser, udfordringen i at opspore denne grænsedragning og den kritiske indstilling overfor, hvad der betragtes som selvfølgelig viden, bliver hermed en mulig strategi. En af de væsentligste grænsedragninger findes i vores brug af sproget. Sproget bliver betydningsfuldt og dokumentationspraksis skrives ind i en tradition, hvor sproget og beskrivelserne stiller bestemte handlemuligheder til rådighed. Set i det perspektiv bliver sproget en praksis i sig selv. I et poststrukturalistisk perspektiv ses sproget, som det der producerer og konstruerer virkeligheden, hvorimod sproget ud fra et positivistisk perspektiv kan ses som den kanal hvorigennem fakta og viden om verden kommunikeres. Wittgenstein udtrykker det med ordene: mit sprogs grænse er min verdens grænse. Vores sprog er således ikke en afspejling af den eksisterende virkelighed, det er aldrig uskyldigt, men spiller en aktiv rolle i den måde identiteter skabes og vedligeholdes. Wittgenstein indfører begrebet sprogspil, som beskriver, hvordan de ord, vi bruger, er indlejret i et regelsæt eller et sæt af fælles konventioner. Wittgensteins begreb om sprogspil henviser til, at sprogets betydningsdannelse knytter sig til den praksis det indgår i. Det står i modsætning til den rationelle forestilling om, at sproget refererer 44 detpostmodernelederliv

4 04 Sprogets betydning for meningsdannelse 0114 til ting eller fænomener derude; fænomener som objektivt kan beskrives. Hvis jeg forstår Wittgenstein ret, så er sproget ustabilt og kan aldrig fastlægges, men er jf. Foucault afhængige af det midlertidige overherredømme af en bestemt diskurs. Diskursen eller betydningsfastlæggelsen fungerer således som en midlertidig gyldig sandhed i den lokale kontekst. Allan Holmgren (2004) uddyber det med at sige: For at forstå sproget, de sagte sætninger, må vi se den praksis, som sproget udspringer af, for sproget opstår ikke af følelser eller af tænkning, men af praksis, af andre handlinger. Så for at forstå det sagte eller det skrevne bliver det vigtigt, at kunne følge det samme sprogspil, den samme logik, som gør sig gældende i praksis. Og Holmgren fortsætter: Man kan derfor sige, at problemer opstår, fordi man anvender inadækvate ord i sit liv, der automatisk skaber inadækvate forståelser, historier om personen selv og dennes identitet og de handlinger som denne identitet tillader. Dette uddybes hos Schnoor: internaliserende forståelser, vil sige forståelser, hvor organisationsmedlemmer placerer årsagen til givne problemer i indre omstændigheder ved dem selv eller andre. Sproget er som et kompas, der angiver kurs og retning, og dermed stiller muligheder eller begrænsninger til rådighed. Men hvordan kan man kritisk forholde sig til en dokumentationspraksis, som man samtidig er en del af? Hvordan og af hvem bliver forskellige aspekter af menneskelig adfærd tematiseret som et problem? Hvilke beskrivelser, vurderinger og interesser sker problematiseringen ud fra? Først når vi problematiserer, hvorfra vi problematiserer, kan vi begynde at se på nye måder - konstruere en ny virkelighed; en virkelighed som ikke nødvendigvis fremkommer pr. automatik. Diskurser i organisationen Diskursteorien bygger på et poststrukturalistisk grundlag. Diskurs er en bestemt måde at tale om verden på. Den fastlægger mening og betydning til det, der siges og er en reduktion af muligheder. Diskurser er ustabile, omskiftelige og afhængige af den kontekst, de forekommer i, og de kan ændre sig over tid. Handlingsmønstre kan vedligeholdes, men også forandres, idet der altid er en dialektisk bevægelse mellem forandring af diskurser, og forandring af det sociale. Foucault (Stormhøj 2006) anvender betegnelsen vidensarkæologi og denne betegnelse beskriver, hvad der kan tales om i diskursen, men samtidig rettes blikket mod det, der udelades. Foucault taler om at skrive tavshedens historie. I forlængelse af vidensarkæologien beskriver Foucault endnu et nøglebegreb nemlig genealogien. Genealogi betyder tilblivelse, og hermed vil Foucault rette optikken mod, at det vi betragter som evident, oprindeligt og uforanderligt selv har en tilblivelseshistorie. Genealogien skal opspore, hvorfra vores nutidige viden stammer; en viden som har udviklet og ændret sig gennem forskellige magtforhold. Genealogien forbinder hermed magt og viden. Målet er at afdække de magtforhold, som knytter sig til diskurser; diskurser som har formået at dominere, og som dermed udgør den platform, hvorfra sandheden anskues. Hos Stormhøj uddybes dominansforholdet: detpostmodernelederliv 45

5 Det gøres ved at afdække de videnskampe, som har udspillet sig mellem forskellige former for viden, hvoraf nogle er blevet ekskluderede og marginaliserede, mens andre har etableret sig som de hegemoniske. Der er således regler for, hvad vi siger, hvad vi gør, hvad vi ser, og hvad der er gyldig viden. Åkerstrøm (1999) beskriver det på denne måde: Når empirismens uskyldighed bryder sammen, når vi ikke længere kan lade som om objektet derude fortæller os, hvordan det vil observeres, når vi ved, at det er vores blik, der tvinger genstanden til at fremtræde på en bestemt måde. I et poststrukturalistisk perspektiv er sproget ikke en afspejling af den eksisterende virkelighed, men kun en midlertidig sandhed, der bekræftes af både situationelle og sproglige forhold. Diskursen ses som en fremstilling af virkeligheden og indeholder elementer af social forhandling og relationel magt. Kampen står om hvad skal vi tale om relationen mellem de der deltager i diskursen samt hvilken subjektposition der stilles til rådighed. Diskursen anviser subjektetpositionen; forstået på den måde, at det enkelte individ positioneres som subjekt i en diskursiv praksis og dermed bliver et produkt af en diskurs. Subjektet er hermed ikke en fastlåst oprindelig tilstand, men formes i relationer og af de tilgængelige diskurser. Individet tilbydes en bestemt plads i diskursen, ud fra hvilken der tales og handles på en meningsfyldt måde. Et andet begreb er interpellation; og interpellationer handler om subjektivering og beskriver den proces, hvor sproget ska-ber en social position for individet det gør det til subjekt. En tekst eller en samtale kan i sin beskrivelse udpege en bestemt diskurs, som derefter formår at påvirke læserens eller samtalepartnerens tankesæt ved at forme forventninger og forestillinger om det normale/unormale. Subjektpositionen - som inkluderende eller ekskluderende er således allerede indskrevet i sproget. Gennem historien har forskellige diskurser domineret og har dermed udgjort den platform, hvorfra sandheden anskues. Derfor er det min påstand, at medarbejdere i dagtilbud og i skoler skriver ind i en tradition af konventioner, som sætter en grænse for, hvad og hvordan dokumentation udfærdiges. Ofte kommer dokumentation til at beskrive begreber som omsorg, relation, tryghed og forudsigelighed; begreber som kan rumme mange forskellige fortolkningsmuligheder. Hermed bliver dokumentationen en henvisning til, hvad der i den foreliggende situation tilstræbes, og ikke til hvordan opgaven løses. Den pædagogiske verden er underlagt en normaliseringsdiskurs, hvor divergensen mellem normal og unormal udgør grænsen for forventet og ønskelig adfærd hos barnet og den unge. Allerede her skal de fagprofessionelle tage stilling til begrebet adfærd, og allerede her diagnosticerer vi barnet. Der er altså noget, der er mere sandt og gyldigt end noget andet. Enhver fortolkning, ethvert forsøg på at stille en diagnose vil være et mærkat, som sættes på et andet menneske, og det sker ud fra en professionel magtposition. I kraft af vores uddannelsesmæssige fundament og de samfundsmæssige konventioner som her udgør den disciplinerende moderne magt, har vi gjort krav på og fået tildelt den pædagogiske definitionsmagt til at afgøre, hvad der betragtes som sandheden, og hvad der er gyldig viden. Men det har også en skyggeside. Derrida (Senger 2011) skriver: Alle typer forklaringer eller faste forståelsesmønstre som giver en fornemmelse af mestring, bliver 46 detpostmodernelederliv

6 04 Sprogets betydning for meningsdannelse 0114 uundgåeligt en logocentrisk lukning, som spærrer en inde i et solidt fæstningsværk. Med afsæt i Foucaults genealogi, som forbinder magt og viden, er vi således både historisk og kulturelt indlejret i en social kontekst, og det er det fundament, vi tager afsæt i, når vi udtaler os om henholdsvis normal og unormal adfærd. Denne diskurs bidrager til den samfundsmæssige reproduktion af viden, og den peger hen imod en mulig forståelse af virkeligheden. Handlingsmønstre vedligeholdes og gentages i de interpersonelle processer, og derved reduceres handlemuligheder og kompleksitet. En væsentlig forudsætning for at skabe nye diskurser i organisationen, og dermed udvide handlemulighederne, er ifølge Foucault ensbetydende med at udforske og synliggøre diskursernes oprindelse. Foucault siger, at kritik er en dyd. Kritikken udgør dermed en form for ulydighed mod de gældende diskurser, regler og konventioner, men enhver diskurs må nødvendigvis eksistere sammen med sin skygge eller sin moddiskurs, så der vil altid være en mulighed for at udforske både den eksisterende og dominerende diskurs, men også diskursens modstykke. Hos Luhmann (Åkerstrøm 1999) beskrives det således: Som alt andet må iagttagelsesbegrebet funderes i en forskel (...) Forskelle er i Luhmanns univers altid tosidige. En forskel har altid en inderside og en yderside, hvor indersiden er den markerede side. Indersiden kaldes det markerede rum og ydersiden for det umarkerede rum. Hver gang der iagttages, markeres den ene side af en forskel, og den anden forbliver umarkeret. Forskellen isolerer det markerede fra det umarkerede. For at udforske og udvide handlemulighederne må vi derfor, ifølge Luhmanns systemteori, spørge ind til det umarkerede rum og til de forskelle, der bestemmer, hvad det er, vi ser, og hvad der kan træde frem i lyset. Skriftlig dokumentation set i et narrativt perspektiv Når medarbejdere og ledere arbejder med skriftlig dokumentation, når vi iagttager og observerer, rettes blikket og opmærksomheden mod alt det, vi forventer at se. Man ser altid med en teori om, hvad det er, man ser. Det er en tanke i blikket (Anders Fogh Jensen, 2005). Tanken i blikket betyder både noget for, hvilke problemer vi ser, og for hvilke løsninger det bliver muligt at vælge som modsvar på disse. Ovenstående siger dermed noget om det ansvar, som vi som ledere, medarbejdere og fagprofessionelle står med i vores daglige arbejde. Som leder har jeg oplevet, at spørgsmålet om, hvad der var problematisk for børnene og de unge, samt ideerne om, hvilke løsninger der modsvarede disse problemer, har skiftet over tid. På et tidspunkt var fokus rettet mod børnenes manglende tilknytningsevne, usikre tilknytningsmønstre og tidlig frustration. Senere kom ideerne fra systemisk tænkning, og her blev der talt om, at barnets problematikker var tæt forbundet med problemer i barnets nære familie; der blev set på uheldige samspilsmønstre, der kunne ligge til grund for barnets vanskeligheder og opstillet hypoteser, der kunne forklare den lokale logik i barnets handlinger, men det medførte ofte, og det havde den bivirkning, at man implicit blot udvidede feltet for fejl og mangler. Den anerkendende tilgang fik os til at se den positive intention i barnets handlinger, at oversætte barnets negative adfærd, og rette fokus mod, at det man ofrer opmærksomhed vokser. Men bestræbelserne på at finde positive intentioner bag selv uacceptabel adfærd, gjorde det næsten tabubelagt at tale og skrive om problemer, hvilket i sidste ende udgjorde en begrænsning af handlemuligheder. detpostmodernelederliv 47

7 Gennem de seneste år er interessen for den narrative tilgang til pædagogiske praksis vokset og dermed også for et narrativt perspektiv på skriftlig dokumentation. Den narrative tilgang udtrykker, at vores forestillinger om verden og om, hvad der er sandt og rigtigt, ikke er evige sandheder men midlertidige sandheder båret af både situationelle og sproglige forhold. Narrativ praksis, forståelse og brugen af denne, er således socialt og kulturelt betinget og knytter sig til den konkrete og lokale kontekst, vi indgår i. Men hvorfor nu anlægge et narrativt perspektiv på verden, hvad kan den narrative tilgang byde ind med, og kan den mere end blot at lappe på de forrige teorier og metoders skavanker? Det grundlæggende fundament i den narrative tilgang er, at vi mennesker organiserer vores oplevelser og erfaringer ved at historisere dem, og at vores identitet i høj grad formes af disse fortællinger. Ud af alle de episoder og begivenheder, vi oplever og deltager i, udvælger vi nogle, som giver mening for os vi foretager både tilvalg og fravalg. Disse begivenheder kædes sammen i overensstemmelse med et bestemt tema eller plot, og derved skabes de dominerende fortællinger om os selv. Hvis et menneskes historie overvejende fortælles via problematiske fortællinger, vil de samtidig skygge for mulige alternative fortællinger, og når denne udvælgelsesproces er begyndt, kan det være overordentlig vanskeligt at skifte kurs. Hermed kan de dominerende fortællinger blive til problemfortællinger, idet de kun beskriver eller betoner enkelte elementer, og i et narrativt perspektiv vil skriftlig dokumentation være en historie, som fortælles om en lille del af et menneskes liv; en historie som får betydning for det menneske, som er i centrum for beskrivelsen. Fortællinger bliver hermed en videns og kommunikationsform, og medarbejderne deler den viden samt måden at kommunikere på med andre fagprofessionelle. Alle disse fortællinger bliver dermed bestemmende for de historier, der danner rammen for barnets eller den unges problem, og efterfølgende bliver det rammen for mulige løsninger. Tag for eksempel det lille ord er. Det lille verbum udtrykker en form for tilstand hos det enkelte barn eller det enkelte individ, som beskrives han er et problembarn, han er eksemplarisk, hun er altid i konflikt, hun er udadreagerende, familien er stresset beskrivelser som ofte bruges i den skriftlige dokumentation, og som derved retter fokus mod, at individet har et afgrænset iboende potentiale for udvikling. Sprogligt skabes der her en positiv og foretrukken identitet eller en negativ identitetskonklusion, og der sker en logocentrisk lukning, som efterfølgende udgør og begrænser mulighederne for udvikling. Eksemplerne viser barnet som bærer af problemet, og det bliver medarbejderen, der har definitionsmagten. Sproget bliver grænsesættende og spiller dermed en aktiv rolle i den måde, hvorpå barnets identitet skabes og vedligeholdes. En tekst eller en samtale kan således i sin beskrivelse udpege en bestemt diskurs, som derefter formår at påvirke læserens eller samtalepartnerens tankesæt, ved at forme forventninger og forestillinger om det normale eller unormale, ved det inkluderende eller ekskluderende; muligheder og begrænsninger er således allerede indskrevet i sproget. I et poststrukturalistisk perspektiv er sproget ikke en afspejling af den eksisterende virkelighed, men kun en midlertidig sandhed, der bekræftes af både situationelle og sproglige forhold. Så dokumentation eller beskrivelser af børn og unge bliver meningsfulde, når de læses og skaber resonans hos modtagerne. En beskrivelse eller en fortælling fortælles altid ud fra fortællerens eget perspektiv, altså som en slags selviscenesættelse. Men en fortælling er ikke noget i sig selv, den kræver et publikum. Wittgenstein siger følgende om begrebet sprogspil: Begrebet bruges til at angive den aktivitet, det er at bruge sproget inden for en praktisk sammenhæng, altså hvor sproget bruges med bestemte formål for øje 48 detpostmodernelederliv

8 04 Sprogets betydning for meningsdannelse 0114 Set i forhold til den skriftlige dokumentation bruges sproget i en bestemt sammenhæng og bruges med et bestemt formål for øje nemlig en beskrivelse af adfærd og interaktion. Men hvad kan den narrative tilgang så byde ind med? Et narrativt perspektiv på praksis omkring den skriftlige dokumentation kan medvirke til at omforme problemmættede fortællinger til mere mulighedsskabende fortællinger. Dette handler ikke om at erstatte en negativ fortælling med en positiv, det handler i stedet om at øge nuancerne og dermed få øje på de fortællinger, som også ligger der, men som endnu ikke er talt frem altså på undtagelserne. Et af redskaberne i dette arbejde er dekonstruktion. Dekonstruktion er inspireret af den franske filosof Derrida, og dekonstruktion er i Derridas tænkning et forsøg på at placere sig i periferien af et tankesystem og forstå, hvordan det er konstrueret, og hvad det medvirker til at skabe i den sociale verden (Schnoor, 2009). Dekonstruktion er dermed forsøget på at forholde sig undersøgende og kritisk til beskrivelser og fortællinger, og derigennem rette fokus mod de diskurser, som fortællingerne er bygget op omkring. Dekonstruktion indebærer en dobbelt proces, hvor det som det første handler om at synliggøre, de elementer en tekst eller en samtale er opbygget af og dernæst om at skabe en ny forståelsesramme, som skaber ny mening. Det at arbejde med dekonstruktion handler således ikke om i negativ forstand - at nedbryde og kassere medarbejdernes skriftlige dokumentation. Det handler tværtimod om at udfolde fortællingerne, så der fremkommer flere perspektiver og nuancer. Det betyder, at en fortælling ikke behøver at være en fastforankret størrelse, men at den kan skifte form og åbne op for nye aspekter og fortolkningsmuligheder. En dekonstruerende samtale kan bidrage til, at der skabes en refleksiv distance, som udforsker og undersøger praksis. De narrative fortællinger og skriftlig dokumentation set i et narrativt perspektiv vil dermed ændre sig fra at være en objektiv beskrivelse af verden, til at være betinget af sproglige og kulturelle forhold. Der sker et skift i den epistemologiske orientering mod verden, fra et rationalistisk til et postmodernistisk perspektiv. Dekonstruktionen vil derfor øge problematiseringen og åbner op for en diskussion, og det er samtidig en mulighed for at se det som et potentiale for fremtidige udviklingsmuligheder for den pædagogiske praksis. Lad mig for et øjeblik vende tilbage til et af eksemplerne hun er udadreagerende her kommer problemet til at definere, hvad og hvem barnet er, og problemet kommer til at være lig med personen. Men en af grundtankerne i den narrative praksis er, at det ikke er personen, der er problemet, men det er problemet, der er problemet. Denne form for praksis betegnes som eksternalisering og er en måde, hvorpå man kan tale om problemer, og som adskiller problemet fra personen. I det førnævnte eksempel kan man ved hjælp af et eksternaliserende sprog tale om problemerne, som noget der har en status i sig selv, og som derved kommer til at fremstå som adskilt fra personen hun er udadreagerende til den udadreagerende adfærd har tag i hende. Derrida siger: Vi er fanget i sproget, og sproget muliggør, hvem vi er, og hvem vi kan blive Det eksternaliserende sprog skaber en sproglig distance mellem barnet og den udadreagerende adfærd, hvorved selve problembeskrivelsen ikke bliver definerende for, hvem barnet er, hvad barnet kan, og hvad barnet har mulighed for at blive. Adskillelsen mellem person og problemfortælling kan derfor gøre beskrivelsen mindre totaliserende. Den refleksive leder Den dekonstruerende tilgang har betydning for den ledelsesmæssige praksis. Det betyder nemlig, at du som leder må forholde dig nysgerrigt og udforskende til medarbejdernes fortællinger og skriftlige dokumentations- detpostmodernelederliv 49

9 praksis. Det betyder, at du som leder ikke blindt accepterer, de præmisser en fortælling er bygget op omkring, og det betyder, at du stiller spørgsmål og udfordrer den sproglige forståelsesramme, som beskrivelserne og den skriftlig dokumentation er skrevet ud fra. Vi kan ikke komme uden om, at skriftlig dokumentation er en del af det pædagogiske arbejde, og at dette arbejde også er underlagt en normaliseringsdiskurs. Diskursen er midlertidig lukket, den skriftlige tradition er vanegjort, og som fagprofessionel er man trænet i at bruge et generelt og upersonligt sprog, som vidner om faglighed og professionalisme. Det er helt i tråd med den dominerende diskurs om, at man skal forsøge at indfange, hvordan det i virkeligheden forholder sig; alt andet vil miste gyldighed og komme til at fremstå som uprofessionelt. Litteratur: Andersen, Niels Åkerstrøm (1999): Diskursive analysestrategier. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Holm, Grethe Hegelund (2012): Fortæl mig. Sprogets betydning for menings-dannelse. Holmgren, Allan (2004): Sprogspil, relationer og pædagogik. At frigøre sig fra snærende begreber. Dispuk. Schnoor, Michala (2009): Narrativ organisationsudvikling. At forme fælles mening og handling. Dansk Psykologisk Forlag. Stormhøj, Christel (2006): Poststrukturalismer videnskabsteori, analyse-strategi, kritik. Forlaget Samfundslitteratur. Senger, Ulla (2011): Forførelse og fængsling ledelsens sproglige hverdagshandlinger. Detpostmodernelederliv 1, 2012, act2learn. Så det vil ikke være let at skifte fra en traditionel dokumentationspraksis til en narrativt inspireret praksis. Den skriftlige dokumentation skal nemlig fortsat udfærdiges i en kultur, hvor et internaliserende sprog stadig er dominerende. Men som leder handler det om at arbejde med sproget, at undgå vanetænkningen, at undersøge uden at tolke og at gribe de små ting i teksten eller i samtalen, som er med til at ændre billedet af det menneske, som du sidder overfor. Det er sjældent det lykkes første gang, men med små skridt og med små ændringer i samtalen er du godt på vej. Epilog Så hvorfor nu al den snak om dokumentation? Hvorfor er det nu så vigtigt, at bekymre sig om den måde vi dokumenterer praksis på? Fordi det handler om magt. Filosof og teolog Knud E. Løgstrup har sagt: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd 50 detpostmodernelederliv

10 04 Sprogets betydning for meningsdannelse 0114 DU giver mig lyst til at lære detpostmodernelederliv 51

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus

Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING

NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING VIDEN OG ERFARING FRA VOKSENPSYKIATRIEN TRINE SVARRER, SOCIALRÅDGIVER, PSYKOTERAPEUT MPF. FAGLIG LEDER I LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Kommunikation og implementering er to sider af samme sag

Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Hvordan kan ledelse og medarbejdere bruge organisationskommunikation i implementerings- og forankringsfasen? Ved udviklingskonsulent: Anita Monnerup

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår? Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Sorøs pædagogiske pejlemærker

Sorøs pædagogiske pejlemærker Sorøs pædagogiske pejlemærker En kortlægning af fællesnævnerne i Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen. Nærværende handleguide om Sorøs pædagogiske pejlemærker udfolder baggrunden for kortlægning

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi

Læs mere

Fortællingers anatomi

Fortællingers anatomi Narrativ pædagogik Efteruddannelsesdag for plejefamilier, sagsbehandlere og familieplejekonsulenter Program 9.00-10.30: Fokus på fortællinger Identitet 10.45-12.00: Identitet II Intentioner 12.00-12.45:

Læs mere

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke. Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer

Læs mere

At samtale let om tungt

At samtale let om tungt At samtale let om tungt et narrativt perspektiv på overvægtsproblematikker. Af Susanne Kaastrup & Anne Kaaber At bringe de narrative ideer ind i samtaler om såkaldt overvægt. Denne artikel omhandler, hvordan

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

At udarbejde skriftlige dokumenter med flere modtagere er at færdes i et diskursivt spændingsfelt. To centrale ledetråde:

At udarbejde skriftlige dokumenter med flere modtagere er at færdes i et diskursivt spændingsfelt. To centrale ledetråde: At udarbejde skriftlige dokumenter med flere modtagere er at færdes i et diskursivt spændingsfelt. To centrale ledetråde: Koordinering med eksterne samarbejdsparter Opmærksomhed på de identitetsformende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Skolens kerneopgave Lærings-matrix Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere