PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Skræddersyet kræftbehandling. Kræftpatienter på skolebænken N Y E V E J E I K R Æ F T B E H A N D L I N G E N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Skræddersyet kræftbehandling. Kræftpatienter på skolebænken N Y E V E J E I K R Æ F T B E H A N D L I N G E N"

Transkript

1 N Y E V E J E I K R Æ F T B E H A N D L I N G E N PERSPEKTIV N o. 5 D E C E M B E R & debat TEMA: Skræddersyet kræftbehandling Kræftpatienter på skolebænken

2 A R T I K E L L E D E R Dristige fremtidsvisioner Indhold Måske kan man kende en ildsjæl på modet til at spå om fremtiden. Begejstringen for projektet er så stor, at lysten til at give bud på, hvad det kommer til at betyde og hvornår, ikke rigtigt kan holdes tilbage. Hvis hypotesen er rigtig, ser bestræbelserne på at sikre kræftpatienter en målrettet, individualiseret behandling ud til at være befolket af ildsjæle. Artiklerne i dette nummers tema om skræddersyet kræftbehandling afslører i hvert fald en udbredt iver efter at formulere fremtidsvisioner for det paradigmeskifte, som vi i temaet forsøger at tage temperaturen på. Når man som jeg er beskæftiget med et arbejde, der handler om at gøre behandlingstilbuddet til kræftpatienter bedre, er det en stor glæde at lytte til mennesker, som har engageret sig i sagen med en særlig stor entusiasme. Og i sidste instans er det jo ildsjælene, der får tingene til at flytte sig. Alligevel er det min fornemmelse, at visionen om skræddersyet kræftbehandling kan være vanskeligere at folde ud, end man i begejstringens første rus kunne tro. Som vi kan læse om i en af artiklerne, bestrider det monoklonale antistof Herceptin stadig posten som mønstereksempel på skræddersyet kræftbehandling selv om der er gået næsten 10 år, siden de første kliniske data blev præsenteret på ASCO i Personligt tror jeg derfor, at de bud, der gives her i magasinet på en tidshorisont for etableringen af princippet om individualiseret kræftbehandling, er lidt vel optimistiske. Men selv om jeg skulle få ret, er målet jo så fantastisk, at jeg nok skal vare mig for at pege fingre. Lisbeth Nielsen Læge og marketingdirektør Roche a/s Lisbeth Nielsen Svaret skal hentes langt tilbage i tiden tilbage hos den vestlige medicins alfader Hippokrates ( f.kr.). Hippokrates navngav onkologien og flere af dens grundbegreber blandt andet cancer, neoplasme og tumor. Og han introducerede ordet karkinos i en beskrivelse af tumorer i brystet på en kvindelig patient. Karkinos, det græske ord for krabbe, blev brugt da udseendet af den udviklede kræft med lidt fantasi ligner en krabbe; de opsvulmede blå vener nær kræftknuden blev sammenlignet med kløerne og selve knuden med krabbens krop. Hvad har en krabbe og kræft til fælles? Perspektiv & debat, december 2007 REDAKTION: Lisbeth Nielsen (ansv.) og Morten Wiberg, Roche a/s TEKST: Cohn & Wolfe FORSIDEFOTO: David Trood ARTIKELFOTOS: Peter Bilde Fogh GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Reputation TRYK: Trykbureauet OPLAG: stk. Vi modtager gerne forslag til artikler til Perspektiv & debat. Kontakt Morten Wiberg, tlf eller Perspektiv & debat udgives af: Roche a/s Industriholmen 59 DK-2650 Hvidovre Telefon: Fax: TEMA Skræddersyet kræftbehandling 04 Mere effekt mindre skade Hvad er skræddersyet kræftbehandling? 06 De biologiske tests skal standardiseres Skræddersyet behandling stiller nye krav til patologerne 09 Skræddersyet kræftbehandling skal dokumenteres med prospektive, randomiserede undersøgelser 10 En øjenåbner Herceptin er fortsat mønstereksempel på skræddersyet kræftbehandling 14 Gentest skal afgøre valg af behandling Nordjyske forskere vil skræddersy behandlingen med DNA-chips 19 En udfordring for medicinalindustrien Nye tider for forskning & udvikling af lægemidler 22 Patientskoler øger kvaliteten i kræftbehandlingen Lungekræftpatienter på skolebænken på Odense Universitetshospital 26 Ny bog om livet med lungekræft Patienter og pårørende fortæller deres egen historie 28 Targeteret kræftbehandling: Antistoffer mod vækstfaktorreceptorer 32 Det mener jeg Svigter vi de komplekse kræftpatienter? Perspektiv & debat stiller skarpt på nye veje i kræftbehandlingen i Danmark. Magasinets formål er at sætte fokus på mulighederne og skabe debat om udfordringerne i det nationale projekt, der skal bringe den danske kræftbehandling op på højeste internationale niveau. s. 12 Herceptin en øjenåbner s. 14 Skræddersyning med DNA-chip i Nordjylland s. 22 Undervisning af lungekræftpatienter i Odense

3 S K R Æ D D E R S Y E T K R Æ F T B E H A N D L I N G I N T R O D U K T I O N Mere effekt mindre skade Klinisk vil prædiktiv diagnosticering også kunne bruges til at kvalificere valget mellem alternative behandlinger, hvor behandling A virker bedst for nogle i patientgruppen, og behandling B er bedst for andre. Bagsiden af medaljen er, at vi risikerer at Øget viden om prædiktive biomarkører vil medføre, at vi vil kunne gennemføre de kliniske forsøg med færre patienter. Vi kan nemlig på forhånd udelukke dem, som vi ved ikke har effekt af den behandling, der skal afprøves. Og da de Den store udfordring, når det gælder individualiseret behandling, bliver at finde ud af, hvordan vi bedst kan gennemføre prospektiv, randomiseret validering af de hypoteser, vi kan rejse på baggrund af de retrospektive analyser. Det er et Alle taler om det - skræddersyet behandling - så på redaktionen mente vi, at tiden er inde til at lave et tema om emnet. Men hvad er skræddersyet behandling egentlig? Og hvad kommer det til at betyde for princippet om evidensbaseret klinisk praksis? komme til at stå med restgrupper, for hvem der ikke rigtig er nogen relevant behandling. Men på længere sigt må vi forvente, at der vil dukke nye behandlingsmuligheder op, som også de vil kunne få gavn af, vurderer Nils Brünner. Evidensen Vi regner med, at halvdelen af de kræftpatienter, vi i dag behandler med kemoterapi, ikke har gavn af behandlingen så der er virkeligt noget at komme efter. Arbejdet med temaet har også skærpet forskelle, vi søger efter, må forventes at være kompliceret spørgsmål, som man for tiden viser redaktionens interesse for at få belyst, hvad større, end vi har været vant til, vil der heller ikke stor opmærksomhed i forskningsmiljøer i både Rationalet bag skræddersyet kræftbehandling er med kemoterapi ikke har gavn af behandlingen udviklingen mod stadig mere individualiseret være behov for så mange patienter for at påvise Europa og USA, fortæller Nils Brünner. så besnærende, at begrebet næsten har fået sit så der er virkeligt noget at komme efter, siger behandling betyder for den moderne evidensba- signifikante forskelle. eget liv, båret frem af entusiastiske forskere og Nils Brünner, som også har et mere fagligt bud serede lægekunsts fundament, den prospektive, klinikere. Stemningen har også grebet redak- på en begrebsafklaring. randomiserede undersøgelse. tionen på Perspektiv & debat. Vi har talt med nogle af ildsjælene, og det er der, synes vi selv, kommet et spændende tema ud af. Men det har også rejst et behov for en begrebsafklaring, der Jeg opfatter skræddersyet eller individualiseret kræftbehandling som forbedring af klinikken gennem udnyttelse af vores stadig større forstå- Forsøg på en definition Kært barn har mange navne skærer lidt mere til benet, end hvad vi har kunnet else for, at personer med samme kræftdiagnose finde i litteraturen. Derfor har vi som introduktion til temaet bedt en af Danmarks førende kræftforskere, professor dr.med. Nils Brünner, Institut for veterinær patobiologi på Københavns Universitet, om at give sit bud på en forklaring på begrebet skræddersyet behandling. Rationalet På jævnt dansk handler det om at udvikle vores i virkeligheden er meget forskellige og har vidt forskellig følsomhed over for de behandlinger, vi har til rådighed. Metodisk handler det om at identificere prædiktive biomarkører, som kan forudsige, om den enkelte patient har gavn af en given behandling eller ej. Det gør os nemlig både i stand til at vælge den bedste behandling til den enkelte og På et møde i Boston i 2006, arrangeret af Harvard Medical School, blev der fremsat følgende forslag til en definition af skræddersyet behandling: Behandling af en patients sygdom eller prædisposition ved brug af molekylær viden med henblik på at opnå den bedst mulige medicinske behandling for den enkelte. Bestræbelserne på at optimere behandlingsresultaterne for den enkelte via identificering af effektive prædiktive biomarkører navngives i litteraturen med stor variation. På dansk anvendes primært benævnelserne skræddersyet og individualiseret behandling. De to benævnelser anvendes tilsyneladende i flæng og nogenlunde ligeligt, afslører en Google-test. I den internationale litteratur er personalized medicine eller personalized healthcare de oftest anvendte benævnelser, dog stærkt forfulgt af tailored medicine eller healthcare. I de senere år er der kommet en ny og måske mere præcis benævnelse på banen, nemlig stratified medicine. Begrebet anvendes blandt andet i en nyligt publiceret reviewartikel fra Nature 1. Vi skal udnytte vores viden om, at kræftpatienter med samme diagnose er meget forskellige og har vidt forskellig følsomhed over for de behandlinger, vi har til rådighed, siger professor dr.med. Nils Brünner, Institut for veterinær patobiologi på Københavns Universitet. behandlingstilbud til kræftpatienterne på en måde, så de gør mere gavn og volder meget mindre skade, end de gør i dag. Vi regner med, at halvdelen af de kræftpatienter, vi i dag behandler skåne alle dem, som enten slet ikke har nogen effekt af behandlingen, eller som har så ringe effekt, at det ikke berettiger til at påføre dem de belastende bivirkninger af behandlingen. Kilde: Jan Trøst Jørgensen: Skræddersyet medicin personalized medicine, Pharma, juni ) Mark R. Trusheim m.fl. Stratified medicine: strategic and economic implications of combining drugs and clinical biomarkers, Nature Reviews Drug Discovery 6, , April

4 S K R Æ D D E R S Y E T K R Æ F T B E H A N D L I N G E V O L U T I O N De biologiske tests skal standardiseres Udviklingen af nye behandlingsmuligheder medfører automatisk krav om en mere raffineret diagnostik, lyder meldingen fra en patolog, som forsker i validering af nye prædiktive tests af lungekræfttumorer. Valideringen af metoder til testning af markører med prædiktiv værdi går ud på at tilvejebringe et grundlag for valg af den bedste behandling til den enkelte patient det er netop denne tætte forbindelse med klinikken, som jeg synes er så spændende, siger overlæge, dr.med. Birgit Guldhammer Skov. For år siden var der på lungekræftområdet ikke nogen medicinsk behandling at gøre Ser vi historisk på det, kan man sige, at behovet for at kunne stille mere skarpt i tumorvæv. Det var populært sagt, hvad man på dette tidspunkt kunne overskue rent terapeutisk. det skærpet kravene til de svar, som patologerne skal levere til klinikerne. behandling, men lige så vigtigt af at undgå at give behandling til patienter, for hvem den ikke rigtigt Tre testmetoder godt med, og vores opgave som patologer diagnostikken er opstået som en naturlig følge Efterhånden kom der dog flere stoffer på banen, virker eller endda gør større skade end gavn, handlede overordnet om at konstatere, om der var tale om godartet eller ondartet tumorvæv, fortæller overlæge dr.med. Birgit Guldhammer Skov, Herlev Sygehus. Behandlingsmæssigt handlede det for klini- af, at klinikerne har fået flere og flere terapier til rådighed, påpeger hun. Nye behandlinger nye krav til diagnostikken I takt med at lungeonkologerne for omkring et hvilket betød, at der blev sat fokus på, om der var tale om småcellet eller ikke-småcellet lungekræft. De småcellede er i de fleste tilfælde dissemineret på diagnosetidspunktet og dermed ikke mulige at operere, hvorfor de behandles med Traditionelt har det været patologens opgave at kategorisere patienten til en overordnet diagnosegruppe, hvor alle skal have den samme behandling efter princippet: one size fits all. For eksempel har det inden for lungecancerdiagnostikken været tilstrækkeligt, om man påpeger Birgit Guldhammer Skov. Behov for standardisering Ser vi fremad er det ikke længere tilstrækkeligt at typebestemme karcinomet ud fra, hvordan det ser ud rent morfologisk. Nu kommer vi også til Patologerne udfører i dag den biologiske testning med tre forskellige metoder: Immunhistokemiske tests er hurtige og simple. Man påviser antigener in situ i vævssnit ved hjælp af mærkede, specifikke antistoffer, der udfælder på det sted, hvor antigenet er lokaliseret. kerne primært om at tage stilling til, om patienten kunne og skulle opereres eller ej, tilføjer hun. Når Birgit Guldhammer Skovs daglige rutineopgaver som patolog er overstået, kaster hun sig i fritiden som hun udtrykker det med et smil over sin forskning, som har fokus på at validere biomarkører for effekt af specifikke lungekræftbehandlinger, der enten allerede er etablerede, eller som endnu er i klinisk udvikling. Målet er at få trimmet kikkertsigtet i diagnostikken med henblik på at sikre fremtidens lungekræftpatienter mere individualiseret og effektiv behandling. kvart århundrede siden begyndte at få mulighed for at behandle med kemoterapi, voksede kravene om at få de maligne tumorer yderligere grupperet og typebestemt. I starten var klinikerne tilfredse med at kunne få at vide, om det var et karcinom, sarkom, kemo- og stråleterapi. For de ikke-småcellede Det er afgørende, at testmetoden er standardiseret, hvis vi skal være sikre på ikke at sammenligne æbler med pærer. tumorer kunne man indtil for omkring fem år siden ikke gøre andet end at operere, hvis det var muligt, og sende resten hjem til bedste supportive care, fortæller Birgit Guldhammer Skov. For netop 4-5 år siden begyndte der at dukke klassificerede et karcinom som småcellet eller ikke-småcellet, idet den sidste gruppe indeholder en lang række specifikke histopatologiske undertyper, som er blevet behandlet ens. Men i dag kan det have terapeutisk betydning og konsekvens om et karcinom af ikke-småcellet type vurderes til at være et adenokarcinom eller et planocellulært karcinom. For eksempel vurderes blødningsriskoen ved anvendelse af et helt nyt stof i behandlingen af lungecancer, Avastin, at være for høj ved de planocellulære karcinomer. Eksemplet viser, at udviklingen både drives at skulle se efter status for specifikke receptorer med henblik på at kunne forudsige effekten af specifikke behandlinger. Her er vi så i diagnostikken kommet meget tættere ind på den enkelte patient som forudsætning for at kunne tilbyde en individualiseret behandling, påpeger Birgit Guldhammer Skov. Men inden de nye tests kan tages i anvendelse, skal de valideres, og det er dette arbejde, som Birgit Guldhammer Skov er i gang med. Det er afgørende, at testmetoden er standardiseret, hvis vi skal være sikre på ikke at FISH test, hvor man ved hjælp af en kombination af cytogenetisk undersøgelse og fluorecensmærket in situ hybridisering (FISH) kan påvise ændringer i kromosomerne, og man får farvet specifikke kromosomsegmenter eller hele kromosomer, der normalt ikke kan iagttages ved lysmikroskopi. Molekylærbiologiske undersøgelser, hvor man påviser ændringer i nukleinsyrer, der er ekstraheret fra vævsmaterialet. Man må således give afkald på ønsket om in situ lokalisation, men opnår mulighed for kvantitering af analysen. PCR er en hurtig og forholdsvis simpel metode til opformering af nucleotidsekvenser og er meget følsom til påvisning af små genetiske ændringer. lymfom eller om det var neurogent deriveret flere nye behandlingsmuligheder op, og igen har af at kunne give de rette patienter den rette sammenligne æbler med pærer. Metodologisk er

5 Individualiseret kræftbehandling skal dokumenteres der i vores analysearbejde en lang række variable, som potentielt kan påvirke resultatet, og det gør selvfølgelig standardiseringen til en kompliceret proces, som vi først lige er gået i gang med. For eksempel ved vi ikke, om størrelsen af det væv, vi fikserer i formalinen, har betydning for ekspressionen af det antigen, vi undersøger. Vi ved ikke, om det betyder noget, om det er primær tumor eller metastaser vi undersøger, om vi foretager vores farvning med det samme eller et halvt år efter biopsien er taget og snittene er skåret, og om der er forskel på de fabrikater af antistoffer vi anvender. Og vi ved heller ikke, hvad det betyder for ekspressionen af en receptor, om patienten ved prøvetagningen er det vi kalde kemonaiv eller har været igennem en længere række af behandlinger, inden biopsien er taget, påpeger hun. Cisplatin og erlotinib Konkret arbejder Birgit Guldhammer Skov med standardisering af immunhistokemisk testning af ERCC1-receptoren og EGF-receptoren. Den første tillægges betydning for prædiktion af effekt af behandling med et hyppigt anvendt kemoterapeutikum, cisplatin og carboplatin, mens overekspression af EGFR forventes at kunne forbindes med øget effekt af en af de nye targeterede behandlinger, erlotinib, som er en såkaldt tyrosinkinasehæmmere. Vi er tæt på at kunne opgøre resultaterne af en retrospektiv undersøgelse af status for ERCC1-recpetoren og effekt af behandling med carboplatin. Målet er selvfølgelig at kunne gå videre til en protokol, som prospektivt undersøger, om testningen rent faktisk kan bruges til at selektere patientmaterialet, så behandlingen kan forbeholdes dem, der har egentlige individualisering vil også ske på en gavn af den, siger Birgit Guldhammer Skov. lang række andre individuelle variable som for eksempel farmakokinetikken med analyser af den Når det gælder arbejdet med erlotinib har man i enkelte patients metabolisering. Og muligheden for de kliniske studier set, at en række objektive faktorer som køn, ikke-rygning og asiatisk oprindelse vil sikre den enkelte patient sit helt unikke og stadigt mere avanceret kombinationsbehandling har betydning for effekten af behandlingen. Men skræddersyede behandlingsforløb. disse faktorers prædiktive værdi er ikke stor nok til at selektere patienterne til behandling, og derfor er Kræftcellerne har desværre en enestående evne det interessant at efterforske, om overekspression til at svare igen på vores forskellige behandlinger af EGF-receptoren er et mere effektivt selektionskriterium, forklarer Birgit Guldhammer Skov. vi ikke forvente at kunne finde wonderdrugs, som ved at mutere og finde nye pathways. Derfor skal kan klare det hele, men forhåbningen er, at vi med Fremtiden det stadigt mere individualiserede behandlingsforløb så at sige bliver i stand til at holde sygdommen Birgit Guldhammer Skov er ikke i tvivl om kursen. Vi vil få meget mere testning på væv og stadig livslangt i skak, slutter hun. mere individualiseret behandling. Men den Cytologien skal forbedres En særlig udfordring bliver at udvikle de gængse testmetoder til fremtidens sofistikerede krav til, hvilken information der skal trækkes ud af prøverne. For år tilbage arbejdede vi på lungekræftområdet helt overvejende med vævsprøver, men da mange karcionomer ligger meget langt ude i lungerne, er det ikke muligt at hente biopsier af disse igennem bronkietræet. Derfor anvender man i dag i høj grad cytologi, hvor man henter cellemateriale fra karcinomet gennem en tynd nål, der stikkes ind igennem huden fra siden, mens patienten sover, forklarer Birgit Guldhammer Skov. Cytologien er sædvanligvis tilstrækkelig til at bestemme, om der er tale om småcellet eller ikke-småcellet lungekræft. Hvis man er lidt trænet kan man i mange tilfælde desuden afgøre, om der er tale om et adenokarcinom eller et planocellulært karcinom. Men man kan endnu ikke lave markørundersøgelser på den cytologiske celleprøve, og denne mangel forsøger Birgit Guldhammer Skov at rette op på i en anden del af sit forskningsarbejde. Over halvdelen af vores analyser på lungekræftområdet foretages på cytologisk materiale, og derfor er der opstået krav til, at vi bliver i stand til at optimere dette materiale, så det ligesom histologisk materiale kan anvendes til at bestemme receptorstatus og andre behandlingsrelevante biomarkører. Og jeg tror bestemt, vi er på rette vej, siger Birgit Guldhammer Skov. Dokumentationen af den individualiserede kræftbehandling går via kontrollerede, randomiserede undersøgelser og det kan vise sig vanskeligere end forventet. Retrospektivt har man i en undersøgelse kunnet påvise en meget markant forskel i overlevelsen efter behandling med cisplatinholdig kemoterapi for patienter med ikke-småcellet lungekræft, afhængig af patientens ekspression af det såkaldte ERCC1-gen (se figur), fortæller overlæge Ph.D. Anders Mellemgaard og afdelingslæge Ph.D. Bente Holm, som er kliniske lungeonkologer på Herlev Sygehus. De samarbejder med Birgit Guldhammer Skov om forskning i biomarkører, De retrospektive resultater gav løfter om, at man havde fat i noget væsentligt. som kan forudsige, om en patient kan forventes af få effekt af behandling med specifikke stoffer eller ej. Et af fokusområderne af ERCC1-genet. Genet bidrager til at rette på fejl i forbindelse med celledeling, hvilket normalt er positivt, da det blandt andet kan forbygge udviklingen af kræft. Men for kræftceller medvirker genet desværre også til at reparere på den celledræbende effekt af kemoterapi. Det har givet næring til en formodning om, at lav ekspression af ERCC-1 kunne kobles til større effekt af behandling med cisplatinholdig kemoterapi, fortæller Anders Mellemgaard. De retrospektive resultater gav løfter om, at man havde fat i noget væsentligt. Men i de prospektive studier fra udlandet, vi hidtil har set, er det kun lykkedes at bekræfte, at individualiseret behandling på grundlag af test af ERCC1 kunne føre til forbedrede responsrater. Der er derimod ikke påvist en overlevelsesgevinst, fortæller Anders Mellemgaard. De skuffende resultater har sat forskningen på området lidt på stand by og givet stof til eftertanke. Vi ved jo ikke, om den manglende overlevelsesge- vinst skyldes testmetodologiske forhold, eller om vi må konkludere, at vi har jagtet en behandlingsgevinst, som er for lille til at være klinisk relevant, tilføjer han. Mismodet er dog ikke større, end at Birgit Guldhammer Skov, Bente Holm og Anders Mellemgaard stadig har fokus rettet mod at sætte gang i deres eget prospektive studie i kølvandet på de retrospektive analyser, som de er ved at gøre op nu. Personligt tror jeg, at en effektiv standardisering af testningen af ERCC1 vil kunne vise sig at gøre en forskel, siger Anders Mellemgaard. Lav ERCC1-ekspression giver forlænget overlevelse En retrospektiv analyse udført af amerikanske forskere har påvist en markant forskel på effekten af behandling af ikke-småcellet lungekræft med cisplatinholdig kemoterapi, afhængigt af ekspression af ERCC1-genet i tumorvævet. Ref. Reginald V. N. Lord m.fl. Low ERCC1 Expression Correlates with Prolonged Survival after Cisplatin plus Gemcitabine Chemotherapy in Non-Small Cell Lung Cancer, Clinical Cancer Research Vol. 8, , July

6 A R T I K E L S K R Æ D D E R S Y E T K R Æ F T B E H A N D L I N G R E V O L U T I O N begyndte vi at presse på for at komme i gang med at anvende det, husker Michael Andersson. Han mener dog, at det store gennembrud kom, da man allerede i foråret 2005 kunne præsentere data fra flere protokoller, som dokumenterede kurativt potentiale ved tidlig adjuverende anvendelse af Herceptin. En øjenåbner Jeg tror, at den meget præcise selektering af patienterne på baggrund af receptorekspression var medvirkende til, at det gik så usædvanligt hurtigt at få sat de adjuverende studier i gang, vurderer Michael Andersson, som selv behandlede patienter i den europæiske, adjuverende protokol, kaldet HERA-studiet. Med Herceptin introduceredes to nye væsentlige principper for kræftbehandlingen på én gang, påpeger overlæge dr.med. Michael Andersson, Rigshospitalet. Med næsten 10 år på banen optager Herceptin fortsat pladsen som mønstereksempel på fremtidens målrettede, individualiserede kræftbehandlinger. Præparatet var dog flere år om at gøre rigtigt indtryk, husker en af de danske onkologer, som tidligt gik i gang med at behandle med det nye præparat. To gange målretning Michael Andersson bekræfter, at Herceptin ud over de behandlingsmæssige fremskridt også har bidraget til at åbne øjnene for mulighederne i mere målrettet og individualiseret kræftbehandling. Princippet med at finde de behandlingsrelevante patienter via testning kendte vi i forvejen Overlæge dr.med. Michael Andersson, Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, var med på ASCO i 1998, hvor Dr. Dennis Slamon og 1998, oplevede jeg ikke som enormt imponerende. Slamons fase III-data rapporterede tid til progression og ikke samlet overlevelse. Og de overlevelsesdata fra fase III-undersøgelsen data som var med til at bane vej for den europæiske registrering i De viste, at Det nye var, at Herceptin introducerede to principper samtidigt! Dr. Melody Cobleigh præsenterede de første responsrater, som Cobleigh kunne præsentere Herceptin kunne give en signifikant overlevel- Herceptin-data. Han havde ikke hørt om fra et fase II-studie med patienter i endstage- sesgevinst, når det blev anvendt i kombination fra anti-hormonbehandling af kvinder med præparatet i forvejen og husker heller ikke det monoterapi, husker jeg heller ikke som specielt med kemoterapi på første linje efter tilbagefald. østrogenreceptor-positiv brystkræft. Det nye første møde med det mærkelige nye stof som interessante, siger Michael Andersson. var, at Herceptin introducerede to principper en skelsættende begivenhed. Nye effektdata Da det i 2003 i et nyt studie viste sig, at denne effekt ikke bare kunne reproduceres, samtidigt, siger Michael Andersson. Som kliniker er man opdraget til først og Interessen blev langsomt vakt i de kommende men faktisk også øges, når stoffet blev anvendt For det første var der tale om et såkaldt fremmest at kigge på effektdata, og det vi så i år, hvor der kom nye data, herunder endelige i kombination med alternativ kemoterapi, targeteret lægemiddel. Det vil sige, at det var

7 Herceptin historik 1979: Robert Weinberg identificerer HER-2/neu-genet 1987: Axel Ullrich og Dennis Slamon påviser sammenhæng mellem overekspression af HER2- receptoren og særlig aggressiv sygdomsudvikling ved brystkræft og ovariecancer 1989: Ullrich og Slamon indleder samarbejde med Genentech om udvikling af et lægemiddel 1992: Fase I-forsøg påbegyndes 1993: Fase II-forsøg påbegyndes 1995: Fase III-forsøg påbegyndes 1996: Genetech kontakter Dako om udvikling af test 1997: Indrullering i fase III-forsøg afsluttes 1998: Fase II- og III-data præsenteres på ASCO, Dakos HerCep-test lanceres, FDA godkender Herceptin 2000: EMEA godkender Herceptin. Kilder: Robert Bazell: HER2, The Making of Herceptin, a Revolutionary Treatment for Breast Cancer, New York 1998 og Dako Danmark. udviklet til at angribe et specifikt mål, som er karakteristisk for kræftcellen. Det øger chancen for, at behandlingen i modsætning til kemoterapi kan være virksom uden at være specielt toksisk. For det andet blev det lanceret sammen med en test, der med stor præcision kunne forudsige, om den enkelte patient kunne forventes at have gavn af behandlingen eller ej, siger han. Man kan sige, at testen i Herceptins tilfælde var en nødvendighed, da det ellers havde været næsten umuligt at påvise relevant effekt. Så det er nok ikke tilfældigt, at testprincippet blev introduceret netop sammen med Herceptin. Men begge aspekter at vi kan behandle biologisk mere målrettet, og at vi kan foretage mere individualiserede behandlingsvalg har efterfølgende givet næring til, at vi i de senere år næsten har været ved at drukne i teorier og diskussioner om paradigmeskifte og en snarlig sejr over kræftsygdommene, mener Michael Andersson. Paradigmeskifte forude På brystkræftområdet arbejdes der blandt meget andet med nye DNA-baserede prognostiske tests, som forventes at kunne forudsige, hvilke patienter der ikke får tilbagefald efter operation, og som derfor kan skånes for den potentielt belastende adjuverende behandling. Der er meget på vej, men ser vi på, hvor mange nye individualiserede behandlinger, der reelt har vundet plads i klinikken, må vi nok sige, at vi stadig venter på paradigmeskiftets endelige gennembrud, vurderer Michael Andersson. En revolutionerende behandling Dennis Slamon felt his heart pounding. For years, the six-foot-two, robust doctor with the distinctive moustache had fantazised about this moment, but never had he imagined himself so nervous. Approaching fifty, Slamon had spent much of his career, thirteen years in fact, obsessed with a molecule called Her-2. A genetic mutation promts Her-2 to flourish in excess in some breast cancer. Slamon believed Her-2 held the key to nothing less than curing breast cancer, not all breast cancer, but a significant amount of it. With murderous resolve, Slamon had sought to prove that belief. Now he was prepared to offer the evidence details of a study of a drug called Herceptin that homed in to obliterate breast-cancer cells. The occasion was the annual gathering of his peers. Robert Bazell: The making of Herceptin, a Revolutionary Treatment for Breast Cancer, New York Robert Bazell sætter historien om Herceptins tilblivelse i scene som den klassiske fortælling om enerens endelige sejr over et skeptisk og til tider modarbejdende bagland. Dr. Dennis Slamon påviste sammen med kollegaen Alex Ullrich i 1987, at overekspression af HER-2 genet er forbundet med et særligt aggressivt sygdomsforløb for kvinder med brystkræft. Året efter indledte de to forskere et samarbejde med biotekvirksomheden Genentech om at udnytte denne viden til at udvikle et lægemiddel. Slamon hang trods modgang og ballade med hele vejen frem til det store øjeblik, hvor han på de amerikanske kræftlægers årsmøde ASCO i 1998 gik på talerstolen for at præsentere de første fase III data. Tallene viste, at Herceptin givet som supplement til kemoterapi på første linje efter tilbagefald kan give en forlænget tid til progression på omkring 65% for kvinder med HER2-positiv brystkræft. Bazells beretning giver et sjældent detaljeret og til tider spændingsfyldt indblik i hvor stort og brydefuldt et projekt, det kan være at udvikle et lægemiddel til markedsføring. Til bryderierne hører en urovækkende række af intriger og personlige magtkampe. Forfatteren overlader det dog klogeligt til læseren at tage stilling til, om bryderierne har bidraget til at forsinke projektet, eller om de i virkeligheden har været forudsætning for, at det kunne føres succesfuldt til ende

8 S K R Æ D D E R S Y E T K R Æ F T B E H A N D L I N G V I S I O N Gentest skal afgøre valg af behandling I 2008 vil Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Sygehus og afdelingens forskningsafsnit gennemføre et valideringsprojekt af en ny prædiktiv gentest til brug i behandlingen af kræftpatienter. På billedet ses ledende overlæge, dr.med. Anne Bukh og seniorforsker Ph.d., Jesper Dahlgaard sammen med en patient i det nye Medicinerhus. Målinger af en kræftsvulsts genudtryk kan ved hjælp af en matematisk algoritme forudsige, hvilken medicinsk behandling kræftcellerne er følsomme overfor. Den nye prædiktive gentest vil blive et kvantespring i kræftbehandlingen, vurderer forskningsleder på Aalborg Sygehus. En ny gendiagnostisk test forventes at blive og fungere som prædiktiv test i behandlingen af og individualisere behandlingen til den enkelte Vi mener, at den ny teknologi gør det muligt logien, bioinformatik og 60 aggressive kræftcel- udgangspunktet for lægernes valg af medicinsk kræftpatienter på den hæmatologiske afdeling, kræftpatient Hans Johnsen fremhæver også at identificere de patienter, som med størst lelinjer, som har groet i forskningslaboratorier i behandling til kræftpatienter på Ålborg Sygehus fortæller Hans Johnsen. andre vigtige perspektiver for den nye metode. sandsynlighed kan drage fordel af ikke kun mange år. allerede i løbet af Forhåbningen er, at den den konventionelle kombinationsbehandling, nye test, som måler kræftcellers gen-ekspression Når pilotprojektet med de første 100 Nye lægemidler til behandling af kræft er men også den nye medicin. Hvis vi med denne På National Cancer Institute (NCI) i USA har vil give ny information og forbedre kræftbehand- kræftpatienter er afsluttet, vil vi i 2008 og 2009 generelt dyre, og responsraten blandt patien- teknologi kan effektivisere kræftbehandlingen, man gennem en årrække undersøgt 60 udvalgte lingen specielt til patienter, der får tilbagefald af dokumentere testens effekt på kræftpatienters terne er ofte lav. Det faglige og administrative så mere end halvtreds procent af patienterne kræftcellelinjers respons på alle de forskellige deres sygdom. behandlingsrespons i forhold til den konventio- system omkring kræftbehandlingen har fokus får optimalt udbytte af deres behandling, bliver kemoterapeutika, vi bruger i klinikken. Sidelø- nelle behandling i regelrette lodtrækningsforsøg. bende har man undersøgt genekspressionen Professor dr. med. Hans Johnsen, der er forskningsleder for Hæmatologisk Afdelings Forskningsafsnit i Forskningens Hus på Aalborg Sygehus, har netop indsendt en protokol til Videnskabsetisk Komité på det prospektive pilotprojekt, der skal validere den nye gentests Undersøgelserne skal foretages på en række forskellige kræfttyper, og vi håber at kunne gennemføre dem i samarbejde med andre danske og europæiske hospitaler, fortæller Hans Johnsen. Optimering af behandling og økonomi Vores plan er, at vi i 2008 skal validere, at genanalysen kan implementeres og fungere som prædiktiv test i behandlingen af kræftpatienter på den hæmatologiske afdeling. for de samme 60 cellelinjer. Koblingen af disse oplysninger har givet os en algoritme en matematisk sammenhæng, der omsætter information om en kræftcelles genudtryk til viden om, hvilke konventionelle kombinationer af kemoterapeutika ud af ca. 25 mulige, den pågældende celle er positive retrospektive resultater. Det fremtidige mål er, at den nye prædiktive på dette problem, for vi har ikke råd til at betale udgiften til de dyre lægemidler markant mindre, følsom over for (se figur). gentest skal anvendes i udvælgelsen af behand- for behandling af de store kræftsygdomme med og i tilgift undgår vi at behandle patienter, som På nuværende tidspunkt har vi de nye teknikker lingsmulighederne til alle de store kræftformer på de nye kræftlægemidler specielt ikke i tilfælde, ikke har gavn af medicinen. Ved at måle de aktive gener i en kræftsvulst Implementering af den nye prædikative gentest kan medføre et kvantespring i kræftbehandlingen, forudser professor dr. med. Hans Johnsen, forskningsleder for Hæmatologisk Afdelings Forskningsafsnit på Aalborg Sygehus. og bioinformatisk ekspertise etableret i vores forskningslaboratorier, og de kliniske fremgangsmåder er beskrevet. Vores plan er, at vi i 2008 skal validere, at genanalysen kan implementeres Ålborg Sygehus, og testen vil ændre indgangsvinklen til kræftbehandlingen markant, forudser Hans Johnsen. Formålet med implementeringen af den prædiktive gentest er ikke blot at optimere hvor responsraten kun er 5-10 %. Det er derfor lægernes ansvar at finde ud af, hvilke patienter der har gavn af de enkelte lægemidler, siger Hans Johnsen. Kobling mellem gener og respons Den nye gentest er udviklet med udgangspunkt i det humane genomprojekt, DNA-chip-tekno- med DNA-chips kan vi altså estimere, hvilken effekt kemoterapeutika vil have på kræftsvulsten, uafhængig af hvilken kræftsygdom patienten har, forklarer Hans Johnsen

9 A R T I K E L Den prædiktive gentests algoritme er genere- bejde med det internationale European Myeloma behandling, fra dem, der ikke er, opnår en forskel For det andet giver gentesten en forbedret enzymsystemer, som afgifter blodet, og andre Sideløbende med afprøvningen og implemen- ret af Medical Prognostic Institute (MPI), som Network. Sammenhængen mellem kræftcellers i overlevelsen efter behandlingen på op mod 20 diagnostik. De gener, der er aktive i en kræftsvulst, systemer, som fordeler de aktive stoffer i lægemid- teringen af den prædiktive test er de på det vi indgik et samarbejde med for få år siden. MPI genekspression og det kliniske respons på procentpoint. vil nemlig afspejle, hvilken type kræft patienten har, lerne rundt i kroppen. Med samme teknik, som vi hæmatologiske forskningsafsnit på Aalborg har været en afgørende samarbejdspartner gennem hele projektet især forskningsdirektør, professor Steen Knudsen, der med sin tekniske ekspertise har udviklet algoritmerne til testen. På Aalborg Sygehus forstod vi fra starten mulig- behandling med både enkelte kemoterapeutika og kombinationsterapi er blevet undersøgt i en række retrospektive undersøgelser og er blandt andet dokumenteret i en artikel i tidsskriftet Nature Medicine 1, fortæller Hans Johnsen. En helt ny diagnostik Implementeringen af den prædiktive gentest kan medføre et kvantespring i kræftbehandlingen i løbet af ganske få år. Ud over den prædiktive Den ny teknologi gør det muligt at identificere de patienter, som med størst sandsynlighed kan drage fordel af ikke kun den konventionelle kombinationsbehandling, men også den nye medicin. Sygehus i gang med et projekt, der skal undersøge de omkring 75 udvalgte gener i den prædiktive test nærmere. Projektet er støttet af midler fra EU s syvende rammeprogram for forskning, og det skal være med til at belyse, hvordan generne hederne i den nye teknologi, og vi var en oplagt information vil analysen af de aktive gener i uafhængigt af kræftsvulstens oprindelse afspejler samarbejdspartner for MPI, idet vi var blevet en Sammen med MPI og sine kolleger på Aalborg kræftsvulsten også give os to andre vigtige og vise den biologiske gruppering af sygdommen anvender på kræftcellerne, kan vi få information om kræftcellernes stamcelleegenskaber og følsomhed del af Århus Universitetshospital og havde en Sygehus har han gennemført klassiske retrospek- informationer, fortæller Hans Johnsen. med langt større nøjagtighed, end vi er vant til fra en patients normale genetiske arvemasse. På sigt vil over for kemoterapi. ny medicinsk afdeling med helt nye laboratorier, tive undersøgelser af algoritmernes evne til at vævsanalyser under mikroskop. den nye teknologi altså gøre det muligt at generere hvor teknikkerne var implementeret. forudsige effekten af kemoterapibehandlinger til For det første kan vi få mere præcise oplysninger både oplysninger om kræftcellernes følsomhed og 1) Potti et al. Genomic signatures to guide the use of chemo- patienter med lymfekræft og knoglemarvskræft. om patientens prognose ved hjælp af en progno- Hans Johnsen peger på, at netop diagnostikken er en toksitetsprofil for patienten. Samlet vil det give et therapeutics. Nat Med Nov;12(11): Målinger af genekspression i kræftvæv kan være Undersøgelserne er udført på kræftvæv fra stisk algoritme, og klinikerne vil derved få mulighed det centrale i det paradigmeskifte, som indførelsen af virkelig godt udgangspunkt for en individuel behand- vanskelige at ensarte, og analyserne af de ca. 75 sygehusets biobank, og data viser, at man ved at for at give patienten et mere nuanceret svar på den nye genetiske teknologi baner vej for. Han mener, ling. Men den mulighed er vi kun lige begyndt at løfte udvalgte gener er blevet standardiseret i samar- adskille de patienter, som er følsomme over for en spørgsmålet om tidsperspektivet for overlevelse. at de informationer, som kan opsamles med DNA- låget for, afslører Hans Johnsen. chippen, vil udfordre den konventionelle diagnostik. Grundlæggende I løbet af de næste fem til ti år kan de klassiske forandringer i kræftstamceller lysmikroskopiske målinger, cellefarvningsanalyser Det kan umiddelbart være vanskeligt at forestille sig, Tumors prædiktive følsomhed over for kemoterapi Eksempel på resultat af en analyse på en lymfekræftpatient. Søjlerne viser kræftcellernes forudsagte følsomhed over for forskellige kombinationsbehandlinger med kemoterapeutika angivet på en skala fra 0 til 100. og målinger af biomarkører i plasma blive udkonkurreret af en vurdering af et generelt gen- og protein-ekspressionsmønster i den svulst, man skal undersøge, forudser Hans Johnsen. Gener kan afsløre bivirkningsprofil Når man behandler kræftpatienter, vil der være andre forhold end kræftcellernes reaktion på kemoterapien, som spiller en rolle for behandlingens forløb og resultat. Det drejer sig især om patienters evne til at tåle behandlingerne, og at undersøgelser af blot 60 kræftcellelinjer og en matematisk algoritme kan danne grundlag for valg af behandlinger til alle kræftpatienter, uanset typen af deres sygdom. Men nøglen til scenariet er ifølge Hans Johnsen, at sammenhængen mellem de 60 kræftcellelinjers genekspression og deres følsomhed over for de forskellige kemoterapeutika sandsynligvis bygger på nogle generelle systemer for kræftceller. Vores hypotese er, at de gener, vi måler på, er en konsekvens af nogle genetiske forandringer, som på dette område kan test af genekspressionen også være vejen til større forståelse, mener Hans sker på stamcelleniveau, og at disse forandringer er ens uafhængig af typen af celler. Den første Johnsen. Det ligger dog nogle år ude i fremtiden. initiale udvikling mod kræft sker på enkeltcelleniveau i kræftstamceller, og det er disse udviklings- Ref.: Medical Prognostic Institue Bivirkningsprofilen er sandsynligvis en konsekvens af patientens arveanlæg i form af fx. mekanismer, som vi tror afspejles i de algoritmer, vi bruger, forklarer Hans Johnsen. Det nye Medicinerhus på Ålborg Sygehus

10 Sekventering af patientens genom vejen til individualiseret behandling S K R Æ D D E R S Y E T K R Æ F T B E H A N D L I N G P E R S P E K T I V Information om kræftpatienters fulde genom vil sammen med sekventering af gener fra patienters kræftceller give et enestående udgangspunkt for individualiseret kræftbehandling. Disse genetiske informationer vil ifølge professor Søren Brunak fra DTU være tilgængelige allerede inden for få år. Om fem år vil det nok være muligt at sekventere patienters fulde genom for en meget overkommelig pris, og det vil give os et bedre grundlag for at gennemføre reel individualiseret behandling. Det var Søren Brunaks hovedbudskab, da Perspektiv & debat talte med ham om den gentek- støjfyldte data fra sådanne DNA-chips formodentlig udnyttes langt bedre og samlet give lægerne en unik forståelse af den enkelte patients sygdom og reaktion på behandling. Den type variationsdata vi har i dag, som baseres på udpluk af genmaterialet, vil derfor ikke længere have lige så stor interesse. Industrialiseringen af teknikkerne bag DNA-sekventering betyder, at prisen for sekventering af en patients fulde genom sandsynligvis vil være faldet til nogle få tusind kroner om fem år, forudser professor Søren Brunak, leder af Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU. En udfordring for medicinalindustrien nologiske grundforsknings bidrag til udviklingen For nylig blev et storstilet internationalt cancer- vekselvirker med sine sædvanlige partnere, eller af individualiseret kræftbehandling. Søren Brunak genom-projekt sat i gang som et samarbejde ikke længere kan modificeres på sædvanlig vis, er professor og leder af Center for Biologisk mellem flere forskningscentre verden over. fordi dele af proteinsekvensen er væk, forklarer Sekvensanalyse (CBS) på DTU et af de største forskningscentre for bioinformatik i Europa. Det kostede ca. 20 milliarder kroner at sekventere hele det menneskelige genom første gang. I dag er nogle enkelte personers genomer blevet kortlagt ned til basepar-niveauet til en pris Formålet er at sekventere generne i cancerceller Søren Brunak. Om fem år vil det formodentlig være muligt at sekventere patienters fulde genom for en meget overkommelig pris, og det vil give os et bedre grundlag for at gennemføre reel individualiseret behandling. Medicinalvirksomhederne kommer ikke uden om at omstille deres forretningsstrategi til den stadigt voksende efterspørgsel på skræddersyet behandling. Det forudser en seniorforsker fra en dansk virksomhed, som satser på udvikling af prædiktive diagnostiske tests. Kravet om, at medicin skal målrettes patienter identificere de kvinder med brystkræft, der har gavn i omegnen af 5 millioner kroner pr. stk. Industriali- med specifikke sygdomskarakteristika, bliver af behandling med lægemidlet Herceptin. 1 seringen af teknikkerne bag DNA-sekventeringen betyder, at omkostningerne om fem år sandsyn- fra et stort antal forskellige kræfttumorer med henblik på at identificere en systematik i de Når klinikerne inden for en overskuelig årrække har mulighed for at sammenholde de normale stærkere og stærkere, og det vil automatisk medføre, at de nye lægemidler rettes mod mindre Lavere udviklingsomkostninger ligvis vil være faldet til nogle få tusind kroner for mutationer, som forskellige cancerformer kan genetiske sekvensinformationer fra patienter patientgrupper. Men da de kliniske afprøvninger I processen med at udvikle et nyt lægemiddel sekventering af en patients fulde genom, forudser karakteriseres ved. og fra deres cancerceller, har de ifølge Søren bliver nemmere og billigere, kan skræddersyede er den kliniske afprøvning den fase, der er mest Søren Brunak. Brunak et helt unikt materiale at bygge en lægemidler alligevel vise sig at blive en god omkostningskrævende for medicinalvirksomhe- Dels kan der være en vis begrænset systema- individualiseret kræftbehandling på. forretning for de omstillingsparate virksomheder i derne. Hvis man, inden en patient udvælges til at Vi har i en del år målt genaktivitet med DNA- tik i de mutationer, der opstår, men der kan også medicinalbranchen. indgå i et klinisk forsøg, kan teste, om patienten chips, blandt andet for at finde sammenhængen især vise sig at være en systematik i den måde, Disse store informationsmængder vil kræve et har en vis sandsynlighed for at respondere på mellem sygdom og mutationer på bestemte gener, der formodes at have relation til sygdomsprocesserne. Når lægerne om få år får adgang til information om patienternes fulde genom, kan de forskellige cancerformer ændrer på splejsningen af de humane gener. Canceren ændrer lidt (eller meget) på selve den mrna-sekvens, der danner opskriften på et protein, så det ikke længere omfattende analysearbejde. Og her vil systembiologiens værktøjer og metoder til håndtering af data være yderst anvendelige, slutter han. Vurderingen kommer fra farmaceut og seniorforsker Jan Trøst Jørgensen, Dako Danmark. Virksomheden står blandt andet bag udviklingen af den immunohistokemiske test (HercepTest), som anvendes til at lægemidlet, kan man dimensionere sit kliniske forsøg meget mindre og derved hurtigere og billigere finde ud af, om lægemidlet er effektivt, forklarer Jan Trøst Jørgensen. Vejen til en mere effektiv og rentabel udvikling af lægemidler indebærer kombineret udvikling af en farmakodiagnostisk test og et målrettet lægemiddel, mener farmaceut og seniorforsker Jan Trøst Jørgensen, Dako Danmark

11 Anticancer-lægemidler, der anvendes sammen med en farmakodiagnostisk test Lægemiddel Biomarkør Assay Indikation Biomarkør nævnes i indikation Tamoxifen ER IHC Brystkræft Nej Aromatasehæmmere Aromatase/ER IHC Brystkræft - Letrozol Ja - Anastrozol Ja - Exemestan Ja Trastuzumab HER2 IHC Brystkræft Ja FISH Lapatinib 1 HER2 IHC Brystkræft Ja 2 EGFR FISH Epirubicin Topoisomerase II FISH Brystkræft Nej Doxorubicin Cetuximab EGFR IHC Colorektal cancer Ja Erlotinib EGFR IHC Ikke-småcellet Ja lungecancer Imatinib C-KIT (CD 117) IHC Gastrointestinal Ja bindevævstumor Kilde: Jørgensen JT. Skræddersyet medicin Personalized Medicien. Pharma. Juli 2007: ) Ikke godkendt i EU 2) Nævnes i den amerikanske indikation Vejen til en mere effektiv og rentabel udvikling af lægemidler indebærer kombineret udvikling af en farmakodiagnostisk test og et målrettet lægemiddel. Koblingen mellem en prædiktiv test og et lægemiddel kan nemlig også gøre ter. 2 Statistiske beregninger viser, at der skulle have deltaget flere tusinde patienter i forsøget for at dokumentere den overlevelsesgevinst, man fandt i fase III-undersøgelsen, hvis ikke patientmaterialet var blevet forhåndsselekteret via en Det er nødvendigt for industrien at tage nye værktøjer i brug. godkendelsesprocessen hos myndighederne nemmere, mener Jan Trøst Jørgensen. Til illustration peger han netop på Herceptin, der blev godkendt til brug til kvinder med fremskreden brystkræft på baggrund af en fase III-undersøgelse, hvor der indgik færre end 500 patien- test for ekspressionen af HER2-receptoren, som er target for lægemidlet. 3 Pres på medicinalindustrien Jan Trøst Jørgensen peger på, at medicinalindustrien allerede i dag står over for en meget stor udfordring i deres forskning og udvikling. En rapport 4 fra de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA viser, at investeringerne i forskning og udvikling af nye lægemidler er steget voldsomt gennem de seneste år. Samtidig er antallet af nye lægemidler, der opnår markedsføringstilladelse fra myndighederne, faldende. Vi ser den samme udvikling i Europa, så det er nødvendigt for industrien at tage nye værktøjer i brug. De farmakodiagnostiske tests kan være med til at optimere udbyttet af forskningsinvesteringerne. Jeg tror, at langt de fleste medicinalfirmaer har erkendt, at de bliver nødt til at satse på udvikling af skræddersyede behandlinger, der består af såvel test som lægemiddel, siger Jan Trøst Jørgensen. Virksomhederne mærker også et stort pres fra både de godkendende og betalende myndigheder og fra de behandlende læger og lægemidler vil komme hurtigt igennem til de behandlende læger og derved få en meget hurtigere penetration på markedet, end vi ser i dag. Når en virksomhed står med et nyt lægemiddel og en matchende farmakodiagnostisk test, har de et rationelt koncept, der tager udgangspunkt i patienten. patientorganisationerne. Alle efterlyser mere individualiserede og effektive behandlinger, påpeger han. Omstilling Udviklingen kræver ifølge Jan Trøst Jørgensen omstilling hos medicinalvirksomhederne. Der skal udvikles mange flere lægemidler end i dag, men det skal gøres på en anden og mindre omkostningskrævende måde og måske i mindre enheder, forudser han. Jeg tror, mange virksomheder vil kunne nyde fordel af at adskille markedsføring fra forsknings- og udviklingsaktiviteterne en sådan måde, at udviklingsdelen kommer til at minde mere om de små biotekfirmaer. Det vil give større frihed, fordi de ikke i helt samme grad som medicinalindustrien i dag er bundet af høje økonomiske markedsvurderinger af de nye lægemiddelkandidater. Når en virksomhed står med et nyt lægemiddel og en matchende farmakodiagnostisk test, har de et rationelt koncept, der tager udgangspunkt i patienten. Det er en tilgang til sygdomsbehandling, som lægerne er flasket op med, og sådanne I det perspektiv vurderer Jan Trøst Jørgensen også, at der bliver behov for færre penge til markedsføring af nye lægemidler, der har en tilhørende prædiktiv test, hvilket kan bidrage til at sikre rentabilitet i udviklingen af fremtidens skræddersyede behandlinger. Først nu tager udviklingen fart Lægemidlet Tamoxifen til behandling af patienter med østrogenfølsom brystkræft var ifølge Jan Trøst Jørgensen det første skræddersyede lægemiddel til kræftpatienter, og det kom på markedet allerede i 1970 erne. Selv om ideen om skræddersyet kræftbehandling fik et mærkbart skub med lanceringen af Herceptin omkring årtusindeskiftet, er listen over lægemidler til behandling af patienter udvalgt på baggrund af prædiktiv testning i dag bemærkelsesværdig kort. (Se tabel) Der har været spekuleret i, om lægemiddelindustrien af frygt for de økonomiske konsekvenser har været med til at forhale udviklingen mod mere individualiseret behandling. Jan Trøst Jørgensen vil ikke afvise, at det kan have spillet en rolle, men han mener samtidig, at der er andre mere væsentlige grunde til, at vi ikke har flere skræddersyede behandlinger til kræftpatienter i dag. Den viden, der skal til for, at vi kan gennemføre en rationel udvikling af skræddersyet behandling ved brug af prædiktive biomarkører, har ikke været til stede før nu. Hvis man ikke kender sygdommenes patofysiologi og lægemidlernes virkningsmekanismer tilstrækkelig godt, er det umuligt at skabe det nødvendige match mellem lægemidlet og patientens sygdom, mener Jan Trøst Jørgensen. Han vurderer, at nye molekylær-diagnostiske metoder samtidig vil bidrage til at sætte fart i udviklingen og vover også at sætte et tidsperspektiv på: Om år vil lægerne ikke ordinere behandling med et kræftlægemiddel, uden der først er foretaget en farmakodiagnostisk test, lyder visionen. (1) Jørgensen JT, Nielsen KV, Ejlertsen B. Pharmacodiagnostics and Targeted Therapies A rational approach for individualizing medical anti-cancer therapy in breast cancer. Oncologist 2007; 12; (2) Slamon DJ, Leyland-Jones B, Shak S et al. Use of chemotherapy plus a monoclonal antibody against HER2 for metastatic breast cancer that overexpresses HER2. N Engl J Med 2001; 344: ( 3) Simon R, Maitournam A. Evaluating the efficiency of targeted designs for randomized clinical trials. Clin Cancer Res 2004; 10: ) Food and Drug Administration. Innovation or stagnation: challenges and opportunity on the critical path to new medical products. March (http://www.fda.gov/oc/initiatives/criticalpath/whitepaper.html)

12 - Det var frustration, der startede det hele. Frustration over, hvor lidt tid vi havde at gøre godt med i vores kliniske hverdag. Typisk minutter, som skal disponeres strengt til information om symptomer, prøveresultater og behandling. Så der var slet ikke tid til de mere bløde værdier. Sådan forklarer overlæge Peter Sørensen starten på lungekræftskolen på Odense Universitetshospital. - Vores patienter fik simpelthen ikke den fornødne viden om deres sygdom, og det var de samme - Skolen bidrager til, at vi sparer tid i klinikken. Faktisk kan man tale om en reel effektivisering af behandlingen ved at levere viden i et andet regi end ved patientsamtalen, forklarer Peter Sørensen, overlæge, Odense Universitetshospital. Patientskoler øger kvaliteten i kræftbehandlingen Overlæge Peter Sørensen og projektsygeplejerske Merete Martin, Odense Universitetshospital, er blandt pionererne inden for patientskoler i Danmark. De mener begge, at patientundervisning gavner patienterne og deres pårørende samt kvaliteten i kræftbehandlingen. spørgsmål, som de stillede gang efter gang. Hvad er det for en sygdom? Hvad kommer den af? Hvordan virker behandlingen? Og hvad med kosten? Ifølge ham er lungekræftpatienter ofte heller ikke så organiserede, som man for eksempel ser hos brystkræftpatienter. Så udover at give dem en viden om sygdommen var formålet også, at patienterne og deres pårørende skulle møde andre i en lignende situation - at skabe sociale netværk. Hospitalets opgave Løsningen var lungekræftskolen, som siden foråret 2005 har haft mere end 350 lungekræftpatienter og pårørende på skolebænken. - Tanken var at formidle en mere dybdegående viden om sygdommen, behandling, symptomhåndtering og støttemuligheder til en større gruppe i stedet for til den enkelte patient. Jo mere viden vi giver patienterne, jo mere tilfredse håber vi på, de bliver. - Skolen bidrager også til, at vi sparer tid i klinikken. Faktisk kan man tale om en reel effektivisering af behandlingen ved at levere viden i et andet regi end ved patientsamtalen. Og inden for andre sygdomsgrupper er det allerede påvist, at patientens forbrug af sundhedssystemet falder, når de får mere viden om deres sygdom. Det er også en måde at øge kvaliteten af vores faglige arbejde. Vi kan simpelthen koncentrere og fokusere vores indsats i de forskellige fora. Samtidig bliver det meget lettere at kommunikere med patienterne. Vi beskriver for eksempel kliniske forsøg i undervisningen, og vi har efterfølgende set, at flere vil være med i sådanne forsøg, efter de har gået på skolen. Det er ganske enkelt ikke så fremmed for dem længere. For Peter Sørensen er der ingen tvivl om, at det er hospitalets opgave at varetage patientundervisningen. - Jeg opfatter det som en del af behandlingen, så det er vores opgave. Det er en fejl at tro, at patienterne kun opfatter kemoterapi og strålebehandling som behandling, og derfor skal vi fokusere meget mere på patienten som en helhed i dag, forklarer Peter Sørensen. Han mener, at det er vigtigt, at patienterne bliver undervist af folk, som de møder i dagligdagen. Det virker troværdigt og giver tryghed. Bløde værdier er ikke yt Merete Martin, projektsygeplejerske på Odense Universitetshospital, har også været med fra lungekræftskolens start, og hun mener heller ikke, at man kan skille tingene ad. - Vi er forpligtet til at se det hele menneske. Vores kerneydelse er ikke kun cool kemo. De Det er en måde at øge kvaliteten af vores faglige arbejde. Vi kan simpelthen koncentrere og fokusere vores indsats i de forskellige fora. Samtidig bliver det meget lettere at kommunikere med patienterne. bløde værdier bliver aldrig ligegyldige for et menneske. Det kan godt være, de er nedprioriterede mange steder, men de er ikke yt, udtaler hun. Merete Martin mener heller ikke, at patientskoler fjerner fokus fra behandlingen. Tværtimod går tingene hånd i hånd, og patientundervisning er et nødvendigt supplement til den gængse behandling. - Vi er forpligtet til at se det hele menneske. Vores kerneydelse er ikke kun cool kemo. De bløde værdier bliver aldrig ligegyldige for et menneske. Det kan godt være, de er nedprioriterede mange steder, men de er ikke yt, udtaler Merete Martin, projektsygeplejerske, Odense Universitetshospital

13 A R T I K E L Jeg er blevet professionel patient - Med skolen har vi netop et sted, hvor vi kan arbejder vi på. Det kunne for eksempel være et Fremtidens patientskoler gå endnu mere i dybden. Det giver en lettelse i dagligdagen, at man som sygeplejerske ved, at patienten skal deltage i skolen og dermed får den supplerende viden. sygeplejeambulatorium, hvor man spørger ind til, hvad den enkelte patient har behov for og derefter finder relevant undervisning i afdelingen eller kommunen eller visiterer til diætist, fysioterapi osv., fortæller Merete Martin. Skolen har de første par år overlevet på sponsorater, afdelings- og fondsmidler. Men nu er lungekræftskolen i Odense en integreret del af afdelingen. Bjarne Rosenlund har netop afsluttet et undervisningsforløb på Odense Universitetshospitals lungekræftskole. For ham er patientstøtte og undervisning en naturlig del af behandlingen. Mangfoldighed er vigtig - Det er planen, at der skal etableres patientskoler Merete Martin mener, at når man tager sig af et Sygehusvæsenet som medspiller inden for alle de store sygdomsgrupper her i - Det, der overraskede mig mest, var den gode menneske, skal man tage sig af hele pakken, hvilket Men for dem som deltager i skolens undervisning, Odense, og de skal alle være en del af daglig- stemning på skolen. Det er utrolig hårdt at få en Kombination af faglighed og netværk også inkluderer de pårørende. Derfor er næsten er succesen i hvert fald hjemme. dagen i afdelingen. dødsdom, som det jo er for mit vedkommende, Ifølge Bjarne Rosenlund er det gode ved skolen halvdelen af deltagerne på holdene pårørende. men det var så positivt at møde ligestillede på kombinationen af det faglige og samværet med - Vi kan måle den generelle succes i vores skolen og finde ud af, at jeg ikke er alene. Det ligestillede. - Vi blander patienter og pårørende, som er evalueringsskemaer. At deltagerne har fået mere har været barskt at deltage, men det har givet forskellige steder i sygdomsforløb og behandling. viden og haft gavn af at møde andre. Men det, mig utrolig meget, og jeg ville ikke have været - Undervisningen var tilrettelagt specielt til Det er helt bevidst, da mangfoldigheden i grupperne gør, at deltagerne kan øse ud af erfaringer og høste fra andre. Alle bidrager med noget forskelligt. Der er typisk en deltagere på hvert hold, for der skal være plads til alle, men der skal også være en bred erfaringsudveksling. Cirka 30 % af lungekræftpatienterne på Odense Universitetshospital siger ja til at deltage i der er allervigtigst for os, er at høre, hvad de personligt har fået ud af det. Og det er disse tilbagemeldinger, som har gjort, at vi løbende har justeret indholdet, valget af undervisere og Det er planen, at der skal etableres patientskoler inden for alle de store sygdomsgrupper her i Odense, og de skal alle være en del af dagligdagen i afdelingen. vægtningen af forskellige emner. Lungekræftpatienterne har måske hidtil set sygehusvæsenet som en modspiller i stedet for en medspiller, da mange føler skyldfølelse over at have røget. På skolen finder de ud af, at vi lytter til dem og faktisk Lungekræftskolen kort fortalt Undervisningsindhold Generel introduktion v/ sygeplejerske Hvad er lungekræft? v/ læge Sådan behandles lungekræft v/ læge Psykiske reaktioner på lungekræft v/ repræsentant fra Kræftens Bekæmpelse Mine rettigheder og muligheder v/ socialrådgiver Omsorg, lindring og symptombehandling v/ repræsentant fra Det Palliative Team Fyn Bevægelse og lungekræft v/ fysioterapeut Ernæring og lungekræft v/ diætist Evaluering og afslutning v/ sygeplejerske det foruden, fortæller 58-årige Bjarne Rosenlund, som fik stillet diagnosen lungekræft i maj For mig er patientstøtte og undervisning en naturlig del af behandlingen, så selvfølgelig skal det foregå på hospitalet. Bjarne Rosenlund, som til daglig er lærer, startede på lungekræftskolen på Odense Universitetshospital i slutningen af august måned, da han netop havde afsluttet sin kemoterapibehandling. lungekræftramte, så det faglige omkring sygdommen knyttede os sammen. Og der var god tid, så vi fik svar på vores mange spørgsmål. Nu kan jeg snakke med om min sygdom på et helt andet niveau end tidligere. Man kan sige, at jeg er blevet professionel patient. - Forløbet har påvirket mig meget og fået mig til at se anderledes på min sygdom. Det har ikke givet mig håb, men nærmere en afklaring for fremtiden. Faktisk sætter jeg nok mere pris på livet nu og nyder nuet, fortæller Bjarne Rosenlund, som ikke er i tvivl om, at hospitalet er det bedste sted at gennemføre den slags patientundervisning. - Undervisningen var tilrettelagt specielt til lungekræftramte, så det faglige omkring sygdommen knyttede os sammen, fortæller Bjarne Rosenlund, deltager i lungekræftskolen på Odense Universitetshospital. Vigtigt at have pårørende med Mange pårørende vælger at deltage i lungekræftskolen, og det gjorde Bjarne Rosenlunds kone også. Jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at undervisningen, så der er stadig en del patienter, som vælger ikke at deltage. Nogle ønsker ikke at fylde hverdagen med mere er en medspiller, forklarer Merete Martin. En af de ændringer, som har givet bonus, er at indlede den første dag med en times snak om, Omfang Undervisning fire eftermiddage à 3 timer Hold på patienter og deres pårørende To typer af hold: Mennesker med hhv. helbredelig og uhelbredelig lungekræft - Det var et godt tidspunkt i forløbet at gå på skolen. Jeg havde været igennem min behandling og havde en rimelig fornemmelse af, hvad der foregik. Men jeg ville gerne vide - For mig er patientstøtte og undervisning en naturlig del af behandlingen, så selvfølgelig skal det foregå på hospitalet. Derudover pårørende familie eller venner er med og deltager i samme grad som os patienter med deres spørgsmål, tanker og følelser. Det har givet min kone mindst lige så meget som mig sygdom og information, for andre ligger undervisningen for langt væk rent logistisk, og nogle er stadig erhvervsaktive og har ikke tid til at deltage. På nuværende tidspunkt har vi ikke et tilbud til dem, som vælger ikke at deltage i skolen, men det hvem man er, og hvordan man har det for bedre at ryste folk sammen. Formålet er at bryde isen og få deltagernes problemstillinger på bordet. Det har givet et langt større fællesskab og tryghed samt fået de mere stille personer til at åbne mere op. Økonomi 8 hold om året: Cirka kroner som dækker aflønning af undervisere og forplejning Kilde: Odense Universitetshospital. endnu mere om min sygdom. Om hvordan den er opstået, om de forskellige behandlingsmuligheder og om, hvad jeg selv kan gøre for at leve bedst muligt med sygdommen. Derfor sagde jeg ja tak til tilbuddet, forklarer han. kender du omgivelserne og mange af dem, som underviser. Og så får du lov til at opleve hospitalet på en anden måde end bare i forbindelse med den fysiske behandling. at være med, og fordi hun også har deltaget, har vi kunnet tale sammen om de forskellige emner og problemstillinger både før, under og efter undervisningen

14 Ny bog om livet med det er svært at tale sammen i forbindelse med en alvorlig sygdom, forklarer hun. Bogen som redskab Merete Martin og Peter Sørensen håber også, at bogen kan være med til at skabe opmærksomhed omkring lungekræft og øge danskernes kendskab til sygdommen. I bogen møder vi 12 personer, som alle deler samme skæbne: At have lungekræft tæt inde på livet. Hver især fortæller de deres meget personlige historie om, hvordan sygdommen har ændret deres liv. Om angsten og sorgen, da de modtog beskeden om, at de eller en i deres familie har lungekræft, men også om, hvordan de har lært at leve med sygdommen og fået viljen og livsmodet tilbage. Håb, inspiration og livsmod Overlæge Peter Sørensen og sygeplejerske Merete Martin fra Odense Universitetshospital har taget initiativ til Livet med lungekræft. - Vi mener også, at det er vores opgave at sørge for, at den bløde historie bliver fortalt, for hvem skal ellers gøre det? Vi skal ikke kun stå for den lungekræft Det er store følelser som angst og sorg, men også kærlighed, håb og viljen til at leve, der er i fokus i bogen Livet med lungekræft. Her fortæller 12 danskere med lungekræft tæt inde på livet deres personlige historier. fysiske behandling, men også tage de bløde værdier under vores kappe. Når du får diagnosen lungekræft, dukker der mange spørgsmål op, og det kan være en stor hjælp at læse om andre, som har stået i samme situation. Bogen skal give mennesker med lungekræft eller andre som er blevet ramt af en alvorlig sygdom håb, inspiration og livsmod til at finde deres egen måde at leve så godt som muligt med sygdommen, forklarer Peter Sørensen, og Merete Martin supplerer: - Nogle problemstillinger er de samme for andre alvorligt syge patienter, såsom ændrede roller i familien og det mere intense liv. Derudover har lungekræft sine helt egne problemstillinger, som for eksempel skyldfølelsen over at have røget. Mine kolleger og andre på afdelingerne vil have gavn af at læse historierne og bruge bogen i dialogen med patienterne og den vej rundt komme ind på livet af dem. Det har været vores mål, at bogen rammer stort set alle, der har lungekræft, og at man kan finde en historie, som man kan relatere sig til, hvad enten man er patient eller pårørende. Både patientens og den pårørendes historie er relevant for begge parter, da mange oplever, at Og derudover er den et vigtigt værktøj for fagkollegerne på kræftafdelingerne. - Mine kolleger og andre på afdelingerne vil have gavn af at læse historierne og bruge bogen i dialogen med patienterne og den vej rundt komme ind på livet af dem. Samtidig kan de benytte den i en slags evaluering af, om de sætter nok fokus på de forskellige fysiske, følelsesmæssige og sociale aspekter, der kan have betydning for patienten, mener Merete Martin. Om bogen Livet med lungekræft er 12 historier om livet med lungekræft, fortalt af mennesker med lungekræft og deres pårørende Overlæge Peter Sørensen og sygeplejerske Merete Martin fra Odense Universitetshospital har taget initiativ til bogen, og medicinalvirksomheden Roche a/s udgiver bogen Journalist Steen Kabel har interviewet de 12 personer og skrevet deres historier Bogen kan bestilles på og koster 100 kr. plus forsendelse for medlemmer af Patientforeningen lungekraeft.dk og 125 kr. plus forsendelse for andre Alle indtægter fra bogen går ubeskåret til rehabiliteringsprojekter for lungekræftramte I bogen Livet med lungekræft møder vi 12 personer, som alle deler samme skæbne: At have lungekræft tæt inde på livet. Uddrag fra bogen - Der var en besked på min telefonsvarer om, at jeg omgående skulle kontakte min læge. Det var yderst alvorligt. Jeg blev fuldstændig rundt på gulvet og enormt bange. Nanna, 54 år. - Nogle gange fik jeg forbudte tanker, som jeg ikke burde have, men som nok alligevel er meget normale at få. Fordi det var så svært for mig, kunne jeg nogle gange ønske, at han var væk. Var død. Jeg havde et billede af, at jeg kunne pakke min sorg ind i en lille trækasse og stille den på hylden. Så var den placeret der, og så kunne jeg tage den og åbne den, når jeg havde brug for det. Og pakke den væk igen, når jeg havde brug for dét. Men sådanne tanker kunne jeg ikke rigtig fortælle nogen om. I hvert fald ikke mine forældre. Mette, 21 år, pårørende. - Det har betydet alt for mig at komme på hospice. Der er en helt fantastisk stemning herude. Alene den måde de tog imod mig, da jeg flyttede ind i søndags. Her er man nemlig ikke patient. Her bor man. De spørger ikke, om jeg vil have skåret mit franskbrød ud i ryttere. De spørger, hvor store de skal være. De har tænkt på det på forhånd. Jørgen, 61 år. - Jeg elsker dig. De tre magiske ord har fået en helt anden og mere vigtig betydning for os nu. Det har vi sagt til hinanden mange gange gennem de mere end 50 år, vi har kendt hinanden. Tidligere var det nogle gange bare noget, vi sagde. Sådan lidt per automatik. Jens, 72 år, pårørende. - Min dårlige samvittighed hænger mere sammen med, at jeg forlader dem, end at jeg har røget. For ja, jeg har røget alt for meget i mit liv. Men det er der jo også så mange andre, der har gjort, uden at de har fået kræft af det. Jeg kan ikke bruge det til noget, at jeg skulle have ladet være med at begynde at ryge for 40 år siden. Men jeg har dårlig samvittighed over at efterlade min kone og børn. Carl-Aage, 53 år

15 F E M T E A R T I K E L I S E R I E O M K O N K R E T E B I O L O G I S K E A N G R E B S M Å L I K R Æ F T B E H A N D L I N G E N Targeteret kræftbehandling Overekspression af EGFR er en negativ prognostisk faktor. Ved HNSCC er EGFR specielt vigtig i patogenesen; opregulering af receptoren ses af fordelingen af celler i cellecyklus, apoptose, nekrose, reparation af DNA-skade, angiogenese, tumorcelle-motilitet og -invasion, metastatisk under progressionen fra dysplasi til manifest potentiale o.a. (3). Antistoffer mod vækstfaktorreceptorer planocellulært karcinom, og EGFR-ekspressionen er størst ved avancerede tumorer og i lavt differentierede tumorer. Eksperimentelle data Undersøgelser på kulturer af humane HNSCCcellelinjer og i xenograft på nøgne mus har vist, Kliniske data Flere monoklonale antistoffer mod EGFR er nu udviklet og testet i mennesker. De første var kimæriske, men senere er der udviklet humaniserede og rent humane antistoffer. Bivirkningerne har været relativt beskedne. Der er hyppigt Af Lena Specht at monoklonalt antistof mod EGFR er en potent hæmmer af tumorcelleproliferationen. Mange infusions-relaterede reaktioner med feber, kulderystelser, kvalme, opkastning, hovedpine Baggrund kemotaksi og hæmning af celledød, bl.a. i CNS- findes i cellekernen, hvor de virker som trans- processer er involveret som udtryk for de komplekse intracellulære signalveje efter eller dyspnø, men de er sjældent alvorlige. Den hyppigste bivirkning er hududslet, ofte beskrevet Vækstfaktorer er ekstracellulære polypeptider, tumorer og osteosarkomer. VEGF induceres af skriptionsfaktorer. EGFR-aktivering, som er vist skematisk i figur 2. som acneiformt, men reelt er der snarere tale der formidler signaler intra- og intercellulært. De kritiske signalprocesser omfatter differentiering, hypoksi og stimulerer angiogenese (beskrevet i artikel 2 i denne serie). EGF-receptoren EGFR-antistof hæmmer DNA-reparation, inducerer apoptose, hæmmer progression i cel- om follikulit. Hudreaktion ses hos over 80 % af patienterne og er korreleret til tumorrespons. cellemigration, celledød eller -overlevelse samt TGF-gruppen (transforming growth factor): Forskningen i vækstfaktorreceptorer som lecyklus, tumorcelleinvasion og metastasering og Hos 15 % er hudreaktionen svær og kan induktion eller hæmning af celleproliferation. Alle Denne gruppe indeholder flere forskellige terapeutisk target har i høj grad fokuseret på nedregulerer angiogenese. Herudover udløses nødvendiggøre seponering. Hos patienter, der disse processer kan ved abnorm aktivitet bidrage faktorer med en lang række biologiske EGF-receptoren (EGFR), men antistoffer mod også antistof-afhængig cellulær cytotoksicitet. får strålebehandling, er der set endog ret svære til neoplastisk transformation og progression. virkninger, bl.a. væksthæmning af epithel- og andre vækstfaktorreceptorer er under præklinisk hudreaktioner i strålefelterne. Derimod synes der endothel-celler. Visse TGF-typer virker derfor og klinisk afprøvning. I resten af denne artikel Tyrosinkinasehæmmere (beskrevet i artikel 4 i ikke at være forværring af slimhindereaktionerne Vækstfaktorer inddeles i grupper på basis af hæmmende på væksten af visse tumortyper. fokuseres på EGFR. denne serie) rammer samme signalkæde som i strålefelterne. aminosyresekvens eller tredimensional struktur: Andre: Herunder IGF (insulin-like growth EGFR-antistoffer, men tyrosinkinasehæmmerne FGF-gruppen (fibroblast growth factor): factor) og andre faktorer, der endnu ikke er EGFR er medlem af ErbB-receptorfamilien, som rammer også andre tyrosinkinaser end netop EGFR-antistof er først og fremmest afprøvet hos Indeholder vækstfaktorer, der bl.a. stimulerer fuldt karakteriserede. omfatter fire beslægtede vækstfaktorreceptorer: den EGFR-associerede og er derfor langt mindre patienter med HNSCC og kolorektalcancer. Som fibroblast- og endothelcelle-proliferation, og for EGFR (ErbB1), ErbB2 (HER2/neu), ErbB3 og specifikke end EGFR-antistoffer. enkeltstof er effekten beskeden med responsrater FGF7 s vedkommende epithelceller (keratino- Vækstfaktorernes signaler overføres via ErbB4 (se figur 1). EGFR binder ud over EGF hos kemorefraktære patienter på ca. 10 % (4,5). cyte growth factor). EGF-gruppen (epidermal growth factor): Vækstfaktorer i denne gruppe stimulerer væksten af mange epithelceller. EGF og det homologe TGF- (transforming growth factor) er involveret i para- og autokrin vækstregulation. PDGF/VEGF-gruppen (platelet-derived growth factor/vascular endothelial growth factor): PDGF er involveret i regulering af proliferation, specifikke receptorer på cellernes overflade. Det drejer sig typisk om transmembrane polypeptider, som i den ekstracellulære del danner homo- eller heterodimere komplekser, når vækstfaktoren bindes til receptorerne, og som i den intracellulære del aktiverer en tyrosinkinase, der starter det intracellulære signal bl.a. via aktivering af Ras proteiner. Nye data synes at tyde på, at vækstfaktorreceptorer også kan også andre ligander. ErbB2 har ingen kendt normal ligand, men er overudtrykt i 25 % af mammatumorer og er target for trastuzumab. ErbB3 og ErbB4 er mindre velkarakteriserede. EGFR udtrykkes i de fleste epitheliale tumorer, hyppigst ved planocellulære hoved-hals-cancer (HNSCC) (over 90 %), kolon- og pancreascancer, glioblastom og ikke-småcellet lungecancer. I kombination med strålebehandling giver EGFRantistof en synergistisk effekt (1). I forskellige in vitro-forsøg er der også påvist forøget antitumoraktivitet ved kombination af EGFR-antistof og forskellige cytostatika, herunder cisplatin, doxorubicin og paclitaxel (2). Mekanismerne bag den øgede effekt af kemoterapi og strålebehandling ved samtidig indgift af EGFR-antistof er ikke fuldt afklarede, der har været forslået påvirkning Ved metastatisk kolorektalcancer viste en randomiseret undersøgelse af patienter, der var progredieret på irinotecanholdigt regime, at EGFR-antistof i kombination med irinotecan gav signifikant længere tid til progression end EGFR-antistof alene (6). Der var ingen signifikant forskel i overlevelsen. I begge grupper sås signifikant længere overlevelse hos de patienter, Lena Specht er overlæge, dr. med. ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet i København. Lena Spechts primære arbejdsområde er kræft i hoved-hals-området og maligne lymfomer. Hendes forskningsarbejde er primært klinisk forskning inden for disse sygdomme. På Rigshospitalet har hun blandt andet etableret en forskningsgruppe i translationel forskning vedrørende avanceret billeddannelse, dosisplanlægning og præcisionsstrålebehandling. Hun er desuden stærkt engageret i international forskning og er lektor ved ph.d.-uddannelsen ved Københavns Universitet

16 der fik hudtoksicitet af EGFR-antistofbehandlin- antistof er nu registreret til brug i kombination kemoterapi. Det klassiske regime er cisplatin og EGFR-antistoffer har vist signifikante forbed- Referencer: gen. EGFR-antistof er nu registreret til brug hos med strålebehandling for lokalt avanceret 5-fluorouracil, men andre tostofskombinationer ringer af behandlingsresultaterne ved HNSCC (1) Huang SM, Harari PM. Modulation of radiation response after epidermal growth factor receptor blockade in squamous cell carcinomas: patienter med metastatisk kolorektalcancer efter HNSCC. Imidlertid er standardbehandlingen til giver tilsvarende resultater. Der har ikke været og kolorektalcancer og andre tumortyper, der inhibition of damage repair, cell cycle kinetics, and tumor angiogenesis. Clin Cancer Res 2000; 6: progression på irinotecan, såfremt deres tumor patienter med lokalt avanceret HNSCC i god nogen forbedring for disse patienter de sidste 25 udtrykker EGFR er ved at blive undersøgt. EGFR (2) Mendelsohn J, Fan Z. Epidermal growth factor receptor family and chemosensitization. J Natl Cancer Inst 1997; 89: udtrykker EGFR. almen tilstand nu konkomitant kemoradioterapi. år. Det var derfor meget glædeligt, da resulta- er imidlertid kun én af mange vækstfaktor- (3) Harari PM, Huang S. Radiation combined with EGFR signal inhibitors: head and neck cancer focus. Semin Radiat Oncol 2006; 16: Effekten af tillæg af EGFR-antistof til konkomitant terne af en stor randomiseret undersøgelse af receptorer, og der vil utvivlsomt kunne udvikles (4) Kalyankrishna S, Grandis JR. Epidermal growth factor receptor biology in head and neck cancer. J Clin Oncol 2006; 24: De prækliniske data vedr. kombinationen af kemoradioterapi er endnu ikke dokumenteret, cisplatin (eller carboplatin) og 5-fluorouracil antistoffer også mod andre receptorer, som (5) Saltz LB, Meropol NJ, Loehrer PJ, Sr., Needle MN, Kopit J, Mayer RJ. Phase II trial of cetuximab in patients with refractory kolorektal strålebehandling og EGFR-antistof ved HNSCC men randomiserede undersøgelser er i gang, +/- EGFR-antistof (det såkaldte EXTREME vil vise sig at kunne forbedre behandlingen af cancer that expresses the epidermal growth factor receptor. J Clin Oncol 2004; 22: var yderst lovende. Bonner et al. gennemførte bl.a. i den danske hoved-hals-cancer-gruppe. studie) blev fremlagt på American Society of mange forskellige tumortyper i fremtiden. (6) Cunningham D, Humblet Y, Siena S, Khayat D, Bleiberg H, Santoro A et al. Cetuximab monotherapy and cetuximab plus irinotecan in et stort randomiseret studie af radioterapi Clinical Oncology s kongres i år, idet undersøgel- irinotecan-refractory metastatic kolorektal cancer. N Engl J Med 2004; 351: /- EGFR-antistof til patienter med locoregionalt Patienter med recidiverende eller meta- sen viste en signifikant forbedring i overlevelsen (7) Bonner JA, Harari PM, Giralt J, Azarnia N, Shin DM, Cohen RB et al. Radiotherapy plus cetuximab for squamous-cell carcinoma of the avanceret HNSCC. Undersøgelsen viste en signi- staserende HNSCC, hvor operation eller med en forlængelse af den mediane overlevelse head and neck. N Engl J Med 2006; 354: fikant forbedring både i progressionsfri og samlet overlevelse uden nogen signifikant forværring af strålebehandling ikke længere er mulig, har en dårlig prognose, med en median overlevelse på på næsten 3 måneder. Konklusion bivirkninger bortset fra hududslet (7). EGFR- ca. 6 måneder. Patienterne tilbydes pallierende Figur 1 Figur 2 EGF-receptorens rolle ved signal-transduktion og tumorprogression Ref.: Harari PM, Huang S-M. Clin Cancer Res. 6:323,

17 Det mener jeg! Passer pakkeforløbene til alle kræftpatienter? Af Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland. Resultaterne af kræftbehandlingen i Danmark er ofte blevet kritiseret. Den gennemsnitlige overlevelsestid for nogle kræftpatienter er kortere i Danmark end i de lande, vi typisk sammenligner os med. Lange ventetider, dårlige kirurger og mindre ambitiøse programmer for den onkologiske behandling har ofte været fremført som forklaringen på de relativt dårlige danske resultater. Måske har programmerne for den onkologiske behandling tidligere været mindre ambitiøs, men der er næppe nogen, der i dag kan sandsynliggøre, at Danmark ligger systematisk efter andre lande i de onkologiske programmer. Der er heller ikke nogen, der i dag tror, at danske kirurger systematisk er dårligere læger end kirurger i andre lande. Bemandingen og koncentrationen af behandlingen synes heller ikke at være udfordringen i det danske sundhedsvæsen. Ser vi på ventetiderne, synes konklusionen ligeledes at være, at Danmark ikke skiller sig ud med en systematisk længere ventetid, længere udredningstid eller længere ventetid på behandling sammenlignet med de lande, vi ellers sammenligner os med. Dermed er det fortsat uforståeligt og uforklarligt, hvorfor Danmark har en relativ kort levetid for kræftpatienter. Det er også uforståeligt, at der tilsyneladende ikke er sat ind med en systematisk analyse og udredning, der kunne fortælle os lidt mere om baggrunden for den forskel, der kan konsta- teres af statistikkerne. Region Midtjylland og Region Nordjylland har nu i flere omgange ønsket at få belyst, hvordan det går med kræftbehandlingen i de to regioner. Ønsket har været at dokumentere, at de massive investeringer i forbedret teknik, bemanding og medicin afspejler sig i klare forbedringer i levetiden efter operationer. Rapporterne, der laves af Klinisk Epidemiologisk afdeling ved Århus Universitetshospital, har desværre ikke kunnet dokumentere klare fremskridt for alle kræftpatienter. Dykker man ned i tallene, begynder der imidlertid at tegne sig et ubehageligt mønster. Der er nemlig for de fleste kræftpatienter en klar forbedring i overlevelsen for de kræftpatienter, der kun lider af kræftsygdommen. Lider man udover kræftsygdommen også af en anden lidelse, så er der ikke nogen bedring i overlevelsen for de patienter, der behandles i dag, sammenlignet med de patienter, der blev behandlet for år siden. Og lider kræftpatienten af tre eller flere lidelser udover kræftsygdommen, så klarer man sig i dag typisk dårligere end for nogle år tilbage. Rapporterne kan ikke fortælle om årsagerne til denne udvikling. Men man kunne overveje, om de kliniske afdelingers fokusering på kræftsygdommen kunne betyde, at væsentlige kliniske observationer overses. Er det den komplekse kræftpatient, der taber ved centralisering af kræftbehandling og ved personalets specialisering? Ligeså godt patientpakker kan være til standardpatienter, ligeså problematisk er de måske til de patienter, der ikke er standard? Indførelsen af patientpakker er en stor organisatorisk ændring i sundhedsvæsenet, der er gennemført, uden vi i realiteten har lavet en evaluering (sundhedstjenesteforskning) af ændringen i mindre skala. Det er antageligt effektivt og hensigtsmæssigt med systematiske planer for, hvordan patienter skal behandles men måske er det mindst ligeså vigtigt, at vi ved, hvilke patienter der falder uden for planen, og hvordan vi i tide opdager de patienter, der er uden for planen. Og lad mig så til sidst bemærke, at en del af forklaringen på de relativt dårlige resultater af dansk kræftbehandling kunne være, at vi i Danmark har relativt flere kræftpatienter med samtidige andre lidelser. Den danske livsstil er i hvert fald befordrende for en sådan overvejelse. Det skal naturligvis ikke føre os til at slække på ambitionerne om at forbedre kræftbehandlingen i Danmark men det kunne få os til at fokusere endnu mere på at bekæmpe livsstilssygdommene og gøre os endnu skarpere på, hvor dårligere prognosen er for en diabetisk ryger med KOL, der skal opereres og strålebehandles for sin tarmkræft eller brystkræft m.v.

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Hjernekræft. TEMA: Klinisk udvikling af biomarkører. DEBAT: Er vi klar til Kræftplan III?

PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Hjernekræft. TEMA: Klinisk udvikling af biomarkører. DEBAT: Er vi klar til Kræftplan III? N YY E E V EV J E J I E K R I Æ F K T BR EÆ H AF NT DB L EI NH G A E N D L I N G E N PERSPEKTIV N o.. X 1 0 N M O VA EJ M2 B0 E 1 R 0 2 0 0 9 & debat TEMA: Hjernekræft TEMA: Klinisk udvikling af biomarkører

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus

POST ASCO 15.JUNI 2012. Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus POST ASCO 15.JUNI 2012 Mette Nissen Onkologisk afd., Hillerød Sygehus CANCER MAMMAE HIGHLIGHTS: RESERVELÆGE METTE NISSEN MEDICINSK AFDELING NÆSTVED SYGEHUS PERSPEKTIVERING: OVERLÆGE ANN KNOOP ONKOLOGISK

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Personalised Healthcare. NYT: Kræftbehandlingens ildsjæle. Nr. 13 DECEMBER 2011

PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Personalised Healthcare. NYT: Kræftbehandlingens ildsjæle. Nr. 13 DECEMBER 2011 N Y E V E J E I K R Æ F T B E H A N D L I N G E N PERSPEKTIV Nr. 13 DECEMBER 2011 & debat TEMA: Personalised Healthcare NYT: Kræftbehandlingens ildsjæle LEDER From bench to bedside I et eftertænksomt tilbageblik

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Ordinær Or gener g alf ener o alf r o s r amling 29. april 2010 Kø K benha ø vn benha 1

Ordinær Or gener g alf ener o alf r o s r amling 29. april 2010 Kø K benha ø vn benha 1 Ordinær generalforsamling 29. april 2010 København 1 Affitechs vision Vi opbygger en international biotekvirksomhed Fokuseret på at udvikle humane terapeutiske antistofprodukter et marked på USD 40 mia.

Læs mere

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma Det lille danske iværksætterfirma Contera Pharma blev i november sidste år solgt til den syd koreanske læge middelvirksomhed Bukwang Pharma ceuticals. De to iværksættere bag firmaet mener, at deres lægemiddelkandidat

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere Article summary Data: 20.04.2013 Country: Denmark Language: Danish Media: Byggeteknik (Construction Technology) English title: New invention to help Danish craftsmen English abstract: Award-winning building

Læs mere

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft.

Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. Deltagerinformation Protokol inkl. Protokoltillæg 1 nr. CFEM345D2411 dateret 26-jan-2006. Et videnskabeligt forsøg med anastrozol eller letrozol til patienter med brystkræft. De Videnskabsetiske Komiteér

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Ordinær Generalforsamling 2. april, 2008

Ordinær Generalforsamling 2. april, 2008 April 2, 2008 1 April 2, 2008 Ordinær Generalforsamling 2. april, 2008 April 2, 2008 2 April 2, 2008 Dagsorden Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne år Fremlæggelse af den reviderede

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2010 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2010 > Sæsonplan for efterår 2010 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 5. oktober Kl. 20.00 Alm. prakt. læge Mikkel Vass Tænk dig

Læs mere

ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden. Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen

ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden. Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen Indholdsfortegnelse 1.1 Sammenfatning 1.2 Anbefalinger til implementering

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere