Skjal 1: Tilráðingar 2010

Transkript

1 Skjal 1: Tilráðingar 2010 Rekommandation 1/2010 Vestnordisk Råd har, den 24. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2010 som afholdtes i Tasiilaq i Grønland. Vestnordisk Råd opfordrer Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre og Islands Regering til at støtte op omkring og yde til forbedring af forholdene for enlige forsørgere. Rådet opfordrer til, at regeringerne forøger sit samarbejde, blandt andet ved at udveksle idéer, viden og erfaringer i det øjemed, at komme med forslag til, hvordan forholdene for familier med enlige forsørgere bedst forbedres. Som et første skridt opfordres de vestnordiske socialministre til, at afholde en konference, hvor ideer og vellykkede initiativer udveksles. Redegørelse Antallet af enlige forsørgere i Vestnorden er stigende. Det er på mange måder en udfordring. En ny undersøgelse på Færøerne blandt enlige forsørgere viste, at en del børn vokser op i relativ fattigdom. Nogle af udfordringerne er disse: Børn vokser op i relativ fattigdom Samfundet er struktureret således, at familierne i fleste tilfælde har behov for to indtægter for at få økonomien til at hænge sammen. Som uddannelsessystemet fungerer (på Færøerne) er det besværligt og for mange umuligt at genemføre en uddannelse som enlig forsørger. I de fleste tilfælde er de enlige forsørgere mødrene. På Færøerne er der på nuværende tidspunkt 2000 færre kvinder end mænd. Der er naturligvis flere årsager til dette. En betydelig del af kvinderne formodes dog at være enlige forsørgere, som har været nødsaget til at forlade Færøerne, fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Dette kan være et kæmpe tab for mange parter. Børnene mister i flere tilfælde muligheden for at se sin far, bedsteforældre og andre pårørende hyppigt. Dette er et stort tab. Vi ved, at jo længere kvinderne forlader hjemlandet, des mindre er sandsynligheden for at de vender hjem igen. Og hvis mødrene ikke kommer hjem igen er sandsynligheden for at børnene kommer hjem igen endnu mindre. Det er derfor både vigtigt og meningsfuldt at de vestnordiske lande udveksler ideer, vellykkede initiativer og kommer med forslag til, hvordan vi forbedrer forholdene for familier med enlige forsørgere. Ólína Þorvarðardóttir Rådsformand Thordur Thorarinsson Generalsekretær

2 Rekommandation 2/2010 Vestnordisk Råd har, den 24. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2010 som afholdtes i Tasiilaq i Grønland. Vestnordisk Råd opfordrer regeringerne i Island, Færøerne og Grønland til at søge midler på finanslovene og at give sin støtte til oprettelsen af Center for vestnordisk historie og samfund Redegørelse: I længere tid har en gruppe historikere fra Island, Færøerne og Grønland arbejdet med at forske i og skrive Vestnordens historie efter initiativ og rekommandation fra Vestnordisk Råd. Dette projekt nærmer sig sin afslutning, men historikerne har foreslået, at arbejdet videreudvikles og følges op ved at oprette et Center for vestnordisk historie og samfund som beskrives i det nedenfor vedlagte projektbeskrivelse. Færøernes Løgting har i indeværende år (2010) bevilget kr til Færøernes Universitet for at få en opstart på idéen, og hvis Grønland og Island støtter projektet med lignende beløb, kan centret fungere i henhold til formålet indenfor kort tid. Vedlagt: Beskrivelse af Center for vestnordisk historie og samfund. skitse Projektbeskrivelse: Center for vestnordisk historie og samfund Center for vestnordisk historie og samfund beskæftiger sig med forskning, undervisning på højere læreanstalter og formidling af forskningsresultater i emner, der vedrører regionen. Forskningen foregår på universiteter, arkiver, museer og andre relevante institutioner. Centeret koordinerer samarbejdet og udveksling af lærerkræfter landene imellem og udbyder forelæsninger, seminarer og kurser i vestnordiske emner til andre universiteter og institutioner. Forskningsresultaterne formidles i form af udgivelser af tidsskrifter og andre publikationer, lærebøger samt gennem udstillinger i de tre landes samarbejdende museer. Formål At styrke kulturelle forbindelser i Vestnorden At fremme forskning i vestnordisk historie, samfund og kultur Formidling til børn og unge samt almenheden om Vestnorden før og nu At være en samlende institution for viden omkring Vestnorden og dets naboområder At fremme en vidensbaseret infrastruktur i regionen

3 Aktører Aktørerne er universiteter, højere læreanstalter, museer, arkiver og andre forskningsinstitutioner. Disse institutioner foreslås som hovedaktører i samarbejdet: Færøerne Grønland Island Fróðskaparsetur Føroya Føroya Fornminnissavn Føroya Landsskjalasavn Ilisimatusarfik Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Háskólinn á Akureyri Háskólinn í Reykjavík Háskóli Íslands Þjóðminjasafn Íslands Þjóðskjalasafn Íslands Aktiviteter Centerets hovedaktiviteter er forskning, undervisning og formidling. Centeret igangsætter og styrer fælles forskningsprojekter, undervisning og anden formidling. Centeret arrangerer konferencer og seminarer samt kurser og forelæsninger. Centeret har en hjemmeside, som blandt andet rummer nyhedsbrev, tidsskrift og generel information om Vestnordens historie, kultur og samfund. Hjemmesiden udgives på grønlandsk, islandsk, færøsk og engelsk. Centerets formidling foregår ved udgivelse af faglitteratur, lærebøger til skoler og koordinering af fælles vandreudstillinger. Centeret skal fremme oprettelse af forskerskoler, forskeruddannelse og rekruttering og tiltrække master- og phd-studerende. Lokalisering Centeret placeres i første omgang hos Fróðskaparsetur Føroya, og anses det for hensigtsmæssigt, kan det relokaliseres til Island eller Grønland. Ledelse Centeret ledes af en styrelse med fagrepræsentanter fra Færøerne, Grønland og Island. Styrelsen åremålsansætter en centerleder, som i det daglige refererer til ledelsen for værtsinstitutionen. Midler Centerets grundfinansiering sker gennem regeringernes finanslove. Grundfinansieringen består af løn til centerleder sekretariatsfunktion, incl. overhead hjemmeside, incl. oversættelse rejseudgifter for centerleder og styrelsesmedlemmer meromkostninger i forbindelse med undervisningsophold Centerets projekter finansieres gennem nordiske og andre fonde. Synergi ved en centerdannelse En stærk og samarbejdende region Højere forståelse for livsvilkårene i Vestnorden Forankret kontinuitet og gennemslagskraft i det nordiske samarbejde En styrket viden og forståelse hos udefrakommende om regionens historie, kultur og samfund

4 Ólína Þorvarðardóttir Rådsformand Thordur Thorarinsson Generalsekretær

5 Rekommandation 3/2010 Vestnordisk Råd har, den 24. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2010 som afholdtes i Tasiilaq i Grønland. Vestnordisk Råd foreslår overfor Islands regering og Færøernes Landsstyre og Grønlands regering Naalakkersuisut, at man etablerer en arbejdsgruppe, gerne med deltagelse af Nordisk Atlanterhavssamarbejde (NORA) til at udarbejde forslag til styrkelse af infrastrukturen indenfor fly- og skibstrafikken i Vestnorden. Formålet skal være at forøge samarbejdet mellem de forskellig handels- og servicekontrakter der måtte eksistere indenfor transport af fragt og passagerer indenfor regionen. Arbejdsgruppens grundlag kunne passende tage udgangspunkt i de allerede eksisterende undersøgelser og rapporter, der allerede er udarbejdet i de forskellige institutioner i regionen. I denne sammenhæng ønskes der særligt fokus på regionens muligheder for udvikling af service- og handelsområdet mellem Vestfjordene i Island og Østgrønland. Redegørelse Det vestnordiske samarbejde er vokset betydeligt i løbet af de sidste år, parallelt med Færøernes og Grønlands selvstyreordninger indenfor det danske rigsfællesskab. Vestnordisk Råd blev stiftet i 1985, og dets målsætning er hovedsageligt at forøge samråd og samarbejde mellem de vestnordiske regeringer og landsstyrer om vigtige interesser. De vigtigste forudsætninger for øget vestnordisk samarbejde er trafik med fly og skibe. Som et eksempel på det kan vi nævne, at Færøerne i stigende grad benytter sig af sundhedstjenester i Island, på grundlag af den frihandelsaftale som Island og Færøerne indgik i 2006, og dermed udnyttes landenes geografiske nærhed. En anden præmis for voksende service og handel og fragt mellem de vestnordiske lande er effektiv kommunikation, og det samme gælder indenfor turismen. Der har været en del samarbejde mellem de vestnordiske lande indenfor rejsebranchen siden 1995, hvor man blandt andet har arbejdet med en fælles markedsførelse af regionen. Forbedrede flyforbindelser mellem Island og Grønland har bl.a. ført til voksende turisme til Grønland. De aftaler om lufttrafik som Island planlægger at indgå med Færøerne og Grønland, parallelt med et stadigt tættere samarbejde mellem de vestnordiske flyselskaber og rejsebureauer, kan føre til den vestnordiske ring kan serviceres med fly eller skib mellem Færøerne, Island og Grønland. Vestfjordene og Østgrønland Det er af stor interesse at styrke specielt kontakten mellem Vestfjordene og Østgrønland, på grund af den geografiske nærhed. Til eksempel kan det nævnes at byen Ittoqqortoormiit eller Scoresbysund er betydeligt nærmere Ísafjörður end Nuuk, hvorfra man servicere Østgrønland med vareforsyning. De to regioner i Østgrønland og Vestfjordene kan beskrives geografisk som følgende.

6 Ísafjörður kommune består af i alt seks kommuner på de nordlige Vestfjordene som blev slået sammen til én. Der bor omkring mennesker i denne kommune, som strækker sig over km 2 og har fem kystbyer: Þingeyri, Flateyri, Suðureyri, Ísafjörður og Hnífsdalur. Grønlands østkyst er km lang hvoraf den ene halvdel er en nationalpark og den anden halvdel hvor der er 2 byer og flere mindre bygder. De 2 byer er en del af ny Øst-vest kommune som i dag hedder Kommuneqarfik Sermersooq. De 2 østkyst byer består af henholdsvis Ittoqqortoormiit (som er Dalvíkurbyggðs venskabsby) og byen Tasiilaq som også har fem bygder under sig Kulusuk, Sermiligaaq, Kuummiut, Tiniteqilaaq og Isortoq. Den 1. juni 2008 var der i alt indbyggere i hele Tasiilaq, deraf i Tasiilaq by og i de fem bygder. Ittoqqortoormiits indbyggerantal er omkring 500 personer. Det samlede indbyggerantal for regionen er derfor omkring på et geografisk område der udgør km², inklusive nationalparken nord for Ittoqqortoormiit. Det er en geografisk egn der tiltrækker både turister og ikke mindst videnskabsmænd der tager på forskningstogter i området. Man har præsenteret ideer om øget kontakt mellem Ísafjörður og Grønlands østkyst i forbindelse med servicetilbud til den planlagde minedrift på Grønlands østkyst, samt til forskningstogter, inklusive sundhedstjeneste, turisme med blandt andet kontakter mellem de fredede områder på Hornstrandir og nationalparken på Østgrønland, samarbejde omkring kultur og uddannelse og så videre. Man har, som følge af interessen for at knytte stærkere kontakter mellem Vestfjordene og Grønlands østkyst, arbejdet en del med at undersøge mulighederne for øget kontakt, jf. nedenstående oversigt. Gennemgang viser, at der er to hovedpræmisser for øget kontakt. For det første må man tillade internationale flyvninger fra Ísafjörður flyplads, enten ved at opfylde internationale betingelser eller ved at få dispensation fra dem. Grønlands østkyst er tilgængelig fra havet omkring 5 til 8 måneder i året på grund af havis. Flyforbindelsen er derfor meget vigtig for Østgrønland. Constable Point (Nerlerit Inaat / Konstabel Pynt) flypladsen på Grønlands østkyst i nærheden af Scoresbysund er en international flyplads, hvor man kan flyve videre med helikopter til de forskellige steder på østkysten. Men flyvninger direkte mellem Constable Point og Ísafjörður er ikke tilladt, fordi flypladsen i Ísafjörður ikke opfylder krav om internationale flyvninger. Man må derfor altid flyve til Ísafjörður via en international lufthavn (f.eks. Akureyri) i Island, noget der slet ikke vil opmuntre til direkte kontakt mellem regionerne. Foreløbig strander øget kontakt mellem Ísafjörður og Grønlands østkyst derfor på Ísafjörður flyplads. I tillæg er flypladsen nok heller ikke parat til at modtage de store fragtfly som for eksempel de Hercules maskiner, man med stor sandsynlighed vil benytte til fragtflyvninger for minedriften på Grønlands østkyst. Men på den anden side er det oplagt at drive direkte passagerflyvninger mellem Ísafjörður og østkysten, forudsat at Ísafjörður flyplads fik lov til internationale flyvninger, samt indgåelse af en lufttrafikaftale mellem Island og Grønland, noget der vil forenkle al forvaltning i tilknytning til international passagerflyvning. For det andet må man arbejde for aftale med Grønlands landsstyre om adgang til de grønlandske havne, men for tiden har det grønlandske rederi Royal Arctic Line monopol på fragtsejlads til alle de grønlandske havne. Her bør det peges på mulige løsninger, for eksempel en aftale tilsvarende den Norge og Rusland arbejder med, som gælder en slags friområde i grænseområderne mellem de to lande og vil gi omkring russere og nordmænd at rejse over grænsen uden pas. Vestnordisk Råd foreslår overfor Islands regering og landsstyret på Færøerne og Grønlands regering Naalakkersuisut, at der med udgangspunkt i det allerede eksisterende samarbejde mellem de

7 vestnordiske lande og ønsket om at udvikle dette samarbejde videre, at man etablerer en arbejdsgruppe, eventuelt med deltagelse af Nordisk Atlanterhavssamarbejde (NORAS), med formålet at udarbejde forslag til styrkelse af infrastrukturen med fly og skibe mellem de vestnordiske lande, på grundlag af de rapporter man allerede har forfattet, samt at udarbejde forslag om at styrke infrastrukturen i lufttrafik og søfart inden Vestnorden. Vestnordisk Råd mener, at der i denne sammenhæng bør lægges speciel vægt på landenes fremtid i lyset af samarbejde indenfor turisme og videnskabs- og kulturvirksomhed, i tillæg til samarbejde med forskellig handel og service, bl.a. i tilknytning til planlagt minedrift i Grønland og voksende sejlads i det arktiske farvand med både fragt og passagerer. Ólína Þorvarðardóttir Rådsformand Thordur Thorarinsson Generalsekretær

8 Oversigt over redegørelser og rapporter man har lavet om mulighederne for øgt forbindelse mellem de vestnordiske lande generelt set, men særskilt mellem Vestfjordene og Grønlands østkyst: 1999 og 2004: Island havde formandskabet i Nordisk råd og skrev i sin formandskabsplan, at målsætningen var at arbejde for forbedret kommunikation i Vestnorden, hovedsageligt med hensyn til flytrafik. Dette er sket, og trafik ad luftvejen er blevet betydelig bedre, men spørgsmålet er om der skal mere til. 2003: Rapport fra en nordisk arbejdsgruppe om Vestnorden i nordisk samarbejde. 2004: Rapport fra RHAs forskningsinstitut ved Universitetet i Akureyri (Rannsóknastofnun Háskólans á Akureyri Rannsóknarstofnunar Háskólans á Akureyri) for trafikministeriet i tilknytning til Islands formandskab i Nordisk råd om FLY- OG SKIBSTRAFIK I VESTNORDEN, HVORFRA OG HVORHEN? ANALYSE OG PROGNOSE. Forfatterne var Jón Þorvaldur Heiðarsson og Hjalti Jóhannesson. Rapporten oplyser blandt andet at arbejdsgruppen i Nordisk råd, som udgav den ovennævnte rapport, havde bedt Nordisk ministerråd om at lave en omfattende vurdering af situationen i luft- og skibstrafik inden det vestnordiske område og mellem de vestnordiske lande og andre lande, i tillæg til at undersøge om det var muligt at yde økonomisk støtte til en ny flyrute mellem Færøerne, Island og Grønland. Man afviste ideen om økonomisk støtte til en ny flyrute med bl.a. de argumenter, at flytrafik inden Vestnorden måtte kobles op til anden flytrafik i regionen. Samarbejdsgruppen foreslog så bagefter, at man undersøgte den mulighed at lave en uvildig vurdering af trafik med fly og skibe i lokal infrastruktur, som kunne komme i tillæg til f.eks. europæiske planer om kommunikationsspørgsmål. Denne anmodning blev præsenteret for landenes trafikministre. I kølvandet af dette lod trafikministeriet udføre RHAs rapport, i tillæg til den nedennævnte netpublikation. 2004: En konference om sejlruten mellem Island og Østgrønland, og mulighederne for forøget kontakt i tilknytning til turisme, handel, sundhedsforvaltning og uddannelse ble arrangeret i forbindelse med Siglingadagar á Ísafirði. Samtidigt blev der holdt et interessegruppemøde med repræsentanter fra Ísafjörður kommune og det grønlandske hjemmestyre. Der præsenterede man bl.a. den ide at brænde skrald fra Grønlands østkyst i Ísafjörður. 2005: Det islandske trafikministeriums netpublikation, 4. udgave, om Flytrafik i Vestnorden blev udgivet i januar : Et forslag til altingsresolution angående en servicecentral for rederier og sejlads i Arktis blev præsenteret på Altings 133. session, , af Lilja Rafney Magnúsdóttir, nuværende viceformand i Vestnordisk råds islandske delegation, Steingrímur J. Sigfússon og Kolbrún Halldórsdóttir. Der står bl.a. følgende: Ísafjörður har en god naturlig havn med omfattende konstruktioner. Havnen er stor og med god adkomst for skibe af alle størrelser. Ísafjörður har en udmærket situation i forhold til skibe der fisker ved Østgrønlands kyst og har brug for service. Mange rederier fra både Norge og Færøerne har været de flittigste brugere af dette servicetilbud de sidste mange år. Servicekapaciteten er alligevel meget større og man står overfor ubrugte muligheder for at yde service til rederier, fiskeforædling og transport til Østgrønland. Det er vigtigt at etablere både kontakt og samarbejde mellem Vestfjordene og bygderne i Østgrønland.

9 2007: En rapport om Vestfjordene og Østgrønland. En vurdering af eventuelle samarbejdsmuligheder mellem Vestfjordene/Ísafjörður og Østgrønland. Rapporten blev udfærdiget med støtte fra Ísafjörður kommune og andre. Den var forfattet af Sigríður Ólöf Kristjánsdóttir. I rapportens konklusion står der bl.a. at De næste skridt kan [ ] være etablering af en tværfaglig arbejdsgruppe med interessehavere. Arbejdsgruppen burde definere de opgaver som må gennemføres, udarbejde en budget for opgaverne, skaffe kapital ad veje og så at implementere projekterne. I Ísafjörður kommunes mødereferat nr. 70 dater den 31. januar 2007 gør man rede for rapporten, og der står det til slut at det ansvarlige udvalg for rapporten vil undersøge muligheden for at etablere en sådan arbejdsgruppe. 2008: En viljeerklæring, udstedt af udenrigsministeriet og Ísafjörður kommune den 11. august og undertegnet af udenrigsminister Ingibjörg Sólrún Gísladóttir og borgmester Halldór Halldórsson og godkendt af kommunalbestyrelsen, om samarbejde om vurdering af muligheden for at forøge kontakt og handel mellem Grønland og Ísafjörður kommune med hovedvægt på Østgrønland. Det blev bestemt at både Ísafjörður kommune og udenrigsministeriet bidrog til rapporten med ISK Vestfjordenes økonomiske udviklingsbureau (Atvinnuþróunarfélag Vestfjarða) påtog sig opgaven med rapporten : Vestfjordenes økonomiske udviklingsbureau leverer tre memoer om, hvorledes planlagt minedrift på Østgrønland kan, sammen med social udvikling, skabe præmisser for Ísafjörður som en servicecenter for Østgrønland. Konklusionen er den at Ísafjörður havn er et muligt alternativ som servicehavn. Sejlruten fra Scoresbysund, hvor minedriften planlægges, og til Ísafjörður er én dag kortere end til Reykjavik (1-2 dage i stedet for 2-3). Men hvis islandske skibe skal kunne tage sig af servicen, bliver man nødt til at genvurdere adgang til de grønlandske havne, for tiden har det grønlandske rederi Royal Arctic Line nemlig monopol på fragtsejlads til alle de grønlandske havne. Med hensyn til minedriften kan Ísafjörður flyplads nok heller ikke yde service til de store fragtfly som for eksempel de Hercules maskiner, man sandsynligvis vil benytte til fragtflyvninger for minedriften. Flypladsen kan derimod klare passagerflyvning fra østkysten, på den betingelse at Ísafjörður flyplads har de nødvendige tilladelser og vilkår for internationale flyvninger. Forbedret fly- og skibstrafik er en forudsætning for videre samarbejde, både når det gælder service for minedrift, turisme, uddannelses- og kulturvirksomhed og sundhedstjenesten, og derfor er det klart at offentlig støtte (fra udenrigs- og trafikministerierne) er en forudsætning for øget samarbejde mellem Ísafjörður og Grønlands østkyst. 2009: Vestfjordenes landsdelsting vedtog en resolution, hvor man opfordrer trafikmyndighederne til at genåbne muligheden for flyvninger fra Ísafjörður flyplads til Østgrønland med en lufttrafikaftale mellem Island og Grønland. I konklusionen siger man at Vestfjordenes muligheder for øget forbindelse med vores nærmeste naboer i vest er afhængige af man har pålidelig lufttrafik. 2010: I udenrigsministerens rapport om udenrigsspørgsmål og internationale anliggender, som blev præsenteret i Altinget i dens 138. session , står bl.a. at man tager sigte på at undertegne en nordisk lufttrafikaftale mellem Island, Danmark, Norge og Sverige i løbet af den nærmeste tid. Der er i denne sammenhæng en stor interesse for at opnå tilsvarende aftaler med Færøerne og Grønland. Til slut står der på netsiderne til det Nordiske kontor i Island, i kontorets drøftelse af Norden og den europæiske integrering, at kontakten mellem henholdsvis Norge, Island, Færøerne og Grønland, og

10 Europa-Unionen (EU) burde plejes i regi af nordisk samarbejde. Se nærmere på

11 Rekommandation 4/2010 Vestnordisk Råd har, den 24. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2010 som afholdtes i Tasiilaq i Grønland. Vestnordisk Råd henstiller til Islands regering, Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre, at etablere et samarbejde om forvaltningen af landenes fælles fiskebestande. Landenes regeringer opfordres også til, at samarbejde om forberedelser for forhandlinger og samarbejde med øvrige lande om forvaltning af fælles fiskebestande. Alle de vestnordiske lande, Færøerne, Grønland og Island, bestræber at sikre, at al fangst i landenes områder er bæredygtig. Landene kender alle, både af egen erfaring og andres, hvilke konsekvenser overfiskeri kan medføre. Derfor tager landene bæredygtighedsprincippet alvorligt. Landene er alle opmærksomme på vigtigheden af, at der gælder klare og bestemte regler omkring landenes fiskebestande. Et af de problemer der falder i øjnene når enkelte fiskebestandes situation er vurderet, er at der er tendens til at der drives overfiskeri af fiskebestande der er fælles for to eller flere lande. Vestnordisk Råd afholdte i juni 2010 en temakonference om fiskeriforvaltningssystemer. Blandt konferencens vigtigste konklusioner var, at for at forsikre bæredygtig fangst af fælles fiskebestande, så er det nødvendigt, at de lande hvor de relevante fælles fiskebestande opholder sig, samarbejder om forvaltningen af fangsten fra disse, og i fællesskab beslutter hvor meget totalt kan fiskes fra disse årligt. Vestnordisk Råd henstiller derfor til de vestnordiske fiskeriministre, at etablere et formelt samarbejde om forvaltningen af fiskeri af fælles bestande. Ministrene opfordres til at udarbejde fælles regler for samarbejdet om fiskeri af fælles bestande, og at de i fællesskab forbereder sig for forhandlinger og samarbejde med øvrige lande om forvaltning af fælles fiskebestande. Med en fælles holdning i forhandlinger med eksterne parter, står disse lande stærkere end hver for sig. Ólína Þorvarðardóttir Rådsformand Thordur Thorarinsson Generalsekretær

12 Rekommandation 5/2010 Vestnordisk Råd har, den 24. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2010 som afholdtes i Tasiilaq i Grønland. Vestnordisk Råd opfordrer RÚV (Islands radio), KNR (Grønlands radio) og ÚF (Færøernes radio) til at forøge og styrke sit samarbejde, således at der vises flere nyheder og nyhedsrelaterede udsendelser fra de to øvrige naboer i de tre lande. Det kunne eksempelvis ske ved, at man laver en aftale om, at anvende en bestemt del nyhedsmateriale fra hinanden ugentligt eller månedligt. Det påpeges, at sådanne samarbejde ikke behøver, at medføre store økonomiske udgifter for nogen af parterne, da der ville være tale om en aftale om at udveksle egenproduktioner. Rådet anbefaler desuden at de vestnordiske statsradioer gør TV-udsendelser fra de to øvrige nabolande tilgængelige, i så stor grad som muligt. Rådet forestiller sig, at der på længere sigt også kunne etableres et samarbejde mellem de statslige kanaler omkring produktionen af eksempelvis tv-serier. Redegørelse Alle de vestnordiske statslige TV-kanaler har en mere eller mindre omfattende produktion af nyheder. Også nogle serier og tv-film bliver producerede i landene. De vestnordiske statslige kanaler har samarbejdet og kan eksempelvis trække på hinanden, når de laver nyhedsproduktion i hinandens lande. De tre vestnordiske lande er hinandens naboer og har stærk kulturel forbindelse. Samhandel og turisme mellem landene er stor, og landene har en lang fælles historie samt mange fælles kulturelle træk. Samarbejde mellem landene og interessen for de øvrige vestnordiske lande er vokset i landene. Opfølgningen af denne rekommandation, vil således ikke bare medføre forøget viden og kunden om nabolandene, den opfylder et behov og efterspørgsel som allerede findes i landene. Det understreges, at der ikke er tale om et forslag som medfører de store økonomiske udgifter. På udgiftssiden falder måske nogle små administrative omkostninger, omkostninger ved oversættelse samt omkostninger ved oprettelsen af samarbejdet. På besparelserssiden kommer at udgifterne for de viste minutter (køb af emne) ville være minimale. Ólína Þorvarðardóttir Rådsformand Thordur Thorarinsson Generalsekretær

13 Rekommandation 6/2010 Vestnordisk Råd har, den 24. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2010 som afholdtes i Tasiilaq i Grønland. Vestnordisk Råd opfordrer Grønlands regering Naalakkersuisut til at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for et andet forsyningsmønster af Østgrønland herunder en vurdering af eventuelle begrænsninger den eksisterende koncessionsaftale giver. Begrunderlse Rederiet Royal Arctic Line A/S fartplan vedtages for et år ad gangen. Midt i den aktuelle situation hvor islægsperioden ikke er hvad den har været befordrer den form for planlægning ikke meget fleksibilitet. For de to byer på Østgrønland Tasiilaq og Ittoqqortoormiit betyder dette at de kun får anløb af fragtskib med forsyninger med henholdsvis 5 og 2 måneder om året. Det betyder at vareforsyningen i de 2 og 5 måneder skal dække byernes varebehov for et helt år. Dette medfører tilligemed at byerne må leve med dispensation fra udløbsdatoer for varerne hvilket ikke harmonerer med sundhedstiltag for befolkningen generelt. Med andre ord bliver distrikternes forsyning af de højt reklamerede grønt og frugt fragtet pr. fly det meste året med tårnhøje priser for varerne til følge. Ligesom byggematerialer for de 7-10 måneder indkøbes i den erklærede sejlperiode. Resultatet er lagerbeholdning for 2 cifret millionbeløb i det meste af året med alt for høje byggepriser til følge. Efter samtaler med islandske aktører på fragttransport ville begge byer kunne besejles meget mere fleksibelt eventuelt i tilknytning til fragttransport til nord- og nordøst Island. Sejltid beregnes kun til at tage højest et par døgn fra Island til begge byerne. Ólína Þorvarðardóttir Rådsformand Thordur Thorarinsson Generalsekretær