Molekylærbiologi og biokemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Molekylærbiologi og biokemi"

Transkript

1 Bodil Stilling Inger Dahl Krabbe Margit Mølgård Hvilsom Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode

2 Molekylærbiologi og biokemi Teori og metode 3. udgave, 1. oplag 2014 Nyt Teknisk Forlag 2014 Forlagsredaktør: Heidi Kølle Andersen, Omslag, grafisk tilrettelæggelse og dtp: Dorthe Møller Tegninger: Dorthe Møller Fotos: Forfatterne, Novozymes, lektor, ph.d. Ditlev E. Brodersen samt Colourbox Tryk: PNB Print ISBN: ISBN: (e-bog) Varenummer: Bogens hjemmeside: nyttf.dk/biokemi Bogen er sat med Minion Pro Bogen er trykt på 115 g Arctic silk Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens rammer. Hovedreglen er: højst 20 sider af en bog til samme hold/klasse pr. studerende pr. undervisningsår. Og kopier må ikke genbruges. Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag. Se mere på Nyt Teknisk Forlag Ny Vestergade København K Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag,

3 Forord Den foreliggende bog, Molekylærbiologi og Biokemi Teori og metode, er primært udarbejdet med henblik på undervisning af laborantstuderende og efteruddannelse af laboranter. Det er imidlertid vores håb, at bogen også kan finde anvendelse på andre uddannelser, hvor molekylærbiologi og biokemi indgår i pensum. Bogen er en gennemgribende revision af Bodil Stillings Biokemi og Bioteknologi fra De fleste kapitler i den nye bog er i princippet bygget op som i den tidligere, idet hvert kapitel består af et teoriafsnit efterfulgt af et afsnit om metoder. Alle kapitler slutter nu med en række repetitionsopgaver, som vil gøre bogen mere velegnet til selvstudium. Løsningsforslagene kan man finde på bogens hjemmeside: nyttf.dk/biokemi Bogen er nylayoutet med over 450 illustrationer. Bogens egenart findes i metodeafsnittene. Laboranternes arbejde er jo praktisk arbejde i laboratoriet. Derfor har vi valgt at kalde afsnittene som handler om laboratorieteknikker og metoder for Praktisk arbejde. Her gennemgås principperne for langt de fleste gængse analysemetoder i det biokemiske og molekylærbiologiske laboratorium. Kapitlerne 8-10 beskriver nucleinsyrerne. Her har vi valgt at anbringe metoderne i et særskilt kapitel, da mange genteknologiske metoder kræver kenskab til hele paletten af teori. Kapitel 11, "Genteknologiske metoder", er således gennemgribende fornyet i forhold til den gamle bog. Der er ikke beskrevet metoder i de sidste tre kapitler, der beskriver metabolisme, nitrogenstofskiftet og fotosyntesen. Analysemetoder for disse emner er mindre vigtige i laborantuddannelsen, men vi planlægger, at der senere kommer supplerende materiale på hjemmesiden.

4 Vi har anvendt IUPAC-nomenklatur som fortolket af Kemisk Ordbog (Nyt Teknisk Forlag, 2008). Vi tre forfattere har forskellige talenter, viden og kompetencer, som vi har udnyttet: Inger Dahl Krabbe har haft ansvaret for de genteknologiske kapitler 8-11, og kapitlerne er skrevet med inspiration fra de øvrige forfattere. Inger har desuden sammen med Bodil Stilling fornyet og opdateret de fleste metodeafsnit. Margit har fungeret som uundværlig inspirator, idemager til formler, skemaer og indhold. Bodil har med assistance fra begge medforfattere revideret de øvrige afsnit og været tovholder på bogen. Men vi har fået hjælp fra mange, og vi takker hermed Mette Nielsen og Anne Wolf på Erhvervsakademi Sjælland, Campus Roskilde og Bo Greve, Torben Skou og Jan S. Knudsen på Professionshøjskolen Metropol for diskussioner, gennemlæsning og uundværlige rettelser. Også tak til studerende Anders Westermann Møller og Nicklas Sepstrup Sørensen på laborantuddannelsen på Erhvervsakademi Sjælland, Campus Roskilde for gelfotos til kapitel 11. Desuden en særlig tak til lektor Niels Grunnet, Biomedicinsk Institut, Afd. for Celle- og Metabolismeforskning KU, for gennemgang af kapitlerne 12 og 13, til Christina Lunde, Novozymes, for gennemgang af kapitel 14 og til Sten Aastrup, Novozymes, for gode diskussioner og udarbejdelse af boks 6.1. Den særlige tak gælder også Ebbe Tørring, som har læst korrektur og i øvrigt fungeret som en yderst kompetent sproglig konsulent. Bogen har fået sit smukke og særlige udtryk, fordi vi har haft en meget dygtig og engageret tegner og layouter, Dorthe Møller fra Nyt Teknisk Forlag. Dorthe har fanget ideen bag de mange illustrationer med et enestående talent for naturvidenskab, så stor tak til Dorthe. Endelig vil vi gerne takke vores forlagsredaktør Heidi Kølle Andersen. Heidi har bevaret overblikket og guidet os sikkert gennem processen. Januar 2014 Forfatterne

5 Indhold 1. Introduktion til biomolekyler og celler... 8 Biomolekyler...8 Celler...9 Bakterier...13 Eukaryoter...15 Multicellulære organismer...21 Resumé...23 Praktisk arbejde...25 Opgaver Grundlæggende kemiske begreber. 30 Kemiske bindinger, vand, kemisk energi...30 Kort om atomer og grundstoffer...30 Boks 2.1: Kemiske symboler og modeller...32 Kemiske bindinger...34 Vands øvrige egenskaber...46 Boks 2.2. Beregning af ph...48 Isomeri...50 Boks 2.3 Pasteur...54 Boks 2.4 RS-systemet...55 Kemisk energi...56 Energi...61 Praktisk arbejde...62 ph...62 Fremstilling af en buffer...62 Elektroforese...63 Spektrofotometri...66 Opgaver Proteiner Aminosyrerne, proteinernes byggesten...73 Aminosyrernes individuelle egenskaber...77 Essentielle aminosyrer...79 Resumé af aminosyrernes egenskaber...80 Peptider...81 Boks 3.1 Peptidhormoner...84 Proteinstruktur...85 Boks 3.2 Strukturproteiner...91 Kvaternær struktur...94 Boks 3.3 Prioner...96 Strukturforudsigelser...97 Glycosylering...97 Proteiner og ligander...97 Resumé Praktisk arbejde Denaturering Proteiners opløselighed Saltfældning Afsaltning Spektrofotometriske metoder Kromatografi SDS-polyacrylamid gelelektroforese (SDS-PAGE) Aminosyreanalyse Sekvens- og strukturanalyser Opgaver Immunologi og immunkemi Det uspecifikke immunforsvar Det specifikke immunforsvar Immunoglobuliner Immunisering Boks 4.1 Fem klasser Resumé Praktisk arbejde Boks 4.2 At måle Boks 4.3 Immunologiske hurtigmetoder: Opgaver Enzymer Katalysatorer Enzym og substrat Boks 5.1 Industrielle enzymer Reaktionshastighed Boks 5.2 Unit Behandling af eksperimentelle data Enzymhæmning Navngivning og klassificering af enzymer..183 Cofaktorer Metalioner Coenzymer Resumé Praktisk arbejde Enzym Assays Opgaver Carbohydrater Opbygning af carbonhydrater Monosaccharider Mutarotation Tautomeri Monosaccharidernes derivater Glycosidbindingen Oligosaccharider

6 6 Polysaccharider Boks 6.1 Bløde kostfibre Glycoproteiner Praktisk arbejde Oligosaccharider og polysaccharider Opgaver Lipider Fedtsyrebaserede lipider Boks 7.1 Hvad hedder det? Triacylglyceroler Boks 7.2 Sæbe og andre detergenter Phosphoglycerider Sphingolipider og ceramider Boks 7.3 Blodtyper Cellemembraner Isoprenoider Fedtopløselige vitaminer Resumé Praktisk arbejde Opgaver Nucleinsyrer Nucleotider DNA s organisering i cellerne Resumé Opgaver Replikation DNA-polymeraser Template-DNA Primere Nucleotider Boks 9.1 Energi Forløb af replikation Prokaryot replikation Eukaryot replikation Oversigt: Replikation DNA repair DNA mismatch repair Skader som følge af UV-lys Resumé Opgaver Proteinsyntese Proteinsyntese i prokaryote celler Transskription Translation Trin i translation Proteinsyntese i eukaryote celler Resumé Opgaver Genteknologiske metoder Denaturering og renaturering af DNA Oprensning af DNA fra celler Agarosegelelektroforese Skæring af DNA med restriktionsenzymer. 351 Restriktionsanalyse Boks 11.1 DNA-profilanalyse Kloningsteknik Trin i DNA-kloning Boks 11.2 Ekspressionskloning DNA-sekventering DNA-hybridiseringsteknik Microarrays Resumé Opgaver Metabolisme Carbohydrater og triacylglyceroler..396 Carbohydraters metabolisme Boks 12.1 Sødhed og sødestoffer Opbygning af carbohydrat Resumé af carbohydratmetabolisme Triacylglycerolernes metabolisme Resumé Opgaver Nitrogen Fordøjelse af proteiner Aminosyremetabolisme Resumé Opgaver Fotosyntese Kloroplaster Lysprocessen Lysprocessens reaktioner Mørkeprocessen Resumé Opgaver Ordliste Stikord...482

7 1 Introduktion til biomolekyler og celler

8 8 MOLEKYLÆRBIOLOGI OG BIOKEMI TEORI OG METODE Introduktion til biomolekyler og celler De levende organismer er opbygget af tusindvis af mere eller mindre komplekse molekyler, som vi her kalder biomolekyler. Biokemien er den videnskab som beskriver, hvordan de levende organismers fantastiske egenskaber opstår med udgangspunkt i biomolekylerne. Det er livets kemi. Helt overordnet beskriver biokemien: Biomolekyler Levende organismers mikrostruktur Livets processer Molekylærbiologi er den del af biologien, som omfatter struktur og funktion af levende organismers molekyler, især proteiner og nucleinsyrer, og deres rolle i forbindelse med celledeling og overførsel af genetisk information. Molekylærbiologien beskæftiger sig også med manipulation og analyse af DNA i forskellige sammenhænge, fx ved konstruktion af genetisk modificerede organismer, kortlægning og analyser af gener og diagnostik af sygdomme. Biomolekyler Selv om der er utallige forskellige levende organismer, er de molekyler, som de er opbygget af, de samme. Der findes organismer hos alle fire store klasser af biomolekyler: Proteiner Carbohydrater Lipider Nucleinsyrer og en række mindre meget forskellige molekyler, der tilsammen danner grundlaget for livet.

9 1. Introduktion til biomolekyler og celler 9 Proteiner, carbohydrater og nucleinsyrer har det tilfælles, at de er polymere stoffer (biopolymerer). Det betyder, at de består af relativt små og ensartede molekyler, der er bundet sammen af kemiske bindinger, der er ens, og som er karakteristiske for hver af klasserne. De små molekyler, som danner grundlaget for de polymere stoffer, kaldes monomerer. Det er karakteristisk for alle biopolymererne, at de har en veldefineret struktur, så længe de optræder i levende organismer. Når en organisme dør, ødelægges stoffernes struktur. Vi skal i de følgende kapitler se på opbygning, struktur og funktion af de forskellige stofklasser. Celler Den mindste enhed i enhver levende organisme er cellen. Planter og dyr er sat sammen af mange celler, de kaldes derfor multicellulære organismer. En isoleret plante- eller dyrecelle har ikke nogen selvstændig eksistens. Cellerne i de multicellulære organismer er forskellige, man bruger udtrykket, at de er differentierede, de arbejder sammen og er afhængige af hinanden. Mikroorganismer derimod består af en eneste celle, som er fritlevende. På trods af forskellene er cellerne opbygget af de samme elementer. Alle celler har en membran, der udgør deres overflade. Deres indre består af en tyktflydende væske, cytoplasma. Cytoplasmaet består af en vandig opløsning, som kaldes cytosol, og forskellige partikler med specifikke funktioner, som er opslæmmet i cytosolen. Cytosolen er en koncentreret opløsning, der indeholder enzymer og RNA, coenzymer og forskellige ioner. Det bemærkelsesværdige er den store lighed i indholdet af alle celler, selv om der er mange forskelle i størrelse og former. Celler kan klassificeres som enten prokaryote (pro = før, karyon = cellekerne, dvs. celler uden cellekerne) eller eukaryote (eu = ægte, karyon = cellekerne, dvs. celler med cellekerne). Biologisk (taksonomisk) hører cellerne til i tre store grupper, som kaldes domæner: Bacteria Archaea Eukarya

10 10 MOLEKYLÆRBIOLOGI OG BIOKEMI TEORI OG METODE Bacteria og Archaea kaldes henholdsvis bakterier og archebakterier, og begge grupper har den prokaryote celletype. De er alle encellede organismer. De lever overalt: i jord, i vand, i vævet på andre levende eller døde organismer. Archebakterier lever fortrinsvis i ekstreme miljøer, hvor andre organismer ikke kan leve, fx i kogende kilder, på oceanernes bund, i stærkt sure eller salte søer. Deres plasmamembraner adskiller sig fra plasmamembranen hos bakterier og eukaryote organismer. Eukarya kaldes eukaryoter, og alle flercellede organismer er eukaryote, men der findes også encellede eukaryoter, fx protister, encellede gærsvampe og alger. Eukaryote celler adskiller sig fra de prokaryote ved deres størrelse og deres indhold af organeller. Organeller er relativt store partikler i cellerne, der hver for sig er omgivet af egne membraner. Eukaryoter kan atter underinddeles, som det fremgår af figur 1.1 Domænerne underinddeles i riger. Alle levende organismer Bacteria Archaea Eukarya eubakterier archebakterier dyreriget planteriget svampe protister Figur 1.1 De levende organismer klassificeret efter deres opbygning i tre domæner: Bakterier, archebakterier og eukaryoter. Eubakterier omfatter de egentlige bakterier. Alle domæner underinddeles yderligere i riger.

11 1. Introduktion til biomolekyler og celler 11 De levende organismer kan også inddeles efter, hvor de får deres energi fra (fig. 1.2). Der er fototrofe organismer, som får deres energi fra lys, og der er kemotrofe organismer, der får deres energi fra oxidation af kemiske forbindelser. Denne inddeling går helt på tværs af den systematiske inddeling, som er vist i figur 1.1. Alle levende organismer fototrofe kemotrofe planter bakterier dyr svampe bakterier Figur 1.2 Organismerne kan klassificeres i henhold til deres energikilde. Denne klassificering går på tværs af domænerne. Det ses fx, at der både er fototrofe og kemotrofe bakterier. Opbygning af celler Det er fælles for alle celler, at de er omgivet af en membran, kaldet plasmamembranen. Denne afgrænser cellen fra omverdenen. Uden på plasmamembranen har en del celler en cellevæg, som vi ser på, når vi behandler disse celletyper. Alle biologiske membraner består af et dobbelt lag af phospholipider (se kap. 7). Phospholipider er amfifile molekyler, der har en lang hydrofob (vandskyende) hale og et hydrofilt (vandelskende) hoved. Denne særlige opbygning gør, at phospholipider i vandige opløsninger vil danne vesikler (fig. 1.3). I en vesikel er en lille dråbe vand isoleret fra det vand, der omgiver vesiklen. Når det handler om celler, er cellens indre, cytoplasmaet, isoleret fra omverdenen. Det dobbelte lag af phospholipider udgør en sej, smidig og tæt hud. Det dobbelte lag af phospholipider kaldes også for en enhedsmembran. Ved cellens normale temperatur er plasmamembranen halvt flydende. Den er uigennemtrængelig for ioner og store polære molekyler. Vand kan godt trænge gennem membranen; man mener, det er fordi, vandmolekylerne er så små, at de smutter forbi de hydrofobe haler. Upolære molekyler kan passere membranen. Det gælder både små molekyler som CO 2 og O 2 og større molekyler som steroidhormoner (kap. 7). Figur 1.3 En celle Vandholdig hulhed En celle er principielt en vesikel. En lille væskedråbe, cytoplasma, er omgivet af en membran, som er opbygget af et dobbelt lag af phospholipider. Membranen isolerer cytoplasmaet fra omgivelserne.

12 12 MOLEKYLÆRBIOLOGI OG BIOKEMI TEORI OG METODE En celle skal kommunikere med omverdenen. Derfor skal der være molekyler indlejret i plasmamembranen, som kan udføre sådanne opgaver. Proteiner (kap. 3) har de egenskaber, der skal til. En plasmamembran består altså af et dobbelt lipidlag, hvori der er indlejret en række proteinmolekyler (fig. 1.4). I figuren ses bl.a. en proteinkanal (3); sådanne kanaler er ofte selektive, idet de kun lader bestemte stoffer passere, og mange er i stand til at åbne og lukke sig. Man kalder denne konstruktion af en cellemembran for en flydende mosaik. Plasmamembranen er forskellig på indersiden og ydersiden. NH 2 6 P P Dobbelt lipidlag COOH Figur 1.4 Et udsnit af en plasmamembran med indlejrede proteiner 1), 2) og 3) viser, hvordan tre forskellige proteiner indlejres hen over membranen. Protein nr. 3 danner en kanal, hvor cellen kan udveksle stoffer med omgivelserne. 4) er et protein, som er indlejret i den ene halvdel af dobbeltmembranen. 5) og 6) viser proteiner, der er bundet til fedtsyrer, som udgør deres anker i membranen. Plasmamembranen er således forskellig på indersiden og ydersiden. Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen hos eukaryote celler. Det består af cytosolen, næringsdepoter og forskellige partiker. Cytosolen er væskedelen med opløste stoffer. Alle celler indeholder et eller flere kromosomer.

13 1. Introduktion til biomolekyler og celler 13 Kromosomer er opbygget af DNA og indeholder bl.a. cellens opskrifter på de proteiner, som cellen kan fremstille. Kromosomerne udgør cellens arvemasse. Det vil sige, at når en celle deler sig, får hver af de to nye celler en komplet kopi af kromosomerne. Ribosomer er store komplekser, der er opbygget af proteiner og RNA. De er molekylære maskiner, der bygger proteiner. Opskrifterne på proteinerne ankommer til ribosomet som mrna fra cellekernen, og energien leveres af byggestenene nuclosid-5 -triphosphater (kap. 2 og 10). Bakterier Bakterier er små encellede organismer. Deres udstrækning er almindeligvis 1-10 µm, og de kan have mange forskellige former (fig. 1.5). Her ser vi generelt på bakterier (fig. 1.6). Bakteriesystematik er et omfattende emne, så hvis man vil vide mere om dette, henvises til litteratur om mikrobiologi. Figur 1.5 Forskellige bakterier har forskellige former Kugleformede bakterier kaldes "kokker". De kan lejres som enkelte bakterier, som perlekæder eller som klumper. Cylinderformede bakterier kaldes stave. De kan lejre sig enkeltvis eller som kæder. De kan desuden have udvækster af flageller og pili. Spiralsnoede bakterier kaldes skrueformede. Selv om bakterierne morfologisk (dvs. efter deres ydre form) er forskellige, gælder for alle, at de har et indre som vist i figur 1. 6.

14 14 MOLEKYLÆRBIOLOGI OG BIOKEMI TEORI OG METODE Figur 1.6 Opbygning og indhold af en stavformet bakteriecelle med pili og flagel. Overfladerne varierer mellem de forskellige klasser, men indholdet er nogenlunde det samme. Bakterierne har en cellevæg, der er placeret udenfor cellemembranen. Cellevæggen er en stiv struktur opbygget af et mere eller mindre tykt netværk af carbohydrater og peptider (fig og 6.36). Cellevæggen giver bakterien dens form og beskytter den mod påvirkninger fra omverdenen. Nogle bakterier har desuden en slimkapsel udenpå cellevæggen. Denne kapsel består af glycoproteiner (kap. 6). I løbet af evolutionen har nogle bakterier mistet deres cellevæg, sådanne bakterier kaldes mycoplasma. Mycoplasma er meget små, kun omkring 0,1µm. Bakterier kan have en eller flere flageller. En flagel er en proteinfiber, som kan rotere, så cellen med dens hjælp kan bevæge sig. Pili (flertal af pilus) er stive udvækster, som visse bakterier er i besiddelse af. Pili bruges til at hæfte bakterier til overflader. En særlig slags pili er sexpili, som bruges til at udveksle arvemateriale mellem to bakterieceller. Bakteriers kromosom er en supercoiled ringformet struktur (fig og 8.18). Det område i bakteriecellen, hvor kromosomet er placeret, kaldes nucleoid. Kromosomet ligger i cytoplasmaet i tæt forbindelse med cellemembranen, ofte i forbindelse med et område af plasmamembranen, som er krænget ind i cellen. Sådan en struktur kaldes et mesosom.

15 1. Introduktion til biomolekyler og celler 15 Mange bakterier indeholder desuden plasmider, der ligesom kromosomet består af nucleinsyrer og ligesom kromosomet indeholder arveanlæg (ganske få i forhold til antallet af arveanlæg i kromosomet). Cytoplasmaet indeholder desuden ribosomer, der er små legemer, opbygget af nukleinsyrer og proteiner; ribosomer fremstiller proteiner (kap. 10). Store molekyler som enzymer kan ikke passere cellemembranen. Men ved hjælp af forskellige mekanismer kan enzymer frigives til omgivelserne, hvor de nedbryder næringsstoffer udenfor cellen til mindre molekyler, der så er i stand til at passere membranen. Den videre fordøjelse sker derefter ved hjælp af enzymer, der befinder sig i cytoplasmaet. Eukaryoter Opbygningen af de eukaryote celler er kompliceret sammenlignet med opbygningen af de prokaryote celler. Eukaryote celler er først og fremmest meget større, µm i diameter. Visse celler kan dog være meget større, fx er nerveceller i hvaler og giraffer mange meter lange. Den store størrelse kræver en langt højere grad af organisering af cellen. Eukaryote organismer kan både være encellede og multicellulære. Eksempelvis er amøber, visse alger og gærceller eukaryote encellede organismer, og de er ikke differentierede. Højere planter og dyr er multicellulære med differentierede celler. Cytoplasma I dyrecellerne opretholdes cellens struktur af et system af proteinfibre og rør, som kaldes cellens cytoskelet. En del eukaryoter er selvbevægelige, fx sædceller, makrofager og amøber. Sædceller har en flagel, som ligner bakterieflageller. Makrofager og amøber bevæger sig vha. bevægelser i cytoskelettet. Mange dyreceller er indlejret i en proteinmatrix, som de selv har produceret. Plantecellerne opretholder deres struktur vha. en stiv cellevæg, som er opbygget af carbohydrater (kap. 6).

16 16 MOLEKYLÆRBIOLOGI OG BIOKEMI TEORI OG METODE Figur 1.7 a) Typisk dyrecelle b) Typisk plantecelle Organeller Eukaryote celler indeholder en række organeller, som er afgrænsede legemer med specialiserede funktioner. Organeller afgrænses mod resten af cellen med cellemembraner, på samme måde som cellen selv afgrænses mod omverdenen af plasmamembranen. De stoffer, der er indlejret i organellernes membraner, er forskellige fra de stoffer, der er indlejret i plasmamembranen. Både planter og dyr er eukaryote, men de adskiller sig fra hinanden på forskellige områder. De grønne planteceller indeholder fx kloroplaster (grønkorn), som er de organeller, hvor sollys, CO 2 og vand omsættes til sukker. Plantecellerne er desuden omgivet af en stiv cellevæg, det er dyreceller ikke. I figur 1.7 ses tegningerne af en plantecelle og en dyrecelle. Organellerne, som beskrives i det følgende, ses på figuren.

17 1. Introduktion til biomolekyler og celler 17 Cellekernen Kernen er et kugleformet legeme, som afgrænses fra det omgivende cytoplasma af en dobbelt membran kernemembranen. Cellekernen indeholder cellens kromosomer. Eukaryote kromosomer er lineære i modsætning til bakteriernes ringformede kromosom. Cellekernen indeholder mange andre elementer, bl.a. alle de enzymer og monomerer, der benyttes ved translation (aflæsning af kromosomets opskrifter) og replikation (deling af kromosomet). Se i øvrigt kapitel 8, 9 og 10. I cellekernen findes der desuden et område, som set i et mikroskop har en særlig karakter. Området kaldes kernelegemet eller nukleolus. Her er transskriptionsaktiviteten (DNA oversættes til RNA) ekstra høj; her fremstilles RNA til opbygning af ribosomer og trna. De to dele af kernemembranen er forskellige. Den indre membran er beklædt med et netværk af proteiner (laminer), som er med til at opretholde cellekernens form og holde styr på kromosomerne. Den ydre membran er forbundet med et netværk af membraner det endoplasmatiske reticulum, ER, som er et membransystem, der strækker sig igennem cellen. Kernemembranen indeholder porer, hvorigennem cellekernen udveksler stof med den øvrige del af cellen. Eksempelvis sendes mrna (messenger-rna) ud gennem porerne, så der kan fremstilles proteiner i cytoplasma. Ribosomer Ribosomer er proteinfabrikker. De kan være opløst i cytoplasmaet eller sidde på det endoplasmatiske reticulum. Placeringen af ribosomerne er afhængig af, hvor proteinet senere skal bruges. Proteiner, der skal indlejres i plasmamembranen, produceres på ER ligesom de proteiner, der skal eksporteres ud af cellen. Proteiner, der skal forblive i cytoplasmaet, produceres på fritliggende ribosomer.

18 18 MOLEKYLÆRBIOLOGI OG BIOKEMI TEORI OG METODE Når ribosomer ikke arbejder, findes de opløst i cytoplasmaet som to forskellige legemer, der kaldes henholdsvis store subunit og lille subunit. Endoplasmatisk reticulum Det endoplasmatiske reticulum (ER) kan sammenlignes med en labyrint af sammenhængende hulheder og rør. Det er et system af membraner, der har forbindelse med den ydre kernemembran. Ca. to tredjedele af alle proteiner syntetiseres på overfladen af ER, idet ribosomerne sætter sig på ydersiden af ER og syntetiserer proteinerne ind i ER-hulrummet, hvor de yderligere forarbejdes. Dette finder sted på den del af ER, som kaldes det ru ER, fordi overfladen forekommer ru i mikroskopet. Det ru ER er hovedsageligt udformet som flade sække. En anden del af ER har en glat overflade og kaldes derfor det glatte ER. I denne del foregår der bl.a. syntese af fedtstoffer. Det glatte ER er især udformet som rørstrukturer. Golgi-apparatet Golgi-apparatet eller Golgi-komplekset er en serie af isolerede membraner, der danner flade hulrum. Efter at proteinerne er syntetiseret i ER, transporteres de i vesikler til Golgiapparatet, hvor de bearbejdes (kap. 10). Mitokondrier Mitokondrierne er cellernes kraftcentraler. Det er her, den endelige oxidering af cellernes næring finder sted. Mitokondrier er forholdsvis store med en udstrækning på den længste led på ca. 1 µm, altså på størrelse med en bakterie. Mitokondrierne er afgrænset fra resten af cellen med en dobbelt membran. Figur 1.8 Mitokondrie Mitokondrierne er organeller, som findes i alle eukaryote celler. Det er i mitokondrierne, at den endelige oxidering af næringsstoffer i cellen finder sted. granula ribosomer ydre membran indre membran christae Mitokondrierne er på størrelse med små bakterier, ca. 1µm på den lange led. De består af to membraner, hvor den ydre er en glat membran, der omgiver den indre membran, som er stærkt foldet. intermembrant rum DNA matrix

19 1. Introduktion til biomolekyler og celler 19 Et mitokondrie består af fire veldefinerede områder (fig. 1.8): Ydre membran, der er opbygget af det normale dobbelte lipidlag. Membranen er forholdsvis gennemtrængelig for forskellige stoffer. Nogle af processerne i opbygningen af fedtstoffer foregår ved hjælp af enzymer, der er indlejret i membranen. Intermembrane rum udgøres af rummet mellem membranerne. En del af nucleotidstofskiftet foregår her (nucleotiderne er byggesten i DNA og desuden vigtige for energiomsætningen). Indre membran er stærkt foldet, folderne kaldes christae. I den indre membran er indlejret mange forskellige proteiner. Bl.a. enzymer og andre proteiner, der oxiderer hydrogen til vand under dannelse af energi i den proces, der kaldes respirationskæden. Matrix er det indre hulrum, hvor der foregår mange forskellige processer i forbindelse med nedbrydning af næringsstofferne. Skønt det meste af en celles DNA findes i cellekernen, har mitokondrierne tillige deres eget DNA. Det er opløst i matrix på samme måde, som kromosomet er opløst i cytoplasmaet i prokaryote celler. Der er flere kopier af kromosomet i mitokondrierne. Mitokondrierne har desuden deres egne ribosomer, som opbygger de proteiner, mitokondrie-dna koder for. Det er dog langtfra alle de proteiner, der bruges i mitokondrierne, som også er fremstillet her. De fleste proteiner fremstilles i cellens cytoplasma og sendes herfra ind i mitokondrierne. Mitokondrier deler sig på samme måde som celler. Både antallet af mitokondrier og deres opbygning varierer fra celle til celle. Celler med et stort energiforbrug, fx hjertemuskelceller, indeholder flere tusinde mitokondrier, og disse indeholder mange christae. Celler med lavt energiforbrug kan have ganske få mitokondrier med færre christae. Lysosomer, peroxisomer og andre vesikler Man kan sammenligne lysosomer og peroxisomer med dyrenes mavesæk, der kan fordøje store molekyler. Lysosomer og peroxisomer er små vesikler, der er afgrænset af en membran, og de indeholder forskellige enzymer, som bruges til at nedbryde organisk stof. Mens peroxisomerne er udbredt blandt alle eukaryote celler, findes lysosomerne kun i dyreceller.

20 20 MOLEKYLÆRBIOLOGI OG BIOKEMI TEORI OG METODE Nogle dyreceller fagocyterende celler kan optage partikler ved at krænge cellemembranen rundt om partiklen, hvorved den optages i cytoplasmaet. Der dannes således en vesikel, hvor partiklen er indesluttet. Membranerne omkring lysosomer og peroxisomer smelter derefter sammen med vesikelmembranen og frigør nedbrydende enzymer og andre nedbrydende stoffer til vesiklen, hvorved partiklen fordøjes. Som eksempel på fagocyterende celler kan nævnes visse encellede organismer som amøber, desuden er nogle af de hvide blodlegemer fagocyterende (se fx fig. 4.2). Forskellige vesikler bruges i cellernes interne transport, fx transporteres nogle proteiner igennem cellen indpakket i vesikler. Kloroplaster (grønkorn) Kloroplaster er organeller, der kun findes i de grønne planteceller. De kaldes også grønkorn. Kloroplaster er solfangerne, der i fotosyntesen (kap. 14) fanger energien i sollyset og anvender den til opbygning af carbohydrater (kap. 6). Ligesom mitokondrierne er kloroplasterne opbygget af et dobbelt membransystem. Den ydre membran afgrænser kloroplasten fra resten af cellen. Imellem den ydre og den indre membran er der et snævert intermembrant rum. Den indre membran omgiver et stort centralt rum, der kaldes stroma. I stroma findes endnu et membransystem thylakoider. Thylakoiderne består af et sammenhængende membransystem, hvor nogle membraner er stablet som lagkager, disse stabler kaldes grana. Fotosyntesen finder sted i kloroplasternes stroma og thylakoider. På figur 1.9 ses opbygningen af en kloroplast. Figur 1.9 Opbygning af en kloroplast

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:

Læs mere

Eukaryote celler arbejder

Eukaryote celler arbejder Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Intercellulær komponenter og transport

Intercellulær komponenter og transport Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi A Anne-Sofie

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

TIL KAPITEL 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? OPGAVE 1.01 Beregn Jordens omkreds. (s. 12)

TIL KAPITEL 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? OPGAVE 1.01 Beregn Jordens omkreds. (s. 12) TIL KAPITEL 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? (s. 12) PGAVE 1.01 Beregn Jordens omkreds G tolinje 0 Ø 100 Ø 90 Ø 60 V 50 V 40 V 30 V 20 V 10 V 0 80 N 70 N 60 N 50 N 40 N 30 N 20 N 10 N 0 10 S 20 S 30 S 1.4 Jordkloden

Læs mere

Om blodtypernes biokemi

Om blodtypernes biokemi Om blodtypernes biokemi Side 2 Thorkild Steenberg 2. udg. 2015 Antigener Blodtyper viser sig som antigener på de røde blodlegemers overflade (og som regel de fleste andre celler). Antigener er typisk glycoproteiner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Fysikken bag hverdagens materialer.

Fysikken bag hverdagens materialer. Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Uden enzymer var der ikke liv på jorden

Uden enzymer var der ikke liv på jorden Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Fagbilag bioteknologi

Fagbilag bioteknologi fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 07- Maj 08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg tekniske skole Htx Biologi C

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution VID Gymnasier htx Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Lennart Degn

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Reeksamen vintereksamen 2015

Reeksamen vintereksamen 2015 Reeksamen vintereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2015 Tid: kl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole - Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere