Rudersdal Kommune. Trafikhandlingsplan Videreførelse af Trafikhandlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rudersdal Kommune. Trafikhandlingsplan Videreførelse af Trafikhandlingsplan"

Transkript

1 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan Videreførelse af Trafikhandlingsplan

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Status på Trafikhandlingsplan Trafiksikkerhed...4 Gennemførte projekter...6 Klassificering af veje og stier...9 Klassificering af veje og stier...10 Vejnet...10 Trafikveje...10 Trafikveje...12 Lokalveje...13 Overordnede lokalveje...13 Trafikstier...15 Rekreative stier...16 Målsætninger...17 Trafiksikkerhed og tryghed...17 Cykel- og gangtrafik...18 Barriereeffekt...18 Fremkommelighed...19 Tilgængelighed...19 Kollektiv trafik...20 Visuelt miljø...20 Støj...20 Miljø...21 Indsatsområder...22 Trafiksikkerhed og tryghed...22 Tryghed...23 Cykel- og gangtrafik...23 Barriereeffekt...25 Fremkommelighed...25 Tilgængelighed...25 Kollektiv trafik...26 Visuelt miljø...26 Støj...27 Miljø...27 Luftforurening...27 Energiforbrug og CO 2 -udslip...27 Virkemidler...28 Handlingsplan for Bilag Kortlægning Uheldsanalyse Trafikplan for Birkerød by Handleplan for cyklister og fodgængere Støjhandlingsplan

3 Indledning Rudersdal Kommune vedtog i 2007 sin første Trafikhandlingsplan. Trafikhandlingsplanen har været gældende for årene De besluttede projekter er blevet gennemført. Ved udgangen af 2011 udløber Rudersdal Kommunes Trafikhandlingsplan Kommunen har derfor udarbejdet en opdateret Trafikhandlingsplan Gennem trafikhandlingsplanen skaber Rudersdal Kommune på ny et grundlag for de kommende års arbejde og forbedring af vej- og stistrukturen i kommunen. Med trafikhandlingsplanen fremlægges en række initiativer, der kan forbedre trafikanternes forhold. Dette varierer fra fysiske ombygninger af veje og stier til kampagnearbejde, der skal medvirke til forbedret trafikal adfærd. Vedtagelse af trafikhandlingsplanen fortsætter den indsats, der tidligere er gjort til forbedring af de trafikale forhold i Rudersdal. Trafikhandlingsplanen vil indgå i den årlige budgetlægning og prioriteres ud fra den fastlagte ramme i investeringsplanen. Trafikhandlingsplanen er bygget op om følgende punkter: Status og evaluering af Trafikhandlingsplan Klassificering af veje og stier Målsætninger Indsatsområder Handlingsplan for Bilag Trafikhandlingsplanen indeholder mål og strategier for afhjælpning af de sikkerheds-, trygheds-, og miljømæssige problemer. Trafikhandlingsplanen angiver principper for arbejdet med konkrete projekter og aktiviteter. Derudover behandler Trafikhandlingsplanen kollektiv trafik. Der er udarbejdet en række baggrundsrapporter, der henvises til i nærværende trafikhandlingsplan. Baggrundsrapporterne er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Der vil også fremover blive udarbejdet baggrundsrapporter med henblik på at udpege mulige indsatsområder. Fotos er leveret af Rudersdalfoto.dk. 3

4 Status på Trafikhandlingsplan Trafiksikkerhed Trafikuheld på vejnettet i hele kommunen I 5-årsperioden er der registreret i alt 660 uheld i kommunen, heraf er 130 personskadeuheld, 282 er materielskadeuheld og 248 er ekstrauheld. Til sammenligning blev der i 5-årsperioden i alt registreret 751 uheld i kommunen, heraf 247 personskadeuheld, 289 materielskadeuheld og 215 ekstrauheld. Trafikuheld på kommunevejnettet i 5-års perioder En del af de 660 uheld i den aktuelle periode er registreret på Helsingørmotorvejen, som er en statsvej. Hvis man udelukkende ser på uheldene på det kommunale vejnet er der registreret 514 uheld fordelt på 113 personskadeuheld, 227 materielskadeuheld og 174 ekstrauheld. De 113 personskadeuheld har resulteret i 2 dræbte, 54 alvorligt tilskadekomne og 68 lettere tilskadekomne. Der er ingen dræbte i de sidste 3 år af perioden. Til sammenligning var der i perioden i alt 213 personskadeuheld med 6 dræbte, 105 alvorligt tilskadekomne og 149 lettere tilskadekomne. Der kan således konstateres markant færre personskadeuheld, dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i den seneste fem års periode. Trafikuheld på kommunevejnettet år for år På figur 1 og figur 2 er vist henholdsvis udviklingen i antallet af uheld og antallet af tilskadekomne på det kommunale vejnet i Rudersdal Kommune i perioden Det skal særligt bemærkes, at tallene for 2010 er foreløbige, da de endelige tal endnu ikke foreligger. Der ses mange steder et fald gennem årene Antallet af alvorligt tilskadekomne er faldet med 43 % og antallet af lettere tilskadekomne med 59 % i perioden. For antallet af personskadeuheld ses en nedgang på 47 % og for antallet af materielskadeuheld ses en nedgang på 56 % i perioden. Antallet af ekstrauheld stiger derimod med 3 %. Der er således markant færre alvorligt tilskadekomne, lettere tilskadekomne, person- og materielskadeuheld i 2009 end i

5 I figur 1 vises udviklingen i dræbte og tilskadekomne i perioden samt kommunens målsætning frem mod Antal Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning dræbte Målsætning alvorligt tilskadekomne Målsætning lettere tilskadekomne Figur 1. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i perioden Med stiplet signatur er vist den opstillede målsætning for udviklingen i perioden Kommunen har fået udarbejdet en dybdeanalyse af cyklistuheld i perioden Der er i perioden sket 114 uheld med 119 cyklister involveret. Det årlige antal uheld har i perioden været faldende. Uheldene resulterede i 0 dræbte, 28 alvorligt tilskadekomne samt 31 lettere tilskadekomne. Figur 2. Antal tilskadekomne i cyklistuheld fordelt på år i perioden i Rudersdal Kommune. 5

6 Gennemførte projekter Dette afsnit omhandler status på gennemførte projekter fra Trafikhandlingsplan Kommunen har i juni 2011 fået udarbejdet en status på de projekter, analyser og kampagner, der er udført i forlængelse af Trafikhandlingsplan Samtidig er der udarbejdet en trafiksikkerhedsmæssig evaluering af de anlægsprojekter, der er gennemført, i den periode, trafikhandlingsplanen omfatter. Den trafiksikkerhedsmæssige evaluering er udført hovedsagelig efter metoden fra trafiksikkerhedsrevision og på baggrund af effektstudier på lignende trafiksikkerhedstiltag. En oversigt over resultatet af evalueringen ses i nedenstående tabeller: 6

7 7

8 Efterfølgende tabel viser status på prioriteret projekter i trafikhandlingsplan Prioriteret projekter Projekt Beskrivelse Status Diverse projekter Færdiggørelse af igangværende trafiksikkerhedsprojekter, Udført evaluering af trafiksaneringer samt mindre skilteprojekter. Vasevej mellem Fyrrebakken og Kongevejen Mindre trafiksikkerhedsmæssige forbedringer på baggrund af Udført 2008 nærmere uheldsanalyse, specielt i sving og ved tunnel under banen. Langhaven mellem Helsingørmotorvejen og Trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i form af kanalisering og Udført 2009 Kohavevej regulering af overkørsler til Q8-tank, hvor der er sket 4 uheld med bløde trafikanter. Bistrupvej mellem Plantagevej og Vasevej Trafiksikkerhedsmæssige forbedringer i form af kanalisering og Udført 2008 regulering af overkørsler til Q8-tank, hvor der er sket 5 uheld med bløde trafikanter. Krydset Kajerødvej / Tornevangsvej Trafiksikkerhedsmæssige forbedringer (ændring af signalprogram, skiltning, afstribning mv.) på baggrund af Indgår i Trafikplan for Birkerød by nærmere uheldsanalyse, samt trafiksikkerhedsmæssige forbedringer på strækning ml. Kajerødvej og Rolighedsvej Krydset Vangebovej / Mothsvej Trafiksikkerhedsmæssige forbedringer (helleanlæg, skiltning, Udført 2008 afstribning mv.) på baggrund af nærmere uheldsanalyse Rundkørslerne Rønnebærvej / Holte Trafiksikkerhedsmæssige forbedringer (skiltning, afstribning Udført 2008 Stationsvej og Rønnebærvej / Dronninggårds Allé mv.) på baggrund af nærmere uheldsanalyse, idet der i de 2 rundkørsler er sket henholdsvis 5 og 3 uheld. Krydset Kohavevej / Rundforbivej / Trørødvej Trafiksikkerhedsmæssige forbedringer (helleanlæg, skiltning, Udført 2009 afstribning mv.) på baggrund af nærmere uheldsanalyse Krydset Vestervang / Baunevang Trafiksikkerhedsmæssige forbedringer (helleanlæg, skiltning, Udført 2009 afstribning mv.) på baggrund af nærmere uheldsanalyse Kampagner Skolestartkampagner, selekampagner, øvrige Udført trafiksikkerhedskampagner og andre bløde tiltag Pulje til løbende prioriteringer Sortpletbekæmpelse (væsentlige dele er løftet op i Udført ovenstående projekter), fremkommelighed og skolevejsprojekter Analyser af trafikafviklingen på Vasevej Analyse af mulighederne for dels at forbedre Udført 2009 fremkommeligheden, dels at etablere cykelstier langs Vasevej. Endvidere analyse af fremkommeligheden i krydset Vasevej/Bistrupvej Cykelsti langs Trørødvej mellem Caroline Smalle delte stier i begge vejsider, evt. suppleret med Udført 2008 Mathilde Vej og Holmebjerg / Frydenlundsvej midterheller ved stikrydsninger Vejlesøvej (øst-vestgående strækning) Hastighedsdæmpende foranstaltninger Udført 2008 Dronninggårds Allé mellem Rønnebærvej og Hastighedsdæmpende foranstaltninger Udført 2008 Parcelvej Parcelvej Hastighedsdæmpende foranstaltninger Udført 2008 Langhaven v/ Kohavevej - Gl. Holtevej Variable hastighedstavler (40 km/t), som tændes, når der er Udført 2009 skoleelever i krydset Rudersdalsvej mellem Kongevejen og Hastighedsdæmpende foranstaltninger Udført 2009 Grünersvej Frydenlundsvej ved Grisestien Hastighedsdæmpende foranstaltning i form af hævet flade (del Udført 2008 af projekt 4.8) Kohavevej Cykelstier Udført

9 I perioden har Rudersdal Kommune deltaget i nedenstående kampagner: 9

10 Klassificering af veje og stier Vejnet Kommunens samlede vejnet er funktionelt klassificeret i to hovedkategorier, trafikveje og lokalveje. Hver af de to kategorier er underopdelt efter trafikal betydning, således at vejnetsplanen omfatter følgende fire vejkategorier: Overordnede trafikveje Trafikveje Overordnede lokalveje Lokalveje Målet med klassificeringen er at skabe et vejsystem, hvor det er tydeligt for trafikanterne, hvilken type vej de færdes på og dermed også hvilken adfærd, der forventes af dem og deres medtrafikanter. Et sådant signal til trafikanterne kan kun blive tydeligt, hvis der (over en årrække) gennemføres en konsekvent ensartethed og dermed genkendelighed i de forskellige vejbilleder. Trafikveje Trafikvejene omfatter samtlige veje i kommunens overordnede vejnet. De betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem de enkelte bysamfund og de enkelte bykvarterer. Trafikvejene skal tilgodese god fremkommelighed kombineret med god trafiksikkerhed. Nettet af trafikveje bør være sammenhængende og overskueligt, men ikke for tæt i maskevidden. Ved at koncentrere den tunge og gennemkørende trafik på relativt få trafikveje opnår man en koncentration af trafikkens miljøgener, specielt støjgenerne, på disse veje, hvilket indebærer en minimering af de samlede gener. Endvidere indskrænkes antallet af vejstrækninger, hvor der skal ske uheldsbekæmpelse, kapacitetsforbedringer mv. Ideelt set bør en trafikvej være facadeløs, vejen skal have tilstrækkelig kapacitet og bør være forsynet med cykelstier. Da det i eksisterende byområder sjældent (eller aldrig) vil være muligt at udpege trafikveje, der alle lever op til disse krav, vil det være nødvendigt at gå på kompromis med kravene. I forbindelse med udpegningen af trafikvejene er der foretaget en opdeling i overordnede trafikveje og (almindelige) trafikveje. De udpegede trafikveje er vist på vejnetsplanen, figur 2 samt bagest i rapporten. 10

11 Overordnede trafikveje Overvejende fjerntrafikal eller regional trafikal funktion og med en relativ stor andel af tung trafik og gennemfartstrafik Vejene er så vidt muligt facadeløse Har som hovedregel cykelstier. Hvor det ikke er muligt at etablere cykelstier kan i stedet etableres kombinerede cykel- og gangstier eller evt. cykelbaner, idet der dog skal sikres en tydelig adskillelse mellem cykel- og biltrafikken Afgørende vægt på god fremkom-melighed for både biler, busser og cykler Afgørende vægt på trafiksikker-hed, herunder etablering af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer Fysisk fartdæmning i form af bump og lignende etableres kun helt undtagelsesvis, og må i givet fald ikke give anledning til dårlig fremkommelighed på de over-ordnede veje eller øget trafik på de tilgrænsende trafikveje eller lokalveje Hastighedsbegrænsningen fastsættes til 50, 60, 70 eller 80 km/t. Overordnede trafikveje De overordnede trafikveje har overvejende en fjerntrafikal eller regional trafikal funktion og omfatter de mest trafikerede veje med en relativ stor andel af tung trafik og gennemfartstrafik. De overordnede trafikveje skal så vidt muligt være attraktive for både den tunge og den gennemkørende trafik for at mindske belastningen fra denne trafik på det øvrige vejnet. For at sikre en god fremkommelighed har det stor betydning, at disse veje har tilstrækkelig kapacitet til afvikling af trafikken. De overordnede trafikveje skal som hovedregel være forsynet med cykelstier, og det bør tilstræbes, at vejene er så facadeløse som muligt, hvilket kan ske ved at vise tilbageholdenhed med at give nye tilladelser til overkørsler og sidevejstilslutninger til disse veje. Som overordnede trafikveje er udpeget Helsingørmotorvejen, som administreres af Vejdirektoratet og de tidligere amtsveje Birkerød Kongevej, Kongevejen, Øverødvej, Hørsholm Kongevej, Ravnsnæsvej, Elleslettegårdsvej, Bistrupvej og Vasevej, som nu alle er overtaget af Rudersdal Kommune. Strandvejen, er klassificeret som almindelig trafikvej, idet vejens helt specielle udformning ikke umiddelbart muliggør etablering af cykelstier eller cykelbaner og samtidig stiller store krav til tilgængeligheden, som nødvendigvis må ske på bekostning af fremkommeligheden.. De overordnede trafikveje (bortset fra Helsingørmotorvejen) tilstræbes udformet i henhold til nedenstående principper: På overordnede trafikveje prioriteres fremkommelighed højt, idet det er store veje med meget gennemgående trafik, hvor krydsning af veje bør ske niveaufrit eller i regulerede kryds. Trygheden har derfor lavere prioritet og må ikke hindre høj fremkommelighed, bortset fra særlige foranstaltninger på strækninger, hvor overordnede veje føres direkte forbi skoler og institutioner med børn. Afgørende vægt på trafiksikkerhed, herunder etablering af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer (midler til forbedring af trafiksikkerhed er nærmere beskrevet under indsatsområder, afsnit 2.5.1). Cykelstier etableres som hovedregel på alle strækninger. Hvor det ikke er muligt at etablere cykelstier uden meget store indgreb på privat ejendom, eller hvor det er uforholdsmæssigt dyrt, kan i stedet etableres kombinerede cykel- og gangstier eller evt. cykelbaner, idet der dog skal sikres en tydelig adskillelse mellem cykel- og biltrafikken. Fysisk fartdæmning i form af bump og lignende etableres kun helt undtagelsesvis, og må i givet fald ikke give anledning til øget trafik på de tilgrænsende trafikveje eller lokalveje. Hastighedsbegrænsningen fastsættes til 50, 60, 70 eller 80 km/t. 11

12 Trafikveje Betjener trafikken mellem de enkelte bysamfund og de enkelte bykvarterer inden for kommunen, men også i visse situationer fjerntrafik Tilstræbes forsynet med cykelstier, kombinerede cykel- og gangstier eller evt. cykelbaner på strækninger med smalle vejudlæg Vægt på god fremkommelighed for både biler, busser og cykler Afgørende vægt på trafiksikkerhed, herunder etablering af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer Fysisk fartdæmning i form af bump og lignende etableres kun I helt særlige tilfælde, og må i givet fald ikke give anledning til øget trafik på de tilgrænsende trafikveje eller lokalveje Hastighedsbegrænsningen fastsættes som hovedregel til 50, 60, 70 eller 80 km/t. I særlige tilfælde kan strækninger dog skiltes og udformes til et hastighedsniveau på 40 km/t. Trafikveje Trafikvejene betjener primært trafikken mellem de enkelte bysamfund og de enkelte bykvarterer inden for kommunen, men også i visse situationer fjerntrafik. Trafikvejene har derudover til opgave at opsamle den trafik, som ikke har ærinde i de enkelte lokalområder. Trafikvejene tilstræbes forsynet med cykelstier, kombinerede cykel- og gangstier eller evt. cykelbaner på strækninger med smalle vejudlæg. Der vil dog være strækninger, som har et vejudlæg/tracé, som ikke umiddelbart muliggør hverken udbygning med cykelstier/cykelbaner eller forbedring af kapaciteten. Trafikvejene består udover Strandvejen i vid udstrækning af de tidligere kommunale trafikveje. Trafikvejene tilstræbes udformet i henhold til nedenstående principper: På trafikveje vil der fortsat ske en større prioritering af fremkommelighed end tryghed. Trafikvejene er udformet til at føre de enkelte lokalområders trafikmængder frem til de overordnede veje, også gennem byområder. Hvor der er behov for krydsning af bløde trafikanter, skal dette ske i udvalgte krydsningspunkter, der både tilgodeser fremkommelighed og tryghed (f.eks. midterheller, fodgængerfelter, belysning mv.) Afgørende vægt på trafiksikkerhed, herunder etablering af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer. Cykelstier tilstræbes etableret på alle strækninger. Hvor det ikke er muligt at etablere cykelstier uden meget store indgreb på privat ejendom, eller hvor det er uforholdsmæssigt dyrt, kan i stedet etableres kombinerede cykel- og gangstier eller evt. cykelbaner, idet der dog skal sikres en tydelig adskillelse mellem cykel- og biltrafikken. Fysisk fartdæmning i form af bump og lignende etableres kun i helt særlige tilfælde: Ved ekstraordinært behov for markering af konstaterede trafikfarlige strækninger og kryds med registrerede trafikuheld. Ved markante hastighedsskift fra åbne strækninger til 50 km/t på bystrækninger f.eks. i form af helle/byport, så trafikantens opmærksomhed skærpes, bl.a. ved skoleveje eller veje med bløde trafikanter. 12

13 Foranstaltningerne må ikke give anledning til øget trafik på de tilgrænsende trafikveje eller lokalveje Hastighedsbegrænsningen fastsættes som hovedregel til 50, 60, 70 eller 80 km/t I særlige tilfælde kan strækninger dog skiltes og udformes til et hastighedsniveau på 40 km/t. Særlige tilfælde vil være: Hvor en trafikvej løber lige forbi en skole, hvor der over en kortere periode ved morgenankomst og eftermiddagsafgang kan etableres elektronisk hastighedsbegrænsning, f.eks. 2x2 timer. På korte bystrækninger med mange handlende, kør og stop trafik, hvor mange parkerer kortvarigt, eller der er meget krydsning af vejen og konflikter mellem gående og kørende. På strækninger med mange sving, smalle veje og bløde trafikanter, hvor det ikke er muligt at etablere cykelsti/fortov. Lokalveje Lokalvejene omfatter alle øvrige veje i kommunen. De betjener de lokale områder og de enkelte boliger, erhvervsvirksomheder, institutioner og butikker. En afgørende forudsætning for at den foreslåede funktionelle klassificering af vejene i henholdsvis trafikveje og lokalveje kommer til at fungere efter hensigten, er at lokalvejene ikke benyttes af gennemfartstrafik, dvs. som trafikveje, og at det tilstræbes, at bilisterne både på trafikveje og på lokalveje afpasser hastigheden efter forholdene. Midler til reduktion af gennemfartstrafik og nedsættelse af hastigheder på lokalveje er nærmere beskrevet i afsnittet Virkemidler. På Lokalveje prioriteres trygheden højt, mens fremkommelighed har en lavere prioritet. Gående adskilles fra cyklende/kørende trafik, mens foranstaltninger på vejene sikrer lav hastighed og sikkert trafikmiljø. Lokalvejene inddeles i overordnede lokalveje og lokalveje. Overordnede lokalveje På Overordnede lokalveje skal der i højere grad tages hensyn til de bløde trafikanters behov for at kunne færdes sikkert i trafikken. Overholdelse af hastighedsgrænser, sikre krydsninger af færdselsbaner og tryghed frem for fremkommelighed prioriteres. Dog således, at der fortsat er en rimelig fremkommelighed og forudsigelighed i trafikafviklingen. 13

14 Hvad angår brugen af virkemidler til reduktion af gennemfartstrafik og nedsættelse af hastigheder på lokalveje fastsættes følgende retningslinjer: Fysisk fartdæmpning i form af bump og lignende kan i begrænset omfang etableres på strækninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer eller hvor det vurderes, at der er behov for en forebyggende trafiksikkerhedsfremmende indsats. Anvendelse af den forebyggende trafiksikkerhedsfremmende indsats kræver, at et eller flere af følgende forhold er til stede: Når der køres med for høj hastighed på en strækning i forhold til 85 % fraktilen, som er et udtryk for den hastighed, som 15 % af trafikanterne overskrider. Såfremt denne overstiger ca. 20 % af den tilladte hastighed, kan der etableres foranstaltninger. Når der er naturligt krydsende bløde trafikanter, f.eks. ved stiudmundinger og overgange. Ved T-kryds og 4-benede kryds, hvor det er naturligt med særlig agtpågivenhed og opmærksomhed med mange bløde trafikanter, skolevejstrafik eller ældretrafik (ved plejehjem mv.). Hvor der er behov for særlig opmærksomhed ved skift fra åbne strækninger til tæt bymæssig bebyggelse. Kriterier for vurdering af, om hastighederne er for høje på overordnede lokalveje Der kan etableres fysiske foranstaltninger på en overordnet lokalvej, når mere end 15 % af trafikanterne kører mere end 20 % over fartgrænsen. Det vil sige, at på en strækning, hvor den skiltede hastighed er 40 km/t, kan der etableres fysiske foranstaltninger, hvis 15 % af trafikanterne kører over 48 km/t. Ved en skiltet hastighed på 50 km/t, vil der kunne etableres fysiske foranstaltninger, hvis 15 % af trafikanterne kører over ca. 60 km/t. Fartdæmpning må ikke give anledning til øget trafik på de tilgrænsende lokalveje. På veje med bustrafik kræver udformningen accept fra Movia. Færdselslovens generelle hastighedsgrænse på 50 km/t opretholdes normalt, og evt. hastighedsdæmpende foranstaltninger udformes i overensstemmelse hermed til en anbefalet hastighed på 50 km/t. I de tilfælde, hvor der er et særligt behov for yderligere fartdæmpning kan overordnede lokalveje indgå i områder med enten zonevis hastighedsbegrænsning på 40 km/t eller zonevis skiltning af område med fartdæmpning, hvor de hastighedsdæmpende foranstaltninger udformes til en anbefalet hastighed på 40 km/t. 14

15 Trafikstier Lokalveje Skal tilgodese sikkerhed og tryghed for alle, men især de bløde trafikanter. Samtidig skal alle trafikantgrupper have god tilgængelighed til disse veje Trafiksanering af lokalveje bør som udgangspunkt ske områdevis, så det sikres, at trafikken ikke flyttes til andre veje i området Fysisk fartdæmpning i form af bump og lignende kan almindeligvis etableres svarende til en hastighed på ned til 40 km/t. I særlige tilfælde kan fysisk fartdæmpning etableres svarende til en hastighed på 30 km/t ( stilleveje ). I centerområder og på svagt trafikerede veje, bl.a. i forbindelse med skoler og institutioner, kan hastigheden sænkes yderligere, og vejene kan evt. udformes som gågade eller opholds- og legeområde Lokalveje kan indgå i områder med zonevis hastighedsbegrænsning på 40 eller evt. 30 km/t Kommunens stisystem skal tilgodese fodgængernes, cyklisternes og de handicappedes behov. Ved planlægning skal der blandt andet tages hensyn til: Sikkerhed og tryghed Tilgængelighed til skoler, institutioner, butikscentre, trafikterminaler, stoppesteder, sportsanlæg, rekreative områder mv. Fremkommelighed Direkte ruter Sammenhæng Overskuelighed Oplevelser Klimaforhold Belysning Afmærkning Vedligehold og snerydning Trafiksikkerheden er det vigtigste hensyn. De andre hensyn er imidlertid dels vigtige i sig selv, dels afgørende for om stinettet benyttes, og dermed for trafiksikkerheden. Som forklaring herpå kan nævnes, at det ikke hjælper meget, at trafiksikkerheden er høj på en sti, hvis anvendelse af stien indebærer en længere omvej, så de bløde trafikanter i stedet vælger den direkte rute ved at benytte en trafikeret vej uden stifaciliteter. Kommunens samlede stinet er sammensat af: På private fællesveje kan beboerønsker om trafiksanering imødekommes, såfremt en konkret vurdering peger herpå. I givet fald vil beboerne blive pålagt selv at forestå udførelse og finansiering af trafiksaneringen. Hovedstier, som primært har en overordnet trafikal funktion og omfatter: Cykelstier/cykelbaner langs veje Separate stier Stiruter ad lokalveje Sikrede krydsninger med vejnettet Lokalstier, som overvejende er mindre, separate stier i boligområder eller rekreative stier. Stiruteplan for Rudersdal Kommune kan ses her. Da trafikvejene i vid udstrækning udgør de mest direkte ruter til de vigtigste trafikmål, befærdes de fleste af mange cyklister og fodgængere. Hvor det ikke er muligt at anvise et overbevisende alternativ, bør trafikvejene derfor inddrages i hovedfærdselsnettet for de bløde trafikanter, og der bør anlægges stier langs med dem. 15

16 Stier langs veje kan udformes som almindelig cykelsti og fortov, delt sti, fællessti, dobbeltrettet cykelsti, dobbeltrettet fællessti, cykelbane eller cykelstrimmel. Separate stier eller stier i eget tracé kan udformes som adskilt cykelog gangsti, fællessti eller gangsti. Lokalveje, der indgår i stiruter, bør kun befærdes af relativt få og langsomtkørende biler. Hvis det af denne årsag er nødvendigt at anlægge fartdæmpende foranstaltninger, bør de udformes under særlig hensyntagen til cyklisterne. Krydsninger mellem stier og veje kan udformes som: Krydsninger ude af niveau (tunneler eller broer) Signalregulerede krydsninger Krydsninger med fartdæmpende foranstaltninger Fodgængerfelter Andre krydsninger, hvor vejtrafikken har vigepligt Stitilslutninger uden krydsningsfaciliteter. fodgængerfelt eller anden form for Krydsninger mellem veje og stier er kun i begrænset omfang angivet eksplicit på stiruteplanen. Rekreative stier Kommunen indeholder et stort antal rekreative stier af forskellig kvalitet. Ved rekreative stier forstås stier, der ikke bruges til pendling, men til fritid og rekreative oplevelser. Belægningen på stierne varierer, dog er der som udgangspunkt ikke fast belægning på dem. De rekreative stier kan fremgår af kommunens Stiruteplan, som kan ses her. 16

17 Målsætninger Med udgangspunkt i de tidligere udarbejdede målsætninger i Søllerød og Birkerød kommuner er der opstillet følgende målsætninger for den samlede Rudersdal Kommune. Trafiksikkerhed og tryghed Trafiksikkerhed og tryghed generelt Trafiksikkerheden skal forbedres for alle trafikantgrupper. Dette skal bl.a. ske gennem fortsættelse af et målrettet trafiksikkerhedsfremmende arbejde, hvor der lægges særligt vægt på sortpletforanstaltninger og præventive foranstaltninger samt forbedringer af de bløde trafikanters forhold, især på skoleveje. Trafiksikkerheden kan forbedres ved hjælp af fysiske foranstaltninger eller ved en ændring af trafikanternes adfærd (eksempelvis ved brug af kampagner). Trafiksikkerheden har altid højeste prioritet på alle vejklasser. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger defineres i denne sammenhæng som foranstaltninger mod faktuelle konstaterede uheld i kryds eller på strækninger, eller problemer i forhold til målelige forhold så som for høj hastighed, farlige sving mv. Trafikhandlingsplanen omfatter herudover forbedring af tryghed. Med tryghed er der tale om et subjektivt begreb, som det er vanskeligt at opgøre faktuelt. Tryghed opleves meget forskelligt afhængig af alder (barn/ældre) og sikkerhed i trafikken, og knytter sig derfor til parametre, der ikke er målelige. Uanset dette er tryghedsaspektet forsøgt sat i relation til fremkommelighed og færdsel i øvrigt på de forskellige vejklasser. I det videre arbejde for trafiksikkerheden lægger kommunen sig op af målet fra Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan, hvor målet er en 40 % reduktion i både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne i årene Da kommunen allerede i 2009 har nået målet, vil kommunen være ambitiøs ved at skærpe målet til 60 % reduktion i både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne i årene Dette kræver en reduktion i antallet af dræbte fra 1 i 2005 til 0 i 2015 og en reduktion i antallet af alvorligt tilskadekomne fra 14 i 2005 til 17

18 knapt 6 i 2015 og en reduktion i antallet af lettere tilskadekomne fra 22 i 2005 til knapt 9 i Det er kommunens mål, at der ikke sker trafikdrab pga. vejtekniske forhold. Cykel- og gangtrafik Kommunen har vedtaget en Handleplan for cyklister og fodgængere. Undersøgelser til grund for handleplanen viser at borgene i Rudersdal Kommune primært anvender cyklen til motion og fritidsaktiviteter. Rudersdal Kommune ønsker at fremme cykel- og gangtrafikken i kommunen og herved samtidig eventuelt erstatte en del af biltransporten. Dette gøres ved at forbedre forholdene for de bløde trafikanter i form af bedre trafiksikkerhed, oplevet tryghed samt fremkommelighed. Trafiksikkerhed og tryghed forbedres ved hjælp af de tidligere omtalte virkemidler. Fremkommeligheden forbedres blandt andet ved at tilbyde de bløde trafikanter et veludbygget stirutenet bestående af cykelstier langs veje, separate stier, stiruter langs lokalveje og sikrede krydsninger med vejnettet. Generelt bør stier med stor cykeltrafik anlægges med cykeltrafikken adskilt fra gangtrafikken, ved en kantsten, rabat eller ved markering i belægningen. En adskillelse mellem cykel- og gangtrafikken kan forbedre trygheden for mindre børn og ældre mennesker, idet disse trafikanter ofte giver udtryk for utryghed ved hurtigkørende cykler og knallerter. Barriereeffekt Kommunens målsætning er at reducere barriereeffekten på trafikveje, hvor det er muligt, afhængigt af facadeforhold og krydsningsbehov forsynes med foranstaltninger, som letter fodgængernes krydsning af vejen. Der kan eksempelvis anvendes fodgængerfelter eventuelt med signalregulering eller med midterheller som støttepunkt for krydsning af kørebanen i to tempi. 18

19 Fremkommelighed Rudersdal Kommune ønsker en god fremkommelighed for alle trafikantgrupper. Fremkommeligheden for cykel- og gangtrafikken er behandles i afsnittet Fremkommelighed for cyklister og fodgængere ovenfor. For biltrafikken gælder det generelt, at fremkommeligheden skal opleves som god, og at trafikken kan afvikles uden for mange unødige forstyrrelser. Forbedring af fremkommeligheden kan opnås gennem tilpasning og modernisering af kommunens signalanlæg. Etablering af overkørsler og tilslutning af nye veje kan kun ske såfremt fremkommeligheden og trafiksikkerheden ikke forringes. Tilgængelighed Kommunen lægger vægt på god tilgængelighed for alle, ikke mindst handicappede og ældre. I den forbindelse er der en række elementer, som kan indgå i forbedringen af tilgængeligheden for disse trafikanter. Det anbefales, at der er fast belægning i form af fliser eller asfalt i mindst en side af vejen. Jævne fortove og belægninger. Det anbefales at bruge fliser på fortove og gangbaner og bruge asfalt på stier. For så vidt muligt bør undgås ujævne brosten, kløvede chaussésten og lignende i gangbaner. Knopfliser til brug i opmærksomhedsfelter. Krydsning af vejen. Det er vigtigt at der findes fortovsramper, og at de har en bredde på min. 1,5 m og en hældning på max 10 %. Generelt bør fodgængerfelter etableres vinkelret på kantstenen, og brede veje deles med midterhelle. Hvilepladser. For gangbesværende trafikanter er det en stor hjælp, hvis der i vejnettet findes en række hvilepladser. Det kan være i form af almindelige bænke eller læskure med siddepladser ved busstoppesteder og terminaler. 19

20 Kollektiv trafik Kommunen vil sikre god adgang til den kollektive trafik. Nettet skal være overskueligt og pålideligt. Rudersdal betjenes af S-banen i vest og kystbanen i øst. Disse har i alt 4 stationer. Derudover banebetjenes kommunen af Nærum banen. Rudersdal har fra 2007 en ny styrket rolle i forhold til busbetjeningen som planlægges, finansieres og drives af kommunen. For at begrænse trafikkens miljøbelastning og trængsel ønsker Rudersdal Kommune at forbedre den kollektive trafik. Derfor har kommunen indgået en incitamentsaftale med Trafikselskabet Movia samt busoperatøren De blaa Omnibusser. Målet er en passagerstigning på 2 % pr. år. Visuelt miljø Mange forskellige faktorer kan være medvirkende til et dårligt visuelt miljø omkring vejene. Forbedringer vil derfor ofte kræve en bredtfavnende indsats med inddragelse af forskellige parter såsom kommune, beboere, grundejer- og erhvervsforeninger m.fl. Afhængig af konkrete forhold kan forbedringer af det visuelle miljø omfatte gaderummets inventar, gulv og facader. Kommunen kan generelt gennem sin kommune- og lokalplanlægning, byggesagsbehandling mv. fastlægge målsætninger og retningslinjer for omgivelsernes visuelle kvalitet. Støj Miljøministeriet har fastsat vejledende grænseværdier for støjniveauet ved boligfacader. Generelt betragtes støj over 55 db (A) som utilfredsstillende. Dette niveau svarer til, at normal samtale er mulig men, at en mindre del af beboerne vil føle sig generet. Støj over 65 db(a) angives af Miljøministeriet som uacceptabelt. Ved dette støjniveau er samtale besværlig, og hørehæmmede og ca. halvdelen af beboerne vil føle sig stærkt generet. 20

21 Rudersdal Kommune ønsker, at trafikstøjen i boligområder reduceres, så de vejledende grænseværdier i højere grad overholdes. Dette betyder, at især antallet af boliger, som har en støjbelastning på mere end 65 db(a), skal søges minimeret. Generelt skal trafikken på vejene planlægges, så der er acceptable støjforhold i boliger, på rekreative arealer og i andre byrum, hvor mennesker opholder sig. For at bidrage til opfyldelse af dette, bestræber kommunen sig blandt andet på i videst muligt omfang at anvende støjdæmpende belægningstyper. Det skal sikres, at vurdering af støjmæssige konsekvenser indgår i alle bygge- og anlægsopgaver i kommunen for at reducere det samlede antal af støjbelastede boliger. Miljø Det er Rudersdal Kommunes målsætning at forbedre miljøet ved at styrke anvendelsen af den kollektive trafik i kommunen med henblik på, at reducere det individuelle transportbehov. Gennem incitamentsordninger, optimeret ruteplanlægning og højt serviceniveau skal antallet af påstigninger i bussen øges med 10 % de næste 4 år. Kommunen ønsker et veludbygget busnet med kort afstand mellem stoppestederne og med gode stoppesteds- og standsningsforhold. Rudersdal Kommune vil gennem leasingaftaler og indkøb af biler og andet materiel fremme transportmidler med mindst mulig forbrug af energi og CO2 udledning. 21

22 Indsatsområder Trafiksikkerhed og tryghed Generelt skal trafiksikkerheden for alle trafikanttyper forbedres. Dette gøres gennem et målrettet og kvalificeret arbejde for at fremme trafiksikkerheden. Der arbejdes videre med at indarbejde trafiksikkerhed i alle vejprojekter, store såvel som små, således at opgaveløsningerne bliver i overensstemmelse med de trafiksikkerhedsmæssigt bedste løsninger. Det vil bl.a. ske ved at foretage trafiksikkerhedsrevision på relevante projekter. Trafiksikkerhedsrevision er en metode til systematisk kvalitetssikring af vej- og trafikprojekter og er en nyttig og lønsom aktivitet. Der fokuseres specielt på forbedring af trafiksikkerhed på kommunens skoleveje og på forbedring af de bløde trafikanters forhold. Trafiksikkerheden har altid højeste prioritet på alle vejklasser. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger defineres i denne sammenhæng som foranstaltninger med faktuelle konstaterede uheld i kryds eller på strækninger, eller problemer i forhold til målelige forhold så som for høj hastighed, farlige sving mv. Der udarbejdes årligt en uheldsanalyse, som danner baggrund for udpegning af indsatsområder i kommunen. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, HVU, skaber bedre viden om de alvorligste trafikulykker i Danmark. Denne viden anvendes, hvor det er muligt, i kommunens arbejde for at nedbringe trafikulykkerne. Her skal nævnes nogle vigtige resultater fra de gennemførte temaundersøgelser. Ulykker med højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister. Lastbilchaufførerne har en vanskelig opgave, når de skal sikre sig, at der er fri bane til at svinge. Førerhusene er nemlig bygget og indrettet forkert, så udsynet er unødvendigt begrænset. I alle de undersøgte ulykker havde chaufføren dog haft mulighed for at se cyklisten. Rigtigt placerede spejle, ændret krydsudformning, orienteringsstop før svingning og større opmærksomhed fra begge parter vil hjælpe meget. Krydsulykker mellem cykler og biler. Både cyklister og bilister skal lære at se sig bedre for også der hvor der ikke plejer at være trafikanter. Samtidig skal især kryds indrettes, så de er enkle at orientere sig i. 22

23 Vejdirektoratet anbefaler følgende tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerede kryds: Tilstrækkelig sigt bagud. Ingen rabat mellem cyklister og bilister. Tilbagetrukket stopstreg for bilister. Afkortet cykelsti. Konfliktfrit signal. Tryghed Kommunen ønsker et højt niveau af oplevet tryghed ved færdsel på såvel vej- som stinettet, ikke mindst for kommunens skolebørn og ældre. Trafiksikkerhed og tryghed er ikke det samme. Trafiksikkerheden relateres som oftest til en lav statistisk risiko for uheld, mens trygheden er et udtryk for den enkelte trafikants oplevelse af risikoen for at blive involveret i et uheld. Visse trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, som statistisk har vist sig at nedsætte uheldsantallet, f.eks. afkortede cykelstier før et kryds, vil ofte af cyklisterne opleves som utrygge. Omvendt kan der være tryghedsskabende foranstaltninger, f.eks. signalregulering af et fritliggende fodgængerfelt (som ofte ønskes af forældre og skoleelever), der direkte kan resultere i flere uheld som følge af bagendekollisioner (biler der på et sent tidspunkt bremser før signalet) eller rødkørsler, hvor bilisterne ikke respekterer signalanlægget. Ofte er lokaliteter hvor trafikanter føler sig meget utrygge ikke nødvendigvis belastet af mange uheld, idet trafikanterne her udviser større forsigtighed, og derved undgår at der sker ulykker. Det er derfor vigtigt nøje at afveje såvel de trafiksikkerhedsmæssige som de tryghedsmæssige konsekvenser ved reguleringer og ombygninger af vej- og stinettet Cykel- og gangtrafik Kommunens indsatsområder for cyklister og fodgængere fremgår herunder. Stiplan Parkering og servicefaciliteter Skoleveje i lokalområder Kombination af cykel- og gang med kollektiv trafik 23

24 Drift og vedligehold Rekreative stioplevelse Samarbejde, dialog og information En nærmere beskrivelse af indsatsområderne kan læses i Handleplan for cyklister og fodgængere. Kommunen har fået udarbejdet en dybdeanalyse af cyklistuheld. Det fremgår af analysen at særligt mænd mellem 35 og 54 år skiller sig ud i statistikken ligesom svingende trafik er en primær årsag til uheld. Tallene fremgår af figur 3 og 4. Figur 3. Alder og køn i cyklistuheld i Rudersdal Kommune i perioden Figur 4. Hovedsituation for cyklistuheld i Rudersdal Kommune i perioden Søjlerne er summen af registrerede cyklistuheld i 5-års perioden. Nummereringen på x-aksen er forklaret til venstre for diagrammet. 24

25 Barriereeffekt Barriereeffekten er et udtryk for, hvor svært det er at krydse et større trafikanlæg. Den giver sig ikke blot udtryk i en oplevet virkning hos dem, der krydser anlægget, i form af utryghed og lang passagetid, men også i et undertrykt krydsningsbehov hos mennesker, der gerne ville krydse trafikanlægget. Kommunen ønsker at fokusere på at reducere den oplevede utryghed ved krydsning af og færdsel langs vejene. Herunder lægges særligt vægt på forbedringer langs kommunens skoleveje. Fremkommelighed Kommunens indsatsområder for at opretholde eller forbedre fremkommeligheden på kommunens veje er: At tilpasse hastighedsbegrænsning efter de givne forhold i samarbejde med politiet At sikre en grundig vurdering af påvirkningen af fremkommeligheden i forbindelse med etablering eller flytning af overkørsler til kommunens veje At sikre en tilstrækkelig kapacitet i og overvågning af de signalregulerede kryds Etablering af ITS (Intelligente Trafik Systemer) Løbende vedligeholdelse af kommunens veje At sikre korrekt skiltning og vejafmærkning både under permanente forhold og under vejarbejde og ved arrangementer Som udgangspunkt at overholde vejreglerne ved ændringer eller nye vejbygninger Sikre en fornuftig trafikafvikling i forbindelse med udvidelsen af M14 Tilgængelighed For at forbedre tilgængeligheden for kommunens handicappede og ældre borgere er der foretaget en tilgængelighedsanalyse. Ifølge analysen af tilgængeligheden i samtlige signalanlæg i kommunen er der mulighed for en række forbedringer, som vil forsøges opnået gennem de almindelige driftsforbedringer. Endvidere vil samtlige større ombygninger og nyanlæg gennemgå en tilgængelighedsrevision. 25

26 Kollektiv trafik Midlerne til at nå målet er forbedring af: Infrastrukturen (busfremkommelighed) Stoppestedsforhold Informationer til passagerne ved hjælp af dynamiske tavler der viser bussernes afgangstider Markedsføring og events Forvaltningen har ansøgt og fået bevilget støtte via statens puljer til fremme af den kollektive trafik. Det drejer sig om følgende projekter: Busfremkommelighed i krydset Kongevejen/Øverødvej Projektforslag for ombygning af Holte Stationsforplads Anlægsprojekt for ombygning af Holte Stationsforplads Visuelt miljø Kommunen lægger vægt på det visuelle miljø i form af smukke gaderum og en god harmoni mellem vejenes udformning, funktion og omgivelser. Byrummene ønskes derfor indrettet med æstetisk vejudstyr i form af læskure, bænke mv. Beplantning er ofte et vigtigt virkemiddel til opnåelse af visuelt smukke omgivelser, og der tilstræbes en sammenhængende brug af beplantningstyper i kommunen. En anden vigtig faktor i det visuelle miljø er vejvisning i form af skilte og afmærkning. Arbejdet for at forbedre det visuelle miljø skal ske på tværs af mange af de andre indsatsområder. Derfor er der behov for at sikre, at det visuelle miljø bliver inddraget i alle projekter. Det er derfor vigtigt at der arbejdes tværfagligt med projekterne. Der er netop udarbejdet en Park- og Naturpolitik, hvor Rudersdal Kommune sætter som mål at skabe smukke og grønne vejplantninger langs trafikveje. Træer og bevoksning er med til at give hver vej sin identitet. 26

27 Støj Generelt skal trafikken på vejene planlægges, så der er acceptable støjforhold i boliger, rekreative arealer og andre byrum, hvor mennesker opholder sig. Trafikstøj bør som udgangspunkt dæmpes ved kilden, det vil sige ved køretøjet eller vejen. Hvor det ikke er muligt, kan der i stedet etableres støjdæmpning ved modtageren. Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger medfører en reduktion i støjniveauet. Derudover kan støjbelastningen dæmpes ved et fald i antallet af tunge køretøjer, ligesom trafikken kan omfordeles til strækninger med færre boliger. For at reducere trafikstøjen bestræber kommunen sig på i videst muligt omfang at anvende støjdæmpende belægningstyper inden for byområder. Miljø Luftforurening Kommunen arbejder generelt for bæredygtig udvikling og derved et ønske om, at emissionen af sundhedsskadelige stoffer fra trafikken reduceres. Udledningen af luftforurening fra trafikken er i høj grad relateret til køretøjers specifikke parametre såsom katalysator, partikelfilter og brændstoftype. Dette er uden for kommunens ansvarsområde, så derfor kan trafikanterne kun opfordres til at tænke bæredygtigt i deres valg af transportmiddel. I samme forbindelse bør det overvejes at formulere en politik for kommunens kørsel. Energiforbrug og CO 2 -udslip Energiforbruget og CO2-udslippet fra vejtransporten bør så vidt muligt begrænses. Dette kan blandt andet gøres ved at påvirke trafikanternes transportmiddelvalg, eksempelvis ved overflytning af individuel biltrafik til kollektiv trafik eller samkørsel. Energiforbruget og CO2-udslippet er afhængigt af køremønsteret, idet de stiger i takt med stigende hastighed. På baggrund heraf samt ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt aspekt er kommunen opmærksom på vigtigheden af at hastighedsgrænserne overholdes. 27

28 Virkemidler I det følgende er nævnt et udsnit af eksempler på trafiksikkerhedsfremmende virkemidler, som kan anvendes på de forskellige vejtyper. Valg af løsning vil altid være en individuel vurdering i forhold til det konkrete behov, vejenes udformning, omgivelser mv. Der sker desuden en stadig udvikling af virkemidler/foranstaltninger, som kan udbygge listen udover de i dag kendte metoder: Overordnede trafikveje Skiltning generelt Særlig afmærkning på kørebaner Belægningsskift Profilerede kantbaner Fartvisere Variable tavler Rundkørsler Signalregulering Kanalisering Cykelfelter i kryds Bredt midterareal, hhv. heller mellem kørespor Cykelstier adskilt fra kørebane Niveaufrie stikrydsninger Trafikveje Virkemidler som nævnt under overordnede trafikveje samt: Hastigheds- og opmærksomheds porte på udvalgte strækninger og punkter 2-sporede indsnævringer over strækninger Forsætninger af kørebaner evt. med heller Minirundkørsler Cykelstier adskilt fra kørebane, dog cykelbaner, hvor cykelstier ikke er mulige Overordnede lokalveje Som trafikveje samt: Hævede flader i kryds og ved særlige krydsningspunkter Overkørbar midtervulst Regelmæssige trafiksikre krydsningspunkter ved midterheller Forvarslinger af særlige strækninger 28

29 Lokalveje Som overordnede lokalveje samt: Bump Hastighedszoner med særlige foranstaltninger Indsnævring til 1 kørebane med gensidig vigepligt Stilleveje Opholds- og legeområde Gågade Hastighedszoner Hastighedszoner kan anvendes i et afgrænset lokaltrafikområde, indenfor hvilket der kan etableres en hastighedsskiltning ved indkørsel i zonen, typisk 40 km/t, samt særlige foranstaltninger, der afmærker zonen og sikrer den angivne hastighed i zonen. Ved etablering af hastighedszoner skal overholdelse af hastigheden dokumenteres efter 1 år, og overholdes denne ikke, er myndigheden forpligtet til at etablere supplerende foranstaltninger, der sikrer den skiltede hastighed. Hastighedszonerne er vanskelige at etablere, idet politiet er meget tilbageholdende med godkendelse. Det kræver, at det er tydeligt for enhver, at der ikke kan køres hurtigere end der er angivet for hastighedszonen. Udover de ovenfor nævnte fysiske foranstaltninger kan kampagner medvirke til forbedring af trafiksikkerheden. Dette kan være i form af de mere traditionelle skolestartkampagner, samt kampagner for eksempelvis brug af sikkerhedssele eller mod høje hastigheder. Tryghed En af de vigtigste faktorer, der spiller ind ved oplevet utryghed, er høje hastigheder. En nedsættelse af hastigheden på eksempelvis lokalvejene vil derfor i de fleste tilfælde betyde en forbedring af trygheden på disse veje. I andre tilfælde kan den oplevede utryghed skyldes dårlig oversigt pga. manglende beskæring af træer og buske, huller i kørebanen eller mørke tunneller på grund af manglende belysning. Et uoverskueligt og komplekst trafikbillede kan også forårsage utryghed. Generelt forventes utrygheden at falde, hvis vejens vedligeholdelsesstandard højnes. 29

30 Der findes en række trafikale virkemidler, som har en positiv effekt på den oplevede tryghed. Dette drejer sig om eksempelvis: Hastighedsdæmpende foranstaltninger og krydsningsanlæg på strækninger med særlige krydsningsbarrierer Separering af trafikantgrupper (ved hjælp af cykel- gangarealer) på steder med konflikter mellem hårde og bløde trafikanter Gennemførsel af kampagner for bedre trafiksikkerhed Etablering af sammenhængende cykel- og gangstinet på de mest brugte skolevejsruter Forbedring af mulighederne for afsætning og optagning af passagerer ved skoler, herunder stopforbud 30

31 Handlingsplan for Fra 2012 og fremover er handlingsplanen ikke fastlagt. Der vil i stedet hele tiden blive vurderet i forhold til den aktuelle situation og på grundlag af trafikuheld. Der foretages en årlig prioritering på baggrund af kortlægning og uheldsanalyse af trafikuheld i den seneste 5 års periode. Der er udarbejdet en række uprioriterede forslag i Trafikplan for Birkerød by og Handleplan for cyklister og fodgængere. Trafikplan for Birkerød by lægger op til følgende anlægsinvesteringer. Projekter primært rettet mod bilister Ombygning af eksisterende hastighedsdæmpere på Bregnerødvej- Kajerødvej Ombygning af eksisterende hastighedsdæmpere på Mosevangen Ombygning af krydset Birkerød Parkvej/Bistrupvej (forlængelse af svingbane) Ombygning af krydset Birkerød Parkvej/Bregnerødvej (etablering af ALTERNATIV 1 ALTERNATIV 2 (DOBBELTRETTET STI) ( ENKELTRETTEDE STIER) 0,8 mio. kr. 0,8 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,8 mio. kr. 0,8 mio. kr. 2,0 mio. kr. 2,0 mio. kr. svingbane) Regulering af signalsætning i kryds 1,0 mio. kr. 1,0 mio. kr. I alt - Vejprojekter 4,8 mio. kr. 4,8 mio. kr. Cykelsti fra eksisterende cykelsti på Cykelsti langs Ludvig Jensensvej fra 1,0 mio. kr. 1,0 mio. kr. Ludvig Jensensvej langs Tornevangsvej og Stationsvej frem til Tornevangsvej til eksisterende sti Sikker stikrydsning ved 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. Rolighedsvej Tornevangsvej/Ludvig Jensensvej Sikker stikrydsning ved 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. Tornevangsvej/Henrik Thomsensvej Ombygning af krydset 2,2 mio. kr. 2,2 mio. kr. Kajerødvej/Tornevangsvej (etablering af svingbaner) Dobbeltrettet sti langs Tornevangsvej- Stationsvej 4,5 mio. kr. Enkeltrettede stier langs Tornevangsvej 3,5 mio.kr. og Stationsvej I alt 8,7 mio. kr. 7,7 mio. kr. Øvrige stiprojekter Etablering af ny stibro over banen ved 3,0 mio. kr. 3,0 mio. kr. Kajerødvej I alt - Stiprojekter 11,7 mio. kr. 10,7 mio. kr. Arealerhvervelse 5,5 mio. kr. 5,5 mio. kr. Total Vej og stiprojekter 22,0 mio. kr. 21,0 mio. kr. 31

32 32 Forslag til investeringer i Handleplan for cyklister og fodgængere ser ud som følger:

33 Forvaltningen indstiller årligt hvilke projekter der ønskes gennemført det efterfølgende år. 33

Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan

Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan Trafikhandlingsplan 2007-2011 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 3 2 FORSLAG TIL TRAFIKHANDLINGSPLAN 5 2.1 Målsætninger 5 2.1.1 Trafiksikkerhed 5 2.1.2 Tryghed 6 2.1.3 Barriereeffekt 6

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Trafikhandlingsplan

Trafikhandlingsplan Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag B: Virkemiddelkatalog 01 FORORD Denne vejledning indeholder det virkemiddelkatalog, som Bornholms Regionskommune har besluttet at udarbejde i tillæg til Trafikplan

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN

TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN 2016-2020 Indholdsfortegnelse FORORD 2 PLANENS INDHOLD 3 STATUS FOR PLAN 2011-2015 4 KAMPAGNER 6 UDPEGNING AF PROBLEM STEDER 7 MÅLSÆTNINGER 11 INDSATSOMRÅDER 13 NETVÆRK

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 270793 Brevid. 2452081 Ref. BIRD Dir. tlf. 4631 3733 Birthedj@roskilde.dk Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 15. december 2016 Med baggrund i Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev. Veje og Grønne Områder Sagsnr. 291111 Brevid. 2589079 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg 7. august 2017 I notatet gennemgås forslaget

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Notat Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger

Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger Udmyntning af midler under handlingsplanen for fodgængere og cyklister prioritering mellem fire strækninger 15. april 2016 Teknik og Miljø Vej Tlf. 46 11 23 04 KITK@rudersdal.dk Sagsnr.: 2016-686 På Miljø-

Læs mere

Trafiksikkerhedsprojekter 2015

Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Vej og park har i nærværende notat nærmere beskrevet projekterne til forbedring af trafikforholdene på de kommunale veje. Der er medtaget projekter fra Vej- og Trafikplan

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Til Dokumenttype Dokumentation Dato September 2011 HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Revision 1 Dato 2011-09-16 Udarbejdet af MCN, RAHH, HDJ Kontrolleret

Læs mere

UDKAST. Rudersdal Kommune

UDKAST. Rudersdal Kommune UDKAST Rudersdal Kommune Birkerød Bymidte Vurdering af ændringer på vejnettet NOTAT REV. 1 22. august 2014 JVL/uvh 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Skiltning og P-ring rundt om Birkerød

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

Trafikplan - Toftlund

Trafikplan - Toftlund Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik

Læs mere

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød)

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød) Grundejerforeningen Lille Eskemosegaard v. Christina Dahl Christiansen Herman Bangs Vej 32 3460 Birkerød Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3643 F: +45 4576 7640

Læs mere

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik

Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik NOTAT Trafikdage 2008 Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik Email: marwas@tmf.kk.dk 11-08-2008 Sagsnr. 2008-26709 Dokumentnr. 2008-422994 Ny vejnetsplan for Københavns Kommune

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling. HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed, skoleveje.

I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed, skoleveje. Notat 1. marts 2017 Sagsbeh.: PR J.nr.: 05.13.00-P20-4-15 Vej, Park og Miljø Anvendelse af trafiksikkerhedspuljen for 2017 I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed,

Læs mere