Omkostningsgodtgørelse for udgifter til udarbejdelse af skatteregnskab. 17. juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostningsgodtgørelse for udgifter til udarbejdelse af skatteregnskab. 17. juni 2013"

Transkript

1 Omkostningsgodtgørelse for udgifter til udarbejdelse af skatteregnskab En skatterådgiver søgte SKAT om omkostningsgodtgørelse for udgifterne til skatterådgiverens bistand til en skatteyder i forbindelse med en landsskatteretssag. SKAT godkendte imidlertid kun en del af udgifterne som godtgørelsesberettigede, da en del af det arbejde, der søgtes omkostningsgodtgørelse for, burde have været udført i forbindelse med udarbejdelse af skatteyderens selvangivelse. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med den begrundelse, at en udgift ikke kan anses for godtgørelsesberettiget, hvis der er adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter Landsskatterettens opfattelse ville skatteyderen have været berettiget til at fradrage en del af udgifterne til skatterådgiveren på det tidspunkt, udarbejdelsen af regnskabet mv. for det pågældende indkomstår var sket. 17. juni 2013 Almindelige emner 1.2 Forvaltningsret 12.2 Skatter 7.9 Efter at have undersøgt sagen fandt ombudsmanden anledning til at komme med nogle bemærkninger om Landsskatterettens begrundelse for afgørelsen. Efter en gennemgang af bl.a. forarbejderne til reglerne om omkostningsgodtgørelse mente ombudsmanden dog ikke at have grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten var nået frem til, at skatteyderen kun kunne få omkostningsgodtgørelse for en del af sine udgifter til skatterådgiveren. (Sag nr. 12/00331) Ved en afgørelse af 15. marts 2010 traf SKAT afgørelse om, at en skatteyder, A s, ansøgning om omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens 52 på 50 % af kr., inklusive moms, alene skulle efterkommes med et skønsmæssigt beløb svarende til 50 % af halvdelen af det ansøgte beløb. Den 13. juli 2011 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Herefter klagede A s partsrepræsentant, B, på vegne af A til ombudsmanden over Landsskatterettens afgørelse.

2 Ombudsmandens udtalelse 1. Afgrænsning af min undersøgelse Ved min gennemgang af sagen har jeg valgt at koncentrere mig om følgende spørgsmål: Først undersøger jeg i afsnit 3 Landsskatterettens begrundelse for dens afgørelse af 13. juli Dernæst undersøger jeg på baggrund af (B) s klage til mig, om Landsskatteretten havde hjemmel til at undtage udgifterne til udarbejdelse af årsregnskab for omkostningsgodtgørelse. Dette spørgsmål behandles nedenfor i afsnit 4 og 5. Til støtte for sin klage til mig har (B) henvist til indførelsen af reglen i 54, stk. 1, nr. 4 (tidligere skattestyrelseslovens 33 C, stk. 1, nr. 4) og Vestre Landsrets afgørelse gengivet i SKM VLR. Jeg behandler derfor i afsnit 6 og 7 kort disse spørgsmål i forhold til (A) s ansøgning om omkostningsgodtgørelse. Da (B) ikke i sin klage til mig har omtalt SKATs skøn over udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med udarbejdelsen af lageropgørelserne, har jeg ikke taget stilling hertil. Jeg henviser i den forbindelse endvidere til, at en endelig rubricering af de udgifter, som (A) søgte om omkostningsgodtgørelse for, efter min opfattelse vil kræve en vurdering af mere regnskabs- eller revisionskyndig karakter. Ifølge reglerne for ombudsmandens arbejde kan jeg kun i begrænset omfang tage stilling til afgørelser, der helt eller delvis bygger på en særlig fagkyndig viden. Det skyldes, at jeg som ombudsmand ikke har den fagkundskab, som er nødvendig for at kontrollere, om myndighedernes fagkyndige vurderinger er rigtige. 2. De centrale regler i sagen 6, stk. 1, litra a, i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst og formueskat til staten (statsskatteloven) har følgende ordlyd: 6 Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage: 2/23

3 a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger; Den formulering af ligningslovens 7 Q, stk. 3, der var relevant på tidspunktet for afgørelsen af (A) s omkostningsgodtgørelsessag, fremgik af lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009 og havde følgende ordlyd: 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: Stk. 3. Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt kan udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglerne om omkostningsgodtgørelse fremgår af kapitel 19 i skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011), hvoraf følgende bl.a. fremgår: 52. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i 54 i de sager, der er nævnt i 55. ( ) 54. Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt: 1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede. 2) Retsafgifter bortset fra beløbet til Landsskatteretten som nævnt i 42 a. 3) Udgifter til syn og skøn. 4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens 3 B. 5) Pålagte sagsomkostninger. 6) Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klageeller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene. 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde: 1) Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten. 3/23

4 3. Landsskatterettens begrundelse Landsskatteretten har begrundet sin afgørelse af 13. juli 2011 med, at udgifter til sagkyndig bistand i klagesager ikke kan anses for godtgørelsesberettigede, hvis der er adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I den sammenhæng har Landsskatteretten henvist til SKM LSR. I denne sag nåede Landsskatteretten frem til, at udgifter, som vedrørte udarbejdelse af regnskab og selvangivelse, ikke berettigede til omkostningsdækning, når udgifter burde have været afholdt ved den forudgående regnskabsføring og selvangivelse. I den pågældende sag havde skatteyderen ikke udarbejdet regnskab og selvangivelse, da skatteyderen var af den opfattelse, at han ikke var skattepligtig til Danmark. I SKM LSR har Landsskatteretten bl.a. skrevet følgende: Det er imidlertid ikke alle udgifter afholdt til sagkyndig bistand, der kan anses for godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens 54, stk. 1, nr. 1. Omkostningsdækningsordningen (i dag omkostningsgodtgørelsesordningen) blev indført i 1984 ved lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Den historiske baggrund for indførelsen af omkostningsdækningsordningen var afskaffelsen af skattefradragsretten/den driftsbegrundede fradragsret for procesomkostninger i skattesager, jf. afsnit 6.1 i skatteministeriets redegørelse om omkostningsdækningsordningen, februar Omkostningsdækningsordningen blev således indført for at kompensere for den afskaffede fradragsret for udgiften til sagkyndig bistand i skattesager. Det overordnede grundlag for omkostningsdækningsordningen og i dag omkostningsgodtgørelsesordningen er således, at der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i klagesager, der ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skatteforvaltningslovens 54, stk. 1, nr. 1, må derfor fortolkes således, at udgifter til sagkyndig bistand i klagesager ikke anses for godtgørelsesberettigede, såfremt der er adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 4/23

5 Udgiften til udarbejdelse af et selskabs regnskab og opstilling af årsregnskab kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, uanset om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selvom selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet, jf. SKM HR og Ligningsvejledningen for , afsnit E.B.5.2. Selskabet ville således have været berettiget til at fradrage den omhandlede udgift til selskabets repræsentant på kr. på det tidspunkt, hvor udarbejdelsen af regnskab m.v. for de enkelte indkomstår skulle være sket. Udgiften til selskabets repræsentant kan derfor ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at opgørelsen af den skattepligtige indkomst var motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Landsskatteretten har benyttet en tilsvarende argumentation i afgørelsen gengivet i SKM LSR. Der er ikke tvivl om, at der historisk har været en nøje sammenhæng mellem muligheden for at få omkostningsdækning og muligheden for at fradrage de tilsvarende udgifter ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Således har det siden indførelsen af omkostningsgodtgørelsesreglerne været hensigten, at der ikke både skulle kunne ydes omkostningsgodtgørelse og fradrag for den samme udgift. Se eksempelvis i den forbindelse Kurt Siggaard mfl., Skatteretten 4, 5. udgave (2009), s. 233 ff., Kristian Nørskov Stidsen, Søren Aagaard & Marie Skjelbo Nielsen, Omkostningsgodtgørelse i skattesager, 3. udgave (2010), s. 11 ff., og betænkning nr. 1382/2000, s. 31 ff., for en gennemgang af historien bag reglerne om fradrag for udgifter til sagkyndig bistand og deres sammenhæng med omkostningsgodtgørelsesreglerne. Efter min opfattelse kan sammenhængen mellem bestemmelserne om fradragsret og omkostningsgodtgørelse imidlertid mest korrekt beskrives således, at hovedreglen ifølge statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, er, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ske fradrag af driftsomkostninger. Som en udtrykkelig undtagelse til denne bestemmelse fastslog den dagældende ligningslovs 7 Q, stk. 3, at der ikke kunne ske fradrag for udgifter til bistand i skattesager, og at udgifter, der i øvrigt var omkostningsgodtgørelsesberettigede, ikke kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved afgørelsen af, om en udgift var omfattet af den dagældende ligningslovs 7 Q, stk. 3, skal det derfor vurderes, om udgiften vedrørte bistand i en skat- 5/23

6 tesag, eller om der var tale om en udgift til sagkyndig bistand mv. som defineret i skatteforvaltningslovens 54 i en sag, der var omfattet af skatteforvaltningslovens 55. Hvis dette var tilfældet, ville der ikke være fradragsret efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Efter min opfattelse følger det af ovenstående, at det vil have karakter af en cirkelslutning at begrunde en nægtelse af at yde omkostningsgodtgørelse for en udgift med henvisning til, at den pågældende udgift var fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Vurderingen af, om en given udgift er omfattet af reglerne om fradragsret eller af reglerne om omkostningsgodtgørelse, må således efter min opfattelse bero på en selvstændig fortolkning af, om udgiften er omfattet af begrebet driftsomkostninger, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, bistand i skattesager, jf. den tidligere gældende ligningslovs 7 Q, stk. 3, eller sagkyndig bistand mv. i en klagesag som defineret i skatteforvaltningslovens 54 og 55. I sin udtalelse til mig af 29. marts 2012 henviser Skatteministeriet ikke til SKM LSR eller SKM LSR, og jeg forstår bl.a. på den baggrund ministeriets udtalelse således, at ministeriet overvejende er enig i ovenstående opfattelse af sammenhængen mellem bestemmelserne om fradragsret og omkostningsgodtgørelse. 4. (B) s argumentation Det fremgår af (B) s klage til mig af 28. juli 2011, at det efter (B) s opfattelse ikke er arten af udgiften eller den til grund herfor liggende rådgivning mv., der er afgørende ved vurderingen af, om en udgift er godtgørelsesberettiget. Det afgørende er derimod efter (B) s opfattelse, om det arbejde, der ligger til grund for omkostningsgodtgørelsesanmodningen, er påbegyndt efter, at skattesagen startede (og er udført i forbindelse med klagen til Landsskatteretten, må jeg forstå). Denne argumentation rejser dels spørgsmålet om, hvorvidt Landsskatteretten generelt havde hjemmel til alene at yde omkostningsgodtgørelse for en del af de afholdte udgifter, og afhængigt af svaret på dette spørgsmål om Landsskatteretten havde hjemmel til konkret at undtage udgifterne til udarbejdelse af årsregnskab fra omkostningsgodtgørelse. Dette vil jeg behandle i det følgende. 6/23

7 5. Havde Landsskatteretten hjemmel til at undtage udgifterne til udarbejdelse af årsregnskab for omkostningsgodtgørelse? Det fremgår af sagen, at samtlige udgifter, som (A) har søgt om omkostningsgodtgørelse af, vedrører sagkyndig bistand, som er ydet i forbindelse med, at de materielle spørgsmål blev påklaget til Landsskatteretten. Umiddelbart er udgifterne derfor omfattet af godtgørelsesreglerne. Både SKAT og Landsskatteretten har da også anerkendt en del af de ansøgte udgifter som godtgørelsesberettiget. Andelen af godtgørelsesberettigede udgifter er skønsmæssigt opgjort til 50 % af det ansøgte. Spørgsmålet er derfor som nævnt, om Landsskatteretten generelt havde hjemmel til at undtage nogle af de udgifter, som (A) skulle betale eller havde betalt i forbindelse med sagen for Landsskatteretten. Som det fremgår ovenfor, er dette spørgsmål ikke direkte reguleret i ordlyden af skatteforvaltningslovens 52, 54 eller 55, men Landsskatterettens opfattelse har efter min mening støtte i forarbejderne og i praksis, herunder retspraksis. Det fremgår således af forarbejderne til 54 i skatteforvaltningsloven, at bestemmelsen bortset fra enkelte ændringer, der ikke er relevante i denne sammenhæng er en videreførelse af den tidligere gældende 33 B i skattestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 276 af 12. april 1997). Af forarbejderne til den tidligere gældende 33 B i skattestyrelsesloven (Lovforslag nr. L 121 af 11. december 1996 til lov om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven, statsskatteloven og kildeskatteloven samt ophævelse af lov om bindende forhåndsbesked og omkostningsdækningsloven (Omkostningsdækning i skatteankenævnssager, udvidet adgang til bindende forhåndsbesked og sammenskrivning af skatteproceslove)), Folketingstidende , lovforslagets bemærkninger til 1, nr. 8, 11. afsnit, fremgik bl.a. følgende: Indgår der i en skattesag spørgsmål, der ikke er omfattet af tilskudsordningen, skal der foretages en opdeling af de afholdte udgifter på de tilskudsberettigede og de ikke tilskudsberettigede udgifter. Som det fremgår, er det således forudsat i forarbejderne, at der i en skattesag, hvor der i øvrigt er mulighed for omkostningsgodtgørelse, kan indgå spørgsmål, hvor udgifterne til behandlingen af de pågældende spørgsmål ikke er godtgørelsesberettigede. Denne forudsætning er ikke fraveget ved de senere ændringer af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Se i den forbindelse 7/23

8 tillige Kristian Nørskov Stidsen, Søren Aagaard & Marie Skjelbo Nielsen, Omkostningsgodtgørelse i skattesager, 3. udgave (2010), s Jeg mener på den baggrund ikke, at jeg har grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten ved sin afgørelse af 13. juli 2011 har lagt til grund, at der generelt var hjemmel til alene at yde omkostningsgodtgørelse af en del af det beløb, som (A) var blevet opkrævet for bistand i forbindelse med sagen for Landsskatteretten. Spørgsmålet er herefter, om det var berettiget, at Landsskatteretten konkret undtog udgifterne til udarbejdelse af årsregnskabet for omkostningsgodtgørelse. Den del af rådgiverudgifterne, som Landsskatteretten ikke anså for berettiget til omkostningsgodtgørelse, vedrører udarbejdelse af lagerlister/lagerspecifikationer, herunder opgørelse af driftsmiddelsaldo og afskrivningsgrundlag. Efter Landsskatterettens opfattelse vedrører disse udgifter udarbejdelsen af årsregnskabet for (C) I/S, og de berettiger derfor ikke til omkostningsgodtgørelse, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen. Spørgsmålet om, hvorvidt udgifter, der burde have været afholdt i forbindelse med udarbejdelse af en selvangivelse, kan undtages fra omkostningsgodtgørelse, er heller ikke direkte reguleret i ordlyden af skatteforvaltningslovens 52 og 54. Folketinget har dog indirekte taget stilling til spørgsmålet i forbindelse med vedtagelsen af 7 Q, stk. 2, i den tidligere gældende ligningslov (lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 af lov om påligning af indkomstskat til staten). Det er denne bestemmelse, der siden blev til ligningslovens 7 Q, stk. 3. I forarbejderne til denne bestemmelse (Lovforslag nr. L 121 af 11. december 1996 til lov om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven, statsskatteloven og kildeskatteloven samt ophævelse af lov om bindende forhåndsbesked og omkostningsdækningsloven (Omkostningsdækning i skatteankenævnssager, udvidet adgang til bindende forhåndsbesked og sammenskrivning af skatteproceslove)), Folketingstidende , lovforslagets bemærkninger til 2, fremgik bl.a. følgende: Forslaget til 7 Q, stk. 1, nr. 1, er sammen med forslaget til 7 Q, stk. 2, en videreførelse af den gældende ordning, hvorefter tilskud efter omkostningsdækningsloven er skattefri, og udgifter til bistand i skattesager ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen. 8/23

9 For så vidt angår nægtelsen af et ligningsmæssigt fradrag, der jo til dels modsvares af tilskudsordningen, indebærer lovforslagets gennemførelse reelt alene en nægtelse af kompensation for udgifter til bistand i skattesager i første instans typisk sager, hvor den kommunale skattemyndighed foretager en skatteansættelse, der fraviger det selvangivne. Fradragsnægtelsen berører ikke adgangen til at fradrage driftsomkostninger efter 6, litra a, i statsskatteloven, hvis udgiften ikke vedrører en skattesag, f.eks. driftsudgifter til udfærdigelse af erhvervsdrivendes regnskab, jf. SDcirkulære Som det fremgår af disse forarbejder, har Folketinget således fundet det relevant i forbindelse med afskæringen af fradragsretten for udgifter til bistand i skattesager udtrykkeligt at fremhæve sondringen mellem de udgifter, der vedrører en skattesag (og som der ikke er fradrag for), og de udgifter, der vedrører udarbejdelsen af en erhvervsdrivendes regnskab. I sammenhæng med de ovenfor nævnte forarbejder til den tidligere gældende 33 B i skattestyrelsesloven taler dette efter min opfattelse med betydelig vægt for, at det også ved vurderingen af, om en udgift er omkostningsgodtgørelsesberettiget, er relevant at sondre mellem (godtgørelsesberettigede) udgifter til skattesagen og (ikke-godtgørelsesberettigede) udgifter til udarbejdelsen af regnskab og selvangivelse. Landsskatterettens opfattelse er endvidere i overensstemmelse med Juridisk Vejledning, , afsnit A.A.13.4, hvor der er anført: Udarbejdelse af skatteregnskab Udgifter til sagkyndig til udarbejdelse af skatteregnskab er ikke godtgørelsesberettiget, selvom der hermed fremskaffes dokumentation i klagesagen. Begrundelse er, at udarbejdelsen af skatteregnskabet skulle have fundet sted i forbindelse med selvangivelsen. En næsten tilsvarende formulering blev indsat i de tidligere gældende Processuelle regler på SKATs område , afsnit K.3.1. Landsskatterettens opfattelse er ligeledes kommet til udtryk i administrativ praksis før Landsskatterettens afgørelse i (A) s sag. Se således de ovenfor nævnte SKM LSR og SKM LSR og mine bemærkninger hertil. Hertil kommer, at reale grunde efter min opfattelse med stor vægt taler til støtte for Landsskatterettens retsopfattelse. Hvis det var muligt at lade udarbejdelsen af skatteregnskabet afvente en eventuel klagesag og derefter opnå omkostningsgodtgørelse, ville skatteyderne have mulighed for at opnå, hvad 9/23

10 der i en anden sammenhæng er blevet betegnet som et skattefrit statstilskud til at opfylde sine selvangivelsespligter, jf. Kurt Siggaard mfl., Skatteretten 4, 5. udgave (2009), s Jeg henviser i den forbindelse endvidere til betænkning nr. 1382/2000 fra Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet. Her er der på s. 176 bl.a. anført følgende om spørgsmålet om, hvorvidt skatteydere, der ikke har udarbejdet en behørig selvangivelse, skal have fuld dækning, såfremt de senere får fuldt medhold: Det er givet, at skatteyderne i omkostningsmæssig henseende bør stilles lige, hvad enten de ikke har indgivet selvangivelse, eller selvangivelsen ikke er fundet behørig. Afgørende bør ikke være det formelle, om der er indgivet en selvangivelse, men det reelle, om selvangivelsen er tilstrækkelig fyldestgørende. Såfremt det blot sikres, at der ikke opnås tilskud til udgifter til udarbejdelsen af en behørig selvangivelse, er der formentlig ikke noget der taler for at udsondre disse sager. Ovenstående betragtninger fra udvalget kom ikke eksplicit til udtryk i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 464 af 31. maj 2000 om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven og skattekontrolloven (Omkostningsgodtgørelse i skatte- og afgiftssager), men det fremgår af forarbejderne til loven, at den byggede på udvalgets anbefalinger og var en udmøntning af forslagene i betænkningen, jf. lovforslag nr. L 267 af 5. april 2000 til lov om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven og skattekontrolloven (omkostningsgodtgørelse i skatte- og afgiftssager), Folketingstidende , lovforslagets almindelige bemærkninger, sidste afsnit inden afsnittet Provenumæssige konsekvenser. Endelig henviser jeg til landsrettens dom gengivet i SKM VLR og mine bemærkninger til dommen nedenfor under afsnit 7. Vedrørende vurderingen af de udgifter, som (A) søgte om omkostningsgodtgørelse af, henviser jeg til SKATs udtalelse af 6. juni 2012 til mig, hvor SKAT bl.a. har udtalt følgende: Det er konstateret, at interessentskabets regnskab ikke opfylder mindstekravsbekendtgørelsen, da varelageret ikke er oplyst særskilt i regnskabet. Det er endvidere konstateret, at varelageret både indeholder omsætningsvarer og aktiver, og at der i varelageret er indeholdt varer og aktiver af privat karakter. 10/23

11 Udgifterne til udarbejdelsen af lagerlister/lagerspecifikationer, herunder opgørelse af driftsmiddelsaldo og afskrivningsgrundlag anses derfor for at være en del af årsregnskabet for (C) I/S. (B) ses ikke at have bestridt ovenstående udsagn om indholdet af den ydede rådgivning, men derimod alene at have fokuseret på det formelle aspekt i sagen på hvilket tidspunkt af skattesagen den pågældende rådgivning blev ydet. Jeg mener derfor ikke, at jeg har grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten ved sin afgørelse af 13. juli 2011 nåede frem til, at (A) s ansøgning om omkostningsgodtgørelse på 50 % efter skatteforvaltningslovens 52 alene skulle efterkommes med et skønsmæssigt beløb svarende til halvdelen af det ansøgte. 6. Skatteforvaltningslovens 54, stk. 1, nr. 4 (B) har til støtte for sin klage til mig henvist til, at hvis det var muligt at undtage udgifter til udarbejdelse af lovpligtig dokumentation til brug for skatteregnskabet, ville det ikke have været nødvendigt at indføre reglen i skatteforvaltningslovens 54, stk. 1, nr. 4, (tidligere 33 C, stk. 1, nr. 4 i lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004 af skattestyrelsesloven som ændret ved lov nr. 408 af 1. juni 2005), hvor udgifter til dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens 3 B udtrykkeligt undtages fra omkostningsgodtgørelse. Af forarbejderne til denne bestemmelse (Lovforslag nr. 120 af 2. marts 2005 til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing)), Folketingstidende , 2. samling, almindelige bemærkninger, afsnit 3.4, fremgår bl.a. følgende: 3.4. Omkostningsgodtgørelse De eksisterende regler om omkostningsgodtgørelse kan indeholde et incitament til ikke at udarbejde dokumentationen, men i stedet indbringe indkomstforhøjelsen for Landsskatteretten. Først her udarbejdes dokumentationen. Ved at vente kan opnås en dækning på 50 eller 100 pct. af udgiften til at udarbejde dokumentationen afhængig af sagens udfald mod den almindelige fradragsværdi svarende til selskabsskatteprocenten ved rettidig udarbejdelse. Udgifter til udarbejdelse af dokumentation anses for en driftsudgift. For at fjerne dette incitament til at vente med at udarbejde dokumentationen til der verserer en sag, foreslås det, at der i klage- og domstolssager, herunder 11/23

12 klagesager efter EF-voldgiftskonventionen ikke skal ydes omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af dokumentation. Som bilag 1 til ovennævnte lovforslag var der optrykt en oversigt over høringssvar fra de hørte organisationer mv. med kommentarer. Af en kommentar til bemærkningerne fra Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) fremgår bl.a. følgende: Dokumentationspligten indebærer, at der skal udfærdiges en skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for koncerninterne transaktioner. Denne dokumentation skal udleveres eller udarbejdes til skattemyndighederne på anmodning. Det er i forhold til denne dokumentation, at adgangen til omkostningsgodtgørelsen foreslås afskaffet. Begrundelsen er, at det ikke bør være muligt at opnå en økonomisk fordel ved ikke at overholde reglerne. Jeg er for så vidt ikke uenig i, at ovenstående forarbejder isoleret set kan tale til støtte for, at det skulle være muligt at opnå omkostningsgodtgørelse til udgifter, der er afholdt til opfyldelse af dokumentations- eller selvangivelsespligten. Efter min vurdering kan der dog ikke lægges afgørende vægt på indholdet af disse forarbejder overfor de ovenfor under afsnit 5 nævnte reale grunde og de forudsætninger, der er kommet til udtryk i de ovenfor citerede forarbejder til skatteforvaltningslovens 54 og ligningslovens 7 Q, stk. 3, samt de citerede dele af betænkning nr. 1382/2000 fra Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet. Ved denne vurdering har jeg tillige lagt vægt på, at den opfattelse af den tidligere gældende retstilstand, der kommer til udtryk i ovenstående forarbejder, vedrører sager om transfer pricing, at opfattelsen kommer til udtryk i forarbejderne til en bestemmelse i skattelovgivningen, der ikke er relevant i (A) s sag, og at bestemmelsen om transfer pricing er vedtaget efter de bestemmelser, der er relevante i (A) s sag. 7. Vestre Landsrets afgørelse gengivet i SKM VLR Ligeledes til støtte for sin klage til mig har (B) henvist til Vestre Landsrets afgørelse gengivet i SKM VLR. I denne sag statuerede Vestre Landsret, at nogle udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en skatteansættelsessag var fradragsberettigede (efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a), idet de vedrørte punkter i selvangivelsen, som ikke blev tilsidesat af skattemyndighederne, og som sådan havde en tæt tilknytning til udarbejdelsen af regnskab og selvangivelse. 12/23

13 Dommen vedrører ikke spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse, men derimod spørgsmålet om fradragsret efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, og dennes afgrænsning overfor den tidligere gældende ligningslovs 7 Q, stk. 3. Jeg forstår (B) s opfattelse således, at det skulle følge af SKM VLR, at hvis en revisorudgift både kan henføres til regnskabsudarbejdelsen og skattesagen, så skal udgiften henføres til skattesagen. Endvidere forstår (B) dommen sådan, at en revisorudgift antages at vedrøre skattesagen, hvis udgiften er afholdt efter skattesagens start og relaterer sig til de punkter i selvangivelsen, hvor SKAT har meddelt uenighed om det selvangivne. Endelig forstår jeg (B) således, at dette må gælde så meget desto mere, når den omhandlede udgift ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen i henhold til ligningslovens 7 Q, stk. 3, og praksis efter denne bestemmelse. Denne opfattelse af reglerne om omkostningsdækning og af dommen i SKM VLR er jeg ikke enig i. Jeg henviser i den forbindelse til beskrivelsen af omkostningsgodtgørelsesreglerne ovenfor under afsnit 2, 3 og 5, hvoraf det fremgår, at det væsentlige ved afgørelsen af, om en udgift berettiger til omkostningsgodtgørelse, efter min opfattelse ikke er, om en udgift kan henføres til en skattesag, men derimod om den (fuldt ud) må anses for omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Efter min opfattelse viser dommen snarere, at udgifter i forhold til spørgsmålet om fradragsret kan relatere sig til den forudgående regnskabsføring, selvom de er afholdt i tilknytning til en verserende klagesag, jf. i den forbindelse tillige bemærkningerne herom ovenfor under afsnit 5. Jeg mener derfor samlet set ikke, at jeg har grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten ved sin afgørelse af 13. juli 2011 nåede frem til, at (A) s ansøgning om omkostningsgodtgørelse på 50 % efter skatteforvaltningslovens 52 alene skulle efterkommes med et skønsmæssigt beløb svarende til halvdelen af det ansøgte. På det foreliggende grundlag foretager jeg mig derfor ikke mere i sagen. Sagsfremstilling A er medinteressent i D I/S, E I/S, C I/S og F I/S. Ved afgørelse af 28. marts 2008 forhøjede SKAT A s indkomst vedrørende de 4 selskaber med ca kr. 13/23

14 A påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten, der den 11. december 2009 stadfæstede SKATs afgørelse. Den 19. december 2009 søgte B om omkostningsgodtgørelse med 50 % af en udgift på kr. til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Den 15. marts 2010 traf SKAT afgørelse i sagen om omkostningsgodtgørelse. I afgørelsen skrev SKAT bl.a. følgende: Afgørelse SKAT nedsætter det godtgørelsesberettigede beløb til kr. inkl. moms jf. nedenstående. Sagsfremstilling Klagen vedrører: (E) I/S: Indkomstforhøjelse med kr. svarende til din andel på 50 % af kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for kreditnota udstedt til ( ) og manglende indtægtsføring af to fakturaer. (C) I/S: Indkomstforhøjelse på kr. svarende til din andel på 50 % af kr., idet SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget og nulstillet omsætningen og vareforbruget. Din repræsentant har fremsat endelig påstand om, at der skal godkendes afskrivninger med minimum kr. Landsskatteretten stadfæster i sin kendelse af 11. december 2009 SKATs afgørelse. Landsskatteretten begrunder afgørelsen således: Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens 3. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Det er konstateret, at interessentskabets varelager ikke er oplyst særskilt i regnskabet. Det er konstateret, at varelageret både indeholder omsæt- 14/23

15 ningsvarer og aktiver, og at der i varelageret er indeholdt varer og aktiver af privat karakter. Repræsentantens endelige påstand om, at der skal godkendes afskrivninger med minimum kr. må forstås således, at påstanden er reduceret til at vedrøre tab ved afskrivning på driftsmidler. Repræsentantens opgørelser af varelageret, herunder afskrivningsberettigede aktiver, må anses for udokumenterede. Der er således ikke fremlagt et anlægskartotek, hvoraf det fremgår, hvilke afskrivningsberettigede aktiver der har været i interessentskabet fra 2002 til Landsskatteretten har herefter ikke anset det for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de aktiver, som repræsentanten har medtaget i opgørelsen over afskrivningsberettigede aktiver, har været erhvervsmæssigt anvendt. Der foreligger herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at godkende fradrag for beløbet på kr. [(B)] har i alt anvendt ca. 60,75 timer af ca kr. inkl. moms, faktureret med i alt kr. Med hensyn til det udførte arbejde, henvises til redegørelsen på faktura nr. A af 09. december SKAT anmodede den 8. februar 2010 (B) om at indsende de akter som (B) har udarbejdet i Landsskatteretssagen. Den 10. februar 2010 modtog vi 3 mail med i alt 64 vedhæftede filer. Filerne indeholdt bl.a. korrespondance til Landsskatteretten, Aktiv salgsliste for (C) I/S 2005, lageropgørelse (C) I/S ultimo 2004, lagerværdi sammenholdt med oplysninger fra skatteligningen, værdiopgørelse af aktiver solgt i 2005, fordeling af afskrivninger, indsendelse af dokumentation i form af bestyrelsesreferater m.v. [(B s)] oplysninger i mail af 11. februar 2010: Alle opgørelserne er udelukkende udarbejdet til brug for Landsskatteretten, og de er udarbejdet af (B) i samarbejde med skatteyderen. Som du kan se, har SKAT været hørt flere gange i forbindelse med sagen i Landsskatteretten, nemlig hver gang vi indsendte en ny opgørelse. Vi udarbejdede derfor flere opgørelser i håb om at kunne tilfredsstille Landsskatteretten. og SKAT, men det lykkedes som sagt ikke denne gang. Det gjorde det året før. Forslag til afgørelse SKAT har den 23. februar 2010 sendt forslag til afgørelse vedrørende omkostningsgodtgørelse. 15/23

16 Repræsentantens bemærkninger [(B)] har den 2. marts 2010 meddelt, at han ikke er enig i SKATs forslag, idet der er tale om udarbejdelse af bevisdokumentation. Der henvises til SKM VLR. Afgørelse SKAT nedsætter salæret, idet vi ikke anser den del af det fakturerede salær, som vedrører opgørelser vedrørende regnskabsgrundlaget og selvangivelsen, herunder varelager og afskrivningsberettigede aktiver, for godtgørelsesberettiget, da udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Med udgangspunkt i fakturaspecifikationen, og på baggrund af det af [(B)] oplyste om alle opgørelserne udelukkende er udarbejdet til brug for Landsskatteretten, og at de er udarbejdet af (B) i samarbejde med skatteyderen, finder vi skønsmæssigt, at halvdelen af den udførte bistand kan henføres til selve klagesagen. [(B)] bemærkninger til vores forslag til afgørelse, ændrer ikke på SKATs vurdering af sagen, vi finder således fortsat at skønsmæssigt halvdelen af honoraret vedrører opgørelser, som burde have været udarbejdet i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen og derfor ikke er godtgørelsesberettigede. Ved brev af 25. maj 2010 klagede B på vegne af A til Landsskatteretten over SKATs afgørelse af 15. marts Klagen blev primært begrundet med en henvisning til, at det efter A s opfattelse skulle følge af SKM VLR, at udarbejdelse af dokumentation, efter at skattemyndighederne har udtrykt uenighed omkring det selvangivne, hører til skattesagen. Derudover henviste B til, at der i A s underliggende skattesag i modsætning til sagen gengivet i SKM LSR var udarbejdet både årsregnskab og selvangivelse. Den 13. juli 2011 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende: Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. 16/23

17 Klagerens påstand og argumenter Der er ikke tale om at udarbejde selvangivelse, lave fornyet bogføring eller tilsvarende. Det drejer sig om bevisskøn, da SKAT skønner, at der ikke er tabsfradrag ved salg af lageraktiverne. Repræsentanten var af den opfattelse, at SKAT havde delvist ret, og han anmodede derfor klageren om at få lageret delt op i den del, der var fradragsberettiget, og den del, der ikke var fradragsberettiget. Opgørelserne skulle således bruges til at dokumentere, hvor stor en del af aktiverne, der kunne anses for 100 % afskrivningsberettiget og delvist afskrivningsberettiget, samt hvor stor en del af aktiverne, der kunne anses for erhvervsmæssigt anvendt i året. Der er derfor tale om udarbejdelse af bevisdokumentation, som altid er godtgørelsesberettiget, medmindre det vedrører transfer pricing dokumentation, hvilket ikke er tilfældet. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Det er imidlertid ikke alle udgifter afholdt til sagkyndig bistand, der kan anses for godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens 54, stk. 1, nr. 1. Udgifter til sagkyndig bistand i klagesager kan således ikke anses for godtgørelsesberettigede, såfremt der er adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. SKM LSR. Udarbejdelsen af lagerlister/lagerspecifikationer, herunder opgørelse af driftsmiddelsaldo og afskrivningsgrundlag må anses for at være en del af årsregnskabet for (C) I/S. Udgiften til udarbejdelse af en personligt ejet virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, uanset om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selvom selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet, jf. SKM HR og Ligningsvejledningen for , afsnit E.B.5.2. Klageren ville således have været berettiget til at fradrage udgiften til den ovennævnte sagkyndige bistand på det tidspunkt, hvor udarbejdelsen af regnskab m.v. for det omhandlede indkomstår er sket. 17/23

18 Udgiften kan derfor ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at opgørelsen af den skattepligtige indkomst var motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Den 28. juli 2011 klagede B til mig. I klagen henviste B bl.a. til Vestre Landsrets afgørelse gengivet i SKM VLR, idet B mente at kunne udlede af denne dom, at det afgørende for spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse ikke var arten af arbejdet, men om det er påbegyndt efter skattesagens start og vedrører de punkter i selvangivelsen, hvor SKAT har udtrykt uenighed. Derudover henviste B tillige til skatteforvaltningslovens 54, stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af dokumentation for kontrollerede sanktioner. Denne bestemmelse ville efter B s opfattelse være overflødig, hvis Landsskatterettens retsopfattelse var korrekt. Den 24. januar 2012 bad jeg Landsskatteretten og SKAT om en udtalelse i anledning af B s klage til mig. I høringen skrev jeg bl.a.: Da sagen efter min opfattelse rummer et principielt fortolkningsspørgsmål om forholdet mellem statsskattelovens 6, litra a, ligningslovens 7Q, stk. 3 og skatteforvaltningslovens 52, beder jeg Landsskatteretten om at sende udtalelserne til Skatteministeriets Koncerncenter, idet jeg beder koncerncenteret om at udtale sig om forholdet mellem disse bestemmelser. I en udtalelse af 8. februar 2012 skrev SKAT bl.a. følgende: SKATs udtalelse Omkostningsdækningsordningen blev indført i 1984 ved lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Den historiske baggrund for indførelsen af omkostningsdækningsordningen var afskaffelsen af skattefradragsretten/den driftsbegrundede fradragsret for procesomkostninger i skattesager, jf. afsnit 6.1 i skatteministeriets redegørelse om omkostningsdækningsordningen, februar Omkostningsdækningsordningen blev således indført for at kompensere for den afskaffede fradragsret for udgiften til sagkyndig bistand i skattesager. Det overordnede grundlag for omkostningsdækningsordningen og i dag omkostningsgodtgørelsesordningen er således, at der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i klagesager, der ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 18/23

19 Skatteforvaltningslovens 54, stk. 1, nr. 1, må derfor fortolkes således, at udgifter til sagkyndig bistand i klagesager ikke anses for godtgørelsesberettigede, såfremt der er adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgiften til udarbejdelse af et selskabs regnskab og opstilling af årsregnskab kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, uanset om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selvom selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet, jf. SKM HR og Ligningsvejledningen for , afsnit E.B.5.2. Ansøger ville således have været berettiget til at fradrage den omhandlede udgift til opgørelser vedrørende regnskabsgrundlaget og selvangivelsen, herunder varelager og afskrivningsberettigede aktiver på det tidspunkt, hvor udarbejdelsen af regnskab m.v. for indkomstår 2005 skete. Udgiften til ansøgers repræsentant kan derfor ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at opgørelsen af varelager m.v. var motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen. Det bemærkes herved, at ansøger i relation til spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse selv må bære risikoen for ikke at have udarbejdet korrekte lagerlister m.v., selvom fradragsretten som følge af fristreglerne måtte være fortabt. I et brev af 29. februar 2012 oplyste Landsskatteretten, at Landsskatteretten i det hele kunne tiltræde SKATs udtalelse af 8. februar 2012, og at Landsskatteretten i øvrigt henholdt sig til sin afgørelse af 13. juli I et notat af 29. marts 2012 skrev Skatteministeriet følgende i anledning af min høring: Koncerncenteret, Jura og Samfundsøkonomi, skal i den anledning indledningsvis henvise til udtalelsen af 8. februar 2012 fra SKAT Nordjylland, sagscenter Erhverv. Vi kan desuden tilføje følgende: Den generelle fradragshjemmel i skatteretten er statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, hvorefter der er fradragsret for driftsomkostninger, dvs. de 19/23

20 udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.... Ligningsrådet har om den skattemæssige behandling af fradrag for udgifter til regnskab og selvangivelse præciserende bestemt, at udgifter til regnskabsmæssig bistand kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a., i det omfang, udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen. Det er således en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes, eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages i indkomsten. Udgifter til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskabet, herunder udfyldelse af virksomhedsskema mv. er fradragsberettigede for både personligt ejede og selskabsejede virksomheder. Dette gælder også, selvom en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selv om selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet. Se også SKM HR. LL 7 Q, stk. 3, indeholder imidlertid en begrænsning i fradragsretten efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a. Den foreliggende sag er indbragt for Landsskatteretten i 2008, dvs. før den nugældende formulering af LL 7 Q, stk. 3, trådte i kraft den 14. juni 2009 med virkning for udgifter vedrørende sager, der var indbragt eller anlagt efter lovens ikrafttræden samt for udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt senest den 14. juni 2009, men som er indbragt for en ny instans efter lovens ikrafttræden. Den relevante formulering af LL 7 Q, stk. 3, (jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009) er derfor følgende: Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt kan udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen afskar således generelt skatteydere fra fradrag for udgifter i skattesager. Se hertil SKM VLR. Imidlertid kunne det i praksis være vanskeligt at afgøre, hvornår en skatteyders forhold havde udviklet sig til en skattesag, se f.eks. SKM VLR, der ændrede SKM BR, hvilket var medvirkende til, at bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 525 af 12. juni , nr. 1, jf. 22, stk /23

21 Ved denne lovændring, hvor det blev præciseret, at skattesager også omfattede skatteansættelsessager, fik selskaber m.v. og selvstændigt erhvervsdrivende, fradragsret for udgifterne i det omfang, der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 (omkostningsgodtgørelse). De ændrede regler for fradrag skal ses i sammenhæng med, at reglerne for omkostningsgodtgørelse samtidig blev ændret, så selskaber mv. ikke længere er godtgørelsesberettigede. Det vil sige, at selskaber mv. vil have fradragsret efter statsskatteloven for udgifter i hele forløbet fra regnskabsbistand over skatteansættelsessager og i eventuelle klagesager, herunder domstolssager. For selvstændigt erhvervsdrivende medfører de nye formulering af LL 7 Q, stk. 3, at disse ligeledes har fradragsret for udgifter til regnskabsbistand og til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager og skattesager, men kun i det omfang, der ikke kan ydes godtgørelse, se LL 7 Q, stk. 3, 2. pkt. Det tidligere regelsæt indeholdt ikke denne sammenhæng mellem fradragsret og godtgørelsesregler. Som det fremgår af ovennævnte SKM VLR og vedlagte svar af 4. maj 2009 fra Skatteministeren til Folketinget Skatteudvalget, var der udgifter, som var afholdt i perioden mellem agterskrivelsen og SKATs afgørelse (skatteansættelse), der hverken berettigede til fradrag eller omkostningsgodtgørelse. I dommen SKM VLR udtalte retten, at udgifter til udarbejdelse af regnskab som udgangspunkt er fradragsberettigede. Retten gav desuden medhold i, at også udgifter til revisors efterfølgende bistand kunne fradrages for så vidt angår bistand vedrørende den del af spørgsmålene, som kommunen havde rejst, men som ikke førte til en skatteansættelse, der fraveg det selvangivne. Retten fandt, at denne bistand havde haft en nær forbindelse til udarbejdelsen af regnskab og selvangivelse. Den var således ydet, uden at der under forløbet havde foreligget oplyst nogen uenighed mellem kommunen og skatteyderen. Udgifter, som var forbundet med sagens øvrige punkter, var derimod ikke-fradragsberettiget bistand i en skattesag. Udgifterne frem til det tidspunkt, hvor en selvstændigt erhvervsdrivende skatteyders forhold berettiger til omkostningsgodtgørelse, vil således kunne være fradragsberettigede, jf. statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, eller for så vidt angår skatteansættelsessager før de ændrede regler evt. ikke fradragsberettigede. 21/23

22 Da godtgørelse ydes med 50 eller 100 % af udgifterne, hvilket er mere fordelagtigt end fradrag, hvis værdi er begrænset eller evt. konkret ikke kan udnyttes, ligger der heri et incitament til at afvente skattemyndighedernes krav, før udgifterne afholdes. Formålet med reglerne om omkostningsgodtgørelse er at lette skatteyderens byrde ved at skulle føre en skattesag. Det er ikke tilsigtet, at skatteydere, der ikke behørigt og rettidigt opfylder kravene til udarbejdelse af regnskaber mv., skal stilles bedre end andre, der overholder kravene. Udgifter, der relaterer sig til opgørelser vedrørende regnskabsgrundlaget og selvangivelsen, herunder varelager og afskrivningsberettigede aktiver, som skulle have været udarbejdet i forbindelse med selvangivelsen, ville være fradragsberettiget, hvis de havde været afholdt rettidigt. Sådanne udgifter er derfor ikke omfattet af reglerne for omkostningsgodtgørelse, heller ikke selvom de først afholdes i forbindelse med en senere klagesag. Det fremgår således af Den juridiske Vejledning, , afsnit A.A.13.4, (tidligere Processuelle regler på SKATs område afsnit K.3.1) at Udgifter til sagkyndig til udarbejdelse af skatteregnskab er ikke godtgørelsesberettiget, selvom der hermed fremskaffes dokumentation i klagesagen. Begrundelsen er, at udarbejdelsen af skatteregnskabet skulle have fundet sted i forbindelse med selvangivelsen. Den 18. april 2012 kommenterede B myndighedernes udtalelser bl.a. ved at uddybe sin henvisning til reglen i skatteforvaltningslovens 54, stk. 1, nr. 4, og denne bestemmelses forarbejder. B s svar af 18. april 2012 gav hverken Skatteministeriet eller Landsskatteretten anledning til yderligere bemærkninger. I et brev af 6. juni 2012 skrev SKAT bl.a. følgende som kommentar til B s brev af 18. april 2012: Det er konstateret, at interessentskabets regnskab ikke opfylder mindstekravsbekendtgørelsen, da varelageret ikke er oplyst særskilt i regnskabet. Det er endvidere konstateret, at varelageret både indeholder omsætningsvarer og aktiver, og at der i varelageret er indeholdt varer og aktiver af privat karakter. Udgifterne til udarbejdelsen af lagerlister/lagerspecifikationer, herunder opgørelse af driftsmiddelsaldo og afskrivningsgrundlag anses derfor for at være en del af årsregnskabet for (C) I/S. 22/23

23 Den 29. juni 2012 fremsendte B yderligere kommentarer til sagen. Henholdsvis den 3., 8. og 22. august 2012 meddelte SKAT, Landsskatteretten og Skatteministeriet, at B s kommentarer af 29. juni 2012 ikke gav anledning til yderligere bemærkninger. 23/23

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR - 1 Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en kendelse

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT - 1 Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT 2014-15 samt SKM2014.816.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattemyndighederne har

Læs mere

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP Kristian Stidsen m.fl.: Omkostningsgodtgørelse i skattesager 3. udgave, ThomsonReuters 2010, Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl. Skatte- og afgiftsproces, Jurist- og økonomforbundets forlag 2010, side 291-297

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-3211/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - afvisning - SKM LSR

Omkostningsgodtgørelse - afvisning - SKM LSR - 1 Omkostningsgodtgørelse - afvisning - SKM2016.378.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten afviste ved en kendelse af 4/5 2016 at imødekomme en ansøgning om omkostningsgodtgørelse,

Læs mere

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx.

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx. Den 13. februar 2014 blev i Sag nr. 94/2012 SKAT mod 1. Statsautoriseret revisor A. 2. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende K e n d e l s e Ved skrivelse af 19. november 2012 har

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2011

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2011 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 301 Offentligt Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2011 1. Baggrunden for redegørelsen Efter skatteforvaltningslovens 59 afgiver skatteministeren årligt

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR -1 - Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM2010.658.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 25/5

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM SANST

Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM SANST - 1 Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM2016.300.SANST Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen tiltrådte ved en afgørelse

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. december 2014.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. december 2014. København, den 24. september 2015 Sagsnr. 2014-3886/3KR/HCH 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagens tema: SKAT har klaget over [indklagedes]

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. - 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM -1 - Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM2010.306.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Århus

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 - 1 06.11.2014-13 (20140325) Henstand Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 19/3 2014, med ændrede

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 overførsel af gæld fra virksomhedsskatteordningen til privatsfæren

Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 overførsel af gæld fra virksomhedsskatteordningen til privatsfæren - 1 06.11.2014-27 Selvangivelsesomvalg gæld i VSO 20140701 TC/BD Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 overførsel af gæld fra virksomhedsskatteordningen til privatsfæren SKM2014.470.LSR

Læs mere

Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM HR

Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM HR - 1 Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM2011.242.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved Højesterets dom af 17/3 2011 tiltrådte Højesteret, at Skatteministeriet

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Høringssvar udleveret efter princippet om meroffentlighed

Høringssvar udleveret efter princippet om meroffentlighed 2015-18 Høringssvar udleveret efter princippet om meroffentlighed En journalist anmodede Justitsministeriet om aktindsigt i høringssvarene til lovforslag nr. L 72 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor B for Revisornævnet.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor B for Revisornævnet. Den 14. juni 2010 blev der i sag nr. 47/2009 A mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Selvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen i forbindelse med fejl i selvangivelsen - SKM

Selvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen i forbindelse med fejl i selvangivelsen - SKM - 1 Tvc13579checkpiratkopi Selvangivelsesomvalg fra kapitalafkastordningen til virksomhedsskatteordningen i forbindelse med fejl i selvangivelsen - SKM2016.468.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S

PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S PRAKSISÆNDRING VEDRØRENDE SKATTEFRITAGELSE FOR DØDSBOER Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Den 30.8. 2012 afsagde Landsskatteretten en kendelse (offentliggjort som SKM2012.524),

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-118-0063 Den Spørgsmål 98 og 99

Skatteministeriet J.nr. 2005-118-0063 Den Spørgsmål 98 og 99 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 98 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-118-0063 Den Spørgsmål 98 og 99 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-31 Forlænget ligningsfrist fri bil 20140729 TC/BD Fri bil til ansat hovedanpartshaver - direktør- /arbejdsgiverforhold -kontrolleret transaktion - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - forlænget

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2013

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2013 Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 228 Offentligt 26. juni 2014 J.nr.14-2198204 SKAT, Jura, Proces og administration Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2013 1. Baggrunden for redegørelsen.

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

SKAT: SKATs anmodning om kontooplysninger - skattepligt

SKAT: SKATs anmodning om kontooplysninger - skattepligt BORGER VIRKSOMHED LOG PÅ Her står du: Juridisk information > Afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv. > 2013 Dokumentets dato 13 feb 2013 Dato for 02 jul 2013 14:47 offentliggørelse SKM-nummer

Læs mere

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR 1 Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM2010.866.ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/10 2010, at vedtagelsen af ændrede

Læs mere

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-2557/8KR/GGR 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juli 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juli 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juli 2016 Sag 120/2015 A (advokat Leo Jantzen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011 Sag 263/2009 (1. afdeling) Skagerak Fiskeeksport A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma. København, den 20. december 2013 Sagsnr. 2012-2886/3KR/AKC/LOV 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma. Sagens tema: Klager

Læs mere

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år En mand klagede til Landsskatteretten over såvel skatteansættelsen for hans anpartsselskab som hans egen skatteansættelse. Landsskatteretten havde

Læs mere

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR

Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR - 1 Driftsomkostninger bonus til fratrådt direktør ikke fradragsret som følge af grundlaget for beregning af bonus - SKM2012.278.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Fratrædelsesgodtgørelse,

Læs mere

Lovudkast om omkostningsgodtgørelse

Lovudkast om omkostningsgodtgørelse - 1 Lovudkast om omkostningsgodtgørelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i juni 2016 sendt et lovudkast om ændring af reglerne om omkostningsgodtgørelse i høring. Med

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt. 15. maj 2014

Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt. 15. maj 2014 2014-14 Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at først SKAT og siden Skatteankestyrelsen havde givet ham afslag på aktindsigt i

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

Kontrolleret transaktion forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B.

Kontrolleret transaktion forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B. - 1 Kontrolleret transaktion forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. København, den 26. juni 2014 Sagsnr. 2013-3627/LRA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København. Sagens tema: Klager har klaget

Læs mere

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR - 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2014

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2014 Notat 5. november 2015 J.nr. 15-1589483 Proces og Administration HW Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2014 1. Baggrunden for redegørelsen Efter skatteforvaltningslovens 59 afgiver skatteministeren

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede. København, den 30. september 2013 Sagsnr. 2011-4523/CHN/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Læs mere

Henvisning til landsret - betalingskorrektion i sager om rette indkomstmodtager - SKM2013.577.BR

Henvisning til landsret - betalingskorrektion i sager om rette indkomstmodtager - SKM2013.577.BR - 1 Henvisning til landsret - betalingskorrektion i sager om rette indkomstmodtager - SKM2013.577.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Odense fandt ved en kendelse af 7/8 2013, ref.

Læs mere

Rådgivers afledede interesse i skattesag ikke tilstrækkelig til partsstatus

Rådgivers afledede interesse i skattesag ikke tilstrækkelig til partsstatus Rådgivers afledede interesse i skattesag ikke tilstrækkelig til partsstatus Et revisionsfirma havde ydet rådgivning til en klient om et skattespørgsmål. På grundlag af revisionsfirmaets rådgivning gennemførte

Læs mere

Genoptagelse af landsskatteretssag

Genoptagelse af landsskatteretssag Genoptagelse af landsskatteretssag Udtalt, at landsskatterettens begrundelse for at nægte at genoptage en sag vedrørende ansættelsen af en indkomst ikke kunne anses for fyldestgørende. FOB nr. 85.61 Henstillet

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Fejlagtigt valg af beskatningsform ved omdannelse - berigtigelse af fejl begået af revisor - genoptagelse - SKM2016.165.HR, jf. tidligere SKM2015.438.ØLR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø 1 Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved dommen ref. i TfS 2010, 735, at Østre Landsrets underkendelse af hidtidig

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteministeriet J.nr. 04-711-30 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 130 - Forslag til Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 22 af 7. december 2004. Kristian

Læs mere

Den foreslåede ordning indebærer, at den skatteyderen, der vinder sin sag som altovervejende hovedregel kun vil få 50 procent i omkostningsdækning.

Den foreslåede ordning indebærer, at den skatteyderen, der vinder sin sag som altovervejende hovedregel kun vil få 50 procent i omkostningsdækning. i:\marts-2000\omkostning-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 14.marts 2000 RESUMÈ OMKOSTNINGSDÆKNINGSUDVALGET Betænkningen fra Omkostningsdækningsudvalget indeholder en række forslag,

Læs mere

Udokumenterede lønudgifter - fradrag i selskab og udbyttebeskatning af hovedaktionær - Østre Landsrets dom af 14/ , B

Udokumenterede lønudgifter - fradrag i selskab og udbyttebeskatning af hovedaktionær - Østre Landsrets dom af 14/ , B - 1 Udokumenterede lønudgifter - fradrag i selskab og udbyttebeskatning af hovedaktionær - Østre Landsrets dom af 14/11 2014, B-228-14. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I en sag om udlodningsbeskatning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms.

Klager har endvidere klaget over indklagedes salær på kr. ekskl. moms. København, den 1. juli 2013 Sagsnr. 2011-4711/SAF/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager, der havde en betydelig skattegæld

Læs mere

Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument

Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument 2014-23 Ekstrahering af oplysninger i et internt dokument En journalist klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i et dokument med henvisning til,

Læs mere

Ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (omkostningsgodtgørelse) H199-16

Ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (omkostningsgodtgørelse) H199-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 15. august 2016 Ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (omkostningsgodtgørelse) H199-16 Skatteministeriet har den 27. juni 2016

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Anvendelse af socialindkomst ved ændring af skattepligtig indkomst

Anvendelse af socialindkomst ved ændring af skattepligtig indkomst Anvendelse af socialindkomst ved ændring af skattepligtig indkomst Ikke fundet grundlag for at kritisere, at en socialindkomst (0 kr.) ikke blev lagt til grund ved beregningen af egenbetalingen for et

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2015

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2015 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 218 Offentligt Notat 10. juni 2016 J.nr. 16-0058199 Civil og Straffeproces HW Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2015 1. Baggrunden for redegørelsen Efter

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ejendomsavancebeskatningslovens 8 - parcelhusreglen - landbrugsejendom på 11,8 ha. - konsekvenser af urigtig succession - SKM2016.110.LSR, jf. tidligere SKM2014.414.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011 2011 13-4 Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender Skatteministeriet modtog den 6. august 2010 en anmodning om aktindsigt i ministerens repræsentationsudgifter fra ministerens tiltræden

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. november 2014 J.nr. 14-0357670 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015 2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale

Læs mere

Supplerende oplysninger om Skatteankestyrelsens virksomhed og afgørelser fra ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen.

Supplerende oplysninger om Skatteankestyrelsens virksomhed og afgørelser fra ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. 2014 Supplerende oplysninger om Skatteankestyrelsens virksomhed og afgørelser fra ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. Indhold 1. Til- og afgang af klager... 2 2. Gennemsnitlige sagsbehandlingstid...

Læs mere

november Forvaltningsret

november Forvaltningsret 2016-46 Korrespondance mellem Skatteministeriet og Kammeradvokaten kunne ikke undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens 27, nr. 4, da retssag ikke kunne antages at være en nærliggende mulighed

Læs mere

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR - 1 Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM2012.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 29/8 2012, at en erstatning til lejere for opgivelse

Læs mere

Skattekontrollovens 8 D, stk. 1 og 9 Pålæg til bank om udlevering af kontoudtog for udlandsdansker SKM2013.698.LSR

Skattekontrollovens 8 D, stk. 1 og 9 Pålæg til bank om udlevering af kontoudtog for udlandsdansker SKM2013.698.LSR - 1 Skattekontrollovens 8 D, stk. 1 og 9 Pålæg til bank om udlevering af kontoudtog for udlandsdansker SKM2013.698.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en kendelse af 10/9 2013 stadfæstede

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere