Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi"

Transkript

1 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen Klinisk mikrobiologi Videreuddannelsesregion Øst Herlev Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Rigshospitalet Klinisk Mikrobiologisk afdeling Slagelse Sygehus Klinisk Mikrobiologisk afdeling Infektionsmedicinsk Afdeling på henholdsvis Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital Hillerød og Roskilde Hospital samt Statens Serum Institut Februar

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning (side 3) 2. Uddannelsens opbygning (side 4) 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne (side 4) 3. Kompetencer, lærings og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning (side 7) 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse (side 7) 3.2 Kort beskrivelse af lærings metoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted (side 14) 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning (side 12) 4. Uddannelsesvejledning (side 15) 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse (side 17) 5.1 Evaluer.dk (side 17) 5.2 Inspektorrapporter (side 17) 5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg (side 18) 6. Nyttige kontakter (side 19) 7. Konkretisering af mål for ophold på Infektionsmedicinsk Afdeling Bilag 1: Kliniske entiteter (side 24) Bilag 2: Oversigt over mikroorganismer (side 25) 2

3 1. Indledning Specialet klinisk mikrobiologi er et tværgående, klinisk orienteret laboratoriespeciale, der betjener sygehusafdelinger og den primære sundhedstjeneste. Specialet yder lægefaglig rådgivning vedrørende fortolkning af undersøgelsesresultater, antimikrobiel kemoterapi, infektionsprofylakse og infektionshygiejne samt foretager registrering og overvågning af infektionssygdomme. Specialet klinisk mikrobiologi er beskrevet i Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi (link), hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af logbog (link). Logbog og andet relevant til uddannelsesforløbets dokumentation udleveres ved første ansættelse i forløbet. Alle original dokumenter samles af den uddannelsessøgende læge. De omfatter målbeskrivelsen, uddannelsesprogram, elementer, der understøtter læringsprocessen, samt LOGBOG til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er en betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Den faglige profil for klinisk mikrobiologi kan læses her: (Link) Specielle regionale forhold I Videreuddannelsesregion Øst er der 4 klinisk mikrobiologiske afdelinger, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev link, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Hvidovre link, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Rigshospitalet link, Mikrobiologisk Afdeling Slagelse link. Desuden suppleres uddannelsen med kliniske ophold på én af de infektionsmedicinske afdelinger på henholdsvis Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital Hillerød eller Roskilde Sygehus og 9 måneders ophold i reference/speciallaboratorier på Statens Serum Institut link. I Videreuddannelsesregion Øst foretages iht. Bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet individuelle evalueringssamtaler under den lægelige videreuddannelse. 3

4 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i Målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver, hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed. Videreuddannelsesregion Øst har tre hoveduddannelsesforløb årligt. Forløbene inkluderer 3 måneders ansættelse på en infektionsmedicinsk afdeling. Forløbene kører i en 3-årig kadence startende 1/3-2014, hvor der skiftes mellem hvor man skal være i 4. år. Efter 3 år gentages rullet, så forløbene fra 2014 og 2017 bliver ens etc. 1/ / / År Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 1. år HVH HEH RH HVH HEH RH HVH HEH RH 2. år HVH HEH RH HVH HEH RH HVH HEH RH 3. år SSI SSI Infmed SSI SSI Infmed SSI SSI Infmed Infmed Infmed SSI Infmed Infmed SSI Infmed Infmed SSI 4. år HEH RH SL HEH HVH SL RH SL HVH HEH: KMA, Herlev Hospital HVH: KMA, Hvidovre Hospital Infmed: Infektionsmedicinsk Afdeling: Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital Hillerød eller Roskilde Hospital. Opholdet ligger henholdsvis de første eller de sidste 3 mdr. i år 3 forløbet. RH: KMA, Rigshospitalet SL: KMA, Slagelse Sygehus SSI: Statens Serum Institut (9 mdr.s ansættelse) 2.1. Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Målet med ansættelsen er at uddanne den uddannelsessøgende til speciallæge i specialet klinisk mikrobiologi. Den uddannelsessøgende skal under sin ansættelse gennemgå et specielt tilrettelagt uddannelsesprogram ud fra specialets målbeskrivelse og dokumentere sine færdigheder indenfor kompetencerne: medicinsk ekspert, kommunikator/samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker, professionel. Det overordnede formål med uddannelsen er at "klæde" den uddannelsessøgende på til at kunne give en lægefaglig rådgivning vedrørende fortolkning af undersøgelsesresultater, antimikrobiel kemoterapi, infektionsprofylakse og infektionshygiejne inden for sygehussektoren og i den primære sundhedstjeneste samt foretage registrering og overvågning af infektionssygdomme. 4

5 Den uddannelsessøgende skal under sin uddannelse opnå en bred og grundig viden for derved at kunne dokumentere de praktiske og teoretiske kompetencer, som forventes af en kommende speciallæge i klinisk mikrobiologi. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi (april 2010) findes her: (Link) De uddannelsessøgende læger i hoveduddannelsesstillingerne bruger 4 år til praktisk og teoretisk uddannelse i henhold til dette uddannelsesprogram samt individuelt udarbejdede uddannelsesplaner. Den tidsmæssige fordeling af uddannelsesopgaver vil blive vurderet og evalueret løbende under hensyntagen til at kompetencerne tidsmæssigt bør opnås i forhold til angivelserne i Tjekliste for kompetencer til hoveduddannelsen i klinisk mikrobiologi ( Tjekliste ) (se s. 9-13). Præsentation af ansættelsesstederne: En detaljeret præsentation af de enkelte ansættelsessteder udleveres første dag på den enkelte afdeling. Ansættelsesstederne generelt 1. og 2. år De involverede KMAer betjener alle region Østs hospitaler (Region Hovedstaden og Region Sjælland), desuden betjener KMA Herlev, Hvidovre og Slagelse alle praktiserende læger og speciallæger i deres respektive områder. Der udføres diagnostik indenfor bakteriologi, mykologi, virologi, serologi og parasitologi ved hjælp af såvel klassiske metoder som moderne molekylærbiologiske metoder. Afdelingerne yder lægelig rådgivning indenfor diagnostik og behandling af infektioner. Hovedopgaverne for afdelingernes læger er: De uddannelsessøgende læger i hoveduddannelsesstillingerne bruger i de første 2 år ca. halvdelen af dagsarbejdstiden i KMA til kliniske lægelige opgaver inkl. vagter og ca. halvdelen af tiden til praktisk og teoretisk træning efter individuelt udarbejdet uddannelsesprogram. Den tidsmæssige fordeling af opgaverne vil blive vurderet og evalueret løbende under hensyntagen til opgaverne i uddannelsesprogrammet. Laboratoriedrift med diagnostik af infektioner forårsaget af bakterier, svampe, virus og parasitter, rådgivning i forbindelse med prøvetagning udredning og behandling af infektioner, infektionshygiejnisk rådgivning, forskning og udvikling, desuden uddannelse af læger i specialerne klinisk mikrobiologi, infektionsmedicin og pædiatri. Organisation af speciale og faglige arbejdsfunktioner De lægelige hovedopgaver er kort beskrevet på afdelingernes hjemmesider. Uddannelsessøgende læger (US) har en tæt kontakt med speciallægerne og gode muligheder for at arbejde undersupervision. Interne bakteriologikurser er planlagt og afholdes i afdelingerne i henhold til målbeskrivelsen. Det forventes, at uddannelsessøgende læger deltager aktiv i afdelingens interne konferencer. Forskellige eksterne kliniske konferencer har stor undervisningsværdi, og hoveduddannelsessøgende læger deltager først under supervision og herefter selvstændigt. Undervisning på afdelingerne er implementeret i afdelingernes arbejdstilrettelæggelse og fokuserer mere på individualiseret kontinuerlig undervisning frem for fællesundervisning. 5

6 Ansættelsesstederne generelt - 3. år Foregår dels på Statens Serum institut, dels på en af de nævnte infektionsmedicinske afdelinger. Ansættelsen på Infektionsmedicinsk afdeling er enten de 3 første måneder eller de 3 sidste måneder af år 3. Undervisning I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, og ikke kun på katedral undervisning. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi angiver en række læringsmetoder til anvendelse i uddannelsen. Det skal specielt pointeres, at mesterlære indtager en central stilling inden for klinisk mikrobiologi det gælder både opgaver i relation til laboratoriet som klinisk rådgivning. Deltagelse i den klinisk mikrobiologiske afdelings funktion inden for og uden for dagarbejdstiden (vagtberedskab) tillægges stor uddannelsesmæssig værdi og er vigtige for opnåelsen af de beskrevne kompetencer. Kurser og møder Der indgår syv specialespecifikke kurser fordelt over uddannelsesperiodens 4 år, arrangeret af DSKMs uddannelsesvalg: (Link) samt 2 tværfaglige kurser i vejledning samt i ledelse og administration og samarbejde, arrangeret af det regionale videreuddannelsesråd (Link). Forskning (forskningstræning) Den uddannelsessøgende forventes at deltage i afdelingernes forskningsprojekter efter individuel interesse og planlægning. Læger i hoveduddannelse, som ikke har gennemgået et Ph.D forløb, deltager i forskningstræningsmodulerne, som er udspecificeret i en generel uddannelsesplan. Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og udvikle ny viden, samt til at speciallægen kan anvende og formidle denne viden til kritisk vurdering af etableret praksis. Forskningstræningsmodulet udgør 20 dage, fordelt på 10 dage til teoretiske kurser og 10 dage til praktisk virksomhed. Den individuelle læringskontrakt om forskningstræning indgås inden for 1½ år efter påbegyndelse af hoveduddannelsen, og skal være afsluttet senest ½ år før afsluttet hoveduddannelse. Detaljerne omkring forskningstræningsmodulet i Region Øst kan ses her (link) Klinisk Mikrobiologi supplerende målbeskrivelse vedrørende kompetencer i sideuddannelse i Infektionsmedicin. Varighed 3 måneders ansættelse på Infektionsmedicinsk Afdeling. Begrundelse Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin har et nært samarbejde om diagnostik og behandling af patienter med infektionssygdomme. Infektionsmedicinerne er leverandører af prøvemateriale til og aftagere af resultater fra de Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger. 6

7 For at fungere tilfredsstillende som klinisk mikrobiolog må speciallægen i klinisk mikrobiologi have kendskab til og forståelse for den kliniske dagligdag og praktiske tiltag, samt måden prøver tages på. Der er ligeledes en del kliniske billeder, som en klinisk mikrobiolog vil have stor nytte af at have set og været med til at diagnosticere, følge og behandle. Ved opholdet på Infektionsmedicinsk Afdeling bør den uddannelsessøgende: Deltage i stuegang, ambulatoriefunktion og vagtfunktion for at se de anførte kliniske sygdomsbilleder. Være med i udredning af patienter med feber af ukendt årsag. Få kendskab til og eventuelt udføre praktiske diagnostiske procedurer for eksempel bloddyrkning, trakealsugning, lumbalpunktur, malariaudstrygning, eventuelt Bina hurtigtest for malaria. Eventuelt hurtig HIV test. Have deltaget i behandling af patienter på isolationsafsnit. Organisation af speciale og faglige arbejdsfunktioner Forskning og kurser: ej relevant i denne 3 måneders ansættelse. Ansættelse år 4. Er på en Klinisk Mikrobiologisk afdeling forskellig fra ansættelsen i år 1+2 år. Dette er planlagt for at de US skal kunne lære alle aspekter af klinisk mikrobiologi. 7

8 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetence godkendelse Kompetence målene, der skal vurderes og godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og evalueringsstrategier. I dette program findes anvisninger mht hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og metoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetence vurderings metodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet. OBS: Mange kompetencer i skemaet nedenfor er afkrydset i alle 4 år, fordi de specialespecifikke kurser afholdes én gang hvert 4. år; dvs. rækkefølgen vil variere for de enkelte uddannelsessøgende. Typisk afholdes 1-2 kurser i løbet af hvert år. Kurser annonceres i starten af året og det laboratorium, hvor den US er det pågældende år, skal fokusere på laboratoriemæssige og relevante undervisningstilbud, så US får gode forudsætninger for at følge de specialespecifikke kurser det pågældende år. Det bevirker, at man ikke kan lave et fast skema for, hvornår de pågældende kompetencer skal opnås. Markerede krydser står ud for logbogsnumre i det følgende, hvor kompetencen opnås på et obligatorisk speciale specifikt kursus. Kompetencen underskrives af den uddannelsesansvarlige, hvor kurset tidsmæssigt finder sted og ikke af kursusudbyderne. 8

9 Tjekliste for kompetencer til hoveduddannelsen i klinisk mikrobiologi. Gælder også som Logbog i Hoveduddannelse for Navn: CPR nr: Forløb nr.: år: Kompetence N Mål r. Laboratoriefærdigheder Konkretisering af mål Tidspunkt for forventet godkendelse Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder Undervisningstilbud Attestation Kunne anvende et mikroskop Udså prøver til dyrkning samt aflæse og tolke dyrkningsresultater 1 Foretage indstilling af et lysmikroskop efter Köhlers princip 2 Redegøre for artefakter og deres mulige årsager 3 Vurdere sensitiviteten af mikroskopi sammenlignet med andre metoder 4 Kende til bakteriers og svampes vækstkrav (po 2, pco 2, temperatur) samt vækstfaktorer og inhibitorer 5 Kende til dyrkning af virus i cellekulturer samt cytopatogen effekt 6 Arbejde med og kende principper for selektive og differentierende medier 7 Udså prøvekategorier på relevante medier, herunder med kvantitativ teknik 8 Tolke resultater opnået med automatiserede dyrkningssystemer 9 Vurdere mikrobielle fund med henblik på klinisk relevans 10 Kunne lave en renkultur Teori, laboratoriekursusog praksis Laboratoriepraksis,? Man starter med et intensivt introduktionsprogram i laboratoriet (1-2uger afhængig af lægens erfaring i afdelingen). Den uddannelsessøgende (US) følger bioanalytikernes arbejde på de forskellige pladser og gennemgår de basale mikrobiologiske håndgreb (1-3, 6,7,10). US følger læger i rutinefunktionen (ad hoc undervisning) (4-6, 8-9). US undervises i afdelingens informationssystem. US skal sætte sig ind i afdelingens instrukshåndbog. Give instruktion om prøvetagningsteknik, transport, opbevaring af de forskellige mikroorganismer samt visitere prøver til referencelaboratorie 11 Angive metoder til opnåelse af repræsentativt brugbart prøvemateriale til bakteriologisk, mykologisk, parasitologisk og virologisk diagnostik 12 Rådgive om egnede transportmedier samt hensigtsmæssig prøveforsendelse og -opbevaring 13 Vurdere modtaget prøvemateriale og give rekvirenten relevant feed-back Selvstudium, laboratoriepraksis, vejledersamtale Selvstudium af prøvetagningsvejledninger i regionen samt deltage i rutinefunktion. 9

10 Kompetence Mål Klassificere mikroorganismer. Påvise (identificere) mikroorganismer. Redegøre for immunologiske metoder. Kende til typning af mikroorganismer. Samarbejde med og formidle viden til laboratoriepersonale. N r. 14 Konkretisering af mål Have kendskab til diagnostik som varetages af special-/ referencelaboratorier og kunne visitere prøver i overensstemmelse hermed 15 Kende principper for navngivning af mikroorganismer og taksonomiens grundbegreber 16 Kende til typestammer og internationale stammekollektioner (ATCC m.fl.). 17 Påvise mikroorganismer (bilag 2) ved konventionelle (fænotypiske), automatiserede, genotypiske og immunologiske metoder Kende immunologiske metoders fejlkilder og begrænsninger 19 Vurdere behov for konfirmatoriske tests 20 Kende til de almindeligste metoder til typning af mikroorganismer 21 Udarbejde instrukser for arbejdet i det klinisk mikrobiologiske laboratorium i samarbejde med kolleger og bioanalytikere Teori, selvstudium, laboratoriekursus og praksis Klinisk praksis, udarbejde instruks Tidspunkt for forventet godkendelse Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder Vejledersamtale Teori, selvstudium Vejledersamtale Portefølje Vejledersamtale Funktions og portefølge evaluering Undervisningstilbud Selvstudium af SSI s håndbog og deltagelse i vagtarbejdet på KMAer og Virologisk Afsnit, SSI. Der er laboratoriekurser i bakteriologi, mycologi, parasitologi og virologi. Følge arbejdet i Laboratorierne og ad hoc undervisning. Selvstudium af instrukser for KMAerne samt SSI s håndbog mm. US deltager i udfærdigelse og revision af instrukser. Attestation Have generelt kendskab til antimikrobielle kemoterapeutika. Udføre resistensbestemmel-se af 22 Supervisere arbejdet i det klinisk mikrobiologiske laboratorium 23 Kende de almindeligste klinisk relevante antimikrobielle kemoterapeutika (herunder antivirale) 24 Kende deres klassifikation og kliniske anvendelse ud fra virkningsmekanisme, interaktioner, bivirkninger (herunder allergi), toksicitet og farmakokinetiske, -dynamiske og -genetiske faktorer 25 Udføre og tolke primær og sekundær resistens samt MIC-bestemmelse Klinisk praksis Kursus, selvstudium Funktions-, porteføljeevaluering Projekt, selvstudium Kursus, labora- Daglig rutinefunktion, bloddyrkningskonference. Specialespecifikt kursus*1 i antimikrobiel kemoterapi samt selvstudium. Deltagelse i relevante projekter. Specialespecifikt kursus*1 i antimikrobiel kemoterapi. Rutinefunktioner i laboratorierne. 10

11 Kompetence Mål mikroorganismer og anvende resultatet. Overvåge resistensudvikling og smittespredning Kendskab til laboratoriesikkerhed N r. 26 Konkretisering af mål Anvende epidemiologiske og kliniske brydepunkter 27 Kende klinisk relevante naturlige og erhvervede resistensmekanismer for de hyppigst forekommende bakterier, virus og svampe 28 Vurdere risiko for resistens og på den baggrund optimere valget af antimikrobiel kemoterapi og behandlingslængde 29 Kende til antiviral resistensbestemmelse og henvise til referencelaboratorier, som udfører denne 30 Observere resistensudvikling og handle på mistanke om spredning af resistente mikroorganismer 31 Kende til faktorer af betydning for optræden af nosokomielle sygehusinfektioner, herunder forbrug af antimikrobielle kemoterapeutika 32 Finde viden om arbejdsmiljølovgivning og de relevante vejledninger og bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet Tidspunkt for forventet godkendelse Læringsmetoder toriepraksis, projekt Kompetencevurderingsmetoder Vejledersamtale Vejledersamtale Undervisningstilbud Specialespecifikt kursus*1 i antimikrobiel kemoterapi. Specialespecifikt kursus*1 i virologi og serologi. Specialespecifikt kursus*1 i infektionshygiejne, samt ad hoc undervisning og rutinefunktion. Selvstudium af regionale hygiejnedokumenter. Kursus ved afdelingernes sikkerhedsrepræsentant samt selvstudium. Attestation 33 Kende til klassifikation af biologiske agens i risikogruppe 1, 2, 3, og 4 samt erhverve sig opdateret viden herom 34 Opstille minimale kriterier for genkendelse af de mikroorganismer, som udgør en særlig risiko for laboratoriesmitte 35 Finde viden om evt. profylaktisk behandling ved eksponering af personale for disse mikroorganismer Vejledersamtale Laboratoriekursus ved sikkerhedsrepræsentant og selvstudium. 3. år: besøg og kort gennemgang af BSL-3 laboratorium på SSI. Teori, selvstueium Kursusrække i bakteriologi samt selvstudium. kursus Kursus samt selvstudium i biologiske kampstoffer og beskrivelse af sygdommene. 36 Anvende sikkerhedsforskrifter i det kliniske mikrobiologiske laboratorium Laboratoriekursus ved sikkerhedsrepræsentant samt selvstudium af sikkerhedsforskrifter. Anvende molekylærbiologiske metoder i samarbejde med molekylærbiolog 37 Deltage i anvendelse, vedligeholdelse og udvikling af molekylærbiologiske analyser i samarbejde med relevante medarbejdere Kursus, laboratoriepraksis Specialespecifikt kursus*1 i molekylærbiologi. US følger desuden rutinearbejdet i det molekylærbiologiske laboratorium. 11

12 Kompetence Mål Evaluere molekylærbiologiske metoder til klinisk mikrobiologi Konkretisering af mål N r. 38 Kende til DNA sekventering og søgning efter sekvenser på internettet samt kende til parvis/ multiple alignment 39 Kende til identifikation af genogrupper ved hjælp af fylogenetisk rekonstruktion 40 Kende til konserverede regioner egnede til PCR samt udvælgelse af primere 41 Vurdere diagnostisk sensitivitet, specificitet og fejlkilder ved molekylærbiologiske metoder 42 Vurdere typningsmetoders egnethed mhp. typbarhed, reproducerbarhed, stabilitet ressourcekrav (økonomi, personale) og diskriminatorisk evne Tidspunkt for forventet godkendelse Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder Undervisningstilbud Der vil væren ad hoc undervisning og selvstudium. Attestation Klinisk erfaring I samarbejde med kliniker udrede infektionssygdom 43 Kende til kliniske sygdomsbilleder (bilag 1) og fastlægge diagnostiske undersøgelsesprogrammer for den enkelte patient i samarbejde med personale i kliniske afdelinger 44 Tolke mikrobiologiske fund fra luft- og urin-veje, fæces, podninger, væv, væsker fra sterile områder og blod sammen med kliniske observationer og parakliniske fund 45 Vurdere instrukser for diagnostiske undersøgelsesprogrammer i samarbejde med personale i kliniske afdelinger 46 Formidle resultatet af mikrobiologiske undersøgelser, så den behandlende læge kan tolke det korrekt i lyset af øvrige fund hos patienten og forstår dets konsekvenser 47 Samarbejde med og henvise til kolleger udenfor specialet Udarbejde instruks Klinisk praksis, selvstudium Klinisk praksis, selvstudium Daglig rutine- og vagtfunktion samt ad hoc undervisning i KMA. Desuden 3 mdr. ansættelse i infektionsmedicinsk afdeling i start af eller slutningen af år 3. 12

13 Kompetence Mål Rådgive om klinisk brug af antimikrobielle midler og vaccination Konkretisering af mål N r. 48 Instituere behandling med antibakterielle, antivirale, antimykotiske og antiparasitære kemoterapeutika ud fra mikrobiel ætiologi og det konkrete sygdomsbillede (Bilag 1) under hensyntagen til patogenese, eksposition, fokus, komorbiditet og lokale resistensforhold; vejlede om skift og ophør med behandling 49 Rådgive om behandling med antibiotika og andre relevante kemoterapeutika på baggrund af koncentrationsbestemmelse 50 Vejlede om hyppige årsager til svigt af antimikrobiel kemoterapi 51 Rådgive om profylaktisk brug af antimikrobielle kemoterapeutika 52 Anvise relevant antiviral, antibakteriel, antimykotisk og antiparasitær kemoprofylakse samt vaccination efter indikation Kursus, klinisk praksis Tidspunkt for forventet godkendelse Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder Undervisningstilbud Specialespecifikt kursus*1 i antimikrobiel kemoterapi samt det daglige rutine/vagtarbejde og ad hoc undervisning ved afdelingens læger. Specialespecifikt kursus*1 i klinisk virologi og serologi samt rutinefunk-tion og ad hoc undervisning Attestation Rådgive om evidensbaseret behandling af infektionssygdomme Rådgive om sygdomme, som ikke forekommer endemisk i Danmark. 53 Understøtte og inspirere kliniske kolleger til rationel farmakoterapi og infektionsudredning 54 Lægge en individuel behandlingsplan i samarbejde med den behandlende læge (se bilag 1 og 2) 55 Kunne rådgive om fokussanering i forbindelse med infektionsbehandling 56 Rådgive om adjuverende behandling med immunglobulin, steroid og antitoiner 57 Redegøre for børnevaccinationsprogrammet. 58 Rådgive ud fra relevante oplysninger om eksposition og anvise de væsentligste differentialdiagnoser blandt infektionssygdomme, som ikke forekommer endemisk i Danmark (f malaria, tyfus, schistosomiasis, parasitære tarminfektioner og viral hepatitis) Klinisk praksis, laboratoriuepraksis Kursus, klinisk praksis Rutine/vagtfunktion og deltagelse i kliniske konferencer Specialespecifikt kursus*1 i klinisk virologi og serologi. Rutine/vagtfunktion, ad hoc undervisning i klinisk bakteriologiske problemstillinger i KMA og under 3 mdr. ansættelse i infektionsmedicinsk afdeling Selvstudium og SSI ophold, Epidemiologisk Afd. Specialespecifikt kursus*1 i infektionssygdomme. Rutine/vagtfunktion og ad hoc undervisning i KMA. 3 mdr. ansættelse i infektionsmedicinsk afdeling i starten eller slutningen af år 3. 13

14 Kompetence Mål Konkretisering af mål N r. 59 Rådgive om behandling af disse sygdomme 60 Udføre rejsemedicinsk rådgivning herunder specielt kunne anbefale relevante rejsevaccinationer og malariaprofylakse Tidspunkt for forventet godkendelse Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder Undervisningstilbud Attestation Identificere ledelsesmæssige og administrative opgaver 61 Indgå i arbejdstilrettelæggelsen og medvirke til at sikre samarbejdet internt såvel som eksternt i afdelingen 62 Deltage i undervisning og uddannelse af sundhedsfaglige personalegrupper Klinisktorie- Laborapraksis Undervise og uddanne Rutine/vagtfunktion samt deltage i undervisning af hospitalets personalegrupper Infektionshygiejne Kunne deltage i infektionshygiejnisk overvågning og intervention Kende nosokomielle infektioners forekomst og spredning samt anvise foranstaltninger til bekæmpelse og udbrudshåndtering 63 Udpege forhold, der kan være årsag til hygiejnebrist på sygehuse, i almen praksis, i speciallægepraksis og i plejesektoren 64 Redegøre for hvorledes infektionshygiejniske kvalitetsindikatorer overvåges og hvordan der kan interveneres ved kvalitetsbrist 65 Have deltaget i audit eller prevalensundersøgelse med udgangspunkt i infektionshygiejniske kvalitetsstandarder 66 Kunne søge information om national og global udbredelse af nosokomielle patogener inklusive resistente bakterier 67 På baggrund af mikroorganismers transmission og inkubationstid kunne foreslå relevante infektionshygiejniske foranstaltninger 68 I tilfælde af udbrud kunne foreslå relevante foranstaltninger rettet mod nosokomielle patogener i samarbejde med hygiejneorganisationen Kursus, selvstudiumklinisk praksis Vejledersamtale Specialespecifikt kursus*1 i infektionshygiejne. Rutine/vagtfunktion og ad hoc undervisning. US følger hygiejnesygeplejersken i afdelingerne og deltager i opklaring af udbrud (se link til SST) samt infektionsprævalensstudie og audit. Specialespecifikt kursus*1 i infektionshygiejne. Rutine/vagtfunktion og ad hoc undervisning i infektionshygiejne.. US følger hygiejnesygeplejerskens arbejde, deltager i audits. Deltage i hygiejnekomitemøder samt tilsvarende relevante møder. Selvstudium i hygiejnehåndbog, EPI-nyt. 69 Have deltaget i de epidemiologiske opgaver i forbindelse med udredning af ophobede infektioner 14

15 Kompetence Mål Kende til nationale og internationale retningslinjer samt relevante kvalitetsstandarder Konkretisering af mål N r. 70 Kende til tolkning og anvendelse af mikrobiologiske typningsmetoder i forbindelse med udredning af ophobede infektioner 71 Kunne søge information om retningslinjer udsendt af Afdeling for antibiotikaresistens og sygehushygiejne, Sundhedsstyrelsen, Centers for Disease Control (CDC), World Health Organisation (WHO) og European Center for Disease Pevention and Control (ECDC) 72 Kunne søge information om lokale og nationale infektionshygiejniske kvalitetsstandarder 73 Kende til de metoder, som anvendes til rengøring, desinfektion og sterilisering inden for sundhedsvæsenet Tidspunkt for forventet godkendelse Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder Kende til rengøring og bortskaffelse af sygehusaffald Vejledersamtale Undervisningstilbud Attestation Indgå i hygiejneteam 74 Kende til principper og retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald 75 I hygiejneteam håndtere hygiejniske problemstillinger 76 Undervise og vejlede alle kliniske personalegrupper i hygiejniske problemstillinger Diverse Anvende informationsteknologi i det mikrobiologiske laboratorium (IT) 77 Anvende informationsteknologi og et laboratorieinformations system i overensstemmelse med persondataloven 79 Udarbejde statistikker til overvågning og undervisning Kursus laboratoriepraksis, vejledersamtale 78 Kende principperne for elektronisk rekvisition og svar indenfor klinisk mikrobiologi, herunder gældende standarder og klassifikationstabeller (kodesystemer) Vejledersamtale Kursuso g laboratoriepraksis Vejledersamtale Specialespecifikt kursus*1 i kvalitetsudvikling, IT og lovgivning i klinisk mikrobiologi. Kende og kunne bruge laboratoriernes informationssystemer og giver kursus i udtræk af statistikker og rapporter. 15

16 Kompetence Mål Medvirke til kvalitetsudvikling af laboratoriefunktioner og rådgivningen Kende mikrobiologens rolle i forbindelse med bioterror Konkretisering af mål N r. 80 Kende til principperne for akkreditering/certificering 81 Kende til kvalitetssikringssystemer, normer og kontrolinstanser vedrørende laboratoriearbejde og diagnostiske tests 82 Deltage i kvalitetsudvikling ved interne og eksterne kontrolprøver samt evaluere resultaterne 83 Evaluere laboratorieinstrukser i henhold til gældende evidens 84 Agere på mistanke om bevidst frigørelse af mikrobielle agenser 85 Kende de kliniske sygdomsbilleder, som forårsages af bakterier, virus og toksiner, som er egnede (eller potentielt egnede) til biologisk krigsførelse eller terrorisme 86 Rådgive om relevante symptomer og principper for håndtering ved mistanke om masseeksposition for mikrobielle agens 87 Kende til prøvetagning og prøvetransport, diagnostik og relevante informationskilder ved mulig mikrobiel masseeksposition 88 Kende til alarmeringsveje og procedurer for samarbejde mellem myndigheder og institutioner ved masseeksposition af befolkningen for mikrobielle agens, herunder gennem bevidst spredning via luft, vand eller fødevarer Kursus, selvstudium Tidspunkt for forventet godkendelse Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder Undervisningstilbud US superviserer bioanalytikere i laboratoriets kvalitets-kontrolfunktioner Kursus i bioterror beredskab ( varetages af Center for Biologisk Beredskab, SSI på 3. år under opholdet på SSI. Attestation Anvende basale epidemiologiske principper Erhverve sig og formidle ny viden 89 Anvende case-control og kohorte studiedesign, incidens og prævalens, risiko og prognose, variation og bias, kausalitet og confounding 90 Foretage kritisk litteraturgennemgang og sondre mellem forskellige niveauer af evidens Projekt, selvstudiumog kliniskpraksis Specialespecifikt kursus*1 i epidemiologi samt rutinefunktion og ad hoc undervisning. Specialespecifikt kursus*1 i epidemiologi og deltage i kursus i litteratursøgning (Litt). Deltagelse i forskningstrænings-kursus (hvis US ikke allerede har Ph.D ) og forskningsprojek- 16

17 Kompetence Mål Tidspunkt for forventet Konkretisering af mål godkendelse N r Søge evidensgrundlaget for klinisk mikrobiologisk diagnostik og rådgivning og formidle det til afdelingens medarbejdere samt til rekvirenterne af under- søgelserne 92 Deltage i forskningsprojekter Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetoder ter. Undervisningstilbud Attestation 93 Tage initiativ til egen faglig udvikling og identificere mål og midler samt dokumentere egen læring 94 Etablere og fastholde en professionel relation til samarbejdspartnere 95 Tage ansvar for eget arbejde ud fra lovgivningsmæssige, faglige og etiske principper i samarbejdet med andre Klinisk praksis Etablere og udvikle professionelt virke i forhold til samarbejdspartnere Opnås ved deltagelse i undervisning og rutine arbejde i KMA/vagtfunktion, konferencer, tilsyn og samarbejde med øvrige kliniske afdelinger. 17

18 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Læringsmetoder Valg af metoder til brug for den uddannelsessøgendes læring er anført i Målbeskrivelsen. I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk- paraklinisk virksomhed, og ikke på undervisning. Den pædagogiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagogisk tænkning,men også ledelse, organisation og administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlige overlæge og daglige kliniske vejleder har ansvaret for dette og ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Mesterlære indtager en central stilling inden for klinisk mikrobiologi det gælder både opgaver i relation til laboratoriet som klinisk rådgivning. Deltagelse i den klinisk mikrobiologiske afdelings funktion inden for og uden for dagarbejdstiden (vagtberedskab) tillægges stor uddannelsesmæssig værdi og er vigtig for opnåelsen af de beskrevne kompetencer. Se i øvrigt Tjeklisten i dette program, hvor en del læringsstrategier er anført. Evalueringsstrategi Målbeskrivelsen angiver en række evalueringsmetoder til anvendelse i uddannelsen. I tjeklisten (s. 8-12) er anført evalueringsstrategier anvendt for de enkelte kompetencer. Læringsmetoder: Den væsentligste læringsmetode er klinisk arbejde med mulighed for supervision. Kompetencevurderingsmetoder: Struktureret observation under stuegangsfunktionen og ambulatoriearbejde og andet klinisk arbejde. Desuden strukturerede vejledersamtaler. 18

19 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning Specialespecifikke kurser Disse er nationale og er beskrevet i målbeskrivelsen. De specialespecifikke kurser organiseres via specialeselskabet (www.dskm.dk ) For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside ( Region Øst: og Sundhedsstyrelsen (Link). Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat og af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning og varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Forskningstræning De regionale følgegrupper / uddannelsesudvalg / -råd udarbejder i samarbejde med den postgraduate lektor en oversigt over forskningstræning, som findes på det regionale videreuddannelses-sekretariats hjemmeside. 19

20 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg. Organisering af den lægelige videreuddannelse Det overordnede ansvar for uddannelsen varetages af afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge (UAO). UAO, hovedvejleder og daglige kliniske vejledere har ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hoveduddannelsen varetages i øvrigt af afdelingens speciallæger, hvoraf de fleste har gennemgået vejlederkursus. Rammer for uddannelsesvejledning og udarbejdelse af uddannelsesplan Jævnfør Målbeskrivelsen Supervision og daglig klinisk vejledning Hoveduddannelsen på KMA varetages af afdelingens speciallæger, som alle bør overveje at have gennemgået et vejlederkursus og derfor alle fungerer som kliniske vejledere. Undervisning i fagspecifikke emner varetages af de speciallæger, som er funktionsansvarlige for de forskellige fagområder. Supervision af kliniske færdigheder foregår løbende ved ad hoc konferencer og afdelingens faste konferencer samt anden kontakt til kliniske afdelinger. 20

Beskrivelse af specialespecifikke kurser

Beskrivelse af specialespecifikke kurser Beskrivelse af specialespecifikke kurser 2.2.3: Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser afholdes som en del af hoveduddannelsen. Kurserne sigter mod, at den uddannelsessøgende skal opnå

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Sundhedsstyrelsen April 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk mikrobiologi Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Uddannelsesprogram Klinisk Genetik Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Godkendt den 4. december 2013 i DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens opbygning...4 2.1

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor Hans Boie hansboie@rm.dk Revideret

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram. For fælles Introduktionsuddannelse i. Intern medicin. Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. For fælles Introduktionsuddannelse i. Intern medicin. Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram For fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 23. oktober 2014 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herning Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herning Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herning Sygehus 1. Indledning Introduktionsuddannelsen i klinisk mikrobiologi gennemføres under en 12 måneders ansættelse

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Artikelnavn Placeres på Specialfunktion Bemærkninger

Artikelnavn Placeres på Specialfunktion Bemærkninger Rekvireri ngs-nr. Fordeling af analyser Artikelnr. (fakturering) Artikelnavn Placeres på Specialfunktion Bemærkninger Speciale BIOKEMI Biokemi R419 63 SSA (Ro)/SSB (La) antistoffer (IgG) Gentofte Hospital,

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg 2009 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram * Introduktionsuddannelse * Gynækologi obstetrik. Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram * Introduktionsuddannelse * Gynækologi obstetrik. Næstved Sygehus Næstved Sygehus Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen i Gynækologi

Læs mere

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN 2007 Vejledning for Inspektorordningen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Inspektor; Kvalitetssikring; Kvalitetsudvikling;

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 0 Indhold Kapitel 1. Indledning... 1 Kapitel 2. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning...

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Roskilde Sygehus Patologiafdelingen

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate Side 1 af 18 i medicinsk uddannelse Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate kliniske lektorer, den Pædagogisk Udviklende Funktion, Region Øst og Kbh. Universitet sept. 2008.

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014

STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 STATUS PÅ DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE UDARBEJDET AF DEN FÆLLES ARBEJDSGRUPPE OM LÆGERS VIDEREUDDANNELSE MARTS 2014 0 Indhold Kapitel 1. Indledning... 1 Kapitel 2. Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning...

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst. For stillingen Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Diagnostisk Radiologi Region Øst For stillingen Radiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus og Radiologisk Klinik, Rigshospitalet Hoveduddannelseslæge: Stillingsnummer:

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET Til medlemmer af URSARN Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnummer 15. december 2014 Stine W. Bukdahl Stine.whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-59-10 Referat fra uddannelsesudvalgsmøde i Anæstesi URSARN Torsdag den

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri. Introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesprogram Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Introduktions- og hoveduddannelsesforløb Forløb 3 a og b Uddannelsessted: Psykiatrisk Center Hvidovre 01.12.2012

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. for introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor Hans Boie hansboie@rm.dk

Læs mere