[År] Pleje- og driftsplan for arealer langs Præstø Fjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[År] Pleje- og driftsplan for arealer langs Præstø Fjord"

Transkript

1 [År] Pleje- og driftsplan for arealer langs Præstø Fjord

2 Indhold 1 Administrative oplysninger Baggrund Eksisterende forhold Ejere Internationale Naturbeskyttelsesområder - Natura 2000-områder Naturbeskyttelsesloven Kommuneplan Øvrig relevant lovgivning Nødvendige tilladelser Landskab og geologi Naturovervågning Anden planlægning Naturtypebeskrivelser og artsbeskrivelser Kulturhistorie og arkæologi Rekreativ udnyttelse Tekniske anlæg Områdets nuværende anvendelse samt tidligere og igangværende drift og pleje Pleje- og handleplan Formål Vurdering og baggrund Plejebehov og metode Plejebestemmelser og handleplan for førstegangsplejen Plejebestemmelser og handleplan for den vedvarende pleje Bilag Litteraturliste Dialogmøde-referat Markvandrings-referat Detaljekort over plejetiltag Lodsejerliste og martrikelkort

3 1 Administrative oplysninger Områdenavn: Præstø Fjord Fredningsnavn og -nr.: Bækkeskov Gods, reg. nr , FN 29/ Præstø Fjord Udsigt, reg. nr , FN 26/1-1951, OFN 17/ Pirrenbjerg træer, reg. nr , FN 4/ Plejens art: Naturpleje Ejerforhold: Størstedelen af arealet er ejet af private lodsejere. Næstved Kommune ejer vejarealet og et areal i den sydlige del. Tilsyns- og plejemyndighed: Næstved Kommune; Plejeplanen er gældende indtil en ny plejeplan foreligger. Plejeplanen er udarbejdet: af Næstved Kommune. 3

4 Plejeplansarealets beliggenhed 1.1 Baggrund Plejeplanen gælder for et område langs den vestlige del af Præstø Fjord. Området strækker sig omkring 4 km fra nord til syd, og ligger mellem strandvejen og fjorden se kortet ovenfor. Det samlede areal udgør ca. 30 hektar, hvoraf langt størstedelen er strandeng. Kyststrækningen ved Præstø Fjord er vokset til i krat og træer igennem mange år, og nogle steder vokser der mange invasive arter (ikke hjemmehørende plantearter), som spreder sig. Store arealer opfylder ikke længere formålet i de 3 fredninger, der dækker området. Plejeplanen er derfor lavet for at vende udviklingen, så området igen vil leve op til fredningernes formål, og for at understøtte målene i Natura 2000-handleplanen for området. 4

5 Området er en del af Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund, og størstedelen af området er fredet ved Præstø Fjord udsigtsfredningen. Dele af området er desuden omfattet af fredningerne: Pirrenbjerg Træer og Bækkeskov Gods. De 3 fredninger er landskabsfredninger, som har til formål at bevare udsigten over fjorden og landskabets karakter. Kommunen kan, som plejemyndighed, gennemføre plejeforanstaltninger på fredede arealer. Det kræver, at kommunen udarbejder en plejeplan for de arealer der skal plejes. Plejeplanen skal sendes til ejere og brugere af området til orientering. Den beskrevne pleje i plejeplanen skal understøtte formålet med fredningerne og må ikke stride mod fredningsbestemmelserne. Plejeplanen skal indeholde en beskrivelse af den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller genskabt og en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal til for at fredningernes formål kan opfyldes Inden kommunen gennemføre den praktiske pleje i området, skal ejere og brugere af områderne orienteres om, at de selv kan foretage plejen inden for en nærmere angiven frist. Kommunens pleje skal udføres, så den ikke medfører udgifter eller væsentlige gener for ejeren eller brugerne af arealet. For at den praktiske pleje kan gennemføres, skal ejere og brugere af området have givet deres samtykke, eller også skal der være givet en tilladelse fra Fredningsnævnet. Inden udarbejdelsen af denne plejeplan har Næstved kommune holdt to dialogmøder den og , hvor alle lodsejere og Danmarks Naturfredningsforening (DN) var inviteret. På dialogmøderne blev der bl.a. fortalt om fredningerne, hvorfor der skulle laves en plejeplan og hvad en plejeplan er. Kommunen ønskede gennem møderne at inviterer lodsejerne til dialog og samarbejde om den kommende plejeplan og den efterfølgende pleje. Ligeledes ville kommunen gerne bruge lodsejernes indgående lokalkendskab i den kommende plejeplan og pleje. Med udgangspunkt i dialogmøderne udarbejdede kommunen et forslag til plejeplanen, der den , blev sendt til kommentering hos lodsejerne og DN. Der blev afholdt en fælles markvandring i området den , hvor principper og muligheder for den kommende pleje blev diskuteret. Da man ikke nåede at gå hele området igennem har der efterfølgende den , været yderligere en markvandring i områdets nordlige del. Denne endelige plejeplan er blevet til på baggrund af input af dialogmøderne, markvandringerne og de skriftlige kommentarer som vi har modtaget. 5

6 Fredninger på plejeplansarealet. Satellitfoto Eksisterende forhold 2.1 Ejere Arealet omfattet af plejeplanen udgøres af matr. nr.: 2ab, 2aa, 2i, 2g, 2aq, 2ac, 2ak, Bækkeskov Hgd., Everdrup 28a, 28b, 28c, 28d, 28e, Sjolte By, Snesere 1x, 1v, 1y, 1g, 10f, 10g, 10e, 1af, 1aa, 1ae, 1l, 1u, 1o, 1i, 1ag, 1ø, 1k, Bredeshave, Snesere 1 1 Se bilag 4.4: Lodsejerliste og martrikelkort 6

7 2.2 Internationale Naturbeskyttelsesområder - Natura 2000-områder Området ved Præstø Fjord er en del af Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund, som omfatter habitatområde H147 og fuglebeskyttelsesområde F84 og F89. Miljøministeriets Natura 2000-plan, som dækker plejeplanens område, beskriver hvordan tilbagegangen af de beskyttede naturtyper og arter skal stoppes. Næstved Kommune har efterfølgende lavet en plan for hvordan Natura 2000-planen skal gennemføres i kommunen: Natura 2000-handleplan Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Områdets målsætningen er, at den dynamiske kystnatur skal prioriteres højt ved en hensigtsmæssig drift, der fremmer de arter, der er karakteristiske for de forskellige naturtyper. Størstedelen af arealet for plejeplanen er strandeng, men der findes også kalkoverdrev og rigkær. Næstved Kommune skal efter Natura 2000-handleplanens bestemmelser, sikre at naturtyperne på kommunens arealer plejes, og at arterne på udpegningsgrundlaget får den nødvendig beskyttelse. Det skal gøres ved at sikre egnede levesteder, af tilstrækkelig høj kvalitet, for de enkelte arter. Næstved Kommune skal i området arbejde for at beskytte15 arter af vandfugle der på deres træk opholder sig i området og ynglende rørhøg. Man har konkret vurderet, at der ikke er nogen kendte trusler mod rørhøge i området, og derfor skal der ikke laves en indsats for arten i handleplanens 1. planperiode ( ). Fugle i den lavvandede zone nær kysten] Invasive arter skal bekæmpes i Natura 2000-området, og på plejeplanens arealer er der udbredte forekomster af rød hestehov, og mindre forekomster af kæmpe-bjørneklo og japan-pileurt. Bekæmpelse af invasive arter skal derfor prioriteres i plejeplanen. 7 Store mængder af den invasive art, rød hestehov, på et uafgræsset areal nord for Krobæk

8 Der er ifølge Natura 2000-handleplanen ikke behov for forbedring af hydrologien (vandsstanden) i området, og tiltag, som for eksempel afbrydelse af drænrør og grøfter, er derfor ikke nødvendige som en del af plejeplanen. I forbindelse med Natura 2000-handleplanen har man kortlagt, hvordan naturen har det i området. De forskellige arealer har fået en naturtilstandsværdi fra I-V. (I er udtryk for høj naturtilstand og V er dårlig naturtilstand). Naturtilstanden på størstedelen af strandengen er III (moderat naturtilstand), mens en smal stribe overdrev langs landevejen, nord for Marjatta, har værdien II (god naturtilstand). Det er kun naturtilstand I og II som opfylder kravene i Natura 2000-handleplanen, som siger at naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. Det betyder at udviklingen skal vendes, for alle de arealer der er vurderet til en naturtilstand på III-V, så der kan komme en god naturtilstand og derved en god bevaringsstatus på alle arealerne. En del af strandengene er taget ud af drift inden for nyere tid, hvilket vil sige at de er under tilgroning, men at de gode plantearter stadig findes på arealerne. Det betyder at det er relativt nemt at forøge naturtilstanden ved den rette pleje f.eks. gennem rydning og ved afgræsning. 2.3 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven beskytter naturtyper som strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, når naturtyperne enkeltvis, eller som sammenhængende arealer, er over 2500m 2. Det betyder at stort set hele området ved Præstø Fjord er omfattet af loven. Hele plejeplanens område ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og mindre dele af området er også omfattet af skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen. For eksempel er gravhøjen ved kapellet beskyttet af fortidsmindebeskyttelseslinjen. 2.4 Kommuneplan I Næstved Kommunes Kommuneplan er arealerne, som plejeplanen dækker over, udpeget som lavbundsarealer og som bevaringsværdigt landskab. Det betyder at der skal tages hensyn til områdets landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter ved anlægsarbejder eller ved ændret anvendelse af området. Ved Even Å s udløb er området udpeget som et område med specifik geologisk bevaringsværdi, så her skal der tages hensyn til geologien i landskabet. Hele plejeplanens område ligger i landzone. I Næstved Kommunes Grøn Plan er målene for plejeplanens område, at opnå en god naturtilstand, og at sikre at den rekreative benyttelse af området kan ske sikkert og uden konsekvenser for områdets naturværdier. 8

9 Faxe, Vordingborg og Næstved Kommuner arbejder på at lave en naturpark ved fjorden. En naturpark er et geografisk område, hvor der laves en samlet plan for forvaltning af områdets eksisterende og potentielle værdier. Benyttelse og beskyttelse af arealet skal i en naturparkplan afbalanceres. I den forbindelse er der foretaget en kortlægning af områdets landskaber og naturkvalitet. Naturparker bliver etableret ved lokal medvirken og frivilligt samarbejde mellem lodsejere, brugergrupper, kommuner og interesseorganisationer. Det er derfor et større arbejde, hvor der skal sikres en forbedring af natur-, kultur- og landskabsværdierne samt mulighederne for undervisning og friluftsliv. 2.5 Øvrig relevant lovgivning På arealerne mellem Marjatta og Sjolte Strandhuse og ved Evens udløb skal opvækst af træer og buske fjernes, når de er mere end 5 år gamle, regnet fra 1. september 2004, ifølge loven om drift af landbrugsjorder. Der er ikke registreret jordforurening på plejeplanens område. De broer og overførsler, der er over vandløb i området, reguleres af vandløbsloven. Plejeplanen er ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, da tiltagene i plejeplanen ikke vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt. 2.6 Nødvendige tilladelser Fredede arealer er i ordets betydning beskyttede. Hvis fredede arealer skal plejes, kræver det at kommunen udarbejder en plejeplan inden den praktiske pleje sættes i gang, eller at fredningsnævnet giver tilladelse til at plejen udføres. Opstart af græsning på beskyttede naturarealer, der ikke tidligere har været græsset, kan kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det er fordi græsningen kan begrænse adgangsforholdene på stedet, og i nogle tilfælde kan ændringen i græsningstrykket skade det naturlige plante- og dyreliv. Hvis der allerede er en eksisterende drift med græsning eller høslæt, kan den fortsættes uden en dispensation, så længe driften foresætter som den plejer. Plejeforanstaltninger på et naturbeskyttet område, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, kræver heller ikke en dispensation. Det gælder for eksempel, hvis man ønsker at fjerne opvækst af selvsåede træer og buske samt invasive arter, så længe det bliver gjort i et begrænset omfang. Foranstaltninger, der rækker ud over den almindelige pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver derimod en dispensation. Det gælder også selvom foranstaltningerne vil forbedre naturtilstanden. Eksempelvis kan omfattende bekæmpelse af invasive arter kræve en dispensation. 9

10 I Natura 2000-områder er der anmeldepligt til kommunen, for en lang række aktiviteter og driftsændringer. Det gælder for eksempel hvis man ønsker at stoppe afgræsningen af et område, da det let kan få betydning for naturtilstanden på arealet. I Natura 2000-områder skal alle planer og projekter konsekvensvurderes, hvis de kan påvirke beskyttelsesinteresserne. Denne plejeplans formål er bl.a. at arbejde for målene i Natura 2000 handleplanen. Afbrænding af tagrør, for eksempel i forbindelse med naturpleje, er reguleret af Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger. Det betyder at afbrænding af tagrør, efter 6 i denne bekendtgørelse, ikke må ske i perioden fra 1. marts til 31. august. Ønsker man at brænde tagrør af uden for den periode, må det stadig kun ske hvis man har fået tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Slåning af tagrør kan normalt foretages i perioden 1. november til 29.februar uden det går ud over fuglene. Hvis man ønsker at slå tagrør uden for den periode, skal man have tilladelse fa Naturstyrelsen. 2.7 Landskab og geologi Landskabet ved Præstø Fjord blev dannet i sidste istid. Den lavning der rummer Præstø Fjord er dannet af gletsjere som skubbede materiale mod vest, hvor det nu udgør en del af bakkerne bag fjorden. Fjorden markerer indgangen til Sjællands største tunneldal, som blev skabt af smeltevandet fra gletsjerne. Det ses tydeligt lige bag ved fjorden, hvor Even Sø er dannet i en af tunneldalene. De lave, flade områder ved Even Bro, som afgrænser plejeplanens areal mod syd, er gammel hævet havbund fra stenalderhavet, som dengang strakte sig længere ind i landet. Arealet omkring Even Å s udløb er blevet udpeget som geologisk interesseområde af Miljøministeriet, da det er en del af et tunneldalsystem, og arealet bør som helhed få særlig opmærksomhed på grund af de store geologiske værdier, som findes i området. Præstø Fjord afsnøres fra Fakse Bugt af den langstrakte halvø, Feddet, som fra nord skyder sig ud i fjorden. Kun et smalt gab mod syd forbinder i dag fjord og bugt. Kyststrækningen omkring Feddet og hele resten af Præstø Fjord, er under konstant forandring på grund af påvirkninger fra vind, bølger og strøm. Der er sket, og der sker stadig, tilvækst af kystarealerne. 10

11 2.8 Naturovervågning Den sydlige del af plejeplanens område indgår i en overvågningsstation i det landsdækkende overvågningsprogram af vand og natur, NOVANA. Stationen, der passes af Naturstyrelsen, er senest overvåget i 2009, hvor vegetationen, vegetationsstrukturen og jordbunden blev undersøgt. Området er også kortlagt i DEVANO-programmet (Decentral vand- og naturovervågning), der også hører under Naturstyrelsen. DEVANOprogrammet har til formål at kortlægge naturtyper og levesteder for de udvalgte arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Derudover indgår arealerne også i DCE s (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) fugleovervågningsområde ved Præstø Fjord. Næstved Kommune har lige afsluttet en vejledende kortlægning af alle de arealer som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 i hele kommunen. Registreringen af beskyttet natur i plejeplanens område er derfor nyopdateret. Velafgræsset strandeng nær Rødlersbæk 2.9 Anden planlægning Sjællandsleden, som er et netværk af vandreruter i Region Sjælland, går vest for området, forbi Marjatta og videre langs landevejen. Vandreruterne er lagt, så de er rige på kultur- og naturoplevelser i de smukke landskaber. Cykelruten København-Berlin følger også landevejen Naturtypebeskrivelser og artsbeskrivelser Strandenge er kystnære, saltvandspåvirkede arealer med et plantedække, der består af salt- og fugtighedstolerante arter. Naturtypen omfatter både den klassiske græssede strandeng ved kysten, den ugræssede strandsump og 11

12 vegetationen på opskyllede tanglinier. Naturtypen findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirkning og hvor der derfor ikke sker en fjernelse af jord/sand ved havets bortslidning (erosion). Strandenge er lysåbne naturtyper, som er afhængige af en passende afgræsning for at kunne bevare deres artsrige planteliv og deres funktion som værdifulde rastepladser for mange fuglearter. Når afgræsningen af en strandeng stoppes, vil de fleste strandengsarealer naturligt udvikle sig til de mere artsfattige rørsumpe eller pilekrat. Igennem de seneste år er der sket en stor ændring i anvendelsen af engarealer. Mange enge er groet til i krat og høje urter, fordi de ikke længere bliver græsset eller slået. Det betyder at de fugle, der er knyttet til engarealer som strandenge forsvinder. Engfuglene er således den fuglegruppe der har det sværest i Danmark. Tilgroning er derfor en af de største trusler mod strandenge og det specielle plante- og dyreliv der er knyttet til naturtypen. Det ses også tydeligt at strandengene er afhængige af en fornuftig afgræsning, ved at se på de procentvise dækninger, der er optimale for vegetationsstrukturen på en strandeng (habitatnaturtype 1330): Uden vegetationsdække: 0-5% Græs/urteveg. under 15 cm: % Græs/urtevegetation cm: 5-10% Græs/urtevegetation over 50 cm: 5-10% Dværgbuske: 0-5% Vedplanter (kronedække): 0% Forekomst af invasive arter: 0% Strandeng er den mest dominerende naturtype i plejeplanens område, og strandengene er internationalt vigtige for mange arter af andeog vadefugle både i yngletiden og i forbindelse med trækket. Mere end 5 % af Danmarks strandengsareal findes i dette Natura området, der strækker sig helt ned til Grønsund. I Præstø Fjord kan man året igennem se størstedelen af de vandfuglearter, som yngler eller raster i Danmark. Af svømmeænder ses gråand, pibeand og krikand, mens det blandt dykænderne er edderfugl, hvinand, troldand, bjergand og toppet skallesluger, som er de mest almindelige. Om efteråret og vinteren er fjorden tilholdssted for gæs og svaner, hvor der blandt andet kan ses grågås, mørkbuget knortegås, kanadagås og bramgås samt knop- og sangsvane. Der findes også mange andre fuglearter i området. Ved Even Å s udløb er der god mulighed for at se tårnfalke, der jager over engene, mens hejre fisker ved rørsumpene. Der er også mulighed for at se havørn ud over fjorden, og i træksæsonen kan man være heldig at se fiskeørne, som rester i områdets træer. Naturtyperne rigkær og kalkoverdrev findes som små arealer, klemt inde som spredte forekomster mellem strandengene og det bagvedliggende agerland. Overdrevspartierne ligger primært på vejskråningerne langs landevejen og der findes et lille område med rigkær ved Sjolte Strandhuse. Opsplitning, randpåvirkning og manglende drift er trusler mod disse naturtyper. 12

13 Af specielle plantearter for området kan nævnes vild selleri, som forekommer ret udbredt på strandengene. Vild selleri findes på listen over regionale ansvarsarter fra 2006, hvilket vil sige at arten er en national rød- eller gullistet art. En stor del af den nationale bestand findes i det gl. Storstrøms amt. En anden speciel plante er samel, som optræder ret hyppigt på strandengen. Den findes på listen over arter af særlig regional interesse fra 2006 og forekomsten er af national betydning. Der er dog også fundet problemarter på området. Det drejer sig om de invasive arter, rød hestehov, japansk pileurt, og kæmpe-bjørneklo. Rød hestehov findes i meget store mængder især på den sydlige del af området, hvor bestandene dækker mange ferskvandspåvirkede arealer, hvor der ellers vil være gode betingelser for rigkærsarter. Japansk pileurt, og kæmpe-bjørneklo findes i forholdsvis små bestande flere steder på arealet Kulturhistorie og arkæologi En lille del af strandengen ved Bækkeskov Stræde er omfattet af 100 m beskyttelseslinjen for fredede fortidsminder, da arealet ligger tæt på en broncealderhøj.. Ud for Bredeshave ligger der et beskyttet sten/jorddige, der fortæller om tidligere tiders udnyttelse af arealet. De beskyttede stynede popler, der strækker sig langs med området, viser den gl. landevejens forløb mellem Vordingborg og København. Skt. Peders Kapel, som er opført i 1877 af lokale beboere i fællesskab, ligger tæt på plejeplanens område. Ved kapellet er der en mindeplade for krishelten Anders Lassen, som deltog i 2. verdenskrig og blev en af de højst dekorerede soldater. 13

14 2.12 Rekreativ udnyttelse En del mennesker bruger strandengene og de nærliggende områder til rekreative formål. Det er især brugt til cykelture, kano- og kajakroning, fiskeri og strandjagt. Fordi området er unikt, med en skøn udsigt og med mange muligheder for naturoplevelser, er der etableret et såkaldt Naturrum ved kapellet. Naturrummet er her et udsigtspunkt, med formidling, kikkert og sidepladser. Naturrummet er en del af projektet; Naturrum Præstø Fjord, som 8 steder omkring fjorden formidler natur- og kulturhistorie. Formålet med projektet er at skabe steder langs fjorden, som er åbne for alle, og som egner sig til ophold og oplevelse - uden at det går ud over de mange beskyttelsesinteresser. [ Langs fjorden er en række båd-shelters til primitiv overnatning bl.a. ved Even, Marjatta og ved Bækkeskov Strand. Det er muligt at komme til de første to shelters både fra vand- og landsiden, Bækkeskov Strand har kun adgang fra vandsiden. Båd-shelterne er derfor egnede til forskellige typer af gæster alt fra kajakroere til cykelfamilien. En del besøgende benytter også den nærliggende shelterplads der ligger uden for plejeplansområdet i skoven bag Bredeshave eller Fjordkroen der både har overnatning og campingplads. Båd-shelter ved Marjatta Antallet af besøgende ved fjorden, og årstidsvariationen i antallet af besøg er ikke kendt. Det vurderes dog, at der i øjeblikket ikke er behov at etablere flere parkeringspladser, primitiv overnatning eller formidlingssteder til gæster i området. 14

15 Publikumfaciliteter. Satellitfoto Tekniske anlæg Der er ingen større tekniske anlæg i området. 15

16 2.14 Områdets nuværende anvendelse samt tidligere og igangværende drift og pleje Nuværende anvendelse af arealet for plejeplanen. Satellitfoto Anden anvendelse er f.eks. have eller bådplads. 16

17 Forholdsvis velafgræsset strandeng nær Even Å. ] Oversigtskort med stednavne Sydlige del, mellem Even Å/ kommunegrænsen og Fjordkroen Den sydlige del af arealet for plejeplansforslaget udgøres af arealet mellem Even Å og parkeringspladsen ved Fjordkroen. Det er det største delområde, 17 Ugræsset rørsump nord for Smidstrupvej. I forgrunden Japansk Pileurt.

18 og det er her den største plejeindsats bør foretages. Hele delområdet er omfattet af Præstø Fjord udsigtsfredningen, og der findes tre vandløb der har deres udløb i Præstø Fjord inden for området. Det drejer sig om Even Å, Rødlersbæk og Krobæk. Ved Even Å s udløb findes en nogenlunde velafgræsset strandeng. Området er indhegnet med kreaturhegn og det er velegnet til afgræsning, hvilket også ses på vegetationen, der er domineret af et lavtvoksende plantedække. Nord for Smidstrupvej findes der et areal med våd, ugræsset tagrørsump, der har store partier med rød hestehov. Arealet er ikke hegnet, og mod vejen dominere et tæt krat af slåen, hvidtjørn, røn, ask, hyld og navr. Efter fredningsbestemmelserne skal 10 piletræer (formentlig er der tale om popler) ved kilometersten 43 (ca. 100 meter nord for Smidstrupvej) holdes stynet hvert 6. år. De piletræer eksisterer muligvis ikke mere. Rørsump og skrænter med krat nord for Fjordkroen Omkring Marjatta, og videre nordpå, er arealet ekstensivt afgræsset. Der er tørre overdrevspartier på vejskråningerne, og tagrør de fleste steder ud mod kysten, mens der vokser et tæt krat, af slåen, hvidtjørn, røn, ask, hyld og navr, flere steder langs vejen. Det meste af arealet er hegnet med 2-3 trådet hegn, som er i god stand. Der er en række gamle stynede pile- og poppeltræer på arealet, som ifølge fredningsbestemmelserne skal stynes hvert 6. år af vejvæsenet. Træerne er senest stynet i år Ved Rødlersbækens udløb er der afgræsset strandeng, som er hegnet med 2-3 trådet hegn. Arealet er velegnet til afgræsning, og i forholdsvis god stand. Nord for dette areal, op mod Krobæk, er der et fåregræsset, forholdsvis tørt, areal, der støder op til et område med haver, skure og andre græsklædte områder, som har vej til kysten. Areal med slåning/høslæt ved Bækkeskov Strandhuse. 18 ] Strandeng med tagrørsump, nordligst på plejeplansområdet, ved Bækkeskov Strandhuse.

19 Der er gravet afvandingsgrøfter flere steder. På disse arealer kan der efter fredningsbestemmelserne i Præstø Fjord udsigtfredningen gives dispensation til beplantning og skure. Lige nord for Krobæk er der et ugræsset areal med tagrør og store mænger rød hestehov. Nordlige del, mellem Fjordkroen og kommunegrænsen. Arealet lige nord for Fjordkroen er omfattet af Bækkeskov Gods-fredningen. Efter fredningsbestemmelserne skal rørskoven langs Præstø Fjord beskyttes. Derfor må der ikke foretages tilplantning eller tilsåning med træer eller buske, men fredningsbestemmelserne giver mulighed for at der kan foretages landskabspleje. Arealet er uafgræsset og domineret af tagrør, mens skrænterne er groet til med krat, som vurderes at være selvsået. De højtliggende partier af Bækkeskov Gods-fredningen, som er omfattet af plejeplanen, er tilsået med kulturgræs og hegnet med et højt hegn. I vejrabatten findes karakteristiske arter, som kan tyde på at hele arealet engang har været kalkpræget overdrev, før det voksede til i krat. På strandengen nord for Bækkeskov Gods-fredningen var tidligere tre træer omfattet af Pirrenbjerg Træer-fredningen. Træerne er tilsyneladende gået tabt. Arealet holdes slået, hvilket muligvis gøres ved høslæt og det er registreret som en beskyttet strandeng. Arealet er ikke omfattet af Præstø Fjord udsigtsfredningen. Nord for dette areal er strandengen omfattet af Præstø Fjord udsigts fredningen. De lavtliggende strandengspartier er hegnede med trådhegn, og de bærer præg af at have været græsset. Nu plejes de med slåning eller høslæt. Den nordligste del af plejeplansarealet, mod kommunegrænsen til Faxe Kommune, er våd strandeng med tæt tagrørssump. Mellem det fredede areal og landevejen, er der høj tæt skov af nåle- og løvtræer, og fjorden kan derfor ikke ses fra vejen på denne strækning. Der er, udover ekstensiv landbrugsdrift og rekreativ udnyttelse, ingen erhvervsmæssig anvendelse tilknyttet nogle af arealerne, og der er ikke kendskab til om der drives jagt på landarealerne. 19

20 3 Pleje- og handleplan 3.1 Formål Hensigten med plejeplanen er, at opfylde formålet med fredningerne på arealet. Præstø Fjord udsigtsfredningen, har til formål at sikre udsigten fra vejen over Præstø Fjord. Bækkeskov Gods-fredningen, har for arealerne omfattet af plejeplanen, til formål at sikre bevaring af rørskoven langs Præstø Fjord, og de tilbageværende træer som er omfattet af Pirrenbjerg Træerfredningen, skal bevares som vigtige landskabselementer. [ Plejeplanen skal også medvirke til at opfylde målsætningen i Natura handleplanen , som er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Det vil sige at der skal sikres en gunstig bevaringsstatus for strandengene, kalkoverdrevne og rigkæret. 3.2 Vurdering og baggrund Området for plejeplanen er domineret af strandenge med mindre overdrevsområder på vejskråningerne. Delområderne i plejeplanen er i varierende grad udsat for forskellige trusler, og naturtilstanden variere mellem områderne. Lavtvoksende strandengsvegetation ved Rødlersbæk. I baggrunden ses låger mellem foldene og stynede træer ved foden af vejskråningen. ] Sydlige del, mellem Even Å og Fjordkroen Området er hegnet til græsning flere steder, men græsningstrykket er generelt meget lavt, og dele af området har ikke været græsset i lang tid. Det betyder at strandengen er truet af tilgroning, og at invasive arter er begyndt at sprede sig på store dele af området. Fredningens målsætning, med at sikre udsigten over fjorden, bliver ikke 20

21 overholdt. Derfor bør en massiv opvækst af krat og træer fjernes, så man kan igen kan nyde udsigten fra vejen. Nordlige del, mellem Fjordkroen og kommunegrænsen. [ De strandengsarealer der er omfattet af Bækkeskov Gods-fredningen, er domineret af rørsump, som de skal være ifølge fredningen. Rørskov kan være yngleplads for rørhøg, der bygger deres reder i tagrørene. Bagved rørsumpen ligger der kratbevoksede skrænter, som også hører under Bækkeskov Godsfredningen. Hvis krattet fjernes, vil skrænterne kunne udvikle sig til overdrev, ved en passende pleje i form af slåning eller afgræsning. Arealet ved Bækkeskov Strandhuse er omfattet af Præstø Fjord udsigtsfredningen. Fredningens mål kan opfyldes, ved at der fjernes lidt krat, der skjuler udsigten over fjorden. Strandengsarealet neden for Bækkeskov Strandhuse er slået på størstedelen af arealerne, og plejes i overensstemmelse med målene i Natura 2000-planen. 3.3 Plejebehov og metode Plejeplanens areal strækker sig over fire kilometer langs kysten ved Præstø Fjord. Områderne varierer imellem forskellige naturtyper, naturtilstand, anvendelse, hydrologi og er dækket af flere forskellige fredninger og mange andre forskellige interesser for området. Plejeplanen har derfor til opgave, at beskrive plejeindsatsen på arealerne efter de faktorer. Fåregræsset tørt areal ved Krobæk ] I store dele af området er der buske og træer, som forhindrer at man kan se udsigten ud over fjorden. Den første indsats på kort sigt er at genskabe udsigten. Det er især langs vejen at der skal ryddes krat, i form af buske og træer, så man igen kan se ud over fjorden fra vejen. De gamle vejtræer som eksisterede på fredningstidspunktet skal bevares, evt. kan træerne opstammes og beskæres, så de ikke hindre udsynet. De stynede træer der er 21

22 omtalt i fredningen skal også bevares, og de skal fortsat stynes hvert 6. år, som der står i fredningsbestemmelserne. For at skabe læ til de dyr der gerne skal afgræsse arealerne på længere sigt bevares, enkelte steder, små klynger af træer og buske. Disse klynger forsøges placeret så de tager mindst muligt udsigt. Enkelte særligt markante eller gamle træer kan også bevares af hensyn til den landskabelige oplevelse og som levested for trælevende dyr og svampe f.eks. flagermus og insekter. Selve rydningen af træer og buske vil foregå med maskiner. Det er et omfattende og omkostningstungt arbejde som udføres af Næstved Kommune. Arbejdet med af fælde buske og træer, vil ske om vinteren, dvs. fra d. 1. november til d. 31. marts. Rydningerne fremgår af bilag 4.3. Den største indsats på langt sigt, skal især foretages i den sydlige del af området. Hele den sydlige del af området, bortset fra matr. nr. 1l Bredeshave, Snesere, der ikke er omfattet af fredningerne, og arealerne ved Sjolte Strandhuse, hvor der i fredningen er givet dispensation til bl.a. haver, skal afgræsses. Afgræsning er den bedste metode til at pleje både strandengen og overdrevne, idet det er den driftsform som oprindeligt har skabt naturtyperne. Hvis der opstår problemer med at finde dyr nok til at afgræsse hele arealet omfattet af plejeplanen, så skal den sydlige del af området, ved Evens udløb prioriteres. Det skyldes at arealerne her er i den bedste naturmæssige tilstand, og derfor er de også de mest værdifulde at beskytte. 5-6 store folde vil formentlig kunne dække græsningsbehovet i hele plejeplanens område. Det er vigtigt at foldene bliver så store som muligt for at gøre græsningen attraktiv for nuværende og kommende dyreholdere. Store folde er bl.a. nemmere at tilse, har bedre økonomi og giver lavere sygdomstryk hos græsningsdyrene. Det er også lettere kun at skulle skaffe vand og strøm få steder. De enkelte folde skal hegnes så de går helt ud i vandet. Det er for at skabe det såkaldte blå bånd, der er en betegnelse for den randzone, med lav vegetation som går helt ud i vandet. Båndet fremkommer i strandenge der er græsset helt ned til vandkanten. Det blå bånd er meget vigtigt for de eng- og vadefugle, der yngler på strandengene. Hvis der ikke græsses helt ud til vandkanten, vil der hurtigt komme en barriere af høje tagrør, der gør det vanskeligt for fuglene at bevæge sig fra havet til ynglepladserne på strandengen. Tætte tagrør kan også nemt skjule fuglenes fjender f.eks. ræv og mink. Mange vadefugle vil derfor ikke raste og yngle, hvis de ikke kan overskue arealet. Båndet er også vigtigt i forbindelse med fødesøgningen for både de voksne fugle og ungerne, da der i denne græssede zone mellem hav og land findes specielt mange insekter og friske planteskud. Nogle af de områder der skal afgræsses er meget våde og egner sig måske ikke til særskilte folde, men bør slås sammen med andre folde. Afgræsningen skal ske med kreaturer, får eller heste, hvor kreaturer har første prioritet, da de er mest velegnet på strandenge og giver den mest varierede natur. Afgræsningen skal foregå på en måde der tager hensyn til de ynglende fugle og der skal også tages 22

23 hensyn til planten, vild selleri, da det er uvist hvordan arten reagerer på græsning. Det er muligt at et for højt græsningstryk, vil kunne påvirke arten negativt, og derfor bør arten overvåges de steder, hvor den indgår i indhegninger. Vejskråningerne, på den kommunalt ejede vejstrækning, skal så vidt muligt inddrages i græsningsarealerne. Det vil danne nye overdrevsarealer og forhindre genvækst af det krat, der skal fjernes. De højt beliggende skråninger/ overdrevs arealer er en fordel ved højvande, da dyrene kan søge her op og den tørre jordbund er en fordel i forhold til at forebygge klovproblemer og en række andre sygdomme. Græsningen forventes at kunne etableres/genoptages/intensiveres ved hegnings- og/eller græsningsaftaler med private. Græsningsarealerne fremgår af bilag 4.3. Græsningen er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af invasive arter. Rød hestehov og kæmpe-bjørneklo bekæmpes effektivt ved græsning, og det er derfor vigtigt at alle strækninger med disse arter afgræsses. Derudover formodes græsning også at have en gavnlig effekt på den invasive art, japansk pileurt, der vokser flere steder langs vejen. På arealer der ikke kan græsses, fordi de for eksempel ligger for tæt ved vejen, er det nødvendigt at bekæmpe japansk pileurt på anden vis. Det mest effektive vil være at grave planterne op, hvilket kommunen vil stå for. På nogle arealer, der er stærkt domineret af tagrør, kan der være behov for maskinelt at fjerne nogle af tagrørene, vinteren inden der sættes dyr ud. Hvis det er nødvendigt at fjerne tagrør med rørskær, skal det ske mellem d. 1. november og 29. februar. Hvis det ikke er muligt at lave rørskæret inden for den periode, er det nødvendigt at søge om dispensation fra Naturstyrelsen. Ifølge Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens adgang til naturen skal der være adgang for gående langs kysten og adgangen må ikke forhindres eller vanskeliggøres f.eks. af kreaturhegn. Der skal derfor etableres passager for gående i forbindelse med de eksisterende hegn og de nye hegn der opsættes, hvis de går helt ud til kysten. Passagemulighed kan f.eks. etableres i form af klaplåger, primitive stenter eller lignende. Der findes allerede enkelte låger mellem foldene i den nordlige del, men der skal laves stenter eller låger mellem foldene på hele arealet, hvilket vil blive gjort i samarbejde med Næstved Kommune. På private strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning i øvrigt ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. I dag er der en række stier eller adgange fra vejen og til kysten, som anvendes af lodsejere, fiskere, jægere og lokalkendte. Disse stier og adgange skal fortsat være tilgængelige, så der skal etableres led i forbindelse nye og eksisterende hegn, så hegnet kan passeres disse steder. Der findes i dag en række parkerings muligheder langs vejen (Se kortet over Publikumfaciliteter i afsnit 2.12), og det vurderes ikke at det er nødvendigt med flere parkeringsmuligheder i området. 23

24 3.4 Plejebestemmelser og handleplan for førstegangsplejen Rydning af vedplanter. Satellitfoto Rød streg: Plejeplansareal. Blå polygoner: Arealer hvor der ryddes vedplanter. Detaljekort findes i afsnit

25 Førstegangspleje er et éngangsindgreb, som skal gennemføres inden den vedvarende pleje kan gå i gang. Den vedvarende pleje er den efterfølgende drift af arealet, der skal sikre indsatsen fra førstegangsplejen og som vil få området til at udvikle sig som planlagt. Førstegangsplejen for plejeplanens område består af følgende: Rydningen af buske og træer er vigtigste prioritet. Det er både for at følge fredningsbestemmelserne i Præstø Fjord udsigtsfredningen, og for at give plads til mere og bedre strandengs- og overdrevsnatur. Mange af de fuglearter der yngler på strandenge undgår at yngle i nærheden af træer og krat, da træerne kan være tilholdssteder for rovfugle og krager. Derfor vil det være godt for mange af ynglefuglene i området, hvis der ikke efterlades områder med større krat. Enkelte træer og blomstrende buske f.eks. eg, slåen, hvidtjørn og vilde roser kan dog bevares på overdrevsarealerne, for at give læ til græsningsdyrene og som levested for insekter, svampe og flagermus. Det kræver bare at træerne og buskene ikke hindrer udsynet over fjorden. Der vil blive efterladt en smule krat ved bådsheltret ved Mariatta, da det fungerer som afskærmning for de besøgende. De oprindelige højstammede vejtræer vil også blive bevaret, samt de stynede popler.. Japansk pileurt bekæmpes ved opgravning, hvor arealerne ikke kan afgræsses. Det forventes ikke at der vil komme problemer med genvækst af vedplanter på de græssede arealer. På de øvrige arealer, hvor græsning ikke er muligt, vil det sandsynligvis være nødvendigt at fjerne vedplanter med års mellemrum fremover, så arealerne fortsat vil leve op til fredningsbestemmelserne. 25

26 3.5 Plejebestemmelser og handleplan for den vedvarende pleje Græsningsarealer. Satellitfoto Detaljekort findes i afsnit 4.4. Den vedvarende pleje af plejeplanens område består af følgende: Arealerne skal græsses med et moderat græsningstryk. Aftaler om græsning kan f.eks. være i form af hegningsaftaler med kommunen, staten eller mellem private. På luftfotoet over græsningsarealer er angivet den plejemæssigt optimale udstrækning af græsarealet. Den 26

27 faktiske udstrækning vil dog i høj grad afhænge af interessen for at indgå græsnings- og plejeaftaler. Den optimale græsning vil være med lette racer af kødkvæg, da det er den dyreart der bedst fremmer den karakteristiske mosaikstruktur, der ses i strandenges vegetation. Får og heste vil dog også kunne græsse nogle af arealerne. Af hensyn til strandengenes mange ynglefugle, anbefales det at græsningen af arealerne først begyndes så sent som muligt, gerne i juni. Ved først at lukke dyrene ud på arealerne så sent, reduceres forstyrrelsen i fuglenes ynglesæson og nedtrædningen af fuglenes reder begrænses. For at kunne vurdere et fremtidigt plejebehov eller en justering af græsningsplejen, kan det være nødvendigt at følge udviklingen i vegetation og bestandsstørrelser af forskellige arter. Det kan for eksempel være planten, vild selleri. De enkelte folde skal også vurderes løbende, og det skal være muligt at justere græsningstrykket, hvis det bliver for højt eller for lavt på de enkelte arealer. Der vil blive opsat hegn omkring de arealer som skal græsses, hvis de ikke allerede er hegnet. Opsætningen af hegn er af høj prioritet, men arbejdet forudsætter at der kan indgås hegnings- eller græsningsaftaler. Vejskråningerne langs landevejen vil så vidt det er muligt, blive inddraget i græsningsfoldende. Der kan evt. foretages rørskær på de dele af rørskovsområdet som ikke er beskyttet, for at gøre arealerne mere egnet til græsning. Der sikres adgang til de offentligt ejede dele af strandengen, ved bådshelter-pladserne, og på arealer hvor der er tinglyst adgang samt de steder hvor lovgivningen kræver det. Adgangen sikres ved opsætning af led, låger eller stenter. 27

28 4 Bilag 4.1 Litteraturliste Natura 2000-plan Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Natura 2000-område 168. Habitatområde H147. Fuglebeskyttelsesområde F84 og F89. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Natura 2000-handleplan Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Udarbejdet af: Naturstyrelsen, Faxe Kommune, Center for Teknik og Miljø, Næstved Kommune, Center for Miljø og Teknik, Guldborgsund Kommune, Natur, Miljø & Plan, Vordingborg Kommune, Natursekretariatet Rødlistede planter i Storstrøms Amt 2006, Storstrøms Amt 2006 Naturtilstand i habitatområderne. Danmarks Miljøundersøgelser Dialogmøde-referat Næstved Kommune afholdte den 6. og 7. februar 2014 dialogmøder i Marjattas kulturhus. Alle grundejere og Danmarks Naturfredningsforening blev inviteret. Der blev afholdt to møder, både fordi der er mange lodsejere og for at give folk en alternativ mulighed for at deltage. Der var meget stor interesse for planen, og næsten alle lodsejere mødte op, enten den ene, eller for enkeltes vedkommende, begge dage. En enkelt lodsejer havde på forhånd afvist at deltage, og enkelte var forhindret i at deltage. Langt størstedelen af arealerne var således repræsenteret, enten af lodsejerne selv, eller af familie og naboer. Plejeplansarealet omfatter 29 matrikel-lodder ejet af 26 forskellige lodsejere. 2 matrikel-lodder ejes af Marjatta-institutionen, 1 af Næstved Kommune, og resten er ejet af privatpersoner. Dialogmøderne startede som orienteringsmøde, hvor Næstved Kommune fremlagde ønsket om at starte en pleje af de fredede arealer. Der blev orienteret om at der skal laves en plejeplan inden plejen kan sættes i gang og fortalt om formålet med plejen samt den nuværende status for området. Herefter, og undervejs, var der fælles dialog om lodsejernes idéer, kommentarer til den kommende pleje og plejeplan samt input med lokale viden om området. 28

29 Der blev på møderne vist generel forståelse for, og opbakning til, de skitserede tiltag i en kommende plejeplan, målet med plejen, plejebehov og metoder, dvs. iværksættelse af rydninger og afgræsning. De input og relevante kommentarer som kommunen har modtaget på dialogmøderne er forsøgt indarbejdet i et forslag til en kommende plejeplan. Forslaget til plejeplan sendes til lodsejerne og følges op af en fælles markvandring, hvor man samme går gennem plejeplanområdet og ser på de foreslåede tiltag. Efter denne markvandring vil Kommunen indarbejde de indkomne relevante bemærkninger i forslaget til plejeplan som herefter vil blive den endelige plejeplan. Den endelige plejeplan sendes efterfølgende til alle lodsejere. I tabellen herunder er opsummeret idéer, ønsker og kommentarer fra lodsejerne, og kommentarer til disse. Hovedemne Lodsejer-input Kommentar Græsning Arealerne længst mod nord ved kommunegrænsen til Faxe har tidligere været afgræsset af får. Flere lodsejere udtrykte bekymring for forstyrrelse af fuglelivet på strandengene, i forbindelse med plejetiltagene. Den lavvandede kyst kan medføre problemer med hegning af folde mod kysten, da dyrene vil gå uden om hegnene i foldene. Arealerne kan med fordel opdeles i 3-4 folde. F.eks. en foldopdeling fra Even til 1. hus, fra 1. hus til Rødlersbækken/Strandhuse, fra Strandhuse til rørskovsarealet ved Fjordkroen og evt. neden for kystskrænten efter rørskovsarealet. 29 De nordligste arealer blev inden mødet ikke vurderet som potentielle afgræsningsarealer, men er nu medtaget i plejeplanen som græsningsarealer, som følge af oplysningerne. Dele af området er dog muligvis for våde til afgræsning. Plejeplanen anbefaler sen udbinding af dyr (fuglevenlig strandengspleje) og plejen er nødvendig for at arealerne ikke mister deres værdi som yngle- og rasteområde for fugle. Færdsel, f.eks. på en evt. trampesti, forventes ikke at medføre væsentlige forstyrrelser for fuglelivet. Fællesgræsning af arealerne kan være en evt. løsning, såfremt problemet opstår. Store folde vil være optimalt i forhold til at arealerne bliver interessante for en dyreholdere. Rent plejemæssigt er det ønskeligt at så meget af området som muligt afgræsses med kreaturer, idet deres græsningsmønster giver det største naturindhold.

30 Ønske om græsning i den nordlige del, hvor der pt. er høslæt. Græssende kvæg kan optrampe strandengsvegetationen. 30 Optrampning kan især ved vintergræsning og ved høj vandstand være problematisk. Sommergræsningen, regulering af græsningstrykket og opdeling af arealerne i hensigtsmæssige folde kan forhindre skader på vegetationen. Ved samgræsning med 10f og sydligere arealer kan arealet muligvis afgræsses i tørre perioder. 1x, 1v, 1y og 1g, Bredeshave, Snesere er for våde til afgræsning. Rydning Rydning bør ske hvert 2. år på grund af genvækst. Plejeplanen indeholder anvisningen for den kontinuerte pleje af arealerne, dvs. også fremtidige kratrydninger efter behov. Adgang Det ønskes at store stynede træer bevares. Den store Poppel på 20c, Sjolte By, Snesere ønskes bevaret. Enkelte træer ønskes bevaret efter rydninger. Rydning af krat på skråningerne på 2g, Bækkeskov Hgd., Everdrup vil være meget omkostningskrævende. Rydning med maskiner kan medføre skader på arealerne. En tidligere rydning ved Sjolte Strandhuse blev udført uhensigtsmæssigt. Opankring af både må ikke vanskeliggøres af evt. trådhegn mod kysten, da både skal kunne komme i vandet. Der er på flere lodder tinglyst ret til adgang til kysten, og Stynede træer bevares på hele arealet, (jfr. Fredningsteksten) og enkelte gl. vejtræer. Træet kan bevares som læ for græssende dyr. Alternativt kan det overvejes om en styning af træet vil være en landskabelig fordel, sammen med de øvrige stynede popler langs fjorden. Det kan ved markvandringen overvejes om der er specifikke træer der bør bevares, men fredningens formål og biologiske hensyn vil i hovedtræk medføre at der skal ryddes en stor del af de eksisterende vedplanter (træer og buske). Skråningerne, som potentielt vil kunne udvikles til overdrev ved rydning og pleje, er ikke medtaget som plejeareal i denne plejeplan, grundet bestemmelserne i fredningen. Potentielle skader skal drøftes med rydningsmandskabet inden iværksættelsen af rydninger. Der opstilles led eller låger i evt. trådhegn de steder, hvor mange både isættes/optages. Der skal opstilles led eller låger i evt. trådhegn på de

31 adgang må derfor ikke hindres af trådhegn. pågældende arealer. En evt. trampesti langs kysten ved 1l, Bredeshave, Snesere, vil medføre gener for beboerne. En evt. trampesti kan evt. anlægges langs landevejen på dette stykke. Der er dog lovlig adgang for offentligheden langs kysten, så længe arealet ikke er indhegnet mm. Adgangen til shelter-pladserne er vanskelig. Der bør etableres låger i trådhegn ved shelterpladserne. Andet Even Å bør oprenses oftere. Even Å er et privat vandløb og er ikke en del af plejeplansarealet. Der bør anlægges cykelsti langs landevejen. Evt. cykelsti er ikke en del af denne plejeplan. 4.3 Markvandrings-referat Den 10. juni 2014 afholdte Næstved Kommune markvandring på arealerne omfattet af plejeplanen. Lodsejerne og DN var indbudt til at besigtige arealerne sammen med kommunen. Inden besigtigelsen var kommunens forslag til den kommende plejeplan blevet udsendt til alle lodsejere og DN. Da plejeplanen sætter rammerne for den fremtidige pleje på arealerne, har det været kommunens ønske at inddrage lodsejere, inden man fastlage disse rammer. Inddragelsen af lodsejerne ikke et krav, men et tilbud til lodsejerne, som ved markvandringen har haft mulighed for at få opklaret spørgsmål og bidrage med ideer til den kommende pleje. Der deltog, ligesom ved dialogmøderne i februar, en stor del af lodsejerne. Enkelte lodsejere havde sendt en repræsentant, da de var forhindret i at deltage den pågældende dag. Det store fremmøde og den generelle opbakning til plejeplanen afspejler et interessefællesskab blandt lodsejerne ved Præstø Fjord, i ønsket om at arealerne skal plejes fremover. Under markvandringen var der, ud over en række idéer og ønsker, en generel opbakning til plejeplanen og de beskrevne plejetiltag. Det var derfor mest langtidsplanlægningen af specifikke plejetiltag og ønsker til små ændringer, som f.eks. bevaring af specifikke træer, der blev diskuteret under markvandringen. Markvandringen havde udgangspunkt ved Marjatta, som ligger nogenlunde midt for plejeplansarealet. Pga. tidsrammen for mødet var det ikke muligt at bese hele strækningen, da plejeplansarealet er geografisk stort. Den nordligste og sydligste del blev derfor ikke gennemgået til fods, men blev også omtalt ved mødet. (Der har efterfølgende været en markvandring med lodsejerne i den nordlige del). I tabellen herunder er opsummeret idéer, ønsker og kommentarer fra lodsejerne, der deltog i markvandringen. 31

32 På arealerne ved Sjolte Strandhuse ønskes det at Birk og en stor Poppel bevares, mens Mirabeller o.a. ønskes fjernet. Der blev, ligesom ved dialogmødet, gjort opmærksom på at der er tinglyst adgang til vandet flere steder hen over arealet, bl.a. ud for 1æ, Bredeshave, Snesere. Disse steder skal derfor fortsat have afgang, via led eller låger, hvis der opsættes hegn som led i plejen. Det blev foreslået at kommunens rabatslåningsmaskiner skal slå skrænterne langs landevejen løbende fremover. Der bør slås indtil de kreaturhegn som er opsat samt på en kort stejl strækning og så på indersiden af hegnet. Enkelte træer, bl.a. en Eg lidt nord for Smidstrupvej, ønskes bevaret som læ. På arealet ud for Smidstrupvej ønskes lidt Hvidtjørn bevaret. Syd for Smidstrupvej er det ønskeligt at der føres strømledning under vejen, fordi hegnene ved bestemte vejrforhold mangler strøm. Underføringen kan evt. ske ved broen over Even Å. Der vil muligvis være behov for etablering af fangfolde ved etablering af græsning. Der skal tages stilling til, hvem der ansvaret for at trådhegn evt. tages ned om efteråret. (Er normalt dyreholders ansvar). Der sker ophobning af skrald på strandengene hele tiden, og det skal afklares hvordan det bliver fjernet løbende. (Ejers ansvar) Affald efterladt af overnattende besøgende skal håndteres. Det kan ikke lade sig gøre at afgræsse de nordligste arealer ved Bækkeskov Strandhuse, pga. høj vandstand. 32

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Udgivere:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til: Natura 2000-handleplan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Randkløve Skår Udgiver: Bornholms Regionskommune

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø

Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Rydning og hegning af Avernakke, Fejø Afsluttende rapport for projekt 32313-G-13-200M-0089 Gennemført i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Avernakke Lodsejerforening og Fejø Frilandskvæg Projektperioden

Læs mere

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde , Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N143, Vestamager og havet syd for

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N143, Vestamager og havet syd for NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00979 Ref. mamor Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N143, Vestamager og havet syd for Forslag til Natura

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F60 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N134, Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N134, Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00970 Ref. mohol/mamor Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N134, Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Nissum Fjord Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sneum Å og Holsted Å Natura 2000-område nr. 90 Habitatområde H79 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sneum Å og Holsted Å Natura 2000-område

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde H231 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

NOTAT. vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV)

NOTAT. vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 66 Habitatområde H59 og Fuglebeskyttelsesområde F41 Stadil og Vest Stadil Fjord Udkast

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund Natura 2000-område nr. 171 Habitatområde H150 og H207 Fuglebeskyttelsesområde F90 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan

Læs mere

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tislum Møllebæk Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 September 2016 U T S DKA Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Tislum Møllebæk Udgiver: Hjørring

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE NORDBY BAKKER. Forslag til Natura 2000-handleplan Natura 2000-område nr. 58. Habitatområde H182

SAMSØ KOMMUNE NORDBY BAKKER. Forslag til Natura 2000-handleplan Natura 2000-område nr. 58. Habitatområde H182 SAMSØ KOMMUNE Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 NORDBY BAKKER Natura 2000-område nr. 58 Habitatområde H182 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus Kommune

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere