STATISTISKE MEDDELELSER 1968:4. Danmarks areal DANMARKS STATISTIK. Kobenhavn 1968 BIBLIOTEKET

Transkript

1 STATISTISKE MEDDELELSER 1968:4 Danmarks areal DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET

2 Tidligere publikationer vedrorende arealopprelser STATISTISKE MEDDELELSER Danmarks areal: 1898: Betænkning. 4, 3, : Beretning. 4, 20, 3 Folkemængden: (Folketællinger). 1870: 2, 12, : 3, 4, : 3, 12, : 4, 10, 31 Arealets benyttelse: (Landbrugsstatistik). 1837: I, : 3, 15, : 4, 12, : 4, 28, : 4, 61, : 4, 88, : 4, 151, : 1966:3 1967:4 Folkemßngden og administrativ inddeling : (Folketællinger). 1906: 4, 21, : 4, 37, : 4, 51, : 4, 63, : 4, 76, : 4, 86, : 4, 101, : 4, 113, 3 STATISTI S K E TAB E L VÆ R K E R Arealets benyttelse: 1861: III, : III, : III, : 1881: C, 21 C, : C, : V C, : V C, : 4, 128, : 4, 147, : 4, 166, 1 STATISTISKE UNDERSOGELSER 1960: 1962: : 1968:3 Folketal, areal og klima : Nr STATISTISKE EFTERRETNINGER Oversigt over sogne og kommuner i Slesvig : Fortryk De senderjyske amters areal: 1926, nr. 16. ANM. Arealer i publikationer uden notetal er opmált pfi Geodætisk Instituts málebordsblade elier er beregnet ud fra en sádan opmâling. 1 Arealoplysningerne stammer fra matriklen. 2 Arealoplysningerne stammer fra forskellige danske og tyske topografiske beskrivelser.

3 Forord Danmarks arealer med fordeling pà administrative omrâder blev sidst opmàlt i àrene og er senere blevet fort à jour pa et beregningsmxssigt grundlag, fortrinsvis ud fra Matrikeldirektoratets oplysninger om storrelsen af arealoverforsler ved grænsexndringer mellem sogne o.lign. For Sonderjyllands vedkommende blev der i 1925 foretaget en særlig opmàling ph grundlag of tyske màlebordsblade, hvorefter man ogsà her har kunnet gennemfore en beregningsmmssig ajourfering under hensyn til senere xndringer. Forskellige erfaringer har imidlertid efterhànden afsleret et behov for en revision af de lobende beregninger stattet pà et fornyet opmàlingsgrundlag. Som folge heraf blev der i 1953 truffet aftale mellem Geodætisk Institut og Det statistiske Departement om en nyopm %ling, hvis resultater prxsenteres i nmrvmrende publikation. Opmàlingen blev foretaget i perioden og har omfattet arealerne for bykommuner og for sogne i sognekommunerne samt kystlinie- og grænselxngder for disse omràder. Hertil kommer endvidere en opmàling af benævnte eers og seers arealer samt vandlobslxngder indenfor hvert sogn. Efter opmàlingen er resultaterne gennemgàet og regnet frem for sogne og kommuner tí126. september 1960 (folketællingsdagen) og 1. aprii 1963 og derefter alene for kommuner til 1. aprii Resultaterne af samtlige disse beregninger er medtaget i tabelafdelingen. Selve opmàlingen er foretaget af Geodætisk Institut under ledelse of afdelingsgeodxt E. Kejlso, som IA side 7 har givet en beskrivelse af de opmàlingstekniske hovedprincipper. Danmarks Statistik vil gerne udtrykke sin tak for den bistand, Geodætisk Institut har ydet ikke blot med selve opmàlingen, men ogsà med afgerelsen af en lang række tvivlsspergsmàl vedrerende udarbejdelsen af nmrvxrende publikation. Endvidere vil man benytte lejligheden til at takke for den hjælp, man har mod - taget fra Matrikeldirektoratet, herunder ikke mindst i forbindelse med indtegningen af de kirkelige sognegrænser pi de senderjyske màlebordsblade. Endelig kan der vase grund til at nævne, at talrige kommuner har ydet en værdifuld bistand med hensyn til fastlmggelsen af grasser i tilfælde, hvor der har vmret tvivl. Publikationens udarbejdelse er foretaget af afdelingsleder frk. Gunhild Michel - sen i Danmarks Statistiks afdeling for lebende befolkningsstatistik, som under arbejdets udferelse har vmret under ledelse af fuldmmgtig cand. polit. J. Wedebye. Danmarks Statistik, 28. november N. V. Skak- Nielsen. Helge Larsen. Pris: 9,00 kr. excl. moms. AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERIE AIS Udkommet i maj 1968.

4

5 TEKSTAFDELING Indhold Geodætisk Instituts opmaling af sognegrænser m.m 7 Bemærkninger til tabellerne 8 1. Sammenligning af arealerne opgjort pr. 26. september 1960 pá grundlag af henholdsvis den garnle og den nye opmáling. Fordeling pá landsdele 9 2. De nyopmalte arealer i de enkelte landsdele. Relativ fordeling pá land- og vandareal De nyopmálte land- og vandarealer. Relativ fordeling pa landsdele Nyopmalte arealer for benævnte seer fordelt pá landsdele Benævnte seer fordelt efter sterrelse Seer over 200 ha fordelt efter sterrelse og beliggenhed Benævnte Der fordelt efter sterrelse i de enkelte landsdele Oer over 1000 ha pr. 26. september 1960 fordelt efter sterrelse og beliggenhed Forskydninger i kommunestorrelsen Fordelingen efter sterrelse af 28 bykommuner, som har deltaget i sammenlægninger i tiden fra 26. september 1960 til 1. aprii Bykommuner og sogne i sognekommunerne med og uden kystlinie. Fordeling pa landsdele 14 Side TABELAFDELING I. Hovedstaden og bykommunerne. Samlet areal, kommunegrænse, kystlinie, samlet vandareal og vandlebslængde pa opmálingstidspunktet 16 II. Sogne i sognekommunerne. Samlet areal, sognegrænse, kystlinie, samlet vandareal og vandlebslængde pá opmalingstidspunktet 18 III. Areal og kystlinie for de enkelte benævnte eer inden for hvert amt pa opmalings-. tidspunktet. Opgorelse pa henholdsvis bykommuner og sogne i sognekommunerne 58 Areal for de enkelte benævnte seer inden for hvert amt pa opmálingstidspunktet. Opgorelse pa henholdsvis bykommuner og sogne i sognekommunerne 73 V. Bykommuner samt sognekommuner opdelt pá sogne pr. 1. april 1963 Areal ved nyopmalingen samt beregningsm essig opgerelse pr. 26. september 1960 og pr. 1. april Folketællingstal pr. 26. september 1960 samt registerfolketal for de enkelte kommuner pr. 1. april Noter til tabel V 136 Tilling til tabel V. Forklaring pa særlig store forskelle mellem arealerne for de enkelte kommuner pr. 26. september 1960 beregnet pá grundlag af gammel og ny opmáling 144 VI. Areal og folketal for landsdele og beboede oer pr. 26. september VII. Areal og folketal i de enkelte kommuner pr. 1. aprii 1966 samt ændringer i tiden 2. april april BILAG I. Kommunesammenlægninger pr. 1. aprii i arene efter opmálingen til og med 1966 samt ændringer af kommunenavne i samme tidsrum II. Sogne oprettet i tidsrummet fra opmálingen til og med 1. april III. Nye sogne uden for byerne oprettet i tiden 2. april april Fjorde og vige m.v. der ikke er medregnet i Danmarks areal 182 V. Kommunesammenlægninger pr. 1. april 1967 og STEDNAVNEREGISTER. 185

6 SIGNATURFORKLARING Gentagelse» Nul - Mindre end 1/2 af den anvendte enhed 0 Anvendes i rubrikker, hvor der efter sagen natur ikke kan forekomme tal Oplysning foreligger ikke

7 Geodmtisk Instituts opmaling of sognegrmnser m. m. I det folgende skai gives en kortfattet beskrivelse af den opmálingsprocedure, der er blevet fulgt ved los - ningen af den opgave om bestemmelse af sognearealer m.m., som ved Det Statistiske Departements skrivelse j. nr af 12. februar 1953 blev stillet institutet. 1. Kortgrundlaget. Ved opmálingen benyttedes institutets málebordsblade 1: Opmálingsresultaterne refererer folgelig til forholdene i kortenes udgivelsesár dog med de endringer, der er Wort ved senere revision af malebordsbladene (árstal angivet pá kortbladet). Vedrorende revision af sognegrmnser se nedenfor. 2. Arealbestemmelsen. Arealerne opmáltes med Coradi rune- planimetre. Hvert areal er opmált med to planimetre af to observatorer. Hver observator har yderligere bestemt arealet to gange, idet planimetret er fort sável hejre om som venstre om arealet. Omsetningen mellem planimeterenheder og normale arealenheder (mm2) er bestemt ved summation af samtlige arealer pá málebordsbladet (herunder ogsa havomráder), hvorved hele málebordsbladets areal i planimeterenheder kan sammenholdes med málebordsbladets faste areal i mm2. Kortets krympning, der er afhengig af temperatur og fugtighed i lokalet, og som kan have en ikke uvæsentlig sterrelse, fár herved minimal indflydelse. 3. Sognegranserne. For opmálingen af et amt blev málebordsbladene revideret for ændringer i sognegrænserne. Sognearealerne skulle saledes svare til forholdene ved tidspunktet for arealbestemmelsen. Ved sognegrmnser langs veje og áer blev midterlinien defineret som grænselinie. Hvor sognegrænsen ikke var Mart defineret pá kortet, f. eks. ved udlebet af en á i havet, blev en naturlig begrænsning af arealet fastlagt ved skon. I visse soer var der ikke fastlagt sognegrænser. Arealfordelingen of sadanne seer pá de tilstodende sogne skete i henhold til principielle retningslinier, der var angivet institutet af Matrikeldirektoratet. Institutet har dog pápeget, at arealfordelingen af sadanne suer kun er retningsgivende, og at forhold ved matrikuleringen, der er institutet ubekendte, kan ændre den bestemte fordeling. Vedrorende Sonderjylland skai anfores, at hele kortmaterialet blev tilstillet amtslandinspektorerne i Sen - derjylland til revision fer arealbestemmelsen. In- stitutet modtog herved meget stor hjælp til at komme til det bedste resultat. 4. Bestemmelse af vandarealer. Det samlede vandareal i et sogn omfatter sável so- som á- arealer. Smá vandlob, der pa kortet er angivet ved en enkelt sort konturlinie, er ikke medtaget. Alle soarealer er medregnet, idet smá seer (under 1 cm' pa kortet) opmáltes med kvadratnet. Moser er dog ikke medregnet, idet det skonnedes, at sadanne vandarealer endredes hurtigt med tiden, og at disse arealer, der som nævnt p. gr. af kortets alder kunne referere til forholdene pá et langt tidligere tidspunkt, ikke ville vere et relevant udtryk for vandarealet ved tidspunktet for arealbestemmelsen. Aers vandareal blev bestemt ved multi - plikation af álængden med en fastsat middelbredde, nár áen var angivet ved Signatur, og ved multiplikation of længden og en malt middelbredde, liar hens bredde fandtes i sand afbildning pá kortet. 5. Bestemmelse of specielle omráder. Enklavers areal er altid tillagt det sogn, hvortil enklaverne barer. Visse omrader, der kommunalt har et andet tilhorsforhold end den ovrige del af sognet, er efter departementets anvisninger opmált selvstændigt. 6. Bestemmelse af sognegrænsers lengde. Alle længdemál er udfert med passer og lineal, idet der er taget hen - syn til de mindst mulige bugtninger af grenselinierne. Kun i ganske enkelte tilfælde (Saltholm) er der fore - taget smá forenklinger af kystlinien. Kystlengder er angivet specielt. Enklavers omkreds er medregnet i sognegrænsernes lengder. Specielle lengder, som længden af den dansk-tyske grænselinie, er besternt. 7. Bestemmelse of vandlebsl engder. Et vandlobs længde er midterliniens længde. Hvor vandlob udvider sig til seer, er der ikke angivet længde for forlobet gennem seen. Kun i enkelte tvivlstilfelde, hvor áudvidelsen er pá grensen til so, har man skonnet, om man skai med - tage længden of det págældende ástykke eller ikke. 8. Beregninger. Alle beregninger af máleresultater er reviderede. Korrektion for kortets málestokforhold er páfort arealerne. Resultater er sammenlignet med alder opgorelser, og hvor der har event afvigelser af betydelig storrelse, har man sogt at finde ársagen, for de endeiige resultater afleveredes. En nojagtighedsvurdering er ikke foretaget, da máleresultaterne alene ikke skonnes at danne basis for en relevant nojagtighedsvurdering.

8 Bemærkninger til tabellerne Almindelige bemærkninger I slutningen af erne blev der fra forskellige sider fremsat onsker om en revision af Det statistiske Departements areal -tal, saledes som disse var offentliggjort i»folkemængde og administrativ Inddeling 1945 «. Arealtallene byggede pa en opmaling, som af Generalstaben i samarbejde med det daværende Statens Statistiske Bureau blev foretaget pa Generalstabens malebordsblade i Arene og offentliggjort i 1906 i Statistiske Meddelelser, 4. Rk. 20. Bd. 3. Hæfte,»Danmarks Areal«. OpmAlingsresultaterne for de enkelte sogne blev derefter fort à jour hvert Ar ved hjælp af oplysninger, der fremgik deis af bekendtgorelser fra indenrigsministeriet og skrivelser fra kirkeministeriet om sogne- og kommuneændringer, deis fra matrikeldirektoratets oplysninger om arealoverfersler, inddæmninger, matrikuleringer m.v. I forbindelse med offentliggorelsen af folketællingen den 7. november 1950 gennemgik departementet alle ændringer, der var sket siden 1906, og man sagte med bistand fra Matrikeldirektoratet og Geodætisk Institut at finde frem til sa nejagtige oplysninger om arealerne, som det var muligt at fremskaffe ad denne vej. Samtidig indledte man forhandlinger med Geodætisk Institut om en nyopmaling af Danmarks arealer, sogne, kommuner, oer og seer, samt af sognegrænser, kystlinier og vandlobslængder, og som et resultat af disse forhandlinger pabegyndtes nyopmalingen i 1953 ud fra Geodætisk Instituts malebordsblade i storrelsesforholdet 1: PA disse kortblade har man fer opmálingen revideret sognegrænserne, saledes at disse for hvert amts vedkommende svarer til opmalingsáret. Da opmálingen er sket amtsvis i lebet af perioden , har de forst opmálte amter haft sognegrænser pr. 1953, medens grænserne for de sidst opmálte amter refererer sig til I tabelafdelingens tabel II star for hvert enkelt amt angivet, hvornar sognegrænserevisionen har fundet sted, og i tabel I star tilsvarende anfort grænserevisionsáret for hver bykommune. Selve malebordsbladene er deis af nyere, deis af ældre dato, afhængig af, hvornar man i Geodætisk Institut har foretaget den sidste generelle revision. De ældste kort er fra 1900, de nyeste fra 1954, og man har derfor i tabel I ud for hver bykommune og i tabel II ud for hvert enkelt sogn angivet fret eller eventuelt forste henholdsvis sidste Ar for de nyeste generelle revisioner af de págældende malebordsblade. Opmalingen af vandarealer, vandlobslængder, Der og soer samt kystlinie og sognearealer ud mod kysten kommer pa denne made til at belyse udstrækningen af de nævnte omrader og lmngdemal pa tidspunktet for den generelle revision, dog under hensyn til de tidligere omtalte specielle revisioner for sa vidt angar grænseændringer imellem sognene. Landets kystlinie ændrer sig kun lidt, og kortenes aldre er derfor ikke af afgerende betydning i denne henseende, navnlig ikke nu, hvor et stort antal sunde og fjorde er blevet afskaret fra havet ved dæmninger og dermed er kommet til at indga i arealopmalingen pa en salon made, at ydergrænsen (dæmningslinien) ligger fast. Vandarealerne i de enkelte sogne ma derimod tages med et vist for - behold, bl. a. fordi nogle of soerne og til deis ogsa enkelte starre vandlob har været under udterring, saledes at de ældste kort i nogen grad kan være misvisende med hensyn fil vandarealernes storrelse. Tabellerne belyser deis de faktiske resultater af selve nyopmalingen over perioden , deis resultaterne af en beregningsmæssig fremforing under hen - syntagen til de lobende ændringer og med opgerelse til ganske bestemte tidspunkter nemlig henholdsvis 26. september 1960, 1. april 1963 og 1. aprii Det sidste har naturligvis udelukkende kunnet gennemfores for sádanne arealer, for hvis vedkommende man normalt far tilsendt underretning om de lebende ændringer pa grund af grmnserevisioner o. lign., altsa for kommuner og sogne og til deis ogsa for Der, hvor i hvert fald inddæmmede og derefter matrikulerede arealer buyer oplyst. Med hensyn til fordelingen pa land- og vandarealer er man udelukkende henvist til resultaterne af selve nyopmalingen, fordi der ikke lobende tilgár oplysning om udterring af seer, opstaen af nye seer, indsnmvring af vandlob o. lign. Generelt indeholder tabellerne resultaterne af de faktiske opmalinger, medmindre det udtrykkeligt fremgár af tabeloverskrifterne, at der er tale om en beregningsmæssig henforing fil et bestemt tidspunkt. Sammentællinger vedrerende fiere amter, herunder ogsa for hele landet som helhed, er i almindelighed kun foretaget i forbindelse med de tidspunktsre-

9 9 fererede opgerelser, saledes at selve opmalingsresultaterne, som tidsmæssigt spreder sig over perioden , kun er tait sammen indenfor de enkelte amter. Herfra er der dog gjort undtagelse i forbindelse med tekstens belysning af forholdet mellem land- og vandarealerne i de forskellige landsdele, idet disse arealkategorier ikke kan gores til genstand for en lebende ajourfering. Nyopmálingens hovedresultater sammenlignet med beregningerne p6 grundlag af opm&- lingen i 1906 Det egentlige Danmarks areal er med udgangspunkt i nyopmálingens resultater og med en beregningsmæssig ajourfering for efterfolgende ændringer opgjort til ,2 ha pr. 26. september Ved denne opgorelse pr. 26. september 1960 har man for hver enkelt kommune opnaet mulighed for at foretage en direkte sammenligning med de tilsvarende tidligere beregnede arealer, altsá opmálingens resultater fort frem til samme dato. Den sidstnævnte arealopgerelse er offentliggjort i Statistiske Meddelelser 1962:13»Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative inddeling «. For kommuner, hvor der er stor forskel mellem de to sæt arealtal, har man forsogt at finde ársagen til forskellen, og i det omfang dette er lykkedes, har man anfert forklaringen i tillzegget til tabel V. Ser man pa landet som helhed, er det nyopmálte arealtal kun 0,6 promille starre end det beregnede; men hvis man betragter forskellene for de enkelte landsdele, fremkommer der et billede med modgáende forskydninger af varierende sterrelse. Nar man ser bort fra Lolland -Falster og Sydjylland vil forskellene i almindelighed skyldes ændringer af kystlinien samt tilfejelse af tidligere havomráder, der pá grund af inddæmninger er blevet afskaret fra havet og derfor er blevet medregnet som seer ved den nyeste opmáling. Faldet pa 1,32 promille i Lolland- Faisters areal skyldes, at inddæmmede umatrikulerede arealer, som i forvejen var medregnet ved opmalingen i 1906, pany er blevet tillagt kommunernes arealer, efterhanden som man fra matrikeldirektoratet har modtaget underretning om arealernes matrikulering. De tidligere beregnede kommunetal er derved blevet for store. Sydjyllands fald skyldes i overvejende grad de serlige principper for arealopgerelsen i I fiere sen - derjyske amter medregnede man dengang forskellige havomráder, formentlig fordi disse er blevet matrikulerede, men ved nyopmálingen har man ensket helt at se bort fra disse arealer. Til gengæld undlod man i 1925 tit at medtage seer, som grænser op til to eller fiere kommuner. Disse seer er nu opmalt og fordelt til de omkringliggende kommuner og sogne. Dan - marks Statistik er ikke i besiddelse af talmaterialet fra den tidligere opgorelse, der blev foretaget pa grundlag af tyske málebordsblade, men alligevel er det lykkedes i et vist omfang at belyse ársagerne til forskydningerne ogsa for de enkelte kommuners vedkommende, jf. tillægget til tabel V. Land- og vandarealer Af det samlede areal ved nyopmálingen, ,5 ha, udger det egentlige landareal ,7 ha medens det samlede vandareal, nemlig benævnte og ube- Tabel 1. Sammenligning af arealerne opgjort pr. 26. september 1960 phi grundlag af hen - holdsvis den gamie og den nye opmáling. Fordeling pá landsdele I Den gamie opmáling Den nye opmáling Forskel p.m. ha ha ha Sjælland , ,5 +0,48 Bornholm ,7 + 60,7 +1,03 Lolland -Falster , ,3 =1,32 Fyn , ,5 +0,98 (acme , ,4 +0,40 Ostjylland , ,1 +1,56 Nordjylland , ,2 +3,64 Vestjylland ,7 1023,3 =0,95 Sydjylland ,8 817,2 :2,06 Jylland , ,8 +0,69 Hele landet , ,2 +0,60 ANM.: 0stjylland omfatter amterne Vejle, Skanderborg, Arhus og Randers, Nordjylland amterne Alborg, Hjorring og Misted, Vestjylland amterne Viborg, Ringkebing og Ribe og Sydjylland amterne Haderslev, Abenrá-Sonderborg og 'Fonder.

10 10 Tabel 2. De nyopm6lte arealer i de enkelte landsdele. Relativ fordeling pá land- og vandareal Landareal Samlet vandareal Heraf benævnte seers areal Tilsammen p.m. p.m. p.m. p.m. ha Sjælland ,7 Bornholm ,7 Lolland- Falster ,7 Fyn ,5 Oerne ,6 Ostjylland ,4 Nordjylland ,2 Vestjylland ,5 Sydjylland ,8 Jylland ,9 Hele landet ,5 ANM. Se anm. til tabel 1. nævnte seer samt sterre vandlob, udgor 69967,8 ha. De benævnte suer dækker i alt 43426,1 ha. Den relative fordeling af de forskellige landsdeles arealer pa land- og vandarealer vil fremga af tabel 2. Tilsyneladende har Sydjylland det forholdsvis sterste vandareal, hvilket imidlertid skyldes, at man som vandareal har medregnet Vadehavet mellem Jylland og Rems. Hvis man undlod at tage Vadehavet med bade i vandarealet og i det samlede areal, ville Sydjyllands vandareal kun dække 9 p.m. af landsdelen samlede areal, ligesom der ogsa for Jylland under ét ville fremkomme en reduktion af vandarealets for - holdsvise sterrelse, nemlig fra 16 til 13 p.m. af det samlede jyske areal. Hele landets vandareal ville kun udgere 14 p.m. i stedet for det i tabellen angivne 16 p.m. Hvis man fortsat ser bort fra Vadehavet, fremtræder Sjælland som landsdelen med det forholdsvis sterste vandareal, medens Bornholm udviser det mindste. Dette gæ1der ogsa for sá vidt angle de benævnte seers relative andele, idet næsten 20 p.m. af Sjællands samlede areal er dækket af benævnte seer mod kun 2 p.m. for Bornholms vedkommende. Ogsa Fyn ma som helhed karakteriseres som vandfattigt ikke mindst med hensyn til forekomsten af benævnte seer. Tabel 3 belyser land- og vandarealernes relative fordeling pa landsdelene, og det ses, at Jylland tegner sig for ca. tre femtedele of det samlede benævnte se- Tabel 3. De nyopmiilte land - og vandarealer. Relativ fordeling pii landsdele Landareal Samlet vandareal Benævnte seers areal Tilsammen Sjælland Bornholm Lolland -Falster Fyn Oerne Ostjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland Jylland Hele landet p.m ha p.m ,7 69 p.m ,8 43 p.m , p.m ,5 ANM. Se anm. til tabel 1.

11 I I 11 Tabel 4. Nyopmálte arealer for benævnte safer fordelt pá Iandsdele Antal benawnte seer Areal i ha Gnstl. areal i ha pr. benavntso Sjælland Bornholm Lolland -Falster Fyn ,0 124, , ,4 Oerne ,5 37,2 Ostjylland 2001, ,4 43,7 Nordjylland ,8 64,6 Vestjylland ,8 53,2 Sydjylland ,6 23,6 Jylland ,6 48,1 Hele landet ,1 43,1 Amt. Se anm. til tabel 1. Hejlsminde ligger deis i 0stjylland, deis i Sydjylland, men er her tait med under Ostjylland. s Silkeborg Langso, Sminge so, 0rnso og Klejtrup so ligger deis i Ostjylland, deis i Vestjylland. Her er de alle tait med under Ostjylland. 55,3 1,9 51,5 11,6 areal. Hovedparten af den resterende andel falder pa Sjælland, som alene har ca. en trediedel af landets samlede benævnte soareal, hvilket er væsentligt mere end svarende til Sjællands andel af det samlede land - areal. nævnte seer. Undergrænsen er her sat til 200 ha og soerne er opfert i storrelsesmæssig rækkefolge. Tabel 6. Safer over 200 ha fordelt efter starrelse og beliggenhed De benævnte seer. Danmark har i alt 1008 benævnte seer med et samlet areal pá 43426,1 ha, d.v.s. en gennemsnitlig sterrelse pá 43,1 ha. Den gennemsnitlige storrelse er dog noget varierende fra landsdel til landsdel, Medea som det fremgar af ovenstáende tabel 4. En fordeling efter storrelse af samtlige benævnte seer vil fremgá af tabel 5. Tobel 5. Benævnte seer fordelt efter sterrelse Sterrelse Antal benævnte seer Under 5 ha 540 5,0-9,9 ha ,0-19,9» ,0-29,9» 46 30,0-49,9» 41 50,0-99,9» ,0-199,9» ,0-299,9» ,0-499,9» ,0-999,9» ,0 ha og derover 6 I alt 1008 I tabel 6 har man givet individuelle oplysninger om navn, sterrelse og beliggenhed for de sturste af de be- Arreso Stadil Fjord Esrum so Mosso Saltbæk vig Tissu Fureso Sanders, Skanderborg so Lund Fjord Tystrup so Sebber Sund Tange so Julso V. Stadil Fjord Vejlen Fladeso Vandet so Tjele Langso Oveso Film Drum so Flynderso Stubbe so Osterild Fjord so Arreskov so Glenstrup so Nors so Kilen Hald so Sender Lem Vig Ferring so Salten Langso I Beliggenhed Sterrelse i ha Sjælland 4056,8 Vestjylland 1881,2 Sjælland 1736,1 Ostjylland 1688,7 Sjælland 1418,2 Sjæ1land 1290,5 Sjæ1land 942,8 Lolland 903,3 Ostjylland 861,8 Nordjylland 678,5 Sjæ1land 664,8 Nordjylland 604,3 Vestjylland 583,8 Ostjylland 564,5 Vestjylland 563,6 Nordjylland 545,7 Nordjylland 496,2 Nordjylland 486,2 Vestjylland 448,8 Nordjylland 445,0 Vestjylland 441,3 Nordjylland 427,1 Vestjylland 424,7 Ostjylland 404,0 Nordjylland 397,4 Fyn 353,9 Ostjylland 352,5 Nordjylland 347,7 Vestjylland 340,3 Vestjylland 334,2 Vestjylland 332,0 Vestjylland 316,7 Ostjylland 301,9

12 12 Tobel 6. (fortsat). Beliggenhed Sterrelse i ha Arup Vejle so Nordjylland 299,0 Selbjergvejle Nordjylland 291,1 Sjælso Sjælland 290,9 Haderslev Dam Sydjylland 284,9 Solbjerg so föstjylland 261,4 Hostrup so Sydjylland 239,0 Gurre so Sjælland 236,8 Rogbolle so Lolland 230,9 Bankei so Sydjylland 230,3 Sore so Sjælland 213,6 Fussing so Vestjylland 212,6 Madum Nordjylland 212,5 Lonnerup Fjord Nordjylland 212,4 Silkeborg Lange Ostjylland 212,0' Tuelso Sjælland 209,7 Skarrese Sjælland 203,5 Gyrstinge se Sjælland 202,9 Knudso Ostjylland 200,8 Arem. Se anm. til tabel 1. Herat ligger 9,1 ha i Vestjylland. De benævnte oer Tabelafdelingens tabel III belyser nyopmâ.lingens resultater med hensyn til storrelsen af havets og soernes benævnte oer, og i tabel VI har man tillige angivet areal og folketal for de beboede oer opgjort pr. 26. september I den sidstnævnte tabel er der taget hensyn til inddæmninger og havneudvidelser, som er foretaget i tiden mellem opmalingen og den 26. september 1960, idet man har feet oplysning herom deis fra Kobenhavns kommune, deis fra Matrikeldirektoratet. Danmark bestâr af halveen Jylland og 409 benævnte oer i havet, hvortil kommer fiere ubenævnte oer, som dog alle er medregnet i arealerne for de sogne, de tilhorer, og derfor ikke findes opfert som oer. Blandt de benævnte oer i havet var der i alt 98, som var beboede ved folketællingen i I soerne forekommer der i alt 53 benævnte oer, men disse oer er alle ubeboede. De benævnte oers fordeling efter storrelse i de enkelte landsdele fremgár af tabel 7. Tabel 7. Benaevnte eer for delt efter storrelse m.v. 0,0-4,9 ha 5,0-9,9 ha 10,0-24,9 ha 25,0-49,9 50,0-99,9 100,0-499,9 500,0-999, ha Tilsamha ha ha ha og over men Der i hauet: Sjælland Bornholm Lolland -Falster Fyn ()erne Ostjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland Jylland Hele landet Der i seer : Sjælland Bornholm Lolland-Falster Fyn ()erne Ostjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland Jylland Hele landet Atm. Se anm. til tabel I.

13 13 Tabel 8. Der over 1000 ha pr. 26. september 1960 fordelt efter storrelse og beliggenhed Beliggenhed Sterrelse i ha. Beliggenhed Storrelse i ha. Sjælland Sjælland ,9 Amager Sjælland 9 004,4 Vendsyssel- Thy. Nordjylland ,7 Æro Fyn 8 806,9 Fyn Fyn ,0 Thinge Fyn 6 978,3 Lolland Lolland -Falster ,3 Fane Vestjylland 5 576,3 Bornholm Bornholm ,8 Anholt Ostjylland 2 237,1 Falster Lolland -Falster 51376,0 Fur Vestjylland 2 228,6 Mors Nordjylland ,5 Feje Lolland -Falster 1599,7 Als Sydjylland 31212,8 Saltholm Sjælland 1 599,2 Langeland Fyn ,4 Ore Sjælland 1 502,5 Mon Sjælland 21773,6 Endelave Ostjylland 1307,8 Rome Sydjylland ,6 Boge Sjælland 1 307,5 Samso Sjælland ,5 Sejere Sjælland 1 236,8 Lase Nordjylland 10122,4 Feme Lolland -Falster 1137,6 ANN. Se murk. til tabel 1. Niesten alle soernes oer er ganske smá. og kun en enkelt, nemlig Hinde i Stadil Fjord, máler over 25 ha. Havets benævnte oer er gennemsnitlig meget storre, selvom der ogsá her forekommer mange smá oer, idet niesten halvdelen er under 5 ha. 26 eer i havet er over 1000 ha, og disse sterste oer er i tabel 8 opfort efter storrelse og med angivelse af navn og beliggenhed. Tabel 9. Forskydninger I kommunestorrelsen 1 Gennemsnitlig kommunestorrelse i ha 26. september april 1966 Stigning i pct. Bykommuner : Sjælland 1 608, ,4 + 88,5 Bornholm 563,6 563,6 Lolland- Falster 1 032, ,7 + 0,5 Fyn 995, ,9 +489,2 Oerne 1 237, , ,1 Ostjylland 1 540, ,1 +134,7 Nordjylland 1 617, ,4 0,2 Vestjylland 2 479, ,5 + 46,8 Sydjylland 1 023, ,3 + 35,4 Jylland 1 692, ,1 + 56,2 Hele landet 1457, ,9 + 97,0 Sognekommuner : Sjælland 2 480, ,0 + 34,7 Bornholm 3 260, ,8 Lolland -Falster 2 571, ,2 + 15,5 Fyn 2 046, ,8 + 90,2 Oerne 2 383, ,2 + 42,2 Ostjylland 3 184, ,2 + 19,6 Nordjylland 4 230, ,0 + 8,9 Vestjylland 4 210, ,2 + 13,2 Sydjylland 3 449, ,3 + 4,8 Jylland 3 799, ,6 + 12,7 Hele landet 3 212, ,9 + 23,6 Axer. Se anm. til tabel 1. -

14 1 14 Tabel 10. Fordelingen efter storrelse of 28 bykommuner, som har deltaget i sammenlægninger i tiden fra 26. september 1960 til 1. aprii 1966 Storrelse Antal kommuner 26. sept aprii 1966 Under 500 ha » » » » » » » » » » » » ha og over 4 I alt Kommunesterrelser Kommunerne havde pr. 26. september 1960 et gennemsnitligt areal pá 3100 ha. Siden folketællingen i og især pr. 1. april er der sket mange kommunesammenlægninger, sáledes at den gennemsnitlige kommunestorrelse er steget til 3884 ha, en stigning pá godt 25 pct. fra 26. september 1960 til 1. aprii Gennemsnitsstorrelsens forogelse er dog stærkt varierende fra landsdel til landsdel, og den er navnlig forskellig, efter som der er tale om bykommuner eller sognekommuner Bykommunernes storrelse er gennemgáende steget mest, idet der som helhed er indtruffet en tilnærmelsesvis fordobling og for Fyns vedkommende endog en seksdobling af bykommunernes gennemsnitlige areal. Sognekommunernes tilsvarende forogelse begrænser sig til knap 24 pct. for landet som helhed og ca. 90 pct. for Fyn. Betragter man specielt de 28 bykommuner, der i det omhandlede tidsrum er blevet sammenlagt med andre kommuner enten ved indlemmelse af sognekommuner i kobstæder eller ved oprettelse af kommuner med Marstalstatus, fár man et tydeligt indtryk af de forhold, som har fremkaldt den forholdsvis store forogelse af bykommunernes gennemsnitlige storrelse. Graense og kystlinie Landets samlede kystlinie androg ved opmálingen 7313,93, som med tillæg af 67,7 landegrænse mod Tyskland giver en samlet grænselængde pá 7381,63. For at belyse, i hvilken udstrækning bykommuner og sogne i sognekommunerne grænser op til havet, har man anfort tabel 11, som tillige belyser dette sporgsmá.l for de enkelte landsdele. Flertallet af bykommunerne, nemlig ca. 76 pct. of det samlede antal, grænser op til havet, medens dette kun er tilfældet for godt en trediedel af sognene i sognekommunerne. Tabel 11. Bykommuner og sogne i sognekommunerne med og uden kystlinie Med kystlinie Uden kystlinie Bykommuner Sogne i sognekomm. Bykommuner Sogne i sognekomm. Sjælland Bornholm Lolland -Falster Fyn (erne Ostjylland Nordjylland Vestjylland Sydjylland Jylland Hele landet ANAL Se anm. til tabel 1. Hvis et sogn i en sognekommune danner kirkesogn sammen med et bysogn, er det kun tait med under bykommunerne. 1 Heri inkluderet Gentofte kommunes sogne.

15 Tabelafdeling

16 16 Tabel I. Hovedstadens og bykommunernes samlede areal m.v. pá opmálingstidspunktet. Revision of kortene generel revision grauserevision Samlet areal ha Kommunegramse hele grausen heraf kystlinie Samlet vandareal ha Vaudlobs - langde 1. Hovedstaden i alt ,2 102,16 314,0 Kebenhavns kommune 1930/ ,2 137,42 91,50 263,1 33,58 Frederiksberg» ,5 12,76-2,6 1,46 Gentofte» ,5 10,66 48,3 2. Allinge-Sandvig kommune ,9 24,02 16,66 11,4 0,54 Allinge kebstad 1954 Sandvig» Assens» ,4 14,64 5,92 6,0 2,16 4. Augustenborg flække ,6 9,76 4,70 20,2-5. Bogense kobstad 1943/ ,8 21,36 8,98 9,4 11,52 6. Bronderslev» 1924/ ,2 31,62-16,6 17,78 7. Christiansfeld flække ,0 3, Ebeltoft kebstad ,5 33,94 9,95 0,1-9. Esbjerg» ,6 37,80 21,46 8,5 2, Fredericia» ,8 22,54 10,58 6,4 1, Frederikshavn» 1927/ ,5 31,46 16,88 3,8 4, Frederikssund» ,9 16,20 7,42 3,3 5, Frederiksværk» ,6 9,38 2,28 2,0 2, Fáborg» ,7 10,56 4,72 0,8 1, Grená» ,2 26,22 9,08 10,5 6, Haderslev» 1924/ ,6 28,30 2,76 109,2 5, Hasle» ,2 12,96 3, Helsingor» ,3 21,32 11,60 17,7 0, Herning» ,9 28,24-9,0 11, Hillered» 1930/ ,0 17,98-7,0 2, Hjerring» ,6 27,36-6,4 4, Hobro» 1915/ ,6 23,14 6,12 23,2 2, Holbæk» ,2 24,36 6,62 7,8 3, Holstebro» ,7 21,00-17,0 6, Horsens» 1950/ ,6 22,26 13,04 22,1 4, Hejer flække ,6 17,40 1,48 9,2 12, Kalundborg kobstad ,1 40,38 20,04 356,4 2, Kerteminde» ,8 12,90 6,64 1,0 1, Kolding» 1901/ ,7 24,66 5,48 24,4 4, Korsori» 1941/ ,8 33,20 26,00 43,4 2, Kegs:» ,2 21,00 7,34 9,0 10, Lemvig» 1916/ ,6 19,52 3,92 17,3 0, Logstor» ,4 8,74 4,02 4,1 1, Logumkloster flække ,0 24,38-27,2 13, Mariager kebstad ,1 16,12 4,04 0,5-36. Maribo» ,7 12,58-266,2 4, Marstal handelsplads ,0 3,64 1, Middelfart kobstad ,0 16,32 12,34 1,5 0, Nakskov» 1905/ ,3 32,70 12,06 11,5 16, Nekse» ,9 15,94 4,66 1,6 0, Nibe» ,3 9,66 4,18 2,7 0, Nordborg flække ,0 11,40-45,2 0, Nyborg kebstad ,3 19,50 11,72 11,0 3, Nykobing Falster kobstad ,8 19,96 8,22 4,0 6, Nykobing Mors» ,0 19,84 10,56 3,6 3, Nykobing Sjælland» ,3 22,94 11,60 56,8 5, Nysted kobstad ,9 11,32 3,82 1,1 1, Næstved» ,4 22,36 5,84 31,8 11, Norresundby» ,3 7,68 3,98 0,1 0, Odense» ,7 44,76 9,90 43,0 19,90 Den pr. 1. april 1950 skete gramseendring mellem Korser kobstad og Tárnborg kommune, hvorved der overfertes 81,9 ha fra Tárnborg sogn og kommune til kobstaden, blev ikke indtegnet pá opmálingskortet, inden nyopmálingen fandt sled i (Se iovrigt note 1 under Sore amt i noterne til tabel V).

17 17 Revision of kortene generel revision grænserevision Samlet areal ha Kommunegrænse hele granen heraf kystlinie Samlet vandareal ha Vandlobs - længde 51. Præste kebstad 1940/ ,2 10,42 4,18 0,6 0, Randers» 1907/ ,5 33,16 7,62 11,2 8, Ribe» ,7 64,38 0,12 119,6 35, Ringkebing» ,0 9,60 4,20 2,5 0, Ringsted» ,2 17,56-4,2 2, Roskilde» 1931/ ,7 44,12 11,40 66,6 3, Rudkebing» ,3 9,16 3,60 0,6 1, Redby» ,7 32,16 11,18 32,3 23, Ronne» ,5 22,62 10,62 3,6 4, Sakskebing» ,3 7,88 1,56 2,7 2, Silkeborg» 1913/ ,6 43,40-382,0 5, Skagen» ,7 30,86 26,70 4,5-63. Skanderborg» 1951/ ,6 18,50-237,6 1, Skive» ,8 28,30 4,02 22,7 15, Skjern» ,7 38,18-109,9 57, Skælsker» 1940/ ,6 17,62 10,90 3,0 1, Slagelse» ,6 21,96-3,6 4, Sore» 1937/ ,6 9,84-125,7 4, Stege» ,0 20,74 12,48 0,2-70. Store Heddinge» ,1 21,54-2,4 1, Struer» ,8 10,80 5,60 32,9-72. Stubbekebing» ,8 13,80 6,20 1,1 1, Svaneke» ,4 13,42 5, Svendborg» ,8 34,60 9,38 18,7 1, Sæby» 1927/ ,6 22,24 6,52 2,6 1, Senderborg» 1932/ ,8 18,78 7,98 4,4 3, Thisted» ,5 15,60 5,02 0,1 0, Tender» ,4 22,16-24,8 24, Varde» ,4 45,56-17,7 7, Vejle» ,2 34,92 8,68 6,6 12, Viborg» 1914/ ,2 44,82-281,3 4, Vordingborg» ,2 86,80 56,48 19,3 3, Æreskebing» ,7 18,34 14,04 0,6-84. Abenra» ,8 26,40 7,70 6,7 5, Akirkeby» ,4 20,46-0,4 0, Alborg» ,8 50,12 19,54 38,1 10, Arhus» ,2 45,42 22,86 8,4 2,84

18 18 Tabel II. Sognenes samlede areal m.v. i sognekommuner pá opmdlingstidspunktet. Generel revision af kortene Samlet areal ha Sognegramse hele gramsen heraf kystlinie Samlet vandareal ha Vandlobslamgde 01. Krzsbenhavns amtsrádskreds (Sognegrænserevision 1953) Sogne: Sognekommuner : 01. Bagsværd Gladsakse (15) ,3 14,32-113,0 2, Ballerup Ballerup- Alev (11) 1930/ ,8 24,20-28,4 7, Brondbyvester Brondbyvester-Brondbyoster (12) 1930/ ,6 16,72 2,36 3,3 6, Brendbyester 1469,3 18,06 4,66 13,1 10,08 Brendbyvester-Brendbyester (12) 1930/31 (686,1). - (5,9) Glostrup (16) /48 (783,2) (4,66) (7,2) 05. Christians Lyngby-Tárbæk (22) 1930/34 207,6 6,76-12,2 0, Dragon' Drager (13) ,8 11,48 7,00 3,4 2, Dyssegárd Gentofte (14) ,2 7,40-0,9 2, Gentofte Gentofte (14) ,2 6,78-27,0 0, Gladsakse Gladsakse (15) 1930/ ,1 17,42-6,1 2, Glostrup Glostrup (16) 1930/ ,9 23,84-6,2 3, Hellerup Gentofte (14) ,8 9,14 4,62 0,2-12. Helleruplund Gentofte (14) ,7 7,46-0,1 0, Herlev Herlev (17) 1930/ ,6 18,56-16,6 5, Herstedvester Herstedoster-Herstedvester (18). 1930/ ,9 20,28-6,0 10, Herstedoster Herstedoster-Herstedvester (18) ,8 14,92-3,5 6, Hvidovre Hvidovre (19) 1930/48 237,0 6,84-1,0 1, Heje Tástrup Heje Tástrup (20) 1942/ ,2 18,70-8,9 3, Ishej Torslunde-Ishej (27). 1931/ ,4 19,06 1,86 8,2 14, Islev Redovre (23) ,5 9,46-2,8 2, Jægersborg Gentofte (14) ,3 8,78-7,0 2, Kastrup TArnby (28) 1948/ ,0 62,70 55,76 1,2 2, Ledoje Ledoje-Smorum (21) 1930/ ,0 14,72-9,5 3, Lundtofte Lyngby-Tárbæk (22) 1930/47 655,4 13,72-6,9 2, Lyngby.. Lyngby-TArbmk (22) ,0 13,84-7,0 2, MaglegArd Gentofte (14) ,4 5,68 0,56 0,1 0, Málov Ballerup-Málov (11) 1931/34 724,8 16,00-6,2 4, Ordrup Gentofte (14) ,3 10,62 0,96 3,8 1, Risbjerg Hvidovre (19) ,8 7,48-0,6 1, Rodovre Redovre (23) ,9 11,62-2,0 1, Sengelese Sengelese (24) 1942/ ,8 21,80-13,3 12, Skovshoved Gentofte (14) ,0 9,34 4,52 0,8-32. Smerum Ledeje-Smorum (21) 1931/ ,4 27,08-31,4 11, St. Maglebyl St. Magleby (25) ,2 25,68 10,90 8,8 9, Strandmarks Hvidovre (19) 1931/48 409,8 10,72 5,12 0,7 1, Soborggárd Gladsakse (15) ,7 8,84-1,0 1, Sollerod Sollerod (26) 1930/ ,5 29,04-324,7 10, Torslunde Torslunde-Ishej (27) ,8 15,40-3,5 5, Tárbmk Lyngby-Tárbæk (22) 1930/ ,9 12,16 3,94 15,8 2, Tárnby Tárnby (28) ,6 33,20 10,06 14,4 14, TAstrup Nykirke Heje Tástrup (20) 1931/ ,2 16,26-7,3 7, Vallensbæk Vallensbæk (29) ,2 14,14 1,82 4,6 9, Vangede Gentofte (14) ,6 9,46-8,4 1, Vedbmk Sollerod (26) ,4 23,20 6,78 28,9 12, Virum Lyngby-Tárbæk (22) 1930/ ,9 17,70-316,8 4, Værlose Vierlose (30) 1930/ ,6 28,62-436,6 13,50 I alt Kebenhavns amtsrádskreds 49082,2. 120, ,2. ANM. Tallet i parentes efter hvert kommunenavn angiver kommunens nummer i den alfabetiske rækkefelge pr. 1. april 1963 som anfort i tabel V. Et tal i parentes i selve tabellen angiver, at det er en del of en starre helhed (i samme amt /amtsrádskreds). Kommunenavn og areal m.v. med smá typer angiver, at vedkommende kommune ikke ligger i det págældende amt /amtsrádskreds, og derfor indgár tallene ikke i»i alto -tallene for amtet /amtsrádskredsen. Indtil 9/ dannede Drager og Store Magleby kommuner ét sogn, Store Magleby sogn.

19 19 Generel revision af kortene Samlet areal ha Sognegranse hele grausen heraf kystlinie Samlet vandareal ha Vandlobslangde 02. Roskilde amtsrádskreds (Sognegrænserevision 1953) Sogne: Sognekommuner : 01. Allerslev Lejre (26) ,4 22,58-19,8 11, Borup Borup-Kimmerslev (11) 1932/ ,2 32,04-33,9 18, Dástrup Orsted-Dástrup (37) 1932/ ,0 22,06-6,7 8, Ejby Ejby-Nr. Dalby (12) ,0 23,38-5,6 9, Flung Hvedstrup-Fleng (19) 1931/ ,9 16,46-11,7 6, Gadstrup Gadstrup-Syv (13) ,2 18,20-4,2 6, Gershej Sæby-Gershej (33) ,4 8,78 2,40 1,4 1, Gevninge Herslev-Gevninge (16) ,8 18,40 4,60 11,9 4, Glim Rorup-Glim (29) 1931/ ,3 20,16-6,1 9, Greve Greve-Kildebrende (14) 1932/ ,0 32,28 2,60 7,3 13, Gundsomagle Jyllinge-Gundsomagle (23) 1931/ ,7 22,86 1,66 27,0 12, Havdrup Havdrup-Solred (15) ,0 14,14-3,2 5, Herslev Herslev-Gevninge (16) ,8 41,58 33,84 44,9 5, Himmelev Himmelev (17) 1931/ ,9 25,18 13,04 8,0 4, Hvalse Hvalse-Særlese (18) 1932/ ,3 27,24-14,5 3, Hvedstrup Hvedstrup-Flong (19) ,6 14,42-6,0 4, Hyllinge Hyllinge-Lyndby (20) ,6 21,74 4,14 7,2 2, Hejelse Hejelse (21) ,8 34,76 2,16 10,3 15,88 19.Jersie. Jersie-Skensved (22) 1932/37 949,0 15,08 2,06 4,0 8, Jyllinge Jyllinge-Gundsomagle (23) ,0 20,60 13,32 1,5 1, Karlslunde Karlslunde-Karlstrup (24) ,8 30,82 3,16 7,0 8, Karlstrup Karlslunde-Karlstrup (24) ,8 11,90 1,56 2,9 6, Kildebrende Greve-Kildebrende (14) 1931/ ,2 19,30 3,36 8,0 10, Kimmerslev Borup-Kimmerslev (11) ,8 19,40-38,8 6, Kirkerup Agerup-Kirkerup (38) 1932/ ,1 23,44 2,60 44,4 9, Kisserup Sáby-Kisserup (34) ,5 16,62-10,1 1, Kornerup Kornerup-Svogerslev (25) ,3 12,60-32,6 7, Lyndby Hyllinge-Lyndby (20) ,5 16,52 5,38 2,4 1, Nr. Dalby Ejby-Nr. Dalby (12) ,4 25,44-23,3 8, Osted Osted (27) 1932/ ,8 18,28-7,2 12, Reerslev Reerslev-Vindinge (28) 1931/ ,3 19,02-4,2 3, Rorup Rorup-Glim (29) ,2 12,68-3,0 4, Roskilde Vor Frue. Roskilde Vor Frue (30) 1931/ ,4 18,92-7,0 4, Rye Rye-Sonnerup (31) 1932/ ,4 24,20 8,80 13,6 11, Skensved Jersie-Skensved (22) 1932/37 634,5 11,34-2,5 2, Snoldelev Snoldelev (32) ,7 18,82-5,5 2, Soderup 2538,6 37,86-20,2 10,30 Sáby-Kisserup (34) ,3. - 1,0 Soderup-Eskilstrup (04-49) 1934/ ,3-19,2 38. Solred Havdrup-Solred (15) 1932/ ,0 17,26 3,30 3,6 6, Sonnerup Rye-Sonnerup (31) ,8 18,24 4,80 5,6 4, Svogerslev Kornerup-Svogerslev (25) 1931/32 724,2 12,70-20,4 1, Syv Gadstrup-Syv (13) ,3 17,52-10,5 10, Sæby Sæby-Gershej (33) ,7 23,84 3,98 6,0 5, Særlese Hvalse-Særlese (18) 1932/ ,3 22,86-10,4 11, Sáby Sáby-Kisserup (34) 1932/ ,3 30,32-7,9 5, Tune Tune (35) 1931/ ,6 16,06-3,2-46. Vindinge Reerslev-Vindinge (28) ,6 14,18-2,7 0, Olsemagle Olsemagle (36) ,7 15,08 4,10 3,4 5, Orsted Orsted-Dástrup (37) 1932/ ,9 16,32-3,4 2, Agerup Agerup-Kirkerup (38) 1932/ ,9 20,56 2,90 6,7 7,90 I alt Roskilde amtsr$dskreds 65002,2. 123,76 532,5.

20 20 Tabel II (fortsat). Sognenes samlede areal m.v. i sognekommuner pá opmálingstidspunktet. Generel revision af kortene Samlet areal ha Sognegrænse hele grænsen heraf kystlinie Samlet vandareal ha Vandlobslængde 03. Frederiksborg amt. (Sognegrænserevision 1953) Sogne: Sognekommuner : 01. Alsonderup Alsonderup (11) ,0 23,08 114,4 15, Annisse Ramlose-Annisse (37) ,4 20,70 573,4 5, Asmindered Asminderiad-Gronholt (12) 1930/ ,9 33,60 524,5 6, Birkerod Birkered (13) 1930/ ,6 36,36-311,3 7, Blistrup Blistrup (14) 1931/ ,6 21,40 6,20 10,6 8, Blovstrod Blovstrod (15) 1930/ ,1 33,18-183,8 5, Dráby Gerlev-Dráby (20) 1931/ ,8 48,74 42,96 27,6 20, Egebæksvang Tikob (48) ,9 21,14 7,20 5,0 1, Esbonderup Esbenderup-Nedebo (16) 1930/ ,9 46,98 2,50 548,5 28, Farum Farum (17) 1930/ ,4 21,40-248,7 1, Ferslev Ferslev-Vellerup (18) ,1 35,74 8,08 28,8 8, Frederiksb.Slotssgn. Frederiksborg Slotssogn (19), 1930/ ,3 41,06-45,4 12, Ganlese Slagslunde-Ganlose (41) 1930/ ,0 26,80 25,4 10, Gerlev Gerlev-Dráby (20) 1931/ ,0 28,88 10,26 2,4 3, Gilleleje Siaborg-Gilleleje (47) 1948/49 841,2 19,40 6,34 7,0 5, Græse Grse-Sigerslevvester (21) ,9 10,40 2,92 2,8 3, Grated Græsted-Márum (22) 1931/ ,7 33,24 0,52 17,9 12, Gronholt Asmindered-Gronholt (12) ,9 25,28-96,4 12, Gerlese Skævinge-Giarlose (40) ,7 16,36 6,9 7, Hellebæk Tikob (48) 1930/ ,3 22,08 4,78 87,0 7, Helsinge Helsinge-Valby (24) ,9 26,46-17,6 6, Hornbæk Tikeb (48) 1930/ ,1 26,50 6,58 23,6 9, Humlebæk Asminderod-Gronholt (12) 1930/ ,7 21,88 5,92 14,1 1, Horsholm Horsholm (26) ,0 25,52 7,48 32,6 6, Jorlunde Jorlunde (27) ,3 27,20-13,0 12, Karlebo Karlebo (28) 1930/ ,0 41,20 4,28 93,0 20, Kregme Kregme-Vinderod (29) ,1 23,26 3, ,8 3, Krogstrup Kyndby-Krogstrup (30) ,9 29,58 2,06 9,7 6, Kyndby Kyndby-Krogstrup (30) ,8 16,64 7,02 4,1 3, Lille Lyngby Lille Lyngby (31) ,4 28, ,0 17, Lilleriad Lillerod (32) 1930/47 874,3 23,06 8,6 1, Lynge Lynge-Uggelose (33) 1930/ ,0 21,98-24,3 8, Melby Melby (34) ,8 28,72 9,48 5,4 9, Márum Græsted-Márum (22) ,3 25,12 10,3 14, Nedebo Esbenderup-Nedebo (16) 1930/ ,5 33,12 374,8 11, Nr. Herlev Nr. Herlev (35) 1931/ ,0 37,54-23,2 15, Oppe Sundby Oppe Sundby (36) ,8 14,56 4,82 2,7 2, Ramlese Ramlose-Annisse (37) ,3 26,18-529,4 8, Seise Skuldelev-Selse (39) 1931/ ,2 35,18 27,62 111,8 12, Sigerlevvester Grse-Sigerslevvester (21) ,8 11,88 1,06 3,2 4, Skibby Skibby (38) ,2 26,42 1,62 4,4 2, Skuldelev Skuldelev-Selse (39) / ,8 22,78 5,88 4,0 3, Skævinge Skævinge-Gerlese (40) ,0 6, Slagslunde Slagslunde-Ganlose (41) ,7 14,24 39,5 3, Slangerup 1958,0 19,90 10,3 9,52 Slangerup by (42) 1931 (814,2). - (4,4) Slangerup landsogn (43) 1931 (1143,8) (5,9) 46. Snostrup. Snostrup (44) ,5 14,36 3,22 1,9 2, Stenliase Stenlese-Vekse (45) ,7 26,90 14,8 20, Stre Stria (46) ,8 17,00-5,9 5, Soborg Seborg-Gilleleje (47) 1930/ ,7 29,52 3,30 17,0 16, Tibirke Vejby-Tibirke (50) ,5 28,42 7,24 169,8 10, Tikob Tikob (48) 1930/ ,3 37,96-601,2 12, Tjæreby Harlose (23) ,2 24,46 15,9 12,

21 21 Generel revision af kortene Samlet areal ha Sognegrxnse hele grænsen heraf kystlinie Samlet vandareal ha Vandlobs- Ixngde 53. Torup Hundested (25)1 1931/ ,3 28,10 20,36 13,2 9, Uggelose Lynge-Uggelose (33) 1930/ ,4 32,12-70,6 8, Uvelse Uvelse (49) ,0 16,96-5,5 5, Valby Helsinge-Valby (24) 1931/ ,2 24,48-12,2 12, Vejby Vejby-Tibirke (50) 1931/ ,2 26,04 4,98 9,9 13, Vekso Stenlese-Vekse (45) ,6 12,94-19,6 8, Vellerup Ferslev-Vellerup (18) ,4 7,28 3,08 3,9 1, Vinderod Kregme-Vinderod (29) ,7 23,26-245,0 6, Olsted Glsted (51) ,0 21,56 5,70 78,9 6, Glstykke fl3lstykke (52) ,7 20,02-5,3 10,40 I alt Frederiksborg amt ,0 227, , Holbæk amt. (Sognegrænserevision 1954) Sogne : Sognekommuner : 01. Asnæs Asnæs (11) 1934/ ,8 26,14 2,36 15,7 15, Muse Viskinge-Avnso (67) ,8 17,80-12,0 3, Bakkendrup Gorlev-Bakkendrup (22) ,4 21,28-3,5 3, Besser Samso (46) ,9 36,98 26,04 5,4 7, Bjergsted Bregninge-Bjergsted (12) ,0 19,80-105,9 1, Bregninge Bregninge-Bjergsted (12) 1940/ ,8 51,92 17,50 332,7 23, Buerup Buerup (13) ,6 28,04-352,6 11, Butterup Butterup-Tuse (14) ,9 15,62-10,4 10, Dresselbjerg Helsinge-Drosselbjerg (25) ,2 16,58 4,38 2,8 4, Egebjerg Egebjerg (15) 1932/ ,1 25,04 14,94 8,8 2, Eskilstrup Soderup-Eskilstrup (49) ,6 20,10-9,9 4, Finderup Finderup (16). 1940/ ,4 25,00-9,8 6, Frydendal Skamstrup-Frydendal (48) ,3 14,66-20,0 1, Follenslev Follenslev-Særslev (17) ,7 30,28 12,86 11,2 3, Fárevejle Fárevejle (18) 1934/ ,8 45,08 22,00 25,2 21, Gierslev Gierslev (19) 1940/ ,6 23,84-4,3 7, Gislinge Gislinge (20) 1932/ ,3 16,38-10,0 12, Grandiose Sdr. Asmindrup-Grandlose (56).1932/ ,3 25,26 6,48 7,1 3, Grevinge Grevinge (21) 1932/ ,4 29,88 7,50 35,3 22, Gorlev Gorlev-Bakkendrup (22). 1940/ ,8 39,86-11,4 9, Hagested Hagested (23) 1932/ ,5 27,64 4,18 21,5 18, Hallenslev Saby-Hallenslev (55) 1940/41 851,4 15,46-95,5 6, Havrebjerg Havrebjerg (24) 1940/ ,9 17,16-2,0 3, Helsinge Helsinge-Dresselbjerg (25) ,3 41,16 24,42 10,1 9, Hjembæk Hjembæk-Svinninge (26) ,6 19,52-9,4 3, Holmstrup Holmstrup (27) ,2 29,68-120,0 12, Hejby Hojby (28) ,5 48,28 27,46 24,2 32, Herby Herby (29) ,1 24,40 9,52 9,0 3, Home Vallekilde-Horve (65) ,6 22,82-16,5 20, Jorlose Jorlose (30) 1940/ ,9 22,56-151,0 5,92 31.Jyderup Jyderup (31) ,4 22,16-17,9 4, Kolby Samso (46) ,4 33,40 7,64 3,4 5, Kundby Kundby (32) 1932/ ,7 40,44-17,3 24, Kvanlose Kvanlose (33) 1932/ ,2 26,94-14,2 1, Lille Fuglede Store Fuglede-Lille Fuglede (52) 1940/ ,6 15,54-207,7 2, Merkel( Morkov (34) 1932/ ,5 17,06-4,3 7,08 1 Kommunen har tidligere heddet Torup kommune, men navnet blev 1. januar 1962 xndret tul Hundested kommune. 1 Samso kommune blev oprettet 1. april 1962 ved sammenlxgning af Besser, Kolby, Nordby, Onsbjerg og Tranebjerg kommuner.