RAPPORT. Faglig rapport fra arbejdsgruppen. "udpegede arealer"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Faglig rapport fra arbejdsgruppen. "udpegede arealer""

Transkript

1 RAPPORT Faglig rapport fra arbejdsgruppen om "udpegede arealer" København, den 31. januar 2006

2 2

3 Naturområdet J.nr. SN Ref. pem Den 16. januar 2006 Sammenfatning af rapporten fra arbejdsgruppen om udpegede arealer 1. Arbejdsgruppen fremlægger i enighed denne rapport. Hovedvægten i rapporten er lagt på beskrivelsen af de eksisterende udpegede/registrerede arealer, som har relevans for kommunernes behandling af ansøgninger om nye husdyrprojekter og udvidelse af eksisterende husdyrbrug i relation til næringsstofpåvirkning af sådanne arealer. Rapporten indeholder endvidere et kort afsnit om status for bufferzoner, jf. VMP III, og en kort redegørelse for mulige konsekvenser af vand- og Natura 2000-planlægningen. Rapporten er baggrundsmateriale til vejledningen om godkendelse af landbrug. Arbejdsgruppen forudsætter, at der i det arbejde som i øvrigt pågår, tages stilling til spørgsmålet om kriterier for afgrænsning af de oplande til vandområder og terrestriske naturområder, hvor der skal foretages en nærmere vurdering af påvirkningerne af de relevante områdeudpegninger mv. Arbejdsgruppen ser checklister som et godt hjælpemiddel til at sikre en ensartet og kvalificeret sagsbehandling. Det understreges, at de fremlagte forslag til illustrative checklister, selv sagt er foreløbige og skal bearbejdes i lyset af det kommende lovgrundlag og det samlede vejlednings- og udredningsarbejde. 2. Rapporten behandler følgende relevante områdeudpegninger mv.: a) internationale naturbeskyttelsesområder, b) områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, c) fredninger, d) arealudpegninger med hjemmel i planloven (naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og målsatte vandløb, søer og kystområder) samt e) drikkevandsområder. Rapporten redegør for hver områdeudpegning oversigtligt for hjemmel, indhold, retlig status, Naturklagenævnets praksis, statslige retningslinjer og vejledninger, afgrænsning samt opstiller med ovennævnte forbehold for det videre arbejde foreløbige checklister til sagsbehandlerne. Hvor det har været muligt, illustrerer rapporten udpegningens/ registreringernes udbredelse og placering. 3. Rapporten henviser til det forestående lovarbejde for så vidt angår implementeringen af VMPIII aftalen om bufferzoner. 4. Rapporten redegør kort for forventede ligheder og ændringer i administrationspraksis som følge af vand- og Natura 2000-planlægningen efter miljømålsloven. 3

4 4

5 Naturområdet Rapport fra arbejdsgruppen om udpegede arealer J.nr. SN Ref. Pem/kda/bho/pnj/lba Den 17. januar 2006 I. Opgaven I følge arbejdsgruppens kommissorium (projektbeskrivelse af 26. oktober 2005) skal arbejdsgruppen Foretage status, dvs. beskrive og gennemgå eksisterende udpegede arealer med relevans for husdyrområdet samt beskrive udpegningernes udbredelse og placering (gerne ved brug af kort). Beskrive forventede konsekvenser i relation til miljømålsloven og den type af arealer, som vil blive berørt i forbindelse med udarbejdelse og administration af vand- og Natura 2000planer. En status for samt beskrivelse af beskyttelseszoner/bufferzoner jf. VMP III aftale skal indeholdes i arbejdet. Udarbejde forslag til vejledningstekst i forhold til administration i relation til udpegede arealer, herunder udarbejde vejledningstekst i forhold til administration vedr. øvrige arealer udlagt i regionplanerne samt beskrivelse af hvorledes myndighed og ansøger har adgang til it-baserede oplysninger vedr. udpegninger mv. og datas retlige status. Efterfølgende er opgaven blevet skåret til i lyset af andre igangværende arbejdsgrupper og processer. Arbejdsgruppen skal herefter fokusere på den faktuelle og juridiske fremstilling og i første omgang ikke udarbejde forslag til vejledningstekst. Grundlaget for de operative retningslinjer vil bl.a. blive den erfaringsindsamling, som alle amter har bidraget til, og som fremgår af rapporten Opsamling af erfaringer med behandling af sager vedr. husdyrprojekter efter VVV-reglerne. Styrelsen planlægger som opfølgning herpå at afholde en workshop om beskyttelsesniveau i starten af det nye år. 5

6 Arbejdsgruppen skal ikke behandle udpegede arealer mv., som kun har relevans for stillingtagen til selve landbrugsbyggeriet, f.eks. udpegede kulturmiljøområder. Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilag 1. II. Indledning Arbejdsgruppen har identificeret og i afsnit III beskrevet en række arealudpegninger, 3 registreringer mv., som efter de gældende regler har relevans for behandlingen af ansøgninger om nye husdyrprojekter og udvidelse af eksisterende husdyrprojekter i relation til næringsstofpåvirkning af udpegede arealer. I afsnit IV er kort omtalt status vedrørende bufferzoner, jf. VMP III. Endelig redegøres i afsnit V for mulige konsekvenser af vand- og Natura planlægningen. I overensstemmelse med sit kommissorium har arbejdsgruppen ikke behandlet beskyttelsesniveauet, herunder afskæringskriterier og afgrænsning af oplande. I den forbindelse vil arbejdsgruppen imidlertid gerne understrege følgende: Det ligger arbejdsgruppen meget på sinde, at den vejledning til de kommunale sagsbehandlere, som denne rapport er en del af baggrundsmaterialet til, bliver præcis og operationel. Arbejdsgruppen forudsætter derfor, at der i det arbejde som pågår i andet regi, tages stilling til spørgsmålet om kriterier for afgrænsning af de oplande til vandområder, hvor der skal foretages en nærmere vurdering af påvirkninger af de relevante områdeudpegninger mv. Arbejdsgruppen ser endvidere checklister som et godt hjælpemiddel til at sikre en ensartet og kvalificeret sagsbehandling. Arbejdsgruppen har derfor givet nogle bud på hvilke elementer, der kunne indgå i sådanne checklister. Det siger sig selv, at checklisterne er foreløbige og bør udbygges og justeres i lyset af det samlede vejlednings- og udredningsarbejde. III. Gennemgang af relevante områdeudpegninger, mv. I det følgende beskrives 1. Internationale naturbeskyttelsesområder 2. Områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 3. Fredninger 4. Andre arealudpegninger med hjemmel i planloven 3.1. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser 3.2. Målsatte vandløb, søer og kystområder 5. Drikkevandsområder 6

7 Arbejdsgruppen har derimod ikke beskrevet en række andre områdeudpegninger med hjemmel i forskellige love primært inden for Miljøministeriets ressort, f.eks. skovrejsningsområder, potentielle vådområder, jagt- og forstyrrelsesfri områder, særligt følsomme landbrugsområder og okkerpotentielle områder, da det er arbejdsgruppens vurdering, at de ikke har betydning for behandlingen af ansøgninger om nye husdyrprojekter eller ændring af eksisterende husdyrprojekter, når fokus er på evt. påvirkninger af naturarealer. I det følgende gennemgås de enkelte udpegninger i forhold til 1. Indhold, hjemmel og retlig status, 2. Naturklagenævnets praksis, 3. statslige udmeldinger og 4. Afgrænsning. Endvidere opstilles forslag til foreløbige checklister. 1. Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Indhold, hjemmel og retlig status Natura 2000 er et europæisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. De består af fuglebeskyttelsesområder og habitatområder, som er udpeget i medfør af EF- fuglebeskyttelsesdirektivet og EF- habitatdirektivet. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her indgår også Ramsarområderne. I Danmark er der udpeget km 2 Natura 2000 områder. Af disse ligger km 2 på land, svarende til 8,3 pct. af Danmarks areal. I bilag 2-4 er der gengivet kort over Natura 2000-områderne i Danmark, kort over arealer der afstrømmer direkte til Natura 2000-områderne samt detailkort over Gudenåens opland med berørte Natura 2000-områder. Områderne er udpeget med hjemmel i bl.a. planloven og er en vigtig del af den danske udmøntning af EF-fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne. Eventuelle supplerende udpegninger vil ske med hjemmel i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte vilde fuglearters levesteder, mens EF-habitatdirektivet har til formål at sikre bevarelsen af naturtyper samt dyre- og plantearter, som i europæisk sammenhæng anses for truede, sjældne eller sårbare. Hovedparten af de udpegede områder på land består af forskellige naturarealer (skov, hede, overdrev, søer m.m.), men der indgår også mange arealer, der udnyttes landbrugsmæssigt. Landbrugsarealerne er ofte fredede eller rummer naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, typisk eng eller overdrev. Sådanne arealer er ofte uden for omdrift. Landbrugsarealer i omdrift indgår som oftest ikke i udpegningsgrundlaget, men er visse steder medtaget for at give en fornuftig arrondering af Natura 2000-områderne og for at få mindre naturområder til at hænge sammen i et netværk af naturområder. De lysåbne landbrugsarealer er i mange tilfælde vigtige i forhold til fuglebeskyttelse og har mange vigtige biologiske funktioner, bl.a. i kraft af deres virke som spredningskorridorer. Natura 2000-områderne på land indeholder typisk forskellige naturtyper, der har forskellig sårbarhed over for påvirkninger fra husdyrprojekter. Det er i den konkrete sagsbehandling 7

8 derfor nødvendigt at vurdere påvirkningerne i forhold til udpegningsgrundlaget for det pågældende Natura 2000-område, herunder i forhold til de enkelte naturtyper og deres sårbarhed. De arealmæssigt betydeligste udpegninger er de beskyttede marine områder. Udpegningerne har betydning for såvel selve de udpegede områder som deres opland. Man skal være opmærksom på, at et opland til et beskyttet marint område, kan indeholde andre Natura 2000 udpegede områder, f. eks. søer. Dette kan betyde, at der i et opland kan være forskellige beskyttelseshensyn og dermed differentierede væsentlighedskriterier. I Natura 2000-områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Der må derfor i planlægningen og ved enkeltsagsadministration ikke træffes dispositioner, der kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Dette har også betydning for planer og tilladelser for aktiviteter uden for områder, hvis aktiviteterne forventes at medføre en påvirkning ind i områderne. I den forbindelse skal det fremhæves, at virkningen af en given belastning på de aquatiske Natura 2000-områder er uafhængig af oprindelsesstedet, og at der ved afgrænsningen af oplande skal tages hensyn hertil. Gunstig bevaringsstatus er defineret i habitatdirektivets art. 1. En naturtypes bevaringsstatus vurderes ud fra udbredelsesområde, struktur og funktioner samt karakteristiske arter. En arts bevaringsstatus vurderes ud fra bestandsudvikling, udbredelsesområde og levesteder. Habitatdirektivets art. 6 indebærer, at der i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder gælder et særligt forsigtighedsprincip. Efter Naturklagenævnets praksis kan selv mindre påvirkninger efter en konkret vurdering udløse krav om udarbejdelse af VVMredegørelse. En merbelastning skal ses i sammenhæng (kumulation) med de øvrige belastninger til det givne beskyttede område. Viden om den generelle udvikling i antallet af DE pr. ha i et geografisk område bør efter Naturklagenævnets praksis indgå i vurderingen. Det antages endvidere, at usikkerhedsmomenter i et konkret projekt bør komme miljøet til gode.. Udpegningen er bindende for myndighederne, og der er i bl.a. planloven, miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven fastsat regler med henblik på - passivt og aktivt - at beskytte de internationale naturbeskyttelsesområder mod forringelser og væsentlige forstyrrelser samt skabe grundlag for at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger. Det er myndighedernes ansvar, at de nødvendige foranstaltninger, der skal til for at beskytte arterne og naturtyperne, føres ud i livet. Til brug herfor skal der inden udgangen af 2009 foreligge Natura 2000-planer for de internationale naturbeskyttelsesområder. 8

9 Planen skal indeholde en basisanalyse, mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder og et indsatsprogram. Indtil Natura 2000-planerne foreligger, pålægger naturbeskyttelsesloven myndighederne at gribe ind, hvis man f.eks. i forbindelse med behandlingen af en ansøgning opdager, at det eksisterende anlæg påvirker Natura 2000-området i strid med Habitatdirektivet, og vurderer, at en afhjælpning af dette forhold ikke kan afvente Natura 2000-planen. Der ydes erstatning for lidte tab som følge af sådanne afgørelser. Ejere af arealer inden for Natura 2000-områder er forpligtet til at anmelde bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter til enten amtet (fra 1. januar 2007 kommunen) eller Skov- og Naturstyrelsen. De driftsændringer eller aktiviteter, der skal anmeldes, er aktiviteter, der normalt ikke kræver tilladelse eller lignende, men som kan være til skade for værdifuld natur i Natura 2000-områderne. Anmeldelsen skal ske inden aktiviteten sættes i gang, for at myndighederne kan vurdere, om den ønskede driftsændring eller aktivitet kan påvirke arter og naturtyper negativt. Reguleringen af landbruget vil i praksis primært foregå gennem: a) Reglerne om, at der skal foretages en konsekvensvurdering af planer og projekter (eks. via VVM-reglerne eller reglerne i bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder) for bedrifter hhv. indenfor og udenfor Natura 2000-områder, hvis planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område. b) Anmeldelsesordningen (jf. naturbeskyttelsesloven) c) De kommende Natura 2000-planer. Naturklagenævnets praksis Naturklagenævnet har i Naturklagenævnet Orienterer (NKO) nr. 330 fra september 2004 og nr. 342 af februar 2005 opsummeret sin seneste praksis i sager om husdyrprojekter og VVM-pligt i relation til de internationale naturbeskyttelsesområder. I NKO nr. 360 forholder Naturklagenævnet sig til afstrømning til Natura 2000-marine områder. De nævnte indrykninger kan læses på Naturklagenævnets praksis udvikler sig løbende. Naturklagenævnet har i flere sager lagt vægt på, at regionplanens bevaringsmålsætning for det internationale beskyttelsesområde ikke er opfyldt på grund af den eksisterende belastning. Statslige retningslinjer, vejledninger Skov- og Naturstyrelsens brev til amterne16. marts 2005 suppleret med notits af 11. april 2005 om behandling af sager om husdyrprojekter, som kan påvirke eller påvirker internationale naturbeskyttelsesområder. 9

10 Miljøministerens besvarelse af 25. august 2005 af spørgsmål nr. 47, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om EF-domstolens såkaldte muslingedoms betydning for den danske fortolkning og administration af habitatdirektivets bestemmelser. Endvidere er udgivet: Skov- og Naturstyrelsens Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder, Skov- og Naturstyrelsens Manual vedrørende sagsvurdering for lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af husdyrbrug, 2003 med rettelse Skov- og Naturstyrelsens VVM-vejledning om visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet, Miljøministeriets Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005 fra Afgrænsning Områdernes afgrænsning fremgår af bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 med senere ændringer om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelses-områder, EF-habitatområder og Ramsarområder) Checkliste Mulige elementer til en checkliste, der bør justeres og udbygges i lyset af det kommende lovgrundlag og det samlede vejlednings- og udredningsarbejde: Ligger aktiviteten i et internationalt naturbeskyttelsesområde? Kan aktiviteten negativt påvirke et nærtliggende eller fjernere liggende internationalt naturbeskyttelsesområde? Hvis ja, Hvad er udpegningsgrundlaget? Der foretages en konkret vurdering af aktiviteten i forhold til 1. ammoniakdeposition, 2. fosfor og 3. kvælstofudvaskning: Er der arter eller naturtyper der er sårbare overfor ammoniak, fosfor eller kvælstof? Hvis ja, Hvad er tålegrænsen for de pågældende naturtyper og arter? (Se kriterier for gunstig bevaringsstatus, jf. DMU rapport nr. 457) Hvor indenfor området forefindes de pågældende arter og naturtyper? (Henvis til data-kilde) Hvad er baggrundsbelastningen for området? Foretag beregning af fosfortab og nitratudvaskning samt ammoniakemission og -deposition fra projektet (beregningsmetode, - afvent anbefaling fra de relevante udredningsgrupper) Foretag konsekvensvurdering (afskæringskriterier) Foreligger der positiv eller negativ kumulation med andre projekter? 10

11 Fastslår ovenstående uden rimelig tvivl, at aktiviteten ikke indebærer forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne, eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, som området er udpeget for? Hvis nej, Overvej vilkår for projektet med baggrund i gældende regulering for området Der foretages en konkret vurdering af aktiviteten f.s.a. andre relevante forhold, f.eks. forstyrrelser, der har betydelig konsekvenser for de arter, som området er udpeget for, arter, der er opført på habitatdirektivets bilag 4 (strengt beskyttede arter) mv. Kræver ansøgningen dispensation fra anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelseslovens 3? 2. Naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 Indhold, hjemmel og retlig status Naturbeskyttelseslovens 3 forbyder ændringer i naturtilstanden i en række naturtyper (heder, moser, ferske enge, overdrev, strandenge, søer og udpegede vandløb). I bilag 5 og 6 er til illustration vist 2 detailkort over registrerede 3 områder. Reglerne indebærer en generel beskyttelse af de omfattede naturtyper, dvs. at de enkelte naturtyper er beskyttet umiddelbart og direkte efter loven. Naturtyperne er dynamiske og kan over tid vokse sig ind eller ud af beskyttelsen. Den registrering, som amterne har foretaget af beliggenheden og udstrækningen af de beskyttede naturtyper, er vejledende og er således primært et redskab for administrationen og til oplysning for ejerne. Også aktiviteter uden for selve 3 området, som ændrer tilstanden af dette, er omfattet, afhængig af aktivitetens nærmere virkning og karakter. I vurderingen heraf må indgå følgende momenter: Hvorvidt aktiviteten har en umiddelbar og direkte påvirkning, som kan sidestilles med et indgreb i selve det beskyttede område, om den har en konkret og varig virkning, hvor tæt på det beskyttede område aktiviteten finder sted, og om den specielt påvirker det beskyttede område i modsætning til de omliggende områder generelt. Naturbeskyttelseslovens 3 er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i at bevare naturtilstanden i de beskyttede naturtyper m.v. Der kan i særlige tilfælde gives dispensation fra bestemmelsen. Myndigheden skal foretage en konkret vurdering af en ansøgning om dispensation til en foranstaltning, som vil ændre naturtilstanden. 11

12 Der skal foreligge særlige omstændigheder for at give dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det er ikke tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse i, at et indgreb finder sted. Plejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, vil kunne ske uden dispensation. Foranstaltninger, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation, selv om de tager sigte på at forbedre naturtilstanden. Naturklagenævnets praksis Naturklagenævnet har gennem årene truffet en række afgørelser vedr. fortolkningen af 3. De vigtigste afgørelser kan læses i Naturklagenævnet Orienterer (NKO), se Karnov indeholder et stort og værdifuldt noteapparat til de enkelte bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, herunder omtale af Naturklagenævnets vigtigste afgørelser. Statslige retningslinjer, vejledninger Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen udgav i forbindelse med ikrafttrædelsen af naturbeskyttelsesloven i 1993 dels en samlet vejledning, herunder om de 3 beskyttede områder, dels en registreringsvejledning. Se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Afgrænsning Amternes registrering af naturområder, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, er vejledende og justeres løbende.i takt med, at kendskabet til lokaliteterne udbygges. Checkliste Mulige elementer til en checkliste: Berører ansøgningen direkte et område, som efter en konkret vurdering er et 3 beskyttet område, eller berører den ansøgte aktivitet uden for et 3 beskyttet område et sådant område? Hvis ja, Er 3 området omfattet af udpegningsgrundlaget i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Hvis ja, se under internationale naturbeskyttelsesområder. Hvis området ikke er omfattet af udpegningsgrundlaget i et internationalt naturbeskyttelsesområde: 12

13 Kræver aktiviteten en dispensation? Hvis ja, Er der tale om et særligt tilfælde, hvor det ikke vil være i strid med beskyttelsesinteresserne at meddele dispensation? 3. Fredede områder Indhold, hjemmel og retlig status I medfør af naturbeskyttelsesloven kan landområder og tilstødende lavvandede dele af søterritoriet fredes. Med gennemførelsen af en fredning gøres der én gang for alle op med et områdes fremtidige anvendelsesmuligheder. Der udbetales fuld erstatning for de indskrænkninger i ejerens eller brugerens rådighed, som fredningen medfører. Fredninger kan gennemføres til at varetage alle de formål, som naturbeskyttelsesloven indeholder, dvs. beskyttelse af dyr og planter og deres levesteder, landskab og kulturhistorie, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredninger regulere folks adgang til at færdes i naturen. Ca. 5 pct. Af Danmarks landareal er fredet, hvoraf en del har et biologisk beskyttelsesformål. I bilag 7 er til illustration gengivet et detailkort over fredninger i et givent område. Det er fredningsnævnet, som har kompetence til at meddele dispensation fra en fredning. Der kan kun meddeles dispensation fra en fredning, når det ansøgte ikke vil stride imod fredningens formål. Nævnet kan kun dispensere fra en fredning i eller uden for et Natura 2000-område, hvis det ansøgte ikke indebærer forringelser af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for. Videregående afvigelser fra en fredning samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun ske ved at rejse ny fredningssag. En fredning har alene betydning for aktiviteter, der foregår inden for det fredede område. Naturklagenævnets praksis Naturklagenævnet har gennem årene truffet en række afgørelser dels om gennemførelsen af fredninger, hvor nævnet foretager en selvstændig efterprøvelse og behandling af hele fredningssagen, dels om dispensation fra fredninger. De vigtigste dispensationer kan læses i Naturklagenævnet Orienterer (NKO), se De vigtigste afgørelser om fredning og erstatning i den forbindelse er optaget i Kendelser om Fast Ejendom (KFE), udgivet af DJØF (www.djoef-forlag.dk). Statslige retningslinjer, vejledninger Den ovenfor nævnte vejledning om naturbeskyttelsesloven fra 1993 indeholder et afsnit om fredning. Endvidere har Skov- og Naturstyrelsen i 2004 udgivet en supplerende vejledning om de nye fredningsregler, der trådte i kraft den 1. oktober

14 Endelig har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening i 2005 udarbejdet en handlingsplan for fredninger, der blandt andet indeholder kriterierne for at rejse en fredningssag. Handlingsplanen indeholder en række bilag, der er relevante for fredningsområdet, herunder en vejledning om kvalitetssikring af fredningsforslag. Disse dokumenter findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Skov- og Naturstyrelsen administrerer Det centrale Fredningsregister. Med udgangspunkt i registeret er der til Natur og Miljø indikatorer 2005 udarbejdet indikatorer for gennemførte fredninger i perioden , som tillige findes på styrelsens hjemmeside. Afgrænsning De fredede områders geografiske afgrænsning fremgår af kortbilag til fredningsafgørelsen. Checkliste: Mulige elementer til en checkliste: Ligger projektet i et fredet område? Hvis ja, vurderer kommunen i første omgang som tilsynsmyndighed, om det ansøgte vil være i strid med den konkrete fredning. Hvis ja, oplyser kommunen ansøger om, at det ansøgte efter kommunens vurdering kræver en dispensation fra fredningen fra fredningsnævnet, eller rejsning af en ny fredningssag. I de fleste af disse tilfælde vil kommunen tillige meddele ansøger, at man betragter henvendelsen som en ansøgning om dispensation og sende den videre til nævnet med kommunens indstilling til det ansøgte. 4. Andre amtslige udpegninger i regionplanen Generelt om regionplanen Det fremgår af planloven, at regionplanen skal indeholde retningslinjer for en lang række interesser. Disse omfatter varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Efter planlovens 9 har amtsråd og kommunalbestyrelser pligt til at virke for gennemførelsen af regionplanens retningslinjer. Det gælder også, når en myndighed træffer skønsmæssige afgørelser efter anden lovgivning end planloven. Bestemmelsen giver ikke ret til at undlade et konkret skøn i det enkelte tilfælde, når der er pligt til at foretage et skøn efter lovgivningen. Hovedparten af de gældende regionplanretningslinjer, herunder kortbilag, opretholdes efter nedlæggelsen af amterne som landsplandirektiver, og kommunalbestyrelserne er der- 14

15 for forpligtet til at overholde dem. Se 3 i Lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen). Retningslinjerne for anvendelse og beskyttelse af vandressourcer og kvalitet af vandløb, søer og kystvande falder bort ved ikrafttrædelse af en vandplan efter miljømålsloven. Tilsvarende vil regionplanens retningslinjer for naturområder i Natura 2000-områderne bortfalde, når Natura 2000-planerne foreligger. Se nærmere i afsnit V om forventede konsekvenser i relation til miljømålslovens vand- og Natura 2000-planer. De øvrige regionplanretningslinjer bortfalder, når der efter 1. januar 2007 er vedtaget en endelig kommuneplan. Forpligtelsen til indtil da at virke for gennemførelsen af regionplanen har f.eks. betydning for kommunernes administration af bestemmelserne om miljøgodkendelse eller tilladelse efter samlebekendtgørelsen. Regionplanens retningslinjer skal således indgå i skønnet ved udarbejdelsen af en miljøgodkendelse eller tilladelse eller afslag på tilladelse/ godkendelse. Retningslinjerne skal bl.a. inddrages i forbindelse med vilkårsfastlæggelsen. Med hensyn til vilkårsfastlæggelsen er det tillige en forudsætning, at retningslinjerne kan omsættes til vilkår, der med hjemmel i lovgivningen kan fastsættes som betingelser for en godkendelse. Vilkårene skal ligge inden for lovens formål, og der skal være proportionalitet mellem vilkårene og godkendelsen. Vilkårene må tilsvarende stå i rimeligt forhold til den forureningsbegrænsning, som de forventes at medføre. Regionplanens retningslinjer er bindende for amtets og kommunernes planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Den er derimod ikke direkte bindende for private grundejere og indebærer ikke nogen handlepligt. Regionplanen får først virkning for den enkelte borger, når den følges op med en lokalplan eller konkrete afgørelser, tilladelser eller godkendelser efter lovgivningen. Arealudpegninger med hjemmel i planloven Planloven pålægger amterne i regionplanen at udpege en række arealer af hensyn til beskyttelsen af natur, overfladevand og grundvand. Af relevans for behandlingen af husdyrsager skal omtales: 1. Udpegede naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser 2. Målsatte vandløb, søer og kystområder 3.1. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser Indhold, hjemmel og retlig status Planloven stiller krav om, at regionplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. 15

16 Som nævnt ovenfor, har myndighederne pligt til at virke for gennemførelsen af regionplanens retningslinjer. Alle regionplaner indeholder retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land og udpeger naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Udpegningen er foretaget efter afvejning af andre sektorinteresser og omfatter arealer, der har en sådan værdi, at amtsrådet har prioriteret behovet for beskyttelse særligt højt. Regionplanens retningslinjer og målsætninger for naturområder er gældende, indtil der er vedtaget en naturplan for de internationale naturbeskyttelsesområder. Herefter vil Natura 2000 planerne være gældende for de internationale naturbeskyttelsesområder. For områderne udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder vil regionplanens målsætninger være gældende, indtil der er vedtaget en kommuneplan. Et flertal af amterne har sat grænseværdier eller kriterier op for højt målsatte naturområder i deres naturkvalitetsplanlægning. De amter, der ikke har gennemført naturkvalitetsplanlægning, arbejder i et vist omfang med 3 naturtyperne som dækkende den natur, der ud over Natura 2000 områderne skal søges beskyttet. Regionplanerne benævner de udpegede områder på forskellig måde, f.eks. beskyttelsesområder, naturområder, mulige naturområder, sårbare naturområder, spredningskorridorer, økologiske forbindelser. Ifølge Habitatdirektivets art. 10 skal medlemsstaterne bestræbe sig på at fremme forvaltningen af de elementer i landskabet, der er af afgørende betydning for vilde dyr og planter, navnlig med henblik på at styrke den økologiske sammenhæng i Natura 2000-nettet. I forbindelse med Natura 2000-planlægningen vil spredningskorridorer indgå i det omfang, de er nødvendige for at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne. Der sættes fra EU-Kommissionens side stigende fokus på sådanne spredningskorridorer. Naturklagenævnets praksis, statslige retningslinjer NKO 342 om målsatte naturområder, der ikke ligger i Natura 2000 (VVM-reglerne). Statslige retningslinjer, vejledninger Miljøministeriets Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005 fra Afgrænsning De udpegede områder er digitaliseret og tilgængelige i den fælles arealdatabase. Checkliste Mulige elementer til en checkliste, der bør justeres og udbygges i lyset af det kommende lovgrundlag og det samlede vejlednings- og udredningsarbejde: 16

17 Ligger projektet i et i regionplanen udpeget naturområde (andet end Natura 2000), eller kan projektet negativt påvirke et nærtliggende udpeget naturområde? Hvis ja, vurder om godkendelse mv. af projektet er forenelig med regionplanens målsætninger. Er der tale om et område, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3? Hvis ja, se under 3 områder. 3.2 Målsatte vandløb, søer og kystområder Indhold, hjemmel og retlig status Generelt Miljøbeskyttelseslovens 27 indeholder forbud mod at tilføre forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Forbuddet omfatter bl.a. overfladeafstrømning af næringsstoffer, mens fx udvaskning af næringsstoffer i forbindelse med normal landbrugsmæssig drift med påfølgende nedsivning til dræn ikke er omfattet. Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. 604 af 15. juli 2002) fastsætter imidlertid, at bl.a. husdyrgødning ikke må udbringes på en sådan måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen strømmer til bl.a. søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl. Af væsentlig betydning for beskyttelsen af overfladevandsområder er regionplanernes målsætninger for vandløb, søer og kystområder. I medfør af planloven har amterne målsat vandløb, søer og kystområder og udarbejdet retningslinjer for overfladevand. Vandløb, søer og kystområder er overordnet målsat efter følgende: A: Skærpet målsætning. Naturvidenskabeligt referenceområde B: Generel målsætning. Alsidigt dyre- og planteliv C: Lempet målsætning Kriterierne for målopfyldelse og de nødvendige foranstaltninger til at nå målene er i dag forskellige amter imellem. Vurderingen af en given belastning er uafhængig af oprindelsesstedet (kilden). Det betyder, at der inden for hele afstrømningsoplandet (det topografiske) til et givent vandområde skal foretages en vurdering af påvirkningen, idet det alene er påvirkningen af slutrecipient samt væsentlighedskriteriet for slutrecipienten, som er afgørende for vurderingen. Det skal angives for det konkrete opland, hvilken form for påvirkning det givne vandområde er følsomt overfor (f.eks. kvælstof og fosfor). 17

18 Vandløb Vandløbstilstanden er generelt ikke påvirket af udledningen af næringsstoffer. Derimod kan overfladisk afstrømning af husdyrgødning direkte til vandløb give en væsentlig påvirkning af smådyr og fisk. Ved vandløb med høj målsætning, dvs. A eller B, skal man være specielt opmærksom på stærkt skrånende arealer, og hvorvidt der fra sådanne arealer er øget risiko for tilførsel af næringsstoffer. Søer Tilstanden i de fleste søer er primært afhængig af den fosfortilførsel, der kommer fra oplandet. Der er dog søer, hvor kvælstof er den styrende faktor for miljøtilstanden, herunder isolerede søer uden til- og afløb, hvor især den atmosfæriske kvælstoftilførsel kan spille en væsentlig rolle. Gennem de sidste ca. 25 år er der sket en meget markant reduktion i fosfortilførslen til de danske søer. Det skyldes primært samfundsmæssige investeringer i forbedret rensning eller afskæring af spildevandet. I dag er den største eksterne enkeltkilde til fosfortilførsel til søerne den diffuse, dvs. den dyrkningsbetingede og naturbidraget. For at sikre de forbedringer, som er opnået via investeringer i spildevandsrensning, er det afgørende, at tilførslen fra andre forureningskilder ikke øges, herunder specielt den diffuse tilførsel. De søer, hvor der skal tages særlige hensyn i oplandet mht. diffus fosfortilførsel, skal vurderes konkret i forhold til målsætningen for den enkelte sø. Diffus tilførsel af fosfor sker på i dag 3 måder: 1. Overfladisk afstrømning 2. Erosion af vandløbsbrinker 3. Udvaskning til dræn Ad 1: Problemstillingen er stort set identisk med beskyttelsen af vandløb, hvorfor de forholdsregler, der er angivet for vandløb, også kan gælde for tilførsel af fosfor ved overfladisk afstrømning. Det skal dog bemærkes, at, når det drejer sig tilførsel af fosfor, er det uden betydning om vandløbet er højt eller lavt målsat. Interesseområdet er begrænset til mindre, stærkt skrånende arealer som kan udpeges via GIS højdekort. Tilførslen kan reduceres ved strategisk udlæg af tilstrækkelige bræmmer langs vandløb og søer. 18

19 Ad 2: Er ikke relevant i behandlingen af husdyrprojekter. Ad 3: Denne problemstilling er den vanskeligste at håndtere, men indeholder til gengæld det største eksterne forureningspotentiale i forhold til husdyrproduktion. Desuden vil det være den vanskeligste tilførselsvej at stoppe igen, idet det vil fordre en delvis udtømning af jordens fosforindhold. Problemet omfatter i princippet hele oplandet til søen. Der arbejdes aktuelt med at udvikle modeller, som kan udpege særlige områder, hvor der er risiko for fosforudvaskning. Det er i princippet de samme 3 måder, kvælstof kan tilføres vandområder på, men her er udvaskningen fra oplandsområdet helt dominerende, og dermed er det hele oplandet til et vandområde, som er i spil. Kystnære områder Tilstanden i de lukkede kystnære områder (fjorde, bugter m.m.) er som oftest afhængig af såvel kvælstof- som fosfortilførslen, hvorimod det primært er kvælstof alene som er styrende for tilstanden i de mere åbne dele af kystområderne. Resultaterne fra det nationale overvågningsprogram viser, at der er sket et fald i tilførslen af kvælstof og fosfor til kystvandene fra både diffuse og punktkilder over de sidste 30 år. For fosfor skyldes faldet alene den kraftige indsats overfor spildevandsrensning, mens faldet for kvælstof også kan henføres til reduktionen af den diffuse tilførsel. Resultatet af vandmiljøplan I og II viser således, at kvælstof- og fosforbidraget fra punktkilder er faldet med ca. 90 %, mens modelberegninger viser, at det diffuse kvælstoftab fra rodzonen er faldet med ca. 48 %. Overvågningsresultaterne viser dog, at der stadig er langt igen før de målsætninger, der er opstillet i amternes regionplaner er opfyldt. I vandmiljøplan III er der aftalt en reduktion af kvælstofbidraget fra landbruget med yderligere min. 13 % fra , ligesom der er aftalt tiltag til reduktion af fosforoverskuddet samt reduktion af det diffuse fosforbidrag. Med hensyn til tilførselsveje for fosfor og kvælstof henvises også til afsnittet om søer. Naturklagenævnets praksis Der henvises til Naturklagenævnet orienterer (NKO) nr. 330 og nr. 225C. Statslige udmeldinger I statens udmelding af statslige interesser i regionplanrevision 2005 har staten opfordret amterne til ikke at vanskeliggøre de initiativer, der vil følge af vandrammedirektivet for fastlæggelse af mål for overfladevandets kvalitet. Afgrænsning De målsatte søer, vandløb og kystvande fremgår af kortbilag til regionplanen. Oplande findes digitalt og er tilgængelige på nettet. 19

20 Checkliste Se under Natura Amtslige udpegninger i medfør af vandforsyningsloven Udpegede områder med drikkevandsinteresser og zonering Det helt overordnede formål med udpegning af områder med drikkevandsinteresser og zonering er at foretage en prioritering af beskyttelsesindsatsen med henblik på at opretholde eller forbedre grundvandskvaliteten, så den er egnet til drikkevand efter simpel vandbehandling. Udpegningen af områder med forskellig status sker især med henblik på at målrette indsatsen, men indebærer ikke at grundvandet i øvrigt må forurenes, idet den generelle forebyggende indsats skal have høj prioritet. Udpegningen skal således ses som et supplement til den generelle grundvandsbeskyttelse. Indhold, hjemmel og retlig status Udpegning af områder med drikkevandsinteresser, herunder zonering sker efter miljømålslovens 8. Amterne er forpligtet til at gennemføre vandressourceplanlægning, som blandt andet 1 omfatter en afgrænsning af de dele af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse som er særligt følsomme overfor en eller flere typer af forurening, f.eks. nitrat (følsomme indvindingsområder), med angivelse af hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme over for. Som led i gennemførelsen af vandforsyningsloven, nu miljømålslovens 8 er der i statens udmelding til regionplan stillet krav om, at amterne udpeger indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder med henblik på at kunne begrænse udvaskningen af nitrat. Nitratfølsomme indvindingsområder er defineret ved opfyldelse af et eller flere af følgende kriterier: nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet 1 Andre elementer i vandressourceplanlægningen er 1) udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD), 2) afgrænsning af områder hvor amtsrådet finder at en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder) og 3) prioritering af disse indsatsområder, samt en tidsplan for udarbejdelse og iværksættelse af indsatsplaner. 20

21 ringe geologisk beskyttelse over for nitrat, jf. nedenstående tabel over nitratsårbarhed. Tabel til vurdering af nitratsårbarhed I mange situationer kræves der feltundersøgelser for at kunne foretage en områdeudpegning. Der kan dog være enkelt områder, hvor indsatsområder kan udpeges med hensyn til nitrat ud fra det eksisterende datagrundlag. Det gælder områder, hvor følgende 3 kriterier er opfyldt: Grundvandsmagasinet findes i kalk, kridt eller oxideret sand Ud fra kendskab til geologien kan det fastslås at der ikke er beskyttende dæklag med reduktionspotentiale Grundvandets strømningsretning er kendt. Naturklagenævnets praksis Der henvises særligt til NKO nr. 225 (Udpegede særlige drikkevandsområder (OSD) er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere VVM-pligt) og NKO nr. 239 (formodning for VVM-pligt for anlæg/udvidelser i de nitratfølsomme områder under forudsætning af, at der var tale om udbringningsarealer over en vis størrelse inden for området). Statslige retningslinjer, vejledninger Miljøstyrelsens vejledninger kan findes via følgende link: Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, nr Zonering, nr

22 Afgrænsning I regionplan 2001 er der sket en udpegning af indsatsområder og nitratfølsomme områder, hvortil kommer, at nogle amter har udpeget områder, som er sårbare overfor pesticider. Udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser er baseret på regionplan 1997, hvor drikkevandsinteresserne blev kategoriseret. I regionplan 2005 er de nitratfølsomme drikkevandsområder blevet opdateret, og der er fastlagt tidsplan for at gennemføre indsatsplanerne. Bilag 8 viser et eksempel på udpegede drikkevandsområder sammenstillet med udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder i Århusområdet. Checkliste Mulige elementer til en checkliste: Er aktiviteten beliggende inden for et nitratfølsomt vandindvindingsområde? Er der udarbejdet eller er der igangsat udarbejdelse af en indsatsplan for området? Vurder hvorvidt den pågældende aktivitet vil være i konflikt med denne udpegning eller indsatsplanlægningen. IV. Status vedr. buffferzoner, jf. VMP III I VMP III er det aftalt, at der med henblik på at beskytte de ammoniakfølsomme naturområder udlægges en beskyttelseszone på 300 meter rundt om alle højmoser, alle lobeliasøer, som udgangspunkt alle heder over 10 ha og alle truede og næringsfattige overdrev over 2,5 ha samt alle truede heder, overdrev og andre særligt sårbare naturtyper i Natura områder. Det samlede areal, hvor der udlægges bufferzoner udgør godt ca. 7 % svarende til godt ha. Inden for denne beskyttelseszone og inden for selve området kan der ikke forekomme en udvidelse af husdyrbrug, hvis udvidelsen medfører en forøget udledning af ammoniak i ammoniakfølsomme naturområder. Anvendelse af ny teknologi kan indgå i denne vurdering. Endelig udpegning af områderne sker gennem amternes naturplanlægning frem mod Implementeringen af VMPIII aftalen om bufferzoner sker i forbindelse med lovarbejdet vedr. godkendelse af husdyrprojekter. 22

23 Det skal bemærkes, at etablering af bufferzoner med henblik på regulering af udslip af ammoniak alene kan ses som supplement til VVV-reguleringen. V. Mulige konsekvenser af vand- og Natura 2000-planlægningen (miljømålsloven) Miljømålsloven fastsætter rammer for udarbejdelse af vandplaner iht. vandrammedirektivet og Natura 2000-planer iht. habitatdirektivet. Der vil med udgangen af 2009 foreligge bindende statslige planer, som foruden en basisanalyse vil bestå af målfastsættelse af vandområder og Natura 2000-områder og et indsatsprogram. Kommunerne skal efterfølgende og til udgangen af 2010 udarbejde kommunale handleplaner for gennemførsel heraf. Ligheder ifm behandling af husdyrsager Kystnære områder, vandløb og søer er allerede i dag målsatte, og Natura 2000-områderne er udpegede, og uanset målfastsættelse forventes de relevante oplande til kystnære områder, søer og Natura 2000 stort set at være identiske med de oplande, som allerede indgår i vurderingen af husdyrsager. Dog forventes den konkrete planlægning at præcisere mål og indsats i de enkelte deloplande, og dermed konkretisere retningslinjerne i forhold til arealanvendelsen. Forventede ændringer i administrationspraksis Med vand- og Natura 2000-planerne vil komme tre væsentlige ændringer: 1) Planer efter miljømålsloven er bindende, hvilket vil indsnævre den lokalpolitiske mulighed for at udarbejde egne administrationsgrundlag, således at de regionale forskelle bliver mindre, end tilfældet er i dag. 2) Niveauet for målfastsættelsen er endnu ikke fastlagt, og kan medføre såvel stramninger som i enkelte tilfælde lempelser af kravene til udledninger. For vandplanerne bestemmes kravene til de enkelte målsætningsklasser gennem den igangværende EU-interkalibreringsproces, som forventes afsluttet ultimo For Natura 2000-planerne vil der i løbet af 2006 på baggrund af DMU-rapport nr. 457 Kriterier for gunstig bevaringsstatus blive udarbejdet nærmere retningslinjer. Afhængigt af hvilket målsætningsniveau, der vælges, kan der ske ændringer i administrationspraksis. 3) Mulighed for krav om reduktioner af udledning Vand- og Natura 2000-planerne kan i nogle områder medføre krav ikke alene til nye anlæg, men også til eksisterende anlæg eller produktion. Der er i EU-direktiverne en forpligtelse til ikke blot at fastsætte målsætninger, men også til at opfylde dem, hvilket i områder med manglende målopfyldelse begrundet i udledning fra husdyrproduktion kan gøre det nødvendigt at foretage indgreb over igangværende aktiviteter - mod erstatning - for at undgå forringelser eller for at opnå fastsatte mål. 23

24 Specifikke krav til udledningen i konkrete områder vil være baseret på konkrete vurderinger af forholdene og påvirkninger i det enkelte område. Særligt for Natura områderne kan der blive problemer med at etablere et fuldstændigt vidensgrundlag i forbindelse med 1. generation af planer. For områder, hvor det ikke bliver muligt at opstille konkrete krav, vil de eksisterende procedurer mv., der følger af habitatdirektivet, blive videreført. Der bør i øvrigt gøres opmærksom på, at selvom planerne først træder i kraft med udgangen af 2009, vil den viden, der indsamles og analyseres i forbindelse med risikovurderingen for vandområderne og trusselsvurderingen for Natura 2000-områderne, være til stede og allerede inden kunne indgå i forbindelse med myndighedernes konkrete afgørelser. 24

25 Bilag 1. Arbejdsgruppens sammensætning 2. Kort: Natura 2000-områderne i Danmark 3. Kort: Arealer der afstrømmer direkte til Natura 2000-områderne 4. Kort over Gudenåens opland med berørte Natura 2000-områder 5. Kort over registrerede 3 områder i et mindre geografisk område 6. Kort over registrerede 3 områder i et lille geografisk område 7. Kort over fredninger i et mindre geografisk område 8. Kort over udpegede drikkevandsområder sammenstillet med udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder i et mindre geografisk område 25

26 26

27 Bilag 1 til rapport om udpegede arealer Vejledning om godkendelse af husdyrbrug Arbejdsgruppen om udpegede arealer mv. Rev. 25. november 2005 Navn Institution Formand Pernille Månsson SNS-natur Medlemmer Kim Dahlstrøm MST-vand Bent Østergaard Olsen DMU Henrik Frost Christophersen CFK Poul Nordemann Århus Amt Ole Gregor Viborg Amt Flemming Lehbert Sørensene KL / Kommuner- Kim Rægaard DFFE Knud Erik Jensen Irene A. Wiborg Lidde Bagge Jensen DL DL DL Lisbeth Bjørndal Andersen Birgit Honoré Lisbet Ogstrup SNS-natur SNS-land SNS-land 27

28

29

30 Viborg Randers Norddjurs Favrskov Syddjurs Silkeborg Århus Ikast-Brande Skanderborg Horsens Odder Gudenåens opland med berørte Natura 2000 områder Et stort opland der rækker ind i 13 nye kommuner. Gudenåens opland Ny kommuner Vejle Hedensted EF-Fuglebeskyttelsesområder EF-Habitatområder Ramsarområder

31 3 Arealer - Århusområdet 3210 Overdrev Fredninger - rhus 3220 Hede 4110 Ferske enge 4120 Mose 4210 Marsk og strandeng 5120 Sø

32 3 Arealer - Skødshoved 3210 Overdrev Fredninger - rhus 3220 Hede 4110 Ferske enge 4120 Mose 4210 Marsk og strandeng 5120 Sø

33 Fredninger - Århus År 2000 Punktfredning Liniefredning Arealfredning Statsfredning

34 Drikkevandsinteresser sammenstillet med nitratfølsomme vandindvindingsområder Århusområdet Indsatsområde Nitratfølsomme vandindvindingsområder Særlige drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Astrupvej 18 i Kjellerup Kommune

Udvidelse af svineproduktion på Astrupvej 18 i Kjellerup Kommune Udvidelse af svineproduktion på Astrupvej 18 i Kjellerup Kommune Tillæg nr. 29 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd December 2006 J. nr. 8-52-6-2-24-05 Forslag til regionplantillæg nr. 29 til Regionplan

Læs mere

Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA

Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA 13.04.2007 Notat omkring problemstillinger i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug contra EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv (Natura2000)

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Vand- og Natura 2000 planerne. Den supplerende vejledning

Vand- og Natura 2000 planerne. Den supplerende vejledning Husdyrgodkendelser Vand- og Natura 2000 planerne Procedurekrav Den supplerende vejledning Et eksempel Vand & Natura 2000 områdere Den danske model Iværksættelse af en bindende, rullende planlægning for

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Lisbet Ogstrup Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Lisbet Ogstrup Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lisbet Ogstrup Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Dansk Kvæg Kongres 2007 EU rammen Nitratdirektivet Mål Mål for for tab tab fra fra marken Implementeret

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse med 89 dyreenheder (DE) af svinehold på en ejendom i Juelsminde Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse med 89 dyreenheder (DE) af svinehold på en ejendom i Juelsminde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. juni 2001 J.nr.: 97-33/600-0194 SUM Afgørelse i sagen om

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på ejendommen Øxenhaverne 12 i Faaborg Kommune i Fyns Amt

Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på ejendommen Øxenhaverne 12 i Faaborg Kommune i Fyns Amt NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. januar 2005 J.nr.: 03-33/420-0225 ssc Afgørelse i sagen

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Notat Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg. Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-80-07

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Byrådet. Beslutningsprotokol

Byrådet. Beslutningsprotokol Byrådet Beslutningsprotokol Dato: 02. juli 2009 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 19:00-20:15 Mikael Klitgaard, Formand (V) Jens Arne Hedegaard (V) Hans Christian Holst (V) Jens Fjendbo

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune

Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring i Morsø kommune Tillæg nr. 19 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2005 J. nr. 8-52-6-2-6-04 Regionplantillæg nr. 19 til Regionplan 2005 er udarbejdet

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt

VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt Miljø Dato: 6. december 2016 Sagsnr.: 16/20749 Sagsbehandler: Anette Juel Nielsen Direkte tlf.: 73767110 E-mail: ajni@aabenraa.dk VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt VVM-screening

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Rørlægning af en strækning i den øvre del af Sejling Bæk. Screenings afsluttet: 31. august 2016

Rørlægning af en strækning i den øvre del af Sejling Bæk. Screenings afsluttet: 31. august 2016 VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt

VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt Miljø Dato: 2. november 2016 Sagsnr.: 11/5114 Sagsbehandler: Anette Juel Nielsen Direkte tlf.: 73767110 E-mail: ajni@aabenraa.dk VVM-screening af vandindvindingsboring og afgørelse om VVM-pligt VVM-screening

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har ved brev af 13. september 2012 ansøgt om ændring af gældende vilkår for tankning af fly,

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på en ejendom på Tinnetgård i Give Kommune i Vejle Amt

Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på en ejendom på Tinnetgård i Give Kommune i Vejle Amt NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 30. juni 2004 J.nr.: 03-33/600-0046 ssc Afgørelse i sagen

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af en økologisk kvægproduktion fra 252,7 DE til 445 DE i Holsted Kommune.

Afgørelse i sagen om udvidelse af en økologisk kvægproduktion fra 252,7 DE til 445 DE i Holsted Kommune. NATURKLAGENÆVNET 18. oktober 2001 J.nr.: 97-33/550-0137 LLK Afgørelse i sagen om udvidelse af en økologisk kvægproduktion fra 252,7 DE til 445 DE i Holsted Kommune. Ribe Amt har den 3. maj 2001 truffet

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE. DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan

Billund Kommunes Spildevandsplan Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg nr. 4 Tillægget omfatter: Ny trykledning mellem Donslund og Stenderup-Krogager Nedlæggelse af Donslund Renseanlæg 5. marts 2015 Endelig 14/31068 1. Indledning

Læs mere

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune Envinas Naturårsmøde den 3. september 2014 Biolog Maria Astrup Skov Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2a Internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Ny revideret 46-udtalelse Horsbølvej 5, 7200 Grindsted

Ny revideret 46-udtalelse Horsbølvej 5, 7200 Grindsted Billund Kommune, Teknik og Miljø Att. Mette Hammershøj Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Tlf. 7994 6800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Ny revideret 46-udtalelse

Læs mere

Notat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING

Notat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Ekstern høringsudgave 2008 UDKAST Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v.

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Notat Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 22-06-2010 Sagsnummer.: 09.00.00-P21-4-07 Version nr.: 1 Indledning Almindelig markdrift og udbringning af

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Kommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE.

Kommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE. DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 9 DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 9 Udvidelse af svineproduktion ved Boeslunde, Skælskør K ommune Kommune Ejendommen Præstevangen set fra oven (før ombygning).

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning ved Brylle Navn og adresse på bygherre Det Danske Hedeselskab, Klostermarken

Læs mere

VVM-screening af indvindingstilladelse til markvanding

VVM-screening af indvindingstilladelse til markvanding Sidst revideret 7. juli 2014 VVM-screening af indvindingstilladelse til markvanding til Halsvej 302, 9310 Vodskov Sagsnr.: 2010-16518 Dok.nr.: Init: MSH VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Notat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne

Notat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne Notat Erhverv J.nr. Ref. Den 15. december 2009 I dette notat gøres der rede for, hvorfor overholdelse af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer normalt betyder, at projektets påvirkning ligger under

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere