Screening af mulighederne for et projekt om bevarelse af Tykskallet Malermusling (Unio crassus) i danske vandløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening af mulighederne for et projekt om bevarelse af Tykskallet Malermusling (Unio crassus) i danske vandløb"

Transkript

1 Screening af mulighederne for et projekt om bevarelse af Tykskallet Malermusling (Unio crassus) i danske vandløb 7. november 2014

2 Screening af mulighederne for et projekt om bevarelse af Tykskallet Malermusling (Unio crassus) i danske vandløb Rekvirent: Odense Kommune Natur, Miljø og Trafik Nørregade Odense C Att.: Jan Hald Kjeldsen Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade Faaborg-Midtfyn Kommune Att.: Henriette Rantzau Almtorp Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning Rådgivende biolog Dyrhøjvej Odense M Tlf Version: Endelig Dato: 7. november 2014 Udarbejdet af LGB

3 Indhold 1. Indledning Hvilke habitatkrav har tykskallet malermusling brug for? Tykskallet malermusling - Fysiske, kemiske og biologiske krav Fysiske krav Kemiske krav og betydningen af næringsstof- og spildevandsudledninger Biologiske krav Elritse Hvad er status for tykskallet malermusling? Udbredelse af arten i Danmark, indenfor/udenfor habitatområder med særlig vægt på ovenstående kommuner Hidtidig forekomst Vandløbenes aktuelle biologiske og fysiske tilstand Vandløbenes aktuelle vandkemiske tilstand Hvilke trusler er der mod bevarelsen af tykskallet malermusling? Forurening og eutrofiering Særlige problemer for særkønnede Mangel på værtsfisk Miljøfarlige stoffer Hvad skal der til for, at arten opnår god bevaringsstatus? Størrelse og fordeling af populationer Bestandstætheder Gældende kriterier i Danmark Forslag til kriterier i Danmark Hvilke biotopforbedringer skal der ske? Hvilke erfaringer er der med lignende projekter udenfor Danmarks grænser? Tyskland Sverige Luxembourg Hvilke muligheder er der for udvidelse af bestande, ved: Opdræt og reintroduktion af muslinger Tyskland Sverige Luxembourg... 29

4 6.1.4 Øvrige forhold Opdræt og udsætning af elritse Hvad betyder de genetiske forhold, er det samme slægt i danske populationer og i udenlandske? Forligelighed mellem muslinger og værtsfisk Andre forslag til aktiviteter for konkrete forvaltningstiltag Hvordan skal man udføre overvågning? Hvad skal der til for at vurdere virkningen af indsatser? Overvågning før og efter indsats Usikkerhed ved vandkikkert-undersøgelser Overvågning af arter ved analyse af edna Finansieringsmuligheder herunder LIFE Den danske Naturfond EU s LIFE program Referenceliste Bilag Bilag Bilag

5 1. Indledning Kommunerne Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde, Næstved og Middelfart har anmodet Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning om at udarbejde dette notat om screening af mulighederne for et EU-LIFE-projekt om bevarelse af tykskallet malermusling (Unio crassus, Philipsson 1788) i danske vandløb. Arten er fredet og omfattet af habitatsdirektivets bilag II og IV. Der er konstateret bestande af tykskallet malermusling på Fyn i Odense Å, Hågerup Å samt Ryds Å og på Sjælland i Suså og Torpe Kanal. Tykskallet malermusling har tidligere forekommet i yderligere en række vandløb i den østlige del af Jylland, Fyn og Sjælland. Mange steder er disse bestande dog uddøde på grund af forureninger og forringelser af vandløbenes levesteder for muslingen og fiskearten elritse, der i Danmark er den vigtigste vært for muslingens parasitiske larver (glochidier). Kommunerne vil anvende screeningen som del af grundlag for en ansøgning om LIFE midler i På den baggrund foretages der i det følgende en screening af de væsentligste faktorer af betydning for et EU-LIFE-projekt om bevarelse af tykskallet malermusling i danske vandløb med udgangspunkt i følgende konkrete spørgsmål: 1) Hvilke habitatkrav har tykskallet malermusling brug for? o Fysiske, kemiske og biologiske krav? o Hvordan påvirker spildevandsudledning? 2) Hvad er status for tykskallet malermusling? o Udbredelse af arten i Danmark, indenfor/udenfor habitatområder med særlig vægt på ovenstående kommuner? Hvilke vandløb? Vandløbenes aktuelle biologiske, fysiske og vandkemiske tilstand o Hvilke trusler er der mod bevarelsen af tykskallet malermusling? 3) Hvad skal der til for at arten opnå god bevaringsstatus? o Størrelse på populationen? o Fordeling (geografisk/størrelse af områder)? o Hvilke biotopforbedringer skal der ske? 4) Hvilke erfaringer er der med lignende projekter udenfor Danmarks grænser? o Fx Sverige eller Tyskland, andre? 5) Hvilke muligheder er der for udvidelse af bestande, ved: o Opdræt af muslinger og elritser? o Flytning af elritser med muslingelarver? Hvad betyder de genetiske forhold, er det samme slægt i danske populationer og i udenlandske? o Re-introduktion? o Andre forslag til aktiviteter for konkrete forvaltningstiltag? 6) Hvordan skal man udføre overvågning? o Hvad skal der til for at vurdere virkningen af indsatser? o Påvisning af levende muslinger vha. DNA-sekventering? 7) Finansieringsmuligheder herunder LIFE 1

6 Spørgsmålene er søgt besvaret ved en systematisk opsøgning, gennemgang og udvælgelse af relevant viden fra den nyeste faglitteratur tilgængeligt på digitalt medium, Danmarks miljøportal og henvendelse til fagmedarbejdere i Naturstyrelsens lokale enheder. 2

7 2. Hvilke habitatkrav har tykskallet malermusling brug for? Inden den kraftige tilbagegang i bestandene af tykskallet malermusling i Europa herunder Danmark - var arten den mest udbredte stormusling i de europæiske vandløb, og også i dag forekommer den i vandløb af vidt forskellige typer (ref. 2). I Sverige findes arten således fortsat i såvel små vandløb af få meters bredde som i store floder på mere end 50 meter bredde og på vanddybder fra få decimeter og op til 2,5 3 meter (ref. 9.2). Tykskallet malermusling har således i naturlige upåvirkede vandløb en relativ bred økologisk niche, hvor den som voksen kan leve op til år helt eller delvist nedgravet i bundsubstratet. Muslingens larvestadie (glochidier) opholder sig derimod i de frie vandmasser i 1-3 dage for derefter at fasthæfte sig på en værtsfisk, hvorpå de lever indkapslet som parasit i 3-5 uger. I den tid udvikler glochidien sig ved metamorfose til en lille musling, der til sidst frigør sig fra værtsfisken og daler ned på vandløbsbunden. Der graver muslingen sig helt ned i bundsubstratet, hvor den opholder sig ca. 2-3 år, formodentligt 1-3 cm under substratoverfladen (ref. 9.3). Disse livsstadier stiller hver især en række fysiske, kemiske og biologiske krav til habitaten for, at tykskallet malermusling kan gennemføre alle sine livsstadier og dermed overleve som bestand. Tykskallet malermuslings afhængighed af egnede værtsfisk betyder også, at muslingen indirekte er afhængig af, at habitatkravene for værtsfiskene også er opfyldt, og at fiskene trives i tilstrækkeligt antal. Elritse (Phoxinus phoxinus) anses for den mest sandsynlige værtsfisk i Danmark, bl.a. fordi den let bliver inficeret af og tilsyneladende ikke opbygger resistens mod muslingens glochidier (ref. 9.4). Elritsens habitatkrav er derfor også behandlet i det følgende. 2.1 Tykskallet malermusling - Fysiske, kemiske og biologiske krav Fysiske krav Generelt Fra Danmark viser undersøgelser af de nulevende bestande af tykskallet malermusling i hhv. Odense Å og Hågerup Å på Fyn, at de voksne (synlige) muslinger hovedsagligt opholder sig på uregulerede strækninger med moderat strømhastighed og stabil sandbund ofte iblandet groft grus og spredte sten. Muslingerne blev ikke fundet på de relativt lavvandede stenede stryg med størst vandhastighed eller på steder med blød siltet bund og ringe vandhastighed. Muslingerne var fordelt i hele vandløbstværsnittet (ref. 9.4). Også i ref. 9.5 angives det, at de danske bestande af muslinger foretrækker stabil sandbund, ofte iblandet groft grus og spredte sten. Muslingen undgår stryg med høje strømhastigheder og foretrækker i stedet moderat strømmende vand, ofte forholdsvist dybt vand, som man finder i naturligt slyngede, uregulerede vandløb, hvor der er stor variation i dybde, strøm- og bundforhold. Disse vurderinger er afspejlet i de danske kriterier for gunstig bevaringsstatus for habitatarten tykskallet malermusling på lokalt niveau. Ifølge kriterierne sikrer en typisk stryg/pool-struktur i vandløbet en god diversitet af vanddybder, strømhastigheder og substrattyper, som er nødvendige for udviklingen af gyde- og levesteder for muslingen (ref. 9.6). Samlet set svarer disse vurderinger til de hidtidige erfaringer med artens fysiske habitatkrav i andre dele af Europa (Estland, Polen og Tyskland) jf. ref Ved en eftersøgning af arten i Danmark i 2000 blev bundforholdene i de undersøgte vandløb generelt vurderet til at være gode (ref. 9.8) Der blev dog kun fundet tomme skaller og ingen levende muslinger. Med få undtagelser blev det vurderet, at vandløbenes fysiske tilstand som 3

8 helhed næppe var årsagen til tilbagegangen af muslinger, hvilket er væsentligt at notere sig. I tilbageblik kan denne observation betragtes som et eksempel på, at det ikke nødvendigvist er nogen enkelt sag præcist at indkredse de fysiske habitatkrav, der sikrer reproduktion og overlevelse hos tykskallet malermusling. Den kraftige tilbagegang for arten i Europa blev erkendt for alvor i 1990erne - starten af 2000erne. I den internationale faglitteratur fra den tid blev der som fysiske årsager til tilbagegangen angivet den omfattende regulering, opgravning og fragmentering af vandløbene, der generelt var sket i Europa over de sidste år. Disse fysiske påvirkninger kan betragtes som en generel negativliste over muslingens habitatkrav, som den har tilfælles med andre truede vandløbsorganismer. At indsnævre negativlisten til mere præcise fysiske habitatkrav vanskeliggøres dog af, at arten udviser stor plasticitet i sin livscyklus i form af lang generationstid, bred vifte af fiskearter som potentielle værtsfisk, ujævn gydeaktivitet og vækstbetinget aldersstruktur (ref. 9.9). Først i de senere år har undersøgelser af de tilbageværende nulevende bestande af muslingen givet mere detaljeret viden om deres foretrukne fysiske habitater og - ikke mindst variationsbredden af disse, som der gives eksempler på i det følgende. I svenske vandløb er tykskallet malermusling generelt fundet på såvel stenet som gruset/sandet bund, men den synes at foretrække erosionsbund uden indlejring/overlejring af fint sediment (ref. 9.2). De små muslinger lever i grusbund med højt iltniveau og et lavt indhold af organisk materiale. De største tætheder af voksne muslinger findes i jævn til svagt strømmende vandløb, hvorimod de sjældent findes i vandløb med enten svag eller kraftig strøm. I andre svenske vandløb er muslingen overvejende fundet i bundsubstrat med partikelstørrelser < 4 mm og en vandhastighed på 0,3-0,5 m/s (ref. 9.10). Desuden var lokaliteter med muslinger dybere, havde finere bundsubstrat og lavere vandhastighed end lokaliteter uden muslinger. Derimod kunne der ikke påvises nogen forskel i forekomsten af muslingen på lokaliteter med og uden beskygning (ref og 9.11). I en række vandløb i Sydsverige fandt man den største individtæthed af arten på bundsubstrat bestående af en blanding af substrattyper fra silt/ler og op til grove sten (ref. 9.12). Den oftest anvendte substrattype var fin sten. Den foretrukne middeldybde var 0,55 m Undersøgelserne i Sverige er afspejlet i andre undersøgelser, der har vist, at bundsubstrat både kan være for groft til, at muslingerne kan grave sig ned og blive der, eller for fint til at de nedgravede muslinger kan opretholde en tilstrækkelig respiration (ref. 9.10). I et portugisisk vandløb fandt man, at stabiliteten af bundsubstrat havde større betydning for forekomsten af en Unio-art end typen af substrat (ref. 9.13). I vandløb i Nordamerika er der fundet relativt flere Unionidae-arter nedgravet i dynd- og mudderbund i forhold til sand- og stenbund i forhold til substrattypernes udbredelse i de undersøgte vandløb (ref. 9.14). Det kan bl.a. tilskrives, at stenet bund kan være ustabilt ved store vinterafstrømninger, hvorved der er risiko for, at muslingerne skylles ud af stenene på grund af erosion. En undersøgelse af fire vandløb i et skovområde i Polen viste, at tykskallet malermusling kun forekom på de ikke-kanaliserede strækninger, hvorimod forskelle i vandkvaliteten ikke så ud til at påvirke forekomsten af muslinger (ref. 9.15). I den ungarske del af Donaufloden blev den rumlige fordeling af en række muslingearter - herunder tykskallet malermusling - undersøgt i forhold til en række muligt forklarende miljøvariable. Det viste 4

9 sig, at vandhastighed, substrattype og andre sedimentmæssige karakterer var de mest forklarende variable (ref. 9.16) Mobile muslinger Nye undersøgelser viser også, at voksne (synlige) individer af tykskallet malermusling, i højere grad end til tidligere antaget, aktivt flytter sig til foretrukne mikrohabitater. Mærkningsforsøg af tykskallet malermusling i polske vandløb har således vist, at muslingen er i stand til at bevæge sig til et hvert sted indenfor det vanddækkede vandløbsprofil efter, at den er blevet forstyrret af enten naturlige eller kulturbetingede årsager (ref. 9.17). Muslingerne foretrak at placere sig på de stejle sider af de dybere dele af vandløbene ("høller"), hvor bundsubstratet bestod af fint sediment og vanddybden var ca cm. I et vandløb i Tyskland har man for andre Unio-arter end tykskallet malermusling (U. tumidus og U. pictorum) fundet, at muslingerne overvejende flyttede sig horisontalt nærmere bredden, når vandstanden steg, mens primært de bevægede sig vertikalt mod substratoverfladen ved faldende vandhastighed (ref. 9.18). Det er nærliggende at antage, at muslingens adfærd i første tilfælde har til formål at finde områder med lavere vandhastighed, mens adfærden i sidste tilfælde bl.a. kan have sammenhæng med muslingernes gydeaktivitet, der sker i april juli (ref. 9.3) Unge muslinger Som nævnt i indledningen frigør de unge muslinger efter metamorfosen sig fra værtsfisken og daler ned på bunden for at grave sig helt ned i bundsubstratet, hvilket formentligt er årsagen til et dårligt kendskab til habitatvalget hos unge muslinger. De kan dog af tilfældige årsager risikere at lande et ikke favorabelt sted. I de tilfælde er der observeret nogen aktiv bevægelse mod bedre habitater, som for mange arter er de øverste mm / cm af sedimentet forudsat, at det er vel iltet (ref. 9.19). Specielt for tykskallet malermusling er der i et vandløb i Nordtyskland fundet unge muslinger i finsandede områder mellem undervandsplanter (ref. 9.20). Desuden er der i ref. 9.4 refereret til undersøgelser, der vurderer, at de foretrukne fysiske habitater for unge muslinger er fint sand, sand og fint grus med et meget lille indhold af fint partikulært materiale (såvel organisk som mineralsk), med højt iltindhold og uden udvikling af forrådnelsesgasser (ref. 9.21, 9.22 og 9.23) Bundsubstrat Med bundsubstratet som sit permanente levested efter metamorfosen er tykskallet malermusling afhængig af en række fysiske faktorer, der generelt styrer den fysiske sammensætning og stabilitet af bundsubstratet i tid og rum. Blandt de vigtigste faktorer er: Vandspejlsfald og vandhastighed Vandføringsregime Såvel de nævnte fysiske faktorer om bundsubstratet direkte kan påvirkes af kulturpåvirkninger i vandløbet (regulering, fysisk vedligeholdelse, faunaspærringer) eller i oplandet (arealanvendelse, vandindvinding, udledninger af partikulært stof). Vandspejlsfald og vandhastighed udviser ofte stor variation i naturlige vandløb. Men regulering af vandløb i form af udretning, uddybning, forøgelse af vandløbsbredden og etablering af bygværker kan føre til mere erosion, transport og deposition af finpartikulært bundsediment i form af fint sand, silt og mudder. Den fysiske variation af bundsubstratet bliver derved rumligt forringet (mere ensformigt), men tidsligt forøget (mindre stabilt). Dette kan især skade siddende bunddyr som muslinger, fordi de kun langsomt kan flytte sig og opsøge mere favorable habitater. 5

10 Fysisk vedligeholdelse (oprensning, grødeskæring), der ofte følger med en regulering, kan tilmed have direkte negative konsekvenser for muslinger. Således er det i Sverige vurderet, at oprensning af vandløb er meget ødelæggende for bestandene af store muslinger (bl.a. tykskallet malermusling), dels direkte fordi muslingerne graves op og fjernes fra vandløbet, dels indirekte pga. negative forandringer af bundsubstrat og vandtemperatur (ref. 9.24). Omvendt er det for en strækning i Odense Å fundet, at et stop for den hidtidige oprensning af en reguleret strækning opstrøms for muslingens kerneområde medførte en øget materialetransport til en nedstrøms ureguleret strækning med muslinger. Den øgede sedimentdeposition kan have skadet muslingebestanden (ref. 9.4). Eksemplet viser, at det generelt er vigtigt at tilrettelægge vedligeholdelsespraksis således, at den heller ikke skader muslingebestanden i andre dele af vandløbet, end der hvor vedligeholdelsen foregår. Udledning af partikulært stof fra oplandet er en anden vigtig kulturpåvirkning, der kan påvirke bundsubstrat negativt. Såvel afstrømning fra landbrugsarealer via overflade og dræn som spildevandsudløb fra renseanlæg og befæstede arealer kan på kort tid udlede så store stofmængder, at det oprindelige bundsubstrat med muslinger kan blive dækket til. Bygværker i vandløb kan virke som faunaspærringer og kan begrænse muslingebestandens muligheder for at kolonisere og tilpasse sig nye egnede habitater, fordi de glochidieinficerede værtsfisk ikke kan vandre frit mellem de enkelte strækninger. Således er det i Sverige vurderet, at opstemningsdamme til vandkraft og fejlkonstruerede rørlægninger har fragmenteret vandløbene og muslingebestandene i en sådan grad, at det har negative effekter på genflow og genetisk diversitet hos bestandene. Dette kan i sidste ende påvirker bestandsudviklingen negativt (ref. 9.24). Vandføringsregimet især dets ekstremværdier og effekt på vandhastigheden - har stor betydning for bundsubstratet og dermed for muslingen. Eksempelvis er det påvist, at den anden stærkt truede art af stormuslinger i Europa (Flodperlemusling, Margaritifera margaritifera) påvirkes negativt af reduceret vandføring, dels direkte i form af udtørring af dele af vandløbslejet, dels indirekte via øget sedimentation og algevækst, der forringer de vandkemiske forhold i bundsubstratet (ref. 9.25) Vandtemperatur Vandtemperatur har også betydning for tykskallet malermusling. Således er det påvist, at der er en positiv sammenhæng mellem vandtemperatur og muslingernes vækstrate og - omvendt - en negativ sammenhæng mellem vækstrate og den maksimalt opnåelige alder for muslingen (ref. 9.9). Disse sammenhænge har derfor generel betydning for muslingebestandens generationstid og aldersfordeling. For muslingens glochidiestadie har vandtemperaturen mere direkte betydning. Således har laboratorieforsøg vist, at der er en negativ sammenhæng mellem vandtemperatur og overlevelsestid for glochidier. Ved naturligt forekommende vandtemperaturer (10/16 C) var deres overlevelsestid ca. 5 døgn (ref. 9.26). Desuden er det ved laboratorieforsøg vist, at en vandtemperatur på 17 C giver såvel den højeste andel af fuldt metamorfoserede glochidier og den laveste dødelighed hos den anvendte værtsfisk (elritse). Både højere og lavere vandtemperaturer kan begrænse udbredelsen af tykskallet malermusling enten direkte (øget dødelighed hos voksne muslinger, hæmmet metamorfose af glochidier), eller indirekte (øget dødelighed hos værtsfisk) jf. ref Disse observationer gør det relevant at pege på, at etablering af nye større søer i vandløb kan forsinke tidspunktet for opnåelse af muslingens optimale vandtemperatur og forøge den oprindelige maksimale vandtemperatur til skade for 6

11 muslinger og værtsfisk på den nedstrøms liggende strækning. Omvendt kan variationer i vandtemperaturen dæmpes ved skyggende bredvegetation (træer/buske) og opretholdelse af en tilstrækkelig minimumsvandføring i sommerperioden Kemiske krav og betydningen af næringsstof- og spildevandsudledninger Nitrat Som nævnt lever tykskallet malermusling efter sit glochidiestadie permanent i bundsubstratet. Derfor har undersøgelser af de kemiske habitatkrav for arten naturligt fokuseret på sammenhængen mellem de vandkemiske forhold i det strømmende vand og i interstitial(pore)vandet i bundsubstratet. Eksempelvis har man i en række vandløb i Nordtyskland sammenlignet forekomsten af tre arter af stormuslinger (bl.a. tykskallet malermusling) i forhold til målinger af 11 kemiske parametre i hhv. det strømmende vand og i bundsubstratet (ref. 9.28). Det viste sig, at der på lokaliteter med unge muslinger var mindre forskel mellem måleværdier i hhv. det strømmende vand og i bundsubstratet, end der var på lokaliteter med kun voksne muslinger. Midt i 1990erne blev der i en række vandløb i Tyskland observeret en negativ sammenhæng mellem nitrat(no 3 -N)-niveauet i det strømmende vand i sommerperioden og graden af rekruttering hos bestande af tykskallet malermusling (ref. 9.29, 9.30 og 9.31). Således havde vandløb med fuldt reproducerende muslingebestande et nitratniveau på under ca. 2 mg NO 3 N/l, mens rekrutteringen var enten ujævn/ringe eller helt stoppede i vandløb med koncentrationer på over hhv. ca. 3,6 mg NO 3 N/l og 5,0 mg NO 3 N/l. Ved koncentrationer på over 5,6 mg NO 3 N/l var bestanden uddød. Uden at kunne påvise nogen kausal årsag til sammenhængen, gættede man på, at omdannelse af nitrat til nitrit nede i bundsubstratet måske kunne være skadeligt for de unge muslinger. At det kunne være kemiske processer i bundsubstratet der påvirker rekrutteringsgraden hos muslingen, blev for så vidt bekræftet af en undersøgelse af muslingen i 25 vandløb i Sydtyskland. Her var der stort set ikke nogen sammenhæng mellem vækstparametre hos muslingen og en række fysiokemiske parametre målt i det strømmende vand (turbiditet, ledningsevne, iltkoncentration, ph, TOC, BOD, Ca, Mg, Klorid, sulfat, opløst fosfat, nitrat og ammoniak), (ref. 9.9). I forbindelse med en status midt i 2000erne over bestandene af tykskallet malermusling i Nordtyskland blev det anbefalet at undgå yderligere tilførsel af nitrat til vandløb med bestande af muslingen (ref. 9.32). Samtidigt fandt man også andre steder i Europa, at nitrat spillede en rolle for forekomsten af tykskallet malermusling. Således viste en undersøgelse i Tjekkiet af fordelingen af arten i et vandløbssystem, at muslingen især fandtes på lokaliteter, hvor det strømmende vand havde en lav nitrat-koncentration, et relativt højt indhold af organisk stof (COD) og høj iltkoncentration. Det blev vurderet, at det er vigtigt for arten, at vandløbet er relativt næringsrigt og med gode iltforhold (ref. 9.33). I Tjekkiet har man også undersøgt forekomsten af en række arter af stormuslinger (bl.a. tykskallet malermusling) i en række vandløb i forhold til deres kulturbetingede nitrat-niveau (ref. 9.36). Alle arter havde en signifikant reduceret forekomst i vandløb med forhøjede nitrat-niveauer. Omvendt viste toksicitets-tests i laboratoriet med unge muslinger (bl.a. tykskallet malermusling), at de var mere tolerante overfor forhøjede nitrat-niveauer end de fleste andre undersøgte smådyrsarter (makroinvertebrater) i ferskvand. På trods af at man således ikke kunne påvise en klar direkte effekt af forhøjede nitrat-niveauer, konkluderede man, at nitrat-niveauet var anvendeligt som 7

12 indikator for en vurdering af biotopforholdene for muslinger. Således kan nitrat nede i bundsubstratet omdannes til ammoniak, der er ekstremt giftigt for unge muslinger. I USA er der for 10 muslingerarter tilhørende Unionidae faktisk foreslået midlertidige grænseværdier for ammoniak i intervallet 0,3-1,0 mg N ved ph 8 (ref. 9.37). Den øvre grænse svarer ca. til den vejledende maksimale kravværdi for total-ammonium i mg N/l, som er angivet i Vandplan Spildevandsudledning Tykskallet malermusling er generelt betragtet som følsom overfor forurening med spildevand. Et eksempel på det er fra Frankrig, hvor der i 1996 blev etableret empiriske sammenhænge mellem målinger af seks miljøparametre (opløst ilt, BOD 5, ammonium-n, nitrit, organisk N og opløst fosfat- P) og forekomsten af 48 arter af snegle og muslinger i ferskvand (ref. 9.34). Der blev opstillet en skala til beskrivelse af disse arters følsomhed overfor forurening på basis af 13 artsgrupper. Gruppe 1-8 var tolerante overfor forurening, mens gruppe 9-13 var følsom overfor forurening i stigende grad. Tykskallet malermusling indgik som gruppe 10. I takt med de sidste ca. 20 års generelt forbedrede spildevandsrensning i Europa er sammenhængen mellem den aktuelle forekomst af tykskallet malermusling og spildevandsudledninger blevet mindre tydelig. En undersøgelse i Polen af otte svagt/moderat kulturpåvirkede vandløb med gode fysiske forhold har således vist, at det gennemsnitlige BOD 5 -niveau var lidt, men signifikant højere i vandløb med tykskallet malermusling (2,92 mg O 2 /l) end i vandløb uden (2,43 mg O 2 /l) (ref. 9.38). Her var forekomsten af muslingen åbenbart ikke betinget af det lavere BOD 5 -niveau. I Sydtyskland er forekomst/fravær af rekrutterende bestande af tykskallet malermusling for nyligt undersøgt på strækninger i to vandløb og sammenlignet med en række målte fysiokemiske parametre (sedimentdeposition, redoxpotentiale i sedimentet, vandhastighed, dybde, nitrogen- og fosfor-koncentrationer i det strømmende vand og i sedimentet) (ref. 9.35). Formålet var at undersøge de evt. effekter af parametrene på fordelingen af muslingebestande med og uden rekruttering. Både på strækninger med og uden rekruttering var nitrat-niveauet i det strømmende vand betydeligt højere end den tidligere angivne kritiske tærskelværdi på 2 mg N/l. Dog var nitratniveauet i sedimentets interstitialvand (5 cm sedimentdybde) signifikant højere på strækninger uden rekruttering. Omvendt viste målinger af ammonium-n (NH 4 -N) i sedimentet ingen signifikante forskelle imellem strækninger med og uden rekruttering. Endeligt viste undersøgelsen, at sedimentdepositionen var signifikant større på strækninger med rekruttering. I undersøgelsen blev det vurderet, at de undersøgte parametre ikke kunne forklare fordelingen af muslingebestande med og uden rekruttering, hvilket tydede på, at tykskallet malermusling ikke er så følsom overfor eutroficierede habitatforhold som hidtil antaget Glochidier og det postparasitiske stadie Glochidier er bemærkelsesværdigt modstandsdygtige overfor al slags forurening (ref. 9.39). Derimod er det postparasitiske stadie følsomt overfor faktorer, der reducerer iltindholdet i sedimentet. 8

13 2.1.3 Biologiske krav Betydningen af værtsfisk De vigtigste biologiske krav til, at tykskallet malermusling kan overleve som rekrutterende bestande, er tæt knyttet til glochidiernes værtsfisk. Uden inficérbare værtsfisk i tilstrækkeligt antal kan glochidierne ikke udvikle sig og spredes til nye biotoper. Samspillet mellem musling og værtsfisk er derfor i fokus i forskningen på området. Forligelighed mellem værtsfisk og musling er ikke er en statisk situation. Således er det påvist, at infektionsraten af glochidier af tykskallet malermusling på individer af rudskalle (Scardinius erythrophthalmus) reduceres, hvis fisken tidligere er blevet inficeret med glochidielarver (ref. 9.19). Da muslingen kan gyde flere gange i en sæson (op til 5 gange) kan det have betydning for infektionsraten (ref. 8.9). Tykskallet malermusling kan anvende en række fiskearter som værtsfisk. I en undersøgelse i et svensk vandløb fandt man ved DNA-analyse af glochidielarver på seks arter af værtsfisk i alt fire arter af stormuslinger (ref. 9.44). Glochidier af tykskallet malermusling blev fundet på løje (Alburnus alburnus), skalle (Rutilus rutilus) og knude (Lota lota). Heraf var løje den mest anvendte og vigtigste værtsfisk. Laboratorieundersøgelser i Sydtyskland har vist, at blandt otte undersøgte fiskearter var elritse og døbel (Squalius cephalus) de mest egnede værtsfisk målt ud fra antallet af fasthæftede glochidier pr. fisk hhv. 16 og 48 dage efter infektion (ref. 9.43). Desuden viste undersøgelsen, at glochidielarverne i løbet af deres metamorfose på værtsfisken havde en begrænset vækst, hvilket viser, at værtsfiskens primære rolle antageligt er at sikre en spredning af de unge muslinger til nye lokaliteter. Som tidligere nævnt anses elritse for at være den mest sandsynlige værtsfisk i Danmark, bl.a. fordi den let bliver inficeret af og tilsyneladende ikke opbygger resistens mod muslingens glochidier (ref. 9.4). Dette underbygges af, at der er et nøje sammenfald mellem den nuværende forekomst af hhv. muslingen og elritse. Der er nærmere redegjort herfor i afsnit Nye undersøgelser har vist, at der et mere kompliceret samspil mellem værtsfisk og glochidier end tidligere antaget (ref. 8.41). Således kan egnetheden (infektionsraten) indenfor en given art af primær værtsfisk variere mellem forskellige lokale bestande af fiskearten. Tilsvarende har nye undersøgelser i et fragtmenteret vandløbssystem i Tjekkiet vist, at nyligt isolerede nabobestande af muslinger havde forskellig evne til at inficere den samme art af værtsfisk (ref. 9.42). Således viste genetiske undersøgelser af muslingebestandene, at de var reproduktivt isolerede, hvilket kan have medført adaptive eller tilfældige ændringer i deres evne til at inficere en given art af værtsfisk. Endeligt viser nye undersøgelser, at underskud af infektionsegnede (primære) værtsfisk sandsynligvis spiller en stor rolle for svigtende rekruttering af unge muslinger (ref. 9.40). Således er det for ni vandløb i Donau-flodsystemet i Tyskland påvist, at der i vandløb med god rekruttering af unge muslinger var en signifikant højere tæthed (gns. 40 individer/100 m 2 ) af primære værtsfisk (elritse, døbel, trepigget hundestejle) end i vandløb, hvor muslingebestanden var uden rekruttering (gns. 8 individer/100 m 2 ). Undersøgelsen peger på vigtigheden af også at sikre gode leveforhold for de primære arter af værtsfisk og ikke kun for muslingebestanden Sprøjteadfærd Fra vandløb i Schweitz er der observationer af drægtige hunner af tykskallet malermusling, der kryber op til vandkanten og sprøjter vand ud af sin udåndingstragt (analsyphon) og frit ud på vandspejlet op til 1 m væk (ref. 9.45). Hos langt hovedparten af de undersøgte muslinger indeholdt 9

14 det udsprøjtede vand glochidier. Det er muligt, at muslingernes adfærd er en tilpasning for at øge svævetidslængde af glochidier i vandsøjlen og lokke værtsfisk til, der tror, at der er tale om nedfaldne insekter eller andre fødeemner Opsummering En god generel opsummering af muslingens habitatkrav er givet i den seneste vurdering af bevaringsstatus for arten i Danmark (ref. 9.7). Her bemærkes det, at muslingen er afhængig af gruset-sandet, men stabil bund, skyggende træer langs bredden og forholdsvist dybt vand. Især de unge 1-3 årige muslinger stiller store krav til bunden, som skal være sandet, uden væsentligt indhold af fint organisk-mineralsk materiale og med en god gennemstrømning af iltrigt vand. Hertil skal man så tilføje, at en tilstrækkelig forekomst af egnede værtsfisk er af stor vigtighed for muslingens muligheder for at overleve og formere sig Elritse Habitatkrav Som tidligere nævnt anses elritse for den mest sandsynlige værtsfisk for tykskallet malermusling i Danmark, bl.a. fordi den let bliver inficeret af og tilsyneladende ikke opbygger resistens mod muslingens glochidier (ref. 9.4). Dette underbygges af, at der er et nøje sammenfald mellem den nuværende forekomst af hhv. muslingen og elritse. Der er nærmere redegjort herfor i afsnit Elritsen kræver iltrigt vand og er følsom overfor organisk forurening (ref. 9.50). Artens foretrukne opholdssteder er de roligere partier af rene, hurtigt strømmende vandløb, gerne på dybt vand langs med bredderne og uden grusbund. Hvis der er rovfisk i nærheden, vælger elritsen lave vanddybder på omkring cm. Generelt set kræver elritsen lige som ørreden fysisk varierede vandløb med skiftevis høller og stryg, men den kan også trives på mere ensartet bund. Ifølge ref findes elritsen overvejende i øvre dele af vandløb (bæk og øvre å, dvs. de samme steder som bækørred) med rent, klart vand, frisk strøm, sandet/stenet bund med varierede strøm- og dybdeforhold. Elritse er selskabelig og danner stimer på åbne steder med lidt dybere og roligere vand bag stensamlinger, sammendrevet kvas eller mellem trærødder ved udhulede åbrinker. Det er påvist, at elritser danner større stimer i habitater med få muligheder for skjul, hvorimod de reducerer deres bevægelser i mere fysisk varierede områder med gode muligheder for skjul - i begge tilfælde for at reducere risikoen for at blive ædt af rovfisk (ref. 9.47) Biologi Elritsen leger i april-juni, hvor hunnen gyder (1000) klæbrige æg, der fæstner sig til grus/sten (ref. 9.46). Æggene klækker efter 4-14 dage. Elritsen udfører gydevandringer i maj-juli, dvs. i samme periode som gydeperioden for tykskallet malermusling (ref. 9.48). Det er omdiskuteret, om elritse er fødekonkurrent til ørred. Omvendt kan man ikke afvise, at de mange års intensive udsætninger af ørred i bl.a. Danmark bærer en del af skylden for, at elritsen ikke længere er så almindelig som tidligere (ref. 9.46) Bestandsudvikling Allerede fra midten i 1950erne var der tilbagegang for elritsen i mange vandløb pga. udledning af ensilagesaft. Efter 2000 forekommer arten på Fyn i øvre del af Odense Å-systemet og Kongshøj Å, men ikke Stavis eller Vindinge Å. Desuden findes arten angiveligt stadig i Brende Å og Puge Mølle Å, men er der sjælden. På Sjælland kendes der nu angiveligt kun elritsebestande fra Torpekanalen i Suså-systemet og Køge Å. Desuden er der enkeltfund i Vedskølle Å lige syd for Køge Å. I dele af Tyskland er elritsen stærkt truet og derfor totalfredet (ref. 9.49). 10

15 3. Hvad er status for tykskallet malermusling? 3.1 Udbredelse af arten i Danmark, indenfor/udenfor habitatområder med særlig vægt på ovenstående kommuner Hidtidig forekomst Tykskallet malermusling har tidligere levet i 10 vandløbssystemer i Danmark, som ligger nær den nordlige udbredelsesgrænse for arten i Europa (ref. 9.51). Den seneste vurdering af status for tykskallet malermusling er foretaget i forbindelse med en ekstensiv NOVANA-overvågning af arten i 2009 (ref. 9.7). Da blev arten fundet på 14 lokaliteter fordelt på fem UTM-kvadrater på Fyn og Sjælland, svarende til et udbredelsesareal på 499 km 2, beregnet ud fra antal 10x10 km kvadrater med forekomst. Den historiske udbredelse har dog været mindst ca. 6 gange større. For perioden er udbredelsen vurderet som stabil. Den samlede danske bestand af voksne gydemodne muslinger er forsigtigt skønnet til ca individer, hvoraf ca. 95 % alene forekommer i Odense-Å systemet (ref. 9.7). Den gunstige referenceværdi for bestandsstørrelsen (individtæthed) vurderes dog som væsentligt større. Desuden er arealet af aktuelle og potentielle levesteder for muslingen vurderet til hhv. 0,4 km 2 og 1,42 km 2, hvorimod det ikke er muligt at angive arealet af egnede levesteder (primært levesteder for de unge muslinger), fordi tilgængelige data ikke er detaljerede og præcise nok Nuværende forekomst Figur 1 viser oversigtligt den nuværende forekomst af levende individer af tykskallet malermusling på Fyn og Sjælland. Nuværende er defineret som lokaliteter med fund af levende muslinger ved den seneste kvalitetssikrede overvågning i perioden Datagrundlaget herfor findes i Bilag 1. På i alt 17 lokaliteter er der fundet levende muslinger. Heraf ligger de 11 lokaliteter inden habitatområde nr. 98 (Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å), hvor muslingen indgår i udpegningsgrundlaget. De øvrige seks lokaliteter ligger i Ryds Å og Torpe Kanal, der ikke indgår i noget habitatområde. Desuden viser Figur 1 de i alt 52 lokaliteter, hvor der muslinger ved den seneste overvågning i samme periode ( ) kun er observeret tomme skaller af arten. Datagrundlaget herfor findes i Bilag 2. Lokaliteterne er på Fyn fordelt på en række tilløb til Odense Å og nogle andre mindre vandløb, mens lokaliteterne på Sjælland findes i Suså og ét af dens tilløb, samt nabovandløbet Fladså. Desuden har Naturstyrelsen Odense fundet tomme skaller i den nedre del af Kongshøj Å ved Tåruplunde på Fyn (ref. 9.52). Da observationen ikke er sket i forbindelse med overvågning, er den ikke med i databasen (Danmarks Naturdatabase) og ikke behandlet nærmere her. Figur 2-7 viser mere detaljerede oversigtskort for de enkelte vandløb med fund af enten levende individer eller tomme skaller af tykskallet malermusling i , suppleret med seneste observation af elritse ved elfiskeri efter 2000 udtrukket fra Danmarks Miljøportal (Danmarks Naturdatabase og WinBio4). Observationer af elritse er medtaget i lyset af, at arten som tidligere nævnt anses for den vigtigste værtsfisk i Danmark for muslingen, bl.a. fordi den let bliver inficeret af og tilsyneladende ikke opbygger resistens mod muslingens glochidier (ref. 9.4). Derfor kan forekomsten af elritse sige noget om muslingens muligheder for rekruttering. 11

16 Figur 1. Oversigtskort over seneste fund af levende individer og tomme skaller af tykskallet malermusling på Fyn og Sjælland i

17 I det følgende beskrives figur 2 7. For at lette på forståelsen af figurerne er beskrivelserne gentaget under hver figur. Figur 2 viser øvre Odense Å og tilløbene Salling Å og Hågerup Å i Faaborg-Midtfyn Kommune på Fyn. Der er fundet levende muslinger på fem lokaliteter i Hågerup Å nedstrøms Møllebækken og på én lokalitet i Odense Å nedstrøms Sallinge Å. I Sallinge Å er der kun fundet tomme skaller. Der er observeret elritse i Hågerup Å (herunder enkelte tilløb), Sallinge Å, Odense Å og tilløbet Silke Å. Figur 3 viser mellemste Odense Å, nedre Odense Å og tilløbene Lindved Å, Ellebækken, Holmehave Bæk og Ulvebækken i Odense Kommune samt Vittinge Å i Faaborg-Midtfyn Kommune på Fyn. Der er fundet levende muslinger på fem lokaliteter i mellemste og nedre Odense Å. I Lindved Å, Ellebækken, Vittinge Å og Holmehave Bæk er der kun fundet tomme skaller. Der er observeret elritse i alle vandløb undtaget Lindved Å. Figur 4 viser Geels Å i hhv. Odense og Kerteminde Kommune og Stavis Å og dens tilløb Ryds Å i Odense Kommune på Fyn. Der er fundet levende muslinger på fire lokaliteter i Ryds Å. I Stavis Å nedstrøms Ryds Å og i Geels Å er der kun fundet tomme skaller. Der er ikke observeret elritse i nogen af vandløbene. Figur 5 viser Brende Å og Puge Mølle Å i Assens Kommune og Stor Å i Middelfart Kommune på Fyn. Der er ikke fundet levende muslinger i nogen af vandløbene. I Brende Å og Stor Å er der fundet tomme skaller. Der er observeret elritse i Brende Å og Puge Mølle Å, men ikke i Stor Å. Figur 6 viser øvre Suså i hhv. Næstved og Faxe Kommune, mellemste Suså i hhv. Næstved og Ringsted Kommune, samt tilløbene Ringsted Å i Ringsted Kommune, Tuel Å i hhv. Sorø og Ringsted Kommune og Lynge Bæk i Sorø Kommune på Sjælland. Der er ikke fundet levende muslinger i nogen af vandløbene. I øvre Suså, mellemste Suså, Ringsted Å og Tuel Å er der fundet tomme skaller. Der er alene observeret elritse i Lynge Bæk. Figur 7 viser mellemste og nedre Suså, tilløbet Torpe Kanal samt Fladså i Næstved Kommune på Sjælland. Der er fundet levende muslinger på to lokaliteter i Torpe Kanal omkring jernbanen. I resten af Torpe Kanal og i mellemste og nedre Suså samt Fladså er der kun fundet tomme skaller. Der er alene observeret elritse i Torpe Kanal. 13

18 Figur 2. Oversigtskort over seneste fund af levende individer og tomme skaller af tykskallet malermusling i samt seneste observation af elritse efter 2000 i øvre Odense Å (øverst) og tilløbene Salling Å (midt) og Hågerup Å (nederst) på Fyn. Der er fundet levende muslinger på fem lokaliteter i Hågerup Å nedstrøms Møllebækken og på én lokalitet i Odense Å nedstrøms Sallinge Å. I Sallinge Å er der kun fundet tomme skaller. Der er observeret elritse i Hågerup Å (herunder enkelte tilløb), Sallinge Å, Odense Å og tilløbet Silke Å. 14

19 Figur 3. Oversigtskort over seneste fund af levende individer og tomme skaller af tykskallet malermusling i samt seneste observation af elritse efter 2000 i nedre Odense Å og tilløbet Lindved Å (øverst), nedre Odense Å og tilløbet Ellebækken (midt) og mellemste Odense Å og tilløbene Vittinge Å og Holmehave Bæk og Ulvebækken (nederst) på Fyn. Der er fundet levende muslinger på fem lokaliteter i mellemste og nedre Odense Å. I Lindved Å, Ellebækken, Vittinge Å og Holmehave Bæk er der kun fundet tomme skaller. Der er observeret elritse i alle vandløb undtaget Lindved Å. 15

20 Figur 4 Oversigtskort over seneste fund af levende individer og tomme skaller af tykskallet malermusling i samt seneste observation af elritse efter 2000 i Geels Å (øverst) og Stavis Å og tilløbet Ryds Å (nederst) på Fyn. Der er fundet levende muslinger på fire lokaliteter i Ryds Å. I Stavis Å nedstrøms Ryds Å og i Geels Å er der kun fundet tomme skaller. Der er ikke observeret elritse i nogen af vandløbene. 16

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES

Læs mere

Ekspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling

Ekspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling Ekspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948 Aktion E2 1 UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948

Læs mere

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Opgave Fase A Tykskallet malermusling formål med naturgenopretning Eksisterende forhold Holløse Mølle Projektforslag Konsekvenser

Læs mere

Status for Mere liv i Susåen - Oktober LIFE 15 NAT/DK/ UC Life Denmark

Status for Mere liv i Susåen - Oktober LIFE 15 NAT/DK/ UC Life Denmark Status for Mere liv i Susåen - Oktober 2017 - Baseline-undersøgelser Henover foråret og sommeren 2017 er der foretaget en række af de såkaldte baselineundersøgelser i henhold til Life-ansøgningens deadlines

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Lammehavebækken st. 3.200-4.200 m og st. 5.060-7.350

Læs mere

Kortlægning af tykskallet malermusling i Torpe Kanal

Kortlægning af tykskallet malermusling i Torpe Kanal Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat RFB_02_03_05_Nr2053_Afrapportering tykskallet malermusling Dato 26-09-2014 Kortlægning af tykskallet malermusling i Torpe Kanal 1 Baggrund...

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.

Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning. NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4 Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Skovsø Å øvre del projekt 2014

Skovsø Å øvre del projekt 2014 Skovsø Å øvre del projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8036, der er 8,106

Læs mere

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( ) Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen,

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Workshop i Sverige Besøg i Sverige ved tilsvarende Life-projekt om forvaltning af tykskallet malermusling

Workshop i Sverige Besøg i Sverige ved tilsvarende Life-projekt om forvaltning af tykskallet malermusling Workshop i Sverige Besøg i Sverige ved tilsvarende Life-projekt om forvaltning af tykskallet malermusling UC Life Denmark Mere liv i Susåen Aktion E2 Revideret den 22. februar 2018 (side 3 nederst). Sætningen

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Albæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Albæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Albæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st

Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11258 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st. 3.934-5.540 Forslag til restaurering

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg

Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg Kristian Dohn Balgårdsvej 37 Gassum 8981 Spentrup 4 ugers Høring frem til den 20-06-2017??- 06-2017/ 06.02.03-K08-3-16 Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3

Læs mere

Projektet er i offentlig høring i 4 uger fra d. 13. november til d. 11. december 2015.

Projektet er i offentlig høring i 4 uger fra d. 13. november til d. 11. december 2015. Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Vittinge Å st. 3.600-4.900 m. Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Besigtigelse af Magle Å og Bregnetved Å vurdering i forhold til vandrådsarbejdet og kriterier for vandområdet

Besigtigelse af Magle Å og Bregnetved Å vurdering i forhold til vandrådsarbejdet og kriterier for vandområdet NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 14. juli 2017 J.nr.: 17/8874 Besigtigelse af

Læs mere

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Læs mere

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H

NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_c Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_c Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_c Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8031_c, der er 5,594

Læs mere

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st

Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st. 0-7.046 Forslag til ændret

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Vandløbsprojekt 2012 Vestermose Ås udspring

Vandløbsprojekt 2012 Vestermose Ås udspring Teknik & Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 lagaa@slagelse.dk www.slagelse.dk Vandløbsprojekt 2012 Vestermose Ås udspring 21. april 2012 Sagsid.: 330-2012-21682 Kontaktperson: Lars Gaarn Dir.tlf.:

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Amdal Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

Opgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017

Opgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017 Opgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017 1 Resumé Opgaven består i at udarbejde de nødvendige tekniske forundersøgelser og konsekvensvurderinger

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

SLUTRAPPORT. Realisering: Vandløbsrestaurering i Simested Å, Viborg Kommune. Vandområdeplan-projekt: NaturErhvervstyrelsen j. nr.

SLUTRAPPORT. Realisering: Vandløbsrestaurering i Simested Å, Viborg Kommune. Vandområdeplan-projekt: NaturErhvervstyrelsen j. nr. SLUTRAPPORT Vandområdeplan-projekt: Realisering: Vandløbsrestaurering i Simested Å, Viborg Kommune NaturErhvervstyrelsen j. nr.: 16-0150295 Naturstyrelsens j. nr.: NST-4265-00343 Projektet består af: Ref.

Læs mere

Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Karlsbjergvej 39, Sdr. Broby 5672 Broby

Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup Karlsbjergvej 39, Sdr. Broby 5672 Broby HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Realisering af en vandplansindsatser i Albækken og en i Sallinge Å Faaborg-Midtfyn Kommune har den 1. november 2015 søgt om godkendelse til at

Læs mere

Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen

Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen Aktion A1 1 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE15 NAT/DK/000948

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8031_b, der er 4,322

Læs mere

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE

UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Villerup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Villerup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Villerup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Vandplanprojekt Gøggårds Bæk aal Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Vandplanprojekt Gøggårds Bæk aal Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Gøggårds Bæk aal1.1.0493 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst aal1.1.0493,

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Introduktion til danske vandløb og deres økosystem

Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HERNING KOMMUNE Miljømæssig vurdering af forslag til regulering af Hammerum Å ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØVURDERING INDHOLD

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK

PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK Billund Kommune PROJEKTNUMMER: 27.4500.00 UDARBEJDET AF: DKNIEF KONTROLLERET AF: DKSTES GODKENDT AF: DKKRAI Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle.

Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle. Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle. Baggrund for projektet Slagelse Kommune er gennem regionplanen

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Vandplanprojekt Ransbæk o8041 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Vandplanprojekt Ransbæk o8041 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Ransbæk o8041 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8041, der er 12,414 km

Læs mere

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 5-12-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Supplerende notat vedr bundkoter i

Læs mere

Biodiversitet i vandløb

Biodiversitet i vandløb AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Herborg og Sundsig Bæk

INDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Herborg og Sundsig Bæk Restaurering af Herborg Bæk og Sundsig Bæk // Maj 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 1. Status før restaurering... 4 2. Gennemført indsats.... 5 3. Forventet effekt... 5 // maj 2018 2 1. Baggrund

Læs mere

Gl Hastrupvej Køge

Gl Hastrupvej Køge Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Køge Golf Klub Gl Hastrupvej 12 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Restaurering af Tangmosebækken opstrøms Egøjevej

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Mellembæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Mellembæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Mellembæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Indvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,

Indvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg, mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af

Læs mere