Erfaringer fra projekter med fokus på at støtte gymnasiefremmede elever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer fra projekter med fokus på at støtte gymnasiefremmede elever"

Transkript

1 Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Erfaringer fra projekter med fokus på at støtte gymnasiefremmede elever Rapportering fra af et følge-, faciliterings og analyseprojekt (Projekt ) Lars Ulriksen 13. marts 2013

2 Følge-, faciliterings- og analyseprojekt vedr. projekter for at støtte gymnasiefremmede elevers faglige udbytte Rapportering af projektet Formål med projektet Projektets formål var at fungere faciliterende for de skoleprojekter, som fra januar 2011 blev sat i gang inden for Undervisningsministeriets forsøgsmidler med særligt fokus på at støtte gymnasiefremmede elevers udbytte af gymnasieforløbet, samt at samle op på tværgående erfaringer og konklusioner fra skoleprojekterne. Skoleprojekterne sigtede mod at udvikle undervisningen på de fire gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf) med henblik på at imødegå nogle af de vanskeligheder, gymnasiefremmede elever ifølge forskningen kan have i forhold til de enkelte fag. Det tværgående følge-, faciliterings- og analyseprojekt skulle sikre en fælles rød tråd gennem projekterne, som skulle muliggøre en samlet vurdering af erfaringerne med de forskellige indsatser i forhold til nogle formulerede fokuspunkter og på denne baggrund formulere anbefalinger til videre udviklingslinjer i de gymnasiale uddannelsers undervisning i forhold til især gymnasiefremmede elevers udbytte af undervisningen. Der blev gennemført 10 projekter inden for forskellige områder med deltagelse af i alt 19 skoler. Alle fire gymnasieformer stx, htx, hhx og hf var repræsenteret i projektet. En oversigt over projekterne findes bagest i den handlingsorienterede rapport fra projektet, som er vedlagt denne rapportering. Det overordnede formål var således at bidrage til en udvikling af undervisningen, så flere af de gymnasiefremmede unge, som begynder på en gymnasial uddannelse, kan gennemføre gymnasiet med et godt resultat. Projektet blev gennemført af Aase Bitsch Ebbensgaard, Christine Holm og Lars Ulriksen (projektleder). Endvidere har Henriette Wase Hansen og Signe Lange Hansen været tilknyttede med praktisk assistance. Christina Larsen har stået for den administrative og regnskabsmæssige forvaltning af projektet. Aktiviteter i projektet I løbet af projektperioden er der gennemført følgende aktiviteter: - En startkonference for alle involverede lærere fra de 19 skoler. Konferencen blev afholdt den 9. marts 2011 på Høje Taastrup Gymnasium med 35 tilmeldte lærere - To seminarer for skolekoordinatorerne. Seminarerne blev holdt den 14. september 2011 på Nyborg Gymnasium og den 13. april på IND i København - En slutkonference, hvor resultaterne fra skoleprojekterne og den tværgående analyse blev præsenteret. Konferencen bestod dels i to plenumoplæg med tværgående pointer, dels i to runder med i alt seks workshopper, hvor de første tre workshopper rummede kortere præsentationer af i alt syv projekter, mens de sidste tre gav mulighed for længere workshoparbejde med ét tema i hver. Konferencen blev holdt den 23. oktober 2012 med 71 tilmeldte deltagere.

3 - Besøg i projekterne. De 10 projekter blev fordelt i netværk, således at de skoler, som havde søgt og fået bevilling som enkeltskoler, blev sat i et netværk med en anden skole, mens de projekter, som var søgt af to eller flere skoler sammen, dannede deres eget netværk. I alt var der syv netværk, som hver fik besøg to gange af en følgeforsker. Tidspunktet for besøgene blev aftalt mellem forskeren og netværket. Møderne blev holdt på en af de involverede skoler. Temaer i projektet Resultaterne fra projektet er dels formidlet i rapporter fra de enkelte projekter, dels i den korte, handlingsorienterede rapport med tværgående pointer. Projekternes rapporter rummer nærmere beskrivelser af forløbene og i flere tilfælde også eksempler på undervisningsmateriale og lignende. Disse rapporter er tilgængelige på projektets hjemmeside, Den handlingsorienterede rapport findes ligeledes på hjemmesiden: men er som nævnt også vedlagt denne rapportering. Nogle gennemgående temaer i skoleprojekterne var de følgende. Studieteknik Der blev arbejdet med at udvikle elevernes studieteknik, ikke mindst ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet. Elevernes studieteknik og studiekompetence er vigtig, fordi det er en forudsætning for at kunne deltage, at eleverne kan arbejde med stoffet på en måde, som fungerer for dem. Der blev både eksperimenteret med særlige forløb i studieteknik og med at arbejde med studietekniske elementer integreret i fagene. De forløb, som gennemførte særskilte forløb, konstaterede, at der var et behov for at arbejde med både sprog og læsning, og at der hen gennem skoleforløbet dukkede forskellige typer af behov op. Det var også erfaringen, at det kunne være vanskeligt at skabe en oplevelse af sammenhæng for eleverne, så de kunne overføre de teknikker, de havde arbejdet med, til arbejdet i andre fag. Der var gode erfaringer med at forsøge at integrere faglige og studietekniske elementer. En anden pointe var, at studieteknik og studiekompetence ikke blot er teknik. Det er også et spørgsmål om at forstå, hvad der skal prioriteres. Organisering af undervisningen og feedback Forskellige projekter arbejdede på forskellig måde med en ændret organisering af undervisningen. I den store skala omfattede det forsøg med at bryde det lange treårige gymnasieforløb op i nogle mindre dele, som ville være mere overskuelige for eleverne at give sig i kast med. Andre projekter arbejdede med omlagt undervisning, hvor eleverne helt eller delvist løste deres skriftlige opgaver på skolen med mulighed for at få feedback fra læreren undervejs. Der var også forsøg med at lave en opgavecafé snarere end en lektiecafé. Der blev endvidere arbejdet med brug af forskellige elektroniske platforme i forbindelse med feedback og med udarbejdelsen af test. Et enkelt projekt havde en særlig fokus på arbejdet i forhold til studieretningen.

4 Klasserum og lokaler Der var skoler, som satte fokus på klasserumskulturen og på at udvikle en arbejdskultur i klasserne. En anden opmærksomhed i forhold til lokalerne knyttede sig indretning af lokalerne i forbindelse med større skriftlige opgaver på en måde, som tilskyndede eleverne til at være på skolen og bruge skolen og dermed også have bedre adgang til hjælp og vejledning fra underviserne. Projekter og praktisk arbejde Nogle af projekterne havde særligt fokus på brug af praktiske øvelser og projekter i undervisningen, og hvordan man kan forberede eleverne bedre på at indgå i projektarbejder. Et andet projekt havde særligt fokus på eksperimentelt arbejde i fysik. Afdækning af elevernes studiepraksis Nogle projekter havde også elementer, som sigtede mod at afdække elevernes studiepraksis. I et af projekterne blev der gennemført en undersøgelse blandt en stor del af gymnasiets elever. Denne undersøgelse afdækkede bl.a. forholdet mellem den tid eleverne brugte på lektier, den tid de mente det var rimeligt lærerne kunne forvente eleverne brugte på lektier og den, det ville kræve, hvis eleverne skulle lave alle lektier og afleveringer. Undersøgelsen pegede bl.a. på betydningen af en forventningsafstemning mellem lærere og elever. Denne forventningsafstemning skal ikke alene vedrøre, hvor meget tid elever kan forventes at skulle bruge på deres skolearbejde i gymnasiet. Den skal også vedrøre en afstemning af, på den ene side hvor meget tid læreren går ud fra eleverne har brug for, hvis de skal gennemføre den forberedelse, læreren forudsætter, og skal udarbejde de afleveringer, der stilles krav om, og, på den anden side, hvor lang tid de forskellige elever i klassen reelt er nødt til at bruge, hvis de skulle indfri lærerens krav. Perspektiver for videre arbejde Udviklingsarbejderne i denne runde kastede en række erfaringer og resultater af sig, som kan bringes videre til andre skoler og lærergrupper. Det pegede også på nogle dilemmaer og udfordringer, som ledsager nogle af indsatserne i projekterne. Eksempelvis pegede nogle af projekterne på, at det er vigtigt at overveje forskellene mellem de forskellige studieretninger. Set fra vores perspektiv er en af de helt afgørende udfordringer imidlertid spørgsmålet om progression i indsatserne og støtten til de gymnasiefremmede elever. Man kunne også tale om det som afstilladsering. En stor del af indsatserne består i at bygge ekstra støtte og hjælp op omkring eleverne (stilladsering). For at opfylde gymnasiets formål med hensyn til udvikle elevernes studiekompetencer rejser det en betydelig udfordring i forhold til, at eleverne ikke alene får støtte til at løse opgaverne, men at de også får støtte til at kunne løse dem med gradvist mindre støtte, så de ved overgangen til videre uddannelse er mere uafhængige lærende. Andre erfaringer Foruden de nævnte indholdsmæssige pointer gav projektet også anledning til andre erfaringer af relevans for udviklingsarbejde i gymnasiet mere generelt. En af disse erfaringer var, at det (i lighed med i den første runde af projekter om gymnasiefremmede) forekom som om, nogle af de deltagende lærere ikke var blevet synderligt orienteret om projektet på forhånd. Det indtryk, vi som følgegruppe fik (men vi har ikke undersøgt det systematisk) var, at det ikke er de lærere, som indgår i projekterne, som har beskrevet og udviklet dem, og at det først er meget kort før

5 startseminaret (som lå to-tre måneder efter bevillingsskrivelsen blev sendt til skolerne), at de lærere, som skal udføre arbejdet, bliver involveret og orienteret. Det er selvsagt ikke optimalt for begyndelsesfasen. Omvendt er nogle lærergrupper i gang og velorienterede fra begyndelsen. Det synes her at have betydning, hvordan skolernes ledelser placerer sig i forhold til projekterne. Der var flere eksempler på skoler, hvor ledelsen var tæt og aktivt involverede i arbejdet, og det betød oftest, at projekterne stødte på færre praktiske problemer, eller i det mindste havde lettere ved at få dem løst. Det kan dog også være en udfordring, hvis ledelsen forventer, at kommunikationen skal gå igennem den, men i øvrigt kun er sporadisk involveret i udførelsen af projektet. I de tilfælde er der en risiko for, at kommunikationen går i stå eller flyder trægt. Det var vores erfaring, at det er vanskeligt for lærerne at afse tid til koordinering og diskussioner ikke mindst på tværs af skoler. Ideen med at danne netværk af skoler, som havde søgt individuelle projekter viste sig derfor ikke så frugtbar som håbet. De par eksempler på projekter, som havde søgt som netværk, havde også vanskeligheder med at mødes og koordinere, men kombinationen af i udgangspunktet at have en identitet som et fælles projekt og nogle koordinatorer, som investerede energi i at samle projekterne nogle gange undervejs, gjorde, at der alligevel var en gevinst ved netværkene, som ikke på samme måde blev opnået i de praktiske refleksionsnetværk. Et sidste tema vedrører spørgsmålet om, hvordan man (som en deltager i et projekt formulerede det) kan få (næsten) alle lærere til at gå i (næsten) samme retning på (næsten) samme tid. Temaet vedrører balancen mellem på den ene side projekternes afhængighed af, at der blev trukket i samme retning i arbejdet med klasserne, og at klassens lærere og måske bredere på lærerværelset derfor var nødt til at være loyale over for beslutninger og retningslinjer; og på den anden side en kultur, som i nogle tilfælde betød, at lærere, som ikke var involverede i projekterne, insisterede på at fortsætte arbejdet i klassen på den måde og efter de principper, som de selv vurderede mest hensigtsmæssige, uanset hvordan det i øvrigt hang sammen med det bredere udviklingsarbejde. Uanset om man kan hævde, at det er et spørgsmål om, at ledelsen udstikker nogle rammer og retninger, som skal følges, så er det i den kulturelle praksis en mere broget situation, som fortjener en opmærksomhed efterhånden som klasse-, studieretnings- og teambaserede udviklingsprojekter og undervisningsformer vinder frem. Spørgsmålet handler nemlig ikke nødvendigvis om en fastlåst og individualiseret lærerkultur; det handler også om ejerskab til de projekter og ideer, som bliver indført på skolerne. Erfaringer fra et af de involverede projekter peger i retning af, at nogle af de positive resultater ved at gennemføre bestemte initiativer reduceres eller forsvinder, når de skal overtages af andre lærere end dem, som har udviklet dem. Formidling af projektets resultater Den tværgående analyse af skoleprojekterne blev som nævnt sammenfattet i en kort, handlingsorienteret rapport. Den er ligesom rapporterne fra de enkelte projekter og andre materialer fra de fælles aktiviteter, inklusive slutkonferencen, tilgængelige på projektets hjemmeside Der er også link til denne side fra Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside,

6 Ydermere er resultater fra projektet (i nogle tilfælde flettet sammen med resultater fra de øvrige tre runder af projekter om gymnasiefremmede) formidlet ved oplæg inden for sektoren, herunder for ministeriets fagkonsulenter og medarbejdere, for direktører og uddannelsesledere ved handelsskoler, på pædagogiske dage på enkeltskoler og på repræsentantskabsmødet i efteråret 2012 i Gymnasieskolernes Lærerforening. Den korte handlingsorienterede rapport og programmet fra slutkonferencen er indsat som bilag i denne rapport. Lars Ulriksen 12. marts 2013

7 Gymnasiefremmede i gymnasiet øget fagligt udbytte Slutkonference for 2. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede Konferencen finder sted på Niels Brock Handelsgymnasium, Julius Thomsens Plads 6, 1925 Frederiksberg C (indgang lige overfor Forum). Tilmelding til de parallelle workshopper sker på selve dagen. I tilfælde af afbud, bedes I give besked til tlf Program : Kaffe, te og morgenbrød : Velkomst ved Undervisningsministeriet Ved Claus Christensen, Ministeriet for Børn og Undervisning : Indledende oplæg som trækker pointer op på tværs af projekterne Ved Lars Ulriksen, projektleder, Institut for Naturfagenes Didaktik : Pause : 1. workshoprunde. Parallelle workshopper med flere oplæg og diskussion. Hver workshop vil indeholde oplæg fra to til tre udviklingsprojekter og deres erfaringer i tilknytning til workshoppens tema, og give konkrete eksempler på, hvad de har gjort. A) Progression og organisering af undervisning Progression og evaluering Erfaringer med kontinuerlig evaluering, mål og rammesætning tilrettelæggelse af progression hen over året, forskelle mellem fag, test og begrebsindlæring Ved Claus Timm og Iben Frank, Niels Brock Progressionsplan for studiekompetencer i stx og hf timer i studiemetode, studiesamtaler og elevers selvevaluering mht studiekompetencer Ved Søs Maxner, Nykøbing Katedralskole B) Studieteknik og studiekompetencer Studieteknik og fag (kobling mellem studieteknik og de enkelte fag, fokuserede lektier, læsekurser), Ved Mette Abildgaard, Vordingborg Gymnasium (foreløbig titel) Fra studiemoduler for alle til studieteknik for den enkelte, Ved Eline Holmegaard og Svende Claus Svendsen, Midtsjællands Gymnasieskoler C) Undervisningsformer, bevægelse og læringsstile Forsøg med integration af bevægelse i undervisningen Dronninglund Gymnasiums erfaringer peger på, at hvis elever får mulighed for at udfolde sig fysisk i forbindelse med undervisningen, så motiveres en gruppe elever, som ellers vil have meget svært ved at koncentrere sig i længere tid. Samtidig tilgodeses forskellige læringsstile. Erfaringerne tyder på, at særligt drenge motiveres gennem bevægelsesøvelser gerne med et element af konkurrence, Ved Anne Mie Nielsen, Dronninglund Gymnasium Italesættelse og begrebsliggørelse faglig forankring af studiekompetencer i dansk og matematik samt coaching som en kompetencestrategi, ved Dorthe Koefoed Kvetny og Katja Wagner, Midtsjælland Gymnasieskoler Elevers udbytte i fysik C gennem øget fokus på eksperimentelt arbejde Gymnasiefremmede / ikke gymnasiefremmede elever kan man se en forskel? Ved Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium

8 : Frokost : 2.workshoprunde. Parallelle workshopper med et enkelt, længere oplæg I disse workshopper vil der blive præsenteret, afprøvet og diskuteret materialer og ideer, som er udviklet i projekterne. D) Projektkompetence i Teknologi B på htx Hvordan man kan gøre det det "ultimativt" abstrakte (dvs. den videnskabelige/akademisk metode og arbejdsform) konkret gennem brug af "hands on" øvelser i undervisningen Ved Pernille Struer Lauridsen, CPH West E) Læseudviklingskurser for lærere og elever Metoder til afdækning af læsekompetence, læsekursers relation til fagene, hvordan kan man indplacere kursustilbud i skolens hverdag Ved Margrethe Mørch, Nyborg Gymnasium og Thomas Prætorius, EUC Lillebælt (foreløbig titel) F) Arbejde med fagsprog gennem læsning og samtale Beherskelse af fagets sprog er en forudsætning for at kunne udtrykke sig med og i et fag, og hvert fags sprog har sine særlige elementer. Vi er som undervisere nødt til at tage afsæt i elevernes sprog og støtte dem i at udvikle det fra et hverdagssprog med intet eller begrænset fagsprog til et korrekt fagsprog. Projektgruppen har arbejdet med forskellige metoder der har til formål at udvikle elevernes faglige sprog. Sarah Bredgaard Stampe Hjort, Mikkel Stampe Hjort og Hanne Vejlgaard Nielsen, HTX Køge : Pause kaffe og kage : Afsluttende perspektiverende oplæg og tak for i dag. Ved Lars Ulriksen (med forbehold for mindre justeringer)

9 INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Fag og gymnasiefremmede, 2. runde Erfaringer og ideer fra 10 udviklingsprojekter udført i perioden januar 2011-juni 2012 Aase Bitsch Ebbensgaard Christine Holm Lars Ulriksen Oktober 2012

10 Fag og gymnasiefremmede, 2. runde Erfaringer og ideer fra 10 udviklingsprojekter under 2. runde af Ministeriet for Børn og Undervisnings projekter med fokus på gymnasiefremmede elever. Rapporten er udgivet af Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, oktober 2012 De 10 udviklingsprojekter er gennemført i perioden januar juni Slutkonferencen for projekterne blev afholdt den 23. oktober 2012, og her blev nærværende tværgående analyse præsenteret. Rapporterne fra de 10 udviklingsprojekter samt denne tværgående rapport er elektronisk tilgængelige på projektsiden: 1

11 Indhold Indledning Ideer, inspiration og erfaringer Studieteknik og studiekompetencer... 7 Særlige studiemoduler og studietimer... 7 Studieteknik i den faglige undervisning og som coaching Sammenfatning og kommentar vedr. studieteknik og studiekompetencer Indsatser i forhold til læsning og skrivning Skriftlighed Fagsprog, faglig læsning og formidlingsformer Sammenfatning og kommentar vedrørende skriftlighed og læsetræning Organisering af undervisningen (skoledag og skoleåret) Organisering hen over året Omlagt undervisning Opgavecafé Sammenfatning vedrørende organisering af undervisningen Kommunikation, feedback, fællesskaber mm Klasserumskultur Lokaler og rum Feedback, vejledning og faglig hjælp Didaktiske tanker om aktivitet, kognition og læring Handling og kognition som didaktisk metode Didaktik og læringsstile Afrunding af første del Viden om elever og undervisning Nakskov-undersøgelsen Undersøgelse af læsestrategier Konklusioner og fremadrettede perspektiver

12 3.1 Progression Studieretninger og fag Ejerskab, ledelse og samarbejde i udviklingsprojekter Projekterne som pejlemærker mod videreudvikling Fælles undersøgelser af elevernes socio-kulturelle bagage, læringsstile mm Afprøvning af andre skolers projektidéer At fremme studiekompetencer alment og fagligt Undersøgelse af aktivitetens og interaktionens betydning Problemer ved overgang mellem folkeskole og gymnasium Sprog læsning, formidling og produkter Oversigt over projekter i 2. runde Litteratur

13 Indledning Denne rapport er resultatet af et netværks- og analyseprojekt, der samler 10 forskellige skoleudviklingsprojekter om gymnasiefremmede. Udviklingsprojekterne blev gennemført i perioden januar 2011 til juni Det er 2. runde af udviklingsprojekter under Ministeriet for Børn og Undervisnings indsatsområde Faglig udvikling med henblik på øget udbytte for gymnasiefremmede elever. Det tværgående netværks- og analyseprojekt er forankret på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Projektgruppen består af: Lektor Lars Ulriksen (projektleder), ekstern lektor Aase Bitsch Ebbensgaard og konsulent Christine Holm, alle fra Institut for Naturfagenes Didaktik. De 10 udviklingsprojekter i 2. runde involverede i alt 19 gymnasiale uddannelser. Nogle projekter blev gennemført af én enkelt skole, andre af skoler i tæt samarbejde om ét projekt og atter andre af skoler i mere løse projektnetværk: Faglig udvikling i fysik mhp. øget udbytte for gymnasiefremmede elever, Brøndby Gymnasium Læringsadfærd og læringsstrategi , Dronninglund Gymnasium Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012, Høje Taastrup Gymnasium, Rødovre Gymnasium, CPH west (stx) Projektkompetence 2011/2012, CPH West (htx), EUC Vest (Esbjerg HTX) Sprogværkstedet 2. del, Nyborg Gymnasium, EUC Lillebælt, IBC Kolding, Middelfart Gymnasium Studie og arbejdsmetoder med faglig forankring,midtsjællands Gymnasieskoler (Ringsted, Haslev). Studieretningssamarbejde, Silkeborg Gymnasium Uddannelsesfremmed 2.0, Niels Brock Udvikling af læringsstrategier, Vordingborg Gymnasium og HF, Nakskov Gymnasium, Nykøbing Katedralskole, Maribo Gymnasium Udvikling af samtalen for gymnasiefremmede elever, HTX Køge Hvert skoleprojekt blev besøgt to gange af en forsker fra projektgruppen, og desuden blev der afholdt et startseminar for alle projektdeltagere, to skolekoordinatormøder samt en slutkonference d. 23. oktober På slutkonferencen fremlagde en stor del af skolerne deres erfaringer og resultater i workshopper for deltagerne. 4

14 Hver skolerapport består af ca. 15 siders egentlig rapport og et varierende antal bilag, der uddyber problemstillinger, fremlægger undervisningsplaner o. lign. Rapporterne fra de 10 udviklingsprojekter samt denne tværgående rapport er elektronisk tilgængelige på IND s hjemmeside for projekterne: I rapporten har vi udvalgt nogle vigtige temaer og vinkler fra de mange rapporter fra 2. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede. Der ligger flere og andre væsentlige og interessante pointer gemt i skolerapporterne, og vi vil derfor meget opfordre til, at man læser skolernes rapporter for uddybning. Rapporten er opbygget i 3 dele: 1. Ideer, inspiration og erfaringer 2. Viden om elever og undervisning 3. Konklusioner og fremadrettede perspektiver I de to første dele af rapporten lader vi skolernes erfaringer komme til udtryk gennem mange citater fra de respektive projektrapporter, og vi binder resultaterne tematisk sammen gennem kommentarer og tværgående bemærkninger. I tredje del præsenterer vi nogle mere principielle bemærkninger og fremadrettede perspektiver, som vi ser på baggrund af projekterne. Ministeriet for Børn og Undervisning har iværksat 4 runder af projekter om øget fagligt udbytte for gymnasiefremmede elever, hvoraf de første to nu er afrapporteret. Fra hjemmesiden er der henvisning til link alle projektrunder: Her kan man også finde link til projektrapporterne og en kort, tværgående rapport fra den første runde af udviklingsprojekter. Efter 3. og 4. runde vil der komme en kortfattet rapport i stil med nærværende, og sluttelig forventer vi at udgive en større skrivelse angående samtlige udviklingsrunder. 5

15 1. Ideer, inspiration og erfaringer Her i første del vil vi præsentere nogle af de ideer og erfaringer, som er udviklet i projekterne. Ideer og erfaringer er inddelt i nogle hovedgrupper, som samler de projektbidrag, der behandler beslægtede temaer og udfordringer. En væsentlig udfordring for de gymnasiefremmede elever består i at finde ud af, hvordan man skal deltage i undervisningen. Samtidig er der mange forskellige elementer i spil, når det gælder muligheden for at kunne deltage. Nogle elementer knytter sig til at kunne gennemskue, hvad der er vigtigt, og som derfor skal prioriteres i elevens skolearbejde; andre knytter sig til, hvordan eleven skal arbejde med stoffet både i timerne og udenfor. Hertil kommer, at såvel klassens kultur som lærernes tilrettelæggelse af alle sider af undervisningen har, betydning for elevernes muligheder for at deltage og for at gennemskue, hvad de skal gøre, hvorfor de skal gøre det, og hvordan de skal gøre det. I nogle projekter taler man om arbejdsrutiner. Eksempelvis har gymnasierne i Maribo, Vordingborg, Nykøbing og Nakskov (stx og hf) en fælles problemformulering for deres udviklingsprojekt om bedre arbejdsrutiner og redskaber til forbedring af undervisning, planlægning og læring [Udvikling af læringsstrategier, Vordingborg mfl.]. Ordet rutiner signalerer, at man som elev ikke blot skal vide noget om, hvordan man kan eller bør gøre tingene, men tillige signalerer ordet, at man er blevet i stand til at beherske visse arbejdsformer på en sådan måde, at arbejdsmetoderne ikke belaster hovedet, men netop aflaster hovedet, så man kan bruge opmærksomheden på det, der er det centrale, nemlig at arbejde med svære faglige problemer og arbejdsfelter. Hvis eleven fx før hver aflevering eller hver forberedelse til næste undervisningsdag sidder og er i tvivl om, hvordan opgaven eller teksten skal gribes an (og hvorfor), så bremser det elevens arbejde med at forstå og bearbejde det faglige indhold. Samtidig viser projekterne, at det ikke alene er elevernes rutiner, som har betydning. Lærernes rutiner i planlægning og gennemførelse af undervisningen påvirker også elevernes udbytte og muligheder for at lære. En vigtig opgave for lærerne, hvis man vil udvikle en undervisning, som giver de gymnasiefremmede bedre muligheder for at gennemføre gymnasiet med et godt resultat, er derfor ikke kun se på, hvad eleverne kunne gøre anderledes. Det handler også om, at lærerne udvikler deres nye rutiner og derigennem bliver mere opmærksomme på de rutiner, de som selvfølge trækker på, men som måske alligevel har brug for at blive genovervejet for at blive mere hensigtsmæssige. Bedre arbejdsrutiner handler både om planlægning, om tanker om studieteknik, om arbejdet med skriftlige opgaver, klasserumskultur, arbejdet med læsning mm, men det drejer sig tillige om, hvordan eleverne fungerer i små og store fællesskaber. I det første afsnit sætter vi fokus på projekternes arbejde med elevernes studieteknik og 6

16 studiekompetencer. Andet afsnit ser særligt på indsatser i forhold til læsning og skrivning, mens tredje afsnit retter opmærksomheden mod undervisningens organisering med hensyn til tid. Fjerde afsnit har så fokus på klassekulturen og på kommunikationen i klassen og i vejledning og feedback. Endelig har femte afsnit pædagogiske former og redskaber som omdrejningspunkt. 1.1 Studieteknik og studiekompetencer Flere af projekterne tager fat i de gymnasiefremmede elevers vanskeligheder med at tilrettelægge deres arbejde, noget som for nogle elever viser sig ved manglende forberedelse og afleveringer, mens det for andre har betydning for deres forståelse og kvaliteten af deres afleveringer. Studieteknik eller studiekompetencer, er elementer, der indgår i alle fag som fagkompetencer, men det er samtidig et område, som har karakter af overfaglighed. Det overfaglige og generelle betyder, at nogle skoler gennemfører forløb i studieteknik og studiekompetencer som selvstændige forløb. I andre tilfælde indgår studieteknik i undervisningen i de enkelte fag. Tilsvarende foregår arbejdet i nogle tilfælde i særligt tilrettelagte forløb, mens det i andre sker i bl.a. læse- og lektiecaféer som en del af det øvrige faglige arbejde. Projekterne diskuterer fordele og ulemper ved disse to modeller. Særlige studiemoduler og studietimer Nogle af projekterne har arbejdet med at lægge studiemoduler samlet i begyndelsen af året (Dronninglund), andre har arbejdet med at have specielle studiemoduler hen over året (Nykøbing Falster, Midtsjællands Gymnasieskoler). I Vordingborg har man også prøvet med studietekniktimer, hvor teamlæreren har gennemgået fællesfagligt studieteknisk materiale. Kørekort på Dronninglund På Dronninglund gymnasium får eleverne i begyndelsen af 1.g det, man kalder et kørekort. Det vil sige nogle grundlæggende studiekompetencer, som er nødvendige for overhovedet at kunne arbejde i de gymnasiale fag. Kørekortet blev gennemført med et ca. 100 minutters-modul om ugen i perioden frem til efterårsferien. Klassens studievejleder var tovholder. Formålet med forløbet var: At styrke elevernes evne til at organisere hjemmearbejdet At styrke elevernes læring gennem større fokus på klasserumskulturen At styrke indsatsen overfor elever med læse/stave/skrive problemer At øge opmærksomheden overfor elever med særlige problemer og foranstalte en tidligere indsats. Forløbet bestod af en række oplæg og øvelser inden for de fire nævnte områder og af udarbejdelse af værdigrundlag og handleplan for klassen, men forløbet bestod også i, at 7

17 studievejlederen observerede klassen i et par timer inden for de første par uger. Studievejlederen stod for nogle af oplæggene for klassen, mens f.eks. samfundsfagslæreren stod for aktiviteter i smågrupper. Hele programmet kan ses i rapporten fra Dronninglund: Læringsadfærd og læringsstrategier. I rapporten står der om evalueringen af forløbet: Elever, lærere, ledelse, læsevejleder og studievejledere er meget positive i forhold til kørekortet. De enkelte delelementer vurderes alle som nødvendige, nogle mere end andre. Mange af tiltagene kan formodes at have en særlig betydning for gymnasiefremmede, der ikke har samme familieressource at trække på, når de skal afkode de nye krav, som de møder ved overgangen fra folkeskolen til gymnasiet. Det er dog ikke en formodning vi kan underbygge gennem vores evalueringer. Værd at bemærke: Akilleshælen i en fælles indsats som kørekortet er eksempel på er opfølgning i fagene. Kørekortets aktiviteter må ikke stå alene, isoleret i forhold til det, der foregår i undervisningen i fagene. Derfor er det nødvendigt, at alle faglærere ved, hvad der foregår i kørekortstimerne og støtter op om det, eleverne lærer, så det bliver anvendt og trænet i en konkret sammenhæng Studietimer i Nykøbing Falster På Katedralskolen i Nykøbing Falster (stx) blev der fokuseret på en progressionsplan for studiekompetencer, på studietimer og på studiesamtaler. (Studiesamtalerne vender vi tilbage til): Studietimerne er defineret som timer der ligger ud over fagenes timer og fokuserer på forskellige aspekter af studiemetode. De fordeles henover skoleåret med hensyntagen til hvor eleverne er i udviklingen elev studerende og sådan at der sættes fokus på en studiekompetence som der aktuelt er brug for, fx retorik og mundtlig fremstilling lige op til en mundtlig AT fremlæggelse. Det har været en pointe at forskellige af elevernes faglærere skulle undervise i studietimerne sådan at der kom så god sammenhæng som muligt mellem det daglige arbejde i fagene og det der fokuseres på i studiemetode. Udviklingen af studiemetodetimerne startede som et pilotprojekt i én 1g klasse i efteråret 2010, hvor teamet plus læsevejleder og studievejleder udarbejdede materiale til og underviste i et forløb over 6 timer med efterfølgende læsekursus på 4 timer. I foråret 2011 blev studietimerne gentaget for de øvrige 1g klasser på årgangen, og i det efterfølgende skoleår i en let revideret form for den næste årgang. Desuden blev der udviklet et nyt forløb og et nyt sæt materiale til 2g, som bygger ovenpå det fra 1g og inddrager nye emner som fx stresshåndtering og regler og etik omkring kildebrug og plagiat. [Udvikling af læringsstrategier, Vordingborg mfl.] 8

18 I placeringen af studietimerne søgte man altså at skabe en sammenhæng mellem elevernes aktuelle faglige behov og præsentationen af diverse teknikker og metoder. På den måde ønskede man at fremme, at der også kom progression ind i arbejdet med studieteknik. Samtidig lå forbindelsen mellem de enkelte fag og studietimerne lærerne på sinde. Vurderingen af disse tiltag i Nykøbing var, at der i første evaluering af forløbet i pilotklassen især var begejstring for studietimer, hvor man havde lagt vægt på lektielæsning, men ved efterfølgende evalueringer studietimerne var resultatet generelt set mere blandet. I bearbejdningen af evalueringerne står der i rapporten, at man fornemmer på nogle kommentarer at studietimerne har virket løsrevet fra de almindelige fagtimer stik imod hensigten, som jo var at koble til fagene. En nærliggende konklusion på den gradvist ringere evaluering af det der egentlig burde være samme forløb, er at både undervisernes ejerskab og elevernes oplevelse af at få særligt fokus mindskes når det ikke længere drejer sig om et pilotprojekt eller noget nyt, men bare et forløb som alle skal igennem. Koblingen til de almindelige fagtimer svækkes muligvis også af at lærerne overtager materialet til studietimerne fra kolleger og dermed har svært ved at opleve ejerskab til det og koble det til egen undervisning. Omvendt var mange lærere usikre overfor opgaven og taknemmelige for at der forelå et materiale så de ikke selv skulle opfinde den dybe tallerken. For kommende årgange vil vi forsøge at videreføre forløbet, men integrere det mere i fagtimerne. Der er flere væsentlige observationer i rapportens opsamling. Det gælder bl.a. det forhold, at eleverne efter, at der ikke længere var tale om et pilotprojekt, tilsyneladende har oplevet forløbet, som endnu et forløb uden særlig glød. Det kan meget vel hænge sammen med, at de lærere som skulle implementere forløbene ikke kunne etablere en følelse af ejerskab til forløbene. Det peger på en vigtig udfordring, nemlig hvordan lærere kan fastholde og formidle et engagement for et projekt, de ikke selv er i gang med at udvikle noget nyt og eget i forhold til. Hvordan man kan skabe ejerskab til et forløb uden nødvendigvis at skulle opfinde det forfra? Der er noget hensigtsmæssigt i, at ikke alle lærere skal udvikle alle materialer fra grunden af, men betyder det så, at lærerne mister ejerskab og interesse? Det har unægtelig betydning for, hvordan udviklingsprojekters resultater får gennemslagskraft. Endelig er i citatet den sidste bemærkning om forholdet til fagtimerne interessant, fordi den lægger sig i forlængelse af de tilsvarende erfaringer, man har gjort sig på Midtsjællands Gymnasieskoler, og som vi vender tilbage til nedenfor. Forinden vil vi nævne et tredje eksempel, hvor der er arbejdet med studiekompetencer i et særligt, afgrænset forløb. Det drejer sig om projektkompetencer på htx. 9

19 Projektkompetencer i Ishøj og Esbjerg (htx) Udgangspunktet for projektet var en oplevelse af, at indholdet i faget teknologi B på htx kunne opfattes meget abstrakt for de gymnasiefremmede elever, og at projektarbejdsformen, som er central i faget, kan opleves som svær at håndtere. Formålet var derfor at udvikle og afprøve korte undervisningsforløb, som kunne gøre fagets indhold, metoder og terminologi mere håndterlig for disse elever, og som indeholdt hands-on - øvelser [Projektkompetence, CPH West mfl.]. Der blev udviklet og afprøvet fire forløb på både CPH West (Ishøj) og EUC Vest (Esbjerg) bortset fra forløb c, som alene blev afprøvet i Esbjerg: a. Pølsebakken (kernestof: idéudvikling og dokumentation) b. LCA Calculator (kernestof: miljøvurdering) c. Produktionsformer (kernestof: enkeltstyk, serie og masseproduktion) d. Tidsplan puslespillet (kernestof: projektstyring) Den generelle erfaring var, at forløbene fungerede godt, og ikke mindst hands-onelementet var en fordel for eleverne, fordi det konkretiserede de indholdsmæssige pointer. I evalueringen skriver projektgruppen eksempelvis om forløbet om tids- og projektstyring (forløb d): [EUC Vest:] Forløbet gav eleverne en god forståelse for de aktiviteter, som de skal holde styr på i den problem og projektorienterede undervisningsform. Rent fysisk var det godt at kunne sidde og diskutere, sortere og holde orden i brikkerne til tidsplanen. Projektet gentages med de nye 1. års elever. CPH West: forløbet er afprøvet også her med succes. Forløbet har givet eleverne en mere konkret/visuel/fysisk forståelse for vigtigheden af planlægningen i den problem og projektorienterede undervisningsform. For mange elever var det en ah ha oplevelse at opdage, hvor mange aktiviteter, der rent faktisk skal afvikles i starten af et projektforløb og hvor megen tid, der skal sættes af til selve produktudviklingen. I den samlede evaluering af forløbene er det teknologilærernes vurdering, at eleverne har opnået et højere fagligt niveau, en større forståelse for teknologifagets metoder og terminologi (også efter sommerferien!) og en mere positiv tilgang til faget. Det er værd, at bemærke at forløbene om projektkompetencer på den ene side kan opfattes som særlige, korte forløb, som sigter mod at styrke elevernes studiekompetence i forhold til en arbejdsform, som er ny for eleverne. På den anden side kan man også sige, at det er korte forløb inden for det pågældende fag, og at det derfor ikke er særlige forløb, men et tema, der er integreret i den faglige undervisning. Eksempelvis indgår der, som vist 10

20 ovenfor, kernestof fra teknologifaget i arbejdet med projektkompetencer. Selv om lærerne vurderer, at de bruger længere tid i starten, fordi nye arbejdsformer skal introduceres, så bliver denne tid vundet ind igen i elevernes senere projektarbejder. På den måde placerer tankerne om studieteknik i det nævnte projekt sig mellem de særlige forløb i Dronninglund og Nykøbing Falster og de forløb, som blev gennemført på Midtsjællands Gymnasieskoler, som det følgende viser. Studieteknik i den faglige undervisning og som coaching Udgangspunktet i projektet fra Midtsjællands Gymnasieskoler var to års arbejde med studiemoduler, som 1.g-eleverne havde hver anden uge: Evalueringen efter de første par år viste at det var helt afgørende for udviklingen af elevernes studiekompetence, at arbejdet med studie og arbejdsmoduler blev knyttet tættere til den daglige undervisning og i højere grad blev forankret i fagene. Evalueringerne viste endvidere, at det var igennem det faglige arbejde med studiekompetence, at det blev konkret og tydeligt for eleverne, hvad vi gerne ville have dem til at kunne samt anvendelsespotentialet heraf. [Studie og arbejdsmetoder med faglig forankring, Midtsjællands Gymnasieskoler] Formålet med projektet var derfor at forsøge at flytte arbejdet med studie- og arbejdsmetoderne tæt på og ind i fagene og fagligheden. Det blev så forsøgt gjort på to forskellige måder på de to afdelinger, som har indgået i projektet. Den ene af afdelingerne (Haslev) arbejdede med at integrere studiemodulerne helt i fagene, mens den anden (Ringsted) gennemførte en kombination af de eksisterende studiemoduler og individuelle coachingsamtaler. Integreret studieteknik i fagmoduler (Haslev) I Haslev blev studiemodulerne lagt ind i dansk og matematiktimerne, og de overfaglige emner blev altså en del af undervisningen i disse fag. Studiearbejdet havde følgende fokuspunkter: Lektielæsning/læsestrategier: forberedelsesanvisninger fra lærer. Kulturmødet med vægt på forforståelse af fagene og brug af computeren som redskab i hverdagen. Præsentation og mundtlig formidling. Præsentationsformer Notatteknik Arbejdsformer og gruppearbejde Taksonomier 11

21 Samtidig bestræbte de to lærere, der var involverede, sig på at kommunikere deres arbejde videre til de øvrige af klassens lærere, så disse kunne følge op på dette i deres egen undervisning. Det gjaldt ikke mindst med hensyn til lektielæsningen: I de første moduler, hvor der fokuseredes på lektielæsning m.m., var opfølgning i fagene af største vigtighed. Det egentlige arbejde med lektielæsning foregår i fagene, og i løbet af de første uger fokuserede alle lærere på lektielæsning i faget. Vi opfordrede til at give eleverne konkrete anvisninger på, hvordan og hvorfor de skal lave lektien. Vores fokus var at italesætte det skjulte pensum og bruge mange ord på at forklare, hvad det lige præcis var, vi forventede af eleverne, og præcis hvordan og hvad der skulle til for at løse en given opgave. Alle timer i dansk og matematik blev forberedt ved nøjagtige anvisninger til lektielæsningen. I timerne brugte vi tid på i starten af modulet at samle op på det sidst gennemgåede, at forklare og bruge tid på selve sprogbrugen i tekster og lærebogsmateriale Det er værd at bemærke, at arbejdet i klassen rakte videre og også drejede sig om at arbejde med et godt læringsmiljø, en god klasserumskultur og om at inddrage varierende arbejds- og afleveringsformer. Der er altså ikke tale om isolerede indsatser rettet mod studieteknikker, men en indsats som spredte sig til en større vifte af arbejds- og samværsformer. Rapporten konkluderer, at det at forankre det studieforberedende i fagene er en fordel rent fagligt, men det kræver på den anden side megen planlægning fra lærernes side for, at de enkelte fag kommer til at arbejde på samme måde med de forskellige studiekompetencer, om end det sker med henblik på det specielle fags metoder og behov. Rapporten fra Midtsjællands Gymnasieskoler konkluderer tillige, at det er en fordel for gymnasiefremmede, hvis arbejdet med studiekompetencer knyttes tættere til den enkelte elev (jf. næste afsnit). Rapporten ser det som noget vigtigt, at lærerne ikke blot overtager et færdiglavet katalog over studiekompetencer, men bruger idéerne som inspiration, når arbejdet knyttes til de konkrete fag og klasser. Eller som rapporten samler op: Vi gik nemlig væk fra leverpostejsmodellen, hvor alle klasser og alle elever undervistes i det samme og på samme måde, til i højere grad at lade undervisningens og elevernes behov styre de valg, lærerne gjorde sig om overfaglig udvikling. Dermed mener vi at have fundet modellen for, hvordan elevernes motivation og lyst til at arbejde med hvordan man lærer styrkes. Individuelle studiesamtaler og coaching (Ringsted og Nykøbing Falster) I Ringsted valgte man dels et fokus på før-faglige ord, dels på klasserumskultur og endelig på individuel coaching. Arbejdet med de før-faglige ord foregik især i de enkelte fag, mens 12

22 der samtidig var studiemoduler om temaet som selvstændige enheder på skemaet. I forlængelse af en spørgeskemaundersøgelse i december besluttede lærerne at komme tættere på de enkelte elevers studiekompetencer: Næste skridt på vejen mod at forsøge at give eleverne bedre forudsætninger for at udnytte deres potentiale blev derfor en ny spørgeskemaundersøgelse, som vi foretog med henblik på at få en oplyst baggrund, hvorpå vi kunne føre personlige, målsættende samtaler med den enkelte elev. I undersøgelsen kortlagdes deres personlige studievaner, de blev bedt om at forholde sig til omfang og sværhedsgrad af lektier og angive hvilke angrebsstrategier de anvendte for at klare arbejdet. Vi ønskede på denne vis at flytte fokus fra arbejdet med studiekompetence på klasseniveau til et arbejde på individniveau. På baggrund af elevernes svar afholdt vi i to omgange individuelle, halv times coaching samtaler med eleverne. I første samtale fik de rettet fokus mod såvel gode og hensigtsmæssige som knapt så gode og hensigtsmæssige arbejdsvaner, tænkemåder og metoder. Samtalerne mundede ud i en individuel målsætning, som eleverne i tiden derefter skulle arbejde hen imod. Ofte var der grund til at fokusere på mere end én ting, men for at gøre en succes så sandsynlig som mulig, blev eleven bedt om at prioritere og vælge ét fokuspunkt/én målsætning som den vigtigste. [Studie og arbejdsmetoder med faglig forankring, Midtsjællands Gymnasieskoler] Kort tid efter blev der afholdt endnu en studiesamtale, hvor eleverne gav udtryk for, at de var glade over at have haft en personlig samtale, og nogle var overraskede over, hvor stor forskel, det havde gjort for dem. Rapporten bemærker, at det her formentlig spiller ind, at samtalerne vedrørte eleven selv og ikke var almene gode råd til klassen. Når der bliver fulgt op på arbejdet individuelt, gør det arbejdet mere alvorligt og forpligtende. I evalueringerne foretrak eleverne de individuelle samtaler frem for de fælles vejledningsmoduler. Rapporten konkluderer, at det er vigtigt at koble undervisning i overfaglige kompetencer sammen med fag, men det er lige så vigtigt og meget betydningsfuldt, at eleverne gennem en personlig kontakt med en lærer føler sig set. I rapporten knyttede man arbejdet med den enkelte elev og studiekompetencer sammen med indsats for tillige at forbedre kommunikationen i klassefællesskabet. Studiesamtalerne på katedralskolen i Nykøbing Falster tog afsæt i en selvevaluering, som eleven gennemførte i Lectio lige efter studieretningsstart i 1.g, ved skolestart i 2.g og tilsvarende i 3.g. Det var teamlærerne, som med udgangspunkt i en samtaleguide gennemførte samtalerne. Omdrejningspunktet for samtalen var de studiekompetencer, der havde været arbejdet med det foregående semester/år og samtaler om, hvordan eleven 13

23 oplevede de prøver og eksamener, som har været afholdt. Formålet er at styrke refleksionen, og der tages ikke referat af samtalerne. Evalueringen af studiesamtalerne var positiv fra både elev- og lærerside [Udvikling af læringsstrategier, Vordingborg mfl.]. Sammenfatning og kommentar vedr. studieteknik og studiekompetencer Der er en fælles pointe på tværs af forløbene, at problemerne med studieteknik hænger sammen med, at arbejdet ofte forekommer eleverne at være noget påklistret i forhold til fagene. Det skal ind i fagene, hævder man derfor flere steder. Dette betyder imidlertid ikke, at man ikke kan lave en slags foreløbig introduktion, men erfaringerne fra de gennemførte forsøg peger i så fald på vigtige forudsætninger for at det kan fungere: Dels skal der følges op på introduktionen i fagene, så eleverne kan se at studiemodulerne giver mening ind i den faglige undervisning. Det kræver samordning eller fælles rutiner blandt klassens lærere. Dels skal der i selve arbejdet med studiemetoderne være et indhold, som opleves som relevant for eleverne, eventuelt fordi det også indgår i faget. Omvendt kan der være en risiko for, at undervisningsforløb, som integrerer det studietekniske helt i den faglige undervisning, bortintegrerer studieteknikken, så de elever, som virkelig har brug for at udvikle deres kompetencer, ikke formår at samle de pointer op, som er de væsentlige. En vigtig pointe er også, at det ofte kan være svært at overlevere ejerskab til et forløb fra én gruppe af lærere til en anden. Præcis denne vanskelighed kan gøre studieteknikforløb integreret i den faglige undervisning endnu mere sårbart. Endelige er det værd at have opmærksomhed på, hvordan man kan etablere undervisning og samtaler i mindre grupper med én lærer; det synes at være en god idé, f.eks. i form af studiesamtaler. De gymnasiefremmede elever føler sig set, og samtidig retter indholdet sig direkte mod den enkelte selv. I dette afsnit har vi omtalt studiesamtaler i løbet af studieåret. Man kan også opfatte de opgavecafeer, vi kommer ind på i afsnittet om vejledning og coaching, som en særlig form for individuel, fagligt integreret undervisning i studieteknik. 1.2 Indsatser i forhold til læsning og skrivning Skriftlighed Projektet Udvikling af læringsstrategier ved Vordingborg Gymnasium, Nykøbing Katedralskole, Maribo Gymnasium og Nakskov Gymnasium har haft stor fokus på det skriftlige arbejde. På Nakskov Gymnasium (stx og hf) har der især været arbejdet med fire tiltag: 14

24 Bedre sammenhæng og progression i de skriftlige opgaver Omlægning af dansk/historie opgaven, så danskopgaven lå i slutningen af 1.g, mens en eller flere historieopgaver lå i 2.g. Derved kunne der skabes en progression i de gymnasiefremmede skriftsproglige kompetencer specielt i forhold til store afleveringer Omlægning af skriftligt arbejde fra hjemmearbejde til procesorienteret skriveundervisning med tilstedeværelsespligt (en gang i semesteret i 1. og 2.g med i alt to dansk og to engelskopgaver) Aftaler om, at elever, som ikke afleverer skriftlige opgaver, kan skrive i lektieværkstedet og til gengæld slippe for sanktioner I dette afsnit vil vi inddrage det første tiltag. Nummer 2 og 3 behandles i det følgende afsnit om organiseringen af tid. Målet med at udarbejde en sammenhængende kompetenceplan har været at give de gymnasiefremmede muligheder for at leve op til kravene i de skriftlige uddannelser om skrivekompetencer. I opsamlingen på erfaringen med kompetenceplanen skriver lærerne: Det er svært at vurdere virkningen af disse tiltag. Vi kan dog via fokusgruppeinterviews konkludere at kompetenceplanerne ikke står lysende klart for hverken lærere og elever. Dette bekræftes også at de tre spørgeskemaundersøgelser, hvor eleverne entydigt peger på manglende rød tråd mellem fagene i det skriftlige arbejde. I de tilfælde, hvor fagene er forpligtede på samarbejde i anden sammenhæng (f.eks. i SRO), arbejdes der eksplicit med skriftlig kompetenceudvikling og med gode resultater til følge. Samarbejdet om de skriftlige kompetencer ophører dog, når opgaven og dermed det forpligtende samarbejde er tilendebragt. I sammenfatningen af erfaringerne fra Nakskov skriver lærerne (her i uddrag): Der bør arbejdes for en bedre implementering og brug af planen for studieforberedende skrivekompetencer. Noget tyder på at kompetenceplaner, der er afhængige af lærernes indbyrdes samarbejde og initiativ, har svært ved at blive realiseret. Forpligtende samarbejde såsom SRO og andet giver dog anledning til frugtbart samarbejde, hvorimod diffuse samarbejdsmuligheder i realiteternes verden (lærernes fortravlede hverdag) ikke udmøntes. Progressionsplanen og de enkelte opgavers bidrag til den samlede kompetenceudvikling i det skriftlige arbejde kan med fordel synliggøres og italesættes overfor eleverne [ ] En af de store barrierer for de gymnasiefremmede elever i forhold til det skriftlige arbejde er at forstå opgaveformuleringer. Dertil kommer, at mange elever savner klare evalueringskriterier for den enkelte opgave. 15

Fag og gymnasiefremmede, 2. runde Erfaringer og ideer fra 10 udviklingsprojekter udført i perioden januar 2011-juni 2012

Fag og gymnasiefremmede, 2. runde Erfaringer og ideer fra 10 udviklingsprojekter udført i perioden januar 2011-juni 2012 INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Fag og gymnasiefremmede, 2. runde Erfaringer og ideer fra 10 udviklingsprojekter udført i perioden januar 2011-juni 2012 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

Forberedelse af møde for skolekoordinatorer

Forberedelse af møde for skolekoordinatorer Forberedelse af møde for skolekoordinatorer Torsdag den 26.august på Middelfart Gymnasium Kære alle Så er det nye skoleår formentlig kommet i gang på alle skoler, og samtidig nærmer vi os det andet møde

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kognitiv i udvikling - læring gennem begrebsliggørelse og bevægelse

Kognitiv i udvikling - læring gennem begrebsliggørelse og bevægelse Italesættelse og begrebsliggørelse faglig forankring af studiekompetencer i dansk og matematik, ved Dorthe Koefoed Kvetny og Katja Wagner, Midtsjællands Gymnasieskoler. Faglig forankring af studiekompetencer

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Sprogværkstedet er et udviklingsprojekt med en forholdsvis lille projektgruppe (7 personer) fra 4 forskellige skoler (2 stx og hf-skoler, 1 hhx-skole og 1 htx-skole). Der indgår ingen delprojekter. Antagelsen

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Pernille Stuer Lauridsen, CPH West og Ingrid Christensen, EUC Vest. Projekt nr

Pernille Stuer Lauridsen, CPH West og Ingrid Christensen, EUC Vest. Projekt nr Projektkompetence, 2011/2012, Pernille Stuer Lauridsen, CPH West og Ingrid Christensen, EUC Vest. Projekt nr. 127889 Gymnasiefremmede elever teknologi B Projektkompetence A. Udgangssituation og problemstillinger

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen,

ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen, KRONIK OM Aase Bitsch Ebbensgaard Lars Ulriksen Gymnasiefremmede elever og den gode undervisning Gennem mange år er der kommet flere elever i gymnasiet. Forårets diskussion om adgangskrav til de gymnasiale

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Analysespørgsmål og rapportering

Analysespørgsmål og rapportering Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Middelfart Gymnasium, 26.august 2010 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Formål med mødet Når dagen

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Studieplan For H1B GHS 2010/11

Studieplan For H1B GHS 2010/11 Studieplan For H1B GHS 2010/11 1 2010/11 H1B Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i H1B. Den indeholder elementer, som rækker længere frem end til afslutningen af grundforløbet,

Læs mere

Hvad ved vi - inden projektet går i gang

Hvad ved vi - inden projektet går i gang Hvad ved vi - inden projektet går i gang Dokumentation og viden før projektstart Titel: Knæk koden og del den Ansvarlig skole: Faaborg Gymnasium Metoder Hvilket kendskab har skolen på forhånd til de metoder,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Evaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum)

Evaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum) Referat fra midtvejsseminar øst, 8. nov. 2011 Præsentation af projekter Gribskov Gymnaisum: Formål: at skabe forståelse i fagene og skabe værktøjer Konkrete aktiviteter: temamøder blandt lærerne, håndbog

Læs mere

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk.

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Involverede klasser: 3x samfundsfag, 2q dansk og 2p engelsk. Involverede lærere: Nicolaj Rasmussen Christiansen (samf),

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser?

- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser? Faglige overgange - Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser? Slutkonference, Høje Taastrup Gymnasium, 9. januar 2015 Program 10.00 10.10 Velkomst ved

Læs mere

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende - Version 1 Lars Ulriksen September 2011 DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af

Læs mere

Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde

Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde Høje Taastrup d. 23. april 2014 Plan Menu for dette oplæg Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Hvilke

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

FIP-arbejdsmøde om international økonomi Netadgang: Havea9ce10me. Marts 2017

FIP-arbejdsmøde om international økonomi Netadgang: Havea9ce10me. Marts 2017 FIP-arbejdsmøde om international økonomi Netadgang: Havea9ce10me Marts 2017 Dagsorden for i dag 9.30-10.00 Morgenkaffe 10.00-11.00 Opsamling fra sidst - Kort oplæg om de nye læreplaner til faget. Claus

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)

Læs mere

Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt

Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt 1 Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt Introduktion På Nærum Gymnasium er skriftlighed det højest prioriterede fokusområde i den strategiplan,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2014-15 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 13 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014 Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,

Læs mere

Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber

Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber Til de gymnasiale institutioner Undervisningsministeriet indbyder til konference om Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber Slutkonference for ministeriets rammeforsøg 2012-15 Som led i Udviklingsplanen

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere