Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land.
|
|
- Victor Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land. Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST Ref. evats Den 18. marts Indledning Bekendtgørelse om Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013 med senere ændringer (Miljøvurderingsloven), som skal sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor foretaget en miljøvurdering af Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til bekendtgørelsen. Nærværende sammenfattende miljøredegørelse, der er udarbejdet i forbindelse med offentliggørelsen af bekendtgørelsen jf. miljøvurderingslovens 9 stk.2. Nationalpark Skjoldungernes Land udgør ca hektar og omfatter den sydlige del af Roskilde Fjord, herregårds- og landbrugslandskab, store skovområder samt overdrev, ådale, søer, enge og moser. Nationalparken indeholder også bebyggede områder: Roskildes historiske bydel, Gevninge By og en række landsbyer. Forslaget til Nationalpark Skjoldungernes Land var i offentlig høring i perioden 21. august 2014 til og med den 31. december Jf. nationalparklovens 5 blev nationalparkforslaget sendt til de berørte lodsejere, de lokale og statslige myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, og de organisationer, som må antages at have væsentlig interesse deri. Naturstyrelsen har modtaget 56 høringssvar, heraf 9 høringssvar fra offentlige myndigheder: Erhvervs- og Vækstministeriet, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Region Hovedstaden, Kulturstyrelsen, Økonomi & Indenrigsministeriet, Bygningsstyrelsen, samt fra de tre kommuner, der er omfattet af forslaget: Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. Samtlige høringssvar offentliggøres sammen med et høringsnotat og denne sammenfattende redegørelse på høringsportalen 1
2 2. Hvordan miljøhensyn er indarbejdet i bekendtgørelsen samt ændringer af bekendtgørelsen på baggrund af den offentlige høring Miljøvurderingen er foretaget i forhold til det alternativ, at der ikke oprettes en nationalpark (nul-alternativ). Der er for en række miljøparametre givet en status for området i dag og den forventede udvikling, hvis en nationalpark ikke oprettes. Der er derefter foretaget en vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser ved oprettelsen af en nationalpark. Naturstyrelsen har gennemført en scoping af relevante myndigheder for at sikre, at de relevante parametre er medtaget i vurderingen. Der indkom ingen ønsker til supplerende miljøparametre ved høringen. Følgende miljøparametre indgår i miljøvurderingen: Geologi og landskab Naturværdier Kulturarv Friluftsliv og formidling Befolkning og erhverv Der er i høringsperioden indkommet 56 høringssvar med bemærkninger til høringsmaterialet herunder konkrete bemærkninger til udkast til bekendtgørelse for Nationalpark Skjoldungernes Land. På baggrund af de indkomne høringssvar er der foretaget enkelte ændringer i bekendtgørelsen. Det drejer sig om justeringer af nationalparkens afgrænsning og enkelte tilføjelser til bekendtgørelsesteksten (se afsnit 3.4, 4.1 og 4.2). De indkomne høringssvar, som har ført til ændringer af bekendtgørelsen samt evt. konsekvenser af de konkrete ændringer beskrives nedenfor. De indkomne høringssvar er behandles særskilt i et høringsnot, der offentliggøres med denne sammenfattende redegørelse på høringsportalen 2
3 3. Miljøhensyn integreret i bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land Nedenfor beskrives det for hvert af de fem miljøparametre, hvordan miljøhensyn er integreret i bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land. Bekendtgørelsens formål og målsætninger for nationalparken afspejler den gennemførte miljøvurdering og de konklusioner, der fremgår af miljørapportens afsnit 5. Hele miljørapporten kan sammen med det øvrige høringsmateriale findes på Geologi og landskab Nationalparkområdet rummer mange meget værdifulde landskabstyper og væsentlige geologiske fænomener, der synliggør landskabets dannelse. Det gælder både for det enestående og meget varierede landskab ved Roskilde Fjord og det kuperede skovlandskab. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke fjord- og herregårdslandskab Med bekendtgørelsen om Nationalpark Skjoldungernes Land fastsættes følgende overordnede målsætninger for udviklingen af nationalparken: Nationalparkens landskabelige helheder skal sammen med karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer bevares og synliggøres Nationalparkens varierede terræn og geologiske dannelser skal således sammen med de karaktergivende landskabselementer og strukturer bevares og synliggøres, så det fortsat bliver muligt at opleve det afvekslende landskab og de mange eksempler på sammenhængen mellem naturgrundlaget og den menneskelige aktivitet og bosætning. Variationen i skala, terræn og åben-lukkethed bør fastholdes, f.eks. ved at undgå at kontrasterne udjævnes ved beplantning eller skovrejsning i lysninger eller op til værdifulde skovbryn. Tilsvarende gælder for de karakteristiske ådale, hvor uhensigtsmæssig beplantning kan udjævne terrænet og gør dalene mindre synlige i landskabet. Formidling om nationalparkens landskabsværdier og landskabsdannelse skal styrkes, f.eks. ved at etablere stier eller stiruter med vægt på at opleve det varierede landskab og de særligt karakteristiske områder. Det forventes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af områdets geologiske og landskabelige værdier bl.a. gennem kommunernes planlægning, forvaltning og ikke mindst drift og pleje. Her kan der bl.a. lægges vægt på at gøre terrænforskelle og former synlige og at sikre særlige indblik og udsigter. 3
4 3.2. Naturværdier Nationalparkområdet rummer naturtyper af national og international betydning, herunder lavvandede fjordområder og særligt værdifulde lysåbne naturtyper og gamle løvskove. Her findes et stort antal beskyttede og fredede plante- og dyrearter. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet og dynamik, især for den nationalt betydningsfulde fjord- og skovnatur og sammenhængen mellem naturtyperne Med bekendtgørelsen om Nationalpark Skjoldungernes Land fastsættes følgende overordnede målsætninger for udviklingen af nationalparken: De væsentligste naturtyper som lavvandede fjordområder med bugter og vige, øer og holme, strandenge og kystskrænter, overdrev, moser, enge, søer, vandløb og skove skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes. De skal beskyttes mod næringsstofberigelse, tilgroning, invasive arter m.v. og sikres som bæredygtige økosystemer med naturlig dynamik Kulturskabte naturtyper som enge og overdrev skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes gennem en landbrugs- og skovdrift, som sikrer kulturlandskabet og naturtyperne Der skal skabes bedre sammenhæng mellem nationalparkens naturtyper og landskaber, herunder især forbindelse mellem fjord, kystarealer, ådale, enge, overdrev og skove 0 Det vurderes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af naturværdierne i området. Nationalparkbestyrelsen kan f.eks. gennem frivillige aftaler arbejde for, at der etableres korridorer med ekstensiv drift. På denne måde kan der sikres bedre spredning af mange af områdets plante- og dyrearter og opnås reduktion af næringsstoftilførsel til søer, moser, enge, vandløb og fjordområder. For Natura 2000-områderne kan der blive bedre vilkår for de konkrete naturtyper og arter, som allerede gennem miljømålsloven sikres gunstig bevaringsstatus. Nationalparkplanen kan endvidere være med til at styrke Natura 2000-planerne ved etablering af korridorer eller ved at styrke andre naturtyper og arter end de, der er omfattet af Natura 2000-planerne. Nationalparken nationalpark vil kunne trække flere besøgende ud i naturen. Det kan have negative konsekvenser med slitage på naturen og forstyrrelse af især fuglearter. Bestyrelsen kan dog gennem udbygning af stisystemer, udsigtspunkter og -tårne samt ved formidling sikre, at besøg sker på ikke-forstyrrende vis eller primært i robuste områder med stor tolerance. En særlig opmærksomhed bør rettes mod sikring af balancen mellem de rekreative aktiviteter på fjorden og det sårbare fugleliv. 4
5 3.3. Kulturarv Nationalparkens kulturmiljøer repræsenterer vigtige udsnit af det østdanske kulturlandskab. Fjorden, ådalene, skovene og det åbne land har gennem tiderne udgjort et rigt og varieret ressourcegrundlag og kulturmiljøerne afspejler det tætte samspil mellem menneske og natur. De værdifulde kulturspor og kulturmiljøer ligger meget tæt og tilføjer nationalparken et unikt præg. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Kulturarven spiller en helt central rolle for etableringen af en nationalpark i området, og oprettelsen af Nationalpark Skjoldungernes Land kan være med til at bevare og synliggøre nationalparkens kulturhistoriske værdier. Med bekendtgørelsen om Nationalpark Skjoldungernes Land fastsættes følgende overordnede målsætninger for udviklingen af nationalparken: Kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om brugen af natur, landskab og fjord, skal bevares, synliggøres og formidles, især fortidsminder, herregårds- og landsbymiljøer, mølleanlæg samt Roskilde historiske bydel Formidlingen og synliggørelsen af de unikke værdier i området vil give befolkning og besøgende forståelse for samspillet mellem menneske og natur fra oldtiden op til vore dage. Med udbredelsen af kendskabet til de historiske værdier forventes det, at en bevaring af de historiske værdier kan sikres yderligere. Med oprettelsen af nationalparken er der gode muligheder for at styrke allerede igangværende initiativer og Nationalparkbestyrelsen kan med nationalparkplanen sætte fokus på f.eks. synliggørelse og formidling af de kulturhistoriske værdier og dermed give befolkningen og besøgende kendskab til og forståelse for samspillet mellem menneske og natur. Natur- og kulturhistoriske interesser skal ses i sammenhæng og begge aspekter bør derfor inddrages såvel i forvaltning som i formidling. Det gælder f.eks. pleje af landskaber og vedligeholdelse af bygninger. Forvaltningen af de kulturhistoriske værdier varetages primært af staten, kommunerne og de statsanerkendte kulturhistoriske museer i området Friluftsliv og formidling Der findes allerede i dag et varieret og veludbygget udbud af oplevelses- og friluftsmuligheder i nationalparkområdet. Områdets institutioner, besøgs- og formidlingscentre fungerer i dag som støttepunkter for friluftsliv og formidling af kulturhistorien, landskabet og menneskets udnyttelse af området gennem tiden. En fortsat koordinering og styrkelse af denne indsats er vigtig. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At styrke mulighederne for friluftsliv og særlige natur-, landskabs- og kulturhistoriske oplevelser 5
6 Med bekendtgørelsen fastsættes følgende overordnede målsætninger: Mulighederne for friluftsliv og natur-, landskabs- og kulturhistoriske oplevelser skal styrkes Udvikling af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og relevante aktører Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse ved planlægning af faciliteter, stiforløb og formidling m.v. Formidling af nationalparkens natur, landskab og kulturhistoriske værdier skal styrkes i samarbejde med lokale aktører gennem koordinering, udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter Forskning og undervisning af børn og unge vedrørende nationalparken skal styrkes bl.a. gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud, der knytter sig til natur, landskab, kulturhistorie samt jordbrug, friluftsliv og miljø Det vurderes, at der med oprettelsen af Nationalpark Skjoldungernes Land vil ske en styrkelse af mulighederne for friluftsliv og formidling. Det må forventes at antallet af besøgene øges, når området udpeges som nationalpark, hvilket kan resultere i øget trafik og slidtage på nogle arealer. Nationalparkbestyrelsens kommende planlægning af nye friluftsmuligheder bør derfor ske i samarbejde med de berørte lodsejere og sikre hensynet til sårbar natur. Landbrug & Fødevarer mener at 3, nr. 7 bør præciseres, således at de berørte lodsejere specifikt skal inddrages i forbindelse med udvikling af friluftsliv med følgende ordlyd: Udvikling af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og relevante aktører, herunder berørte lodsejere. Som det er anført i høringsmaterialet, og som det bliver påpeget i flere høringssvar, så er en stor del af nationalparken i privat eje. Derfor vurderes det relevant at medtage den foreslåede tilføjelse til 3, nr. 7. Nationalparkens bestyrelse kan i samarbejde med lokalbefolkningen herunder de berørte lodsejere arbejde for at understøtte en integration og koordinering af de eksisterede oplevelsestilbud og muligheder som findes i området så der skabes synergi og opdyrkes nye muligheder til gavn for bådelokale borgere og aktører samt besøgende. Der er i området flere videns- og uddannelsesinstitutioner med Roskilde Universitet som den største, der sammen med formidlingsinstitutionerne kan være med til at øge og forene forskning, uddannelse og formidling af nationalparkens indhold og værdier. 6
7 3.5. Befolkning og erhverv Nationalparkområdet omfatter både den centrale og ældste del af Roskilde by samt en række velfungerende landsbyer i det omkringliggende åbne land. Der bor ca mennesker indenfor nationalparken, og der findes allerede i dag mange veletablerede lokale initiativer bl.a. omkring økologisk fødevareproduktion og lokalt håndværk. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og at styrke bevidstheden om områdets værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkens etablering og udvikling Med bekendtgørelsen fastsættes følgende overordnede målsætning for udviklingen af nationalparken: Udviklingen af nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne Det vurderes, at nationalparken kan få positive konsekvenser for turisterhvervet, og komme det lokale erhvervsliv såvel som lokalsamfundet til gode. Bl.a. hotel- og restaurationsbranchen samt ikke mindst de kulturhistoriske attraktioner vil kunne profitere af en stigning i turismen. Samtidig vurderes det, at en opmærksomhed på området kan være med til at styrke de mange initiativer vedr. produktion af lokale fødevarer. Nationalparken vil ikke få erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget og skovbruget da den enkelte lodsejer kompenseres i forhold til mulige aftaler. Det vurderes, at nationalparken kan medføre en nedgang i landbrugets beskæftigelse, hvis større landbrugsarealer gennem frivillige aftaler bliver udlagt til natur. Samtidig vurderes det, at en kommende brandingeffekt som følge af nationalparkens oprettelse vil kunne resultere i en styrkelse af det lokale erhvervsliv. Det vurderes ikke, at nationalparken vil få erhvervsøkonomiske eller beskæftigelsesmæssige konsekvenser for skovbruget. Der kan imødeses flere publikumsbesøg i de private skove, men det forventes, at evt. problemer med affald, slidtage og forstyrrelse kan løses gennem planlægning og indgåelse af aftaler med nationalparkbestyrelsen. I størstedelen af nationalparken drives et aktivt landbrug og skovbrug. Der kommer som følge af nationalparkens oprettelse ikke nye regler eller restriktioner på jordbrugsdriften, og nationalparkbestyrelsen får heller ikke myndighed til at indføre sådanne begrænsninger. Der vil derfor fortsat være mulighed for at drive og udvikle land- og skovbrugserhverv. Rammevilkårene er således de samme indenfor som udenfor nationalparken. Det gælder i øvrigt også forhold omkring jagt og adgang til private arealer. 7
8 4. Nationalparkens afgrænsning og planlægningszoner Jf. nationalparklovens 3 fastsættes med bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land dels nationalparkens afgrænsning og dels regler for kommunernes planlægning. Dermed tydeliggøres vigtige statslige interesser i området og samtidig sikres hensynet til landskabet og oplevelsen af nationalparken. Med bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land inddeles nationalparkområdet i 3 planlægningszoner. Nationalparkens afgræsning og planlægningszonerne fremgår af kortbilag 1 og 2 til bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land. Som følge af høringen er der foretaget mindre justeringer af nationalparkens afgrænsning. Nationalparkens afgrænsning kan ses på Afgræsningen følger naturlige topografiske linjer i landskabet som kysten, skovbryn og veje, samt administrative grænser for kommuner, fredede områder m.v. En nærmere beskrivelse af nationalparkens indhold er givet i miljørapporten Planlægningszoner 11 af de indkomne høringssvar berører forslaget til planlægningszoner og rammer for kommunernes planlægning i nationalparken. Flere høringssvar har efterspurgt en eksemplificering af bestemmelsen i bekendtgørelsens 6. Planlægningszone 2 omfatter fredninger og områder med særlige naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier og muligheder for at etablere sammenhængende naturområder. Her må kommunen ikke planlægge for høje anlæg. Et eksempel på høje anlæg kan være vindmøller. Høje anlæg omfatter efter Naturstyrelsens opfattelse anlæg, der på grund af deres højde vil kunne udløse krav om lokalplanlægning, hvilket vil skulle vurderes i det enkelte konkrete tilfælde. Det vil være op til kommunerne at foretage denne vurdering, og afgørelsen vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i planloven. Behovet for eksemplificering af høje anlæg imødekommes ved at tilføje et eksempel til bestemmelsen i 6, således at den nye ordlyd bliver I planlægningszone 2 må der ikke planlægges for høje anlæg, som fx vindmøller Afgrænsning Af de 56 modtagne høringssvar omhandler de 11 nationalparkens afgrænsning. Miljøministerens udkast til bekendtgørelsen fulgte kommunernes forslag til afgrænsning. På baggrund af de indkomne høringssvar justeres nationalparkens afgrænsning, idet det er valgt at imødekomme 3 høringssvar. Et mindre areal på ca. 5,5 ha er tilføjet nationalparken, efter ønske fra to lodsejere, mens et areal på ca. 22 ha er udtaget. To ejendomme har ønsket at blive en del af nationalparken med henblik på en mere naturlig afgrænsning, og fordi ejendommene grænser op til Skjoldungestien. De to naboejendomme udgør i alt ca. 5,5 ha. Dette areal medtages i nationalparken med den begrundelse, at de ligger i umiddelbar tilknytning til nationalparken og dermed til det område, hvor der er gennemført forundersøgelser og borgerinddragelse. Bygningsstyrelsen, som ejer bygningerne på Risø-halvøen ønsker, at nationalparkgrænsen ændres således, at det nukleare område og arealer med 8
9 bygningsanlæg udgår af nationalparken. Det foreslås samtidig, at nationalparkgrænsen fastsættes til at følge den nuværende strandbeskyttelseslinje. Den foreslåede ændring af nationalparkens afgrænsning imødekommes, bl.a. fordi området ikke er tilgængeligt for offentligheden. Med den foreslåede ændring af afgrænsningen vurderes det, at der fortsat er sammenhæng i og mulighed for udvikling af nationalparken. Set i forhold til nationalparkens samlede areal er der tale om et begrænset areal ca. 22 ha alternativet 0-alternativet er, som det fremgår af miljørapporten, den situation, at Nationalpark Skjoldungernes Land ikke oprettes. Uden oprettelsen af en nationalpark vil de lokale initiativer skulle finansieres og understøttes gennem andre tiltag. En nationalpark vurderes bl.a. at kunne være med til at generere også eksterne midler til de mange initiativer. De muligheder, som oprettelsen af en nationalpark vil kunne skabe for området, vil skulle etableres og igangsættes af nuværende aktører. Der er ikke fundet grundlag for at vurdere andre alternativer i forhold til miljøkonsekvenser af oprettelsen af Nationalpark Skjoldungernes Land Konsekvenser ved ikke at oprette en nationalpark (0-alternativet) Nationalparken rummer værdifulde landskaber og markante landskabstyper. Fjorden omgives af morænebakker vekslende med dødislandskabets mange bakker og afløbsløse lavninger med søer og mosehuller. Den sydlige del af nationalparken domineres af stærkt kuperede skove, overdrevsområder og vådområder. De største trusler og udfordringer for de landskabelige og geologiske værdier, som de fremstår i dag, vil være knyttet til de aktiviteter og ændringer, der kan sløre landskabets former, strukturer og kontraster. Det gælder f.eks. tilgroning, terrænændring og skovrejsning. Desuden kan bebyggelse og anlæg sløre eller fjerne landskabet, forstyrre udsigter eller være i kontrast til landskabets skala og karakter. Områdets væsentligste naturtyper omfatter fjord- og kystnatur, lysåben natur og skov. Af særlig betydning er de levesteder, som enten af naturlige årsager eller på grund af naturpleje holdes lysåbne samt levesteder i løvskove med lang kontinuitet, ofte på fugtig og/eller kalkrig jordbund. Naturtyperne har stor betydning for bevarelsen af de særlige plante- og dyrearter, som optræder på nationale og internationale lister over fredede eller beskyttelseskrævende arter. Disse levesteder er sårbare over for ophør af naturpleje, tilgroning og næringsstofberigelse. Dagsommerfugle har f.eks. generelt været udsat for kraftig tilbagegang pga. færre levesteder. Fjordens store opland med flere større byer har bevirket en betydelig tilførsel af næringsstoffer, som kan resultere i øget algeproduktion til skade for fjordens fauna. Nationalparkens kulturmiljøer repræsenterer vigtige udsnit af det østdanske kulturlandskab. Fjorden, ådalene, skovene og det åbne land har gennem tiderne udgjort et rigt og varieret ressourcegrundlag og kulturmiljøerne afspejler det tætte samspil mellem menneske og natur. Nationalparken rummer mange fredede fortidsminder, fredede bygninger samt beskyttede sten- og jorddiger. Værdifulde kulturmiljøer, landskabelige helheder og bevaringsværdige bygninger er sårbare 9
10 overfor ændringer. De kan beskyttes gennem kommune- og lokalplanlægning. Der er taget mange initiativer til at styrke og sikre områdets kulturarv, og disse initiativer må forventes fortsat have bevågenhed også uden en nationalpark. Der findes allerede i dag et varieret og veludbygget udbud af oplevelser og friluftsliv i nationalparkområdet. Områdets institutioner, besøgs- og formidlingscentre fungerer i dag som støttepunkter for friluftsliv og formidling af kulturhistorien, landskabet og menneskets udnyttelse af området gennem tiden. Der er i området flere videns- og uddannelsesinstitutioner med Roskilde Universitet som den største. Formidlingen af de kulturhistoriske værdier i området varetages af museerne i området og en lang række andre aktører, hvilket er med til at sikre et alsidigt tilbud til lokale og turister. Nationalparkområdet indeholder i dag veletablerede lokale initiativer omkring økologisk fødevareproduktion. Uden oprettelsen af en nationalpark, vil de lokale initiativer skulle finansieres og understøttes gennem andre tiltag. En nationalpark vurderes bl.a. at kunne være med til at generere også eksterne midler til de mange initiativer. De muligheder, som oprettelsen af en nationalpark vil kunne skabe for området, vil skulle etableres og igangsættes af nuværende aktører. 6. Begrundelse for den valgte løsning Miljøministerens forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land er udarbejdet på baggrund af ansøgningen fra Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, Slutrapporten fra Undersøgelsesprojektet fra 2005 samt det efterfølgende arbejde, som Projekt Skjoldungelandet har gennemført frem til 2014, herunder to nye rapporter om naturværdier og natursammenhænge, som erstatter tilsvarende rapporter fra Undersøgelsesprojektet. Miljøministeren igangsatte på baggrund af ansøgningen og samtykke fra de tre kommuner en proces, jf. nationalparklovens 4, med henblik på oprettelse af Nationalpark Skjoldungernes Land. Miljøministerens udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land er udarbejdet med udgangspunkt i nationalparklovens formål og den gældende overordnede planlægning. Bekendtgørelsen udgør sammen med denne planlægning rammen for nationalparkbestyrelsens udarbejdelse af nationalparkplanen. Samtidig fastsætter bekendtgørelsen rammer for kommunernes planlægning i området. I nationalparklovens 1 opstiller 10 overordnede formål ved oprettelsen af nationalparker: 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen, 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier, 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet, 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier og udvikling, 7) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og 10
11 8) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling På baggrund af disse 10 overordnede formål er defineret de fem overordnede miljøparametre, som har dannet baggrund for den gennemførte miljøvurdering, og som er behandlet ovenfor i kapitel 2 og 3. Bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land fastlægger den præcise afgrænsning af nationalparken og indeholder en række overordnede målsætninger for nationalparkens udvikling, herunder målsætninger for de definerede miljøparametre: geologi og landskab, naturværdier, kulturarv, friluftsliv og formidling samt befolkning og erhverv. Det bliver den kommende nationalparks opgave at udarbejde en nationalparkplan og i denne at opstille mål og handlingsplaner for nationalparkens fremtidige udvikling i overensstemmelse med bekendtgørelsen for nationalparken. Nationalparkplanen skal udarbejdes på baggrund af en offentlig debat. Der skal ske en inddragelse af lokalbefolkningen og ikke mindst de berørte lodsejere i området. 7. Overvågningsprogram Med bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land er der fastsat følgende overordnede målsætning om at Nationalparkfonden skal følge og evaluere nationalparkens udvikling. Nationalparkens bestyrelse skal jf. nationalparklovens 25 revidere nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionen bør koordineres med Natura 2000 planlægningen, så revisionen senest finder sted to år efter, at Natura 2000 planen er vedtaget eller revideret. I forbindelse med revisionen skal bestyrelsen udarbejde en redegørelse og evaluering af de opnåede resultater i forhold til bekendtgørelsens formål og målsætninger. Nationalparkens bestyrelse har en vigtig opgave i at følge nationalparkens udvikling og løbende tage stilling til, om de ønskede resultater opnås. Dette kan bl.a. ske med udgangspunkt i data fra det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA), besøgstal fra turistbranchen m.m. Bestyrelsen kan derudover gennemføre supplerende undersøgelser og overvågning. Naturstyrelsen vil få til opgave at tilse, at kommuneplanlægningen ikke strider mod bekendtgørelsens regler om kommunernes planlægning i nationalparken, ligesom Naturstyrelsen også skal sikre de overordnede statslige interesser i området. 11
Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge
BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereForslag til. Nationalpark Skjoldungernes Land. Høringsmateriale
Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Høringsmateriale Det kan du læse om Du kan give din mening til kende, side 1 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land, side 3 Målsætninger for Nationalpark
Læs mereIdéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?
Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereNATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereForslag til Nationalpark Mols Bjerge
F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Mols Bjerge Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Det
Læs mereNOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017
NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereHøringsnotat vedrørende Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-909-00037 Ref. demej/evats Den 18. marts 2015 Høringsnotat vedrørende Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Udkast til bekendtgørelse for
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde
Læs mere7. Miljøvurdering 171
7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N86 Habitatområde H75 Fuglebeskyttelsesområde F54
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse
19. marts 2012 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 33-002 for Boligområde mellem golfbanen og Sensommervej i Resenbro I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 33-002 for boligområde
Læs mereSAMMENFATTENDE REDEGØRELSE
NOVEMBER 2013 HADERSLEV KOMMUNE SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-25 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2013 HADERSLEV KOMMUNE
Læs mereHøringssvar Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Skjoldungernes Land
Nationalpark Skjoldungernes Land Ledreborg Allé 2 B 4320 Lejre npskjold@danmarksnationalparker.dk Lejre februar 2017 Høringssvar Forslag til Nationalparkplan 2017-23 for Nationalpark Skjoldungernes Land
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.
Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet
Læs mereHøringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Høringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Af Verdens Skove Dansk Natur Gruppe Redigeret af Kenneth Buk Oktober 2017 Miljø- og udviklingsorganisationen Verdens
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereNationalpark Det Sydfynske Øhav..?
Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereNP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling
NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med
Læs mereFredningsnævnet for Vestsjælland har den 5. januar 2015 modtaget forslag om fredning af et sammenhængende græsningsareal på bakkerne ved Tømmerup.
Screeningsafgørelse Ikke pligt til udarbejdelse af en miljøvurdering i forbindelse med fredningsforslaget om fredning af et sammenhængende areal på bakkerne ved Tømmerup. Fredningsnævnet for Vestsjælland
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs merebeskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune
beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereAfgørelse om at der ikke foretages miljøvurdering af forslagene til de kommunale Natura 2000 handleplaner
Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 24-05-2017 Sagsnr.: 13/42997 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 7376 7358 E-mail: tha@aabenraa.dk Afgørelse om at der ikke foretages miljøvurdering
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01170 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N58 Nordby Bakker Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereDebat og information Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Debat og information Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland Juni 2017 Det kan du læse om Side 1: Side 3: Side 9: Side 13 Giv din mening til kende Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Læs mere1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,
BILAG 7 Nationalparkloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål 1. Lovens formål
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereDU ER MED TIL AT BESTEMME
DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,
Læs mereSAMMENFATTENDE REDEGØRELSE, MILJØRAPPORT
JANUAR 2018 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE, MILJØRAPPORT KOMMUNEPLAN 2017 FOR HORSENS KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereNATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Læs mereSammenfattende redegørelse Kommuneplan for Tønder Kommune
FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Kommuneplan 2017 2029 for TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Februar
Læs mereMiljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt
Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver
Læs mereMV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej
MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING
Læs merePartnerskabsprogram for Nationalpark Skjoldungernes Land
2017 Partnerskabsprogram for Nationalpark Skjoldungernes Land Udviklingen af Nationalpark Skjoldungernes Land er i høj grad båret af samarbejde og inddragelse af de omgivende lokalsamfund. Som et led i
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.
Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for
Læs mereUDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE TIL TILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE OG LOKALPLAN 6.13 FOR ET AFFALDSHÅND- TERINGSANLÆG OG ET SOLENERGIANLÆG VED AUDEBO UDKAST VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse
HOLBÆK KOMMUNE Sammenfattende miljøredegørelse Dato: 27. juni 2018 Indledning og baggrund Forslag til Kommuneplan 2017 for Holbæk Kommune og den tilhørende miljørapport var i offentlig høring fra den 6.
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 936 af 24. september 2009 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering
Læs mereIntroduktion til Nationalpark Thy. Nationalparkskolen 2018
Introduktion til Nationalpark Thy Nationalparkskolen 2018 Nationalpark et internationalt brand Stærkere brand end Michelin-guiden (344 mio. hits på google ift. 6,7 mio.) Yellowstone var den første i verden
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereBemærkninger til Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet
Bemærkninger til Forslag til Nationalparkplan 2019 2025 for Nationalpark Vadehavet Bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet har med det fremsendte debatoplæg skabt et godt redskab for styring af nationalparken
Læs mereFormidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land
Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 228 Stenholt Skov og Stenholt Mose Udkast til Natura
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereFREDNINGSNÆVNET FOR SYDJYLLAND, NORDLIG DEL KOLDING ÅPARK 11, 6000 KOLDING. Indledning. Afgørelse. MAIL:
FREDNINGSNÆVNET FOR SYDJYLLAND, NORDLIG DEL KOLDING ÅPARK 11, 6000 KOLDING. MAIL: sydjyllandnord@fredningsnaevn.dk Fredningsnævnets sagsnummer FN-SJN-26-2017: Forslag om fredning af Vejle Ådal - screeningsafgørelse.
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 12
Diameter 80 mm Indsæt ortofoto ved at gå ind i masteren: 7-Kommuneplantillæg -forside. Gå derefter ind i Lag-panelets Grafik til Kommuneplantillæg forside og erstat det tredje lag med det ønskede billede.
Læs merePlan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling Jørgen Primdahl. Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand
Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling 3.-4.10.08 Jørgen Primdahl Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand Landskabsstrategier- proces og sammenhænge: Overordnede mål
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereLokalplan nr. 110 for Park Teatret Dato: 18. januar 2018 Sagsbehandler: rburv J.nr.: P
NOTAT Miljøscreening Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 448 af 10/05/2017) Lokalplan nr. 110 for Park Teatret Dato: 18. januar 2018 Sagsbehandler: rburv
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 28 NDR.VINDINGEVEJ
AFDELING FOR PLAN OG BY FORSLAG TIL OKTOBER 2016 vordingborg.dk KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 28 NDR.VINDINGEVEJ Kommuneplantillæg Dette forslag til Kommuneplantillæg nr. 28 er sendt i høring fra den 24. februar
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering
Læs mereAfgørelse om miljøvurdering
Afgørelse om miljøvurdering Furesø Kommune har truffet afgørelse om, at plejeplan for Allerød Lergrav ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Forslaget til plejeplanen har været i høring fra den 10.
Læs mereMiljøscreening af. Forslag til. Rammelokalplan for Assens Midtby og nære omgivelser
Miljøscreening af Forslag til Rammelokalplan 1.2-10 for Assens Midtby og nære omgivelser April 2018 Oversigtskort Oversigtskort. Rammelokalplanens område er vist med rød streg. 2 Bilag - Miljøscreening
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs mereAllerød Kommune. Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød. Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan 2016
Allerød Kommune Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Åbningstider Mandag-Tirsdag 10-14 Onsdag lukket Torsdag 10-18 Fredag 10-12 Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereForslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring
SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereVejledning om udviklingsområder
Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.
Læs mereNOTAT. December 2018
NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereMiljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter. Hammershus
Sammenfattende redegørelse Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet af Arkitema Architects for Bornholms Regionskommune
Læs mereSMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan
SMV Screening Forslag til TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø December 2013 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING 4 OBLIGATORISK MILJØVURRING? 6 SCREENINGSSKEMA 6 KONKLUSION 9 2 FORMALIA HVAD ER EN SMV SCREENING? En
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura
Læs mereTillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020
Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen
Læs mereVærktøj til miljøvurdering af planer og programmer. Favrskov Kommune 2016
Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Favrskov Kommune 2016 vurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. er
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mere