Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land."

Transkript

1 NOTAT Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land. Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST Ref. evats Den 18. marts Indledning Bekendtgørelse om Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03/07/2013 med senere ændringer (Miljøvurderingsloven), som skal sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor foretaget en miljøvurdering af Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land i forbindelse med udarbejdelsen af udkast til bekendtgørelsen. Nærværende sammenfattende miljøredegørelse, der er udarbejdet i forbindelse med offentliggørelsen af bekendtgørelsen jf. miljøvurderingslovens 9 stk.2. Nationalpark Skjoldungernes Land udgør ca hektar og omfatter den sydlige del af Roskilde Fjord, herregårds- og landbrugslandskab, store skovområder samt overdrev, ådale, søer, enge og moser. Nationalparken indeholder også bebyggede områder: Roskildes historiske bydel, Gevninge By og en række landsbyer. Forslaget til Nationalpark Skjoldungernes Land var i offentlig høring i perioden 21. august 2014 til og med den 31. december Jf. nationalparklovens 5 blev nationalparkforslaget sendt til de berørte lodsejere, de lokale og statslige myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, og de organisationer, som må antages at have væsentlig interesse deri. Naturstyrelsen har modtaget 56 høringssvar, heraf 9 høringssvar fra offentlige myndigheder: Erhvervs- og Vækstministeriet, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Region Hovedstaden, Kulturstyrelsen, Økonomi & Indenrigsministeriet, Bygningsstyrelsen, samt fra de tre kommuner, der er omfattet af forslaget: Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. Samtlige høringssvar offentliggøres sammen med et høringsnotat og denne sammenfattende redegørelse på høringsportalen 1

2 2. Hvordan miljøhensyn er indarbejdet i bekendtgørelsen samt ændringer af bekendtgørelsen på baggrund af den offentlige høring Miljøvurderingen er foretaget i forhold til det alternativ, at der ikke oprettes en nationalpark (nul-alternativ). Der er for en række miljøparametre givet en status for området i dag og den forventede udvikling, hvis en nationalpark ikke oprettes. Der er derefter foretaget en vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser ved oprettelsen af en nationalpark. Naturstyrelsen har gennemført en scoping af relevante myndigheder for at sikre, at de relevante parametre er medtaget i vurderingen. Der indkom ingen ønsker til supplerende miljøparametre ved høringen. Følgende miljøparametre indgår i miljøvurderingen: Geologi og landskab Naturværdier Kulturarv Friluftsliv og formidling Befolkning og erhverv Der er i høringsperioden indkommet 56 høringssvar med bemærkninger til høringsmaterialet herunder konkrete bemærkninger til udkast til bekendtgørelse for Nationalpark Skjoldungernes Land. På baggrund af de indkomne høringssvar er der foretaget enkelte ændringer i bekendtgørelsen. Det drejer sig om justeringer af nationalparkens afgrænsning og enkelte tilføjelser til bekendtgørelsesteksten (se afsnit 3.4, 4.1 og 4.2). De indkomne høringssvar, som har ført til ændringer af bekendtgørelsen samt evt. konsekvenser af de konkrete ændringer beskrives nedenfor. De indkomne høringssvar er behandles særskilt i et høringsnot, der offentliggøres med denne sammenfattende redegørelse på høringsportalen 2

3 3. Miljøhensyn integreret i bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land Nedenfor beskrives det for hvert af de fem miljøparametre, hvordan miljøhensyn er integreret i bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land. Bekendtgørelsens formål og målsætninger for nationalparken afspejler den gennemførte miljøvurdering og de konklusioner, der fremgår af miljørapportens afsnit 5. Hele miljørapporten kan sammen med det øvrige høringsmateriale findes på Geologi og landskab Nationalparkområdet rummer mange meget værdifulde landskabstyper og væsentlige geologiske fænomener, der synliggør landskabets dannelse. Det gælder både for det enestående og meget varierede landskab ved Roskilde Fjord og det kuperede skovlandskab. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke fjord- og herregårdslandskab Med bekendtgørelsen om Nationalpark Skjoldungernes Land fastsættes følgende overordnede målsætninger for udviklingen af nationalparken: Nationalparkens landskabelige helheder skal sammen med karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer bevares og synliggøres Nationalparkens varierede terræn og geologiske dannelser skal således sammen med de karaktergivende landskabselementer og strukturer bevares og synliggøres, så det fortsat bliver muligt at opleve det afvekslende landskab og de mange eksempler på sammenhængen mellem naturgrundlaget og den menneskelige aktivitet og bosætning. Variationen i skala, terræn og åben-lukkethed bør fastholdes, f.eks. ved at undgå at kontrasterne udjævnes ved beplantning eller skovrejsning i lysninger eller op til værdifulde skovbryn. Tilsvarende gælder for de karakteristiske ådale, hvor uhensigtsmæssig beplantning kan udjævne terrænet og gør dalene mindre synlige i landskabet. Formidling om nationalparkens landskabsværdier og landskabsdannelse skal styrkes, f.eks. ved at etablere stier eller stiruter med vægt på at opleve det varierede landskab og de særligt karakteristiske områder. Det forventes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af områdets geologiske og landskabelige værdier bl.a. gennem kommunernes planlægning, forvaltning og ikke mindst drift og pleje. Her kan der bl.a. lægges vægt på at gøre terrænforskelle og former synlige og at sikre særlige indblik og udsigter. 3

4 3.2. Naturværdier Nationalparkområdet rummer naturtyper af national og international betydning, herunder lavvandede fjordområder og særligt værdifulde lysåbne naturtyper og gamle løvskove. Her findes et stort antal beskyttede og fredede plante- og dyrearter. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet og dynamik, især for den nationalt betydningsfulde fjord- og skovnatur og sammenhængen mellem naturtyperne Med bekendtgørelsen om Nationalpark Skjoldungernes Land fastsættes følgende overordnede målsætninger for udviklingen af nationalparken: De væsentligste naturtyper som lavvandede fjordområder med bugter og vige, øer og holme, strandenge og kystskrænter, overdrev, moser, enge, søer, vandløb og skove skal bevares og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes. De skal beskyttes mod næringsstofberigelse, tilgroning, invasive arter m.v. og sikres som bæredygtige økosystemer med naturlig dynamik Kulturskabte naturtyper som enge og overdrev skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styrkes gennem en landbrugs- og skovdrift, som sikrer kulturlandskabet og naturtyperne Der skal skabes bedre sammenhæng mellem nationalparkens naturtyper og landskaber, herunder især forbindelse mellem fjord, kystarealer, ådale, enge, overdrev og skove 0 Det vurderes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af naturværdierne i området. Nationalparkbestyrelsen kan f.eks. gennem frivillige aftaler arbejde for, at der etableres korridorer med ekstensiv drift. På denne måde kan der sikres bedre spredning af mange af områdets plante- og dyrearter og opnås reduktion af næringsstoftilførsel til søer, moser, enge, vandløb og fjordområder. For Natura 2000-områderne kan der blive bedre vilkår for de konkrete naturtyper og arter, som allerede gennem miljømålsloven sikres gunstig bevaringsstatus. Nationalparkplanen kan endvidere være med til at styrke Natura 2000-planerne ved etablering af korridorer eller ved at styrke andre naturtyper og arter end de, der er omfattet af Natura 2000-planerne. Nationalparken nationalpark vil kunne trække flere besøgende ud i naturen. Det kan have negative konsekvenser med slitage på naturen og forstyrrelse af især fuglearter. Bestyrelsen kan dog gennem udbygning af stisystemer, udsigtspunkter og -tårne samt ved formidling sikre, at besøg sker på ikke-forstyrrende vis eller primært i robuste områder med stor tolerance. En særlig opmærksomhed bør rettes mod sikring af balancen mellem de rekreative aktiviteter på fjorden og det sårbare fugleliv. 4

5 3.3. Kulturarv Nationalparkens kulturmiljøer repræsenterer vigtige udsnit af det østdanske kulturlandskab. Fjorden, ådalene, skovene og det åbne land har gennem tiderne udgjort et rigt og varieret ressourcegrundlag og kulturmiljøerne afspejler det tætte samspil mellem menneske og natur. De værdifulde kulturspor og kulturmiljøer ligger meget tæt og tilføjer nationalparken et unikt præg. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At bevare og styrke nationalparkens kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Kulturarven spiller en helt central rolle for etableringen af en nationalpark i området, og oprettelsen af Nationalpark Skjoldungernes Land kan være med til at bevare og synliggøre nationalparkens kulturhistoriske værdier. Med bekendtgørelsen om Nationalpark Skjoldungernes Land fastsættes følgende overordnede målsætninger for udviklingen af nationalparken: Kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, der fortæller om brugen af natur, landskab og fjord, skal bevares, synliggøres og formidles, især fortidsminder, herregårds- og landsbymiljøer, mølleanlæg samt Roskilde historiske bydel Formidlingen og synliggørelsen af de unikke værdier i området vil give befolkning og besøgende forståelse for samspillet mellem menneske og natur fra oldtiden op til vore dage. Med udbredelsen af kendskabet til de historiske værdier forventes det, at en bevaring af de historiske værdier kan sikres yderligere. Med oprettelsen af nationalparken er der gode muligheder for at styrke allerede igangværende initiativer og Nationalparkbestyrelsen kan med nationalparkplanen sætte fokus på f.eks. synliggørelse og formidling af de kulturhistoriske værdier og dermed give befolkningen og besøgende kendskab til og forståelse for samspillet mellem menneske og natur. Natur- og kulturhistoriske interesser skal ses i sammenhæng og begge aspekter bør derfor inddrages såvel i forvaltning som i formidling. Det gælder f.eks. pleje af landskaber og vedligeholdelse af bygninger. Forvaltningen af de kulturhistoriske værdier varetages primært af staten, kommunerne og de statsanerkendte kulturhistoriske museer i området Friluftsliv og formidling Der findes allerede i dag et varieret og veludbygget udbud af oplevelses- og friluftsmuligheder i nationalparkområdet. Områdets institutioner, besøgs- og formidlingscentre fungerer i dag som støttepunkter for friluftsliv og formidling af kulturhistorien, landskabet og menneskets udnyttelse af området gennem tiden. En fortsat koordinering og styrkelse af denne indsats er vigtig. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At styrke mulighederne for friluftsliv og særlige natur-, landskabs- og kulturhistoriske oplevelser 5

6 Med bekendtgørelsen fastsættes følgende overordnede målsætninger: Mulighederne for friluftsliv og natur-, landskabs- og kulturhistoriske oplevelser skal styrkes Udvikling af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og relevante aktører Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse ved planlægning af faciliteter, stiforløb og formidling m.v. Formidling af nationalparkens natur, landskab og kulturhistoriske værdier skal styrkes i samarbejde med lokale aktører gennem koordinering, udbygning og etablering af aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter Forskning og undervisning af børn og unge vedrørende nationalparken skal styrkes bl.a. gennem etablering af faciliteter og undervisningstilbud, der knytter sig til natur, landskab, kulturhistorie samt jordbrug, friluftsliv og miljø Det vurderes, at der med oprettelsen af Nationalpark Skjoldungernes Land vil ske en styrkelse af mulighederne for friluftsliv og formidling. Det må forventes at antallet af besøgene øges, når området udpeges som nationalpark, hvilket kan resultere i øget trafik og slidtage på nogle arealer. Nationalparkbestyrelsens kommende planlægning af nye friluftsmuligheder bør derfor ske i samarbejde med de berørte lodsejere og sikre hensynet til sårbar natur. Landbrug & Fødevarer mener at 3, nr. 7 bør præciseres, således at de berørte lodsejere specifikt skal inddrages i forbindelse med udvikling af friluftsliv med følgende ordlyd: Udvikling af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag og i samarbejde med lokalbefolkningen, turisterhvervet og relevante aktører, herunder berørte lodsejere. Som det er anført i høringsmaterialet, og som det bliver påpeget i flere høringssvar, så er en stor del af nationalparken i privat eje. Derfor vurderes det relevant at medtage den foreslåede tilføjelse til 3, nr. 7. Nationalparkens bestyrelse kan i samarbejde med lokalbefolkningen herunder de berørte lodsejere arbejde for at understøtte en integration og koordinering af de eksisterede oplevelsestilbud og muligheder som findes i området så der skabes synergi og opdyrkes nye muligheder til gavn for bådelokale borgere og aktører samt besøgende. Der er i området flere videns- og uddannelsesinstitutioner med Roskilde Universitet som den største, der sammen med formidlingsinstitutionerne kan være med til at øge og forene forskning, uddannelse og formidling af nationalparkens indhold og værdier. 6

7 3.5. Befolkning og erhverv Nationalparkområdet omfatter både den centrale og ældste del af Roskilde by samt en række velfungerende landsbyer i det omkringliggende åbne land. Der bor ca mennesker indenfor nationalparken, og der findes allerede i dag mange veletablerede lokale initiativer bl.a. omkring økologisk fødevareproduktion og lokalt håndværk. Med bekendtgørelsen om nationalparken fastsættes følgende formål: At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og at styrke bevidstheden om områdets værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkens etablering og udvikling Med bekendtgørelsen fastsættes følgende overordnede målsætning for udviklingen af nationalparken: Udviklingen af nationalparken skal ske i samspil med omgivelserne Det vurderes, at nationalparken kan få positive konsekvenser for turisterhvervet, og komme det lokale erhvervsliv såvel som lokalsamfundet til gode. Bl.a. hotel- og restaurationsbranchen samt ikke mindst de kulturhistoriske attraktioner vil kunne profitere af en stigning i turismen. Samtidig vurderes det, at en opmærksomhed på området kan være med til at styrke de mange initiativer vedr. produktion af lokale fødevarer. Nationalparken vil ikke få erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget og skovbruget da den enkelte lodsejer kompenseres i forhold til mulige aftaler. Det vurderes, at nationalparken kan medføre en nedgang i landbrugets beskæftigelse, hvis større landbrugsarealer gennem frivillige aftaler bliver udlagt til natur. Samtidig vurderes det, at en kommende brandingeffekt som følge af nationalparkens oprettelse vil kunne resultere i en styrkelse af det lokale erhvervsliv. Det vurderes ikke, at nationalparken vil få erhvervsøkonomiske eller beskæftigelsesmæssige konsekvenser for skovbruget. Der kan imødeses flere publikumsbesøg i de private skove, men det forventes, at evt. problemer med affald, slidtage og forstyrrelse kan løses gennem planlægning og indgåelse af aftaler med nationalparkbestyrelsen. I størstedelen af nationalparken drives et aktivt landbrug og skovbrug. Der kommer som følge af nationalparkens oprettelse ikke nye regler eller restriktioner på jordbrugsdriften, og nationalparkbestyrelsen får heller ikke myndighed til at indføre sådanne begrænsninger. Der vil derfor fortsat være mulighed for at drive og udvikle land- og skovbrugserhverv. Rammevilkårene er således de samme indenfor som udenfor nationalparken. Det gælder i øvrigt også forhold omkring jagt og adgang til private arealer. 7

8 4. Nationalparkens afgrænsning og planlægningszoner Jf. nationalparklovens 3 fastsættes med bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land dels nationalparkens afgrænsning og dels regler for kommunernes planlægning. Dermed tydeliggøres vigtige statslige interesser i området og samtidig sikres hensynet til landskabet og oplevelsen af nationalparken. Med bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land inddeles nationalparkområdet i 3 planlægningszoner. Nationalparkens afgræsning og planlægningszonerne fremgår af kortbilag 1 og 2 til bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land. Som følge af høringen er der foretaget mindre justeringer af nationalparkens afgrænsning. Nationalparkens afgrænsning kan ses på Afgræsningen følger naturlige topografiske linjer i landskabet som kysten, skovbryn og veje, samt administrative grænser for kommuner, fredede områder m.v. En nærmere beskrivelse af nationalparkens indhold er givet i miljørapporten Planlægningszoner 11 af de indkomne høringssvar berører forslaget til planlægningszoner og rammer for kommunernes planlægning i nationalparken. Flere høringssvar har efterspurgt en eksemplificering af bestemmelsen i bekendtgørelsens 6. Planlægningszone 2 omfatter fredninger og områder med særlige naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier og muligheder for at etablere sammenhængende naturområder. Her må kommunen ikke planlægge for høje anlæg. Et eksempel på høje anlæg kan være vindmøller. Høje anlæg omfatter efter Naturstyrelsens opfattelse anlæg, der på grund af deres højde vil kunne udløse krav om lokalplanlægning, hvilket vil skulle vurderes i det enkelte konkrete tilfælde. Det vil være op til kommunerne at foretage denne vurdering, og afgørelsen vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i planloven. Behovet for eksemplificering af høje anlæg imødekommes ved at tilføje et eksempel til bestemmelsen i 6, således at den nye ordlyd bliver I planlægningszone 2 må der ikke planlægges for høje anlæg, som fx vindmøller Afgrænsning Af de 56 modtagne høringssvar omhandler de 11 nationalparkens afgrænsning. Miljøministerens udkast til bekendtgørelsen fulgte kommunernes forslag til afgrænsning. På baggrund af de indkomne høringssvar justeres nationalparkens afgrænsning, idet det er valgt at imødekomme 3 høringssvar. Et mindre areal på ca. 5,5 ha er tilføjet nationalparken, efter ønske fra to lodsejere, mens et areal på ca. 22 ha er udtaget. To ejendomme har ønsket at blive en del af nationalparken med henblik på en mere naturlig afgrænsning, og fordi ejendommene grænser op til Skjoldungestien. De to naboejendomme udgør i alt ca. 5,5 ha. Dette areal medtages i nationalparken med den begrundelse, at de ligger i umiddelbar tilknytning til nationalparken og dermed til det område, hvor der er gennemført forundersøgelser og borgerinddragelse. Bygningsstyrelsen, som ejer bygningerne på Risø-halvøen ønsker, at nationalparkgrænsen ændres således, at det nukleare område og arealer med 8

9 bygningsanlæg udgår af nationalparken. Det foreslås samtidig, at nationalparkgrænsen fastsættes til at følge den nuværende strandbeskyttelseslinje. Den foreslåede ændring af nationalparkens afgrænsning imødekommes, bl.a. fordi området ikke er tilgængeligt for offentligheden. Med den foreslåede ændring af afgrænsningen vurderes det, at der fortsat er sammenhæng i og mulighed for udvikling af nationalparken. Set i forhold til nationalparkens samlede areal er der tale om et begrænset areal ca. 22 ha alternativet 0-alternativet er, som det fremgår af miljørapporten, den situation, at Nationalpark Skjoldungernes Land ikke oprettes. Uden oprettelsen af en nationalpark vil de lokale initiativer skulle finansieres og understøttes gennem andre tiltag. En nationalpark vurderes bl.a. at kunne være med til at generere også eksterne midler til de mange initiativer. De muligheder, som oprettelsen af en nationalpark vil kunne skabe for området, vil skulle etableres og igangsættes af nuværende aktører. Der er ikke fundet grundlag for at vurdere andre alternativer i forhold til miljøkonsekvenser af oprettelsen af Nationalpark Skjoldungernes Land Konsekvenser ved ikke at oprette en nationalpark (0-alternativet) Nationalparken rummer værdifulde landskaber og markante landskabstyper. Fjorden omgives af morænebakker vekslende med dødislandskabets mange bakker og afløbsløse lavninger med søer og mosehuller. Den sydlige del af nationalparken domineres af stærkt kuperede skove, overdrevsområder og vådområder. De største trusler og udfordringer for de landskabelige og geologiske værdier, som de fremstår i dag, vil være knyttet til de aktiviteter og ændringer, der kan sløre landskabets former, strukturer og kontraster. Det gælder f.eks. tilgroning, terrænændring og skovrejsning. Desuden kan bebyggelse og anlæg sløre eller fjerne landskabet, forstyrre udsigter eller være i kontrast til landskabets skala og karakter. Områdets væsentligste naturtyper omfatter fjord- og kystnatur, lysåben natur og skov. Af særlig betydning er de levesteder, som enten af naturlige årsager eller på grund af naturpleje holdes lysåbne samt levesteder i løvskove med lang kontinuitet, ofte på fugtig og/eller kalkrig jordbund. Naturtyperne har stor betydning for bevarelsen af de særlige plante- og dyrearter, som optræder på nationale og internationale lister over fredede eller beskyttelseskrævende arter. Disse levesteder er sårbare over for ophør af naturpleje, tilgroning og næringsstofberigelse. Dagsommerfugle har f.eks. generelt været udsat for kraftig tilbagegang pga. færre levesteder. Fjordens store opland med flere større byer har bevirket en betydelig tilførsel af næringsstoffer, som kan resultere i øget algeproduktion til skade for fjordens fauna. Nationalparkens kulturmiljøer repræsenterer vigtige udsnit af det østdanske kulturlandskab. Fjorden, ådalene, skovene og det åbne land har gennem tiderne udgjort et rigt og varieret ressourcegrundlag og kulturmiljøerne afspejler det tætte samspil mellem menneske og natur. Nationalparken rummer mange fredede fortidsminder, fredede bygninger samt beskyttede sten- og jorddiger. Værdifulde kulturmiljøer, landskabelige helheder og bevaringsværdige bygninger er sårbare 9

10 overfor ændringer. De kan beskyttes gennem kommune- og lokalplanlægning. Der er taget mange initiativer til at styrke og sikre områdets kulturarv, og disse initiativer må forventes fortsat have bevågenhed også uden en nationalpark. Der findes allerede i dag et varieret og veludbygget udbud af oplevelser og friluftsliv i nationalparkområdet. Områdets institutioner, besøgs- og formidlingscentre fungerer i dag som støttepunkter for friluftsliv og formidling af kulturhistorien, landskabet og menneskets udnyttelse af området gennem tiden. Der er i området flere videns- og uddannelsesinstitutioner med Roskilde Universitet som den største. Formidlingen af de kulturhistoriske værdier i området varetages af museerne i området og en lang række andre aktører, hvilket er med til at sikre et alsidigt tilbud til lokale og turister. Nationalparkområdet indeholder i dag veletablerede lokale initiativer omkring økologisk fødevareproduktion. Uden oprettelsen af en nationalpark, vil de lokale initiativer skulle finansieres og understøttes gennem andre tiltag. En nationalpark vurderes bl.a. at kunne være med til at generere også eksterne midler til de mange initiativer. De muligheder, som oprettelsen af en nationalpark vil kunne skabe for området, vil skulle etableres og igangsættes af nuværende aktører. 6. Begrundelse for den valgte løsning Miljøministerens forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land er udarbejdet på baggrund af ansøgningen fra Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, Slutrapporten fra Undersøgelsesprojektet fra 2005 samt det efterfølgende arbejde, som Projekt Skjoldungelandet har gennemført frem til 2014, herunder to nye rapporter om naturværdier og natursammenhænge, som erstatter tilsvarende rapporter fra Undersøgelsesprojektet. Miljøministeren igangsatte på baggrund af ansøgningen og samtykke fra de tre kommuner en proces, jf. nationalparklovens 4, med henblik på oprettelse af Nationalpark Skjoldungernes Land. Miljøministerens udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land er udarbejdet med udgangspunkt i nationalparklovens formål og den gældende overordnede planlægning. Bekendtgørelsen udgør sammen med denne planlægning rammen for nationalparkbestyrelsens udarbejdelse af nationalparkplanen. Samtidig fastsætter bekendtgørelsen rammer for kommunernes planlægning i området. I nationalparklovens 1 opstiller 10 overordnede formål ved oprettelsen af nationalparker: 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen, 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier, 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet, 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier og udvikling, 7) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og 10

11 8) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling På baggrund af disse 10 overordnede formål er defineret de fem overordnede miljøparametre, som har dannet baggrund for den gennemførte miljøvurdering, og som er behandlet ovenfor i kapitel 2 og 3. Bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land fastlægger den præcise afgrænsning af nationalparken og indeholder en række overordnede målsætninger for nationalparkens udvikling, herunder målsætninger for de definerede miljøparametre: geologi og landskab, naturværdier, kulturarv, friluftsliv og formidling samt befolkning og erhverv. Det bliver den kommende nationalparks opgave at udarbejde en nationalparkplan og i denne at opstille mål og handlingsplaner for nationalparkens fremtidige udvikling i overensstemmelse med bekendtgørelsen for nationalparken. Nationalparkplanen skal udarbejdes på baggrund af en offentlig debat. Der skal ske en inddragelse af lokalbefolkningen og ikke mindst de berørte lodsejere i området. 7. Overvågningsprogram Med bekendtgørelsen for Nationalpark Skjoldungernes Land er der fastsat følgende overordnede målsætning om at Nationalparkfonden skal følge og evaluere nationalparkens udvikling. Nationalparkens bestyrelse skal jf. nationalparklovens 25 revidere nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionen bør koordineres med Natura 2000 planlægningen, så revisionen senest finder sted to år efter, at Natura 2000 planen er vedtaget eller revideret. I forbindelse med revisionen skal bestyrelsen udarbejde en redegørelse og evaluering af de opnåede resultater i forhold til bekendtgørelsens formål og målsætninger. Nationalparkens bestyrelse har en vigtig opgave i at følge nationalparkens udvikling og løbende tage stilling til, om de ønskede resultater opnås. Dette kan bl.a. ske med udgangspunkt i data fra det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA), besøgstal fra turistbranchen m.m. Bestyrelsen kan derudover gennemføre supplerende undersøgelser og overvågning. Naturstyrelsen vil få til opgave at tilse, at kommuneplanlægningen ikke strider mod bekendtgørelsens regler om kommunernes planlægning i nationalparken, ligesom Naturstyrelsen også skal sikre de overordnede statslige interesser i området. 11

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Forslag til. Nationalpark Skjoldungernes Land. Høringsmateriale

Forslag til. Nationalpark Skjoldungernes Land. Høringsmateriale Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Høringsmateriale Det kan du læse om Du kan give din mening til kende, side 1 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land, side 3 Målsætninger for Nationalpark

Læs mere

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?

Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag til Nationalpark Mols Bjerge

Forslag til Nationalpark Mols Bjerge F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Mols Bjerge Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Det

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Høringsnotat vedrørende Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land

Høringsnotat vedrørende Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-909-00037 Ref. demej/evats Den 18. marts 2015 Høringsnotat vedrørende Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Udkast til bekendtgørelse for

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N86 Habitatområde H75 Fuglebeskyttelsesområde F54

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse

Sammenfattende miljøredegørelse 19. marts 2012 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 33-002 for Boligområde mellem golfbanen og Sensommervej i Resenbro I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 33-002 for boligområde

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Debat og information Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Debat og information Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland Debat og information Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland Juni 2017 Det kan du læse om Side 1: Side 3: Side 9: Side 13 Giv din mening til kende Forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Læs mere

1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,

1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, BILAG 7 Nationalparkloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål 1. Lovens formål

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 228 Stenholt Skov og Stenholt Mose Udkast til Natura

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015.

Miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Randers Kommune 2016 vurdering af planer prrammer. Lov om miljøvurdering af planer prrammer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. Projektets navn: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01170 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N58 Nordby Bakker Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer. Favrskov Kommune 2016

Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer. Favrskov Kommune 2016 Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Favrskov Kommune 2016 vurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse 1533 af 10.december 2015. er

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 6792 Rømø 29. juni 2012 Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med stor interesse

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Forslag til. Nationalpark Thy. Informations- og debathæfte. Informations- og debathæfte

Forslag til. Nationalpark Thy. Informations- og debathæfte. Informations- og debathæfte Forslag til Nationalpark Thy Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 1 Du kan give din mening til kende Nationalpark Thy bliver en realitet, når miljøministeren i løbet af 2008 underskriver

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N143, Vestamager og havet syd for

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N143, Vestamager og havet syd for NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00979 Ref. mamor Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N143, Vestamager og havet syd for Forslag til Natura

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Direktivforslaget er udarbejdet i enighed af en arbejdsgruppe med Forsvaret, Halsnæs Kommune, og BLST som deltagere og med bistand fra SNS.

Direktivforslaget er udarbejdet i enighed af en arbejdsgruppe med Forsvaret, Halsnæs Kommune, og BLST som deltagere og med bistand fra SNS. Notat Byer J.nr. BLS-145-00133 Ref. jofpa, ATL Den 22. oktober 2009 Høringsnotat Vurdering af høringssvar modtaget i den offentlige høring og sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkningerne for Forslag

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2 SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ODSHERRED KOMMUNE

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Att.: Jonas Gerding Iversen HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Camilla Højrup

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 091 for udstykning af ejendom på Jerichausvej Dato: 15. februar 2016 Sagsbehandler: mfels J.nr.:01.02.

Forslag til lokalplan nr. 091 for udstykning af ejendom på Jerichausvej Dato: 15. februar 2016 Sagsbehandler: mfels J.nr.:01.02. NOTAT Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 091 for udstykning af ejendom på Jerichausvej Dato: 15. februar 2016 Sagsbehandler: mfels J.nr.:01.02.05-P16-14-15

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Møde med Grønt Råd 16. august Status Vand- og naturhandleplanerne

Møde med Grønt Råd 16. august Status Vand- og naturhandleplanerne Møde med Grønt Råd 16. august 2012 Status Vand- og naturhandleplanerne Proces og tidsplan Forslag til handeplan, senest ½ år efter vedtaget statslig plan 28. marts 2012. Grønt Råd - drøftelse af handleplaners

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv.

Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Natur & Miljø 10. juni 2014 Forsvarets areal, Hyby Fælled, plan- og naturforhold mv. Dette notat beskriver de bindinger mv., der gælder for forsvarets arealer på Hyby Fælled. Notatet er udarbejdet gennem

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Forslag til Nationalpark Vadehavet

Forslag til Nationalpark Vadehavet F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Vadehavet Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse efter Miljøvurderingslovens 9 stk. 2

Miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse efter Miljøvurderingslovens 9 stk. 2 Miljøvurdering Sammenfattende redegørelse efter Miljøvurderingslovens 9 stk. 2 KOMMUNEPLAN 2013 Miljøvurdering sammenfattende redegørelse efter miljøvurderingslovens 9 stk. 2 Udarbejdet af: Randers Kommune,

Læs mere