Per B. Christensens mundtlige beretning ved Børne- og Kulturchefforeningens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Per B. Christensens mundtlige beretning ved Børne- og Kulturchefforeningens"

Transkript

1 Børne- og Kulturchefforeningen, Skoledirektørforeningen, 10. november Per B. Christensens mundtlige beretning ved Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling d. 13. november Indledning...2 Debatten om velfærd er vigtig...2 Bæredygtige kommuner...3 Fokus på børnekulturen og idrætslivet...4 Vi må feje for egen dør...5 Helhed og sammenhæng - det lysner...5 Hvad er god ledelse?...7 En rummelig og fagligt stærk folkeskole...8 Vejledningsreformen møder hurdler Hvad vil vi give de 0-6 årige? Lærer- og pædagoguddannelsen skal strammes op Behov for CVU-lovændring diskussionen Afslutning Tid til eftertanke

2 Indledning Regeringen har nedsat en velfærdskommission. Dermed er der lagt op til debat om de værdier, der ligger til grund for vores velfærdssamfund. Og om to måneder barsler strukturkommissionen med et forslag om, hvordan fremtidens offentlige opgaver skal organiseres. Vi holder altså generalforsamling lige præcis på et tidspunkt, hvor vores værdier, vores velfærdssamfund og vores opgaver som kommunale chefer for alvor er til debat. Som dagligt ansvarlige for store velfærdsområder kan vi i hvert fald ikke klage over manglende interesse for vores arbejde! Flere medier har beskrevet værdidebatten som en værdikamp. I den diskussion er hele børneområdet og ikke mindst folkeskoleområdet det centrale. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen mener seks ud af ti danskere, at lærerne i folkeskolen er for slappe og eftergivende over for eleverne. Uanset hvordan vi vender og drejer den melding, så må vi konstatere, at vi står med et problem. Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af de adspurgte er meget langt fra folkeskolens hverdag. Men andre har folkeskolen tæt på og ved, hvad de taler om. Derfor må vi tage disse meldinger alvorligt. Og derfor forventer jeg da også, at de adspurgte er klar til at bakke op om en folkeskole, der stiller tydelige krav og forventninger til forældre og børn. Det er helt nødvendigt, at lærere og pædagoger får klar opbakning til deres daglige arbejde i skolen eller i børnehaven. Det er også vigtigt, at forældre og pædagoger får afstemt deres forventninger til hinanden. Og det er nødvendigt, at forældrene taler med deres børn om, hvad der forventes af dem, når de indgår i sociale sammenhænge i skolen. Altsammen er en vigtig del af den daglige værdidebat! Debatten om velfærd er vigtig En grundlæggende og kritisk debat om de danske velfærds-ydelser er efter min opfattelse helt nødvendig. Kommissionens medlemmer lægger vægt på en åben dialog og en bred debat på et ordentligt og sagligt grundlag. Også med organisationerne. 2

3 På børneområdet mener jeg, at kommissionen bør forholde sig til, om velfærdssamfundet skal målrette sine midler mere håndfast mod de svageste? Debatten om velfærdsydelser til de velstillede er efterhånden kun sparsom. En gruppe af borgere opfatter velfærdssamfundet som en forsikringsordning. "Jeg har betalt ind, derfor vil jeg også have noget ud" er synspunktet. Kommissionen skal også overveje, om alle familier uanset indkomst skal modtage børnechecken? Hvad med ansvarsfordelingen mellem familien og det offentlige? Kan de offentlige tilbud organiseres anderledes og med andre incitamenter? Hvad er det civile samfunds rolle? Hvis velfærdssamfundet skal overleve, så er den enkelte borgers ansvar for selv at løfte helt centralt (hvis han er i stand til det). Endelig skal kommissionen stille sig spørgsmålet, om vi er ved at få et brugerdemokrati i stedet for et borgerdemokrati. Bæredygtige kommuner Strukturkommissionen er tæt på at være ved vejs ende. Det ses også på de mange pressetilkendegivelser, der har været på det seneste. BKF har gennem KL bidraget til debatten med input især om faglig bæredygtighed. Vores grundlæggende tilgang til diskussionen har ikke overraskende været, at man bør sikre en struktur, der matcher de opgaver, kommunerne skal have i fremtiden. BKF ønsker også, at der skabes kommuner, der er bæredygtige, både når det gælder demokrati, faglighed, økonomi og planlægning. Vi håber, at strukturdiskussionen ikke bliver så opslidende, at den tager al fokus væk fra indholdet i opgaveløsningen. Vi ønsker, at borgernes tilgang til det offentlige lettes. 3

4 Og endelig opfordrer vi til, at man fokuserer på lokaldemokratiet. Dvs. at man ved større enheder nytænker organiseringen af lokaldemokratiet, så man tilgodeser det lokale engagement, der ellers let kan drukne. Uanset udfaldet af strukturkommissionen er der behov for omlægninger på børneområdet. Den konkrete udmøntning af lovændringen om den vidtgående specialundervisning har ikke haft den tilsigtede virkning. Det samme gælder dele af børneområdet på socialområdet og det såkaldt delte ansvar mellem primærkommuner og amtskommuner. Det ser vi bl.a. med tvisten om den vidtgående specialundervisning i Københavns Amt. Det er en skidt udvikling, at to offentlige myndigheder må slæbe hinanden i retten for at få løst en tvist. Der er behov for, at kommunerne får et entydigt ansvar for den vidtgående specialundervisning og en større del af det amtskommunale socialområde. På den måde kan kommunerne skabe en større helhed og sammenhæng i indsatsen på børneområdet. Det samme gælder overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Her må kommunerne have et entydigt ansvar for en samlet indsats overfor de unge, der dropper ud af uddannelsessystemet. Denne udvikling er også aktuel nu, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning reformeres. Fokus på børnekulturen og idrætslivet Senere på generalforsamlingen skal vi behandle et forslag til vedtagelse på kulturområdet. Det er et aktuelt supplement til udtalelsen fra Jeg vil gerne allerede her give den et par ord med på vejen: Vi sætter blandt andet fokus på børnekulturen. BKF mener, at kommunerne og det nye børnekulturelle netværk er forpligtede til at følge op på det arbejde, som Kulturrådet for børn har sat i gang de seneste år. Det er vigtigt, at vi giver børn og unge kulturoplevelser. Det er vigtigt, at vi giver dem forståelse for kultur og mulighed for selvstændig skaben. Og det er vigtigt, at kunstnere og kulturinstitutioner arbejder sammen med skoler og børnehaver om at udvikle børns kreative kompetencer. Vi sætter også fokus på foreningslivet. Det er fortsat en vigtig krumtap i det lokale idræts- og kulturliv. Men i de senere år er den væsentligste stigning i aktivitet sket uden for idrætshallen. Flere og flere foretrækker selv at styre, hvad de skal træne og hvornår og løber derfor en tur eller trimmer mavemusklerne foran en video hjemme på stuegulvet. Vi mener, at anvendelsen 4

5 af de kommunale faciliteter skal afspejle denne udvikling, så de ikke-organiserede brugere får bedre muligheder for at anvende kommunens faciliteter. Derfor må vi i kommunerne styrke dialogen med de ikke-organiserede brugere. Dels er dialogen med de u-organiserede ikke tilstrækkelig, når man skal prioritere ressourcerne til kultur og idræt lokalt. Dels må vi mere vedholdende spørge, om foreningerne ikke i højere grad skal kunne favne nogle af de u- organiserede i deres aktiviteter? Bibliotekerne er centrum for mange forskellige aktiviteter. Det er BKF s opfattelse, at bibliotekets rolle som informations- og videnscenter er vigtig, og at biblioteket skal spille en central rolle i den nationale strategi om livslang læring. Vi må feje for egen dør En generalforsamling er også en god anledning til, at vi som kommunale chefer vurderer vores egen indsats. Flytter vi tilstrækkeligt i den daglige indsats for at skabe mere indhold og bedre rammer på børne- og kulturområdet? Hvis nogen skulle have glemt at sige det til jer for eksempel en stresset borgmester, udvalgsformand eller kommunaldirektør så synes jeg faktisk, I gør det rigtig godt! Men der skal også være plads til selvransagelse: Er vi tilfredse med vores egen indsats, når det gælder tilsynet med opholds- og dagbehandlingssteder? Hvad med opfølgningen af lov om elevers undervisningsmiljø? Eller gennemførelsen af lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelsessystemet? Har vi skabt tilstrækkelig helhed og sammenhæng i den kommunale integrationsindsats? Hvad med sammenhængen mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel? Eller udmøntningen af Ny Løn og arbejdet med at finde relevante tildelingskriterier på børneområdet? Jeg vil ikke lægge op til et Oxford-møde. Blot til, at vi hver især fejer for egen dør. Så bliver det lettere at stille forventninger til andre. Helhed og sammenhæng - det lysner Jeg vil gerne uddele en række roser til nogle centrale aktører på børneområdet. 5

6 Sidste år kritiserede vi Regeringen for manglende sammenhæng i børnepolitikken, og vi foreslog, at der blev oprettet et børneministerium. Det sidste gør vi fortsat. Men nogen har lyttet til vores kritik. Og Regeringen og ikke mindst Socialministeren og Undervisningsministeren - skal have et skulderklap for den begyndende dialog og for initiativer som: Mål for børnehaveklassen, læreplaner i børnehaven, en skole i bevægelse og den samlede handlingsplan for at modvirke negativ social arv. Selvfølgelig kan det fortsat blive bedre. Det har vi også påpeget i vores udspil om, hvordan man knækker kurven på specialundervisningsområdet. Der er behov for at udvikle fælles mål og værktøjer i indsatsen for de sårbare børn og unge. Og der er behov for at se en reform af anbringelsesområdet i tæt sammenhæng med kommunernes øvrige børne- og ungeområde. Det havde også været overordentligt hensigtsmæssigt, hvis Kulturministeren og Undervisningsministeriet tydeligere havde koordineret deres initiativer om "en skole i bevægelse" og "børn i bevægelse". På organisationsniveau er der ros til DLF og BUPL for deres fælles initiativ omkring samarbejde og rummelighed. Vi glæder os til at se, hvad der kommer ud af foreningernes fælles konference i februar. Og vi vil gerne opfordre til, at man konkretiserer samarbejdet, så det kan mærkes og ses lokalt. Endelig er der ros til KL for en fordomsfri dialog med arbejdstagerorganisationerne på børneområdet. Ikke mindst initiativet lærere og kommuner i dialog. Det var og er et godt forsøg på at sætte en ny dagsorden præget af tillid, fælles forventninger til ledelse og en arbejdstidsaftale, der kan fremme udviklingen af det kommunale børneområde. Som forvaltningschefer nærer vi store og positive forventninger til en ny arbejdstidsaftale på skoleområdet. Det er nu, chancen er der! Det er nu, der kan skabes basis for, at folkeskolen fremtræder som en moderne arbejdsplads. Der er behov for en aftale, der giver et ledelsesmæssigt råderum. Mindre detailstyring kræver mere ledelse. Derfor er der også i folkeskolen - brug for solid personaleledelse. Det er ledelsens tydelige mål og udmeldinger, der danner de rammer, skolens ansatte kan arbejde ud fra i den konkrete skolehverdag. På en moderne arbejdsplads skal der være plads til den enkelte medarbejders mulighed for at påvirke og udvikle sin arbejdsplads og sit faglige og personlige rum. Men det skal være med et professionelt afsæt i skolens og børnenes behov. 6

7 Hvad er god ledelse? På hele børne- og kulturområdet er der behov for, at vi drøfter, hvad god ledelse er. Hvordan skaber lederen i samspil med sine medarbejdere en organisation, der er i løbende udvikling, og hvor medarbejderne lærer af hinanden? Det handler om at geare lederne til at forestå både pædagogisk og strategisk ledelse. Og hvad mener vi så med det? Efter min opfattelse er en pædagogisk og strategisk ledelse kendetegnet ved, at lederen går foran i institutionens pædagogiske ledelse, sætter mål for institutionen og omsætter dem i handling. Overfor sin bestyrelse definerer lederen pejlemærker for institutionen på sigt af 5-10 år. Lederen er tydelig i sine udmeldinger til personale og forældre. Og så har lederen fokus både på hele institutionens og på den enkelte medarbejders kompetenceudvikling. I det seneste år har vi i BKF haft mange drøftelser om fælles ledelse mellem flere institutioner, om øget samarbejde mellem dagpleje, daginstitution og skole og om sammenlægning af institutioner. Jeg vil gerne understrege, at vi som ledere for vores institutionsledelser i disse drøftelser har præcis de samme forpligtelser, som jeg netop omtalte: Vi må tydeliggøre forudsætningerne og rammerne for sammenlægningerne, for ledelsesrummet og for de nye samspil. God ledelse vil variere fra institution til institution og fra personalegruppe til personalegruppe. Derfor må jeg advare mod den holdning - som jeg ind i mellem møder i organisationerne - at god ledelse kan beskrives så udtømmende, at det opfattes som et karakterblad. Frit valg for dem, der magter det Regeringen ønsker at udvide det enkelte menneskes frihed og valgmuligheder. Og mange borgere ønsker løsninger, der er designet til deres arbejdssituation eller til deres barns individuelle behov. Det er udgangspunktet for det seneste års drøftelser om Frit Valg. I bestyrelsen har vi en positiv, pragmatisk holdning til Frit Valg. Man kan nærmest kun være for. Der er jo behov for at skabe differentierede tilbud og levere individuelle løsninger på børne- og kulturområdet. Vi kan også konstatere, at langt de fleste kommuner går meget langt for at give mulighed for Frit Valg på skoleområdet. 7

8 Men vi synes, der er behov for en grundlæggende debat om Frit Valg: Er der ikke allerede valgmuligheder nok på det kommunale børneområde? Hvordan undgår man, at Frit Valgsordningerne bliver til rent bureaukrati? Frit Valg er typisk designet til borgere, der kan vælge. Det er foreningens opfattelse, at vi som kommuner har en forpligtelse overfor dem, der ikke magter at vælge. Dem, der ikke evner at skaffe sig overblik. Folkeskolen og børnehaven er efterhånden de fælles kulturinstitutioner her i landet, hvor vi møder mennesker af alle samfundslag, alle holdninger og alle farver. Det er faktisk en del af disse institutioners kvalitet! Det skaber sammenhæng i lokalområdet og blandt de mennesker, der bor der. Og netop denne kvalitet som "fælles integrationsmaskine" skal vi være opmærksomme på. Hvilke konsekvenser får det frie valg her? Det vil vi gerne debattere! En rummelig og fagligt stærk folkeskole Der har i det forgange år været megen debat om evaluering og dokumentation i den kommunale sektor. I BKF ser vi evaluering som en naturlig del af enhver moderne organisations virksomhed. Vi ønsker, at det kommunale børneområde udvikler en kultur, hvor løbende intern og lejlighedsvis ekstern evaluering bliver en del af praksis. Vi har som ledelse et stort ansvar for at skabe en sådan kultur. Derfor tager vi det også meget alvorligt, når rapporter fra Socialforskningsinstituttet viser, at der er en mangelfuld dokumentations- og evalueringskultur på det kommunale anbringelsesområde. Derfor tager vi det alvorligt, når rapporter viser, at børnehaver med mål og systematik kan være med til at bryde den negative sociale arv men at børnehaver uden mål og systematik kan fastholde den negative sociale arv. Og derfor tager vi det også alvorligt, når talrige nationale og internationale evalueringer viser, at der er behov for at arbejde mere målrettet med rummelighed, social integration og faglighed i folkeskolen. 8

9 Vi skal som kommunale ledere ikke agere hysterisk og afvisende, når evalueringer giver anledning til at rejse kritik. Omvendt må vi også forvente, at dem, der formidler og vurderer evalueringerne, tænker sig om. For at tage et ganske aktuelt eksempel: Jeg synes ikke, det er klogt at lægge op til en fundamental ændring af folkeskolens geografiundervisning alene baseret på, at en række gymnasieelever ikke ved, hvor Nakskov ligger! Jeg synes, at man skal være tilbageholdende med at stille forslag, nærmest i fri dressur, om tests på alle niveauer i hele skoleforløbet. Og jeg synes, man skal give tid til eftertanke, når evalueringsresultaterne foreligger. Og ikke som ved PISA-undersøgelsen om pjækkeri blandt skolelever flyve af sted efter en avisforside. Pjækkeriet er mindre end først brølt. Men det er dog højt, og det må vi derfor handle på. Vi ønsker en rummelig folkeskole, og vi ønsker en fagligt stærk folkeskole (men ikke mere boglig). En mere sammenhængende evalueringsindsats vil styrke den udvikling. Vi skal derfor sikre fire ting: For det første, at selvevaluering bliver en integreret del af skolens praksis. For det andet, at evalueringsformerne tilgodeser børns forskellige måder at lære på. For det tredje, at der udvikles nye prøveformer i skolen. Og for det fjerde, at der er sammenhæng mellem undervisnings- og prøveformer. Det vil sige, at kommunalbestyrelser og skolebestyrelser skal udarbejde handlingsplaner for evalueringen i folkeskolen. Og det vil sige, at KL og Undervisningsministeriet i samarbejde skal sikre, at evalueringer fra Evalueringsinstituttet følges op af forslag til kommunale indsatsområder (for eksempel senest i engelsk). Fra centralt hold skal der også udarbejdes værktøjer til lærerne, så de kan evaluere sig selv og eleverne i forhold til de bindende mål og trinmål. Vi har derfor op til årsmødet foreslået, at der iværksættes udviklingsarbejde for en folkeskolereform, der gør alle folkeskolens fag til afgangsprøvefag. Bestyrelsen anbefaler, at fagene dansk, matematik og engelsk fortsat skal være faste prøveforberedende fag. Vi ønsker, at alle fag ligestilles, så der hvert år trækkes lod mellem folkeskolens øvrige fag. Det skal sikres, at eleverne aflægger prøve inden for både det naturfaglige, det humanistisk/samfundsfaglige og det praktisk-musisk faglige. BKF ønsker ikke, at der indføres flere afgangsprøver i skolen. Og vi forudsætter, at der udvikles prøveformer, der indgår i en god sammenhæng med fagenes egenart, og at prøveafviklingen bliver alsidig. Vi forudsætter også, at eleverne får mulighed for at vælge mellem flere for- 9

10 beredelses- og prøveafviklingsformer i ét eller flere fag. Og så bør der udformes særlige bestemmelser vedrørende prøveafvikling for elever med behov for særlige hensyn. Alt sammen også fordi, det er vigtigt at aflevere dokumentation for det afleverede resultat. Vejledningsreformen møder hurdler De fleste børne- og kulturchefer er i disse uger i gang med at føre Regeringens vejledningsreform ud i livet. Jeg havde gerne set en koordinering med Beskæftigelsesministeriet om voksenvejledningen. Og vi havde gerne set lidt flere centrale retningslinjer i forbindelse med gennemførelsen af loven. Men ærligt talt, reformens mål er i overensstemmelse med BKF s ønsker om en øget målretning af vejledningsindsatsen og om mere helhed og sammenhæng på ungeområdet i kommunerne. Vi ønsker netop en øget fokus på de unge, der har vanskeligt ved at træffe et uddannelsesvalg. Og vi ønsker en øget kvalitetsudvikling, dokumentation og metodeudvikling på vejledningsområdet. Vi synes også, at planlægningen af reformen tegner til at komme fornuftigt i hus med lidt flere end 50 centre og stort set alle bæredygtige enheder. Men der er fortsat nogle hurdler. Der skal fokuseres på vejledningsstrukturen. Og målene for og ledelsen af centrene skal falde på plads. Det må forudses, at forskellige interesser kan komme i konflikt med hinanden. Det er fremfor alt vigtigt, at centerdannelsen ikke udvikler sig sådan, at der bruges ressourcer på bureaukrati og faggruppetvister, som ikke fremmer det, centrene egentlig er til for. BKF opfordrer Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet til at være aktive i at koordinere de opgaver, der involverer AF og de regionale Arbejdsmarkedsråd. Vi opfordrer også til, at fokus i planlægningen hele tiden rettes mod, at de nye centre først og fremmest skal give de svageste unge en hjælpende hånd. Det er vigtigt, at lovens krav om institutionsuafhængig vejledning respekteres. Derfor skal området også reguleres af en selvstændig overenskomst. Hvad vil vi give de 0-6 årige? Socialministeren fremsætter i denne folketingssamling lovforslag om læreplaner i børnehaverne. I BKF er vi glade for dette budskab. Vi har ventet på det længe. 10

11 Det er min opfattelse, at læreplanerne bør have sigte på, at leg og læring i børnehaven er to sider af samme sag. Det drejer sig ikke om at flytte skolen ned i børnehaven, men om at forberede børnene på deres videre liv og dermed også på skolen. Læreplanerne må ikke være for detaljerede, hverken på centralt eller kommunalt niveau. Men der skal formuleres klare mål for børns kompetencer på 0-6 års området. Vi har således brug for mål, som udfyldes lokalt, og forslag til pædagogiske metoder og evalueringsformer. Vi har ikke brug for nationale standarder for børns kompetencer. Det er afgørende, at målindfrielse og evaluering kan ske, uden at de ansatte må give køb på deres helt centrale opgave, nemlig at sikre omsorg, tryghed og stabile rammer omkring det enkelte barn. Og der skal naturligvis fortsat gives vide rammer for den frie leg og spontaniteten: Læreplanerne kan være en god støtte for pædagoger og forældre. Men læreplanerne vil måske først og fremmest være til gavn for de børn, der oplever svigt og manglende engagement fra deres forældre. Hvad forventer vi af Socialministeriet? Vi forventer mål for børns kompetencer på de forskellige alderstrin og vejledende eksempler på omsætningen af målene samt forslag til anerkendte evalueringsmetoder. Hvad vil vi så gerne, at børnene skal have oplevet i dagtilbud? Hvad skal de have mødt af udfordringer, når de kommer i skolealderen? Det er ikke nok, at de kan klippe med en saks, at de kender bogstaverne eller har talforståelse. De skal også være nysgerrige, have forståelse for andres behov, have mod på at lære mere og de skal meget gerne have oplevet at falde ned fra et træ! Lærer- og pædagoguddannelsen skal strammes op Forudsætningen for rummelighed og faglig styrke på børneområdet er, at personalet har styr på deres faglighed, har bredde i deres pædagogiske tilgang til arbejdet og er i stand til at formidle deres faglighed også gennem nye undervisningsformer. Der er behov for, at de forskellige personalegrupper er professionelle, og at de evner at samarbejde med andre faggrupper. De ansattes grunduddannelser skal give dette afsæt. 11

12 Lærer- og pædagoguddannelsen har gennem det seneste år været udsat for en evaluering. Ifølge den skal seminarierne være mere kritiske med hensyn til optaget til uddannelserne. Dvs. de optagne skal have ordentlige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, og det bør seminarierne have erfaringerne til at vurdere! Evalueringen pegede også på, at den pædagogiske faglighed i uddannelserne skal styrkes. Der er ikke behov for at forlænge uddannelserne, men der er behov for, at de studerende udnytter den tid, der er afsat til studiet, bedre. Og så er der behov for en vis specialisering i læreruddannelsen, der bl.a. kunne tage afsæt i de pædagogiske fag. Evalueringerne giver et godt afsæt for en reform af lærer- og pædagoguddannelsen. Der er behov for, at uddannelserne bevarer hver deres kernefaglighed. Men en vis samordning mellem lærer- og pædagoguddannelserne i form af fælles forløb, fælles bacheloropgave og praktik vil være et fremtidens krav. Centrene for Videregående Uddannelse (CVU) er en oplagt ramme for fælles forløb. BKF har udarbejdet et forslag, der dokumenterer behovet for en større sammenhæng mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Jeg finder det også relevant, at dele af læreruddannelsen til ungdomsuddannelserne inddrages i ministerens reformovervejelser. Men før ministeren præsenterer sit endelige reformforslag, opfordrer jeg til, at hun tager sig god tid til dialog med parterne omkring det kommunale børneområde. Behov for CVU-lovændring Efter- og videreuddannelse er en anden vigtig forudsætning for udvikling af og sammenhæng i det kommunale børneområde. Efter - og videreuddannelsesindsatsen er i de senere år omstillet fra længerevarende efteruddannelse af den enkelte lærer eller pædagog til korterevarende udviklingsprojekter for den enkelte skole eller institution. BKF har siden etableringen af CVU erne aktivt bakket op om de nye centre for at støtte dem i deres udvikling til slagkraftige regionale videnscentre. Centrene kan sikre en kvalitetsudvikling af efter- og videreuddannelsesindsatsen regionalt og styrke det tværfaglige samarbejde mellem grunduddannelserne. CVU-reformen er dog endnu ikke slået tilstrækkeligt igennem. BKF er utilfreds med, at staten ikke gennem lovgivningen har stillet tydeligere krav til partnerinstitutionerne i CVU erne. Partnerinstitutionerne har kunnet lurepasse i de betingede CVU er, hvor man kan være forlovet 11 12

13 år, før ægteskab indgås. Det er et skoleeksempel på "decentralisering af afmagt." Denne reform, som skal ske af frivillighedens vej, kan ende med "mindste fællesnævner". Vi ser det nu: Nogle CVU er på Sjælland og i det jyske oplever, at partnerinstitutionerne beder om at blive fraspaltet CVU et. Det skaber usikkerhed om CVU ets mulighed for at udvikle sig regionalt. Det er skidt. Derfor beder vi ministeren om at skride ind nu og ændre lovgivningen, for her der behov for at vise handlekraft diskussionen Årsmødets tema er Den sociale arv. Det er der god grund til. Undersøgelser viser nemlig, at andelen af børn, der er negativt ramt af social arv, er den samme, som den var i Og at 10 procent af de danske 3-årige i dag vokser op i familier med sociale belastninger. I Danmark spiller den sociale arv en større rolle end i de øvrige nordiske lande. Der er fortsat procent, der ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Indvandrere og 2. generationsindvandrere har endnu vanskeligere ved at gennemføre en uddannelse. Personer uden uddannelse har vanskeligere ved at få fodfæste i samfundet. Det gælder både jobmæssigt, kulturelt og demokratisk. Vi står altså over for det problem, at vi risikerer at lukke en femtedel af den danske befolkning uden for fællesskabet. Det kan vi ikke være bekendt! Og vi sidder inde med nøglen til løsningen af problemet. Løsningen hedder uddannelse og læring. Men ikke nødvendigvis tilrettelagt som i dag. I forhold til den gruppe af børn, der ikke profiterer af børnehavens, folkeskolens og ungdomsuddannelsernes tilbud, er der behov for at udvikle tilbud præget af megen systematik og helt andre tilgange til læring. Der er behov for, at eleven om torsdagen ved, præcis hvad der skal ske om fredagen. Der er også behov for, at kommunerne udarbejder en samlet uddannelsesstrategi for de årige, så de unge, der opgiver en uddannelse, trænes og motiveres til at gennemføre en uddannelse eller dele heraf. Også på integrationsområdet er der behov for, at kommunerne stiller præcise krav og forventninger. Det, at vi stiller krav og forventninger til indvandrerne, er udtryk for, at vi interesserer os for og kerer os om dem. 13

14 Den bedste vej til integration er at lære dansk og omgås danskere. Det gælder børn, unge og voksne. På sprogcentrene skal der arbejdes med stor målrettethed for at lære de voksne at tale dansk. Og samspillet med arbejdsmarkedet og de private virksomheder skal styrkes. Afslutning Med denne beretning lægger jeg op til generalforsamlingens debat og til det videre årsmøde. Jeg ved, at vi også i år vil få en spændende debat både i salen og i de mere uformelle sammenhænge. Jeg ved det, fordi jeg gennem året har oplevet denne engagerede debat på amtsformandsmøderne. De mange gode ideer og synspunkter skal I have tak for. Tak til Bestyrelsen. Også der er der gode kollegiale sværdslag. Og sidst men ikke mindst tak til KL, til ministerierne og til de faglige organisationer for et forbilledligt og givende samarbejde. Tid til eftertanke Vi lever i en tid med mange medier, og hvor der ikke er langt fra forslag til handling. En avisoverskrift følges op af morgen-tv, og allerede i 9-radioavisen er det blevet til et beslutningsforslag eller lovforslag i folketinget. Det er mit indtryk, at medier og politikere har et vist skæbnefællesskab, hvor de gensidigt presser hinanden til at vise handlekraft. Et fredsommeligt råd fra mig til politikere og ministre, lokalt og centralt: Vær eftertænksomme - og vis det - i stedet for hele tiden at vise såkaldt handlekraft. Det kan også være udtryk for politisk handlekraft at tænke sig om. 14

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Det fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt!

Det fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt! Budgettale Radikale Venstre i Aarhus 2018 Den opgave vi sidder med i dag ville vi helst være fri for. Men vi er selvfølgelig klar til at tage ansvar. Det er vores ansvar som politikere at skabe balance

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Årsmøde på Munkebjerg d. 12. 14. november 2003 Flot medlemstal Generalforsamling Pædagogik og daginstitutionsstørrelse Censorer efterlyses Lov om åbenhed og gennemsigtighed i Uddannelsessystemet Elevers

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Fra børnehavebarn til skolebarn

Fra børnehavebarn til skolebarn Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt

Læs mere

Årligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018

Årligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018 Årligt møde med private daginstitutioner 2. Oktober 2018 Deltidspladser, Kombinationspladser Deltidsplads Af den nye Dagtilbudslov fremgår det, at alle kommuner fra 1. januar 2019 som et nyt tilbud skal

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Kvalitet på børneområdet

Kvalitet på børneområdet Kvalitet på børneområdet Oplæg af Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør i Næstved (formand for BKF ), for embedsmandsgruppe om kvalitetsreformen i Statsministeriet d. 3. oktober 2006 Hvad er kvalitet?

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Frie Børnehaver og Fritidshjem. En selvejende skole. En tredje vej.. marts 2011

Frie Børnehaver og Fritidshjem. En selvejende skole. En tredje vej.. marts 2011 1 Frie Børnehaver og Fritidshjem En selvejende skole En tredje vej.. marts 2011 2 Baggrund Folkeskolen er kommet under pres, fordi flere ressourcestærke familier fravælger den og foretrækker de privatdrevne

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser

Læs mere