Ledelse af institutioner i forandring
|
|
- Trine Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelse af institutioner i forandring Ud fra et systemteoretisk perspektiv giver artiklen et bud på, hvordan der kan tænkes ledelse inden for institutionsverdenen. Tankerne begrænser sig dog ikke til dag- og døgntilbud, men kan ses som et teoretisk og praktisk bud på at tænke ledelse og organisation i organisationer, der er placeret spændingsfeltet mellem politiske opdragsgivere og brugere. I en hverdag fyldt med modsætningsfyldte rationaler. God ledelse forstås her som en værdiskabende proces og praksis, der skal skabe de bedste betingelser for at løfte den opgave institutionen er sat i verden for at løse under de givne rammer og ressourcer. Artikel af Thomas Johansen og Jørgen Gjengedal Madsen, MacMann Berg 2005 Institutionen i et kompleksfyldt krydspres Institutionerne udfordres i dag af en stigende samfundsmæssig kompleksitet og et stadigt stærkere organisatorisk krydspres gennem deres placering mellem brugere og politiske opdragsgivere. Det er et pres, der bl.a. viser sig i form af øgede krav om større faglighed, praksisdokumentation, organisatorisk udvikling og professionel ledelse. Kombineret med en kommunal strukturreform stiller det ledelserne over for et voldsomt ydre pres. Det ydre pres står dog ikke alene. Indefra presses lederne af forældrene og en række interesseorganisationer - ikke mindst med krav om mere kvalitet, men dog ofte uden en nærmere definition af hvad der menes med et begreb som kvalitet. Herudover påvirkes man indefra af medarbejderne, der stiller krav om fortsat faglig og personlig udvikling samtidig med at de forsøger at fastholde og udvikle deres fag og profession. Endelig forholder offentligheden, medier og eksperter sig til institutionerne ud fra forskellige rationaler og dagsordener. De fleste har en mening om, hvad der foregår i børnehaven eller i fritidsordningen - ofte ud fra egne erfaringer og oplevelser. En forståelse af denne kontekst-kompleksitet er en forudsætning for at forstå de ledelsesmæssige udfordringer, handlings- og udviklingsmuligheder, der er i spil i en offentlig ledelsespraksis. Stærkt forenklet kan man sige at institutionerne, ligesom de øvrige offentlige organisationer som f.eks. skolerne, er spændt ud mellem brugerne og det politiske niveau: 1. DET POLITISKE NIVEAU Påvirkning af mål og bevillinger 2. SKOLE- OG INSTITUTIONSNIVEAU Ledelsens og medarbejdernes planlægning og styring af drift og udvikling 3. BRUGERNIVEAU Ydelsesaftagere (elever, forældre, bestyrelse og øvrige samfund)
2 Ledelse af institutioner i forandring artikel af MacMann Berg side 2 af 9 I praksis vil de tre niveauer være delt op i en lang række underinddelinger, men mellem det politiske niveau og brugerniveauet ligger det centrale og afgørende felt, som institutionen som system og organisation befinder sig midt i - relationelt forbundet til en række andre systemer repræsenteret ved de forskellige interessenter. Denne forbundethed stiller aktørerne - i dette tilfælde særligt lederne og pædagogerne - over for et antal mere eller mindre uforenelige krav og rationaler. Et forhold der principielt gælder alle organisationer og ikke kun de offentlige, selvom udviklingen er gået i retning af et stadigt stærkere krydspres på især de offentlige institutioner, hvor det politiske niveau har størst og mest direkte indflydelse. Hvordan overhovedet udøve strategisk ledelse af en værdibaseret organisation i dette felt? Ud fra et systemisk ledelsesmæssigt perspektiv vil det være afgørende at fokusere på den primære opgave, som eksempelvis institutionen er sat i verden for at løse. At skabe de bedste muligheder for barnets udvikling samt at få beskrevet indsatsen og visionen på en måde, der giver flest mulige mulighed for at koble sig meningsfuldt på visionen. Dernæst ud fra denne vision se på, hvordan ledelse og medarbejdere hver især kan bidrage optimalt med at løse opgaven nu og i fremtiden. Herudover at se på hvordan de øvrige interessenter bedst muligt kan understøtte den ønskede udvikling. Endelig vil det være hensigtsmæssigt at fokusere på hvilke historier og tiltag der allerede går i den ønskede retning. Ved at puste til disse, som gløderne i et bål, vil der være mulighed for at de eksisterende succeser blusser op og bliver mere synlige og normdannende for den videre udvikling. Dette giver institutionslederen en meget central rolle i forhold til den videre udvikling. Som sprog- og kulturskaber. Indadtil i forhold til medarbejdere, forældre og bestyrelse. Udadtil i forhold til lokalsamfundet, kommunen og den øvrige offentlighed. Hvordan er forholdet mellem den institution vi ønsker, og den vi har? Frem for at forsøge at forsimple kompleksiteten på reduktionistisk vis, må lederen blive i stand til at kunne håndtere kompleksiteten og handle strategisk under disse ledelsesmæssige grundvilkår. Her kan et systemisk organisatorisk perspektiv med fokus på institutionens relationer, kommunikation, sprog og fortællinger udgøre et frugtbart og fremadrettet bidrag. Hvordan opfatter du din institutions fremtid? Skaber I den selv eller defineres den af andre udefra? Hvad er det dominerende fremtidsdilemma I dyrker på din institution? Ledelse i et systemisk lys Den systemiske tænkning tager afsæt i en grundlæggende forståelse af at verden ikke kan erkendes objektivt, men at det enkelte menneskes virkelighedsforståelse er udtryk for en subjektiv konstrueret virkelighed (jf. begrebet autopoiese, Maturana, 1980). Denne virkelighedskonstruktion sker blandt andet på baggrund af vore hidtidige oplevelser, erfaringer, læring og relationer og det sociale miljø, som vi er en del af og kombineret med de ønsker, ideer og tanker vi har for fremtiden. Når vi som mennesker således ikke kan erkende verden objektivt, bliver den konstruerede virkelighed derfor et resultat af vores individuelle iagttagelser. Umiddelbart er det en grunderfaring, som også kommer til udtryk i mere dagligdags vendinger som: Det sete afhænger af øjet der ser. At sætte objektiviteten i parentes har imidlertid nogle meget store konsekvenser i forhold til vores forståelse af viden og kommunikation - og dermed også for ledelse. Erkendelsesteoretisk er der tale om et paradigmeskifte, som de fleste
3 Ledelse af institutioner i forandring artikel af MacMann Berg side 3 af 9 vil kunne nikke genkendende til, men de ledelsesmæssige konsekvenser er der grund til at ofre langt mere opmærksomhed på. Derfor først et kort overblik over nogle af de centrale systemiske pointer, som er relevante, når vi taler om ledelse og udvikling af organisationer. Der findes nok en sandhed, men den er aldrig objektiv. Det sete vil altid afhænge af iagttageren, hvormed der ikke længere er nogen, der har patent på sandheden. Som ledere må vi erkende at alle medarbejdere har hver sin forståelse af institutionens værdigrundlag og handler i den bedste hensigt ud fra egen position, erkendelse og logik. Fokus på systemets eller institutionens aktører og interessenter, og deres indbyrdes relationer, bliver derfor afgørende for en reel forståelse og koordinering af de individualiserede konteksttolkninger og handlinger som konstant udspiller sig i praksis. Manglende objektivitet betyder dog ikke at verden ikke er, men alt hvad vi erfarer, erfarer vi ud fra os selv. Vi konstruerer verden ud fra, hvad der giver mening for os hver især og handler ud fra dette. Det, der ikke giver os mening, negligerer eller nedtoner vi bevidst eller ubevidst. På den måde udgør vi som mennesker, hvad enten det er på individ-, gruppe- eller organisationsniveau, et lukket meningsskabende system. Eller med Maturanas ord: et autopoietisk (selv-refererende) system. Derfor er der eksempelvis lang vej fra at et vedtaget værdigrundlag skaber en reel koordineret praksis. Som menneskelige autopoietiske systemer er vi dog samtidig åbne kommunikerende systemer, der gennem tilpasse forstyrrelser kan påvirke og påvirkes af andre autopoietiske systemer. Derfor bliver kommunikation - det at skabe tilpasse forstyrrelser - sammen med en fortløbende ledelsesmæssig kontekstmarkering to afgørende ledelseskompetencer i forhold til at kunne skabe organisatorisk udvikling, der bedst muligt udnytter medarbejdernes kompetencer og potentialer jævnfør organisationens overordnede mål og perspektiver. Hvad der er en tilpas forstyrrelse for nogen vil sandsynligvis være en utilpas forstyrrelse for andre. Overgangen fra en individuel til en teambaseret kultur har for mange i første omgang været en utilpas forstyrrelse. Derfor skaber strukturelle ændringer ikke nødvendigvis reelle forandringer i praksis. I lyset af Maturanas autopoiese begreb udgør institutionen altså ikke blot et system, men består af en lang række autopoietiske subsystemer - systemer, der på en gang er selvrefererende og lukkede for al anden fornuft end den de selv skaber samtidig med at de er åbent kommunikerende og påvirker og påvirkes af hinanden med hver sine logikker og rationaler. Når vi taler udvikling må institutionen derfor ses og forstås i dens samlede komplekse system med særligt øje for relationerne der binder de mange interessenter sammen. Fordi det er i relationerne at mening opstår og kan koordineres. Ovenstående stiller krav om en konstant og tydelig kontekstafklaring og -markering af møder, dagsordner, projekter og al øvrig virksomhed i organisationen med spørgsmål som: Hvad er formålet? Hvilken effekt skal det skabe for hvem og hvornår? Hvordan hænger det sammen med organisationens øvrige strategi? Hvad er rammerne hvad er ikke til forhandling, hvad skal vi diskutere og blive klogere på? Hvad kan jeg selv bidrage med, for at vi opnår det vi gerne vil? Det kan synes banalt, men en uklar kontekst er ofte årsag til megen forvirring og ringe ressourceudnyttelse. Vi tror, at vi alle ved, hvad hinanden mener, og så går det galt. Når konteksten ikke tydeliggøres, giver det rum for ukoordinerede forventninger og handlinger i mange retninger. De kan forekomme logiske og foretaget i den bedste hensigt - set ud fra den enkelte medarbejders perspektiv og eget autopoietiske system.
4 Ledelse af institutioner i forandring artikel af MacMann Berg side 4 af 9 Hvad er dine bedste erfaringer i forhold til at skabe tydelige kontekster? Hvordan kunne du som leder med til at gøre konteksten endnu tydeligere i din praksis? Fra en bagudrettet svarkultur til en fremadrettet spørgsmålskultur I en pædagogisk kontekst kan der ofte ikke gives entydige svar på spørgsmål. Der er sjældent en simpel lineær sammenhæng mellem en pædagogisk indsats og de effekter den efterfølgende skaber. Derfor er det lederens opgave at få medarbejderne til at rette opmærksomheden mod fremadrettede mulighedsåbnende handlinger. I stedet for ensidigt at fokusere på bagudrettede årsager, fejl og mangler. Opgaven er at få medarbejderen til selv at komme med nye ideer til løsninger gennem en anerkendelse af det, der er svært, og en samtidig afdækning af hvilke skjulte drømme og forestillinger, der ligger bag disse sprogliggjorte problemer. Parallelt med anerkendelsen må der spørges værdsættende ind til alt det der virker, som tidligere er lykkedes: de gode erfaringer. Hvilken læring kan der drages ud af disse situationer? Hvordan kan den viden være med til at skabe mere af det gode? En sådan anerkendende, værdsættende og nysgerrigt undersøgende tilgang, jf. Appreciative Inquiry, forudsætter en evne til at kunne stille gode spørgsmål. I stedet for at levere færdige svar, hvor ansvaret og initiativet forbliver hos svarleverandøren. De fleste af os er skolet til at give svar og forventer at få færdige svar. Erfaringsmæssigt skaber det dog langt større effekt, når medarbejderen selv har ejerskab for en given beslutning i lyset af den mening det giver vedkommende. At kunne stille gode spørgsmål bliver således også en afgørende ledelseskompetence - når der ikke er entydige svar. I andre tilfælde står tingene ikke til diskussion, hvorfor der ikke er grund til at bruge tid på at diskutere dem. Erfaringsmæssigt er mange møder præget af fiktive diskussioner, som allerede er afgjort på et andet organisatorisk niveau. Er det besluttet at der skal spares tre procent på driftsbudgettet, står det næppe til diskussion. Det må tages til efterretning og så må der arbejdes bedst muligt inden for de nu givne rammer. Ovenstående systemiske forståelsesramme sætter kontekstbegrebet, sprog, kommunikation og relationer i centrum. På denne baggrund bliver opgaven som leder at være kontekstmarkør og at koordinere mening og handling med henblik på at skabe optimal organisatorisk læring og udvikling ud fra de ressourcer og potentialer, der er til rådighed i organisationen. Hvad kendetegner kommunikationen på din institution? Hvad ville der ske, hvis du i højere grad anerkendte og værdsatte dine kollegaers og medarbejderes bedste erfaringer og handlinger?
5 Ledelse af institutioner i forandring artikel af MacMann Berg side 5 af 9 Lederen som sprog- og kulturskaber Den måde vi taler om nutiden på skaber vore nutidige og fremtidige handlingsmuligheder. Lederen har således en afgørende rolle som sprog- og kulturskaber i organisationen. En position og mulighed, der må medreflekteres i ethvert ledelsesforhold - især i forhold til ledelse i en pædagogisk kontekst. Omtaler vi f.eks. teamsamarbejdet som værende problematisk, skaber vi forventninger i organisationens relationer om at teamsamarbejde er problematisk - og så bliver det sandsynligvis problematisk. Fokuserer vi i stedet på mulighederne i teamarbejdet, vil det være med til at generere nye perspektiver på teamets videre arbejde. Fra et organisations- og ledelsesperspektiv bliver det derfor vigtigt at være bevidst om, hvilke historier der fortælles, internt og eksternt i organisationen, af de forskellige interessenter. Samtidig med en nysgerrighed på hvilke historier der ikke fortælles, ikke høres eller som ikke kommer frem i lyset. De uofficielle fortællinger vil i høj grad også være styrende for den enkelte medarbejder med mindre disse bringes frem og koordineres med institutionens overordnede mål og visioner, så der bliver størst mulig sammenhæng mellem organisationens fortalte og levede historier mellem værdigrundlag, visioner og mål på den ene side og den daglige pædagogiske praksis på den anden side. Her bliver lederens evne til at skabe, fortælle og koordinere historier en væsentlig ledelseskompetence, da organisationens fortællinger i høj grad er medskabere af den virkelighed, kontekst og identitet, der er ved at opstå. Hvad er den dominerende fortælling om teamsamarbejdet på din arbejdsplads? Hvilken teamfortælling så du gerne blev fortalt og var den dominerende om to år?
6 Ledelse af institutioner i forandring artikel af MacMann Berg side 6 af 9 Fire forskellige ledelsesperspektiver Eksternt rum/andre systemer i omgivelserne Organisationspositionen Refleksionsrum - overblik Konsulentpositionen Opgaverum - ydelser Produktionspositionen Personalepositionen Den systemiske tænknings stærke fokusering på fortællinger og spørgsmål frem for svar betyder ikke, at alt er til forhandling eller skal sættes til debat efter devisen: Hvad synes du selv? Alt er ikke lige godt eller relevant - heller ikke, når der ikke kan gives entydige svar. Institutionen er sat i verden med en bestemt opgave og en institutionsleder er ansat til at varetage institutionens og interessenternes interesser jf. den indledende kontekstafklaring. God ledelse må derfor altid ses ud fra organisationens perspektiv. Hvordan bliver jeg bedst muligt i stand til at løse opgaven med de ressourcer og de rammer jeg har til rådighed? Med det organisatoriske perspektiv på ledelsesopgaven gives ledelsen retning. Lederen må fra organisationspositionen tydeliggøre de organisatoriske rammer inden for hvilke den pædagogiske virksomhed kan udfolde sig. I andre tilfælde må lederen fra en produktionsposition være med til at sikre det faglige niveau og den videre udvikling i forhold til eksterne krav, forventninger og professionsidealer. Der kan også være brug for at lederen tænker og handler ud fra en personaleposition, og på den måde være med til at skabe gode relationer og udnytte medarbejdernes kompetencer og ressourcer bedst muligt. Endelig kan det være hensigtsmæssigt også at kunne agere ud fra en konsulentposition, hvor lederen har fokus på den enkelte medarbejder og coacher denne i forhold til den aktuelle opgave. Som leder kan en given sag eller forhold anskues ud fra de fire forskellige perspektiver eller positioner - alt afhængig af konteksten. I praksis er der ofte flere perspektiver i spil ad gangen, men det er vigtigt, at du som leder er bevidst om din rolle i den givne situation. Som et led i kontekstafklaringen kan det være en fordel at bevidstgøre medarbejderne om, hvilken position lederen tænker eller taler ud fra. Det skaber forskellige dagsordener og kontekster for
7 Ledelse af institutioner i forandring artikel af MacMann Berg side 7 af 9 medarbejderne: om de blot skal lytte og tage til efterretning eller tænke med, reflektere og udvikle inden for de udstukne rammer. Som team eller medarbejdergruppe. Eller enkeltvis. En sådan tydeliggørelse af konteksten giver erfaringsmæssigt ledelsen langt større legitimitet og medarbejderes accept og respekt for ledelsens forvaltning af ledelsesretten vokser betydeligt samtidig med at medarbejderne i højere grad bliver konstruktivt medtænkende i forhold til den optimale opgaveløsning - set ud fra et organisatorisk perspektiv. Handler det eksempelvis om en teamudviklingssamtale kan lederen forud for mødet præsentere teamet for de emner, som det ud fra en organisationsposition er væsentlige for dig som leder at drøfte med teamet. Herefter kan du stille en række fremadrettede spørgsmål: Hvad er for jer som team det vigtigste emne, vi skal drøfte på mødet? Hvad ønsker I bliver resultatet af mødet? Hvad kan du/i bidrage med for at vi når resultatet? Hvad ønsker du/i at jeg som leder skal bidrage med? Ovenstående spørgsmål er erfaringsmæssigt i høj grad med til at skabe ejerskab og målrettethed. Primært fordi konteksten gøres klar og tydelig og mødet derfor bliver en reel samskabelsesproces. Hvilke lederperspektiver anvender du oftest som leder? Hvilke perspektiver ville du gerne bruge mere eller mindre af i din ledelsespraksis - hvilken effekt ville det skabe? Fra påtvungen kollegialitet til udviklende læringskultur Skal lærende og fremadrettede teamudviklingssamtaler eksempelvis blive til et strategisk og målrettet ledelsesredskab, kan der være brug for flere strukturerede og systematiserede samtaler. Det har jeg som leder ikke tid til, vil mange ledere indvende. De fleste erfaringer viser i midlertidig at den ekstra tid er givet fantastisk godt ud, fordi jævnlige og kortere samtaler i langt højere grad kan være med til at skabe fælles kultur og bevidsthed om organisationens visioner, hvorved den enkelte medarbejder i højere grad strategisk kan arbejde med på disse. Derudover frigiver det rigtig meget ledelsesmæssig tid og energi, fordi mange traditionelle konflikter slet ikke opstår eller når at udvikle sig til problemer. Det giver sammenlagt lederen bedre mulighed for at arbejde fremadrettet og strategisk i stedet for at agere brandslukker. Skal det lykkes at implementere nogle af disse systemisk inspirerede pointer, må lederen dog begynde med sig selv: At stille fremadrettede spørgsmål frem for bagudrettede svar, når der ikke er entydige svarmuligheder. At arbejde strategisk med organisationens mange fortællinger. At bruge de forskellige ledelsesperspektiver bevidst i den aktuelle sag og kontekst. Alt sammen vil ske i en værdsættende og anerkendende dialogkultur for at skabe størst mulig engagement og ejerskab blandt medarbejderne om institutionens overordnede opgave. Som leder må man selv turde tage den medicin, som man har tiltænkt medarbejderne. Det er vores klare erfaring at det ikke blot skaber respekt, men i høj grad også effekt.
8 Ledelse af institutioner i forandring artikel af MacMann Berg side 8 af 9 Hvad har for dig været de vigtigste læringspointer i denne artikel? Hvordan kan du tænke disse pointer ind i din egen organisatoriske kontekst? Hvilken effekt ville det skabe? Litteratur Bateson, Gregory (1972/2000): Steps to an Ecology of Mind. University of Chicago Press, Bushe, Gervase R. (2001): Clear Leadership. How outstanding leaders make themselves understood, cut through the mush, and help everyone get real at work. Davies-Black Publishing. California. First printing. Gergen, Kenneth (2000): Virkelighed og relationer - tanker om sociale konstruktioner. Oversat af Henny Thomsen. 1. udgave, 2. oplag. Dansk Psykologisk Forlag. Hornstrup, Carsten & Loehr-Petersen, Jesper (2001): Appreciative Inquiry. En konstruktiv metode til positive forandringer. Jurist og Økonomforbundets Forlag. Hornstrup, Carsten & Loehr-Petersen, Jesper (2002): Udviklingssamtaler i grupper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Johansen, Thomas (2003a): Dannelse og læring i fremtidens skole. Cand. pæd. speciale, Danmarks Pædagogiske Universitet, Jørgensen, Torben Beck og Preben Melander (red.) (1992): Livet i offentlige organisationer. Institutionsdrift i spændingsfeltet mellem stat, profession og marked. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Kneer, Georg & Nassehi, Armin (1997): Niklas Luhmann introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag. MacMann Berg (2005): Systemisk ledelse den refleksive praktiker. Dansk Psykologisk Forlag. Maturana, Humberto (1980): Kundskabens træ. Den menneskelige erkendelses biologiske rødder. Ask Moos, Lejf (2003): Pædagogisk ledelse om ledelsesopgaven og relationerne i uddannelsesinstitutioner. Børsens Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Rasmussen, Jens (1997): Socialisering og læring i det refleksivt moderne. Unge pædagoger, 2. udgave, København. Wittgenstein, Ludwig (1953): Filosofiske Undersøgelser. Rosinante Om forfatterne Thomas Johansen (f. 1967) uddannet lærer og cand. pæd. pæd. Ni års konsulent-, projektleder og generalsekretær erfaring fra organisationsverden. Forskningsmedarbejder på Learning Lab Denmark. Nu systemisk ledelses- og organisationsudvikler, MacMann Berg 1. 1 MacMann Berg er et privat konsulentfirma der arbejder med ledelses- og organisationsudviklings på systemisk grundlag. Med en solid forskningsmæssig forankring og mange års praktisk ledelseserfaring har MacMann Berg løst en lang række opgaver inden for såvel den offentlige som den private sektor. Se øvrige artikler, bogudgivelser og referencer på
9 Ledelse af institutioner i forandring artikel af MacMann Berg side 9 af 9 Jørgen Madsen (f, 1963) handels- og systemisk uddannet konsulent. Underviser og supervisor med mangeårig baggrund som konsulent og underviser i politiske organisationer. Nu systemisk ledelses- og organisationsudvikler, MacMann Berg.
Ledelse af institutioner i forandring
Ledelse af institutioner i forandring Ud fra et systemteoretisk perspektiv giver artiklen et bud på, hv ordan der kan tænkes ledelse inden for institutionsverdenen. Tankerne begrænser sig dog ikke til
Læs mereLedelse af skoler i forandring
Ledelse af skoler i forandring Der er brug for mere ledelse og udvikling af en stærkere og mere systematisk evalueringskultur 1. Sådan lyder et par af hovedkonklusionerne fra en af de seneste offentliggjorte
Læs mereOrganisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis
Organisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis Den anerkendende og værdsættende tilgang er kommet på dagsordenen i mange organisationer. Som et alternativ til tidligere tiders
Læs mereIntroduktion til Humberto Maturanas begrebsverden
Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereProfessionel konsulentpraksis Systemisk proceskonsulent uddannelse
Professionel konsulentpraksis Systemisk proceskonsulent uddannelse Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet MacMann Berg. Uddannelsen er et solidt teoretisk
Læs mereUdviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj
Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj Af Jesper Loehr-Petersen, administrerende direktør og partner i MacMann Berg. Maj 2013 At holde medarbejderudviklingssamtaler, MUS, er en ressourcemæssig
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereHar du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?
Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af
Læs mereUdvikling af ledelsessystemet i en organisation
mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling
Læs mereSystemisk proceskonsulent uddannelse
Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 50, Aarhus, marts 2019 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 48, Aarhus, marts 2018 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereSystemisk proceskonsulent uddannelse
Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereStrategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter
Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereStrategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter
Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereproces facili- tering
proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLedere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole
Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur
Læs mereSystemisk lederuddannelse
Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret
Læs merewww.macmannberg.dk Jørgen Gjengedal Madsen jgm@macmannberg.dk AM2008 Hotel Nyborg Strand
www.macmannberg.dk Jørgen Gjengedal Madsen jgm@macmannberg.dk AM2008 Hotel Nyborg Strand Fra viden til handling Hvordan undgår vi at blive tabt af hovedfeltet? Jørgen Gjengedal Madsen jgm@macmannberg.dk
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereSystemisk proceskonsulent uddannelse
Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem
Læs mereProgram d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte
Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:
Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund, Viceforstander, ASV Vestfyn)
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs merePROJEKTLEDELSE og KONSULENTROLLER
PROJEKTLEDELSE og KONSULENTROLLER Bent Ulrikkeholm Diakon, konsulent og freelance journalist Undervisningsplan Hvad kendetegner en konsulent? Kommer ind udefra Kompetencer Kan have forskellige roller Er
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereBusiness Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015
Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær
Læs mereHjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov
Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs merethorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereStrategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter
Strategisk relationel ledelse, hold 5, Aarhus, 2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereSystemisk proceskonsulent uddannelse
Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereSystemisk ledelse er bæredygtig ledelse Morgenmøde i Kbh og Aarhus, nov. 2018
Systemisk ledelse er bæredygtig ledelse Morgenmøde i Kbh og Aarhus, nov. 2018 Bæredygtig ledelse 08:30 Kaffe, the og morgenbrød 09:00 Velkommen til morgenmøde hvordan forbinder temaet sig til dig? Dagens
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes
Læs mereModul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)
Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereStrategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter
Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt
Læs mereStrategisk relationel ledelse Effektfuld ledelse af forandringer for erfarne ledere og konsulenter
Strategisk relationel ledelse, hold 9, Aarhus, 2019 Strategisk relationel ledelse Effektfuld ledelse af forandringer for erfarne ledere og konsulenter Langt over halvdelen af alle strategiske beslutninger
Læs mereMorgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme
Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation og egne ambitioner En hurtig undersøgelse
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereUDVIKLING. Forløb 2013-2014
LEDER UDVIKLING Forløb 2013-2014 Forord Lederudviklings forløb 2013-2014 KFUMs Soldatermission har i mange år afholdt kurser for soldaterhjemsledere i form af lederdage og internatophold. Derudover har
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereDet vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation
Egne ressourcer Netværksressourcer Social kapital brugerne Borgerkvalitet & Servicekvalitet Bruger/borgerperspektivet Den attraktive organisation Organisationsperspektivet Organisatorisk kvalitet Medarbejder
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereAnerkendende problemløsning
Anerkendende problemløsning Preben Grønkjær, specialkonsulent i ledelse, magister i idéhistorie Region Syddanmarks Ledelsesakademi, februar 2012 Når man som konsulent bliver engageret i problemløsninger,
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereHvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange
HvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange I HvemKan arbejdes der med anerkendelse, narrativ praksis og positive tilgange til borgerne. I HvemKan er vi inspireret af det Peter
Læs mereLedelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed
Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse
Læs mereModul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)
Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereSamlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber
Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereParadigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.
Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag
Onsdag d. 14. januar 2015 Sønderborg kommune Læringsmålstyret undervisning Velkommen! Dagens program formiddag 12.00 Velkomst og Rammesætning - Facilitatorrollen v. Jens Juulsgaard Larsen 13.00 Introduktion
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereHvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?
Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel
Læs mereGo Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK
Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereSesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45
Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mererolle og redskaber Psykologens
Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt
Læs mereStrategidag for skolebestyrelsen - Søgårdsskolen 4. november Nye tanker nye muligheder
Strategidag for skolebestyrelsen - Søgårdsskolen 4. november 2017 Nye tanker nye muligheder Formål med strategidagen skabe et rum for udviklingsarbejde, hvor skolebestyrelsen får mulighed for at have fælles
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mere