Generelle bestemmelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generelle bestemmelser"

Transkript

1 Bosteder Hovedstrukturen for kommunen under ét beskriver en række geografier med en indbyrdes rollefordeling. Hovedstrukturen for kommunen under ét er fastlagt ud fra den overordnede udvikling af bosætningsmønsteret i kommunen. Kommuneplanen omfatter desuden en hovedstruktur for de enkelte bosteder, der er beskrevet under dette faneblad. Hovedstrukturerne fastlægger den geografiske inddeling og afgrænsning af kommunens byer, bygder og åbne land ved en sammenfattende vurdering af de kommunale sektorplaner (kommuneplanens redegørelsesdel). I dette afsnit er bostederne beskrevet enkeltvis med fokus på deres særlige udviklingsbetingelser. I de enkelte afsnit beskrives først og fremmest de udviklinger og indsatsområder, der i den kommende kommuneplanperiode vil afføde de største ændringer i de enkelte bosteders fysiske struktur og deres geografiske inddeling. For en stor dels vedkommende vil bostedernes fysiske struktur dog være uændret i perioden. Tilsammen udgør afsnittene hovedstrukturen for de enkelte bosteder, der repræsenteres grafisk ved en fysisk udviklingsskitse for det enkelte bosted.

2 Generelle bestemmelser Områdeafgrænsningerne er fastlagt i henhold til disse anvendelseskategorier. Hvor delområderne i byerne er betegnet med anvendelseskategorierne A E, er delområderne i det åbne land betegnet med kategorierne K O Områdekategorier i bostederne: Boligområder (A områder) Erhvervs og havneområder (B områder) Områder til fælles formål (C områder) Friholdt område og større fritidsanlæg (D områder) Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg (E områder) Områdekategorier i det åbne land: Områder til fritidshytter og sommerhuse m.v. (K områder) Områder af særlig rekreativ karakter (L områder) Områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v. (M områder) Områder til teknik og infrastruktur m.v. (N områder) Områder, der friholdes (O områder) Specifikke, overordnede bestemmelser for de enkelte delområder, såvel som afgrænsningen af områderne, er fastlagt i delområderne. Generelle bestemmelser for alle områdetyper De generelle bestemmelser i listen til venstre gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne. Målet med at have sådanne bestemmelser er at give borgerne grundlæggende ensartede basisbestemmelser med ensartede vilkår i alle byer, bygder og det åbne land. De generelle bestemmelser giver fælles retningslinjer for den konkrete planlægning og arealadministration i alle byer, bygder og det åbne land.

3 Indledning Kommuneplanen omfatter hele kommunens areal: byer, bygder og det åbne land samt den del af indlandsisen, der ligger inden for kommunegrænsen. Kommuneplanen fastlægger følgende generelle bestemmelser, som gælder for hele kommunen, dvs. alle delområder i hele Kommuneqarfik Sermersooq. De generelle bestemmelser supplerer de overordnede bestemmelser for de enkelte delområder. De generelle bestemmelser er bindende for kommunalbestyrelsens planlægning og administration af arealanvendelsen, medmindre andet er fastsat i en delområdeplan. Kommuneplanen skal fastlægge overordnede bestemmelser for alle delområder i kommunen og detaljerede kommuneplanbestemmelser, der udstikker rammerne for de fysiske aktiviteter og den efterfølgende planlægning med detaljerede bestemmelser: Der fastlægges med udgangspunkt i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse en række generelle overordnede bestemmelser. De overordnede bestemmelser for de enkelte delområder indgår i hovedstrukturen. De detaljerede bestemmelser må ikke være i strid med de overordnede bestemmelser. De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne. Målet med at have sådanne bestemmelser er at give borgerne grundlæggende ensartede basisbestemmelser med ensartede vilkår i alle byer, bygder og det åbne land. De generelle bestemmelser giver fælles retningslinjer for den konkrete planlægning og arealadministration i alle byer, bygder og det åbne land. For hvert delområde i by, bygd og det åbne land gælder desuden specifikke overordnede bestemmelser, der er tilpasset i forhold til de lokale forhold og behov og i mange tilfælde suppleret med særlige bestemmelser for bevaring, ud og indsigtsforhold, osv. De detaljerede bestemmelser har til formål at uddybe kommuneplanens overordnede retningslinjer og konkretisere, hvad der må ske indenfor et nærmere afgrænset delområde. Der kan således ikke fastlægges detaljerede bestemmelser for forhold, der strider imod i de overordnede bestemmelser. Der skal udarbejdes detaljerede bestemmelser, inden der kan gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge eller anlægsarbejder og inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse.

4 Områdetyper Afgrænsningen af delområder er fastlagt i henhold til den primære anvendelse. Delområderne i byer og bygder tegnes inden for anvendelseskategorierne A E, mens delområderne i det åbne land betegnes inden for kategorierne K O. Anvendelserne er fastlagt som følgende: A: Boligområder B: Erhvervs og havneområder C: Centerområder D: Friholdte områder og fritidsanlæg E: Tekniske anlæg og infrastruktur K: Hytter, fritidshuse mv. L: Særlige rekreative områder M: Dyrehold og jordbrug N: Tekniske anlæg O: Friholdte områder Der er udarbejdet generelle bestemmelser for de enkelte områdetyper samt generelle bestemmelser for forhold, der gælder for alle områdetyper.

5 Anvendelse Der fastlægges en primær anvendelse for det enkelte delområde. Den fremtidige arealanvendelse skal ske som fastlagt i hovedstrukturen, og for udnyttelsen af de enkelte delområder gælder, at selv om andre anvendelser tillades skal det primære hovedformål fastholdes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en arealtildeling fastsætte nærmere vilkår og krav for arealers ibrugtagning og anvendelse. I tilfælde af ændring i anvendelsen af et areal skal der søges om en ny arealtildeling.

6 Klausulerede zoner Klausulerede zoner fastlægges af de relevante myndigheder, enten for at beskytte tekniske anlæg eller for at beskytte drikkevandet. Bestemmelser i forbindelse med en spærrezone eller sikkerhedszone omkring f.eks. vandindvindingsområder, telemaster, sprængstofmagasiner, tankanlæg, havne, lufthavne, heliporte mv. skal respekteres. Arealer omfattet af disse zoner må ikke bebygges eller anvendes til andre formål, medmindre der er indhentet dispensation hos den ansvarlige myndighed. Nødvendige driftsanlæg er undtaget. Arealer omfattet af disse zoner må kun bebygges eller anvendes til andre formål med tilladelse fra den ansvarlige myndighed. Afgrænsningen af hver enkelt zone fremgår af hovedstrukturen og de overordnede bestemmelser for det pågældende delområde. For at sikre anlæg til teleinfrastruktur og radiotransmission, skal der forud for etablering af bygninger og anlæg i det åbne land i en radius af 1 kilometer, eller 150 meter og 25 meter i kote, fra et teleanlæg, søges om særlig tilladelse hos Tele Greenland A/S (telemyndighed). Dette gør sig også gældende, hvis det på nogen måde skønnes, at etableringen vil påvirke telekommunikationen.

7 Ubebyggede arealer Arealer i byer og bygder, der ikke skal anvendes til bebyggelse eller anlæg, og ikke er omfattet af en arealtildeling til andet formål administreres som ubebygget areal. Ubebygget areal skal henligge uberørt eller i naturtilstand og ryddeligt, uden anlæg, oplag og affald. Afbrænding af affald må ikke finde sted, og anvendelsen af ubebyggede arealer må ikke være til gene for andre. Offentlighedens adgang til ubebyggede områder skal sikres. Arealer, der midlertidigt har været anvendt i forbindelse med bygge og anlægsarbejde, skal reetableres og henligge i naturtilstand. Kommunalbestyrelsen kan tillige stille krav om at ubebygget areal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og fremtræden i byen. Der kan efter ansøgning meddeles arealtildeling til opsætning af hegn i op til 1,8 meter omkring ubebyggede arealer i tilknytning til erhvervsvirksomheder. Hegn skal udføres i træ eller som trådhegn. Såfremt brugen af et areal skønnes at være til fare eller gene for omgivelserne kan kommunalbestyrelsen stille krav om opsætning af et hegn. Der kan ved boliger opsættes indhegning om haver/friareal i form af træstakit med en maksimal højde på 1,2 m eller trådhegn med en maksimal højde på 1,8 meter.

8 Terrænregulering og sokkelhøjder Nybyggeri skal så vidt muligt tilpasses eksisterende terræn. Terrænændringer må kun foretages i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til en teknisk og økonomisk forsvarlig gennemførelse af byggeriet. Kommunalbestyrelsen kan dog ved nybyggeri stille krav om terrænregulering for at et område kan afvandes. Der må alene indrettes kælderetage, hvor terrænet på en naturlig måde tilsiger det. Sokler og fundamenter må ikke gives en større højde, end det er nødvendigt for at holde stueetagen fri af terræn. I bygder kan tillades højere sokler end i byerne, da snerydning kan være vanskeligt. Synlige træfundamenter og søjlefundamenter skal beklædes i gavl og facadelinjen samt males. I enkelte tilfælde kan der stilles krav om at betonfundamenter og sokler beklædes som ydervægge, for at bebyggelse opnår et ønsket arkitektonisk udtryk.

9 Sneoplag Deponering af sne kan kun ske efter nærmere godkendelse fra Kommuneqarfik Sermersooq. Sneoplagring må ikke være til gene for det daglig virke i området. Kommunen kan bortkøre sneoplag for arealrettighedshaverens regning, hvis dette ikke er overholdt.

10 Sprængninger Terrænet skal skånes mest muligt under byggemodning og byggeri. Beskadiget terræn skal retableres og området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport. I forbindelse med sprængning og byggemodning skal den eksisterende muld og vegetation, så vidt muligt bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan reetableres i forbindelse med afslutning af byggeri. Overskydende sprængsten fra bygge og anlægsprojekter skal som udgangspunkt afleveres til en af kommunens anvist deponeringsplads.

11 Vejudlæg Nye områder skal tilsluttes vejnettet og sikres en tilfredsstillende vejadgang. Vejnettet er inddelt i fire kategorier: Primære trafikveje der forbinder de enkelte bydele. Vejene er præget af tung og gennemkørende trafik. De lette trafikanter er separeret fra de tunge trafikanter. Vejen er facadeløs og den tilladte hastighed er 40 eller 60 km/t Sekundære trafikveje der forbinder de enkelte kvarterer inden for en bydel. Disse veje er præget af meget biltrafik, men ikke så meget tung trafik. De lette trafikanter er separeret fra de tunge. Vejen er facadeløs og evt. adgangsbegrænset og den tilladte hastighed er 40 eller 60 km/t Lokalveje der forbinder enkelte boliggrupper inden for et kvarter. Vejene betjener kun lokaltrafik og er derfor præget af moderat trafik. Trafikantgrupperne kan både være blandet og separeret. Den tilladte hastighed er 40 km/t Boligveje der sikre adgang til de enkelte delområder, og har ringe trafik. Alle trafikantgrupper er blandet. Boligveje anbefales etableret som Lege og opholdsområde med en tilladt hastighed på 15 km/t. Disse veje skal udformes så det ikke er muligt at køre med en højere hastighed. Ved planlægningen af vejnettet bør nye veje kun tilsluttes veje af samme, eller tilgrænsende klasse. Udlæg af areal til veje omfatter vejbane, evt. fortov, grøft, ledningsføring og sneoplæg mv. Nye veje skal med mindre særlige forhold taler for det udlægges i følgende bredder, inkl. rabatter/grøft: Primære trafikveje: 25 m Sekundære trafikveje: 16 m Lokalveje: 12 m Boligveje: 10 m Primære og sekundære veje fremgår af hovedstrukturkortet for den enkelte by. I bygder udlægges areal til veje, kørespor mv., som med mindre særlige forhold taler for det skal udlægges i 8 meters bredde, inkl. rabatter/grøft og lignende.

12 Vejbyggelinjer Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der, hvor ikke særlige forhold taler for andet, søges fastlagt byggelinjer langs de større veje i følgende afstande fra vejmidte: Primære trafikveje: 20 m Sekundære Trafikveje: 12 m Lokalveje: 10 m Boligveje: 7,5 m Lukket vej: 3,0 m (der kun betjener en enkelt bolig) Der kan i de detaljerede bestemmelser altid fastlægges vejbyggelinjer i en større afstand fra vejmidte end angivet ovenfor. Inden for byggelinjerne tillades ikke opført byggeri eller andre anlæg, der kan være til hinder for vejanlæggets drift, herunder snerydning, reparation mm.

13 Parkering Der skal ved nybyggeri og nye funktioner etableres det nødvendige antal parkeringspladser. Parkering kan etableres i konstruktion. Medmindre andet fremgår af kommuneplanens detaljerede bestemmelser, gælder følgende minimumskrav: Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. individuel parkering: 2 p pladser pr. bolig i delområde 1 i Nuuk dog: 1 p pladser pr. bolig Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. fælles parkering: 1 p plads pr. bolig i delområde 1 i Nuuk dog: ½ p pladser pr. bolig Etageboliger > 50 m²: 1 p plads pr. bolig i delområde 1 i Nuuk dog: ½ p pladser pr. bolig Etageboliger 50 m²: ½ p plads pr. bolig i delområde 1 i Nuuk dog: ¼ p plads pr. bolig Kollegier o.l.: 1 p plads pr. 5 boliger Institutioner: 1 p plads pr. 50 m² Kontorbyggeri: 1 p plads pr. 50 m² Fabriks og værkstedsbyggeri: 1 p plads pr. 50 m² Lagerbygninger: 1 p plads pr. 100 m² Restauranter o.l.: 1 p plads pr. 10 siddepladser Dagligvare og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 1 p plads pr. 25 m2 salgsareal Butikker m. pladskrævende varer: 1 p plads pr. 100 m² Øvrigt byggeri: Fastsættes i hvert enkelt tilfælde Parkering skal så vidt muligt etableres i direkte tilknytning til de pågældende bygninger eller anlæg. Parkeringsarealer skal afvandes og holdes ryddelige. I det konkrete tilfælde fremgår parkeringskravet af arealtildelingen, hvor der også kan stilles krav om, hvor mange parkeringspladser skal være etableret inden byggeriets ibrugtagning. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, fravige parkeringskravet under hensyn til anvendelsen. Kravet kan både skærpes eller lempes i forhold til de generelle bestemmelser.

14 Slædespor og stier Der må ikke opføres bygninger og anlæg eller opstilles ting mv., der forhindrer brug af slædespor eller stier. Slædespor skal sikres, således at der sikres god forbindelse fra det bebyggede område til baglandet, havisen og ud til fangstområderne. Stier, trapper og stisystemer skal i sammenhæng med veje sikres således, at gående kan færdes mellem de enkelte områder.

15 Tilgængelighed Ved udformning af veje, stier, bygninger og andre anlæg, hvor borgerne skal have adgang, skal det tilstræbes at tilgængeligheden for gangbesværede og handicappede er så god som muligt. I detailplanlægningen skal der fastlægges bestemmelser, hvor det tilstræbes at etablere lige adgang for alle, herunder at ældre og handicappede kan færdes overalt i bymiljøet.

16 Teknisk forsyning Ny bebyggelse skal tilsluttes offentligt elforsyningsanlæg, fjernvarmeforsyning, vandforsyning og kloak, såfremt det er fremført og etableret mulighed herfor. I tilfælde, hvor det endnu ikke er muligt at tilslutte til offentlig kloak, kan der fra kommunalbestyrelsens side stilles krav om etablering af tank til opsamling af gråt og sort spildevand, eller etablering af anden spildevandsbehandling i henhold til de gældende miljøbestemmelser og regler for bortskaffelse af gråt og sort spildevand. Det påhviler den enkelte husejer at sørge for, at gråt spildevand, der udledes på terræn, ikke er til gene for nabobebyggelse eller for den offentlige færdsel på veje og stier. Natrenovation må kun udledes, såfremt sundhedsmyndighederne har godkendt det enkelte kloakudløb, og der er opnået miljøgodkendelse. Tømning af natrenovationsspande på terræn eller i havn er ikke tilladt, undtaget herfra er tømning fra en natrenovationsrampe. Udledning af olie, benzin og kemikalier på terræn, i afløb eller grøfter er ikke tilladt. Overfladevand, herunder tagvand, må ikke ledes til offentlig kloak, men skal bortledes således at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer. Vand, el og kloakledninger, TV kabler o.l. skal føres under terræn, hvor det er muligt. Areal over ledningsanlæg må ikke bebygges, medmindre særlige forhold taler for det. Hvis ledninger krydser veje eller stier, skal der etableres passende overkørsler, trapper, gangbroer o.l. til sikring af færdsel i området. Ledningsejer kan kræve omlægning af ledningsanlæg, hvis dette ikke overholdes. En eventuel omlægning af ledningsanlæg er uden udgift for ledningsejer og skal følge ledningsejers regler. Ved detailplanlægning af nye byområder skal der så vidt muligt fastlægges traceer for fremføring af el, vandog spildevandsledninger mm.

17 Fredning og bevaring Bygninger og anlæg, der er fredet må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, uden at der er opnået accept af ændringen fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. En liste over fredede bygninger kan ses her: Grønlands nationalmuseum Fredede områder i by eller bygdeområder skal bevares uændret, dvs. at der ikke må ske ændringer i terræn, beplantning, opføres bebyggelse eller anlæg, uden at der er opnået tilladelse fra den pågældende fredningsmyndighed. Bevaringsværdige områder, samt bygninger og anlæg skal søges bevaret. Kommunalbestyrelsen kan stille krav til ansøgte ændringer for at sikre bevaringsinteresserne. Naalakkersuisut skal, efter forhandling med kommunen, godkende ændringer. Tilbygninger eller indpasning af ny bebyggelse i bevaringsområder skal ske under størst mulig hensyntagen til bebyggelsens karakter og særpræg. Istandsættelse og vedligehold af bevaringsværdige bygninger skal udføres med respekt for det oprindelige formsprog, konstruktion og materialevalg.

18 Hundehold I kommuneplanen udlægges hundeøer i det åbne land (M områder) og områder til hundehold i byer og bygder, som fremgår af hovedstrukturen. Der kan endvidere fastlægges områder til hundehold i tilknytning til eksisterende boliger. Ubebyggede arealer kan ikke anvendes til hundehold medmindre det fremgår af bestemmelserne for det pågældende delområde. Delområder, der i kommuneplanen er udlagt til en anden fremtidig anvendelse, kan anvendes til hundehold, indtil udbygningen af delområdet påbegyndes.

19 Containere I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til opstilling af en container i bolig og centerområder. Denne tilladelse kan alene være tidbegrænset. Der kan stilles krav om at beklædning, farve og anvendelse tilpasses det område, en container opstilles i. Ønskes containere anvendt som skure o.l. i bolig og centerområder mv. kan dette kun ske efter tilladelse fra kommunen og ved at containerne håndteres som et udhusbyggeri, der beklædes med træ og/eller males i overensstemmelse med hovedbebyggelsens farver. Kommunalbestyrelsen kan udpege containerområder i byerne, hvor både private og virksomheder kan foretage oplag med en lukket container. Opstilling af containere kan foregå i følgende tilfælde: I en byggeperiode, i forbindelse med byggepladser til nybyggeri, om og tilbygninger. Containere skal senest fjernes i forbindelse med meddelelse om ibrugtagningstilladelse. I forbindelse med flytning i maksimalt 4 uger. I erhvervsområder kan en virksomhed opstille op til 6 stk. 20 fods containere på eget oplagsareal, når containerne males i samme farve som virksomhedens bygninger. Opstilling af containere skal overholde det til enhver tid gældende bestemmelser for arealtildeling.

20 Bådoplag Vinteroplag af både kan foregå i områder udlagt til erhvervs og havneformål, eller i områder, der i kommuneplanen er udlagt til bådoplag. Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med enfamiliehuse, når båd og husejer er den samme person, maksimalt én båd pr. bolig. Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med andels eller lejeboliger, når der foreligger en accept fra boligforeningen/ ejeren, og i forbindelse med en virksomhed som bådens ejer er tilknyttet. Bådoplag kræver med få undtagelser arealtildeling, der alene kan være tidsbegrænset.

21 Generelle bestemmelser for områdetyper A E De generelle bestemmelser for delområder i byer og bygder er bindende for kommunalbestyrelsens planlægning og administration af arealanvendelsen, medmindre andet er fastsat i en delområdeplan.

22 A: Boligområder Boligområder omfatter såvel eksisterende som nye boligområder. I hovedstrukturen udlægges arealer til forskellige boligtyper og dertil hørende fællesanlæg som parkering, opholds og legeareal. Åben lav boligbebyggelse Ved åben lav boligbebyggelse forstås enfamiliehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse i maksimalt 2 etager. Et enfamiliehus omfatter én bolig og et tofamiliehus/dobbelthus omfatter 2 boliger. I tilknytning til åben lav boligbebyggelse kan der tildeles areal til en have, åben terrasse o.l. på maksimalt 50 m2 i direkte tilknytning til boligen. Haver må indhegnes med hegn i maksimal højde på 1,2 meter. I nær tilknytning til den enkelte bolig kan der tillades opført garager, carporte, udhuse, drivhuse, vinterhaver, overdækkede terrasser o.l. på op til 30 m2 samlet areal, når bygningsreglementets afstandskrav for det pågældende område er overholdt. Arealtildeling kan kun meddeles såfremt terræn, brandafstande og naboers udsigtsforhold tillader det. Tæt lav boligbebyggelse Ved tæt lav boligbebyggelse forstås række, kæde og klyngehuse i maksimalt 2½ etage. I tilknytning til tæt lav boligbebyggelse kan der tildeles areal til en have, åben terrasse o.l. på maksimalt 25 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til boligen. Haver må indhegnes med hegn i maksimal højde på 1,2 meter. I tilknytning til en bolig i tæt lav boligbebyggelse kan der tillades opført garager, carporte, udhuse, drivhuse, vinterhaver, overdækkede terrasser o.l. på op til 20 m2 samlet areal, når bygningsreglementets afstandskrav og bestemmelserne i delområdeplanen for det pågældende område er overholdt. Rækkehuse kan efter en konkret vurdering opføres med vandrette ejendomskel. Etageboligbebyggelse Ved etageboligbebyggelse forstås karré, stok, blokbebyggelse samt punkthuse i 3 etager eller højere. Blandet boligområde Blandede boligområder defineres som et område med en blanding af åben lav, tæt lav og etageboligbebyggelse. Der kan udlægges arealer til haver i blandede boligbebyggelser, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at det er muligt og foreneligt med områdets udnyttelse i øvrigt, og såfremt det enkelte delområdes samlede rummelighed fastholdes. Haver må indhegnes med hegn i maksimal højde på 1,2 meter. Bebyggelse i boligområder i Tasiilaq Ny bebyggelse skal opføres, enten som sanering eller udfyldning af eksisterende struktur, før strukturen udbygges. Vinduer må kun tilskoddes med traditionelle træskodder. Ubebyggede arealer i boligområder Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer. Ved etablering af boligbebyggelse, skal der udlægges arealer til legepladser for børn. I en arealtildeling kan der stilles krav om, at legepladserne etableres inden ibrugtagning af boligerne. For benyttelse af ubebyggede arealer gælder de til enhver tid gældende regulativer og vedtægter for bådoplag samt katte og hundehold i Kommuneqarfik Sermersooq. Bestemmelser omkring opstilling af containere reguleres via arealtildelingen. Virksomheder i boligområder Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål drives virksomhed og mindre butik i tilknytning til eller fra en bolig, når følgende betingelser er opfyldt: Virksomheden skal drives af den, der bebor ejendommen. Virksomheden skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes, herunder ved skiltning og belysning. Virksomheden må ikke medføre gener for de omkringboende, f.eks. i form af røg og lugtgener. Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering. Virksomheden må ikke hindre etablering af en børneinstitution i området. Virksomheder i boligområder i Tasiilaq Der kan opføres eller indrettes "Bed and Breakfast" og "Guesthouse" i eksisterende bebyggelse. Bådeoplag i boligområder i Nuuk Det må ikke opstilles både i boligområderne i Nuuk. Bådeoplag i boligområder i bygderne, Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit I tilknytning til boligbebyggelse i de øvrige byer og i bygderne kan der henstilles 1 båd på maksimum 26 fod pr. bolig. Institutioner i boligområder Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål etableres institutioner, når følgende

23 betingelser er opfyldt: Institutionen skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes, herunder ved skiltning og belysning. Institutionen må ikke medføre gener for de omkringboende, f.eks. i form af øget støj og trafikbelastning. Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering. Øvrige aktiviteter i boligområder I boligområder kan der indpasses friarealer, beboerhuse, fællesbygninger og anlæg til områdets tekniske forsyning. I boligområder skal det sikres, at adgangsforhold til den enkelte bolig er hensigtsmæssige, bl.a. af hensyn til vandforsyning og afhentning af dagrenovation.

24 B: Erhvervs og havneområder Der skelnes mellem erhvervsområder, havneområder og erhvervs og havneområder. Fælles for begge typer B områder er afhængigheden af direkte adgang til det primære vejnet. Erhvervsområder Områder til erhvervsmæssige formål kan anvendes til kontor, entreprenørvirksomhed, lager og pakhus, håndværk, værksted, produktion, transport, industri, oplagsvirksomhed, engroshandel og tekniske anlæg. Havneområder I områder udlagt til havneformål og havnebetinget erhvervsvirksomhed skal områdets anvendelse fastlægges til havneformål, tankanlæg, fiskefabrik, kaj og moleanlæg skibsværft, terminalfunktioner, oplag og lignende. Der kan tillades etablering af dagligvarebutik til havneområdets forsyning. Erhvervs og havneområder Områder til erhvervs og/eller havnemæssige formål kan anvendes til kontor, entreprenørvirksomhed, lager og pakhus, håndværk, værksted, produktion, transport, industri, oplagsvirksomhed, engroshandel, tankanlæg, fiskefabrik, kaj og moleanlæg, skibsværft, terminalfunktioner, oplag og tekniske anlæg. Der skal træffes foranstaltninger til begrænsning af eventuelle røg, støj, støv og lugtgener. Kapitel 5 virksomheder I B områder kan der etableres virksomheder med særlige beliggenhedskrav, herunder særligt forurenende virksomhed (kapitel 5 virksomheder). I hvert tilfælde skal der træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie, kemikalie og metalaffald. Endvidere kan der etableres oplag og lignende med containere, udstyr og materialer mv., men må ikke anvendes til ikke fyldplads, losseplads o.l. Ubebyggede arealer i erhvervs og havneområder Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige. Såfremt brugen af et areal er til gene for omgivelserne, eller anvendelsen på anden måde betinger det, kan Kommunalbestyrelsen kræve at området indhegnes.

25 C: Områder til fælles formål Anvendelsen af områder udlagt til fælles formål er i de specifikke, overordnede bestemmelser fastlagt til centerformål eller offentlige formål. Ved centerformål forstås detailhandelsvirksomhed, liberale erhverv, servicevirksomhed og boliger. Indenfor områder udlagt til centerformål kan etableres enkelte bebyggelser til offentlige formål. Der er mulighed for at opføre ældreboliger. Ved offentlige formål forstås kirke, universitet, selvstyreadministration, kommunal administration, skoler, institutioner og lignende samt enkelte boliger. Indenfor områder udlagt til offentligt formål kan etableres enkelte bebyggelser til centerformål. Centerområder I centerområder kan bymæssige funktioner indpasses som butikker, liberale erhverv, (reklamebureauer, ITvirksomheder, advokater, arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere, revisorer og lignende), klinikker (tandlæge, fodterapeut, psykolog og lignende), service, offentlig administration, boliger, hotel, restaurant, parkering og nødvendige tekniske anlæg o.l. Der kan endvidere indpasses ikke miljøbelastende erhvervstyper som værksteds og håndværksvirksomhed, lager, transport o.l. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer, og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse. Offentlige formål Offentlige formål omfatter skole/undervisning, institutioner for børn unge og ældre, kirke, offentlig administration, boliger, kulturelle formål, fritids og rekreative formål, parkering og nødvendige tekniske anlæg o.l. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer, og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse.

26 D: Friholdte områder og fritidsanlæg De friholdte områder og områder til fritidsanlæg skal friholdes for bebyggelse udover den, der er nødvendig for områdets anvendelse og drift. Dette er ikke til hinder for realisering af de i hovedstrukturen fastlagte veje, stier, ledningsanlæg og tekniske installationer så som tele, navigations, tekniske observations og ledningsanlæg samt mindre anlæg, der er nødvendige for områdernes anvendelse til fiskeri og fangst, samt rekreative formål. I D områder kan der endvidere placeres hoteller og hyttebyer i forbindelse med rekreative anlæg af turistmæssig interesse. Områdernes landskabelige og rekreative værdier skal bevares. Friholdt område Ved friholdte områder forstås områder, som generelt friholdes for bebyggelse og som anvendes til rekreative formål f.eks. bynært naturområde, fælles friareal, grønt område/park, stier, slædespor samt områder til kirkegård, hundehold o.l. Fritidsanlæg og rekreative anlæg Områder til fritidsanlæg omfatter funktioner som f.eks. idrætsanlæg, skisportsanlæg, lystbådehavn, skydebane, teltplads, museums og udstillingsområde o.l.

27 E: Tekniske anlæg og infrastruktur Områder til tekniske anlæg og infrastruktur er ofte områder, der er omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven eller funktioner med sikkerhedsrisiko for de tilstødende områder. I hvert tilfælde skal der træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkning af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie, kemikalie og metalaffald. Tekniske anlæg Områderne omfatter større tekniske anlæg som vandværk, dump, natrenovation, tankanlæg til olie, teleanlæg, sprængstofdepot, stenbrud, affaldsforbrændingsanlæg o.l. Infrastrukturanlæg Områderne omfatter større infrastrukturanlæg som lufthavn, heliport, faste havneanlæg, større vejanlæg, tunneller, svævebaner o.l.

OPSUMMERING AF ÆNDRINGER TIL KOMMUNEPLAN 2024

OPSUMMERING AF ÆNDRINGER TIL KOMMUNEPLAN 2024 KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ OPSUMMERING AF ÆNDRINGER TIL KOMMUNEPLAN 2024 INDHOLD 1 Indledning 2 2 Hovedstruktur 2 3 Bestemmelser for tildeling af arealer 2 4 Generelle bestemmelser 3 5 Opdatering af delområder

Læs mere

LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA

LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA JUNI 2003 1. INDLEDNING Hermed fremlægger Ilulissat Kommunalbestyrelse et forslag til LOKALPLAN NR. 16 KOLLEGIE-BOLIGER I OMRÅDE A-27

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3

Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3 Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3 Kuussuaq L4 Narsap Ilua Turisme L5 Tatsip Ataa L6 Eqaluit M1

Læs mere

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ LOKALPLAN 2D2-2 SVØMMEHAL NUUSSUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Lokalplan A8. Boligområde i Tasiilaq. Ammassalip Kommunia

Lokalplan A8. Boligområde i Tasiilaq. Ammassalip Kommunia . Boligområde i Tasiilaq Ammassalip Kommunia 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Lokalplanens formål og indhold.... 4 Baggrund.... 4 Beliggenhed... 4 Eksisterende Bygninger... 4 Fremtidige

Læs mere

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej.

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 08 Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 734 af 2 december 1982) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte

Læs mere

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 07 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Figur 1. Lokalplanområdet...4 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit

LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ November 2008 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Indhold Lokalplan 3B2-2, Nukappiakuluk Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4

Læs mere

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN LOKALPLAN NR. 18 I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN Diskobugten A-11 Edvard Sivertsenip Aqq. Nassuiaatit / Signaturforklaring DECEMBER 2003 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 18 HOTELUDBYGNING

Læs mere

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Teknik & Miljø Toften 6 6880 Tarm 96 48 48 48 e-mail: teknisk@egvadkom.dk Beskrivelse af lokalplanens retdvirkninger. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Lokalplan Centerområde i Rådhuscentret

Lokalplan Centerområde i Rådhuscentret Lokalplan 11-54 Centerområde i Rådhuscentret LOKALPLAN NR. 11-54 FOR ET CENTEROMRÅDE I RÅDHUSCENTRET I VOJENS BY NOVEMBER 1997 LOKALPLANLÆGNING Lokalplan nr. 11-54 for Rådhuscenteret i Vojens by Dette

Læs mere

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Parkeringsnorm for Sorø Kommune Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009

KOMMUNEPLANTILLÆG. 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009 KOMMUNEPLANTILLÆG 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Planområdet...4 Planens formål og indhold...4

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Igaliku Befolkning og boliger Erhverv Offentlige institutioner og fritid Forsyningsanlæg Miljøforhold Trafikforhold Bevaring Udviklingsstrategi for

Igaliku Befolkning og boliger Erhverv Offentlige institutioner og fritid Forsyningsanlæg Miljøforhold Trafikforhold Bevaring Udviklingsstrategi for Befolkning og boliger Erhverv Offentlige institutioner og fritid Forsyningsanlæg Miljø Trafik Bevaring Udviklingsstrategi for 302-A1 302-A2 302-B1 302-C1 302-D1 302-D2 302-E1 302-E2 302-E3 302-L8 2 2 2

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010

KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010 KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010 Indhold INDHOLD Kommuneplantillæg 3A8-3, Iiminaq Indhold... 2 Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R. 5.03 WT/.AV Aabybro kommune Lokalplan nr. 5.03 Område til tæt-lav boligbebyggelse ved Kj6bmandstoften i Birkelse by. Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

Lokalplan 012-707. Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 012-707. Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) T E K N I K O G M I L J Ø Forslag Lokalplan 012-707 Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område.

I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE Lokalplan nr. 12 omfattende et område til havnevirksomheder i Hvide Sande. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 generelt specifik Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Bebyggelsesprocent 45% Bebyggelsesprocent af Max. antal etager Max. bygningshøjde rammeområde

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 4 ULFBORG - VEMB KOMMUNE. For et boligområde i Vemb (Bigården) TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

BYPLANVEDTÆGT NR. 4 ULFBORG - VEMB KOMMUNE. For et boligområde i Vemb (Bigården) TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN BYPLANVEDTÆGT NR. 4 For et boligområde i Vemb (Bigården) ULFBORG - VEMB KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN Tingvej 5-6990 Ulfborg - tlf. 97 49 15 55 ULFBORG-VEMB KOMMUNE RINGKJØBING AMT PARTIEL BYPLAJWEDTÆGT

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Lokalplan nr. 21. Boligområde ved Rødkildetoften i Gørløse

Lokalplan nr. 21. Boligområde ved Rødkildetoften i Gørløse Lokalplan nr. 21 Boligområde ved Rødkildetoften i Gørløse 27.11.1991 SKÆVINGE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 21 Gørløse Gørløsegård Rødkildeg^rd RØDKILDETOFTEN GØRLØSE NOVEMBER 1991 SKÆVINGE KOMMUNE Lokalplan nr.

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990.

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990. VIDEBÆK l JANUAR 1989. J. NR. 27-11-54 Rev. i januar 1990. NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. TEKNISK FORVALTNING VIDEBÆK KOMMUNE TLF. 07 17 15 66. VIDEBÆK KOMMUNE Lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ I AVNSLEV VED NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1987 I NDHOLDS FORTEGNELSE Indledning Lokaiplanens indhold 2 Forholdet til anden planlægning 3 Lokalplanens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

Lokalplan 4.5. For dele af Sejerby. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 07.05.1990 3011501L40500

Lokalplan 4.5. For dele af Sejerby. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 07.05.1990 3011501L40500 Lokalplan 4.5 For dele af Sejerby Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 07.05.1990 3011501L40500 BJERGSTED KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4.5 FOR DELE AF SEJERBY samt tillæg nr, 4 til kommuneplanen. Teknisk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 14 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26. januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 14 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

700-A1 700-A10 700-A11 700-A12 700-A13 700-A14 700-A15 700-A16 700-A17 700-A18 700-A19 700-A2 700-A21 700-A22 700-A23 700-A24 700-A25 700-A26 700-A27

700-A1 700-A10 700-A11 700-A12 700-A13 700-A14 700-A15 700-A16 700-A17 700-A18 700-A19 700-A2 700-A21 700-A22 700-A23 700-A24 700-A25 700-A26 700-A27 700-A1 700-A10 700-A11 700-A12 700-A13 700-A14 700-A15 700-A16 700-A17 700-A18 700-A19 700-A2 700-A21 700-A22 700-A23 700-A24 700-A25 700-A26 700-A27 700-A28 700-A3 700-A4 700-A5 700-A6 700-A7 700-A8 700-A9

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 212 Boligbebyggelse ved Ringstedvej 70-74, REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN: Lokalplanens baggrund: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

LOKALPLAN 4A2-2 Taqissorfik

LOKALPLAN 4A2-2 Taqissorfik LOKALPLAN 4A2-2 Taqissorfik NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ August 2004 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanens

Læs mere

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten)

r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten) r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten) -sl Indholdsfortegnelse Lokalplanens baggrund, ^,,,,, I Lokalplanens indhold,,,,, I Lokalplanens retsvirkninger,,,,,,, 2 Lokalplanens forhold til anden

Læs mere

Partiel byptan nr. 4 BYPLANVEDTÆGT FOR EN DEL AF NYBORG AVLSGARDS JORDER. med tilhørende kortbitag

Partiel byptan nr. 4 BYPLANVEDTÆGT FOR EN DEL AF NYBORG AVLSGARDS JORDER. med tilhørende kortbitag Partiel byptan nr. 4 NYBORG KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR EN DEL AF NYBORG AVLSGARDS JORDER med tilhørende kortbitag I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2. februar 197) fastsættes følgende

Læs mere

Boligområde Erikstrup. . Store-Heddinge

Boligområde Erikstrup. . Store-Heddinge Boligområde Erikstrup. Store-Heddinge STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 40. Lokalplan for boligområde Erikstrup i Store-Heddinge. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens område og formål Lokalplanens indhold Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

10E 1.11. Bestemmelser. Status 2 / 395. Vedtaget. Plannummer 10E 1.11. Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25. Anvendelse generelt.

10E 1.11. Bestemmelser. Status 2 / 395. Vedtaget. Plannummer 10E 1.11. Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25. Anvendelse generelt. 10E 1.11 Plannummer 10E 1.11 Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25 specifik Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde Bebyggelsesprocent 50 Max. bygningshøjde 9,5 Forslag 2 / 395 10C 1.7 Plannummer 10C

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1 Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 Indhold REDEGØRELSE VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Delområdet...4 Forhold til anden planlægning...5 Debatperioden og

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

SKJERN KOMMUNE, PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR.2. BYPLANVEDTÆGT NR. 2 FOR ET OMRÅDE MELLEM VES- TERGADE, AMAGERVEJ, KLOSTERVEJ OG GANER Å. i Område.

SKJERN KOMMUNE, PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR.2. BYPLANVEDTÆGT NR. 2 FOR ET OMRÅDE MELLEM VES- TERGADE, AMAGERVEJ, KLOSTERVEJ OG GANER Å. i Område. SKJERN KOMMUNE, PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR.2. BYPLANVEDTÆGT NR. 2 FOR ET OMRÅDE MELLEM VES- TERGADE, AMAGERVEJ, KLOSTERVEJ OG GANER Å. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o.2.197o) fastsættes

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

LOKALPLAN NR. B 51.30.01

LOKALPLAN NR. B 51.30.01 LOKALPLAN NR. B 51.30.01 FOR DØGNINSTITUTION PÅ FRØRUPVEJ 34A ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2002 2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. B 51.30.01 Lokalplanens redegørelse. Side Lokalplanens baggrund

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse.

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse. HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 26. Boligområde ved Ladegårdsvej i Aastrup. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar 197o) fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 1.38 Hanstholm -

Lokalplan 1.38 Hanstholm - Lokalplan 1.38 Hanstholm - Centerområde Nord Lokalplanen er endelig godkendt den 2. januar 2003. HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM Indholdsfortegnelse Redegørelse for lokalplanen. Baggrund

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr. 37. RØdvig. Ple jeboliger

Stevns kommune. Lokalplan nr. 37. RØdvig. Ple jeboliger Stevns kommune Lokalplan nr. 37 Ple jeboliger i RØdvig 1 STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 37 # Lokalplan for en bebyggelse af pleje- og andre boliger i RØdvig. INDHOLDSFORTEGNELSE. Lokalplanens område og formål

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger Indhold Lokalplan nr. 5.2-1 for et bolig- og kolonihaveområde ved Holbækvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. Boligområdet Bellisvænget i Vindinge. 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 77 Boligområdet Bellisvænget i Vindinge 9;~7 NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalpianens redegørelse Lokalpianens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalpianens

Læs mere

LOKALPLAN 3-20 Funchsvej, rækkehuse

LOKALPLAN 3-20 Funchsvej, rækkehuse LOKALPLAN 3-20 Funchsvej, rækkehuse KØGE KOMMUNE 1983 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-20 RÆKKEHUSE VED FUNCHSVEJ REDEGØRELSE LOKALPLANFORSLAGETS FORHOLD TIL ØVRIG PLAN- LÆGNING FOR OMRÅDET. Områdets beliggenhed

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-10-9705.doc SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-9705 for et boligområde ved Dybbølsten BESKRIVELSE AF FORSLAGET En privat andelsboligforening har søgt om opførelse af andelsboliger på en grund ved Dybbølsten på hjørnet

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE Lokalplan 2/58 Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE TILLADELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 LOKALPLAN FOR ET BOLIGOMRADE VED CENTRUMGADEN

Læs mere

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Oktober 2004 INDHOLD Indhold INDLEDNING...3 Om lokalplanen...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

Lokalplan nr. 1.5 Den internationale Højskole i Helsingør

Lokalplan nr. 1.5 Den internationale Højskole i Helsingør Lokalplan nr. 1.5 Den internationale Højskole i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens indhold...4 Lokalplanens retsvirkninger...4 LOKALPLANEN...5 1 - Områdets afgrænsning...6 2 - Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge Lokalplan nr. 1.42.B Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge 28.11.2001 Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.42.B Boligområde Føllegardsvej matr.nr. 16-+ 16 Skævinge By, Skævinge

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR»SELSKOVPARKEN«I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18»Selskovparken«i Hillerød kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016

Tillæg nr. 1 til lokalplan Centerområde, Amtoft. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Oktober 2016 Tillæg nr. 1 til lokalplan 131-4 Centerområde, Amtoft Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 131-4 Oktober 2016 Lokalplan nr. 1-020 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger,

Læs mere

LOKALPLAN Sivvej, boliger

LOKALPLAN Sivvej, boliger LOKALPLAN 4-08.8 Sivvej, boliger KØGE KOMMUNE 1986 LOKALPLAN 4-08.8 BOLIGER VED SIVVEJ TILLÆG TIL RAMMELOKALPLAN 4-08 Indholdsfortegnelse: Lokalplanens baggrund...s. 3 Lokalplanens formål... 3 Lokalplanens

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det.

Deklaration. 2. Området udgør en del af Borupgårds jorder matr. nr. l a Borupgård samt alle parceller, der udstykkes fra det. Matr. nr.: la Borupgård Egebæksvang sogn Anmelder: Tikøb Sogneråd Espergærde Deklaration Tikøb kommune pålægger herved de kommunen tilhørende parceller nr. 2-243 af matr. nr. la Borupgård følgende servitutter,

Læs mere

Lokalplan nr. 18 (tidligere Holmsland Kommune) Lokalplan nr. 302 for et område til erhvervsformål vest for Fabriksvej, Hvide Sande Havn, Nord.

Lokalplan nr. 18 (tidligere Holmsland Kommune) Lokalplan nr. 302 for et område til erhvervsformål vest for Fabriksvej, Hvide Sande Havn, Nord. Lokalplan nr. 18 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 18. januar 2011 delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 302 for et område til erhvervsformål vest for Fabriksvej, Hvide

Læs mere