Det lirrde Skolevirscn.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det lirrde Skolevirscn."

Transkript

1 Det lirrde Skolevirscn. 8iqcson> ^larel 1317 ikke bar medfert noget scrr Markeligt fol det larde Skolcvasen, sci.iledes tillader den indstrcrnkete Plads som er Udgiveren levnet ikkun ganske korteligt at omtale de faa Begivenheder som ere forefaldne, navnligen hvad der angaaer de yderligere forberedelser til Gjennemforelfen as den befalede Reform af Skolerne. En Undtagelse stal alene gjores med Hensyn til det islandske Undervisningsvcrsen, idet Forbandlingerne angaaende Oprettelsen af den hojere Dannelsesanstalt for Gejstlige, i Fortsættelse af den i sorrige Aargang givne Underretning om selve Skolens Reorganisation, nedenfor skulle meddeles med samme Udsorlighed. Det blev i sorrige Aargang omtalt, bvorledes LsnningSreglementet for de faste parere var bleven betydeligt forl?sjet ved tilstaaede Gagetillcrg til et meget stort Antal af Skolemand af de forstjellige Klasser. En lignende Foranstaltning fandt Sted i 1847, idet der, foruden enkelte i Aarcts Lob tilstaaede Lonningstillcrg, under 24de Deeb. allernaadigst forundtes 5 Rektorer, 12 Overlccrere og 26 Klasfelcrrere Tillag dels paa 200, dels paa 100 rb>, fra 1ste Januar 1848 at regne, hvorefter Gagesordelingen til sidstnævnte Tid var folgende: 2 Rektorer hver 2200 rb. er 4400 rb ialt for Rektorerne rb. 5 Overlærere hver 1400 rb. er 7000 rb ialt for Overlærerne rb. 12 Klasselærere hver 800 rb. er 9600 rb _ 60() _ , _ 4<x) ialt for Klasselærerne (og konstituerede Lcrrere) rb. tilsammen for 116 Lcrrere rb. herunder, ligesom forrige Aar, indbefattet Ronne Skole, men ikke Realstolen i Aarhus. Forogelsen fra forrige Aar, der er bevirket dels ved de ovenmeldte Tillcrg, dels ved Forogelsen af Lærerpersonalet, er som man seer rb. Til den anforte Sum kommer endnu Husleje for en Rektor 200 rb. (hvilken dog vil ophore i 1848), og Lonning til 8 Inspektorer, ialt 1100 rb. For Realstolen udgjorde det samlede Belob as Gagerne 6500 rb., eller 500 rb. mere end forrige Aar. Jovrigt stal hvad Lærerpersonalet angaaer bemcerkes, at den eneste fra crldre Tid tilbagevarende karakteriserede Overlcrrer, Z. I. Blicher i Nykjobing, under 12te Juni blev allernaadigst udncrvnt til virkelig Overlcrrer; og esterat ligeledes en ny Overlcrrer var ansat ved Aalborg Skole, nemlig hidtilvcrrende Adjunkt i Soro klsx. povelsen (udncrvnt den 17de

2 Det lcerde Skolevcesen. 201 Gcpt.), idet en ved en Klasselærers Entledigelse vakant Plads besattes paa denne Maade, er saaledes i Aarets Lob Overlærernes Antal bleven foroget med 2, eller sra ialt 17 til 1!) Ned 5 af Skolerne haves derefter 2 Overlærere, ved samtlige ovrige Skoler 1. Hvad den ovrige Lcrrerbescetning angaaer, stal alene henvises til Listerne ovenfor S og 145, hvoraf vil erfares, at i Aarets Lob ialt 17 hidtil konstituerede Lcerere ere blevne udncrvnte til Klasselærere og 14 Kandidater igjen konstituerede i ledige eller nyoprettede Pladser, hvortil dog maa fojes 3 Studiosi, der ligeledes bleve konstituerede, nemlig G. Tborarensen ved den islandske Skole, og S. T, Kielsen og C. C. C. Kerrn ved Metropolitanstolen. Det hele Antal af ny tilkomne Lcerere er saaledes 17, heri dog indbefattede 2 ved Soro Skole, 1 ved den islandske Skole og 1 ved Realstolen i Aarhus, altfaa for de egentlige lcrrde Skoler 13, af hvilke Bescettelser kun den mindre Halvdel var foranlediget ved indtraadte Vakancer, hvorfor og det famlede Antal af de faste Lcerere som den 1ste Ian havde ndgjort 107, den 1ste )an belob sig til 116. Naar Soro og Herlufsholms Skoler, den islandske Skole og Realskolen i Aarhus regnes med, bliver det Hele Antal 149 (jfr. Aarb S. 230). En anden vigtig Forberedelse til Reformens Gjennemforelse er Forbedringen af Skolernes Bygninger. I denne Henseende er ikke Lidet udrettet i 1847, idet ej alene den i forrige Aargang omtalte Ombygning af den for Aalborg Aathedralskole indkjobte ny Gaard er stemmet, faa at det ny Skolehus i Foraaret 1848 har kunnet tages i Brug, men ogsaa en betydelig Udvidelse af Aarhus Skoles Bygning ved Paabygning af en anden Etage er bleven bestemt og Arbejdet paabegyndt og fremmet saaledes, at det ligeledes i 1848 er bleven fuldfort. Det er derhos ved kongelige Beslutninger bestemt, at en ny Skolebygning stal opsores for Horsens Skole, et Laan udbetales til Erhvervelse as Byggeplads til en ny Bygning for Randers Skole, og en Udvidelse af Nykjobing Skoles indre Lejligheder foretages. Endelig ere Forhandlinger forte angaaende en Udvidelse af Frederiksborg Skoles Bygning ved Tilbygning af nogle Fag Hus, hvorom dog forst i 1848 den endelige Bestemmelse har kunnet tages. Paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling angaaende en Udvidelse af AarhliS Skoles Bygning blev ved kongl. Bcstntning af 14de Maj allernaadigst bifaldet, at samme maatte gives en Udvidelse og Forandring ved Paabygning af en anden Etage i Overensstemmelse med den af Hofbygmester Etatsraad Koch affattede Tegning og de af Tommermester Schroder optagne Overslag, dog med nogle af Skolens Forstanderfiab foreflaaede Modifikationer, samt at der paa de betegnede Steder opfores et Brcrnde- og Materialhus og en grundmuret Gymnastikbygning. Den hele for disse Arbejder kalkulerede Bekostning as indtil rb. bliver at udrede af den almindelige Skolefond saavidt dens Indtcegter tilstrcrkke, bvorhos Direktionen bemyndiges til, forelobigen hos Soro Akademi at optage det sornodne La'an, om hvis Tilbagebetaling bliver allernaadigst at bestemme i Forbindelse med de til tidligere Bygningssoretagender optagne lignende Laan. Saavel ved Horsens som ved Randers Skole vare de hidtilværende Bygninger af saa ringe Beskaffenhed, at det maatte anfees som en uafviselig Betingelse for Reformens Gjennemforelse, at de forsynedes med ny og bedre. Saasnart det ved den kongelige Bestemmelse af 13de Marts 1846 var bleven afgjort, at ingen af disse Skoler vilde blive at nedlcrgge, bleve derfor ogsaa strar de fornodne Underfogelfer anstillede og Forhandlinger indledede angaaende Maaden hvorpaa og Vilkaarene hvorunder det ommeldte Savn kunde afhjelpes, hvoraf Resultatet blev, at paa begge Steder gode og hensigtsmæssige Bygninger ikke kunde erholdes uden ved Opforelse sra nyt af, hvortil'meget betydelige Summer vilde udfordres. At bebyrde Skolesonden paa engang med Bekostningen ved tvende saa betydelige Bygnings-Foretagender, og det netop paa samme Tid som meget store Summer vilde medgaae til lignende Arbejder ved andre Skoler, og kort efter at tvende fcerdeles bekostelige ny Skolebygninger vare opforte andetsteds, syntes betcenkeligt, og da Horsens Skole havde en vcrsentlig Fordel i den omhandlede Henseende fremfor Randers Skole, derved at forholdsvis meget *) I forrige Aargang S. >73 opfores vel ved Gagefordelinqen 18 Ovcrlcrrerc, men heri var netop indbefattet ten forste af de ovcnncrvntc', hvis forhoiedc Gage regnedes fra Iste ^an

3 202 Aarbog for l847. anselige Bidrag til den ny Skoles Opsorelse vare tilbudne fra Byen og dens Omegn, nemlig fra Kamnerkassen 2000 rb., fra Kirken 3000 rb., og ved en frivillig Subskription omtrent 3200 rb., medens Randers By alene havde tilbudt at stjcrnke Byggepladsen til den ny Bvgning, blev, efterat Sagen for sidstnævnte Skoles Bedkommende var bleven allerunderdanigst foredraget, under 21de Maj allernaadigst bestemt, at Opserelsen af en ny Bygning for samme stulde stilles i Bero; bvorimod ved en senere allerbojeste Beflutning af 3die Decb. bestemtes, at dcr for Horfens Skole stal opsores en ny Skolebygning og Rektorbolig, med soeieget Gymnastikbug, efter de derover forfattede Tegninger og Overflag for en Bekostning af indtil rb. 16 st., fortiden hvad der muligcn vil medgaae til Grundens Erbvervelse og til Pilotenng, faaledes at dertil forst anvendes de af Byens Kæmner- og Kirkekasse tilbudne 5000 rb. og bvad der ved den aabnede Substription niaatte indkomine, samt hvad den nuvcrrende Bygning ved Salg maatte indbringe, og iovrigt Bekostningen udredes af den almindelige Skolefonds Overffud. Pladsen til Bagningen er endnu ikke bestemt, men Valget stillet mellem den saakaldte Palcrbvgning, saasremt denne maatte vorde allernaadigst overladt i dette Ojemed (og da til Nedrivning), og en Plads i Hospitalets Have, bvilken rimeligvis vil kunne erholdes for et Par tusinde Daler, men hvor Pilotering vil blive nodvendig. Som Bidrag til Opsorelse af en ny Skolebygning for Randers Skole, havde Menigbestyrelfen allerede tidligere tilbudt at ffjanke Grunden, paa det Sted som ansaaes for det eneste bensigtsmassige til faadan Bygning, nemlig i Kjobmand Lassens Toft i Vestergade, hvis Ejer var villig til at overlade 4000 ihi Alen hvilket da antoges tilstrækkeligt for en Pris af 60 st. pr. Alen eller ialt 2500 rb. Da det senere fandtes nodvendigt at bave et storre Areal, nemlig 5625 ^ Al., fandtes Byen ogsaa villig til at erbverve delte, som kunde erholdes paa samme Vilkaar, dog under Betingelse as at Kjobesummen maatte forcfiydes som Laan af den almindelige Skolefond mod Tilbagebetaling ved aarlige Afdrag; og paa Direktionens Forestilling blev Den derefter under 3die Decb. allernaadigst bemyndiget til at trcrffe Overenskomst med Kommunalbestyrelsen i Randers om Erhvervelse af forncrvnte Byggeplads, faaledes at der af den almindelige Skolefond i den forestaaende Decbr. Termin udbetales et Laan i det ommeldte Ojemed af 3515 rb., hvilket bliver at forrente og afbetale med 6 Proeent aailig i 28 paa hinanden folgende Aai. Ved Nv'kjsbinq Skole kuude vel haves den fornodne Plads til de efter Reformens Gjennemforelfe fornodne 7 Lcrfevcrrelfer, men dog ikke uden at enten den ttoie og stjonne Solennitetssal stulde indtages og omda»mes til Klasser, eller og tre andie Varener, sont bidtil vare benyttede dels til Bibliothek og Arkiv, dels til Studereværelse for Rektoren bvis Lejlighed i den uederste Etage var noget indstrcrnket stulde dertil anvendes, hvorved det da vilde blive nodveudigt paa anden Maade at tilvejebringe Plads til Bibliotbeket og svrige Samlinger og at staffe Rektoren Erstatning. Efterat forstjellige ^iaiier til en ny Omdannelse af Husrummet vare forcflaaede og overvejede, enedes man fra alle Sider om at ansee det for rigtigst og hensigtsmcrs>lgst, at indtage de ildstncrvnte Bmelsei til Klasser og i deres Sted at tilvejebringe det fornodne Rum til Samlingerne og til Benyttelse for Rektoren, som hermed erklarede sig tilfreds, ved i Mansardetagen at indrette en Lejlighed af 4 gode og rummelige Vcrrelser med Korridor, hvorved den hele Bekostning var anflaaet til 2700 rb. 90 st. Paa Direktionens i Overensstemmelse bermed nedlagte allerunderdanigste Forestilling, blev det derefter under 5te Novb. allernaadigst bifaldet, at den ommeldte Bygningsforandring foretages for den ansorte Sum af den almindelige Skolefonds forventede Overstud for Paa Grund af den fremrykkede Aarstid kunde Bygningsarbejdet dog ikke paabegyndcs forend i Foraaret Af Skolens Program til Hovederamen i Juli 1848 sees vel at Bygningsmodel har varet i Gang, men onz dets Fuldsorelse meddeles ikke uogensomhelst Oplysning. Af Frederiksborg Skoles Rektor blev allerede i Oktober 1847 andraget paa at denne Skole fra Efteraaret 1848 maatte indtråde blandt de udvidede Skolers Tal, saaledes at de dertil modne Disciple da underkastede sig den fuldstændige AfgangSeramens forste Del (dog med Fritagelse for Naturhistorie), og derefter den 7de Klasse for dem oprettedes. Den hertil fornodne Udvidelse af den indre Lejlighed antoges at kunne med forholdsvis temmelig ringe Bekostning tilvejebringes ved at indrette tvende ny Vcrrelfer paa Skolebygningens Loft. Da imidlertid denne Udvidelfesmaade af Hofbygmester EtatSraad Koch, ester foretaget Undersogelse paa Stedet, ansaaes for mindre hensigtsmæssig, hvorimod han soreflog en Udvt-

4 Det lcerdc Skolevcesen. 203 delse af Bygmngen ved en Tilbygning af 13^ Alens Langde og 17 Alens Dybde, hvilket vilde medfore en Bekostning af 5440 rb. 16 sk., men hvorved vilde vindes 2 gode Varelfer i hoer Etage, dels til Lasevarelser, dels til de videnskabelige Samlinger, indledede Direktionen, som antog at denne Plan i Et og Alt burde gives Fortrinet for den af Rektoren foresiaaede, Forhandlinger med det kongl. Rentekammer om at en faadan Bygningsudvidelse maatte foretages for den kongelige Kasses Regning, paa bvis Bekostning Skolebygningen i sin Tid er bleven opfort^) og stedse vedligeholdes. Rentekammeret fandt sig imidlertid ikke foranlediget til allerunderdanigst at anbefale Udsorelsen af dette Bygningsarbejde for den kongelige Kasses Regning, hvorimod Undervisningsministeriet.i April 1848 har beordret Hofbygmesteren til at foranstalte det Fornodne til Bygningsarbejdets snarest mulige Paabegyndelse, overensstemmende med den af ham udkastede Plan, ligesom Samme har bifaldet Rektorens Forflag om Skolens Udvidelse til Efteraaret Jfolge heraf kan faaledes nu Reformen anfees som fuldstændig gjennemfsrt i 4, og naar Soro Skole regnes med (jfr oven S. 194) i 5 af de lcerde Skoler. Ved de tre forst udvidede Skoler blev Afgangseramen i September 1847 foretaget saaledes, at ved Kjobenhavns og Odense Skoler for forste Gang boldtes den fuldstændige Afgangseramens sorste Del, ved Odense Skole tillige den ufuldstændige Afgangseramen med 7, og ved Kolding Skole alene den sidstnævnte Eramen med 1 Discipel, hvilke 8 Asgangere derefter, saaledes som ovenfor anfort, bleve immatrikulerede ved Universitetet. Som Eramenskommisarer fungerede Professorerne Konferentsraad Orsted, Madvig og Velschov. Ved i sorr. Aarg. at berette om den kongelige Beslutning af 24de Juni 1846, hvorved bestemtes at visse private Realskoler skulde henligges under Direktionens Ressort, har Aarbogen (S. 24 f.) berort, at en til denne Klasse henhorende ny Realskole var bleven oprettet i Vordingborg i den der nedlagte Lardomsikoles Sted og tilligemed den tidligere i Helsingor i den derværende Latinskoles Sted oprettede sterre Realskole overgaaet under Direktionens Overbestyrelse. Disse to Skoler vare i Virkeligheden de eneste hvormed, som Folge af hin Bestemmelse, dette sorinden Direktionens Oplosning var bleven ivarksat. Angaaende den ommeldte ny Skole stal her meddeles folgende korte Underretning. Efterat det ved Hjelp af de Menigdommen overladte Andele af den nedlagte Skoles Indtægter og ved et af samme vedtaget aarligt Bidrag as 300 rb. af Kamnerkassen var bleven muligt at indrette en Skole som nogenlunde vilde ku^ne havde sin Rang som en bojere Skole, blev Direktionen, ester derom nedlagt allerunderdanigst Forestilling, under 22de Januar allernaadigst bemyndiget til at oprette en videnskabelig Realstole i Vordingborg istedetfor den nedlagte larde Skole sammesteds, overensstemmende med det af Kjobstadens Menigbestyrelse desangaaende fremsatte Forflag, samt til at approbere Planen for Skolen og til efter derom modtaget Indstilling fra Menigbestyrelsen at udnavne de tre faste Larere ved samme. Af den af Direktionen i Henhold hertil approberede Plan for Skolen ere folgende de Væsentlige Grundtrak. Skolens Formaal stal vare, at bibringe sine Disciple en saadan almindelig intellektuel og moralsk Dannelse som niaa ansees fornoden for ethvert oplyst Medlem af Borgersamfundet, og ved Siden deraf at tjene som Forberedelse til de udvidede larde Skolers hojere Mellemklasser. Skolen har 3 Klasser, i den nederste af hvilke Disciplene kunne optages naar de have fyldt det 8de Aar. Undervisningsgjenstandene ere: Dansk, Tysk, Fransk, Engelsk, Religion og Bibelhistorie, Arithmetik, Geometri, Naturhistorie og Naturlare, Historie, Geografi, Skrivning, Tegning, samt Sang og Gymnastik, hvorhos i den overste Klasse gives Undervisning i Latin for de Disciple der attraae dette, mod forhojet Betaling og i Timer udenfor den fadvanlige Skoletid. Skolepengene ere i de to nederste Klasser 2l rb., i den overste 36 rb. aarlig, samt desuden sor dem der onste Latinundervisning 12 rb. aarlig, og derhos endvidere i Lys- og Brandepenge 4 rb. om Aaret. Skoleaaret begynder den 1ste Septb. Hovederamen holdes kort for Sommerferien, der gives i 3 Uger i August Maaned; Halvaarserameu holdes i Slutningen af Februar. Skolen har tr^ faste Larere. Den forste. som har Pradikat af Overlarer, er tillige Skolens Bestyrer. De antages alle, efter Forflag af Menigbestyrelsen, af Direktionen *) Som bckjendt i Aarene lu35ogw ester den den aldre Bygning i 1834 overgaaede Ildebrand.

5 204 Acirbog for paa et Aars Opsigelse. Timelarere antages af Overlareren paa Direktionens Approbation, honningerne ansattes, for Overlæreren til 600 rb., for den anden Larer til 400, for den tredie til 350 rb. aarlig, hvortil for dein alle kommer Emolument as fri Bolig, dog for dc to underordnede kun til en Ugifts Fornedenbed: derhos bliver, sorsaavidt Disciplenes Antal overstiger 21, de to Trediedele af Skolepengene for det overskydende Antal at tiucrgge de faste harere til Forogelfe af deres faste Lon og at dele imellem dem efter Forholdet af denne. Skolens Indtægter ere, med Indbegreb af de ovennævnte 300 rb. af Kamnerkassen, anflaaede til 1783 rb. 66 si. aarlig. Den bele okonomiste Bestyrelse feres af Menigbestyrelsen under Direktionens Overtilsyn, til bvilken sidste derimod Bestyreren bar at indsende alle Beretninger om Undervisningens Fremgang og Skolens indre Forholde, og som ban staaer til Ansvar for sin (5mbedssorelse i det Hele. Uagtet Menigbestyrelsen saaledes ikke er at ansee som Bestyrerens Foresatte, stal denne dog indromme samme, eller de Mand som den dertil maatte udnavne, saavelsom Bvens Sogneprast, Adgang til at kjende Undervisningens Fremgang og Skolens indre Forholde, og stal det vare Menigbestyrelsen tilligemed Piasten sorbeboldt, for Direktionen at andrage eller paatale hvad Mangler den maatte finde. Overensstemmende med denne Plan, og efterat Direktionen under 1ste Maj bavde udnavnt soi benvarende Adjunkt ved den nedlagte LardomSskole i Nakskov C. A. Aort (bidtil Bestyrer as en Realstole i Nakskov) til Overlarer og Bestyrer, og Kand. Tbeol. H. E. Seidelin og Kand. Pbilos. cl. Thomsen til anden og tredie harer, er Skolen den 1ste ^iuni traadt i Virksomhed med et Antal as 13 Disciple, fordelte i 2 Klasser, og havde den Iste Sept. 14 Disciple i 3 Klasser. Da de sadvanlige Oversigter over det larde Skolevæsens busholdelige Forfatning til Dato endnu ikke ere udarbejdede, kan dennegang i saa Henseende ikke videre oplyses, end at den almindelige Skolefond, som ved Udgangen af 1846 (se sorr. Aarg. 204) bavde haft i rentebarende Formue rb. 73 st. og ikkerenlebarende rb. 42z st. d. 31. Decb. ejede rentebarende og altsaa Forogelse rb. 70 st.^formindsielse rb. 93z st. eller i det Hele en Forogelse af rb. 72^ st. Den anforte rentebarende Formue bestod i folgende: Prioritets- og aildre Obligationer rb. st. Kongelige Obligationer 14100» Obligation fra Brugslareanstalten (5ngclske 3 Proe. Obligationer, l>. 8t. 1500, i stn Tid indkjebte for Bankaktier de ovenanforte rb. 17 st. Ved den i forr. Aarg.»leddelte Beretning om Reorganisationen af det hsjere Skolevæsen paa Island er anfert, at det angaaende den TannelfeSanstalt for vordens (gejstlige som var vaatankt at skulle fattes i Forbindelse med Skolen, blev efter in k- tionens Forstag allcrnaadigst bestemt, at det dermed skulde beroe indtil Direktionen, ^n^del forste Skoleaars Udlob, kunde see sig istand til at nedlagge narmere allerunderdanigst Forstag angaaende bemeldte Anstalt; bvorhos dog er antydet, at Anstalten desuagtet ei tiaadt i Virksombed endnu i (Se sorr. Aarg. S ). Derom stal nu bei solgende Oplysninger meddeles. Det havde allerede tidligt varet det islandske larde SkolevasenS Opgave, ikke alene at forberede de Disciple som agtedes optagne som akademiske Borgere ved Kjobenbavns Universitet, for her at kunne studere til en af de anordnede'embedseramina. men ogsaa tillige at vare en Dannelsesanstalt for den store Del af Landets Prastn som ikke stiueie ved Universitetet, men som umiddelbart efter fuldendt Skolekur>us gives Adgang til at ansattes i de steste islandske Prastekald. Saaledes bestemmes i Reskript af 3die Maj 1713, at de med Islands davarende to Bispestole forbundne to latinske fioler i Holnin og ^kal-

6 Gejstlig Dannelsesanstalt paa Island. 205 holt skulle agtes som et seminarium ecclvsia; der paa Landet, hvor stedse skal underholdes saadanne Vncentvs og vis^entes, at derfra altid kan haves saa duelige Personer, at dem gejstlige Embeder kan betroes", og denne Bestemmelse er siden, efterat den Holumske Skole (og Bispestol) i 1801 var forenet med den Skalboltfle, og denne omsider bleven forlagt til Bessestad, gaaet over paa denne Landets eneste Skole, der i dette sit dobbelte Vjemed vedblev at virke indtil den i Esteraaret 1816 foretagne Reorganisation og Forflyttelse til Rejkavig. Vel blev det ved Reskriptet af 1743 foreskrevet, at de fra Skolen Dimitterede skulde, forinden de kunde ansattes i Prastekald, i nogen Tid have ovet sig under en Prasts Opsyn og Anforsel i Pradiken, Katekisering og andre Embedsforretninger, og at de, foruden ved Dimissionen at have holdt en Provepradiken, skulde for Biskoppen eller Provsten i det Syssel hvori de opholdt sig underkaste sig en Eramen; men ligesom denne Vvelse kjendeligen kun gik ud paa at forskaffe den praktiske Duelighed, saaledes var Eraminationen kun beregnet paa at betrygge imod, at de ester Udgangen af Skolen skulde have glemt det der Larte. Og hvor ubetydelig denne Lårdom maa have vcrret, kan allerede skjonnes deraf, at den theologiske Dannelse som de fra Skolen dimitterede Oncllcjsli Uinisterii havde erholdt, ikkun bestod i den samme Undervisning i 'Nieolo^ia tkelic-,, c-ueclietic-, og morgli, som i de danske og norske lcerde Skoler meddeltes, og at der, naar de blot efter denne Maaleskok befandtes at have god Grund in 'Ibeoln^icis og liilllicis, ikke fordredes mere end at de skulde vare nogenlunde scerdige i de af Disciplene fordrede Sprog og Videnskaber eller i de fleste as dem. Naar det nu betankes, at det fulde Maal af den tidligere meddelte Skoleundervisning paa Island var saa lidet fyldestgørende, at den end ikke har kunnet prastere hvad der i de lcerde Skoler i Danmark hidtil blev fordret, men at det blev nodvendigt ved en Del Eftergivelse i det Foreskrevne at nedsatte Fordringerne ved Eramen Artium sor de islandske Dimissi som til denne havde indstillet sig fra Skolen i Bessestad, og at det ikke fjelden var Tilfaldet, at Nogle af disse, efter at have gjort et sorgjaves Forfog paa Studium ved Universitetet, senere gik tilbage til Island og, paa Grund af deres tidligere erholdte Skoleundervisning, der bleve anbragte i Prastekald, saa vil det vcere let forklarligt, naar der rejste sig almindelige Klager over at Størstedelen af den islandske Gejstlighed bestod af udannede, uoplyste og saaledes til Menighedens Vejledning uskikkede Individer. Disse Beklagelser fremkom med foreget Styrke faafnart der var blevet Tale om at foretage en hensigtsmæssig og tidssvarende Reform af selve den larde Skoles Organisation. Medens nemlig Direktionen narmest maatte stille sig det som Opgave at bringe Skolen paa en nogenlunde lige Fod med de bedste dansie Skoler, og til den Ende ikke alene at udstrakte Fordringerne til dens Prastationer videre, men ogsaa at tilvejebringe de ydre og indre, de lokale, de okonomisie og videnskabelige Betingelser, som behovedes for at kunne tilfredsstille disse Fordringer, var det ojensynligt, at Landet selv og dets hjemmevarende Autoriteter, saavelsom de hervarende Individer og Kollegier der havde bast storre Lejlighed til at kjende Landets Trang, hovedsageligen rettede deres Onsker og Forhaabninger mod en saadan Indretning af Skolm, at den kunde give en forsvarlig Dannelse sor Landets vordende gejstlige Embedsmand, ^o mere det nemlig laae i Islands ejendommelige Forholde, at flere Prastekald paa denne fjerntliggende, lidet bebyggede og svagt befolkede O vare forbundne med en saa indskranket Virksomhed og derfor saa ringe aflagte i Forhold til deres Besvarlighed, at de ikke kunde ventes besatte med tbeologiske Kandidater idet Fordelen ved en saadan Ansattelse stod i et alt for stort Misforhold til de Opoffrelfer der maatte gjores og de Resfurfer der maatte tilvejebringes for at kunne absolvere et Embedsstudium ved Universitetet, og jo mere det derfor blev uundgaaeligt at lade det overvejende Flertal af de islandske Prastekald besatte med Mand der ikke havde erholdt anden Dannelse end den de kunde erholde i Landet selv, destomere maatte det ansees sor magtpåliggende, at de Sjalesorgere der paa denne Maade ansattes erholdt en grundigere, mere omfattende og mere dannende Udvikling end tidligere, idet Erfaringen havde vift hvor vigtigt det var, at i et Land svm Island, hvor Skoleundervisning for Almuen saagodtsom aldeles ikke lader sig ivarksatte, og hvor saaledes den menige Mands Dannelse sor en stor Del alene beroer paa Prasterne, disse ere udrustede med saadanne Kundskaber og saadan Dannelse, at de hvad ingenlunde hidtil har varet Tilfaldet kunne staae en Del over Almueklassen og blive istand til med Held at virke ikke blot som Menighedens Religionslarere og Sjalesorgere, men og som dens Ledere og Raadgivere i verdslige Anliggender.

7 Aarbog for Det var derfor naturligt, at dette Punkt ved de i mange Aar stedfundne Forhandlinger om det islandske Skolevasens Reorganisation og om Midlerne til dennes Jvarksattelse kom under den nojeste Overvejelse, og del dannede desaarsag ogsaa et vasentligt besteinmende Moment for alle de Autoriteter der fandt Anledning til at tilraade Skolens Forlaggelse til Rejkavig fremfor dens Vedbliven i Besfestad, idet en Dannelsesanstalt for Gejstl^e langt bedre lod sig realisere paa forstncrvnte end paa sidstnavnte Sted. Men ligesaa naturligt var det, at man meget snart maatte komme til det Resultat, at betragte denne Dannelsesanstalt som sigtende til et Formaal der vel var beslagtet med, men dog bojere end Skolens, og at man altfaa maatte forlade den traditionelle Form hvorefter Skolen selv skulde roere tilstrækkelig til at danne Praster, hvorimod man maatte ansee en Adskillelse mellem disse to Instituters Virksomhed for nodvendig. Direktionen fandt sig derfor i sin ferste allerunderdanigste Forestilling, af 14de Maj 1841, angaaende den islandske Skoles Reform foranlediget til at andrage paa en faadan Adskillelse, og i den derpaa afgivne allerbejeste Resolution af 7de Juni s. A. blev det ogsaa allernaadigst bifaldet, at den larde Skole skulde forlagges fra Bessestad til Rejkavig og der indrettes efter en mere udvidet Plan i Forbindelse med et Pastoralseminarium, samt Direktionen bemyndiget til allerundeidanigst at sorelagge en dertil sigtende Plan. Vel maatte nu Direktionen, faavel i denne allerhøjeste Befaling som i Hensynet til Sagens egen Vigtighed, finde en Opfordring til, faa tidligt som muligt at erhverve Sag, kyndiges Erklaringer om, hvilken Indretning et saadant Seminarium eller Dannelsesanstalt burde gives, og didbcrende Betænkninger vare saaledes forlangst modtagne faavel fra Islands Stiftoovrigbed som fra det tbeologiffe Fakultet og Konsistorium ved Universitetet, bvis Hovedresultater ogsaa i Direktionens senere allerunderdanigste Forestilling bleve fremstillede. Men Ojemedet med at indhente og afgive disse Betankninger kunde dog ikke vare at erholde en suldstandig detallieret Plan for Seminariet, da dettes Organisation, just fordi det maatte sattes i Forbindelse med og slutte sig til Skolens Virksombed, nedvendigen maatte baseres paa den Indretning som selve Skolen fik. Dennes videnskabelige Organisation maatte det atter ansees for rigtigst at lempe ester det danste larde Skolevæsens, og hvor beklageligt det end maa erkjendes at bave varet, at Forhandlingerne om Skolens Anliggender og Opførelsen af dens ny Bygning ere gaaede faa langsomt, har det dog derved varet en heldig Omstcrndigbed, at man i Mellemtiden har faaet tilstrækkelig Lejlighed til at tilvejebringe de samtidigen paabegyndte Overvejelser om en Organisation af det hele danske larde Skolevascn, faaledes at de derved tilvejebragte Resultater have kunnet komme den ny islandske Skole tilgode, og den ialmindelighed forestrevne Reform i Hovedsagen blive gjort gjeldende for denne, saaledes som virkeligen er ivarksat siden det ny SkoleaarS Begyndelse den 1ste Oktober Jo mere imidlertid Skolebygningens Opforelse og Skolens videnskabelige Organisation narmede sig sin Fuldendelse, desto startere tiltog i Landet selv Attraaen efter at erholde den paatankte Dannelsesanstalt for Gejstlige, og denne Attraae fremtraadte endelig i bestemt Attring i en Direktionen ved allerhøjeste Reskript af 23de September 1845 tilstillet Petition fra det islandske Alting, bvis Indhold allerede i forrige Aargang er narmere omtalt, faavelsom og de Grunde af hvilke man antog at det vilde vare rigtigst at udsatte Organisationen af det paatankte ny Institut indtil Skolen i nogen Tid havde varet i Gang, hvilket og ved den kongelige Beslutning af 24de April 1846 blev allernaadigst bifaldet"). I Overensstemmelse med denne allerhojeste Beslutning, anmodede Direktionen strar Stiftsøvrigheden over Island om at ville, efter forudgaaet Konference med Skolens Rektor, benimod Udlobet af det forste Skoleaar, tilstille Direktionen dens Betankning med Hensyn til Organisationen af den tit ommeldte Dannelsesanstalt. Men allerede i Begyndelsen af April Maaned modtog Direktionen en Skrivelse fra Islands Stiftsøvrighed, dateret 1ste Marts 1847, hvorved fremsendtes en af samme udarbejdet detallieret Betankning om dette Anliggende, ledsaget af 13 specielle Betankninger om samme Gjenstand, afgivne efter Stistsevrighedens Opfordring af flere gejstlige og verdslige Embedsmand paa Island samt af nogle af den tarde Skoles Larere. I den Skrivelse hvormed disse Betankninger bleve fremsendte yttrede Stistsovrigbeden, at det, efter den Indretning som den larde Skole paa Island nu havde faaet, vistnok maatte ansees som en stor Anomali, dersom de der herefter dimitteres fra den uden videre Se forr. Aarg. S. 193 f.

8 Gejstlig Dannelsesanstalt paa Island. 207 maatte antages til Prcester, efterdi Skolen, under dens nuvcerende Form, havde frasagt sig det theologiske Element og forudsatte en anden Stiftelse der har med den theologiske Dannelse at gjore, men at paa den anden Side Landet ikke i flere Aar kunde undvcere en Stamme af Gejstlige, uden, formedelst Mangel paa Konkurrence, at blive nodt til at antage mindre kvalificerede Subjekter, og Stiftsovrigheden anholdt derfor instcendigen om Direktionens Medvirkning til, at det paatcenkte Seminarium med det Allerforste kunde komme istand, for at man ikke skulde blive nodt til at kalde og ordinere til Prcester Saadanne som ingen gejstlig Dannelse havde erholdt. Ved d^ Overvejelser som i Anledning af dette Stiftsøvrighedens Andragende bleve anstillede af Direktionen, kunde Den vel ikke andet end komme tilbage til de tidligere noerede og i Dens nylig ncevnte allerunderdanigste Forestilling sremhcevede Betænkeligheder imod allerede nu at organisere en saadan Dannelsesanstalt sor Gejstlige, og naar det navnligen der var yttret, at det maatte ansees for mere end tvivlsomt, hvorvidt de der i 1846 dimitteredes fra Skolen vilde vcere tilstrækkelig forberedte til at besoge Seminariet, da havde denne Frygt vist sig at vcere fuldkommen grundet, idet af de 3 Studerende som fra Islands Skole i Efteraaret 1846 indstillede sig til Eramen Artium ved Universitetet, de To bleve rejicerede og den Tredie kun med et hejst middelmaadigt Resultat absolverede Eramen, saa at der ikke var Grund til at antage, at de der vare forblevne i Island efter Dimission f>a Skolen havde erholdt en fuldstcrndigere videnskabelig Dannelse. Det samme gjaldt i soroget Grad om de fra tidligere Aar tilbageværende islandske Dimissi som kunde attraae gejstlig Anscrttelse, og et vcesentligt bedre Resultat vilde ikke uden Ubillighed kunde fordres tilvejebragt med dem der, efter kun i I Aar at have nydt godt as den forbedrede og udvidede Skole i Rejkavig, til det ncermest forestaaende Efteraar maatte attraae at forlade samme for, uden at gaae til Universitetet, at dannes til Prcester. Det vilde solgelig, naar Seminariet allerede i dette Aar skulde begynde sin Virksomhed, ikke kunne undgaaes i den serste Tid at lempe dens Undervisningsplan en Del efter det ringere Udviklingstrin hvorpaa dens forste Alumner stode, og dette var uncegteligen en Ulempe som der havde vceret saare onskeligt at kunne undgaae, og som letteligen vilde blive farlig, naar der ikke snart lagdes en fast Plan saavel sor Undervisningen selv som for de Betingelser der burde vcere tilstede sor at kunne benytte den, og denne Plan fastholdtes med Kraft, saaledes at de dertil Umodne afvistes. Imidlertid troede Direktionen at maatte erkjende, 'at disse Betænkeligheder, hvor vcesentlige og alvorlige de end vare, dog maatte vige for Betragtningen af de af Stiftsovrigheden paaviste sceregne Omstcendigbeder. Var det nemlig givet, at der virkelig eristerede en Trang til at skaffe de vordende Prcester en bedre Dannelse end den Skolen hidtil har tunnet prcestere, og havde Overbevisningen herom forst gjennemtrcengt Landets Jndvaanere, saa var det hel forklarligt og undskyldeligt, om en lcengere Udscettelse af en saadan Dannelsesanstalts Oprettelse som den nu paabudne vilde blive miskjendt, eller vel endog betragtet som en Uretscerdighed, idet saadan Udscettelse vilde have til Folge, at flere Menigheder i lcengere Tid maatte nejes med Prcester der netop i det Vcesentligste maatte siges at vcere uskikkede til deres Kald; og selve det, at Jslcenderne med saa stor Forkjcerlighed havde grebet Zdeen om denne Dannelsesanstalt, var en saa stor Vinding, at den vakte Interesse burde uceres ved, saasnart som Omstændighederne tillode det at ivcerkscrtte Planens Udforelse. Hertil kom den ikke uvcesentlige Betragtning, at det upaatvivlelig maatte ansees for at vcere i hojeste Grad i selve den reorganiserede lcerde Skoles Interesse, at den sig dertil knyttende Dannelsesanstalt for Gejstlige snarest muligt oprettedes. Hvor ufuldkommen nemlig end den Dannelse var som den celdre Bessestadfle Skole meddelte, og hvor lidet syldestgjorende den end havde vist sig at vcere i Henseende til den Udvikling som de gejstlige Embedsmand i samme havde erholdt, saa havde der dog stadigen i Island vedligeholdt sig en Opinion om, at Undervisningen i denne Skole var gjennemtrcengt af et theologisk Element, og at der saaledes deri laae dog nogen Garanti for, at dens Disciple, idetmindste hvad det Videnskabelige angik, medbragte en vis Fordannelse for deres senere gejstlige Stilling. At et saadant Element var holdt aldeles udenfor Planen for den reorganiserede Skole i Rejkavig, blev let indlysende, og jo mere nu Jslcenderne i deres Forestillinger om den ny Skoles Betydning havde fastholdt Tanken om dens Indflydelse paa de vordende islandske Prcesters Dannelse, destomindre vilde de vcere istand til at vurdere det Gode som en hensigtsmæssigere Skoleundervisning vilde bringe for det Hele, og det var ikke at vente, at denne Erkjendelse vilde blive levende hos dem, forinden der aabnedes dem bestemt Udsigt til at fee del Institut aabnet som i Forbindelse med og i Fortscrttelse as Skolen skulde bidrage til at skaffe dem dygtige og dannede Prcester.

9 208 Acirbog for As alle disse Grunde maatte Direktionen vare as den Formening, at der helst strar burde strides til Organisationen as den paatankte Dannelsesanstalt for Gejstlige, og Den barde derfor fremskyndet de dertil sigtende Overvejelser og til den Ende ufortovet indhentet saavel Konsistoriets og det theologifie Fakultets som det kongelige danske Kaneelli's Betænkninger over det sra Zsland modtagne, as Biskop Thordersen udarbejdede, Forflag. I dette fra hvis Indhold de ovrige af islandske Embedsmand afgivne Erklceringer 1 intet væsentligt Punkt asvege havde Biskoppen opstillet som Seminariets Princip: al danne de voldende Gejstlige til opbyggelige Sjaworgere og duelige Embedsmand, hvorhos del var al betragte som nationalt bestemt alene for Islandere der, uden at have Formue eller Lejligbed til at uddanne sig ved Universitetet i Kjobenhavn, maatte vare indskrænkede til den Dannelse de kunde erholde i Island. Herved erholdt da det fremsatte Prineip den yderligere Forklaring, at del Opbyggelige her ikke var noget Ubestemt, Almindeligt, men tvertimod bavde el bestemt Hensyn til delte Lant, da baade Nationalitet, Lokalitet og det Trin hvorpaa Folkeoplysningen staaer, og bvortil den bor haves, niaa noje komme i Betragtning, saaledcs at ber det Opbyggelige for en Del knyttes til det Nationale. Ved Udtrykket : opbyggelige Sjalesorgere" er endvidere bafl for Oie, al det ikke burde vare Seminariets Hovedtendens at danne larde Praster, hvorimod Formaalet gaaer ud paa at danne praktiske Gejstlige, som i en storre eller mindre Virkekreds kunne sremme Menighedens Oplysning og Sadeligbed. Men idel Undervisningen saaledes indskrankes til et praktisk Formaal, vil ogsaa dens Gjenstand derved vare bestemt som ikke omsattende den tbeologiske Videnstab i dens Helhed, men kun saadanne Kundskaber der narmest komme til Anvendelse i den praktiske Retning. Med Hensyn til Valget as Benavnelsen Sjalesorger" bemarkede Biskoppen, at denne var valgt med Flid, idet Prasten som saadan staaer ophojet over Menigheden, men som Sjalesorger har sin rette Plads i Menighedens Hjerte; han bliver saaledes dens aandelige Fader, dens Larer, Ven og Raadgiver". Biskoppen havde derefter udforligen udviklet hvad der skulde lares i Seminariet og paa bvad Maade det stnlde foredrages, hvorefter han til Slutningen sammenfattede sit hele Forflag til et Regulativ i efterfolgende Pastoralseminariet i Rejkavig er et nationalt Institut; det optager de sra den larde Skole sammesteds Dimitterede, sorsaavidt de, uden at tage Attestats l Theologien ved Kjobenbavns Universitet, agte at opnaae gejstlige Embeder i Landet, og dets Opgave er at danne disse til opbyggelige og dersor ogsaa oplyste Sjalesorgere samt duelige Embedsmand. 2. Enbver fra Skolen Dimitteret, der agter at gaae denne Vej, bor ialmindelighed strar ved naste Skoleaars Begyndelse tråde ind i Seminariet, men ialtsald ikke senere end ester 2 Aars Forlob, fra hans Dimission at regne; efter hvilken Tid Adgang kun kan erboldes ved Dispensation, der under enkelte sårdeles Omstandigheder vil paa forventende Approbation kunne gives af Seminariets Eforat. 3. Hvo som attraaer at optages i dette Institut maa, saavel i sin Skoletid som ogsaa i den Tid som siden kan vare sorloben, have bevaret et ubesmittet Rygte og rene Sader. 4. Seminariet har til Forstander og forste Larer en Rector 'Ideolog,»?, der ialmindelighed stal have laget theologisk Embedseramen ved Kjobenhavns Universitet. Han stal tillige i flere Aar have tjent som Prast i Landet, cg ved sin Retskaffenhed og Gudsfrygt, gode theologiste Kundskaber og praktiske Embedsdygtighed, erhvervet sig Anseelse som opbyggelig og kristelig Sjalesorger. Han har til Medhjelper en anden saft Larer, der er en Kandidatus Theologia Seminariet er at ansee som et for sig bestaaende fra Skolen forstjelligt Institut, der ikke er samme i nogen Maade underordnet, men sideordnet, og dets Lektor er derfor sideordnet med Skolens Rektor Dette Institut staaer, ligesom Skolen, narmest under Stistsovrighedens Eforat For at blive opbyggelig, maa en Sjalesorger erhverve sig de nodvendige Kundskaber og praktiske Fardigheder. Derfor maa solgende Videnskaber doceres ved Seminariet, samt solgende Ovelser anstilles: 1) Det ny Testamentes Er eg etik. Det hele ny Testamente bor gjennemgaaes; herpaa maa strar begyndes. Som et Minimum fordres last i selve Originalsproget: Markus' og Johannes'Evangelier, Brevene til Romerne, lil Korinthierne, til Epheserne, Kolossenserne samt Pastoralbrevene. Eregetiken bor vare kort og ikke opholde sig uden ved vigtige Steder. Hvad der desuden låses i Modersmaalet, maa låses under en Larers Vejledning, der forklarer Tankegangen, og hvor det ansees sornodent eller gavnligt henviser til Originalterten. Med Eregetiken maa vare at forene en kortfattet Indledning til det ny Testament. 2) Det gamle Teftament. Det kan ansees tilstrakkeligt at lase, under Larerens Vejledning, udvalgte Stykker as det gamle Testament i Modersmaalet. Der

10 Gejstlig Danlielsesanstalt paa Island. 209 med maa forbindes en kort Indledning, samt et Foredrag over Forbindelsen mellem det gamle og ny Testament. 3) Bibelsk Dogmatik og 1) Bibelsk Moral. Skjont disse Discipliner bor vare kortfattede og helt igjennem byggede paa den hellige Skrift, maa de dog naturligvis vcere affattede efter en vis videnskabelig Plan og Orden, dog saaledes at Skriften ojensynligen gjelder som lwnm, llclei, og at Spekulationen kun optages her som erplikativ, tjenende til at forklare det positivt Givne. 5) Kirkehistorie. Den maa ikke gaae ind paa udforlig Fremstilling af Fakta, men foredrages efter en Plan saasom det religiose og kirkelige Livs Udvikling ved Kristendommen, inddelt i dets historist-markvardigste Epoker, hvortil da selve Dogmaet maatte Hein egnes, saaledes at Kirke- og Dogmehistorie kom til at hore sammen. Den islandske Kirkehistorie maatte udfores mere detallieret; 3 i> 4 Timer ugentlig i 9 Maaneder kunde nok vare tilstrækkelige til denne Disciplin. 6) Psykologi. Den as Biskop Mynster udgivne Psykologi maatte nok her rettest lagges til Grund. 7) Den praktiske The ol o g i..4. Hom ile tik. Dct theoretiske Foredrag maa her indskranke sig til de almindeligste Hovedregler for en vel udfort Pradiken, hvor da ikke alene maa sees hen til Formen, men ogsaa til Indholdet, at det ene svarer til det andet, efter Tertens samt Anledningens ulige Beskaffenhed Det Evangelist-Kristelige i Foredraget maa vcere Hovedsagen. Hertil maa vare at henregne: praktiske Ovelser i den Kunst at pradike. Dermed forholdes saaledes: a. Et bibelsk Thema opgives sarskilt sor enhver Seminarist (engang i 11 Dage). Det bor i Forskningen udvikles meget kort, saaledes at Terten analyseres med en derpaa folgende ved Themaet foranlediget Anvendelse. Denne korte Udarbejdelse oplåses fra Talerstolen, efterat Lareren har last den igjennem, uden at han sor det Forste sawer nogen anden Dom end den, om den saaledes maa oplåses eller ikke. li. Efterat disse korte Foredrag saaledes eie offentligt d. e. i alle Seminaristers Narvarelse afholdte, men ikke for, gjor Lareren stne Anmærkninger ved ethvert Foredrag, saavel med Hensyn til selve Udkastet som Deklamationen ete. Dette gjor han i alle Seminaristernes Ncervcerelse; men han lader saaledes hengaae c. 8 Maaneder, forend han giver nogen bestemt speciel Karatter. Hermed begynder ban forst efter denne Tid, da han har Provektiores for sig, og gjor stone Fordringer til Foredraget; men Karakteren afgiver han dog aldrig, forend efter at Foredraget er afholdt, c. Skjont det ikke gjores Seminaristerne ligesiem til Pligt at sremfore deres Taler uden at have Konceptet sor Oje, faa bor de dog dertil erholde al mulig Opmuntring og Nejledning. L. Kateketik. Undervisningen her bor vcere aldeles praktisk, bestaaende i kareketiste Ovelser i den evangelist-kristelige Lcerebog for Born, da Seminaristerne indbyrdes, under Larerens Vejledning, kunne katekisere hverandre, ogsaa enkelte Gange desforuden gives Lejlighed til at katekisere Born i Kirken eller Borneskolen. <^. En kort Anvisning til en rigtig Udforelse af Prcestens andre saavel gejstlige som ogsaa mere verdslige Forretninger. Sakramenternes anstcendige Forvaltning, k. Husbesogelser. c. Sygebesog m. m. tl. Kundskab om de vigtigste gjeldende gejstlige Anordninger, e. Rigtig Protokolforelse og gejstlige Indberetninger, k. Fattigvcesenets Bestyrelse, Vaccinationen, Forligsmagling. ete. Bestyrelsen as et anbetroet Beneficium med Kirke og Kirkegods, ete. 8) Praktisk Undervisning i Lcegekunsten. Denne Undervisning, der er frivillig, gaaer nd paa at bibringe Kjendskab til de der i Landet gcengse Sygdomme, og hvorledes de ere at behandle; i hvilke Tilfcelde Aareladning er nodvendig; Behandling af almindelige Saar og Benbrud, Forvridning m. v. Denne Undervisnings Endemaal er, at satte Seminaristen istand til at kunne yde Hjelp i de sadvanligste Tilfcelde og at kjende Sygdommen forsaavidt, at han kan sige, hvor og naar det er nodvendigt at holde sig til den egentlige Lage. 8. Den Tid der optages til dette Kursus bestemmes i Regelen til 2 Aar; dog kan et Aar, som Uinimnm, antages for faadanne der for Lektor kunne godtgjsre, at de have erhvervet sig betydelige Kundskaber i de mere theoretifle Discipliner. Onsker Nogen et langere Ophold, enten fordi han ikke anseer sig moden til al tage Eramen, eller sordi han tragter ester bedre Karakter, maa det ikke nagtes ham, men han nyder ikke dertil nogen offentlig Understottelse. 9. Lektor Seminarii har for hvert Semester at indsende til Es or at et et forslag til Lektionstabel, som da ester narmere Overvejelse bliver at approbere. Ved en anden Tabel bliver de daglige Laretimers Fordeling paa de sorskjellige Fag reguleret. Z 10. De Bestemmelser som i Regulativ for Skolen i ReMvig ere fastsatte i 7 og 8 gjelde ogsaa sor Seminariets Vedkommende, med den Forstjel, at da Eramen i Seminarier ej godt kan foretages til samme Tid som i Skolen, maa den ialmindelighed udsattes indtil denne er fardig. De Aar Altinget holdes i Rejkavig gjore herfra en Undtagelse, da Vedkommende have at paasee, at Eramen ved Seminariet, om end samtidigt med Skolens, kan blive fardig inden Altingets Begyndelse. 11. Ved Seminariet afholdes, efter fuldendt Universitetets Aarbog, t

11 210 Aarbog for Kursus, en Eramen, der da er at ansee som Embedseramen; den er offentlig eg dertil indlades ved et Program, der ikke optager nogen lcrrd Asbandling, men holder sig til Beretning om hvad der angaaer selve Znstitutets indre Udvikling. Programmer maa ved Trykten komme til almindelig Kundskab, og vare beregnet paa ved sin Fremstilling at vakke Interesse for dette nationale Institut. Foruden den Eraminerende er Biskoppen narvarende som Eensor med 1 eller 2 larde Gejstlige, som han dertil har indbudt Skulde der haves Adgang til en Lågekyndig, maatte ban vare at indbyde til at deltage i Censuren tilligemed Landpbysikus over de i Lageknnsten erhvervede Kundskaber. Til denne Embedseramen ville 3 Hovedkarakterer vare at give, der svare til I.itutjaliilis, llaucl illgu<li«!>ili5 og >'»n t-milemlieixws, men kun en speciel Karakter sor Kundskab i Lægekunsten. 12. Gjenstandene sor Eraminationen ere de i 7 opgivne Discipliner, hvori solgende Prover blive at aflagge: <) ) det ny Testamentes Eregetik. En dobbelt Prove mundtlig og skriftlig. 2) Det gamle Tc>ta mentes Eregetik. Alene mundtlig. 3) Dogmatik og 4) Moral. Dobbelt Prove mnndtlig og flristlig. 5) Kirke- og Dogmehistorie. Alene mundtlig. 6) Psykologi. Alene mundtlig. 7) Praktisk Theologi..4. Homiletik. Mundtlig og flristlig Prove. Den skriftlige vil nok rettest bestaae i Udarbejdelsen af en Pradiken over et opgivet bibelsk Tbema, der ved Eramens Slutning bliver offentlig at afholde i Domkirken i (5enforernes Overværelse. I!. Kateketik. Her bestaaer Proven alene i Katekisationen, der vel ogsaa rettest er at soretage i Kirken, da det udentvivl ved Domkirkeprastens Bistand vil vcrre let at saae et Antal Born forsamlede. Anvisning til Prcrfteem bedets videre Forelse. Her er Proven overhovedet mundtlig. 8) Praktisk Undervisning i Lage kun sten. Proven maa dog nok her vcrre dobbelt:».skriftlig Besvarelse af en let Opgave; l>. mundtlig. 13. Lektor Seminarii har efter afholdt Eramen at give dem der have bestaaet samme et Testimoninm, der indeholder den ved deres Embedseramen erholdte Hovedkarakter, samt et Vidnesbyrd om deres Flid, Ordentlighed og Sadelighed. Dette Testimonium folevises Biskoppen in original,, og Kandidaten meddeler ham deras en Kopi, fom opbevares ved Arkivet. 14. For Eftertiden er Ingen berettiget til at erholde et Prcrstekald i Island, medmindre ban enten har taget theologifl Embedseramen ved Kjobenhavns Universitet eller ved Pastoralseminariet i Rejkavig. De til denne Tid sra Skolen allerede Dimitterede beholde de sor saadanne hidtil gjeldende Rettigheder. lo. De privat Dimitterede der siden ved en Eramen as den lcrrde Skoles Lcrrere ere befundne modne, ere underkastede de samme Negler der gjelde for andre Dimisfer. Dette Biskoppens Forslag, der i Et og Alt var riltraadt as Stiftamtmanden Kammerherre Hoppe, gik faaledes, hvad Lcrrerperfonalet angaaer, ud paa at Anstaltens Bestyrelse, saaledes som i 4, 5 og tt er forklaret, skulde vare henlagt under en Forstander med Benavnelfe I.ectnr klieolo^i«, der skulde vare Skolens Rektor sideordnet og ligesom denne sortere under Stistsovrigheden som begge Stiftelsernes Esorat. Angaaende den Del as Undervisningen som ikke kunde bestrides as ham, havde tidligere varet yttret, at as^samme Noget kunde forventes bestridt af Domkirkeprasten, Noget af en eller anden af Skolens Larere. Men ligefom allerede den narvarende Domkirkeprast havde sor sit Vedkommende yttret, at han vanskelige«vilde saae Tid dertil, og at det var tvivlsomt, hvorvidt nogen as Skolens Larere uden Asbrak for Skoleundervisningen vilde kunne anvende nogen Tid for Seminariet, faaledes havde Biskoppen i det Hele anseet det sor betankeligt, om ^nstitutcr sknlde trange til flere Timelarere, ifar hvor dertil kun kunde tages Mand i andre vigtige Embedsftillinger, hvilket vilde foraarfage Kollision mellem deres Pligter, og ban bavdc derfor ment at burde foretrakke at erholde ved Siden af Forstanderen en fast Larer, som burde vare en yngre theologisk Kandidat, dog saaledes at det sorbeholdtes Efvratct i fornodent Fald at antage Timelarere, og at Landphysikus maatte overdiages Undervisningen i Lagekunsten. ^ - Det theologiske Fakultet og Konsistorium erklarcde sig vel i Hovedsagen enige heri, men dog blev navnligen as Fakultetet udtalt den Frygt, at Arbejdet vilde blive sor anstrengende for To, og det formentes desaarfag, at de to faste Larere burde indstranke sig ril den tbeoretiske Undervisning, hvorimod Vejledningen i homiletiske og kateketisse Ovelfer burde overdrages Domkirkeprasten. Direktionen maatte angaaende dette Punkt anfee det for rigtigst, at del soi ikkun allernaadigst bestemtes, at 2 faste Larere bleve at ansatte, og at der da, naar forstanderen var beskikket, blev narmere at sorbandle med ham og Esoratet angaaende Omfanget af de Enhver af dem paahvilende Forretninger og om hvorvidt Fleres An>attelse vilde blive nodvendig.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

B, Enkelte Foranstaltninger,

B, Enkelte Foranstaltninger, 1246 Universitetet 1903 1904. Anbringelse af Vinduer i en Bolig i Kjælderen) 5820 Kr.; til Hovedistandsættelse af Universitetets Bygning i St. Pederstræde (Auditoriernes Maling og Hvidtning m. m.) 2720

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

111. Forelæsninger, Øvelser og Examiua.

111. Forelæsninger, Øvelser og Examiua. [ et Lærersamfund. 27 I Gjensvar herpaa udtalte Konsistorium i Skrivelse af 19. Jan. 1887. at det som almindelig Regel for Universitetets Professorboliger gjælder, at den Professor, der opterer en Professorbolig,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse.

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse. 286 Økonomieke Anliggender 1885 1886. Ligeledes bifaldt Ministeriet under s. D., efter Indstilling fra Konsitorium. at Konsistoriums Normalsilm for Fiuansaaret 1885 86 paa Grund af de betydelige Trykniugsudgifter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle.

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Afskrift Genpart. Det Kgl. Sundhedskollegium. Kjøbenhavn den 8 September 1888. Ved at tilbagesende det med det høje Indenrigsministeriums Skrivelse af 28 Juni

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Ark No 58/1883. Til Byraadet! Til Byraadet! Undertegnede, Datter af Snedkermester Vedel Jensen, tillader sig herved ærbødigst at ansøge de højtærede Byraad om at maatte komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Læreindeplads

Læs mere

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 248 Danmarks tekniske Højskole 1937 38. II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1937 38. Regler for Optagelse af polytekniske Eksaminander. Under 24. Juni 1938 tilskrev Højskolen

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,

Læs mere

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 1874-01 Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 Efter Ordre og i Anledning af hoslagte Skrivelse af Dags Dato fra Kommunehospitalet skal Undertegnede

Læs mere

A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet).

A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet). 13. februar 1873. A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Efterat der af Vor Justitsminister er blevet Os forelagt allerunderdanigst

Læs mere

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Det lirrde Skolevirscn.

Det lirrde Skolevirscn. Det lirrde Skolevirscn. sin Aargang for 1844 har Aarbogen meddelt, hvorledes Direktionen, efterat det ved den kongelige Beslutning af 9de Febr. s. A. var bleven allernaadigst bestemt, at en forbedret og

Læs mere

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet 125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet Direktionen følgende: Ministeriet har Dags Dato anmodet Finansministeriet om at der paa Finansloven for Finansaaret 1916-17 som Tilskud til Etablering

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

IV. Universitetets retsregler

IV. Universitetets retsregler IV. Universitetets retsregler A. Styrelsesregler Skrivelse af 16. juni 1978 fra Direktoratet for de videregående uddannelser vedrørende ændring af statuttens 68, stk. 1, sidste punktum og 70, stk. 2, således

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Universitetets og Conlinunitetets Embeds- oq Personalforhold udenfor Llrrerstillingernc.

Universitetets og Conlinunitetets Embeds- oq Personalforhold udenfor Llrrerstillingernc. Unwersitetsqvcesturen. 609 Universitetets og Conlinunitetets Embeds- oq Personalforhold udenfor Llrrerstillingernc. lluiversitetsqvcrfturen med det derunder horende Personale. Henlæggelse af det S o roste

Læs mere

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn.

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. 29. Juli 1814. Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. (Som tilligemed de samme vedføiede Regler for Skolecommissionerne ere af Kongen bifaldte. Kundgjort af Cancelliet), p. 324. (See nu

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere