Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande"

Transkript

1 Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande marts 2015

2 KANDERBORG KOMMUNE Udgiver: Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Kultur, Borgere og Planlægning Natur og Miljø Adelgade 44 Knudsvej Skanderborg 8680 Ry Udgivelsesår: 2015 Titel: Redaktion: Redegørelse for Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande Inger Espersen, Carsten Vigen Hansen, Inger Juul og Rikke Virring Sørensen 1

3 I Skanderborg Kommune er ca. halvdelen af kommunens areal udpeget til Områder med Særlige Drikkevandsinteresser ( OSD). Grundvandet skal beskyttes i OSD og derfor skal nye arealudlæg til byudvikling som udgangspunkt undgås. Der er dog mulighed for at udvikle i OSD, hvis der er redegjort for at grundvandet ikke er sårbart og at andre placeringsmuligheder er udelukket. I denne redegørelse har Skanderborg Kommune opgjort alle uudnyttede arealudlæg og vurderet dem i forhold til sårbarheden af grundvandet. På baggrund heraf er det vurderet, at kommunen har brug for nye erhvervsudlæg. Resultatet af grundvandskortlægningen er herefter gennemgået. Kortlægningen viser, at OSD-udpegningerne fortrinsvis er hvor den største koncentration af byerne er, og hvor der er lettest adgang til den overordnede infrastruktur. By for by er der vurderet om der er mulighed for at placere nye erhvervsudlæg udenfor OSD. Det er generelt svært for mange af de områder, som ikke ligger i OSD, er omfattet af en lang række andre statslige bindinger og interesser. Kommunens centerbyer er med andre ord klemt mellem motorvej, søer, naturhensyn og landskabelige interesser, herunder topografi. De mange udfordringer og hensyn gør, at Skanderborg kommune nødvendigvis må søge at udnytte de muligheder, som staten giver for at planlægge byudvikling indenfor OSD. Derfor er der i redegørelsen peget på muligheden for at placere nye udlæg i begrænset omfang, hvor grundvandet er velbeskyttet. 2

4 Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande 1 Indledning Forhold til Vandplaner, kommunale handleplaner og indsatsplaner Vandplaner Kommunale handleplaner Indsatsplaner Vandforsyningsplan Præsentation af OSD og indvindingsoplande NFI, grundvandsdannelse og sårbarhed Grundvandslister Kommunens planlægningsmæssige behov Bymønster Det generelle planlægningsbehov Planlægningsbehov i de enkelte byer Skanderborg Galten-Skovby Hørning Ry Låsby Gl. Rye Virring Stjær Tebstrup Herskind Voerladegård Hylke Landsbyerne i det åbne land Ændret arealanvendelse i forhold til grundvandsbeskyttelsen Forsyningssituation Import og eksport af vand

5 8 Geologiske og landskabsmæssige forhold Grundvandsmagasiner Prækvartæret Kvartæret Grundvandsressourcen Naturlig beskyttelse af magasinerne Grundvandsdannelse Befæstelsesgrad Kvalitet Naturligt forekommende stoffer Forurenende stoffer Opsummering på kvalitet Særlige tiltag til grundvandsbeskyttelse Befæstelsesgraden Håndtering af overfladevand Sagsbehandling i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheder Regulativ for kemikaliehåndtering og opbevaring Opsøgende indsats i forhold til ændret anvendelse af eksisterende erhvervsbygninger Information om sikring af grundvandet Arealanvendelse Retningslinjer i Kommuneplan 16 og efterfølgende lokalplaner Retningslinjer: Rammer Lokalplanbestemmelser Redskaber til grundvandsbeskyttelse med begrænset eller ingen anvendelse BNBO Indsatsplanlægning Erstatnings OSD Sokkelgrundsmodel Samlet vurdering af mulighederne for nye arealudlæg Mulige nye erhvervsudlæg ved Skanderborg Mulige nye erhvervsudlæg ved Galten-Skovby Mulige nye erhvervsudlæg ved Hørning

6 Mulige nye erhvervsudlæg ved Låsby Perspektivarealer

7 1 Indledning Denne redegørelse er udarbejdet i overensstemmelse med Statslig udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret anvendelse i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, Naturstyrelsen oktober Vandplan I er vedtaget endeligt efter Miljømålsloven den 30. oktober Nedenstående er der vist bokse med retningslinje 40 og 41. Redegørelsen har desuden ophæng i Planlovens 11 stk. 4, nr. 4 og dækker hele kommunen. Ifølge vandplanernes retningslinjer skal både OSD og de indvindingsoplande, der ligger udenfor OSD, så vidt muligt friholdes for byudvikling, og der må heller ikke lokaliseres konkrete virksomheder eller anlæg, som udgør en særligt risiko for grundvandsforurening. Dele af OSD og indvindingsoplande kan også være NFI (Nitratfølsomme Indvindingsområder). NFI er særligt sårbart over for grundvandsforurening og derfor skal især NFI holdes fri for forurenende aktiviteter. I den statslige udmelding er der dog åbnet mulighed for byudvikling og anden ændret anvendelse i områderne, hvis den pågældende kommune kan redegøre for, at der ikke er alternative placeringsmuligheder, og at byudviklingen/ændringen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Redegørelsen skal følge statens trinmodel. Trin 1 skal følges for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande, men uden for NFI. Trin 2 skal følges for byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for NFI. Kortlægningen af grundvandet viser, at der i Skanderborg Kommune er udpeget meget OSD netop der, hvor den største koncentration af byerne er, samt hvor der er lettest adgang til den overordnede infrastruktur som motorvej og jernbane. Da det samtidig forholder sig sådan, at de dele af Skanderborg Kommune, som ligger udenfor OSD for en stor dels vedkommende er omfattet af en lang række andre statslige bindinger og interesser, er det kompliceret og ikke altid muligt at finde egnede placeringsmuligheder for nye byvækstområder udenfor OSD. Retningslinje 40 Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 6

8 Retningslinje 41 Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Skanderborg Kommune ønsker med denne grundvandsredegørelse at skabe et veldokumenteret beslutningsgrundlag for kommunens udpegning af nye byvækstarealer og for fastsættelse af regningslinjer i Kommuneplan 16 for efterfølgende lokalplanlægning og enkeltsagsbehandling i OSD, så grundvandsressourcen bliver sikret på både kvalitet og mængde. 2 Forhold til Vandplaner, kommunale handleplaner og indsatsplaner 2.1 Vandplaner Vandplan I er vedtaget 30. oktober Senest 6 måneder efter skal Skanderborg Kommune have udarbejdet forslag til den kommunale handleplan. Herefter skal handleplanen i 8 ugers høring inden endelig vedtagelse. Den endelige vedtagelse skal ske senest 1 år efter, at Vandplan I er offentliggjort. Herefter skal kommunerne sætte handling bag handleplanerne. I forhold til Vandplan I og grundvand er det væsentligste i forhold til Skanderborg Kommune, at der er opgjort en restressource på 0 i Aarhus Bugt oplandet. Det betyder med andre ord, at der ikke kan ske øgning af den samlede indvinding. Det vil være muligt, at omfordele allerede givne tilladelser, hvis behov bortfalder eller reduceres. Skanderborg Kommune er desuden omfattet af Randers Fjord oplandet og en lille del af Horsens Fjord oplandet. Der er en betydelig restressource i Randers Fjord oplandet, hvilket er Gudenå systemet. 2.2 Kommunale handleplaner Den kommunale handleplan er under udarbejdelse. 2.3 Indsatsplaner Der er indtil videre vedtaget én indsatsplan i Skanderborg Kommune for Åbo. I forbindelse med grundvandskortlægningen for Solbjerg-Fillerup området er dele af området blevet revurderet, og der er foretaget grundvandsmodellering for at få udpeget grundvandsdannende oplande for bl.a. Gl. Hørning Vandværk. Derfor skal der også laves en ny indsatsplan for området, da der er ny viden. I afsnit 10.2 gennemgås Skanderborg Kommunes vurdering af indsatsplanlægning som redskab til grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling, herunder en tidplan for indsatsplanlægningen i Skanderborg Kommune. 7

9 2.4 Vandforsyningsplan Skanderborg Kommune har igangsat udarbejdelsen af en ny vandforsyningsplan, som skal vedtages i foråret Skanderborg Kommune ønsker med den nye vandforsyningsplan at bevare den decentrale vandforsyningsstruktur. Dette gøres ved at inddele kommunen i en række hovedforsyningsområder (forventet 8), hvor vandværkerne opfordres til i højere grad end i dag at samarbejde om f.eks. grundvandsbeskyttelse, nødforsyning mm. 3 Præsentation af OSD og indvindingsoplande Naturstyrelsen har udført grundvandskortlægning i størstedelen af kommunen. De områder, som denne redegørelse omfatter, er færdigkortlagt af Naturstyrelsen i december 2013 og november (Figur 1). Oprindeligt var ca. 40 % af Skanderborg Kommune udpeget som OSD. I forbindelse med kortlægningen af grundvandsressourcen er der kommet ekstra udpegninger, og det samlede OSD-område er nu ca. 50 % af kommunen. 30 % af kommunen er desuden udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). I Skanderborg Kommune ligger der en række indvindingsoplande uden for OSD. Disse udgør 4 % af kommunens areal og har i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse samme status som OSD. Figur 1 OSD områder med blåt og indvindingsoplande uden for OSD med lyserød og de stiplede er indvindingsoplandenes afgrænsning. 1 Udpegningen er gjort gældende ved vedtagelsen af bekendtgørelsen nr om udpegning af drikkevandsressourcer af 26. november

10 3.1 NFI, grundvandsdannelse og sårbarhed I Skanderborg Kommune er der i forbindelse med grundvandskortlægningen udpeget NFI (Nitrat Følsomme Indvindingsområder) (Figur 2). Der er også udpeget grundvandsdannende oplande, hvilket er områder, hvor der i særlig høj grad dannes grundvand, der indvindes af vandværkerne. Da grundvandsdannelsen er større i disse områder end omkringliggende, betyder det også, at nedbøren strømmer hurtigere ned til grundvandet, hvor vandværkerne indvinder fra. Derfor er de grundvandsdannende oplande særligt sårbare overfor aktiviteter, der kan forurene. Figur 2 Viser NFI og grundvandsdannede oplande. De grundvandsdannende oplande er indeholdt i indvindingsoplandene, og NFI er de sårbare områder i OSD og indvindingsoplande udenfor OSD. Selvom byudvikling samt andre kommuneplanlagte aktiviteter i de fleste tilfælde ikke medfører, at der sker udvaskning af nitrat, kan NFI, som en analogibetragtning, anvendes til at definere, hvor der bør tages særlige grundvandshensyn. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med ringe dæklag over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. NFI er således valgt som bedste tilgængelige parameter for vurderingen af et areals sårbarhed over for forurening af grundvandet, vel vidende at der ikke derved tages højde for alle faktorer i jord og grundvand, som styrer udvaskningen af forurenende stoffer, herunder pesticider. 9

11 I Skanderborg Kommune indgår de sårbare grundvandsdannende oplande på samme niveau som NFI i forhold til indsats og beskyttelse af grundvandet. 4 Grundvandslister OSD og indvindingsoplande skal så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Der er dog mulighed for byudvikling i områderne, hvis kommunen kan redegøre for, at der ikke er alternative beliggenheder, og der er vægtige planlægningsmæssige hensyn, der nødvendiggør planlægningen, jf. den statslige udmelding. Staten har inddelt virksomheder, anlæg og andre byudviklingsformål i tre kategorier/lister alt efter, hvor stor risikoen er for, at aktiviteten kan forurene grundvandet (Tabel 1). Liste 1, tilladelseslisten, indeholder boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Disse må gerne ligge i OSD og indvindingsoplade, herunder NFI, hvis der redgøres for de tekniske tiltag, der er nødvendige for at sikre grundvandet. Liste 2, opmærksomhedslisten, indeholder potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Disse må placeres i OSD og indvindingsoplande (ikke NFI), hvis der redgøres for de tekniske tiltag, der er nødvendige for at sikre grundvandet. Dog er der mulighed for at planlægge for udvidelse af allerede eksisterende potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg i NFI-områder, såfremt argumentationen i redegørelsen samt tiltagene til grundvandsbeskyttelse er vægtige. Lise 3, forbudslisten, indeholder særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Disse må ikke ligge i OSD og indvindingsoplande. Dog er der mulighed for at planlægge for udvidelse af allerede eksisterende særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD-områder og indvindingsoplande (ikke NFI), såfremt argumentationen i redegørelsen samt tiltagene til grundvandsbeskyttelse er vægtige. Listerne er vejledende. Det betyder, at Kommunen i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om en virksomhed eller et anlæg udgør en risiko for grundvandet, og hvilken liste virksomheden eller anlægget tilhører. Virksomheder på listen kan efter en konkret vurdering vise sig reelt ikke at udgøre en trussel for grundvandet. Ligeledes kan virksomheder og anlæg, som ikke er nævnt i listerne, vise sig reelt at udgøre en risiko. 10

12 Tabel 1 viser virksomheder, anlæg og andre byudviklingsformål inddelt i tre kategorier alt efter, hvor stor risikoen er for, at aktiviteten kan forurene grundvandet. LISTE 1»Tilladelsesliste«Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg LISTE 2»Opmærksomhedsliste«Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg. LISTE 3»Forbudsliste«Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Boliger, mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved at have ingen eller kun ubetydelige oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg er kendetegnet ved at have oplag af eller anvendelse af mobile forurenings komponenter. Disse er kendetegnet ved, at de har større oplag af mobile forureningskomponenter, der på grund af manglende binding, nedbrydning og omdannelse udvaskes til grundvandsressourcerne. Boliger Schredderanlæg Tjæredestillationsanlæg Hotel/restaurant/konference Anlæg for nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald Stålvalseværker, jern- og metalstøberier Kontorer Autoophugningspladser Jordrenseanlæg Service F.eks. Feriehusudlejning, pengeinstitutter, butikker m.v. Større produktion af glas og mineraluld F.eks. Glasværker, glasuld- og mineraluldsfabrikker. Deponeringsanlæg F.eks. Flyveaske-, slagge- og forurenet jorddeponi, fyldpladser og specialdepoter. Kulturelle formål F.eks. Medborgerhus, museum mm. Fritidsformål F.eks. Naturcentre, klub, vandrehjem, mm. Undervisning og institutioner F.eks. Gymnasium, børneinstitutioner mm. Rekreative anlæg F.eks. Grønne områder, naturcenter, mm. Tekniske anlæg F.eks. Antenneanlæg, vindmøller, pumpestationer m.v. Store husdyrbrug Større oplag af organiske eller uorganiske produkter, kemikalier og lignende, herunder plantebeskyttelsesmidler. F.eks. virksomheder, der fremstiller eller håndterer de nævnte kemikalier og produkter farve-, lak- og limfabrikker. Overfladebehandling af metaller og plast med kemikalier. Overfladebehandling med organiske opløsningsmidler. Større nedgravede tanke og rørledninger med olie og kemikalier Gælder ikke villaolietanke under 6000 liter Mindre oplag af olie og benzin Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser Alle arealer, der kan være udsat for potentiel forurening Autolakerier, benzinstationer o. lign. Træimprægneringsvirksomheder Garverier Renserier Asfaltfabrikker Virksomheder, der fremstiller skumplast og andre polymere materialer Kalkværker Svømmehaller, svømmebade, badelande og skøjtehaller Biogasanlæg Store transportvirksomheder F.eks. Godsbanestationer, transportcentre, vareterminaler og lignende. Store oplag af mineralolieprodukter F.eks. Kraftværker og kraftvarmeværker, olieraffinaderier, andre store olieoplag. 11

13 5 Kommunens planlægningsmæssige behov I dette afsnit bliver det planlægningsmæssige behov for byudvikling i Skanderborg Kommune beskrevet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i kommunens nuværende bymønster og en vurdering af den eksisterende restrummelighed by for by i de arealudlæg, som findes i den gældende Kommuneplan 13. Skanderborg Kommune har valgt at lade redegørelsen omfatte områder, der allerede er i Kommuneplan 13, men endnu ikke er lokalplanlagte og områder som er lokalplanlagte, men ikke fuldt udbyggede. Hvis et område er særligt sårbart over for grundvandsforurening, og andre hensyn i øvrigt ikke taler for at opretholde de eksisterende bestemmelser for området, vil Skanderborg Kommune ændre rammebestemmelserne i Kommuneplan 16, så områdets fremtidige anvendelse så vidt muligt ikke forurener grundvandet. Ved at skærpe områdernes anvendelsesbestemmelser i kommuneplanens rammer vil virksomhederne allerede ved valg af deres lokalisering blive bekendt med kravene til anvendelse og indretning. Erfaringerne viser nemlig, at det ofte kan være svært og konfliktfyldt at indskærpe kravene til grundvandsbeskyttelsen, senere i forbindelse med de konkrete byggesagsbehandlinger eller miljøgodkendelser. Ændringerne af rammerne vil ikke betyde noget for eksisterende lovlig etablerede virksomheder. Ved udvidelse af eksisterende virksomheder vil der dog altid skulle foretages en konkret vurdering af virksomhedernes risiko for grundvandsforurening. 5.1 Bymønster Skanderborg Kommune ønsker at fremme en bæredygtig byudvikling, hvor den væsentligste del af byudviklingen sker i kommunens centerbyer og i mindre omfang også i kommunens lokalcentre, mens det åbne land og de store landskabelige værdier som udgangspunkt bliver friholdt fra spredt byudvikling. Centerbyerne ligger alle, på nær Ry, i vækstbåndene langs de to motorveje, der løber gennem kommunen. Byvækst i centerbyerne vil derfor ikke kun understøtte en bæredygtig arbejdsfordeling internt i kommunen, men også sikre, at det samlede transportarbejde (herunder CO2-udledning og energiforbruget) mellem boliger og arbejdspladser minimeres mest muligt i det østjyske vækstbånd, som Skanderborg Kommune er del af. Skanderborg Kommune indeholder store natur- og landskabsværdier, og Skanderborg Kommune ønsker, at byudviklingen sker i en balance, så de værdier, som i dag er med til at sikre kommunens attraktion og skabe gode rammer for et sundt og godt liv, også vil være der for de næste generationer. Med grundvandskortlægningen har kommunen nu fået et vidensgrundlag, der gør det muligt at vægte hensynet til grundvandet på højde med de andre hensyn i planlægningen, og dermed sikre, at der er godt og rigeligt drikkevand til både nuværende og fremtidige generationer. Centerbyer I Skanderborg Kommune findes ud over Skanderborg, som er kommunens hovedby, tre centerbyer, Galten- Skovby, Hørning og Ry. Disse tre centerbyer har været hovedbyer i de tidligere kommuner og har alle en lang række offentlige og private servicetilbud og en velfungerende infrastruktur. Kommunen ønsker, at størstedelen af kommunens byudvikling til boliger, erhverv, center- og offentlige formål sker i og omkring disse fem centerbyer. 12

14 Lokalcentre I kommunen er der otte lokalcentre, Låsby, Gl. Rye, Virring, Stjær, Tebstrup, Herskind, Voerladegård og Hylke. Disse mindre byer har også alle offentlige servicetilbud og dagligvarebutik. Lokalcentrene ligger spredt i kommunens åbne land, nogle med bedre tilgængelighed til den overordnede infrastruktur end andre. Det kollektive trafiktilbud er også varierende. I kommuneplanen er lokalcentrene sikret en afbalanceret tilvækst, fortrinsvis i form af nye boligudlæg. Tilvæksten forventes at kunne understøtte og opretholde byernes nuværende servicetilbud. Landsbyer i det åbne land I kommunen findes en lang række mindre landsbyer og bysamfund. Disse små byer har som udgangspunkt meget begrænset offentlige servicetilbud og med en enkelt undtagelse ingen dagligvaretilbud. Den kollektive trafikbetjening er begrænset til skolebus- og telebusordninger. Landsbyerne er afgrænset i kommuneplanen, og der kan kun ske en meget begrænset tilvækst i disse byer hovedsagligt i form af huludfyldningen inden for den eksisterende afgrænsning af landsbyen. 5.2 Det generelle planlægningsbehov Skanderborg Kommunes behov for at planlægge for bolig- og erhvervsområder er vurderet med udgangspunkt i kommunens prognoser for den fremtidige befolkningstilvækst og -sammensætning og forventende erhvervsudvikling. I beregning af behovet for nye byudlæg indgår en opgørelse af de eksisterende muligheder for bolig- og erhvervsudvikling inden for den gældende Kommuneplan 13 (restrummeligheden). Behovet er holdt op mod kommunens mål for den kommunale service og investeringer i forhold til de forskellige byers roller i det kommunale bymønster. I vurderingen af allerede eksisterende muligheder for bolig- og erhvervsudvikling (restrummeligheden) indgår allerede lokalplanlagte, men endnu ikke fuldt udnyttede byudlæg samt mulighederne for byfortætning inden for allerede eksisterende byområder. Behov for boligudlæg Der er mulighed for over nye boliger inden for de allerede udlagte boligudlæg og ved udnyttelse af de muligheder, der er for byfortætning i Kommuneplan 13. Restrummeligheden er med andre ord på over boligenheder i kommunens byer, jf. Tabel 2. Ifølge kommunens befolkningsprognose for forventes en gennemsnitlig tilvækst på ca. 300 boliger pr. år. Da kommuneplanen skal sikre arealudlæg til en 12-årig periode, er der derfor ikke umiddelbart et aktuelt behov for nye boligudlæg i Kommuneplan 16. Fordelingen af restrummeligheden understøtter i øvrigt kommunens bymønster. Derfor er der heller ikke grund til en omfordeling af mulighederne for nye boliger i Kommuneplan

15 Tabel 2 Restrummelighed til boligformål fordelt på kommunens største byer. By Etageboliger Tæt/lav Parcelhuse I alt Heraf ved byfortætning Skanderborg Galten-Skovby Hørning Ry Låsby Øvrige I alt Grundvandskortlægningen viser imidlertid, at flere af de eksisterende boligudlæg og muligheder for byfortætning ligger indenfor NFI og grundvandsdannende oplande. Da Skanderborg Kommune også ønsker, at planlægning for disse eksisterende byområder og byudlæg tager hensyn til grundvandsbeskyttelsen, kan det betyde, at områderne måske reelt ikke har den restrummelighed og de anvendelsesmuligheder, som der hidtil har været forudsat. Der kan med andre ord vise sig behov for nye boligudlæg senere i planperioden. I Kommuneplan 16 vil der derfor blive lagt vægt på, at arealer, der kan være egnet til fremtidige boligformål, ikke udlægges til erhvervsformål, medmindre det er strengt nødvendigt. Behov for erhvervsudlæg Med den øgede urbanisering i Østdanmark følger vækst i erhvervslokaliseringen. Denne tendens præger ikke kun Københavnsområdet, men også det østjyske vækstbånd fra Randers til Kolding, hvor der sker ikke bare en koncentration af bosætningen, men også i erhvervslokaliseringen og dermed antallet af arbejdspladser. Det er derfor af stor betydning for både kommunens udvikling og væksten i Østjylland, og dermed for landets samlede vækst, at der til stedse kan tilbydes velbeliggende erhvervsarealer i vækstbåndet. Ved at lokalisere erhvervsudlæggene i vækstbåndet tæt på den eksisterende overordnede infrastruktur og de større byer i området sikres en effektiv og bæredygtig trafikbetjening af områderne, både hvad angår varetransport og transport for medarbejderne, som vil have lettere adgang til kollektiv transport eller samkørselsordninger. Skanderborg Kommune har på nuværende tidspunkt kun ca. 145 ha ledige kommuneplanlagte erhvervsområder, jf. Tabel 3. Der er samtidig kun yderst begrænsede muligheder for fortætning af eksisterende erhvervsområder. Restrummeligheden vil ikke være tilstrækkeligt set i lyset af ovennævnte 14

16 koncentration af erhvervstilvæksten i det østjyske vækstbånd. F.eks. er der kun meget begrænsede arealreserverer i og omkring Skanderborg og Hørning. Mulighederne for erhvervstilvækst inden for de eksisterende udlæg bliver begrænset yderligere af, at flere arealer, ifølge grundvandskortlægningen ikke bør anvendes til de traditionelle erhvervstyper, som normalt har lokaliseret sig i kommunen. Disse sårbare områder bør i stedet udlægges til ikke grundvandstruende erhverv eller helt udtages af kommuneplanen. Dette gælder særligt arealudlæg ved Galten-Skovby, Ry og Låsby. I Tabel 3 er de eksisterende uudnyttede erhvervsarealer grupperet, så det fremgår, om områderne fremover kan anvendes til potentielt grundvandstruende virksomheder (liste 2) eller alene til mindre grundvandstruende virksomheder (liste 1). De typer virksomheder, som normalt har lokaliseret sig i kommunen, vil ofte ligge inden for de potentielt grundvandstruende virksomheder, altså liste 2- virksomhederne. Tabel 3 Restrummelighed til erhverv fordelt på kommunens større byer og anvendelsesmuligheder jf. grundvandskortlægningen By Erhvervsudlæg til mindre grundvandstruende virksomheder (liste 1) Erhvervsudlæg til potentielt grundvandstruende virksomheder (liste 2) Udtages af Kommuneplan 16 Skanderborg 11,7 ha 6,4 ha Galten-Skovby 35,1 ha 25,2 ha Hørning 3,0 ha 15,7 ha Ry 8,0 ha - 23,1 ha Låsby - 0,7 ha 11,6 ha Øvrige - 4,3 ha I alt 57,8 ha 52,3 ha 34,7 ha Skanderborg Kommune ønsker, at ny planlægning for de eksisterende erhvervsarealer også tager hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Det vil alt andet lige forstærke kommunens behov for at udpege nye erhvervsudlæg i områder, hvor grundvandsressourcerne er bedre beskyttet, og hvor der vil være mulighed for de mere traditionelle former for erhvervsvirksomheder, som hidtil har lokaliseret sig i kommunen. 15

17 5.3 Planlægningsbehov i de enkelte byer Behovet for ændret anvendelse af eksisterende udlæg indenfor OSD og indvindingsopland er vurderet by for by på de følgende sider. Efterfølgende er behovet for udpegning af nye arealudlæg i områder, hvor grundvandsbeskyttelsen er bedre, vurderet.. For hvert byudlæg henvises til, om ønskede fremtidige anvendelser ligger inden for grundvandskategorierne i liste 1, 2 eller 3, jf. afsnit Skanderborg Skanderborg er kommunens hovedby og indeholder de overordnede offentlige servicefunktioner og en velfungerende midtby med et varieret butiksudbud. Byens beliggenhed tæt på E45 og med gode kollektive trafikforbindelser mod Aarhus, Horsens og Silkeborg gør byen til et eftertragtet bosætningssted. Byen har tidligere haft en forholdsvis stor erhvervstilvækst. Tilvæksten har dog været begrænset de sidste 5-10 år, fordi kommunen ikke har kunnet planlægge for nye erhvervsgrunde, før grundvandskortlægningen har været færdig. Figur 3 Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer ved Skanderborg i Kommuneplan

18 Skanderborg og Stilling-Gram, som ligger langs landevejen mod Aarhus, fungerer pga. byernes nære beliggenhed som en funktionel samlet hovedby. Skanderborg og Stilling-Gram er gennem den historiske udvikling og planlægning indrettet sådan, at erhvervsområderne som udgangspunkt ligger mod nord (nordøst og nordvest) mellem byen og jernbanen eller motorvejen, mens de nyere boligområder, der er udviklet fra 1960 erne og frem til i dag, er placeret mod syd (sydvest og sydøst) ud mod byens søer og åbne landskaber, som for en stor dels vedkommende er omfattet af landskabsfredninger. Ældre erhvervsområder i de centrale dele af Skanderborg er gennem de sidste år omdannet til boligformål. Byen har efterhånden begrænsede vækstmuligheder, da netop de infrastrukturelle anlæg og de natur- og landskabelige bindinger og værdier hindrer yderligere vækst i umiddelbar og naturlig forlængelse af de eksisterende byområder. Eksisterende udlæg i OSD og indvindingsopland Arealudlæg til boligformål 10.B.02 (Skanderborg Bakker) området ligger i indvindingsoplandet, heraf en mindre del også i det grundvandsdannende opland, til Fredensborgværket. Området er udlagt til boligformål samt butiksformål (liste 1). Der er alene en lille restrummelighed i området. Ved lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit B.14, 12.B.15, 12.B.16, 13.B.08, 13.B.10 (Anebjerg) områderne ligger i indvindingsoplandet til Fredensborgværket og Gramværket. En mindre del af området er desuden NFI og inden for det grundvandsdannende opland til vandværkerne. Områderne er udlagt til boligformål (liste 1). Der er en større restrummelighed i områderne. I gældende lokalplan for 12.B.09 er der indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse. Tilsvarende bestemmelser vil blive indarbejdet i nye lokalplaner for de resterende områder i Anebjerg, jf. afsnit 9.6. Arealudlæg til erhvervsformål 10.E.01 (Godthåbsvej) området ligger i indvindingsoplandet, herunder også delvist i det grundvandsdannende opland, til Fredensborgværket og desuden delvist i NFI. Området er udlagt og lokalplanlagt til mindre industri, værksteder, pladskrævende butikker og lignende (liste 1 og liste 2). Området er stor set udbygget. Adgangsforholdene til denne del af området (0,5 ha) er ikke optimale for lagervirksomheder, og områdets bynære beliggenhed og nærhed til Skanderborg Station gør det i stedet egnet til byomdannelse og byfortætning. I Kommuneplan 16 vil områdets anvendelsesbestemmelser blive søgt ændret til bolig, kontor og pladskrævende butiksformål (liste 1). Ved en ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit E.01, 12.E.02 og 12.E.03 (Højvangen) områderne ligger indvindingsoplandet, herunder også delvist i grundvandsdannende opland, til Fredensborgværket og delvist også NFI. Områderne 17

19 12.E.01 og 12.E.02 er udlagt og lokalplanlagt til hhv. blandede erhvervsformål herunder benzinstation, affaldsforbrænding og nærgenbrugsstation og pladskrævende butiksformål (liste 2), og område 12.E.03 er udlagt og lokalplanlagt til pladskrævende butiksformål (liste 1). I 2013 er der gennemført kommuneplantillæg, der åbner mulighed for en fortætning af erhvervsområdet i 12.E.03. Adgangsforholdene i området bliver i 2015 ændret. Område 12.E.02 s bynære beliggenhed og nærhed til kollektiv infrastruktur gør det herefter bedre egnet til boligformål i form af byomdannelse /byfortætning. Det vil tilsvarende blive undersøgt, om der er mulighed for fortætning i område 12.E.01, hvor flere af de eksisterende virksomheder har pladsbehov. I Kommuneplan 16 vil anvendelsesbestemmelserne for område 12.E.02 (ca. 0,5 ha) blive søgt ændret til bolig-, kontor-, butiks- og offentlige formål (uddannelsesinstitution) (liste 1). Ved ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit E.03 (Industrivej) området ligger i indvindingsoplandet, herunder delvist i grundvandsdannende opland, til Stillingværket. Området er udlagt og lokalplanlagt til lettere industri, lager og værkstedsvirksomhed (liste 2). Området er stort set udbygget. Det vil blive undersøgt, om der er mulighed for en fortætning af erhvervsområdet, hvor flere af de eksisterende virksomheder har pladsbehov. Ved ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der skal sikre mod forurening og medvirke til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit E.01 (Niels Bohrs Vej) området ligger i indvindingsoplandet, herunder delvist i det grundvandsdannende opland, til Stillingværket. Området er udlagt og lokalplanlagt til lettere industri og transportrelaterede erhverv (liste 2). Området er stort set fuldt udbygget. I gældende lokalplaner er der efter krav fra det daværende Århus Amt indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening. 13.E.02 (Ørstedsvej) området ligger i indvindingsoplandet, herunder delvist i det grundvandsdannende opland, til Stillingværket og delvist i NFI. Området er udlagt og lokalplanlagt til lettere industri, transportrelaterede erhverv og pladskrævende butiksformål (liste 1 og liste 2). Der er en mindre restrummelighed inden for området. Den ledige del af lokalplanområdet er forbeholdt pladskrævende butikker (liste 1). I gældende lokalplaner er der efter krav fra det daværende Århus Amt indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening. Vurdering af planbehov i Skanderborg Boligtilvæksten har gennem se seneste 5-10 år været koncentreret i Skanderborg Bakker og i Anebjerg. Endelig er der som nævnt sket en byomdannelse gennem de sidste år, og særligt efter 2005, hvor der er åbnet mulighed for at bygge højere og tættere i både Skanderborg midtby og Stilling midtby. Samlet set skønnes det muligt at etablere yderligere ca nye boliger i eller omkring Skanderborg, heraf over halvdelen ved en fortætning af eksisterende byområder. 18

20 Erhvervstilvækst har ikke været muligt de sidste 5-10 år, da de eksisterende udlæg har været stort set fuldt udnyttede. Behovet for nye erhvervsudlæg medførte, at den tidligere Skanderborg Kommune omkring år 2000 efter et omfattende forarbejde i samarbejde med det daværende Århus Amt måtte udlægge erhvervsarealer på nordsiden af E45 ved Stilling. I Tabel 4 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Skanderborg. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. De ledige erhvervsarealer er grupperet efter, hvorvidt arealerne er egnet til virksomheder, der kun har en minimal risiko for at forurene grundvandet (liste 1), eller om arealerne kan anvendes til de mere traditionelle erhvervstyper, der har en potentiel risiko for at kunne forurene grundvandet (liste 2). Tabel 4 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Skanderborg. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Skanderborg ,7 6,4 Skanderborg Kommune har ikke umiddelbart behov for nye boligudlæg omkring Skanderborg i Kommuneplan 16, mens der et stort behov for flere erhvervsudlæg. Selvom mulighederne for fortætning af eksisterende erhvervsområder vil blive søgt udnyttet i Kommuneplan 16, vil dette ikke skabe nævneværdige muligheder for lokalisering af nye virksomheder, men alene udvidelser af de eksisterende veletablerede virksomheder. 19

21 5.3.2 Galten-Skovby Galten-Skovby er en af kommunens fire centerbyer og indeholder en række offentlige servicefunktioner og en midtby med et varieret butiksudbud. Byens beliggenhed tæt på motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg og med gode kollektive trafikforbindelse mod særligt Aarhus gør byen til et eftertragtet bosætningssted. Byens eksisterende erhvervsområder er ikke fuldt udbyggede. Færdiggørelsen af motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg/Herning forventes dog hurtigt at øge efterspørgslen på erhvervsgrunde omkring Galten-Skovby. Figur 6. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer ved Galten-Skovby i Kommuneplan 13. Galten-Skovby ligger i det begyndende bybånd mellem Aarhus og Silkeborg. Byen grænser mod øst helt op til kommunegrænsen mod Aarhus og er kun adskilt fra Harlev af en grøn landskabelig kile. Galten-Skovby er i løbet af de sidste år vokset sammen fra tidligere at have været to adskilte centerbyer i den tidligere Galten Kommune. Senest har udbygningen af det nye boligområde Skovby Nygaard helt forbundet de to byer. I Galten-Skovby er boligområderne lokaliseret nord for den gamle hovedlandevej, og længst mod nord ligger boligområderne helt frem til overkanten af ådalen, hvor terrænet begynder at falde ned mod åen. Byen har en meget klar grænse mod nord, som følger den naturlige overgang i landskabet, som ådalens overkant er. Erhvervsområderne har historisk været lokaliseret langs landevejen mellem Silkeborg og Aarhus, mens de nyere erhvervsudlæg ligger syd for landevejen og ned mod motorvejen. I den nordlige del af Galten og i Skovby nord findes der desuden ældre fuldt udbyggede erhvervsområder. Disse ældre erhvervsområder er i dag omkranset af boligområder, og derfor er en udvidelse ikke umiddelbart mulig. 20

22 Eksisterende udlæg i OSD eller indvindingsopland Arealudlæg til boligformål 30.B.19 (Skovby Nygaard) området er delvist i grundvandsdannende opland til hhv. Storring Vandværk, Skovby Vandværk og Harlev-Framlev Vandforsyning. Hele området er med en mindre undtagelse i NFI. Området er udlagt til boligformål (liste 1). Der er en stor restrummelighed i området. Ved ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit 9.6. Arealudlæg til erhvervsformål 30.E.06 (Marktoften) området ligger delvist i grundvandsdannende opland til Storring Vandværk og er for størstedelen af området i NFI. Området er udlagt til industri, lager og værkstedsvirksomheder (liste 2) og delvist lokalplanlagt. I den lokalplanlagte del af området er ca. halvdelen af området ibrugtaget, hvilket gør det kompliceret at ændre områdets anvendelse. Den del af området, som endnu ikke er lokalplanlagt, er kun for en mindre dels vedkommende i NFI. Derfor er det heller ikke relevant at ændre anvendelsesbestemmelserne for denne del af området. Ved en ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit E.08, 30.E.09 (Klank øst) områderne ligger i NFI og for en stor dels vedkommende også i grundvandsdannende opland til Storring Vandværk. Områderne er udlagt, og for størstedelens vedkommende lokalplanlagt til lettere erhverv og pladskrævende butiksformål (liste 1 og liste 2). I Kommuneplan 16 vil anvendelsesbestemmelserne for område 30.E.08 blive ændret til kontor, pladskrævende butikker og mindre grundvandstruende erhverv (liste 1). Der udarbejdes af anden årsag ny lokalplan for områderne. I denne nye lokalplan vil det blive præciseret, at der ikke kan etableres grundvandstruende virksomheder i områderne. Den østlige del af området, som endnu ikke er lokalplanlagt, vil blive udtaget af erhvervsudlægget og i stedet søgt udlagt til skovrejsning i Kommuneplan E.10 (Klank vest) området er for størstedelens vedkommende i NFI. Området er udlagt til lettere industri og rekreativt område (liste 2). Der er udarbejdet et lokalplanforslag for området, der udlægger området til traditionelle virksomhedstyper (liste 2). På baggrund af grundvandskortlægningen vil Skanderborg Kommune ikke vedtage lokalplanen endeligt i sin nuværende form, da området alene er egnet til virksomheder, der har minimal risiko for at forurene grundvandet (liste1). På nuværende tidspunkt har Skanderborg Kommune imidlertid ikke et stort behov for denne type virksomheder i Galten-Skovby. Den påtænkte nye jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Silkeborg forventes at få sit trace gennem området. Skanderborg Kommune og Trafikstyrelsen har i denne forbindelse drøftet, at en ny station mest hensigtsmæssigt placeres i dette område, fordi der herfra vil være let adgang til midtbyen. Åbningen af en jernbaneforbindelse og en station vil på sigt kunne øge områdets potentiale for f.eks. kontorvirksomheder. I Kommuneplan 16 vil anvendelsesbestemmelser for den del af området, som er i NFI, blive ændret til kontor, pladskrævende butikker, mindre grundvandstruende erhverv og offentlige formål (liste 1). Ved en ny lokalplanlægning for denne del af området vil der 21

23 blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit 9.6. Vurdering af planbehov i Galten-Skovby Boligtilvæksten har været forholdsvis stor gennem de seneste 5-10 år og er sket både i Skovby, i Svaneparken vest for Galten og senest i det nye boligområde Skovby Nygaard midt mellem de to bydele. Der har været mulighed for en byomdannelse og byfortætning i Galten midtby gennem de seneste 5 år, uden at dette dog har givet anledning til opførelse af nye etageboliger i området. Samlet set skønnes det muligt at etablere yderligere ca. 600 nye boliger i eller omkring Galten-Skovby, heraf ca. 1/6 ved byfortætning. Erhvervstilvæksten har været moderat de sidste 5-10 år. Det forventes, at færdiggørelsen af motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg/Herning vil øge efterspørgslen på erhvervsarealer langs motorvejen væsentligt i den kommende planperiode. I Tabel 5 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Galten-Skovby. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. De ledige erhvervsarealer er grupperet efter, hvorvidt arealerne er egnet til virksomheder, der kun har en minimal risiko for at forurene grundvandet (liste 1), eller om arealerne kan anvendes til de mere traditionelle erhvervstyper, der har en potentiel risiko for at kunne forurene grundvandet (liste 2) Tabel 5 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Galten-Skovby. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Galten-Skovby Skanderborg Kommune har ikke umiddelbart behov for nye boligudlæg omkring Galten-Skovby i Kommuneplan 16. På trods af restrummeligheden i eksisterende erhvervsudlæg i Klank vil der imidlertid være behov for nye erhvervsudlæg. Dette skyldes, at flere af de eksisterende udlæg ligger helt eller delvist i NFI og grundvandsdannende opland, og Skanderborg Kommune derfor vil indarbejde skærpede anvendelsesbestemmelser for disse områder i Kommuneplan 16. Der er derfor behov for arealer, hvor det er muligt at lokalisere mere traditionelle erhvervstyper. Det er ikke umiddelbart muligt at fortætte allerede eksisterende erhvervsudlæg bl.a. på grund af områdernes placering tæt på boligområder. 22

24 5.3.3 Hørning Hørning er en af kommunens fire centerbyer og indeholder en række offentlige servicefunktioner og et centerområde med et varieret butiksudbud. Byens beliggenhed tæt på E45 og med gode kollektive trafikforbindelser mod særligt Aarhus gør byen til et eftertragtet bosætningssted. Byens eksisterende erhvervsområder er fuldt udnyttede. De uudnyttede erhvervsudlæg sydvest for Hørning er delvis reserveret til et nyt kraftvarmeværk. Arealernes lokalplanlægning afventer endelig beslutning om, hvorvidt og hvornår dette anlæg kan etableres. Figur 9. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer i Kommuneplan 13. Hørning ligger i bybåndet fra Skanderborg mod Aarhus, kun adskilt fra hhv. Stilling og Hasselager af grønne landskabelige kiler. I Hørning er boligområderne lokaliseret på begge sider af den gamle hovedlandevej og dermed både ud mod det åbne land mod syd og ud mod E45 nord for byen. Erhvervsområderne har historisk været lokaliseret langs landevejen mellem Skanderborg og Aarhus, mens de nyere udlæg ligger syd og sydvest for byen og dermed i en funktionel og infrastrukturel sammenhæng med erhvervsområderne i Stilling. De ældre erhvervsområder langs landevejen (nærmest midtby) er gennem de seneste år delvist omdannet til boligformål. Byen har efterhånden begrænsede vækstmuligheder, fordi motorvejen, kommunegrænsen mod Aarhus og de natur- og landskabelige bindinger mod Stilling-Solbjerg Sø hindrer yderligere vækst i umiddelbar og naturlig forlængelse af det eksisterende byområde. 23

25 Eksisterende udlæg i OSD og indvindingsopland Arealudlæg til boligformål 40.B.22 (Vestergaards Allé) området ligger inden for det grundvandsdannende opland til Hørning Stationsbys Vandværk og delvist i NFI. Området er udlagt til boligformål (liste 1). Der er alene en lille restrummelighed i området. Ved ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit B.25 (Blegindvej) området ligger i indvindingsoplandet, herunder delvist i det grundvandsdannende opland, til Hørnings Stationsbys Vandværk. Områderne er udlagt til boligformål (liste 1). Der er en større restrummelighed i området. Der er i 2013 udarbejdet ny lokalplan for området, som indeholder bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit B.27 (Toftegårdsvej) området ligger i NFI og delvist i det grundvandsdannende opland til Gl. Hørning Vandværk. En mindre del af området er desuden NFI. Området er udlagt til boligformål (liste 1). Der er en større restrummelighed i området. Områdets bynære beliggenhed gør det egnet til tættere boformer. Ved ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit 9.6. Arealudlæg til erhvervsformål 40.E.01, 40.E.02 og 40.E.03 (Skanderborgvej) områderne ligger i grundvandsdannende opland til Gl. Hørning Vandværk. Områderne er udlagt til hhv. kontor, offentlige formål, bolig og lettere industri (liste 1 og liste 2). Områderne (ca. 1 ha) er fuldt udbyggede, men rummer muligheder for en byomdannelse og fortætning. I Kommuneplan 16 vil anvendelsesbestemmelserne for området blive søgt ændret til bolig, kontor og pladskrævende butiksformål (liste 1). Ved en ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit E.10 (Hørning syd) områderne ligger for en mindre dels vedkommende i grundvandsdannende opland til Gl. Hørning Vandværk. Områderne er udlagt til lettere industri og pladskrævende butiksformål (liste 1 og liste 2). I Kommuneplan 16 vil anvendelsesbestemmelserne for området blive ændret, så den del af området, som ligger i grundvandsdannende opland, alene kan anvendes til kontor, pladskrævende butiksformål og mindre grundvandstruende virksomheder (liste 1). Ved en ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit

26 Vurdering af planbehov i Hørning Boligtilvæksten har gennem de seneste 5-10 år været koncentreret syd for byen i området omkring Vestergaards Allé. Endelig er der som nævnt sket en byomdannelse gennem de sidste år. Der er i Kommuneplan 13 åbnet muligheder for yderligere byomdannelse og byfortætning i området omkring bycenteret og i det nye boligområde på Toftegårdsvej. Samlet set skønnes det muligt at etablere yderligere ca. 900 nye boliger i eller omkring Hørning, heraf ca. 1/3 ved fortætning af eksisterende byområder. Erhvervstilvæksten har som nævnt været begrænset de sidste 5-10 år, fordi de eksisterende udlæg har været stort set fuldt udnyttede. Lokalplanlægningen for det nyere erhvervsudlæg sydvest for Hørning afventer beslutning om etablering af et nyt kraftvarmeværk, samt beslutning om områdets overordnede trafikbetjening. Beslutningen om områdets overordnede trafikbetjening har sammenhæng med, hvornår og hvordan Beder-Beringvejen (i Aarhus Kommune) bliver etableret, og i forlængelse heraf, om Skanderborg Kommune finder det hensigtsmæssigt at lade Herredsvejen syd om Hørning tilslutte denne nye vej. Hvis Skanderborg Kommune af hensyn til pendlerne fra Hørning mod Aarhus vælger at lade Herredsvejen tilslutte Beder-Beringvejen, kan det have den ulempe, at flere pendlere mellem Århus Syd og Vejle vil benytte muligheden for at køre via Herredsvejen gennem Stilling til og fra E45. I så fald vil der blive behov for at aflaste Århusvej gennem Stilling midtby. Dette kan evt. ske ved at lade Niels Bohrs Vej forlænge til Herredsvejen og dermed fungere som en slags omfartsvej og forbindelsesvej til E45. Der kan derfor ikke tages stilling til, hvordan det nye erhvervsudlæg i Hørning syd skal trafikbetjenes, før beslutningen om etableringen af Beder-Beringvejen er nærmere. I Tabel 6 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Hørning. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. De ledige erhvervsarealer er grupperet efter, hvorvidt arealerne er egnet til virksomheder, der kun har en minimal risiko for at forurene grundvandet (liste 1), eller om arealerne kan anvendes til de mere traditionelle erhvervstyper, der har en potentiel risiko for at kunne forurene grundvandet (liste 2). Tabel 6 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Hørning. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Hørning Skanderborg Kommune vurderer ikke, at der er behov for nye boligudlæg ved Hørning i Kommuneplan 16. Derimod vil der være behov for nye erhvervsudlæg, da restrummeligheden er meget begrænset og til dels vil blive brugt i forbindelse med placering af et nyt kraftvarmeværk. 25

27 5.3.4 Ry Ry er en af kommunens fire centerbyer. Byen har en række offentlige servicefunktioner og en velfungerende midtby med et varieret butiksudbud. Byen ligger som den eneste centerby ikke langs en motorvej, men har en station på jernbaneforbindelsen mellem Aarhus-Skanderborg og Silkeborg/Herning. Byen er et meget eftertragtet bosætningssted på grund af byens beliggenhed midt i Søhøjlandet. Byens ældre erhvervsområder er fuldt udnyttede, mens nyere erhvervsudlæg til kontorformål kun delvist er udnyttede. Figur 12. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer i Kommuneplan 13. Ry er en ældre stationsby med sit centrum omkring stationen og havnen, som har et stort turistpotentiale. Ry er gennem den historiske udvikling og planlægning indrettet sådan, at byens nyere bolig- og erhvervsområder er tilføjet byen mod øst langs Skanderborgvej. Udvikling mod nord, vest og syd har været udelukket pga. søerne, skovene og andre landskabelige og naturmæssige bindinger. Ældre erhvervsområder i de centrale dele af Ry er helt eller delvist omdannet til boligformål gennem de sidste år. Byen har efterhånden begrænsede vækstmuligheder, da natur- og landskabelige bindinger hindrer yderligere vækst bortset fra mod øst, hvor Kildebjerg, der både indeholder boligområder og områder til kontorformål, er udviklet inden for de sidste 5-10 år. 26

28 Eksisterende udlæg i OSD og indvindingsopland Ry ligger uden for OSD, men flere byudlæg ligger i indvindingsopland. 50.B.25 (Kildebjerg) området ligger delvist i grundvandsdannende opland til Ry Vandværk og i NFI. Området er udlagt til boligformål (liste 1). Der er en større restrummelighed i områderne. Ved lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit B.31 (Vessøvej) området ligger delvist i indvindingsoplandet til Ry Vandværk og i NFI. Området er udlagt til boligformål (liste 1). Der er en større restrummelighed i området. De dele af området, som ligger i det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO), er udlagt til grønt friareal. Lokalplanlægningen pågår og vil indeholde bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit 9.6. Arealudlæg til erhvervsformål 50.E.10, 50.E.11 (Kildebjerg) områderne ligger hhv. helt og delvist i grundvandsdannende opland til Ry Vandværk og NFI. Områderne er udlagt og for område 50.E.11 vedkommende også lokalplanlagt til kontorformål (liste 1). Området er delvist udbygget. På grund af manglende efterspørgsel på erhvervsgrunde til kontorformål i Ry er der igangsat kommuneplantillæg og lokalplan for 50.E.10, som ændrer områdets anvendelse til boligformål (liste 1). Lokalplanen vil indeholde bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit E.01 (Kløftehøj) området ligger delvist i grundvandsdannende opland til Ry Vandværk og i NFI. Området er udlagt til håndværk og lettere industri (liste 2). I Kommuneplan 16 er området udtaget og bliver i stedet reserveret til mindre grundvandstruende erhvervsformål på længere sigt (liste 1). Såfremt der ikke viser sig brug for denne type erhverv ved Ry i fremtiden, vil området i stedet blive udlagt til boligformål. Vurdering af planbehov i Ry Boligtilvæksten har gennem de seneste 5-10 år været koncentreret i Kildebjerg og Haardalen sydøst for byen. Endelig er der som nævnt sket en byomdannelse gennem de sidste år, og særligt de sidste 10 år har der været mulighed for at bygge højere og tættere i den centrale del af Ry midtby. Samlet set skønnes det muligt at etablere yderligere ca. 870 nye boliger i Ry. Kun en mindre del af disse boliger vil kunne opføres i nye byomdannelses- eller byfortætningsområder, da disse muligheder stor set er udnyttet i Ry. Erhvervstilvæksten har været begrænset de sidste 5-10 år. Efterspørgslen efter såvel grunde til traditionelle erhvervsformål som kontorformål har været begrænset, hvilket formentlig skyldes byens placering i forhold til den overordnede infrastruktur. 27

29 I Tabel 7 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Ry. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. De ledige erhvervsarealer er grupperet efter, hvorvidt arealerne er egnet til virksomheder, der kun har en minimal risiko for at forurene grundvandet (liste 1), eller om arealerne kan anvendes til de mere traditionelle erhvervstyper, der har en potentiel risiko for at kunne forurene grundvandet (liste 2). Tabel 7 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Ry. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Ry *) *) Ca. 5,9 ha ændres til boligformål og ca. 17,2 ha er ikke egnet til relevante erhvervsformål og overgår til perspektivareal. Skanderborg Kommune har ikke umiddelbart behov for yderligere nye boligudlæg eller erhvervsudlæg omkring Ry i Kommuneplan

30 5.3.5 Låsby Låsby er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder en række offentlige servicefunktioner og en dagligvarebutik. Byens beliggenhed tæt på motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg og med gode kollektive trafikforbindelser mod særligt Aarhus giver byen muligheder for øget bosætning. Byens eksisterende erhvervsområder er ikke fuldt udbyggede. Færdiggørelsen af motorvejen mellem Silkeborg/Herning og Aarhus forventes dog at øge efterspørgslen på erhvervsgrunde ved Låsby. Figur 15. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer ved Låsby i Kommuneplan 13. Låsby ligger i det begyndende bybånd mellem Aarhus og Silkeborg, idet der dog endnu er et forholdsvist stort landområde mellem Låsby og Galten. I Låsby er boligområderne fortrinsvis lokaliseret vest for byens hovedgade, som forløber langs byens dalstrøg fra syd mod nord. Der er dog også boligområder øst for hovedgaden og syd for Gl. Silkeborgvej og ud mod motorvejen. Byens erhvervsområder ligger øst for byen langs begge sider af Hammelvej, som fungerer som en slags omfartsvej. 29

31 Eksisterende udlæg i OSD Arealudlæg til boligformål 51.B.12 (Jens Martin Knudsens Vej) området ligger i grundvandsdannende opland til Låsby Vandværk og i NFI. Området er udlagt og lokalplanlagt til boligformål (liste 1). Der er stor restrummelighed i området. De nuværende rammer for området fastholdes I Kommuneplan B.13, 51.B.14 (Klankballevej) områderne ligger hhv. helt og delvist i grundvandsdannende opland til Låsby Vandværk og delvist i NFI. Områder er udlagt til boligformål (liste 1). Områderne er ikke lokalplanlagt. Ved lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf.9.6. Arealudlæg til erhvervsformål 51.E.04 (Mosegårdsvej) området ligger delvist i grundvandsdannende opland til Låsby Korsvejs Vandværk og Låsby Vandværk og delvist i NFI. Området er udlagt og lokalplanlagt. Der er kun meget begrænset restrummelighed i området. De nuværende rammer for området vil blive fastholdt i Kommuneplan E.05 (Vest for Hammelvej) området er NFI og ligger i grundvandsdannende opland til Låsby Vandværk. Området er udlagt og lokalplanlagt til lager, service, håndværks- og industri virksomheder (liste 2). Der er kun meget begrænset restrummelighed i området. De nuværende rammer for området vil blive fastholdt i Kommuneplan E.06 (Syd for Elleskovvej) området ligger for størstedelens vedkommende i NFI og grundvandsdannende opland til Låsby Korsvejs Vandværk. Området er udlagt til lager, service, håndværks- og industrivirksomheder (liste 2). Området er ikke lokalplanlagt. I Kommuneplan 16 vil området blive udtaget og i stedet reserveret til mindre grundvandstruende erhvervsformål på længere sigt (liste 1). Vurdering af planbehov i Låsby Boligtilvæksten har været begrænset de seneste 5-10 år. Med færdiggørelsen af motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg/Herning forventes det, at området vil kunne få øget bosætning. Samlet set skønnes det muligt at etablere yderligere ca. 130 nye boliger i Låsby. Der er ikke umiddelbart mulighed for egentlig byomdannelse eller byfortætning i Låsby. Erhvervstilvæksten har været moderat de sidste 5-10 år. Færdiggørelsen af motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg/Herning vil formentlig øge efterspørgslen på erhvervsarealer langs motorvejen i den kommende planperiode. 30

32 I Tabel 8 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Låsby. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. De ledige erhvervsarealer er grupperet efter, hvorvidt arealerne er egnet til virksomheder, der kun har en minimal risiko for at forurene grundvandet (liste 1), eller om arealerne kan anvendes til de mere traditionelle erhvervstyper, der har en potentiel risiko for at kunne forurene grundvandet (liste 2). Tabel 8 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Låsby. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Låsby 130 *) 1 *) ca. 11,7 ha er ikke egnet til relevante erhvervsformål og overgår til perspektivareal. Skanderborg Kommune har ikke umiddelbart behov for nye boligudlæg ved Låsby i Kommuneplan 16. Der vil derimod være behov for nye erhvervsudlæg udenfor NFI og grundvandsdannende opland. Det er ikke umiddelbart muligt at fortætte allerede eksisterende erhvervsudlæg. 31

33 5.3.6 Gl. Rye Gl. Rye er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner og dagligvarebutik. Byen er et forholdsvis eftertragtet bosætningssted på grund af byens beliggenhed midt i Søhøjlandet. Figur 17. Kortet viser de nuværende udlæg ved Gl. Rye i Kommuneplan 13. Gl. Rye består af en ældre bykerne mod nord, mens der mod syd er flere parcelhusområder, som er udbygget især i perioden fra 1990 erne og frem til i dag. Mod syd langs Horsensvej findes et ældre og fuldt udbygget erhvervsområde. Eksisterende udlæg i OSD og indvindingsopland Dele af byen ligger i indvindingsoplandet til Gl. Rye Vandværk, men der er ikke uudnyttede bolig- og erhvervsudlæg i oplandet. 32

34 Vurdering af planbehov i Gl. Rye Boligtilvæksten var stort i perioden fra år 2000 og frem til krisen i Siden har tilvæksten være mere moderat. Erhvervstilvæksten har været meget begrænset, da behovet for lokale erhvervsvirksomheder har været aftagende de seneste år. I Tabel 9 ses hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Gl. Rye. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. Det har hidtil ikke været relevant at udlægges egentlige erhvervsudlæg i byen. Tabel 9 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Gl. Rye. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Gl. Rye Skanderborg Kommune har ikke umiddelbart behov for nye boligudlæg eller nye erhvervsudlæg i Kommuneplan

35 5.3.7 Virring Virring er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner og dagligvarebutik. Byen ligger tæt på landevejen mellem Horsens og Aarhus, og har på grund af byens nærhed til både Skanderborg, Hørning og Aarhus kunne tiltrække forholdsvis stor bosætning. Figur 18. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer i Kommuneplan 13. Virring består af en ældre bykerne omsluttet af parcelhusområder udbygget fra 1960 erne og frem til i dag. Disse områder ligger fortrinsvis i byens sydlige del. I byens nordvestlige del findes et ældre og fuldt udbygget erhvervsområde. Eksisterende udlæg i OSD Arealudlæg til boligformål 14.B.04, 14.B.05 (Syd for Gadebakken og syd for Hvolbækvej) områderne er i NFI. Områderne er udlagt til boligformål (liste 1) og for område 13.B.04 s vedkommende delvist lokalplanlagt. Ved en ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit

36 Vurdering af planbehov i Virring Boligtilvæksten har været stigende de seneste 5-10 år efter en tidligere stilstand i tilvæksten. Denne stilstand skyldes, at der i perioden fra 2001 til 2009 ikke var muligheder for nye udlæg på grund af den manglende grundvandskortlægning. I forbindelse med Kommuneplan 09 accepterede Miljøcenter Århus imidlertid ovennævnte udlæg, og byen fik igen nye beboere. Erhvervstilvækst har tilsvarende ikke været muligt på grund af den manglende grundvandskortlægning. I Tabel 10 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Virring. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. Der er ikke ledige erhvervsudlæg i byen. Tabel 10 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Virring. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Virring Skanderborg Kommune har ikke behov for nye boligudlæg i Virring i Kommuneplan 16. Skanderborg Kommune vil ikke udlægge nye erhvervsarealer ved Virring i Kommuneplan 16. Dette dels fordi der ikke har været stor efterspørgsel efter erhvervsarealer i de forgange planperioder, og dels fordi grundvandskortlægningen viser, at arealerne omkring Virring er særligt sårbare. 35

37 5.3.8 Stjær Stjær er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner og dagligvaretilbud. Byen ligger tæt på Galten-Skovby og har forholdsvis let adgang til den overordnede infrastruktur både mod nord og syd. Byen har derfor kunnet tiltrække en forholdsvis stor ny bosætning gennem de seneste 5-10 år. Figur 19. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer ved Stjær i Kommuneplan 13. Stjær består af en ældre bykerne omsluttet af parcelhusområder udbygget fra 1960 erne og frem til i dag. I byens nordlige del er der nyere parcelhusområder. I byens østlige del findes et næsten fuldt udbygget erhvervsområde. Eksisterende udlæg i OSD og indvindingsopland Arealudlæg til boligformål 33.B.05 (Stjærvej) området ligger delvist i grundvandsdannende opland til Stjær Vandværk og delvist i NFI. Området er udlagt og delvist lokalplanlagt til boligformål (liste 1). Ved en ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit

38 Arealudlæg til erhvervsformål 33.E.01 (Tåstrupvej) området ligger i grundvandsdannende opland til Stjær Vandværk og i NFI. Området er udlagt og delvist lokalplanlagt til håndværksformål (liste 2). Der er igangsat en samlet lokalplanlægning for det samlede byområde i Stjær. Lokalplanen vil indeholde skærpede bestemmelser for det eksisterende erhvervsområde, der sikrer, at området ved en ændret anvendelse indrettes sådan, at forurening forebygges, og der skabes gode vilkår for grundvandsdannelsen. Ved en ny lokalplanlægning af det resterende erhvervsudlæg vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit 9.6. Vurdering af planbehov i Stjær Boligtilvæksten har været stigende de seneste år. Erhvervstilvækst har været begrænset i de seneste 5-10 år. I Tabel 11 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Stjær. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. De ledige erhvervsarealer er grupperet efter, hvorvidt arealerne er egnet til virksomheder, der kun har en minimal risiko for at forurene grundvandet (liste 1), eller om arealerne kan anvendes til de mere traditionelle erhvervstyper, der har en potentiel risiko for at kunne forurene grundvandet (liste 2). Tabel 11 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Stjær. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Stjær Skanderborg Kommune har ikke umiddelbart behov for nye boligudlæg i Stjær i Kommuneplan 16. Skanderborg Kommune vil ikke udlægge nye erhvervsarealer ved Stjær i Kommuneplan 16. Dette dels fordi der ikke har været stor efterspørgsel efter erhvervsarealer i de forgange planperioder, og dels fordi grundvandskortlægningen samtidig viser, at arealerne omkring Stjær er særligt sårbare. 37

39 5.3.9 Tebstrup Tebstrup er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner og dagligvaretilbud. Byen har i perioden fra haft en forholdsvis stor boligtilvækst, som formentlig skyldes, at der i samme periode ikke var væsentlige parcelhusgrunde til salg tættere på Skanderborg. Tilvæksten har siden været aftagende. Figur 20. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer ved Tebstrup i Kommuneplan 13. Tebstrup består af en ældre langstrakt bykerne. Byens nyere boligområder ligger mod vest mellem Horsensvej og E45. Det har ikke været relevant at udlægges egentlige erhvervsudlæg i byen. Eksisterende udlæg i OSD og indvindingsopland Tebstrup ligger inden for OSD og indvindingsopland. Arealudlæg til boligformål 15.BE.01, 15.B.04 (Tebstrup midtby og Baunevænget /Kirstinelundsvej) områderne ligger i grundvandsdannende opland til Tebstrup Vandværk og i NFI. Områderne er udlagt til boligformål og delvist lokalplanlagt (liste 1). Der er igangsat lokalplan for et mindre område indenfor 15.BE.01, som omdanner området fra erhverv til boligformål. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit 9.6. For ny lokalplanlægning for andre områder indenfor 15.BE.01 og indenfor 15.B.04 vil tilsvarende bestemmelser blive indarbejdet. 38

40 Vurdering af planbehov i Tebstrup Boligtilvæksten har været stigende i perioden fra 2000 til 2005, men dalende herefter. I Tabel 12 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Tebstrup. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. Tabel 12 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Tebstrup. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Tebstrup 73 0 Skanderborg Kommune har ikke behov for nye boligudlæg i Tebstrup i Kommuneplan

41 Herskind Herskind er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner og dagligvaretilbud. Byen har haft en moderat boligtilvækst de sidste 5-10 år. Figur 21. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer ved Herskind i Kommuneplan 13. Herskind består af en ældre bykerne omkring vejkrydset Langelinie Ladingvej/Præstbrovej. Byens nyere boligområder ligger øst og fortrinsvis syd for Langelinie. Herskind har et mindre erhvervsområde til håndværksvirksomheder øst for byen. Eksisterende udlæg i OSD og indvindingsoplande Herskind ligger uden for OSD, men et enkelt byudlæg ligger i indvindingsopland. Arealudlæg til boligformål 52.B.04 (Øst for Ladingvej) området ligger for en mindre dels vedkommende i grundvandsdannende opland til Herskind Vandværk. Området er udlagt til boligformål (liste 1). Ved en lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit

42 Vurdering af planbehov i Herskind Boligtilvæksten har været moderat de sidste 5-10 år. I Tabel 13 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Herskind. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. De ledige erhvervsarealer er grupperet efter, hvorvidt arealerne er egnet til virksomheder, der kun har en minimal risiko for at forurene grundvandet (liste 1), eller om arealerne kan anvendes til de mere traditionelle erhvervstyper, der har en potentiel risiko for at kunne forurene grundvandet (liste 2). Tabel 13 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Herskind. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Herskind ,3 Skanderborg Kommune har ikke behov for nye boligudlæg eller erhvervsudlæg i Herskind i Kommuneplan 16. På sigt kan der blive behov for et nyt erhvervsudlæg til mindre håndværksvirksomhed. 41

43 Voerladegård Voerladegård er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder offentlige servicefunktioner, men ingen dagligvarebutik. Byen har haft en moderat boligtilvækst de sidste 5-10 år. Figur 22. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer ved Voerladegård i Kommuneplan 13. Voerladegård er en ældre bykerne langs Holmedal. Byens nyere boligområder ligger syd og sydvest for byen. Det har ikke været relevant at udlægges egentlige erhvervsudlæg i byen. Eksisterende udlæg i OSD og indvindingsopland Voerladegård ligger uden for OSD og indvindingsopland. Vurdering af planbehov i Voerladegård Boligtilvæksten har været moderat de sidste 5-10 år. I Tabel 14 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Voerladegård. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. Tabel 14 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Voerladegård. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Voerladegård 84 0 Skanderborg Kommune har ikke behov for nye boligudlæg i Voerladegård i Kommuneplan

44 Hylke Hylke er et af kommunens otte lokalcentre og indeholder både offentlige servicefunktioner og dagligvaretilbud. Byen ligger forholdsvis langt fra den overordnede infrastruktur, alligevel har byen haft en forholdsvis stor tilvækst de seneste 5-10 år. Figur 23. Kortet viser de nuværende udlæg og perspektivarealer ved Hylke i Kommuneplan 13. Hylke består af en ældre langstrakt bykerne, der mod nord er afgrænset af jernbanen. Byens nyere boligområder ligger mod syd. Det har ikke været relevant at udlægges egentlige erhvervsudlæg i byen. Eksisterende udlæg i OSD og indvindingsopland Arealudlæg til boligformål 17.B.01 (Grusløkkevej) området ligger delvist i det grundvandsdannende opland til Hylke St. Vandværk og delvist i NFI. Området er udlagt til boligformål (liste 1). I forbindelse med den videre planlægning for området skal der ske en afvejning af hensynet til Hylke Vandværks boringsnære områder (BNBO). Ved en ny lokalplanlægning vil der blive indarbejdet bestemmelser, der sikrer mod forurening og medvirker til en fortsat grundvandsdannelse, jf. afsnit

45 Vurdering af planbehov i Hylke Boligtilvæksten har været stigende de seneste år. I Tabel 15 fremgår hvilken restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Hylke. Restrummeligheden til boligformål er angivet som hhv. nye udlæg og fortætningsmuligheder i eksisterende byområder. Tabel 15 viser restrummelighed, der skønnes at være i og omkring Hylke. Restrummelighed Boliger (stk.) Erhverv (ha) Kommuneplan 13 Udlæg Fortætning Liste 1 Liste 2 Hylke 22 Skanderborg Kommune har ikke umiddelbart behov for nye boligudlæg i Hylke i Kommuneplan Landsbyerne i det åbne land Landsbyerne og mindre bysamfund i det åbne land har som udgangspunkt meget begrænset offentlige servicetilbud og med en enkelt undtagelse ingen dagligvaretilbud. Den kollektive trafikbetjening er begrænset til skolebus- og telebusordninger. Landsbyerne er afgrænset i kommuneplanen, og der har i den forgangne planperiode været en meget begrænset tilvækst i disse byer. Tilvæksten er som udgangspunkt sket i form af huludfyldningen inden for den eksisterende afgrænsning af landsbyen. En stor del af kommunens landsbyer ligger inden for særlige sårbare drikkevandsområder (NFI og grundvandsdannende oplande). I forbindelse med kommende ønsker om ændringer i landsbyafgrænsningerne vil der blive lagt vægt på, at nye grunde som udgangspunkt bliver placeret udenfor NFI og de grundvandsdannende oplande til de lokale vandværker, herunder særligt uden for de boringsnære områder (BNBO) til landsbyernes vandværker. 6 Ændret arealanvendelse i forhold til grundvandsbeskyttelsen Skanderborg Kommune vil ved enkeltsagsbehandling af nye virksomheder og anlæg i eksisterende erhvervsområder og virksomheder og anlæg i landzone i områder, der ligger i OSD, sikre hensynet til grundvandbeskyttelsen efter samme principper, som kommunen lægger for sin planlægning i af nye byområder i OSD og NFI. 44

46 7 Forsyningssituation Nedenfor er der kort beskrevet, hvordan borgerne forsynes med vand i Skanderborg Kommune. Vandforsyningen i Skanderborg Kommune er baseret på en decentral vandforsyningsstruktur med i alt 47 almene vandværker (herunder Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S), 2 distributionsanlæg, 103 fællesanlæg og ca. 600 enkeltindvindere. I vandforsyningsplanen er der udpeget det naturlige forsyningsområde og interesseområde for hvert vandværk. Enkelte områder i kommunen ligger ikke i et interesseområde til et alment vandværk. Dette skyldes en kombination af geografi og topografi. Ledninger over store afstande og trykniveauet i ledningerne på grund af højdeforskelle betyder, at forsyning i disse områder fra et alment vandværk ikke kan ske på økonomisk rimelige vilkår Tilladt indvinding m³/år Serie Antal private vandværker Figur 24 viser graf over, hvor stor en mængde vand, der er givet tilladelse til på det enkelte almene vandværk. Den tilladte mængde på Figur varierer fra 2100 m 3 /år til m 3 /år. Over 30 vandværker indvinder mindre end m 3 /år. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S er ikke medtaget på grafen. De indvinder årligt ca. 1,3 mio. m 3 /år og har tilladelser på samlet m³/år. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S råder over 5 vandværker. 7.1 Import og eksport af vand Der foregår en meget begrænset eksport og import af vand i Skanderborg Kommune. Vandværker i Skanderborg Kommune, som har forbrugere, der ligger uden for kommunegrænsen, kan ses i Tabel 16. Vandværker, som forsyner ind i Skanderborg Kommune, ses i Tabel 17. Tabel 16 Vandværker i Skanderborg Kommune, der har eksport af vand. Vandforsyning eksport Riis og Ejer Fælles Vandforsyning Gl. Hørning Kommune Horsens Aarhus 45

47 Skovby Herskind Skovsrod Voerladegård Aarhus Favrskov Silkeborg Horsens Gjesing-Svinsagers ene Vandværk (Svinsager Vandværk) ligger i Aarhus Kommune, men forsyner hovedsagligt forbrugere i Skanderborg Kommune. For resten af vandværkerne er det blot enkelte forbrugere, der forsynes på tværs af kommunegrænsen. Vandværkerne er velfungerende og med tilstrækkelig indvindings- og behandlingskapacitet i forhold til både det aktuelle forsyningsbehov og det forventede fremtidige behov. For nærmere oplysninger henvises til gældende Vandforsyningsplan for Skanderborg Kommune. Tabel 17 viser hvilke vandværker i nabokommunerne, som forsyner ejendomme i Skanderborg Kommune. Vandforsyning import Laven Vandværk Katbakke Svinsager Vandværk Yding Meklenborg Kommune Silkeborg Favrskov Aarhus Horsens Silkeborg 8 Geologiske og landskabsmæssige forhold Beskrivelsen af landskab og geologi i sammenhæng giver en forståelse af, hvordan de lag, der kan indvindes vand fra og de lag, der beskytter grundvandet, er skabt. Det er komplekst, og der beskrives lag fra forskellige geologiske tidsperioder, og i hvilken sammenhæng de indgår i med hensyn til indvinding af grundvandet. Landskabet og geologien i Skanderborg Kommune er præget af den sidste istid, Weichel, hvor flere is fremstød bevægede sig hen over området. Under hvert is fremstød har området været udsat for skiftevis erosion, aflejring og deformation, derfor fremstår landskabet nu gennemskåret af dybe erosionskløfter og smeltevandsdale. Dalene har primært et øst-vestlig retning. Lyngbygård Ådal er et tydeligt eksempel. Området er især præget af det sidste is fremstød, der overskred området. Is fremstødet, der kom fra sydøst, betegnes det Østjyske Is fremstød og havde sin opholdslinje nord og vest for kommunen. 2 Derfor er området i dag præget af store højdekontraster, hvor bl.a. Himmelbjergets top ligger mere end 100 m højere end Mossø og Skanderborg Sø (se Figur 25). 2 Redegørelse for Solbjerg-Fillerup, grundvandskortlægningen

48 Figur 25 viser topografi med kompleks struktur af begravede dalsystemer. De lavest liggende områder fungerede som afløbsveje både under isens tilbagesmeltning fra hovedopholdslinjen og foran den yngre Østjyske israndslinje. Også i dag præger disse afløbsveje landskabet i store del af Skanderborg Kommune i form af søer og store tunneldale som blandt andet Gudenåsystemet. Aflejringer fra istiderne (kvartære aflejringer) består overvejende af smeltevandssand og moræneler. Under istidsaflejringerne findes fortrinsvis kvartssand og glimmerler fra tertiærtiden (primært miocæn perioden fra før istiderne). Disse anses for at være flodsletteaflejringer, som oprindeligt har været afsat på store plane områder, som det f.eks. ses ved Nilens delta. I den vestlige del af Skanderborg Kommune (vest for Ry ved Himmelbjerget) ses overvejende smeltevandssand fra de store smeltevandsfloder, der har strømmet ud fra isens rand. Her ses rene sandpakker på op til 100 m s tykkelse. Tilbage i landskabet står i dag en række plateauer, som ikke blev gennemskåret af smeltevandsdale. Det gælder blandt andet Virring og Hårby Plateauet, hvor istidsaflejringerne ikke er så tykke som i dalene. 47

49 Naturstyrelsens kortlægning 3 har vist, at dalene har dybder på op til knap 200 m. Enkelte dale er i dag helt begravede, mens andre ses i landskabet, mest fremtrædende er Lyngbygård Ådalssystemet og Mossø- Skanderborg Sø systemet. På Figur 26 ses en principskitse over områdets geologiske opbygning. Figur 26 Principskitse af den geologiske opbygning. (Kilde: Redegørelsesrapport Solbjerg-Fillerup). Den øverste figur viser tværsnit ned gennem jorden, hvor den sorte streg er vist på kortet. 3 Her refereres til konklusioner primært fra de to grundvandskortlægningsområder Solbjerg-Fillerup og Aarhus Vest, som dækker det meste af kommunen. 48

50 8.1 Grundvandsmagasiner Prækvartæret Bunden af grundvandsinteressen i Skanderborg Kommune udgøres af toppen af det palæogene ler. Over disse fede lerformationer findes i Skanderborg Kommune primært miocænt kvartssand, glimmersand og glimmerler. Kalken ses enkelte steder i de geofysiske data og ses også i boringer i området. Kalken vurderes ikke umiddelbart som relevant for vandindvindingen, da den ligger dybt, under tykke lerlag og potentielt kan have højt indhold af salt i vandet. De miocæne mægtigheder har enkelte steder en samlet tykkelse på op til 100 m. Der sker primært vandindvinding fra de miocæne kvartsands aflejringer på de før omtalte plateauer f.eks. til Virring Vandværk vest for Skanderborg og Hårby Vandværk nord for Skanderborg Kvartæret Fra perioden Kvartær er der aflejringer fra henholdsvis istiderne og mellemistiderne. Aflejringerne fra istiderne består af enten vandstandsende aflejringer i form af moræneler og smeltevandsler eller af smeltevandssand, -grus og -sten, der udgør områdets vandførende grundvandsmagasiner. Aflejringer fra mellemistiderne består af marint ler og søaflejringer. Aflejringerne findes både som in situ aflejringer, men også tit i form af flager. Flagerne er skubbet rundt af Weichsel Istidens forskellige gletsjere, og der er ikke nogen umiddelbar systematik i, hvor dybt under jordoverfladen disse flager ligger. Flagerne kan have betydning for grundvandskemien. Dalene er typisk nedskåret i de prækvartære aflejringer, og har en vekslende indfyldning af lerede og sandede aflejringer, som horisontalt kan variere over få hundrede meter. Tykkelsen af dalfyldet er på op til 150 m i de dybeste dale. Dalene tilhører formodentlig flere forskellige generationer og krydser hinanden i en lang række punkter. Flertallet af dalene er forholdsvis brede og kan derfor tolkes at have været brugt af smeltevand mere end én gang, mens enkelte af dalene er så smalle, at de formodentligt kun har været brugt en enkelt gang 4. Den primære vandindvinding i Skanderborg Kommune sker fra smeltevandssand aflejret i de kvartære smeltevandsdale. På baggrund af landskab og geologi er det beskrevet, at der indvindes vand fra sandmagasiner, dels fra palæogen og neogen perioderne før istiderne og fra de kvartære aflejringer fra istiderne. Der er sket en stor landskabspåvirkning fra is og smeltevand, og der er aflejret lerlag, der yder beskyttelse af grundvandet. Generelt er de dybere magasiner godt beskyttet grundvandskemisk og ved dæklag af ler. Der er udfordringer på grund af kompleksiteten i geologien, fordi der stedvis er sårbare områder med en hurtigere strømning til grundvandsmagasinerne. Det er de sårbare områder, der skal tages hensyn til i forbindelse med planlægning. 4 Redegørelse for Solbjerg-Fillerup, grundvandskortlægningen

51 8.2 Grundvandsressourcen I Skanderborg Kommune er der en tilladt indvindingsmængde på ca. 5,4 mio. m 3 /år. Der oppumpes ca. 4 mio. m 3 /år I Vandplan I er der lavet en opgørelse over grundvandsressourcen for hvert af de tre vandoplande, som Skanderborg Kommune er beliggende i. Baseret på tabellerne i Vandplan I er der i det følgende lavet en opgørelse over den tilgængelige restressource i Skanderborg Kommune. Der er regnet med en udnyttelse på 35 % af den tilgængelige grundvandsressource. Det skal bemærkes, at der ved kommunegrænsen mod Aarhus Kommune og Aarhus Bugt oplandet er en markant påvirkning af flere vandløb. Dette er primært forårsaget af den store indvinding, der sker for at tilgodese borgerne i Aarhus Kommune. I Vandplan I er det vurderet, at der ikke er en tilgængelig restressource i dette opland, og at det ikke er nødvendigt med indsatser, der skal begrænse den nuværende indvinding. Hvilket betyder, at eksisterende indvinding kan fortsætte på samme niveau som hidtil. I vandoplandene til Randers Fjord og Horsens Fjord, er der i Vandplan I vurderet, at der stadig er en tilgængelig restressource. Potentielt er der en tilgængelig grundvandsressource på henholdsvis 16,7 og 11,5 mio. m 3 /år i de 2 vandoplande som helhed. Anvendes der tal fra Vandplan I på deloplande og forekomst, er der en tilgængelig restressource på ca. 17,4 mio. m 3 /år i Skanderborg Kommune. Da OSD udgør 50 % af arealet i Skanderborg Kommune er der en tilgængelig restressource på 8,7 mio. m³/år. OSD er udpeget som en samlet ressource til fremtidig forsyning på landsplan og ikke på kommuneniveau. Ressourcen i Skanderborg Kommune er derfor ikke udpeget til alene at dække Skanderborg Kommunes behov i fremtiden. Ud fra basisanalysen er der en gennemsnitlig grundvandsdannelse på ca. 124 mm/år i Skanderborg Kommune. I den nordlige og østlige del af kommunen er grundvandsdannelsen mm/år. I resten af kommunen ligger det mellem mm/år. 8.3 Naturlig beskyttelse af magasinerne Den naturlige beskyttelse af grundvandet består primært af lerlag, der ligger over sandmagasinerne. Disse lerlag kan have en beskyttende effekt, fordi det tager længere tid for vand at sive ned igennem. Ler er derfor en barriere for, at evt. forureninger kan trænge ned til grundvandet. Lerlagene har forskellig udbredelse og kan forekomme som store sammenhængende områder eller som små flager i sandmagasinet. I den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er lerlagenes udbredelse blevet kortlagt. Kortet over de nitratfølsomme områder figur 2giver et godt overblik over, hvor kortlægningen har vurderet, at der er større sammenhængende lerlag med en akkumuleret tykkelse på mere end 15 m over det primære magasin. Bl.a. kan det ses på kortet, at der i området rundt om Skovby-Galten, bortset fra Klank området, ikke er udpeget NFI. Baseret på geofysiske data og boringer kan det ud fra kortlægningen ses, at geologien i dette område giver en god beskyttelse af magasinerne. Det er dog vigtigt i disse områder at kende områdets geologiske skabelse. Gentagne is-fremstød kan have betydet, at sedimenterne er blevet skubbet og foldet under trykket af isen. Det er især, hvor isfronten har stået, at dette er tilfældet. Der kan derfor være geologiske vinduer, som ikke opløses i den geologiske 50

52 kortlægning. Derfor kan lerlagenes tykkelse ændre karakter inden for få meter og dermed lokalt have en mindre beskyttende effekt. Det kan være årsagen til, at vi i Østjylland ser forureninger under ellers umiddelbare velbeskyttede områder. 8.4 Grundvandsdannelse Ud fra basisanalysen er der en gennemsnitlig grundvandsdannelse (GVD) på ca. 124 mm/år i Skanderborg Kommune. I den nordlige og østlige del af kommunen er GVD mm/år. I resten af kommunen ligger det mellem mm/år. I basisanalysen er GVD defineret som nettonedbør, dvs. nedbør fratrukket fordampning. I Aarhus Vest kortlægningen er GVD inkl. markvanding udtrukket fra DK-modellen. Den gennemsnitlige GVD for modelområdet over en 10-årig periode er 300 mm/år, men varierer mellem 150 og 600 mm/år. GVD er i lighed med i basisanalysen udtrykt ved nettonedbøren. I Solbjerg-Fillerup kortlægningen er nettonedbøren beregnet på basis af en 15 årig periode udtrukket fra DK-moddellen. Den gennemsnitlige middelnettonedbør i modelområdet er 287 mm/år, men denne dækker over store variationer fra år til år. I modellen er der lavet beregninger på GVD til de enkelte magasiner, hvor der ligeledes ses på de vandmængder, der afstrømmer til vandløb, søer og ud af området. 8.5 Befæstelsesgrad Skanderborg Kommune har lavet en screening for at vurdere, hvor vidt befæstelsesgraden udgør et problem i forhold til GVD. Screeningen baseres på følgende: I forbindelse med grundvandskortlægningen er der blevet udpeget grundvandsdannende oplande, som er de arealer, hvor den primære grundvandsdannelse til kommunens almene vandforsyninger sker. Skanderborg Kommune har vurderet den aktuelle befæstelsesgrad for hvert enkelt grundvandsdannende opland. Det antages, at al grundvandsdannelse til den aktuelle indvinding sker indenfor det grundvandsdannende opland. Først beregnes GVD i m³/år, heri er der indregnet den aktuelle befæstigelsesgrad for det grundvandsdannende opland. Udnyttelsesgraden i % af GVD er derefter bestemt baseret på indvindingstilladelse for oplandet. En bæredygtig indvinding er i Vandplan 1 vurderet til max. 35 % af GVD. Resultaterne ses i tabel 18. Befæstelsesgraden af de grundvandsdannende oplande er fastsat via en GIS-analyse. Skanderborg Kommune råder ikke pt. over valide data for befæstelsesgraden af samtlige kloakoplande. Derfor er der i screeningen valgt en konservativ befæstigelsesgrad på 40 % for boligarealer og 70 % for erhvervsarealer. Herved findes en samlet befæstelsesgrad i % for oplandet. GVD i m³ er bestemt ud fra nettonedbøren og det ubefæstede areal indenfor det grundvandsdannende opland. Som nettonedbør er valgt 300 mm/år baseret på grundvandskortlægningens resultater. 51

53 Tabel 18: Screeningsresultat viser vurderingen af befæstelsesgradens betydning for GVD. Det er antaget, at al vand, der indvindes, dannes inden for det grundvanddannende opland, og at nettonedbøren er 300 mm/år. Vandværk Grundvandsdannende Opland (m²) Befæstelsesgrad af GVD opland Grundvandsdannelse (m³/år) Indvindingstilladelse (m³) Udnyttelsesgrad af GVD Adslev Vandværk % % Alken Vandværk % % Alling-Tørring Vandværk % % Blegind Vandværk % % Boes Vandværk % % Dyrehaveværket % % Emborg Vandværk % % Flensted By Vandværk Flensted Mark Vestre Vandværk % % % % Flensted Mark Østre Vandværk % % Foerlev Vandværk % % Fredensborgværket % % Fruering Vandværk % % Fuglebjerg Vandværk % % Galten Vandværk, Låsbyvej % % Gjesing Vandværk % % Gl. Hørning Vandværk - Møllevænget Gl. Hørning Vandværk - Bjertrup skovvej Gl. Hylke og Brørup Vandværk % % % % % % Gl. Rye Vandværk % % Gramværket % % Herskind Vandværk % % Hylke St. Vandværk % % Hørning Stationsbys Vandværk % % Høver Vandværk % % Hårby Vandværk % % Jaungyde Vandværk % % Lyngvejs Vandværk % % Låsby Korsvej Vandværk % % Låsby Vandværk % % Messing By Vandværk Nr. Vissing Mark Vandværk % % % % Nr. Vissing Nordre Vandværk % % Riis og Ejer Fælles % % 52

54 Vandforsyning Ry Vandværk % % Ry Vandværk - Fiskerhusvej % % Sjelle Vandværk % % Skovby Vandværk % % Skovrod Vandværk % % Stillingværket % % Stjær Vandværk % % Storring Vandværk % % Svejstrup Vandværk % % Søballe Vandværk % % Søvejens Vandværk % % Tebstrup Vandværk % % Thormindes-Flensted Marks Vandværk % % Virring Vandværk % % Vitved Vandværk % % Den valgte værdi for nettonedbør har stor betydning for hvor stor en del af GVD, der indvindes (udnyttelse af GVD i %). I tabel 18, hvor der er regnet med en nettonedbør på 300 mm/år, er der en udnyttelsesgrad af GVD større end 35 % for 9 ud af 49 vandværker. Benyttes en nettonedbør på 200 mm/år er det 19 ud af 49 vandværker, hvor der indvindes mere end 35 % af GVD, mens det med en nettonedbør på 150 mm/år vil være 23 vandværker med en udnyttelsesgrad større end 35 %. Graden af befæstelse har, sammenlignet med nettonedbøren, mindre betydning for hvor stor en del af GVD, der indvindes (udnyttelse af GVD i %). Hvis der i beregningen ses helt bort fra befæstelsesgraden, er det 8 i stedet for 9 vandværker, der indvinder mere end 35 % af GVD (ved nettonedbør på 300 mm/år). I forbindelse med behandling af indvindingstilladelser benytter Skanderborg Kommune programmet BEST, som er en semi-analytisk model. Dette benyttes bl.a. til at vurdere den kumulerede påvirkning af vandløb og vådnatur fra vandindvinding. BEST er i kombination med prøvepumpning blevet brugt til indvindingstilladelse til bl.a. Ry Vandværk. Skanderborg Kommune har i den forbindelse vurderet, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af omgivelserne som følge af vandindvindingen. Den i tabel 18 beregnede udnyttelsesgrad på 51 % for Ry Vandværks kildeplads på Fiskerhusvej skal derfor ikke ses som et udtryk for, at der sker en overudnyttelse af ressourcen. Det skal nok i højere grad ses som et udtryk for, at en betydelig del af det grundvand, der indvindes, dannes udenfor det grundvandsdannede opland. Udnyttelsesgraden er afhængig af den metode der er anvendt i kortlægningen. Dyrehaveværkets indvindingsopland er meget reduceret i forhold til tidligere udpegning, hvilket får indflydelse på udnyttelsesgraden af det grundvandsdannende opland. Ved ikke blot konservativt, at anvende tal for det grundvandsdannende opland, men også medregne kontakt til andre magasiner vil udnyttelsesgraden falde. Skanderborg Kommune vurderer, at det samme er gældende for de øvrige 8 vandværker, der har en udnyttelsesgrad af GVD over 35 %. Det er værd at bemærke, at 7 ud af 9 vandværker, der har en udnyttelsesgrad over 35 %, har grundvandsdannende oplande, beliggende helt eller delvist i kommunens centerbyer. Dvs. her har befæstelsesgraden en betydning. Ses der f.eks. på Fredensborgværket, der har en samlet befæstelsesgrad på 29 %, er der beregnet en udnyttelsesgrad på 124 %. Hvis det grundvandsdannende opland ikke var befæstet, ville udnyttelsesgraden være 88 %, altså stadig meget høj. 53

55 I de gældende vandplaner er det konkluderet, at der ingen steder i Skanderborg Kommune er behov for en indsats, der begrænser den aktuelle indvinding i den gældende planperiode. Vandplan I definerer desuden, at en bæredygtig indvinding er max. 35 % af GVD. På bagrund af ovenstående er det vanskeligt entydig at konkludere, hvorvidt befæstelsesgraden udgør et problem i forhold til GVD. Det synes dog klart, at der flere steder i Skanderborg Kommune sker en betydelig grundvandsdannelse udenfor de grundvandsdannende oplande. Skanderborg Kommune vurderer, at der er behov for en generel opmærksomhed på at holde befæstelsesgraden nede i sårbare områder, hvor der i højere grad dannes grundvand. Derudover er der behov for at holde befæstelsesgraden nede i hele indvindingsoplandet (både inden og uden for NFI) omkring kommunens centerbyer og Låsby. Konkret Dyrehaveværket, Fredensborgværket, Gl. Hørning Vandværk - Møllevænget, Gramværket, Stillingværket, Skovby Vandværk, Ry Vandværk og Låsby Korsvejs Vandværk. 8.6 Kvalitet Naturligt forekommende stoffer Der bliver i det følgende præsenteret en række naturligt forekommende stoffer. Stofferne kan hver især være med til at fortælle noget om de udfordringer, der er i forhold til, at anvende grundvandet til drikkevand. Stofferne sulfat og nitrat kan også fortælle, hvor sårbart grundvandet er, og om noget tyder på, at grundvandet bliver påvirket fra overfladen. Der er forskellige måder, at præsentere analyser fra boringer på. I den følgende gennemgang af de naturlige forekommende stoffer, er der anvendt den seneste analyse for alle de boringer, hvor stofferne er analyseret i Skanderborg Kommune. Det indbefatter både vandværksboringer, private boringer og overvågningsboringer m.m. Der er forskel på hyppighed, og om det enkelte stof er analyseret i alle boringer. Gennemgangen giver et overblik over kommunen som helhed, hvor der kan være problemområder. Omvendt skal der gøres opmærksom på, at dybden af en boring og den naturlige beskyttelse også har indflydelse på, hvilket analyseresultat der ses. Analyserne er baseret på de data, der var tilgængelig den 1. december Derfor kan der være nye analyser medtaget her i forhold det, der ses i grundvandskortlægningen. Hvis der skal ses på områder i detailniveau, henvises til rapporterne fra grundvandskortlægningen. Sulfat Sulfat kan indikere, hvor beskyttet grundvandet er i forhold til forurening fra overfladen. Det naturlige indhold i grundvandet er ikke en bestemt værdi, men afhænger bl.a. af vandtype, dvs. hvilken grundvandskemi, der er i grundvandsmagasinet og påvirkningen fra nedbør. Sulfatindholdet er meget lavt i en vandtype D 5, der er meget reduceret, og indholdet vil være højere i en vandtype C. I de oxiderede vandtyper A og B vil der kunne ses meget høje værdier af sulfat. Det kan være 5 For nærmere læsning af vandtyper henvises til: Kemisk grundvandskortlægning, G E O - V E J L E D N I N G 6, GEUS

56 nitrat eller oxygen, der forårsager en udvaskning af sulfat. Derfor har indvinding i sig selv en betydning for, at grundvandet lokalt sænkes, og sulfatindholdet vil stige pga. oxidation. Nitrat kan også forårsage dette, dels som en fladekilde og dels som nitratholdigt vand, der bliver trukket ned i forbindelse med indvinding. Et bud på indholdet af sulfat i en stærk reduceret vandtype vil være 0-25 mg/l og en reduceret vandtype fra og helt op til 80 mg/l. Nitratholdige og oxiderede vandtyper kan have fra 80 til flere hundrede mg/l. Variationen kan være stor afhængig af lokale forhold. Sulfatindholdet i nedbøren ligger i størrelsesorden mg/l, men afhænger også af luftforurening. I Skanderborg Kommune ses der generelt en udvikling af sulfatindholdet over tid. Der ses en stigende tendens for ca. 37 vandværker ud af 47. De fleste steder er stigningen over relativt mange år. Fra analyser ses der et stigende forløb over år. Der er stor variation i størrelsen på stigningerne. Det går fra et interval på 8 til 60 mg/l over forskellige længder af tidsperioder. Der kan desuden være variation mellem boringer på det enkelte vandværk. En del af stigningerne i sulfat kan skyldes, at der ved vandindvinding sker en ændring af grundvandsspejlet. Denne ændring giver mulighed for iltning af bl.a. pyrit, hvorved der kan udvaskes sulfat. Der er ca. 9 vandværker, der har et stabilt sulfatindhold. Der er to til tre vandværker, der har et fald i sulfat. Det er vurderet, at for to af vandværkerne skyldes faldet, at sulfat tidligere har toppet og er opbrugt i jorden og derfor ikke længere udvaskes i samme mængde. Der ses i stedet nitrat i boringerne. De stigninger i sulfatindhold, der ses mange steder, indikerer, at grundvandet vil blive påvirket fra overfladen og dermed er sårbart. Da grundvandskemien ikke kan stå alene, skal andre parametre inddrages i konkrete vurderinger af sårbarhed. Det er ikke muligt at vurdere restkapaciteten i den naturlige beskyttelse ud fra analyser i vandet. Det kræver, at der findes prøver af jorden. Oversigt over seneste sulfatanalyser i Skanderborg Kommune fremgår af figur Redegørelse for Aarhus Vest, grundvandskortlægningen Redoxfronten er den grænse, der adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige nitratnedbrydende egenskaber. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges. Farveskiftet fra de iltede rød-brune farver i jordlagene til de reducerede grålige farver er et udtryk for dybden til redoxgrænsen. 55

57 Figur 27 viser indhold af sulfat i seneste analyse. Fosfor Et enkelt vandværk har forhøjet indhold af fosfor, hvilket skyldes bidrag fra sedimenter, og betragtes derfor som et naturligt fænomen. Af figur 28 fremgår det at hovedparten af boringerne ikke har et fosforindhold over grænseværdien. Der er enkelte boringer, hvor der er overskridelser, hvilket ses som røde prikker. Selvom det er seneste analyser, er flere af overskridelserne fra boringer, der er sløjfet for en del år tilbage. I Låsby er der tale om 2 boringer fra en forureningsundersøgelse. I Fruering er der tale om en sløjfet boring på Fruering Vandværk. I Hylke er der tale om en forureningsundersøgelse. I Ry er der tale om en sløjfet boring. 56

58 Dermed er der ikke et egentlig problem med overskridelser af fosfor. Figur 28 Viser indhold af fosfor i seneste analyse. Arsen Der forekommer en del høje koncentrationer af arsen i grundvandet i Skanderborg Kommune. Arsen forekommer naturligt i et strøg vest øst ved Galten-Skovby og området øst for Hørning i retning ned mod syd for Skanderborg, se figur 29. Det er ikke kun knyttet til dybe magasiner, men der ses ofte en stigende koncentration med dybden. Fundene er primært knyttet til kvartære magasiner. Arsen indholdet kommer formentlig fra Vejlefjordformationen og palæogene fede lere. Udbredelsesområdet vil sandsynligvis øges i forbindelse med etablering af nye boringer i geografisk boringstynde områder og ved oppumpning af vand fra større dybde. På nuværende tidspunkt er der to vandværker, der har tilladelse til at fjerne arsen ved videregående vandbehandling. 57

59 Flere vandværker har et arsenindhold i boringerne, der er større end 5 mikrogram/l, men pga. jernindhold i råvandet sker der en naturlig reduktion i vandværkernes filtre, da arsen går i forbindelse med jernet og fjernes med filterskyllevandet. Herefter er det muligt for vandværkerne at overholde kravet for arsen ved afgang vandværk og i forhold til forbrugerne I Skanderborg Kommune betragtes arsen som et mindre problem. Hvis indholdet er for højt afgang vandværk, kan det løses med videregående vandbehandling. Figur 29 viser indhold af arsen i seneste analyse Forurenende stoffer Nitrat Nitrat er generelt endnu ikke et problem i Skanderborg Kommune. Nitrat kan udgøre et problem i forhold til enkeltindvindere, der enten har brønde eller korte boringer, der indvinder fra terrænnære magasiner. Der er enkelte almene vandværker, der har nitrat i deres boringer. Seneste analyse fremgår af figur

60 Nitrat udgør et problem specifikt i forhold til Stjær Vandværks tre boringer i Stjær by. Her indvindes der fra et terrænnært magasin, som er dårligt beskyttet. Stjær Vandværk råder desuden over to boringer uden nitrat. Der er konstateret moderate værdier af nitrat i boringerne til Sjelle og Javngyde vandværker på henholdsvis op til 17 og 26 mg/l nitrat. Nitrat er desuden et stof, der skal være under observation for Alling Tørring Vandværk og Gl. Hylke og Brørup Vandværk, da de begge indvinder vand fra kildevæld, og der er observeret nitrat på henholdsvis 15 og 45 mg/l. Enkelte steder er der observeret meget lave niveauer af nitrat. Der skal dog være opmærksomhed i forhold til dette, da der mange steder er observeret stigende sulfatindhold, hvilket kan indikere kommende gennemslag af nitrat i boringerne, da redoxfronten har bevæget sig ned til magasinet. Redoxfronten 6 er placeret i forskellige dybder i Skanderborg Kommune. I den vestlige sandede del af kommunen er den placeret ned til 30 m.u.t., mens der i den nordøstlige del af kommunen kun findes 5 m.u.t. 7. Selvom kvælstof er naturligt forekommende og forårsager nitrificering via atmosfæren, betragtes nitrat som et forurenende stof forårsaget af bidraget fra gødskning i landbruget, hvilket skyldes, at mængden der anvendes til gødning, og hastigheden det udvaskes med, giver et væsentlig større bidrag end fra atmosfæren. 6 Redoxfronten er den grænse, der adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige nitratnedbrydende egenskaber. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges. Farveskiftet fra de iltede rød-brune farver i jordlagene til de reducerede grålige farver er et udtryk for dybden til redoxgrænsen. 7 Redegørelse for Aarhus Vest, grundvandskortlægningen

61 Figur 30 viser indholdet af nitrat i seneste analyse. Kulbrinter Der er fundet aromatiske kulbrinter i boringer til fire vandværker. Det ene af fundene skyldes sandsynligvis en bilmotor i tomgang i forbindelse med prøveudtagningen DGU nr

62 Tabel 18 Tabellen viser det samlede antal fund af kulbrinter i boringer i Skanderborg Kommune. De lyseste rækker er aktive boringer til vandværker dgu_nr boringsanvestatus stof_tekst µg/l dato anlægsnavn Vandværk Intet nu, men tidl fund M+P-xylen 0, Ry Vandværk - Fiskerhusvej Vandværk Intet nu, men tidl fund Toluen 0, Voerladegård Vandværk sløjfet Aktuelt fund u. grv. Benzen 0, Dørup Vandværk I/S Vandværk Aktuelt fund u. grv. M+P-xylen 0, Ry Vandværk - Klostervej Vandforsyni Aktuelt fund u. grv. Xylen 0, Dyrehaveværket sløjfet Aktuelt fund u. grv. Toluen 0, METAX-STATIONEN Intet nu, men tidl fund Toluen 1, METAX-STATIONEN sløjfet Intet nu, men tidl fund Toluen 0, METAX-STATIONEN sløjfet Intet nu, men tidl fund Toluen 0, METAX-STATIONEN Intet nu, men tidl fund Toluen 0, METAX-STATIONEN sløjfet Intet nu, men tidl fund Toluen 0, METAX-STATIONEN Vandværk Aktuelt fund u. grv. Ethylbenzen 0, Dyrehaveværket Vandværk Aktuelt fund u. grv. Ethylbenzen 0, Dyrehaveværket Vandværk Aktuelt fund u. grv. Xylen 0, Dyrehaveværket Vandværk Aktuelt fund u. grv. Xylen 0, Dyrehaveværket Vandværk Aktuelt fund u. grv. Ethylbenzen 0, Dyrehaveværket Vandværk Aktuelt fund u. grv. Xylen 0, Dyrehaveværket sløjfet Aktuelt fund u. grv. Toluen 0, Rosenvænget sløjfet Aktuelt over grv. Naphtalen 18, Rosenvænget MoniteringsAktuelt fund u. grv. Toluen 0, Horndrup Bæk (LOOP) MoniteringsAktuelt fund u. grv. Toluen 0, Horndrup Bæk (LOOP) MoniteringsAktuelt fund u. grv. M+P-xylen 0, Horndrup Bæk (LOOP) sløjfet Aktuelt fund u. grv. Ethylbenzen 0, Rosenvænget Klorede opløsningsmidler Der er 4 fund af klorede opløsningsmidler i Skanderborg Kommune. Alle fund er tetrachlorethylen. Der er2 fund ved METAX-Station i Skanderborg og 2 fund ved tidligere råstofgrav/lossepladsdepot ved Rosenvænget i Hørning. Der kan være analyser fra forureningsundersøgelser, der ikke er tilgængelige via Jupiterdatabasen. Pesticider I forbindelse med indsatsplanlægningen er Skanderborg Kommune i gang med udarbejdelse af et notat om pesticidfund i Skanderborg Kommune. Notatet er endnu ikke færdigt, men de foreløbige konklusioner gengives her. Der er i Skanderborg Kommune fundet rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i knap 30 % af alle analyserede boringer Tabel 19. Der er fund over grænseværdien i 6 procent. 61

63 Tabel 19 viser fund af pesticider i alle boringer med pesticidanalyser. Den øverste række viser antal fund i aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % i alt 0,01-0,1 µg/l >0,1µg/l 0,01-0,1 µg/l >0,1µg/l (aktive boringer) ,7 % 6 % 29,1 % (alle boringer) ,5 % 6,1 % 29,6 % i alt Som det fremgår af Tabel 20, er der i grundvandet i Skanderborg Kommune både fundet godkendte, regulerede såvel som ikke godkendte midler. De stoffer, der er fundet flest gange i analyserne er BAM, atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin (bl.a. DEIA). BAM (2,6-dichlorbenzamid) er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron). BAM udvaskes meget let til grundvandet, og derfor ses meget høje fundprocent også på landsplan. Stoffet blev forbudt i Dichlobenil har været anvendt som totalukrudtsmiddel på gårdspladser og andre udyrkede arealer. Det har også været anvendt omkring vandboringer. Atrazin er et ukrudtsmiddel, som tidligere blev anvendt i vid udstrækning i majsmarker, i kulturer af løv- og nåletræ og på udyrkede arealer (veje, jernbaner og lignende steder). Fra 1991 har atrazin i Danmark kun måttet anvendes i majsmarker, og behandlingen måtte kun finde sted hvert tredje år. I 1994 blev salg af atrazin forbudt. På sandjord udvaskes atrazin hurtigt. Stoffet er under iltfrie forhold meget stabilt. Af de i dag godkendte og regulerede midler er der størst fund af 4-CCP, dichlorprop, mechlorprop og bentazon. De tre første stoffer stammer fra nedbrudte pesticider, der indeholder phenoxysyrer. Phenoxysyrer bruges blandt andet til ukrudtsbekæmpelse i korn, græs og frøgræs. Stoffet udledes derfor oftest fra landbrug, men indgår også i plænerens. Phenoxysyrerne er væsktregulerende plantehormoner, der får planterne til at vokse sig ihjel, deraf navnet hormonmidler. Bentazon blev i Danmark godkendt i 1973 som ukrudtsmiddel i landbruget fortrinsvis til ærter, korn og majs. Bentazon er i dag et reguleret stof. Regulerede midler er sprøjtemidler, som er pålagt særlige restriktioner i anvendelsen. Tabel 20 viser fund af godkendte, regulerede og ikke-godkendte pesticider i Skanderborg Kommune opdelt på antal analyser med fund af det enkelte stof. 62

64 Pesticid Godkendt (g), med restriktioner (r), forbudt(f), nedbrydningsbrugt (n) Analyser Andel % Koncentration i µg/l antal med fund over gr. fund over gr. min max 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) f n ,0 3,6 0,1 0,81 DEIA f n ,5 3,1 0,01 0,26 Atrazin, desethyl- f n ,3 1,8 0,01 0,82 Atrazin f ,0 0,3 0,01 0,3 Atrazin, desisopropy f n ,5 2,0 0,01 0,45 Atrazin, hydroxy- f n ,6 0,0 0,01 0,06 4-CPP r ,9 0,0 0,02 0,08 Bentazon r ,8 0,1 0,01 0,19 Dichlorprop r ,6 0,2 0,01 0,98 Simazin f ,6 0,1 0,01 0,15 Isoproturon f ,3 0,4 0,02 1,07 Hexazinon f ,2 0,5 0,01 1,6 4-Nitrophenol f n ,0 0,3 0,01 0,14 Mechlorprop r ,8 0,1 0,01 0,32 Dichlobenil f ,8 0,0 0,01 0,06 Metsulfuron methyl r ,7 0,0 0,1 0,1 Ethofumesat r ,7 0,7 0,17 0,17 Lenacil f ,7 0,0 0,04 0,04 Fenpropimorph f ,6 0,0 0,03 0,03 Trichloreddikesyre f ,6 0,0 0,02 0,02 2,6-dichlorbenzosyre f n ,5 0,0 0,02 0,02 Glyphosat g ,3 0,0 0,01 0,02 Terbut.azin,desethyl f ,3 0,0 0,03 0,03 Metribuzin f ,3 0,0 0,02 0,02 AMPA g n ,2 0,2 0,21 0,21 63

65 Pesticid Godkendt (g), med restriktioner (r), forbudt(f), nedbrydningsbrugt (n) Analyser Andel i % Koncentration i µg/l antal med fund over gr. fund over gr. min max 2,4-D r ,2 0,1 4,2 4,2 Terbuthylazin f ,1 0,0 0,02 0,02 MCPA r ,1 0,0 0,02 0,02 Figur 31 viser fordelingen af pesticider og nedbrydningsprodukter med dybden. Det ses, at der er større fundhyppighed i det yngste grundvand, samt at fund-hyppigheden falder med dybden. Der er fund over grænseværdien i filtre i mere end 110 m s dybde. Disse fund er fra den vestlige del af kommunen, hvor området var præget af tykke smeltevandsaflejringer. Figur 31 viser fordelingen af pesticidfund med dybden. 64

66 8.6.3 Opsummering på kvalitet. Naturligt forekommende stoffer Der er redegjort for sulfat, fosfor og arsen. Der er ikke overskridelser af grænseværdien for sulfat i drikkevandet. Der ses dog stigende tendens for 37 ud af 47 vandværker. Derfor skal udviklingen følges i forhold til, om der opstår problemer med nitrat, hvis reduktionskapciteten bliver opbrugt. Omvendt har mange af boringerne grundvandstype C, der vidner om, at grundvandet umiddelbart burde være beskyttet. Fosfor vurderes ikke at udgøre et kvalitetsmæssigt problem i Skanderborg Kommune. Der er i dag kun et vandværk, der har forhøjede værdier. Arsen forekommer i boringerne med værdier, der ligger over grænseværdien for drikkevand. Mange steder kan arsen fjernes via det naturlige indhold af jern. Hvis der ikke er tilstrækkeligt jern, kan der gives tilladelse til videregående vandbehandling. Der er givet tilladelse til to vandværker i Skanderborg Kommune Forurenende stoffer Nitrat Nitrat er på nuværende tidspunkt et begrænset problem. Der er kun enkelte vandværksboringer og kildevæld, hvor nitratindholdet er højt. Nitrat kan være et problem for enkeltindvindere med brønde og terrænnære boringer. Med de stigende sulfatværdier, der ses for mange vandværksboringer, er det vigtigt at følge udviklingen af, hvor der bliver fundet nitrat. Fund af nitrat viser, hvor den naturlige beskyttelse er opbrugt i de beskyttende lag, og at grundvandet er blevet sårbart. Kulbrinter Der er fire fund af kulbrinter i drikkevandsboringer, hvoraf en sandsynligvis skyldes fejl ved prøvetagning. Der kan være analyser fra forureningsundersøgelser, der ikke er tilgængelige via Jupiterdatabasen. Klorerede opløsningsmidler Der er umiddelbart fund på 2 lokaliteter, men ikke i drikkevandsboringer. Der kan være analyser fra forureningsundersøgelser der ikke er tilgængelige via Jupiterdatabasen. Pesticider Pesticider er den hyppigste årsag til forurening af drikkevandsboringer i Skanderborg Kommune. Der er i Skanderborg Kommune fundet rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i knap 30 % af alle analyserede boringer. Der er fund over grænseværdien i 6 procent. De hyppigste fund er BAM, atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin Af de i dag godkendte og regulerede midler er der størst fund af 4-CCP, dichlorprop, mechlorprop og bentazon. 65

67 Ud fra kortlægningen af grundvandet kan der ikke konkluderes noget entydigt i forhold til årsagen af pesticidfund. Umiddelbart burde både vandtype og lerdæklag, samt den begrænsede andel af nitratproblemer, udelukke forureninger med pesticider. Det ser ud til, at der er sårbarhed overfor pesticider, og at det er et område, der skal være fokus på i forhold til grundvandsbeskyttelse. 66

68 9 Særlige tiltag til grundvandsbeskyttelse I dette afsnit gennemgås de redskaber, som Skanderborg Kommune vil anvende for at sikre grundvandet i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Følgende redskaber vil blive anvendt: Befæstelsesgraden Håndtering af overfladevand Sagsbehandling i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheder Information om sikring af grundvandet Arealanvendelse Retningslinjer i Kommuneplan 16 og bestemmelser i efterfølgende lokalplaner 9.1 Befæstelsesgraden Når befæstelsesgraden øges ved byudvikling og anden ændret arealanvendelse, vil der dannes mindre grundvand. I sårbare områder (NFI og Grundvandsdannende opland) vil der være behov for, at befæstelse af ubebyggede arealer blive holdt på et minimum, jf. afsnit 8.5. Derudover er der for en række konkrete indvindingsoplande være behov for at holde befæstelsesgraden af ubebyggede arealer nede i hele oplandet, både i NFI og udenfor NFI, se afsnit 8.5. Formålet er at sikre grundvandsdannelsen, som primært sker i disse områder. Skanderborg Kommune vil for at sikre dette indarbejde retningslinjer om at lokalplaner for disse områder indeholder bestemmelser, der minimere de befæstede udearealer i områderne, se afsnit Skanderborg Kommune vil sikre, at formålet med retningslinjen opnås ved at informere grundejerne om, at de bor i et sårbart område, og at der i lokalplanen er bestemmelser, der har til formål at beskytte grundvandet og sikre, at der dannes nyt grundvand. Kommunen vil ikke udføre kontrol, men håndhæve bestemmelsen, når vi bliver opmærksomme på overtrædelser. Skanderborg Kommune vurderer, at der med dette ikke er risiko for, at befæstning af arealer fører til så lav grundvanddannelse, at størrelsen af grundvandsressourcen trues, eller at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opfylde deres miljømål. 9.2 Håndtering af overfladevand Nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre et problem i sårbare områder, jf. den statslige udmelding. Heraf fremgår det også, at det er vigtigt, at regnvand fra pesticidbehandlede befæstede arealer ikke kan trænge ned gennem befæstningen, samt at det afstrømmende vand ledes sikkert bort gennem regnvandsafløbssystemer eller kloak. Skanderborg Kommune har bortset fra i BNBO ingen mulighed for at forbyde privates brug af pesticider og begrænset mulighed for at forbyde brug af pesticider i erhvervsområder, jf. afsnit Eneste mulighed er derfor at sikre, at potentielt forurenet vand ikke nedsives, men i stedet bortledes. 67

69 Skanderborg Kommune vil for at sikre dette indarbejde retningslinjer om, at lokalplaner for både boligområder i NFI og erhvervsområde i og udenfor NFI indeholder bestemmelser der forebygger risikoen for forurening, se afsnit Skanderborg Kommune skal i udarbejde en ny samlet spildevandsplan, der indarbejder kommunens forpligtigelse og målsætninger i forhold til klimatilpasning, vandhandleplaner og grundvandsbeskyttelse. Skanderborg Kommune vil i denne forbindelse sikre, at der ikke gives tilladelse til at nedsive potentielt forurenet vand i sårbare områder. 9.3 Sagsbehandling i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheder Som hovedregel er der ikke nogen forureningsrisiko fra virksomheder (alle typer), bortset fra ved uheld eller lækage på virksomheder, der arbejder med stoffer, der ikke bindes eller nedbrydes, inden de når grundvandet, jf. den statslige udmelding. Skanderborg Kommune vil indarbejde retningslinjer i Kommuneplan 16, der sikrer, at indplacering af virksomheder i kommunens erhvervsudlæg sker i overensstemmelse med grundvandslisterne, se afsnit 4 og afsnit Dette vil gælde for både nye erhvervsudlæg og for de erhvervsudlæg, der er gennemgået i afsnit 5.3. For at placere potentielt grundvandstruende virksomheder inden for OSD skal kommunen ifølge den statslige udmelding vurdere, hvilke mobile forureningskomponenter der anvendes og oplagres, og hvordan de anvendes og oplagres. Kommunen skal på den bagrund vurdere og redegøre for, om der bør ske yderligere tiltag til sikring af grundvandet. En sådan vurdering kræver imidlertid konkret kendskab til de virksomheder, der vil placere sig i området. Det er derfor ikke muligt på dette tidspunkt/i forbindelse med kommuneplanlægningen at bestemme, hvilke konkrete virksomheder, der kan etablere sig hvor og under hvilke vilkår. Dette må i stedet ske i forbindelse med rådgivningen om lokalisering og den efterfølgende sagsbehandling. I forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomheder, som kræver miljøgodkendelse, sikres grundvandsbeskyttelsen gennem godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. På virksomheder, der ikke kræver miljøgodkendelse, sikres grundvandsbeskyttelsen gennem vilkår i byggetilladelsen efter bygningsreglementet og/eller miljøbeskyttelsesloven. Der føres færdigsyn ved alle nyetableringer i erhvervsområder. På virksomheder efter branchebekendtgørelse eller virksomheder på bilag 1 i bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse føres der tilsyn med fokus på beskyttelse af grundvandet. Grundvandsbeskyttelsen sikres om nødvendigt gennem indskærpelser, påbud og om nødvendigt politianmeldelse. Skanderborg Kommune har i samarbejde med Favrskov, Aarhus og Randers kommuner forsøgt at udvikle et støtteredskab, der kan anvendes, når det skal vurderes, hvilken liste en konkret virksomhed tilhører. Opgaven er meget komplekst, og det er Skanderborg Kommunes ønske, at der fra statslig side udarbejdes en vejledning eller et Miljøprojekt, der belyser, hvordan kommunerne skal foretage en konkret vurdering af grundvandstruslen fra en given virksomhed eller anlæg. Et sådant arbejde vil sikre en ensartet sagsbehandling på tværs af landet. 68

70 9.3.1 Regulativ for kemikaliehåndtering og opbevaring Virksomheder udgør en risiko ved uheld eller lækage med stoffer, der ikke bindes eller nedbrydes, inden de når grundvandet. Skanderborg Kommune vil for at imødegå denne risiko udarbejde et regulativ for håndtering og opbevaring af kemikalier. Fordelen ved et regulativ er, at det vil gælde alle kommunens virksomheder, og at det løbende kan revideres i forhold til ny viden og teknologi Opsøgende indsats i forhold til ændret anvendelse af eksisterende erhvervsbygninger Skanderborg Kommune er ikke altid vidende om hvilke virksomheder, der etablerer sig i eksisterende erhvervsbygninger. Kommunen har dermed ikke mulighed for at vurdere i hvilket omfang, der foregår potentielt grundvandstruende aktiviteter. Kommunens byggesagsafdeling får typisk kun ansøgninger, hvis der kræves bygningsmæssige ændringer. Skanderborg Kommune vil afdække problemets omfang ved at gennemføre et pilotprojekt, hvor kommunen i et forsøgsområde vil påtage sig en mere proaktiv roller f.eks. ved opsøgende besigtigelser med fokus på arealanvendelse og vedligehold evt. kombineret med spørgeskema eller rundringning omkring virksomhedens forbrug, opbevaring og håndtering af kemikalier. 9.4 Information om sikring af grundvandet Information til nye grundejere Skanderborg Kommune vil fremadrettet udsende information om lokalplanbestemmelser, der har til formål at sikre grundvandet, til nye grundejere i sårbare områder. Pesticidkampagne Skanderborg Kommune planlægger i 2015 en kampagne med det formål at reducere privates anvendelse af sprøjtemidler. Kampagnen planlægges i samarbejde med Vandrådet, Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S, DANVA, Foreningen af Danske vandværker (FVD) og Danmarks Naturfredningsforening samt andre kommuner. Der arbejdes dels med et generelt og bredt informationsmateriale og dels med mere konkrete tiltag. Et eksempel herpå er kurser i pesticidfri drift, som tænkes udbudt til ejendomsfunktionærer fra boligselskaber, og lignende. 9.5 Arealanvendelse Skanderborg Kommune vil bruge anvendelsesbestemmelserne i lokalplaner som reguleringsredskab til at sikre, at de mindst grundvandstruende aktiviteter placeres på de mest sårbare arealer. Der kan være en risiko i sårbare områder ved regelret anvendelse af pesticider i private haver (på biologisk aktiv jord som græsplæner, køkkenhaver og bede), jf. den statslige udmelding. Derudover har Miljøstyrelsen vurderet, at befæstede arealer kan udgøre et problem, da der kan ske øget nedsivning i randen af helt befæstede arealer og ringe nedbrydning under delvist befæstede arealer. 69

71 Skanderborg Kommune har ingen muligheder for at regulere privates brug af pesticider (se dog afsnit 10.1), men kan med lokalplanens anvendelsesbestemmelser sikre, at de mindst grundvandstruende aktiviteter placeres i de sårbare områder. Skanderborg Kommune vil, hvor det er muligt, søge at placere grønne friarealer eller kommunale arealer i de mest sårbare områder. På kommunale arealer må der ifølge 3 partsaftalen mellem stat, regioner og KL om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer ikke anvendes pesticider. I tilfælde hvor kun dele af et nyt boligudlæg ligger i NFI eller grundvandsdannende opland vil denne del så vidt muligt forbeholdes grønne friarealer eller f.eks. kommunale institutioner. I erhvervsområder, kan det være vanskeligt at holde befæstelsesgraden nede på den enkelte grund, da virksomhederne ofte har brug for store parkerings- og manøvrearealer. I disponeringen af erhvervsområder vil Skanderborg Kommune derfor søge, at der udenfor de enkelte grunde udlægges grønne friarealer, som f.eks. kan udgøre del af områdets afskærmning mod det åbneland, motorveje eller nærliggende boligområder. Herved sikres, at områdets samlede befæstelsesgrad minimeres. 9.6 Retningslinjer i Kommuneplan 16 og efterfølgende lokalplaner Skanderborg Kommune vil i forbindelse med Kommuneplan16 indarbejde følgende retningslinjer: Retningslinjer: X.1 Indenfor OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsoplande til de almene vandforsyninger kan der i det omfang, det fremgår af kommunens grundvandsredegørelse ske byudvikling eller ændret arealanvendelse såfremt områder anvendes til boligformål eller mindre grundvandstruende erhvervsformål (grundvandsklasse 1). Arealudlæg til potentielt grundvandstruende erhvervsformål (grundvandsklasse 2) kan dog i særlige tilfælde ske i OSD og indvindingsoplande til de almene vandværker, jf. kommunens grundvandsredegørelse. X.2 Indenfor NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) og de grundvandsdannende oplande til de almene vandforsyninger må der som udgangspunkt ikke ske byudvikling eller ændret arealanvendelse. Arealudlæg til boligformål og til mindre grundvandstruende erhvervsformål (grundvandsklasse 1) kan dog ske i det omfang, det fremgår af kommunens grundvandsredegørelse. X.3 Lokalplaner for nye boligudlæg og for ændret anvendelse af eksisterende boligudlæg i NFI og grundvandsdannende oplande skal indeholde bestemmelser som minimerer omfanget af befæstede udearealer og bestemmelser som forebygger risikoen for grundvandsforurening. I tilfælde, hvor kun dele af et nyt boligudlæg ligger i NFI eller i et grundvandsdannende opland, skal denne del så vidt muligt forbeholdes til fælles friareal eller offentlige formål (f.eks. institutionsformål). X.4 Lokalplaner for nye erhvervsudlæg til mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg (grundvandsklasse 1) og for ændret anvendelse af eksisterende erhvervsudlæg i NFI og grundvandsdannende oplande skal indeholde bestemmelser, som bestemmelser som forebygger risikoen for grundvandsforurening. Lokalplanerne skal også indeholde bestemmelser som minimerer omfanget af befæstelse, dette gælder desuden lokalplaner for erhvervsudlæg indenfor indvindingsoplandene til Dyrehaveværket, Fredensborgværket, Gl. Hørning Vandværk - Møllevænget, Gramværket, Stillingværket, 70

72 Skovby Vandværk, Ry Vandværk og Låsby Korsvejs Vandværk. I tilfælde, hvor kun dele af et nyt erhvervsudlæg ligger i NFI eller i et grundvandsdannende opland, skal denne del så vidt muligt forbeholdes til fælles grønt område. X.5 Lokalplaner for nye erhvervsudlæg til potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg (grundvandsklasse 2) og for ændret anvendelse af eksisterende erhvervsudlæg i OSD og indvindingsopland skal indeholde bestemmelser, som minimerer omfanget af befæstede udearealer og bestemmelser som forebygger risikoen for grundvandsforurening. I tilfælde, hvor kun dele af et nyt erhvervsudlæg ligger i OSD eller indvindingsopland, skal denne del så vidt muligt forbeholdes til fælles grønt område Rammer Skanderborg Kommune vil i Kommuneplan 16 indføre nye rammebestemmelser for rammeområder, som ligger i hhv. OSD (herunder i indvindingsoplande til de almene vandforsyninger) og i NFI (herunder i de grundvandsdannende oplande til de almene vandforsyninger). Rammebestemmelserne vil følge ovennævnte retningslinjer. Nedenfor er angivet, hvordan rammebestemmelserne bliver udformet i Kommuneplan 16, alt afhængig af arealudlæggets sårbarhed og påtænkte anvendelse. Rammeområdets anvendelse OSD NFI Bolig- og offentlige formål Notat om miljøforhold: Erhvervsformål Notat om miljøforhold: Grundvandsliste 1-2. Inden for området må placeres mindre grundvandstruende og potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Ved placering af virksomheder og anlæg inden for grundvandsklasse 2, skal disse indrettes, så risikoen for grundvandsforurening minimeres og grundvandsdannelsen sikres. Området skal indrettes, så risikoen for grundvandsforurening minimeres og grundvandsdannelsen sikres. Notat om miljøforhold: Grundvandsliste 1. Inden for området må kun placeres mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg. Virksomheder og anlæg skal indrettes, så risikoen for grundvandsforurening minimeres og grundvandsdannelsen sikres. 71

73 9.6.3 Lokalplanbestemmelser Skanderborg Kommune vil arbejde med følgende typer bestemmelser i lokalplaner for nye arealudlæg eller ændret anvendelse i eksisterende udlæg i hhv. OSD (herunder i indvindingsoplande til de almene vandforsyninger) og i NFI (herunder i de grundvandsdannende oplande til de almene vandforsyninger). Bestemmelsernes endelig formulering vil ske efter en afvejning af grundvandsbeskyttelsen i forhold til andre forhold, herunder behovet for klimatilpasning. Lokalplanområdets anvendelse Boligformål OSD NFI 1 Lokalplanens formål og/eller - at sikre, at lokalplanområdet indrettes sådan, at grundvandet ikke forurenes - at sikre, at private udearealer og fælles friarealer indrettes sådan, at der stadig kan dannes grundvand 3 Anvendelse*) og/eller - område X udlægges til grønt fælles friareal - område X udlægges til offentlige formål *) Lokalplanens kortbilag 1, arealanvendelse, skal, hvor kun dele af et lokalplanområde ligger i NFI eller indvindingsopland, så vidt muligt udlægge denne del til grønne fælles friareal eller offentlige formål f.eks. institutionsformål. 7 Ubebyggede arealer - der må ikke foretages befæstelse på mere end X % af den enkelte boliggrunds udeareal **). Belægninger som græsarmeringssten og grus skal medregnes***). - der må ikke ske direkte nedsivning fra befæstede områder (terrasser, indkørsler o. lign) ****). Der kan dog indrettes områder til nedsivning af regnvand fra tage. - regnvandsbassiner må kun etableres, såfremt de udføres med en tæt 72

74 membran. og/eller - fælles friarealer skal anlægges som græsklædte overdrevsarealer med fritstående træer og buske eller mindre grupper af træer eller buske, der har et lavt plejebehov. **) Befæstigelsesprocenten bør være på maks. 25 eller derunder. Der kan alternativt fastsættes et max antal befæstede m 2. ***) Hvis klimakortlægningen viser, at det er meget vigtigt, at der sker en klimasikringen inden for området, bør formuleringen evt. ændres, så græsarmeringssten og grus ikke medregnes i befæstigelsesgraden. Hermed vil omfanget af arealer, hvorpå der kan ske tilbageholdelse/ forsinkelse eller fordampning af regnvand blive større. Hvis de græsarmerede områder skal anvendes til parkering, bør disse dog være etableret med tæt membran. ****) Hvis klimakortlægningen viser, at det er meget vigtigt, at der sker en klimasikring inden for området, kan der i stedet arbejdes med afledning af befæstede arealer, herunder vejvand, i åbne render med tæt bund, hvormed der i stedet sikres en fordampning og forsinkelse af regnvandet. 8 Vej og stiforhold - vejarealer og parkeringsarealer skal udføres med fast belægning med fald mod afløb til kontrolleret afledning - regnvand fra veje og parkeringsarealer må ikke nedsives ****) 10 Forudsætning for ibrugtagelse - ny bebyggelse må ikke ibrugtages, før der er anlagt vej- og parkeringspladser med tæt belægning. 73

75 Lokalplanområdets anvendelse Erhvervsformål OSD 1 Lokalplanens formål og/eller - at sikre, at lokalplanområdet indrettes sådan, at grundvandet ikke forurenes - at sikre, at private udearealer og fælles friarealer indrettes sådan, at der stadig kan dannes grundvand 3 Anvendelse - inden for delområde X må der etableres mindre grundvandstruende virksomheder (grundvandsliste 1) og potentielt grundvandstruende virksomheder (grundvandsliste 2) *) - område X udlægges til grønt fællesareal**) *) Kommunen vil i forbindelse med behandling af byggeansøgninger om tilladelse til etablering af virksomhed eller anlæg foretage en konkret vurdering af virksomhedens eller anlæggets risiko for grundvandsforurening og evt. stille vilkår til afhjælpning af forureningsrisikoen. For virksomheder der kræver miljøgodkendelse vil vurderingen ske i forbindelse med denne myndighedsbehandling. **) Lokalplanens kortbilag 1, arealanvendelse, skal, hvor kun dele af et lokalplanområde ligger i OSD eller indvindingsopland, så vidt muligt udlægge denne del til grønt fællesareal. 6 Bebyggelsens udseende - tage kan anlægges som grønne tage. NFI 1 Lokalplanens formål og/eller - at sikre, at lokalplanområdet indrettes sådan, at grundvandet ikke forurenes - at sikre, at private udearealer og fælles friarealer indrettes sådan, at der stadig kan dannes grundvand 3 Anvendelse - inden for delområde X må der kun etableres mindre grundvandstruende virksomheder (grundvandsliste 1) *) - område X udlægges til grønt fællesareal**) *) Kommunen vil i forbindelse med behandling af byggeansøgninger om tilladelse til etablering af virksomhed eller anlæg foretage en konkret vurdering af virksomhedens eller anlæggets risiko for grundvandsforurening og evt. stille vilkår til afhjælpning af forureningsrisikoen. For virksomheder der kræver miljøgodkendelse vil vurderingen ske i forbindelse med denne myndighedsbehandling. **) Lokalplanens kortbilag 1, arealanvendelse, skal, hvor kun dele af et lokalplanområde ligger i NFI eller indvindingsopland, så vidt muligt udlægge denne del til grønt fællesareal. 6 Bebyggelsens udseende - tage kan anlægges som grønne tage. 7 Ubebyggede arealer - områder, hvor der oplagres og håndteres olie og kemikalier skal udføres med tæt belægning. - oplagspladser skal indrettes, så spild holdes indenfor begrænset område uden mulighed for afløb til jord, 7 Ubebyggede arealer - områder, hvor der oplagres og håndteres olie og kemikalier skal udføres med tæt belægning. - oplagspladser skal indrettes, så spild holdes indenfor begrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand 74

76 og/eller grundvand eller kloak - der må ikke foretages befæstelse på mere end X % af den enkelte erhvervsvirksomheds udeareal ***). - der må ikke ske nedsivning fra befæstede områder ****). - Der kan dog indrettes områder til nedsivning af regnvand fra tage. - regnvandsbassiner må kun etableres, såfremt de udføres med en tæt membran - grønne fællesarealer skal anlægge som græsklædte overdrevsarealer med fritstående træer og buske eller mindre grupper af træer eller buske, der har et lavt plejebehov. ***) Hvis klimakortlægningen viser, at det er meget vigtigt, at der sker en klimasikring inden for området, kan det efter en konkret afvejning accepteres, at dele af de befæstede arealer etableres som permeable belægninger med tæt bund. Hermed vil omfanget af arealer, hvorpå der kan ske tilbageholdelse/forsinkelse eller fordampning af regnvand blive større. ****) Hvis klimakortlægningen viser, at det er meget vigtigt at der sker en klimasikring inden for området, kan der i stedet arbejdes med afledning af befæstede arealer, herunder vejvand, i åbne render med tæt bund, hvormed der i stedet sikres en fordampning og forsinkelse af regnvandet. 8 Vej og stiforhold - vejarealer og parkeringsarealer skal udføres med fast belægning med fald mod afløb til kontrolleret afledning. Stier kan etableres med permeable belægninger*****) - regnvand fra veje og parkeringsarealer må ikke nedsives****) *****) Ved byggemodning og vedligeholdelse af området bør der tages særlige særlig hensyn til beskyttelsen af grundvandet, herunder ikke og/eller eller kloak - der må ikke foretages befæstelse på mere end X % af den enkelte erhvervsvirksomheds udeareal***). - der må ikke ske nedsivning fra befæstede områder ****). - Der kan dog indrettes områder til nedsivning af regnvand fra tage. - regnvandsbassiner må kun etableres, såfremt de udføres med en tæt membran - grønne fællesarealer skal anlægge som græsklædte overdrevsarealer med fritstående træer og buske eller mindre grupper af træer eller buske, der har et lavt plejebehov ***) Hvis klimakortlægningen viser, at det er meget vigtigt, at der sker en klimasikring inden for området, kan det efter en konkret afvejning accepteres, at dele af de befæstede arealer etableres som permeable belægninger med tæt bund. Hermed vil omfanget af arealer, hvorpå der kan ske tilbageholdelse/forsinkelse eller fordampning af regnvand blive større ****) Hvis klimakortlægningen viser, at det er meget vigtigt at der sker en klimasikring inden for området, kan der i stedet arbejdes med afledning af befæstede arealer, herunder vejvand, i åbne render med tæt bund, hvormed der i stedet sikres en fordampning og forsinkelse af regnvandet. 8 Vej og stiforhold - vejarealer og parkeringsarealer skal udføres med fast belægning med fald mod afløb til kontrolleret afledning. Stier kan etableres med permeable belægninger*****) - regnvand fra veje og parkeringsarealer må ikke nedsives****) *****) Ved byggemodning og vedligeholdelse af området bør der tages særlige særlig hensyn til 75

77 anvendes f.eks. slagger til anlæg af veje, stier og parkeringsarealer. Dette vil blive påset i forbindelse med godkendelsen af vejprojektet. beskyttelsen af grundvandet, herunder ikke anvendes f.eks. slagger til anlæg af veje, stier og parkeringsarealer. Dette vil blive påset i forbindelse med godkendelsen af vejprojektet. 10 Forudsætning for ibrugtagelse - ny bebyggelse må ikke ibrugtages, før der er anlagt pladser til håndtering og oplag af olie og kemikalier - ny bebyggelse må ikke ibrugtages, før der er anlagt vej- og parkeringspladser med tæt belægning 10 Forudsætning for ibrugtagelse - ny bebyggelse må ikke ibrugtages, før der er anlagt pladser til håndtering og oplag af olie og kemikalier - ny bebyggelse må ikke ibrugtages, før der er anlagt vej- og parkeringspladser med tæt belægning Den statslige udmelding beskriver en række konkrete minimumsbetragtninger som skal være opfyldt, og som ifølge udmeldingen skal indskrives i kommuneplanens retningslinjer og rammer, og som skal følges op af bestemmelser i de fremtidige lokalplaner. Som det fremgår, vil Skanderborg Kommune ikke medtage alle minimumsbetragtninger ordret i Kommuneplan 16. Skanderborg Kommune vil i stedet rette de bestemmelser, der har til formål at beskytte grundvandet, mod anvendelse og/eller funktion. Ved ikke at lave bestemmelser, der forskriver konkrete drifts- eller indretningsvilkår i lokalplaner, vil det være muligt altid at anvende og godkende nye løsninger og teknologier i området fremadrettet. 76

78 10 Redskaber til grundvandsbeskyttelse med begrænset eller ingen anvendelse I den statslige udmelding er gennemgået fem forskellige redskaber, som kommunen kan anvende for at skabe bedre mulighed for en konkret, målrettet og ekstra indsats for grundvandsbeskyttelse. Skanderborg Kommune vurderer, at befæstelsesgraden kan anvendes som redskab til sikring af grundvandsdannelsen, mens de øvrige redskaber: BNBO, indsatsplanlægning, erstatnings OSD og sokkelgrundsmodel har begrænset eller ingen anvendelse i forhold til de arealer, hvor Skanderborg Kommune ønsker byudvikling og anden ændret arealanvendelse i forbindelse med Kommuneplan 16. Skanderborg Kommunes vurdering af de foreslåede redskaber gennemgås i det følgende BNBO Skanderborg Kommune har i perioden september 2012 til august 2014 gennemført projekt om udredning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg i Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune har beregnet BNBO for 126 indtag, hvilket er alle aktive indtag til almene vandværker i Skanderborg Kommune. Samlet set er 211 ha afgrænset som BNBO. Kun én boring har et BNBO, der overlapper med rammeudlæg gennemgået i denne redegørelse (50.B31 - Vessøvej), hvorfor Miljøbeskyttelseslovens 24 har begrænset anvendelse som redskab til grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Skanderborg Kommune har til hensigt, at der laves frivillige aftaler, gives påbud eller nedlægges forbud, hvis arealet indenfor BNBO vurderes sårbart, herunder også forbud mod brug af pesticider i private haver. Dog skal det være samfundsøkonomisk forsvarligt, jf. proportionalitetsbetragtningerne. Skanderborg Kommune ønsker derfor med den næste Vandforsyningsplan, som vedtages i foråret 2016, at definere hvilke vandværker, der skal være en del af den fremtidige vandforsyningsstruktur, og dermed hvilke vandværker, der skal sikres via grundvandsbeskyttelse i form af BNBO og beskyttelse af det grundvandsdannende opland. I sidste ende bliver det derfor ikke alle BNBO områder, som er vurderet sårbart, som vil blive udlagt med beskyttelse Indsatsplanlægning Skanderborg Kommunes byråd har den 27. november 2013 vedtaget principper for indsatsplanlægning og udpegning af BNBO, og besluttet at Skanderborg Kommune vil benytte 24 og 26a i Miljøbeskyttelsesloven til at pålægge rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, såfremt der ikke kan opnås frivillige aftaler om ophør af forurenende aktiviteter. Skanderborg Kommune skal frem mod 2017 lave indsatsplaner for hele kommunen. Kommunen har valgt at lave en indsatsplan for hvert hovedforsyningsområde i den kommende vandforsyningsplan. Indsatsplanerne vil blive lavet efter tidsplan i tabel

79 Tabel 21 Tidsplan for indsatsplanlægning. Kortlægningsområde Opstart Hovedgård 2014 Solbjerg-Fillerup 2015 Aarhus Vest 2015/2016 Hammel og Silkeborg syd 2016 Indvindingsoplande uden for OSD 2016 Skanderborg Kommune er forpligtiget til at lave indsatsplaner indenfor IO (indsatsområder). IO er en delmængde af NFI, hvor større sammenhængende naturområder og byområder er taget ud. Kommunerne er altså ikke forpligtiget til at lave grundvandsbeskyttelse via indsatsplanlægning i byområder. Skanderborg Kommune har dog til hensigt at lave indsatsplaner jf. Vandforsyningslovens 13a, der dækker hele NFI, hvorfor indsatsplanerne også vil dække erhvervsområder indenfor NFI. Rådighedsindskrænkninger pålagt efter 26a er mod fuld erstatning. Erstatningen betales i henhold til 26a af kommunalbestyrelsen eller det vandforsyningsanlæg, der har fordel af beslutningen, jf. Miljøbeskyttelseslovens 64a. Skanderborg Kommune forventer ikke at have midler til at udbetale erstatninger og mener desuden ikke, at det er intentionen med loven, at kommunen skal betale erstatning. Kommunes indsats vil være af administrativ karakter, f.eks. øget tilsyn, kampagner, retningslinjer og ændret administrationspraksis. Til trods for, at Skanderborg Kommune udarbejder indsatsplaner, der dækker hele NFI, forventes det ikke, at kommunens vandforsyninger har ressourcer til at beskytte uden for deres indvindingsoplande, og mange vandforsyninger vil alene have ressourcer til at beskytte dele af oplandet. I hvert enkelt tilfælde skal der laves proportionalitetsbetragtninger. Først i forhold til, om det konkrete vandværk skal beskyttes, som beskrevet i afsnit Dernæst i forhold til trusselsbilledet indenfor indvindingsoplandet. Det vil betyde, at erhvervsarealer ikke altid vil blive beskyttet, da der kan være andre større trusler inden for et indvindingsopland, eller at arealet er beliggende et sted, hvor der ikke er nogen vandforsyning til at betale erstatning. I forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse kan Miljøbeskyttelsesloven 26a alene anvendes i forhold til pesticidforbrug i erhvervsområder. Skanderborg kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at mulighederne for at anvende Miljøbeskyttelseslovens 26a som redskab til grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse er begrænset. 78

80 10.3 Erstatnings OSD Erstatnings OSD som redskab indebærer, at kommunen i forbindelse med planlægning for byudvikling i OSD udpeger nye OSD uden for eksisterende OSD, hvis der kan lokaliseres grundvandsressourcer af samme kvalitet og kvantitet, som den ressource, der afvikles pga. byudvikling. Erstatnings OSD som redskab kræver ikke blot, at der kan findes egnede arealer til erstatning, men først og fremmest, at der er egnede arealer, som kan udgå. For at et areal er egnet til at udgå, skal der ikke ske indstrømning til det blivende OSD fra arealet. Området skal altså ligge i udkanten af OSD. Samtidig skal der ikke være eksisterende indvindingsinteresser i området. Administrativt er det en kompliceret og tidskrævende sag. Det er desuden højst usikkert, om redskabet der vil vise sig anvendeligt. Skanderborg Kommune har ikke anvendt erstatnings OSD som redskab til grundvandsbeskyttelse i denne redegørelse, men har pga. behovet for fortsat udvikling i kommunen fokuseret på andre redskaber. Skanderborg Kommune vil frem mod Kommuneplan 2020 afsøge mulighederne for om der skulle være arealer i forbindelse med kommunens centerbyer, der er egnet til erhverv, såfremt de udgår af OSD, og om der i givet fald kan findes erstatnings OSD Sokkelgrundsmodel Ved sokkelgrundsmodellen kan private eje bygning og grund svarende til afgrænsning af sokkel, mens kommunen ejer og vedligeholder alle øvrige arealer i udstykningen. Skanderborg Kommunes erfaringer er, at kommunal drift af arealer er mere ressourcekrævende og konfliktfyldt, jo nærmere arealerne er på borgerne. Borgerne har større forventninger og ønsker større indflydelse på de nære arealer såsom haver, terrasser og indkørsler. Tilsvarende ønsker virksomheder indflydelse på udendørs udstilling, lager og lignende. Modellen hviler som beskrevet i den statslige udmelding ikke på bindende bestemmelser eller konkrete nedskrevne aftaler. Dette kombineret med, at et byråd ikke kan forpligtige fremtidige byråd økonomisk, gør modellen til et usikkert redskab til grundvandsbeskyttelse. Det er Skanderborg Kommunes vurdering, at efterspørgslen på denne type boliger vil være begrænset i Skanderborg Kommune, og modellen forventes ikke at blive brugt som redskab til grundvandsbeskyttelse i forbindelse med byudvikling. 79

81 11 Samlet vurdering af mulighederne for nye arealudlæg I afsnit 5 om Skanderborg Kommunes behov for nye byudlæg er der foretaget en samlet vurdering af kommunens behov for nye bolig- og erhvervsudlæg. Det fremgår, at Skanderborg Kommune ikke umiddelbart har behov for nye boligudlæg i den kommende Kommuneplan 16. Derimod har kommunen behov for nye erhvervsudlæg ved Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning og Låsby i Kommuneplan 16. I afsnit 9 er der redegjort for, hvilke redskaber Skanderborg Kommunen vil anvende for at beskytte grundvandet og sikre en fortsat tilstrækkelig grundvandsdannelse, i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse. I dette afsnit 11 er der en samlet vurdering af, hvor de erhvervsudlæg, som kommunen har brug for omkring Skanderborg, Galten-Skovby, Hørning og Låsby, mest hensigtsmæssigt bliver placeret. I vurderingen indgår både hensyn til grundvandsbeskyttelsen og andre planlægningsmæssige bindinger og interesser. For hvert af de nye udlæg, der ønskes placeret i OSD og NFI, er der redegjort for, om der er alternative placeringsmuligheder og afslutningsvis for hvert udlæg, hvilke planlægningsmæssige bestemmelser Skanderborg Kommune vil indarbejde i Kommuneplan 16 og efterfølgende lokalplaner for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Allersidst er der redegjort for, hvor der på længere sigte er muligheder for byvækst (perspektivarealer) ved kommunens centerbyer Mulige nye erhvervsudlæg ved Skanderborg Der har gennem mange år været meget begrænsede uudnyttede erhvervsudlæg ved Skanderborg. Behovet for nye erhvervsudlæg er derfor stort og meget aktuelt. I Kommuneplan 13 er der vist perspektivarealer til erhvervsformål ved Christiansmindevej nord for Skanderborg, ved Randersvej nord for Stilling og i forlængelse det eksisterende erhvervsområde 13.E.02 (Ørstedsvej) nord for E45 ved Stilling. Grundvandskortlægningen viser imidlertid, at arealerne ved Christiansmindevej og Randersvej begge er særlig sårbare, og de derfor ikke som tidligere forudsat er egnet til erhvervsformål. Derimod ligger størstedelen af arealet i forlængelse af Ørstedsvej (ca. 40 ha) udenfor NFI og grundvandsdannende oplande. Kun den nordøstlige del af det oprindelige perspektivområde er i den nye kortlægning vurderet sårbart. Af kortlægningen fremgår, at området ligger i forbindelse med en begravet dal med tykke dæklag af ler. Disse lag kan være op til 60 eller 100 m tykke. Dele af området er derfor velbeskyttet af lerdæklag på over 30 m. Det er Skanderborg Kommunes vurdering, at de dele af området der ligger udenfor NFI vil kunne anvendes til potentielt grundvandstruende virksomheder (liste 2 virksomheder). Skanderborg Kommune vil sikre grundvandsbeskyttelsen og grundvandsdannelse med de redskaber som er beskrevet i afsnit 9. 80

82 Andre planlægningsmæssige bindinger og interesser Området er mod sydvest afgrænset fra det eksisterende erhvervsområde af den markant slugt, som er en dalarm fra den fredede Jeksendal. Området er uden andre planmæssige bindinger eller interesser. Fra området vil der kunne etableres adgang til det overordnede vejnet via Ørstedsvej, hvis tilslutning til Randersvej allerede er dimensioneret til de større modulvogntog. Dermed vil området altså kunne udnytte de allerede foretagne statslige og kommunale investeringer i infrastruktur. Området er forholdsvist faldt og derfor velegnet til den type virksomheder, som i dag har lokaliseret sig på Ørstedsvej og Niels Bohrs Vej, dvs. større logistik og lagervirksomheder, samt i mindre omfang lettere industri og produktionsvirksomheder, som har fordel af den nære beliggenhed til E45, da virksomhederne fordrer megen transportaktivitet. Set fra E45 i både nordlig og sydlig retning vil området opleves i sammenhæng med de eksisterede erhvervsudlæg på begge sider af motorvejen. Området vil altså fremstå som sammenhængende med den eksisterende bymæssige bebyggelse. Det landskabsrum, som området indgår i, afgrænses mod vest af Jeksensdalen, hvis skovklædte skråninger også afgrænser området mod nordvest. Set fra nord afgrænses landskabsrummet delvist af skoven vest for Hørning, hvilket betyder, at erhvervsarealet fra E45 ikke opleves fra nord før efter passagen af skoven. Området er fra vest kun synligt fra det nære landskab, fordi terrænet stiger og gør, at området kun i et kort glimt er synligt fra Randersvej. Nye kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser I Kommuneplan 16 vil anvendelsesbestemmelserne for det nye rammeområde åbne for, at området kan anvendes til virksomheder indenfor grundvandsliste 1-2. På grund af områdets beliggenhed ved motorvejen vil det i øvrigt blive præciseret, at området forbeholdes større logistik og lagervirksomheder, samt i mindre omfang lettere industri og produktionsvirksomheder, som har fordel af den nære beliggenhed til E45, da virksomhederne fordrer megen transportaktivitet. For at sikre, at kommende virksomheder og anlæg, der lokaliseres i området ikke forurener og/eller i væsentlighed hindrer grundvandsdannelsen vil der i kommende lokalplaner blive fastlagt bestemmelser, der minimere befæstelsesgraden og forebygger risikoen for forurening jf. afsnit 9 For at sikre øvrige planlægningsmæssige hensyn vil Skanderborg Kommune i kommuneplanens rammer og den efterfølgende lokalplanlægning sikre, at ny bebyggelse forholder sig til den fastlagte byggelinje på 50 m fra E45 og sikre, at området opdeles i mindre sektioner adskilt af grønne beplantninger, så området vil opleves mindre massivt og dominerende fra E45. Ligeledes vil den markante slugt, der afgrænser området fra det eksisterende erhvervsområde, blive fastholdt som et grønt bælte. For at sikre, at erhvervsbebyggelsen fremtræder smukt i landskabet vil der desuden blive fastsat bestemmelser som forholder sig til volumener, byggehøjde og facader mod E45. For at afskærme erhvervsområdet fra bebyggelserne i Bjertrup vil området mod nord blive afgrænset af støj- og plantebælte. 81

83 Alternative placeringsmuligheder Skanderborgs struktur, de landskabelige bindinger og den nære beliggenhed til E45 gør det svært at pege på andre mulige erhvervsområder ved Skanderborg. Mellem de eksisterende byområder og E45 (indenfor E45) findes alene lavtliggende vådområder i Ivers Eng langs Skanderborgvej (mod Ry), områder udlagt til skovrejsning mellem Stilling Landevej og jernbanen (del af Naturstyrelsens skovrejsningsprojekt Anebjerg Skov) og områder udlagt til fritidsformål i det lavtliggende område mellem jernbanen og E45 (Teglgraven). Sidstnævnte område ses i øvrigt landskabeligt i sammenhængende med Illerup Ådal, som er omfattet af en landskabsfredning. Øst og syd for byen er de ubebyggede områder, der ligger udenfor OSD, for en stor dels vedkommende omfattet af ældre landskabsfredninger, søbeskyttelseslinjer eller af andre landskabelige bindinger. Hertil kommer, at erhvervsudvikling syd (langs Horsensvej) og sydøst for byen (langs Oddervej) vil medføre erhvervstrafik på veje gennem byen og forbi boligområder, der allerede er meget belastet af trafik. Nord for (udenfor) E45 er det imidlertid også svært at finde egnede arealer bortset for arealerne i forlængelse af Ørstedsvej. Flere af de andre arealer er af landskabelig interesse, højt beliggende, og dermed synlig på lang afstand, og/eller meget kuperede. Andre er lavbundsområder. Det gælder områderne langs Låsbyvej, langs Skanderborgvej (mod Ry) og langs Vroldvej (mod Østbirk). Placering af erhverv på disse arealer vil betyde en meget stor landskabelig påvirkning af landskabsrum, der i dag helt eller kun i mindre grad er påvirket af bymæssig bebyggelse og tekniske anlæg. Herudover er områderne på grund af de terrænmæssige forhold (det kuperede landskab) ikke umiddelbart egnede til den form for virksomheder, som normalt lokaliserede sig langs motorveje, og som fordrer fladere arealer, hvor det er let og mere rentabelt at placere større bygningskroppe og manøvrearealer. For Skanderborg Kommune har den fremtidige anvendelse af arealerne vest og nordvest for E45 også betydning for kommunens turistmæssige attraktion i Søhøjlandet. Placering af f.eks. store transportvirksomheder på disse synlige arealer vil alt andet lige påvirke områdets turistmæssige attraktion negativt. Såfremt disse arealer udenfor E45 på sigt skal inddrages til byformål, er områderne på grund af deres kuperede terræn og høje beliggenhed i landskabet bedre egnede til bolig- eller fritidsformål. En sådan anvendelse kan på sigt blive aktuel, da mulighederne inden for motorvejen til sådanne formål ligeledes snart er udtømte. 82

84 Figur 5. Kortet viser nuværende og mulige nye arealudlæg og perspektivarealer ved Skanderborg. 83

85 Mulige nye erhvervsudlæg ved Galten-Skovby Ved Galten-Skovby er der på nuværende tidspunkt forholdsvis store arealer, som er udlagt til erhvervsformål. Grundvandskortlægningen viser imidlertid, at flere af de eksisterende udlæg ligger helt eller delvist i NFI og grundvandsdannende opland, og Skanderborg Kommune vil derfor indarbejde skærpede anvendelsesbestemmelser for disse områder i Kommuneplan 16. Der er derfor aktuelt behov for andre erhvervsarealer, hvor det er muligt at lokalisere mere traditionelle erhvervstyper. I Kommuneplan 13 var vist perspektivarealer til erhvervsformål ved Galten-Skovby syd for motorvejen Aarhus-Silkeborg/Herning og øst for Ursusvej i Skovby. Grundvandskortlægningen viser nu, at begge disse områder er særlig sårbare, og de derfor ikke som tidligere forudsat er egnet til erhvervsformål. I flg. grundvandskortlægningen er der imidlertid bedre beskyttede arealer udenfor NFI og grundvandsdannende oplande (ca. 50 ha) mellem det eksisterende erhvervsudlæg på Marktoften og kommunegrænsen mod Aarhus Kommune. Konkret viser den nye kortlægning, at der er store sammenhængende områder af moræneler fra sidste istid, som beskyttet grundvandet i dette område. Det samlede lerdæklag i området er større end 30 m over magasin S1, der er det mest betydende i forhold til indvinding under arealet. Området er altså yderst velbeskyttet af tykke lag af moræneler. Skanderborg Kommune vurdere derfor, at disse arealer mellem Marktoften og kommunegrænsen mod Aarhus Kommune vil kunne anvendes til potentielt grundvandstruende virksomheder (liste 2 virksomheder). Skanderborg Kommune vil sikre grundvandsbeskyttelsen og grundvandsdannelse med de redskaber som er beskrevet i afsnit 9. Andre planlægningsmæssige bindinger og interesser Den østlige del af området op mod kommunegrænsen er meget småbakket. Disse småbakkede arealer vil sammen med en kile ind mod skoven mod øst blive friholdt for byvækst for hermed at fastholde det smukke skovbryn, som er et vigtigt element i landskabet. Den vestlige del af området er til dels lavbundsområde. I Kommuneplan 16 vil lavbundsområderne blive tilrettet den nye viden, som er kommet frem i forbindelse med Klimatilpasningsplanen, Kommuneplantillæg nr Ca. 10 ha langs Mosagergrøften forventes ikke udlagt ikke til erhverv, men i stedet til tekniske formål. Arealerne forventes at skulle benyttes i forbindelse med et kommende klimatilpasningsprojekt til at håndtere skybrudsvand fra områderne nord for Århusvej og fra eksisterende og nye erhvervsområderne syd for Århusvej. Galten Varmeværk undersøger desuden mulighederne for at placere solenergianlæg på dele af dette areal. Området er i øvrigt uden andre planmæssige bindinger eller interesser. Området vil kunne få adgang fra Århusvej og herfra til motorvejen uden at belaste den lokale trafik væsentligt. Dermed vil området altså kunne udnytte de allerede foretagne statslige og kommunale investeringer i infrastruktur. Arealerne er forholdsvise flade og vurderes velegnet til den type virksomheder, som i dag er lokaliseret i de nyere erhvervsudlæg langs E45 nord for Stilling, men som på sigt forventes at finde en placering ved denne 84

86 motorvejsstrækning mod Silkeborg/Herning tilsvarende attraktiv. Det vil sige transportrelaterede virksomheder, lettere industri og produktionsvirksomheder, som kan have fordel af den gode infrastruktur. Fra Århusvej i både østlig og vestlig retning samt fra motorvejen vil området opleves som en naturlig forlængelse af de eksisterede erhvervsudlæg, der ligger som et bånd mellem de to veje. Området vil ligeledes blive oplevet i sammenhæng med erhvervsområdet nord for Århusvej. Området vil derfor fremstå som sammenhængende med den eksisterende og fremtidige bymæssige bebyggelse i området, og motorvejen vil være den naturlige afgrænsning mellem området og det åbne land og den bymæssige bebyggelse. Nye kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser I Kommuneplan 16 vil anvendelsesbestemmelserne for det nye rammeområde derfor åbne for, at området kan anvendes til virksomheder indenfor grundvandsliste 1-2. På grund af områdets beliggenhed ved motorvejen vil det i øvrigt blive præciseret, at området forbeholdes større logistik og lagervirksomheder, samt i mindre omfang lettere industri og produktionsvirksomheder, som har fordel af den nære beliggenhed til motorvejen, da virksomhederne fordrer megen transportaktivitet. For at sikre, at kommende virksomheder og anlæg, der lokaliseres i området ikke forurene og eller i væsentlighed hindre grundvandsdannelsen vil der i kommende lokalplaner blive fastlagt bestemmelser, der minimere befæstelsesgraden og forebygger risikoen for forurening jf. afsnit 9 For at sikre øvrige planlægningsmæssige hensyn vil Skanderborg Kommune i kommuneplanens rammer og den efterfølgende lokalplanlægning sikre, at ny bebyggelse forholder sig til den fastlagte byggelinje på 50 m fra motorvejen. For at sikre, at erhvervsbebyggelsen fremtræder smukt i landskabet, vil der desuden blive fastsat bestemmelser, som forholder sig til volumener, byggehøjde og facader mod områdets overordnede veje. Det grønne bælte langs det eksisterende erhvervsområdes afgrænsning mod motorvejen vil blive ført videre i planlægningen for disse arealer. Det grønne bælte vil kunne indgå i en grøn økologisk forbindelse fra Lyngbygårds Ådal og mod landskaberne og naturområderne syd for motorvejen. Alternative placeringsmuligheder Galten-Skovbys struktur, hvor byen mod vest afsluttes af nye boligudlæg (Svaneparken) og mod nordøst følger landskabets overgang til Lyngbygårds Ådalen, gør det svært at pege på andre placeringsmuligheder for nye erhvervsudlæg. Mod øst er der meget begrænsede muligheder, dels fordi byen næsten er fremme ved kommunegrænsen mod Aarhus, og dels fordi områderne ligger i OSD eller NFI. Områderne syd for motorvejen ligger også i OSD eller NFI og er desuden højtbeliggende, og dermed synlige på lang afstand. 85

87 Figur 8. Kortet viser nuværende og mulige nye arealudlæg og perspektivarealer ved Galten-Skovby. Med lyserødt er vist areal til tekniske formål, f.eks. regnvandsbassin, oversvømmelsesarealer og solenergianlæg. 86

88 Mulige nye erhvervsudlæg ved Hørning På nuværende tidspunkt findes kun et enkelt uudnyttet erhvervsudlæg syd for Hørning by. Da rummeligheden i dette område er begrænset og til dels vil blive brugt i forbindelse med placering af et nyt kraftvarmeværk, er der et stort og aktuelt behov for nye erhvervsarealer ved Hørning. Behovet skal i øvrigt ses i sammenhæng med behovet for nye erhvervsarealer ved Skanderborg. I Kommuneplan 13 har der ikke været udpeget fremtidige arealer til erhvervsformål ved Hørning. Den nye grundvandskortlægning viser imidlertid, at et område (ca. 20 ha) umiddelbart sydvest for Hørning ligger udenfor NFI, men dog i et grundvandsdannende opland. Området ligger i forbindelse med en begravet dal. Dalen er den samme som nævnt under beskrivelsen af de mulige udlæg i forlængelse af Ørstedsvej (13.E.02) nord for E45. Kortlægningen viser, at der i området er store mægtigheder af lerdæklag fra ler1 og ler2, som kan blive op til 60 eller 100 m tykke. Konkret vurderes området beskyttet af et lerdæklag på over 30 m. Det er Skanderborg Kommunes vurdering, at de dele af området der ligger udenfor NFI vil kunne anvendes til potentielt grundvandstruende virksomheder (liste 2 virksomheder). Skanderborg Kommune vil sikre grundvandsbeskyttelsen og grundvandsdannelse med de redskaber som er beskrevet i afsnit 9. Andre planlægningsmæssige bindinger og interesser Området er mod nord afgrænset i forhold til et mindre natur- og lavbundsområde. Området er i øvrigt ikke omfattet af andre bindinger eller interesser. Området ligger i en naturlig forlængelse og sammenhæng med erhvervsområde 40.E.10 og vil via dette kunne få adgang til E45 ad Niels Bohrs Vej. Dermed vil området altså kunne udnytte de allerede foretagne statslige og kommunale investeringer i infrastruktur. I den sydlige del af området kan der desuden etableres en sekundær adgang til Skanderborgvej, hvormed området vil få en naturlig sammenhæng med Hørning by. Området er jævnt faldende fra nord mod syd og på grund af, at E45 ligger lavere på denne strækning, vil området kun i begrænset omfang kunne ses fra motorvejen. Ved inddragelse af arealet til erhvervsområde kan hullet mellem Hørning by og det eksisterende erhvervsudlæg blive lukket. Herved vil der blive en sammenhæng i erhvervsarealerne mellem motorvejen og Skanderborgvej og dermed en klar grænse mellem byen og det åbne land sydøst for Skanderborgvej. Som det er tilfældet for områderne i forlængelse af Ørstedsvej, vil dette område opleves som sammenhængende med de eksisterende erhvervsudlæg syd for motorvejen. Nye kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser I Kommuneplan 16 vil anvendelsesbestemmelserne for det nye rammeområde derfor åbne for, at de dele af området, som ligger udenfor NFI og grundvandsdannende oplande, kan anvendes til virksomheder 87

89 indenfor grundvandsklasse 1-2. Disse dele af området vil blive forbeholdt den type virksomheder, som i dag har lokaliseret sig på Niels Bohrs Vej, hvilket vil sige logistik- og lagervirksomheder, samt i mindre omfang lettere industri og produktionsvirksomheder. De mere sårbare dele af området, som ligger i det grundvandsdannende opland til Gl. Hørning Vandværk og umiddelbart vest for boligområderne i Hørning, er velegnet til kontor og pladskrævende butiksformål og vil derfor blive udlagt til liste 1 virksomheder. For at sikre, at kommende virksomheder og anlæg, der lokaliseres i området ikke forurene og eller i væsentlighed hindre grundvandsdannelsen vil der i kommende lokalplaner blive fastlagt bestemmelser, der minimere befæstelsesgraden og forebygger risikoen for forurening jf. afsnit 9. I Kommuneplan 16 og den efterfølgende planlægning vil Skanderborg Kommune i øvrigt sikre, at området bliver afgrænset af et beplantningsbælte op mod boligområderne i Hørning. Plantebælte vil være en videreførelse af den afgrænsning, som er kendetegnende for Hørning mod vest. Det vil også blive sikret, at området afgrænses af et beplantningsbælte mod Jeksen Dalvej, som kan afskærme erhvervsområdet fra de boliger, der ligger i landskabet nord for vejen. For de dele af området, som ligger nærmest motorvejen, vil planlægningen forholde sig til den fastlagte byggelinje på 50 m fra E45, og for at erhvervsbebyggelsen fremtræder smukt i landskabet, vil der blive fastsat bestemmelser, som forholder sig til volumener, byggehøjde og facader mod både E45 og Skanderborgvej. Alternative placeringsmuligheder Hørnings struktur, de landskabelige bindinger og den nære beliggenhed til E45 og kommunegrænsen gør det svært at pege på andre muligheder for erhvervsområder udenfor sårbare grundvandsområder omkring Hørning. Bortset fra arealerne mod E45 findes kun få arealer syd for Herredsvejen, som ikke ligger NFI. Disse arealer ligger i landskabelig sammenhæng med landskaberne ned mod Stilling-Solbjerg Sø og inden for indsigten til Stilling Kirke. Områderne er højt beliggende, og en ændret anvendelse af arealerne vil kunne ses på lang afstand. Områderne er desuden ganske små og meget kuperede. Disse arealer er derfor af flere årsager ikke egnet til erhvervsformål. 88

90 Figur 11. Kortet viser nuværende og mulige nye arealudlæg og perspektivarealer ved Hørning. 89

1. Tilladelsesliste Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg

1. Tilladelsesliste Boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg NOTAT 5. Liste over placering af forskellige former for byudvikling i forhold til grundvandsinteresser Det følgende er 3 lister over, hvordan placering af forskellige former for byudvikling (boliger, virksomheder

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse NATUR & MILJØ 2014, session A2: Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse Trinmodel og dokumentation i forbindelse med byudvikling i OSD/NFI Sanne Kjær og Karin Jensen, Naturstyrelsen Oplæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording Kommuneplantillæg nr. 3 Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen.

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsområde ved Jordemodervej, Ringsted Nord April 2016 KOMMUNEPLANTTILÆG NR. 4 3 TILLÆG NR. 4 TIL RINGSTED KOMMUNES KOMMUNEPLAN 2013-2025 Baggrund og intentioner

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Egedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013

Egedal Kommune. Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD. Bilag Kommuneplan 2013 Egedal Kommune Redegørelse Byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD Bilag Kommuneplan 2013 Egedal Kommune 2013 2 Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Grundvandsredegørelse. Ikast-Brande Kommune Februar 2015

Grundvandsredegørelse. Ikast-Brande Kommune Februar 2015 Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune Februar 2015 Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune Titel Grundvandsredegørelse Ikast-Brande Kommune, Februar 2015 Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Teknisk

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden

Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse December 2016 Titel: Vejledning om krav til

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05 25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Rekvirent Hedensted Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J.

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Rammeområde 61.E7 Erhvervsområde langs Messevejen i Lind Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte

Læs mere

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup

Tillæg nr. 39. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, Områder til boligformål og offentligt formål ved Vanting Sø, Ølstrup Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 12. maj 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 23. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 23. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) FORSLAG Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 23 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 3.6 Offentligt fremlagt i perioden den xxx til og med den xxxx Rammeområde E 3.6 Redegørelse

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025

Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Sammenfattende redegørelse vedr. miljøvurdering af Kommuneplan 2013 2025 Kolding Kommune December 2013 Trekantområdet Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Hjørring kommunes forslag til kommuneplan 2013

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Hjørring kommunes forslag til kommuneplan 2013 AFTALENOTAT Sendt elektronisk til: hjoerring@hjoerring.dk anne.moeller@hjoerring.dk Tværgående Planlægning J.nr. NST-121-860-00002 Ref. Saber Den 6. maj 2013 Notat om aftalte ændringer og suppleringer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Område til offentlige- og rekreative formål og blandet bolig og erhverv, Vestergade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 8 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Område til offentlige- og rekreative formål og blandet bolig og erhverv, Vestergade, Ikast Kommuneplantillæg nr. 8 Område til offentlige- og rekreative formål og blandet bolig og erhverv, Vestergade, Ikast FORSLAG Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a.

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og Rammebestemmelser for VIBS.B4.01_T1, VIBS.B4.03_T1, VIBS.A1.01_T1, VIBS.C1.01_T1, VIBS.R1.01_T1, VIBS.R1.02_T1 Tillæggets område

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2015 Redegørelse for nye arealudlæg og perspektivområder til byudvikling.

KOMMUNEPLAN 2015 Redegørelse for nye arealudlæg og perspektivområder til byudvikling. KOMMUNEPLAN 2015 Redegørelse for nye arealudlæg og perspektivområder til byudvikling. Alle nye og ændrede arealudlæg samt perspektivområder er beskrevet i det følgende. Arealerne er beskrevet ud fra eksisterende

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 23. september 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Læs mere

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet.

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Grundvandsredegørelse. Horsens Kommune - December 2014

Grundvandsredegørelse. Horsens Kommune - December 2014 Grundvandsredegørelse Horsens Kommune - December 2014 Indhold 1. Om grundvandsredegørelsen... 5 1.1 Baggrund... 5 1.2 Forholdet til kommuneplanen... 7 2. Forhold til andre planer... 9 2.1 Vandplaner og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag. December 2014

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag. December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej BB Baaa rrrrrri iitttss skkko oovvv vvveee jjj jjj vvveee nnnddd rrraaa Sttt ttt SS eeerrr Geee G G Forslag December

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Landzonetilladelse. Knud Børge Nielsen Lykkegårdsvej 100 6000 Kolding. Mail:kbnielsen24@gmail.com

Landzonetilladelse. Knud Børge Nielsen Lykkegårdsvej 100 6000 Kolding. Mail:kbnielsen24@gmail.com Knud Børge Nielsen Lykkegårdsvej 100 6000 Kolding Mail:kbnielsen24@gmail.com Haderslev Kommune Teknik og Miljø Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev www.haderslev.dk Tlf. 74 34 34 34 plan@haderslev.dk

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg Til æg nr. 3 til Kommuneplan 2014

Kommuneplantillæg Til æg nr. 3 til Kommuneplan 2014 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2014 Høje-Taastrup Kommune Teknik- og Miljøcenter Jour. nr.: 14/21178 Dok.nr.: 131600/15 Dato: 27.05.2015 Indledning Redegørelse Kommuneplanen revideres hvert

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Greve Kommune. Tillæg nr. 4 til. Kommuneplan Ændrede rammebestemmelser for område 1E27, Kildebrønde Industri

Greve Kommune. Tillæg nr. 4 til. Kommuneplan Ændrede rammebestemmelser for område 1E27, Kildebrønde Industri Greve Kommune Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Ændrede rammebestemmelser for område 1E27, Kildebrønde Industri Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø i

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands fornyede offentlige høring af Råstofplan Hvorupområdet

Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands fornyede offentlige høring af Råstofplan Hvorupområdet #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Direktøren Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst raastoffer@rn.dk 13-12-2016

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk

Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk D B A C D Delområde 2 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-E) 280 2 Delområde 2 - Byområder Vinge og Store Rørbæk (kortudsnit A) 281 Delområde

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger

Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger [Serietype og nummer] Juli 2016 Titel: Vejledning om kommunernes

Læs mere

Side 1 Udkast til øvrige rammeændringer (version af den ) bilag til punktet Kommuneplan Ændring fra (i Forslag til kommuneplan 13):

Side 1 Udkast til øvrige rammeændringer (version af den ) bilag til punktet Kommuneplan Ændring fra (i Forslag til kommuneplan 13): Side 1 Udkast til øvrige rammeændringer (version af den 31.01.2013) bilag til punktet Kommuneplan 13 De viste kort er kortudsnit fra Forslag til kommuneplan 13. 01 Ændring fra (i Forslag til kommuneplan

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1994/KD

Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1994/KD Kommuneplantillæg nr. 10 (tidligere Kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2009) For Halsnæs Medborgerhus og tilstødende arealer Marts 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Til berørte myndigheder, organisationer og foreninger Team Plan Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere