Smalle cykelbaner ved lyskryds

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smalle cykelbaner ved lyskryds"

Transkript

1 Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej Lyngby Juni 2010

2 Indhold Resumé Introduktion Metode Resultater Overordnede sikkerhedseffekter Type af ombygning og enkelte kryds Uheldstyper og uheldssituationer Referencer Bilag 1. Tabeller med antal personskader

3 Resumé Københavns Kommune har efter aftale med Frederiksberg Kommune ønsket at få gennemført en før-og-efter uheldsevaluering af kryds i Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor der er etableret smalle cykelbaner frem til signalregulerede kryds. har udført evalueringen. Nærværende rapport beskriver metode og resultater for evalueringen. Der indgår 12 signalregulerede kryds i før-og-efter uheldsevalueringen. De 12 kryds har til fælles, at de efter en ombygning har smal cykelbane frem til krydset i én eller flere tilfarter. 20 tilfarter er ombygget. Ombygningerne har ikke været ens. I evalueringen indgår uheld, der er sket i krydset og på strækningen med den smalle cykelbane. Der er i evalueringen taget højde for den generelle udvikling i trafiksikkerheden, mens der ikke er taget højde for trafikudvikling og tilfældig uheldsophobning. Det er beklageligt, da resultaterne tyder på, at andre forhold såsom trafikudviklinger mv. synes at have indflydelse på resultaterne. Resultaterne er og må derfor tolkes varsomt. Antallet af uheld og personskader er steget med omkring 5 procent fra før til efter etablering af de smalle cykelbaner. Disse effekter er ikke statistisk signifikante. Dog er der sket mange uheld i de undersøgte kryds, og derfor kan den sande effekt af smalle cykelbaner ikke ligge langt fra førnævnte stigning på 5 procent. Således vil etablering af smalle cykelbaner op til lyskryds i bedste fald kunne forventes at medføre et fald i uheld på op til 9 procent og i værste fald en stigning i uheld på op til 26 procent. Evalueringen peger i retning af, at anlæg af de smalle cykelbaner ikke har påvirket trafiksikkerheden samlet set i de 12 kryds. Derimod synes der at være andre forhold såsom trafikudviklinger, mv., der har øget antallet af uheld og personskader blandt fodgængere i tre kryds samt øget antallet af personskader blandt bilister i fire kryds. Overordnet synes hver af de fire typer af ombygning A) fra fremført cykelsti til smal cykelbane, B) fra afkortet cykelsti til smal cykelbane, C) fra blandet trafik til blandet trafik med smal cykelbane og D) fra blandet trafik til cykelsti med smal cykelbane ikke at have ændret trafiksikkerheden væsentligt. Dog er antallet af personskader faldet, hvor den afkortede cykelsti er ændret til smal cykelbane. En mere detaljeret betragtning er, at cyklisters sikkerhed er omtrent den samme, om de kører på smalle cykelbaner, afkortede cykelstier, fremførte cykelstier (med svingbane ved siden af) eller i blandet trafik op til lyskryds. Det bør dog nævnes, at hvor man er gået fra blandet trafik til cykelsti med smal cykelbane er cyklisters 3

4 sikkerhed faktisk forbedret lidt. Det er ellers almindeligt, at cyklisters sikkerhed forværres lidt i lyskryds, når man anlægger cykelstier. Fodgængeres sikkerhed er tilsyneladende forværret, hvor blandet trafik eller fremførte cykelstier er omdannet til smalle cykelbaner. Der synes dog ikke at være en oplagt forklaring på, hvilke adfærdsændringer der har medført denne forværring af fodgængeres sikkerhed. Smalle cykelbaner synes ligesom afkortede cykelstier ikke at være godt for fodgængeres sikkerhed, dog synes problemerne at være mindre med smalle cykelbaner end med afkortede cykelstier. Evalueringen kan ikke fremføre klare vurderinger om bilisters sikkerhed, når der anlægges smalle cykelbaner. Uheldstallene tyder svagt på, at bilisters sikkerhed forbedres, når fremførte cykelstier ombygges til smalle cykelbaner. Tallene tyder omvendt svagt på, at bilisters sikkerhed forværres, når man går fra blandet trafik til cykelsti med smal cykelbane. Evalueringen kunne pege i retning af, at smalle cykelbaner er en mellemvare, hvad angår bilisters sikkerhed. Hvor afkortede cykelstier fungerer godt for bilisters sikkerhed og fremførte cykelstier fungerer dårligt, synes smalle cykelbaner at placere sig mellem disse løsninger, hvad angår bilisters sikkerhed. 4

5 1. Introduktion Københavns Kommune har efter aftale med Frederiksberg Kommune ønsket at få gennemført en før-og-efter uheldsevaluering af kryds i Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor der er etableret smalle cykelbaner frem til signalregulerede kryds. har udført evalueringen. Nærværende rapport beskriver metode og resultater for evalueringen. Krydsløsninger med smalle cykelbaner har vist sig at være trygge og have en god fremkommelighed for cyklister. Denne udformning er udbredt på Frederiksberg og overvejes anvendt i højere grad i København, hvis den er hensigtsmæssig ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning. Evalueringen skal lede frem til en vurdering af, hvad smalle cykelbaner betyder for trafiksikkerheden og sammensætningen af uheld. Evalueringen skal fokusere på uheld og personskader, som de smalle cykelbaner synes at have forebygget eller medvirket til at forårsage. Der skal især være fokus på alvorlige uheld. Evalueringen skal også lede frem til en vurdering af, hvordan smalle cykelbaner fungerer rent sikkerhedsmæssigt set i forhold til tre andre almindelige løsninger ved lyskryds, nemlig hhv. fremført cykelsti/-bane, afkortet cykelsti/-bane afløst af højresvingsbane samt blandet trafik på strækning og ved kryds. Der indgår 12 signalregulerede kryds i før-og-efter uheldsevalueringen. Krydsene er fundet ved en gennemgang af kryds i Frederiksberg og Københavns kommuner. Nogle få andre kryds i disse kommuner har eller har haft smalle cykelbaner, men er udeladt af evalueringstekniske årsager. Eksempelvis er der en smal cykelbane ved krydset Tietgensgade H. C. Andersens Boulevard, men den blev etableret samtidig med anlæg af bundet venstresving. De 12 lyskryds har det til fælles, at de efter en ombygning har eller havde en smal cykelbane frem til krydset i én eller flere tilfarter. I de 12 kryds er der 20 tilfarter med smalle cykelbaner. Men ombygningerne har ikke været ens. I nogle tilfælde er der samtidigt etableret cykelstier på strækningerne, udført tilbagetrukket stopstreg og / eller afmærket cykelfelter i krydset. I tabel 1 er de 12 kryds listet, og ombygningerne er beskrevet. Alle kryds har fire ben. De enkelte ombyggede ben i krydsene kan opdeles i fire typer af ombygninger: Type A: Fra fremført cykelsti til smal cykelbane. Type B: Fra afkortet cykelsti til smal cykelbane. Type C: Fra blandet trafik til blandet trafik med smal cykelbane op til kryds. Type D: Fra blandet trafik til cykelsti/-bane med smal cykelbane op til kryds. Typen af ombygning er anført i tabel 1. 5

6 Nr Kryds Jagtvej-Lyngbyvej Falkoner Alle-Ågade Falkoner Alle-Smallegade Hulgårdsvej-Borups Alle Nordre Fasanvej-Borups Alle Nordre Fasanvej-Hillerødgade Borgm. Fischers Vej-Roskildevej Roskildevej-Søndre Fasanvej Nordre Fasanvej-Godthåbsvej Rolighedsvej-Bulowsvej Alhambravej-Gammel Kongevej Vodroffsvej-Danasvej År for ændring Ben / tilfart Jagtvej i Ø Falkoner Alle i SV Falkoner Alle i N Hulgårdsvej i NØ Hulgårdsvej i SV Nordre Fasanvej i NØ Nordre Fasanvej i NØ Nordre Fasanvej i SV Borgm. Fischers Vej i S Roskildevej i Ø Roskildevej i V Nordre Fasanvej i NØ Nordre Fasanvej i SV Rolighedsvej i NV Alhambravej i SV H. C. Ørstedsvej i NØ Alle 4 ben i krydset Type 1 A B B A A D D D D D B D D A C D C Udformning før Før kryds Fremført Afkortet Afkortet Fremført Fremført Strækning Udformning efter Før kryds SCB 65 3 Strækning Cykelbane Andre ændringer slips 5 + bump 6 Tabel 1. Beskrivelse af ombygning af de 12 kryds i evalueringen. Noter: 1) Type, se forrige side, 2) cykelfelt i kryds, 3) SCB 65 er 65 m lang smal cykelbane, 4) er tilbagetrukket stopstreg, 5) slips mellem ligeud og venstresvingsbane, 6) bump på strækning i tilfart, 7) smal cykelbane er blå. I kryds 2 Hvidt Hvidt Afkortet Fremført I kryds 1 Blåt Blåt Hvidt Hvidt Hvidt Hvidt Hvidt Hvidt Blåt Blåt Blåt Blåt SCB 25 SCB 30 SCB 40 SCB 40 SCB 50 SCB 30 SCB 40 SCB 35 SCB 45 SCB 45B 7 SCB 55 SCB 15 SCB 35 SCB 15 SCB 50 SCB 15 Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering 6

7 2. Metode Evalueringen omhandler alle trafikanters sikkerhed. Uheldene opdeles i tre typer: - Cykel-/knallertuheld: Uheld med cykel eller knallert-30 involveret. - Fodgængeruheld: Uheld mellem fodgængere og motorkøretøjer. - Biluheld: Uheld alene med motorkøretøjer involveret. Uheld, der er sket i krydset, hvor en eller flere tilfarter er ændret, indgår i evalueringen. Uheld opfattes her som krydsuheld, hvis de er angivet med to vejnumre. Derudover indgår uheld, der er sket på strækningen med den smalle cykelbane. Helt præcist indgår uheld på strækningen fra 20 m før en højresvingsbanes (der ligger ved siden af den smalle cykelbane) start og frem til stoplinjen. I tilfælde, hvor der ikke forefindes en højresvingsbane, indgår uheld på strækningen fra 20 m før den smalle cykelbanes start og frem til stoplinjen. Der er ikke højresvingsbane på Borgmester Fischers Vej (kryds 7), Alhambravej (kryds 11) og i tilfarter i kryds 12. Uheld, der indgår i evalueringen, opdeles i fem grupper: - Gruppe 1 tilfart: Uheld på ombygget strækning op til kryds med køretøjer, der kører hen mod krydset. - Gruppe 2 cykel/knallert: Uheld i krydset med cykel eller knallert-30, der er ankommet til krydset fra ombygget tilfart. - Gruppe 3 bil: Uheld i krydset med motorkøretøj, der er ankommet til krydset fra ombygget tilfart, men uden involvering af cykel eller knallert-30 fra ombygget tilfart. - Gruppe 4 øvrige: Alle øvrige uheld i krydset. Det vil sige uheld uden involvering af køretøj (cykel, knallert-30 eller motorkøretøj), der er ankommet til krydset fra ombygget tilfart. - Gruppe 5 frafart: Uheld på ombygget strækning op til kryds dog kun med køretøjer, der kører væk fra krydset. Man kan forestille sig, at antallet af uheld i gruppe 1-3 påvirkes af ombygninger, mens uheld i gruppe 4-5 formentligt ikke påvirkes af ombygninger. Den anvendte metode er en før-og-efter uheldsevaluering med korrektion for den generelle udvikling i trafiksikkerheden. Det betyder, at trafiksikkerheden er sammenlignet i de samme kryds før og efter etablering af de smalle cykelbaner, og under hensyntagen til generelle udviklinger i trafiksikkerheden. Perioderne, der bliver sammenlignet før og efter anlægsperioden, er hele år og af 3-5 års varighed. Året eller årene, hvor ombygningen er foregået er ikke medtaget i analysen. I en før-og-efter uheldsevaluering er det vigtigt at tage højde for den generelle udvikling i trafiksikkerheden, forskelle mellem generel og det undersøgte steds trafikudvikling, samt tilfældige uheldsophobninger (regressionseffekt). Af tids- 7

8 mæssige årsager har det ikke været muligt at få relevante tal for trafik koblet ind i en kontrolgruppe. Derfor er der ikke taget højde for trafikudviklinger og tilfældige uheldsophobninger. Dette er beklageligt, især da metrobyggeriet har medført en del trafikreguleringer på Frederiksberg og efterfølgende ændret fodgængertrafik. Begge dele kan have haft væsentlig indflydelse på trafikmængderne i nogle af de evaluerede kryds. Til at tage højde for den generelle udvikling i trafiksikkerheden er der opstillet kontrolgrupper. Det er undersøgt, hvordan uheld og personskader fra Københavns og Frederiksberg kommuner kan indgå i sådanne kontrolgrupper. Udviklingen for lette skader og materielskadeuheld er meget forskellige i de to kommuner primært grundet Københavns og Frederiksberg Politis forskellige håndtering af ændringer i uheldsindberetningen i Det er derfor nødvendigt at operere med kontrolgrupper for hhv. Københavns og Frederiksberg kommuner. Udviklingen i dræbte, alvorlige og lette skader samt materielskadeuheld er også meget forskellig. Tillige er udviklingen i biluheld alene med materielle skader ganske forskellig fra udviklingen i cykel-/knallertuheld og fodgængeruheld alene med materielle skader. Kontrolgrupperne udgøres af uheld og personskader i den enkelte kommune fratrukket de uheld og personskader, der er forekommet i de 12 ombyggede kryds med tilhørende ombyggede strækninger. For at vurdere pålideligheden af sådanne kontrolgrupper, er kontrolgrupperne for Københavns Kommune sammenlignet med kontrolgrupper fra en tidligere uheldsevaluering, hvor der alene indgik større uforandrede veje. Det vurderes, at de opstillede kontrolgrupper til nærværende uheldsevaluering er pålidelige. Samlet set opereres med følgende 12 kontrolgrupper: Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Personskadeuheld med dræbte og / eller alvorlige skader 1 2 Personskadeuheld alene med lette skader 3 4 Materielskadeuheld kun med motorkøretøjer involveret 5 6 Andre materielskadeuheld 7 8 Dræbte og alvorlige skader 9 10 Lette skader Tabel 2. Nummerering af benyttede kontrolgrupper. En før-og-efter uheldsevaluering leder frem til angivelse af sikkerhedseffekter, der beskriver den sikkerhedsmæssige forskel mellem udformning før og efter en ombygning. Størrelsen på sikkerhedseffekter er fundet ved at sammenholde det observerede antal uheld og personskader i perioden efter ombygningen med det antal uheld og personskader, som kunne forventes i efterperioden, hvis stedet ikke var blevet ombygget. Det forventede antal af uheld for efterperioden beregnes på følgende måde: 8

9 For at gøre det ovenstående nemmere at forstå er der her vist et eksempel. Det forventede antal materielskadeuheld med motorkøretøjer i kryds 1 i Københavns Kommune beregnes ved: Uheld før = Materielskadeuheld med motorkøretøjer i førperiode i kryds 1 = 18, Uheld kontrolgruppe, = Uheld i efterperiode i kontrolgruppe 5 = 8.791, Uheld kontrolgruppe, = Uheld i førperiode i kontrolgruppe 5 = 9.983, Det forventede antal af andre uheld og personskader beregnes på tilsvarende vis med brug af de relevante kontrolgrupper. Sikkerhedseffekter angives som en procentsats, hvor f.eks. -25 % skal tolkes som et fald på 25 procent, hvor det observerede antal uheld i efterperioden således er 25 procent lavere end det forventede antal uheld. erne er ligeledes beskrevet ud fra en statistisk af sikkerhedseffektens størrelse. I vurderingen af denne anvendes følgende terminologi i rapporten: - Signifikant: Med signifikant menes, at vi er sikre på, at ændringen i antallet af uheld eller personskader er reel. Med andre ord er vi mere end 95 procent sikre på, at sikkerhedseffekten skyldes en systematisk variation og ikke blot er udslag af en tilfældig variation. - Tendens: Med tendens menes, at ændringen i antallet af personskader eller uheld er overvejende sandsynlig, men lidt usikker. Vi er procent sikre på, at sikkerhedseffekten skyldes en systematisk variation. - Ej påvist: Med ej påvist menes, at enten er antallet af uheld eller personskader ikke stort nok til, at vi er sikre på en ellers større sikkerhedseffekt, eller antallet af uheld eller personskader er stort set uændret og sikkerhedseffekten er således tilnærmelsesvis nul. For nogle få overordnede sikkerhedseffekter er der angivet konfidensintervaller. Dette interval angiver yderpunkterne, for hvilke den virkelige sikkerhedseffekt med 95 procent sandsynlighed ligger indenfor. 9

10 Evalueringen omfatter 12 kryds med tilhørende strækninger, hvor der er anlagt smalle cykelbaner. På disse steder er der sket 636 uheld og 204 personskader i de undersøgte perioder før og efter ombygningerne. 10

11 3. Resultater I dette kapitel beskrives de fundne sikkerhedseffekter af at etablere smalle cykelbaner. Sikkerhedseffekterne er et for, om de kan betragtes som tilfældige udslag af én og samme effekt. Det kan de, hvilket vil sige, at uheldsændringerne er homogene og derved kan generaliseres. 3.1 Overordnede sikkerhedseffekter I afsnittet er angivet overordnede sikkerhedseffekter, hvor der ses på tværs af de 12 kryds. Sikkerhedseffekter på uheld og personskader belyses. Der ses på cykel- /knallertuheld, fodgængeruheld og biluheld. Endelig ses på effekter for de fem grupper af uheld, der blev beskrevet i kapitel 2. Konfidensinterval Alle uheld , % -9 %; +26 % Ej påvist Personskadeuheld , % - Ej påvist Materielskadeuheld , % - Ej påvist Alle personskader , % -22 %; +40 % Ej påvist Dræbte 4 3,0 2 Alvorlige skader 67 47, % - Ej påvist Lette skader 49 30, % - Ej påvist Tabel 3. Sikkerhedseffekter af smalle cykelbaner opdelt i uheld og personskader. Af tabel 3 ses, at antallet af uheld og personskader er steget med hhv. 6 og 4 procent fra før til efter etablering af de smalle cykelbaner. Disse effekter er ikke statistisk signifikante, men grundet det store antal uheld og personskader er de tilknyttede konfidensintervaller forholdsvis små. Således vil etablering af smalle cykelbaner op til signalregulerede kryds i bedste fald kunne forventes at medføre et fald i uheld på op til 9 procent og i værste fald en stigning i uheld på op til 26 procent. Uheldstype Cykel-/knallertuheld , % Ej påvist og personskader heri 80 51, % Ej påvist Fodgængeruheld 22 16, % Signifikant og personskader heri 16 11, % Ej påvist Biluheld , % Ej påvist og personskader heri 24 18, % Ej påvist Tabel 4. Sikkerhedseffekter af smalle cykelbaner opdelt på type af uheld, samt personskader i disse typer af uheld. 11

12 I tabel 4 ses udviklingen opdelt på typer af uheld. Her synes der at ske en mindre forbedring af cyklisters og knallertkøreres sikkerhed, mens fodgængeres sikkerhed forværres. Der synes også at ske en lille forværring i bilisters sikkerhed. Det kan oplyses, at knallert-30 var involveret i 16 uheld i førperioden (10,0 uheld forventet for efterperiode) og 12 uheld i efterperioden, og der forekom 5 personskader på knallert-30 i førperioden (3,1 personskader forventet for efterperiode) og 2 personskader efter. Tilsvarende tal for cykel er 125 uheld før (99,9 forventet) og 90 uheld efter, samt 65 personskader før (41,9 forventet) og 34 personskader efter. Udviklingen i uheld og personskader blandt knallert-30 og cykel er lidt forskellig, men dette kan skyldes tilfældige variationer. Ud fra en statistisk betragtning kan de ikke med sikkerhed siges at være forskellige. Gruppe 1 tilfart 35 21, % Ej påvist og personskader heri 10 5, % Ej påvist Gruppe 2 cykel/knallert 48 38, % Ej påvist og personskader heri 23 16, % Ej påvist Gruppe 3 bil 90 63, % Ej påvist og personskader heri 28 19, % Ej påvist Gruppe 4 øvrige , % Ej påvist og personskader heri 53 36, % Ej på vist Gruppe 5 frafart 27 18, % Ej påvist og personskader heri 6 3, % Ej påvist Tabel 5. Sikkerhedseffekter af smalle cykelbaner opdelt på grupper af uheld (se evt. forklaring i kapitel 2) samt personskader i disse grupper af uheld. Af tabel 5 ses, at der ikke kan påvises ændringer i antal uheld og personskader i en eneste af de fem grupper. Det ser således ud til, at ombygningerne samlet set ikke har påvirket uheldsbilledet markant, dog med undtagelse af fodgængeruheld som vist i tabel 4. I tabel 6 og 7 på næste side er udviklinger for uheldstyper og uheldsgrupper kombineret, dog er gruppe 1-3, der anses for at være påvirkelige uheld, lagt sammen og ligeså er de upåvirkelige uheld i gruppe 4 og 5. Af tabel 6 og 7 ses, at uheld stiger med 11 procent i gruppe 1-3, mens personskader falder med 10 procent i gruppe 1-3. I gruppe 4-5 er der forekommet stigninger i uheld og personskader på hhv. 2 og 20 procent. Overordnet peger disse tal i retning af, at anlæg af de smalle cykelbaner ikke har påvirket trafiksikkerheden i markant omfang. Ses på uheld og personskader opdelt på typer, så falder antallet af cykel-/knallertuheld og personskader heri både i gruppe 1-3 og 4-5. Faktisk er faldet lidt større i gruppe 4-5 end i gruppe 1-3. Tallene tyder således på, at de smalle cykelbaner ikke påvirker cyklisters sikkerhed i større omfang. Antallet af fodgængeruheld og 12

13 personskader heri stiger betragteligt både i gruppe 1-3 og 4-5. Det kunne pege i retning af, at andre forhold end anlæg af smalle cykelbaner har haft indvirkning på udviklingen i fodgængeruheld. Stigningen i fodgængeruheld sker primært i kryds 4, 7 og 8. UHELD Gruppe 1-3 påvirkelige uheld , % Ej påvist heraf cykel-/knallertuheld 73 54, % Ej påvist heraf fodgængeruheld 9 6, % Tendens heraf biluheld 91 62, % Ej påvist Gruppe 4-5 upåvirkelige uheld , % Ej påvist heraf cykel-/knallertuheld 65 50, % Ej påvist heraf fodgængeruheld 13 10, % Ej påvist heraf biluheld , % Ej påvist Tabel 6. Sikkerhedseffekter (uheld) af smalle cykelbaner opdelt på grupper og typer af uheld (se evt. forklaring i kapitel 2). PERSONSKADER Gruppe 1-3 påvirkelige uheld 61 40, % Ej påvist heraf cykel-/knallertuheld 40 24, % Ej påvist heraf fodgængeruheld 7 5, % Ej påvist heraf biluheld 14 10, % Ej påvist Gruppe 4-5 upåvirkelige uheld 59 40, % Ej påvist heraf cykel-/knallertuheld 40 26, % Tendens heraf fodgængeruheld 9 6, % Ej påvist heraf biluheld 10 7, % Signifikant Tabel 7. Sikkerhedseffekter(personskader) af smalle cykelbaner opdelt på grupper og typer af uheld (se evt. forklaring i kapitel 2). Af tabel 6 og 7 ses, at antallet af biluheld i gruppe 1-3 stiger lidt, mens antallet af personskader heri falder. De smalle cykelbaner synes derfor ikke at påvirke biluheldene væsentligt. Ses på biluheld i gruppe 4-5 er der en besynderlig udvikling, idet antallet af uheld er nærmest uændret, mens antallet af personskader stiger markant og denne stigning er statistisk signifikant. Biluheldene i gruppe 4-5 bliver således mere alvorlige. Stigningen i personskader i biluheld i gruppe 4-5 sker kun i kryds 1-4 og i tre uheldssituationer (140 bagendekollision, 410 venstresvingsuheld og 510 tværkollision). En sådan koncentreret udvikling kunne tyde på, at andre forhold end anlæg af smalle cykelbaner har haft indvirkning på udviklingen i biluheld. Tabel 6 og 7 peger således i retning af, at anlæg af smalle cykelbaner i de 12 kryds ikke har påvirket antallet af uheld og personskader. 13

14 3.2 Type af ombygning og enkelte kryds De enkelte ombyggede ben i krydsene er inddelt efter type af ombygning: Type A: Fra fremført cykelsti til smal cykelbane. Type B: Fra afkortet cykelsti til smal cykelbane. Type C: Fra blandet trafik til blandet trafik med smal cykelbane op til kryds. Type D: Fra blandet trafik til cykelsti/-bane med smal cykelbane op til kryds. I tabel 6 ses uheldsudviklingen i de enkelte kryds. Uheld i gruppe 1-3 anses for at blive påvirket af ombygningen, mens uheld i gruppe 4-5 formodes ikke at blive påvirket af ombygningen. Det er i tabel 6 anført, hvilken type af ombygning, der er udført. I bilag 1, tabel B1, findes udviklingen i personskader i de enkelte kryds. Kryds (type af ombygning) vejnavne 1 (A) Jagtvej- Lyngbyvej 2 (B) Falkoner Alle- Ågade 3 (B) Falkoner Alle- Smallegade 4 (A, A) Hulgårdsvej- Borups Alle 5 (D) Nordre Fasanvej- Borups Alle 6 (D, D) Nordre Fasanvej-Hillerødgade 7 (D) Borgm. Fischers Vej-Roskildevej 8 (D, B) Roskildevej- Søndre Fasanvej 9 (D, D) Nordre Fasanvej-Godthåbsvej 10 (A) Rolighedsvej- Bulowsvej 11 (C, D) Alhambravej-Gammel Kongevej Gruppe af uheld , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Signifikant , % Ej påvist , % Ej påvist , % Signifikant , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Signifikant 12 (C, C, C, C) Vodroffsvej-Danasvej , % Ej påvist 5 0 0,0 0 - Ej påvist Tabel 8. Sikkerhedseffekter (uheld) af smalle cykelbaner i de enkelte kryds opdelt på grupper af uheld. 14

15 Af tabel 8 ses, at udviklingen i uheld i gruppe 1-3 ligner udviklingen gruppe 4-5 i en række af krydsene (1, 2, 3, 5, 7 og 8). Det kunne tyde på, at andre forhold såsom udviklinger i trafikmængder, tilfældige ophobninger af uheld, signalfaseændringer, andre uoplyste fysiske ændringer, osv. påvirker uheldstallene samtidig med, at ombygningen påvirker tallene. I kryds 9 og 11 er der sket et signifikant fald i uheld i gruppe 4-5, hvilket formodes at skulle tilskrives andre forhold end de angivne ombygninger. I kryds 8 stiger antallet af uheld i gruppe 1-3 signifikant, men her er uheld i gruppe 4-5 også steget kraftigt, hvorfor der måske er andre forhold end de angivne ombygninger, der spiller ind på uheldsudviklingen. Alligevel må det siges, at ombygninger i og ved kryds 8 har medført en ringere trafiksikkerhed. En mulig forklaring kan være, at der er anlagt en cykelfacilitet på Roskildevej øst før krydset, hvor cyklister får meget fart på hen til krydset, da det går ned ad bakke. Erfaringen siger, at fremførte cykelanlæg på vej ned ad bakke kan være en særdeles farlig udformning. I tabel 9 er uheldsudviklingen opdelt på type af ombygning. Denne opdeling har vist sig besværlig for kryds 8 og 11, da tilfarter i hvert af krydsene har undergået forskellige ombygninger. Uheld i gruppe 1-3, der involverer køretøjer fra forskelligt ombyggede tilfarter (disse uheld er alle uheldssituation 410), er fordelt ligeligt på de enkelte typer af ombygning. Uheld i gruppe 4-5, der kun involverer køretøjer fra ikke ombyggede tilfarter, er også fordelt ligeligt på de enkelte typer af ombygning. I bilag 1, tabel B2, findes udviklingen i personskader opdelt på de fire typer af ombygning. Type af ombygning A: Fremført cykelsti => smal cykelbane B: Afkortet cykelsti => smal cykelbane C: => blandet med smal cykelbane Gruppe af uheld , % Ej påvist , % Ej påvist ,7 39,5 +2 % Ej påvist ,2 59,5-6 % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist D: => cykelsti ,4 38,5 +19 % Ej påvist med smal cykelbane ,6 25,5-4 % Ej påvist Tabel 9. Sikkerhedseffekter (uheld) af smalle cykelbaner opdelt på type af ombygning og grupper af uheld. Af tabel 9 og tabel B2 i bilag 1 ses, at der ikke kan påvises ændringer i trafiksikkerheden som følge af de forskellige ombygninger. Vurderingen er, at effekten på uheld og personskader formentligt ligger tæt på nul for alle fire typer af ombygninger. For ombygning type A og C skyldes udviklingen i uheld og personskader sandsynligvis ikke anlæg af smalle cykelbaner, men er formentligt forårsaget af andre ændringer og tilfældige uheldsophobninger, fordi effekten på uheld og personskader i gruppe 4-5 er større end i gruppe 1-3. erne for ombygning type B og D er samlet set, når både uheld (tabel 9) og personskader (tabel B2 i bilag 1) 15

16 betragtes, tæt ved nul. Det bør dog nævnes, at der sker et stort fald i personskader ved ombygning type B i gruppe 1-3, og dette fald sker især blandt fodgængere. Vedrørende ombygning type D kan det nævnes, at anlæg af cykelsti fremført til stoplinje i en tidligere undersøgelse er fundet til at medføre en stigning i uheld og personskader på hhv. 25 % og 9 % i signalregulerede kryds med fire ben (Jensen, 2006). Anlæg af cykelsti med afkortet cykelsti ved 4-benede lyskryds er i samme undersøgelse fundet til at medføre et fald i uheld på 30 % og en stigning i personskader på 19 %. erne af type D ombygningen uheldsgruppe 1-3 er således ikke væsentligt anderledes end effekterne af de to andre udformninger med hhv. fremført og afkortet cykelsti. 3.3 Uheldstyper og uheldssituationer For at få et bedre indblik i effekterne af de fire typer af ombygninger er uheldene opdelt på de tre typer hhv. cykel-/knallertuheld, fodgængeruheld og biluheld i tabel I bilag 1 er udviklingen i personskader i de tre typer af uheld vist i tabel B3, B4 og B5. Cykel-/knallertuheld Type af ombygning A: Fremført cykelsti => smal cykelbane B: Afkortet cykelsti => smal cykelbane C: => blandet med smal cykelbane Gruppe af uheld , % Ej påvist , % Ej påvist ,4 12,5 +10 % Ej påvist ,6 20,5-23 % Ej påvist ,4 1,5-37 % Ej påvist 4-5 3,5 1, % Ej påvist D: => cykelsti , % Ej påvist med smal cykelbane ,5 11,4 8,5-26 % Ej påvist Tabel 10. Sikkerhedseffekter (cykel-/knallertuheld) af smalle cykelbaner opdelt på type af ombygning og grupper af uheld. Den tidligere nævnte undersøgelse tydede på, at anlæg af cykelsti med hhv. fremført cykelsti og afkortet cykelsti medførte en beskeden stigning i cykel-/knallertuheld i firbenede lyskryds på ca. 10 procent (Jensen, 2006). Tabel 10 (og tabel B3 i bilag 1) peger i retning af, at cyklisters sikkerhed forbedres, når der anlægges cykelsti og smal cykelbane frem til lyskryds (ombygning type D), men ingen af disse forbedringer er statistisk signifikante. Tabel 10 (og tabel B3) tyder ikke på, at der sker noget væsentligt med cyklisters sikkerhed, når fremført eller afkortet cykelsti bygges om til smal cykelbane (ombygning A og B). Samlet set må det siges, at det ikke kan have stor betydning for cyklisters sikkerhed, om der er fremført cykelsti, afkortet cykelsti, smal cykelbane eller blandet trafik ved et lyskryds. 16

17 Fodgængeruheld Type af ombygning A: Fremført cykelsti => smal cykelbane B: Afkortet cykelsti => smal cykelbane C: => blandet med smal cykelbane Gruppe af uheld ,0 5 - Signifikant ,1 4-2 % Ej påvist , % Ej påvist 4-5 4,5 4,1 6,5 +59 % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist D: => cykelsti , % Signifikant med smal cykelbane 4-5 3,5 1,7 4, % Ej påvist Tabel 11. Sikkerhedseffekter (fodgængeruheld) af smalle cykelbaner opdelt på type af ombygning og grupper af uheld. Førnævnt undersøgelse viste, at anlæg af cykelsti med fremført cykelsti ikke påvirkede fodgængeres sikkerhed mærkbart, mens en afkortet cykelsti synes at medføre en forværring af fodgængere sikkerhed (Jensen, 2006). Tallene i tabel 11 og tabel B4 i bilag 1 er små og tabel 6 og 7 på side 13 tydede på, at andre forhold end anlæg af smalle cykelbaner har haft indflydelse på fodgængeruheldene. Derfor må man være varsom med at konkludere noget om udviklinger i fodgængeruheld. Men tabel 11 (og tabel B4) viser, at anlæg af cykelsti med smal cykelbane (ombygningstype D) synes at forværre fodgængeres sikkerhed. Det samme gør ombygning af fremført cykelsti til smal cykelbane (ombygningstype A). Omvendt synes ombygning af afkortet cykelsti til smal cykelbane at forbedre fodgængeres sikkerhed. Nærværende undersøgelse tyder således på, at smalle cykelbaner giver problemer med fodgængeres sikkerhed, dog synes problemerne at være mindre end ved afkortede cykelstier. Biluheld Type af ombygning A: Fremført cykelsti => smal cykelbane B: Afkortet cykelsti => smal cykelbane C: => blandet med smal cykelbane Gruppe af uheld , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist ,5 32,5 32,5 +0 % Ej påvist 1-3 4,5 1,8 2,5 +37 % Ej påvist , % Ej påvist D: => cykelsti ,5 17,8 24,5 +38 % Ej påvist med smal cykelbane ,5 13,5 12,5-7 % Ej påvist Tabel 12. Sikkerhedseffekter (biluheld) af smalle cykelbaner opdelt på type af ombygning og grupper af uheld. Førnævnt undersøgelse viste, at fremført cykelsti forværrede bilisters sikkerhed særligt de steder, hvor der ikke var plads til svingbaner, mens en afkortet cykelsti faktisk forbedrede bilisters sikkerhed markant (Jensen, 2006). Tabel 12 (og tabel B5 i bilag 1) tyder på, at anlæg af cykelsti med smalle cykelbaner op til lyskryds 17

18 (ombygningstype D) forværrer bilisters sikkerhed. Men tabel 12 og B5 tyder også på, at ombygning fra fremført sti til smal cykelbane (type A) forbedrer bilisters sikkerhed lidt. Til gengæld er det ikke til at konkludere, hvad ombygning fra en afkortet cykelsti til smal cykelbane (type B) betyder for bilisters sikkerhed. Tabel B5 i bilag 1 tyder på, at bilisters sikkerhed er stærkt influeret af andre forhold end anlæg af smal cykelbane i kryds af ombygningstype A og B. Det er således ikke muligt at give en klar konklusion for bilisters sikkerhed ved anlæg af smal cykelbane. Hovedsituation Gruppe af uheld 0: Eneuheld , % Ej påvist , % Ej påvist 1: Uheld samme kurs , % Ej påvist , % Ej påvist 2: Uheld modsat kurs , % Ej påvist 3: Uheld samme kurs svingning 4: Uheld modsat kurs svingning 5: Uheld krydsende køretøjer 6: Uheld krydsende køretøjer svingning 7: Uheld parkeret køretøj , % Signifikant , % Ej påvist , % Signifikant , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist 8: Uheld fodgængere , % Signifikant , % Ej påvist 9: Uheld dyr og genstande ,0 1-2 % Ej påvist Ej påvist Tabel 13. Sikkerhedseffekter af smalle cykelbaner opdelt på hovedsituationer og grupper af uheld. I tabel 13 er uheldene fordelt på hovedsituationer og grupper af uheld. Af tabellen ses tre signifikante udviklinger. Uheld i gruppe 1-3 er steget signifikant i hovedsituation 8, der er uheld med fodgængere. Det er særligt i kryds 2, 4, 7 og 8, at stigningen forekommer. Det er særligt uheldssituation 873 og 877, der stiger i antal. Der synes ikke at være en oplagt forklaring på, hvorfor stigningen indtræffer. En mulighed er, at bilisterne ændrer adfærd, fordi køresporsopdeling og bredde i tilfarten ændres, hvilket fører til en mindre hensynstagen til fodgængere i frafarter. 18

19 Uheld i gruppe 4-5 er faldet signifikant i hovedsituation 2. Faldet er fordelt på mange kryds. Af tabel 11 ses, at uheld i gruppe 1-3 i hovedsituation 2 også falder. Det er muligt, at faldene er udtryk for en generel udvikling. Uheld i gruppe 4-5 er steget signifikant i hovedsituation 3. Stigningen sker særligt i kryds 1 og 4. Der synes ikke at være en oplagt forklaring på, hvorfor stigningen indtræffer. 19

20 Referencer Jensen, S. U. (2006): er af cykelstier og cykelbaner.. 20

21 Bilag 1. Tabeller med antal personskader Kryds (type af ombygning) vejnavne 1 (A) Jagtvej- Lyngbyvej 2 (B) Falkoner Alle- Ågade 3 (B) Falkoner Alle- Smallegade 4 (A, A) Hulgårdsvej- Borups Alle 5 (D) Nordre Fasanvej- Borups Alle 6 (D, D) Nordre Fasanvej-Hillerødgade 7 (D) Borgm. Fischers Vej-Roskildevej 8 (D, B) Roskildevej- Søndre Fasanvej 9 (D, D) Nordre Fasanvej-Godthåbsvej 10 (A) Rolighedsvej- Bulowsvej 11 (C, D) Alhambravej-Gammel Kongevej Gruppe af uheld , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Signifikant , % Ej påvist ,2 3-6 % Ej påvist , % Ej påvist ,0 2 - Ej påvist ,0 1 - Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist , % Tendens , % Tendens , % Ej påvist , % Tendens 12 (C, C, C, C) Vodroffsvej-Danasvej , % Ej påvist 5 0 0,0 0 - Ej påvist Tabel B1. Sikkerhedseffekter (personskader) af smalle cykelbaner i de enkelte kryds opdelt på grupper af uheld. 21

22 Type af ombygning A: Fremført cykelsti => smal cykelbane B: Afkortet cykelsti => smal cykelbane C: => blandet med smal cykelbane Gruppe af uheld , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist ,5 19,5 +5 % Ej påvist ,3 1,5-34 % Ej påvist , % Ej påvist D: => cykelsti ,7 8,5-2 % Ej påvist med smal cykelbane ,3 10,5 +26 % Ej påvist Tabel B2. Sikkerhedseffekter (personskader) af smalle cykelbaner opdelt på type af ombygning og grupper af uheld. 22

23 Cykel-/knallertuheld Type af ombygning A: Fremført cykelsti => smal cykelbane B: Afkortet cykelsti => smal cykelbane C: => blandet med smal cykelbane Gruppe af uheld , % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist ,5 12,6 5,5-56 % Tendens ,4 1,5 +7 % Ej påvist , % Ej påvist D: => cykelsti ,0 2,5-64 % Ej påvist med smal cykelbane ,5 5,3 4,5-15 % Ej påvist Tabel B3. Sikkerhedseffekter (personskader i cykel-/knallertuheld) af smalle cykelbaner opdelt på type af ombygning og grupper af uheld. Fodgængeruheld Type af ombygning A: Fremført cykelsti => smal cykelbane B: Afkortet cykelsti => smal cykelbane C: => blandet med smal cykelbane Gruppe af uheld Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist 4-5 3,5 3,0 3,5 +16 % Ej påvist , % Ej påvist , % Ej påvist D: => cykelsti Ej påvist med smal cykelbane 4-5 3,5 1,7 4, % Ej påvist Tabel B4. Sikkerhedseffekter (personskader i fodgængeruheld) af smalle cykelbaner opdelt på type af ombygning og grupper af uheld. Biluheld Type af ombygning A: Fremført cykelsti => smal cykelbane B: Afkortet cykelsti => smal cykelbane C: => blandet med smal cykelbane Gruppe af uheld , % Ej påvist , % Tendens , % Ej påvist 4-5 3,5 2,9 10, % Signifikant Ej påvist Ej påvist D: => cykelsti , % Ej påvist med smal cykelbane 4-5 2,5 1,3 1,5 +15 % Ej påvist Tabel B5. Sikkerhedseffekter (personskader i biluheld) af smalle cykelbaner opdelt på type af ombygning og grupper af uheld. 23

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Søren Underlien Jensen Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Systematisk litteraturstudie - Meta-analyse, syntese af tidligere studier Før-efter uheldsevaluering - 332 ombygninger af kryds til rundkørsler

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 12 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Trafiksikkerhedseffekten af cykelbaner i byområder Rapport nr. 5 Dato: 1996 Forfatter:

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Effekter af overkørsler og blå cykelfelter

Effekter af overkørsler og blå cykelfelter Før-og-efter evaluering af trafiksikkerheden ved anlæg af overkørsler i vigepligtsregulerede kryds og blå cykelfelter i signalregulerede kryds i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen Mere sikker på cykel i Randers Før-og-efter uheldsevaluering Notat 5 2002 Søren Underlien Jensen ere sikker

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Oktober 2012 Indhold Resumé...3 1. Indledning...5 2. Uheldsevaluering...9 3. Trafikantadfærd og trafikafvikling...

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer

Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer TRAFIKSIKKERHED Cykelstiers sikkerhedseffekt og uheldsevalueringer Aalborg Universitet konkluderede sidste sommer, at anlæg af cykelstier øger antallet af personskadeuheld med 35%. Men evalueringen var

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

/Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 55360

/Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 55360 Udgivet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Frederiksberg Rådhus 000 Frederiksberg Redaktion: Vej- og Parkafdelingen Grafisk design/tryk: FB Communication /Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 5560 Trafikuheld

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg

Trafikuheld på Frederiksberg Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan... 3 Uheldssituation generelt... 5 Personskader og trafikanttyper... 6

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2015

Trafikuheld på Frederiksberg 2015 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Projekter for bedre trafiksikkerhed

Projekter for bedre trafiksikkerhed Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for anlægspakke 1, som indeholder 13 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og -strækninger samt en hastighedszone. Projekterne

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Svendborg Sikker Cykelby

Svendborg Sikker Cykelby Svendborg Sikker Cykelby Trafikpuljeprojektet Svendborg Sikker Cykelby har vist sig at være en succes. Markante forbedringer i cyklisters trafiksikkerhed, tryghed og tilfredshed er opnået med nogle få

Læs mere

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato:

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato: Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr. 05.13.00-P20-1-17 Dato:5.5.2017 Sikring af cyklisters sikkerhed i kryds i Horsens by prioritering af bevilling I forbindelse med at fremme cyklisters

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2010

Trafikuheld på Frederiksberg 2010 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg

Trafikuheld på Frederiksberg Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed

Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed Forskelle i tryghed og tilfredshed afhængig af strækningers og kryds udformning Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere: Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 16.4.2015

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Statusrapport

Trafiksikkerhedsplan Statusrapport Trafiksikkerhedsplan 2013 Statusrapport INDHOLD 1 INTRO.....................5 1.1 Indledning..................... 6 2 UHELDSANALYSE.................9 2.1 Uheldsgrundlag................... 10 2.2 Uheldsudvikling...................

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Adfærd ved stopstreg

Adfærd ved stopstreg Adfærd ved stopstreg Fire Københavnske bykryds Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Puk Kristine Andersson Belinda la Cour Lund Januar 2009 2 Fire Københavnske bykryds Indhold Resumé...5

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

Projekter for bedre trafiksikkerhed

Projekter for bedre trafiksikkerhed Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for Trafiksikkerhed, frigivelse af anlægsmidler, og indeholder 6 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og vejstrækninger

Læs mere

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9 NRE CONSTRUCTION TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Sikre rundkørsler. Søren Underlien Jensen. Indlægget er baseret på to projekter:

Sikre rundkørsler. Søren Underlien Jensen. Indlægget er baseret på to projekter: Søren Underlien Jensen Sikre rundkørsler Indlægget er baseret på to projekter: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler finansieret af Cykelpuljen - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering

Læs mere

Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier

Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier Trafiksikkerhed i kryds med dobbeltrettede cykelstier Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen September 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold Sammenfatning... 5 1.

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem

Læs mere

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

Albertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse

Albertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse (sydlig adgang) Trafikanalyse NOTAT 14. september 2017 adn/tfk 1 Indledning Krydset (sydlig adgang) har gennem en lang årrække været overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Det ønskes undersøgt, om den

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger

Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger Sikkerhedseffekter af tilbagetrukne stopstreger Før-efter uheldsevaluering af 123 signalregulerede kryds. Thomas Skallebæk Buch Søren Underlien Jensen December 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby

Læs mere

Rundkørsler, sikkerhed og cyklister

Rundkørsler, sikkerhed og cyklister Rundkørsler, sikkerhed og cyklister Litteraturstudie af sikkerhedseffekter af ombygninger af kryds til rundkørsler og uheldsmodeller for rundkørsler Søren Underlien Jensen Per Bruun Madsen Juli 2012 Scion-DTU

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune

Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune NOTAT: Vejmyndighedsbehandling i Glostrup Kommune Letbane Ring 3. Glostrup Kommune har modtaget udbudsprojekt for letbanen i Ring 3. Derudover er modtaget trafiksikkerhedsrevision, trin 2-3, udarbejdet

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

INDHOLD. 7. Bilagsoversigt Vej & Park Trafikkontoret Sektion for trafikovervågning Njalsgade København S Tlf.

INDHOLD. 7. Bilagsoversigt Vej & Park Trafikkontoret Sektion for trafikovervågning Njalsgade København S Tlf. INDHOLD Side 1. Forord...1 2. Sammenfatning...2 3. Uheld og tilskadekomne...4 4. Trafikanter.... Alder, køn og trafikant...7.1. Børn og ældre...8 6. Trafiksikkerhedsplan for København... 1 6.1. Hastighed...

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning

Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning Evaluering af effekter af rundkørsler med forskellig udformning Del 2 Søren Underlien Jensen April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Evaluering af effekter af rundkørsler

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed, skoleveje.

I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed, skoleveje. Notat 1. marts 2017 Sagsbeh.: PR J.nr.: 05.13.00-P20-4-15 Vej, Park og Miljø Anvendelse af trafiksikkerhedspuljen for 2017 I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel v/ Lene Hansen, MOE A/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Placering VEJFORUM 2015 SIDE 2 Baggrund Uheldsbelastet og utryg Ombygget

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Søren Underlien Jensen Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Oplevet tilfredshed for fodgængere og cyklister, der går/cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Trafiksikkerhed på motorveje

Trafiksikkerhed på motorveje Uheldsmodeller, sikkerhedsfaktorer og vejledning til IT-værktøj Søren Underlien Jensen August 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning... 3 Opdeling af motorvejsnettet...

Læs mere