Hvorfor vokser torskell Ilur-tigeJ"e elld på Færøplateauet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor vokser torskell Ilur-tigeJ"e elld på Færøplateauet"

Transkript

1 Hvorfor vokser torskell Ilur-tigeJ"e elld på Færøplateauet Vækstforsøg og genetiske undersøgelser af torsk fra de to områder. af Ey5finn Magnussen Specialerapport ved Københavns Universitet. Zoologisk Institut, afdeling for Populationsbiologi 1993

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 1 Abstrakt 4 1. Problemformulering Indledning Hydrografien omkring Færøerne Generelt om torsk Torsken ved Færøerne Populationsopdeling af torsk i Nordatlanten Genetisk adskillelse af populationer Genetiske undersøgelser af fisk Genetiske undersøgelser af torsk ved Færøerne Materiale og metoder Gydning Vækstforsøg ForsØgsforlØb Vækstforsøg Resultatbehandling Genetiske undersøgelser Prøvetagning Enzymelektroforese Resultatbehandling Resultater Gydning Rognmængde Rognstørrelse Vækstforsøg Miljøbetingelser under vækstforsøget Længde og vægtmålinger Specifikke vækstrater Konditionsfaktorer Genetiske undersøgelser Sammenligning af torsk fra Færøplateauet Sammenligning af torsk fra Færøplateauet og Færøbanke Sammenligning af hun- og hantorsk Sammenligning mellem aldersgrupper Vækst sammenligning mellem loci Migrationsrater mellem Færøplateauet og Færøbanke 52

3 s. Diskussion Gydning Vækst Genetik Konklusion 74 Referenceliste 76 Appendix A: Gydning Al: Daglige målinger af rognmængde og vandtemperatur 84 A2: Rognmængden pr. dag for de nye og gamle Færøbanketorsk 85 A3: Målinger af rogndiameteren de enkelte dage Appendix B: Vækstforsøg Bl: Målinger af vandtemperatur, lysstyrke, vandtilførsel, fodennængde, dødelighed og iltindhold 87 B2: Længde og vægtmålinger Appendix C: Genetiske undersøgelser Cl: Lokaliteter for prøvetagningen 93 C2: Opskrifter på enzymfalvnings-opløsninger C3: Buffere C4: Fæno- og genotyper for hver enkelt torsk C5: Genotyper for torsk delt op i aldersklasser 101 C6: Oversigt over allelfrekvenser af undersøgte loci på torsk i hele udbredelsesområdet i perioden C7: Oversigt over loci og allel betegnelser, der er benyttede ved enzymelektroforetiske undersøgelser af torsk i perioden

4 Forord Denne specialerapport markerer afslutningen på mit biologistudium ved Københavns Universitet og er resultatet afet projekt, der er udført i perioden september 1992 til oktober 1993 med Bent Theisen som vejleder. Projektet har som fonnål at undersøge, hvorfor torsken på Færøbanke vokser hurtigere end på Færøplateauet, og er udført i samarbejde med de Færøske Fiskeriundersøgelser (Fiskirans6knarstovan). Projektet består afto dele: vækstforsøg og genetiske undersøgelser. Vækstforsøgene erudført på de Færøske Fiskeriundersøgelsers forsøgsstation (Fiskaaling) med assistance fra Poul Vestergaard, mens de genetiske analyser er foretaget på Havforskningsinstituttet i Bergen, Center for havbrug, under vejledning af Geir Dahle. Behandlingen af resultater er foregået på Institut for Populationsbiologi under vejledning af Bent Theisen. Ovenfor nævnte vil jeg rette min vanne tak, uden hvis hjælp projektet ikke var muligt. København, oktober 1993

5 Abstrakt Side 4 Abstrakt Torsken på Færøbanke vokser hurtigere end i nogen anden kendt population, også hurtigere end populationen på Færøplateauet. Færøbanke er forholdsvis isoleret fra Færøplateauet. Strømmålinger viser, at vandet på Færøbanke haren anticyklonisk bevægelse over banken. Denne cirkulation holder torskens rogn og de pelagiske larver inde på banken. Undersøgelser har vist, at torsken på Færøbanke har færre ryghvirvler og fmnestråler end torsk på Færøplateauet, og at den også har en lysere farve og en bredere hale end torsk i andre områder. Torsken på FærØbanke gyder senere, og har mindre rogn end torsken på Færøplateauet. Vækstforsøg viser, at hvis Færøbanke- og Færøplateautorsk får ens vækstbetingelser, forsvinder vækstforskellen. Både i naturen og i vækstforsøgene har Færøbanketorsken en højere konditionsfaktor end torsken fra Færøplateauet. Genetiske undersøgelser viser, at der ikke er nogen forskel mellem torskepopulationeme på Færøbanke og Færøplateauet. Der kunne heller ikke påvises nogen genetisk forskel mellem hun- og hantorsk, eller mellem torsk i forskellige aldersklasserne, hverken for torsken fra Færøbanke eller Færøplateauet. De genetiske undersøgelser viste ligeledes, at torsken ikke udviste nogen størrelsesforskel mellem genotyperne på et locus eller mellem de forskellige loci. Mærkningsforsøg har vist, at migrationen mellem Færøbanke og plateauet er lille. Migrationen er dog rigeligt stor til at hindre den genetiske differentiering, der ellers ville ske, hvis de to torskepopulationer var fuldstændigt isolerede. Den genetiske homogenitet, der konstateres mellem Færøbanke og Færøplateauet, er i overensstemmelse med de resultater, andre har fundet ved genetiske undersøgelser af torsken i Nordatlanten. Forklaringen på den høje vækst for Færøbanketorsken skyldes formodentlig, at banken er et lille isoleret område, med en høj vandtemperatur, hvor torsken har let adgang til føde.

6 Promlemformulering Side 5 l. Problemformulering Formålet med projektet er at sammenligne torsk fra Færøplateauet og FærØbanke for at fmde ud af, hvorfor torsken på banken vokser hurtigere end på plateauet. Færøbanke ligger ca. 70 km sydvest for Færøerne og er forholdsvis isoleret fra Færøplateauet. Den er afskåret fra plateauet af en 20 km bred og 850 m dyb kanal, FærØbankekanalen. Ved bunden af denne kanal er der en konstant strøm af vand, der er koldere end O C. Strømmålinger på Færøbanke viser, at vandrnasserne er forholdsvis isolerede og har en anticyklonisk bevægelse inde på banken. Mærkningsforsøg af torsk ved Færøerne har vist, at migration mellem Færøbanke og Færøplateauet er lille. Undersøgelser har ligeledes vist, at der er forskel i antallet af ryghvirvler og finnestråler hos torsken i de to områder, og fiskere kan nemt skelne mellem torsk, der er fanget på Færøbanke eller Færøplateauet. Torskebestanden på Færøplateauet og Færøbanke bliver derfor administreret som to selvstændige populationer. Torsken på FærØbanke vokser hurtigere end i nogen anden kendt population. På trods af den korte afstand, der er mellem Færøplateauet og Færøbanke, er der stor vækstforskel mellem torsken i de to områder; en 7 årig torsk på Færøplateauet er i gennemsnit 73 cm, mens den på Færøbanke i gennemsnit er 107 cm. Det forventes, at torskeopdræt vil være attraktivt om nogle år. I denne sammenhæng er det vigtigt at udvælge stamtorsk med en høj vækstrate, i denne forbindelse er torsken på Færøbanke interessant. Projektet består af to dele: FØrste del har som formål at undersøge, om torskens høje vækst på Færøbanke skyldes miljøet. Der udføres vækstforsøg, hvor torskeyngel fra FærøplateauetogFærøbanke vokseropunderens miljøbetingelser. Vækstforsøgetvilvise, om der er nogen vækstforskel mellem de to slags torsk, da de vokser op under ens miljøbetingelser. Under vækstforsøgene bliver gydningen for torsken fra de to områder undersøgt med henblik på, om der er forskel i gydetidspunkt og rognstørrelse. Anden del har som formål at undersøge, om der er genetiske forskelle mellem torsken på Færøbanke og Færøplateauet. De genetiske resultater sammenlignes med tilsvarende undersøgelser, der er lavet på torsk i hele udbredelsesområdet. Ud fra de to dele findes, om den høje vækst for torsken på Færøbanke skyldes forskelle i miljøet, eller om genetiske forhold kan ligge til grund for den observerede forskel.

7 Indledning Side 6 2. Indlediling Torsken på Færøbanke vokser hurtigere end torsken i nogen anden kendt population. I indledningen gennemgås de ting, der har indflydelse på torskens vækst og udbredelse, men først bliver der gjort rede for vandmassernes bevægelse og temperaturforhold omkring Færøerne. Torskens generelle biologi bliver gennemgået, og opdelingen af torskebestande i Nordatlanten bliver omtalt med særlig vægt på undersøgelser af færøsk torsk ud fra morfologiske og genetisk karakterer. 2.1 Hydrografien omkring Færøerne Færøerne ligger på en undersøisk højderyg, som går fra Skotland til Island, på ryggen er havdytxlen praktisk taget ingen steder større end 500 ID (figur 2.1). Højderyggen virker som en barriere mellem de vanne, og saltholdige atlantiske vandmasser fra sydvest (GolfstrØmmen), og de kolde, næringsrige og mindre saltholdige vandmasser nordøst for øerne (den 0stislandske strøm) (Hansen 1992). 15" 10" S" O" 65" ci::;;;:::;:::::::r=::::::j;:::::;::=j::::;:;±::::;;::z:::;;::t=::lc:::;::::a:::::=;:;=:::i=:::r::::::=x=:=;=::::::r-6 5" 61" 61" 59"'-tbbt:::b::~::::::J::=+=::=:::t:::::::I:~~=1=~!E:=:::t=::::t==ttS9" 15" O" Figur 2.1: Strømjorholdene de øverste vandmasser omkring Færøerne (Hansen, 1992). StrØmforholdene omkring Færøerne gør, at vandmasseme bliver fuldstændig opblandet, dette medfører, at variationerne i temperaturen og salinitet er lille både fra sted til sted, og fra overflade til bund.

8 Indledning Side 7 I tabel 2.1 ses nogle af de fysiske parametre, der er karakteristiske for vandmasserne omkring Færøerne. Vandmasse Forkortelse Temperatur Salinitet (OC) (0/00) North Atlantic Water NAW >9 35,35 Modified North Atlantic Water MNAW 8 35,25 East Icelandie Water EIW 3 <34,90 Deep Norwegian Sea Water DNSW <O 34,91 Tabe12.}: De 4 mest betydningsfulde vandmasser, der findes omkring Færøerne med deres typiske temperatur og salinitet (Hansen 1992). Færøbanke ligger ca. 70 km sydvest for Færøerne og er forholdsvis isoleret fra Færøplateauet. Færøbanke er afskåret fra plateauet af en 20 km bred og 850 m dyp kanal, Færøbankekanalen. Ved bunden af denne kanal er der en konstant strøm i en nordlig retning, af vand der er koldere end O e (Hansen 1987). Bankens størrelse er 45 x 90 km, med en dybde på ca. 100 m. De dominerende vandmasser ved Færøbanke er modificeret Nordatlantisk vand (MNAW). Sammenlignet med vandtemperaturen på Færøplateauet, er vandet på Færøbanke 1-2 e vannere end på plateauet (tabel 2.2). Temperatunnålinger i perioden marts til august i årene viste samme resultat (Lastein 1992). ILokaliret I Temperatur (oc) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Des Mykines 6,3 6,0 5,9 6,3 7,1 8,2 9,3 8,9 9,7 9,1 7,9 7,0 Færøbanke 7,7-7,8 8,7-9,5 9,25-9,5 10,2-10, ,9-8,95 Tabel 2.2: Månedlig middeltemperatur på Færøplateauet, målt i overfladen ved Mykines (Hansen 1992), og middeltemperaturen målt 14 gange på Færøbanke i perioden (Hansen et al. 1986). Vandmasserne på Færøbanke er isoleret fra Færøplateauet. Planktonundersøgelser i Nordatlanten først i dette århundrede (paulsen 1909) viste, at koncentrationerne på Færøbanke var betydeligt større, end på de omkringliggende stationer. Planktonsammensætningen var også anderledes, med dominans af neritiske diatomerer. Ud fra sine observationer konkluderede Paulsen "I do not know how this ean be explained. It must however be a sign that the water on the bank is somehow prevented from having a free eommunikation with the surrounding water". Undersøgelser med radiosporede drivbøjer (Hansen et al. 1986; Hansen et al. 1991) har senere vist, at vandmasserne på Færøbanke er ret isolerede og har en anticyklonisk bevægelse inde på banken. Hovedresultaterne fra undersøgelserne er vist i figur 2.2.

9 Indledning Side 8, I " " I \ ~,, '" f -.I :\ " '\.. \,, \ \ \,!:Syl) ~li/l /,; / f I I Figur 2.2: Resultaterne af 5 forsøg med drivbøjer, udført i perioder De fuldt optrukne linjer viser bøjernes bevægelser, mens de punkterede linier viser Bankens topografi (Hansen et al. 1991). En af årsagerne til den anticykloniske bevægelse af vandmasserne på Færøbanke kan være, atvandetpåselve banken erkoldere end de omkringliggende vandrnasser. Dette skyldes den gode opblanding der er på banken på grund af dens relativt lave vanddybde. At vandet er koldere medfører, at det har en højere densitet, og synker derfor mod bunden og ud til siderne. På grund af jordens rotation bliver de synkende vandrnasser bøjet mod højre (Corloloskraften), og der opstår en anticykloniske bevægelse (Hansen 1987). En anden foiklaring på den anticykloniske bevægelse kan være den "Taylorske søjle", idet undersøgelser har vist, at støder vand mod en forhøjning på bunden, f.eks. en banke, vil det i stedet for at gå lige over, løbe langs siden af forhøjningen. Der vil opstå en cirkulation over forhøjningen, der nord for ækvator vil følge med solen (Hansen 1987). Undersøgelser aftorsken på Færøbanke harvist, atden vokser hurtigere end torsken i nogen anden kendt population (figur 2.3 og figur 2.4). I de følgende 2 afsnit gennemgås torskens generelle biologi.

10 Indledning Side 9 Figur 2.3: Gennemflnit størrelsen af 3-årig torsk fra forskellige farvande (Tåning 1943). IO O Figur 2.4: Vækstkurver for 8 Nordatlantiske torskepopulationer. (Clayden 1972).

11 Indledning Side Generelt om torsk Torsken, Gadus morhua, findes på kontinentalsokjen og banker på begge sider af Nordatlanten syd til Cape Hatteras på vestsiden og Biscaya på østsiden af Atlantemavet (figur 2.5) (Anon 1991; Mork 1991). Torsken foretrækker dybder på m, men kan gå på dybder, der er mere end 600 m, dens tilstedeværelse afhænger mere af føden end af vandtemperaturen. Figur 2.5: Torskens udbredelsesområde i Nordatlanten (Anon 1991). Torsken har givet navn til torskefamilien, Gadoidae, der bia. også omfatter kuller, hvilling, sej, sperling og blåhvilling. Arterne inden for gadoiderne er koldvandstilpassede fisk, der har deres oprindelse på den nordlige halvkugle. I øvre miocen (lo-is mill år siden) forsvandt landbroen mellem Nord Amerika og Europa, tværs over GrØnland, Island, Færøerne og England. Fosildata indikerer, at i denne.periode udbredte gadoideme sig fra Polarba~senet og længere sydpå (Mork 1991). Torskens livsforløb er nogenlunde ens i hele dens udbredelsesområde, men der er dog lokale tilpasninger. Afhængig af temperatur og miljø, bliver torsken kønsmoden i en alder af 2-10 år, hannerne ofte ved en lavere alder end huntorsken. Huntorsken vokser hurtigere og erlidt overrepræsenteret i kønsfordehngen (Cohen et al. 1990). Efter at torsken er blevet kønsmoden gyder den resten af sit liv. Geografisk set er der stor variation med hensyn til torsks gydeperiode. Gydeperioden for torsk er vist i tabel 2.3.

12 Indledning Lokalitet I I Norske kyst Gydeperiode februar - april I Side 11 østersøen april - juli Nordsøen december - maj Main golfen Newfoundland Vestgrønland. november - april april - juni marts - juni St. Lawrens golfen maj - september Tabel 2.3: Gydeperioden for torsk i forskellige områder (Cohen et al. 1990). Når gydeperioden nænner sig, samles torsken i gydeområderne, hvor rogn og sæd gydes frit i vandet. Rognerte, der er pellagiske, flyder med strømmen og klækkes efter ca 100 døgngrader (Reinert 1979). Torsk har som de fleste marine fiskearter en høj fekunditet Fekunditeten defineres, som antal rogn hver hunfisk gyder i løbet af en sæson (Kjesbu 1990). Hunnen gyder sine rogn i flere portioner i løbet af sæsonen, dette sikrer, at der altid vil være nogle af rognene og ynglen, der havner på et gunstigt sted og overlever. Mængden af rogn, der bliver gydt i løbet af en sæson, er afhængig af fiskens størrelse (figur 2.6). På figuren ses også, at kysttorsk gyder langt flere rogn end torsk fra Barentshavet (Skrei) af sammen størrelse, og at en øget fødemængde også medfører en højere fekunditet. Forskellen i fekunditeten mellem skrei og kysttorsk forklares som et fænomen, der skyldes at kysttorsken vandrer mindre og denned kan "investere" mere i rognproduktionen (Kjesbu 1990). 16 OVERFORET o HØG RASJON + KYSTTORSK o SKREI + 2 o JO 140 TOTAL FISKELENGOE (cm) Figur 2.6: Antal rogn der, bliver gydt i en sæson, som funktion af torskens længde. Tallene er for norsk torsk. Punkterne markeret med cirkler er opdrættorsk, de andre er v.ildtorsk (Kjesbu 1990).

13 Indledning Side 12 Den nyklækkede torskeyngel er forsynet med en blommesæk, som den lever af den første tid. Efter at blommesækken er opbrugt skal den selv skaffe sig føde. Dette stadium anses for at være det mest kritiske punkt i torskens livsforløb, hvor en stor del af ynglen dør pga. af fødernangel. Varigheden af det pellagiske stadium er afhængig af ynglens væksthastighed. I kolde områder varer det flere måneder, hvor ynglen driver rundt med strømmen, og bliver transporteret store afstande. Torsken er en grådig og altædende fisk. Latver og postlarver lever af plankton, juvenile spiser for det meste invertebrater, mens voksne torsk for det meste lever af inveitibrater og fisk, inklusiv små torsk (Cohen et al. 1990). Torskens vækst er bestemt af, hvor megen føde den har. Energien torsken får gennem den konsumerede føde bliver brugt til flere fysiologiske processer, som vist i ligningen nedenfor: C=P+R+F+U C: Den konsumerede føde P: Vækst og produktion af kønsprodukter R: Respiration, der bruges til bevægelse og stofskifte F: Energien, der bliver afgivet gennem fækalier U: Energien, der tabes gennem ekskretionsprodukter som urin, slim, afkastet hud mm. Mængden af føde en torsk spiser er afhængig af dens størrelse samt vandtemperaturen. Appetitten vokser med vandtemperaturen indtil den opnår et maximum ved ca. 15 C, hvorefter appetitten falder. Jobling (1988) fandt følgende sammenhæng mellem den konsumerede føde, fiskens vægt og vandtemperaturen: In C = (O,I04*T - 0,OOOI12*T 3-1,5000) + 0,802*In W C: Den konsumerede føde (KJ/dag) T: Vandtemperaturen (OC) W: Fiskens vægt (gram) Torsken vækst er størst i starten, og aftager siden efterhånden som den vokser. Jobling (1988) fandt følgende sammenhæng mellem den specifikke vækstrate (G), temperatur (T) og torskens vægt (W): In G = (0, ,297*T - 0,000538*T 3 ) - 0,441*In W Efter at torsken er blevet kønsmoden, bliver en stor del af energien, der konsumeres før gydeperioden afsat i kønsprodukteme; dette medfører en reduktion i væksten. Energien, der tabes gennem fækalier er % af den konsumerede energi, mens 2-9 % af den konsumerede energi tabes gennem ekskretionsprodukter (Blom et al. 1991).

14 Indledning Side Torsken ved Færøerne Torsken på Færøplateauet gyder i perioden februar - maj, med hovedgydningen i anden halvdel af marts måned (Reinert 1979). Gydningen foregår over hele plateauet, men hovedgydepladserne er nord og vest for øerne. Med en temperatur på 5-6 ae klækkes rognene efter 2lh uge. Ynglen er pellagiske de første 3 måneder, i denne periode bliver den ført med strømmen over hele plateauet, hvorefter den søger ind mod land, hvor den opholder sig i littoralzonen. På Færøbanken forholder det sig lidt anderledes, idet gydningen foregår i den samme periode, men hovedgydningen er noget senere. Da der på Færøbanken ikke findes nogen littoralzone, søger ynglen efter den pellagiske fase ned mod bunden, hvor den sandsynligvis opholder sig på ujævn stenbund. På Færøplateauet bliver de første torsk kønsmodne efter 2 år, men størstedelen bliver først kønsmodne som 3-4 årige (Tabel 2.4). Der findes ikke nogen tilsvarende opgørelse over for Færøbanketorskens udvikling, men der antages, at den bliver kønsmoden ved samme alder som torsken på Færøplateauet. Alder (år) l %-kønsmodne o Tabel 2.4: Procentdelen af kønsmodne Færøplateautorsk i de forskellige alderstrin. Tallene er gennemsnits værdier for perioden (Kristiansen 1992). Torsken ved Færøerne lever hovedsagligt af fisk. I årene samlede skotske havundersøgelsesskib torskemaverudenfor 3 mile grænsen i det færøske havområde. Torsken blev delt i to størrelsesgrupper; cm og fisk, der var større end 51 cm. De vigtigste resultater fra undersøgelsen er vist i figur 2.7.

15 Indledning Side 14 ~[~=~: [~~ h:lij~ ~~:I[~. ~:~b: ~:IrJ~ ~(~~i: ~:'~i: ~[~lij~ ~(-:~~. ~:"~r: ~-: lij~ o er M p o e M PO e '!III P o C:, M P o e,!iii P o e r M p o o 00- CIIIJSTACfAHS - FISH ~ - MOU.USCS EI- POlYCI1AfTES O-OPtltUllOlOS Figur 2.7: Hyppigheden afmaveindhold fundet i torskemaver fanget ved Færøerne i perioden (Rae 1967). Undersøgelsen viste, at føden hos de mindre fisk for det meste bestod af krebsdyr (tabel 2.5), med Pandalus, Ryas, Ga/atea ogmunidae øverst på menukortet. Men eftetbånden som torsken vokser, går den mere efter fisk, især sperling, og kuller (Rae 1967). Fordeling af maveindhold (%) Torsk mellem 21 og 50 cm Torsk større end 51 cm Skotland Færøerne Skotland Færøerne Crustacea 62,0 62,5 50,0 34,0 Pisces 54,0 47,2 66,0 76,8 Mollusca 2,7 13,8 4,4 14,9 Polychaeta 2,5 3,1 5,0 2,2 Ophiuroidae 0,5 3,4 1,7 4,4 Tabe12.S: Fordeling af indholdet i torskemaver fra Færøerne i perioden , sammenlignet med lignende undersøgelser ved Skotland (Rae 1967).

16 Indledning Side Populationsopdeling af torsk i Nordatlanten Nordatlanten er delt op i nationale fiskeriområder. Den geografiske opdeling er baseret på politiske grænser, derikke nødvendigvis følger bestandopdelingerne. De enkelte lande sørger selv for havundersøgelserne i egne områder. Undersøgelser bliver koordineret af internationale organisationer, der på østsiden varetages af lces (International Council for the Exploration af the Sea) og på vestsiden af NAFO (Northatlantic Fisheries Organisation). Det internationale samarbejde giver et bedre datamateriale, og har især betydning for forvaltningen af fiskebestande, der har deres udbredelse tværs over landenes fiskerigrænser. I figur 2.8 ses en estimering af torskebestanden på Færøplateauet og i de omkring liggende områder i årene '? o.::: :E c: Cl: l\. l... Arlcllllld cnrccfe 'V \/ ~ f"... F..~ /' \ A I ~ 'v'\ Jl.Nar J'V v \ /\A ;'...../ "-.-"'I.. /\ \ I v. fer SmItøld~./ ~ /\ ~\{ Figur 2.8: Størrelsen af torskepopulationer i Nordatlanten (Anon 1992; Anon 1993a; Anon 1993b; Anon 1993c; Fiskirans6knarstovan, upubliceret). Ved en bestand forstås en naturligt gydende enhed eller population, som for det meste er reproduktivt isoleret fra andre conspecifikke populationer (Smith et al. 1990). Gennem tiderne erderbenyttettiere metodertil opdeling af torskebestande. Denmestpræcise metode til undersøgelse af bestandopdeling er mærkning af torsk. Men også andre indirekte metoder har væretbrugt, hvorman har undersøgt hydrografiske forhold (Hansen 1987), morfologiske karakterer (Schmidt 1930), mønster i otolitterne (Rollefsen 1933), farveforskelle (Love et at. 1974), forskel i vækst (Agnew 1988) og forskel i modnings- (Flemming 1960) og gydetidspunkt (Cohen et al. 1990). I 1920'erne lavede Schmidt morfologiske undersøgelser af torsk i hele dens udbredelsesområde (Schmidt 1930). Som morfometriske parametre brugte hananta11et af ryghvirvler og antallet af finnestråler i 2. dorsal fine (D:J. Der blev ialt målt på torsk fra 114 stationer. Ved Færøerne blev der taget torsk både fra plateauet og fra Færøbanken. Resultaterne er vist i tabel 2.6.

17 Indledning Side 16 Kystnære områder Åbent hav Våg Trongis Vest Sanda Kolle Fugle ~ SW HUsa N. N Fjord vågfj. manna ger5 fjord fjord ~. Suderø gryn. Viderø Fuglø Station M. (34) (35) (36) (37) (38) (39) (31) (32) (33) (40) (41) Hvirvler X 52,25 51,80 52,17 52,29 52,16 52,10 51,77 52,39 52,41 52,49 52,41 S 0,61 0,63 0,53 0,59 0,64 0,54 0,64 0,66 0,74 0,63 0,64 n Stråler D 2 X 19,60 19,40 19,34 19,65 19,60 19,33 18,74 19,57 19,71 19,25 19,56 S 1,23 1,17 1,14 1,24 1,13 1,23 1,11 1,17 1,18 1,12 1,22 n Tabel 2.6: Det Gennemsnitlige antal af ryghvirvler og finnestråler i 2. dorsalfinne på torsk, fanget forskellige steder omkring FærØerne. n= antal undersøgte [zsk. S= stikprøvestandardajvigelsen (Schmidt 1930). Undersøgelsen viser, at torsken på Færøbanke har færre ryghvirvler og fmnestråler end torsken på Færøplateauet. Hvis alle stationerne på Færøplateauet bliver puljet, fås et gennemsnitligt hvirvelta1 på 52,28 mod 51,77 på banken. En t-test af resultaterne viser, at der en signifikant forskel mellem de 2 lokaliteter (t=34,74; P«O,OOI). For finnestråler er det gennemsnitlige antal 19,56 for plateautorsk mod 18,74 på Færøbanke; også her er der en signifikant forskel (t=7,224; P«O,OOI). Undersøgelsen viste også at torsk, der at fanget på åbent hav, har flere hvirvler en torsk, der er fanget i de kystnære områder. Schmidt (1930) forklarer forskellen i hvirvelantallet for torsk i Nordatlanten som værende et fænomen, der skyldes temperaturforskelle. Torsken på Færøbanken adskiller sig også på andre områder fra anden torsk. Torsken på Færøbanke har en bred hale, dens korpulent (forholdet mellem halens brede og fiskens længde) er på 5,9 %, mod 5,6 % hos Færøplateautorsken. For torsk andre steder ligger corpulentstørrelsen på 4,1-4,5 % (Love et al. 1974). Torsken på Færøbanke har også en lysere farve end torsk andre steder. En del af forklaringen på den.lyse farve, kan skyldes bunden, der består af hvid skalsand. Men den lysere farve skyldes ikke kun bundfoiholdene, fordi torsk fanget på Færøbanke og Aberdeenbanke, ikke fik helt den samme farve efter lang tids ophold i akvarium (Love et al. 1974) 2.4 Genetisk adskillelse af populationer Hvis populationer er isoleret fra hinanden, vil der med tiden opstå genetiske forskelle mellem populationerne. Populationer adskiller sig genetisk med en hastighed, der erbestemt af populationens størrelse, migrationen størrelsen og styrken af eventuelle lokale selektionskræfter. I det følgende gives er kort gennemgang af disse forhold.

18 Indledning Side 17 Genetisk drift er tilfældige genetiske svingninger, der altid finder sted i en population. Hvis en populationen kun er påvirket af genetisk drift, vil en af alleleme med tiden blive fikseret. Ændringen i hetrozygositeten som funktion af tiden kan udregnes med fonnlen: H= H (1 1 )t t o 2N t er tiden målt i generationer, H er hetrozygotiteten til henholdsvis tiden nul og t og N er populationsstørrelsen. Formindskelsen af hetrozygotiteten pga. genetisk drift vil på Færøbanken være på ca og på Plateauet ca pr generation. Mutationer er tilfældige ændringer af geners sammensætning. Ændring af allelfrekvensen med tiden kan udregnes med fonnlen: Hvor t er tiden målt i generationer, p er allel:frekvensen til henholdsvis tiden nul og t og Jl er mutationsraten pr generation. Mutationsraten er i størrelsesordenen 10-6 pr locus pr generation (Hartl & Clark 1989). Indavl skyldes afvigelse fra tilfældig parring, og vil medføre en reduktion af hetrozygoter. Indavl ændrer ikke på allelfrekvenseme. Selektion opstår pga. at nogle genotyper efterlader sig flere afkom end andre. Migration mellem populationer virker homogeniserende. Migrationen vil formindske de genetiske forskelle mellem populationer med en faktor m pr generation (t): P t - p = (Po - P) (1- mt m ermigrationsfaktoren, Po erden oprindelige allelfrekvens, P er allelfrekvensen i blandingspopulationen, Pt er allelfrekvensen efter t generationer (Snyder et al. 1985). For torskepopulationerne på Færøplateauet og Færøbanke vil genetisk drift, mutationer og indavl ikke have nogen praktisk betydning for ændringen af allel:frekvensen. De ændringer, der måtte ske i allelfrekvensen, vil derfor hovedsageligt skyldes selektion. En migration mellem områderne vil medføre en udjævning af de forskelle, der fremkommer ved en eventuel selektion Genetiske undersøgelser af fisk Genetiske undersøgelser af fisk startede i 1930-eme (Ligny 1969). I starten sammenlignede man blodgrupper hos fisk, men teknikken var arbejdskrævende og i 1960'eme gik man over til enzym gel-elektroforese. En oversigt over genetiske undersøgelser af fisk gives i Ligny (1969; 1972) og i Jørstad et al. (1992).

19 Indledning Side 18 I gel-elektroforese gør man brug afenzymspeciflkke farvningsmetoder (Harris & Hopkinseon 1978). Metoden er siden blevet forbedret, således at man nu efter enzym-separeringen med elektroforese, snitter gelen i 6-10 skiver, der hver bliver farvet for et enzym. En trænet person kan køre 5 geler på en dag, og således undersøge enzymer fra 120 individer. Enzymer er proteiner, der fungerer som katalysatorer i biologiske processer. Enzymer består af en række aminosyrer, hvis rækkefølge er bestemt af organismens arveanlæg DNA. I proteinsyntesen bliver RNA produceret ud fra DNA, og ud fra RNA sekvenserne bliver der produceret aminosyre-kæder. Ved at aflæse nukleotiderne i DNA, kan proteinernes sammensætning forudsiges. Studiet af enzymer er derfor en indirekte metode til studie af arvemateriale. I enzymelektroforese udnyttes forskellen i enzymernes mobilitet. Hillis & Moritz (1990) har følgende formel for enzymers mobilitet Q.:1) i et elektrisk felt (d): Hvor Q er enzymets ladning, r er dets form, målt som radius, og 11 er gelens viskositet. Ved at placere enzymet i et elektrisk felt, kan det skilles ad. Af de 20 almindeligste aminosyrer er der 5, der er ladede: Lysin, arginin og histidin er positive, mens aspartatsyre og glutaminsyre er negativt ladede. Ladningen af aminosyrer er ph afhængig. Ved høje ph værdier er carboxylgrupperne negativt ladede, ved lave ph værdier er aminogrupperne positivt ladede. Enzymer kan forekomme i allelle former, og kan bestå af tiere polypeptider. Et enzym, der består af et polypeptid, kaldes en monomer og kendes på, at hetrozygoten har 2 alleler. Dimere enzymer har 3 og tetramere enzymer har 5 alleler i hetrozygoten. Med enzymelektroforese kan kun en del af den genetiske variation, som findes i en population registreres. For eksempel vil en mutation, hvor en aminosyre bliver skiftet ud med en anden, der har samme ladning, ikke kunne bestemmes. Bånd med samme placering kan derfor godt være kodet af forskellige alleler. Tages højde for proteinernes sammensætning af aminosyrer, vil kun % af aminosyreudskiftninger resultere i en ændring af enzymets ladning, og dermed kunne registreres med enzymelektroforese (Nei 1987). I de senere år har man brugt undersøgelsesmetoder, hvor man kikker direkte på DNA. Her benytter man sig både af DNA-sekventering og af DNA-stykkernes længde polymorft. I en oversigtsartikel giver Hallerman & Beckman (1988) et bud på, hvordan DNA-metoder kan bruges i fiskeri management.

20 Indledning Side Genetiske undersøgelser af torsk ved Færøerne Den første genetiske undersøgelse af torsk ved Færøerne blev udført i årene af Sick (l965a). Undersøgelsen var en del af et større projekt, der havde som fonnål at undersøge hæmoglobin polymorft hos torsk i østersøen, de danske sunde, langs den norske kyst, i Nordsøen og ved Færøerne, Island og Grønland. Ved Færøerne blev 341 blodprøver analyseret. Alle prøverne blev taget fra torsk på plateauet, og de siger derfor ikke noget om torsken fra Færøbanken. Undersøgelsenviste, at hæmoglobin alle1frekvensen for torsken ved Færøerne var forskellig fra naboområderne. Resultaterne fra undersøgelsen vedrørende Færøerne er vist i tabel 2.7: I Lokalitet I Dato I 1 I 1-2 i 2 ITotale;] Torshavn-Nolsø 9/ (0,2) 6 ( 7,6) 65 ( 64,2) 72 0,06 Torshavn-Nolsø 8-13/4-63 (0,7) 22 (20,6) 157 (157,7) 179 0,06 E.Suderø 26,4-63 (0,5) 9 ( 8,1) 36 ( 41,1) 45 0,10 N.V. Sandø 10/4-63 (0,1) 4 ( 3,8) 41 ( 41,1) 45 0,04 Total 1 (l,4) 41 (40,3) 299 (299,4) 341 0,06 Tabel 2.7: Hæmoglobin! genotype-sammensætningen hos torsk/anget på Færøplateauet. Tallene i parentes er de forventede værdier ud fra Hardy-Weinberg fordelingen (Sick 1965a). I 1966 og 1967 lavede Jamieson og Jones genetiske undersøgelser aftorsk fra Færøplateauet og Færøbanken. Undersøgelserne blev lavet på transferin og viste, at der var en signifikant genetisk isolation mellem de to torskepopulationer (P<O,01). Resultaterne fra undersøgelsen er vist i tabel 2.8.

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven.

Svarark for (navn) Skole: Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. Opgave 22 besvares DIREKTE her i opgaven. 22. Den røde farve i kød skyldes myoglobin som er et globulært protein. Myoglobin indeholder ligesom hæmoglobin en organisk gruppe (hæm) med en tilknyttet jern(ii)-ion

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Forsøgsvejledning Navn: Side 1 af 7 Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

FØDE OG FØDEVALG HOS TORSKE- OG KULLERYNGEL PÅ FÆRØPLATEAUET OG FÆRØBANKE

FØDE OG FØDEVALG HOS TORSKE- OG KULLERYNGEL PÅ FÆRØPLATEAUET OG FÆRØBANKE . Introduktion FØDE OG FØDEVALG HOS TORSKE- OG KULLERYNGEL PÅ FÆRØPLATEAUET OG FÆRØBANKE Skrevet af: Gunvør à Norði og Meinhard Poulsen Extern vejleder Eilif Gaard Intern vejleder: Eyðfinn Magnussen BS-opgave

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Torsk og klima i Nordsøen

Torsk og klima i Nordsøen DTU AQUA FISK & HAV TORSK OG KLIMA Torsk og klima i Nordsøen ANNA RINDORF DTU Aqua Sektion for populationsog økosystemdynamik TORSK OG KLIMA Torsken i Nordsøen er en vigtig art for både fiskeriet og for

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

Matematik A og Informationsteknologi B

Matematik A og Informationsteknologi B Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og

Læs mere

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri

Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri 34 GENETIK Fiskenes gener kan afsløre ulovligt fiskeri Nye DNA-metoder kan med meget stor sikkerhed afsløre fra hvilket havområde en fi sk stammer. Disse nye metoder forventes at blive vigtige redskaber

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Lektion 9 Vækstmodeller

Lektion 9 Vækstmodeller Lektion 9 Vækstmodeller Eksponentiel vækst 1. Eksponentielt voksende funktioner 2. Eksponentielt aftagende funktioner 3. Halverings- og fordoblingstider Vækst mod asymptotisk grænse Logistisk vækst 1.

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

Introduktion til overlevelsesanalyse

Introduktion til overlevelsesanalyse Faculty of Health Sciences Introduktion til overlevelsesanalyse Kaplan-Meier estimatoren Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Fysikken bag hverdagens materialer.

Fysikken bag hverdagens materialer. Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Infektiøs Lakse Anæmi ILA

Infektiøs Lakse Anæmi ILA Infektiøs Lakse Anæmi ILA Peter Østergård Heilsufrøðiliga Starvsstovan & Landsdjóralæknaembætið Infektiøs Lakse Anæmi En alvorlig sag!! Infektiøs Lakse Anæmi Disposition udbredelse modtagelige fiskearter

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere