Hvorfor vokser torskell Ilur-tigeJ"e elld på Færøplateauet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor vokser torskell Ilur-tigeJ"e elld på Færøplateauet"

Transkript

1 Hvorfor vokser torskell Ilur-tigeJ"e elld på Færøplateauet Vækstforsøg og genetiske undersøgelser af torsk fra de to områder. af Ey5finn Magnussen Specialerapport ved Københavns Universitet. Zoologisk Institut, afdeling for Populationsbiologi 1993

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 1 Abstrakt 4 1. Problemformulering Indledning Hydrografien omkring Færøerne Generelt om torsk Torsken ved Færøerne Populationsopdeling af torsk i Nordatlanten Genetisk adskillelse af populationer Genetiske undersøgelser af fisk Genetiske undersøgelser af torsk ved Færøerne Materiale og metoder Gydning Vækstforsøg ForsØgsforlØb Vækstforsøg Resultatbehandling Genetiske undersøgelser Prøvetagning Enzymelektroforese Resultatbehandling Resultater Gydning Rognmængde Rognstørrelse Vækstforsøg Miljøbetingelser under vækstforsøget Længde og vægtmålinger Specifikke vækstrater Konditionsfaktorer Genetiske undersøgelser Sammenligning af torsk fra Færøplateauet Sammenligning af torsk fra Færøplateauet og Færøbanke Sammenligning af hun- og hantorsk Sammenligning mellem aldersgrupper Vækst sammenligning mellem loci Migrationsrater mellem Færøplateauet og Færøbanke 52

3 s. Diskussion Gydning Vækst Genetik Konklusion 74 Referenceliste 76 Appendix A: Gydning Al: Daglige målinger af rognmængde og vandtemperatur 84 A2: Rognmængden pr. dag for de nye og gamle Færøbanketorsk 85 A3: Målinger af rogndiameteren de enkelte dage Appendix B: Vækstforsøg Bl: Målinger af vandtemperatur, lysstyrke, vandtilførsel, fodennængde, dødelighed og iltindhold 87 B2: Længde og vægtmålinger Appendix C: Genetiske undersøgelser Cl: Lokaliteter for prøvetagningen 93 C2: Opskrifter på enzymfalvnings-opløsninger C3: Buffere C4: Fæno- og genotyper for hver enkelt torsk C5: Genotyper for torsk delt op i aldersklasser 101 C6: Oversigt over allelfrekvenser af undersøgte loci på torsk i hele udbredelsesområdet i perioden C7: Oversigt over loci og allel betegnelser, der er benyttede ved enzymelektroforetiske undersøgelser af torsk i perioden

4 Forord Denne specialerapport markerer afslutningen på mit biologistudium ved Københavns Universitet og er resultatet afet projekt, der er udført i perioden september 1992 til oktober 1993 med Bent Theisen som vejleder. Projektet har som fonnål at undersøge, hvorfor torsken på Færøbanke vokser hurtigere end på Færøplateauet, og er udført i samarbejde med de Færøske Fiskeriundersøgelser (Fiskirans6knarstovan). Projektet består afto dele: vækstforsøg og genetiske undersøgelser. Vækstforsøgene erudført på de Færøske Fiskeriundersøgelsers forsøgsstation (Fiskaaling) med assistance fra Poul Vestergaard, mens de genetiske analyser er foretaget på Havforskningsinstituttet i Bergen, Center for havbrug, under vejledning af Geir Dahle. Behandlingen af resultater er foregået på Institut for Populationsbiologi under vejledning af Bent Theisen. Ovenfor nævnte vil jeg rette min vanne tak, uden hvis hjælp projektet ikke var muligt. København, oktober 1993

5 Abstrakt Side 4 Abstrakt Torsken på Færøbanke vokser hurtigere end i nogen anden kendt population, også hurtigere end populationen på Færøplateauet. Færøbanke er forholdsvis isoleret fra Færøplateauet. Strømmålinger viser, at vandet på Færøbanke haren anticyklonisk bevægelse over banken. Denne cirkulation holder torskens rogn og de pelagiske larver inde på banken. Undersøgelser har vist, at torsken på Færøbanke har færre ryghvirvler og fmnestråler end torsk på Færøplateauet, og at den også har en lysere farve og en bredere hale end torsk i andre områder. Torsken på FærØbanke gyder senere, og har mindre rogn end torsken på Færøplateauet. Vækstforsøg viser, at hvis Færøbanke- og Færøplateautorsk får ens vækstbetingelser, forsvinder vækstforskellen. Både i naturen og i vækstforsøgene har Færøbanketorsken en højere konditionsfaktor end torsken fra Færøplateauet. Genetiske undersøgelser viser, at der ikke er nogen forskel mellem torskepopulationeme på Færøbanke og Færøplateauet. Der kunne heller ikke påvises nogen genetisk forskel mellem hun- og hantorsk, eller mellem torsk i forskellige aldersklasserne, hverken for torsken fra Færøbanke eller Færøplateauet. De genetiske undersøgelser viste ligeledes, at torsken ikke udviste nogen størrelsesforskel mellem genotyperne på et locus eller mellem de forskellige loci. Mærkningsforsøg har vist, at migrationen mellem Færøbanke og plateauet er lille. Migrationen er dog rigeligt stor til at hindre den genetiske differentiering, der ellers ville ske, hvis de to torskepopulationer var fuldstændigt isolerede. Den genetiske homogenitet, der konstateres mellem Færøbanke og Færøplateauet, er i overensstemmelse med de resultater, andre har fundet ved genetiske undersøgelser af torsken i Nordatlanten. Forklaringen på den høje vækst for Færøbanketorsken skyldes formodentlig, at banken er et lille isoleret område, med en høj vandtemperatur, hvor torsken har let adgang til føde.

6 Promlemformulering Side 5 l. Problemformulering Formålet med projektet er at sammenligne torsk fra Færøplateauet og FærØbanke for at fmde ud af, hvorfor torsken på banken vokser hurtigere end på plateauet. Færøbanke ligger ca. 70 km sydvest for Færøerne og er forholdsvis isoleret fra Færøplateauet. Den er afskåret fra plateauet af en 20 km bred og 850 m dyb kanal, FærØbankekanalen. Ved bunden af denne kanal er der en konstant strøm af vand, der er koldere end O C. Strømmålinger på Færøbanke viser, at vandrnasserne er forholdsvis isolerede og har en anticyklonisk bevægelse inde på banken. Mærkningsforsøg af torsk ved Færøerne har vist, at migration mellem Færøbanke og Færøplateauet er lille. Undersøgelser har ligeledes vist, at der er forskel i antallet af ryghvirvler og finnestråler hos torsken i de to områder, og fiskere kan nemt skelne mellem torsk, der er fanget på Færøbanke eller Færøplateauet. Torskebestanden på Færøplateauet og Færøbanke bliver derfor administreret som to selvstændige populationer. Torsken på FærØbanke vokser hurtigere end i nogen anden kendt population. På trods af den korte afstand, der er mellem Færøplateauet og Færøbanke, er der stor vækstforskel mellem torsken i de to områder; en 7 årig torsk på Færøplateauet er i gennemsnit 73 cm, mens den på Færøbanke i gennemsnit er 107 cm. Det forventes, at torskeopdræt vil være attraktivt om nogle år. I denne sammenhæng er det vigtigt at udvælge stamtorsk med en høj vækstrate, i denne forbindelse er torsken på Færøbanke interessant. Projektet består af to dele: FØrste del har som formål at undersøge, om torskens høje vækst på Færøbanke skyldes miljøet. Der udføres vækstforsøg, hvor torskeyngel fra FærøplateauetogFærøbanke vokseropunderens miljøbetingelser. Vækstforsøgetvilvise, om der er nogen vækstforskel mellem de to slags torsk, da de vokser op under ens miljøbetingelser. Under vækstforsøgene bliver gydningen for torsken fra de to områder undersøgt med henblik på, om der er forskel i gydetidspunkt og rognstørrelse. Anden del har som formål at undersøge, om der er genetiske forskelle mellem torsken på Færøbanke og Færøplateauet. De genetiske resultater sammenlignes med tilsvarende undersøgelser, der er lavet på torsk i hele udbredelsesområdet. Ud fra de to dele findes, om den høje vækst for torsken på Færøbanke skyldes forskelle i miljøet, eller om genetiske forhold kan ligge til grund for den observerede forskel.

7 Indledning Side 6 2. Indlediling Torsken på Færøbanke vokser hurtigere end torsken i nogen anden kendt population. I indledningen gennemgås de ting, der har indflydelse på torskens vækst og udbredelse, men først bliver der gjort rede for vandmassernes bevægelse og temperaturforhold omkring Færøerne. Torskens generelle biologi bliver gennemgået, og opdelingen af torskebestande i Nordatlanten bliver omtalt med særlig vægt på undersøgelser af færøsk torsk ud fra morfologiske og genetisk karakterer. 2.1 Hydrografien omkring Færøerne Færøerne ligger på en undersøisk højderyg, som går fra Skotland til Island, på ryggen er havdytxlen praktisk taget ingen steder større end 500 ID (figur 2.1). Højderyggen virker som en barriere mellem de vanne, og saltholdige atlantiske vandmasser fra sydvest (GolfstrØmmen), og de kolde, næringsrige og mindre saltholdige vandmasser nordøst for øerne (den 0stislandske strøm) (Hansen 1992). 15" 10" S" O" 65" ci::;;;:::;:::::::r=::::::j;:::::;::=j::::;:;±::::;;::z:::;;::t=::lc:::;::::a:::::=;:;=:::i=:::r::::::=x=:=;=::::::r-6 5" 61" 61" 59"'-tbbt:::b::~::::::J::=+=::=:::t:::::::I:~~=1=~!E:=:::t=::::t==ttS9" 15" O" Figur 2.1: Strømjorholdene de øverste vandmasser omkring Færøerne (Hansen, 1992). StrØmforholdene omkring Færøerne gør, at vandmasseme bliver fuldstændig opblandet, dette medfører, at variationerne i temperaturen og salinitet er lille både fra sted til sted, og fra overflade til bund.

8 Indledning Side 7 I tabel 2.1 ses nogle af de fysiske parametre, der er karakteristiske for vandmasserne omkring Færøerne. Vandmasse Forkortelse Temperatur Salinitet (OC) (0/00) North Atlantic Water NAW >9 35,35 Modified North Atlantic Water MNAW 8 35,25 East Icelandie Water EIW 3 <34,90 Deep Norwegian Sea Water DNSW <O 34,91 Tabe12.}: De 4 mest betydningsfulde vandmasser, der findes omkring Færøerne med deres typiske temperatur og salinitet (Hansen 1992). Færøbanke ligger ca. 70 km sydvest for Færøerne og er forholdsvis isoleret fra Færøplateauet. Færøbanke er afskåret fra plateauet af en 20 km bred og 850 m dyp kanal, Færøbankekanalen. Ved bunden af denne kanal er der en konstant strøm i en nordlig retning, af vand der er koldere end O e (Hansen 1987). Bankens størrelse er 45 x 90 km, med en dybde på ca. 100 m. De dominerende vandmasser ved Færøbanke er modificeret Nordatlantisk vand (MNAW). Sammenlignet med vandtemperaturen på Færøplateauet, er vandet på Færøbanke 1-2 e vannere end på plateauet (tabel 2.2). Temperatunnålinger i perioden marts til august i årene viste samme resultat (Lastein 1992). ILokaliret I Temperatur (oc) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Des Mykines 6,3 6,0 5,9 6,3 7,1 8,2 9,3 8,9 9,7 9,1 7,9 7,0 Færøbanke 7,7-7,8 8,7-9,5 9,25-9,5 10,2-10, ,9-8,95 Tabel 2.2: Månedlig middeltemperatur på Færøplateauet, målt i overfladen ved Mykines (Hansen 1992), og middeltemperaturen målt 14 gange på Færøbanke i perioden (Hansen et al. 1986). Vandmasserne på Færøbanke er isoleret fra Færøplateauet. Planktonundersøgelser i Nordatlanten først i dette århundrede (paulsen 1909) viste, at koncentrationerne på Færøbanke var betydeligt større, end på de omkringliggende stationer. Planktonsammensætningen var også anderledes, med dominans af neritiske diatomerer. Ud fra sine observationer konkluderede Paulsen "I do not know how this ean be explained. It must however be a sign that the water on the bank is somehow prevented from having a free eommunikation with the surrounding water". Undersøgelser med radiosporede drivbøjer (Hansen et al. 1986; Hansen et al. 1991) har senere vist, at vandmasserne på Færøbanke er ret isolerede og har en anticyklonisk bevægelse inde på banken. Hovedresultaterne fra undersøgelserne er vist i figur 2.2.

9 Indledning Side 8, I " " I \ ~,, '" f -.I :\ " '\.. \,, \ \ \,!:Syl) ~li/l /,; / f I I Figur 2.2: Resultaterne af 5 forsøg med drivbøjer, udført i perioder De fuldt optrukne linjer viser bøjernes bevægelser, mens de punkterede linier viser Bankens topografi (Hansen et al. 1991). En af årsagerne til den anticykloniske bevægelse af vandmasserne på Færøbanke kan være, atvandetpåselve banken erkoldere end de omkringliggende vandrnasser. Dette skyldes den gode opblanding der er på banken på grund af dens relativt lave vanddybde. At vandet er koldere medfører, at det har en højere densitet, og synker derfor mod bunden og ud til siderne. På grund af jordens rotation bliver de synkende vandrnasser bøjet mod højre (Corloloskraften), og der opstår en anticykloniske bevægelse (Hansen 1987). En anden foiklaring på den anticykloniske bevægelse kan være den "Taylorske søjle", idet undersøgelser har vist, at støder vand mod en forhøjning på bunden, f.eks. en banke, vil det i stedet for at gå lige over, løbe langs siden af forhøjningen. Der vil opstå en cirkulation over forhøjningen, der nord for ækvator vil følge med solen (Hansen 1987). Undersøgelser aftorsken på Færøbanke harvist, atden vokser hurtigere end torsken i nogen anden kendt population (figur 2.3 og figur 2.4). I de følgende 2 afsnit gennemgås torskens generelle biologi.

10 Indledning Side 9 Figur 2.3: Gennemflnit størrelsen af 3-årig torsk fra forskellige farvande (Tåning 1943). IO O Figur 2.4: Vækstkurver for 8 Nordatlantiske torskepopulationer. (Clayden 1972).

11 Indledning Side Generelt om torsk Torsken, Gadus morhua, findes på kontinentalsokjen og banker på begge sider af Nordatlanten syd til Cape Hatteras på vestsiden og Biscaya på østsiden af Atlantemavet (figur 2.5) (Anon 1991; Mork 1991). Torsken foretrækker dybder på m, men kan gå på dybder, der er mere end 600 m, dens tilstedeværelse afhænger mere af føden end af vandtemperaturen. Figur 2.5: Torskens udbredelsesområde i Nordatlanten (Anon 1991). Torsken har givet navn til torskefamilien, Gadoidae, der bia. også omfatter kuller, hvilling, sej, sperling og blåhvilling. Arterne inden for gadoiderne er koldvandstilpassede fisk, der har deres oprindelse på den nordlige halvkugle. I øvre miocen (lo-is mill år siden) forsvandt landbroen mellem Nord Amerika og Europa, tværs over GrØnland, Island, Færøerne og England. Fosildata indikerer, at i denne.periode udbredte gadoideme sig fra Polarba~senet og længere sydpå (Mork 1991). Torskens livsforløb er nogenlunde ens i hele dens udbredelsesområde, men der er dog lokale tilpasninger. Afhængig af temperatur og miljø, bliver torsken kønsmoden i en alder af 2-10 år, hannerne ofte ved en lavere alder end huntorsken. Huntorsken vokser hurtigere og erlidt overrepræsenteret i kønsfordehngen (Cohen et al. 1990). Efter at torsken er blevet kønsmoden gyder den resten af sit liv. Geografisk set er der stor variation med hensyn til torsks gydeperiode. Gydeperioden for torsk er vist i tabel 2.3.

12 Indledning Lokalitet I I Norske kyst Gydeperiode februar - april I Side 11 østersøen april - juli Nordsøen december - maj Main golfen Newfoundland Vestgrønland. november - april april - juni marts - juni St. Lawrens golfen maj - september Tabel 2.3: Gydeperioden for torsk i forskellige områder (Cohen et al. 1990). Når gydeperioden nænner sig, samles torsken i gydeområderne, hvor rogn og sæd gydes frit i vandet. Rognerte, der er pellagiske, flyder med strømmen og klækkes efter ca 100 døgngrader (Reinert 1979). Torsk har som de fleste marine fiskearter en høj fekunditet Fekunditeten defineres, som antal rogn hver hunfisk gyder i løbet af en sæson (Kjesbu 1990). Hunnen gyder sine rogn i flere portioner i løbet af sæsonen, dette sikrer, at der altid vil være nogle af rognene og ynglen, der havner på et gunstigt sted og overlever. Mængden af rogn, der bliver gydt i løbet af en sæson, er afhængig af fiskens størrelse (figur 2.6). På figuren ses også, at kysttorsk gyder langt flere rogn end torsk fra Barentshavet (Skrei) af sammen størrelse, og at en øget fødemængde også medfører en højere fekunditet. Forskellen i fekunditeten mellem skrei og kysttorsk forklares som et fænomen, der skyldes at kysttorsken vandrer mindre og denned kan "investere" mere i rognproduktionen (Kjesbu 1990). 16 OVERFORET o HØG RASJON + KYSTTORSK o SKREI + 2 o JO 140 TOTAL FISKELENGOE (cm) Figur 2.6: Antal rogn der, bliver gydt i en sæson, som funktion af torskens længde. Tallene er for norsk torsk. Punkterne markeret med cirkler er opdrættorsk, de andre er v.ildtorsk (Kjesbu 1990).

13 Indledning Side 12 Den nyklækkede torskeyngel er forsynet med en blommesæk, som den lever af den første tid. Efter at blommesækken er opbrugt skal den selv skaffe sig føde. Dette stadium anses for at være det mest kritiske punkt i torskens livsforløb, hvor en stor del af ynglen dør pga. af fødernangel. Varigheden af det pellagiske stadium er afhængig af ynglens væksthastighed. I kolde områder varer det flere måneder, hvor ynglen driver rundt med strømmen, og bliver transporteret store afstande. Torsken er en grådig og altædende fisk. Latver og postlarver lever af plankton, juvenile spiser for det meste invertebrater, mens voksne torsk for det meste lever af inveitibrater og fisk, inklusiv små torsk (Cohen et al. 1990). Torskens vækst er bestemt af, hvor megen føde den har. Energien torsken får gennem den konsumerede føde bliver brugt til flere fysiologiske processer, som vist i ligningen nedenfor: C=P+R+F+U C: Den konsumerede føde P: Vækst og produktion af kønsprodukter R: Respiration, der bruges til bevægelse og stofskifte F: Energien, der bliver afgivet gennem fækalier U: Energien, der tabes gennem ekskretionsprodukter som urin, slim, afkastet hud mm. Mængden af føde en torsk spiser er afhængig af dens størrelse samt vandtemperaturen. Appetitten vokser med vandtemperaturen indtil den opnår et maximum ved ca. 15 C, hvorefter appetitten falder. Jobling (1988) fandt følgende sammenhæng mellem den konsumerede føde, fiskens vægt og vandtemperaturen: In C = (O,I04*T - 0,OOOI12*T 3-1,5000) + 0,802*In W C: Den konsumerede føde (KJ/dag) T: Vandtemperaturen (OC) W: Fiskens vægt (gram) Torsken vækst er størst i starten, og aftager siden efterhånden som den vokser. Jobling (1988) fandt følgende sammenhæng mellem den specifikke vækstrate (G), temperatur (T) og torskens vægt (W): In G = (0, ,297*T - 0,000538*T 3 ) - 0,441*In W Efter at torsken er blevet kønsmoden, bliver en stor del af energien, der konsumeres før gydeperioden afsat i kønsprodukteme; dette medfører en reduktion i væksten. Energien, der tabes gennem fækalier er % af den konsumerede energi, mens 2-9 % af den konsumerede energi tabes gennem ekskretionsprodukter (Blom et al. 1991).

14 Indledning Side Torsken ved Færøerne Torsken på Færøplateauet gyder i perioden februar - maj, med hovedgydningen i anden halvdel af marts måned (Reinert 1979). Gydningen foregår over hele plateauet, men hovedgydepladserne er nord og vest for øerne. Med en temperatur på 5-6 ae klækkes rognene efter 2lh uge. Ynglen er pellagiske de første 3 måneder, i denne periode bliver den ført med strømmen over hele plateauet, hvorefter den søger ind mod land, hvor den opholder sig i littoralzonen. På Færøbanken forholder det sig lidt anderledes, idet gydningen foregår i den samme periode, men hovedgydningen er noget senere. Da der på Færøbanken ikke findes nogen littoralzone, søger ynglen efter den pellagiske fase ned mod bunden, hvor den sandsynligvis opholder sig på ujævn stenbund. På Færøplateauet bliver de første torsk kønsmodne efter 2 år, men størstedelen bliver først kønsmodne som 3-4 årige (Tabel 2.4). Der findes ikke nogen tilsvarende opgørelse over for Færøbanketorskens udvikling, men der antages, at den bliver kønsmoden ved samme alder som torsken på Færøplateauet. Alder (år) l %-kønsmodne o Tabel 2.4: Procentdelen af kønsmodne Færøplateautorsk i de forskellige alderstrin. Tallene er gennemsnits værdier for perioden (Kristiansen 1992). Torsken ved Færøerne lever hovedsagligt af fisk. I årene samlede skotske havundersøgelsesskib torskemaverudenfor 3 mile grænsen i det færøske havområde. Torsken blev delt i to størrelsesgrupper; cm og fisk, der var større end 51 cm. De vigtigste resultater fra undersøgelsen er vist i figur 2.7.

15 Indledning Side 14 ~[~=~: [~~ h:lij~ ~~:I[~. ~:~b: ~:IrJ~ ~(~~i: ~:'~i: ~[~lij~ ~(-:~~. ~:"~r: ~-: lij~ o er M p o e M PO e '!III P o C:, M P o e,!iii P o e r M p o o 00- CIIIJSTACfAHS - FISH ~ - MOU.USCS EI- POlYCI1AfTES O-OPtltUllOlOS Figur 2.7: Hyppigheden afmaveindhold fundet i torskemaver fanget ved Færøerne i perioden (Rae 1967). Undersøgelsen viste, at føden hos de mindre fisk for det meste bestod af krebsdyr (tabel 2.5), med Pandalus, Ryas, Ga/atea ogmunidae øverst på menukortet. Men eftetbånden som torsken vokser, går den mere efter fisk, især sperling, og kuller (Rae 1967). Fordeling af maveindhold (%) Torsk mellem 21 og 50 cm Torsk større end 51 cm Skotland Færøerne Skotland Færøerne Crustacea 62,0 62,5 50,0 34,0 Pisces 54,0 47,2 66,0 76,8 Mollusca 2,7 13,8 4,4 14,9 Polychaeta 2,5 3,1 5,0 2,2 Ophiuroidae 0,5 3,4 1,7 4,4 Tabe12.S: Fordeling af indholdet i torskemaver fra Færøerne i perioden , sammenlignet med lignende undersøgelser ved Skotland (Rae 1967).

16 Indledning Side Populationsopdeling af torsk i Nordatlanten Nordatlanten er delt op i nationale fiskeriområder. Den geografiske opdeling er baseret på politiske grænser, derikke nødvendigvis følger bestandopdelingerne. De enkelte lande sørger selv for havundersøgelserne i egne områder. Undersøgelser bliver koordineret af internationale organisationer, der på østsiden varetages af lces (International Council for the Exploration af the Sea) og på vestsiden af NAFO (Northatlantic Fisheries Organisation). Det internationale samarbejde giver et bedre datamateriale, og har især betydning for forvaltningen af fiskebestande, der har deres udbredelse tværs over landenes fiskerigrænser. I figur 2.8 ses en estimering af torskebestanden på Færøplateauet og i de omkring liggende områder i årene '? o.::: :E c: Cl: l\. l... Arlcllllld cnrccfe 'V \/ ~ f"... F..~ /' \ A I ~ 'v'\ Jl.Nar J'V v \ /\A ;'...../ "-.-"'I.. /\ \ I v. fer SmItøld~./ ~ /\ ~\{ Figur 2.8: Størrelsen af torskepopulationer i Nordatlanten (Anon 1992; Anon 1993a; Anon 1993b; Anon 1993c; Fiskirans6knarstovan, upubliceret). Ved en bestand forstås en naturligt gydende enhed eller population, som for det meste er reproduktivt isoleret fra andre conspecifikke populationer (Smith et al. 1990). Gennem tiderne erderbenyttettiere metodertil opdeling af torskebestande. Denmestpræcise metode til undersøgelse af bestandopdeling er mærkning af torsk. Men også andre indirekte metoder har væretbrugt, hvorman har undersøgt hydrografiske forhold (Hansen 1987), morfologiske karakterer (Schmidt 1930), mønster i otolitterne (Rollefsen 1933), farveforskelle (Love et at. 1974), forskel i vækst (Agnew 1988) og forskel i modnings- (Flemming 1960) og gydetidspunkt (Cohen et al. 1990). I 1920'erne lavede Schmidt morfologiske undersøgelser af torsk i hele dens udbredelsesområde (Schmidt 1930). Som morfometriske parametre brugte hananta11et af ryghvirvler og antallet af finnestråler i 2. dorsal fine (D:J. Der blev ialt målt på torsk fra 114 stationer. Ved Færøerne blev der taget torsk både fra plateauet og fra Færøbanken. Resultaterne er vist i tabel 2.6.

17 Indledning Side 16 Kystnære områder Åbent hav Våg Trongis Vest Sanda Kolle Fugle ~ SW HUsa N. N Fjord vågfj. manna ger5 fjord fjord ~. Suderø gryn. Viderø Fuglø Station M. (34) (35) (36) (37) (38) (39) (31) (32) (33) (40) (41) Hvirvler X 52,25 51,80 52,17 52,29 52,16 52,10 51,77 52,39 52,41 52,49 52,41 S 0,61 0,63 0,53 0,59 0,64 0,54 0,64 0,66 0,74 0,63 0,64 n Stråler D 2 X 19,60 19,40 19,34 19,65 19,60 19,33 18,74 19,57 19,71 19,25 19,56 S 1,23 1,17 1,14 1,24 1,13 1,23 1,11 1,17 1,18 1,12 1,22 n Tabel 2.6: Det Gennemsnitlige antal af ryghvirvler og finnestråler i 2. dorsalfinne på torsk, fanget forskellige steder omkring FærØerne. n= antal undersøgte [zsk. S= stikprøvestandardajvigelsen (Schmidt 1930). Undersøgelsen viser, at torsken på Færøbanke har færre ryghvirvler og fmnestråler end torsken på Færøplateauet. Hvis alle stationerne på Færøplateauet bliver puljet, fås et gennemsnitligt hvirvelta1 på 52,28 mod 51,77 på banken. En t-test af resultaterne viser, at der en signifikant forskel mellem de 2 lokaliteter (t=34,74; P«O,OOI). For finnestråler er det gennemsnitlige antal 19,56 for plateautorsk mod 18,74 på Færøbanke; også her er der en signifikant forskel (t=7,224; P«O,OOI). Undersøgelsen viste også at torsk, der at fanget på åbent hav, har flere hvirvler en torsk, der er fanget i de kystnære områder. Schmidt (1930) forklarer forskellen i hvirvelantallet for torsk i Nordatlanten som værende et fænomen, der skyldes temperaturforskelle. Torsken på Færøbanken adskiller sig også på andre områder fra anden torsk. Torsken på Færøbanke har en bred hale, dens korpulent (forholdet mellem halens brede og fiskens længde) er på 5,9 %, mod 5,6 % hos Færøplateautorsken. For torsk andre steder ligger corpulentstørrelsen på 4,1-4,5 % (Love et al. 1974). Torsken på Færøbanke har også en lysere farve end torsk andre steder. En del af forklaringen på den.lyse farve, kan skyldes bunden, der består af hvid skalsand. Men den lysere farve skyldes ikke kun bundfoiholdene, fordi torsk fanget på Færøbanke og Aberdeenbanke, ikke fik helt den samme farve efter lang tids ophold i akvarium (Love et al. 1974) 2.4 Genetisk adskillelse af populationer Hvis populationer er isoleret fra hinanden, vil der med tiden opstå genetiske forskelle mellem populationerne. Populationer adskiller sig genetisk med en hastighed, der erbestemt af populationens størrelse, migrationen størrelsen og styrken af eventuelle lokale selektionskræfter. I det følgende gives er kort gennemgang af disse forhold.

18 Indledning Side 17 Genetisk drift er tilfældige genetiske svingninger, der altid finder sted i en population. Hvis en populationen kun er påvirket af genetisk drift, vil en af alleleme med tiden blive fikseret. Ændringen i hetrozygositeten som funktion af tiden kan udregnes med fonnlen: H= H (1 1 )t t o 2N t er tiden målt i generationer, H er hetrozygotiteten til henholdsvis tiden nul og t og N er populationsstørrelsen. Formindskelsen af hetrozygotiteten pga. genetisk drift vil på Færøbanken være på ca og på Plateauet ca pr generation. Mutationer er tilfældige ændringer af geners sammensætning. Ændring af allelfrekvensen med tiden kan udregnes med fonnlen: Hvor t er tiden målt i generationer, p er allel:frekvensen til henholdsvis tiden nul og t og Jl er mutationsraten pr generation. Mutationsraten er i størrelsesordenen 10-6 pr locus pr generation (Hartl & Clark 1989). Indavl skyldes afvigelse fra tilfældig parring, og vil medføre en reduktion af hetrozygoter. Indavl ændrer ikke på allelfrekvenseme. Selektion opstår pga. at nogle genotyper efterlader sig flere afkom end andre. Migration mellem populationer virker homogeniserende. Migrationen vil formindske de genetiske forskelle mellem populationer med en faktor m pr generation (t): P t - p = (Po - P) (1- mt m ermigrationsfaktoren, Po erden oprindelige allelfrekvens, P er allelfrekvensen i blandingspopulationen, Pt er allelfrekvensen efter t generationer (Snyder et al. 1985). For torskepopulationerne på Færøplateauet og Færøbanke vil genetisk drift, mutationer og indavl ikke have nogen praktisk betydning for ændringen af allel:frekvensen. De ændringer, der måtte ske i allelfrekvensen, vil derfor hovedsageligt skyldes selektion. En migration mellem områderne vil medføre en udjævning af de forskelle, der fremkommer ved en eventuel selektion Genetiske undersøgelser af fisk Genetiske undersøgelser af fisk startede i 1930-eme (Ligny 1969). I starten sammenlignede man blodgrupper hos fisk, men teknikken var arbejdskrævende og i 1960'eme gik man over til enzym gel-elektroforese. En oversigt over genetiske undersøgelser af fisk gives i Ligny (1969; 1972) og i Jørstad et al. (1992).

19 Indledning Side 18 I gel-elektroforese gør man brug afenzymspeciflkke farvningsmetoder (Harris & Hopkinseon 1978). Metoden er siden blevet forbedret, således at man nu efter enzym-separeringen med elektroforese, snitter gelen i 6-10 skiver, der hver bliver farvet for et enzym. En trænet person kan køre 5 geler på en dag, og således undersøge enzymer fra 120 individer. Enzymer er proteiner, der fungerer som katalysatorer i biologiske processer. Enzymer består af en række aminosyrer, hvis rækkefølge er bestemt af organismens arveanlæg DNA. I proteinsyntesen bliver RNA produceret ud fra DNA, og ud fra RNA sekvenserne bliver der produceret aminosyre-kæder. Ved at aflæse nukleotiderne i DNA, kan proteinernes sammensætning forudsiges. Studiet af enzymer er derfor en indirekte metode til studie af arvemateriale. I enzymelektroforese udnyttes forskellen i enzymernes mobilitet. Hillis & Moritz (1990) har følgende formel for enzymers mobilitet Q.:1) i et elektrisk felt (d): Hvor Q er enzymets ladning, r er dets form, målt som radius, og 11 er gelens viskositet. Ved at placere enzymet i et elektrisk felt, kan det skilles ad. Af de 20 almindeligste aminosyrer er der 5, der er ladede: Lysin, arginin og histidin er positive, mens aspartatsyre og glutaminsyre er negativt ladede. Ladningen af aminosyrer er ph afhængig. Ved høje ph værdier er carboxylgrupperne negativt ladede, ved lave ph værdier er aminogrupperne positivt ladede. Enzymer kan forekomme i allelle former, og kan bestå af tiere polypeptider. Et enzym, der består af et polypeptid, kaldes en monomer og kendes på, at hetrozygoten har 2 alleler. Dimere enzymer har 3 og tetramere enzymer har 5 alleler i hetrozygoten. Med enzymelektroforese kan kun en del af den genetiske variation, som findes i en population registreres. For eksempel vil en mutation, hvor en aminosyre bliver skiftet ud med en anden, der har samme ladning, ikke kunne bestemmes. Bånd med samme placering kan derfor godt være kodet af forskellige alleler. Tages højde for proteinernes sammensætning af aminosyrer, vil kun % af aminosyreudskiftninger resultere i en ændring af enzymets ladning, og dermed kunne registreres med enzymelektroforese (Nei 1987). I de senere år har man brugt undersøgelsesmetoder, hvor man kikker direkte på DNA. Her benytter man sig både af DNA-sekventering og af DNA-stykkernes længde polymorft. I en oversigtsartikel giver Hallerman & Beckman (1988) et bud på, hvordan DNA-metoder kan bruges i fiskeri management.

20 Indledning Side Genetiske undersøgelser af torsk ved Færøerne Den første genetiske undersøgelse af torsk ved Færøerne blev udført i årene af Sick (l965a). Undersøgelsen var en del af et større projekt, der havde som fonnål at undersøge hæmoglobin polymorft hos torsk i østersøen, de danske sunde, langs den norske kyst, i Nordsøen og ved Færøerne, Island og Grønland. Ved Færøerne blev 341 blodprøver analyseret. Alle prøverne blev taget fra torsk på plateauet, og de siger derfor ikke noget om torsken fra Færøbanken. Undersøgelsenviste, at hæmoglobin alle1frekvensen for torsken ved Færøerne var forskellig fra naboområderne. Resultaterne fra undersøgelsen vedrørende Færøerne er vist i tabel 2.7: I Lokalitet I Dato I 1 I 1-2 i 2 ITotale;] Torshavn-Nolsø 9/ (0,2) 6 ( 7,6) 65 ( 64,2) 72 0,06 Torshavn-Nolsø 8-13/4-63 (0,7) 22 (20,6) 157 (157,7) 179 0,06 E.Suderø 26,4-63 (0,5) 9 ( 8,1) 36 ( 41,1) 45 0,10 N.V. Sandø 10/4-63 (0,1) 4 ( 3,8) 41 ( 41,1) 45 0,04 Total 1 (l,4) 41 (40,3) 299 (299,4) 341 0,06 Tabel 2.7: Hæmoglobin! genotype-sammensætningen hos torsk/anget på Færøplateauet. Tallene i parentes er de forventede værdier ud fra Hardy-Weinberg fordelingen (Sick 1965a). I 1966 og 1967 lavede Jamieson og Jones genetiske undersøgelser aftorsk fra Færøplateauet og Færøbanken. Undersøgelserne blev lavet på transferin og viste, at der var en signifikant genetisk isolation mellem de to torskepopulationer (P<O,01). Resultaterne fra undersøgelsen er vist i tabel 2.8.

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul

Statistik. Deskriptiv statistik, normalfordeling og test. Karsten Juul Statistik Deskriptiv statistik, normalfordeling og test Karsten Juul Intervalhyppigheder En elevgruppe på et gymnasium har spurgt 100 tilfældigt valgte elever på gymnasiet om hvor lang tid det tager dem

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren Faculty of Life Sciences Program Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Sammenligning af to grupper: tre eksempler Sammenligning af mere end to grupper: ensidet

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO SRO Newtons afkølingslov og differentialligninger Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO 0 Abstract In this assignment I want to illuminate mathematic models and its use in the daily movement. By math

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER FAGLIG BAGGRUND Det forudsættes, at den grundlæggende teori bag rekombinant protein ekspression og proteinopresning er bekendt. For dette henvises til undervisningsmateriale

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere