Tekniske energianlæg. Fase 2, forprojekt. Interview med dialogpartnere og interessenter Workshop med forslag til indhold af fase 2, hovedprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekniske energianlæg. Fase 2, forprojekt. Interview med dialogpartnere og interessenter Workshop med forslag til indhold af fase 2, hovedprojekt"

Transkript

1 Tekniske energianlæg i landskabet hvidbog og workshop Fase 2, forprojekt Interview med dialogpartnere og interessenter Workshop med forslag til indhold af fase 2, hovedprojekt

2 INDHOLD 1. Indledning Interviewoversigt Interview Workshop Opsamling Tekniske energianlæg i landskabet - hvidbog og workshop udarbejdet som del af fase 2, forprojekt, for Naturstyrelsen af Hasløv & Kjærsgaard, byplanarkitekter og proceskonsulenter, oktober-december Workshop for fase 2, forprojekt blev afholdt den 19. november 2015.

3 1. INDLEDNING Omstillingen til en fossilfri energiforsyning vil kunne få betydning for landskaber mange steder i Danmark. Hvad vil det indebære - og hvordan kan de mange interesser i det åbne land forenes? Omstillingen vil kunne få betydning for landskaberne mange steder i Danmark. Anvendelsen af arealressourcen til energiproduktion og distribution er én blandt mange interesser i det åbne land. Der er behov for at tænke dem sammen i stærke og bæredygtige helheder. Med den energipolitiske aftale blev der sat ramme for udviklingen af et fossilfrit Danmark i Energistyrelsen har som opfølgning i marts 2014 offentliggjort nogle energimæssige scenarier for implementering af målene. Et af de centrale spørgsmål set ud fra de statslige landskabsinteresser er: Hvor og hvordan tænkes fremtidens energiforsyning lokaliseret, og hvilke synergier kan der skabes mellem de forskelligartede interesser og eksisterende anlæg? Naturstyrelsen har igangsat udviklingsprojektet Tekniske energianlæg i landskabet, hvor der i fase 1 har afdækket problemstillingerne gennem analyser og udviklingsscenarier. Derefter er formålet med fase 2 at komme i dialog med områdets interessenter, og blandt disse etablere et netværk af dialogpartnere og finansielle partnere i sammenhæng med gennemførelsen af en række eksempelprojekter. Med eksempelprojekterne håber Naturstyrelsen at få skabt grundlag for gode løsninger, ikke mindst med hensyn til samtænkning og indpasning i landskabet, for lokalisering og etablering af et forventeligt meget stort antal vedvarende energianlæg i Danmark. 3

4 Fase 1, analyser og udviklingsscenarier Som bidrag til en helhedsorienteret planlægning af fremtidens energiproduktion har Naturstyrelsen i 2014 i Fase 1 af projektet Tekniske energianlæg i landskabet i en samlet rapport, udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard for Naturstyrelsen, skitseret, hvad Energistyrelsens scenarier for den fossilt uafhængigeergiforsyning kan komme til at betyde landskabeligt. Af Fase 1-rapporten fremgår det bl.a., at en fysisk fremskrivning af scenarierne vil kunne medføre et arealbehov til tekniske energianlæg på mindst 50 km² på land og et meget betydeligt areal på havet (til havvindmøller). Rapporten peger på en række problemstillinger og muligheder til lokalisering og udformning, som bør undersøges mere konkret som del af en fremtidig planlægning. Fase 2, forprojekt, interessentdialog Fase 2-forprojektet handler det om at finde interessenter og dialogpartnere samt midler til at få igangsat nogle eksempelprojekter. Deltagerne er blevet bedt om at forholde sig til de samme spørgsmål med udgangspunkt i deres tilgang og baggrund: Hvilke synergier er der eller kan tænkes, dels mellem anlægstyper og dels mellem eksisterende anlæg og ledningsnet? Hvilke perspektiver kunne der være i at arbejde med erstatningsarealer for nye energianlæg? Kan der skabes mulighed for adgang og rekreative anlæg i forbindelse med energianlæg? Kunne dette være en ressource i projekterne? Hvilke perspektiver kunne der være i genanvendelse af udtjente energianlæg? Er der de rette incitamentsstrukturer? Hvem har initiativet? Perspektiver på fx genanvendelse af råstofgrave og losse- og fyldpladser til energianlæg? Hvordan planlægges der på den bedst mulige måde? Samtænkning af infrastruktur (fx veje og jernbaner) og energianlæg? Interviewdeltagerne blev samtidig inviteret til at deltage i en efterfølgende workshop, der blev afholdt den 19. november 2015 i Naturstyrelsen. I den forbindelse har der været inviteret ca. 30 udvalgte interessenter og dialogpartnere til at deltage i en interviewundersøgelse. På den baggrund er der udført 23 interview. Interviewene er godkendt af de enkelte deltagere og samlet i nærværende hvidbog. 4

5 2. INTERVIEWOVERSIGT 1. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen 2. Rasmus Skov, DONG Energy 3. Mia Nordqvist og Jørgen Boldt, Hofor 4. Jette Kjær, EnergiFyn (Elsam) 5. Trine Dalsgaard, Vestas 6. Mette Tranholm, PlanEnergi 7. Jens Dandanell Petersen, DI 8. Jesper Koch, Dansk Fjernvarmes Tænketank Grøn Energi 9. Jørgen Christensen, Dansk Energi 10. Flemming Kristensen, Dansk Solcelleforening 11. Camilla Holbech, Vindmølleindustrien 12. Kristian Ditlev Frische, Danmarks Vindmølleforening 13. Ny Weissner Øhlenslæger, Dansk Byplanlaboratorium 14. Annette Eigaard, Danmarks Naturfredningsforening 15. Anker Madsen, Friluftsrådet 16. Gy Larsen, Fonden Teknologirådet 17. Jørgen E. Olsen, Aarhus Universitet 18. Hanne Bat Finke, Akademirådets landskabsudvalg 19. Steen Harding Hintze (Greenlab), Skive Kommune 20. Karina Kissum, Ikast-Brande Kommune 21. Claus Nickelsen/Mogens Bjørn Nielsen Aarhus/Skanderborg Kommuner 22. Laura Hurni Jensen, Energiklynge Sjælland 23. Jens Astrup Madsen, Landbrug og Fødevarer 5

6 3. INTERVIEW 1 Interview med Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen den Energistyrelsen og strategisk energiplanlægning Bjarne Juhl Christensen arbejder med energipolitisk arbejde og strategisk energiplanlægning, bl.a. i form af en række regionale studier eller projekter, der har løbet frem til 1. juli 2015, i alt 14 projekter, fx Region Midt, Norddjurs overskudsvarme i Billund og Grenaa. Inden udgangen af 2015 udgiver Energistyrelsen dels en evaluering og en analyserapport. Analyserapporten sammenfatter de regionale scenarier for hvilke energiformer og energikilder, der vil blive udfoldet i de fem regioner. Energiaftalen 2012 I forbindelse med energiaftalen i 2012 blev der udarbejdet 10 rapporter om forskellige energifaglige emneområder fx gas, el og transport. De blev sammenfattet i en analyserapport som en del af oplægget til energiaftalen. Ved vedtagelsen blev det besluttet at igangsætte en fase 2 med det formål at undersøge, om de rette incitamenter er til stede. Det arbejde er fortsat i gang og involverer en lang række ministerier, herunder Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomiministeriet og Energiministeriet. I alt bliver der i den forbindelse udarbejdet 7 rapporter om bl.a. incitamentsstrukturer og tilskud. Der er en række åbenlyse barrierer for overgangen til det fossilfrie samfund, bl.a. selve det at der ved overgangen til en fossilfri energiforsyning vil blive et mindre grundlag for at inddrive afgifter og dermed færre indtægter til statskassen. Ressourcepersoner Bjarne Juul- Kristensen har ikke umiddelbart arbejdet med de fysiske aspekter af indpasning af vedvarende energianlæg, men kan evt. anbefale: Sigurd Lauge Pedersen fra Energistyrelsen, som primært arbejder med kraftværkerne, eller fx Hanne Jespersen som arbejder med elnettet. 6

7 2 Interview med Rasmus Nikolaj Due Skov, DONG Energy, den Generelt planlægger DONG ENERGY ikke at etablere yderligere større anlæg på land i Danmark. DONG ENERGYs fire forretningsenheder er Customers & Markets; Exploration & Production; Thermal Power; Wind Power. Customers & Markets distribution, elnet og transformere. Også enkelte større anlæg, fx gasbehandling og olieterminal. Rørføringer under jorden. Exploration & Production: Kun offshore. Wind power (som er det hurtigst voksende område), offshore med enkelte mindre installationer på land. Thermal Power: Kraftvarmeværker i Danmark. Konverteringer af eksisterende værker til biomasse, men i øjeblikket planlægges ingen nye anlæg. Der er pt. ingen danske vindmølleprojekter. Vækstområdet ligger især i UK og Tyskland, men også USA er på vej. DONG ENERGY har generelt stor fokus på, at der i forbindelse med vores projekter og anlæg tages hensyn til lokalbefolkningen. Fremtidens energiforsyning vil komme til at basere sig på grøn energi. DONG Energy s bidrag er især havvindmøllestrøm og kraftvarmeværker, der fortrinsvis kører på bæredygtig biomasse. Der er megen interesse for DONG Energy s energianlæg. Anholt havmøllepark er blevet besøgt af mange mennesker, som er taget på tur med færge fra Aarhus. Ved åbent hus arrangementet på Avedøreværket den 3. oktober 2015 kom der op mod besøgende. Det øger bevidstheden om bæredygtig energi, og der er interesse for den. 7

8 3 Interview med Mia Nordqvist Nielsen og Jørgen Boldt, HOFOR, den Tank til sæsonlagring HOFOR har aktuelt et arbejde i gang med at finde placeringsmulighed for en tank til sæsonlagring af varmt vand til fjernvarmenettet. Tanken skal gerne være 40 meter høj og 50 meter bred, men kan evt. opdeles i to separate tanke. Problemet er, at tanken gerne skal ligge meget centralt i København, og de fleste lokalplaner fastsætter en maksimal højde i byen på meter. HOFOR er åben for at arbejde med nye funktioner, der kombineres med tanken. Det kunne være en restaurant på toppen, en klatrevæg på siden, en udsigtsplatform eller andet, der er med til at indpasse tanken i bylandskabet. Det er samtidig klart, at en høj tank vil kaste en skygge, som kan være til gene for naboerne. Et andet problem er, at mange af de arealer, der har været til rådighed, efterhånden er blevet omgivet af byudvikling, som gør, at der er en forventning om, at arealerne i fremtiden har et mindre teknisk præg og mere præg af bl.a. byområde. Som eksempel er der i dag blevet byudviklet omkring Svanemølleværket. Til en vis grad er der to spor i de undersøgelser, som er nødvendige. Der er det teknisk og økonomisk optimale, og så er der de planmæssige og byæstetiske. Disse to spor er p.t. relativt svære at forene. Spidslastkedel På sigt vil der også være brug for at opføre spidslastkedler, som på samme vis skal indpasses i byen og samtidig kræver en del kørsel fx med halm fra Sydsjælland. Varmepumper Når HOFOR kigger ud i fremtiden, kigger de bl.a. på mulighederne for at lave varmepumper i forbindelse med havvand uden dog at have aktuelle projekter med det. Regionalt fjernvarmesamarbejde Der har været og er et regionalt samarbejde i gang med en fjernvarmeanalyse, som peger på nogle tendenser i forhold til, hvad der vil være en fornuftig regional strategi. Det kunne være at placere decentrale biomasseanlæg, solvarmeanlæg mv. i udkantskøbenhavn dvs. Farum, Hillerød, Køge og Roskilde og køre videre med en hel del kraftværkskapacitet i midten af København. I dag er der allerede et tæt samarbejde mellem HOFOR, VEKS og CTR, og måske vil det i fremtiden blive udvidet til et større regionalt samarbejde. Reduktion af CO 2 fra transport For at kunne leve op til de målsætninger, der er sat på transportområdet med at reducere CO 2 -udslip, arbejder man nu i Københavns Kommune med at købe aflad ved at finansiere og opsætte vindmøller fx ved Knuthenborg på Lolland og i Jylland. Andre anlæg i landskabet I en ny virkelighed, hvor der vil være endnu mere vindmøllestrøm end i dag, forudser HOFOR, at det vil være nødvendigt med en hel del nye elmaster, som også skal indpasses i landskabet. Eksempelsamling udviklingskatalog? HOFOR leder med lys og lygte efter det gode udviklingskatalog for indpasning af vedvarende energianlæg i den tætte by. 8

9 Måske kunne ejerskabet være nøglen til at gøre det nemmere at finde placeringer, hvis ejerskabet i højere grad kom på private hænder i form af andelsselskaber. Anbefalinger til gode eksempelprojekter HOFOR anbefaler, at der kigges på et testanlæg, der har været etableret i Brønderslev, som er nogle solkrafttrug, der har en meget høj effektivitet. Testanlægget er lavet i et samarbejde mellem Brønderslev Fjernvarme og et firma, der hedder Aalborg CSP Aalborg Concentrated Solar Power. Til slut var vi inde på muligheden af evt. at kigge på placering af sæsonlager under vandet eller på søterritoriet, hvilket ikke er en mulighed, HOFOR har kigget på indtil videre. Men der kunne muligvis være nogle potentialer i det. Sidstnævnte har lavet anlæg andre steder i verden, som er i drift. Anbefalinger til referencepersoner Pia Frederiksen, sektionsleder hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, sektion for emissionsmodellering og miljøgeografi. Vedkommende vil meget gerne samarbejde om de problemstillinger, vi har nævnt i vores debatfolder og deres forskningsprojekter. Solkrafttrug 9

10 4 Interview med Jette Kjær, Energi Fyn, den Samarbejde om vindmølleplanlægning på Fyn Energi Fyn har siddet i styregruppen for et samarbejde på Fyn i forbindelse med kortlægning af mulighederne for at indpasse 125 meter vindmøller. Kortlægningen resulterede i en række udpegninger af mulige lokaliteter på mellem 2 og 6-7 vindmøller. Energi Fyn har sidenhen arbejdet med, hvordan man ville kunne skabe plads til lidt større samlede parker ved fx at opkøbe ejendomme. Der har formentlig i kortlægningen indgået en screening for udpegede, sårbare landskaber. Energi Fyn vil helst op i lidt større mølletyper på 150 meters højde, men der er generelt få vindmøller på Fyn. De møller, der står på Fyn, er forholdsvis gamle. Den nyeste mølle er fra Det betyder, at den energi, der kommer ud af anlæggene, er relativ lille. Fx står der i Odense 16 møller, som samlet giver mellem 9 og 11 MW. Placeringsmuligheder for energianlæg og synergier Jette Kjær ser gode muligheder i at arbejde med nogle af de andre muligheder, vi peger på. Det kunne være placeringer på nedlagte banestrækninger eller langs oveordnede vejnet. I forhold til de rekreative muligheder ser Jette Kjær flere forskellige veje til at gøre de vedvarende energianlæg nemmere at forstå og indarbejde i landskabet. Jette Kjær peger på, at der kan være en barriere i, at især kraftværker og solanlæg ofte er ejet af store selskaber, som gerne vil passe på deres anlæg og derfor har tendens til at indhegne arealerne og lukke dem af. Jette Kjær tror på, at man skal arbejde med formidlingsaktiviteter og kombinationsløsninger såsom klappemøller, solcellelabyrinter o.l. Hun har selv arbejdet med et projekt, der nu ligger til behandling i Naturklagenævnet, som handler om at give mulighed for at tre nye møller på Odense Havneterminal ved Munkebo kan blive bemalet på de nederste to meter én af en kunstner, én anden af en skoleklasse. Det vil kunne skabe lokal forankring og ejerskab til energianlæggene, så dette ikke er fremmede anlæg, men en del af ens hverdag. Forslag til ressourcepersoner Vattenfall DONG Anders Johan Møller fra Fåborg-Midtfyn Kommune, som har været projektleder på samarbejdet om vindmøllekortlægningen 10

11 5 Interview med Trine Dalsgaard, Vestas, den De vigtigste aktører i dag De vigtigste aktører i forhold til placering af vedvarende energianlæg, herunder især vindmøller, er kommunerne og grundejerne. Der er store udfordringer i forhold til at få lavet en langsigtet planlægning for indpasning af vedvarende energianlæg. De væsentlige aktører, herunder især kommunerne, skifter hurtigt holdning fra at være for et projekt til nogle gange at få nye overvejelser om, hvorvidt det er det rigtige at gøre. Statslige retningslinjer Der har tidligere været forsøg på overstatslige retningslinjer for indpasning af vindmøller, som ikke nødvendigvis har givet et godt resultat. Fx var der en udpegning af placering af testlokaliteter, hvor det ser ud til, at ingen af udpegningerne er blevet brugt. Derfor er der kæmpe udfordringer i forhold til at lave en statslig koordinering, men også et kæmpe potentiale. Potentialet ligger i forhold til at sikre en langsigtet planlægning sammen med de helhedsorienterede perspektiver, der kunne være i at hjælpe folk med at få solgt huse, som er svære at sælge i almindelig handel, at bringe nyt liv til områder hvor foreningslivet har det svært, og på den anden side også afvikle landsbymiljøer som i forvejen ikke fungerer. Staten er ikke på banen i dag, men bør være med til at koordinere interesserne. Nogle projektudviklere er meget dygtige til at sælge ideer og forankre dem med lokal involvering af interessenter. Naturstyrelsens rejsehold har haft lidt af den samme funktion i forhold til opbakning af de lokale myndigheder. Ligeledes er der udsigt til nye regler for de vedvarende energianlæg i (se interview 7), som igen giver nye udfordringer i forhold til overhovedet at få gennemført konkrete projekter. Potentialer Når man ser på potentialerne og mulighederne, er der gode muligheder for naturgenopretning af landskab i forbindelse med fx store vindmølleprojekter, hvor man kunne grave søer, når man alligevel er i gang med at grave, og samordne opførelse af vindmøller med biogasanlæg og solceller. Der hvor det lykkes helt eller delvist, er der nogle stærke, koordinerende kræfter lokalt. Det kan være erhvervsorganisationer, lodsejerforeninger eller andet. Der hvor der er succes, er projektudvikleren en ildsjæl, som kan se de helhedsorienterede perspektiver og som er god til at tale med mennesker. Processerne skal simpelthen blive bedre. Nye regler og retningslinjer Der er brug for nye regler for, hvor lang tid kommunerne kan have projekterne liggende i skufferne, og der skal være en strammere styring af tidsfristerne for behandling af klager i Miljø- og Naturklagenævnet. Måske begik man en fejl ved at lade ansvaret overgå fra amterne til kommunerne, da man lavede kommunalreformen. En ny organisering af arbejdet kunne formentlig gøre arbejdet mere veloplyst og med nogle bedre processer. Den nye organisering kunne være netværk mellem kommuner, det kunne være en delvis flytning af opgaven til regionerne eller andre måder at organisere arbejdet på. Det afgørende er, at der på myndighedsside sidder nogle personer, der har det som deres kerneopgave, som ofte har en vis mængde lignende sager, og at der sker en koordinering med et længere sigt. Hermed tænkes ud over fireårige valgperioder. Hvor der er vilje, er der vej også til at se længere frem end til år 2020, 30 eller 50. Anbefalinger til andre interessante aktører i markedet Her er især peget på projektudviklere: Skovgaard Invest (Lemvig) Eurowind (Hobro) Wind Estate (Randers) Wind1 (Nykøbing Mors) Local Energy (Hemmet) European Energy Systems (Lyngby) 11

12 6 Interview med Mette Tranholm, PlanEnergi, den Kunder hos PlanEnergi er regioner, kommuner, forsyningsvirksomheder, private udviklere og lodsejere. Rådgivningen handler om energiplanlægning af vedvarende energi, ofte på fagspecifikke emner særligt grøn energi. Det handler om vindmøller, biogasanlæg, solvarmeanlæg og damvarmeanlæg. Oftest foregår arbejdet i samarbejde med den kommune, hvor anlægget skal placeres. Dette er specielt vindmølleprojekter. Ønsker i forbindelse med anlægstyperne er typisk: Biogasanlæg der bedst etableres i nærheden af andre forsyningsenheder (kraftvarme og nettet samt infrastruktur som vejnettet (let adgang i forhold til transport af biomasse til anlæggene)). Vindmøller der skal etableres, hvor det blæser. Disse er udfordret på landskabstilpasning og naboskaber. Solvarmeanlæg de store som lettere placeres, da lagring sker i umiddelbar nærhed. Nærhed til varmeværker. De vindmøller, der opstilles i 2015, er meter høje MW-møller. Større vindmøller opstilles også som testmøller, og her er Naturstyrelsen myndighed. Mindre møller er sjældent rentable. Det afgørende i forbindelse med vindmølleprojekter er økonomien og funktionaliteten. I forhold til vindmøller er PlanEnergi ofte i dialog med interessenter om også at bruge restarealer til fx brakarealer. Man arbejder ofte med fx at etablere grøfter ifm. tilkørselsforholdene til vindmøllerne. Og blot sådan en lille biotop kan have stor betydning. At gøre vindmølleparker tilgængelige er absolut en mulighed, men det sker sjældent, da ejeren af jorden ikke ønsker publikum rundt om på markerne, og det stiller større krav til tilgængeligheden. Samtidig fordyrer det projektet, omend det er marginalt. Kommunerne har ikke redskaber til at sikre tilgængelighed, og udfordrer ofte ikke lodsejeren på dette. PlanEnergi efterlyser tiltag til egentlige energiparker, som man ser i udlandet, hvor også en øget tilgængelighed for publikum er en del af konceptet. Man efterlyser også, at fx Naturstyrelsen udarbejder retningslinjer til brug i kommunerne, som kan indgå, når man forhandler med lodsejere om vindmølleprojekterne. Retningslinjerne kunne fx handle om, hvorledes der kan arbejdes med tilgængelighed og naturarter. Det ville også gøre den generelle myndighedsbehandling nemmere. PlanEnergi har i Ringkøbing-Skjern Kommune været rådgiver på opstilling af 24 møller med 24 lodsejere i Nørhede Hjortmose. Kunden var bestyrelsen for Nørhede Hjortmose Vindkraft I/S. Her var udgangspunktet en stærk involvering af lokalsamfundet (2 landsbyer). De nærmeste boliger blev opkøbt og gav beboerne mulighed for at købe bedre, mere tidssvarende boliger inde i landsbyerne eller hvor det var ønsket. Naboer blev tilbudt gratis andele. Der blev afsat et årligt beløb til at udvikle de to landsbyer, og man 12

13 benyttede sig af lokal arbejdskraft. Selve opstillingsmønstret blev præsenteret og nøje overvejet. Der blev også realiseret et lille projekt med en sø og en lille strand. Det betød lokal accept til opstillingen af møllerne og meget mindre modstand. Samt ejerskab til projektet og tilgængelighed til arealet. I forhold til biogasanlæg vurderes det, at de bedst placeres i forbindelse med erhvervsområder for at være i nærheden af trafikal infrastruktur. Samtidig minimeres gener for naboer, ikke så meget lugt som støj og trafik. Biogasanlæggene kræver meget tilkørsel. PlanEnergi har oplevet, at kommunerne har haltet bagefter i planlægningen i forbindelse med de store energianlæg, så fx ønsket om dobbelt udnyttelse på arealer med energianlæg ikke har været mulig. Fx har et kraftvarmeanlæg ikke kunnet få lov at udsætte får på deres arealer omkring anlægget, fordi der var planlagt/etableret boliger i umiddelbar nærhed. 13

14 7 Interview med Jens Dandanell Petersen, DI, den Jens Dandanell Petersen mener, at det som det er i dag er svært at få plads nok til landvind. Hans forslag er, at man prøver at finde placeringer til vedvarende energiparker på land, dels ved en uafhængig gennemgang af statens arealer med henblik på at identificere nye egnede områder til landvindprojekter, dels ved et statsligt opkøb af arealer, hvor man eventuelt også vil kunne integrere rekreative funktioner. Han gør opmærksom på, at der er nye retningslinjer for statsstøtte til vedvarende energi fra EU, som gør, at man frem mod 2020 skal afholde statslige udbud på VE kapacitet over en vis størrelse, hvor man i dag arbejder efter åben-dør-princippet, og derfor ikke er underlagt de samme rammer i forhold til opstilling. Grundlæggende er holdningen hos DI, at staten bør facilitere udbygningen med vedvarende energi, herunder landvind, som i dag har vanskelige kår under de eksisterende planlægningsprocesser, ved at identificere egnede arealer for udbygning med vedvarende energi. 14

15 8 Interview med Jesper Koch, Dansk Fjernvarmes Tænketank Grøn Energi, den Dansk Fjernvarme investerer mange penge i fjernvarmen ca. 5 mia. kr. årligt. Investeringerne er både renovering af eksisterende fjernvarmesystemer og udbygninger med omstilling fra eksempelvis olie eller naturgas. Investeringerne er ikke så synlige - kun i etableringsfasen, da det handler om at lægge rør ned og projektere inden for eksisterende matrikler. Status Det er vigtigt, at der stadig planlægges på tværs af kommunerne. Udfordringen er at tjene penge fremadrettet på den grønne energiproduktion, da det vigtigste incitament er, at der er økonomi i det. Det handler også om, hvordan vi i Danmark bliver bedre til at anvende strømmen, uden over- eller underkapacitet. Der, hvor der er mest fokus lige nu, er uden for de store byer. Særligt er der interesse for solvarmeanlæg, og nu også koblet til damlagre. Det er tilskud og afgifter, der styrer, hvad der udvikles både nationalt og internationalt. El- og fjernvarme forventes at være uafhængig af fossile brændstoffer allerede i Fremadrettet Som Dansk Fjernvarmes tænketank, Grøn Energi, ser det, er der i fremtiden frem mod energimål 2050 seks forsyningskilder: Vind Sol og damlagre Fjernvarme, internt lager/batterilagring Biomasse Biogas Affald Vindmøllerne er dyre at etablere, men derefter har man lave elproduktionspriser. Og sådan vil det være en lang periode frem. Der etableres flere solvarmeanlæg i øjeblikket, og de fylder en del i landskabet. Solvarme laves et sted og kan udvikles ret billigt, og er et simpelt anlæg. Damlagre er en simpel konstruktion, som fylder meget. Man lægger låg på og forer med en dug, og så har man et bassin. Det er en mulighed at bruge overfladen til rekreative formål. Der er netop indviet et damlager i Vojens, lagt som en del af et eksisterende energianlæg. Solceller fylder også og er dyrere og er ofte mere lokalt funderet. De vil etableres i stor stil pga. tilskudsordningerne de næste 10 år. Et andet område er billig el via varmepumpeanlæg i den store skala. Anlæggene placeres sammen med de eksisterende kraftvarmeanlæg. Det fungerer rigtig godt. Men det er anlæg, der kan ses i landskabet, dog med forskellige udtryk. Man kan fx få energi via grundvandet, luften, havvand og søer, spilde- 15

16 vand naturenergi. Man køler ned og varmer op til høj temperatur. Varmepumperne er rimeligt simple anlæg, som skal suppleres med rørføringer både over og under jorden. Man kan også forestille sig at bruge industri-overskudsvarme. Der er ingen fysiske barrierer. Biomasse fylder meget og der skal etableres både lagerfunktion og skorsten. Biomasseanlæggene etableres ofte via et ejerlaug af landbrug, som leverer gylle fra deres store markarealer. Der gives og kræves store tilskud til dette. Biogas kræver enorme investeringer. En anden del er affaldsværkerne, der er tæt forbundne med kraftvarmeværkerne. Her kører man på tre spor. Genanvendelse, forbrænding og deponering. I øjeblikket bliver 60 % af forbrændingen brugt til fjernevarmeforsyningen. Derudover sender industrien affald ud af landet, men vi kan godt håndtere det herhjemme og lave en industri ud af det, ved at importere det. Den private industri importerer allerede affald. Et godt eksempel på dobbeltudnyttelse af energianlæg kunne være at udnytte den nedkøling, der sker ifm. udnyttelsen af fx vand, som det sker i Aarhus Fjernvarmeforsyning. Her trækker man varme ud af åen. Herved vil vandet nedkøles og disse arealer kunne bruges til fx skøjtebaner og andre aktiviteter med is og sne. Dansk Fjernvarme kunne godt være interesserede i at indgå i et team omkring udvikling af eksempelprojekter. 16

17 9 Interview med Jørgen Christensen, Dansk Energi, d Dansk Energi repræsenterer netejerne i Danmark. Når man udbygger, sker det primært ud fra en teknisk-økonomisk vinkel. Dog tager man fra starten hensyn til fredninger, jordforhold og særlige lokale forhold. Det vigtigste er, hvor tæt man er på det eksisterende net og transformerstationer. Det handler om økonomien i forbindelse med etableringen og hvor der er ledig kapacitet. Der opsættes ikke nye luftledninger på det lave spændingsniveau. På de højeste spændningsniveauer, hvor der stadig anvendes luftledninger i begrænset omfang, foretager man fx opkøb af boliger i forbindelse med opsætninger for at undgå naboprotester, og så sælger man evt. boligerne igen efterfølgende. Naboerne er derved vidende om naboskabet til luftledningerne, og hvad man går ind til. Der refereres til Kabelhandlingsplanen fra 2013, som handler om udbygningen af transmissionskablerne på høj spænding. Her er omkostningerne meget større ved kabellægning. Om transmissionsnettet skal kabellægges, er et spørgsmål til Energinet.dk. Mht. vindmøller bygges der ikke meget på land, men mere havvindmøller for at undgå naboproblemer. I forhold til solcelleparker er store solcelleparker en fordel. De placeres typisk på dårlig jord, der ikke er egnet til landbrug og derfor billigere. Lagringen er dyr, og fx damlagre er stadig en umoden teknologi og meget dyr at etablere. Derfor er det stadig vigtigt, at man kan gå direkte ud i nettet. Dansk Energi vil være meget interesseret i guidelines for etablering af kabling gennem fx eksempelprojekter. Det vil blive interessant at se, om man kan anvende elinfrastrukturen til nye anlæg i forbindelse med, at de første vindmøller teknisk bliver forældede. Det er ikke sikkert, der kan sættes moderne møller op på samme placering pga. en væsentlig større højde på moderne møller. Om perspektiver omkring mulighed for adgang og rekreative anlæg i forbindelse med energianlæg vil dette kun i begrænset omfang være muligt, da mange anlæg skal være skærmet af hensyn til personsikkerheden. Mht. anvendelse af de udtjente energianlæg og genanvendelse ejes disse typisk af private aktører, så det er et spørgsmål, der er relevant for disse ejere. Der er næppe perspektiver forbundet med fx genanvendelse af råstofgrave og losse- og fyldpladser til energianlæg. Der er i Danmark ikke tradition for at samtænke luftledningsanlæg og vejinfrastruktur, som det eksempelvis ses i Tyskland. Da der ikke vil blive bygget nye luftledningsanlæg i større omfang, er det næppe relevant. 17

18 10 Interview med Flemming Kristensen, Dansk Solcelleforening, d Dansk solcelleforening vil meget gerne indgå i en rådgivergruppe om placering af anlæggene i landskabet. I forbindelse med etableringen af anlæggene er det vigtigt, at projekterne har bred accept hos borgere og naboer. Indtil videre er man ikke stødt på de store problemer, heller ikke med de store projekter. Hvis man skal op på at forsyne ca. 5 % af Danmarks energiforsyning ved hjælp af solceller i 2020, skal der laves flere store anlæg, som er de mest rentable. Anlæggene placeres bedst i et fladt område omkranset af et 3-4 m højt læhegn/buskads. Selve konstruktionen er omkring 3 m høj. Anlæggene placeres bedst på flade jordstykker og ikke i forbindelse med istidslandskaber, som er for kuperede, og anlægget har for stor indvirkning på det visuelle indtryk. Læhegn i forbindelse med anlæggene er en vigtig del af etableringen, og udgør små biotoper. På arealet kan der foregå afgræsning med fx får. I andre lande arbejder man med bevægelige solcelleanlæg, det gør man ikke i Danmark. De faste anlæg er mere skånsomme for miljøet. Det er vigtigt at være opmærksom på de to typer af anlæg. Solceller er kabeltilsluttede og kan sammen med en transformerstation placeres næsten overalt, da der kun skal nedlægges elkabler frem til det overordnede net. Solvarmeanlæg er derimod vandbårne, og kræver, at de opsættes i nærheden af fjernvarmenettet. Der er behov for begge typer anlæg i fremtiden. Solvarmeanlæggene placeres bedst i kanten af industriområder (og dermed byområder) i forbindelse med fx kraftvarmeanlæg. Solcelleanlæggene kan derimod placeres overalt på det flade terræn og vil kunne levere strøm direkte i nærområdet til almindelig strømforsyning. Solanlæg med tilkoblede damlagre kan være problematiske, hvis de lækker, og kræver også meget store arealer. En dobbeltudnyttelse oven på lageret er dog mulig. Det forventes, at der kommer en stor tilvækst i antallet af solanlæg, hvilket allerede ses i udlandet. I forhold til vindmøller kan solenergi efterhånden konkurrere på etableringsomkostningerne. På havmøller kan man allerede konkurrere og på landmøller vil det også ske. Man bør satse på en kombination af vind og sol. 80/20. Fordelen ved solanlæggene er, at de producerer energi, når der er behov for det, altså om dagen. Vindenergi produceres, når det blæser. Økonomien i solcelleanlæg er pålagt en statsafgift i 10 år mod vindmøllernes 25 år, hvilket betyder noget for forbrugerens afregningspris pr. kwh. 18

19 En ny teknologi - jordvarmeanlæg - hvor man i forbindelse med kraftværker pumper varme ned i jorden i slanger om sommeren og sender grader varmt vand tilbage i efterår/vinter og videre ud i fjernvarmenettet. Anlæggene skal placeres m nede i jorden, og generer ikke omgivelserne (dog skal man være opmærksom på grundvand). Alternativt burde man se på placering af solcelleanlæg på store tagflader på landbrugsbygninger, hvor helt op til 100 kw-anlæg kan placeres. Her skal man så hverken tænke på hegn eller sikring. Det vil også give yderligere volumen i forhold til at nå energimålene. Også som beklædning på bygninger vil der i fremtiden ske en stor udvikling. Et nyt eksempel er Skive Rådhus, der er beklædt med solceller. 19

20 11 Interview med Camilla Holbech, Vindmølleindustrien, d Det er vigtigt at skabe incitamenter hos forbrugere og myndigheder til at opføre vindmøller. Etableringen af vindmøller har fire typer særordninger tilknyttet: Garantiordning, værditab, grøn ordning og køberet. Det er centralt i processen, at lokale borgere skal føle, at deres rettigheder er varetaget. Udfordringerne handler om rettighederne. I forhold til opførelse er både lokalt ejerskab og kommunernes tilgang til projektet afgørende. Her er projektets forankring i lokalområdet vigtig for projektets succes. Generelt mener vindmølleindustrien, at vindmøller bør ses som en del af infrastrukturen på linje med andre store anlæg, fx trafikal infrastruktur. Vindmøllerejseholdet, som er forankret i Erhvervsstyrelsen, har siden 2008 gjort en stor indsats for at arbejde med lokaliseringen af vindmøller ude i kommunerne. Stemningen har tidligere været mere positiv over for vindmøller. En begrænsende faktor er, hvis der bliver usikkerhed om en del af et vindmølleprojekt, så er lokalpolitikerne meget hurtige til at stoppe projektet. Der vil ske en række ændringer i forhold til etablering af vindmøller. Efter 2018 vil støtte til vindmøllerprojekter som hovedregel ske via udbud. Det betyder, at man skal byde ind på en pulje med et projekt. Problemet med det er, at usikkerheden i projektforarbejdet bliver øget. Samtidig er modstanden mod vindmøller blevet større. Vindmølleindustrien ser positivt på forslag om, at der planlægges egentlige energizoner samtidig med den 'åben dør' tilgang, der består nu. Kan give varieret udbygning af såvel større som mindre projekter. Etablering sker under hensyn til lokal forankring og lokale forhold De administrative forhold bliver mere enkle Den nye planlov tager højde for, at der både skal ske øget bosættelse og etablering af flere energianlæg i det åbne land Kommunernes muligheder for at blive medejere på projekterne forbedres (udover at naboer skal have tilbudt 20 % af anparterne til kostpris) Der er klarhed over, hvordan projektet kan opnå støtte til de KWh, der produceres (EU sætter rammebestemmelserne) Fakta er, at Danmark i 2020 vil få omkring 60 % af sin strøm fra vindenergianlæg. Der skal ske en fortsat udbygning på land såvel som offshore samtidig med øget elektrificering og integration i andre sektorer varme og transport. Landvind er billigste strømproducerende teknologi og LCOE (omkostninger/udjævning) er kraftigt for nedadgående for offshore. 20

21 12 Interview med Kristian Ditlev Frische, Danmarks Vindmølleforening, d Fokus for vindmølleforeningens medlemmer ligger på at finde tilstrækkelig plads til placering af vindmølleprojekterne. Det handler om at skulle håndtere både støj og afstandskrav, hvorimod der normalt ikke bliver tænkt meget i landskab - hverken funktionelt eller æstetisk. Der er generelt ikke opmærksomhed på, hvordan landskabsrummet bliver påvirket, og der er ikke interesse for det hverken hos kommunerne eller borgerne. Når man opsætter en 150 m høj mølle, reagerer folk på det, men ud fra en personlig og mere praktisk tilgang. En generel omsorg for landskabet findes ikke, det er formodentlig svært at føle for noget, der er så forholdsvis uhåndgribeligt både for borgere og planmyndighed. Derudover læner man sig op af de gamle udpegninger fra amternes tid. Det folkelige mandat (opbakningen) er svagt hvis overhovedet eksisterende. Varetagelsen af landskabsinteressen i kommunerne forekommer at være af sekundær betydning. Måske fordi der ikke er ressourcemæssigt overskud til opgaven. Men der er heller ingen repressalier. Når et vindmølleprojekt påklages, er det ikke omsorgen for landskabet overordnet set, som er sagernes omdrejningspunkt, men ofte beskyttelsen af naturtyper eller arter (eller procedurefejl). Man kan godt bruge noget konkret input til et løsninger. Vindmølleforeningens medlemmer forsøger primært at løse pladsudfordringen i de konkrete projekter. Anbefalingen kunne være, at politikerne skal lære at tage landskabet alvorligt, og ikke kun planlægge med udgangspunkt i tilfældige 3-mølle projekter, men måske også tænke mere overordnet i energilandskaber, hvor vindmøllerne kan samles og placeres i større antal. Og et energilandskab behøver ikke at være grimt. Møllerne vil kunne bruges til at understrege og udvikle et eksisterende landskabs æstetiske og oplevelsesmæssige kvalitet. Status i forhold til nye projekter er, at der i øjeblikket er lidt stilstand, og der er spillere, som tidligere var på markedet, der holder sig i ro. Der er pt. en noget anstrengt økonomisk forretning i at udvikle og gennemføre vindmølleprojekter, primært pga. den lave markedspris på el. Vindmøllefolket venter på, at samfundet følger med i den grønne omstilling (elektrificering af Danmark, optimering af skatter og afgifter, forbedring af elmarkedet (udlandsforbindelser, CO 2 - kvoter)) delmålene i forhold til andelen af vindstrøm elforsyningen vil (formentlig) blive nået, men der er større usikkerhed om tiden derefter. Men måske kan den aktuelle opbremsning bruges konstruktivt (set med planlægningsbriller), så man netop kan få tænkt sig om i forhold til de store arealressourcer, der skal til. Vindmølleforeningen hilser Naturstyrelsens arbejde med udvikling af eksempelprojekter velkommen, særligt som inspiration til kommunerne. Ulands rapport om zoneringsplanlægning i Danmark om produktionsog energilandskaber er et godt indlæg i debatten. Af gode eksempler kan nævnes Ikast-Brande Kommune, som arbejder med planlægning for projekter, hvor man gerne vil køre energiproduktion i storskala; hellere færre og større, og lagt med omtanke i landskabet. Vindmølleforeningen er meget åben for at deltage i et efterfølgende debatforum om kvaliteter og rammer for placeringen af energianlæg i landskabet. 21

22 13 Interview med Ny Weissner Øhlenslæger, Dansk Byplanlaboratorium, d Byplanlaboratoriet har fulgt Teknologirådet/Aalborg Universitets prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark og bl.a. deltaget i workshops. Derudover har man bl.a. for et par år siden prøvet at få gang i drøftelser om koblingen mellem den fysiske planlægning og energiplanlægningen i Danmark. Men der mangler, at man samtaler på tværs. Drøftelserne har også været taget på Byplanlaboratoriets åben-landkonference, her primært om vindmøller og biogasanlæg. Sidste år havde Byplanlaboratoriet et oplæg på byplandagene om strategisk energiplanlægning med deltagelse af Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland. Men der mangler et samspil mellem energiplanlægningen og den fysiske planlægning. Hvor er landbruget henne i debatten? Det handler om deres arealer! Byplanlaboratoriets indgang er de fysiske planlæggere i kommunerne, som de har stor kontakt med. Ellers ville indgangen kunne ske gennem fx sammenslutninger som Gate 21. Man kunne også spørge, hvor kompetenceudviklingen inden for dette felt finder sted? Gode eksempler på steder, der har gang i udviklingen af energianlæg, er Skive, Kalundborg og Ringkøbing- Skjern. Kunne man få adgang til arealer, som er næringsfattige og hvor man ikke så let kan komme dyrke jorden. Er der synergimuligheder i forhold til biodiversitet? I dag kan det ofte betale sig at dyrke selv dårlig jord for derigennem at få landbrugsstøtte. Det er derfor også vigtigt at få set på støtteordningerne. Kunne man få det samme i støtte til at drive energi som landbrug? Der skal tænkes i forretningsmuligheder. I næste fase af Teknologirådets prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark regner Byplanlaboratoriet også med at være en del af netværket. Et andet forum, hvor der foregår drøftelser, er via vandforsyningsselskaberne, hvor en indgang kunne være at koble vandforsyning dvs. klimatilpasning energianlæg og den fysiske planlægning. Kunne man afholde en konference med dette tema? Samtidig kunne Byplannyt godt bruges til formidling af problemstillingen. Man vil gerne være talerør, men bliver nødt til at gå efter sponsorerede temaartikler. 22

23 14 Interview med Annette Eigaard, Danmarks Naturfredningsforening, d Danmarks Naturfredningsforening har fokus på landskabet og den visuelle effekt. Det er altid vigtig at forholde sig til landskabet. Vindmøller kan med deres placering ofte have en negativ virkning på omgivelserne, når de skal placeres i landskabet. Problemet med vindmøller er, at alle kan lide dem, men ingen vil have dem. Og hvis man inddrager værdifuldt areal til dem, skal der findes erstatningsarealer. Derudover kan der være en udfordring med lysforurening i forbindelse med fx energianlæg. Der er ikke umiddelbart gode eksempler på indplacering af energianlæg i den danske natur. Der findes gode eksempler i Tyskland med en god landskabstilpasning og hegning af beplantninger, og som samtidig har rekreative formål. Når der skal inddrages natur til at dække fremtidens energiforsyning, bør det være landbrugsjord og ikke natur. Man bør kunne få de samme tilskud til at etablere energianlæg, som man får ved at dyrke marken med landbrugsstøtte. Det ville kunne lette en omlægning til CO 2 -fri energiforsyning. Solcelleanlæg fx, der skal placeres i det åbne land, bør placeres på tidligere landbrugsjord, som er mindre sårbar end uberørt natur. Derudover bør man om muligt lægge nye energianlæg i forbindelse med udlagte erhvervsområder i kanten af byerne, hvor der er masser af areal faktisk nok til at dække arealbehovet de næste 100 år. Selv mindre byer har restarealer udlagt til erhverv. Så grundlaget er til stede for etablering af mange typer anlæg. Samtidig skal man tænke i helheder og i hvordan man kan bruge arealerne til andet end energianlæg, når de udlægges. Hvad med rekreative aktiviteter; spejderaktiviteter, skoletjeneste mv. Det vigtigste er dog at tænke anlæggene ind i nærheden af byzonerne. Og så skal arealer omdefineres i kommuneplanen for at få et bredere indhold. Der bør ske en national udpegning af områder, der kan bære energianlæggene. Samtidig kunne man let forestille sig, at det kunne blive et konkurrenceparameter at få lov til at opstille energianlæg på landbrugsjord, hvis det var mere attraktivt. Det overordnede dilemma er dog, at man ikke kan gøre noget uden at ofre noget andet. 23

24 15 Interview med Anker Madsen, Friluftsrådet, d Når der skal placeres energianlæg i landskabet, handler det om synergier og prioriteringer. Friluftsrådet er som udgangspunkt interesseret i at opretholde adgang til det åbne landskab og i at opretholde et smukt og gerne uforstyrret landskab. Friluftsrådet er positiv over for integrering af friluftsaktiviteter ifm. energianlæg. Der findes få konkrete eksempler på dette i dag. Hvad kan udvikles? Sammen med energianlæg kan udvikles aktivitetslandskaber som fx skydebane, modelflyvning, droneflyvning, klatring - altså de mere ekspressive friluftsaktiviteter. Områder hvor der i forvejen er forstyrrelser. Vandreruter med udsigtsplatforme oven på varmelagertårne eller klatrevægge på tårnet. Vigtigt at etablere spektakulære enkeltprojekter, især i en startfase. Vurdere om anlæg bør trækkes ind mod byen, særligt for at skåne de åbne landskaber. Friluftsrådet ser fire elementer i udviklingen: Vindmøller meget diskuterede og hvor det særligt er de landskabelige hensyn, der interesserer Arealkrævende solcelleanlæg de er ofte meget dominerende i landskabet og meget arealkrævende Linjeforløb i forbindelse med diverse anlæg. Vigtigt at se disse ledninger som en mulighed for at kombinere med stiforløb. Tekniske transformeranlæg. Enkeltanlæg som ofte er meget grimme og som ofte kan være svære at kombinere med andre formål (transformerstationer) Når der udlægges arealer til fx energianlæg, skal der i dag etableres erstatningsarealer fx ved inddragelse af skov. Der kræves mere erstatningsareal end 1 til 1 fra de grønne organisationer. Det er i bund og grund en diskussion om at få mere naturareal og tage det fra landsbrugsarealer. Der er stigende behov for grønne fritidsarealer i naturen. Vi går mere ud i naturen end tidligere, til gengæld skal den helst ligge tættere på os, og vi opholder os der i kortere tid. I forhold til turisme er de fem højst prioriterede grunde til at besøge Danmark naturen og muligheden for ophold i naturen. Så opretholdelse af et uforstyrret landskab er en væsentlig faktor for dansk turisme. Solceller i det åbne land bør placeres på landbrugsejendommenes tage samt på haller og parcelhuse og i mindst muligt omfang på jorden. Solceller kan i dag integreres meget bedre end tidligere. Her er der behov for nogle gode arkitektoniske løsninger. Vindmøller er som udgangspunkt ikke så svære at placere landskabsmæssigt, og de kræver ikke meget areal. Men der er et støjproblem. Vindmøllerne kan også opfattes positivt som et landmark i landskabet, lidt som vi vel så på kirketårnene for 800 år siden. Som udgangspunkt hellere én stor end flere små vindmøller, og som udgangspunkt hellere til vands end til lands. Grønne naturbeskyttere vil dog nok altid se alt menneskabt som et overgreb mod naturen. Hvor er konflikterne - fx i forhold til råstofgrave, hvor man også ønsker at de kan bruges til rekreative funktioner som motorcross og mountainbike? Hvis man kan løse sikkerhedsaspektet, er det OK også at etablere tekniske energianlæg i nedlagte råstofgrave. 24

25 Friluftsrådet ser gerne, at der kommer nogle eksempelprojekter, som viser dobbeltsidig og måske endda flersidig anvendelse. Vi har brug for kreative fyrtårnsprojekter, der kan vise vejen for en flersidig anvendelse. Som redskab i den fremadrettede planlægning har kommunerne brug for to ting: Eksempler/modeller for etablering og en lovgivning, der følger op. Det skal være muligt for kommunerne at stille krav om fx beplantning og krav om integrering af andre funktioner i forbindelse med etableringen af det tekniske energianlæg. Friluftsrådet (Udlodningsmidler til friluftsliv) vil måske kunne bidrage til medfinansiering i forbindelse med gennemførelse af eksempelprojekter. Fx til formidling i forbindelse med naturspots: Udsigtsplatforme og fuglekiggersteder. Eksempelprojekterne bør overvejes opdelt efter naturtyper, og i det skitserede projekt 2 bør emnet udvides til at omfatte tilgængelighed, friluftsliv og naturgenopretning. Eksempelprojekt bør udføres med udgangspunkt i: At lokale kan komme med synspunkter At det får en rekreativ og landskabelig tilgang At man får inddraget de lokale interesser, man skal have det positive medspil At man sikrer landskabsbilledet 25

26 16 Interview med Gy Larsen, Fonden Teknologirådet, d Teknologirådet arbejder bl.a. i øjeblikket med udarbejdelse af Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark, som udarbejdes i samarbejde med Velux-fonden og Aalborg Universitet. Der er nu udarbejdet en første rapport, som danner grundlag for bl.a. folketingshøringer og borgertopmøde. Det handler om, hvor langt man kan komme med at udvikle multifunktionelle arealer. Og det gælder om at klæde politikerne på til at tage disse vigtige beslutninger. Efterfølgende skal der udarbejdes en rapport, hvor konklusionerne bruges til at komme med fremtidsscenarier/anbefalinger til den fremtidige arealanvendelse i Danmark. Dette sker på baggrund af de fire udviklingsscenarier fra første del af rapporten. Teknologirådets erfaringer er, at dialogmøder om udvikling af arealer er en af de vigtigste måder at få en forståelse for den kompleksitet, der ligger i at vurdere arealreserverne. Man skal bl.a. have jordbesidderne til at tænke på en anden måde. Fx skal udnyttelige landbrugsjorder lægges sammen for at blive en ressource i stedet for små restarealer. Det handler om synergieffekter. Og så skal man lære at arbejde på tværs af kommunegrænserne og mellem forskellige sektorer. Realdania har en igangværende dialogproces med 5 jyske kommuner om at se på, hvorledes der arbejdes med arealressourcerne i kommunerne. Dette arbejde bør der ses nærmere på. Der kan måske samarbejdes med fokus særligt på energilandskaber. 26

27 17 Interview med Jørgen E. Olsen, Aarhus Universitet, d Effekter og mulige synergier De vedvarende energianlæg har mange forskellige effekter alt efter hvilken anlægstype, der er tale om. På samme vis er der stor forskel på de muligheder og synergier, der kan være mellem anlægstyperne. Arealer til filtrering af næringsstoffer Med regeringens tilbagerulning af kravene til reduktion af gødning på marker vil det nu blive nødvendigt at forbedre næringsstoftilbageholdelsen med filtrering af vand fra markerne i vådområder eller damme. Jørgen E. Olesen anslår, at der på store bedrifter vil være tale om 5-10 % af det samlede landbrugsareal. Det vil formentlig nogle steder få karakter af damanlæg omkranset af skråningsanlæg til opsamling af det vand, som skal renses dvs. vandflader med en vanddybde på ca. 1 meter. Baggrunden er, at det med en øget gødning vil være nødvendigt at fjerne kvælstof og fosfor fra vandet for at kunne overholde kravene i vandmiljøloven til mængden af udledning. Et andet alternativ til de store damanlæg kunne være at udtage fx landbrugsarealer i ådale til nye filtreringsområder. Der vil formentlig være nogle muligheder for at kombinere de nye filtreringsområder med fx energipil, solceller eller vindmøller. Referencepersoner Jørgen E. Olesen anbefaler, at vi tager kontakt til hans kollega Tommy Dalgaard, som har forsket i funktioner i landskabet på Aarhus Universitet. 27

28 18 Interview med Hanne Bat Finke, Akademirådets landskabsudvalg, d Udfordring i dag mange (nye) arealanvendelser Der er en stor udfordring i at få vindmøller og energianlæg debatteret og afhandlet på en ordentlig måde i den offentlige debat. Der er brug for en ny overordnet planlægning, men spørgsmålet er hvordan. På baggrund af de mange forandringer, der er, og de mange nye ønsker og krav om anvendelse af arealer er der brug for en ny national arealprioritering, som bredt omfatter både landbrugsinteresser, turisme, bosætning og energianlæg. Der er brug for at fastholde og prioritere arealer til både langsigtede processer, men også en arealforvaltning, der stiller krav til brugerne af landskabet. En ny dynamisk planlægning Nye teknologier og afgrødevalg afføder ændrede landskaber. En ny dynamisk planlægning hvordan gør vi det? Fx viser indførelse af majs som ny afgrøde, at det har store rumlige konsekvenser for oplevelsen af landskabet, men samtidig også store konsekvenser for den flora og fauna, som er knyttet til majs. Der er behov for at skabe en national balancenøgle, der træder i kraft ved ændret arealanvendelse. Vi er nødt til at sætte minimumsgrænser for forskellige biotoper, skove, vådområder osv. En nyligt udkommet rapport fra Teknologirådet viser, at der er interesse for 140 % af vores areal dvs. langt flere interesser end der umiddelbart er plads til. Der er demokratiske udfordringer imellem den nationale prioritering og den lokale planlægning, som fx viser sig ved den måde, hvorpå der bliver arbejdet med kystnære vindmøller. Give noget tilbage til landskabet Vi har brug for en ny måde at forhandle landskabets interesser på. Der må være en måde, hvor man kan give noget tilbage til landskabet, når man inddrager arealer. En handel med landskabsværdier hvad koster det? Man kunne jo se på skovloven, hvor der er nogle reguleringer af erstatningsskov i det omfang, man er nødt til at inddrage fredskov. På samme vis kunne man indføre forhandlingsredskaber i forhold til andre arealtyper og -anvendelser. Man kunne fx forestille sig, at når man inddragede jomfrueligt landskab til vedvarende energianlæg, byggede man tilsvarende øer ude i vandet som erstatning for de områder, der blev inddraget, eller man etablerer ny natur et andet sted. I Danmark er vi gode til at bevare områder og naturarealer, men vi kan blive langt bedre til at planlægge dynamisk og arbejde med at forene og forstærke de værdier, der kommer ud af forandringerne. Vi bor i et kulturlandskab, der gennem århundreder og årtusinder har været underlagt forandringsprocesser. I dag står vi et sted, hvor landskabssynet og landskabsplanlægningen er endt i en skyttegravskrig. Vi mangler det helhedsorienterede blik, der kan forene og forhandle landskabet på nogle nye præmisser i en revideret ny planlægningspraksis. Anbefalinger til inddragelse af ressourcepersoner Hanne Bat Fincke anbefaler Rasmus Ejernæs, som er biolog, Aarhus Universitet, seniorforsker og billedhugger Morten Stræde. 28

Program. Rapport: Tekniske energianlæg i landskabet - hvidbog og workshop, Naturstyrelsen, 2015

Program. Rapport: Tekniske energianlæg i landskabet - hvidbog og workshop, Naturstyrelsen, 2015 Program Rapport: Tekniske energianlæg i landskabet - hvidbog og workshop, Naturstyrelsen, 2015 Rapport: Biogasanlæg arkitektur og landskab - Erfaringer og metoder til indpasning af biogasanlæg i landskabet,

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date

Visioner og forslag. for Danmark og EU. Name - Date Visioner og forslag for Danmark og EU Name - Date Alliance for Community Power Vestjyllands Energi-og Miljøforening Ærø Energi-og Miljøkontor Høje Taastrup Miljø-og Energicenter Himmerlands Energi-og Miljøforening

Læs mere

Solenergiplanlægning Dan B. Hasløv & Eva Sara Rasmussen, Hasløv og Kjærsgaard I/S Planlovsdagene 2015

Solenergiplanlægning Dan B. Hasløv & Eva Sara Rasmussen, Hasløv og Kjærsgaard I/S Planlovsdagene 2015 Solenergiplanlægning Dan B. Hasløv & Eva Sara Rasmussen, Hasløv og Kjærsgaard I/S Planlovsdagene 2015 1 Påvirkning af landskab Rolle i fremtidens energiscenarier Landskabsplanlægning Baggrund Energistyrelsens

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

FORANDRINGER I LANDSKABET - VINDMØLLER

FORANDRINGER I LANDSKABET - VINDMØLLER FORANDRINGER I LANDSKABET - VINDMØLLER VED DAN BORGEN HASLØV & EVA SARA RASMUSSEN HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTFIRMA STORE VINDMØLLER I LANDSKABET Oplæg til 1. workshop: - landskabet (er) i forandring -

Læs mere

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energinet.dk, var til stede under Danmarks Grønne Investeringsfonds Green Business Summit

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Landvind - planlægning, tilskud. Energistrategi maj 2011

Landvind - planlægning, tilskud. Energistrategi maj 2011 Landvind - planlægning, tilskud Energistrategi 2050 11. maj 2011 Landvind tilvækst på land Landmøller er billigere end havvindmøller, hvorfor der er fordele ved en fortsat udbygning på land. Der er behov

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Offentlig fremlagt. fra den 11.01.2016. til den 07.03.2016. forslag. Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Offentlig fremlagt fra den 11.01.2016 til den 07.03.2016 forslag Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om Lokalplan nr. 358 og Tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2013-2025 for Debatperiode: fra den 16. september til den 14. oktober 2016 Herning Kommune Billund

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Dagsorden Mødedato: Torsdag den 24. september 2015 Mødetidspunkt 12:40 : Sluttidspunkt: 15:00 Mødelokale: M.5 Medlemmer: Fraværende: Bemærkninger : Allan Clifford Christensen, Martin Sanderhoff, Flemming

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Titel: Kommuneplan 2013 Emne:

Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Tekniske anlæg Sted: Pakhuset i Nykøbing Dato: 12. august 2013 Oplægsholder: Rasmus Kruse Andreasen Dok. 306-2013-179030 Tekniske anlæg kommuneplanforslagets kapitel 5.3 Vindmøller

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer):

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer): Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning Sted: Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, 7500 Holstebro. Tidspunkt: Torsdag den 26.

Læs mere

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. Program 19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. 19:05 Vindmølleplanlægning i Vejen Kommune v. fagkoordinator Thomas Boldsen, Vejen kommune. 19:25 Indlæg omkring

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen 132-150 kv kabelhandlingsplan /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen Disposition Baggrunden for arbejdet Eksempler på hvordan kabellægningen kan gennemføres Den politiske aftale Det igangværende samarbejde

Læs mere

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date Henning Bo Madsen! Arbejdet med energi / energipolitik siden 1979 som græsrod og i forskellige projekter.! P,t, ansat i NOAH Friends of the Earth

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller.

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller. Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013 Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller Eksempelsamling Kontorchef Niels Bjørkbom Naturstyrelsen Arbejdsgruppe

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Dansk Fjernvarme ERFA-MØDE 11. juni 2013 Jørgen Krarup www.regionmidtjylland.dk 2 www.regionmidtjylland.dk Programmet 1. Hvorfor SEP? 2. Hvad er SEP? 3. Forudsætninger for

Læs mere

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmølleplanlægning for Vejle Kommune Udgivet af Vejle Kommune, august 2010 Redigeret af: Marianne Bjerre, Teknisk Forvaltning,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 3. APRIL 2013 TIL DEN 1. MAJ 2013 Vindmøller i Kastrup Enge Baggrund Danmarks nationale energipoltitiske målsætning

Læs mere

Borgermøde 2. september 2015 Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær

Borgermøde 2. september 2015 Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Borgermøde 2. september 2015 Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aftenens program del 1 1900 Velkomst og program Rose Sloth Hansen, By- og Landskabsudvalget (BLU) 1905 Byrådets mål + status for planlægningen

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II) Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

SJ-CONSULT, LANDSKABSPLANLÆGGERE ved Susan Jessien VINDMØLLER I KOMMUNAL MILJØSTRATEGI

SJ-CONSULT, LANDSKABSPLANLÆGGERE ved Susan Jessien VINDMØLLER I KOMMUNAL MILJØSTRATEGI SJ-CONSULT, LANDSKABSPLANLÆGGERE ved Susan Jessien VINDTRÆF, 1. NOVEMBER 2008 Kun få kommuner har vindmøller i miljøstrategi Siden 2001 legitimt at have mål om ingen vindmøller eller så få møller som muligt

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER. Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter

LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER. Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter KORT OM ENERGI FYN Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark.

Læs mere