GRØNT REGNSKAB DANISH CROWN 2011/2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNT REGNSKAB DANISH CROWN 2011/2012"

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB DANISH CROWN 2011/2012

2 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse for moderselskabet Danish Crown AmbA Danish Crown s Grønne Regnskab... 3 Sammenhæng med fabrikkernes lokale del... 3 Miljøpolitik... 3 De væsentligste miljøpåvirkninger i DC... 4 Udledninger med spildevandet... 6 Klima... 7 Rengøringskemikalier Biomasser og Affald Andre miljøpåvirkninger Løbende Miljøteknologiske forbedringer Årets gang Certificeringer Affaldshåndtering Miljø med Bundlinje Sikkerhedsdokumenter Læsevejledning Noter til de grønne regnskaber Lokaldele Side Blans 19 Esbjerg 24 Fåborg 27 Herning 31 Holstebro Kreaturslagteri 35 Horsens 39 Ringsted 44 Rønne 49 Skærbæk 54 Sæby 59 Skjern 63 Tønder 67 Aalborg 71

3 Danish Crown s Grønne Regnskab Danish Crown er en internationalt orienteret fødevareproducent, som er ejet af danske landmænd. Danish Crown producerer tons svine-, okse- og kalvekød om året og er en af verdens største svinekødeksportører 1. Danish Crown har flere datterselskaber med enheder beliggende i Danmark, heriblandt Tulip Food Company, Friland og Dat-Schaub. I dette grønne regnskab er præsenteret 13 slagterier og kødforarbejdningsfabrikker, som alle tilhører moderselskabet, og som er forpligtigede til at offentliggøre grønt regnskab én gang årligt. De 13 fabrikker udgøres af 8 svineslagterier, 3 kreaturslagterier, samt 2 fabrikker der videreforarbejder, pakker og distribuerer fødevarerne. De øvrige fabrikker er rent miljømæssigt mindre betydende, og er derfor ikke medtaget her. For Danish Crown er det grønne regnskab den årlige miljøstatus, hvor vi ser tilbage på hvad der set i forhold til miljø- gik godt i det forgangne år, og hvilke områder vi skal rette fokus mod i det kommende år. Samtidig er det grønne regnskab en fortløbende information til vores omgivelser om vores fabrikkers miljøforhold. Sammenhæng med fabrikkernes lokale del De enkelte fabrikkers grønne regnskaber skal læses i forlængelse af denne beretning.. De lokale indberetninger indeholder oplysninger om mål og resultater for 4 områder i det omfang, det er relevant. Dermed er der en sammenhæng mellem de væsentligste miljøpåvirkninger og de mål der offentliggøres i regnskabet. Fabrikkerne arbejder også med mange andre mål, der også har relation til miljøpåvirkningen. I de grønne regnskaber opridses de meste betydende. Miljøpolitik Danish Crown har vedtaget en overordnet miljøpolitik, som gælder for alle Danish Crowns virksomheder. Det gælder blandt andet, for de fabrikker der er omfattet af kravet om det grønne regnskab. Miljøpolitikken er gengivet her. Som førende fødevareproducent vedkender Danish Crown Koncernen sig sit ansvar på miljøområdet og vil arbejde for at beskytte miljø og klima i forbindelse med virksomhedens drift og fortsatte udvikling gennem en systematisk indsats og ansvarlig omgang med de anvendte ressourcer. Danish Crown's værdisæt på miljøområdet udmøntes i følgende politik: Danish Crown's miljøpolitik tager udgangspunkt i den til enhver tid gældende lovgivning. Virksomheden skal drives med fokus på mindst muligt ressourceforbrug og belastning af miljøet. Alle relevante medarbejdere skal motiveres, uddannes og inddrages aktivt i det daglige miljøarbejde. 1 Danish Crown leverer også plucks (hjerter, nyrer etc.) og fedt som råvarer, som indgår i fabrikkernes opgørelse over solgt mængde. Spiseblod og biprodukter til nyttiggørelse opgøres herudover separat.

4 Der anvendes og udvikles ledelsesværktøjer til optimering og dokumentation af ressourceforbrug, miljøindsats og miljøpræstationer for at sikre løbende miljøforbedringer. Systemerne vælges og optimeres udfra de enkelte forretningsenheders særskilte behov. Danish Crown vil aktivt forholde sig til vores produkters klimapåvirkning og arbejde for at minimere det bidrag, som hidrører fra koncernens aktiviteter Danish Crown vil påvirke andre led i værdikæden til at fremme klimahensyn i vores produkter Anvendelse af unødige emballager og hjælpestoffer søges reduceret i dialog med selskabets kunder, således at der under hensyntagen til virksomhedens konkurrenceforhold vælges de mindst miljøbelastende former. Danish Crown deltager via organisationssamarbejde aktivt i udviklingstiltag for reduktion af de for produktionen uundgåelige miljøbelastninger. Der skal via interesseorganisationerne arbejdes for, at fremtidig miljølovgivning harmoniseres indenfor EU, og tilrettelægges på et afbalanceret grundlag. Der skal opbygges en åben og konstruktiv dialog med offentligheden om relevante miljøforhold f. eks på områder der angår de enkelte virksomheders naboer og omgivelser Koncernens miljøpolitik skal være synlig internt og eksternt De væsentligste miljøpåvirkninger i DC I det følgende er redegjort for det, som Danish Crown opfatter som de vigtigste parametre i forhold til miljø. Der er således primært lagt vægt på de miljøparametre, som bliver præsenteret i de enkelte fabrikkers miljøredegørelse. For Danish Crown begynder miljøpåvirkningerne reelt allerede når dyrene transporteres fra landmændene til slagteriet. På slagteriet føres råvaren gennem en række processer frem til det færdige produkt, som kan være delstykker med ben eller udbenet kød. Illustrationen på modsatte side viser de vigtigste af disse processer på et svineslagteri. Grisene eller kreaturerne ankommer med lastbil til slagteriet, hvor de føres ind på sort slagtegang for at blive bedøvet, aflivet ved blodudtagning, skoldet osv. Herefter føres slagtekroppene gennem ren slagtegang, for til sidst at blive kølet, opskåret og udbenet. Til sidst bliver kødet pakket og afhentet af lastbiler og sendt til videre forædling eller til detailhandelen. Illustrationen viser også tarmrenseriet, hvor tarme og maver rengøres, så de kan anvendes i levnedsmiddelindustrien. Tarmrenserier er integreret i alle svineslagterierne, og drevet af Danish Crown s selvstændige datterselskab Dat-Schaub A/S. Tarmrenseriernes miljødata er integreret i dette grønne regnskab. På illustrationen er vist nogle små speedometre, som angiver hvor stor bidraget til lugt, støj og spildevand er i de respektive områder. I hver af de 12 fabrikkers grønne regnskab er bl.a. præsenteret data vedr. forbrug af energi, vand, og hjælpestoffer, spildevandsudledning, samt produktion af biomasse og affald. Alle disse forbrug og udledninger kan potentielt set påvirke miljøet i vandet, luften og jorden, som beskrevet i det følgende.

5 Oversigt over slagteprocessen på et typisk svineslagteri i Danish Crown

6 Alle nøgletal er angivet relativt i forhold til den producerede mængde. I lighed med andre industrivirksomheder gælder det for Danish Crown om at udnytte produktionsapparatet så godt som muligt. Det gælder at, jo højere tonnage af færdigvarer der kan produceres på den enkelte fabrik og af det enkelte slagtedyr, jo lavere bliver miljøbelastningen pr enhed. Udledninger med spildevand Vand er en væsentlig ressource og er et af de primære hjælpestoffer i forbindelse med slagtning. Dels anvendes der koldt vand til rengøring af lokaler, dels anvendes varmt vand i forbindelse med desinficering af robotter, skoldning af grise og rengøring af produktionslokaler. En del af vandet anvendes i forbindelse med køleanlæg, hvor det fordamper til omgivelserne, men primært udledes næsten hele vandmængden som spildevand. Vandforbruget er derfor en nøgleparameter for slagterierne Spildevandet fra slagteproces og rengøring indeholder næringssalte og organisk materiale. Hvis spildevandet blev udledt direkte til vandmiljøet uden videre behandling, ville det give algeopblomstring i vandløb og havvand. Direkte udledning af spildevand fra Danish Crowns virksomheder forekommer ikke. Spildevandet ledes til rensningsanlæg, hvor næringssalte, fedt og organisk materiale fjernes, og de miljømæssige konsekvenser er således minimeret. På alle slagterierne er der etableret forrensning i form af sigter, så større partikler organisk materiale frasorteres og ikke kommer til rensningsanlæggene. På nogle af slagterierne er etableret flotationsanlæg, som yderligere reducerer indholdet af fedt, olie og organisk materiale i spildevandet. Det organiske materiale i slagterispildevand er i øvrigt letomsætteligt og kan dermed bidrage til en forbedret renseproces i offentlige renseanlæg. Slagteriet i Blans har sit eget biologiske rensningsanlæg, og afleder, som den eneste af de 13 fabrikker, ikke processpildevand til det kommunale rensningsanlæg. Mængden af udledt organisk stof og næringssalte er derfor en nøgleparameter for slagterierne. De to grafer viser udviklingen over de sidste 5 år for tre nøgleparametre. Til venstre ses udviklingen i vandforbruget pr. kg produceret færdigvare og til højre ses udledningen af organisk stof (målt som COD) og næringssalte (målt som kvælstof). Graferne viser, at forbruget af vand, er på niveau med sidste år. Grafen dækker over et relativt merforbrug på slagteriet i Esbjerg, som har slagtet færre grise i løbet af foråret og som lukkede efter sommeren Dertil kommer en lille nedgang i den producerede færdigvaremængde. At det lykkes at fastholde forbruget skyldes primært to faktorer. De fleste slagterier har nedsat et såkaldt vand og energispareudvalg, som løbende identificerer energi og vandteknologiske forbedringer. Indsatsen omfatter både store og små projekter, som dels kan give en mærkbar reduktion i forbruget dels efterlader en synlig ændring. Der arbejdes med adfærdsbaserede tiltag, dels på personer og

7 udstyr, som at slukke for vandet når man forlader stedet, fjerne unødige vandslanger eller helt at fjerne ressourcekrævende og overflødige sterilisatorer. Derudover undersøges muligheder for investeringsmæssige tiltag, såsom installering af delmålere til overvågning af forbrug, ventilsystemer der automatisk lukker etc. Der arbejdes også med vandbesparelser i forbindelse med projektet Miljø med bundlinie som omtales senere. Erfaringerne viser, at variationen i vandforbruget, påvirker belastningen der udledes med spildevandet. I år er det også lykkedes at fastholde niveauet for udledt COD og kvælstof. Disse to parametre anses for de to vigtigste nøgletal, da de har direkte indflydelse på belastningen af de kommunale renseanlæg. Data fra de enkelte fabrikker viser en lidt større variation i udledningerne. Til eksempel blev udledningen fra Esbjerg kraftigt reduceret henover foråret, i forbindelse med det reducerede slagtetal, mens Horsens, som øgede slagtnningerne, målte en mindre stigning i både COD og kvælstof i afløbsvandet. Derudover forekommer der periodevist høje udledninger, som det aldrig lykkes at spore tilbage til kilden på trods af øget fokus og information til medarbejderne. Sekundært er det værd at bemærke, at nøgletallet beregnes udfra det årligt udførte antal akkrediterede målinger af spildevandet fra fabrikkerne, som kan variere mellem 6 og 24. En enkelt høj værdi kan påvirke beregningen betydeligt, og derfor er det vigtigt at analyserne foretages på repræsentativt spildevand. Klima Danish Crown har arbejdet med miljøforbedringer gennem mange år forbedringer, som også har betydning for klimabelastningen. Gennem målrettede benchmark programmer og udviklingsprojekter er der realiseret betydelige fremskridt, som indebærer at Danish Crown i dag har et godt udgangspunkt. Danish Crown går efter optimal udnyttelse af energi og dette har historisk set reduceret selskabets drivhusgasudledning, som beskrevet i det følgende. Elektricitets- og varmeforbrug står for den indirekte og direkte udledning af drivhusgas i Danish Crown. De sidste årtiers målrettede tiltag for at reducere elektricitets- og varmeforbruget har bl.a. resulteret i, at CO 2 -udledningen pr kg færdigvare er lav. Den sker en indirekte CO 2 -udledning via elforbruget. Det elektricitet der forbruges er sammensat af strøm fra flere forskellige producenter i både Danmark og udlandet. Den beregnede CO 2 udledning kan derfor variere betydeligt uden at Danish Crown har indflydelse på mængden. Danish Crown medregner derfor ikke CO 2 udledningen fra elforbruget. Grafen viser den direkte udledning af CO 2 fra fabrikkernes egen energiproduktion, altså fra det brændsel der anvendes til opvarmning af vand og svidning af grise.

8 Udledningen af drivhusgas er steget markant siden sidste år, hvilket primært skyldes at fabrikkerne Blans, Horsens og Ringsted nu har haft et helt regnskabsår med anvendelse af naturgas i stedet for det CO 2 neutrale animalske fedt. Det er forventningen, at der med lukningen af Esbjerg vil ske en bedre udnyttelse af produktionsapparatet på de øvrige fabrikker og dermed reducere varmeforbruget samt udledningen af drivhusgas pr enhed. I samarbejde med fabrikkerne arbejder Danish Crowns energiansvarlige, målrettet mod at reducere energiforbruget. I forbindelse med energioptimeret udstyr samarbejdes ofte eksternt med blandt andet DTI og leverandører. Ligeledes afprøver DC ofte prototyper af udstyr fra producenter, som eksempelvis styringer og pumper. Danish Crowns energiansvarlige deltager også i projekter ved uddannelsesinstitutioner, der har energirelateret indhold, og som måske kan anvendes i virksomheden. Herved opnår vi, at nye øjne ser vores virksomhed og skaber innovation. Resultatet af projekterne bliver i et vist omfang realiseret i produktionen. Der arbejdes også strategisk på, at nedbringe elforbruget til de største enkeltforbrugere, som er proceskøling. Vi har gennem mange år sat fokus på effektiv drift af køleanlæggene. Der bliver bl.a. løbende optimeret på kondensatortryk, luftudskillere i de eksisterende køleanlæg, og den varmegenvinding der er implementeret på svineslagterierne. I andre tilfælde er gammelt erstattet med nyt, hvor energieffektivitet prioriteres højt. Proceskøling er samtidig også den primære årsag til at udledningen ikke vedbliver at falde, idet kondens er blevet et vigtigt fokusområde. Kravet til total udtørring af produktionslokaler er strammet, samtidig med at tidsrummet til rengøring og udtørring er forblevet uændret. Derfor har det været nødvendigt at udbygge kapaciteten til køling og udtørring og da antallet af slagtninger samtidigt er faldet stiger udledningen pr slagtet enhed. En stor del af energibehovet (ca. 40 %) går til at nedkøle lokaler, og det er uafhængigt af mængden af færdigvarer. Derfor fylder energiforbruget til køling relativt mere når produktionen daler. Der er igangværende energioptimeringer på udtørringsunits, hvor der forventes betydelige energibesparelser For at imødegå denne tendens, er der også arbejdet med at sænke temperaturen på det vand der anvendes til rengøring, uden det går ud over fødevaresikkerheden. Det har to fordele. Dels spares energi til opvarmning af vandet og dels spares elektricitet i forbindelse med udtørring idet mængden

9 af kondens falder. En tredje fordel er, at når mængden af tilført varme under rengøring falder, ja så falder også den mængde varme, der skal trækkes ud af lokalerne når rengøringen er tilendebragt. Varmt vand anvendes til sterilisering af værktøj mellem hver gris der håndteres. I mange tilfælde har det dog vist sig, at være overflødige sterilisatorer placeret rundt på de forskellige afdelinger på slagterierne. Ved at fjerne disse sterilisatorer reduceres behovet for varmt 82 O C vand, samtidig med at den afgivne varme fra sterilisatorerne heller ikke skal fjernes via køleanlægget. Der er igangværende tiltag for yderligere reducering af vandforbruget på de tilbageblivende sterilisatorer Fødevarevirksomheder skal køle produkterne og arbejdslokalerne. Store industrielle køleanlæg kan anvende forskellige kølemidler i store lukkede systemer til at danne den nødvendige køling. Mange køleanlæg verden over anvender freon som kølemiddel, som imidlertid er en stærk drivhusgas, og dermed kan have negative effekter på klimaet. Danish Crown anvender i Danmark næsten udelukkende ammoniak som kølemiddel, hvor klimapåvirkningen er begrænset. Nedenstående diagram viser, hvordan energiforbruget til opvarmning fordeler sig på forskellige energibærere. Diagrammet til højre viser, hvordan det samlede energiforbrug fordeler sig på el og varme. Det fremgår at 76 % af energibehovet dækkes af naturgas, hvilket er en stigning på 9% i forhold til sidste år, grundet substitutionen af det animalske fedt. Gassen anvendes dels i forbindelse med produktion af varmt vand dels til svideovnene. Fuel- og gasolie står kun for 3 % af det samlede forbrug og anvendes kun i mindre grad, hvor det teknisk eller økonomisk ikke er fordelagtigt at skifte brændsel. Naturgas udleder både mindre CO 2, SO 2 og NO x per energienhed, og er dermed et godt valg set i forhold til miljø. Endnu en fordel ved naturgas er, at risikoen for jordforurening som følge af lækage fra olietanke ikke længere er aktuel En oplagt måde at spare energi på er at anvende varmen flere gange og det gennemføres mange steder på slagterierne. Grafen viser, at 18 % af det samlede varmebehov, dækkes via varmegenvinding. Varmegenvindingen sker primært fra trykluftkompressorer, køleprocessen og svideovne. Den genvundne varme svarer til varmeforbruget i ca husstande. Elforbruget medfører en indirekte udledning af drivhusgasser, om end det som sagt er vanskeligt at kvantificere denne mængde. Det afhænger af blandt andet af produktionsland og hvilken måde elektriciteten produceres (vandkraft, kulkraft, kraftvarme, affaldsforbrænding etc.). Da elforbruget er en væsentlig omkostning for Danish Crown, arbejder de nedsatte energi- og vandspareudvalg også på dette område med adfærdsrelateret forbrug, hvor der jagtes dels små men synlige effekter,

10 såsom rumfølere i blandt andet omklædningsrum, dels større projekter som indførelse af automatisk styring af transportbånd, pumper, køleanlæg eller kompressorer. De store og små projekter hjælpes på vej, idet Danish Crown har mulighed for at sælge de elbesparelser der opnås via investeringerne og på den måde forbedre tilbagebetalingstiden på det enkelte projekt. Indsatsen for energibesparelser har været centreret omkring Danish Crowns interne benchmarksystem, hvor hver fabrik hvert år tildeles et unikt benchmark, den måles op imod ugentligt. Denne indsats er blevet suppleret med større, enkeltstående energioptimeringsprojekter, der har kunnet gennemføres pga. salget af energibesparelser. Der er i årets løb opnået samlede energibesparelser på knapt MWh gennem disse projekter. Besparelserne omfatter projekter der har reduceret både el og varmeforbruget Rengøringskemikalier Spildevandet vil indeholde mindre mængder af rengøringsmidler; rengøring er en vigtig proces for at opretholde en høj hygiejnestandard på fabrikkerne. Til rengøring anvendes sure og basiske rengøringsmidler, samt desinfektionsmidler efter rengøring, hvortil hører blandt andet eddikesyre og natriumhypochlorit. Sidstnævnte er et meget effektivt desinfektionsmiddel, som anvendes i hele verden, men som desværre er mistænkt for at have uønskede miljømæssige konsekvenser. Derfor er anvendelsen af hypochlorit et fokusområde for Danish Crown. I stigende omfang er der i koncernen indført andre klorholdige produkter, der er mindre miljøskadelige end hypochloritten. I Herning og Ringsted er der sket en næsten total udfasning til fordel for blandt andet klortabs, der anvendes til desinficering af drikkevand i andre verdensdele, samt peroxytabs/desinfect O, der anvender en anden type aktivt klor, der ikke har samme potentielle risiko som hypochloritten. I Skærbæk er der indført en alternativ rengøringsplan, hvor der primært anvendes eddikesyre til desinfektion. Det skal dog nævnes, at der stadig ikke er et varigt alternativ til natriumhypoklorit. Derfor bruges stoffet stadig på alle fabrikker, dog i mindre omfang. I nedenstående graf ses, at vi de seneste år har formået at reducere klorforbruet som set fra et miljømæssigt synspunkt er en positiv udvikling. I grafen er medtaget alle klorprodukter, uanset den miljømæssige score. Grafen viser derfor, at det er muligt i et vist omfang at substituere klor til fordel for produkter der er letnedbrydelige og udgør en mindre risiko for miljøpåvirkning gennem spildevandet. For alle rengøringsmidler og desinfektionsmidler gælder, at de skal doseres i mængder, så de aktive stoffer opbruges inden udledning med spildevandet. Dette er et konstant fokusområde for dels Danish Crown dels leverandører af rengøringsservice.

11 Miljøafdelingen i Danish Crown arbejder systematisk på at udelukke brugen af de mest miljøbelastende rengørings- og desinfektionsmidler på fabrikkerne. Svineslagterierne følger en procedure i miljøledelsessystemet, der betyder, at der ikke indføres et nyt rengøringsmiddel uden dette først er godkendt af selskabets miljøafdeling. Alle nye rengøringsmidler miljøvurderes (ABCscores) i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, (Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg). Miljøvurderingen af rengøringsmidlerne gennemføres i tæt dialog med leverandørerne som afkræves data vedr. indholdsstoffernes kemiske og toksikologiske egenskaber. Dette kontrolleres jævnligt ved søgning i diverse internationale databaser. Biomasser og Affald Mest muligt af slagtedyrene anvendes til fødevarer. Alligevel kan det ikke undgås, at der for hver slagtning opstår dele, som ikke kan sælges som fødevarer. Vi skelner mellem to typer af ikkekonsumérbare dele fra slagtedyret: Biomasse og de ikke-spiselige biprodukter Disse dele forsøger vi at anvende optimalt, både af hensyn til miljøet og vores økonomi. Ikke-spiselige biprodukter er en mangfoldighed af produkter, som det ene år ikke kan anvendes, men som det næste år er en højt skattet fødevare. Eksempelvis er ører, tæer, haler og hoveder en raritet, som før gik til dyrefoder, men som nu anvendes til konsum i Asien. Derudover skæres en del af både gris og kreatur, som ikke kan anvendes til konsum, og som førhen blev destrueret af forskellige årsager. I dette regnskabsår har vi etableret en ny afdeling, der har specialiseret sig i optimering af disse biprodukter. Målet er at opgradere så meget som muligt til anvendelse som enten biomasse eller dyrefoder, og det har allerede givet positive resultater. Ofte er det ikke produktet i sig selv der er problemet, men anvendelsen begrænses i flere tilfælde af den måde biprodukterne håndteres. Ved at ændre procedurer er det muligt at opgradere en del biprodukter fra destruktion til f.eks. dyrefoder eller biomasse. Andre produkter såsom f.eks. knogler, fedtrester og sener afsættes i dag til Daka, som anvender fedtrester til biodiesel og øvrige fraktioner til dyrefoder eller energiproduktion.

12 Biomasse er f.eks. den gødning som var i dyrenes mave og tarme, da de ankom til slagteriet. Det kan også være det organiske stof som frasigtes eller floteres fra spildevandet. Noget af biomassen afsættes til lokale landmænd, som bruger det til gødning på jorden og dermed kan anvende mindre kunstgødning. Store mængder af Danish Crowns biomasse sendes til biogasanlæg, hvor det anvendes til energiproduktion og efterfølgende til gødning hos de lokale landmænd. På den måde udnyttes det to gange: Først til energiproduktion, dernæst som gødning til jorden. Biomasse fra fabrikkerne kan anvendes som en ressource, og belaster dermed ikke miljøet. Således bidrager svineslagteriernes biomasse til fortrængning af fossilt energi, og medvirker dermed til reduktion af den danske CO 2 -udledning. Den mængde af biogas, der i 2011/2012 kunne udvindes af Danish Crowns biomasse svarer til det årlige varmeforbrug i ca. 430 husstande, samt en elproduktion på ca MWh. Grafen viser, hvordan mængden af biomasse har varieret de sidste 5 år. Variationen i mængden af biomasse kan primært forklares udfra to årsager. Vandindholdet i den afleverede biomasse kan variere betragteligt. Den anden årsag ligger i, at dyrene afleveres med varierende indhold af gødning i mave og tarme. DC samarbejder med leverandørerne om at reducere indholdet så meget som muligt i de levende dyr.. Alt affald fra fabrikkerne f.eks. pap, lysstofrør, spildolie - bortskaffes fra fabrikkerne i henhold til de relevante kommuners affaldsregulativ. Dvs. at det bliver sorteret og, så vidt det er muligt, genanvendt. Andre miljøpåvirkninger Lugt er ikke farligt eller miljøbelastende, men kan genere naboerne. Dyrene lugter, når de ankommer, og flere steder i slagteprocessen (f.eks. svidning, skoldning) kan give anledning til lugt. For så vidt muligt at undgå at lugten generer naboerne, er der på de fleste slagterier etablerede høje skorstene, hvor luften udledes fra. Når luften udledes mange meter over jorden fortyndes den, og risikoen for at luften opfattes som ildelugtende reduceres. En anden lugtkilde er opbevaring af biprodukter til dyrefoder eller destruktion Fabrikkerne forsøger at begrænse opbevaringstiden ved at optimere afhentningen af biprodukterne. Flere af fabrikkerne har opført lukkede destruktionsrum hvori biprodukterne bliver opbevaret indtil de afhentes. Der er undertryk i destruktionsrummene, hvilket betyder at luften ikke slipper ud til omgivelserne ved afhentningen. I stedet ledes lugten via luften op i de dertil indrettede skorstene.

13 Støj udbredes - som lugt- gennem luften. Fabrikkernes mest betydningsfulde støjkilder er ventilationsanlæg, kølekondensatorer og lastbiler. Flere af fabrikkerne ligger tæt på beboelsesområder, og vi arbejder derfor løbende med at reducere støjbidraget. Dette gøres eksempelvis ved at kræve af leverandørerne at nye kondensatorer og ventilatorer støjer så lidt som muligt. Afbrænding af fossilt brændsel medfører udledning af bl.a. SO 2, NO x og CO 2. SO 2 og NO x forsurer regnvandet og kan i store mængder medvirke til en ændring i artsdiversiteten, hvor nedbøren falder. NO x kan i store mængder også bidrage til algeopblomstring. CO 2 er en drivhusgas. Fabrikkernes køleanlæg indeholder ammoniak, der ligeledes er en kvælstofforbindelse og har dermed samme effekt som NOx. Løbende Miljøteknologiske forbedringer Danish Crown arbejder målrettet med løbende teknologiske forbedringer og indsatsen kan inddeles i tre områder. I den daglige drift identificeres mange projekter, hvor små ændringer i tekniske installationer kan reducere det synlige forbrug. Det kan eksempelvis være timerstyret dosering af skyllevand i stedet for en konstant overbrusning, eller vandbesparende dyser, hvor der bruges vandtåge til nedkøling. Det kan også være rumfølere i sekundære lokaler, eller aktuatorer der stopper tomme bånd i produktionstiden. En stor del af disse projekter formuleres i forbindelse med ledelsessystemet på grund af deres kompleksitet og varighed eller fordi det kræver ændring af adfærd og dermed bliver de synliggjort. De øvrige udføres i forbindelse med daglig drift og bliver på den måde integreret i daglig drift. Et andet væsentligt redskab har i mange år været Reference Dokument for Bedst Tilgængelig Teknik i slagterbranchen fra Det dokument i daglig tale kaldet BAT-noten indeholder en lang række anbefalinger til hvordan renere teknologi kan indføres på fabrikkerne og således reducere energiforbruget, reducere vandforbruget og nedsætte belastningen med spildevandet. Dette værktøj er nu suppleret med et nyt tiltag, der har projekttitlen Miljø med Bundlinje, se nedenfor. Et tredje redskab er en såkaldt teknologivurdering, som anvendes i forbindelse med større investeringer i tilbudsfasen. Teknologivurderingen indeholder blandt andet en opstilling af el, vand og ressourcetrækket, som derved indgår i den samlede vurdering af tilbudene. Miljøpåvirkninger indgår dermed som vurderingsparameter, i forbindelse med beregning af de årlige driftsomkostninger. Årets gang Certificeringer Alle fabrikkerne i Danish Crowns svinekødsdivision er certificeret efter ISO14001 og OHSAS 18001, som er de internationale standarder på miljøledelse og arbejdsmiljøledelse.

14 Lukkede afdelinger I regnskabsåret blev afdelingen i Hadsund og Esbjerg lukket, som følge af reduceret tilgang af slagtesvin og en generel optimering af produktionen. Dermed er det muligt for Danish Crown at udnytte produktionskapaciteten på de resterende anlæg bedst muligt. I regnskabsåret påbegyndtes desuden nedrivningen af afdelingerne i Rødding og Nykøbing Mors og dette arbejde forventes afsluttet i løbet af regnskabsåret 2012/13. Nedrivning foregår i tæt samarbejde med lokale myndigheder og den entreprenør der har opgaven. Erfaringsmæssigt genanvendes op mod 90 % af nedrevne mængde byggematerialer. Særlige materialer såsom asbestholdige tagsten/vægge eller klinker med blyholdige glasurer håndteres særskilt under både nedtagning og slutdeponering. Affaldshåndtering Danish Crown har indgået en koncernaftale omkring bortskaffelse af affald. Aftalen indebærer, at affaldsindsamleren overtager forpligtigelserne til håndtering, transport og bortskaffelse af alt kildesorteret affald, herunder dagsrenovationslignende, deponeringsegnet og farligt affald. Undtaget fra aftalen er biomasse, som dels er reguleret af biproduktforordningen dels af slambekendtgørelsen. Med denne aftale, er det forventningen at mere affald kan flyttes længere op i affaldshierakiet. Således skal blandt andet det brændbare affald sorteres bedre, for at øge genanvendelsen blandt andet pap og plast, men også for at skabe eventuelt nye genanvendelige fraktioner. Også eksisterende genanvendelige fraktioner skal gennemgås med henblik på at øge værdien. Her tænkes specielt på forskellige fraktioner af hård og blød plast, som typisk kræver eftersortering hos modtagerne eller hvor fraktionerne er så små på den enkelte afdeling at det ikke kan betale sig at udsortere. Ved at samle ind på alle fabrikker er det forventningen at vi kan opnå en kritisk masse, hvor det er økonomisk fordelagtigt at begynde udsortering. Det skal her bemærkes, at Danish Crown i dag følger kommunernes regulativer for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Der er alene tale om at højne kvalitet og værdi af de frasorterede fraktioner. Der bruges betydelige mængder emballage i form af pap og plastic som også har betydning for den samlede affaldsmængde da en del emballage ender som affald. I dette regnskabsår er der kørt forsøg med en ny type bølgepap til papkasser. Ved at ændre på bølgepappets opbygning er det muligt at bevare styrken, samtidig med at papmængden er reduceret med ca. 5% svarende til 830 ton pap/år. Indirekte spares miljøet her for en CO 2 udledning på 735 ton årligt En del af miljøbelastningen ved at håndtere affaldet sker i forbindelse med transport. Ved at optimere på containerstørrelse og komprimering af fraktioner søger vi at reducere antallet af transporter og dermed også bidrage til en mindre reduktion i støjbidraget fra fabrikkerne. Miljø med Bundlinje Miljøafdelingen arbejder med et værktøj til synliggørelse af de miljømæssige tiltag i organisationen. Værktøjet anvendes i forbindelse med miljøarbejdet på fabrikkerne og skal på lang sigt medvirke til at minimere de miljømæssige omkostninger i koncernen. Værktøjet går i alt sin enkelthed ud på at synliggøre de økonomiske gevinster ved at reducere miljøpåvirkningerne. Udover de målsætninger, der offentliggøres i de grønne regnskaber, arbejdes

15 der med en lang række af projekter, der omfatter el, vand, varmebesparelser, affaldsoptimering, kemikaliebesparelser eller reduktion i spildevandsbelastning. Værktøjet benytter sig af en klart defineret metode til opsætning af projektet, kaldet SMART, der står for o Specifik beskrivelse af projektet (hvad er det vi vil) o Målbarhed, hvad er det vi vil opnå o Accept, af projektet blandt de personer der skal arbejde for målopfyldelse. o Realistisk, hvor der er taget stilling til om projektet kan gennemføres indenfor tidsrammen o Tidsbestemt. Med andre ord skal der være en fast deadline for gennemførelse Navnet på værktøjet hentyder til at projekterne skal bidrage til bundlinien, altså medføre en besparelse, omkostningsreduktion eller en mere smart måde at gøre tingene, så tidsforbruget reduceres. Værktøjets enkelthed har betydet, at det har været relativt hurtigt for organisationen at tage det i brug. Ved at tage stilling til alle SMART elementer, sikres at projektet vurderes og beskrives så klart som muligt, inden det startes op. Alle medarbejdere har derfor også mulighed for at få et overblik over projektet, på en standardiseret og overskuelig vis. Der er dermed også grundlag for at kommunikere succeser hurtigt og effektivt. Der er eller bliver arbejdet med så forskellige projekter som: o Affald. Øget udsortering af genanvendelige fraktioner fra kontorer og plasticfraktioner, erstatte papirruller ved håndvasken med lufttørrere eller kortlægge besparelser o Elbesparelser. Udskifte lyspærer til LED belysning, opdragelse af medarbejdere til at slukke for lys og lukke for rindende vand, reducere trykluftforbruget eller kortlægge besparelser i et afgrænset område i fabrikken. o Kemikalier. Udskifte fældningskemikalier med mere miljøvenlige alternativ, reducere forbrug af natriumhypochlorit o Varme. Isolering af rør, øge genvinding fra svideovne, fjerne overflødige knivsterisatorer En del af disse projekter er også beskrevet i kort form, under fabrikkernes egne redegørelser, hvor besparelsespotentialet også vil fremgå. Sikkerhedsdokumenter Danish Crown s køleanlæg indeholder ammoniak, som potentielt set kan påvirke mennesker og miljø, hvis det slipper ud i store mængder. Danish Crown har mange års erfaring i at arbejde med og vedligeholde disse anlæg, og sikkerheden har altid høj prioritet. I 2007 skete en justering af den lovgivning, som regulerer risikoen med for uheld med farlige stoffer. For Danish Crowns danske afdelinger har det betydet, at 4 fabrikker skal udarbejde et såkaldt sikkerhedsdokument og opnå myndighedernes accept af indholdet. Sikkerhedsdokumenterne indeholder detaljerede beskrivelser om hver fabriks kontrolprocedurer af ammoniakkøleanlægget, samt beskrivelse af hvordan fabrikken vil forebygge og håndtere et evt. ammoniakudslip. Alle fabrikker -undtagen Tulip Faaborg- afventer stadig myndighedernes sagsbehandling. Arbejdet med disse sikkerhedsdokumenter trækker mange interne ressourcer i selskabet, idet myndighedernes krav til dokumentation ændres under sagsbehandlingen. Senest har Miljøstyrelsen oprettet kompetencecenter i Århus. Danish Crown har løbende indgivet høringssvar og kommentarer til forskellige udkast. For flere virksomheder har myndighedernes sagsbehandling varet mere end 5½ år, uden der er afklaring på udformning af sikkerhedsdokumentet.

16 CSR Forkortelsen står for Corporate Social Responsibility og kan oversættes med virksomhedens socialt ansvarlige adfærd. Danish Crown koncernen, som også omfatter udenlandske selskaber, har tilsluttet sig UN Global compact og har i år udgivet en såkaldt progress report. Rapporten forholder sig til blandt andet til fødevaresikkerhed, miljø og klima, dyrevelfærd og menneskerettigheder. Rapporten er frit tilgængelig og kan læses på Danish Crowns hjemmeside: og skrive CSR i søgefeltet.

17 Læsevejledning De enkelte fabrikkers grønne regnskaber indeholder en lang række tal. Enkelte af disse kræver en nærmere forklaring for at forbedre forståelsen. I det følgende knyttes nogle generelle bemærkninger til oplysningerne i alle regnskaber. Hvor der har været behov for det er der desuden i det enkelte regnskab indføjet fodnoter. Dette grønne regnskab består af den centrale del, hvori de forhold som er fælles for alle fabrikker er beskrevet. Herefter følger fabriksdelene, hvor de enkelte fabrikkers miljøforhold er præsenteret. Dette års regnskab er det andet der følger Bekendtgørelse 210 af om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Kravene er fortsat delt i en data- og miljøberetningsdel. Kravene til mængden af data der skal indberettes til Miljøstyrelsen er i bekendtgørelsens 10 forskellig for certificerede og ikke-certificerede virksomheder. De virksomheder der ikke er certificeret skal blandt andet afgive oplysninger om udledning til jord, luft og vand. Virksomheden skal separat opgøre udledninger i forbindelse med uheld eller andre utilsigtede udledninger og vurdere væsentlige affaldsmængder. Virksomheder der er certificeret, skal afgive oplysninger om de stoffer, hvor udledningen overskrider tærskelmængden i nævnte bilag 2. Danish Crown koncernen har valgt, at lade alle grønne regnskaber i koncernen være udarbejdet efter samme standard. Der er på koncernniveau taget stilling til, hvilke emissioner der er væsentlige i henhold til bekendtgørelsens bilag 2 og disse fremgår af fabrikkernes datadel. Øvrige stoffer på listen i bekendtgørelsens bilag 2 er vurderet ikke at blive emitteret i forbindelse med virksomhedernes drift og de er derfor udeladt af datadelen. Det betyder samtidig at datamængden er standardiseret i forhold til tidligere år og indeholder de emissioner til vand, jord og luft samt affaldsmængder som koncernen har fundet væsentlige. Kravene til fabrikkernes beretningsdel er reduceret og det betyder, at en del information omkring den daglige drift nu er forsvundet fra fabrikkernes beretninger. Således er blandt andet oplysninger omkring medarbejderinddragelse, arbejdsmiljø, vilkårsoverholdelse og kontakter til naboer nu forsvundet. I det omfang disse oplysninger er en del af virksomhedernes journaliseringspligt i henhold til miljøgodkendelsen, vil disse oplysninger blive fremsendt separat til myndigheden. Fabrikkernes miljøberetning indeholder fremover miljømål i forhold til koncernens definerede væsentlige miljøpåvirkninger, samt kommentering af de miljødata der er offentliggjort og indmeldt til Miljøstyrelsen. Denne slankning af fabrikkernes beretningsdel betyder også, at bekendtgørelsens krav til indhold af miljøberetningen nu er samlet i koncerndelen. Det gælder for områder såsom miljøpolitik, væsentlige miljøpåvirkninger samt redegørelse for løbende miljøteknologiske forbedringer på et overordnet niveau. Intervallet for offentliggørelse er i bekendtgørelsen reduceret til én gang hvert tredje år. Danish Crown har imidlertid besluttet, at udarbejde en beretningsdel hvert år, der samtidig knytter koncernens og fabrikkernes beretning tættere sammen. Sammenligninger:

18 Hvis man som læser ønsker at sammenligne de opgivne forbrug og udledninger med en gennemsnitsfamilies, kan der anvendes følgende omtrentlige værdier: En gennemsnitsfamilie bruger ca. 140 m 3 vand pr år. En gennemsnitsfamilie i et hus på 140 m 2 bruger årligt 4,2 MWh el. En gennemsnitsfamilie i et hus på 140 m 2 bruger årligt 26,5 MWh olie eller naturgas. 1 person (1 PE) afleder årligt til kloak: 21,6 kg BI 5, 4,4 kg kvælstof. (tot N) og 1,5 kg fosfor. (tot P) Anvendt regnskabspraksis. I skemaet der viser virksomhedernes miljøpræstation findes en kolonne med overskriften Datakilde. Ud for hver talangivelse er angivet ét følgende tre bogstaver M, B, S. Disse bogstaver angiver om tallet er Målt, Beregnet eller Skønnet. Hjælpestoffer: Der er medtaget forbruget af forskellige hjælpekemikalier der anvendes til desinfektion, lugtbekæmpelse og spildevandsrensning. Ved opgørelsen af desinfektionsmidler har kriteriet for udvælgelsen været, at produktet skal indeholder klor. Dette gælder for specielt for Natriumhypochlorit, der er aktivstoffet i de i husholdningerne kendte klormidler. Også andre klortyper er indeholdt i opgørelsen. Opgørelsen viser kun mængden af forbrugt aktiv klor i de anvendte rengøringsmidler. Der anvendes andre desinfektionsmidler til specielle formål. Disse midler indeholder ikke klor, og er ikke opgjort særskilt. Alle anvendte desinfektionsmidler er indeholdt i den samlede mængde af rengørings- og desinfektionsmidler, der angives i regnskabet. Spildevand. Ved beregning af udledningen via spildevand sker der på de fleste afdelinger en mindre overvurdering af mængderne, idet analyserne kun foretages på processpildevand, mens spildevandsmængden der anvendes til beregningerne også omfatter mængden af sanitært spildevand (fra toiletter, baderum m.m.). Dette er dog ikke tilfældet i Esbjerg hvor mængden af processpildevand måles. Uanset om det organiske indhold måles som BOD 5, eller COD er alle udledninger angivet som COD for at lette sammenligningen og inddateringen til den nationale database Udslip til luften. Emissioner af stoffer til luften er beregnet via standard emissionsfaktorer fra Key2Green. Det samlede volumen af de røggasser der udsendes gennem skorstenene er beregnet på basis af standardtal indhentet hos det daværende dk-teknik.

19 Noter til de grønne regnskaber Noter: (1): Kemikalier til lugtreduktion er iltningsmidler, der forhindrer udvikling af forrådnelseslugt. (2): Sum af rengørings- og desinfektionsmidler. (3): Der opgøres kun forbrugt mængde aktiv klor i samtlige anvendte rengøringsmidler. Klorholdige midler er også indeholdt i summen af rengørings og desinfektionsmidler. (4): Anvendes til bedøvelse af svin før slagtning. (5): Ikke spiselige biprodukter er f.eks. ben, svinebørster og blod. Anvendes bl.a. til kød- og benmel. (6): Kemikalier til spildevandsrensning er jernchlorid samt polymerer. I Blans anvendes også Aluminiumchlorid. (7): COD (kemisk ilt forbrug) er et udtryk for spildevandets indhold af organisk stof, der kan nedbrydes kemisk. COD er altså ikke et stof i sig selv.

20 Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown, afdeling Blans, Langbro 7, Blans, 6400 Sønderborg. CVR-nummer P-nummer Tilsynsmyndighed Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense Ø Spildevandsmyndighed Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense Ø Listepunkt F1a: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Slagteriets hovedproduktion Slagtning af ca. 2,4 millioner svin årligt. Til fabrikken er tilknyttet skærestuer, tarmrenseri, salteri og fedtsmelteri. Fabrikken har eget mekanisk/kemisk/biologisk spildevandsrenseanlæg. Miljøgodkendelse Miljøgodkendelsen inkl. udledningstilladelse er revurderet 02. okt Spildevandstilladelse Antal ansatte Revurderet 02.oktober personer + 50 funktionærer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår september 2011 til oktober E&S registreringsnr DIV Slagteriet i Blans slagter svin, som herefter opdeles i forender, midterstykker og skinker. Fabrikken har desuden egne skærestuer hvor en del af råvarerne udbenes, saltes og pakkes i eget detailpakkeri. Resten eksporteres som delstykker. Slagteriet har eget biologisk renseanlæg, hvor alt procesvand renses inden udledning til Alssund. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning Vand og spildevand Årets resultat Det blev målsat, at fabrikken ville følge indførelsen af en sterilisatormodel, som opvarmes efter behov. En temperaturføler sørger for en konstant temperatur. Det skal ses i forhold til den gamle model, som gennemstrømmes konstant med 82 graders varmt vand. Testprogrammet skulle demonstrere den nye sterilisators driftsikkerhed. Målet er nået, men den nye sterilisator medfører betydelige omkostninger til vedligehold, hvilket gør den mindre attraktiv. I forlængelse af dette projekt, blev der fundet og fjernet i alt 14 overflødige sterilisatorer i den øvrige produktion, hvilket har reduceret varmtvandsforbruget med 39 MWh/år svarende til 420 m 3 vand pr år. Der er fastlagt følgende miljømål for 2012/13:

21 Det er målsat, at der skal arbejdes videre med besparelser på vand til sterilisering. Derfor indsættes nu en mekanisk begrænsning på hvor meget vand der tilledes den enkelte sterilisator. Dermed kan der stadig opnås en vandbesparelse på 500 liter 82 graders varmt vand pr dag, svarende til ca. 110 m 3 /år. Der skal desuden køres forsøg med at bruge genbrugsvand ved hårstøderen og dermed opnå en vandbesparelse på 750 liter pr dag, svarende til ca. 165 m 3 /år Energi og klima Årets resultat Det målsatte forsøg med at udskifte nuværende gadebelysning til LED pærer kunne ikke realiseres da tilbagebetalingstiden var for lang. Selvom det ikke målsættes arbejdes der videre med alternativer til løsningen. Det målsatte forsøg med at indføre elsparemotorer på skrabelinjen i sort slagtegang viste at besparelsespotentialet var for lille i forhold til investeringen. Den målsatte udvidelse af varmegenvindingsanlægget i forbindelse med svideovnene er i gang, men ikke afsluttet i forbindelse med regnskabsårets afslutning. Det forventes at blive realiseret i det kommende regnskabsår. Potentialet er stadig omkring 16 MWh varme pr dag. Miljømål for 2012/13: Det er besluttet at montere en separat elmåler på trykluftkompressorerne så tomgangsforbruget kan måles. Dermed bliver det muligt, dels at regulere kompressordriften, så tomgangsforbruget reduceres. Samtidig gøres en indsats for at finde og lukke huller i trykluftsystemet. Det giver en forventning om en ugentlig elbesparelse på 10 MWh. Kemi Årets resultat Det var målsat, at renseanlæggets brug af fældningskemikalier skulle reduceres. Ved at erstatte en sur aluminiumforbindelse med den mere miljøvenlige PAX215, som indeholder en del mindre aluminium, var det muligt at mindske mængden af det kemiske slam og reducere forbruget af aluminium med 50 %. Det mål er nået. Miljømål for 2012/13: Det er målsat, at mængden af spraydåser skal reduceres på værkstedet. Der er tendens til at der står mange halvbrugte flasker, hvilket uvægerligt giver en del spild. Ved at reducere antallet af sprayflasker i brug til kun en af hver slags, forventes en reduktion på 22 dåser pr år. Affald Årets resultat Det lykkedes ikke at få opstartet en tilfredsstillende ordning med at indsamle papir på kontorerne i administrationen og på mesterkontorerne rundt om i fabrikken. Selvom målet ikke er nået, arbejdes der videre med projektet i det næste regnskabsår Miljømål for 2012/13: Det er målsat at der skal udsorteres ekstra kg slagteaffald som minkfoder i stedet for affald til destruktion hos DAKA.

22 Blans 2011/ / / / /08 Enhed. Datakilde. Råvarer Svin Stk. M Energi. Hjælpestoffer. Færdigvarer. Affald. Kød fra andre afdelinger Ton. M El MWh M Animalsk fedt til fyring Ton. M Naturgas MWh M Gasolie MWh M Genvunden energi MWh. M Vand m 3 M Kemikalier til spildevandsrensning.(6) 0 579,29 579, ton. M Rengøringsmidler. (2) 194, Ton. M Klorforbrug. (3) 4,2 4,0 4,1 3,3 2,9 Ton. M Ammoniak Kg. M Tøris Ton. M Flydende kuldioxid. (4) Ton. M Svinekød Ton. B Spiseblod Ton. M Ikke spiselige biprodukter. (5) Ton. M Biomasse m 3 M Genanvendeligt affald Ton. S Affald til forbrænding Ton. M Affald til deponi Ton. M Farligt affald. Genanvendeligt farligt affald ,3 9 Ton M Øvrigt farligt affald Liter. M Emission fra CO Ton. B energiproduktion SO 2 45,0 81,0 83, Kg. B Nox Ton. B Udledning med spilde- COD 2,8 12,7 13,6 13,4 19,3 Ton. M vand til Alssund. Total kvælstof. 1,3 1,4 1,5 1,7 3,8 Ton. M Total fosfor. 0,1 0,1 0,1 0,07 0,14 Ton M Spildevand m 3. M

23 Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab Energi og emissioner Forbruget af naturgas er steget markant, hvilket kan forklares ved skiftet fra animalske fedt. Der er ikke forbruget gasolie i løbet af året. Vi har ved et tilsyn med miljøstyrelsen berettet om et tyveri af 3 tanke, og 65 ton gasolie der stod tilbage i en gasolietank som blev nedskåret og fjernet.. Af de 65 ton der blev hentet ud af tanken, har vi kendskab til at der står ca. 10 ton olieslam i en silotank i Haderslev, samt at der er leveret ca 3 ton i palletanke til en landmand. Vi er blevet orienteret om, at slammet vil stå i tanken til politiet har afgjort sagen. Vi forventer, at blive bedt om at bortskaffe det efter gældende regler. Hvor eller hvordan det øvrige olie er bortskaffet har vi ikke kendskab til. Tømning, rengøring og nedskæring af gasolietanken er sket i den tankgrav, som tanken stod i. Graven har separat olieudskiller, og dermed har der ikke været risiko for udslip i forbindelse med arbejdet. Hjælpestoffer Der er forbrugt mindre mængde ammoniak i regnskabsåret. Dette kan dog forklares ved forskydninger henover regnskabsåret. Affald Der er sket en stigning i mængden af biomasse afleveret til biogasproduktion og landbrugsjord. Det skyldes primært en variation i mavetarm indholdet i de grise der leveres, og vandindholdet i det afvandede slam. Mængden af genanvendeligt affald er steget. Det skyldes at der er afhentet relativt store mængder bølgepap og træ til genanvendelse. Træ til genanvendelse er en ny fraktion som det er lykkedes at etablere. Genanvendeligt farligt affald er steget, hvilket ikke nødvendigvis er et udtryk for en reel stigning, men at affaldet ikke afleveres i det regnskabsår det fremkommer. Den indledte politisag involverer også bortskaffelse af 2 rustfri og 1 sortjern silotank samt ca. 33 ton jern i form af pallereoler. Disse mængder fremgår ikke af tabellen nedenfor, da Danish Crown fortsat opfatter det som vores ejendom. Emissioner Skiftet fra animalsk fedt til naturgas har medført reduceret emission svovldioxid og Nox, mens mængden af CO2 helt naturligt er steget Udledning med spildevand Den udledte mængde fosfor er faldet, primært på grund af en optimeret fosforfjernelse i renseanlægget. Den udledte mængde COD er faldet, da der i årets løb har været optimale forhold for rensning af spildevand.

24 Navn og adresse CVR-nummer P-nummer Tilsynsmyndighed Spildevandsmyndighed. Listepunkt. Slagteriets hovedproduktion. Miljøgodkendelse Basisoplysninger Danish Crown Esbjerg, Gammelby Ringvej 1, Esbjerg. Miljøcenter Odense, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg F101:Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Slagtning af ca. 2 millioner svin årligt. Til fabrikken er knyttet skærestuer og tarmrenseri Revurdering af miljøgodkendelsen samt tilladelse til slagtning på to linje i såvel dag- som aftentimer den Spildevandstilladelse. Dateret den Risikodokument Dateret Antal ansatte 550 personer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår. 1. oktober 2010 til 30. september 2011 E&S registreringsnr. DIV Slagteriet i Esbjerg blev lukket den 31. august Dette regnskab er derfor det sidste for denne afdeling og præsenterer kun miljødata for den periode af regnskabsåret hvor slagteriet var i drift.

25 Afdeling Esbjerg. 2011/ / / / /08 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svin Stk. M Energi. Kød fra andre afdelinger Ton. M El MWh M Naturgas m 3 M Fjernvarme MWh M Genvunden energi MWh. M Hjælpestoffer. Vand m 3 M Færdigvarer. Affald. Kemikalier til spildevandsrensning.(6) , Ton. M Kemikalier til lugtreduktion. (1) kg. M Rengøringsmidler. (2) Ton. M Klorforbrug. (3) 4 6,0 6,4 6,3 5,9 Ton. M Ammoniak Kg. M Tøris Ton. M Flydende kuldioxid. (4) Ton. M Svinekød Ton. M Spiseblod Ton. M Ikke spiselige biprodukter. (5) Ton. B Biomasse m 3 M Genanvendeligtt affald Ton. M Affald til forbrænding Ton. M Affald til deponi Ton. M Farligt affald. Genanvendeligt farligt affald 3 2,7 7,9 7,6 9,9 Ton. M Emission fra energiproduktion Udledning til kloak. Øvrigt farligt affald Ton. M CO Ton. B SO 2 0 0,016 0, Ton. B NO x Ton. B COD. (13) Ton. M Total kvælstof Ton. M Spildevand m 3. M

26 Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown kommenterer generelt kun data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Da slagteriet er lukket, er der en generel afvigelse fra sidste års regnskab. I forbindelse med nedlukningen blev alt affald bortskaffet i henhold til gældende regler. Hjælpestoffer i form af kemikalieoplag til vandrensning, køling, rengøring etc er blevet eller vil blive bortskaffet i henhold til gældende regler. Ved regnskabsårets afslutning var en del af fabrikken stadig i drift som pakkecentral for dattervirksomheden DAT-Schaub. De behandlede tonnager ligger under grænsen for miljøgodkendelse og aktiviteterne forventes kun at påvirke omgivelserne minimalt. I løbet af regnskabsåret 2012/13 vil inventar og brugbare komponenter blive enten solgt eller fordelt på andre afdelinger.

27 Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Faaborg. Havnegade 5, 5600 Faaborg CVR-nummer P-nummer Tilsynsmyndighed Faaborg-Midtfyn Kommune, Nørregade 4, 5600 Faaborg. Spildevandsmyndighed. Faaborg-Midtfyn Kommune, Nørregade 4, 5600 Faaborg. Listepunkt. F102: Virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. Virksomhedens Udbening af delstykker samt saltning og røgning af svinekød, i alt hovedproduktion. ca ton årligt. Delstykker og udbenede varer modtages fra Miljøgodkendelse svineslagterierne. Virksomheden har en miljøgodkendelse, dateret , der dækker den aktuelle produktion. Spildevandstilladelse. Virksomheden har en spildevandstilladelse, dateret , der dækker den aktuelle produktion. Antal ansatte 450 personer pr. 30. september Regnskabsår. 1. oktober 2012 til 30. september E&S registreringsnr. DIV På fabrikken i Faaborg forarbejdes råvarer fra slagterierne. Det er primært skinker, kamme og midterstykker der udbenes, saltes og eventuelt røges. Afdelingen producerer til eksport. De store forventninger til det nye produkt, der sidste år blev introduceret på det engelske marked, holder stik. Renovering af den udvendige del af saltanlægget - opbevaring af salt og rørføring - blev gennemført i det nu afsluttede regnskabsår. Det seneste års omlægning og forøgelse af produktionen har medført, at den gamle slagtegang og stald i indeværende regnskabsår færdigrenoveres og tages i brug til pakkeri og kølerum. Desuden inddrages en mindre del af den indre gårdsplads til kølerum. Spildevandstilladelsen er blevet revideret i november Kilder til ekstern støj baseret på støjkortlægningen, der blev gennemført sidste år, er dæmpet. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning Vand og spildevand Årets resultater Da virksomheden deler kloak med Tulip, blev det målsat at kortlægge og vurdere sammenhængen mellem tilført vand og spildevand. Denne kortlægning blev kortlagt for regnskabsåret og viste ingen uoverensstemmelser. Målet er nået. Miljømål for 2012/13: I løbet af 2012 installeres en ny stativvasker, hvor det udfra beregninger er målsat, at der kan opnås en besparelse på vandforbruget til rengøring af stativerne på ca m 3. Besparelsen vil

28 blive kontrolmål i regnskabsåret. Energi og klima Årets resultat Det var målsat at varmerørene skulle efterisoleres for at nedbringe varmespild til omgivelserne. Beregnet samlet energibesparelse ved dette vil være på ca kwh/år, svarende til ca 3% af det samlede varmeforbrug. Rørene blev isoleret som målsat og besparelsen hentes hjem i de kommende år. Målet er nået. Miljømål for 2012/13: I løbet af 2012 installeres en ny stativvasker, hvor det udfra beregninger er målsat, at der kan opnås en besparelse på naturgasforbruget på ca kwh. Besparelsen vil blive kontrolmålt i regnskabsåret. Kemi Årets resultat Det var målsat, at forbruget af kemi til rengøring skulle styres bedre. Det er lykkedes at fortsætte tendensen med faldende forbrug af klor. Tilgengæld er det generelle forbrug af rengøringsmidler er steget en smule som følge af nyt udstyr og en del lørdagsproduktion. Målet vurderes dog at være nået. Miljømål for 2012/13: Kemiforbruget i forbindelse med indførelse af stativvasker, forventes at falde. Det er dog ikke muligt at konkretisere besparelsen før testkørslerne er færdige. Affald Årets resultat Det var målsat, at skifte affaldstransportør og i den forbindelse få undersøgt muligheden for at flytte en del af det affald der sendes til forbrænding (plast) over i en fraktion til genanvendelse. I november 2012 skiftede fabrikken til en ny affaldsindsamler, som videre med mulighed for at flytte ren laminatplast til genanvendelse. Målet vurderes at blive nået i det kommende regnskabsår. Miljømål for 2012/13: Det er målsat at arbejde for at få lavet en fælles aftale med TFC, Faaborg om afhentning af affald for at mindske transport til og fra fabrikkerne og for at opnå andre besparelser ved fælles affaldshåndtering.

29 Fåborg 2011/ / / / /2008 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svinekød Ton. M Energi. Hjælpestoffer. El MWh M Naturgas MWh M Vand m 3 M Ammoniak kg. M Tøris Ton. M Salt Ton. M Træsmuld Ton. M Rengørings-midler. (2) Ton. M Klorforbrug. (3) 1 1,1 1,5 1,6 1,7 Ton. M Færdigvarer. Udbenede og forædlede varer Ton. B Affald. Farligt affald. Emission fra Energiproduktion Udledning til kloak. Ikke spiselige biprodukter. (5) Ton. B Genanvendeligt affald 32,6 45,27 46,64 46,3 52,0 Ton. S Affald til forbrænding 156, ,0 3,0 Ton. S Affald til deponi 3,1 13 7,73 2,4 3,0 Ton. S Genanvendeligt farligt affald 1,2 1,3 1,1 2,1 0,9 Ton. S Øvrigt farligt affald 0,1 0,4 0,2 0,0 0,0 Ton. S CO Ton. B SO 2 5,0 0,005 0, Ton. B NO x 0,7 0,6 0,6 0,6 0,5 Ton. B COD ,9 Ton. S Kvælstof Ton. S Fosfor ,4 2,4 Ton. S Spildevand m 3. M

30 Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab Hjælpestoffer Forbruget af tøris er steget hvilket skyldes ændrede kundekrav. Samtidig producerer fabrikken flere røgvarer, hvorfor forbruget af træflis er steget. Der har igen i år været fokus på håndtering og forbrug af klor og vedligeholdelse af vaskeanlæg i årets løb, hvilket har medført at forbruget af klor er faldet yderligere. Faldet sker på trods, af at der er kommet nyt produktionsudstyr til, og at der har været en del lørdagsproduktion i det forgangne regnskabsår. Mere udstyr og en del lørdagsproduktion er årsagen til at forbruget af rengøringsmidler generelt er steget. Affald Den reducerede mængde afleveret affald skyldes, at regnskabsprincipperne er ændret i fordelingen af affald mellem Danish Crown Faaborg og TFC Faaborg. Udledning til kloak Faldet i udledning af COD til kloak skyldes fortsat fokus på procesoptimering i årets løb. Vilkår i spildevandstilladelse I spildevandstilladelse dateret 28. juli 2011 blev vandmængde m3/døgn øget fra 450 m3/døgn til 550 m3/døgn. Der er to overskridelser af vandmængde pr. døgn (flow m3) på hhv. 2 og 8 m3 (16 målinger) i spildevandstilladelsen og en overskridelse på ph absolut nedre grænse på ph 6,00 målt ph 5,90 (16 målinger).

31 Navn og adresse CVR-nummer P-nummer Basisoplysninger Danish Crown Herning, Danmarksgade 22, Herning. Godkendelsesmyndighed Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Spildevandsmyndighed. Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning Listepunkt. F101: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Slagteriets hovedproduktion. Slagtning af ca. 1,6 millioner svin. Til fabrikken er knyttet skærestuer, laboratorium, detailpakkeri og tarmrenseri. Desuden findes hovedkontoret for Danish Crowns Oksekødsdivision på samme adresse som afdeling Herning. Miljøgodkendelse Samlet revideret miljøgodkendelse dateret 2. juli Spildevandstilladelse. Tilslutningstilladelse dateret d. 21. september Antal ansatte 893 personer (inkl. detail, laboratorium og Dat Schaub) + det statsansatte veterinærpersonale, rengøringsselskab, hovedkontor for oksekødsdivisionen. Regnskabsår. 1. oktober 2011 til 30. september E&S registreringsnr. DIV På slagteriet i Herning slagtes svin, som herefter opdeles i forender, midterstykker og skinker. Fabrikken har desuden egne skærestuer hvor en del af råvarerne udbenes. Fabrikken har et detailpakkeri, som primært forarbejder og producerer fars til detailbutikker. Afdelingen har det eneste BSE laboratorium i koncernen, hvor der analyseres prøver udtaget fra kreaturer til bestemmelse for kogalskab. Laboratoriet analyserer også prøver fra andre afdelinger i Danish Crown. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning. Vand og spildevand Årets resultat. Der var fastlagt et mål om at fastholde et vandforbrug på 170 liter pr svin. Dette mål er nået ved hjælp af et konstant fokus på vandforbrug, samt flere små projekter, på trods af stigende veterinære krav. Miljømål for 2012/13: Fabrikken imødeser stigende veterinære krav og det er besluttet at udvide produktionsafsnit, som vil føre til et øget vandforbrug. Vi vil derfor arbejde på at disse stigninger tilsvarende spares på vandforbruget andre steder. Udover det daglige arbejde fra miljøgrupperne, der har fokus på adfærd, vil teknisk afdeling også lave vandbesparende projekter, hvor det er muligt. Målet er derfor at fastholde et vandforbrug på 170 liter/svin

32 Energi og klima Årets resultat Årets mål var at fastholde et energiforbrug på 9,3 kwh pr slagtet enhed. Dette mål er nået, på trods af en nedgang i slagtesvin over sommeren. Et konstant fokus fra arbejdsmiljø og miljøgrupperne, der udover konkrete energibesparende ideer, har haft succes med adfærds ændrende tiltag. Det omhandler blandt andet slukket lys og båndanlæg. Teknisk afdeling har gennem flere projekter sparet en del energi. Her kan blandt andet nævnes palleteringsafdelingen hvor sugere nu kan slukkes enkeltvis, når den ikke bruges. Miljømål for 2012/13: Vi vil fastholde et energiforbrug på 9,3 kwh pr. gris. Vi forventer at påbegynde tøris produktion, hvilket vil kræve en del energi. Vi har netop udvidet detail afdelingen med en produktionsenhed, hvorfor der vil være behov for mere køling. Disse tiltag vil kræve et øget energiforbrug, og derfor vil fastholdelse af forbruget, kræve et konstant fokus på energiforbruget. Dette skal ske via arbejdsmiljø og miljøgrupperne, samt en løbende optimering af vores eksisterende anlæg. Kemi Årets resultat Udfasning af bejsepasta, til fordel for brug af TIG-brush, er gennem året blevet implementeret i teknisk afdeling. Processen har resulteret i at der kun bruges TIG-brush, og der er derfor ikke indkøbt giftigt bejsepasta. TIG brush er en metode til at forsegle svejsninger uden brug af farlige kemikalier. Målet er nået. Miljømål for 2012/13: Vi igangsætter et projekt med at undersøge om blødgøring af vores rengøringsvand kan reducere kemiforbruget. Potentialet er et reduceret kemiforbrug til rengøring med 60% set i forhold til sidste regnskabsår, svarende til ca. 25 ton rengøringskemi. Affald Årets resultat Alle affaldsstrømme er kortlagt, og vi har nu god mulighed for at følge vores affaldsmængder og sorteringer. Målet er nået. Miljømål for 2012/13: Der er anskaffet større containere til genanvendeligt plast og vi vil i regnskabsåret arbejde med at få transporteret frasorteret plast fra produktionen, hen i containerne. Målet er at øge mængden af genanvendeligt klar og farvet plast med 200 kg og HDPE plast med 100 kg i forhold til 2011/12.

33 Herning inkl detailpak. 2011/ / / / /2008 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svin Stk. M Kød fra andre afdelinger Ton. M Energi. El MWh M Hjælpestoffer. Naturgas m 3 M Fjernvarme MWh M Genvunden energi MWh. M Vand m 3 M Rengøringsmidler. (2) Ton. M Klorforbrug. (3) 0,8 0,9 0,8 1,7 2,3 Ton. M Kemikalier til lugtreduktion. (1) kg. M Ammoniak Kg. M Tøris Ton. M Flydende kuldioxid. (4) Ton. M Færdigvarer. Svinekød Ton. B Detailpakket kød Ton. M Spiseblod Ton. M Ikke spiselige biprodukter. (5) Ton. B Affald. Biomasse Ton. M Genanvendeligt affald Ton. S Affald til forbrænding Ton. M Affald til deponi 0,0 0, Ton. M Farligt affald. Genanvendeligt farligt affald 3,0 2, Ton. M Emission fra energiproduktion Øvrigt farligt affald Ton. M CO Ton. B SO 2 8,3 7,9 7,8 8 9 Kg B NO x Kg B Udledning til kloak. COD Ton. M Total kvælstof Ton. M Total fosfor Ton M Spildevand m 3. M

34 Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab: Råvarer: Der er sket en stigning i antallet af slagtesvin i regnskabsåret 2011/12. Dette, samt faldet i detailpakket kød, har medvirket at der i dette regnskabsår, ikke er hentet kød fra andre afdelinger. Energi: Mange små energi projekter er været medvirkende til dette års besparelser. Den største besparelse er hentet på sænkning af temperaturen på håndvaskevandet. Færdigvarer: Vi har i dette år produceret en del mere spiseblod, i forhold til sidste år, hvor vi sendte mere blod til dyrefoder. Affald Der er indgået en aftale med Marius Pedersen, som i dag afhenter alt vores affald. Dette giver en del forskelle fra sidste års indberetninger. Dette års affaldsmængder må siges at være de korrekte mængder, og der har været fejl i det foregående års indberetning. Udledning til kloak: Udledning af COD og total fosfor er steget i forhold til sidste regnskabsår. Vi har i årets løb har haft en stigning i fedt/olie indholdet i vores spildevand, hvilket også bevirker at COD og fosfor indholdet stiger.

35 Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown, Kreaturslagteri Vest Vendersgade Holstebro. CVR-nummer P-nummer Tilsynsmyndighed Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Spildevandsmyndighed. Holstebro Kommune, Rådhuset, 7500 Holstebro Listepunkt. F101: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Slagteriets hovedproduktion. Slagtning af ca kreaturer årligt. Miljøgodkendelse Revideret oktober 2009 Spildevandstilladelse. Dateret den 28/ Tilladelsen er under revision. Antal ansatte 60 personer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår. 1. oktober 2011 til 30. september E&S registreringsnr. DIV På slagteriet i Holstebro slagtes kreaturer, hvoraf en meget lille andel opskæres i egen skærestue. Resten sælges om halve kroppe. Der er tilknyttet et kallunrenseri til fabrikken. Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning. Vand og spildevand Årets resultat: Det målsatte projekt med kortlægning af forbrug er gennemført, og det forventes at det skal udmønte sig i konkrete projekter og vandbesparelser. På grund af ændrede arbejdsgange og procedurer i forbindelse med certificering og godkendelse til ny kunde, er der sket en stigning i forbruget af vand. Miljømål for 2012/13: Vandforbruget skal reduceres med m 3 ved hjælp af et SMART projekt, samt ved adfærdsbearbejdning af personalet. Projektet konkretiseres i løbet af første halvdel af året. Energi og klima Årets resultat: Det målsatte projekt med kortlægning af forbrug af el og varme er gennemført, og det forventes at det skal udmønte sig i konkrete projekter og elbesparelser. Der har været et lille fald i forbruget af el. Miljømål for 2012/13:

36 Forbruget af el skal reduceres ved hjælp af et SMART projekt, samt ved at inddrage personalet og derved forsøge at ændre adfærd. Projektet konkretiseres i løbet af første halvdel af året. Kemi Årets resultat: Der har været en prisbesparelse på 30 % ved at overgå fra levering af dunke til palletanke af et kemiprodukt. Miljømål for 2012/13: At overgå til levering i palletank hvor dette er muligt. Affald Årets resultat: Der har været en betydelig reduktion i omkostningerne ved at optimere sorteringen af affald pap samt ved indkøb af komprimator. Miljømål for 2012/13: Reducer mængden af affald til forbrænding med 1Ton, ved frasortering af plastdunke.

37 Holstebro 2011/ / / / /08 Enhed. Datakilde. Kreaturer Stk. M Oksekød fra andre afdelinger Ton. M El MWh M Naturgas MWh M Vand m 3 M Kemikalier til lugtreduktion. (1) kg. M Rengøringsmidler. (2) 10, Ton. M Klorforbrug. (3) 0,5 0,3 0,3 0,9 0,8 Ton M Oksekød Ton. B Ikke spiselige biprodukter. (5) Ton. B Affald til biogasanlæg Ton. M Affald til genanvendelse 3, Ton. M Affald til forbrænding. 28, Ton. M Affald til losseplads. 0, Ton. M Genanvendeligt farligt affald 2,1 1 2,1 0,2 0,3 Ton. M Øvrigt farligt affald 5,4 0,14 0, Ton M CO Ton. B SO 2 2,5 2,3 2,1 2,0 2 Kg. B NO x Kg. B Spildevand m 3. M

38 Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab: Affald Affaldsmængderne varierer generelt henover årene. Dog har mængden af brændbart affald været reduceret i dette regnskabsår pga. en øget udsortering af pap til genanvendelse. Affald til biogasanlæg er steget betragteligt, da blod er blevet godkendt til brug i biogasanlæg. Mængderne af farligt affald varierer afhængigt af om der eksempelvis bortskaffes spildolie elle ryddes op på diverse værkstedslagre. Affaldsmængderne bortskaffes derfor ikke nødvendig i samme regnskabsår som de produceres. Stigningen i farligt affald kommer fra oprydning i kemirum samt fra bortskaffelse af spildolie. Hjælpestoffer. Stigningen ligger i forskydning af mængden på vores lager.

39 Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown, afdeling Horsens svineslagteri, Østbirkvej 2, 8700 Horsens CVR-nummer P-nummer Tilsynsmyndighed Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Spildevandsmyndighed. Horsens Kommune Listepunkt. F.101: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Fabrikkens hovedproduktion. Slagtning af ca svin årligt. Til fabrikken er knyttet skærestuer, pakkerier, fedtsmelteri og tarmrenseri. Miljøgodkendelse Dateret Spildevandstilladelse. Dateret Antal ansatte personer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår. 1. oktober 2011 til 30. september 2012 E&S registreringsnr. DIV På slagteriet i Horsens slagtes svin, som herefter opdeles i forender, midterstykker og skinker. Fabrikken har egne skærestuer hvor en del af råvarerne udbenes og pakkes i eget detailpakkeri. Resten eksporteres som delstykker. Fabrikken har et fedtsmelteri som også modtager råvarer fra andre fabrikker. Fabrikken har desuden et laboratorium som også analyserer prøver fra andre afdelinger i Danish Crown. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO I løbet af regnskabsåret fik fabrikken godkendelse til udvidelse af slagtetallet til pr. uge. Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning. Vand og spildevand Årets resultater Der blev iværksat i alt 11 projekter, der samlet set skulle reducere vandforbruget til 154 liter/slagtet enhed og reducere spildevandsbelastningen yderligere. Disse projekter omfattede blandt andet optimering af daglig drift, genbrug af vand samt minimering af spild. Der er i regnskabsperioden realiseret et gennemsnitligt vandforbrug på 154 liter pr. slagtet enhed og målsætningen er dermed opfyldt. Miljømål for 2012/13: Det er målsat at det gennemsnitlige vandforbrug ikke må overstige 154 liter/slagtet enhed og der er således ikke mål om yderligere reduktion i vandforbruget sammenlignet med Dette skyldes, at der er planlagt nogle særlige produktionstiltag med henblik på produktkvalitet og dette vil i perioder give et øget vandforbrug. Der gennemføres en række delprojekter med henblik på, at opnå vandbesparelser på andre områder således, at det samlede vandforbrug som minimum ikke øges.

40 Energi og klima Årets resultat Det var målsat at det gennemsnitlige ressourceforbrug skal reduceres til 9,97 kwh varme og 7,90 kwh el pr. slagtet enhed. Dette mål skulle realiseres ved at gennemføre delprojekter, som omfatter nedlukning af kølerum i weekenden, isolering af ventiler, konvertering af kedler fra fedt til naturgas, udskifning af dampventiler på skoldekabine m.m.. Der er i regnskabsperioden realiseret et gennemsnitligt ressourceforbrug på 9,62 kwh varme og 7,74 kwh el pr. slagtet enhed. Målsætning er dermed opfyldt. Miljømål for 2012/13: Det er målsat at det gennemsnitlige ressourceforbrug skal reduceres til 9,61 kwh varme og 7,69 kwh el pr. slagtet enhed. Dette mål skal realiseres ved at gennemføre en række delprojekter. Kemi Årets resultat Det var målsat at undersøge muligheden for at substituere Desinfect 0, som er et desinfektionsmiddel der blandt andet anvendes på vaskepladsen for lastbiler der indleverer grise. Virksomheden har tidligere gennemført en kortlægning af de kemikalier der anvendes, for herefter at miljøscore dem i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Målet er at identificere og udfase de mest miljøskadelige produkter. Der er gennemført en kortlægning der konkluderer, at alle anvendte rengøringsmidler indeholder C-stoffer med undtagelse af Desinfect O som indeholder B-stof. Prior solvent er mistænkt for B-stoffer. Virksomheden har valgt at genindføre brugen af Peroxitabs, som tidligere kortlægning har vist indeholder C-stoffer og har dermed opfyldt målsætningen med substitution af Desinfect O og udfasning af miljøskadelige produkter. Miljømål for 2012/13: Undersøge muligheden for substitution af Prior Solvent der miljømæssigt kan være problematisk da det emulgerer olie og fedt. Da produktet indeholder organiske opløsningsmidler vil det også være positivt rent arbejdsmiljømæssigt. Affald Årets resultat Mål for affald var en øget genanvendelse af hård plast med 1 % i forhold til sidste år. Målet er nået idet der er frasorteret 2,3 %. Målet er primært nået ved optimering af antal containere og sorterede plastfraktioner. Miljømål for 2012/13: Undersøge muligheden for, at nedsætte mængden af papiraffald ved anvendelse af 2-sidet kopiering.

41 Horsens 2011/ / / / /2008 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svin Stk. M Energi. Hjælpestoffer. Kød fra andre afdelinger Ton. M El MWh M Fuelolie/gasolie MWh M Animalsk fedt til fyring MWh M Genvunden energi MWh. M Naturgas MWh. M Vand m 3 M Rengøringsmidler.(2) Ton. M Klorholdig desinfektionsmiddel. (3) ,5 Ton M Ammoniak. 0,5 0,0 0,0 3,2 0 Ton M Tøris , 534, Ton. M Flydende kuldioxid. (4) Ton. M Færdigvarer. Svinekød Ton. B Spiseblod Ton. M Ikke spiselige biprodukter. (5) Ton. B Affald. Biomasse Ton. M Genanvendeligtt affald Ton. M Affald til forbrænding Ton. M Affald til deponi 0,9 20, Ton M Farligt affald. Genanvendeligt farligt affald 0,0 0, Ton. M Øvrigt farligt affald 63,3 42, Ton. M Emission fra CO Ton. B energiproduktion SO Kg B NO x Kg B Udledning til COD. (13) Ton. M kloak. (17) Total kvælstof Ton. M Fedt Ton. M Suspenderet stof Ton. M Spildevand m 3. M

42 Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab Energi Forbruget af fuelolie/gasolie er faldet da virksomheden er overgået til fyring med naturgas. Der anvendes heller ikke længere animalsk fedt til fyring og derfor er der en markant stigning i forbruget af naturgas. Hjælpestoffer Stigning i forbruget af tøris skyldes flere ferske afgange af produkter, med kundekrav på afgangstemperaturer, der overstiger lovgivningens krav om minimumstemperaturer på fersk kød. Forbruget af flydende kuldioxid er ligeledes steget, da virksomheden har tilpasset forbruget for at sikre en optimal gruppevis bedøvning af svinene. Affald Faldet i den bortskaffede mængde biomasse er en naturlig konsekvens af produktionsfaldet- med færre slagtninger. Stigningen i den genanvendelige del af affaldet skyldes primært, at der er frasorteret forskellige fraktioner af hård plast. Mængden af forbrændingsegnet affald er steget da der har i regnskabsåret været en stigning af mængden af hjælpematerialer, bl.a. blød plastik, som er sendt til forbrænding. Mængden af affald til deponi er faldet da der er opnået en højere grad af materialegenanvendelse idet affaldet er sendt til affaldsentreprenør, hvor det er blevet sorteret. Mængden af øvrigt farligt affald er steget. Hen over sommeren 2012 har virksomhedens laboratorie gradvist øget antallet af eksportprøver, hvilket har givet en stigende mængde klinisk risikoaffald. Emissioner Stigningen i CO2 udledningen skyldes, at fabrikken er overgået fra fedtfyring til naturgas. Animalsk fedt er principielt CO2 neutralt, og derfor kan udviklingen forklares ved overgangen til en anden energiform. Faldet i NOx udledningen skyldes, at energiproduktionen er overgået fra fedtstyring til naturgas, som giver en renere forbrænding end fedt. Udledning til kloak Stigningen i udledningen af fedt, skyldes en enkeltstående måling på spildevandet der viste en indhold der er dobbelt så højt som normalt. Da beregningen af den udledte mængde, sker ved at gange spildevandsmængden med gennemsnittet af måleresultaterne, giver denne enkelte måling et relativt stort bidrag. Der er således ikke tale om en generel stigning og det forventes at niveauet

43 falder til næste år. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet blev der konstateret fejl i beregningen af den udledte mængde spildevand i regnskabsårene 2010/11 og 2009/10. Ved at indsætte de rette spildevandsmængder har det ligeledes givet anledning til ændring af stofudledningerne. Det skal bemærkes at fejlen udelukkende optræder i de grønne regnskaber da de korrekte afledte mængder spildevand, samt stofmængder er oplyst til tilsynsmyndigheden ( Horsens Kommune).

44 Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Ringsted, Bragesvej 18, 4100 Ringsted CVR-nummer P-nummer Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ. Spildevandsmyndighed Ringsted Kommune, Rønnedevej 7, 4100 Ringsted. Listepunkt F101: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 ton pr. dag. Slagteriets hovedproduktion Slagtning af ca. 2,6 mio. svin pr. år. Til fabrikken er knyttet skærestuer, tarmrenseri og forædling. Miljøgodkendelse Dateret den Revideret miljøgodkendelse / påbud til slagteriet Danish Crown i Ringsted. Spildevandstilladelse Dateret den 19. februar Aftalen omfatter afledning af spildevand til det kommunale renseanlæg. Tilslutningstilladelse dateret 6. november Antal ansatte 925 timelønnede (inkl DC Nordic ekskl. Dat-Schaub) samt 76 funktionærer ansat i oktober 2012 og det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår 3. oktober 2011 til 30. september E&S registreringsnr. DIV: På slagteriet i Ringsted slagtes svin, som herefter opdeles i forender, midterstykker og skinker. Fabrikken har desuden egne skærestuer hvor en del af råvarerne udbenes og pakkes i eget detailpakkeri. Resten eksporteres som delstykker. Slagteriet har mekanisk kemisk forrenseanlæg, hvor alt procesvand forrenses inden udledning til offentlig rensning. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning. Opfølgning på mål samt præsentation af nye Igennem en længere proces de sidste par år har vi tiltagende fået mere fokus på at sætte os SMART mål ifm. miljøarbejdet. Dette blev i indeværende år præmieret med en top-score fra DNV ifm. audit i Desuden er der nedsat miljø- og energigrupper i samtlige AM-områder som hver især har sat sig mål på hvert af områderne energi, vand, kemi og affald. Vand og spildevand Igennem fortsat fokus og resultatorienteret gruppearbejde i AM-udvalget, igennem samarbejde med ISS og vha. optimeringsprojekter i energiudvalget er målet at reducere forbruget. Der blev målsat flere delprojekter (i energi- og miljøgrupper, opfølgning på rengøring og optimeringsprojekter) med en målsat samlet reduktion i vandforbruget pr svin yderligere 5 % svarende til 10,5L pr svin eller ca m 3 vand pr år Der er flere af delprojekterne der er nået i mål, men desværre har problemer med salmonellamistanke og faldende slagtetal gjort at det oprindelige mål på 5% ikke blev opnået. Forbruget i er således 244 liter/svin

45 kwh/svin Miljømål for 2012/13: Der er ikke mål om yderligere reduktion af forbruget, men derimod en optimering der vil medføre en lavere belastning af spildevandet, og dermed en faldende COD/BOD. Derudover er der målsat montering af spildevandsmåling, så der kan dannes overblik over afledningsmønstrene fra slagteriet. Energi og klima opfølgning på målet fra sidste år I målene for det forgangne år var der satset på en række projekter der skulle reducere forbruget af el og naturgas samt bruge mere bæredygtig energi (genvinding) for således at reducere CO 2 -belastningen mest muligt. El besparelse på kwh/år skulle opnås ved at gennemføre projektet med optimering af kondensatorkapaciteten samt ved fortsat reduktion af trykluftstabet. Iflg teknisk afdeling er optimeringen gennemført, men den faktiske besparelse er svær at bestemme. Naturgasbesparelse på Nm 3 /år skulle opnås gennem følgende projekter: Gennemføre projektet med elektronisk kurvebånd (52.000Nm 3 ): Gennemført Udvide varmegenvinding ( Nm 3 ): Ikke gennemført Fortsat reduktion af forbruget af varmt vand ( Nm 3 ): Ikke gennemført Af varmegenvindingsprojekterne er der et som overføres til næste år. Energiforbrug pr svin 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 Genvunden energi. Naturgas. Animalsk fedt. El. 10,00 5, / / / / /12 0,00 Som det fremgår af ovenstående graf har der gennem de sidste 5 år været en tendens til faldende energiforbrug. År 2011/12 er dog en undtagelse, selvom det stadig er lavere end Miljømål for 2012/13: El besparelse på kWh/år skal opnås ved at gennemføre et optimeringsprojekt på transportbånd i skærestue 1-4. Desuden er der et overforbrug på 1000 MWh/år hver sommer pga varmeindsivning. Dette vil forhåbentligt kunne reduceres med et tagprojekt, selvom målet er en kortlægning af potentialet. Naturgasbesparelse på Nm 3 /år skal opnås ved at gennemføre 2 projekter: Et varmegenvindingsprojekt ifm. svideovnene ( Nm3/år) og et projekt med nye vandbesparende sterilisatorer på ren slagtegang ( Nm3/år). Hvis de 3 konkrete besparelser opnås vil dette medføre en årlig reduktion af energiforbruget på MWh svarende til 6% af det totale energiforbrug på fabrikken.

46 Kemi opfølgning på målet fra sidste år Årets 2 mål : 1. Reduktion af behovet for kemikalier til grovrensningsanlægget på 5%. Målet er ikke opnået, på trods af, at både el- og vandforbrug til rensning er reduceret markant. Da det er blevet kortlagt hvad der skal til for at reducere belastningen -og dermed kemibehovetføres målet videre. 2. Overgangen til klortabs resulterede i en reduktion i klorforbruget i rengøringen med min. 5 %. Forbruget er faldet fra 2,1 til 1,7 g/svin, altså en reduktion på 20%! Målet er nået. 2004/ /06 Klorforbrug g/svin 2006/ / / / /11 3,000 2,500 2,000 1,500 1,000 Miljømål for 2012/13: Reduktion af behovet for kemi på grovrensningsanlægget med 5% på polymerer ( kg kg) Affald Det har været et mål at rykke 2 % af det faste affald mod højere nyttiggørelse. Fast affald 2011/ / /10 Genanvendeligt affald 32% 38% 38 % Affald til forbrænding 66% 59% 58 % Affald til deponi 2% 3% 4 % Som det ses af fordelingen er der blevet relativt mere forbrændingsegnet affald. Dog kan man se af data at mængden af fast affald pr svin er faldet fra 215 til 187 g/svin. Det svarer til en reduktion på 13% som derfor må være undgået. Det stemmer overens med at vi er gået væk fra engangsværnemidler i mange afdelinger. Miljømål for 2012/13: Mængden af affald til forbrænding skal reduceres med 5 % fra 339 ton til 322 ton. Dette skal både gøres ved yderligere undgåelse og ved at udsortere blå plast som en ny genbrugsfraktion.

47 Danish Crown Ringsted 2011/ / / / /2008 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svin Stk M Energi. Forædlede produkter Kød fra andre afdelinger Ton M El MWh M Animalsk fedt Ton M Hjælpestoffer. Naturgas MWh M Genvunden energi MWh M Vand m3 M Rengøringsmidler. (2) Ton M Klorforbrug. (3) 4,6 6,1 6 6,1 5,4 Ton M Ammoniak kg M Færdigvarer. Affald. Farligt affald. Kemikalier til spildevandsbeh. (6) Ton M Tøris Ton M Flydende kuldioxid. (4) Ton M Svinekød Ton B Spiseblod Ton M Ikke spiselige biprodukter. (5) Ton B Biomasse Ton M Genanvendeligtt affald Ton M Affald til forbrænding Ton M Affald til deponi Ton M Genanvendeligt farligt affald Ton M Øvrigt farligt affald Ton M Emission fra CO Ton B energiproduktion SO kg B NO x 6 8,7 9, Ton B Udledning til kloak. COD Ton M Total kvælstof Ton M Total fosfor Ton M Spildevand m 3 M

48 Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab Hjælpestoffer Sidste år indkøbte man ekstra ammoniak for at hæve til 30% og det blev forudset at indkøbet i indeværende år ville blive lavere end sidste år. Dette har også være tilfældet. Reduktionen i forbrug af rengøringsmidler og klor forklares både af overgangen til klortabs, som er koncentrerede tabletter, samt af fald i slagtninger. Affald. Der er i indeværende år sket et fald i den samlede mængde af genanvendeligt affald på 27%. Dette på trods af at det flere gange er konstateret at samtlige afdelinger er blevet bedre til at udsortere de sidste 6 mdr, hvor der har været stort fokus på dette. Det må forklares med at der i højere grad undgås affald og at der ifm med overgang til ny affaldstransportør har været en ineffektiv periode på et par måneder. Affald til deponi er også faldet og det kan formodentligt forklares med at denne container før stod aller forrest på sorteringspladsen, men nu er gemt lidt væk. Stigningen i genanvendeligt farligt affald dækker over en stigning i afhentet spildolie. Det er meget sjældent vi får det afhentet (1-3 gange pr år), og derfor vil der være udsving fra år til år. Emissioner Da vi har været nødsaget til at gå væk fra animalsk fedt og over til 100% gasfyring af kedlerne har sammensætningen af vores emissioner ligeledes ændret sig. Udledning til kloak Vi har udledt mindre vand i perioden og desuden har vi formået at få stabiliseret koncentrationerne på vores forrensede spildevand. Se herunder grafer for stofmængde over de sidste 2 år. Heraf fremgår det tydeligt af de udledte mængder er reducerede fra til Total-N Total-P BOD

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ledelsens redegørelse for moderselskabet Danish Crown A/S

Indholdsfortegnelse. Ledelsens redegørelse for moderselskabet Danish Crown A/S Grønt Regnskab 2012/2013 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse for moderselskabet Danish Crown A/S Danish Crown s Grønne Regnskab... 3 Sammenhæng med fabrikkernes lokale del... 3 Miljøpolitik... 3

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Grønt regnskab Danish Crown 2007 / 2008

Grønt regnskab Danish Crown 2007 / 2008 Side 1 af 146 Grønt Regnskab 2007/2008 Danish Crown Side 2 af 146 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse Danish Crown s Grønne Regnskab...5 Miljøpolitik...5 Årets gang i Danish Crown...6 Miljøcertificering...6

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2002/2003. Danish Crown

Grønt regnskab 2002/2003. Danish Crown Grønne regnskaber 22/23 Grønt regnskab 22/23. Danish Crown Bjerringbro. Blans. Edidan. Esbjerg. Faaborg. Grindsted. Herning. Hjørring. Holstebro. Horsens. Hurup Nykøbing M. Nr. Sundby. Odense. Ringsted.

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Sæby Gårdslagteri I/S Ålborgvej Sæby. Att.: Thomas Heden via

Sæby Gårdslagteri I/S Ålborgvej Sæby. Att.: Thomas Heden via Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Sæby Gårdslagteri I/S Ålborgvej 108 9300 Sæby Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Att.: Thomas Heden

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014 Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ledelsens redegørelse... Side 3. Afdelinger. Bjerringbro.. Side 6. Blans.. Side 9. Edidan.. Side 12. Esbjerg..

Indholdsfortegnelse. Ledelsens redegørelse... Side 3. Afdelinger. Bjerringbro.. Side 6. Blans.. Side 9. Edidan.. Side 12. Esbjerg.. Grønne regnskaber 2001/2002 1 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... Side 3 Afdelinger Bjerringbro.. Side 6 Blans.. Side 9 Edidan.. Side 12 Esbjerg.. Side 14 Grindsted.. Side 17 Herning.. Side 19

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

START AF NY VIRKSOMHED..?

START AF NY VIRKSOMHED..? START AF NY VIRKSOMHED..? i Holstebro Kommune.Tænk på miljøet fra start! Går du med overvejelser om at starte en ny virksomhed i Holstebro Kommune? Har du hovedet fuld af tanker omkring forretningsplan,

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Årlig Statusrapport 2012

Årlig Statusrapport 2012 Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010 DONG Energy Power A/S Svanemølleværket Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 16 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Årlig statusrapport 2010

Årlig statusrapport 2010 Årlig statusrapport 2010 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 14. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009 DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere