Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt"

Transkript

1 Studieordning for Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Erhvervsakademi Lillebælt Aug. 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og mål Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere Uddannelsens struktur Uddannelsens indhold Uddannelsen på skole Periodeoversigt Semesteroversigt Prøver og prøveformer Studieaktivitet/mødepligt Evaluering af uddannelseselementer Taksonomi Beskrivelse af uddannelseselementer... 9 Fællesdel... 9 PB 1.1 Specialfaglig matematik og fysisk kemi... 9 PB 1.2 Virksomhedsforhold - organisation, ledelse og samarbejde PB 1.3 Produktions- og kvalitetsstyring PB 1.4 Kommunikation, formidling og videnskabsteori PB 1.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning PB 1.6 Statistisk forsøgsplanlægning Speciale i laboratorieteknologi PB 2.1 Organisk og uorganisk kemi PB 2.2 Kemisk analyseteknik PB 2.4 Cellebiologi PB 2.5 Bioproduktion PB 2.6 Analyse af biomolekyler Speciale i fødevareteknologi PB 3.1 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling PB 3.2 Fødevareteknologi PB 3.3 Fødevareteknologi PB 3.4 Fødevaremikrobiologi PB 3.6 Innovation Fra ide til produkt Speciale i procesteknologi PB 4.1 Arbejdsmiljø og risikostyring PB 4.2 Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold PB 4.3 Ressourcestyring PB 4.4 Design af pilotanlæg PB 4.5 Bygning af pilotanlæg PB 4.6 Indkøring af pilotanlæg Uddannelsen i virksomhed Formål Indhold Mål for virksomhedspraktik Evaluering Bachelorprojekt Formål Mål for bachelorprojekt Evaluering Prøver og eksamen Side 2 a 44

3 8.1 Interne prøver Eksterne prøver Dispensation Klageadgang Sygdom ved prøver Merit Åben uddannelse Henvisninger til gældende retsregler Side 3 a 44

4 1. Uddannelsens formål og mål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den færdiguddannede professionsbachelor til selvstændigt, professionelt og etisk at kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder indenfor de laboratorie-, fødevare- og procestekniske områder, såvel nationalt som internationalt og i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling. Uddannelsen skal derudover kvalificere professionsbacheloren til at kunne fortsætte i videreuddannelse. Målet er, at den færdiguddannede professionsbachelor kan: Kombinere viden om teoretisk faglige, arbejdsmiljømæssige og organisatoriske forhold med analytiske og praktiske færdigheder.. Foretage systematiske overvejelser i forbindelse med planlægning, udvikling, udførelse, dokumentation og kvalitetssikring. Reflektere systematisk og selvstændigt varetage opgaver indenfor professionsområdet. Omsætte og kritisk anvende og implementere tekniske forskningsresultater og teknisk viden til praktisk anvendelse. Kritisk identificere og tilegne sig ny viden indenfor professionsområdet. Indgå i samarbejds- og projektstyringsfunktioner på tværs i organisationen. 2. Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere Der kræves som udgangspunkt en afsluttet laborant- eller procesteknologuddannelse for at blive optaget på professionsbacheloruddannelsen. Prioriteringen blandt ansøgere: Karakterer i relevante fag Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Udenlandsk adgangsgivende eksamen. På baggrund af en realkompetencevurdering vil der endvidere være mulighed for at søge om optagelse for eksempelvis jordbrugsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed samt studerende der har færdiggjort dele af en relevant lang videregående uddannelse. Ansøgere, hvis ansøgning ikke er modtaget rettidigt, vil blive optaget i det omfang, der er plads, og i den rækkefølge de modtages. Side 4 a 44

5 3. Uddannelsens struktur Varighed: Professionsbacheloruddannelsen er normeret til 1½ år, svarende til 90 ECTS-point. (Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point)). Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Uddannelsen består af en fællesdel (30 ECTS), en specialedel (30 ECTS) samt et praktikophold (15 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 ECTS). Fællesdelen er opdelt i 6 uddannelseselementer: Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) Specialedelen består af: Laboratorieteknologi (30 ECTS) eller Fødevareteknologi (30 ECTS) eller Procesteknologi (30 ECTS) Specialet indenfor Laboratorieteknologi er inddelt i 6 uddannelseselementer Organisk og uorganisk kemi (5 ECTS) Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Tema i kemisk analyseteknik(5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Specialet indenfor Fødevareteknologi er inddelt i 6 uddannelseselementer: Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Innovation fra idé til produkt (5 ECTS) Specialet indenfor Procesteknologi er inddelt i 6 uddannelseselementer: Drift- og vedligeholdelse: Arbejdsmiljø og risikovurdering (5 ECTS) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Ressourcestyring (5 ECTS) Produktionsforberedende aktiviteter: Design af pilotanlæg (5 ECTS) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Side 5 a 44

6 De første 2 semestre er hver af 20 ugers varighed og tilrettelægges som undervisning ved akkrediteret uddannelsesinstitution. 3. semester tilrettelægges som virksomhedsuddannelse og bachelorprojekt og har en varighed på 6 måneder.?? 1. og 2. semester Undervisning ved uddannelsesinstitution 3. semester Virksomhedsforløb Fællesdel 30 ECTS Specialedel 30 ECTS Praktikophold 15 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS I år ½ år 4. Uddannelsens indhold I punkt 5.7 er vedlagt beskrivelser af de enkelte uddannelseselementer med beskrivelse af uddannelseselementernes formål, læringsmål, og en uddybende beskrivelse af modulets indhold samt hvordan uddannelseselementet forventes tilrettelagt. Nedenstående kan ses en opsummering af disse beskrivelser. Fællesdel: Målet er at den studerende opnår grundlæggende teoretiske og metodiske kompetencer indenfor centrale dele af uddannelsens fagområder. I området indgår emnerne matematik, fysisk kemi, forsøgsplanlægning, videnskabsteori, virksomhedsforhold, samt kommunikation og formidling. Specialedel Laboratorieteknologi Målet er at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre: Kan beskrive, analysere og vurdere problemstillinger i det kemiteknologiske og det bioteknologiske laboratorium. Kan koordinere og lede opgaver og projekter i forbindelse med laboratorieteknisk analysearbejde. Fødevareteknologi Målet er at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre: Kan identificere, og vurdere problemstillinger indenfor fødevareproduktion, fødevarekvalitet og produktudvikling. Kan koordinere og lede opgaver og projekter i forbindelse med fødevareproduktion og produktudvikling. Procesteknologi Målet er at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre: Kan varetage funktioner i driften af en virksomheds produktion Kan beskrive, analysere og vurdere tekniske problemstillinger i forbindelse med proces- og produktudvikling. Kan koordinere og lede opgaver i projekter i forbindelse med proces- og produktudvikling. Side 6 a 44

7 Bachelorprojekt Målet er at den studerende opnår kompetence til selvstændigt at kunne analysere, gennemføre og lede projekter indenfor det valgte specialeområde. Samt at den studerende kan formidle faglige praksisnære problemstillinger på en systematisk måde. Virksomhedsophold At den studerende under virksomhedspraktikopholdet får skabt sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikrer praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. 5. Uddannelsen på skole 5.1 Periodeoversigt Hvert semester består af 6 uddannelseselementer af hver 5 ECTS point. 1 ECTS point svarer generelt til 10 lektioners undervisning og 16 timers selv studie for den studerende. 5.2 Semesteroversigt 1. Semester Fælles del 2. Semester Speciale del 3. Semester Praktik og projekt Fysisk kemi og matematik Virksomhedsforhold Forsøgsplanlægning Statistisk forsøgsplanlægning Produktions- og kvalitetsstyring Kommunikation, formidling og videnskabsteori Laboratorieteknologi Fødevareteknologi Procesteknologi Kemiteknologi: Organisk og uorganisk kemi Kemisk Analyseteknik Tema i kemisk analyseteknik Bioteknologi: Cellebiologi Analyse af biomolekyler Bioproduktion Virksomhedsophold Bachelorprojekt Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling Fødevareteknologi 1 Fødevareteknologi 2 Fødevaremikrobiologi Fødevaresikkerhed og lovgivning Innovation fra idé til produkt Arbejdsmiljø og risikovurdering Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold Ressourcestyring Design af pilotanlæg Bygning af pilotanlæg Indkøring af pilotanlæg 5.3 Prøver og prøveformer Der er to prøver som er fastlagt for uddannelsen. Praktikprøven: her afleveres en praktikrapport som evalueres internt bestået/ikke bestået. Bachelorprojektet: Her afleveres en projektrapport som evalueres ved en mundtlig eksamen med ekstern censur efter 7 trins skalaen. Begge eksaminer skal bestås. Udover disse fastlagte prøver vil der under uddannelsen være evaluering af fagmoduler via prøver eller via andre bundne forudsætninger så som fremmøde, fremlæggelse af cases, rapport fremlæggelse osv. Evaluering kan ske via intern eller ekstern censor. Hvordan et fagmodul evalueres oplyses af underviseren. (se også 5.5) Side 7 a 44

8 5.4 Studieaktivitet/mødepligt Skolen forventer at den studerende er studieaktiv og tager ansvar for egen læring. Derudover forventer skolen, at den studerende deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Bemærk at flere fag kræver mindst 80% fremmøde for beståelse. Hvis den studerende er syg mere end nogle få dage i et uddannelseselement, skal den studerende kontakte læreren med henblik på at finde en løsning. Længevarende sygdom kan medføre at studieenheden ikke kan godkendes. Ved misligholdelse af indgåede aftaler og fortsat manglende studieaktivitet vil den studerende skriftlig få besked om, at han/hun er udmeldt fra uddannelsen. 5.5 Evaluering af uddannelseselementer. Alle uddannelseselementer godkendes individuelt. Det fremgår af studieenhedsbeskrivelserne, hvilke kriterier der ligger til grund for godkendelse. Bedømmelse foretages af underviseren. En godkendt studieenhed kan ikke tages om. Hvis en studieenhed ikke godkendes, skal den normalt tages om. 5.6 Taksonomi I den nye kvalifikationsramme formuleres målene som det læringsudbytte færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier som skaber en større spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet: Viden Færdigheder Kompetencer Valget af denne tredeling er primært inspireret af EU-referencerammen for kvalifikationer og livslang læring, Bologna-rammen med de såkaldte Dublin-deskriptorer og den irske kvalifikationsramme. Til beskrivelserne af uddannelsesniveauer og gradstyper er de tre kategorier yderligere opdelt og udspecificeret for i højere grad at give mulighed for at konkretisere de generelle mål og læringsniveauet. Skema 5.1: Kvalifikationsniveauer Professionsbachelorniveau Viden Færdigheder Personer der opnår grader på dette niveau: Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og Side 8 a 44

9 Kompetencer ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 5.7 Beskrivelse af uddannelseselementer På de følgende sider findes beskrivelser af de enkelte uddannelseselementer. Fællesdel PB 1.1 Specialfaglig matematik og fysisk kemi 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At udbygge den studerendes teoretiske viden og forståelse for matematik, således at den studerende bliver i stand til at løse problemer i specialefaglige sammenhænge med matematik som værktøj. At give den studerende viden og forståelse for anvendelse af fysisk kemi i specialefaglige sammenhænge. Matematik Har overblik over grundlæggende matematiske begreber og teorier. Har overblik over grundlæggende begreber inden for databehandling. Kan beskrive simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik. Har viden om regnearks opbygning og muligheder. Kan opstille simple problemstillinger indenfor naturvidenskab vha. matematik. Kan opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller. Kan opstille og anvende regnearksskabeloner til løsning af matematiske problemstillinger. Fysisk kemi Har viden om og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse. Kan anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur. Kan anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforeskrifter. Kan benytte relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data. Side 9 a 44

10 Kan kommunikere fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen. Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk. Differential- og integralregning. Anvendelse af regneark. Fysisk kemi Aktivitet som begreb. Elektrokemi. Reaktionskinetik. Termodynamiske ligevægte. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af fagets teori, samt selvstændig opgaveløsning. Matematisk formelsamling suppleret med noter. Niels Thorup: Elementær fysisk kemi, Polyteknisk forlag. Endelig lærebog meddeles ved start af fag. Skriftlig eksamen. Selvstændige opgaver godkendt. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag. PB 1.2 Virksomhedsforhold - organisation, ledelse og samarbejde 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At den studerende erhverver sig viden om og forståelse for beslutningsprocesser og samarbejdsstrukturer i en virksomhed, således at den studerende efter endt uddannelse kan indgå i samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Har viden om teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer. Har viden om samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund. Kan forstå af de grundlæggende elementer i organisationskommunikation. Viden om ledelsesopgaver. Kan formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde. Kan håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser. Kan vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser. Kan vurdere og handle i forhold til de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation. Side 10 a 44

11 Grundlæggende teori inden for: Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold og sikkerhedsorganisation. Grupper og uformel struktur. Organisationskultur. Beslutningsprocesser. Forandringsprocesser. Individet i organisationen. Kommunikation i organisationer. Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Projektstyring/ -ledelse. Ledelsesopgaver Faget tænkes tilrettelagt, således at der indledes med en foredragsrække omkring fagområdets teori. Foredragsrækken afsluttes med en mindre opgave, hvor de studerende anvender den præsenterede teori indenfor et selvvalgt og specialerelevant emne (toning af kursus). I relation til elementet medarbejdertrivsel kan der suppleres med rollespil, transaktionsanalyse, Belbins rolletest samt andre værktøjer, der i praksis kan illustrere samspillet mellem individer i organisationen. Haslebo, G. Relationer i organisationer Dansk Psykologisk forlag (2004) ISBN: Heltbech, H & Jacobsen, J: Ledelse og samarbejde Nordisk forlag A/S (2001) ISBN: Hansen, K & Heide, A: Virksomheds organisation Nordisk forlag A/S (2003) ISBN: Endelig lærebog meddeles ved start af fag Skriftlig opgave (evt. udfærdiget i grupper). De øvrige studerende på holdet er opponenter og giver en evaluering (evt. i kombination med et grupperollespil). På baggrund heraf vurdere underviser om faget er bestået / ikke bestået eller giver en individuel karakter i sammenhæng med den skriftlige opgave. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.3 Produktions- og kvalitetsstyring 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At den studerende erhverver sig viden om og færdigheder i at anvende de grundlæggende koncepter og værktøjer indenfor produktivitetsstyring og kvalitetssikring som styringsaktivitet i produktion. Har viden om delelementer i processen ved implementering af Side 11 a 44

12 kvalitetsstyringssystemer. Har viden om styringssystemer i produktionen. Forstår og kan diskutere grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og til de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion. Kan i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring Kan beskrive, vurdere og analysere anvendelse af eksisterende kvalitetssikringssystem som styringsaktivitet i produktion. Kan anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær planlægning af produktstyring. Faget omfatter: Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering. Faget tænkes tilrettelagt, således at der indledes med en foredragsrække, hvor teori omkring styringssystemer samt en række forskellige systemstyringskoncepter og kvalitetsstyring med relation til produktion gennemgås. For udvalgte koncepter arbejdes videre med tilhørende værktøjer. Foredragsrækken tænkes afsluttet med en selvstændig caseopgave, hvor erhvervet viden om produktionsstyring demonstreres. Der kan evt. suppleres med foredragsrække med eksempler på anvendelse af produktions og kvalitetsstyring fra det virkelige liv Holck, T. & Jensen, L (2007). Logistik i virksomheden. Bichenno, J. (2004). Den nye LEAN værktøjskasse. Vaag, M. (2001). TPM som omkostningsreducerende værktøj. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %), har deltaget aktivt i undervisningen samt har fået godkendt case-opgave. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.4 Kommunikation, formidling og videnskabsteori. 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At den studerende erhverver sig viden om og færdigheder i at formidle og kommunikere på et kvalificeret fagligt niveau til mennesker med forskellig uddannelsesmæssig, faglig, kulturel og sproglig baggrund. Endvidere har viden om videnskabsteoretiske Side 12 a 44

13 hovedretninger og arbejdsmetoder samt informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale. Har viden om centrale videnskabsteoretiske begreber. Forstår grundlæggende elementer i forskningsmetodik. Har viden om teori, metoder og praksis indenfor kommunikation. Kan formidle faglig viden forståeligt. Udvikler færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation. Udvikler evnen til teknisk skrivning og oversættelse, med særlig vægt på videnskabelige artikler, instruktioner, tekniske manualer og manualbeskrivelser. Kan foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale. Kan opponere/give kritik af andres arbejde. Kan identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. Udvikler kommunikative kompetencer i kommunikation vertikalt såvel som horisontalt. Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller (intro-niveau). Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig. Formidling af faglig viden på forskellige niveauer. Teknisk engelsk. Videnskabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmeskift. Naturvidenskabelig metode, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. Viden og informationssøgning; Indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik. Faget tænkes tilrettelagt, således at der indledes med en foredragsrække indenfor videnskabsteori, naturvidenskabelig metode og kommunikation. De studerende introduceres til viden søgning og arbejder herefter selvstændigt med dette emne omkring praktiske opgaver. Kritisk læsning af videnskabelige artikler kombineres med gruppearbejde og efterfølgende fremlæggelse samt diskussion i plenum. Der suppleres sideløbende med opgaveløsning i tale- og skriveværksteder, hvor mundtlige og skriftlige kommunikationsevner opøves i mindre opgaver. Faget tænkes afsluttet med en selvstændig case-opgave, hvor kommunikative færdigheder demonstreres. Just, S.N., Jensen, E.H. og Merkelsen, H. (2007). Organisation og omverden Grundbog i organisationskommunikation. Becker Jensen, L. (2001). Den sproglige dåseåbner: om at formidle faglig viden forståeligt. McMillan, S. (2002). Kommunikationsteknik S. Klausen, Hvad er videnskabsteori, L&R Uddannelse. Side 13 a 44

14 Udleverede artikler og materialer. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %) og som har gennemført et gruppearbejde og fremlagt dette med tilfredsstillende resultat. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At uddanne den studerende til at kunne stå for planlægning af analyse- og forsøgsarbejde. Får genopfrisket viden om normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable. Har overblik over indgående delelementer i usikkerhedsberegning. Har overblik over indgående delementer i en god forsøgsplan. Kan opstille hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normalfordelte variable. Kan opstille usikkerhedsbudget for måleresultater. Kan indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplan i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde. Selvstændigt kan stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker. Selvstændigt kan opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde. Grundlæggende statistik på normalfordelte variable: Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultatvurdering. Forstyrrende parametre. Randomisering af forsøg. Usikkerhedsberegning. Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden. Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, oprydning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater. Projektstyring. Gantt-kort. Opfølgning. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem Side 14 a 44

15 undervisningsbaseret gennemgang af teori og gruppevis case/opgaveløsning indenfor selvvalgt specialeområde. Under casearbejde fungerer underviser som konsulent. De forskellige løsninger præsenteres for de øvrige studerende, til fælles berigelse. Blom-Hanssen, J. (2002) Statistik for praktikere (kapitel 7), Opgavekompendium Kompendium i forsøgsplanlægning. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %), har deltaget aktivt i undervisningen, Case/opgaveløsninger samt fremlæggelser. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.6 Statistisk forsøgsplanlægning 5 ECTS-point. Obligatorisk. Bestået PB1.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning. At uddanne den studerende til at kunne stå for statistisk planlægning af analyse- og forsøgsarbejde. Har bred viden om anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af specialeområderne. Har viden om kemometri som værktøj til dataanalyse. Har viden om og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde indenfor eget specialeområde. Har viden om og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning: Opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater. Medvirke ved indkøb og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger. Medvirke ved tolkning af forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel. Selvstændigt kan stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker. Selvstændigt kan opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af specialerne ud fra given problemformulering. Selvstændigt kan præsentere forsøg, resultater og vurderinger. Anvendt statistik indenfor specialerne: Statistisk Proces Control (SPC). Én-, to- og flersidet variansanalyse. Blokforsøg. Reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg). Lineær regressionsanalyse. Tests i binomialfordeling (sensorisk analyse. Side 15 a 44

16 Tests i poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal). Ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning. Som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: Opstilling af hypotese. Valg af forsøgsstruktur. Dimensionering. Metode til resultatbearbejdning. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af teori og gruppevis case/opgaveløsning indenfor selvvalgt specialeområde. Under casearbejde fungerer underviser som konsulent. De forskellige løsninger præsenteres for de øvrige studerende, til fælles berigelse.forventet tidsforbrug: 50 timers undervisning og 80 timers Blom-Hanssen, J. (2002) Statistik for praktikere evt. suppleret med materiale udarbejdet af M. Oddershede Larsen (http://www.larsen-net.dk/) Opgavekompendium. Kompendium i forsøgsplanlægning. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %). Har deltaget aktivt i undervisningen. Case/opgaveløsninger samt fremlæggelser. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag Side 16 a 44

17 Speciale i laboratorieteknologi PB 2.1 Organisk og uorganisk kemi 5 ECTS-point specialedel i Laboratorieteknologi. Specialedel laboratorieteknologi. Ingen. At den studerende kan opnå en større forståelse for udvalgte kemiske reaktioner og deres reaktionsmekanismer. At den studerende behersker udvalgte enhedsoperationer i forbindelse med synteser. At den studerende opnår større forståelse for uorganiske reaktioner og ligevægtsbetragtninger. Organisk kemi. Kan forklare og forudsige udvalgte kemiske reaktioner. Har viden om industriel fremstilling af organiske produkter. Kan identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper. Selvstændigt kan udføre eksperimentel syntesekemi og beherske de anvendte enhedsoperationer og karakterisering. Kan forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin. Relatere teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer til praktisk udførsel af organisk syntese. Uorganisk kemi. Viden om kemien for de vigtigste grundstoffer i deres mest almindelige oxidationstrin. Viden om udvalgte industrielle uorganiske kemiske processer. Kan identificere og redegøre for forskellige uorganiske reaktioner. Relatere teoretisk viden om uorganiske reaktioner til praktisk udførsel. Organisk kemi: Udvalgt gennemgang af den organiske kemis funktionelle grupper samt forudsige deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser. Foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin. Forståelse for begreberne carbocationer og carbanioner. Forståelse for reaktionstyperne addition, elimination, substitution Side 17 a 44

18 og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Gennemgang af enhedsoperationer i et syntese laboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Uorganisk kemi: Udvalgte kemiske reaktioner. Syre-base kemi. Reaktionshastighed og ligevægte. Faget kan tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af fagets teori samt selvstændig opgaveløsning samt case-studier. Bruice: Organic Chemistry 5. Edition. Pearson International Edition. Hart, Craine, Hart: Organic Chemistry a short course 11. Edition. Robinson, Odom, Hvitzdaw: General Chemistry 10. Edition. Seager, Slabaugh: Chemistry for Today 4. Edition. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende som har deltaget aktivt i undervisningen samt har fået godkendt de relevante opgaver og cases. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 2.2 Kemisk analyseteknik 5 ECTS-point. Specialedel laboratorieteknologi. Ingen. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan kontrollere, optimere og udvikle analysemetoder. At den studerende bliver i stand til at foretage et velbegrundet valg blandt de behandlede metoder til en given opgave. At den studerende bliver i stand til kritisk at vurdere opnåede resultater i forbindelse med instrumentelt analytisk arbejde. Har teoretisk viden om og forståelse for principper, opbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. Kan forstå den almindelige terminologi inden for de omhandlede metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur. Mundtligt og skriftligt på en klar og terminologisk korrekt måde kan formidle data. Kan udføre kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med de omhandlede metoder. Kan vurdere og begrunde pålideligheden af data. Side 18 a 44

19 Kan vurdere og begrunde valg af metode. Skal kunne relatere viden om de behandlede metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område. Skal kunne tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner. Kan identificere eget læringsbehov og udvíkle egen viden inden for området. Separationsmetoder: Væskechromatografi. Normal fase, Omvendt fase, Ion, Størrelse. Gaschromatografi. Kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri. Fluorometri. Massespektrometri. Elektron Ionisation (EI). Elektrospray Ionisation (ESI). Atmospheric Pressure Chemical Ionization (APCI). Atmospheric Pressure Photo Ionization (APPI). Atomabsorptionsspektrofotometri. Grafitovn-AAS (GFAAS). Inductively Coupled Plasma (ICP). Infrarød spektrofotometri (IR). Nuclear Magnetic Resonance Spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder (kalibreringskurve, intern standard, standardaddition, responsfaktor). Parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling. Optimering af chromatografiske separationer ved ændring af: ph, temperatur, flowhastighed, kolonnemateriale polaritet af eluent, koncentration og art af modion. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af fagets teori, samt selvstændig opgaveløsning. Daniel C. Harris: Quantitative Chemical Analyses 7th ed W.H. Freeman and Company, New York og noter. Endelig lærebog meddeles ved start af fag 1. Skriftlig eksamen. 2. Godkendelse af selvstændigt udarbejdet opgaver. Side 19 a 44

20 Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 2.3 Tema i kemisk analyseteknik 5 ECTS-point. Specialedel laboratorieteknologi. Fagene organisk/uorganisk kemi og kemisk analyseteknik er bestået. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan beskrive en problemstilling. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan afvikle en problemstilling i et laboratorium. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan analysere og vurdere opnåede resultater. Har viden og forståelse for forsøgsplanlægning. Har viden og forståelse for opstilling af hypoteser. Har viden og forståelse for dimensionering af forsøg. Har viden og forståelse for tolkning af resultater. Kan indsamle nødvendig viden til opstilling af en forsøgsplan. Kan selvstændigt, eller i samarbejde med andre, stå for den praktiske planlægning af og udførelse af laboratoriearbejdet. Kan opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra opnåede resultater. Kan forstå og vurdere forsøgsresultater. Skal kunne tolke forsøgsresultater og drage relevante konklusioner. Skal kunne relatere, viden fra forsøgsresultater, til lignende forsøg. Faget kan f.eks. indeholde et eller flere af følgende forslag: En validering/verificering af en analyseforskrift. Udarbejdelse af en analysemetode. Organisk eller uorganisk syntese. Kvantificering/kvalificering ved hjælp teknikker fra faget analyseteknik. Faget tænkes tilrettelagt med: 1/5 til planlægning af et laboratorieforsøg. 3/5 i laboratoriearbejde. 1/5 udarbejdelse af en rapport over forsøget. Relevante forskrifter. Endelig undervisningsmateriale meddeles ved start af fag Rapporten over laboratoriearbejdet skal godkendes. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag Side 20 a 44

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 PBA i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Bachelor s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology Version 1.1 Revideret

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2015 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2013 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- og 2014 i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2013 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2012 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2016 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Indhold Indledning... 4 Deltagende institutioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kemi Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1220 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Hanne Lind, Lennart Degn Rasmussen og Kristiane Hornung Hamborg

Hanne Lind, Lennart Degn Rasmussen og Kristiane Hornung Hamborg Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 13/14

Læs mere

Fagbilag bioteknologi

Fagbilag bioteknologi fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013. Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011. Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi A Anne-Sofie

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Valgfrie uddannelseselementer

Valgfrie uddannelseselementer Valgfrie uddannelseselementer 2016-2018 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Læringsmål og fagbeskrivelser - for studieretningerne Jordbrugsbiologi

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Beskrivelse fokuserer på kvalitetssikring inden for den bioanalytiske praksis, etik samt kontakt med patient og/eller donor. Undervisningen på modul 4 foregår på UCL i de første to uger og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere