Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt"

Transkript

1 Studieordning for Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Erhvervsakademi Lillebælt Aug. 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og mål Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere Uddannelsens struktur Uddannelsens indhold Uddannelsen på skole Periodeoversigt Semesteroversigt Prøver og prøveformer Studieaktivitet/mødepligt Evaluering af uddannelseselementer Taksonomi Beskrivelse af uddannelseselementer... 9 Fællesdel... 9 PB 1.1 Specialfaglig matematik og fysisk kemi... 9 PB 1.2 Virksomhedsforhold - organisation, ledelse og samarbejde PB 1.3 Produktions- og kvalitetsstyring PB 1.4 Kommunikation, formidling og videnskabsteori PB 1.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning PB 1.6 Statistisk forsøgsplanlægning Speciale i laboratorieteknologi PB 2.1 Organisk og uorganisk kemi PB 2.2 Kemisk analyseteknik PB 2.4 Cellebiologi PB 2.5 Bioproduktion PB 2.6 Analyse af biomolekyler Speciale i fødevareteknologi PB 3.1 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling PB 3.2 Fødevareteknologi PB 3.3 Fødevareteknologi PB 3.4 Fødevaremikrobiologi PB 3.6 Innovation Fra ide til produkt Speciale i procesteknologi PB 4.1 Arbejdsmiljø og risikostyring PB 4.2 Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold PB 4.3 Ressourcestyring PB 4.4 Design af pilotanlæg PB 4.5 Bygning af pilotanlæg PB 4.6 Indkøring af pilotanlæg Uddannelsen i virksomhed Formål Indhold Mål for virksomhedspraktik Evaluering Bachelorprojekt Formål Mål for bachelorprojekt Evaluering Prøver og eksamen Side 2 a 44

3 8.1 Interne prøver Eksterne prøver Dispensation Klageadgang Sygdom ved prøver Merit Åben uddannelse Henvisninger til gældende retsregler Side 3 a 44

4 1. Uddannelsens formål og mål Formålet med uddannelsen er at kvalificere den færdiguddannede professionsbachelor til selvstændigt, professionelt og etisk at kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder indenfor de laboratorie-, fødevare- og procestekniske områder, såvel nationalt som internationalt og i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling. Uddannelsen skal derudover kvalificere professionsbacheloren til at kunne fortsætte i videreuddannelse. Målet er, at den færdiguddannede professionsbachelor kan: Kombinere viden om teoretisk faglige, arbejdsmiljømæssige og organisatoriske forhold med analytiske og praktiske færdigheder.. Foretage systematiske overvejelser i forbindelse med planlægning, udvikling, udførelse, dokumentation og kvalitetssikring. Reflektere systematisk og selvstændigt varetage opgaver indenfor professionsområdet. Omsætte og kritisk anvende og implementere tekniske forskningsresultater og teknisk viden til praktisk anvendelse. Kritisk identificere og tilegne sig ny viden indenfor professionsområdet. Indgå i samarbejds- og projektstyringsfunktioner på tværs i organisationen. 2. Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere Der kræves som udgangspunkt en afsluttet laborant- eller procesteknologuddannelse for at blive optaget på professionsbacheloruddannelsen. Prioriteringen blandt ansøgere: Karakterer i relevante fag Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Udenlandsk adgangsgivende eksamen. På baggrund af en realkompetencevurdering vil der endvidere være mulighed for at søge om optagelse for eksempelvis jordbrugsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed samt studerende der har færdiggjort dele af en relevant lang videregående uddannelse. Ansøgere, hvis ansøgning ikke er modtaget rettidigt, vil blive optaget i det omfang, der er plads, og i den rækkefølge de modtages. Side 4 a 44

5 3. Uddannelsens struktur Varighed: Professionsbacheloruddannelsen er normeret til 1½ år, svarende til 90 ECTS-point. (Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point)). Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Uddannelsen består af en fællesdel (30 ECTS), en specialedel (30 ECTS) samt et praktikophold (15 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 ECTS). Fællesdelen er opdelt i 6 uddannelseselementer: Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) Specialedelen består af: Laboratorieteknologi (30 ECTS) eller Fødevareteknologi (30 ECTS) eller Procesteknologi (30 ECTS) Specialet indenfor Laboratorieteknologi er inddelt i 6 uddannelseselementer Organisk og uorganisk kemi (5 ECTS) Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Tema i kemisk analyseteknik(5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Specialet indenfor Fødevareteknologi er inddelt i 6 uddannelseselementer: Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Innovation fra idé til produkt (5 ECTS) Specialet indenfor Procesteknologi er inddelt i 6 uddannelseselementer: Drift- og vedligeholdelse: Arbejdsmiljø og risikovurdering (5 ECTS) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Ressourcestyring (5 ECTS) Produktionsforberedende aktiviteter: Design af pilotanlæg (5 ECTS) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Side 5 a 44

6 De første 2 semestre er hver af 20 ugers varighed og tilrettelægges som undervisning ved akkrediteret uddannelsesinstitution. 3. semester tilrettelægges som virksomhedsuddannelse og bachelorprojekt og har en varighed på 6 måneder.?? 1. og 2. semester Undervisning ved uddannelsesinstitution 3. semester Virksomhedsforløb Fællesdel 30 ECTS Specialedel 30 ECTS Praktikophold 15 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS I år ½ år 4. Uddannelsens indhold I punkt 5.7 er vedlagt beskrivelser af de enkelte uddannelseselementer med beskrivelse af uddannelseselementernes formål, læringsmål, og en uddybende beskrivelse af modulets indhold samt hvordan uddannelseselementet forventes tilrettelagt. Nedenstående kan ses en opsummering af disse beskrivelser. Fællesdel: Målet er at den studerende opnår grundlæggende teoretiske og metodiske kompetencer indenfor centrale dele af uddannelsens fagområder. I området indgår emnerne matematik, fysisk kemi, forsøgsplanlægning, videnskabsteori, virksomhedsforhold, samt kommunikation og formidling. Specialedel Laboratorieteknologi Målet er at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre: Kan beskrive, analysere og vurdere problemstillinger i det kemiteknologiske og det bioteknologiske laboratorium. Kan koordinere og lede opgaver og projekter i forbindelse med laboratorieteknisk analysearbejde. Fødevareteknologi Målet er at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre: Kan identificere, og vurdere problemstillinger indenfor fødevareproduktion, fødevarekvalitet og produktudvikling. Kan koordinere og lede opgaver og projekter i forbindelse med fødevareproduktion og produktudvikling. Procesteknologi Målet er at den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre: Kan varetage funktioner i driften af en virksomheds produktion Kan beskrive, analysere og vurdere tekniske problemstillinger i forbindelse med proces- og produktudvikling. Kan koordinere og lede opgaver i projekter i forbindelse med proces- og produktudvikling. Side 6 a 44

7 Bachelorprojekt Målet er at den studerende opnår kompetence til selvstændigt at kunne analysere, gennemføre og lede projekter indenfor det valgte specialeområde. Samt at den studerende kan formidle faglige praksisnære problemstillinger på en systematisk måde. Virksomhedsophold At den studerende under virksomhedspraktikopholdet får skabt sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikrer praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. 5. Uddannelsen på skole 5.1 Periodeoversigt Hvert semester består af 6 uddannelseselementer af hver 5 ECTS point. 1 ECTS point svarer generelt til 10 lektioners undervisning og 16 timers selv studie for den studerende. 5.2 Semesteroversigt 1. Semester Fælles del 2. Semester Speciale del 3. Semester Praktik og projekt Fysisk kemi og matematik Virksomhedsforhold Forsøgsplanlægning Statistisk forsøgsplanlægning Produktions- og kvalitetsstyring Kommunikation, formidling og videnskabsteori Laboratorieteknologi Fødevareteknologi Procesteknologi Kemiteknologi: Organisk og uorganisk kemi Kemisk Analyseteknik Tema i kemisk analyseteknik Bioteknologi: Cellebiologi Analyse af biomolekyler Bioproduktion Virksomhedsophold Bachelorprojekt Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling Fødevareteknologi 1 Fødevareteknologi 2 Fødevaremikrobiologi Fødevaresikkerhed og lovgivning Innovation fra idé til produkt Arbejdsmiljø og risikovurdering Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold Ressourcestyring Design af pilotanlæg Bygning af pilotanlæg Indkøring af pilotanlæg 5.3 Prøver og prøveformer Der er to prøver som er fastlagt for uddannelsen. Praktikprøven: her afleveres en praktikrapport som evalueres internt bestået/ikke bestået. Bachelorprojektet: Her afleveres en projektrapport som evalueres ved en mundtlig eksamen med ekstern censur efter 7 trins skalaen. Begge eksaminer skal bestås. Udover disse fastlagte prøver vil der under uddannelsen være evaluering af fagmoduler via prøver eller via andre bundne forudsætninger så som fremmøde, fremlæggelse af cases, rapport fremlæggelse osv. Evaluering kan ske via intern eller ekstern censor. Hvordan et fagmodul evalueres oplyses af underviseren. (se også 5.5) Side 7 a 44

8 5.4 Studieaktivitet/mødepligt Skolen forventer at den studerende er studieaktiv og tager ansvar for egen læring. Derudover forventer skolen, at den studerende deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Bemærk at flere fag kræver mindst 80% fremmøde for beståelse. Hvis den studerende er syg mere end nogle få dage i et uddannelseselement, skal den studerende kontakte læreren med henblik på at finde en løsning. Længevarende sygdom kan medføre at studieenheden ikke kan godkendes. Ved misligholdelse af indgåede aftaler og fortsat manglende studieaktivitet vil den studerende skriftlig få besked om, at han/hun er udmeldt fra uddannelsen. 5.5 Evaluering af uddannelseselementer. Alle uddannelseselementer godkendes individuelt. Det fremgår af studieenhedsbeskrivelserne, hvilke kriterier der ligger til grund for godkendelse. Bedømmelse foretages af underviseren. En godkendt studieenhed kan ikke tages om. Hvis en studieenhed ikke godkendes, skal den normalt tages om. 5.6 Taksonomi I den nye kvalifikationsramme formuleres målene som det læringsudbytte færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier som skaber en større spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet: Viden Færdigheder Kompetencer Valget af denne tredeling er primært inspireret af EU-referencerammen for kvalifikationer og livslang læring, Bologna-rammen med de såkaldte Dublin-deskriptorer og den irske kvalifikationsramme. Til beskrivelserne af uddannelsesniveauer og gradstyper er de tre kategorier yderligere opdelt og udspecificeret for i højere grad at give mulighed for at konkretisere de generelle mål og læringsniveauet. Skema 5.1: Kvalifikationsniveauer Professionsbachelorniveau Viden Færdigheder Personer der opnår grader på dette niveau: Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og Side 8 a 44

9 Kompetencer ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 5.7 Beskrivelse af uddannelseselementer På de følgende sider findes beskrivelser af de enkelte uddannelseselementer. Fællesdel PB 1.1 Specialfaglig matematik og fysisk kemi 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At udbygge den studerendes teoretiske viden og forståelse for matematik, således at den studerende bliver i stand til at løse problemer i specialefaglige sammenhænge med matematik som værktøj. At give den studerende viden og forståelse for anvendelse af fysisk kemi i specialefaglige sammenhænge. Matematik Har overblik over grundlæggende matematiske begreber og teorier. Har overblik over grundlæggende begreber inden for databehandling. Kan beskrive simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik. Har viden om regnearks opbygning og muligheder. Kan opstille simple problemstillinger indenfor naturvidenskab vha. matematik. Kan opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller. Kan opstille og anvende regnearksskabeloner til løsning af matematiske problemstillinger. Fysisk kemi Har viden om og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse. Kan anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur. Kan anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforeskrifter. Kan benytte relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data. Side 9 a 44

10 Kan kommunikere fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen. Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk. Differential- og integralregning. Anvendelse af regneark. Fysisk kemi Aktivitet som begreb. Elektrokemi. Reaktionskinetik. Termodynamiske ligevægte. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af fagets teori, samt selvstændig opgaveløsning. Matematisk formelsamling suppleret med noter. Niels Thorup: Elementær fysisk kemi, Polyteknisk forlag. Endelig lærebog meddeles ved start af fag. Skriftlig eksamen. Selvstændige opgaver godkendt. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag. PB 1.2 Virksomhedsforhold - organisation, ledelse og samarbejde 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At den studerende erhverver sig viden om og forståelse for beslutningsprocesser og samarbejdsstrukturer i en virksomhed, således at den studerende efter endt uddannelse kan indgå i samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Har viden om teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer. Har viden om samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund. Kan forstå af de grundlæggende elementer i organisationskommunikation. Viden om ledelsesopgaver. Kan formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde. Kan håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser. Kan vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser. Kan vurdere og handle i forhold til de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation. Side 10 a 44

11 Grundlæggende teori inden for: Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold og sikkerhedsorganisation. Grupper og uformel struktur. Organisationskultur. Beslutningsprocesser. Forandringsprocesser. Individet i organisationen. Kommunikation i organisationer. Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Projektstyring/ -ledelse. Ledelsesopgaver Faget tænkes tilrettelagt, således at der indledes med en foredragsrække omkring fagområdets teori. Foredragsrækken afsluttes med en mindre opgave, hvor de studerende anvender den præsenterede teori indenfor et selvvalgt og specialerelevant emne (toning af kursus). I relation til elementet medarbejdertrivsel kan der suppleres med rollespil, transaktionsanalyse, Belbins rolletest samt andre værktøjer, der i praksis kan illustrere samspillet mellem individer i organisationen. Haslebo, G. Relationer i organisationer Dansk Psykologisk forlag (2004) ISBN: Heltbech, H & Jacobsen, J: Ledelse og samarbejde Nordisk forlag A/S (2001) ISBN: Hansen, K & Heide, A: Virksomheds organisation Nordisk forlag A/S (2003) ISBN: Endelig lærebog meddeles ved start af fag Skriftlig opgave (evt. udfærdiget i grupper). De øvrige studerende på holdet er opponenter og giver en evaluering (evt. i kombination med et grupperollespil). På baggrund heraf vurdere underviser om faget er bestået / ikke bestået eller giver en individuel karakter i sammenhæng med den skriftlige opgave. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.3 Produktions- og kvalitetsstyring 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At den studerende erhverver sig viden om og færdigheder i at anvende de grundlæggende koncepter og værktøjer indenfor produktivitetsstyring og kvalitetssikring som styringsaktivitet i produktion. Har viden om delelementer i processen ved implementering af Side 11 a 44

12 kvalitetsstyringssystemer. Har viden om styringssystemer i produktionen. Forstår og kan diskutere grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og til de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion. Kan i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring Kan beskrive, vurdere og analysere anvendelse af eksisterende kvalitetssikringssystem som styringsaktivitet i produktion. Kan anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær planlægning af produktstyring. Faget omfatter: Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering. Faget tænkes tilrettelagt, således at der indledes med en foredragsrække, hvor teori omkring styringssystemer samt en række forskellige systemstyringskoncepter og kvalitetsstyring med relation til produktion gennemgås. For udvalgte koncepter arbejdes videre med tilhørende værktøjer. Foredragsrækken tænkes afsluttet med en selvstændig caseopgave, hvor erhvervet viden om produktionsstyring demonstreres. Der kan evt. suppleres med foredragsrække med eksempler på anvendelse af produktions og kvalitetsstyring fra det virkelige liv Holck, T. & Jensen, L (2007). Logistik i virksomheden. Bichenno, J. (2004). Den nye LEAN værktøjskasse. Vaag, M. (2001). TPM som omkostningsreducerende værktøj. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %), har deltaget aktivt i undervisningen samt har fået godkendt case-opgave. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.4 Kommunikation, formidling og videnskabsteori. 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At den studerende erhverver sig viden om og færdigheder i at formidle og kommunikere på et kvalificeret fagligt niveau til mennesker med forskellig uddannelsesmæssig, faglig, kulturel og sproglig baggrund. Endvidere har viden om videnskabsteoretiske Side 12 a 44

13 hovedretninger og arbejdsmetoder samt informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale. Har viden om centrale videnskabsteoretiske begreber. Forstår grundlæggende elementer i forskningsmetodik. Har viden om teori, metoder og praksis indenfor kommunikation. Kan formidle faglig viden forståeligt. Udvikler færdigheder i mundtlig og skriftlig kommunikation. Udvikler evnen til teknisk skrivning og oversættelse, med særlig vægt på videnskabelige artikler, instruktioner, tekniske manualer og manualbeskrivelser. Kan foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale. Kan opponere/give kritik af andres arbejde. Kan identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. Udvikler kommunikative kompetencer i kommunikation vertikalt såvel som horisontalt. Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller (intro-niveau). Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig. Formidling af faglig viden på forskellige niveauer. Teknisk engelsk. Videnskabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmeskift. Naturvidenskabelig metode, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. Viden og informationssøgning; Indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik. Faget tænkes tilrettelagt, således at der indledes med en foredragsrække indenfor videnskabsteori, naturvidenskabelig metode og kommunikation. De studerende introduceres til viden søgning og arbejder herefter selvstændigt med dette emne omkring praktiske opgaver. Kritisk læsning af videnskabelige artikler kombineres med gruppearbejde og efterfølgende fremlæggelse samt diskussion i plenum. Der suppleres sideløbende med opgaveløsning i tale- og skriveværksteder, hvor mundtlige og skriftlige kommunikationsevner opøves i mindre opgaver. Faget tænkes afsluttet med en selvstændig case-opgave, hvor kommunikative færdigheder demonstreres. Just, S.N., Jensen, E.H. og Merkelsen, H. (2007). Organisation og omverden Grundbog i organisationskommunikation. Becker Jensen, L. (2001). Den sproglige dåseåbner: om at formidle faglig viden forståeligt. McMillan, S. (2002). Kommunikationsteknik S. Klausen, Hvad er videnskabsteori, L&R Uddannelse. Side 13 a 44

14 Udleverede artikler og materialer. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %) og som har gennemført et gruppearbejde og fremlagt dette med tilfredsstillende resultat. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning 5 ECTS-point. Obligatorisk. Ingen. At uddanne den studerende til at kunne stå for planlægning af analyse- og forsøgsarbejde. Får genopfrisket viden om normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable. Har overblik over indgående delelementer i usikkerhedsberegning. Har overblik over indgående delementer i en god forsøgsplan. Kan opstille hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normalfordelte variable. Kan opstille usikkerhedsbudget for måleresultater. Kan indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplan i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde. Selvstændigt kan stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker. Selvstændigt kan opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde. Grundlæggende statistik på normalfordelte variable: Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultatvurdering. Forstyrrende parametre. Randomisering af forsøg. Usikkerhedsberegning. Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden. Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, oprydning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater. Projektstyring. Gantt-kort. Opfølgning. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem Side 14 a 44

15 undervisningsbaseret gennemgang af teori og gruppevis case/opgaveløsning indenfor selvvalgt specialeområde. Under casearbejde fungerer underviser som konsulent. De forskellige løsninger præsenteres for de øvrige studerende, til fælles berigelse. Blom-Hanssen, J. (2002) Statistik for praktikere (kapitel 7), Opgavekompendium Kompendium i forsøgsplanlægning. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %), har deltaget aktivt i undervisningen, Case/opgaveløsninger samt fremlæggelser. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 1.6 Statistisk forsøgsplanlægning 5 ECTS-point. Obligatorisk. Bestået PB1.5 Grundlæggende forsøgsplanlægning. At uddanne den studerende til at kunne stå for statistisk planlægning af analyse- og forsøgsarbejde. Har bred viden om anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af specialeområderne. Har viden om kemometri som værktøj til dataanalyse. Har viden om og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde indenfor eget specialeområde. Har viden om og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning: Opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater. Medvirke ved indkøb og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger. Medvirke ved tolkning af forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel. Selvstændigt kan stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker. Selvstændigt kan opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af specialerne ud fra given problemformulering. Selvstændigt kan præsentere forsøg, resultater og vurderinger. Anvendt statistik indenfor specialerne: Statistisk Proces Control (SPC). Én-, to- og flersidet variansanalyse. Blokforsøg. Reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg). Lineær regressionsanalyse. Tests i binomialfordeling (sensorisk analyse. Side 15 a 44

16 Tests i poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal). Ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning. Som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: Opstilling af hypotese. Valg af forsøgsstruktur. Dimensionering. Metode til resultatbearbejdning. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af teori og gruppevis case/opgaveløsning indenfor selvvalgt specialeområde. Under casearbejde fungerer underviser som konsulent. De forskellige løsninger præsenteres for de øvrige studerende, til fælles berigelse.forventet tidsforbrug: 50 timers undervisning og 80 timers Blom-Hanssen, J. (2002) Statistik for praktikere evt. suppleret med materiale udarbejdet af M. Oddershede Larsen (http://www.larsen-net.dk/) Opgavekompendium. Kompendium i forsøgsplanlægning. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende, der har tilfredsstillende fremmøde (80 %). Har deltaget aktivt i undervisningen. Case/opgaveløsninger samt fremlæggelser. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag Side 16 a 44

17 Speciale i laboratorieteknologi PB 2.1 Organisk og uorganisk kemi 5 ECTS-point specialedel i Laboratorieteknologi. Specialedel laboratorieteknologi. Ingen. At den studerende kan opnå en større forståelse for udvalgte kemiske reaktioner og deres reaktionsmekanismer. At den studerende behersker udvalgte enhedsoperationer i forbindelse med synteser. At den studerende opnår større forståelse for uorganiske reaktioner og ligevægtsbetragtninger. Organisk kemi. Kan forklare og forudsige udvalgte kemiske reaktioner. Har viden om industriel fremstilling af organiske produkter. Kan identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper. Selvstændigt kan udføre eksperimentel syntesekemi og beherske de anvendte enhedsoperationer og karakterisering. Kan forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin. Relatere teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer til praktisk udførsel af organisk syntese. Uorganisk kemi. Viden om kemien for de vigtigste grundstoffer i deres mest almindelige oxidationstrin. Viden om udvalgte industrielle uorganiske kemiske processer. Kan identificere og redegøre for forskellige uorganiske reaktioner. Relatere teoretisk viden om uorganiske reaktioner til praktisk udførsel. Organisk kemi: Udvalgt gennemgang af den organiske kemis funktionelle grupper samt forudsige deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser. Foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin. Forståelse for begreberne carbocationer og carbanioner. Forståelse for reaktionstyperne addition, elimination, substitution Side 17 a 44

18 og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Gennemgang af enhedsoperationer i et syntese laboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Uorganisk kemi: Udvalgte kemiske reaktioner. Syre-base kemi. Reaktionshastighed og ligevægte. Faget kan tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af fagets teori samt selvstændig opgaveløsning samt case-studier. Bruice: Organic Chemistry 5. Edition. Pearson International Edition. Hart, Craine, Hart: Organic Chemistry a short course 11. Edition. Robinson, Odom, Hvitzdaw: General Chemistry 10. Edition. Seager, Slabaugh: Chemistry for Today 4. Edition. Endelig lærebog meddeles ved start af fag Godkendes for de studerende som har deltaget aktivt i undervisningen samt har fået godkendt de relevante opgaver og cases. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 2.2 Kemisk analyseteknik 5 ECTS-point. Specialedel laboratorieteknologi. Ingen. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan kontrollere, optimere og udvikle analysemetoder. At den studerende bliver i stand til at foretage et velbegrundet valg blandt de behandlede metoder til en given opgave. At den studerende bliver i stand til kritisk at vurdere opnåede resultater i forbindelse med instrumentelt analytisk arbejde. Har teoretisk viden om og forståelse for principper, opbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. Kan forstå den almindelige terminologi inden for de omhandlede metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur. Mundtligt og skriftligt på en klar og terminologisk korrekt måde kan formidle data. Kan udføre kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med de omhandlede metoder. Kan vurdere og begrunde pålideligheden af data. Side 18 a 44

19 Kan vurdere og begrunde valg af metode. Skal kunne relatere viden om de behandlede metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område. Skal kunne tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner. Kan identificere eget læringsbehov og udvíkle egen viden inden for området. Separationsmetoder: Væskechromatografi. Normal fase, Omvendt fase, Ion, Størrelse. Gaschromatografi. Kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri. Fluorometri. Massespektrometri. Elektron Ionisation (EI). Elektrospray Ionisation (ESI). Atmospheric Pressure Chemical Ionization (APCI). Atmospheric Pressure Photo Ionization (APPI). Atomabsorptionsspektrofotometri. Grafitovn-AAS (GFAAS). Inductively Coupled Plasma (ICP). Infrarød spektrofotometri (IR). Nuclear Magnetic Resonance Spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder (kalibreringskurve, intern standard, standardaddition, responsfaktor). Parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling. Optimering af chromatografiske separationer ved ændring af: ph, temperatur, flowhastighed, kolonnemateriale polaritet af eluent, koncentration og art af modion. Faget tænkes tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisningsbaseret gennemgang af fagets teori, samt selvstændig opgaveløsning. Daniel C. Harris: Quantitative Chemical Analyses 7th ed W.H. Freeman and Company, New York og noter. Endelig lærebog meddeles ved start af fag 1. Skriftlig eksamen. 2. Godkendelse af selvstændigt udarbejdet opgaver. Side 19 a 44

20 Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag PB 2.3 Tema i kemisk analyseteknik 5 ECTS-point. Specialedel laboratorieteknologi. Fagene organisk/uorganisk kemi og kemisk analyseteknik er bestået. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan beskrive en problemstilling. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan afvikle en problemstilling i et laboratorium. At den studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan analysere og vurdere opnåede resultater. Har viden og forståelse for forsøgsplanlægning. Har viden og forståelse for opstilling af hypoteser. Har viden og forståelse for dimensionering af forsøg. Har viden og forståelse for tolkning af resultater. Kan indsamle nødvendig viden til opstilling af en forsøgsplan. Kan selvstændigt, eller i samarbejde med andre, stå for den praktiske planlægning af og udførelse af laboratoriearbejdet. Kan opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra opnåede resultater. Kan forstå og vurdere forsøgsresultater. Skal kunne tolke forsøgsresultater og drage relevante konklusioner. Skal kunne relatere, viden fra forsøgsresultater, til lignende forsøg. Faget kan f.eks. indeholde et eller flere af følgende forslag: En validering/verificering af en analyseforskrift. Udarbejdelse af en analysemetode. Organisk eller uorganisk syntese. Kvantificering/kvalificering ved hjælp teknikker fra faget analyseteknik. Faget tænkes tilrettelagt med: 1/5 til planlægning af et laboratorieforsøg. 3/5 i laboratoriearbejde. 1/5 udarbejdelse af en rapport over forsøget. Relevante forskrifter. Endelig undervisningsmateriale meddeles ved start af fag Rapporten over laboratoriearbejdet skal godkendes. Endelig evalueringsform meddeles ved start af fag Side 20 a 44

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2015 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- og 2014 i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2012 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2013 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi

Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING STUDIEORDNING for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi Revideret 1. december 2014 Studieordningen er gældende fra 1. december 2014 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1.

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1. for Laboratorie- og Bioteknologi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen

Studieordning for Laborantuddannelsen Studieordning for Laborantuddannelsen revideret januar 2009 Studieordning for Laborant (AK) Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet på Selandia-ceu,

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring Modulbeskrivelse Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med teori fra de foregående

Læs mere

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2

Studieordningen gælder for studerende, der optages august 2004. Sidst opdateret August 2004. Laborantuddannelsen 2 6WXGLHRUGQLQJ IRU /DERUDQW XGGDQQHOVHQ UHYLGHUHWDXJXVW 6WXGLHRUGQLQJIRU/DERUDQW$. Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet. Den er udarbejdet med

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1

Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje - profession, kundskabsgrundlag og metode 1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje Modulbeskrivelse for modul 11 2014/2015 Tandpleje

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, (Procesteknolog AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Maj 2012 Indholdsfortegnelse DEL 1. FÆLLESDELEN... 4 Indledning... 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere