Udviklingsplan for Lokalforum Jyderup Marts 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan for Lokalforum Jyderup Marts 2012"

Transkript

1 Udviklingsplan for Lokalforum Jyderup Marts

2 INDLEDNING 3 JYDERUP EN PRÆSENTATION 3 EN BÆREDYGTIG UDVIKLING 4 Principper for bæredygtig byudvikling Sjællandsprojektet: Jyderup som B-by Holbæk kommunes Udviklingsstrategi 2012 NATUREN DET UMISTELIGE GODE 6 SØLYST MED NATURAKSEN LANGS SKARRIDSØ 6 JYDERUP BYMIDTE, HANDEL OG SERVICE 7 Beskrivelse af nuværende bymidte Bymidtevision TURISME 9 BOLIGUDBYGNING 10 Placering og indretning af nye boligområder Byfortætning Byomdannelse Eksperimenter med bæredygtigt byggeri Energieffektivitet og energiforsyning m.m. ERHVERVSUDVIKLING 12 INFRASTRUKTUR 13 Infrastrukturen i Jyderup Det overordnede vejnet nye veje Den lokale trafik problemstillinger og forslag til forbedringer FRITID OG SUNDHED 16 Alsidig og sund motion for alle KULTUR 18 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 19 2

3 INDLEDNING. I 2007 udarbejdede en gruppe borgere i Jyderup en udviklingsplan for Jyderup som oplæg til den nysammenlagte Holbæk Kommunes arbejde med Kommuneplanen for vores område. I dag 5 år senere står vi igen i en kommuneplanproces for Holbæk Kommune, og situationen er på flere områder ændret i forhold til dengang. Vi er kommet ind i en lavkonjunktur, hvor kommunen ikke længere kan regne med automatisk at tiltrække erhvervsliv og bosætning. Det kan blive nødvendigt at tænke langsigtet og vurdere, hvor i kommunen udviklingen skal finde sted, og her er det vigtigt, at Jyderup finder sin rolle i det samlede bymønster. Endvidere er der for os her i Jyderup det nye i situationen, at vi skal forholde os til den opgradering af Skovvejen til motorvej, som er i gang. Dette vil få en afgørende indflydelse på vores infrastruktur. Byforskønnelsesgruppen og Lokalforums kontaktgruppe har derfor besluttet at opfordre borgerne til at deltage i arbejdet med at skabe et fælles oplæg for Jyderup til den kommende kommuneplan. Der har været stor interesse for sagen, og ca. 35 borgere har været aktive i forskellige arbejdsgrupper. Vi har forsøgt at tænke så langt frem som muligt. Resultatet, som beskrives i denne rapport, har været fremlagt og drøftet ved borgermøde, formøde og dialogmøde foråret Udviklingsplanen er som nævnt tænkt til at kunne indgå i Holbæks kommuneplan , som skal udarbejdes og besluttes i Men vi mener, at store dele af planen kan bruges af borgere, borgergrupper, erhvervsforening m.fl., som ønsker at tager initiativer på de pågældende områder, naturligvis altid i overensstemmelse og samarbejde med Holbæk kommune. JYDERUP EN PRÆSENTATION I beskrivelsen af Jyderup, udformet i forbindelse med arbejdet med den sidste kommuneplan for Holbæk, hedder det om Jyderup: Jyderup er beliggende ved bredden af Skarridsø i et meget naturskønt område, hvor et kuperet landskab veksler med søer og udstrakte skove, der støder helt op til byen. Det bynære og meget smukke landskab forærer byen og dens indbyggere fantastiske muligheder, der er meget unikke for Jyderup. Tanken om det udbytterige fællesskab mellem by og landskab må bæres frem i den videre boligplanlægning. Byen består af 2 bydele Kirkebyen og Stationsbyen som ligger henholdsvis mod nordøst og mod sydvest. Bydelene forbindes af Holbækvej. Kirkebyen er den ældste del, og kirkens og kirkeomgivelsernes betydning for landskabsoplevelsen er beskyttet i den gældende kommuneplan. Stationsbyen er opstået omkring Jyderup Station på jernbanen København-Roskilde- Holbæk-Kalundborg, den såkaldte 3

4 Nordvestbane, som blev indviet i 1874, og Jyderup skylder i høj grad jernbanen sin udvikling og sit nuværende stade. Byen bærer præg af den periode, hvor den var en ung stationsby i rivende udvikling. Herfra stammer mange smukke ældre bygninger, og hele området omkring stationen og langs med Skarridsø er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Jyderup har gennem de sidste 25 år haft en god befolkningsudvikling og har i dag godt 4000 indbyggere. Indbyggertallet er i perioden steget med ca. 700 borgere, svarende til en vækst på 20 %. Boligmassen består fortrinsvis af parcelhuse. De senere år er der bygget et antal andelsboliger og udlejningsboliger, og desuden findes en del almennyttige boliger. Jyderup er den næststørste by i Holbæk kommune og udmærker sig som en god handelsby med et naturligt opland, da afstanden til de nærmeste købstæder Kalundborg, Holbæk og Slagelse er henholdsvis 21 km., 27 km. og 29 km. at blive opgraderet til at være en motorvej). Motortrafikvejen passerer igennem Jyderup. Jyderup ligger endvidere på nord-syd-vejen Nykøbing Sj. Slagelse, den såkaldte rute 225. Foruden togene passerer der også en hel del buslinier gennem Jyderup. For en uddybende præsentation af Jyderup med en skildring af byens historie ledsaget af et stort billedmateriale kan der henvises til Anders Hjorth-Jørgensens bog Stationsbyen Jyderup et signalement med tilbageblik til tiden før, som udkom i EN BÆREDYGTIG UDVIKLING I den borgergruppe, der står bag arbejdet med Udviklingsplanen for Jyderup har vi været enige om, at vi ønsker en bæredygtig udvikling af vores by. Det handler om at være med til at tage ansvar for fremtiden og aflevere de nuværende livsbetingelser til kommende generationer, men vi mener også, at en bæredygtig udvikling vil bidrage til at gøre det attraktivt at bo i Jyderup eller vælge at flytte hertil. Vi har set på, hvad en ekspert har at sige om bæredygtig byudvikling, og så har vi sat os ind i Sjællandsprojektet og Holbæk Kommunes Udviklingsstrategi. Principper for bæredygtig byudvikling Endvidere er Jyderup et trafikknudepunkt, idet motorvejen København-Holbæk fortsætter til Kalundborg i form af en motortrafikvej - rute 23 - (som er i gang med I 2011 blev der afholdt en temaaften i Jyderup ved arkitekt, m.a.a. Rie Øhlenschlæger, hvor emnet var bæredygtig byudvikling. Her blev vi gjort bekendt med de principper, som moderne arkitekter og byplanlæggere arbejder ud fra i dag. Her følger en oversigt: 4

5 Minimum arealforbrug ved nybyggeri: Byen skal fortættes Mindre biltransport mere kollektiv transport, cykling og gang Blandede funktioner erhverv, institutioner og boliger Bevaring af historiske spor ved byudvikling Sundhed - ude- og indeklima skal være sundt, muligheder for at bruge kroppen prioriteres Bynatur prioriteres beplantning, grønne omgivelser Cradle-to-cradle (vugge til vugge) er en virksomhedsmodel, hvor man allerede i designfasen af et produkt interesserer sig for hele produktets livscyklus. Man tilstræber at producere i lukkede ressourcekredsløb, hvor alt skal kunne genbruges. Energineutralitet tilstræbes ved nybyggeri og boligrenovering Sjællandsprojektet: Jyderup som B-by Sjællandsprojektet er et løbende frivilligt samarbejde mellem Region Sjælland, de 17 kommuner, der ligger i Region Sjælland, og Staten om at fremme en bæredygtig udvikling i regionen med høj tilgængelighed og levende byer. Sjællandsprojektet vurderer, hvor fremtidig bosætning og erhvervsudvikling bør placeres, og her opererer man med tre transportkorridorer, hvor Jyderup er placeret i den såkaldte Nordvestkorridor. Det gælder om at opnå størst mulig transporteffektivitet, og det opnår man bedst ved at placere såvel arbejdspladser som boliger stationsnært i de større stationsbyer. Så vil der være basis for at udbygge den kollektive trafik, og mange mennesker vil kunne klare deres transportbehov ved at cykle eller gå og bruge de offentlige transportmidler. Det vil reducere udslip af CO2 væsentligt. Byerne i transportkorridorerne inddeles efter størrelse og transporteffektivitet, og Jyderup er udnævnt til at være en B-by, dvs. at byen først og fremmest skal være en attraktiv og transporteffektiv bosætningsby. Hertil hører en bred dækning med de mest almindelige former for service-, indkøbs-, og kulturtilbud, ligesom der bør udvikles et bredt boligmarked med valgmuligheder mellem forskellige boligformer. Erhvervsudvikling i større målestok tænkes placeret i såkaldte A-byer som f.eks. Holbæk, Kalundborg og Slagelse. Holbæk kommunes Udviklingsstrategi 2012 Også i Holbæk Kommunes Udviklingsstrategi er man optaget af en bæredygtig udvikling. Man vil forvalte den kommunale planlægningsmyndighed således, at energi- og ressourceforbrug kan reduceres. Vi skal værne om kommunens natur- og landskabsværdier herunder den biologiske mangfoldighed, så naturen bliver mere robust og tilpasningsdygtig over for klimaændringer. Og kommunen vil vejlede og støtte private grundejere med naturplejeprojekter, der kan bidrage til fremme af biologisk mangfoldighed. Holbæk Kommune har besluttet sig for en gennemgribende revision af den gældende kommuneplan. Intentionen er at styrke udviklingen af Holbæk by og de mellemstore byer, som i kraft af deres størrelse og trafikale beliggenhed spiller en rolle ud over deres eget lokalområde. Klimaindsatsen skal prioriteres bl.a. ved at begrænse omfanget af nye 5

6 arealudlæg til fordel for byomdannelse og stationsnær byfortætning. Der skal gennemføres en drøftelse af bymidternes byrum og handelsliv, og bymidteafgrænsninger skal revurderes med henblik på at skabe levende og attraktive bymidter med et bredt handelsmiljø. NATUREN DET UMISTELIGE GODE Det skal sikres, at færdselen i naturen sker i overensstemmelse med gældende regler. Lodsejerne, såvel private som offentlige, skal beskytte og om nødvendigt pleje natur- og landskabelige værdier. Der skal med udgangspunkt i ovenstående arbejdes på en udvikling af naturformidlingen i området med henblik på borgeroplevelser, turisme, undervisning og uddannelse. Der kan med fordel udpeges lokaliteter, herunder bynære, som kan indebære større natur- og oplevelsesglæde. Sølyst, evt. suppleret med et fugletårn/-skjul i søkanten, kan inddrages som et vandrerhjem, café o.lign. Man kan tænke sig, at naturområderne kan danne ramme om land-art. I selve byen, og hvor der er bebyggelser, skal området præges af natur dvs. beplantninger træer, buske, hække, blomster. I forbindelse med større byggerier er det vigtigt, at der reserveres god plads til grønne områder, hvor alle har adgang. Jyderup ligger i et unikt naturområde. Det skal være en kvalitet ved Jyderup, at naturen bevares som den ressource den er, og at borgere fra nær og fjern kan benytte sig af den. Det er vigtigt, at der gøres en indsats for at beskytte eksisterende og generobre tabt biodiversitet. Implementering af vandmiljøplan, Natura 2000 og 3-områder skal sikres. God natur indebærer muligheder for at opleve - Fred og stilhed - Biologisk mangfoldighed og levende vekselvirkning - Naturskabt skønhed - Fravær af teknologi - Gå-venlighed SØLYST MED NATURAKSEN VED SKARRIDSØ Langs bredden af Skarridsø løber et grønt bånd med flere smukke og markante bygninger fra tallet og med en natur, som i sin karakter varierer fra skov til park. Hele området har en udpræget herlighedsværdi. Nordligst ligger det gamle jagtslot Sølyst og Drivsåtskoven, så følger det tidligere rekonvalescenthjem Lerchehuset, og længst mod syd ligger den campingplads, som hører til Skarridsø Camping. Denne Naturakse grænser op til Bymidten ved Sølystvej mod øst og mod vest direkte til Skarridsø, hvor der løber en natursti, som er en del af den regionale vandre- og cykelsti Jyderupstien. Holbæk Kommune ejer både Sølyst, Drivsåtskoven og campingpladsen. Kun 6

7 Lerchehuset er privatejet, men med de aktuelle planer omkring Lerchehuset vil også parken ved Lerchehuset blive åbnet for offentligheden. Hele søbredden med sti, skov og parkområder vil dermed være offentligt tilgængelig, bortset fra en håndfuld mindre private parceller langs den del af Jyderupstien, som ligger sydligst ned mod campingpladsen. Byens borgere ser gerne, at Naturaksen fremover anvendes til formål, der tilgodeser byens interesser - det være sig kulturelt, naturmæssigt, turistmæssigt og handelsmæssigt. Her spiller Sølyst en nøglerolle, og en gruppe borgere under Lokalforum Jyderup arbejder i øjeblikket på at undersøge, hvorledes Sølyst og Naturaksen - som det bynære område det er - kan komme til at danne rammen om mangfoldige natur-, kultur- og friluftstilbud. Det handler selvsagt ikke kun om at komme med ideer, men også om at finde en økonomisk konstruktion, som kan dække en fornuftig husleje til Holbæk Kommune. JYDERUP BYMIDTE, HANDEL OG SERVICE Beskrivelse af nuværende bymidte Jyderup er i dag velforsynet med dagligvareforretninger, samt et antal andre butikstyper. Men med den nuværende finanskrise er der indtrådt nogen stagnation i udviklingen, således at man nu kan registrere en vis tilbagegang i forretningslivet med 'tomme' forretningsruder til følge. Jyderups bymidte afgrænses i det væsentlige af Skarridsøgade, Drivsåtvej og Sølystvej. De fleste detailforretninger i stationsbyen er i dag placeret inden for dette område. Der findes et antal større og mindre detailforretninger, bl.a. 1 større supermarked og 3 discountforretninger. Inden for området findes desuden nogle mindre cafeer samt 3 pengeinstitutter og 3 ejendomsmæglere. I Bymidten findes også Bibliotek med forsamlingssal, Apotek og Lægehus / Sundhedscenter. Desuden er der Trafikknudepunkt med jernbanestation og busholdeplads. Jernbanen ligger i Nordvestkorridoren med timedrift mod øst til København og mod vest til Kalundborg. Fra busholdepladsen, der ligger tæt ved stationen, udgår der busruter med forbindelse til oplandet og nabobyerne. Skarridsøgade er i dag den største handelsgade i Jyderup. I 2011 er anlagt en sivevej syd for Skarridsøgade, som aflaster trafikken på Skarridsøgade og forbinder 3 parkeringspladser. Der findes i alt 550 parkeringspladser i bymidteområdet. En del af disse bliver dog også brugt til langtidsparkering for togpendlere. Problematikken omkring pendlerparkering vil blive behandlet i afsnittet om infrastruktur. På østsiden af Drivsåtvej findes en tømmerhandel med et større byggemarked. 7

8 I østbyen (Kirkebyen) findes en del spredte forretninger, der ikke er placeret i centerlignende forhold. Bymidtevision Udviklingsplanens vision er, at Jyderup skal være en by i bevægelse, stilstand er ikke en mulighed! Jyderup er og skal være en god handelsby. Med Udviklingsplanens realisering får detailhandlen gode muligheder for udvikling samtidig med, at Jyderups store fremtidige styrke - det koncentrerede indkøbsmiljø - udvikles. Vi ønsker med Jyderups Udviklingsplan at medvirke til, at byen kan udvikle sin position som hovedby i Holbæk kommunes vestlige del og være et attraktivt alternativ til Kalundborg og Slagelse for tilflyttere, nye virksomheder og kulturlivet. Vi vil imødekomme fremtidige behov for et rigt og varieret udbud af forretninger i Bymidten og ser det som en afgørende faktor, at borgerne og kunderne fra oplandet oplever bymidten som et spændende indkøbssted. Jyderups bymidte skal over tid udvikles til et sted, som skal opleves. Der skal værnes om de bevaringsværdige bygninger, som hører til det udpegede kulturmiljø Jyderup Stationsby. Eksisterende bygninger ifører sig en ny identitet eller afløses af noget helt andet. F. eks. ved mellem facaderne at skabe varierende beklædninger, lys og beplantninger, der binder midtbyen sammen på en ny måde. De nye rammer skal afspejle og stimulere vores bevægelser og sanser gennem varierende forløb af oplevelser, udfoldelser og pauser. Når børnefamilierne er ude at handle, savnes et centralt beliggende anlæg med offentlig legeplads, hvor børnene kan få lov at bruge deres krop, mens de voksne kan få sig et hvil på en bænk. Målsætningen er at skabe udviklingen mod en egentlig bymidte som centrum for Jyderups handelsliv. Udfordringen består i at bibeholde og udbygge - en god bymidte: Sølyst med udbygning af nye forskellige forretningstyper, hvor forretningerne ligger tæt med minimalt arealforbrug området indrettes med flere små torve og markedsplads med caféer i et grønt oplevelsesmiljø, hvor folk har lyst til at komme og handle med nærhed til station, bibliotek, apotek og lægehus / sundhedscenter. et tilfredsstillende antal parkeringspladser, samt pendlerparkeringsplads. der etableres et multitorv, som kan bruges til flere ting, bl.a. torvedage, evt. med mulighed for overdækning og afskærmning. I forbindelse med fornyelse af bymidten skal der tænkes på beplantning og grønne omgivelser. Det kan være hække, buske og blomster, men også egentlige træer, hvor det kan lade sig gøre. 8

9 Sølysts unikke placering er af stor værdi for byen handelsmæssigt og turistmæssigt. Derfor anser vi Sølyst soomdrejningspunktet i vores forslag til ny bymidte. Byen åbner sig mod vest, så der bliver kig til Skarridsø og eventuelt til Sølyst. At der skabes et parklignende område mellem Sølystvej og søen. At Sølyst indrettes som Kulturcenter med restaurant/café o.l., som et tilbud for byen og dens oplands borgere, turister og naturelskere. De grønne områder, naturen og nærheden til vidtstrakte skove er en stor kvalitet med Sølyst som byens grønne midtpunkt Et nyt netværk af bevægelsesstier og aktivitetssteder skal gøre det endnu sundere og sjovere at bo i Jyderup. Dette rekreative område kan med grønne korridorer bringes i kontakt med bymidten og blive en del af Jyderup Bymidtes grønne image, hvilket vi ser som et meget væsentligt udviklingspotentiale. Det er ønsket at Udviklingsplanen skal medvirke til at inspirere og give borgere, investorer og virksomheder, et fingerpeg om, hvordan Jyderup vil udvikle sig, og at byen også fremover vil være et godt sted at bosætte sig i. Vi foreslår, at der snarest udarbejdes en ny plan for bymidten, på fundamentet af Lokalplan nr af 1996, til en 'Jyderup Bymidteplan'. Planen skal tilgodese vores ønske om en fortætning af butiksarealet i bymidteområdet. Vi foreslår, at alle nye butikker skal placeres inden for dette område. Ejendomme og forretninger, der blive ledige og som ligger inden for et kommende butiksområde, må kun bruges til butiksformål. Jyderup Erhvervsforening vil være en aktiv medspiller i tilblivelsen af en kommende bymidteplan. Vi forudsætter, at der ved udarbejdelse af planen skabes mulighed for etablering af et varehus/større supermarked, og at private investorer vil medvirke ved realisering af planen. Lokalforum har haft møde med detailhandelskonsulent Bruno Christensen fra firmaet Detailhandels Promotion International Aps for at få kendskab til udviklingen inden for detailhandelen. På den baggrund er det vores overbevisning, at der snarest skal udarbejdes en bymidteplan, der understøtter en udvikling af butikslivet i byen, og hvor nærheden til Sølyst og Skarridsø skal være et bærende element. TURISME Den smukke natur omkring Jyderup, den såkaldte 'Vestsjællands Naturpark', tiltrækker allerede nu en del turister, hvilket giver mulighed for handelslivet i byen. For at fastholde og udvikle turisterhvervet i Jyderup, mener vi, at fokus på følgende tiltag er vigtig: Jyderupstien Stien går fra Kongskilde Friluftsgård i syd til landsbyen Hjembæk i nord og er en væsentlig del af det overordnede stisystem i Nordvestsjælland. Naturstien løber igennem Jyderups bedste naturområde. Den kommer til byen, hvor Skarridsø Camping ligger, fortsætter forbi Sølyst og bymidten, inden den fortsætter mod nord. Denne del af stien er den strækning, der bruges mest af lokalbefolkningen og af turister. Det foreslås, at stien på dette område forbedres afgørende og efterfølgende vedligeholdes. Desuden foreslås det, at der etableres cykelog gangsti fra Sølyst til Stokkebjergskoven ( m), hvor cyklister og gående i dag er henvist til den ret trafikerede Kalundborgvej. 9

10 Det foreslås, at skiltningen til området forbedres, og at der ved ruinerne opsættes en tavle, der viser og beskriver det oprindelige bygningsværk. Andre attraktioner: Kongens Møller ved Hallebyå Sankt Sørens Kilde ved Holmstrup Kirke Egnens godser, bl.a. Kattrup, Dønnerup og Aggersvold Naturpark Åmosen Campingpladsen Skarridsø Camping, i byens sydlige udkant, er en særdeles veldrevet campingplads, som vi ser som et vigtigt element i udvikling af turisterhvervet i Jyderup. I forbindelse med et forestående forpagterskifte foreslås det, at en ny forpagtningsaftale giver forpagteren muligheder for at opgradere pladsen til de nyeste standarder og dermed muliggøre en fornuftig indtjening. Sølyst Der er behov for, at Sølyst åbner sig mod turisme og byen, i form af f.eks. cafe', turistinformation, besøgscenter med plancher o.l. om områdets naturværdier i form af bl.a. Naturpark Åmosen Naturpark mellem Sølyst og Skarridsø Som beskrevet under plan for bymidtens udvikling foreslås det, at Drivsåtskoven og parken ved Sølyst forbindes med bymidten, ved hjælp af 'grønne korridorer', således at det grønne parkområde føres ind i bymidten. Skarresholm Voldsted Ved Skarridsøs nordbred findes ruinerne fra et tidligere borg- og voldsted fra Dronning Margrethe den I s regeringstid. BOLIGUDBYGNING Placering og indretning af nye boligområder. Vi skal til at tænke anderledes, når vi vil skabe nye boligområder. Fremfor at bebygge det åbne land med flere parcelhuse langt fra centrum skal vi til at lave byfortætning og byomdannelse tæt på stationen og bymidten. Vi mener, der er behov for at gennemgå mulige byggegrunde i eller tæt på bymidten og eventuelt ændre lokalplanerne, så det bliver muligt at udstykke små grunde og bygge i højden. (2-3 etager) I forbindelse med renovering af bymidten foreslås det, at der etableres beboelseslejligheder på 1. sal af nybyggeri i bymidteområdet. Bæredygtigt boligbyggeri i de gamle dele af Jyderup vil indebære et hensyn til de bevaringsværdige huse og kvarterer, som er en del af det udpegede kulturmiljø Jyderup Stationsby. Med hensyn til opførelse af nye boliger er der adskillige mulige boligbyggegrunde i Jyderup. Der er allerede en del områder, som enten er ved at blive bebyggede, eller som er udlagt til boligbyggeri iflg. lokalplanerne i den gældende kommuneplan. 10

11 beliggende arealer, som må kunne genbruges enten til boligområde eller til blandet bolig og erhverv på en tidssvarende måde, f.eks. målrettet iværksættere. Konkret foreslår vi, at Lyngvejen nedlægges som erhvervs- område og udflyttes til de nye områder ved Bødkervej. Eksperimenter med bæredygtigt byggeri I Holbæk Kommunes Udviklingsstrategi nævnes det, at kommunen ønsker at planlægge med nogle få områder, hvor der kan eksperimenteres med alternative og bæredygtige bygge- og boformer. Byfortætning Her vil vi først og fremmest pege på Søbæksgrunden (areal langs østsiden af Søbæksvej) som et centralt byområde, hvor der kan udstykkes små grunde og bygges lidt i højden. Arealet er privatejet, og der eksisterer en lokalplan, som måske skal tilrettes. Vi forestiller os byggeri i to, højst tre etager, og det enkelte boligområde skal have varierende byggehøjde og være udstyret med fællesfaciliteter som legepladser, gårdhaver, fælleshuse og grønne arealer. Udformningen bør muliggøre fællesløsninger på dagligdagens problemer. Måske kunne man også forestille sig et element af erhvervsliv: Institutioner? Liberale erhverv? Kontorhus med hjemmearbejdspladser? Vi vil foreslå, at der i Jyderup tilbydes et sådant stykke jord, hvor det er muligt at eksperimentere med bæredygtigt byggeri. Det kunne tiltrække borgere med ressourcer og nye ideer og blive et udstillingsvindue i bæredygtighed for byen og i øvrigt for kommunen. Men de rammer, som afstikkes i lokalplanen, skal være vel gennemtænkte. I kommunens strategiplan siges det, at der kan udpeges kommunale byggerier, der skal opføres som CO2 neutralt byggeri, som kan virke som læringsprojekter og give inspiration også til private bygherrer. I den forbindelse kan der peges på det planlagte byggeri af ældreboliger i Jyderup, som kunne bygges, så det blive energineutralt. På længere sigt vil også arealerne syd for Lynggårdsvej, hvor der tidligere har ligget Cementvarefabrik og Skarridsø Savværk, kunne egne sig til lignende bebyggelse, idet det også er centralt beliggende grunde. Arealerne er privatejede, og der eksisterer lokalplaner for boligbyggeri, som måske også bør tilrettes. Byomdannelse Der ligger en del gamle industribygninger ubenyttede hen. Det er ofte centralt 11

12 Energieffektivitet og energiforsyning m. m. Byggeriets energiklasse. Der sker i disse år en stadig stramning af Bygningsreglementets krav til energieffektivitet i nybyggeri. I Holbæk Kommune har man truffet en principbeslutning om, at alt nybyggeri skal være opført efter en standard, som først bliver lovpligtig i Men udviklingen er så hurtig, at der i august 2011 er indført en endnu mere energieffektiv frivillig bygningsklasse, nemlig bygningsklasse Vi mener, at vi i almindelighed skal være tilfredse med Holbæk Kommunes krav til nybyggeri, men for særlige boligbyggerier vil vi gerne kunne stille mere ambitiøse og fremsynede krav om Bygningsklasse Vi vil i den forbindelse pege på, at fællesanlæg af kategorien Vedvarende Energi til opvarmning af boligerne kan indgå i den energiramme, der skal opfyldes i Bygningsklasse Man kunne også forestille sig at udnytte biomasse, idet vi er beliggende i et skovområde, hvor der bliver produceret flis, der ofte må køres langt. En anden mulighed er at etablere et solvarmeanlæg til supplering af varmeforsyningen i fjernvarmen. Et sådant anlæg kunne måske forsyne såvel fjernvarmeværket i Jyderup som i Mørkøv med varme fra vedvarende energianlæg. Klimatilpasning De senere år har der periodevis været stærkt forøgede regnmængder, og der er udsigt til, at disse nye klimaforhold er kommet for at blive. Vi vil derfor anbefale, at fremtidige lokalplaner sikrer nedsivning af regnvand, eventuelt udformning af egentlige regnvandsbassiner. På den måde kan vi medvirke til, at kloaksystemet ikke bliver overbelastet i tilfælde af kraftig nedbør. Ved energirenovering af den bestående boligmasse bør der kunne stilles arkitektoniske krav. Udskiftning af vinduer, tage, tilbygninger og isolering m.v. bør tage hensyn til bygningernes egenart. Det er vigtigt at bevare de historiske spor. Et godt (negativt!) eksempel er forkerte vinduer, som kan ødelægge udseendet af smukke, gamle huse. Energiforsyning Andelen af vedvarende energi i Jyderups energiforsyning skal fremmes generelt. Det kan ske i forbindelse med etablering af fælles varmeanlæg eller individuelle energianlæg i nye boligområder, og det kan ske ved renovering af den bestående boligmasse i Jyderup. Der har været fremsat forslag om at etablere et biogasanlæg ved Tornved Bjerg (til behandling af gylle). Værket skulle kunne forsyne Mørkøv og Jyderup med varme. ERHVERVSUDVIKLING Jyderup har en bred vifte af mindre virksomheder. Desuden findes nogle få større virksomheder så som lagerhoteller, kolonialfordelings-lager, Nordeuropas største stenhuggeri og virksomheder, der er baseret 12

13 på internetsalg. Endvidere ligger der et stort statsfængsel i Jyderup. Selv om Jyderup klassificeres som B-by, mener vi, at den særlige placering direkte til kommende motorvej vil give store muligheder for nye virksomheder. Vi vil også pege på den korte afstand til Kalundborg Havn og en eventuelt kommende fast forbindelse til Jylland, hvorfor vi foreslår, at Holbæk kommune aktivt markedsfører det nye industriområde, med attraktive erhvervsgrunde med motorvejs nærhed. Markedsføringen kan eventuelt ske i samarbejde med Holbæk Erhvervsforum og Jyderup Erhvervsforening. Vi foreslår, at Jyderup markedsføres som byen, der har rigeligt og rent drikkevand, idet vi derved kan tiltrække virksomheder, som har brug for dette i deres produktion. Virksomhederne er lokaliseret på to erhvervsområder øst for byen. Områderne er i dag adskilt af jernbanen. Erhvervslivet finder det helt afgørende, at virksomhederne får indog udkørsel til motorvejen til begge industriområder, da adgangen til den kommende motorvej er væsentlig. Vi foreslår, at kommende virksomheder placeres mellem Bødkervej mod øst og Lynggårdsvej mod vest. Området har en unik placering i forhold til Skovvejen og den senere motorvej, og det bør i kommuneplanen udlægges til erhvervsformål. Vi foreslår at Bødkervej forlænges mod vest til Industriparken med underføring under jernbanen, således at der fra industriområderne kommer en direkte adgang til motorvejen. Der gøres opmærksom på, at kommunen ejer et erhvervsareal øst for Lynggårdsvej, som ligger i byzone, og som kan forbindes med Bødkervej. INFRASTRUKTUR Infrastrukturen i Jyderup Som noget helt særligt i vores region har vi en motortrafikvej direkte igennem vores by (rute 23), og den krydser den nord-sydlige regionalvej fra Skælskør-Slagelse til Odsherred, Nykøbing-Rørvig (rute 225). Endvidere løber den oprindelige Skovvej, nu kaldet Holbækvej, gennem hele Jyderup som en slags by-hovedvej. Byen har derudover 5 små indfaldsveje, nemlig Stokkebjergvej, Aggersvoldvej, Høedvej, Køllevej og Rådbjergvej, alle med karakter af sogneveje. Jernbanen, den såkaldte Nordvestbane, gennemskærer ligeledes Jyderup by, og stationsområdet tjener samtidig som busstation. Alt i alt må man således betegne Jyderup som et trafikknudepunkt. Stationsområdet grænser op til Skarridsøgade, som er byens vigtigste handelsgade, og lige overfor Stationen på den anden side af Skarridsøgade ligger Bymidten med alle dens butikker og servicefunktioner. Her er der for kort tid siden etableret en sivevej, som forbinder Bymidtens parkeringspladser. Sivevejen øger Bymidtens tilgængelighed for de handlende og aflaster Skarridsøgade for unødig trafik. Vi ønsker at fastholde Skarridsøgades centrale rolle som det trafikknudepunkt, hvor busser, tog og privatbiler kan mødes med bløde trafikanter. Vi ønsker ligeledes at fastholde busstationens beliggenhed helt tæt på toget. Infrastrukturen er ikke rigtig fulgt med udviklingen i byen, og den fremstår i dag som utidssvarende i forhold til det stedse stigende og meget blandede trafikmønster, som vi dagligt oplever. Således har vi fået nogle meget befærdede veje, hvor skolebørn og mange cyklister og fodgængere, herunder handicappede ældre medborgere, må færdes blandt biler, busser og lastbiler. 13

14 Hertil kommer, at motortrafikvejen er ved at blive opgraderet til motorvej, og det vil - efter den erfaring, man har gjort andre steder - øge trafikmønstret i og omkring Jyderup; derved vil alle typer af trafikanter komme til at opleve en endnu tættere trafik. Endelig forventer vi, at der på sigt vil komme en udbygning af jernbanenettet til 2 spor med flere og hurtigere tog end i dag, og det vil nødvendiggøre en regulering af byens 3 jernbaneoverskæringer, således at de af Banedanmark formentlig omdannes til underførsler eller forlægges /nedlægges. Der er således al mulig grund til at tage infrastrukturen op til revision. Det overordnede vejnet nye veje Rute 23 den kommende motorvej Infrastrukturgruppen ønsker i udgangspunktet at pege på 3 fulde tilslutningsanlæg til den kommende motorvej (Et fuldt tilslutningsanlæg betyder, at der er til-og frakørsler i begge sider): Et i den østlige ende af byen ved den nuværende rundkørsel primært til industriområderne, et i den vestlige ende af byen ved det nuværende lyskryds mellem rute 225 og rute 23, og så vil vi gerne beholde det nuværende anlæg ved Holbækvej. Vejdirektoratet har imidlertid kun skitseret to tilslutningsanlæg, nemlig et i den østlige del af byen ved det nye industrikvarter og et i vest, hvor lyskrydset er i dag. Det nuværende rampeanlæg midt i byen på Holbækvej ønsker Vejdirektoratet at nedlægge under henvisning til, at afstanden mellem anlæggene er for kort til tre fulde anlæg. Hvis Vejdirektoratet fastholder sit oplæg, ønsker vi alternativt, at der etableres en helt ny vejforbindelse langs med motorvejen fra det nuværende rampeanlæg midt på Holbækvej og derfra ud til det påtænkte anlæg ved lyskrydset. I øvrigt vil tilslutningsanlægget mod vest ved lyskrydset kræve, at der nedlægges en del skov. Når motorvejen kommer, bliver det nødvendigt at lukke de to udkørsler fra hhv. Industrivej og Holbækvej ved Englevaadområdet. Jyderups oprindelige industrikvarter bliver derved lukket inde ; det betyder, at der skal arbejdes med en ny vejforbindelse mellem de to industrikvarterer. Vi foreslår at forlænge Bødkervej frem til jernbanen og føre den under banen og ind i det ældre industrikvarter. Herved vil vi kunne undgå, at lastbiltrafik til virksomhederne i industriområdet kommer ind i Bymidten. Det vil samtidig være naturligt at forbinde Søbæksparken, hvor jo bl. a. Statsfængslet ligger, til Rådbjergvej. Rute 225 I øjeblikket forløber rute 225 igennem Jyderup By i et forløb, der hedder Slagelsevej-Sølystvej-Kalundborgvej. Placeringen er central i byen og ligger lige der, hvor vi ønsker, at Bymidten skal åbne sig mod det grønne område med Sølyst og Skarridsø, som det er beskrevet i afsnittet Bymidtevision. Eftersom det er en regionalrute, er der en massiv strøm af gennemkørende biler, ifølge aktuel trafiktælling mere end 4000 biler i døgnet. Vi ønsker, at den gennemkørende trafik ledes 14

15 uden om byen ved en omlægning af rute 225 til omfartsvej uden om byen. Den nye vej kan starte på Cementvej ved Akselholm syd for byen og føres til det kommende tilslutningsanlæg til motorvej (nuværende rundkørsel) nordøst for byen og fortsætte nord for byen gennem skoven, til den igen forenes med nuværende forløb af rute 225. Den lokale trafik problemstillinger og forslag til forbedringer Trafikfarlige steder - Holbækvej, byens hovedfærdselsåre er stærkt trafikeret, p.t biler i døgnet målt på broen ved opkørselsramperne fra motortrafikvejen. Her færdes blandt mange andre dagligt børn på vej til og fra skole, og der er i dag en række trafikfarlige udkørsler, nemlig ved Teglværksvej og ved Jernbanevej, ved Lyngvej og Lindevej samt ved Ellebjergvej, Kommuneskolen og ved Høedvej/Aggersvoldvej. Efter ensretningen af Teglværksvej er Lyngvej blevet mere trafikeret, og problemerne ved ind- og udkørsel til Lyngvej er vokset. - Vejkrydset ved Ellebjergvej- Stokkebjergvej bør sikres, ikke mindst af hensyn til mængden af sportsudøvende børn, der færdes her, både fra Præstemarksbebyggelsen, men i høj grad også fra Svømmehal og Stadion og fodboldbanerne på nordsiden - Aggersvoldvej fungerer nu som stamvej til det nyeste boligkvarter Jyderup Nord, og den er i sin nuværende skikkelse ikke egnet til denne rolle, idet den er for smal og for kuperet og udkørslen fra boligområdet for uoverskuelig. - Cementvejens tilslutning til Slagelsevej (rute 225) i Akselholm; hverken T-krydset eller Cementvejen er beregnet til den (lastbil)trafik, der allerede nu foregår til det nye industrikvarter og slet ikke til den lastbilkørsel, der må formodes at komme med motorvejstilslutning. Vi foreslår dels en modernisering af ovennævnte T-kryds, dels en forbedring og udvidelse af den ret smalle og kuperede Cementvej frem til det påtænkte østlige rampeanlæg. Cykelstier Der er mange cyklister i Jyderup, og vi vil gerne bidrage til, at byen bliver mere cykelvenlig. Der er ganske vist nogle cykelstier, men også mange huller, hvor der mangler stier. Visionen er at der skabes eet stort sammenhængende net af cykelstier, således at cyklister og ikke mindst skolebørn kan færdes overalt uden at komme for tæt på biler. Endvidere bør stisystemet bindes sammen med det regionale og nationale stisystem. 15

16 Specielt kan nævnes - markerede cykelbaner på hele Holbækvej frem til skoleområdet - Jyderupstien fra Hjembæk til Kongskilde mangler cykelsti på Kalundborgvej - der mangler dele af cykelstien i Søbækskvarteret - på Industrivej frem til tunellen skal den kombinerede fortovscykelsti igen markeres. pendlerparkeringspladser kan øges dramatisk. Arealet ejes af Banedanmark, men ligger ubenyttet og tilgroet hen. Hvis arealet inddrages, skal der stilles et nyt areal til rådighed til skovrejsning. Vi er vidende om, at Holbæk Kommunes planafdeling er positiv overfor ideen. Det er også vigtigt, at cykler kan parkeres ved Stationen under betryggende forhold, specielt er der behov for at udvide kapaciteten af overdækkede cykel parkeringspladser. Fodgængere og handicapfærdsel. Vi er opmærksomme på et kommende stort plejecenter med mange plejeboliger på Dyrskuepladsen ved Elmelunden. Vi må i den anledning påregne øget trafik på Holbækvej - ikke blot af ansatte og servicefolk og besøgende, men også af fodgængere og handicappede; det betyder, at fortovenes tilstand bør gennemgås og eventuelt forbedres på strækningen mellem Skarridsøgade og det nuværende rampeanlæg. Pendler- og parkeringsforhold. Vi har i Bymidten mere end 500 parkeringspladser, hvoraf mange er korttids P-pladser beregnet på de handlende. Kun 24 P-pladser vest for Netto er beregnet på vore togpendlere, men de forslår langtfra og ville gøre større fyldest som korttids parkeringspladser til folk på indkøb. I Jyderup bor der mange pendlere, et forhold som vi forventer vil øges i fremtiden; det begrunder vi med den viden, vi har, men også med de foreliggende planer, der peger på Jyderup som en B-by, og det er både rimeligt og vigtigt, at alle pendlere og andre rejsende har let adgang til parkeringspladser, når de ønsker at benytte offentlige transportmidler eller køre flere i samme bil. Vi foreslår at inddrage det tidligere baneterræn nord og vest for stationen til pendlerparkeringsplads, hvorved antallet af FRITID OG SUNDHED Alsidig og sund motion for alle I Jyderup har vi et levende idrætsliv med forskellige sports- og idrætsforeninger og en stor svømmeklub. Der er også adgang til gode faciliteter såsom - et stort stadion - en nyrenoveret hal - en god og meget brugt svømmehal Men vi vil gerne nå ud til flere og gøre motion til en mere naturlig del af hverdagslivet. Motion for sundheden I udviklingen af Jyderup skal der bl.a. tænkes i sundhed. I de senere år er der kommet øget opmærksomhed på, at byer og landsbyer skal indrettes, så der gives maksimal mulighed for, at borgerne kan fremme deres sundhed gennem aktiviteter i byrummet og dermed forebygge sygdomme. Sundhed er en af forudsætningerne for livskvalitet. I Danmark bruger vi stadig langt flere ressourcer på at helbrede end på at forebygge. Jyderup skal være kendt for at have et foreningsliv, der i samarbejde med kommunen tilbyder aktiviteter, der forebygger sygdomme. Men også aktiviteter til dem, der oplever sygdom eller har behov for genoptræning. Motion for alle aldre. 16

17 Motion forebygger sygdomme, skaber glæde for den enkelte og giver mulighed for at skabe sociale netværk på tværs. Jyderup skal have et bredt udbud af idrætsaktiviteter, der henvender sig til alle aldersgrupper. Motionen skal kunne foregå i inspirerende omgivelser, hvad enten det foregår ude eller inde. Mulighederne for motion skal være synlige i dagligdagen, således at man som borger bliver fristet og motiveret til at dyrke (daglig) motion. Motion i byen. En forudsætning for at få borgerne til at dyrke motion dagligt i byen er, at der er et godt forbundet stisystem, hvor motion er tænkt ind i stisystemet. Der bør etableres motionsaktiviteter på steder, hvor det er naturligt, at folk færdes og således, at idrætsforeningerne kan anvende aktivitetsstederne som et element i deres træning. Aktivitetsstederne skal udformes, så de falder naturligt ind i de steder, hvor de placeres. Desuden skal de kunne anvendes til både leg for børn og voksne og til mere seriøs træning. Aktiviteter som styrketræning, Cross Fit og parkour vil være naturlige at kunne gennemføre på aktivitetsstederne. De steder, hvor det ville være naurligt at skabe aktivitetssteder, er: hvordan og således, at der både er plads til motionister og dyrelivet på en gang. Lige som der laves aktivitetssteder i byen, vil der kunne laves aktivitetssteder på udvalgte steder langs sti- og vejsystemerne. Disse aktivitetssteder skal placeres på steder, hvor de ikke generer dyrelivet. Motion i tidssvarende faciliteter En forudsætning for at få borgene til at dyrke motion er, at det kan ske i moderne og inspirerende lokaliteter. Jyderuphallen er en af de haller i kommunen, som har størst belægning og flest aktive i løbet af en uge. Jyderup skal have et bredt udbud af idrætter, og da der allerede nu er pres på lokaler og faciliteter, vil der være behov for at udbygge disse, f.eks. med multirum, der kan anvendes til flere forskellige sportsgrene. Når lokalerne anvendes til mange forskellige aktiviteter, er der mange rekvisitter, udstyr og redskaber. Alt dette fylder. Pladsen til dette i Jyderuphallen er meget trang, hvorfor der allerede nu er behov for en tilbygning. 1. Det grønne område i Elmegården 2. Ved svømmehallen/stadion 3. Ved Sølyst 4. I bymidten Motion i ét med naturen. Sti- og vejsystemet i skovene omkring Jyderup appellerer til at dyrke gang, løb og cykling. De mange sti- og vejsystemer skal synliggøres, således at de, der har lyst til at motionere i naturen, har let ved at få et overblik over, hvor man kan færdes og En anden forudsætning for at få folk til at dyrke motion er, at det er muligt at komme til og fra lokalerne samt, at det er muligt at parkere biler. Parkeringsforholdene omkring 17

18 hallen er langt fra optimale med det antal aktiviteter, der er. Hele parkeringsområdet omkring hallen bør udbygges og ændres, således at det udnyttes bedre. Motion for børn og unge. Jyderup skal understøtte strategien i Holbæk kommune Sunde børn med sunde vaner. Foreningerne skal i samarbejde med institutioner og skoler udarbejde tilbud, der kan hjælpe til at udvikle børn og unges: - Motorik og brug af kroppen - Mulighed for at indgå i sociale netværk og i foreningslivet - Sundhed for krop og sjæl Desuden vil foreningerne kunne indgå i det at få børn, unge og familier med særligt vanskelige forhold til at dyrke motion. Jyderup - en by der fremmer motion. Ud over at Jyderup skal være kendt for at have borgere, der dyrker motion, vil der også være mulighed for at tiltrække besøgende, der kunne tænke sig at dyrke motion i deres fritid. En af mulighederne er at gøre Skarridsø Camping til en motionscampingplads, hvor der på og omkring campingpladsen er aktiviteter for campisterne. En anden mulighed er at lave Sølyst til et natur- og motionsvandrerhjem. - En Kulturgruppe i byen er nedsat for at lave åbne kulturarrangementer, omtalt ovenfor. Derudover har gruppen arrangeret Borgernes billeder i byens vinduer, hvor lokale kunstnere havde udstillinger i butikker i byen i en periode på 3 uger. Der har været arrangeret Kulturdage på Sølyst, biblioteket og rådhussalen. - På Sølyst har der i en del år været professionelle kunstnere fra ind- og udland på kortvarige ophold. De arbejdede med deres kunstværker og holdt udstilling på Sølyst og andre steder i landet. - Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder (VAK) har værksteder, hvor professionelle kunstnere fortrinsvis fra Sjælland får håndværksmæssig hjælp til deres arbejde med kunstværker f.eks. bronzestøbning. KULTUR I Jyderup findes en hel del foreninger og grupper, som laver åbne kulturarrangementer: - En årlig harmonikafestival, som har internationalt format. - Gymnastik- og idrætsforeninger, der foruden deres kerneopgaver arrangerer foredrags- og debatarrangementer. - Ældresagen laver sammenkomster og forskellige foredrags- og debatarrangementer for deres medlemmer. 18

19 I Holbæk kommunes kultur- og fritidspolitik opstilles en række målsætninger for borgernes kulturelle udfoldelse. I det følgende søges disse målsætninger omsat til lokale muligheder i Jyderup. Kulturinstitutioner skal være aktive medskabere af kulturtilbud for og med alle borgere. Her kan peges på Jyderup Bibliotek, hvor der kunne foregå en hel række aktiviteter for børn, unge og voksne. Sølyst kunne bruges til foredrags- og andre arrangementer foruden cafédrift. Lokaler og faciliteter anvendes og udvikles, så flest muligt får gavn heraf. Her kan nævnes, at biblioteket, skolen, den gamle byrådssal og Sølyst kan åbnes langt mere, end det sker nu. Af arrangementer, der allerede foregår/er foregået kan nævnes Syng-dansk-aften, litteraturaftener, høre om Jyderup-aften, debatarrangementer, teater for børn. Andre arrangementer kunne være: ung opera, teater også for voksne, lokale billedkunstnere fortæller om deres kunst. Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i højere grad nå gruppen af ikke-deltagere Kunsten i det offentlige rum: Idé: En konkurrence blandt børnehavebørn, skoleelever, ungdomsskolen/unge, voksne og ældre 5 steder i byen (hallen, biblioteket, skolen, gamle rådhussal og på pladsen ved centret) billeder eller en ting der udstilles i x antal måneder. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Med denne redegørelse har vi skildret, hvorledes en gruppe aktive borgere i Jyderup ønsker, at Jyderup skal udvikle sig i årene fremover. Vi har forsøgt at involvere så mange borgere som muligt gennem offentlige møder og lokal pressedækning, og vi har tilstræbt at beskrive en udvikling, som vi mener, vil være til gavn både for byens egne indbyggere og for folk, der kommer hertil for at handle og/eller for at opleve vores naturværdier. Vi har især fokuseret på de problemstillinger i vores lokalsamfund, som er relevante i forbindelse med kommuneplanlægning, og derfor kan der meget vel være væsentlige emner i borgernes dagligdag, som ikke er dækket af vores fremstilling. Som det fremgår af indledningen mener vi dog, at store dele af planen kan forsøges realiseret gennem initiativer fra borgere og borgergrupper i Jyderup, naturligvis altid i overensstemmelse og samarbejde med Holbæk Kommune. Når vi ser på indholdet af Holbæk Kommunes Udviklingsstrategi og sammenligner det med indholdet af vores Udviklingsplan, synes vi, der er mange fællestræk og ingen åbenlyse modsætninger. Derfor forestiller vi os, at Holbæk Kommune vil tage godt imod vores Udviklingsplan og støtte os i at gøre den til virkelighed. De arbejdsgrupper, som har beskæftiget sig med udvikling af Bymidten og med udvikling af vores infrastruktur er selvsagt ikke færdige med deres opgave, idet der stadig er mange uafklarede spørgsmål. Det er besluttet, at disse grupper skal fortsætte deres arbejde, og vi håber på velvillig assistance fra Kommunens planafdeling. 19

Udviklingsplan for Lokalforum Jyderup Marts 2012

Udviklingsplan for Lokalforum Jyderup Marts 2012 Udviklingsplan for Lokalforum Jyderup Marts 2012 1 INDLEDNING 3 JYDERUP EN PRÆSENTATION 3 EN BÆREDYGTIG UDVIKLING 4 Principper for bæredygtig byudvikling Sjællandsprojektet: Jyderup som B-by Holbæk kommunes

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Høringssvar i fordebat

Høringssvar i fordebat PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Høringssvar i fordebat Dato: 19. maj 2015 Sagsb.: Rikwe Sagsnr.: 15/14051 Der er i fordebatten forud for planlægningen afholdt fordebat, i perioden er indkommet to skriftlige

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Helhedsplan for Jyderup

Helhedsplan for Jyderup Forslag til Helhedsplan for Jyderup Bilag til Forslag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Indhold Baggrund...01 Formål...01 Jyderup i Kommuneplan 2007-2018...02 Udvikling siden 2007...02 Jyderup

Læs mere

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus Udbud af Stenløse Rådhusanneks Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus 1 2 sti Ejendom i centrum af byen Ejendom til salg centralt i Stenløse Egedal Kommune udbyder hermed en ejendom til

Læs mere

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for

idéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for 3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 18

Kommuneplantillæg nr. 18 Kommuneplantillæg nr. 18 Et område til offentlige formål, Skole og Multihus i Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 29. maj 2012 Indledning Kommuneplantillæg nr. 18 er udarbejdet for at ændre rammebestemmelserne

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

LUNDERSKOV BORGERPLAN

LUNDERSKOV BORGERPLAN LUNDERSKOV BORGERPLAN Sidst vi mødtes var opgaven at få ideer på bordet. I dag handler det om at prioritere. Ideerne fra sidst er samlet under otte emner. Start med at udfylde stemmesedlen for de emner,

Læs mere

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe.

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. Punkt 10. Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. 2012-9609. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 gunillasr@roskilde.dk Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere