Brugerindflydelse og arbejdsmiljø Svendborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerindflydelse og arbejdsmiljø Svendborg Kommune"

Transkript

1 Brugerindflydelse og arbejdsmiljø Svendborg Kommune Evaluering Marts 2002 Uffe Chr. Petersen Arbejdsliv

2 Indholdsfortegnelse Indledning Igangsætning af projektet - fremtidsværksted Brugerundersøgelsen Formål med brugerundersøgelsen Om undersøgelsen Sammenfatning af brugerundersøgelsen om hjemmehjælpen Hvad er opfyldt i hjemmehjælpen? Hvad er ikke opfyldt i hjemmehjælpen? Teknologisk Instituts forslag til udviklingsområder for hjemmehjælpen Tilfredsheden med kvaliteten af ydelserne Opfyldelsen af serviceafgørelsen Personlig pleje og støtte Rengøring Service i forbindelse med bank, posthus og tøjvask Opfyldelsen af servicemål for hjemmehjælpen Brugernes overvejelser om fleksibilitet og tilvalgsydelser Overvejelser hos brugerne om måden hjemmehjælpen gives på Information om hjemmehjælpen Samarbejde mellem hjemmehjælp og pårørende Brugernes vurdering af samarbejdet mellem hjemmehjælpen og de pårørende Overvejelser og vurderinger fra pårørende til demente Vurdering af brugerundersøgelsen Medarbejderundersøgelsen Om undersøgelsen - interviewenes forløb Udvikling af ældreplejen Forbedringsområder Brugerservice og brugerbehov Tidens tyranni - opgavestyret eller tidsstyret Omsorg i arbejdet - et spørgsmål om tid? Den daglige kommunikation om arbejdsopgaverne Udfordringer i brugerkontakten Nødkald Vanskelige brugere og pårørende Medarbejderudvikling i ældreplejen Fleksibel arbejdstilrettelæggelse Intern udveksling i ældreplejen Bedre anvendelse af afløsere ud fra brugerhensyn Bedre udnyttelse af eksisterende møder Ledelsesopgaver Kommentarer til fokusgruppeinterview

3 4 Endelig fastsættelse af projektdesign Igangsætning af træning af sektionslederne Værdibaseret ledelse Styringskoncept Central visitering Fokusgruppeinterview for samtlige sektionsledere Formidling af projektet til andre kommuner Udviklingsprojekter og daglig drift Styregruppen og projektgruppe Konklusion...53 Bilag 1: Spørgeskema til deltagerne Q:\SEKR\816 svendborg\evaluering\evaluering - samlet.2.doc 3

4 Indledning Svendborg kommune ønsker at fastholde status som frontkommune inden for hjemmeplejen både med hensyn til kvalitet og økonomi. Et led i at fastholde denne rolle er blandt andet at igangsætte dette projekt. Indsatsområderne spænder vidt - og det er derfor det mest vidtgående tværfaglige projekt vi indtil nu har arbejdet med. Vi finder det imidlertid afgørende, at der igangsættes et projekt, hvor vi arbejder mod samme mål - men fra forskellige indgangsvinkler. Projektet er rettet mod hjemmeplejens aktører (politikere, ledelse, medarbejdere og brugere), for at få den nødvendige gennemslagskraft. Alle udviklingsprojekter møder uforudsete problemer - ellers er projektets målsætninger ikke tilstrækkeligt ambitiøse. Vi ønsker at sætte fokus på denne udfordring og forhåbentligt udvide redskaberne inden for støtte af udviklingsprojekter i hjemmeplejen. Vi ved fra os selv og andre kommuner, at nye projekter ofte strander på, at der er for mange bolde i luften - og derfor udskydes ellers oplagt udvikling inden for hjemmeplejen. Dette projekt baner vejen for øget fleksibilitet i valg af ydelser hos brugerne og giver samtidig større sikkerhed for, at vores visitationspraksis stemmer overens med de politiske målsætninger, hjemmeplejen arbejder efter. Desuden ønsker vi et markant kvalitetsløft over for brugerne. Dette kan ikke realiseres med mindre man giver nye rammer for medarbejderne; vi vil derfor skabe nye rammer for medarbejderudvikling og ledelsesudvikling. Projektets fokusområder er således det udførende niveau, visitation og fastlæggelse af serviceniveau - samtidig med at vi inddrager alle væsentlige aktører inden for hjemmeplejen i Svendborg. Projektets formål Dette projekt skal skabe plads for udvikling; det vil sige, at der samtidig med at der sker omfattende forandringer, skal foregå en kontinuerlig udvikling i kvaliteten af ydelserne til brugerne og en forbedring af arbejdsmiljøet. Desuden skal der iværksættes afgørende forbedringer inden for de ledelsesredskaber, sektionslederne har behov for. Målet er at skabe større kvalitet i de ydelser, hjemmeplejen leverer til brugerne. Denne indsats skal målrettes politikere, ledelse og medarbejdere. Grundlæggende skal projektet styrke hjemmeplejen i at være en attraktiv arbejdsplads og samtidig udvise stor fleksibilitet inden for arbejdstilrettelæggelse og nye måder at løse hjemmeplejens opgaver på. 4

5 1 Igangsætning af projektet - fremtidsværksted Projektet blev indledt med et fremtidsværksted. Fremtidsværkstedet består af 3 faser - en kritikfase, en visionsfase og en realitetsfase. Det var første gang, at hjemmeplejens hovedaktører (politikere, ledelse, medarbejdere og brugere) var samlede, for at arbejde med udvikling af hjemmeplejen. Der var en sund skepsis over for dette møde, men der blev indgået aftale om fortrolighed om at arbejde så nær den daglige virkelighed - uden at dette efterfølgende blev anvendt over for enkeltpersoner eller grupper imod deres samtykke. Her refereres stikordsagtigt fra fremtidsværkstedets realitetsfase - som var den fase, projektet skulle arbejde videre med. De gennemgående temaer for dagens arbejde blev valgt i kritikfasen - temaerne var: Udvikling Demokratiske processer og beslutninger Kvalitet Afstand mellem politikere og hjemmehjælpere. I realitetsfasen var der følgende fokusområder og anbefalinger: Udvikling - Beskrivelse af indhold i ydelserne og måden de leveres på - Der udarbejdes et system, som ikke indebærer aftalebrud - Uddannelse i områderne sammen med brugerne - Mødesanering - Alle hjælpere skal have edb-styreredskaber, hvilket giver mulighed for selvregulerende system i dialog med brugerne - Fokus: Revision og tilpasning af kvalitetsstandarder. Demokratisk proces/beslutninger - Fokus på tilbagemelding til baglandet fra arbejdsgrupper - Nyhedsbreve med kontaktpersoner - Lederinformation og tilbagemelding fra medarbejderne. Kvalitet - Holdningsbearbejdende - se muligheder i stedet for begrænsninger - Udarbejdelse af løbende brugerundersøgelser - Etablering af en tænketank - Værdier vi gerne vil være kendt for: Serviceminded 5

6 Kvalitet Fleksibilitet. Afstand mellem politikere og hjemmehjælpere - Målrettet åbenhed i forhold til udvalgsmøder - Tilbud til politikerne om at komme med ud i det virkelige liv - Dialogmøder med tema for repræsentanter fra alle 4 niveauer - Flere uformelle besøg i hjemmene hos brugere - Dyrke hjemmeplejens image. Projektets styregruppe deltog i fremtidsværkstedet - og var dermed med til at sikre, at hovedelementerne blev fastholdt i projektet. Næste fase i projektet var gennemførelse af en brugerundersøgelse. 6

7 2 Brugerundersøgelsen Denne del af projektet blev indledt med en problematisering af gængse metoder inden for brugerundersøgelser. Først og fremmest blev der sat spørgsmålstegn ved validiteten i spørgeskemaundersøgelser, og der er usikkerhed om, hvem der svarer på spørgsmålene - er det brugeren, hjemmehjælperne eller pårørende? Dernæst er det en stor udfordring at stille de rigtige spørgsmål - især når det gælder pensionister. En kontant kritik af de gængse spørgeskemaundersøgelser er, at de primært tilgodeser systeminteresser i form af politikere og ledelse. I et projekt af denne karakter blev vi klar over, at input fra denne type undersøgelse vanskeligt vil kunne omsættes til udviklingsaktiviteter. Det blev derfor besluttet i styregruppen at gennemføre fokusgruppeinterview. 2.1 Formål med brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen er gennemført i juni 2000 ved hjælp af fokusgrupper. Formålet med undersøgelsen er, at hjemmehjælpen i område Vest og det øvrige Svendborg Kommune får en tilbagemelding fra brugerne på ydelser og service inden for praktisk og personlig bistand. Tilbagemeldingen fra brugerne kan Svendborg Kommune bruge i sit arbejde med at fastholde og videreudvikle den service, der ydes til brugerne. Denne brugerundersøgelse har i forhold til de traditionelle undersøgelser et eksperimentelt tilsnit, hvor dataindsamlingen primært er foregået i fokusgrupper suppleret af kortfattede spørgeskemaer. I forberedelsen af undersøgelsen har institutleder Christine E. Swane fra Gerontologisk Institut rådgivet vedrørende interview af ældre. Medarbejdere og ledere i Svendborg Kommune har for en stor dels vedkommende selv tilrettelagt og gennemført brugerundersøgelsen under rådgivning af Teknologisk Institut. Et af målene med rådgivningen er, at Svendborg Kommune selv jævnligt vil kunne gentage brugerundersøgelsen og derigennem styrke sin dialog med brugerne. Et stykke ad vejen er der en parallel til en privat virksomhed, der inviterer sine kunder til en fokusgruppe, for at få en tilbagemelding på service og ydelser. Forskellen til den kommunale hjemmehjælp er, at hjemmehjælpens brugere har vanskeligere ved at skifte leverandør, end kunder på det private marked har. Kunder på det private marked kan gå ud ad døren og over i en anden butik. Det er vanskeligere for bru 7

8 gerne af hjemmehjælpen. Derfor er det en særlig udfordring for den kommunale hjemmehjælp at lytte til sine brugere. Rapporten er opbygget, så den angiver, hvad brugerne oplever som opfyldt og ikke opfyldt inden for hjemmehjælpen. Derudover foreslår Teknologisk Institut mulige udviklingsområder inden for de forskellige ydelser og emner, som beskrives i rapporten. I sidste ende er det op til Svendborg Kommune at udpege, hvad der opfattes som meningsfulde udviklingsområder i hjemmehjælpen. 2.2 Om undersøgelsen I brugerundersøgelsen har medvirket 29 brugere fra distrikt Vest i Svendborg Kommune og fire pårørende, der havde familiemedlemmer boende i demensbolig på Bryghuset og Aldersro. Deltagerne har været opdelt i syv fokusgrupper med fire til fem deltagere i hver fokusgruppe. Fokusgruppe Deltagere 1 Modtagere af praktisk bistand 2 Modtagere af praktisk bistand 3 Modtagere af praktisk bistand og personlig pleje, der bor i ældrebolig med center 4 Modtagere af praktisk bistand og personlig pleje, der bor i plejebolig 5 Modtagere af praktisk bistand og personlig pleje, der bor i ældrebolig uden center 6 Modtagere af praktisk bistand og personlig pleje, der bor i ældrebolig uden center 7 Pårørende til demente Udvælgelsen af brugere har fulgt følgende kriterier: Flest brugere, der modtager omfattende hjemmehjælp Brugere, der bor i forskellige boliger med eller uden tilknytning til et center Overvægt af svage brugere. (Traditionelt har svage brugere sværest ved at komme til orde med deres ønsker) Fokusgrupperne blev sammensat, så hver gruppe repræsenterer brugere i forskellige aldre og livssituationer Brugerne har selv givet positivt tilsagn om at være med 8

9 Der er tilstræbt et element af tilfældighed i udvælgelsen. Det vil sige, at distrikt Vest har spurgt hver 20. bruger på en edb-liste om at medvirke, og herefter har distrikt Vest inviteret de deltagere, der indvilligede, til de forskellige grupper. De deltagende brugere kan ikke siges at være repræsentative. Der er tale om en bredt sammensat gruppe af brugere fra område Vest. Hver fokusgruppe blev indledt med, at deltagerne besvarede et spørgeskema (se bilag 1). Mange deltagere kunne ikke læse og udfylde spørgeskemaet. Derfor tilbød interviewerne at læse spørgeskemaet op og på baggrund af deltagernes svar udfylde svarrubrikkerne for deltagerne. Mange deltagere tog imod tilbudet. Oplevelsen af brugernes vanskeligheder ved at besvare spørgeskemaerne er med til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af traditionelle spørgeskemaundersøgelser. Efterfølgende fik deltagerne stillet fire overordnede spørgsmål: 1. Tilfredsheden med hjemmehjælpen og forslag til forbedringer 2. Opfyldelsen af servicemål 3. Information om hjemmehjælpen 4. Samarbejdet mellem medarbejderne og pårørende. De fire spørgsmål blev brugt til at igangsætte dialogen med deltagerne. Herefter spurgte interviewerne dybere ind til deltagernes udsagn og de emner, som deltagerne bragte frem. En målsætning under interviewene var, at deltagerne selv fik mulighed for at sætte dagsordenen. Oplevelsen fra fokusgrupperne var, at nogle deltagere var utrygge ved at fremkomme med kritik eller forslag til hjemmehjælpen. Indtrykket var, at der bag utrygheden gemmer sig en angst for at miste den hjemmehjælp, deltagerne får, eller at få ødelagt tillidsforholdet til egen hjemmehjælper. Derfor var et vigtigt indsatsområde for interviewerne at skabe tillid og tryghed hos deltagerne. Det foregik ved at orientere deltagerne om, at de optrådte anonymt, og at interviewerne fra kommunens forvaltning ikke er de personer, der visiterer den enkelte deltager. Det blev også fremhævet, at kommunen havde brug for deltagernes tilbagemelding i forbindelse med arbejdet med at fastholde og forbedre hjemmehjælpen. Flere deltagere troede, at de skulle til eksamen i hjemmehjælp. Den frygt blev modvirket ved, at interviewerne fortalte, at de ikke kendte svarene på de spørgsmål, der blev stillet. Det er nærliggende at spørge, hvad man opnår med fokusgrupper, og hvad man ikke opnår? Fokusgruppeinterview blev kendt i 1930 ernes amerikanske samfundsforskning, hvor forskere så begrænsninger i meget strukturerede og interviewerstyrede undersøgelsesmetoder. Derfor udviklede man blandt andet fokusgrupper, som en ikke-direktiv metode, der samtidig drager nytte af smågruppers inspirerende og formende kræfter 1. 1 Forskning om og med mennesker : metoder og vilkår i samfundsforskning / Laila Launsø og Olaf Rieper. - Kbh.: Nyt Nordisk Forlag, s. : ill. 9

10 Med fokusgrupper giver man deltagerne mulighed for at sætte dagsordenen inden for et undersøgelsestema uden at angive, hvad interviewet præcist skal give svar på. Det giver deltagerne mulighed for at bringe ny viden og holdninger frem, som intervieweren ikke har kendskab til. En begrænsning i denne undersøgelse er, at det er vanskeligt at tælle, hvor mange deltagere, der står bag de enkelte ønsker og vurderinger under interviewene. Vi har forsøgt os med en optælling af deltagere, der støtter de enkelte udsagn, men det er vanskeligt at tælle, hvor mange der siger hvad, fordi en sådan måling let forstyrrer den naturlige samtales rytme. Vurderingen af, hvor mange der støtter de enkelte udsagn, bygger derfor dels på optælling og derudover på interviewernes iagttagelser. En anden begrænsning ved undersøgelsen er det lille antal brugere, som medvirker - det vil sige 29 ud af ca. 600 brugere i distrikt Vest. Man kan med rette spørge, hvad de øvrige 571 brugere mon mener? Det er især vigtigt at tage højde for antallet af brugere, når tallene fra spørgeskemaundersøgelsen læses. 2.3 Sammenfatning af brugerundersøgelsen om hjemmehjælpen I sammenfatningen samles trådene fra rapporten, og hovedresultaterne præsenteres. Dermed skal sammenfatningen give mulighed for, at man som læser hurtigt kan få adgang til undersøgelsens hovedresultater. Rapporten beskriver 29 brugeres og 4 pårørendes tilbagemelding (alle med relation til distrikt Vest) og forslag til Svendborg Kommune i forbindelse med den hjemmehjælp, som de modtager. Det overordnede billede i tilbagemeldingen er, at den grundlæggende kvalitet i ydelser og service er på plads. Brugere og pårørende er i det store hele godt tilfredse med kommunens indsats på hjemmehjælpsområdet. Særligt fremhæves medarbejdernes venlighed og imødekommenhed. Men der er også mangler ved hjemmehjælpen, når det handler om rengøringens grundighed, meget udskiftning blandt hjemmehjælperne mv. I det følgende præsenteres hovedresultaterne efter, hvad der angives som opfyldt, ikke opfyldt og Teknologisk Instituts forslag til udviklingsområder for hjemmehjælpen: 2.4 Hvad er opfyldt i hjemmehjælpen? Serviceafgørelsen: Tre fjerdedele af deltagerne gav udtryk for, at de får den hjælp, der er beskrevet i serviceafgørelsen. Personlig pleje og støtte: Stort set alle deltagere var tilfredse eller meget tilfredse med personlig pleje og støtte. Medarbejderne blev beskrevet som venlige, imødekommende og omsorgsfulde i arbejdet med den personlige pleje og støtte. Rengøring: De fleste deltagere var tilfredse eller meget tilfredse med rengøringen. 10

11 Service til tøjvask, bank og posthus: Stor tilfredshed blandt deltagerne. Enkelte deltagere var utilfredse med tøjvasken, dvs. grundigheden i vasken. Servicemål: Opfyldes i de fleste tilfælde. Fleksibilitet: Deltagernes ønsker om fleksibilitet er opfyldte, når det gælder erstatningsrengøring og hjælp ved sygdom. Flere deltagere gav udtryk for tilfredshed, når medarbejderne imødekom ønsker til rengøring eller service, som ikke var beskrevet i serviceafgørelsen. Ved uventede hændelser er der flere eksempler på, at medarbejderne er fleksible og tilbyder ekstra rengøring eller personlig pleje. Generelt holder medarbejderne sig til aftalen i serviceafgørelsen. En del af brugerne gav udtryk for, at de ønskede større fleksibilitet i forhold til serviceafgørelsen. Konkret var der flere ønsker om at kunne aftale, hvilket rengørings- og servicearbejde, der skal udføres inden for den fastsatte tid med medarbejderne. Tilvalgsydelser (aftale nedfældet i serviceafgørelsen om at brugerne på et fastsat tidspunkt afgiver dele af standardrengøringen mod at kunne tilvælge særlige ydelser): De fleste af deltagerne var ikke interesserede i aftaler om tilvalgsydelser. Enkelte var dog interesserede i tilvalgsydelser og nævnte, at ønsker rettede sig mod: gardinvask, vask af dørkarme, vask af skabe og vinduespudsning. Måden hjemmehjælpen gives på: Stor tilfredshed med medarbejdernes høflige, venlige og imødekommende optræden. Information om hjemmehjælp og aktiviteter: Generelt er billedet, at deltagerne følte sig informerede om muligheder og aktiviteter, der henvender sig til dem som brugere af hjemmehjælp, men informationsniveauet kan med fordel øges. Deltagere, der bor med tilknytning til et center, har et informationsniveau, der blev beskrevet som tilfredsstillende. Det er især hjemmehjælpens informationsindsats i lokalavisen/aktivitetsblade og den mundtlige informationsgivning fra medarbejderne, der bringer information videre til deltagerne. Den skriftlige information via pjecer og skrivelser bringer i mindre grad informationen videre til brugerne. Samarbejde mellem medarbejdere og pårørende: Deltagerne fortalte, at samarbejdet var velfungerende. Pårørende til demente: De pårørende gav udtryk for stor tilfredshed med de ydelser og den service, som deres familiemedlemmer modtog i demensboligerne i Bryghuset. Derudover gav de pårørende udtryk for, at medarbejderne på tilfredsstillende vis samtaler med de pårørende, således at de pårørendes ønsker imødekommes, pårørendes frustrationer bearbejdes, og der gives viden til de pårørende om den dementes adfærd og situation. 11

12 2.5 Hvad er ikke opfyldt i hjemmehjælpen? Rengøring: En mindre gruppe af deltagerne var utilfredse med rengøringen. Utilfredsheden er især rettet mod manglende grundighed i rengøringen. Måden hjemmehjælpen gives på: For mange skiftende medarbejdere i deltagernes hjem. Medarbejderne er fortravlede og stressede, hvilket smitter af på brugerne og gør dem utilpasse. For lidt tid til omsorgsgivende samtale i forhold til svagere og mere isolerede brugere. Kommunens demenspolitik: Er ikke kendt af de pårørende til demente. 2.6 Teknologisk Instituts forslag til udviklingsområder for hjemmehjælpen Give alle brugere kendskab til aftalen, der er beskrevet i serviceafgørelsen Procedurer omkring besvarelse af nødkald Håndtering af medarbejderstress Omsorgsgivende samtaler Sikre større kontinuitet i de medarbejdere, som brugerne møder Inddragelse af brugerne i tilrettelæggelse af opgaverne Sikre alle brugere kvalitet i rengøringen, dvs. sikre ensartet kvalitet i de rengøringsydelser, der tilbydes, samt afprøve muligheder for at opfylde brugeres særlige og forskellige behov. Information om hjemmehjælpen og aktiviteter: Indtrykket er, at der er et særligt behov for at øge informationsniveauet for brugere, der bor uden centertilknytning. Flere deltagere med læsebesvær ønskede en udbygning af den mundtlige informationsgivning. Deltagerne udtrykte ønske om en større tilpasning af den skriftlige kommunikation til brugerne. Det vil sige mere kortfattede, præcise og letlæselige tekster. Generelt tegner der sig et billede af, at det er et udviklingsområde at få mundtlig informationsgivning i større grad integreret som en daglig arbejdsopgave for medarbejderne. Kurser og information til pårørende til demente. Pårørende til demente har et ønske om, at hjemmehjælpen bidrager til at tilvejebringe information, der muliggør, at de pårørende selv kan opsøge viden og kurser om demens. Et andet udviklingsområde kan være, at hjemmehjælpen iscenesætter arrangementer eller kurser, hvor de pårørende får mulighed for at lære mere om demens og får mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden. 12

13 I indledningen til rapporten nævnes det, at brugerundersøgelsen har eksperimentel karakter, fordi undersøgelsen baseres på fokusgrupper fremfor de traditionelle spørgeskemaer. Det giver anledning til at spørge, om eksperimentet lykkedes? For det første bekræftede flere deltagere direkte, at fokusgruppen havde været en god oplevelse, og at de var glade for at få mulighed for at give en tilbagemelding til kommunen. Enkelte var i tvivl om, hvorvidt deres tilbagemelding fik en praktisk betydning i hjemmehjælpen. For det andet er indtrykket, at de fleste deltagere havde en god oplevelse i fokusgrupperne, og at deltagerne i vidt omfang selv satte dagsordenen for, hvad der skulle tales om. Trods forskellige handicaps hos flere af deltagerne er indtrykket, at alle fik mulighed for, eller blev hjulpet til, at komme til orde og få deres holdninger frem. For det tredje var det muligt at komme i dybden med de emner, som interviewerne bragte frem, og spørge i dybden til de emner, som brugerne ønskede at bringe på bane. Det har givet et omfattende datamateriale at arbejde videre med. Begrænsningen er det lille antal af brugere, der har medvirket i undersøgelsen, og det gør det svært at udtale sig om, hvor dækkende materialet er. I det videre arbejde med undersøgelsens resultater har medarbejdere og ledere i hjemmehjælpen mulighed for at lade sig inspirere af resultaterne og holde undersøgelsens resultater op mod egne erfaringer og her vurdere dækningsgraden. For det fjerde har medarbejderne i hjemmehjælpen stået for hovedparten af arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre brugerundersøgelsen, herunder de fleste interview, og det arbejde har de gjort godt. Derfor skulle der være grobund for at gentage denne type brugerundersøgelse jævnligt og dermed styrke dialogen med brugerne om deres tilfredshed, behov og bedømmelsespunkter. 2.7 Tilfredsheden med kvaliteten af ydelserne Opfyldelsen af serviceafgørelsen Svendborg Kommune tildeler hjemmehjælp til brugerne på baggrund af et visitationsbesøg i brugerens hjem. Ydelserne, som brugeren er visiteret til, beskrives i en serviceafgørelse. I den forbindelse spurgte vi deltagerne i undersøgelsen, hvorvidt de oplever, at de får den hjælp, der er beskrevet i serviceafgørelsen. 13

14 Deltagernes opfattelse af, hvorvidt de får den hjælp, der er beskrevet i serviceafgørelse med kommunen om hjemmehjælp Serviceafgørelsen Antal personer Ja 22 Nej 3 Ved ikke 4 I alt 29 Tallene i tabellen ovenfor er fra spørgeskemaundersøgelsen, og her fremgår det, at de fleste brugere oplever, at de får den hjælp, som de er blevet visiteret til. I fokusgrupperne spurgte vi brugerne, om de havde kendskab til serviceafgørelsen, som almindeligvis placeres i brugernes samarbejdsbog i deres hjem. Iagttagelsen fra fokusgrupperne er, at ca. en tredjedel af de deltagende ikke havde kendskab til serviceafgørelsen. (Vi er opmærksomme på det paradoksale i, at størstedelen af deltagerne gav udtryk for, at de får den hjælp, der er beskrevet i serviceafgørelsen samtidig med, at en tredjedel fortalte, at de ikke har kendskab til serviceafgørelsen). Sammenfattende er indtrykket, at de fleste brugere kender serviceafgørelsen og oplever god overensstemmelse mellem den beskrevne hjælp i serviceafgørelsen og den hjælp, der modtages. Et udviklingsområde kan være at give flere brugere kendskab til serviceafgørelsen Personlig pleje og støtte Personlig pleje og støtte er ydelser, der f.eks. omfatter hjælp til badning, hjælp til at komme ud af sengen, hjælp til spisning, osv. På spørgeskemaet bad vi deltagerne give udtryk for deres grad af tilfredshed eller utilfredshed med kvaliteten af den personlige pleje og støtte, de modtager. I tabellen nedenfor er det muligt at se, hvordan deltagerne i de forskellige fokusgrupper har svaret. To af fokusgrupperne omfattede deltagere, der modtager personlig pleje og støtte og bor i bolig uden tilknytning til et (pleje)center. Svarene for de to fokusgrupper er i tabellen slået sammen. Det gælder også for de to fokusgrupper, hvor deltagerne alene modtager praktisk bistand (hjælp til rengøring). 14

15 Deltagernes vurdering af kvaliteten af den personlige pleje og støtte Svar Fokusgruppe efter ydelse og bolig Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Modtager ikke ydelsen Antal deltagere 1. Praktisk bistand. Bor i ældrebolig eller anden bolig 2. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i ældrebolig 3. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i plejebolig 4. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i bolig uden tilknytning til et center I alt Deltagernes svar på spørgeskemaet giver et billede af, at størstedelen af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje og støtte, som de modtager. Billedet, som tallene giver, svarer godt til det indtryk, som deltagernes udsagn i fokusgrupperne gav. Deltagerne gav udtryk for en generel tilfredshed med den personlige pleje og støtte. Medarbejderne blev beskrevet som venlige, imødekommende og omsorgsfulde i deres arbejde med den personlige pleje og støtte. Flere af deltagerne berettede om enkeltstående situationer, hvor kvaliteten i den personlige pleje og støtte ikke var tilfredsstillende for brugeren. Et eksempel handlede om smørrebrød, der blev smurt af en medarbejder mange timer inden, det skulle spises. Brugeren mente selv, at det var mere hensigtsmæssigt, hvis smørrebrødet blev smurt af den medarbejder, der kom på besøg senere på dagen. Indtrykket er her, at der kan være udsving i den kvalitet, de forskellige medarbejdere yder. En anden forklaring er, at brugerne har forskellige bedømmelsespunkter for kvalitet, som det er vigtigt, medarbejderen skaffer sig kendskab til, for at kunne gøre brugeren tilfreds. Personlig pleje og støtte går meget tæt på den enkelte person, og derfor vil de personlige forskelle i ønskerne til plejen være et område, som skal gives opmærksomhed. Det overvejende indtryk er, at brugernes ønsker til kvaliteten i den personlige pleje er opfyldt. Et resultat, der giver et indtryk af, at medarbejderne skaffer sig viden om brugernes ønsker og er i stand til at opfylde dem individuelt inden for de rammer, der er i serviceafgørelsen for den enkelte bruger. 15

16 2.7.3 Rengøring I spørgeskemaet giver de fleste brugere udtryk for, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten i den rengøringsydelse, som de modtager fra hjemmehjælpen. Dog er en mindre gruppe utilfredse med kvaliteten. Deltagernes vurdering af kvaliteten af rengøringen Svar Fokusgruppe efter ydelse og bolig Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Modtager ikke ydelsen Antal deltagere 1. Praktisk bistand. Bor i ældrebolig eller anden bolig 2. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i ældrebolig 3. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i plejebolig 4. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i bolig uden tilknytning til et center I alt I fokusgrupperne gav mange brugere anerkendelse til hjemmehjælpen for den venlighed og imødekommenhed, som medarbejderne udviser, når de løser rengøringsopgaven i brugernes hjem. Fra flere brugeres side blev der udtrykt anerkendelse for, at medarbejderne gør ordentligt rent i brugernes hjem. Enkelte brugere gav udtryk for, at medarbejderne løste rengøringsopgaverne effektivt inden for den tid, der er afsat i serviceafgørelsen. Indtrykket fra fokusgrupperne er, at brugerne generelt synes, at de får for lidt hjælp til rengøring. Derfor har en del af brugerne privat rengøringshjælp eller venner/pårørende til at hjælpe sig med supplerende rengøring. Flere brugere gav udtryk for, at de oplevede manglende grundighed i løsningen af rengøringsopgaverne. Enkelte brugere oplevede, at der bruges mindre end aftalt tid på rengøringen. Det giver sammenlagt et billede af, at der kan være forskel i medarbejdernes kvalitet i opgaveløsningen. Der bør her tages højde for, at brugernes opfattelse af, hvad rent er, kan være forskellig. Udfordringen for medarbejderen er at imødekomme brugerens ønsker til rengøringen inden for rammerne af serviceafgørelsen. Det overvejende indtryk er, at dette opfyldes, når det gælder rengøringsydelsen. Et udviklingsområde er dels at sikre ensartet kvalitet i de rengøringsydelser, der tilbydes, dels at afprøve muligheder for at opfylde brugeres særlige og forskellige behov. 16

17 2.7.4 Service i forbindelse med bank, posthus og tøjvask Deltagernes svar i spørgeskemaerne viser, at der er stor tilfredshed med den service til tøjvask og varetagelse af bank- og posthusforretninger, som brugerne modtager. Deltagernes vurdering af kvaliteten af service til forretninger med bank og posthus Svar Fokusgruppe efter ydelse og bolig Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Modtager ikke ydelsen Antal deltagere 1. Praktisk bistand. Bor i ældrebolig eller anden bolig 2. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i ældrebolig 3. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i plejebolig 4. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i bolig uden tilknytning til et center I alt

18 Deltagernes vurdering af kvaliteten af service til tøjvask Svar Fokusgruppe efter ydelse og bolig Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Modtager ikke ydelsen Antal deltagere 1. Praktisk bistand. Bor i ældrebolig eller anden bolig 2. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i ældrebolig 3. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i plejebolig 4. Praktisk bistand og personlig pleje. Bor i bolig uden tilknytning til et center I alt I forbindelse med samtalerne i fokusgrupperne fremkom der ikke yderligere forslag eller ønsker til serviceydelserne Opfyldelsen af servicemål for hjemmehjælpen Deltagerne blev spurgt om opfyldelsesgraden af kommunens servicemål for hjemmehjælpen. Flere af servicemålene er interne orienteringspunkter for medarbejderne i tilrettelæggelsen af hjemmehjælpen. Derfor er deltagerne alene blevet spurgt om de servicemål, som brugerne har rimelig mulighed for at bedømme opfyldelsesgraden af. 18

19 Deltagernes vurdering af opfyldelsen af Svendborg Kommunes servicemål for hjemmehjælpen Servicemål Deltagernes vurdering af opfyldelsesgrad Medarbejderne orienterer altid brugeren, når et besøg ikke gives på et aftalt tidspunkt på dagen inden for en tidshorisont på 30 minutter. Medarbejderen bærer altid legitimation. Hjemmeplejen udfærdiger en skriftlig afgørelse om, hvad hjælpen består af, som fremsendes inden 14 dage. Medarbejderne møder i de fleste tilfælde op på det aftalte tidspunkt. I de fleste tilfælde ringes besked ved aflysninger. Opfyldt i de fleste tilfælde Medarbejderen præsenterer sig mundtligt ved en blind bruger. Ca. en tredjedel af de deltagende havde ikke kendskab til serviceafgørelsen. Med hensyn til servicemålene er det samlede billede, at servicemålene i de fleste tilfælde opfyldes. 2.8 Brugernes overvejelser om fleksibilitet og tilvalgsydelser I tre af fokusgrupperne fremkom deltagerne med overvejelser og ønsker til fleksibiliteten i rengørings- og serviceydelser. (To fokusgrupper omfattede deltagere, der modtog praktisk bistand i egen bolig eller ældre bolig. Den tredje fokusgruppe bestod af deltagere, der modtog praktisk bistand og personlig pleje, og som boede i bolig uden tilknytning til et center). Indtrykket fra deltagernes beskrivelser er, at medarbejderne i en del tilfælde imødekommer ønsker til rengørings- og serviceydelser fra brugerne, som ikke er beskrevet i serviceafgørelsen. Det var der flere deltagere, som gav medarbejderne i hjemmehjælpen ros for. Flere deltagere gav konkrete eksempler på, at medarbejderne imødekommer særlige ønsker som for eksempel støvsugning af møbler og hjælp til at bære ting på loftet. En deltager fortalte, at vedkommende fik imødekommet et ønske om et ekstraordinært bad i forbindelse med sygdomstilfælde. Medarbejderen havde dog indledningsvist afvist ønsket med begrundelsen manglende tid, og at badet ifølge serviceafgørelsen skulle finde sted på et andet tidspunkt. Efterfølgende gav medarbejderen efter for ønsket. En deltager gav udtryk for sin tilfredshed med den ekstrahjælp, der var givet i forbindelse med en sygdomsperiode. Flere deltagere fortalte, at de havde modtaget erstatningsrengøring i forbindelse med helligdage. Hos flere af deltagerne i de tre fokusgrupper var der et ønske om mere dialog med medarbejderne om tilrettelæggelsen af, hvilke opgaver der skulle løses. Konkret var der ønsker om, at brugeren selv kunne angive, hvad der skulle gøres rent inden for den fastsatte tid. 19

20 En deltager oplevede, at det var vanskeligt at komme igennem med et ønske om at få hjælpen til at komme ud af sengen flyttet til et tidligere tidspunkt på dagen. Flere deltagere sagde, at medarbejderne holder sig for meget til reglerne og har for lidt kompetence til at imødekomme brugerønsker, der måtte opstå undervejs. I forlængelse af samtalerne om fleksibilitet spurgte vi deltagerne om deres interesse for aftaler nedfældet i serviceafgørelsen, hvor der gives afkald på dele af standardrengøringen på aftalte tidspunkter for at modtage tilvalgte ydelser, f.eks. rengøring eller service (betegnes i nogle kommuner tilvalgsydelser ). Det overvejende indtryk er, at deltagerne ikke er interesserede i formaliserede aftaler på dette område. Indtrykket er, at deltagerne i større omfang ønsker at blive inddraget i tilrettelæggelsen af, hvad der skal gøres sammen med medarbejderen. Enkelte brugere gav dog udtryk for, at de godt kunne tænke sig sådanne aftaler om at give afkald på dele af rengøringen for at få særlige områder/ting gjort rent. Ønsker til særlig rengøring rettede sig mod: Gardinvask Vask af dørkarme Vask af skabe Vinduespudsning. Billedet der tegner sig er, at brugernes ønsker om fleksibilitet er opfyldt, når det gælder erstatningsrengøring og hjælp ved sygdom. Ønskerne om fleksibilitet til at imødekomme særlige rengørings- og serviceydelser er i nogen grad opfyldt. Indtrykket er, at medarbejderne tager udgangspunkt i serviceafgørelsen og i første omgang går efter at levere de ydelser, der er beskrevet i serviceafgørelsen. Større dialog om opgaveløsningen med medarbejderne fremstår som et ønske hos deltagerne. Et udviklingsområde kan derfor være i højere grad at arbejde med at inddrage brugerne i tilrettelæggelsen af opgaverne. 2.9 Overvejelser hos brugerne om måden hjemmehjælpen gives på Samtalerne i fokusgrupperne afspejlede, hvad deltagerne anser for vigtigt i den måde, som medarbejderne giver ydelsen på. Med andre ord handler det om den måde, medarbejderen kommer ind ad døren på m.v. I oversigten er opstillet de punkter, som deltagerne har bedømt som vigtige i måden, hvorpå hjælpen gives. For hvert punkt er beskrevet hovedindtrykket af den vægt, deltagerne tillægger punktet, og den opfyldelsesgrad de har beskrevet. 20

21 Oversigt over deltagernes vurdering af bedømmelsespunkter for den måde, hvorpå hjemmehjælpen ydes af medarbejderne Bedømmelsespunkt hos deltagerne Medarbejderne optræder høfligt og elskværdigt Medarbejderne respekterer aftaler med brugerne, om hvordan medarbejderen kommer ind i boligen (selv låse sig ind/modtages i døren) Afløsere er gode til at finde ud af, hvordan brugeren vil have ydelsen og føre dialog med brugeren om tilrettelæggelsen af arbejdet Brugeren betjenes af den/de samme medarbejdere Medarbejderen kan sætte tid af til at samtale med brugeren Medarbejderen har ikke for travlt og optræder afstresset At der gives svar på forespørgsler fra brugerne (f.eks. om at få tildelt en besøgsven) Ønske om at medarbejderne har kræfter til at gribe brugeren, hvis vedkommende er ved at falde Medarbejdernes uniform er tiltalende Ønske om at blive spurgt om tiltaleform (du/de) og kaldenavn Tillagt vægt Stor vægt Stor vægt Har betydning Stor vægt Tillægges stor vægt af de svagere brugere Brugere med eget netværk tillægger dette mindre vægt vægt Stor vægt Tillægges stor vægt af gangbesværede brugere Mindre betydning Betydning Deltagernes vurdering af opfyldelsesgraden Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt i for lille grad Generelt opfyldt i for lille grad Flere deltagere gav anerkendelse for, at medarbejderen både kan arbejde og samtale med brugeren på samme tid yldt i for lille grad Enkelte brugere beskriver, at de selv bliver stressede og utrygge af medarbejderens travlhed Medarbejdernes travlhed afholder brugeren fra at fremkomme med særlige ønsker; f.eks. er der brugere, som kunne ønske sig en gåtur Ikke opfyldt Opfyldt i for lille grad Ikke opfyldt Opfyldt i for lille grad 21

22 En fokusgruppe havde flere deltagere, som havde erfaring med nødkald til hjemmehjælpen. Et par deltagere havde haft en god oplevelse, hvor hjemmehjælpen hurtigt var mødt op på adressen for at hjælpe brugeren. Modsat havde en anden bruger oplevet, at hjemmehjælpen i to tilfælde ikke var mødt op efter nødkaldet. En bruger havde oplevet, at hjemmehjælpen havde besvaret nødkaldet med en telefonopringning, som vedkommende ikke havde mulighed for at besvare i den situation, der var opstået. Flere brugere efterlyste, at hjemmehjælpen i besvarelsen af nødkaldet angav, hvornår de ville møde op på adressen. Sammenfattende giver deltagerne et billede af, at deres bedømmelsespunkter for medarbejdernes optræden på nogle områder er fuldt ud opfyldte og i nogle tilfælde kun er opfyldte i mindre grad. Udviklingsområder kan være at sikre større kontinuitet i de medarbejdere, der betjener brugerne, håndtering af medarbejderstress og omsorgsgivende samtale til brugerne. Procedurerne omkring nødkald kan også være et udviklingsområde. Omkring fysisk håndtering af gangbesværede brugere har Svendborg Kommune et samarbejde med BST omkring metoder, der forsøger at opfylde brugernes behov for tryghed og tager hånd om medarbejdernes arbejdsmiljø Information om hjemmehjælpen Deltagerne får hovedsageligt deres information om mulighederne for at få hjemmehjælp og aktiviteter for brugerne gennem lokalavisen i Svendborg og de aktivitetsblade, som hjemmehjælpsdistrikterne udsender. (Information til brugerne kan rette sig mod at gøre dem opmærksom på rettigheder og aktiviteter/tilbud i Svendborg Kommune, f.eks. træning, café, mad, dagcenter osv.). Omkring halvdelen af deltagerne i fokusgrupperne kendte til informationspjecen om hjemmehjælp fra Socialforvaltningen i Svendborg Kommune. Enkelte brugere havde kendskab til information om hjemmehjælpen i kommunens servicebog og udtrykte tilfredshed med den information, som servicebogen havde givet dem. Mundtlig information om aktiviteter og mulighederne for at få hjemmehjælp fik deltagerne via det årlige revurderingsbesøg og i forbindelse med træning, hvor terapeuterne af sig selv gav deltagerne information. Generelt tegner der sig et billede af, at medarbejderne i hjemmehjælpen ikke af sig selv oplyser brugerne om nye muligheder og aktiviteter. En mulig forklaring kan være, at medarbejderne i hjemmehjælpen ikke ser information som en opgave, de skal løse på linie med andre opgaver? Det skal sammenholdes med, at flere brugere anerkendende udtrykte, at de oplevede informationsniveauet som passende. 22

23 Indtrykket er, at deltagere, der bor i plejebolig og i ældrebolig med tilknytning til et center, har et højere informationsniveau om muligheder og aktiviteter end brugere, der bor uden centertilknytning. Deltagere, der ikke havde tilknytning til et center, udtrykte et ønske om at få tilsendt programmer over aktiviteter for brugere af hjemmehjælp. Brugere uden tilknytning til et center ser ud til at have behov for mere information fra hjemmehjælpen, hvis de skal op på samme informationsniveau som brugerne, der bor med tilknytning til et center. I forbindelse med samtalerne om information i fokusgrupperne fremkom brugerne med flere bedømmelsespunkter for den måde, de ønsker at få informationen på. Oversigten nedenfor afbilleder bedømmelsespunkterne, den vægt deltagerne tillægger dem og opfyldelsesgraden. Oversigt over deltagernes vurdering af bedømmelsespunkter for den måde informationen gives på Bedømmelsespunkt hos deltagerne Skriftlig information læses op for brugere, der er svagtseende eller blinde Medarbejderne giver mundtlig information til brugere, der har svært ved at læse Informationer skrives på en huskeseddel til brugeren Skriftlig information fra kommunen bør formuleres kortere og mere præcist Medarbejderen taler et klart og tydeligt dansk Tillagt vægt Afgørende betydning for svagtseende og blinde Afgørende betydning for brugere, der har svært ved eller ikke kan læse Har stor betydning for brugere, der har svært ved at huske Har betydning for mange af deltagerne or betydning for deltagerne Deltagernes vurdering af opfyldelsesgraden Opfyldt Opfyldt i for lille grad Opfyldt i for lille grad Opfyldt i for lille grad Opfyldt i de fleste tilfælde Medarbejdere med anden etnisk baggrund kan have et udviklingsområde vedrørende mundtligt dansk Sammenfattende er billedet, at alle deltagerne i fokusgrupperne føler sig informerede om muligheder og aktiviteter, der henvender sig til dem som brugere af hjemmehjælpen. Deltagere får hovedsageligt informationen gennem lokalavisen og aktivitetsblade. Den øvrige skriftlige information om hjemmehjælpen i form af blandt andet pjecer fungerer, og det samme gælder den mundtlige information fra distrikterne, hvor der især modtages mundtlig information ved revurderingsbesøg og i forbindelse med træning. Generelt er indtrykket, at informationsgivning til brugerne er et udviklingsområde for hjemmehjælpen. Især er der behov for at øge informationsniveauet for brugere, der bor uden centertilknytning. Da en del af deltagerne gav udtryk for at have læsebesvær, kan det være meningsfuldt at satse på udbygning af den mundtlige informationsgivning. En mulighed kunne være at få informationsgivning ind som en daglig arbejdsopgave for medarbejderne i hjemmeplejen på linie med de øvrige opgaver, der løses. 23

24 Et udviklingsområde er også at tilpasse den skriftlige information fra hjemmehjælpen yderligere til målgruppen. 24

25 2.11 Samarbejde mellem hjemmehjælp og pårørende Undersøgelsen af samarbejdet mellem hjemmehjælpen og pårørende har fundet sted på to måder. I de seks fokusgrupper, hvor der deltog brugere, har vi spurgt til deltagernes oplevelse af samarbejdet. Derudover er der blevet gennemført en fokusgruppe med pårørende til demente Brugernes vurdering af samarbejdet mellem hjemmehjælpen og de pårørende Hjemmehjælpen høster generelt anerkendelse fra deltagerne for samarbejdet mellem medarbejderne og de pårørende. Indtrykket er, at ca. halvdelen af deltagerne var interesserede i kontakt mellem medarbejderne og de pårørende. I de tilfælde, hvor deltagerne gav udtryk for en interesse for, at kontakten skulle være der, var der tale om tilfredshed. Vi hørte ingen utilfredshed/kritikpunkter om samarbejdet mellem medarbejdere og pårørende. En deltager fortalte om et velfungerende samarbejde mellem vedkommendes søn og medarbejderne om betaling af regninger. Deltagerne fremkom med flere bedømmelsespunkter for samarbejdet mellem medarbejdere og pårørende: Oversigt over deltagernes vurdering af bedømmelsespunkter for samarbejdet mellem pårørende og hjemmehjælpen Bedømmelsespunkt hos deltagerne Medarbejderen koncentrerer sin kontakt om brugeren fremfor den pårørende, når brugeren selv er i stand til at tale med medarbejderen Medarbejderen imødekom hurtigt ønsker skrevet af pårørende i samarbejdsbogen Brugeren inddrages i samtalen med pårørende (at der ikke samtales mellem medarbejder og pårørende bag om ryggen på brugeren) Tillagt vægt Havde betydning for flere af deltagerne Stor betydning Stor vægt Deltagernes vurdering af opfyldelsesgraden Opfyldt Opfyldt Opfyldt i de fleste tilfælde Sammenfattende er det generelle indtryk, at samarbejdet mellem medarbejdere og pårørende fungerer godt Overvejelser og vurderinger fra pårørende til demente I fokusgruppen deltog pårørende, som havde et familiemedlem boende i demensbolig på Bryghuset og Aldersro i Svendborg Kommune. 25

26 Samtalen med de pårørende udfoldede sig omkring vurderingen af familiemedlemmets situation i demensbolig og vurderingen af de pårørendes egen relation til hjemmehjælpen og de pårørendes ønsker til hjemmehjælpen. Der fremkom i samtalerne en række bedømmelsespunkter for de to vurderingsområder, og de er gengivet i oversigterne nedenfor. Oversigt over pårørendes bedømmelsespunkter vedrørende brugerens relation med hjemmehjælpen Bedømmelsespunkt hos deltagerne Personlig og praktisk bistand udføres tilfredsstillende Medarbejderne er imødekommende og gode til at tage imod ønsker fra brugerne Tillagt vægt Stor vægt Stor vægt Deltagernes vurdering af opfyldelsesgraden Opfyldt Opfyldt Brugeren kan blive i samme bolig, når behovet for pleje øges Brugeren betjenes af det samme personale hver dag Alle ældre bør ud og have frisk luft hver dag Stor vægt Stor vægt Har betydning for brugerens følelse af tryghed, fortalte flere pårørende Stor vægt Opfyldt Opfyldt Kun delvist opfyldt De pårørende gav samstemmende udtryk for en stor grad af tilfredshed over for brugernes situation i demensboligerne og de ydelser, de modtager. Herunder gav de pårørende udtryk for, at de følte sig trygge ved, at deres familiemedlemmer befandt sig i demensboligerne. Ønsket fra de pårørendes side var en fastholdelse af den nuværende situation for deres pårørende. Under samtalen med de pårørende fremgik det, at de havde erfaret, at en person med demens udgør en betydelig belastning af familiemedlemmer. En del af belastningen handler om arbejdet med at opnå forståelse for den situation, som den demente befinder sig i, og kunne indrette sig på den dementes adfærd og behov i et afbalanceret forhold med egne behov. I den forbindelse havde de pårørende erfaring med, at hjemmehjælpen kunne aflaste og bidrage til de pårørendes situation. Oversigten nedenfor redegør for de pårørendes bedømmelsespunkter, når det gælder hjemmehjælpens bidrag til deres situation i forbindelse med et dement familiemedlem. 26

27 Oversigt over pårørendes bedømmelsespunkter vedrørende egen relation til hjemmehjælpen Bedømmelsespunkt hos deltagerne Medarbejderne er imødekommende og gode til at tage imod ønsker fra pårørende Medarbejderne spørger til de pårørendes situation Medarbejderne kan forklare brugerens adfærd for de pårørende Afholdelse af pårørende-aften Mulighed for at lære af andre pårørendes erfaringer med demens Informationspjece om demens Tillagt vægt Stor vægt Stor vægt Stor vægt Har betydning Giver en hyggelig oplevelse for bruger og pårørende Stor vægt Interesse for pjecen Deltagernes vurdering af opfyldelsesgraden Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Pårørende-aften egner sig ikke til at udveksle erfaringer mellem pårørende, fordi brugerne er til stede Interesse for etablering af pårørende-kursus Interesse for etablering af erfaringsgrupper med andre pårørende En deltager havde gode erfaringer med at læse litteratur om demens En deltager havde gode erfaringer med et kursus i demens, som vedkommende selv havde opsøgt De pårørende kender ikke til pjecen Sammenfattende gav de pårørende et billede af, at medarbejderne på tilfredsstillende vis fører samtaler med pårørende. Gennem disse samtaler høres pårørendes ønsker til pleje og praktisk bistand, frustrationer bearbejdes, og de pårørende får svar på spørgsmål om den dementes adfærd og behov. Et muligt udviklingsområde for hjemmehjælpen kan være at tilvejebringe mere information til de pårørende, sådan at de pårørende selv kan opsøge viden og kurser om demens. Et andet udviklingsområde kan være, at hjemmehjælpen iscenesætter arrangementer eller kurser, hvor de pårørende får mulighed for at lære mere om demens og får mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden. En af de pårørende fortalte under fokusgruppeinterviewet om sit store udbytte ved at høre om de andre deltageres erfaringer med demente familiemedlemmer. 27

28 2.12 Vurdering af brugerundersøgelsen Efter at styregruppen havde drøftet rapporten sammenfattede de følgende: Det er styregruppens opfattelse, at rapporten er et godt redskab til brug for den videre udvikling af den service, der i dag ydes brugerne af hjemmeplejen. Rapporten giver på flere områder en konstruktiv kritik i form af ris og ros, samt henvisning til udviklingsområder (se f.eks. rapportens side 10). Teknologisk Institut har gjort opmærksom på, at rapporten ikke kan betragtes som statistisk repræsentativ. Men det var styregruppens umiddelbare opfattelse, at udsagnene var af generel karakter for alle ældreområderne. 28

29 3 Medarbejderundersøgelsen I det følgende har vi sammenfattet resultaterne fra fokusgruppeinterview med medarbejdere i Svendborg Kommunes ældrepleje, område Vest. Medarbejderundersøgelsen er iværksat med det formål at demonstrere en ny metode til at gennemføre professionelle møder om udvikling i arbejdet i ældreplejen. På den måde som dialogen er formet, får medarbejdere og ledelsen en ramme, der kan anvendes til at effektivisere og kvalitetssikre mødet mellem medarbejdere og ledelse. Fokusgruppeinterview er en metode, hvor man til forskel fra f.eks. spørgeskemaundersøgelse i vidt omfang lader det være op til medarbejderne at beslutte, hvad der skal tales om. Metoden er afprøvet i brugerundersøgelsen, som er gennemført i juni måned 2000, og det der kendetegner resultaterne er, at man kommer i dybden og opnår større forståelse (kvalitet) fremfor et eksakt billede af f.eks. hvor mange, der mener hvad (kvantitet). Vi mener, at såvel brugerundersøgelsen som medarbejderundersøgelsen er et godt redskab for fremtidige udviklingsprojekter. Resultaterne fra disse aktiviteter vil umiddelbart blive anvendt i den projektaktivitet, som allerede er besluttet; nemlig træning af sektionsledere. Resultaterne fra interviewene sigter dels på udviklingsprojekter, der er relevante på tværs af sektioner, og dels på problemstillinger i den enkelte sektion. Derfor vil hver sektion modtage en bilagsrapport, der gengiver de diskussioner, man havde i fokusgruppeinterviewet i egen sektion - og en rapport, som er den læseren sidder med nu - der trækker generelle indsatsområder frem på baggrund af udsagn fra samtlige interview. 3.1 Om undersøgelsen - interviewenes forløb Fokusgruppeinterview er i dette projekt blevet anvendt med tre brændende spørgsmål, der tematiserer medarbejdernes arbejdsdag. Samtidig er de blevet stillet på en måde, så indholdet i stor udstrækning blev defineret af medarbejderne, hvorved man får adgang til de vurderinger, som medarbejderne har lyst til at bringe frem. 29

Rapport om brugerundersøgelse i Svendborg Kommune

Rapport om brugerundersøgelse i Svendborg Kommune Rapport om brugerundersøgelse i Svendborg Kommune Juni 2000 Thomas Frank Nielsen Eva-Carina Nørskov Rapport om brugerundersøgelse i Svendborg Kommune 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Teknologisk Institut

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Madservice og hjemmeplejen i Favrskov Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Madservice og hjemmeplejen i Favrskov Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Læsevejledning og databehandling...3 Hjemmepleje... 4 Samlet tilfredshed med praktisk hjælp og personlig pleje...4 Praktisk hjælp...5 Kerneydelser...5 Den personlige

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Nord den 23. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Nord den 23. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Nord den 23. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp 1 Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp Årsrapport Faxe Kommune 2016 2 Indledning Vi har på vegne af Faxe Kommune gennemført tilsyn med det formål at vurdere

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Kommunalt tilsyn 2015 Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 Rapportens opbygning Rapporten indeholder resultaterne

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Centerleder Gitte Larsen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Centerleder Lis Kramer Pedersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Notat. Notat vedrørende tilsyn på personlig pleje og praktisk bistand i 2015.

Notat. Notat vedrørende tilsyn på personlig pleje og praktisk bistand i 2015. Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4690 Fax +45 8888 5501

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp 1 Tilsyn hos godkendte private og kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp Faxe Kommune 2015 2 Indledning Vi har på vegne af Faxe Kommune gennemført tilsyn med det formål at vurdere kvaliteten

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013 Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013 Centerleder Lennart Christiansen Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal 1 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november 2015 Hjørring Kommune 2015 Leverandør: Distrikt Øst, Sindal (personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og rehabilitering til borgere i eget

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Baldersbo Plejecenter 13. oktober 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

BilagØU_110221_pkt.15_01. Hvidovre Kommune. Sammenfatningsrapport

BilagØU_110221_pkt.15_01. Hvidovre Kommune. Sammenfatningsrapport Hvidovre Kommune Sammenfatningsrapport Uanmeldte tilsyn i bofællesskaberne 2010 Indholdsfortegnelse 1. Tilrettelæggelse af de uanmeldte tilsynsbesøg i 2010 1 2. Hovedkonklusioner på de enkelte fokusområder

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!!

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!! Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp Fredensborg kommune 2013. Tilsynet er gennemført af Visitator Britta

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Sengeløse Plejecenter 3. november 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr. 63448-15

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for tilsynet... side x. 2. Læsevejledning... side x. 3. Tilsynsdato, tidspunkt og tilsynsførende...

Bilag 1. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for tilsynet... side x. 2. Læsevejledning... side x. 3. Tilsynsdato, tidspunkt og tilsynsførende... Bilag 1 Tilsynsrapport fra uanmeldt tilsyn Svendborg Kommune Myndighedsafdelingen Plejecenter xxxxx - xxxxxx Uanmeldt tilsynsbesøg den xx. xxxxxxxx 2008 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for tilsynet...

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119 Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem US-nr 7119 maj juli 2007 1 Hvad er Deres alder? år 2 Hvad er Deres køn? Mand 1 Kvinde 2 3 Modtager De enten praktisk

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE ÅRHUS PRIVATE HJEMMEHJÆLP Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet for en privat leverandør af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 16. august 2011, uanmeldt tilsyn på

Læs mere

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og Træningsafdelingen Visitationen visitationen@hvidovre.dk November 2015 Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Nord Dato og tidspunkt for tilsyn:

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

1. Generelle krav til leverandøren

1. Generelle krav til leverandøren 1. Generelle krav til leverandøren Leverandøren forventes at kunne levere ydelser til hele kommunen. Leverandøren skal være kendt med gældende lovgivning på området. Leverandøren skal være bekendt med

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget 14-02-2012 Sagsnr. 2012-25259 Dokumentnr. 2012-135470 Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem Bilag til evaluering udarbejdet af INCA Vidensformidling & InnovationsHus Syd, sommeren 2011 1 Bilag 1- Spørgeskema til kommunerne Nulpunktsmåling

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen. April 2013

Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen. April 2013 Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen April 2013 Baggrund og beskrivelse af undersøgelsen - Hjemmeplejens primære opgave er i samarbejde med borgere, at levere personlig pleje

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn Ældre og Sundhed Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf.: 63 51 62 30 Fax 63 51 61 20 Mail: post@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 10. december 2013 Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn På Danahus Plejecenter

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten 10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen? Hørsholm Kommune: Medarbejdere 1. Hvor tilfreds er du generelt med din ansættelse i Hørsholm kommunes Ældrepleje? Overordentlig tilfreds 1. Meget tilfreds Tillfreds Ikke særligt tilfreds Slet ikke tilfreds

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn Ældre og Handicap Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf.: 63 51 62 30 Fax 63 51 61 20 Mail: post@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 28. april 2016 Rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn På Lindelse plejehjem

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

UDKAST SOCIALFORVALTNINGEN -

UDKAST SOCIALFORVALTNINGEN - Bilag 1B UDKAST SOCIALFORVALTNINGEN - Kvalitetsstandarder for vedligeholdende træning efter Servicelovens 86, stk. 2 til handicappede, psykisk syge og misbrugere, 2007 Side 2 af 16 1.0 INDLEDNING... 3

Læs mere

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsnr.: 2013/0009013 Dato: 2. januar 2014 Titel: Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsbehandler: Sune Sloth Udviklingskonsulent Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-2014

Læs mere

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009 Ældre politikken 2 Forord Ældres forhold interesserer mange borgere og er derfor genstand for megen debat. Det er forståeligt, for selv små ændringer i vilkårene kan påvirke

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kvalitetsstandarder Sammenhæng og synlighed på ældreområdet

Kvalitetsstandarder Sammenhæng og synlighed på ældreområdet Kvalitetsstandarder Sammenhæng og synlighed på ældreområdet Juni 2003 1 0615-Kvalitetsstandarder.p65 1 Titel: Kvalitetsstandarder Sammenhæng og synlighed på ældreområdet Udgiver: Socialministeriet Kontoret

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere