Kun fem kommuner har planlagt tiltag over for klimaændringer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kun fem kommuner har planlagt tiltag over for klimaændringer."

Transkript

1 anlæg Ny svensk dr.techn.: Derfor bliver tunnelprojekter altid dyrere end ventet. SIDE 4 Klimatilpasning Kun fem kommuner har planlagt tiltag over for klimaændringer. Tema side gensekventering Avanceret chip gør DNA-kortlægning hurtigere og billigere. Side Siden juni 2011 ing.dk Eksperter: IC3 og el skal redde DSB Længere liv til IC3 og en hurtig elektrificering er hovedpunkterne i en plan fra Ingeniørens Visionarium for, hvordan DSB skal klare sig, hvis IC4 aldrig kommer i fjerntrafik. side 4-5 Illustration: Lars Refn Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på menneskerettighederne Ingeniører hos Rambøll må ikke igen ignorere krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder heller ikke, når de sker hos samarbejdspartnere. ansættelsesvilkår Af Ulrik Andersen Rambølls ansatte vil inden for en kort årrække blive personligt ansvarlige, hvis de ser eller kender til brud på menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder på Rambølls projekter uden at reagere. Eksempelvis hvis arbejdere ikke får deres aftalte løn eller arbejder under tvang. Det er ambitionen for koncernchef Flemming Bligaard Pedersen, efter at Rambøll i februar måtte erkende, at virksomhedens ansatte havde ignoreret, at to entreprenører på projekter i Dubai holdt medarbejdere under slavelignende forhold.»vi vil ændre ansættelseskontrakterne Jorden rundt, så der kommer til at stå, at firmaet overholder FN s Global Compact-principper, og at man som medarbejder skal være opmærksom på, at det naturligvis medfører påtale og kan være afskedigelsesgrund, hvis man ikke overholder principperne,«siger han. Koncernchefen understreger, at det er hans personlige mål og at det vil tage lang tid at nå det. Der skal både forhandles med medarbejderrepræsentanter og tjekkes lovgivning i de lande, hvor Rambøll arbejder. Medarbejderne skal også lære at håndtere FN-kravet om, at en virksomhed også er ansvarlig for andre virksomheders overtrædelser, hvis man arbejder på samme projekt. Målet om at gøre medarbejderne personligt ansvarlige skal dog ikke ses som ledelsens forsøg på at sige, at Rambølls svigt i Dubai udelukkende er medarbejdernes skyld.»man må konstatere, at disse medarbejdere (der burde have gjort opmærksom på krænkelserne, red.) har følt, at de har været magtesløse. Man føler, at: ja, man kan da godt sige det til nogen, men vi kan ikke ændre på det. Det vi må gøre som virksomhed, er at lægge rapporteringen omkring den slags ting i langt mere faste rammer, så medarbejderne forstår, at det ikke kan accepteres ud fra et firmasynspunkt. Og den enkelte medarbejder må have en større opbakning til at lægge disse ting frem,«siger han. Rambølls ansatte skal dog ikke til at være detektiver, understreger han:»vi skal ikke til at lege politi. Det kan vi ikke, for vi har jo ingen jurisdiktion, og det ville være urimeligt over for vores medarbejdere. Hvis man ikke kan rette op på det, må vi have vores organisationer ind over, og i sidste ende er det jo staternes opgave at sikre, at lovgivningen bliver overholdt.«rambølls initiativer er den rigtige vej at gå, mener lektor, ph.d. Steen Valentin, der forsker i CSR på CBS.»Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet kataloger over CSRtiltag, så hvis de ikke var villige til at tage deres egen medicin og arbejde mere systematisk med det, havde det været overraskende,«siger han. I fagforeningen IDA betegner formanden for Ansatte Ingeniører, Ellen Fænøe, Rambølls planer som et flot formål, men kræver samtidig, at koncernen laver klare retningslinjer for de ansatte:»der skal være klare rapporteringskanaler, og når medarbejderen har sendt sin rapport af sted, skal der være andre, der tager over og sikrer, at der bliver handlet på det. Der er nødt til at være helt klare linjer.«j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 28 der findes ingen nemme måder at finde de virkelig tunge engineering specialister på Vores specialiserede konsulenter kan ikke kun trække på Randstads nationale og internationale netværk. De har også en baggrund inden for det felt de rekrutterer til, så de forstår dine behov og kandidaternes kvalifikationer. Kontakt os på tlf Randstad Professionals: national & international rekruttering

2 2 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 Ingeniøren Spændende nyt fra Teknologirådet Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef Det sker ikke hver dag, at Teknologirådets indsats skaber overskrifter som ovenstående. Faktisk stadig mere sjældent. Det er ærgerligt. For det at rådgive Folketinget om, hvordan ny teknologi kan udvikle og forandre samfundet til det bedre, er en opgave, der jævnligt bør sætte dagsorden på linje med anbefalinger fra Det Økonomiske Råd eller de vilde tanker hos Bjørn Lomborg. Desværre fremstår rådet som en anakronistisk skygge. Det nyeste er, at det har fået ny bestyrelse med direktør for forskning og fødevarer Annette Toft fra Landbrug & Fødevarer som formand. Direktøren vil sikre, at rådet... er på forkant med den teknologiske udvikling både nationalt og internationalt, og at rådet vurderer og sætter ny teknologi til debat på et fagligt solidt grundlag... En uskyldig, men helt ligegyldig programerklæring. Teknologirådet har eksisteret siden Det afløste Teknologinævnet, som var præget af tidens ukonstruktive, teknologikritiske læs: reaktionære tankegang. Det nuværende råd blev lettet for den negative arv, men skaber i dag kun overskrifter i landsdækkende dagblade pr. år. rådet bruger mange af sine kræfter på miljøspørgsmål, for eksempel klimatilpasning. Fint nok, men vi står midt i en buldrende, bragende teknologiudvikling. Hvad der burde være på listen, er skarpe rapporter om f.eks.: Overgangen fra pc er til små mobile enheder, som åbner et væld af håndholdte muligheder: Overvågning af patienter, livespil som turistattraktion, nye former i arbejdslivet, øget produktivitet, globalisering af arbejdsmarkedet med time til time salg af arbejdskraft. BioteK som snart tilbyder alle personlige DNA-profiler. En total registrering af hele befolkningers genom kan måske skabe en dramatisk tilpasning af behandlingsområdet eller helt andre muligheder. Hvad med de nært forestående databaseopklaringer af kriminalsager? Hvor er de visionære, teknologipositive, men kritiske rapporter, som vi lærer noget af? Nærliggende ville være bare at lukke biksen. Men det ville være en ekstrem falliterklæring. Et af de svage punkter i Teknologirådets konstruktion med bestyrelse og repræsentation fra snart sagt ethvert hjørne af samfundet, er den oprindelig meget velmente trang til at søge konsensus. Når der skal søges enighed med et stort bagland, må anbefalinger og konklusioner nødvendigvis røres grundigt op med fyldstof og runde argumenter. nærliggende ville være bare at lukke biksen. Men det ville være en ekstrem falliterklæring i en historisk periode, hvor teknologi og teknologiske indsatser sætter scenen på hele resten af kloden. Tvært imod må målet være, at teknologi fylder langt mere i Danmark som inspiration og motor til ny økonomisk vækst og samfundsmæssig drivkraft. man må erkende, at det er svært at skabe nogen form for ørenlyd i det politiske maskinrum med teknologi, hvis timingen ikke er i orden og hvis konklusionerne er for generelle, abstrakte og tandløse. Derfor kan man måske med fordel samtænke Teknologirådet med figurer som Bjørn Lomborg. Det Økonomiske Råd er langt foran på point og noget drastisk må gøres. j ugens satire: Automobil Bilsnak Moderne biler er smartphones på hjul. Stemmestyret navigation, skærme med tv og film samt oplæsning af Facebook hører til de elektroniske tiltag i bilerne, som især de unge elsker. Rådet for Sikker Trafik vil nu lave kampagne mod distraherede bilister. >> se flere på ing.dk/satire Martin Kristensen spørger:»når man bremser sin bil ned, spilder man kinetisk energi til slitage på bremseklodser, varme m.m. Kunne man omdanne den til elektricitet f.eks. med en generator med trinløs gearing, monteret direkte på akslen, så modstanden bliver tilsvarende en konventionel bremse? Så kunne man oplagre energien i batterier, og udnytte den igen til acceleration.«anders Roikjær, teamleader på DTU Roadrunners 2010/11, svarer:»ideen at oplagre bremseenergien i biler og efterfølgende bruge den til fremdrift er noget, der forskes meget i. Generelt er der to principper til at oplagre bremseenergi, som allerede bliver brugt. Det ene er som foreslået at bruge en generator til at omdanne energien til elektrisk energi på et batteri. Det andet princip er at have et svinghjul med en trinløs gearkasse koblet på en af akslerne. SPØRG SCIENTARIET Hvordan genbruges bremseenergi? Problemet ved at have en generator som bremse er, at den kraft, der er nødvendig for at bremse en personbil, er relativt stor. Det ville kræve en meget stor generator, og tilsvarende et batteri, der kan tåle at blive opladet med mange tusinde watt for at imitere en konventionel bremse. Derfor benytter denne type løsning ofte en mellemvej, med både konventionel bremse og generator. Desuden benyttes superkondensatorer (supercapacitors) i stedet for batterier, da de bedre kan tåle den kraftige opladning og afladning. Dette princip bliver mest brugt i elbiler eller hybridbiler. I normale personbiler med forbrændingsmotorer er et svinghjul mere brugbart. Ideen er her at have et svinghjul koblet på akslen, og bruge bremseenergien til at accelerere svinghjulet op. Så kan svinghjulet benyttes til at accelerere bilen op igen. Dette kendes allerede fra Formel 1 biler, som benytter sig af dette princip. For personbiler er løsningen mest praktisk i bykørsel, hvor man stopper og starter ofte, da svinghjulet ikke kan holde på energien som et batteri. Volvo har udviklet et koncept, de mener kan indføres i almindelige biler inden for de næste par år. Volvos Flywheel KERS (Kinetic Energi Recovery System) består af et kulfiber-svinghjul i vakuum, som kobles på bagakslen via en trinløs gearkasse. Svinghjulet accelereres op til omdrejninger pr. minut ved opbremsning. Ved acceleration vil svinghjulet trække på bagakslen, samtidig med at forbrændingsmotoren trækker på forakslen. Volvo skønner, at man med dette system kan spare omkring 20 pct. brændstof ved bykørsel, og desuden få en forøgelse på omkring 80 hk ved acceleration.j >> Forkortet læs mere og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg? Telefon / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, Telefon Telefax Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, Telefon Telefax Kommentarer og læserindlæg: Abonnement og adresse ændringer: Telefon Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Til alle os med eget CVR-nummer HTC Wildfire S Multi-touch HTC Sense 5 MP kamera Microsoft Exchange ActiveSync Sms CVR2 til 1919 og vis svaret i TDC Butik, når du køber din nye Wildfire. Så får du et Zagg invisibleshield med i købet. Med TDC Mobil TotalPro Ekskl. moms TDC Mobil TotalPro 75 kr. i oprettelse. TDC Mobil TotalPro koster 499 kr. om måneden og kræver, at du har et CVR-nummer og vil binde dig et år. Du kan sms e, mms e og ringe til danske numre for 0 kr./min. Varer et opkald mere end 3 timer, er prisen 0,65 kr./min. Du kan surfe i hele Danmark op til 1 GB om måneden. Overskrider du grænsen, skruer vi bare ned for hastigheden. Priserne er ekskl. moms og forudsætter betaling via BS. Ellers 39,20 kr./regning via manuel betaling. Zagg invisibleshield har en værdi af 103,20 kr. (alm. sms takst). Tilbuddet gælder t.o.m. 2/ Vi ses i TDC Butik! 0 kr./min. 0 kr./sms/mms 0 kr./opkaldsafgift 1 GB data/md. 499 kr./md.

4 4 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 FOKUS Ic4 Nødplanen: Sådan kommer vi videre, Med de rigtige, hurtige beslutninger kan Danmark på trods af IC4-fadæsen i 2021 have den mest moderne og velfungerende fjernbane i Europa, mener Ingeniørens ekspertpanel Visionariet. transport Af Nicolai Østergaard Genoptag elektrificeringen af jernbanen hurtigst muligt. Gå straks i gang med at forberede indkøbet af nye elektriske intercitytogsæt, og gør klar til at indsætte den første leverance ved årsskiftet 2014/2015. Sådan lyder den overordnede anbefaling fra tre jernbaneeksperter i Ingeniørens Visionarium, som har udarbejdet en detaljeret og realistisk plan B for de skandaleramte IC4-tog. Planen skal være klar til at blive sat i værk, hvis de hårdt plagede IC4-tog aldrig bliver i stand til at køre driftssikkert som sammenkoblede togsæt mellem landsdelene og dermed ikke kan erstatte IC3-togene i intercitytrafikken. En situation, som kan blive til virkelighed allerede i august, når en gruppe uafhængige tekniske eksperter hyret af transportministeren én gang for alle skal slå fast, hvorvidt IC4 nogensinde bliver et brugbart tog, og om det nogensinde kommer til at fungere i sammenkoblet drift, som først togproducenten AnsaldoBreda og siden DSB selv har forsøgt siden 2007 uden held.»der er ingen lette løsninger, hvis IC4-leverancen falder til jorden. IC4 skulle jo efter planen erstatte de gamle togtyper, der er ved at nå ud over den forventede levetid. Vejen ud af den krise, der måtte opstå, består i at kombinere midlertidige materiel løsninger på den korte bane med en langsigtet infrastruktur-strategi, hvor elektrificering og indkøb af nye togsæt er stramt koordineret over en periode på ca. ti år,«siger professor ved DTU Transport Otto Anker Nielsen. Sammen med direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver, og adjunkt ved DTU Transport, Alex Landex står han bag følgende fem anbefalinger: j Intercitystrækningen mellem København og Esbjerg skal være elektrificeret ved udgangen af j Massiv indsættelse mellem 2014 og 2018 af elektriske togsæt af hyldevare -typen. j Signaludskiftning og elektrificering skal gennemføres på samme tid, så der kan indsættes moderne elektriske togsæt mellem København og Aalborg i j IC3 levetidsforlænges og udfases gradvist mellem 2020 og j IC4 og IC2 (en kort version af IC4) kan bruges som enkeltkørende togsæt på jyske regionalbaner og som direkte lyntogsforbindelse mellem større jyske byer og København. Hurtig elektrificering»det vigtigste element i planen er det langsigtede mål om at foretage en hurtig men også økonomisk forsvarlig elektrificering af hovedbanestrækningen over ca. ti år. IC3-togene kan godt holde til , men på den korte bane vil DSB blive tvunget til at supplere dem med lejede diesellokomotiver og traditionelle vogne for overhovedet at have siddepladser nok til intercitypassagererne,«siger Alex Landex. Og ifølge FRI-direktør Henrik Garver er det vigtigt, at politikerne hurtigst muligt sætter gang i forberedelserne til indkøbet af elektriske intercitytogsæt fra en af de store europæiske producenter. For med den elektrificering af den sjællandske Sydbane, som allerede er vedtaget som en del af Femernforbindelsen, samt mu- ligheden for at have elektrificeret hele strækningen mellem København og Esbjerg i 2015, vil der allerede om relativt få år blive brug for en større mængde eldrevne togsæt i regional- såvel som intercitytrafikken.»når vi i løbet af ti år både har elektrificeret og signaludskiftet samtlige store intercitystrækninger i Danmark, vil belønningen Ingeniørens Visionarium fremlægger i dag denne plan for, hvad der kan gøres for at redde situationen for den danske jernbane, hvis IC4-togene viser sig at være ubrugelige i sammenkoblet drift. nødplanen år for år August 2011: Indtil videre er det hypotetisk. Men på dette tidspunkt offentliggøres en uafhængig konsulentundersøgelse. I værste fald konkluderer den, at IC4-toget generelt ikke kan bringes op til et niveau, hvor togtypen kan køre driftssikkert i sammenkoblet tilstand, men at IC4-togene med yderligere opgradering dog vil kunne fungere som enkeltkørende togsæt. Efteråret 2011: Politisk vedtagelse af en langsigtet redningsplan for den danske jernbane. Etablering af organisation i Banedanmark, der skal planlægge og udføre videre elektrificering i første omgang af strækningen Esbjerg-Lunderskov så hurtigt som muligt. Det besluttes, at signaludskiftning og elektrificering skal foregå samtidig på fjernbanen, således at hele hovedstrækningen mellem København og Aalborg (evt. videre til Frederikshavn) er fuldt elektrificeret i Det analyseres, hvordan IC3- togsættene kan levetidsforlænges til fortsat drift på fjernbanen til , samt i hvor høj grad, der skal findes intercity-materiel, der kan aflaste IC3-togsættene på de store rejsedage. Foråret 2012: DSB går i gang med planlægningen af anskaffelse af mellem 10 og 20 elektriske intercity-togsæt, der kan indsættes på det kommende fuldt elektrificerede intercity-netværk mellem København og henholdsvis Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. Efteråret 2012: AnsaldoBreda formår at levere 83 IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt (en kort version af IC4) inden for den aftalte tidsfrist. Togsættene er dog ikke klar til drift, men bliver gradvist moderniseret på DSB s lejede værkstedsfaciliteter i Randers. Driftssikre togsæt indsættes gradvist som enkeltkørende togsæt på jyske regionalstrækninger, typisk mellem Aarhus og Aalborg/Frederikshavn. Men også som direkte tog fra større jyske byer som f.eks. Herning og direkte til København. Foråret 2013: Arbejdet med at elektrificere Lunderskov-Esbjerg går i gang. DSB modtager lejede diesellokomotiver med tophastighed på km/h og et antal vogne, der skal indsættes som aflastning i intercitytrafikken sammen med IC3- materiellet. Den sjællandske regionaltrafik modtager også et antal diesellokomotiver til erstatning for de nedslidte ME-lokomotiver. Efteråret 2014: Elektrificeringen til Esbjerg er gennemført. Nyanskaffede elektriske intercity-togsæt indsættes til Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. Mellem 10 og 15 IC3-togsæt frigives hermed til intercitytrafikken på hovedstrækningen mellem København og Aalborg. 2015: Elektrificering af den sjællandske regionalstrækning til Holbæk og Kalundborg går i gang. Formålet er, at hovedparten af de sjællandske regionalbaner er elektrificeret ved åbningen af København-Ringsted i 2018 og Femernforbindelsen i Sideløbende planlægger DSB indkøbet af de elektriske togsæt, der i 2019 skal kunne indsættes på de sjællandske regionalbaner og videre via Femernforbindelsen til Hamborg. 2018/2019: 1. etape af den store udskiftning af de ældgamle signalanlæg går i gang mellem Frederikshavn og Langå. Banen elektrificeres på samme tid. Ved åbningen af banen indsættes eldrevne regional- og lokaltog i den nordjyske togtrafik. Åbning af den nye elektrificerede jernbane mellem København og Ringsted. Åbning af Femernforbindelsen til Tyskland. Nye elektriske togsæt leveres for at gøre det muligt at køre med timedrift til Hamborg. Samtidig indsættes nye, moderne elektriske togsæt til hele det sjællandske regional-net som afløsning for de velkendte lokomotivtrukne dobbeltdækkere. Langt størstedelen af den sjællandske regionalbane er nu elektrificeret. 2021: Signalprojektet og elektrificeringen er nu helt afsluttet mellem København og Aalborg. Danmarks

5 Ingeniøren 1. sektion 17. juni Det er et helt centralt element i strategien, at der indsættes mindre puljer af elektrisk materiel, efterhånden som elektrificeringen skrider frem. Alex Landex, DTU Transport hvis IC4 bliver skrottet til gengæld være stor. Vi kan i 2021 have den mest moderne og mest velfungerende fjernbane i Europa,«siger Henrik Garver. j Ingeniørens Visionarium travleste intercitystrækning kan nu tages i brug som fuldt elektrificeret jernbane med nye signaler. 2021/2022: Moderne driftsikre elektriske togsæt indsættes gradvist i intercitytrafikken på hovedstrækningen mel lem København og Aalborg samtidig med, at IC3-togene udfases. Langt størstedelen af den danske fjernbane samt alle sjællandske regionalstrækninger er nu elektrificeret. 2022: Et antal IC4-togsæt er fortsat i drift, hovedsageligt mellem København og endnu ikke elektrificerede destinationer i Midt- og Vestjylland som f.eks. Herning, Struer, Holstebro og Thisted. En del af IC4-bestanden er over de seneste år gradvist blevet solgt på det internationale marked. Visionariet er en tænketank bestående af fagfolk og forskere, der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for at give et bud på løsning af en stor teknologisk udfordring i samfundet. I Ingeniørens Visionarium om et alternativ til IC4 har disse tre eksperter deltaget: Henrik Garver, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Har som direktør for de rådgivende ingeniørers brancheorganisation i årevis argumenteret for en mere langsigtet planlægning af den danske infrastruktur og det fornuftige i en hurtig elektrificering af jernbanenettet. Alex Landex, adjunkt ved DTU Transport. Sandsynligvis landets førende uafhængige ekspert i jernbaneteknologi og jernbaneinfrastruktur. En af hovedaktørerne i driften af den blot få år gamle jernbaneingeniøruddannelse på DTU. Otto Anker Nielsen, professor ved DTU Transport. En af Danmarks førende trafikforskere og ekspert i infrastrukturplanlægning, trafikmodeller og roadpricing. IC4-kollaps åbner døren for hurtig elektrificering Sådan begrunder eksperterne i Ingeniørens Visionarium deres anbefalinger. transport Af Nicolai Østergaard IC4-skandalen kan om blot to måneder have kastet dansk jernbane ud i en alvorlig krise, hvor overfyldte tog og utilfredse passagerer bliver reglen frem for undtagelsen i togtrafikken mellem de største byer. I august offentliggør en gruppe uvildige tekniske eksperter hyret af transportministeren deres vurdering af, hvorvidt IC4-togene nogensinde bliver i stand til at overtage funktionen som den primære intercity arbejds hest efter IC3. Selv om politikere såvel som passagerer efterhånden er dødtrætte af de skandaleombruste italienske togsæt og deres mange nedbrud, så vil det ikke desto mindre være et alvorligt tilbageslag, hvis den samlede IC4- ordre der repræsenterer en kapacitet på intet mindre end siddepladser ikke kan blive indsat som planlagt i intercitytrafikken som fuld erstatning for de aldrende IC3-tog.»Det helt store problem er manglen på hurtige, effektive løsninger i tilfælde af, at IC4-togene ikke kan indsættes som sammenkoblede togsæt. Det er umuligt på den korte bane at foretage en anskaffelse af dieseldrevet intercitymateriel til erstatning for de mistede IC4-sæt. Folketinget, Transportministeriet og DSB vil blive tvunget til en række langsommelige og midlertidige lappeløsninger,«siger Henrik Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Som en del af Ingeniørens Visionarium har han sammen med professor Otto Anker Nielsen og adjunkt Alex Landex fra DTU Transport udarbejdet en plan for, hvordan situationen for den danske jernbane kan reddes, i tilfælde af at IC4 dømmes helt ude. Otto Anker Nielsen siger:»i en årrække efter en eventuel IC4- exit vil der være dårlige forhold for passagererne på fjernbanen. Manglen på togsæt vil betyde, at folk vil stå som sild i en tønde på myldretidsafgangene, og manglen på materiel vil derudover betyde, at jernbanen ikke kan udvikle sig som planlagt.«han peger desuden på, at fraværet af IC4-tog vil betyde, at der ikke vil være materiel nok til at køre med det ønskede antal afgange efter åbningen af den nye jernbane mellem København og Ringsted og heller ikke efter åbningen af Femernforbindelsen. De hurtige løsninger Men hvilke muligheder har politikerne overhovedet for at afhjælpe situationen på kort sigt, hvis IC4-togsættene bliver dømt ude? Den gode nyhed er, at IC3-togsættene hvoraf de ældste fylder 30 år i 2020 godt vil kunne levetidsforlænges til at køre som det primære intercitymateriel indtil 2022 og måske endda lidt længere. De tre eksperter er enige om, at det i de første par år vil være nødvendigt at supplere IC3-materiellet, hvis det rent praktisk skal være muligt at tilbyde en siddeplads til togpassagererne mellem landsdelene.»dieseldrevne togsæt med en tophastighed på 180 km/h som IC3 er praktisk talt umulige at skaffe på det internationale marked. På den korte bane kan det derfor blive nødvendigt for DSB at leje diesellokomotiver både til intercitytrafikken og til den sjællandske regionaltrafik og et antal vogne, som kan supplere IC3-togene på de travle rejsedage,«siger Alex Landex. I løbet af et par år vil det dog være muligt at koncentrere så godt som hele IC3-flåden (96 togsæt) på hovedstrækningen mellem København og Aalborg. Dette vil kunne ske, hvis politikerne gennemfører en hurtig elektrificering af strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg. Herefter vil det være muligt at køre med elektriske togsæt på hele den del af intercity-nettet, som kører mellem København og henholdsvis Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. Dette vil frigive ca IC3-togsæt til trafikken på hovedstrækningen mellem København og Aalborg.»På denne måde vil man godt kunne klare skærene på hovedstrækningen mellem København og Aalborg frem mod 2018 uden et større materielindkøb. Men det vil som nævnt kræve, at der bliver indkøbt elektriske togsæt til både Esbjergbanen og København- Flensborg samt til strækningen København-Femern, der åbner omkring 2018,«siger Alex Landex. På den lange bane Men IC3 erne kan ikke holde evigt. De skal gradvist udfases fra 2020 og fremefter. Derfor ville en af de største politiske beslutninger som konsekvens af en eventuel IC4-exit være at fremskynde den resterende elektrificering af hovedbanen mellem København og Frederikshavn (hvilket vil sige fra Fredericia og nordpå). Den store komplicerende faktor i denne proces er spørgsmålet om den såkaldte immunisering. Hvis f.eks. banen mellem Fredericia og Aarhus skal elektrificeres her og nu, vil det kræve, at signalanlæggene langs skinnerne skal immuniseres mod støj fra stærkstrømmen. Problemet er bare, at denne immunisering kommer til at ske som led i udskiftningen af samtlige signaler mellem 2018 og Så ved at lade elektrificeringen vente på signalprojektet slipper man for at skulle bruge over 1 mia. kr. på at immunisere de nuværende og ældgamle signaler, som alligevel skal skrottes et par år senere. Derfor anbefaler eksperterne at lade elektrificeringen af hovedstrækningen blive foretaget i samme arbejdsgang som signaludskiftningen.»på den måde kan man sikre den hurtigst mulige elektrificering af hovedstrækningen, som dermed vil kunne være fuldt elektrificeret senest i 2021 sammen med de nye signaler. Hvis man i god tid inden har foretaget et stort indkøb af elektriske intercitytogsæt, vil vi kunne være klar med nyt intercitymateriel til afløsning af IC3-togsættene dette år. På den måde vil IC3-materiellet være i intensiv brug helt frem til sidste udløbsdato, hvorefter nyt og driftsikkert togmateriel vil være klar til at blive indsat,«siger Henrik Garver. Når banen mellem Lunderskov og Esbjerg derimod med fordel kan elektrificeres allerede inden signalprojektet, skyldes det, at denne strækning allerede er immuniseret. Alex Landex peger på, at signaludskiftningen og elektrificeringen vil foregå i etaper. Første etape er Nordjylland, hvor man allerede i 2018 vil udskifte signaler og elektrificere.»når dette arbejde er afsluttet, vil man også i Nordjylland kunne skabe et elektrificeret mini-netværk, hvor der vil kunne indsættes elektrisk materiel i regional- og lokaltrafikken. På denne måde er det et helt centralt element i strategien, at der indsættes mindre puljer af elektrisk materiel, efterhånden som elektrificeringen skrider frem,«siger Alex Landex. j

6 6 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 Interview Tæt på Peter Lundman, dr. techn. fra Luleå Tekniske Universitet Svensk projektchef og dr. techn.:»tunneler bliver altid dyrere end ventet«tunnelen gennem Hallandsåsen er et af de projekter, som Peter Lundman selv har været involveret i. Den ender med at koste 100 gange så meget, som den var budgetteret til. Foto: Göran Fælt sagen Kort Ligesom i Danmark udgøres nyere svensk projekthistorie af talrige eksempler på underbudgetterede anlægsprojekter. Faktisk viser alle borede tunneler sig, i dr.techn. Peter Lundmans nye afhandling, at være blevet mellem 50 og 100 pct. dyrere end budgetteret. I Danmark har forskning udført af dr.techn. Bent Flyvbjerg, vist identiske symptomer: Storebæltsforbindelsen svulmede med 55 pct., selve tunnelen med 110 pct., Øresundsforbindelsens landanlæg med 68 pct. Metroen satte rekord med 157 pct. Den blev næsten 8 mia. kr. dyrere end budgetteret. Men det behøver de ikke at blive, fastslår Peter Lundman, der selv har været beskæftiget med skandaleprojekt nr. 1 og nu har skrevet afhandling om budgetoverskridelsernes fysiognomi. Anlæg Af Birgitte Marfelt Når Femerntunnelens budget allerede nu, længe inden anlægsstart, er overskredet med over to milliarder kroner, bekræfter det resultatet i en ny svensk afhandling fra Luleå Tekniske Universitet. Dr. techn. Peter Lundmans afhandling Cost Management for Underground Infrastructure Projects slår nemlig fast, at underjordiske anlægsprojekter, uden undtagelse, bliver procent dyrere end beregnet. Og at overskridelserne af budgettet næsten altid sker i projekternes tidligste faser, inden de er gået i jorden. I anlægsfasen bliver de derimod sjældent dyrere. At fordyrelsen ikke sker i anlægsfasen er dog en regel med prominente undtagelser som f.eks. Hallandsåstunnelen og det gamle metroprojekt. Peter Lundmans tilgang til amokløbne budgetter på store anlægsprojekter er ikke bare forskerens, men også praktikerens. For han arbejder p.t. som teknikchef for store projekter ved Trafikverket og har siden 1992 været beskæftiget med store anlægsprojekter som Götatunneln, Citytunneln og tunnelen gennem Hallands åsen. Du har altså selv haft fingrene dybt nede i flere af de projekter, du undersøger?»jeg begyndte at fundere over det, netop fordi jeg har haft fingrene så langt nede i mange projekter og kunne registrere, at der igen og igen blev lavet fejl i vurderingen af omkostninger, og at projekterne altid blev dyrere end beregnet,«fortæller Peter Lundman. Du har været beskæftiget med Hallandsåstunnelen, der var budgetteret til under en milliard kroner, men ender med koste ti gange så meget. Hvordan forklarer du det?»det er faktisk sådan, at det oprindelige budget passede vældig godt med, hvad en normal svensk jernbanetunnel ville koste at anlægge.«men også svenske ingeniører borer vel i bjerget i forbindelse med forundersøgelser. Hvordan kunne man så tro, at bjergarten var helt normal?»det gælder jo om at forstå, hvad man ser. Når entreprenørerne kommer med deres claims, og vi så undersøger nærmere, opdager man hyppigt, at informationen fandtes, men at vi havde svært ved at forstå, hvad det i praksis indebar. F.eks. havde vi måske set ler i borekernen, men ikke forstået, at det ville komme til at betyde, at tunnelboremaskinen ville komme til at bevæge sig langsomt igennem bjerget. Det lyder banalt, men det er faktisk tit sådan, det er.«din afhandling gennemgår over 20 borede tunnelprojekter i Sverige. Men kan du nævne ét eksempel på en boret tunnel i hele verden, som ikke er blevet procent dyrere end beregnet?»nej, jeg kan ikke komme i tanker om noget,«siger Peter Lundman efter næsten et minuts tænkepause. Lidt efter tilføjer han dog:»muligvis en eller anden japansk tunnel, fordi man i Japan har bygget utroligt mange tunneler med præcis samme tværsnit og samme type maskine. Japanerne holder sig til standardiserede løsninger.«er risikoen for at underbudgettere sænketunneler lige så stor, som den er for at underbudgettere borede tunneler?»ja, fordi en stor del af de uforudsete omkostninger netop ikke har noget at gøre med geologien, men med det faktum, at vi ikke lærer os, hvad tingene rent faktisk koster,«siger Peter Lundman. Risikerer at vælge forkert projekt I Danmark er Femerntunnelens budget netop vokset med over 2 mia. kr. Projektorganisationens forklaring er, at det oprindelige budget kun var et overslag. Politikerne accepterer budgetoverskridelserne, fordi tunnelen skal finansieres af brugerne og ikke skatteyderne. Skal vi bare acceptere, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris?»nej, absolut ikke. Med den forkerte pris risikerer man jo at vælge det forkerte projekt,«fastslår Peter Lundman.»Der er jo kun en vis sum penge til rådighed for infrastrukturprojekter, men der er ønske om at bygge flere. Så en anden bro eller jernbaneforbindelse risikerer at ryge ud til fordel for Femernforbindelsen. Derfor er det meget vigtigt at have de rigtige priskalkulationer fra starten, så det er det samfundsøkonomisk bedste projekt, der bliver bygget,«forklarer han. Peter Lundmans afhandling handler om borede tunneler, men hans vurdering er, at kæmpestore budgetskred er et problem på en række andre områder:»det afhænger i høj grad af projekternes kompleksitet, siger han. Mens det herhjemme i årevis har været opfattelsen, at forklaringen først og fremmest skal findes i taktisk underbudgettering, så tror Peter Lundman ikke på, at det er et bevidst valg:»jeg vil påstå, at planlæggerne, selv om det er fagligt dygtige folk, ikke kan bedømme prisen. Frem for bevidst underbudgettering tror jeg mere på en slags kognitiv bias. Så når man mangler viden, har man tendens til at søge og tolke ny information, der understøtter egne synspunkter og undlade information og tolkninger, der modsiger ens synspunkter,«tror Peter Lundman. Hvad kan man gøre ved det?»selv om det lyder kedeligt, tror jeg, den eneste måde er at lave en kundskabsbank. Dels må vi forstå, at ting koster det, de koster dels at der er vældig stor forskel på, hvad entreprenørerne byder afhængigt af, hvilken situation de befinder sig i, og dermed er der stor spredning i anlægspriser fra sag til sag.desuden må bygherrerådgiveren indse, at gode forundersøgelser betaler sig. Og at en lille ekstra udgift til forundersøgelser resulterer i langt mindre risiko for en dyr fejlprognosticering,«slår Peter Lundman fast.»men når man i de tidlige stadier skal bedømme, hvor mange millioner, der skal bruges til forundersøgelser, kan dén beslutning være svær at træffe,«siger han.»vi skal være bedre til at lære os, dels hvad det faktisk koster, dels hvad vi gør forkert. Det gør vi ved at kigge på ét projekt og overføre den erfaring til det næste projekt,«siger Peter Lundman. Bliver der virkelig ikke overført erfa- ringer om overskredne budgetter fra det ene projekt til det næste?»nej, hidtil har det været vældig dårligt. Netop når budgettet ikke holdt, har man lukket endnu mere af for viden om, hvad der egentlig skete. I stedet må man nok linde mere på låget, så vi ikke hver gang behøver at gøre de samme fejltagelser,«opfordrer Peter Lundman, der selv til sin afhandling havde svært ved at finde fakta, der kunne forklare budgetskreddene.»det er meget svært at finde dokumentation, muligvis fordi ingen stiller krav om det eller efterspørger det. Desuden er projektorganisationer jo temporære organisationer, og når de lukker dørene efter sig, forbliver dørene lukket, og vældig meget forsvinder.«j Accepterer man, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris, risikerer man at vælge det forkerte projekt, mener Peter Lundman.

7 Ingeniøren 1. sektion 17. juni Mød vores kvinde i HongKong Tempoet er højt i Kina, og fra sit kontor i centrum af Hongkong har Amelia Wong udsigt til det stigende behov for bedre transportmuligheder, som den hurtigt voksende økonomi skaber. Amelia Wong er en del af det team, der rådgiver Danske Invest om kinesiske aktier, og hun ser gode investeringsmuligheder i den kinesiske transportsektor. når du investerer gennem Danske Invest, trækker du på lokal viden fra investeringseksperter over hele verden. Amelia Wong er én af dem. Især de kinesiske højhastighedstog har investeringsekspertens interesse. Efter en omfattende research og flere virksomhedsbesøg valgte hun og resten af teamet at investere i en af Kinas førende togfabrikanter. Højhastighedstog er et af Kinas vigtigste udviklingsområder, og politikerne har afsat svimlende beløb til udbygning af det eksisterende jernbanenet. For nylig vedtog den kinesiske regering at anlægge så mange nye kilometer jernbane, at skinnerne i 2015 vil kunne nå jorden rundt tre gange. Kinesiske togfabrikanter nyder selvfølgelig godt af den voksende efterspørgsel på tog og togudstyr i Kina, men Amelia Wong ser også gode eksportmuligheder. Hun besøger selskabet regelmæssigt og forventer, at det på baggrund af sin tekniske knowhow inden længe også vil eksportere teknologi til Vesten. Scan koden og se filmen med Amelia Wong. Du kan også møde flere investeringseksperter på danskeinvest.dk. Knowledge at work

8 8 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 teknologi Gennembrud forude for ny type batteri til elbiler Amerikanske forskere har opfundet et halvflydende lithium-ion-batteri, som kan tankes op med energivæske på tankstationer. Det giver mulighed for at lagre energien, hvor den bliver produceret, og derpå transportere den med tankbiler. energi Af Kent Krøyer SPAR RIGTIG MANGE PENGE! HP Thin Client T5720 AMD Geode NX 1500 (1 GHz) 512 MB FLASH 256 MB RAM MS Windows XP embedded Brugt med 1 års garanti (Ekskl. skærm, mus og tastatur) 1.499,- Søger du andre modeller? - Så kontakt os! LITHIUM-ION-BATTERI OPLADES MED ENERGIVÆSKER Det nye batteri gemmer energien i nanokatode- og anodepartikler med lithium-ioner, som er opslemmet i to væske-elektrolytter af alkyl-karbonat. Elektrolytterne holdes adskilt med en membran, som tillader de elektriske bærere at passere. Strømmen udtages fra kemisk passive elektroder på hver side af membranen. + Batteri - Væskepumper To væskepumper forneden i skitsen sørger for, at elektrolyt-væskerne 1 cirkuleres, efterhånden som litium-ion partiklerne i dem aflades. Når tankens indhold er helt tømt for energi, skal el-bilen køre til en tankstation for at skifte elektrolytterne ud. Elektrolytterne kan genbruges, når de igen er opladet. En helt ny batteri-type fra laboratorierne på MIT (Massachusetts Institute of Technology) i USA ligner et gennembrud for batterier til elbiler og til energioplagring på kraftværker. Elbilernes aktuelle svagheder er som bekendt den høje pris på lithium-ion-batterier og den tid, det tager at oplade dem. Begge problemer ser ifølge MIT selv ud til at blive løst med instituttets nye og helt anderledes koncept. Der er tale om et såkaldt flow-batteri. Men systemet adskiller sig meget fra eksisterende typer af flow-batterier. Blandt andet er energitætheden 5-20 gange så høj.»denne demonstration af et halvflydende lithium-ion-batteri er et stort gennembrud, som viser, at opslemmede, aktive stoffer kan bruges til at oplagre energi. Dette fremskridt har kæmpemæssig betydning for fremtidens energiproduktion og -lagring,«siger professor Yury Gogotsi fra Drexel Universitys nanoteknologiske institut i en pressemeddelelse fra MIT. Samtidig er teknologien billig at skalere op i store størrelser, og det giver håb for kraftværker, som ikke råder over højtliggende bjergreservoirer med vand til energilagring. Opladnings-funktionen vil kunne adskilles fysisk fra afladningsfunktionen, så opladningen af væsken kan ske på et kraftværk eller ved en vindmøllepark, hvorefter væsken kan distribueres med tankbiler og pumpes over i elbiler, hvor den aflades under kørslen. To år til færdig prototype De valgte anode- og katode-materialer samt elektrolytten er endnu ikke optimale. Men Yury Gogotsi siger: HP 8440p EliteBook Intel Core i7-620m (2.66 GHz) 4 GB RAM 160 GB SSD DVD-RW LS 10/100/1000 Ethernet Wireless netkort Bluetooth Webcam WWAN 14" HD+ AG LED (1600 x 900) Windows 7 Pro (installeret) Ny med 3 års garanti (HP Renew) Normal pris kr , ,- Bestil direkte på uniplus.dk eller ring Elmotor»Jeg ser ikke noget problem, som ikke kan løses det er hovedsageligt ingeniørmæssige opgaver. Men selvfølgelig kan det tage år at udvikle fungerende systemer, der kan konkurrere økonomisk og ydelsesmæssigt med nutidens tilgængelige batterier.«uniplus A KLARGØRINGSCENTER RING GRADE T E ST E T & G O D K E N DT 2 Flow-batteriet består af flere elementer, som er forbundet i serie. Det vil sige, at hvert batterielement i grafikken har en blå elektrolytvæske til venstre og en orange til højre. Imellem disse er der en membran, som elektronerne kan Membran passere. Og hvert element er afgrænset med en elektrisk leder, som sender elektronerne videre til næste element - og til sidst til elmotoren. Nanopartikel med lithiumioner UNIPLUS A KLARGØRINGSCENTER GRADE T E ST E T & G O D K E N DT Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo og brugt IT udstyr i høj kvalitet til virksomheder og offentlige institutioner. Læs mere på Batterielement MIT s forskningsbevilling løber i tre år fra 2010, og når perioden er slut, skal forskerne være klar med en fuldt fungerende prototype i reduceret størrelse. Prototypen skal være klar til produktmodning til erstatning af nutidens elbil-batterier. j UNIPLUS A KLARGØRINGSCENTER GRADE T E ST E T & G O D K E N DT IBM x3650 Rackserver 2U 2 stk. Intel Xeon Dual Core 3.2 GHz 8 GB RAM 2 x 73 GB SAS 10K hotswap harddiske Onboard ServeRAID (RAID 0,1,) 2 x 10/100/1000 Ethernet 2 x hotswap PSU Demo / brugt med 1 års garanti 5.999,- e - e - e - e - e - e - Elektrisk leder e - e - e - Foto: MIT Forskerne har eksperimenteret med forskellige varianter af lithium-komponenter. Fælles er, at de skal opslemmes i en væske med alkyl-carbonat. Det er en sort, klistret væske. Uniplus IT A/S Christiansmindevej Skanderborg Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

9 Ingeniøren 1. sektion 17. juni Et hvilket som helst selv organiserende system, givet tid og resourcer nok, vil bevæge sig imod intelligent opførsel. Blog Findes kunstig intelligens allerede? Kunstig intelligens Af Poul-Henning Kamp Selvstændig softwareudvikler, blogger på ing.dk Spørgsmålet om, hvor computeres programmer støder sammen med intelligens, er lige så gammelt som selve computeren. Alan Turing formulerede en test af det i 1950, og den er nem at forklare i moderne termer: Du udveksler s med en anden part, og din opgave går ud på at afgøre, om det er et menneske eller noget andet, f.eks et computerprogram, du kommunikerer med. Den har der været lavet meget sjov med i tidens løb, og den gennemgående trend, hvis der er nogen, er, at computere ikke kan bilde os ind, at de er mennesker og at mennesker nogen gange heller ikke kan. dy og nu skal den efter sigende til at studere medicin. Men kunstig intelligens, der består af Turing-testen, er det stadig ikke. For at sige det som det er, er vi efter 60 års roderi ikke nærmere ved at forstå, hvad intelligens i det hele taget er, end da vi begyndte, og derfor slet ikke i nærheden af at kunne lave en kunstig variant deraf på vores computere. Der er mange helt fundamentale spørgsmål, vi ikke har et troværdigt svar på, f.eks: Kan intelligens kun opbygges eller eksistere i en meka-/organisme, der kan (re)generere sig selv og sin egen konfiguration? Menneskers indlæringsevne er stort set omvendt proportional med vores fysiske vækst: Noget af det sværeste vi nogen sinde lærer at tale og at bevæge os lærer vi, mens vores krop vokser voldsomst, og det mediane menneske har ikke en jordisk chance for at lære et nyt sprog til bunds efter 50-års alderen. kunstig intelligens som et normalt program til en normal computer. forsøg på svar er i bund og grund generalisering fra kun ét eksempel. organiserende system, hvad enten det er et neuralt netværk eller en myretue, er i stand til at udvise emergent behaviour der, givet tid og resourcer nok, vil bevæge sig imod intelligent opførsel. En anden, mindre provokerende, påstand er, at vi kun genkender intelligens, når den har mål, der er i konflikt med vores egne mål. En jagthund, der henter fasanen som vi ønsker, er velafrettet; gemmer den fasanen af vejen hvor den selv kan spise den senere, er den derimod intelligent. Antag for et øjeblik at disse to påstande er rigtige og besvar så følgende spørgsmål: Er Island, Mærsk, Apple og Vestas eksempler på kunstig intelligens? j I den senere tid har IBM s Watson imponeret folket ved at vinde Jeopar- Hvis svaret på dette spørgsmål er nej, kan vi glemme alt om at skrive Der er mange tilsvarende spørgsmål og egentlig ikke nogen svar, for alle En af de meget provokerende påstande er, at et hvilket som helst selv- >> Deltag i debatten på ANNONCE

10 10 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 teknologi ION TORRENT Den nye andengenerations-gensekventeringsmaskine er hurtigere og billigere end konkurrenterne. Teknologien kortlægger DNA ved hjælp af ion-semikonduktorsekventering, der er baseret på detektion af hydrogenioner. 2 Selve kemikalierne leveres af computerstyrede pumper til reaktionskammeret, hvor DNA-byggestenene en ad gangen løber forbi brøndene med DNA-stykkerne og reagerer med de baser, som de passer med. Reaktionskammer Display Fotos: Life Technologies Kilde: Aalborg Universitet/iontorrent.com Ion Torrent med åbent reaktionskammer 3 Sekventeringen kan aflæses på displayet. Ion-chip 314: Chippene kan fås i flere størrelser helt op til 318, hvilket svaret til 11,1 millioner brønde og over baser. Dette kan producere mere end en gigabyte sekvenser. Sensorplade Under et låg på maskinen indsættes chippen, der er kernen i systemet. Og med håndtaget lukkes chippen fast på sensorpladen. Ny metode bag lynhurtig analyse af tysk dræberbakterie En avanceret chip gør DNAkortlægning hurtigere, billigere og nemmere. Genanalyse Af Mette Buck Jensen Grafik: Martin Kirchgässner For få uger siden fik forskere verden over ved hjælp af en ny gensekventeringsmaskine lynhurtigt informa tion om generne i den bakterie, der den seneste tid har hærget Nordtyskland. Den bærer navnet Ion Torrent, sælges af Life Technologies og blev brugt af kinesiske BGI i den aktuelle sag. Her afslørede kortlægningen af generne blandt andet, at bakterien er resistent over for mindst otte antibiotika, og at den har hentet gener fra flere forskellige bakteriestammer. Maskinen kortlægger DNA ved hjælp af ion-semikonduktor-sekventering en metode, der er baseret på detektion af hydrogenioner, der bliver frigivet ved polymerisering af DNA. Simpelt fortalt ligger der stumper af den DNA, som man ønsker større viden om, i millioner af små brønde over en chip. Hen over disse brønde løber der så DNA-byggestenene (deoxyribonukleotidene adenin (A), guanin (G), thymin (T) og cytosin (C)) en ad gangen. Når en af baserne passer til den næste position på DNA-stumpen, indsættes den af DNA-polymerase og der frigives en hydrogenion, og dermed ændres ph en, hvilket registreres af en hypersensitiv ionsensor i chippen. Dette gentages igen og igen, indtil DNA-stumperne er kortlagt. 1 Foran på maskinen sidder rør med de fire DNA-byggesten: deoxyribonukleotiderne adenin (A), guanin (G), thymin (T) og cytosin (C). Chippen er nøglen Kernen er chippen, der aflæser signalerne og omsætter dem til meningsfulde data. Dermed er der ikke brug for krævende og dyr optik eller specielle kemikalier til at aflæse reaktionerne, som det er tilfældet med andre sekventeringsteknologier. Dette gør Ion Torrent både mindre, billigere og hurtigere. Det kan tage helt ned til få timer at få resultater. Maskinen er desuden meget kompakt og kan stå på et bord og koster omkring kr., hvilket er en tiendedel af mange andre gensekventeringsmaskiner. Den står derfor også på ønskelisten hos danske forskere, hvilket var tydeligt i sidste uge ved konferencen Copenhagenomics om DNAsekventering, hvor den blev vist frem. Lektor ved Institut for Kemi og Bioteknologi på Aalborg Universitet, Kåre Lehmann Nielsen, finder teknologien interessant, da den er meget mere fleksibel og billigere i drift end andre DNA-sekventeringsteknologier.»Der findes andre systemer, der kan producere væsentligt flere data, men de er meget tungere og dyrere at arbejde med og kræver typisk, at man har brug for rigtig meget data på en enkelt prøve. Ofte har man i et grundforskningslaboratorium brug for hurtigt at kunne analysere relativt mange prøver, for at udvælge dem, der er relevante at analysere i meget stor detalje,«siger han og uddyber:»med denne teknologi kan man udtale sig præcist om, hvilke bakterier som findes i f.eks. et kronisk sår, en spildevandsprøve eller en smule jord i løbet af blot en enkelt dag og for nogle få tusinde kroner.«j Sådan virker chippen DNA-byggesten dgtp, dctp, datp og dttp Ion-sensor DNA Reaktionsbrønd Mikroskopisk metalkugle Ion-sensitivt lag Bulk Drain Source Beskrivelse af processen i chippen: Kromosomalt DNA fragmenteres til små stumper, som påsættes en mikroskopisk metalkugle og kopieres på kuglen således, at der på en enkelt kugle sidder ca. tusind kopier af en bestemt stump DNA, kaldet en DNA-template. Kuglen med template-dna placeres i en af millioner af reaktionsbrønde på reagenssiden af en halvlederchip. En DNA-primer (en lille stump DNA med komplementær sekvens til DNA-templaten) og enzymet DNA-polymerase bindes til template-dna. Herefter flyder DNA-byggesten (dgtp, dctp, datp og dttp) i pulser enkeltvis hen over chippen. For at DNA-polymerasen kan påsætte en byggesten til primeren, kræver det, at basen er komplementær (datp er komplementær til dttp, og dgtp til dctp) til template-dna et. Herved fraspaltes en H+. Denne H+ fører til en lille lokal ændring i ph, som omsættes til et elektrisk signal via verdens mindste ph-meter, som sidder i bunden af hver eneste brønd på halvlederchippen. Det elektriske signal opsamles direkte, og ved at sammenholde de elektriske signaler med byggestenpulserne er det muligt at afkode DNA-sekvensen på millioner af brønde, og dermed på millioner af DNA-stumper på én gang. H + Silicium-halvleder DNA-primer Mikrobrønd ph Q V

11 Ingeniøren 1. sektion 17. juni Indkaldelse af ansøgninger Blog Job i biotek? For at blive mere oplyste og som en del af vores egen jobsøgning ønsker vi at hjælpe andre i samme situation ved at kortlægge de virksomheder, der beskæftiger akademikere med bioteknologisk baggrund eller lignende. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL) Små VE-teknologier (ForskVE) Biogas og bio-sng til gasnettet (ForskNG) Effektiv energianvendelse (ELFORSK) Bæredygtig energi og miljø (DSF) KArriere Af Michael Gjevnøe og Jon Poulsen civilingeniører med speciale i bioteknologi Opråb fra nyuddannede: Efter at have oplevet en rådvildhed blandt studerende og nyuddannede inden for bioteknologi, er vi to civilingeniører, der har besluttet at slå os sammen og kortlægge jobmulighederne for akademikere med bioteknologisk baggrund. Men vi har brug for din hjælp! Under studiet oplevede vi en mangel på information om, hvor vores uddannelse kunne tage os hen ud over til forskermiljøet. Samtaler med vores medstuderende viste, at vi ikke var ene om denne følelse. Mange opnår først forholdsvist sent i studiet en fornemmelse af, om de er specialist eller generalist. Derudover mangler man en forståelse af, hvilke arbejdsopgaver, der er ude i erhvervslivet. Som studerende mødte vi kun rigtigt de store virksomheder på den årlige DSE-messe (De Studerendes Erhvervskontakt). Det er så dem, alle søger arbejde hos efter endt uddannelse, og de fleste kan derfor nikke genkendende til oplevelsen af bare at være én midt i bunken. Vores succeskriterier er at: j få bedre overblik over de forskellige virksomheder og stillingstyper. j få bedre indblik i, hvordan de studerende kan blive afklaret og målrette studiet tidligere. j inspirere til en kreativ jobsøgningsmetode og give mulighed for at tage kontakt til de afdelinger, vi har talt med. kortlægningen vil vi lave gennem en række virksomhedsinterviews: Først og fremmest et møde med en relevant afdelingsleder, der er med i ansættelsesforløbet. Men også et besøg i en relevant afdeling og tale med yngste medarbejder med en lignende uddannelse. Det, vi så kan tilbyde virksomhederne, er en anderledes kontakt til de studerende og kommende ansatte: jer, kære læsere! Kortlægningen vil omfatte hvilke stillinger, det er muligt for en nyuddannet at bestride, og en vægtning af, hvad der lægges vægt på ved ansættelsen. Vi vil forsøge at danne os et overblik over de afdelinger og team, man vil blive en del af, samt af virksomhedskulturen. Vi vil være taknemmelige for gode råd og feedback, enten i debatten eller på mail til com. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#967d Ultralyds Niveautransmitter Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP støtter nye innovative og klimavenlige energiteknologier, der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Projektet skal være langt med det forskningsmæssige grundlag og fokusere på at udvikle og demonstrere den nye teknologi. Det skal have et klart kommercielt sigte og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi. EUDP har op til 200 mio. kr. til rådighed i denne runde. Indkaldelse og nærmere oplysninger kan findes på Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf eller Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL 2012) Energinet.dk indkalder ansøgninger om PSO-støtte til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter for udnyttelse af miljøvenlige el-produktionsteknologier under ForskEL programmet. Rammen er på 130 mio. kr. Konsortieansøgninger skal prækvalificeres inden endelig ansøgning. Frist for prækvalificering er mandag den 27. juni 2011 kl Nærmere oplysninger kan findes på under: Forskning/ForskEL-programmet. Ansøgningsfrist: 7. september kl Informationsmøde: 22. juni kl Eventuelle spørgsmål i forbindelse med indsendelse af ansøgninger kan rettes til Niels Ejnar Helstrup Jensen, tlf , mail Kontaktperson hos Energinet.dk er forskningsadministrator Jesper Bergholdt Sørensen, tlf , mail Små VE-teknologier (ForskVE 2012) Energinet.dk afventer en politisk aftale om ForskVE- programmets fremtid. Der må derfor afventes et særskilt udbud senere. Biogas og bio-sng til gasnettet (ForskNG2012) Energinet.dk afventer politisk aftale om finansiering af ForskNG programmet for støtte til biogas og bio-sng aktiviteter. Der må derfor afventes et særskilt udbud senere. Effektiv energianvendelse (ELFORSK 2012) Dansk Energi indkalder ansøgninger til PSO-støtte til forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse. Ansøgningsfristen er fredag den 23. september. Der er for 2012 en ramme på 25 mio. kr. Uddybende forklaring af indsatsområder, ansøgningsskema, vejledning hertil samt regelsæt for ELFORSK programmet, kan rekvireres på eller hos forskningskoordinator Jørn Borup Jensen, Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C, tlf , mail Senest fredag den 9. september indmeldes interessetilkendegivelse i form af projekttitel, indsatsområde samt det forventede samlede budget. Det Strategiske Forskningsråd Bæredygtig energi og miljø 2011 Det Strategiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig energi og miljø hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen støtter strategisk energiforskning og har haft frist for fase 1 ansøgninger i maj. Komiteen inviterer med frist i september prækvalificerede fase 1-ansøgere til at indsende en endelig ansøgning. I opslaget udbydes 234 mio. kr. under temaet Energi og miljø - Fremtidens energisystemer. Yderligere information findes på Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf og eller Informationsmøde 22. juni i Ingeniørhuset i København Informationsmødet vil i år sætte fokus på, hvordan energiteknologisk forskning og udvikling kan bidrage til et samfund uden fossile brændsler og med grøn vækst. Programmerne vil blive præsenteret, og du vil høre om andres erfaringer med projekter. Program og tilmelding: Aktiviteter/8561.aspx. Foto: Jasper Carlberg /Dong Energy >> Læs i næste uge på ing.dk: Sådan vil Dong reparere Siri-platformen Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R T: et selskab

12 12 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 perspektiv Hacktivister går efter den digitale strube på virksomheder Eksperter: Dagens aktivister kaster cyberbrosten Antallet af politisk motiverede onlineangreb er nærmest eksploderet, og hackerne kan få held til at trumfe deres vilje igennem, vurderer eksperter. hacktivisme Af Jakob Møllerhøj Vi kan ikke lide den amerikanske regering særlig meget (...) deres websteder er ikke særlig sikre (...). Sådan lød en del af beskeden fra hackergruppen LulzSec (LulzSecurity), da gruppen i denne uge tog æren for at have hacket det amerikanske senats website. Eksemplet er blot et ud af en nærmest eksplosivt voksende mængde hackerangreb, der den senere tid har ramt organisationer og virksomheder. At intensiteten af hackerangrebene er høj, bliver understreget af, at der, mens denne artikel bliver skrevet, dukker en nyhed op om, at nogen, der hævder at være fra hackergruppen Anonymous, via Youtube truer den amerikanske centralbank, blandt andet med en henvisning til bankens rolle i den globale finanskrise. Og det er ganske sigende for denne nye bølge af hackerangreb. Fællesnævneren for hackingen lader nemlig til at være politiske motiver snarere end økonomisk gevinst. Den politisk motiverede hacking benævnes ofte hacktivisme, en sammentrækning af hacking og aktivisme.»hacktivisme er noget, vi generelt ser en voldsom stigning inden for. De folk, der før i tiden ville overveje at løbe på gaden og kaste med en brosten, de gør noget andet i stedet for: De går på nettet og kaster med en cyberbrosten,«siger Ulf Munkedal, direktør i it-sikkerhedsvirksomheden Fortconsult. Et generationsskifte Teknisk chef for antivirusvirksomheden Kaspersky Lab i Norden Patrick Mylund mener ligefrem, at antallet af hacktivistisk motiverede angreb er eksploderet.»hacktivisme har været der næsten siden internettets start. Men når det er eksploderet, tror jeg, det skyldes, at der er kommet en samling af værktøjer, der gør det utrolig let at trænge ind i systemer, hvor det tidligere var meget få folk, der havde evnen til at trænge ind,«siger han og tilføjer:»hvem som helst kan være hacktivist. Der er ikke en generel karakteristik andet end, at de fleste har computerfærdigheder. Det kan være alt fra sikkerhedsforskere til folk, der bare har haft computer som hobby. Det er ikke generelt kriminelle mennesker, selvom det kan det selvfølgelig også være,«siger han og understreger, at han ikke selv er hacktivist. Patrick Mylund mener, at der dels ligger et generationsskifte til grund for den nye bølge af hackerangreb.»det er en generation af nye internetbrugere, der er ved at vågne op. De er ved at finde ud af, at de har meget mere magt, end de egentlig troede, og at de ting, de gør, virker,«siger han. Derudover er strømninger i tiden en del af forklaringen på hacktivismens opblomstring, hvor blandt andet whistleblower-tjenesten Wikileaks spiller en rolle, mener Patrick Mylund.»Der sker mange ting i øjeblikket, som gør, at det her bliver mere og mere relevant. Wikileaks er en stor trend, som handler om gennemsigtighed i regeringer og virksomheder. Via Wikileaks bliver folk måske ikke direkte opfordret til at hacke sig ind i firmaer, men i hvert fald til at dele information,«siger han. Wikileaks og hacktivister er to ord, der i løbet af 2010 begyndte at optræde sammen, da hackergrupper kastede sig over flere finansielle virksomheder, blandt andet Mastercard, fordi disse ikke længere ville varetage indbetalinger til Wikileaks. Mastercard og andre blev derfor udsat for et såkaldt DDoS-angreb (Distributed Denial of Service), som bevirkede, at selskabernes hjemmesider blev utilgængelige. Netop DDoS-angreb, som kort fortalt består i at få en server til at gå ned ved at sende en masse data til den fra flere forskellige IP-adresser og som derfor er en meget synlig form for angreb, er blandt hacktivisternes foretrukne værktøj, siger Ulf Munkedal. Han understreger, at et DDoS-angreb på grund af sin natur kan være svært for virksomheden selv at beskytte sig imod. Og derfor er det vigtigt at forhøre sig hos virksomhedens internetudbyder om, hvordan denne er gearet til at stoppe DDoS-angreb. Også defacement en form for hackerangreb, hvor der bliver lavet om på indholdet af en hjemmeside er en synlig og populær metode blandt hacktivister, forklarer Ulf Munkedal. Et eksempel på defacement var, da LulzSec i slutningen af maj måned i år oprettede en falsk nyhed på den amerikanske tv-station PBS hjemmeside om, at den afdøde rapper Tupac ikke var død alligevel. Hacktivisterne anvender dog også andre metoder end defacement og DDoS-angreb for at gøre opmærksom på deres sag. Sony står for skud En af de virksomheder, som de seneste måneder har været udsat for angreb af forskellig karakter, er den japanske Playstation-producent Sony. Således har flere af virksomhedens afdelinger stået for skud såsom Sony Pictures, Sony Online Entertainment og PSN-netværket, hvor Playstation-ejere verden over kan spille mod hinanden via internettet. Da PSN blev hacket, medførte det, at flere millioner brugeres private data blev lækket. Angrebene mod Sony, som tilsyneladende ingen ende vil tage, menes at udspringe af, at virksomheden blandt andet har truet med sagsanlæg mod folk for at omgå sikkerheden på spillekonsollen Playstation 3, så det er muligt at afvikle software på maskinen, som Sony ikke har godkendt. Den finske sikkerhedsekspert Mikko Hypponen fra antivirusvirksom- Folk, der hævder at repræsentere gruppen Anonymous, har via Youtubevideoer truet med at angribe den amerikanske centralbank, hvis ikke bankens bestyrelsesformand Ben Bernanke træder tilbage. Hackergruppen Anonymous blev verdenskendt for sine aktioner mod Scientology i 2008, som foregik under navnet Project Chanology. Aktionerne begyndte, da Scientology ville have en video med skuespilleren Tom Cruise fjernet fra Youtube. Det fik Anonymous til at beskylde Scientology for internetcensur. På den baggrund lancerede Anonymous blandt andet denial-ofservice -angreb mod Scientology-hjemmesider. Efterfølgende opfordrede personer, der hævdede at tale på vegne af Anonymous, via Youtube-videoer til demonstrationer mod Scientology. Billedet viser nogle af demonstranterne iført masker inspireret af figuren V fra tegneserierne V for Vendetta. Kilde: Wikipedia George Francis Hotz, også kaldet Geohot, er kendt for først at omgå sikkerheden i Apples iphone og sidenhen for at finde frem til de digitale nøgler i Sonys spillekonsol Playstation 3. Det fik Sony til at hive manden i retten, hvorefter hackere iværksatte voldsomme angreb mod forskellige Sony-foretagender. Analytikere har tidligere over for Wallstreet Journal anslået, at Sony risikerer at miste over fem milliarder kroner som direkte følge af bare nogle af angrebene. Foto: Wikipedia heden F-Secure har i den forbindelse tidligere sagt til Ingeniørens it-medie Version2, at angrebene har været med til at demonstrere, at den japanske virksomhed på den ene side gør meget for at beskytte egne, intellektuelle data, mens Sony på den anden side ikke har formået at beskytte kundernes data. Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra den danske virksomhed CSIS mener, at der nu er gået decideret sport i at hacke virksomheder som Sony efter de første vellykkede angreb.»jagten er gået ind. Det er trofæer, og det er trendy. Det er lidt sejt,«siger han. Spørgsmålet er dog, om folkene bag hacktivisme generelt set opnår andet end trendy trofæer og så selvfølgelig at genere ofrene for hackerangrebene. Peter Kruse gætter på, at hacktivistiske angreb godt kan påvirke den måde, en virksomhed som f.eks. Sony handler på.»jeg tror, vi kommer til at se et Sony-budget på it-sikkerhed, som er betydeligt højere, end vi har set tidligere. Og så tror jeg måske også, at vi kommer til at se en politisk ændring i Sonys måde at agere på,«siger Peter Kruse. Patrick Mylund fra Kaspersky Lab mener dog ikke, at hacking er den bedste metode, hvis man vil påvirke en virksomhed som Sony til at ændre politik. Faktisk ser han det som en mulighed, at hackerangrebene måske ligefrem kan få Sony til at arbejde for mere kontrol og flere restriktioner på internettet, så hackergrupperne får sværere ved at gennemføre lignende angreb i fremtiden. Men hos Sony tænker de folk, der afgør den slags, sig formentlig nok også om en ekstra gang i forhold til sådan noget som at retsforfølge brugere, der forsøger at omgå sikkerheden i en Playstation, mener Patrick Mylund.»Jeg tror, de vil lave en risikoevaluering af, hvad der bedst betaler sig: At vinde en retssag mod en person, der har gjort noget, eller at blive offer for vreden fra hundredvis af anonyme mennesker, der forsøger at trænge sig ind på netværket. Ingeniøren har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Sony selv. j

13 FORSIKRING AF: medarbejdere firmabiler rådgiveransvar inventar IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk Læs også på ida.dk om alle de faglige tilbud til dig som rådgivende ingeniør. HOLDER DINE ERHVERVSFORSIKRINGER, HVIS UHELDET ER UDE? Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt. På kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiveransvarsforsikring. Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude. Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk NÅR GODE RÅD ER BILLIGE

14 14 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 viden & erkendelse Statistik måske nervecellernes våben Måske er hele den verden, du ser, dannet af et mønster af statistiske sandsynligheder det mener i hvert fald to unge franske forskere. hjerneforskning Af Jan Skøt Et af de store uopklarede mysterier findes lige bag de øjne, som du i dette øjeblik læser denne tekst med. Vi ved utroligt lidt om, hvordan nervecellerne i hjernen kan skabe det billede af verden, som du oplever. Vi ved ikke, hvordan sammenhængen er mellem de mikroskopiske strukturer i cellen og det, vi oplever som verden. Men den unge franske forsker Sophie Denève forsøger sammen med sin kollega Martin Boerlin at løfte lidt af sløret. De forsker i computational neuroscience på École normale supérieure i Paris.»Vores grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi er i stand til at opfatte for eksempel en bevægelse. Vi tror, at hjernen bruger enormt meget sandsynlighedsberegning til at forstå bevægelsens aktuelle placering,«siger Denève. I et studie af hjernens arbejdshukommelse har hun lavet en model af, hvordan nerveceller opfatter og husker. Med arbejdshukommelse mener hun ikke den mentale notatblok, hvor vi husker bestemte datastumper, såsom et telefonnummer. Hun mener i stedet den hukommelse, hvor vi har vores øjeblikkelige billede af det rum, som er rundt om os. I modellen forsøger de to forskere at beskrive, hvordan enkelte nerveceller og deres koordinerede kommunikation med andre celler kan gengive et kompliceret probabilistisk billede af verden. Celler bygget til kommunikation Hjernens nerveceller er nogle ret specielle størrelser. Hvis man tager dem ud af hjernen og sætter en håndfuld sammen i et reagensglas, så vil de spontant affyre nerveimpulser. En af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved Denèves model, er, at hun forlader de såkaldte attractormodeller og tager en mere interessant statistisk indgang. Rune Berg, forsker i nervecellers netværk og kommunikation, Københavns Universitet Efter kort tid vil de automatisk begynde at koordinere deres impulser. Nervecellerne er bygget til at kommunikere og koordinere deres impulser uanset omstændighederne. Man ved også, at impulserne opstår ved en proces, man kalder integrate and fire. Nervecellen har en masse forbindelser hundreder til tusinder til andre nerveceller. Impulserne fra disse andre celler bliver i den enkelte celle bearbejdet integreret til en beslutning om, hvorvidt cellen selv skal affyre en impuls eller ej. Man har en ret sikker formodning om, at det er denne integrate and fire -proces, der er basis for hjernens evne til at forstå noget som helst. Man føler sig også meget sikker på, at det er den koordinerede kommunikation hen over store mængder af nerveceller, der fører til billeddannelse og bevidsthed. Men den præcise forbindelse mellem signaler og data er ikke velforstået for at sige det mildt. En engelsk præst For at forstå Sophie Denèves model må vi en lille omvej omkring en engelsk presbyteriansk præst født i Hans navn var Thomas Bayes, og ud over at være præst var han en genial matematiker. Hans vigtigste arbejde handlede om statistik. Ikke den almindelige frekventielle statistik, men en statistik karakteriseret ved at kunne håndtere ufuldstændige data. Frekventiel statistik kan forstå ens situationer, der kan gentages mange gange. Hvis vi kaster en terning hundredtusinde gange, så ved vi med en præcis målenøjagtighed, hvor mange gange hvert resultat kommer ud. Bayes statistik kan give sandsynlighedsberegninger på situationer, der optræder meget færre gange. Her tager man nemlig udgangspunkt i sin egen mening om sandsynligheden af en begivenhed og lader derefter denne mening blive modificeret af nye erfaringer. Et eksempel kunne være en person, der for første gang ser en solnedgang. Hvis denne person skulle beregne chancen for, at solen stod op igen, så kunne personen vælge mellem to udfald. Ved absolut fravær af viden vil det være logisk at tilskrive de to valg samme værdi. Det kan repræsenteres ved, at personen lægger en sort og en hvid kugle i en pose. Næste morgen står solen op, og personen kan lægge en hvid kugle mere i posen. Efter et år er der 365 hvide og én sort kugle altså en overvældende sandsynlighed for, at solen står op. Med sådan en bayesiansk logik behøver man ikke at kende systemet særligt godt. Man kan starte med at gætte ud fra den viden, man har struktureret og logisk selvfølgelig og derefter modificere sit gæt med den nye viden, man får. Sansning er kaotisk Den bayesianske logik er velegnet til livets almindelige situationer, som netop er karakteriseret ved at være ikke-frekventielle. Tværtimod er de som regel både kaotiske og i forskellig grad påvirket af regler, lige fra tyngdeloven til straffeloven. Sophie Denève bruger selv en kat som et eksempel på, hvordan vi sanser. Når katten er på jagt efter en mus, så løser den en række komplicerede statistiske opgaver. I første omgang skal den løse problemet med, at sanseinputtet er kaotisk. Det billede, som du opfatter, er normalt velordnet og klart. Sådan ser outputtet fra de lysfølsomme celler i øjet formentlig ikke ud. Det ligner snarere et billede fra et kamera optaget i minimalt lys. Der er masser af støj, og man kan kun lige ane strukturerne i billedet. Det er først, når sansningen er nået igennem hjernen, og det vil sige millioner af nervecellers mange lag af filtre og tolkninger, at billedet bliver til det præcise billede af verden, som vi normalt oplever. Tolkningen af disse sansninger må uvægerligt bygge på en statistisk model, der kan organisere de kaotiske data til den orden, som vi oplever. Når musen dukker op Når katten leder efter en mus, leder den i princippet efter den mindste antydning af mus i det kaotiske input af sansninger. Et lille glimt af brunt mellem græsstråene eller en puslen, der afviger fra baggrundsstøjen på en museagtig måde, er interessant. For at gøre denne søgning så effektiv som muligt kombinerer katten det med en sandsynlighedsmodel for, hvor musen kan forventes at optræde. Et glimt af brunt i græsset får derfor mere opmærksomhed end et glimt af brunt oppe i luften. Det er sandsynligvis den samme type af statistisk forståelse, vi kan opleve i vores kommunikation. Hvis du for eksempel møder din nabo en varm sommermorgen og siger:»sikke et dejligt vejr,«så vil naboen forstå det umiddelbart. Hvis du derimod siger:»der sidder en scooter i sømmen på din T-shirt,«så skal du formentlig gentage sætningen et par gange, før naboen kan forstå ordene. Et andet berømt eksempel er en video, hvor en mand iklædt gorillakostume går tværs gennem en gruppe mennesker, der spiller basketball. Her er vores forventning at se spillere, der spiller basketball og ikke en mand i gorillakostume. Næsten halvdelen af dem, der ser videoen, opdager da heller ikke gorillaen de ser den simpelthen ikke. DETTE BILLEDE FRA EN KATS SYN kan give en idé om, hvordan vores billede af omverdenen bliver til hvordan katten ser. Den øverste række viser det, som katten så. Den nederste række er et billede målt på 177 celler fra kattens thalamus, som er et sted midtvejs i billeddannelsesprocessen. Vi ved ikke, om det er en korrekt gengivelse af kattens perception på det sted, men billedet stemmer faktisk meget godt overens med Sophie Denèves beskrivelse af perceptionens usikkerheder. Kilde: Dr. Yang Dan, professor i neurobiologi, UC Berkeley. Den franske forsker Sophie Denève bruger en kat som eksempel på, hvordan vores syn sanser omverdenen. Når katten leder efter en mus i græsset, leder den efter den mindste antydning af noget museagtigt i mængden af indtryk. For at søge så effektivt som muligt, kombinerer katten det med en model for, hvor der er størst sandsynlighed for, at musen vil dukke op. Et glimt af noget brunt i græsset får derfor større opmærksomhed fra nervecellerne end noget brunt oppe i luften. Forskerne bag den video fandt ud af, at evnen til at se gorillaen har en hel del at gøre med vores arbejdshukommelse. Den arbejdshukommelse, som Sophie Denèves model også handler om. En mere kompliceret model De fleste forsøg på at forstå hjernecellernes kommunikation går ud på at måle en gruppe cellers aktivitet deres impulser på lidt samme måde, som man måler morsesignaler. Men Sophie Denève tror, at hjernen må bruge en meget mere kompliceret metode til at forstå verden. Især tror hun, at nervecellerne er nødt til at håndtere et sandsynlighedsbillede af verden. Det vil sige, at hver eneste oplysning, som nervecellerne kommunikerer til hinanden, skal følges af et billede af denne oplysnings sandsynlighed. Det vil sige, at en brun klat i græsset ikke bare er en brun klat i græsset. Den er også fulgt af et sandsynlighedsbillede af, hvor sikkert det er, at det brune er udtryk for tilstedeværelsen af en mus. Det er noget af det, som interesse-

15 Ingeniøren 1. sektion 17. juni meta science mod en usikker verden Af Vincent F. Hendricks Dr. phil., ph.d., professor i formel filosofi, KU SÅDAN SIGNALERER NEURONERNE DERES PROBABILISTISKE OPLEVELSE AF VERDEN I diagrammet herunder får neuronerne et ensartet input, og neuronernes stærke respons er et tegn på, at dette input stemmer overens med deres interne hypotese om verden de er altså sikre på deres tolkning. Herunder ses en situation, hvor neuronerne kun modtager meningsløs støj. Her er der kun spredt respons. Det er et tegn på, at de ikke kan få deres interne hypotese til at stemme med signalerne fra omverdenen. Wind i Einstein»Jeg tilslutter mig demokratiet, selvom jeg er bekendt med svaghederne ved den demokratiske styreform. Social lighed og økonomisk beskyttelse af den enkelte har for mig altid stået som vigtige samfundsmæssige mål for staten. Selvom jeg er enspænder i mit daglige virke, så har min bevidsthed om at tilhøre et usynligt fællesskab af dem, der stræber efter sandhed, skønhed og retfærdighed afholdt mig fra at føle mig isoleret.«forsøg Forsøg Mindst én minister og én fremtrædende politiker forsøger i disse dage at udelukke en videnskabskvinde fra Einsteins usynlige fællesskab med henvisning til, at hun ikke længere udtaler sig som ekspert, men løber med en halv vind ifølge Søren Pind, og burde melde sig ind i et politisk parti ifølge Pia Kjærsgaard. Det ansporer det generelle spørgsmål, om lærde folk og eksperter, herunder professor Marlene Wind fra KU, har hjemmel og lov til at udtale sig om politik i samme åndedrag som hun konsulteres på sin viden og agerer videnformidler Tid Tid Kilde: Denève, S., Bayesian Spiking Neurons I: Inference, Neural Computation, 20, (2008). rer Rune W. Berg meget ved Sohie Denèves model. Rune Berg forsker selv i nervecellers netværk og deres kommunikation på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. Men han kigger på dem fra en meget praktisk side ved direkte undersøgelser på nervecellerne:»en af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved Denèves model, er, at hun forlader de såkaldte attractormodeller og tager en mere interessant statistisk indgang,«kommenterer han. Attractormodellerne siger grundlæggende om hjernens forståelse, at den hele tiden arbejder frem mod en endelig kategorisering. Hvis vi ser en frugt, så analyserer hjernen, til den har forstået, at der er tale om en banan og ikke en pære. Den slags modeller fungerer muligvis fint med bananer og pærer, men i andre situationer for eksempel mus i græs er det svært at se, hvordan hjernen kan arbejde med sikre kategorier. En model af virkeligheden Det er klart, at hvis nervecellerne kommunikerer sandsynlighed, som Denève tror, så bliver deres kommunikation meget mere kompleks. Derfor har hun forsøgt at lave en model, der viser, hvordan nervecellerne kan håndtere denne kompleksitet. Hun tror, at vi frem for at betragte kommunikationen mellem en gruppe nerveceller som en serie morselignende signaler, skal se den som et billede af den type, hvor man trykker en hel masse nåle ned for at danne et aftryk af en hånd eller et ansigt. Dette aftryk bliver til nervecellernes eller arbejdshukommelsens aktuelle billede af verden. Denève tror, at nervecellerne sparer en masse arbejde og kommunikation ved ikke hele tiden at danne et nyt billede af omverdenen. I stedet opdaterer de kun deres billede af omverdenen med de forandringer, der foregår. Det er langt mere økonomisk, og modellen passer også godt med den subjektive oplevelse, som vi alle har, når vi kommer i en ny situation. Hvis vi bliver ført ind i et rum med lukkede øjne, så går der omkring et halvt sekund, før vi har fået orden på det billede, som vi ser, når vi åbner øjnene. Hvis vi derimod skal reagere på en ændring i en verden, vi allerede har set, så kan det gøres på omkring en tiendedel sekund.»vi kan ikke vide om vores model er rigtig,«forklarer Denève.»I modellen er vi gået ud fra, at alle forbindelser mellem cellerne er velordnede. Men hjernen er meget mere rodet end det, så vores model er langt fra at være bevist.«de to franske forskeres model er et forsøg på at nytænke, hvordan nervecellernes kommunikation kan fungere, og dermed inspirere til nye typer af forsøg. Det er en vurdering, som Rune Berg er helt enig i:»det er et flot og interessant stykke arbejde, de har lavet her. Jeg ville meget gerne se dem komme med nogle forudsigelser, som kan afprøves på rigtige nerveceller,«siger han. Der er altså stadig et stykke vej, til vi forstår, hvad der sker, når du læser denne tekst. Men måske kan vi blive ved med at lægge hvide sten i en pose, så den bayesianske logik i vores hjerne efterhånden danner et stadig bedre tilnærmet billede af vores hjerne. j Grafik: LGJ Videnskab består af dataindsamling, af databehandling, men ligeledes af datavurdering. Og hvis disse tre foranlediger en i øvrigt videnskabskyndig til at kalde en konklusion, beslutning eller handling stupid, så bliver den ikke mere eller mindre stupid af at have politisk indhold eller konsekvenser stupid is as stupid does direkte fra Forrest Gump. Marlene Wind har hjemmel til at udtale sig. Pia Kjærsgaard udtaler i Deadline 14. juni, at en skatteyderbetalt stilling som professor ved KU, som den Wind bestrider, afskærer hende fra at bruge ord som valgflæsk, svinehund eller for den sags Jeg vover et øje og kalder Pia Kjærsgaards ræsonnement for stupidt, men gør jeg det i min egenskab af professor i formel filosofi på KU og hermed ekspert, eller gør jeg det som politiker? skyld stupid i beskrivelsen af beslutningen om genindførelsen af grænsekontrol. Ræsonnementet lyder: Siden staten betaler professorens løn, så er der begrænsninger på, hvad en sådan professor kan sige qua professor og offentligt ansat. Omvendt, hvis professorer udtaler sig som kommentatorer eller politikere, så kan de sige, hvad de vil, men så er de ikke længere eksperter ifølge Kjærsgaard... selvom de selvfølgelig stadig er professorer [sic!]...,»men man kan undre sig over, at Københavns Universitet kan have tillid til sådan en person,«som Kjærsgaard siger 13. juni. Værre end Wind er for denne betragtning Einstein, der udtalte sig om demokratiets grundvilkår, selvom han var teoretisk fysiker og således ikke engang var ekspert på området. Det er imidlertid svært at bedømme, om Einstein udtalte sig som ekspert eller politiker, eller lidt af hvert på samme måde som politikere har for vane at udtale sig om lidt af hvert til tider som ekspert i politik, til tider som en art politiker politiker. Hvad sidstnævnte er, står hen i det uvisse, men det lyder ikke rart. Der er forskel på embeder; professionelle politikere må sige, hvad der passer dem bedst, professionelle professorer må ikke, selvom begge er betalt af skatteborgeren. Et reductio ad absurdum-ræsonnement og det er stupidt... også politisk og det har jeg vel lov til at sige? Jeg vover afslutningsvist et øje og kalder Pia Kjærsgaards ræsonnement for stupidt, men gør jeg det i min egenskab af professor i formel filosofi på KU og hermed ekspert, eller gør jeg det som politiker? Det er det væsentlige spørgsmål, pyt med det om demokratiets grundvilkår. j

16 Hvem skal designe jeres næste projekt? Find din næste it-arkitekt og designer på version2.dk vi har specialisterne! I T F O R P R O F E S S I O N E L L E

17 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 tema: 17 klimatilpasning Kun fem kommuner har en plan for klimatilpasning 31 kommuner har meldt tilbage til Energistyrelsen, at de har en plan med tiltag over for klimaændringer. Men kun fem af de 31 har en fuldt implementeret plan, hvor der er penge og politisk vilje bag de gode intentioner. handlingsplan Af Torben Svane Christensen Kun fem af landets 98 kommuner har udarbejdet en færdig klimatilpasningsplan eller -strategi baseret på en kortlægning af de særlige problemstillinger i deres område. En plan med en tydelig fordeling af ansvarsposter, økonomi og en tidsramme for de nødvendige tiltag, fordelt i klare indsatsområder.»det definerer Energistyrelsen selv som en færdig klimaplan, og det har vi kun kunnet finde frem til, at der er fem kommuner i landet, der har. På trods af, at der er 31 kommuner, som har meddelt Energistyrelsen, at de har en plan eller strategi,«siger Jørn Jespersen, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi. Varde Esbjerg Herning Viborg SÅ LANGT ER KOMMUNERNE MED KLIMATILPASNINGSPLANERNE Århus Energistyrelsen spurgte i efteråret alle landets kommuner, om de har en klimatilpasningsplan. Af de 73, der meldte tilbage, svarede 31 kommuner ja. Ny opgørelse pr. juni fra Dansk Miljøteknologi gør status på, hvor langt kommunerne er med deres konkrete planer. Kun to kommuner har rykket sig I sin undersøgelse har Dansk Miljøteknologi inddelt de 31 ja-kommuner i fire kategorier, i forhold til hvor langt de er nået: færdig plan, i implementeringsfasen, i undersøgelsesfasen og ingen plan.»vi havde håbet, at der var en opdatering på Energistyrelsens side, men det er der ikke, så vi har været inde på de 31 kommuners hjemmesider og søge, og nogle af kommunerne er måske langt, men det er bare ikke offentliggjort endnu,«siger Jørn Jespersen. Dansk Miljøteknologi lavede en lignende undersøgelse sidste efterår, hvor organisationen fulgte op på, hvor langt de kommuner, der havde meddelt Energistyrelsen i foråret, at de havde en plan, var nået. Siden da har kun to kommuner skiftet status.»københavn er kommet længere med en meget ambitiøs plan, og Roskilde er rykket op til undersøgelsesfasen, men der er altså stort set ikke sket noget,«siger Jørn Jespersen. Han oplyser også, at Fredensborg, der er en af de kommuner, der fra begyndelsen har meldt ud, at den ikke har en plan, har fået Niras til at lave en omfattende rapport om klimatilpasning efter kraftige regnskyl sidste år. Rapporten involverer også Rudersdal, der er langt med en strategi Det er vigtigt at gøre det synligt for politikerne, hvad det er, der sker, hvis man ikke gør noget. Birgit Paludan, ingeniør Greve Forsyning Vejle Kolding Horsens Hedensted for klimatilpasninger, og Hørsholm, der har en færdig plan. Ingen plan men mange projekter En af de kommuner, der optræder i undersøgelsen som værende uden plan, er Varde Kommune, og det er sådan set rigtig nok, siger kommunens plan- og byggechef Ivar Sande, at man ikke har en nedskrevet klimatilpasningsplan.»men vi har gang i en masse projekter, der hører under klimatilpasning. Blandt andet er vi ved at lave en ny spildevandsplan, og vi bygger ikke under kote 5,«siger han.»vi har valgt, at vi vil være den reneste kommune i landet, så vi laver en renhedsstrategi, der samler alle elementerne i forhold til CO 2 -reduktion og klima.«ifølge Ivar Sande vil strategien, når Svendborg Kerteminde Nyborg Færdige planer: Kommuner der har gennemført en undersøgelse og kortlagt deres problemstillinger for deres lokaliteter. Fordeling af ansvarsposter, økonomi og en tidsramme for udførelse af aktiviteter fordelt i indsatsområder. I implementeringsfasen. Har gennemført undersøgelser og har ideer til implementering. Konkretisering af indsatsområder men ingen fordeling af ansvarsområder og økonomi. I undersøgelsesfasen: Kommuner der er i undersøgelsesfasen kan opdeles i tre kategorier: Undersøgelse færdig Påbegyndt undersøgelse Plan for undersøgelsestiltag Ingen planer: Kommuner der har svaret ja, men som på forespørgsel ikke har kunnet fremsende en klimatilpasningsplan. Svarede i maj 2010 nej på spørgsmålet Har kommunen en klimatilpasningsstrategi? Har ikke svaret Halsnæs Roskilde Guldborgsund Albertslund Brøndby Hvidovre Hillerød Allerød Furesø Greve Solrød Stevns Helsingør Hørsholm Rudersdal Gentofte København Dragør Grafik: MK/Ingeniøren Kilde: Energistyrelsen/Dansk Miljøteknologi den er færdig, blive lagt ud på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad kommunen gør på klimaområdet. Greve Kommune optræder i undersøgelsen med en færdig, fuldt implementeret klimaplan. Her har Greve Forsyning spillet en stor rolle.»vi har kigget på vandkredsløbet som et hele og lavet beregninger, som politikerne har taget stilling til. Der er blevet samarbejdet på tværs af sektorgrænser. Man behøver ikke bruge mange penge på beregninger til at begynde med, men det er vigtigt at gøre det synligt for politikerne, hvad det er, der sker, hvis man ikke gør noget for eksempel i forbindelse med kraftige regnfald, siger Birgit Paludan, ingeniør i Spildevand, Plan og Anlæg, Greve Forsyning. Det kommer ikke bag på Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi, at de fleste kommuner tilsyneladende ikke er nået længere i arbejdet med at sikre sig mod forhøjede vandstande og kraftig nedbør. Næste store skybrud bliver dyrt»kommunerne er pressede økonomisk, og de prioriterer skal -opgaver frem for kan -opgaver. Det er beklageligt, og resultatet bliver, at næste gang vi oplever store regnmængder, så vil det få store omkostninger. Samfundsmæssigt er det et spild af ressourcer,«konstaterer han. Direktøren mener, at det burde være obligatorisk for kommunerne at lave en klimatilpasningsplan, men at der samtidig skal gøres mere fra centralt hold for at give kommunerne de rammer, værktøjer og midler, der skal til for at lave en færdig plan. j

18 18 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 TEMA klimatilpasning Store regnskyl får kreative løsninger til at spire frem Gennem de seneste fire år har Vandcenter Syd investeret 400 millioner kroner i at undgå oversvømmelser af kloakker, når det regner meget, men projekter for knap en milliard kroner venter inden regnvand Af Torben Svane Christensen Når vejret spiller med musklerne, og der åbnes op for sluserne, gælder det om at være på forkant og gerne med nye løsninger. Et eksempel på denne nytænkning var, da Vandcenter Syd i Odense i 2009 opkøbte syv parcelhuse, der var stærkt plagede af oversvømmelser. Husene blev revet ned og erstattet af nye regnvandsbassiner, der er dimensioneret til at kunne håndtere ca kubikmeter regnvand. Det svarer til et voldsomt regnvejr, der statistisk set kun optræder én gang hvert 50. år.»vi har investeret rigtig mange penge i løsninger, der skal aflaste ledningsnettet, og vi kommer til at bruge mange penge de kommende år. Det skyldes ikke, at vi har forsømt ledningsnettet, men vores tilgang til den her slags projekter er anderledes end tidligere, hvor vi ikke har skullet tænke klimafaktoren ind. Vi laver løsninger, hvor vi er sikret fremadrettet,«siger Gerda Hald, der er plan- og projektchef hos Vandcenter Syd. Meget vand skal også fremover håndteres i rør, men regnvand skal i højere grad også afledes på overfladen.»det giver nogle udfordringer, og vi skal tænke kreativt. I Holland er de langt fremme med projekter, hvor de nedsiver vand fra vejene, og de undrer sig over, at vi i Danmark er så nervøse for forurening fra afledning af regnvand. Tyskerne laver også mange projekter med lokal afledning af regnvand, og de har stor interesse i, at vi sætter fokus på målinger,«siger hun. Regnbede skal optage vand Et af de næste store projekter i Odense er et nyt kloakanlæg ved Langelinie, hvor de næste to år går med opmålinger og forberedelser. Formålet er at mindske overløb til Odense Å, renovere nedslidte anlæg Nyt værktøj viser, hvor der er risiko for oversvømmelser Videncenter for Klimatilpasning lancerer til august et nyt screeningsværktøj, der vil gøre det nemmere at se, hvilke områder der oversvømmes i forbindelse med stormflod eller højere vandstande i havene. prognose Af Torben Svane Christensen Tast en forventet havvandsstigning ind med ti centimeters intervaller, og screeningsværktøjet Havvand på land vil med en blå farve indikere, hvilke landområder i din kommune der vil blive oversvømmet. En gul farve viser områder, der ligger under havspejlet, som ikke vil blive berørt, fordi diger og andre forhindringer vil holde vandet ude. Bag det nye screeningsværktøj står Videncenter for Klimatilpasning, som har adresse hos DMI og hører under Klima- og Energiministeriet. Det er ment som et supplement til videncentrets værktøj Kystplanlæggeren, som allerede ligger på klimatilpasning.dk, forklarer projektleder, ph.d. Louise Grøndahl:»Det viser med en farvet streg, hvilke kyster der vil blive berørt ved vandstandsstigning. Der er god mening i, at kommunerne har det samme værktøj, så de på screeningsniveau eksempelvis kan planlægge på tværs af kommunegrænserne. Det giver planlæggerne mulighed for at komme op i helikopterperspektiv og se de

19 Ingeniøren 1. sektion 17. juni Se beskrivelse af projekter hos >>Vandcenter Syd. ing.dk/k#968e VandCenter Syd i Odense opkøbte syv parcelhuse og rev dem ned for at etablere regnvandsbassiner, der er dimensionerede til at kunne håndtere ca m 3 regnvand. Det skal forhindre oversvømmelser i forbindelse med kraftigt regnvejr. og samtidig forøge kapaciteten af kloakanlæg i området, så der tages højde for kommende klimaforandringer.»her har vi planer om at etablere regnbede, der skal aftage noget af vandet fra vejene. Men ét er den ansvarsfordeling, der gælder under jorden. Når vi kommer over jorden, er der flere interesser, og der er også tit tvivl om, hvem der skal betale. Det giver nogle udfordringer som planlægger,«konstaterer Gerda Hald. Gravearbejdet på projektet forventes at gå i gang i Partnering fostrer gode ideer Vandcenter Syd griber nogle af de komplicerede projekter an på en anden måde end tidligere.»før havde vi et færdigt projekt, som vi sendte i udbud. Nu inddrager vi vinderen af et udbud i et partneringsamarbejde på et meget tidligt tidspunkt i projekteringen. Det gør, at vi får ideer og mere nytænkning fra entreprenører og rådgivere med i planlægningen og udformningen af projektet,«forklarer hun. Modellen er skruet sådan sammen, at vi deler partnerne imellem, hvis projektet bliver billigere, og hvis det bliver dyrere, deles merudgiften.»jeg vil ikke sige, at partnerne spinder guld på projekterne, men de er sikrede deres penge, siger Gerda Hald. En anden udfordring i forbindelse med de planlagte projekter er, at Vandcenter Syd har en målsætning om at være CO 2 - neutral i 2014, forklarer hun:»det skal tænkes ind i både udformning og udførelsen af projekterne. Her har vi sat overliggeren højt, og det gør bestemt ikke projekterne mindre spændende rent ingeniørmæssigt. Der skal tænkes kreativt, for at vi kan nå vores mål.«j Lad os bidrage med meget mere end rent vand..! Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på Et eksempel på en oversvømmelse ved forhøjet vandstand på 1,5 meter ved Ronæs ved Middelfart. Den blå farve viser, hvilke områder der vil blive oversvømmet ved den angivne vandstand. De gule områder er de lavtliggende under den indtastede vandstand, der ikke bliver oversvømmet, på grund af diger, veje eller lignende. områder, der har indflydelse på, hvordan de skal planlægge i deres kommune i fremtiden. Går i luften til august Kommunerne har for øjeblikket mulighed for at komme med lokale input til det nye værktøj, der forventes at være tilgængeligt på til august.»værktøjet er udviklet på baggrund af den digitale højdemodel, og der er adgang til højvandsstatistik. Men der kan være lokale forhold, som kommunerne kender til, der også kan have indflydelse på, hvilke områder der ikke bliver oversvømmede, som vi skal have med i værktøjet, før det bliver tilgængeligt for offentligheden,«siger Louise Grøndahl. Værktøjet kan give kommunerne en god indikation af, hvor de skal være opmærksomme, men der vil stadig være behov for, at der laves mere detaljerede analyser i områder, der er i risiko for oversvømmelse.»man kan sige, at kommunerne med værktøjet bliver bedre klædt på til at indgå i en dialog med relevante interessenter,«siger Louise Grøndahl. j Kemira Water Danmark A/S G-Vej København S Tlf.:

20 20 Ingeniøren 1. sektion 17. juni 2011 TEMA klimatilpasning Den afsluttende rapport om filtertesten >>kan læses her: ing.dk/k#9697 Renset regnvand skal ud af kloakrøret Ingeniører fra Nordvand A/S har testet to filtre til rensning af regnvand fra veje og tage. Rensning er en nødvendighed, hvis de stigende mængder regnvand skal ledes uden om kloakken. kloakker Af Torben Svane Christensen Et skur fra et byggemarked i et hjørne af en legeplads i Gladsaxe og en 20 fods container på en parkeringsplads i Gentofte. Begge opstillinger indgik i et pilotprojekt, hvor to teknologier blev testet til rensning af regnvand fra tage og veje: et Hydrotech skivefilter og et 3FM (Flexible Fibre Filter Module).»Rensning af regnvand er helt sikkert kommet for at blive, og jeg tror, at vi først må finde løsninger på vandet fra vejene. Det har vi hentet erfaringer med i dette projekt,«siger ingeniør Sophie Damskier fra Nordvand A/S, der er vandselskab i Gladsaxe og Gentofte. Sammen med kollegaen Annette Kolte-Olsen stod hun for projektet, der også involverede Krüger A/S, der blandt andet laver vandrensningsløsninger, og Dansk Hydraulisk Institut, DHI. Pilotprojektet, der kørte i et halvt år, viste, at begge teknologier kan rense regnvandet for suspenderet Brønde fra Salling Plast stof og andre forurenende stoffer, der knytter sig hertil. Der blev målt reduktion af suspenderet stof på op til 65 pct. og af Total-P på ca. 70 pct. Mangler præcise krav En af de erfaringer, som ingeniørerne og deres samarbejdspartnere gjorde sig, var, at der skal fokuseres mere på, hvilke miljøfremmede stoffer, der skal testes for i stedet for at teste bredspektret.»analysedelen er det dyreste i den I 3FM filtreres vandet gennem en filterdug, og i forsøgene blev der brugt en dug med maskestørrelse pa 10 mikrometer. Skivefilteret er et kompakt filtersystem med fleksible nylonfibre, der kan fjerne partikler helt ned til 3-5 mikrometer. ne type projekter, og vi ville gerne have lavet mindst ti gange så mange målinger, som vi gjorde, men det var der ikke råd til,«siger Annette Kolte- Olsen og suppleres af sin kollega:»vi mangler nogle præcise krav fra myndighedernes side til, hvor meget regnvandet skal være renset alt efter, hvilken recipient det afledes til. Det ville gøre det lettere at lave lignende pilotprojekter fremover,«fremhæver Sophie Damskier. Projektet viste bl.a., at regnvandet fra de villaveje, der lagde asfalt til forsøget, ikke var fyldt med så store mængder miljøfremmede stoffer, som forventet.»det var selvfølgelig mindre trafikerede veje, men det var glædeligt at opdage, at koncentrationen af miljøfremmede stoffer ikke var så høj som forventet,«siger ingeniør Annette Kolte-Olsen. Skivefilter billigst Da der i spildevandsbranchen er stor opmærksomhed på såvel drifts- som anlægsøkonomien, har Nordvand haft fokus på princippet om mest miljø for pengene til gavn for samfundet.»vi er jo blevet skilt ud fra kommunerne, og ansvarsfordelingen med de praktiske opgaver forbundet med at lade naturen rense regnvandet er uklar. Vi er teknikere, så vi søger også efter mere tekniske løsninger med minimerede driftsudgifter,«siger Sophie Damskier. Når det skal afgøres, hvilket af de to anlæg 3FM eller skivefilter der er mest anvendeligt til rensning af regnvand, vil vurderingen derfor inddrage forhold som renseeffektivitet, etablerings- og driftsøkonomi, forbrug af flokkulant/koagulant og fleksibilitet i forbindelse med opstart og vedligehold. Etablerings- og driftsudgifterne er lavest for skivefiltret. Begge typer anlæg viste sig hurtige i opstart og under nedbør. Med hensyn til behovet for overvågning, var der ikke væsentlige forskelle på de to anlæg. I forhold til fjernelse af SS, organiske samleparametre og Total-P viste de gennemførte undersøgelser, at 3FM er den mest lovende teknologi. På begge anlæg er det nødvendigt at tilsætte koagulant/flokkulant for at opnå tilstrækkelig fjernelse af Total- P for at nå en udløbskoncentration, der svarer til målsætningen for de nærliggende vandområder, som er 0,06 mg/l. Salling Plast producerer brønde/pumpebrønde i diameter op til 3500 mm og i alle længder op til 4 m. Vi producerer isolerede afløbsbrønde med isoleret låg. Disse brønde kan leveres med frostsikring i form af varmekabler eller tracerrør. - tlf besøg os på hi[11] messen stand nr. J 7222 Flerårig test nødvendig For at afgøre, hvilken anlægstype der har den bedste renseeffektivitet over for specielt de miljøfremmede stoffer, er det nødvendigt med længerevarende afprøvninger af to-tre års varighed, som giver mulighed for at variere doseringen af koagulant/flokkulant. Dertil kommer, at der er behov for at vurdere renseeffektiviteten i perioder med henholdsvis tykt regnvand, der indeholder meget materiale, og tyndt regnvand, hvor koncentrationen er mindre. Der skal også testes under kortvarige intense eller langvarige regnskyl, vinterkulde, snesmeltning m.m. j

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

Elektrificering på Sjælland og i Jylland Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

NOTAT. Center for IT & Digitalisering. Baggrund:

NOTAT. Center for IT & Digitalisering. Baggrund: NOTAT Baggrund: Flere og flere danske kommuner vælger at vise alle kommunalbestyrelsesmøderne via webcast. Dette betyder, at ved at montere et par kameraer og noget bagvedliggende teknologi kan borgere,

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 Rådgivning i forbindelse med installation af bolignet. Ejendommen beliggende Urbansgade 2,

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D Kom/it C 1. feb 2013. Computerens anatomi. --- Lavet af Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D --- Side 1 af 8

Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D Kom/it C 1. feb 2013. Computerens anatomi. --- Lavet af Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D --- Side 1 af 8 Computerens anatomi --- Lavet af Markus, Nicklas, Jonas og Patrick D --- Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Foredrag... 3 Formidling... 4 En computer er opbygget af... 5 Side 2 af 8 Foredrag Målgruppe 7,

Læs mere

MSS CONSULT Dato: 28-08-08 SALGSBROCHURE. Autoværksted. Indeholdende. Hardware Software Netværk

MSS CONSULT Dato: 28-08-08 SALGSBROCHURE. Autoværksted. Indeholdende. Hardware Software Netværk Dato: 28-08-08 SALGSBROCHURE Autoværksted Indeholdende Hardware Software Netværk Side 2 BESTIL PÅ TELEFON: 24 79 71 41 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 4 Bærbare 5 Svag stationær 6 Middel stationær

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

HP anbefaler Windows. Slip kreativiteten løs.

HP anbefaler Windows. Slip kreativiteten løs. HP anbefaler Windows. Slip kreativiteten løs. Oplev den seneste generation af kraftfulde HP workstations med NVIDIA grafik. Case Study Mercedes slipper kreativiteten løs med NVIDIA og HP NVIDIA og HP har

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

ZoomText 10.1 Hurtig Brugervejledning Tillæg

ZoomText 10.1 Hurtig Brugervejledning Tillæg ZoomText 10.1 Hurtig Brugervejledning Tillæg Dette tillæg til ZoomText 10 kortvejledning dækker de nye funktioner og andre ændringer er specifikke for ZoomText 10.1 til Windows 8.x. For primære instruktioner

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Kravspecifikation på bærbare pc er med hhv. stor og lille skærm

Kravspecifikation på bærbare pc er med hhv. stor og lille skærm Udfyldes af leverandør Leverandørens navn Kontaktperson Kontaktperson, mailadresse Kontaktperson, telefonnummer Kravspecifikation på bærbare pc er med hhv. stor og lille skærm Fælles minimumskrav for begge

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EDB I PSYKOLOGPRAKSIS

EDB I PSYKOLOGPRAKSIS DIGITALT AF CLAUS WENNERMARK EDB I PSYKOLOGPRAKSIS Hvad er baggrunden for den it-rammeaftale, foreningen har indgået med Plass Data? Og hvordan bør man i det hele taget forholde sig til køb af edb-udstyr

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN VI ER PÅ VEJ FREM Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN Bilens rolle er under forandring, nye former for mobilitet vinder frem og den teknologiske udvikling

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Manual SMARTCD.G2 02.2015

Manual SMARTCD.G2 02.2015 02.2015 2 / 14 1 Anvendelsesområde... 3 2 Sikkerhedsanvisninger... 4 3 Leverancens omfang... 5 4 Tilslutning til PC/laptop... 6 5 Opladning af batterier... 7 6 Idrifttagning... 8 7 Konfiguration af Bluetooth

Læs mere

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med 1. oktober 2010 Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med at gøre Tag ansvarkampagnen til den største og flotteste kampagne, Radikale Venstre nogensinde har lavet uden for en

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere