Miljøjuridisk grunduddannelse modul V Planlægning, SMV og VVM EnviNa den 25. oktober 2016

Transkript

1 Miljøjuridisk grunduddannelse modul V Planlægning, SMV og VVM EnviNa den 25. oktober 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt og advokat Mark Christian Walters

2 2 Velkomst og præsentation Hvem er vi? Hvem er I? Hvorfor er vi her? EnviNa & Bech-Bruun sætter fokus på jura i den kommunale natur-, plan- og miljøforvaltning. Dette modul er nr. 5 (6) ud af i alt 8, hvor vi vil give jer en indføring i regler om naturbeskyttelse i bred forstand. Kort forklaring og baggrund til materialesamling

3 3 Program Kl Velkomst og introduktion Kl Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Kl Plantyper Kl Lokalplaner Retsvirkningerne Dispensationskompetencen i 19 Lokalplanpligt Forbud Kl Pause Kl Lokalplaner fortsat... Kl Landzoneadministration Kl Frokost

4 4 Program (fortsat) Kl Lovliggørelse retlig vs fysisk Kl Strategisk miljøvurdering og VVM Kl Kaffe/the med brød Kl Strategisk miljøvurdering og VVM fortsat... Kl Opsamling, evaluering og afslutning på dagens kursus

5 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

6 6 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Historik 1925: Den første byplanlov Kun anvendt i begrænset omfang pga. erstatningspligt 1938: Den første rigtige byplanlov Fremtidige dispositioner => erstatningsfri regulering 1969: Zoneloven om det åbne land 1973: Regionplanlov 1975: Kommuneplanlov 1991: Sammenskrivning til planloven 2007: Kommunalreformen Slut med regionplanlægning 2016: Modernisering af planloven

7 7 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Meget overordnet om hovedbudskaberne : 1. Al magt til myndighederne Retfærdiggørelse gennem 2. Kystzonen detaljerede krav til offentlighedens inddragelse vetoret til ministeren klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet Krav om særlig planlægningsmæssig begrundelse for planlægning i kystnærhedszonen 3. Dagligvarebutikkers størrelse Beskyttelse af mindre butikker og de gamle bykerner 4. Sommerhuse skal primært bruges til fritidsformål 5. Der skal findes plads til de store vindmøller

8 8 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Planlovens formålsbestemmelse Planlovens 1, stk. 1: Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Formålsbestemmelsens første stykke er navnlig inspireret af FN-rapporten»Vor Fælles Fremtid«(1987) Tilsvarende findes med deres respektive udgangspunkt i formålsbestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og råstofloven.

9 9 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Planlovens kommende formålsbestemmelse (høringsforslag) Planlovens 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand. Almindelige bemærkninger: Lovens formålsparagraf ændres, så den bedre afspejler hensigten i den politiske aftale om at give kommuner, virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark samtidig med, at der fortsat skal værnes om landets natur og miljø. Det bliver således i højere grad en lokal beslutning og et lokalt ansvar at forvalte de kommunale arealer til gavn for vækst og udvikling under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier

10 10 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Planlovens kommende formålsbestemmelse (høringsforslag) Specielle bemærkninger: Bestemmelsen afspejler herefter de samfundsmæssige udfordringer, som loven skal være med til at imødekomme i forhold til at skabe gode rammer for vækst, udvikling og øget økonomisk velstand, Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen skal være med til at sikre, at der ved planlægningen og administration efter loven i øvrigt gives gode rammer for vækst, udvikling og øget økonomisk velstand samtidig med, at der fortsat skal værnes om landets natur og miljø. Hensynet til vækst og udvikling skal udmøntes forskelligt, alt efter hvilken landsdel planlægningen angår. Det er dermed op til den enkelte kommune at skabe gode rammer for den lokale vækst og udvikling, herunder erhvervsmæssig udvikling såvel som bosætningsmæssig udvikling. Kommunerne kan med den ændrede formålsbestemmelse i højere grad end tidligere prioritere vækst og udvikling dog under fortsat hensyntagen til natur og miljø.

11 11 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Planlovens formålsbestemmelse Planlovens 1, stk. 2: Loven tilsigter særlig, 1. at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner, 2. at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3. at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, 4. at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, 5. at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, og 6. at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne.

12 12 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Planlovens formålsbestemmelse Planlovens 1, stk. 2: Loven tilsigter særlig, 3. at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, Indsat ved Lov 439/1994. Det er en national planlægningsinteresse fortsat at friholde de åbne, ubebyggede kystområder til gavn for både mennesker, fauna og flora samtidig med, at anlæg og bebyggelse, der kræver kystnær beliggenhed, kan indpasses, og at de kystnære byer fortsat kan udvikles. Skal ses i sammenhæng med naturbeskyttelseslovens 8 (klitfredning) og 15 (forbud mod tilstandsændringer indenfor strandbeskyttelseslinjen).

13 13 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Planlovens formålsbestemmelse Planlovens 1, stk. 2: Loven tilsigter særlig, 5. at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, Bestemmelsen forpligter næppe til videregående initiativer end foreskrevet i kap. 6

14 14 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Planlovens formålsbestemmelse Planlovens 1, stk. 2: Loven tilsigter særlig, 6. at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne. Det var ikke før Lov 331/2015 med ikrafttræden muligt at lægge vægt på ejer- og brugerforhold i planlægningen F.eks. i lokalplanbestemmelser at fastsætte, at en del af bebyggelsen skal forbeholdes boliger til udlejning, være ejerboliger eller på anden vis begrænses til en bestemt ejer- eller brugerkreds. Ændringen skal ses i sammenhæng med de samtidigt gennemførte ændringer af 11 a, 11 b og 15, stk. 2, hvorefter det blev muligt at fastsætte bestemmelser om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger i den kommunale planlægning.

15 15 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Planlovens kommende formålsbestemmelse (høringsudkast) Planlovens 1, stk. 2: Loven tilsigter særlig, 3. At skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst Nr. 3-6 bliver herefter til nr. 4-7 Specielle bemærkninger: Hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling indsættes således som et nyt selvstændigt punkt. Ændringen skal således være med til at sikre, at hensyn til erhvervslivet indgår i forbindelse med kommunernes planlægning og administration af loven i øvrigt. Dette betyder bl.a., at planlægningen skal sikre egnede arealer til nyetablering, og/eller at videreudvikling af eksisterende virksomheder skal tilgodeses.

16 16 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper Grænser for planlægning Essensen af planlægning er, at arealer og/eller bygninger reserveres til et bestemt formål fremadrettet Hvis ejeren er enig i planlægningen => ingen problemer Hvis ejeren er uenig i planlægning => tre mulige spørgsmål 1. Hvor tæt kan anvendelsen reguleres med hjemmel i planloven? 2. Er der konflikt med grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret? 3. Hvornår er den lovlige anvendelse ændret?

17 17 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper 1. Hvor tæt kan anvendelsen reguleres med hjemmel i planloven? Lokalplankataloget planlovens 15, stk. 2 Byomdannelsesområder planlovens 15a Kommunerne har vid adgang til regulering med hensyn til både: Arealets udformning Bebyggelsens udformning Anvendelsen af de enkelte bygninger MAD Ø: Landsretten accepterer krav om samlingsfrie plastrør i kloakken af hensyn til grundvandsbeskyttelsen ( 15, stk. 2, nr. 5) MAD V: Landsretten accepterer, at lokalplanen kræver vinduer og døre af træ Ejerforhold, beboernes alder, finansieringsformer, anvisningsret el.lign. kan ikke reguleres med hjemmel i planloven Den væsentligste begrænsning er kravet om varetagelsen af saglige hensyn

18 18 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper 2. Er der konflikt med grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret? Planlovens 48 (offentligt formål) og 49 (nedrivningsforbud) har kodificeret grundlovens 73, stk. 1: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. 48, stk. 1: Når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Hvornår er noget et offentligt formål? KFE : Ejendom udlagt til plejehjem og liberalt erhverv => overtagelsespligt

19 19 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper 2. Er der konflikt med grundlovens beskyttelse af den private ejendomsret? 49, stk. 1: Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Overtagelsespligt er betinget af et misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for tilsvarende ejendomme U H: Svømmehallen i Tinglev Efter konkurs ville kreditforeningen nedrive svømmehallen, men kommunen vedtog en bevarende lokalplan => Landsretten: 0 kr. => Højesteret: 2,8 mio. kr.

20 20 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper 3. Hvornår er den lovlige anvendelse ændret? Planlovens 18: Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan efter 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i 5 u, 19 eller 40. => Hidtidig lovlig anvendelse kan fortsætte Planlovens 56, stk. 2: En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på en måde, som er i strid med 38 a, en lokalplan eller en efter 68, stk. 2, opretholdt plan, eller som ville kræve tilladelse eller dispensation efter denne lov, bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Dette gælder, selv om retten hviler på en tilladelse eller dispensation. => Hidtidig lovlig anvendelse må ikke ophøre i 3 år i træk Høringsforslag: Landzonetilladelser skal udnyttes inden 5 år

21 21 Introduktion til planloven og dens grundlæggende principper 3. Hvornår er den lovlige anvendelse ændret? Udgangspunktet er, at der ikke må ske ændring fra eksempelvis bolig til erhverv MAD Ø: Alkolholambulatorium og udslusningscenter ændret til behandlingscenter for HIV/AIDS-syge misbrugere => Fortsat lovlig anvendelse MAD NKN: Kystejendom anvendt til ferie- og kursussted for kommunens ældre og ansatte ændret til institution for afvænnede narkomaner => Fortsat lovlig anvendelse U H: Bolig ændret til bordel => Ændret anvendelse i strid med boligformål

22 Plantyper Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

23 23 Plantyper Landsplanlægning Landsplandirektiver Påbud Call-in Veto Kystnærhedszonen Kommuneplanlægning Lokalplanlægning

24 24 Plantyper Landsplanlægning Planlovens 3, stk. 1 og 2: Landsplandirektiver Varetager landsplanmæssige interesser Ministerens skøn : 8 landsplandirektiver om 68 sommerhusområder i økonomisk dårligt stillede kommuner Vindmøllecirkulæret: Afspejler den særlige nationale interesse i at kunne sikre en hensigtsmæssig udvikling af vindenergi Fingerplanen: De grønne kiler i hovedstadsområdet

25

26 26 Plantyper Landsplanlægning Påbud Planlovens 3, stk. 4: Erhvervs- og vækstministeren kan i særlige tilfælde pålægge kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold. Understreget i bemærkningerne at der skal være tale om undtagelsestilfælde MAD : Påbud for at løse en kommunes problemer med manglende anvisningsmuligheder for affald

27 27 Plantyper Landsplanlægning Call-in Planlovens 3, stk. 5: Erhvervs- og vækstministeren kan i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. Meget store virksomheder af national betydning Kastrup Lufthavn Indkaldelse forud for ny lovgivning MAD : Lovgivning om butiksstruktur indkaldelse af 34 lokalplanforslag => FOB: Landsplanmæssige interesser Upopulære projekter MAD : Tilsynsbeføjelse overtaget fra Farum Kommune ved byggeri af ungdomsboliger i industriområde

28 28 Plantyper Landsplanlægning Veto: Planlovens 29, stk. 1: Erhvervs- og vækstministeren skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning. Høringsforslag om moderniseret plan: I 29, stk. 1, 1. pkt., ændres»overordnede interesser«til:»nationale interesser, vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse eller hensyn til nationale og regionale anlæg, eller med regler eller beslutninger efter 3.«Planlovens 2a: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen hver 4. år

29 29 Plantyper Landsplanlægning Veto: Planlovens 29, stk. 3: En statslig myndighed kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. * Udtrykket omfatter også lokale statslige myndigheder Indsigelsen skal være motiveret i varetagelsen af myndighedsfunktioner Et veto må forudsætte, at lokalplanforslaget involverer mere betydelige statslige interesser

30 30 Plantyper Landsplanlægning Kystnærhedszonen Planlovens 5a, stk. 1: Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Planlovens 5b, stk. 1, nr. 1: For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, 1. at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,

31 31 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for nye boliger i Herrestrup (MAD ) Odsherred Kommune vedtog en for 12 nye boliger i Herrestrup, som er beliggende i kystnærhedszonen Den første lokalplan blev ophævet pga. for sen offentliggørelse, jf. planlovens 32, stk. 2 (senest 8 uger efter vedtagelsen) Den anden lokalplan blev ophævet pga. manglende angivelse af en særlig planlægningsmæssig begrundelse Den tredje lokalplan blev genstand for nævnets stadfæstelse, hvorefter den blev indbragt for byretten (3 dommere)

32 32 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Kravene hertil er normeret i forarbejderne til planlovens 5b: ny bebyggelse skal etableres i størst mulig afstand fra kystlinien og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. en gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier ikke er en saglig planmæssig begrundelse. alternative placeringer uden for kystnærhedszonen skal overvejes. Inden for rammerne af ovenstående betingelser, er den særlige planlægningsmæssige begrundelse således til stede, når saglige hensyn tilsiger, at der skal bygges i kystnærhedszonen på en nærmere bestemt placering

33 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for nye boliger i Herrestrup (MAD ) 33

34 34

35 Kystnærhedszonen 35

36 36 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse for nye boliger i Herrestrup Herrestrup har et særligt udviklingspotentiale, da det infrastrukturmæssigt er meget velplaceret. Rute 21 gennemskærer byen med direkte adgang til Nykøbing mod nord og Holbæk/København mod syd. Herrestrup er en af de byer i Odsherred, som er beliggende tættest på Holbæk, der er i stor vækst. Byens tilgængelighed, især til Holbæk og hovedstadsområdet, bliver yderligere forbedret med åbningen af den nye Rute 21 motortrafikvej (med tilslutningsanlæg vest for Herrestrup). Grevinge Centralskole med 230 elever fra 0. til 9. klasser samt SFO er beliggende i Herrestrup. Da der kun bor ca. 300 beboere i Herrestrup er det oplagt at tillade en mindre udvikling. En mindre udvikling af byen vil også understøtte Grevinge fjernvarmeværk, der forsyner Herrestrup med varme.

37 37

38

39 39 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Sagsøgers hovedsynspunkter: Placeringen af boligområdet er valgt pga. udsigten over Lammefjorden Der er ikke undersøgt alternativer uden for kystnærhedszonen Det er ikke godtgjort, at der er efterspørgsel efter boliger i Herrestrup Sagsøgtes hovedsynspunkter: Kommunen har lagt vægt på transportinfrastruktur, varmeforsyning og skole. Kommunen har lagt vægt på, at der var behov for nye boliggrunde i Herrestrup Samlet vurderes, at der er anført en tilstrækkelig særlig planlægningsmæssig begrundelse for lokalplanområdets placering i kystnærhedszonen

40 40 Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Retten på Frederiksberg: Retten lægger vægt på, at området er bebygget i forvejen, og at der ikke er tale om et åbent og uberørt kystområde Der er ca. 2 km til kysten, og byggeriet har derfor kun begrænset indvirkning på kystlandskabet Retten finder ikke efter besigtigelsen, at der er grundlag for at fastslå, at der er alternative mindre eksponerede placeringer i Herrestrup Retten finder herefter, at den særlige planlægningsmæssige begrundelse er funderet i relevante hensyn, og der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte nævnets stadfæstelse af lokalplanen

41 41 Plantyper Kommuneplanlægning Planlovens kap. 4 Planlægning sigter mod kommunens arealbehov 12 år frem Hovedstruktur for udvikling og arealanvendelse i kommunen Retningslinjer for arealanvendelsen Rammer for lokalplanernes indhold Skal overholde landsplanlægningen Natura2000-planer, vandplaner, risikostyringsplaner for oversvømmelse, råstofplaner mv. Har ikke direkte retsvirkning for grundejere Kommunen skal virke for planens gennemføres

42 42 Plantyper Lokalplanlægning Planlovens kap. 5 Skal respektere lands- og kommuneplanlægningen Retsvirkninger Lokalplanpligt Forbud Dispensation

43 Lokalplaner Retsvirkningerne Dispensationskompetencen i 19 Lokalplanpligt Forbud Advokat Mark Christian Walters

44 44 Lokalplankompetencen Planlovens 13, stk. 1, 1.pkt. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne I kap 6 Kommunalbestyrelsen er således berettiget, men ikke forpligtet, til at tilvejebringe en lokalplan. Lokalplanlægningen skal ske inden for visse rammer reguleringen ved lokalplan forudsætter en saglig planlægningsmæssig begrundelse jf. planlovens 1. MAD V Scientology Skolen MAD Udvidelse af slagteri

45 45 Lokalplanpligt Realiseringen af et projekt kan forudsætte tilvejebringelsen af en lokalplan (lokalplanpligt) Planlovens 13, stk. 3: En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større byggeeller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jf. dog 5 u. Baggrunden for kravet er at sikre inddragelsen af offentligheden og muliggøre debat om den fremtidige udvikling af et bestemt område. Herudover er formålet at sikre en forudgående planlægningsmæssig vurdering af projektets konsekvenser for miljøet.

46 46 Lokalplanpligt Lokalplanpligt vurderingen Det afgørende kriterium for lokalplanpligt er om det påtænkte projekt vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø fremgår af bemærkningerne til kommuneplanloven Der skal således ved vurderingen ses på projekts størrelse eller omfang set i forhold til områdets karakter og offentlighedens interesser i at blive orienteret igennem en planproces. Størrelse/omfang er ikke i sig selv afgørende. Et stort byggeri vil dog formodningsvis være miljøforandrende (en sådan formodning kan dog tilbagevises). Sårbare områder kan medføre en lavere tærskel for lokalplanpligt f.eks. områder med særlige natur- eller landskabsinteresser. Herudover må et projekts visuelle, funktionelle og miljømæssige virkninger inddrages.

47 Lokalplanpligt - praksis 47

48 48 Lokalplanpligt - praksis MAD Cirkelbroen Lokalplandispensation til placering af Cirkelbroen over Christianshavns Kanal eller ny lokalplan? Københavns kommune meddeler i april 2011 dispensation til broens placering, NMKN opretholdte. Lokalplanen tillod etablering af lette gangbroer Cirkelbroen skulle bestå af fem cirkelformede betondæk med en mast på hvert dæk af forskellig højde, den højeste 24,81 meter høj. Hver mast ville fra toppen være forbundet med wirer ned til kanten af betondækket, og broen ville være belyst dels med lamper, der lyste i flere retninger, og dels med LED-lys langs wirerne.

49 49 Lokalplanpligt - praksis MAD Cirkelbroen Landsretten: Dispensation til broens placering ikke i strid med lokalplanens principper Cirkelbroen førte til både visuelle og funktionelle ændringer af områdets nuværende karakter ændringer der lå udover hvad en let gangbro ville indebære. Vurdering på baggrund af broens særlige udformning, dimensioner, belysning, kunstneriske og skulpturelle karakteristika - ikke kun funktion som gangbro, men også kunstværk og opholdssted. Væsentlig ændring i det bestående miljø medførte lokalplanpligt

50 50 Lokalplanpligt Kommunens pligt En kommune er aldrig forpligtet til at vedtage en lokalplan. En kommune kan være forpligtet til at tilvejebringe et lokalplanforslag jf. planlovens 13, stk. 3, hvis: Projektet er lokalplanpligtigt efter stk. 2, og Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanen Pligtens rækkevidde gør, at kommunen skal udarbejde et forslag og fremme sagen mest muligt (sætte det til behandling i kommunalbestyrelsen), ikke pligt til at vedtage. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse jf. planlovens 13, stk. 3, sidste pkt.

51 51 Lokalplanpligt Kommunens pligt Naturklagenævnet (NKO 447/2008) om kommunens pligt efter 13, stk. 3: Bestemmelsen giver ikke bygherren sikkerhed for, hverken at lokalplanforslaget bliver endeligt vedtaget, eller at planen får det af ham ønskede indhold. Kommunen antages at være berettiget til at ændre kommuneplanen ved et tillæg i stedet for at udarbejde en lokalplan. Hvis et sådant tillæg alene har til formål at hindre det ansøgte projekt, må kommunen dog tillige nedlægge et forbud efter planlovens 14 og inden et år fremlægge et lokalplanforslag, der endeligt afklarer anvendelses- og bebyggelsesmulighederne for det pågældende område.

52 52 Proces offentlig høring Gældende ret Planforslag mindst 8 uger. Lovforslag Stk. 5. For forslag til lokalplaner kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget, jf. dog stk. 6. Stk. 6. For forslag til lokalplaner af mindre betydning kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 2 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. Stk. 7. Ved fastsættelse af fristen efter stk. 3-6 skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i processen.

53 53 Proces offentlig høring Ved lokalplaner af mindre betydning forstås bl.a. lokalplaner, som alene indebærer mindre ændringer i eksisterende lokalplaner og lokalplaner, som alene har til formål at overføre arealer fra landzone til byzone eller omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Anvendelsen af det forenklede lokalplaninstrument forudsætter en vurdering af ændringen i forhold til omgivelserne m.v. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der kun er brug for at ændre en eller et par bestemmelser i en eksisterende lokalplan. Det kan f.eks. være, hvis en bygning alene ændres fra offentlige til private kontorformål, opstilling af mobilmaster o.lign. Hvad er problemet med ovenstående udsagn?

54 54 Lokalplaners retsvirkninger Grundlæggende principper Lokalplaner er umiddelbart bindende for ejere og brugere Lokalplaner retter sig kun mod fremtidige dispositioner Husk dog planlovens 56, stk. 2, hvorefter retten til at udnytte en ejendom på en måde der strider mod en lokalplan bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Lokalplaner udløser ikke handlepligt En lokalplans retsvirkninger vedrører alene fremtidige dispositioner. Lokalplanen udløser således ingen handlepligter for ejer eller bruger af de omhandlede ejendomme. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser, også når nye ejere eller brugere har overtaget ejendommen.

55 55 Lokalplaners retsvirkninger Østre Landsrets dom af 26. august 2016 En bådforeningen modtog påbud fra kommunen om at lovliggøre - fjerne både med videre - på ejendommen på en ejendom, idet oplaget var i strid med den gældende lokalplan fra Den tidligere gældende byplan fra 1948 for området indeholdte ikke retningslinjer for anvendelse af området til både. Foreningen påklagede påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet, der ikke fandt, at klager ikke fremkom med dokumentation for, at der faktisk har været opstillet både på tidspunktet for vedtagelse/offentliggørelse af lokalplanen i 2005 I medfør af den gældende lokalplan var området anvendelse fastlagt til helårsboliger i form af énfamiliehuse. NMKN det er herefter ikke umiddelbart tilladt at opstille både på matriklen, jf. planlovens 18.

56 56 Lokalplaners retsvirkninger Østre Landsrets dom af 26. august 2016 Bådforeningen sagsøger nævnet og kommunen med påstand om, ugyldighed, idet der på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse og også efterfølgende har været en kontinuerlig lovlig anvendelse af grunden til opbevaring af både. NMKN De af sagsøger fremlagte bilag viser ikke, at grunden kontinuerligt har været anvendt til opstilling af både forud for 2005 i et sådant omfang, at der er tale om eksisterende lovlig anvendelse. Byretten frifinder nævnet, idet det ikke findes godtgjort, at der er tale om hidtidig lovlig anvendelse. Landsretten på baggrund af oplysningerne om foreningens formål og formålet med at leje arealet, de afgivne forklaringer samt til dels de fremlagte fotos, som det ikke er oplyst, hvornår på året er taget, lægger landsretten til grund, at bådforeningen også før vedtagelsen af den gældende lokalplan har anvendt arealet til oplagring af både.

57 57 Lokalplaners retsvirkninger Regler Foreløbige retsvirkninger 17 efter offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan Varige retsvirkninger 18 efter offentlig bekendtgørelse af endelig lokalplan

58 58 Foreløbige retsvirkninger - 17 Efter offentliggørelse af forslag til lokalplan Forbud mod ny bebyggelse eller anden udnyttelse af de omhandlede ejedomme, der kan foregribe planens endelige indhold, jf. fx MAD Omfatter også bebyggelse og anvendelse, der er i overensstemmelse med forslaget forslaget kan blive ændret under processen Undtagelse og ophør af forbuddet Efter udløb af indsigelsesfristen kan der tillades udnyttelse efter forslaget, jf. planlovens 17, stk. 2 og 3 Forbuddet gælder højest 1 år fra offentliggørelsen af forslaget Forslaget bortfalder, hvis det ikke er vedtaget inden 3 år efter offentliggørelse, jf år 3 år Forslag Bortfald af retsvirkninger 17 Bortfald af lokalplanforslag, jf. 32

59 59 Lokalplanens retsvirkninger - 18 Efter offentliggørelse af endelig lokalplan - planlovens 18 Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser Lokalplaner skaber en umiddelbar ret, i forhold til planloven, til at disponere i overensstemmelse med planens muligheder. Retsvirkningernes indtræden forudsætter, at lokalplanens bestemmelser er klare og præcise. Formulering fra Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser: En bestemmelse i en lokalplan må derfor - for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse - være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej.

60 60 Lokalplanens retsvirkninger Ophør af retsvirkninger Først hvis der tilvejebringes ny lokalplan eller hvis planen ophæves efter reglerne i planlovens 33 Lokalplanen udløser ingen handlepligt Huske dog planlovens 15, stk. 1, nr. 12, 13 og nr. 25 betingelser for ibrugtagning Retsvirkning vedrører alene fremtidig dispositioner - Hidtidig lovlig anvendelse kan fortsætte. En lokalplan kan endvidere ikke håndhæves overfor dispositioner omfattet af f.eks. byggetilladelser og lignende meddelt før offentliggørelsen af forslaget.

61 61 Lokalplaners retsvirkninger - 18 NMKN afgørelse af 3. juli NMK Den gældende lokalplan for området bestemte, at området: kun måtte anvendes til erhvervsformål. Der måtte kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: Industri- og værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, servicevirksomhed, engroshandel samt forretningsvirksomhed, der havde tilknytning til de pågældende erhverv, eller som efter byrådets skøn naturligt hører hjemme i området. Kommunen vurderede, at en ansøgning, der omfattede en helikopterlandingsplads, en hangar med tilhørende forplads samt en mandsskabsbygning kunne indpasse under kategorien erhvervsformål sammenlignelig med en entreprenørvirksomhed. Aktiviteten var estimeret til 1000 udflyvninger på årsplan.

62 62 Lokalplaners retsvirkninger NMKN afgørelse af 3. juli NMK Klageren anførte, at en lufthavn for en helikopter er af en helt anden karakter end industri- og værkstedsvirksomhed mv. Klager tale om anlæg, der i planlægningsmæssig henseende er offentligt formål. NMKN: Etablering af en helikopterlandingsplads med hangar og mandskabsbygning falder ikke ind under de i lokalplanens 3.1 opregnede virksomheder, uanset om der som i dette tilfælde er tale om et offentligt formål i form af base for en lægehelikopter for Region Midtjylland, eller om der havde været tale om et tilsvarende anlæg i privat regi. Nævnet fandt endvidere ikke, at der ville kunne dispenseres til det ønskede projekter, der således forudsatte udarbejdelsen af en ny lokalplan.

63 63 Lokalplanens retsvirkninger ændret anvendelse Hvornår er der tale om ændret anvendelse af en ejendom? Planlægningsmæssige relevante ændringer Ændringer udover en vis ajourføring eller udvikling af hidtidig lovlig anvendelse U H etablering af oplagsplads for eksisterende tømmerhandel ikke ændret anvendelse for den eksisterende virksomhed MAD anvendelse af anneksbygning til erhverv kunne fortsætte, idet forholdene var etableret før lokalplan U H indretning af bordel i kælderlokale i ejendom udlagt til boligformål var ændret anvendelse i strid med lokalplan Ajourføring eller udvikling af virksomheden omfatter efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse alene mindre justeringer af virksomheden, der f.eks. skal foretages som følge af krav stillet efter anden lovgivning, og som blot medfører meget beskedne ændringer. Genopførelse af lovlige anlæg mv. betragtes som udgangspunkt som nyopførelse MAD afslag på genopførelse af kolonihavehus efter brand

64 64 Dispensationskompetencen Planlovens 19, stk. 1 og 2: Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan mv., der er opretholdt efter 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog 5 u og 40 Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved tilvejebringelse af ny lokalplan Formål: sikre en fleksibilitet i administrationen, men samtidig, sikre, at lokalplanlægningen og inddragelsen af offentligheden ikke gøres illusorisk Omfattende praksis vedrørende afgrænsningen af dispensationskompetencen se bl.a. NKO28/1994, NKO419/2007 og NoMo nr. 161 Dispensation fra en lokalplans principper (2015)

65 65 Dispensationskompetencen Afgrænsning af dispensationskompetencen Afgørende kriterium for dispensation er, at der ikke kan meddeles dispensation i strid med planens principper Forarbejderne til planlovens 19 fastslår, at principperne i en lokalplan udgøres af: Planens formålsbestemmelse Anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet Den planlagte struktur, fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer Der kan alene i meget begrænset omfang dispenseres fra ovenstående.

66 66 Dispensationskompetencen bestemmelsens klarhed NMKN afgørelse af 27. april 2015 om lovliggørende dispensation til overskridelse af bygningshøjde (NMK ) Nævnet havde tidligere hjemviste en kommunes afgørelse om tilladelse til at opføre et 253 m 2 enfamiliehus. Kommunen meddelte efterfølgende en lovliggørende dispensation til det opførte enfamilieshus så det kunne bevares i dets daværende omfang og struktur. Kommunen meddelte bl.a. dispensation fra lokalplanens 5.6 til byggeriets højde, der mod nord overskred lokalplanens 5.6 med 1,13 m og mod syd med 18 cm. Dispensationen blev påklaget.

67 67 Dispensationskompetencen NMKN afgørelse af 27. april 2015 om lovliggørende dispensation til overskridelse af bygningshøjde (NMK ) Uddrag af formålsbestemmelsen: Lokalplanens formål er at beskytte og bevare det særlige landsbymiljø i Høsterkøb og at sikre at bebyggelsen afrundes landskabeligt mod det omgivende åbne landbrugsland. Det gælder både bevaring af det enkelte hus og bevaring af helheden i mere bred forstand, dvs. det slyngede gadeforløb, bygningers særlige karakteristiske placeringer og sammenstillinger, de åbne gadejordsarealer, vej- og fortovsbelægninger, vegetation og større træer samt udsynet til de markante landskabstræk og grønne områder. Formålet sikres bl.a. ved: at ny bebyggelse i fremtræden tilpasses landsbykarakteren.

68 68 Dispensationskompetencen NMKN afgørelse af 27. april 2015 om lovliggørende dispensation til overskridelse af bygningshøjde (NMK ) Klageren anførte i sagen bl.a., at den meddelte dispensation var i strid med planens principper. NMKN fandt ikke, at den meddelte dispensation var i strid med planens principper bl.a. henset til, at: formuleringerne i lokalplanens formålsbestemmelse er præget af skønsmæssige og ikke særlig præcise beskrivelser, herunder også at byggeriets højde ikke er nævnt specifikt i planens formål.

69 69 Dispensationskompetencen Afgrænsning af dispensationskompetencen Af forarbejderne til kommuneplanlovens 47, der sidenhen er videreført til planlovens 19, fremgår bl.a. følgende om bebyggelsesregulerende bestemmelser: Fra sådanne bestemmelser vil der som hovedregel kunne meddeles dispensation efter en konkret vurdering, medmindre de detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen f.eks. et bevaringsværdigt område Der kan altså som hovedregel dispenseres fra en lokalplans bebyggelsesregulerende bestemmelser. bestemmelserne klart fremtræder som en del af en lokalplans formål, eller bestemmelserne på anden måde udgør væsentlige forudsætninger i lokalplanen

70 70 Dispensationskompetencen Østre Landsrets dom af 14. november 2013 En kommune havde meddelte lovliggørende dispensation til en tagterrasse, som oversteg den for området gældende lokalplans højdebestemmelser. Følgende fremgik bl.a. af lokalplanen: " Stedets største kvalitet er landskabet med den meget smukke beliggenhed på det skrånende terræn mod Øresund, med udsigt over vandet og de mange gamle træer.

71 71 Dispensationskompetencen Østre Landsrets dom af 14. november 2013 Lokalplanens formålsbestemmelse havde følgende ordlyd: Lokalplanen har til formål: at fastlægge områdets anvendelse til helårsboligformål at fastlægge byggefelter for udbygningsformål og disses maksimale højde at fastlægge den motoriserede trafiks adgangsvej til området som parkeringskrav Lokalplanens 4, stk. 4 om bebyggelsens omfang og placering: Stk. 4. Højden af ny bebyggelse må ikke overstige de inden for byggefeltet vidste tagkoter på kortbilag 2

72 72 Dispensationskompetencen Østre Landsrets dom af 14. november 2013 Der var tale om et gennemsigtigt gelænder, der overskred den maksimale højde med på 37 cm. Dispensation blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der fandt, at den meddelte dispensation var i strid med lokalplanens principper, idet nævnet fandt, at de maksimale højder som bestemmelsen i lokalplanen var udformet udgjorde en del af planens principper. Byretten i Helsingør stadfæstede sidenhen nævnets afgørelser.

73 73 Dispensationskompetencen Østre Landsrets dom af 14. november 2013 Østre Landsret (2 dommere) udtalte bl.a.: Henset til, at der ifølge kortbilag 2 er tilladt en kotehøjde på 20,50 andetsteds i bebyggelsen, og at gelænderet er gennemsigtigt, findes det ikke antageligt, at bestemmelsen om en kotehøjde på 19,00 det omhandlede sted skal forhindre den pågældende udformning af terrassen. En dommere udtalte bl.a.: Jeg finder, at formålsbestemmelsen i lokalplanens 2, er udformet med en sådan grad af bestemthed vedrørende den tilladte byggehøjde, at en dispensation fra planens højdebestemmelser må anses for at være i strid med principperne i planen Jeg har lagt vægt på, at det udtrykkeligt fremgår, at formålet med lokalplanen blandt andet er at sikre maksimalhøjden på bebyggelsen. En dispensation til formålsbestemmelsens maksimalhøjde er således ensbetydende med en tilsidesættelse af planlovens 19, stk. 1.

74 74 Dispensationskompetencen midlertidige forhold NMKN afgørelse af 18. februar NMK Formålet i en lokalplan var bl.a. fastsat til offentlige formål og boligområde. Det offentlige formål var bl.a. konkretiseret således, at: der kan foretages udbygning af svømmehallen, og at et område syd for svømmehallen kan anvendes til bebyggelse/anlæg til offentlige formål såsom idrætshaller, klubhuse, fælleshuse/forsamlingslokaler, daginstitutioner, fodboldstadionanlæg med tilhørende tribuner og service/omklædningsfaciliteter m.v.

75 75 Dispensationskompetencen midlertidige forhold NMKN afgørelse af 18. februar NMK Af anvendelsesbestemmelsen fremgik: 3.4 Delområde 2 udlægges til offentligt område: Rekreative arealer, fælleder, kælkebakker, park/-skulpturparkarealer, legearealer, skovarealer, boldbaner, idrætshaller, klubhuse, fælleshuse/-forsamlingslokaler, daginstitutioner, fodboldstadionanlæg med tilhørende tribuner og service/-omklædningsfaciliteter m.v. 3.5 For delområde 2 gælder, at Byrådet kan tillade, at der i tilknytning til idrætshaller, fodboldstadionanlæg m.v. kan indrettes faciliteter til administration, konferencevirksomhed, restaurant/cafeteria, kiosk m.v. 3.6 For delområde 2 gælder, at alle udendørs arrangementer af ikke-idrætslig karakter skal godkendes særskilt af Byrådet.

76 76 Dispensationskompetencen midlertidige forhold NMKN afgørelse af 18. februar NMK Af anvendelsesbestemmelsen fremgik: 3.4 Delområde 2 udlægges til offentligt område: Rekreative arealer, fælleder, kælkebakker, park/-skulpturparkarealer, legearealer, skovarealer, boldbaner, idrætshaller, klubhuse, fælleshuse/-forsamlingslokaler, daginstitutioner, fodboldstadionanlæg med tilhørende tribuner og service/-omklædningsfaciliteter m.v. 3.5 For delområde 2 gælder, at Byrådet kan tillade, at der i tilknytning til idrætshaller, fodboldstadionanlæg m.v. kan indrettes faciliteter til administration, konferencevirksomhed, restaurant/cafeteria, kiosk m.v. 3.6 For delområde 2 gælder, at alle udendørs arrangementer af ikke-idrætslig karakter skal godkendes særskilt af Byrådet.

77 77 Dispensationskompetencen midlertidige forhold NMKN afgørelse af 18. februar NMK Kommunen havde vurderet, at der var tale om erhvervsmæssige/kommercielle arrangementer (4 koncerter og messer), som principielt ikke er omfattet af anvendelsesbestemmelsen. Kommunen vurderede imidlertid, at der først var behov for en ny lokalplan, hvis der blev tale om en permanent ændring til en anden anvendelse. Nævnet fandt på baggrund af lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, at det ville være i strid med lokalplanens principper at dispensere til at afholde 4 prøvearrangementer på Farum Park i form af 2 koncerter og 2 messer eller lignende. Nævnet udtalte, at uklarheden i kompetence normen efter nævnets opfattelse måtte fortolkes således, at kompetencenormen gav kommunen mulighed for at dispensere til udendørs arrangementer af ikke idrætslig karakter, der lå inden for begrebet offentlige formål (almennyttigt formål). Kulturelle og/eller erhvervsmæssige formål var derfor efter nævnets opfattelse ikke omfattet

78 78 Moderniseret planlov udvidet dispensationsadgang Dispensation til midlertidig anvendelse Det foreslås at udvide kommunernes muligheder for at dispensere fra lokalplaner for at muliggøre en midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer og bygninger. Udvidelsen skal gøre det muligt at give dispensation til, at et område eller en bygning midlertidigt kan udnyttes på en hensigtsmæssig måde, selvom det strider mod den anvendelse, der er lokalplanlagt for. Som eksempler på anlæg og aktiviteter, der efter omstændighederne vil kunne tillades midlertidigt, kan nævnes øvelokaler, kunstudstillinger, parkering på terræn, musikarrangementer, teater, sportsaktiviteter, lokaler til iværksættere og andre virksomheder samt midlertidige studieboliger m.v.

79 79 Moderniseret planlov udvidet dispensationsadgang Dispensation til midlertidig anvendelse Dispensation til midlertidig anvendelse vil kunne meddeles selvom det er i strid med planens principper. Midlertidig dispensation kan meddeles for maksimalt 3 år af gangen. Almindelig regler om naboorientering vil finde anvendelse Dispensationen må dog ikke stride mod uforenelige hensyn f.eks. i forhold til støj eller nærhed til risikovirksomheder.

80 80 Dispensationskompetencen Afgørelser om dispensation inden for rammerne af bestemmelsen i 19, stk. 1 Det er en skønsmæssige afgørelse om en myndighed ønsker, at meddele en dispensation inden for rammerne af 19, stk. 1. Som hovedregel kan man ikke have retskrav på en dispensation (UfR H - Bordellet) Den skønsmæssige afgørelser er dog undergivet almindelige forvaltningsretlige grundsætninger herunder lighedsgrundsætningen. Det medfører at principielt ens sager skal behandles på samme måde Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger er en kommunen dog ikke afskåret fra at skærpe sin dispensations praksis - forudsat at der er tale om en generel praksisændring ud fra planlægningsmæssige hensyn og uden enkeltstående ubegrundede afvigelser.

81 81 Reglerne om forbud forhold, der kan hindres ved lokalplan Planlovens 14 Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbuddet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbuddets gyldighed. Betingelser Forhold, der kan reguleres ved en lokalplan, jf. lokalplankataloget i 15, stk. 2 Kommunen skal rent faktisk have til hensigt at udarbejde en lokalplan Forbud kan højst nedlægges for 1 år

82 82 Retsvirkningen af forbud Konsekvensen af et forbud efter 14 er, at den påtænkte anvendelse eller bebyggelse ikke vil være lovlig, dvs. at kommunen kan iværksætte håndhævelsesskridt, hvis forbuddet overtrædes. Et 14-forbud kan højest nedlægges for et år, og forbuddet skal udtrykkeligt angive gyldighedsperioden. Der kan ikke nedlægges et nyt 14 forbud efter udløb!

83 Landzoneadministration Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

84 84 Landzoneadministration Kort om zoneinddelingen Planlovens 34, stk. 1: Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. De overordnede retningslinjer for afgrænsning af byzoner og sommerhusområder samt den konkrete arealudpegning sker i kommuneplanen, mens detailplanlægningen sker i lokalplaner Systematikken er grundlæggende Byzoner er positivt udpegede Sommerhusområder er positivt udpegede Landzone er resten

85 85 Landzoneadministration Kravet om landzonetilladelse: Planlovens 35, stk. 1: I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog 5 u og Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt. To hovedspørgsmål: Er den påtænkte aktivitet omfattet af kravet om tilladelse? Fortolkningsspørgsmål Er der i givet fald mulighed for at opnå tilladelse? Afvejning af en række hensyn

86 86 Landzoneadministration Kravet om landzonetilladelse: Kravet om tilladelse Ny bebyggelse U V: T havde på sin ejendom opstillet to containere, som han anvendte til beboelse og opbevaring af værktøj. Varighed og benyttelse => krav om tilladelse U H: Seks lysmaster på hver 8 meter ved en ridebane var ny bebyggelse FOB : Renovering af 100 år gammelt hus endte i udskiftning af alt undtagen soklen. Kun grundplan og kælder var oprindeligt => Ny bebyggelse

87 87 Landzoneadministration Kravet om landzonetilladelse: Kravet om tilladelse Ændret anvendelse U H: Ridebane beliggende i område inden for strandbeskyttelseslinjen og med natur- og landskabsinteresser ændret til tennisbane => Ændret anvendelse (afslag) MAD V: Oplag af m3 majs på køreteknisk anlæg krævede ikke landzonetilladelse => Der var tale om ibrugtagen til landbrugsformål (PL 36, stk. 1, nr. 4) MAD : m3 ren jord på et 9,5 ha stort areal, der var beliggende i et Natura 2000-område, var ikke ændret anvendelse formålet var jordforbedringer og udlæg af et 30 cm jævnt lag ville ikke ændre landskabskarakteren.

88 88 Landzoneadministration Kravet om landzonetilladelse: Afvejning af hensyn ved meddelelse af landzonetilladelse Ved administrationen skal der lægges vægt på: Planlægningsmæssige hensyn Landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige, rekreative, bevarings- og kulturhistoriske hensyn Samfundsmæssige hensyn, herunder generelle medmenneskelige hensyn, hensyn til miljø, trafik mv. Individuelle hensyn

89 89 Landzoneadministration Kravet om landzonetilladelse: Planlægningsmæssige hensyn Planlægningsmæssige hensyn tillægges stor vægt i sager om opførelse af boliger og udstykning, der sker med henblik herpå. NMKNs praksis er generelt restriktiv og der gives som hovedregel afslag på boliger og udstykninger Indenfor landsbyer, der er afgrænset i en kommune- eller lokalplan, er praksis liberal. I landsbyer, der ikke er afgrænset, kan der gives tilladelse ifm. huludfyldning I sager om erhvervsvirksomhed, som ikke har tilknytning til landbrugs- eller fiskerierhvervet, lægges ofte vægt på, om virksomheden hører naturligt hjemme i det åbne land om den har en sådan størrelse og karakter, at den bør henvises til områder i byzone, der i planlægningen er udlagt til industri/erhverv.

90 90 Landzoneadministration Kravet om landzonetilladelse: Planlægningsmæssige hensyn MAD : NKN fandt, at arealoverførsel, befæstning og ny bygning skabte potentiale for senere udvidelser. => Afslag idet virksomheden burde henvises til erhvervsområde. MAD : Landzonetilladelse til opførelse af en selvstændigt beliggende frisørsalon på en mindre landbrugsejendom ændret til et afslag, => Der forelå ikke særlige forhold, der kunne begrunde fravigelse af planlovens hovedregel. MAD : Afslag til opførelse af stald til to rideheste i landsby lokalplanlagt til boliger, offentlig service og liberale erhverv

91 91 Landzoneadministration Kravet om landzonetilladelse: Landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige, rekreative, bevarings- og kulturhistoriske hensyn KFE : Afslag til etablering af hundepension i værdifuldt landskab. KFE : Ikke tilladelse til opsætning af læskure til heste på frijordsareal i beskyttet naturområde ved Gudenåen, selvom ejeren havde ret til at anvende arealet til græsning, og dyreværnsloven fastsætter, at dyr skal sikres mod vind og vejr efter deres behov. MAD : Afslag på indretning af en ekstra helårsbolig i stuehus i et område umiddelbart udenfor byzone med særlige kulturmiljø- og landskabsinteresser.

92 92 Landzoneadministration Kravet om landzonetilladelse: Samfundsmæssige hensyn, herunder generelle medmenneskelige hensyn, hensyn til miljø, trafik mv. MAD : NKN meddelte afslag til et imprægneringsanlæg på 35m² i forbindelse med eksisterende virksomhed under henvisning til faren for forurening af et særligt drikkevandsområde og en bestående vandindvinding. => Regionplanen henviste sådanne anlæg til industriområder i byzone. KFE : Hensynet til flysikkerheden (risiko for birdstrikes) fik NKN til at meddele afslag til etablering af sø i ind- og udflyvningsretningen ca. 1,9 km fra militær flyvestation. KFE : Tilladelse til paintball-bane i område, hvor landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn konkret ikke fandtes tilsidesat, gjort midlertidig af hensyn til omboende, der følte sig generet af støjen.

93 93 Landzoneadministration Kravet om landzonetilladelse: Individuelle hensyn Personlige, sociale og andre individuelle hensyn indgår i vurderingen KFE : Tilladelse til feriebolig til handicappet person Ansøgers berettigede forventninger kan tillægges afgørende betydning KFE : Dispensation fra fredning til opførelse af jagthytte gav ejeren en forventning, der berettigede til landzonetilladelse til en hytte af samme omfang. Hensynet til ansøgers privatøkonomi kan indgå i vurderingen KFE : Ændret placering ved genopførelse af nedbrændte landbrugsbygninger afslået af hensyn til nabos forringede udsigtsmuligheder, uanset den ønskede placering landskabeligt var at foretrække.