Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg Telefon

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Fåborg Telefon 6261 3013 df@friskoler.dk www.friskoler.dk"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2008

2 Årsberetning Marts 2009 ISSN Dansk Friskoleforening Friskolernes Kontor Prices Havevej Fåborg Tlf Fax Udgivet af Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse Redaktion og tilrettelæggelse Friskolernes Kontor Kommunikationsudvalget Layout og tryk SvendborgTryk Foto Julie Püschl (billeder fra Kassebølle Friskole og Al-Salahiyah Skolen) Uhre Friskole Kira Leth Oplag

3 Årsberetning år

4

5 Indhold Forord: Velkommen til Dansk Friskoleforenings årsberetning Generalforsamling: Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2009, dagsorden 7 Landsmødet: Program for landsmødet Beretning: Dansk Friskoleforenings beretning Udvalg, organisationsdiagram, forskning: Nyt fra Dansk Friskoleforenings udvalg 20 Året der gik 23 Organisationsdiagram 24 Forskning: om den grundtvig-koldske friskoletradition 25 Tal og fakta 2008: Tal og fakta Årsregnskaber Friskolernes Danmarkskort marts Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse og udvalg Personalet på Friskolernes Kontor 37 Opslagssider: Fortegnelse over Dansk Friskoleforenings medlemsskoler 38 Dansk Friskoleforenings vedtægter 45 Vigtige adresser 53 Redaktionen afsluttet den 17. marts 2009 Dansk Friskoleforening Årsberetning

6 "De fleste af vores elever er født og opvokset i Danmark. Men deres forældre er kommet til landet uden kendskab til demokrati. Derfor er det vores opgave at lære eleverne om de spilleregler, der gælder i et demokratisk samfund. Mahmad Khatib, skoleleder DIA Privatskole 4 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2008

7 Velkommen til Dansk Friskoleforenings årsberetning 2008 Den årsberetning du sidder med i hånden er ny i mere end én forstand. Den fortæller om foreningens aktiviteter og engagementer det seneste år. Desuden har vi tilstræbt at lave en årsberetning, som flere af vore medlemmer har lyst til at kigge i! Derfor ser den også anderledes ud nu end tidligere. Jeg håber, du vil finde årsberetningen interessant og læseværdig. Årsberetningen er også foreningens officielle indkaldelse til generalforsamlingen, som i år finder sted i forbindelse med landsmødet på Hotel Nyborg Strand den april. Vi ser frem til at samle engagerede friskolefolk på tværs af landet til et døgn med fokus på den fælles sag. I Dansk Friskoleforening er alle skolens forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer automatisk medlemmer af foreningen, som derfor i bred betydning er en interesseorganisation. Vi arbejder for at styrke fællesskabet mellem friskolerne, værne om forældrenes ret til at øve indflydelse i skolespørgsmål og sikre de bedst mulige vilkår for at oprette og drive friskoler i Danmark. Dansk Friskoleforening blev stiftet i 1886 og har i dag 257 medlemsskoler fordelt over hele landet med cirka elever til sammen. Skolerne repræsenterer en vifte af pædagogiske, ideologiske og religiøse livsanskuelser. Det gør mangfoldigheden iøjnefaldende, og vi arbejder vedvarende for at bevare og forsvare mulighederne for at udgøre et reelt alternativ til den offentlige skole. God læsning! Ebbe Lilliendal Landsformand for Dansk Friskoleforening Dansk Friskoleforening Årsberetning

8

9 Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2009 Dagsorden 1. Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører. 2. Formanden forelægger foreningens skriftlige beretning til godkendelse. 3. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af styrelsesmedlemmer. På dette års generalforsamling skal der ske valg af 3 medlemmer for en 3-årig periode. Hovedstyrelsen består af i alt 11 medlemmer. Ifølge vedtægten skal kandidater anmelde deres kandidatur til Friskolernes Kontor på et nærmere angivet dato. I år er den fastlagt til den 20. marts. I april måned vil der på foreningens hjemmeside være en samlet præsentation af alle kandidater. 6. Valg af mindst 2 suppleanter. Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen. 7. Eventuelt. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen, samt foreningens enkeltmedlemmer. På given foranledning har hovedstyrelsen afgjort, at enhver ansat på medlemsskolerne i denne sammenhæng anses som tilhørende skolekredsen, hvorfor samtlige ansatte, forældre og andre skolekredsmedlemmer har stemmeret. Retten til at afgive stemme afgøres i tvivlstilfælde ved kontakt til den pågældende skole. Hovedstyrelsen bemyndiger et udvalg til at træffe afgørelser i de tilfælde, hvor fornøden dokumentation ikke kan fremskaffes. Hvis deltagere i generalforsamlingen ikke er tilmeldt gennem en friskole, anbefales medlemsdokumentation medbragt. Dansk Friskoleforening Årsberetning

10 Program for landsmødet 2009 Lørdag den 18. april Ankomst og kaffe Fællessang og velkomst v. landsformand Ebbe Lilliendal Ollerup Efterskoles Kor synger Foredrag v. Stefan Hermann:»Står skolen i skyggen af Grundtvigs oplysning?«12.45 Frokost Generalforsamling oplæg fra Undervisningsminister Bertel Haarder Middag Koncert med Hugo Rasmussen, Jens Lysdal, Bjarke Falgren Dansemusik Søndag 19. april Morgenmad Morgensang v. sangbogsudvalget Foredrag v. Finn Thorbjørn Hansen»Pædagogik og eksistens. Hvad er livsoplysning anno 2009?«11.15 Tak for i år! Sandwich og afrejse 8 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2008

11

12

13 Årsberetning 2008 Friskolerne er både en del af det nære fællesskab og det store globale fællesskab på godt og ondt. Finanskrisen får skylden for bankernes påholdenhed, når det handler om lån ikke bare til friskolerne. Krisen rammer hårdt, når friskolerne går forgæves i banken, fordi der ikke er penge til at stå en mindre likviditetskrise igennem, eller fordi man ønsker at låne til nye og nødvendige investeringer. Det kan give Friskolefonden en betydelig opgave, fordi det kan være vitalt også for velfungerende friskoler, at der indimellem tilføres ny kapital. Friskolefonden er dog langt fra i stand til at være redningsplanke for et større antal friskoler. Det er blandt andet i den nuværende situation, solidariteten mellem friskolerne skal stå sin prøve. I mange år har en lang række friskoler givet eksempelvis 10 kr. pr. elev til fonden. Det må alle de friskoler, der har mulighed for det, fortsætte med at gøre. Friskoletanken bygger på fællesskabet omkring den enkelte skole og på solidariteten skolerne imellem, samt på frihed i undervisningen. Ideen om frihed for alle er en global ambition. Det bemærkede jeg med glæde, da jeg den 20. januar fulgte indsættelsen af USA s nye præsident. I sin første tale som præsident, sagde Barack Obama,»alle er lige, alle er frie og alle fortjener chancen for at forfølge hele deres andel af lykken«. I det forgangne foreningsår har en række nye skolekredse taget opgaven på sig og skabt deres egen friskole. Vi kan byde velkommen til Magleby Friskole, Branderup Friskole, Bjerregrav Friskole, Grønbjerg Friskole, Herborg Friskole, Hoven Friskole, Langsø Friskole og Udefriskolen. Det er altid en god oplevelse at møde de nye skoler og forældrekredse. Der er rigtig meget energi og en stærk vilje til at ville den nye skole. Selv om regeringen besluttede at fremrykke anmeldelsesfristen til et helt år før skolestart (15. august), har det ikke afholdt forældregrupper fra at tage initiativ til nye friskoler. De nye initiativer skal nu allerede et år før skolestart indbetale kr. i depositum til Undervisningsministeriet. Det er meget tidligt i hele initiativfasen, og pengene er tabt, hvis skoleinitiativet af forskellige årsager må opgives. Det kan blandt andet ske på grund af kommunal sendrægtighed eller bevidst benspænd for disse forældreinitiativer. Da anmeldelsesfristen blev ændret, var en af vores pointer, at kommunerne kunne fristes til at udskyde beslutningen om skolelukninger til efter den 15. august. Det blev modsagt af såvel Kommunernes Landsforening og en række landspolitikere. Desværre kan vi nu konstatere, at langt fra alle kommuner er helt fine i kanten i dette forhold. Så er det ekstra opmuntrende at blive bekræftet i, at så let lader forældre sig ikke manipulere. Der er fortsat en god portion fighterånd og foretagsomhed derude i landet. Opfølgninger fra 2008 Tilsynet I efteråret 2008 afholdt foreningen en række medlemsmøder omhandlende nye tilsynsbestemmelser for friskolerne. Der kom gode dialoger ud af disse møder og flere af de synspunkter, der kom frem, har fundet vej ind i det endelig lovforslag, som er fremsat februar Det lokale tilsyn er styrket via større anerkendelse. Der røres ikke ved det grundlæggende forældretilsyn. Det eksterne tilsyn: Skolen kan nu vælge en/flere tilsynsførende, som er certificerede, og alternativt kan man i fællesskab på skolen vælge selvevaluering efter en godkendt model. Ønsket om at kunne fravige kravet om honorering af eksterne tilsynsførende er imødekommet, så den tilsynsførende selv kan frasige sig honoraret. Det statslige tilsyn er minimeret til to tilsyn, nemlig»statens almindelige tilsyn«og»det skærpede tilsyn«. Disse vil blive beskrevet i bekendtgørelser, som vil øge retssikkerheden for skolerne. Bekendtgørelserne skrives med udgangspunkt i lovforslagets bemærkninger, hvilket betyder, at vi har klare indikatorer på selve indholdet og reglerne. Den fulde implementering sker senest i Dansk Friskoleforening Årsberetning

14 Specialundervisning Forventningen til, at en ny og fremtidssikret specialundervisningsmodel ville være fundet på nuværende tidspunkt, er ikke indfriet. Der er en voldsom vækst i antallet af elever med behov for en ret omfangsrig specialundervisning, og specialundervisningen er et uhyre komplekst felt ikke alene hos os, men i hele grundskolen. I forbindelse med fordelingen af specialundervisningstilskuddet for skoleåret 2008/2009 opstod der et finansieringsproblem. Væksten i den gruppe elever, der betegnes»svært handicappede«var tæt på 100 procent. Det skyldes både nye elever i de frie grundskoler, og samtidig har en del flere elever fået diagnoser, som udløser et større tilskud. Finansieringsproblemet blev yderligere forstærket, da skolerne fik meldinger om tilskud, endnu før det samlede overblik var tilstede. For at tilskudssystemet ikke skulle bryde sammen, og med det for øje, at alle skulle behandles ens, traf vi sammen med de øvrige skoleforeninger en beslutning om at tilføre yderligere midler til specialundervisningspuljen. Midler, som alle kommer fra det samlede statstilskud, hvilket betyder, at der bliver færre midler til den almindelige undervisning. En krone mere til specialundervisning er en krone mindre til den almindelige undervisning. Der er naturligvis en grænse for, hvor meget vi kan overføre til det specielle område, og derfor har vi anmodet Undervisningsministeriet om at indgå i et udredningsarbejde omkring den samlede specialundervisning. Vi har blandt andet brug for mere præcise tal for beløbsstørrelsen i den offentlige skole på tilsvarende specialundervisningselever. Og vi har brug for en ændret praksis, som giver større fleksibilitet i anvendelsesformen for tilskuddet, så vi kan få mest mulig specialundervisning for pengene. Den 15. februar 2009 var der frist for ansøgning til specialundervisning, og den foreløbige opgørelse viser en behersket vækst i antallet af elever i gruppen»svært handicappede«i forhold til antallet i indeværende skoleår. Det er dog alt for tidligt at udtale sig om økonomien. Først når den egentlige sagsbehandling af samtlige ansøgninger er foretaget, kan der dannes et overblik over det endelige behov. Sammen med SU-styrelsen, der administrerer ordningen, fastholder vi målet om, at skolerne kan få endelige meldinger om specialundervisningstilskuddet den 1. maj. Økonomiske vilkår I sidste årsberetning skrev vi, at friskolerne nok ville bevæge sig mod strammere økonomiske tider. Desværre kan vi nu konstatere, at den profeti holdt. Statstilskuddet er stagnerende, og begrundelsen skal ses i kommunernes meget stramme økonomi, hvorfor der ikke er sket en vækst i den gennemsnitlige elevudgift. Det kommunale gennemsnit for udgiften pr. elev er grundlaget for vores tilskudsberegning. Koblingen mellem den offentlige udgift og friskolernes tilskud er et fornuftigt beregningsgrundlag. Det betyder, at vi følger forbrugsmønstret i folkeskolen og på den måde kan matche den. I dag er situationen den for en del friskoler, at man er nødt til at have stort fokus på budgetopfølgninger og stram udgiftsstyring. Vi ser nu effekten af den ændrede tilskudsmodel, den kraftige minimering af befordringstilskuddet, mindre specialundervisningstilskud samt øgede lønudgifter i forbindelse med den nye overenskomst og stigning i de almindelige omkostninger. Det er blevet meget svært at spare op til nybyggeri og forbedringer i almindelighed. Forhold, vi som selvejende institutioner står med den fuldstændige tilrettelæggelse af. Det er op til bestyrelserne og skoleledelserne at sikre, at friskolernes fysiske rammer fremtidssikres for fremadrettet at kunne matche folkeskolen. Når den strammere driftsøkonomi bliver koblet med den generelle økonomiske usikkerhed, står vi i de kommende år overfor store udfordringer. Evaluering Siden 1. august 2005 har alle friskoler skullet iværksætte evaluering efter friskolelovens 1 b. Det indebærer, at skolerne regelmæssigt skal underrette eleverne og forældrene om elevernes udbytte af undervisningen. Den skal 12 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2008

15 "Vi kan godt lide, at eleverne lærer at omgås hinanden, at de får respekt for forskelligheder. Pia Dall-Hansen, forælder til børnehavebarn Rødding Friskole. basere sig på en løbende evaluering af eleverne, som danner grundlag for tilrettelæggelsen af undervisningen. Hertil kommer, at friskolerne fra 1. august 2008 regelmæssigt skal evaluere den samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Pædagogisk udvalg, Kursusudvalget og Friskolernes Kontor har i samarbejde udviklet et kursus, som skal hjælpe skolerne med den obligatoriske evaluering. Det er et kursus, der efterspørges fra medlemsskolerne. Vi kan også konstatere, at der har været fin deltagelse i de mere omfangsrige evalueringskurser, der er udviklet og gennemført i et samarbejde mellem Dansk Friskoleforening, Den Frie Lærerskole og Videns- og Studiecenter for Fri Skole. Samlet set er det gode afsæt for en evalueringskultur, tilpasset den enkelte skole og friskolekulturen i almindelighed. De skoler, der vælger selvevaluering efter en godkendt model i forbindelse med de kommende tilsynsbestemmelser, kan via de nævnte kurser få god inspiration til arbejdet, og den obligatoriske evaluering efter lovens 1b skal ikke foretages selvstændigt, men betragtes opfyldt i selvevalueringen. Videns- og Studiecenter for Fri Skole Der arbejdes forsat intenst på nye muligheder for Videns- og Studiecenteret i Ollerup. Videnscenteret er et lille væksthus for enestående viden om friskolerne lige fra starten og frem til i dag, som er en god inspirationskilde for udvikling af nye ideer og tiltag til gavn for alle friskoler. Det er fortsat ambitionen at få det righoldige arkiv med materialer helt tilbage fra Christen Kolds skole i Dalby med i en ny konstruktion, som skal omfatte alle folkelige bevægelsers arkivalier. Selv om det nye folkelige arkiv forhåbentlig bliver en realitet, fortsætter indsamlingen og registreringen som hidtil i Ollerup. Men selve vidensdelingen skal have større pondus for at få afsmittende effekt. På Den frie Lærerskole arbejdes der forsat med at samle kræfterne fra alle de frie skoler i en nationalt videnscenter for frie skoler. Vi har behov for vores eget forskningsbaserede udviklingsrum, der kan være inspirationskilde for de frie skoler. Nyheder fra året der gik Tolkning af friskolelovens 2 stk 1 eller nyt elevtalskrav En af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler fik med udgangen af 2008 frataget sit tilskud. Ministeriet fandt ikke, at Vestjysk Fri- og Kostskole opfyldte kravet om, at en friskole skal omfatte mindst klasse. Lad det stå helt klart, at Dansk Friskoleforening ikke er enig i ministeriets tolkning af friskolelovens 2 stk 1 (En fri grundskole skal mindst omfatte klassetrin...). Igennem de seneste 38 år har der blandt samtlige foreninger på det frie grundskoleområde været en klar forståelse af, at den lovparagraf betyder, at en friskole skal tilbyde elever undervisning fra klasse. Det betyder imidlertid ikke, at der hvert år skal være minimum én elev på hvert klassetrin. Fra 1970 og frem til efteråret 2008 har der ikke været stillet spørgsmålstegn ved skoleorganisationernes tolkning af friskoleloven på dette punkt. Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd bad derfor om et afklarende møde med undervisningsministeren. Bertel Haarder fandt ikke tilstrækkelig anledning til at holde et sådant møde og henviste til en afklarende drøftelse med ministeriets embedsmænd. Ministeren blev dog i februar 2009 kaldt i åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg om problematikken, hvor han blev bedt om at svare på følgende to spørgsmål: a) Hvilke initiativer vil ministeren tage for at tydeliggøre lovens bestemmelse, så der ikke fremadrettet opstår usikkerhed om tolkningen? b) Vil ministeren samtidig sikre, at loven ikke kan tolkes så stramt i forhold til elevtal, at en fri grundskole år efter år skal have mindst én elev på hvert af klassetrinnene klasse? På det åbne samråd slog ministeren fast, at den retsopfattelse, Undervisningsministeriet havde lagt til grund for afgørelsen i Vestjylland, var korrekt. Samtidig tilkendegav ministeren, at der var behov for at præcisere loven på dette punkt. Ministeren ville tage initiativ til en afklaring dels indenfor regeringspartierne, dels med ministeriets embedsmænd. Dansk Friskoleforening Årsberetning

16

17 "Det har altid været en tradition på skolen at synge morgensang, fordi det er med til at give samhørighed for den enkelte og en følelse af fællesskab og så giver det en god start på dagen. Asger Brodersen, skoleleder Holstebro Friskole Dansk Friskoleforening og de øvrige skoleforeninger har fremlagt forslag til, hvordan en friskole kan dokumentere undervisningsaktivitet på klassetrin (fra 1. august klasse). Vi vil ikke røre ved det kendte elevtalskrav fra klasse på 32 elever for at oppebære tilskud. Der er et politisk krav om at kunne sikre, at der reelt er tale om undervisning på klassetrinnene fra børnehaveklassen til 7. klasse. Vores bud på dette er en opdeling i tre afsnit; klasse, klasse og klasse. Vi foreslår, at kravet skal være, at skolen har elever i disse tre afsnit. Vi vil lægge op til en smidig optælling af elever i de enkelte afsnit, så der arbejdes med gennemsnit på eksempelvis tre år. Når vi ønsker treårige gennemsnit, er det med fokus på, at der kan være lokale udsving i børnetallet, og sådanne udsving skal kunne rummes i en ny fleksibel tolkning. Desuden er det samlede elevtal på de 32 også muligt at opnå ved et treårsgennemsnit. Det er vigtigt for os, at der i drøftelserne med ministeriet og politikerne indgår overvejelser om de»ikke tilskudsberettigede friskoler«, så det fortsat vil være muligt at have en friskole, som ikke opfylder kravet om 32 elever fra klasse. Ligeledes skal det overvejes, hvordan kostskolerne skal opfylde bestemmelserne, og hvordan man kan beskrive en speciel ordning for nystartede friskoler samt skoler med ret til dispensation fra elevtalskravet. Der skal findes en fleksibel og holdbar løsning, som ikke efterlader en række friskoler i en usikkerhed, hvor de ikke ved, om de opfylder lovens krav og med fare for, at statskassen smækkes i. Finansloven for 2009 En meget væsentlig del af friskolernes økonomi tilføres via statstilskuddet, som fastlægges i den årlige Finanslov. Vi afventer hvert år Finanslovsforlaget fremsættelse med spænding. Indeholder det eventuelle besparelser? hvordan er taksterne? dukker der nye politiske tiltag op? mv. I Finansloven for 2008 var der indbygget en obligatorisk opsparing. Og der indgår nu en tilbagebetaling af denne i finanslovsforslaget for Der er ligeledes tale om takstændringer, hvor den samlede pulje til undervisnings- og fællestaxametre er øget som følge af ændring af sygedagpengeloven. Samtidig modregnes der et beløb for de frie skolers indtræden i en permanent ordning omkring Barselsfonden for alle medarbejdere. Der er ikke ubehagelige overraskelser i Finansloven! Vores takster er reguleret med pris- og lønudviklingen, og den såkaldte koblingsprocent til folkeskolens udgift pr. elev er fastholdt på 75 procent. Statstilskuddet er inde i en stabil periode, hvor der ikke er større stigninger i vente. Det betyder en fortsat stram økonomi for en lang række friskoler. Man skal fortsat være kreativ på den gode måde for at finde alternative indtægtskilder og fortsat kunne tilbyde en inspirerende og kvalitetsbevidst undervisning uden at sende hele regningen videre til forældrene. Service overfor vores medlemsskoler For Dansk Friskoleforening er det en grundlæggende værdi, at vi kan tilbyde vores medlemsskoler et højt serviceniveau. Vi har et meget velfungerende kontor i Fåborg med en fin sammensat medarbejdergruppe, der meget kompetent kan rådgive og hjælpe skolerne i alle spørgsmål omkring driften af friskolerne. Men opgaverne ser også ud til at vokse. Der kommer nye medlemsskoler til, og der er en række nye initiativer med behov for rådgivning om oprettelse af en friskole, der kommer nye regler og love i en lind strøm osv. Vores medarbejdere står hver dag overfor mangeartede udfordringer. For yderligere at styrke foreningens service overfor medlemsskolerne og for at geare os til det generationsskifte, vi står overfor indenfor de næste 3 til 7 år, har vi besluttet at ansætte en konsulent mere fra den 1. august Med nyansættelsen ønsker vi, at der så vidt muligt er konsulentbistand at hente hver dag på kontoret. Det kan vi ikke opfylde lige nu, for udover den telefoniske hjælp hører også konsulenternes hjælp ude på skolerne, hvor man i direkte dialog kan få drøftet udfordringerne og finde løsningerne. Det indebærer stor rejseaktivitet for vores konsulenter, og det vurderer vi, der fortsat vil være behov for i skolernes Dansk Friskoleforening Årsberetning

18 "En friskole hviler på en bredere forståelse af, hvad skole er, end den opfattelse, som vil kvalitetsdefinere skolen i målbare termer. Uffe Kirk, skoleleder Gudenådalens Friskole arbejde med at tackle lokale, lovmæssige, personalemæssige udfordringer m.v. Foreningens synlighed i medierne I det daglige arbejde har vi i Dansk Friskoleforening fortsat fokus på at blande os i den offentlige debat på relevante områder for friskolebevægelsen. En væsentlig del af den viden, som danner grundlag for politiske beslutninger på friskoleområdet, dannes bandt andet i medierne. Vi anser det som en væsentlig opgave at være med til at sprede viden om vores skoleområde og ikke mindst til at nuancere debatten. Det er vigtigt for mediearbejdet, at vi er i god samklang med baglandet, hvor vi til stadighed har brug for, at den enkelte friskole arbejder med på den fælles sag i de lokale medier, og hvor I ude fra friskolerne giver input til foreningens centrale mediearbejdere gennem mails og via bloggen på foreningens hjemmeside. For at kvalificere oplysnings- og mediearbejdet har foreningen udarbejdet en samlet kommunikationsstrategi. Det overordnede formål for kommunikationen kan på baggrund af formålsparagraffen formuleres sådan: Dansk Friskoleforenings kommunikation skal medvirke til at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for friskoler i Danmark. Den overordnede målsætning kan konkretiseres i følgende delmål. Dansk Friskoleforenings kommunikation skal: Skabe forståelse for friskolebevægelsen og friskoletanken blandt beslutningstagere. Støtte forældres mulighed for at etablere friskoler i Danmark. Styrke friskolernes muligheder for at være et pædagogisk alternativ. Medvirke til, at befolkningen har et opdateret og positivt syn på friskoletanken. Styrke medlemmernes kendskab til foreningen og kontakten mellem hovedstyrelse og medlemsskoler. Styrke kontakten og fællesskabet mellem friskolerne. Opleves som åben, troværdig og seriøs. Eksterne samarbejdspartnere Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Den frie Lærerskole i Ollerup. Ikke mindst på efter- og videreuddannelsesområdet. Her noterer vi med stor glæde, at den pædagogiske diplomuddannelse har opnået akkrediteringen af Undervisningsministeriet. Det er en meget vigtig videreuddannelsesmulighed for lærere ved friskolerne til at kunne fordybe sig i de frie skolers tradition og pædagogik. En mulighed, vi har bakket op om i hele forløbet. Vi mødes et par gange om året med repræsentanter fra Den frie Lærerskole, Efterskoleforeningen, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler og Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Det er et netværk, som har stor betydning for arbejdet med vores fælles kerneområder som frie og alternative uddannelsessteder. Det fælles fokus på kurser målrettet alle frie skoleformers medarbejdere skal nu efter»fælleskususudvalget«og»kursussekretariatets«nedlæggelse stå sin prøve. Der arbejdes på individuelle modeller for kurserne, og vores opfattelse er, at der er et ønske om en fælles strategi omkring de enkelte kurser, men at den samlede kursuspakke havde overlevet sig selv. Fordelingssekretariatet, som på vegne af både staten og de frie grundskolers foreninger varetager fordelingen af tilskud til vikar, befordring, friplads samt kursus- og kompetencefondsmidler til efteruddannelse, er en væsentlig samarbejdspartner for såvel den enkelte friskole som Dansk Friskoleforening. Fra 1. januar 2009 indførte Fordelingssekretariatet en ny vikartilskudsmodel. Det blev fulgt op af en række orienteringsmøder rundt om i landet. På disse møder kom der en del reaktioner på den nye tilskudsmodel. Flere skoler frygter, at de fremover vil modtage ingen eller meget små tilskud til afhjælp af vikararbejdet i forbindelse med sygdom. Hvis sygdomsbilledet de sidste par år har været præget af, at man på skolen kun har haft meget korte fravær på en eller to dage, kan frygten være berettiget. Rammes de samme skoler af blot et langt fravær, og nu ikke længere alene blandt lærerne, men alle ansatte, ser regnestykket helt anderledes ud. Udgangspunktet for omlægningen af vikarrefusionen til et vikartilskud er sket med fokus på det for- 16 Dansk Friskoleforening Årsberetning 2008

19 sikringsmæssige, hvor man forsikrer sig mod de større skader, mens man selv klarer afbødningen af mindre afbræk i undervisningen ved kortvarige sygeforløb. Økonomien til tilskuddene hentes fra en afsnøring af midler fra det samlede statstilskud. Denne afsnøring er mindsket samtidig med, at»kontingentet«fra den enkelte frie grundskole for at være en del af ordningen i Fordelingssekretariatet er nedsat væsentligt over de sidste år. Det betyder, at der er kanaliseret flere midler direkte ud til den enkelte skole. Disse midler kan man vælge at se som bidrag til afhjælp af det korte fravær. Den hidtidige ordning var blevet administrativt tung og var langt hen ad vejen blevet en omvej for statstilskudskronerne, efterhånden som hovedparten af skolerne forholdsvis trak de samme tilskud til kort fravær fra Fordelingssekretariatet, mens et mindre antal skoler har trukket et uforklarligt stort tilskud. Omlægningen har således også en flig af minimering af bureaukratiet på friskoleområdet. I vores løbende drøftelser med Frie Skolers Lærerforening (FSL) er det også på tale at afprøve alternative arbejdstidsaftaler. Et mindre antal frie grundskoler vil i samarbejde med FSL afprøve en anden måde at skrue lærernes arbejdstid sammen på. Vi er meget optaget af, at der kan tænkes nyt og ikke mindst med fokus på lettelser i administrationen af ordningen ude på skolen. Det kan forhåbentlig blive et nyttigt udviklingsarbejde at blive klogere af inden næste overenskomstforhandlinger. Hovedstyrelsen stiller skarpt.. Hvilke værdier bygger vi på? Hvad er det vi vil med vores friskole, og hvordan skal det afspejle sig i det daglige arbejde i klasseværelserne? Spørgsmål, det er nyttigt at tage en debat om på friskolerne. Vi hører jævnligt, at en del friskoler føler behov for at sætte fokus på værdidebatten internt på skolen. Det er vigtigt, at den enkelte skole får klarlagt de generelle holdninger og ideer med undervisningstilbuddet, så de kan formidles til nye forældre og til omverdenen generelt. Til inspiration for dén samtale er der indenfor det sidste år kommet især to publikationer, der kan være gode afsæt til dette arbejde. En phd-afhandling fra Århus Universitet af Ulrik Overgaard sætter fokus på den grundtvig-koldske grundskolepædagogik. Afhandlingen behandler diskussionen både teoretisk og empirisk (se side 25). De mange interviews og spørgeskemaer er særligt interessante. En anden igangsætter for debatten er tidligere friskoleleder Tom Kirk s bog»som jeg husker«. Den beskriver det livgivende græsrodsarbejde omkring de frie skoler. Hvad er integration i Dansk Friskoleforening? Hovedstyrelsen har taget hul på en overordnet debat om integration. Overskrifterne i det arbejde er: foreningen skal bygge videre på den danske skoletradition, skolefrihed og demokrati foreningen skal arbejde for, at der er respekt overfor diversiteten i grundskolen foreningen skal medvirke til at skabe løsninger, hvor der opstår praktiske problemer i mødet mellem forskellige kulturer Arbejdet i foreningen er forankret i Pædagogisk udvalg, Kommunikationsudvalget og Internationalt udvalg. Ideen er, at der kan nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, gerne suppleret med personer fra skoler med mange tosprogede elever. Arbejdsgruppen skal koordinere foreningens samlede indsats på området. Når vi græsrødderne? De interne organisationsforhold i Dansk Friskoleforening efter strukturomlægningen for et år siden er løbende genstand for drøftelser i hovedstyrelsen. Har vi fundet den rigtige facon at løse foreningens samlede udfordringer? Har vi sammenhæng hele vejen gennem organisationen fra den enkelte forældre over friskolen til foreningens forskellige udvalg og arbejdsgrupper? Dansk Friskoleforening Årsberetning

Nyhedsbrev 9. februar 2016

Nyhedsbrev 9. februar 2016 Nyhedsbrev 9. februar 2016 TRÆD VARSOMT I SKOLEN FOR DER BLIVER MENNESKER TIL. (Christen Kold) Skolens nyhedsbrev denne gang skal ses i lyset af skolens kommende Generalforsamling onsdag, den 6. april

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Sådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening. Besluttet på styrelsesmødet 30. marts 2016.

Sådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening. Besluttet på styrelsesmødet 30. marts 2016. Sådan arbejder styrelsen i Dansk Friskoleforening. Besluttet på styrelsesmødet 30. marts 2016. Baggrund: Dansk Friskoleforening har sin rod i den foreningsdemokratiske tanke, og ønsker at fastholde sit

Læs mere

SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE

SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE Vedtægter - for den selvejende undervisningsinstitution Skyum Idrætsefterskole 1: Værdigrundlag Skyum Idrætsefterskole baserer undervisningen og samværet på værdier

Læs mere

FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL

FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL FORSLAG 6A MEDLEMSDEMOKRATI OG REPRÆSENTANTSKAB I FSL 4. NOVEMBER 2016 Forslag 6.A til repræsentantskabsmødet 4. november 2016: Medlemsdemokrati og repræsentantskab i FSL Indledning Gennem det sidste halvandet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af de frie grundskolers rammevilkår

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af de frie grundskolers rammevilkår 2012/1 BSF 30 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. november 2012 af Merete Riisager (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Oprettelse af en fri grundskole

Oprettelse af en fri grundskole Oprettelse af en fri grundskole Foreningen af Kristne Friskoler Der er ca. 500 friskoler i Danmark. Foreningen af Kristne Friskoler er en af de 6 skoleforeninger, der er i Danmark med godt 6300 elever

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Fjordvang Efterskole Februar 2016 1. Hjemsted formål og værdigrundlag. Stk. 1. Fjordvang Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget.

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 74 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 193.47H.271 Høringsnotat Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m. v., lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017 Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017 Så er endnu et år gået på syd området største skole. I 2016 har vi haft i alt 195,9 årselever med følgende fordeling friskolen

Læs mere

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole Vedtægter For den selvejende Undervisnings- institution Svenstrup Efterskole 1 Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Svenstrup Efterskole 1 Hjemsted og formål. stk. 1 stk.. 2 Svenstrup

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Hoptrup Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Hoptrup Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Hoptrup Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Hoptrup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Kommenteret høringsnotat

Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution BAGSVÆRD FRISKOLE (HANNA SKOLEN) Hjemsted

Vedtægter for den selvejende institution BAGSVÆRD FRISKOLE (HANNA SKOLEN) Hjemsted 1 Vedtægter for den selvejende institution BAGSVÆRD FRISKOLE (HANNA SKOLEN) Hjemsted Bagsværd Friskole (Hanna Skolen) er en selvejende institution med hjemsted i Gladsaxe Kommune. Skolen har påbegyndt

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule.

På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte med en lille smule. Side 1 af 5 Skolelederens beretning for skoleåret 2011/2012 Skolens hverdag På enhver skole er det naturligvis hverdagen der fylder mest. Jeg vil her ikke sige så meget om hverdagen, men jeg vil starte

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v. Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Vedtægt. for den selvejende undervisningsinstitution Idrætsefterskolen Ulbølle. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag

Vedtægt. for den selvejende undervisningsinstitution Idrætsefterskolen Ulbølle. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag 1 Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution Idrætsefterskolen Ulbølle 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 2 Idrætsefterskolen Ulbølle er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER VEDTÆGTER For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Femmøller Efterskole Musik og Teater er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Orientering om nye regler vedrørende tilskud til inklusion, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt

Orientering om nye regler vedrørende tilskud til inklusion, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt Til skolens leder (frie grundskoler) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750

Læs mere

Enghaveskolen Faaborg Friskole. Årsberetning 2015 (april 2015-april 2016)

Enghaveskolen Faaborg Friskole. Årsberetning 2015 (april 2015-april 2016) Enghaveskolen Faaborg Friskole Årsberetning 2015 (april 2015-april 2016) Velkommen Jeg vil starte med på skolens vegne at takke alle jer, der er mødt op i dag. Enghaveskolen er en forældrestyret skole,

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 192 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole

Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole 1 Hjemsted og formål. Stk. 1. Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 117 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Galtrup Musik- og Idrætsefterskole er en privat uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Galtrup Musik- og

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4

Læs mere

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden.

LILLESKOLETRÆF Alt i alt håber vi, at Lilleskoletræf 2017 vil klæde bestyrelser og ledere endnu bedre på til at skabe skole nu og i fremtiden. INVITATION LILLESKOLETRÆF 2017 Velkommen til Lilleskoletræf 2017. Hvad skal der til for at lave lilleskoler i dag? Og hvorfor er det stadig vigtigt? Det er nogle af de spørgsmål vi skal zoome ind på og

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. Haslev Fri Fagskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION "EFTERSKOLEN SOLBAKKEN". 1. Hjemsted og formål.

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION EFTERSKOLEN SOLBAKKEN. 1. Hjemsted og formål. VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION "EFTERSKOLEN SOLBAKKEN". 1. Hjemsted og formål. Stk 1. Efterskolen Solbakken er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk 2. Institutionen havde

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.) Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling UDKAST September 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.) I lov om

Læs mere

Vedtæger for den selvejende institution

Vedtæger for den selvejende institution Vedtæger for den selvejende institution Gymnastikefterskolen Stevns 1. Hjemsted, værdigrundlag og formål Stk. 1. Gymnastikefterskolen Stevns er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefteskole

Vedtægter for Sorø Gymnastikefteskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej 50, 4180 Sorø. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Efterskolen for Scenekunst

Efterskolen for Scenekunst Vedtægter for Efterskolen for Scenekunst 1. Navn, Hjemsted, formål og værdigrundlag Efterskolen for Scenekunst er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet den 1. August

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1. Navn Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1) Foreningens navn er Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK, der forkortes DFUNK.

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune 1 Institutionens navn Stk.1 Privatinstitutionens navn er Mammen frivuggestue. Institutionens hjemsted er Viborg kommune. Institutionen

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbe jde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbe jde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbe jde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Nationalt Samarbejde mod Mobning Hver dag bliver 10.000-vis af skolebørn i Danmark udsat for mobning. Dette er helt uacceptabelt!

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN.

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. Mødedeltagere: Lennarts Damsbo-Andersen, Anne Knudsen, Fritze Tillisch, Martin Taarup, Gert Møller, Oluf Brandt, André Gremaud

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE

Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE 5. november 2005 Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE 1: Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Andebølle Ungdomshøjskole er en uafhængig, selvejende institution med hjemsted

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk.1. Næsgaard Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Med

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

VEDTÆGTER. For HØJSKOLEN MØN. levende ord og levende billeder

VEDTÆGTER. For HØJSKOLEN MØN. levende ord og levende billeder VEDTÆGTER For HØJSKOLEN MØN levende ord og levende billeder 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Højskolen er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet den 27. januar

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SUNDEVED EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR SUNDEVED EFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR SUNDEVED EFTERSKOLE Vedtaget på generalforsamlingen den 13. april 2008 og den 13. maj 2008 Side 1 af 9 VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION SUNDEVED EFTERSKOLE. 1. HJEMSTED OG FORMÅL.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Tilsynsplan Ørestad Friskole

Tilsynsplan Ørestad Friskole Tilsynsplan Ørestad Friskole Hvert år: Danskundervisning alle trin Matematikundervisning alle trin Engelskundervisning mellemtrin og udskoling Det samlede timetal og fagrækken oversigt over fag og timetal

Læs mere

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 21. juni 2010 Nr. 4/2010

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 21. juni 2010 Nr. 4/2010 Mødedeltagere: Lennart Damsbo-Andersen, Gert Møller, Jens Kronborg, Martin Taarup, Oluf Brandt, André Gremaud og Verner Ljung. Afbud: Anne Knudsen, Fritze Tillisch og Stig Samson Naur Referat 1. Godkendelse

Læs mere