Anerkendelse og monstrøsitet i organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelse og monstrøsitet i organisationer"

Transkript

1 Anerkendelse og monstrøsitet i organisationer Eller; hvor blev landsbytossen af? Af Louise Windfeld Holt og Thorkild Olsen, Villa Venire A/S september 2009

2 Billedet af, hvordan man som leder eller konsulent lykkes i dansk erhvervsliv, har ændret sig over de seneste år. Ledere og organisationskonsulenter orienterer sig i stigende grad dialogisk og refleksivt over for medarbejderes erfaringer, perspektiver, dilemmaer og ønsker. I dag anses dialog og refleksion som adækvate og ikke mindst ideelle former for respons fra dem, der beskæftiger sig med organisatoriske rammer for trivsel, produktion og forandring. En søgen er hermed i spil, en søgen efter relevante værktøjer og praksisser, der kan assistere ledere og konsulenter i denne opgave med at undersøge, udvikle og definere rammer for arbejdsliv. En søgen, der blandt andet har udstyret dansk erhvervsliv med ordet anerkendelse. Dette ord er stærkt forbundet med en bestræbelse på mangfoldighed en bestræbelse, der primært finder sted som dét at anerkende forskellige identiteter, personlighedstyper, fortællinger eller måder at navigere på i en organisation (Lund et al. 2006, White 2006). Det, der interesserer os, er en særlig effekt af denne bestræbelse på at skabe plads til forskellighed, der i dag, stik imod intentionen, ser ud til at normalisere ethvert glimt af radikal anderledeshed. Det, der ikke kan genkendes og derfor heller ikke kan tildeles et velkendt navn, bliver ikke ladt i stikken, eller i fred, men inkluderes i fællesskabet, gøres til en genkendelig størrelse og bliver dermed i høj grad frataget sin anderledeshed. Bestræbelsen på at anerkende mangfoldighedens mange former, ender ofte med at udviske netop den brogede forskellighed, som ideen om mangfoldighed ellers er karakteriseret ved. Med andre ord er anerkendelsen og identificeringen af den enkelte og dennes værdier blevet det entydige endemål for, hvad fællesskab, sammenhængskraft, liv og bevægelse i dag kan handle om. Alt, der ellers ville stikke lidt mærkværdigt ud fra den genkendelige mængde af ideer, omgangsformer, visioner mm., bliver kategoriseret og tillagt særlige betydninger med henblik på skarpt at indramme virksomhedens og de ansattes profil, værdier og brand. Landsbytossen diagnosticeret og resocialiseret. Landsbytossen incorporated. Med denne tekst ser vi på, hvordan mangfoldighed virker og hvordan begrebet kan forbinde sig med længsel, snarere end at begive os til at klargøre hvad det er eller hvem det befolkes af. Og ikke mindst vil vi komme med betragtninger om, hvordan anerkendelsens tidsalder indlejrer ledere og konsulenter i et arbejdsliv, der i bedste fald integrerer etiske fordringer og dilemmaer frem for at søge at opløse dem i jagten på de(t) gode arbejdsliv. Organisationers ordnede & uordnede liv Human Ressource drives af bestræbelser på at varetage og iværksætte såkaldt menneskelige ressourcer med henblik på at etablere tilknytning, forandring, trivsel og produktivitet i organisationer. For at kunne håndtere denne opgave kaldes der som nævnt på dialogiske færdigheder, blandt andet af systemisk og narrativ art, der

3 formår at inddrage og anerkende de ansattes mange perspektiver, værdier og livshistorier. Lederne og HR-konsulenterne får her at vide, at de med systemiske og narrative ideer i baglommen bringer sig i en position, hvorfra de kan beskue og forhandle moderne magtformer. En position, hvorfra selvfølgeligheder dekonstrueres og forandring finder sted. En reflekterende position, hvorfra vi kan forlade det personlige domæne og dermed tillade os selv at lytte nysgerrigt til andres perspektiver. En anerkendende position, hvorfra vi kan bevidne andres logikker, værdier og fortællinger og dermed legitimere eksistensen af disse. En intimisering af arbejdspladsen, bliver det af nogen kaldt. Mens andre igen ser det som en transparent, samskabende praksis, eller såmænd som moderne ledelsesstil. Vi ser det helt overordnet som tidens praktiserede responser på spørgsmål om, hvad trivsel er, hvad et arbejde er, hvad en medarbejder eller leder er. Lad os her stille lidt andre spørgsmål end dem, der handler om, hvad noget i bund og grund menes at være. De spørgsmål, vi her vil interessere os for, indbygger nemlig snarere et spændingsfelt i de dialogiske, anerkendende og sprogligt opmærksomme praksisser, der allerede florerer og har sin virkning i dansk erhvervsliv. Tekstens sigte er ikke at supplere dialogiske praksisser med et fiffigt perspektiv, der garanterer en endnu mere gennemført og veldrejet kommunikation, der sikrer, at alt og alle indtager den rette plads og orden. Snarere vil vi kvalificere dét at arbejde anerkendende i kraft af de uomgængelige dilemmaer, der opstår i sammenrendet af ordnet og uordnet organisatorisk liv. Med dette i baghovedet spørger denne tekst nemlig til, hvordan HR-konsulenter beskæftiger sig med arbejdsgange, produkter, udsagn, vilkår og steder, der er vokset frem af sig selv. Det liv, ingen havde forudset eller designet, endsige rekrutteret medarbejdere til at fremmane. Former for liv, der ikke har til hensigt at skabe gennemskuelighed i organisationer og som for så vidt ikke har noget som helst til hensigt. Og som ikke folder sig entydigt ud. Lad os give et par korte eksempler. Dét at arbejde, mens andre samles til morgenkaffe hver fredag og da blive set som selvkørende arbejdsbi og samtidig som den asociale sære snegl i konflikt med eksplicitte krav om uformel vidensdeling. Dét at ledelsen i et fagforbund beslutter at skabe bedre medlemsservice ved at registrere alle kontakter og telefonsamtaler med medlemmerne - og da erfare, at medlemsadministrationen er ved at gå op i limningen, idet IT-platformen ikke er konstrueret hertil. Dét at dokumentere den interne trivsel og da erfare, at der er skabt grundlag for mistillid og uforløste længsler. Dét at stille udendørs askebægre op af hensyn til de besøgende og da erfare, at alle de rygende ubelejligt stiller sig foran direktionens mødelokale, da der her er mest læ for blæst og regn. Dét ikke at svinge kummebørsten efter toiletbesøg og

4 da blive én, der ikke respekterer andre og samtidig én, der ikke går op i petitesser og hellere holder sig til det store overblik. Dét at forholde sig ligeglad eller afvisende over for coaching som et tilbud til alle ansatte og da blive et tvivlsomt medlem af virksomhedens fællesskab, værdigrundlag og fortsatte sigte på professionel-personlig udvikling. Med andre ord er vi interesserede i mødet mellem identitetsskabende, anerkendende praksisser og så alt det brogede liv i organisationer, liv i stort og i småt, der ikke udspringer af deciderede strategier eller overblik og som heller ikke nødvendigvis kan forklares ud fra personbåret intentionalitet eller livshistorie. Særligt den franske filosof Gilles Deleuze (2001; Carlsen et al. 2001; Deleuze & Guattari 1986, 2005) har inspireret os til at beskæftige os med dette brogede liv, som desuagtet har effekt, som er virkeligt og virker. Hvordan kunne HR konsulenter, om ikke skabe, så i hvert fald tillade former for liv, der ikke umiddelbart bidrager til gennemskuelighed og fælles værdigrundlag i en organisation? Hvordan kunne dialogiske praksisser kvalificeres, frem for undermineres, af at beskæftige sig med dette spændingsfelt mellem ordnet og uordnet liv? Og hvorfor betragter vi dette som en etisk fordring for konsulenter, ledere og organisationer? Vi ønsker altså at fremhæve et vedvarende etisk spændingsfelt i og med anerkendende, dialogiske praksisser. Et spændingsfelt, der indebærer at man stiller sig i relation til det, der er anderledes, det, der opleves som ubelejligt, tvetydigt eller forstyrrende i kraft af sin anderledeshed og samtidig forsøger at gøre mere og andet end kun at identificere dette andet. Hvordan kan vi lade os bevæge af det, der er anderledes uden at kende dette andet til fulde dette andet, der stritter eller ikke kan kategoriseres entydigt som et udtryk for enten den ene eller den anden intention, personlighed eller egenskab. At legitimere den forstyrrelse, der opstår i det måske uventede møde med det anderledes, må fremstå som en skrækindjagende og kontraintuitiv fordring for dagens virksomheder, ledere og ansatte. Pulsen kommer i vejret hos enhver driftig konsulent ved tanken om, at organisationer også lever et ikke helt gennemskueligt liv samtidigt med alt det ordnede liv. For hvad gør det ikke ved vores handleevne og ansvarsfølelse sådan at skulle tillade en vis uigennemskuelighed i anerkendelsens og mangfoldighedens navn? Monstrøsitet Med en anden fransk filosof, Jacques Derrida (1995; Ramshaw 2006), for øje, kan man tænke dette uordentlige liv som et Monster. Monsteret udgør et mellemværende, det viser sig glimtvist for øjet og får os til at fabulere, pausere og glemme os selv. Det

5 rykker med andre ord ved ideen om en specifik identitet eller klar forståelse af os selv og af andre. Det monstrøse har ingen planer med os, det taler ikke til os, snarere sætter det os i spil. Og dér forbinder monstrøsitet sig med tvivl, med overraskelse, med forundring og dét at blive rystet i sin grundvold. At være ved siden af sig selv som organisation, som menneske. Mødet med monstrøsitet iværksætter en tid, hvor noget er undervejs og i gære. For os at se er monsteret ikke lig den anden, eller det, der er anderledes. Derridas ide om monsteret handler snarere om, hvordan noget nyt finder vej i verden i og med mødet mellem det, vi kender og etablerer på ny (identitet, arbejdsgange, moralske standpunkter mm.), og så det, vi ikke kan genkende og som vi ikke kunne have ventet ville komme. Monstrøsitet udgør altså ikke en væren, ej heller en ikke-væren, men snarere tilblivelse. Her er intet at gennemskue. Monsteret er passagen til noget andet, det er fødslen, ikke selve barnet. Monsteret nyder ikke anerkendelse, det værdsættes og genkendes ikke. Det indskriver sig ikke i verdner af godt og ondt, dem og os, intention og determination. Monsteret er det, der ikke har fået et navn. Navngivningen, dåben af ting, fænomener og mennesker, kan vi næsten ikke leve uden. I hvert fald ikke ret lang tid ad gangen. For navne giver os jo muligheden af en stemme. Og da kan vi kalde på andre, kalde på os selv. Og påkaldes at vi kan (ud)tale os om verden og om os selv som et selv er uadskilleligt forbundet med verdens eller fællesskabets relation til os som netop et selv, et individ. Når vi begynder at identificere monsteret som et sådant, altså idet vi får øje på monsteret i monsteret og giver det dets navn, da er vi i gang med at tildele det, der fremkom af sig selv, en betydning, det ikke selv har fostret. Da er vi i gang med at forholde os meningsskabende til det, der ikke af sig selv tilbød os en læsning. Med dåben af det monstrøse omstyrter vi det, der ellers var i gang med at omstyrte os og gøre os midlertidigt identitetsløse. Eller såmænd bare gøre os retningsløse og løse i koderne. Spørgsmålet her er således ikke, hvordan vi kan skabe en monstrøs organisation, men snarere hvordan vi kan betragte det monstrøse som noget, der altid allerede foregår, og som en uundgåelig og intens del af organisationers ellers stabiliserende livsform. Og vores pointe er i særdeleshed, at det, der dukker uventet eller forstyrrende op i organisationers liv, kan lægge produktivt kim til forandringsprocesser i de tilfælde hvor organisationer er pressede på et økonomisk, produktmæssigt og/eller kulturelt plan. Vores ønske om at kvalificere konsulenters møde med uventede uordentligheder forbinder sig da også med spørgsmål om, hvordan mangfoldighed kan leves og hvordan det finder sted som et fælles anliggende i organisationer. Ofte tages ordet mangfoldighed nemlig som gidsel i spillet om at skabe plads til forskellighed. Plads til de mange identiteter, de mange fagligheder, de mange perspektiver. Denne

6 bestræbelse på det mangfoldige åbner ikke bare for problematikker fra et ledelsesmæssigt perspektiv á la hvordan skal jeg både kunne anerkende medarbejdernes individuelle, forskelligartede stemmer samtidig med at jeg bestemmer og anlægger vejen frem fra min ledelsesposition? Bestræbelsen på det mangfoldige fremmaner også andre dilemmaer af relationel og etisk karakter, der i vores blik kan kvalificere konsultative, dialogiske praksisser. Totalisering og tænkning At bekende sig til en praksis, der iværksætter anerkendelse og refleksion, afskærer os nemlig ikke fra at beskæftige os med et begreb som monstrøsitet. Vi mener, at det ikke bare er muligt at agere dialogisk konsultativt og være ledsaget af såvel Anerkendelse som Monstre. Vi insisterer på, at de uundgåelige møder med monstrøsitet, i stort og småt, kvalificerer den slags arbejde, der handler om at skabe trivsel, handlerum og ikke mindst liv i organisationer. For knapt får vi set os om som konsulenter, der faciliterer dialogiske praksisser, førend vi får den moderne magt lige i nakken med dobbelt intensitet. Dobbelt, fordi vi med største selvfølgelighed i det hele taget har privilegeret det verbale, selv-forholdet og refleksionen - og dér smidt sanseligheden, uordentligheden, det mærkværdige og måske endda det helt enestående i skammekrogen. Eller rettere, smidt det ind i en dialogisk kamp, der forvalter andetheden ved partout at give det et navn, og nemlig oftest et marginaliseret et af slagsen. På den måde gør navnet det uigenkendelige genkendeligt, uanset om det opnår en legitimeret eller kun udgrænset position i mængden af stemmer. Så, det er ikke bare navnet og den praksis, dét er at tildele navne, vi interesserer os for. Det er lige så vel dét at anerkendelsen og dermed navngivningen af den enkelte og af organisationen er blevet endemålet for, hvad fællesskab, sammenhængskraft, liv og bevægelse kan handle om. Med indtoget af dialogiske praksisser i erhvervslivet er anerkendende kommunikation trådt i karakter som det middel, hvorved målet (om mere af selvsamme kommunikation) kan indfries. Og ganske mod intentionen kan dialogiske metoder omsvøbe enhver underfundig handling og ethvert fabulerende udsagn i en refleksiv perspektivering. I anerkendelsens navn begås en høj grad af vold, når vi partout vil forstå det, der synes anderledes eller mærkværdigt. Det vil sige, når vi gør det, som vi studser over, til et udtryk for noget (andet), som vi allerede kender til, eller uden tøven grunder det intentionelt og livshistorisk.

7 Anerkendelse udgør ikke en ikke-voldelig praksis. Anerkendende, inkluderende praksisser fungerer indenfor, hvad Derrida benævner en voldsøkonomi (Reynolds & Roffe 2004). At gøre vold på noget er her at forandre noget. Det er at oversætte. Det er at bevæge og blive bevæget. Det er at blive set, at erfare sit navn, og dér blive til nogen eller noget - med andre ord, anerkendelse er en gøren, en mild vold, idet noget sættes i verden, et noget frem for noget andet. Til tider oversætter vi imidlertid så kraftigt, at noget eller nogen totaliseres. Totalisering indebærer, at begreber, diskurser, vilkår og tanker ikke længere kan se sig selv pege ud over sig selv og således har lukket sig om sig selv, stabiliseret sig og er blevet et selvfølgeligt indslag i vores dagligdage, i vores arbejdsliv og i vores samtaler med os selv og hinanden. Totaliseringer lader intet særegent tilbage at fundere over. Totalisering er at ignorere muligheden af forandring. For at organisationens liv ikke ender i den ene ende af spektret, dér hvor vi har at gøre med dogmatik eller stagnation, skal HR konsulenter og ledere holde øje med de forskelle, eller de glimt af monstrøsitet, der forstyrrer lige dér, hvor det måske er allermest besværligt, upassende eller uden grund. Her er derfor ikke nødvendigvis tale om mødet med en tilpas forstyrrelse, det vil sige en forstyrrelse, vi godt kan se det nyttige eller det retfærdige i. Den monstrøse forstyrrelse, vi her taler om, er ikke nødvendigvis tilpas. Det er ikke op til os at bestemme, om vi vil møde monsteret eller ej. Derimod er det op til os, om vi vil hengive os, ikke kun til en andens tanker for at forstå dem, men snarere til dét overhovedet at tænke. Det er selve tænkningen, monsterets virkemåde, vi her interesserer os for, som det potentielt fælles rum, der kan legitimeres for en stund i mødet med et radikalt og mærkværdigt andet liv. Det, som konsulenter og ledere i HR til tider kan forsøge at tillade og overhovedet etablere som en tankemulighed, er således en også tænkende organisation, der ikke grunder alt i sit eget navn og værdisæt. Og på den måde handler det om at iværksætte andet og mere end den enkelte medarbejders anerkendelse af og ikke-anstødelige refleksion over den mærkelige udtalelse, den fejlproducerede vare osv. Det gælder om at tage sig tid og mod til at lade det fabulerende eller det uigenkendelige indstifte muligheden af organisatorisk mangfoldighed og bevægelse. Etisk doublebind Og så skal det siges, igen, dette, at vi på ingen måde kan undgå at skabe betydninger, indstifte navne, afgrænsninger, substanser og bestemmelser. Vi kan ikke leve med monstrøsitet særligt lang tid ad gangen, i hvert fald ikke uden at blive foruroligede, desperate eller syge. For det svimler for os, når vi møder det kontekstløse eller det, der forstyrrer vores vante måder at forstå verden på - især når nu det monstrøse glimt

8 ikke af sig selv fremstiller nye verdensforståelser, men snarere virker ved at indvarsle muligheden af en anden tid end den tid, vi lever i. I det lys kan vi fagligt berettige en åbenhed hen mod det anderledes, ikke bare for at undgå totaliserende organiseringer, men netop fordi mangfoldighed udgør et uregerligt kim til liv og læring i organisationer - og ikke blot er en effekt heraf. Man kan sige, at det gælder om at holde sig for øje, hvordan også det umiddelbart uproduktive kan vise sig ganske produktivt - for kreative arbejdsprocesser, for faglig trivsel, for produktudvikling og for samarbejdsrelationer. Hvis noget skal tone frem, hvis noget skal etablere sig som et decideret nyt fænomen, en ny tanke, en ny organisering, er vi nødt til at tillade de kontekster, momenter og begreber, der overhovedet gør det muligt for os at stå til rådighed for det andet, til rådighed for det uigenkendelige, der uventet kommer til os. Og dér aner vi ikke, hvad vi møder. Eller rettere, dér aner vi ikke, hvad mødet vil bringe med sig. Så det er jo ikke nødvendigvis det smukke og det værdimæssigt genkendelige, vi er på udkig efter her. Hvis organisationer også til tider skal kaste sig ud over sig selv og ikke kun bevæge sig ud af samme tangent, må vi droppe ideen om, at organisationens sammenhængskraft primært udgøres af identiteter, intentioner, genkendelse og tilknytning. Med tanke for Deleuze, lad os da satse på at lade livet udfolde sig og også leves skævt ved hybrider, intensiteter, tavsheder og famlende stunder. At tage sig tid og mod til den slags stunder, og væsner, er at navigere i lyset af et etisk doublebind. Vi taler her om et doublebind, idet relationen til det andet, den anden, de andre andre, udgør et spændingsfelt, vi aldrig slipper rene ud af, eller ind i. Volden er mere eller mindre. At agere i lyset af et doublebind vil sige at give det andet en genkendelig stemme og samtidig efterlade det andet en andethed. Dels at stille sig i en relation til det andet, give det et navn og inkludere det som et Noget i verdens fortællinger. Dels at efterlade det andet en særegenhed og ikke partout lade betydninger bundfalde sig. Denne bestræbelse ind i relationelle sammenhænge går i altså mere end en retning og stiller os derfor som konsulenter eller ledere i en situation, hvor det ikke altid kan lade sig gøre at tage det moralsk og dermed genkendeligt korrekte valg mellem flere, synlige scenarier. I forlængelse af Derrida (2008; Holt 2006; Reynolds & Roffe 2004) betragter vi dette doublebind som et etisk handlerum, snarere end et moralsk. Ideen om doublebindet får nemlig betydning for, hvordan ledere og konsulenter agerer over for uforudsete hændelser eller relationelle overraskelser til tider må vi tage beslutninger ind i usammenhængende sammenhænge, beslutninger, hvis forklarlige grundlag og præcise udfald vi ikke kan kende og som dermed ikke kan blåstemples på forhånd i moralsk henseende. Beslutninger indebærer radikalitet, galskab og en vis portion tolkningsmæssig

9 uafgjorthed og må altså træde i kraft, når vi ikke er så privilegerede at stå over for et klart afgrænset valg mellem dette ene eller dette andet veldefinerede scenarie. Et valg indebærer, at vi kan veje for og imod og vurdere konsekvenserne heraf hvilket scenarie vejer tungest, når det kommer til at retfærdiggøre en handling og være på moralsk sikker grund? Med ideen om beslutninger, lander vi imidlertid ikke som ledere og konsulenter et helligt sted, det vil sige et sted, der ikke kan anfægtes. Men vi lander et sted, hvorfra det uordnede og anderledes liv har blandet sig eksplicit med det liv vi kender på forhånd et sted, hvorfra vi som konsulenter og ledere kan få produktivt følgeskab af alt det anderledes, forstyrrende og ubelejlige, der foregår og lever uanset organisationens øvrige intentioner om gennemskuelighed, entydighed og forudsigelighed. Så lad os nogle gange tillade, at vores samtaler, vores tanker og vores fagligheder ikke umiddelbart forløber som de plejer, at de viser spor af noget, vi kan fundere over og som rusker op i vedtagne forventninger til, hvordan forandring skal forløbe og hvilke slags kolleger, ansatte eller værdisæt, der skal opstå i og med en sådan forandringsproces. I etisk henseende gælder det om at kvalificere den del af lederes og konsulenters arbejdsliv, der handler om organisationsudvikling og menneskelig trivsel, ved også at legitimere restområder af betydning, som vi (for en stund eller for altid) ikke kan afgrænse, genfortælle korrekt eller vide noget om, og som stadfæster en åbenhed over for det andets andethed. Hvis ikke vi tillader muligheden af en sådan åbenhed, eller ikke-viden, hos os selv og hos organisationer, da sætter vi slet ikke magten i spil når vi troskyldigt forlader os udelukkende på anerkendende og reflekterende praksisser, da ombrydes identitet og mening inden for allerede etablerede kontekster og vilkår. Derfor må en dialogisk optik også gøre sig etisk værdig ved at beskæftige sig med monstrøse momenter for at etablerede magtkontekster og vedtagne moralske handlerum kan overskrides, forvrides og forstyrres. Og for at livet også udfolder sig i længsel. Vi taler her om en længsel, ikke for at undgå meningsskabelse, organisering og stabiliserende betydninger, men for at give os selv muligheden for til tider at blive overrasket af det andet, det uventede og det mærkværdige. En længsel efter det andet, en længsel efter at relatere til det andet, det nye, det forunderlige, det, der ikke er os selv. Det handler om fællesskabets længsel efter at få landsbytossen i tale, omend hun altid viser sig at udtale sit navn forkert, og dermed om en længsel efter et møde, der aldrig rigtig vil indfries. En længsel, der således på paradoksal vis kan give os fornemmelsen af et selv og fornemmelsen af liv og sammenhængskraft i en organisation.

10 Litteraturliste : Carlsen, MS, Nielsen, KG & Rasmussen, KS (eds.) 2001, Flugtlinier Om Deleuzes filosofi, Museum Tusculanums Forlag, København Deleuze, G 2001, Pure immanence: essays on a life, Zone Books, New York Deleuze, G & Guattari, F 1986, Kafka: toward a minor literature, University of Minnesota Press, Minneapolis Deleuze, G & Guattari, F 2005, Tusind Plateauer, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Derrida, J 1995, Passages from Traumatism to Promise. There is No One Narcissism, in Weber, E (ed.), Points : Interviews, , Stanford University Press, California Derrida, J 2008, The gift of death ; and, Literature in secret, The University of Chicago Press, Chicago Holt, LW 2006, Poetiserende praksis Om at generobre sporet af tilblivelsens begivenhed, dissertation, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, in possession of Det Kongelige Bibliotek, København Lund, HS, Petersen, A, Schramm, M & Willig, R (eds.) 2006, Fordringen på anerkendelse, Klim, Århus Ramshaw, S 2006, Monstrous Inventions: The Ethics and Trauma of Discovery, Thinking through gender and science workshop, School of Law, Queen s University Belfast Reynolds, J & Roffe, J (eds.) 2004, Understanding Derrida, Continuum, London White, M 2006, Narrativ Teori, Hans Reitzels Forlag, København

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Stå sammen og bevæg jer

Stå sammen og bevæg jer Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Refleksion i Pædagogikken

Refleksion i Pædagogikken Refleksion i Pædagogikken en pædagogisk refleksionsmetode Introduktion I mødet med jer, pædagoger, primært i daginstitutioner har jeg som supervisor og coach gennem mange år oplevet en brændende interesse

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi

Merkonom lederuddannelse. practical. leadership. - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden. michelsen hr lederakademi Merkonom lederuddannelse practical leadership 18 måneders MERKONOM lederuddannelse på MICHELSEN LEDERAKADEMI - få eksamensbevis som erhvervsleder, og skil dig ud fra mængden m lederakademiet udvikler fremtidens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

(ny) Viden om mennesket: Det er bevægende! - Forkortet version fra avis Venire nr. 12

(ny) Viden om mennesket: Det er bevægende! - Forkortet version fra avis Venire nr. 12 (ny) Viden om mennesket: Det er bevægende! - Forkortet version fra avis Venire nr. 12 Af Jørgen Danelund, Villa Venire A/S August 2012 Nyere viden om mennesket som den er formuleret i forskellige postpsykologiske/poststrukturalistiske

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner

Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner Fusion Løsningsfokuseret ledelse af forandringer, herunder fusioner LOS landsmøde 13. april - 2015 v. cand. psych. Jonas Funch & Kristoffer Wulff funch.wulff@gmail.com AGENDA FOR OPLÆGGET Jeres forventninger

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Leder, brug din magt!

Leder, brug din magt! Leder, brug din magt! Magt i ledelse er et sprængfarligt tema, men også et sløret og vanskeligt fænomen at få greb om. Læs her om, hvordan du skelner mellem magtens former og anvender dem konstruktivt.

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø

Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver. Dorthe Jepsen og Helle Alrø Dialogisk coaching af ledergrupper facilitering af strategiske ledelsesopgaver Dorthe Jepsen og Helle Alrø Årsmøde for ledere og chefer i den kommunale myndighed 2013 Dialogisk coaching af ledergrupper

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere