Anerkendelse og monstrøsitet i organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelse og monstrøsitet i organisationer"

Transkript

1 Anerkendelse og monstrøsitet i organisationer Eller; hvor blev landsbytossen af? Af Louise Windfeld Holt og Thorkild Olsen, Villa Venire A/S september 2009

2 Billedet af, hvordan man som leder eller konsulent lykkes i dansk erhvervsliv, har ændret sig over de seneste år. Ledere og organisationskonsulenter orienterer sig i stigende grad dialogisk og refleksivt over for medarbejderes erfaringer, perspektiver, dilemmaer og ønsker. I dag anses dialog og refleksion som adækvate og ikke mindst ideelle former for respons fra dem, der beskæftiger sig med organisatoriske rammer for trivsel, produktion og forandring. En søgen er hermed i spil, en søgen efter relevante værktøjer og praksisser, der kan assistere ledere og konsulenter i denne opgave med at undersøge, udvikle og definere rammer for arbejdsliv. En søgen, der blandt andet har udstyret dansk erhvervsliv med ordet anerkendelse. Dette ord er stærkt forbundet med en bestræbelse på mangfoldighed en bestræbelse, der primært finder sted som dét at anerkende forskellige identiteter, personlighedstyper, fortællinger eller måder at navigere på i en organisation (Lund et al. 2006, White 2006). Det, der interesserer os, er en særlig effekt af denne bestræbelse på at skabe plads til forskellighed, der i dag, stik imod intentionen, ser ud til at normalisere ethvert glimt af radikal anderledeshed. Det, der ikke kan genkendes og derfor heller ikke kan tildeles et velkendt navn, bliver ikke ladt i stikken, eller i fred, men inkluderes i fællesskabet, gøres til en genkendelig størrelse og bliver dermed i høj grad frataget sin anderledeshed. Bestræbelsen på at anerkende mangfoldighedens mange former, ender ofte med at udviske netop den brogede forskellighed, som ideen om mangfoldighed ellers er karakteriseret ved. Med andre ord er anerkendelsen og identificeringen af den enkelte og dennes værdier blevet det entydige endemål for, hvad fællesskab, sammenhængskraft, liv og bevægelse i dag kan handle om. Alt, der ellers ville stikke lidt mærkværdigt ud fra den genkendelige mængde af ideer, omgangsformer, visioner mm., bliver kategoriseret og tillagt særlige betydninger med henblik på skarpt at indramme virksomhedens og de ansattes profil, værdier og brand. Landsbytossen diagnosticeret og resocialiseret. Landsbytossen incorporated. Med denne tekst ser vi på, hvordan mangfoldighed virker og hvordan begrebet kan forbinde sig med længsel, snarere end at begive os til at klargøre hvad det er eller hvem det befolkes af. Og ikke mindst vil vi komme med betragtninger om, hvordan anerkendelsens tidsalder indlejrer ledere og konsulenter i et arbejdsliv, der i bedste fald integrerer etiske fordringer og dilemmaer frem for at søge at opløse dem i jagten på de(t) gode arbejdsliv. Organisationers ordnede & uordnede liv Human Ressource drives af bestræbelser på at varetage og iværksætte såkaldt menneskelige ressourcer med henblik på at etablere tilknytning, forandring, trivsel og produktivitet i organisationer. For at kunne håndtere denne opgave kaldes der som nævnt på dialogiske færdigheder, blandt andet af systemisk og narrativ art, der

3 formår at inddrage og anerkende de ansattes mange perspektiver, værdier og livshistorier. Lederne og HR-konsulenterne får her at vide, at de med systemiske og narrative ideer i baglommen bringer sig i en position, hvorfra de kan beskue og forhandle moderne magtformer. En position, hvorfra selvfølgeligheder dekonstrueres og forandring finder sted. En reflekterende position, hvorfra vi kan forlade det personlige domæne og dermed tillade os selv at lytte nysgerrigt til andres perspektiver. En anerkendende position, hvorfra vi kan bevidne andres logikker, værdier og fortællinger og dermed legitimere eksistensen af disse. En intimisering af arbejdspladsen, bliver det af nogen kaldt. Mens andre igen ser det som en transparent, samskabende praksis, eller såmænd som moderne ledelsesstil. Vi ser det helt overordnet som tidens praktiserede responser på spørgsmål om, hvad trivsel er, hvad et arbejde er, hvad en medarbejder eller leder er. Lad os her stille lidt andre spørgsmål end dem, der handler om, hvad noget i bund og grund menes at være. De spørgsmål, vi her vil interessere os for, indbygger nemlig snarere et spændingsfelt i de dialogiske, anerkendende og sprogligt opmærksomme praksisser, der allerede florerer og har sin virkning i dansk erhvervsliv. Tekstens sigte er ikke at supplere dialogiske praksisser med et fiffigt perspektiv, der garanterer en endnu mere gennemført og veldrejet kommunikation, der sikrer, at alt og alle indtager den rette plads og orden. Snarere vil vi kvalificere dét at arbejde anerkendende i kraft af de uomgængelige dilemmaer, der opstår i sammenrendet af ordnet og uordnet organisatorisk liv. Med dette i baghovedet spørger denne tekst nemlig til, hvordan HR-konsulenter beskæftiger sig med arbejdsgange, produkter, udsagn, vilkår og steder, der er vokset frem af sig selv. Det liv, ingen havde forudset eller designet, endsige rekrutteret medarbejdere til at fremmane. Former for liv, der ikke har til hensigt at skabe gennemskuelighed i organisationer og som for så vidt ikke har noget som helst til hensigt. Og som ikke folder sig entydigt ud. Lad os give et par korte eksempler. Dét at arbejde, mens andre samles til morgenkaffe hver fredag og da blive set som selvkørende arbejdsbi og samtidig som den asociale sære snegl i konflikt med eksplicitte krav om uformel vidensdeling. Dét at ledelsen i et fagforbund beslutter at skabe bedre medlemsservice ved at registrere alle kontakter og telefonsamtaler med medlemmerne - og da erfare, at medlemsadministrationen er ved at gå op i limningen, idet IT-platformen ikke er konstrueret hertil. Dét at dokumentere den interne trivsel og da erfare, at der er skabt grundlag for mistillid og uforløste længsler. Dét at stille udendørs askebægre op af hensyn til de besøgende og da erfare, at alle de rygende ubelejligt stiller sig foran direktionens mødelokale, da der her er mest læ for blæst og regn. Dét ikke at svinge kummebørsten efter toiletbesøg og

4 da blive én, der ikke respekterer andre og samtidig én, der ikke går op i petitesser og hellere holder sig til det store overblik. Dét at forholde sig ligeglad eller afvisende over for coaching som et tilbud til alle ansatte og da blive et tvivlsomt medlem af virksomhedens fællesskab, værdigrundlag og fortsatte sigte på professionel-personlig udvikling. Med andre ord er vi interesserede i mødet mellem identitetsskabende, anerkendende praksisser og så alt det brogede liv i organisationer, liv i stort og i småt, der ikke udspringer af deciderede strategier eller overblik og som heller ikke nødvendigvis kan forklares ud fra personbåret intentionalitet eller livshistorie. Særligt den franske filosof Gilles Deleuze (2001; Carlsen et al. 2001; Deleuze & Guattari 1986, 2005) har inspireret os til at beskæftige os med dette brogede liv, som desuagtet har effekt, som er virkeligt og virker. Hvordan kunne HR konsulenter, om ikke skabe, så i hvert fald tillade former for liv, der ikke umiddelbart bidrager til gennemskuelighed og fælles værdigrundlag i en organisation? Hvordan kunne dialogiske praksisser kvalificeres, frem for undermineres, af at beskæftige sig med dette spændingsfelt mellem ordnet og uordnet liv? Og hvorfor betragter vi dette som en etisk fordring for konsulenter, ledere og organisationer? Vi ønsker altså at fremhæve et vedvarende etisk spændingsfelt i og med anerkendende, dialogiske praksisser. Et spændingsfelt, der indebærer at man stiller sig i relation til det, der er anderledes, det, der opleves som ubelejligt, tvetydigt eller forstyrrende i kraft af sin anderledeshed og samtidig forsøger at gøre mere og andet end kun at identificere dette andet. Hvordan kan vi lade os bevæge af det, der er anderledes uden at kende dette andet til fulde dette andet, der stritter eller ikke kan kategoriseres entydigt som et udtryk for enten den ene eller den anden intention, personlighed eller egenskab. At legitimere den forstyrrelse, der opstår i det måske uventede møde med det anderledes, må fremstå som en skrækindjagende og kontraintuitiv fordring for dagens virksomheder, ledere og ansatte. Pulsen kommer i vejret hos enhver driftig konsulent ved tanken om, at organisationer også lever et ikke helt gennemskueligt liv samtidigt med alt det ordnede liv. For hvad gør det ikke ved vores handleevne og ansvarsfølelse sådan at skulle tillade en vis uigennemskuelighed i anerkendelsens og mangfoldighedens navn? Monstrøsitet Med en anden fransk filosof, Jacques Derrida (1995; Ramshaw 2006), for øje, kan man tænke dette uordentlige liv som et Monster. Monsteret udgør et mellemværende, det viser sig glimtvist for øjet og får os til at fabulere, pausere og glemme os selv. Det

5 rykker med andre ord ved ideen om en specifik identitet eller klar forståelse af os selv og af andre. Det monstrøse har ingen planer med os, det taler ikke til os, snarere sætter det os i spil. Og dér forbinder monstrøsitet sig med tvivl, med overraskelse, med forundring og dét at blive rystet i sin grundvold. At være ved siden af sig selv som organisation, som menneske. Mødet med monstrøsitet iværksætter en tid, hvor noget er undervejs og i gære. For os at se er monsteret ikke lig den anden, eller det, der er anderledes. Derridas ide om monsteret handler snarere om, hvordan noget nyt finder vej i verden i og med mødet mellem det, vi kender og etablerer på ny (identitet, arbejdsgange, moralske standpunkter mm.), og så det, vi ikke kan genkende og som vi ikke kunne have ventet ville komme. Monstrøsitet udgør altså ikke en væren, ej heller en ikke-væren, men snarere tilblivelse. Her er intet at gennemskue. Monsteret er passagen til noget andet, det er fødslen, ikke selve barnet. Monsteret nyder ikke anerkendelse, det værdsættes og genkendes ikke. Det indskriver sig ikke i verdner af godt og ondt, dem og os, intention og determination. Monsteret er det, der ikke har fået et navn. Navngivningen, dåben af ting, fænomener og mennesker, kan vi næsten ikke leve uden. I hvert fald ikke ret lang tid ad gangen. For navne giver os jo muligheden af en stemme. Og da kan vi kalde på andre, kalde på os selv. Og påkaldes at vi kan (ud)tale os om verden og om os selv som et selv er uadskilleligt forbundet med verdens eller fællesskabets relation til os som netop et selv, et individ. Når vi begynder at identificere monsteret som et sådant, altså idet vi får øje på monsteret i monsteret og giver det dets navn, da er vi i gang med at tildele det, der fremkom af sig selv, en betydning, det ikke selv har fostret. Da er vi i gang med at forholde os meningsskabende til det, der ikke af sig selv tilbød os en læsning. Med dåben af det monstrøse omstyrter vi det, der ellers var i gang med at omstyrte os og gøre os midlertidigt identitetsløse. Eller såmænd bare gøre os retningsløse og løse i koderne. Spørgsmålet her er således ikke, hvordan vi kan skabe en monstrøs organisation, men snarere hvordan vi kan betragte det monstrøse som noget, der altid allerede foregår, og som en uundgåelig og intens del af organisationers ellers stabiliserende livsform. Og vores pointe er i særdeleshed, at det, der dukker uventet eller forstyrrende op i organisationers liv, kan lægge produktivt kim til forandringsprocesser i de tilfælde hvor organisationer er pressede på et økonomisk, produktmæssigt og/eller kulturelt plan. Vores ønske om at kvalificere konsulenters møde med uventede uordentligheder forbinder sig da også med spørgsmål om, hvordan mangfoldighed kan leves og hvordan det finder sted som et fælles anliggende i organisationer. Ofte tages ordet mangfoldighed nemlig som gidsel i spillet om at skabe plads til forskellighed. Plads til de mange identiteter, de mange fagligheder, de mange perspektiver. Denne

6 bestræbelse på det mangfoldige åbner ikke bare for problematikker fra et ledelsesmæssigt perspektiv á la hvordan skal jeg både kunne anerkende medarbejdernes individuelle, forskelligartede stemmer samtidig med at jeg bestemmer og anlægger vejen frem fra min ledelsesposition? Bestræbelsen på det mangfoldige fremmaner også andre dilemmaer af relationel og etisk karakter, der i vores blik kan kvalificere konsultative, dialogiske praksisser. Totalisering og tænkning At bekende sig til en praksis, der iværksætter anerkendelse og refleksion, afskærer os nemlig ikke fra at beskæftige os med et begreb som monstrøsitet. Vi mener, at det ikke bare er muligt at agere dialogisk konsultativt og være ledsaget af såvel Anerkendelse som Monstre. Vi insisterer på, at de uundgåelige møder med monstrøsitet, i stort og småt, kvalificerer den slags arbejde, der handler om at skabe trivsel, handlerum og ikke mindst liv i organisationer. For knapt får vi set os om som konsulenter, der faciliterer dialogiske praksisser, førend vi får den moderne magt lige i nakken med dobbelt intensitet. Dobbelt, fordi vi med største selvfølgelighed i det hele taget har privilegeret det verbale, selv-forholdet og refleksionen - og dér smidt sanseligheden, uordentligheden, det mærkværdige og måske endda det helt enestående i skammekrogen. Eller rettere, smidt det ind i en dialogisk kamp, der forvalter andetheden ved partout at give det et navn, og nemlig oftest et marginaliseret et af slagsen. På den måde gør navnet det uigenkendelige genkendeligt, uanset om det opnår en legitimeret eller kun udgrænset position i mængden af stemmer. Så, det er ikke bare navnet og den praksis, dét er at tildele navne, vi interesserer os for. Det er lige så vel dét at anerkendelsen og dermed navngivningen af den enkelte og af organisationen er blevet endemålet for, hvad fællesskab, sammenhængskraft, liv og bevægelse kan handle om. Med indtoget af dialogiske praksisser i erhvervslivet er anerkendende kommunikation trådt i karakter som det middel, hvorved målet (om mere af selvsamme kommunikation) kan indfries. Og ganske mod intentionen kan dialogiske metoder omsvøbe enhver underfundig handling og ethvert fabulerende udsagn i en refleksiv perspektivering. I anerkendelsens navn begås en høj grad af vold, når vi partout vil forstå det, der synes anderledes eller mærkværdigt. Det vil sige, når vi gør det, som vi studser over, til et udtryk for noget (andet), som vi allerede kender til, eller uden tøven grunder det intentionelt og livshistorisk.

7 Anerkendelse udgør ikke en ikke-voldelig praksis. Anerkendende, inkluderende praksisser fungerer indenfor, hvad Derrida benævner en voldsøkonomi (Reynolds & Roffe 2004). At gøre vold på noget er her at forandre noget. Det er at oversætte. Det er at bevæge og blive bevæget. Det er at blive set, at erfare sit navn, og dér blive til nogen eller noget - med andre ord, anerkendelse er en gøren, en mild vold, idet noget sættes i verden, et noget frem for noget andet. Til tider oversætter vi imidlertid så kraftigt, at noget eller nogen totaliseres. Totalisering indebærer, at begreber, diskurser, vilkår og tanker ikke længere kan se sig selv pege ud over sig selv og således har lukket sig om sig selv, stabiliseret sig og er blevet et selvfølgeligt indslag i vores dagligdage, i vores arbejdsliv og i vores samtaler med os selv og hinanden. Totaliseringer lader intet særegent tilbage at fundere over. Totalisering er at ignorere muligheden af forandring. For at organisationens liv ikke ender i den ene ende af spektret, dér hvor vi har at gøre med dogmatik eller stagnation, skal HR konsulenter og ledere holde øje med de forskelle, eller de glimt af monstrøsitet, der forstyrrer lige dér, hvor det måske er allermest besværligt, upassende eller uden grund. Her er derfor ikke nødvendigvis tale om mødet med en tilpas forstyrrelse, det vil sige en forstyrrelse, vi godt kan se det nyttige eller det retfærdige i. Den monstrøse forstyrrelse, vi her taler om, er ikke nødvendigvis tilpas. Det er ikke op til os at bestemme, om vi vil møde monsteret eller ej. Derimod er det op til os, om vi vil hengive os, ikke kun til en andens tanker for at forstå dem, men snarere til dét overhovedet at tænke. Det er selve tænkningen, monsterets virkemåde, vi her interesserer os for, som det potentielt fælles rum, der kan legitimeres for en stund i mødet med et radikalt og mærkværdigt andet liv. Det, som konsulenter og ledere i HR til tider kan forsøge at tillade og overhovedet etablere som en tankemulighed, er således en også tænkende organisation, der ikke grunder alt i sit eget navn og værdisæt. Og på den måde handler det om at iværksætte andet og mere end den enkelte medarbejders anerkendelse af og ikke-anstødelige refleksion over den mærkelige udtalelse, den fejlproducerede vare osv. Det gælder om at tage sig tid og mod til at lade det fabulerende eller det uigenkendelige indstifte muligheden af organisatorisk mangfoldighed og bevægelse. Etisk doublebind Og så skal det siges, igen, dette, at vi på ingen måde kan undgå at skabe betydninger, indstifte navne, afgrænsninger, substanser og bestemmelser. Vi kan ikke leve med monstrøsitet særligt lang tid ad gangen, i hvert fald ikke uden at blive foruroligede, desperate eller syge. For det svimler for os, når vi møder det kontekstløse eller det, der forstyrrer vores vante måder at forstå verden på - især når nu det monstrøse glimt

8 ikke af sig selv fremstiller nye verdensforståelser, men snarere virker ved at indvarsle muligheden af en anden tid end den tid, vi lever i. I det lys kan vi fagligt berettige en åbenhed hen mod det anderledes, ikke bare for at undgå totaliserende organiseringer, men netop fordi mangfoldighed udgør et uregerligt kim til liv og læring i organisationer - og ikke blot er en effekt heraf. Man kan sige, at det gælder om at holde sig for øje, hvordan også det umiddelbart uproduktive kan vise sig ganske produktivt - for kreative arbejdsprocesser, for faglig trivsel, for produktudvikling og for samarbejdsrelationer. Hvis noget skal tone frem, hvis noget skal etablere sig som et decideret nyt fænomen, en ny tanke, en ny organisering, er vi nødt til at tillade de kontekster, momenter og begreber, der overhovedet gør det muligt for os at stå til rådighed for det andet, til rådighed for det uigenkendelige, der uventet kommer til os. Og dér aner vi ikke, hvad vi møder. Eller rettere, dér aner vi ikke, hvad mødet vil bringe med sig. Så det er jo ikke nødvendigvis det smukke og det værdimæssigt genkendelige, vi er på udkig efter her. Hvis organisationer også til tider skal kaste sig ud over sig selv og ikke kun bevæge sig ud af samme tangent, må vi droppe ideen om, at organisationens sammenhængskraft primært udgøres af identiteter, intentioner, genkendelse og tilknytning. Med tanke for Deleuze, lad os da satse på at lade livet udfolde sig og også leves skævt ved hybrider, intensiteter, tavsheder og famlende stunder. At tage sig tid og mod til den slags stunder, og væsner, er at navigere i lyset af et etisk doublebind. Vi taler her om et doublebind, idet relationen til det andet, den anden, de andre andre, udgør et spændingsfelt, vi aldrig slipper rene ud af, eller ind i. Volden er mere eller mindre. At agere i lyset af et doublebind vil sige at give det andet en genkendelig stemme og samtidig efterlade det andet en andethed. Dels at stille sig i en relation til det andet, give det et navn og inkludere det som et Noget i verdens fortællinger. Dels at efterlade det andet en særegenhed og ikke partout lade betydninger bundfalde sig. Denne bestræbelse ind i relationelle sammenhænge går i altså mere end en retning og stiller os derfor som konsulenter eller ledere i en situation, hvor det ikke altid kan lade sig gøre at tage det moralsk og dermed genkendeligt korrekte valg mellem flere, synlige scenarier. I forlængelse af Derrida (2008; Holt 2006; Reynolds & Roffe 2004) betragter vi dette doublebind som et etisk handlerum, snarere end et moralsk. Ideen om doublebindet får nemlig betydning for, hvordan ledere og konsulenter agerer over for uforudsete hændelser eller relationelle overraskelser til tider må vi tage beslutninger ind i usammenhængende sammenhænge, beslutninger, hvis forklarlige grundlag og præcise udfald vi ikke kan kende og som dermed ikke kan blåstemples på forhånd i moralsk henseende. Beslutninger indebærer radikalitet, galskab og en vis portion tolkningsmæssig

9 uafgjorthed og må altså træde i kraft, når vi ikke er så privilegerede at stå over for et klart afgrænset valg mellem dette ene eller dette andet veldefinerede scenarie. Et valg indebærer, at vi kan veje for og imod og vurdere konsekvenserne heraf hvilket scenarie vejer tungest, når det kommer til at retfærdiggøre en handling og være på moralsk sikker grund? Med ideen om beslutninger, lander vi imidlertid ikke som ledere og konsulenter et helligt sted, det vil sige et sted, der ikke kan anfægtes. Men vi lander et sted, hvorfra det uordnede og anderledes liv har blandet sig eksplicit med det liv vi kender på forhånd et sted, hvorfra vi som konsulenter og ledere kan få produktivt følgeskab af alt det anderledes, forstyrrende og ubelejlige, der foregår og lever uanset organisationens øvrige intentioner om gennemskuelighed, entydighed og forudsigelighed. Så lad os nogle gange tillade, at vores samtaler, vores tanker og vores fagligheder ikke umiddelbart forløber som de plejer, at de viser spor af noget, vi kan fundere over og som rusker op i vedtagne forventninger til, hvordan forandring skal forløbe og hvilke slags kolleger, ansatte eller værdisæt, der skal opstå i og med en sådan forandringsproces. I etisk henseende gælder det om at kvalificere den del af lederes og konsulenters arbejdsliv, der handler om organisationsudvikling og menneskelig trivsel, ved også at legitimere restområder af betydning, som vi (for en stund eller for altid) ikke kan afgrænse, genfortælle korrekt eller vide noget om, og som stadfæster en åbenhed over for det andets andethed. Hvis ikke vi tillader muligheden af en sådan åbenhed, eller ikke-viden, hos os selv og hos organisationer, da sætter vi slet ikke magten i spil når vi troskyldigt forlader os udelukkende på anerkendende og reflekterende praksisser, da ombrydes identitet og mening inden for allerede etablerede kontekster og vilkår. Derfor må en dialogisk optik også gøre sig etisk værdig ved at beskæftige sig med monstrøse momenter for at etablerede magtkontekster og vedtagne moralske handlerum kan overskrides, forvrides og forstyrres. Og for at livet også udfolder sig i længsel. Vi taler her om en længsel, ikke for at undgå meningsskabelse, organisering og stabiliserende betydninger, men for at give os selv muligheden for til tider at blive overrasket af det andet, det uventede og det mærkværdige. En længsel efter det andet, en længsel efter at relatere til det andet, det nye, det forunderlige, det, der ikke er os selv. Det handler om fællesskabets længsel efter at få landsbytossen i tale, omend hun altid viser sig at udtale sit navn forkert, og dermed om en længsel efter et møde, der aldrig rigtig vil indfries. En længsel, der således på paradoksal vis kan give os fornemmelsen af et selv og fornemmelsen af liv og sammenhængskraft i en organisation.

10 Litteraturliste : Carlsen, MS, Nielsen, KG & Rasmussen, KS (eds.) 2001, Flugtlinier Om Deleuzes filosofi, Museum Tusculanums Forlag, København Deleuze, G 2001, Pure immanence: essays on a life, Zone Books, New York Deleuze, G & Guattari, F 1986, Kafka: toward a minor literature, University of Minnesota Press, Minneapolis Deleuze, G & Guattari, F 2005, Tusind Plateauer, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Derrida, J 1995, Passages from Traumatism to Promise. There is No One Narcissism, in Weber, E (ed.), Points : Interviews, , Stanford University Press, California Derrida, J 2008, The gift of death ; and, Literature in secret, The University of Chicago Press, Chicago Holt, LW 2006, Poetiserende praksis Om at generobre sporet af tilblivelsens begivenhed, dissertation, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, in possession of Det Kongelige Bibliotek, København Lund, HS, Petersen, A, Schramm, M & Willig, R (eds.) 2006, Fordringen på anerkendelse, Klim, Århus Ramshaw, S 2006, Monstrous Inventions: The Ethics and Trauma of Discovery, Thinking through gender and science workshop, School of Law, Queen s University Belfast Reynolds, J & Roffe, J (eds.) 2004, Understanding Derrida, Continuum, London White, M 2006, Narrativ Teori, Hans Reitzels Forlag, København

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk

Samarbejdsmøder. Dorte Nissen. dn@inpraxis.dk Samarbejdsmøder som konflikthåndtering light Dorte Nissen dn@inpraxis.dk 1 Sig et par ord om dig selv fortæl evt. lidt om hvor du arbejder henne, og hvad der særligt optager dig Når du er kommet til denne

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ

VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ Ph.d. og filosof, Emily Hartz Certificeret systemisk coach og konsulent, Frederik Fredslund-Andersen JERES ERFARINGER MED MUS Et kort møde med sidemanden om emnet:

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen

Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen O OK Skole Hvad trænger sig på i friskolen: Mere inklusion med færre ressourcer, specialpædagogiske opgaver inden for rammerne af det fællesskab som klassen udgør, forandrede krav til den professionelles

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016

Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Coaching og social kapital KU 3. maj 2016 Nogle perspektiver og vinkler Chef for EVU-forretningsudvikling Koncernadministration Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk hegm@phmetropol.dk www.phmetropol.dk

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 46, Aarhus, marts 2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych.

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych. Jeg vil tale om: Filosofisk grundlag i narrativ praksis - forskelle og moderne magt Fortællinger skaber sammenhæng i verden narratologiske grundlag i narrativ praksis Fokus og bestræbelse for den narrative

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

STOP! Ka vi ik lige ta den igen?

STOP! Ka vi ik lige ta den igen? STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere