Key note lecture Tom van Gool. (TvG)
|
|
- Ada Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Referat af Parasitologisk workshop, afholdt på Rigshospitalet 5. november 2012 Deltagerne startede med at præsentere sig selv. Key note lecture Tom van Gool. (TvG) TvG startede med en introduktion til parasitologiens historie i Holland, hvor parasitologien havde en stor bevågenhed under kolonitiden, og hvor, mange af de store parasitologer var ansat af Tobaksfirmaer. Efter dekoloniseringen blev parasitologien et mindre område i Holland, men fik sin opblomstring under AIDS epidemien, og igen med den store rejse og indvandreraktivitet, der er i landet. Aktuelt er TvGs afdeling en stor afdeling med 150 ansatte, 5 sektioner. Parasitologien alene har 11 ansatte, 2,5 bioanalytikere ansat i forskning, 5,5 bioanalytikere i rutinefunktioner, 2 akademikere, 1 MD og 1 phd. Afdelingen modtager mange prøver. De ser i gennemsnit 2 tilfælde/ugen med cutan leishmaniasis. De ser mange tilfælde med Isospora og Cyclospora Generel indledning om hvilke teknikker benyttes bedst i moderne parasitologi: Mikroskopi, dyrkning, antigen tests, serologi og molekylær diagnostik. Hver metode har sine fordele afhængig af hvilke parasitter, prøvemateriale og sygdomme der er tale om. Der findes meget få kommercielle serologi tests. På TvGs laboratorium har de udviklet deres egen ELISA til påvisning af schistosomaantistoffer og benytter desuden en fransk IHAT? Malariadiagnostik Ved malariadiagnostik er mikroskopi stadig den bedste metode, suppleret af nyere typer diagnostiske tests. Mikroskopi kan give et hurtigt svar indenfor en time. I vagten i benytter de typisk en kombination af en hurtigtest og udstrygningspræparat. Sidstnævnte er let at lære og specifik, i modsætning til dråbepræparat, der er sværere at mikroskopere for den uøvede. Den klasssike farvemetode er Giemsa, hvor præparatet farves minutter med en 4% og 8% koncentration. Der findes flere hurtige farvemetoder: Fields stain, der farver dråbepræparat på 2 minutter og Diff Quick Stain, der egentlig er en farvemetode fra hæmatologien, der kan farve udstrygningspræparater på 1 minut og efterfølgende tørres med hårtørrer. QBC er en meget følsom hurtigmetode, der er brugbar, hvis man har mange malariaprøver. Metoden benytter antikoaguleret blod opsamlet i kapillærrør, som efterfølgende centrifugeres. Røret indeholder acridinorange, som farver kerneholdige celler, dvs. leukocytter og røde blodlegemer
2 2 inficeret med malariaparasitter. Efter centrifugering kan man se en lysende orange buffycoat og små prikker i den røde del af røret, hvis der er malariaparasitter. Følsomheden er 1 parasit/ul. Testen kan udføres på 5 minutter og er 100 % specifik.. Dog ingen speciesidentifikation. Han omtalte herefter studie af sensitivitet af malaria mikroskopi kombineret med de forskellige metoder. Hvis 100 felter i tykdråbe præp sv 0,3 ul blod ses på 3 minutter og gold standard sættes til 800 felter sv. 2,4 ul blod set på 24 minutter fås som illustreret nedenfor Tykdråbe præp: Ved 200 felter farvet med Fields findes 98% pos. 100 felter farvet med Giemsa findes 98% 200 felter farvet med Giemsa fandt 100 % Udstrygning 5 min 94% QBC 100 %. Udstrygning finder typisk 150 parsitter/ul Ag tests: to bånd 1 specifikt falcifarum bånd: HRP2 og et allround malaria bånd med acceptabel følsomhed for P. vivax? LDH ICT (AG) Overordnet 91% P.falcifarum 99% P. vivax 75% Der findes mange forskellige AG-tests på markedet Overordnet set er man hos TvG nået frem til at malariamikroskopi i vagten bedst udføres med en kombination af Binax (Ag-test) og 5 minutters gennemsyn af tyndt udstrygningspræp, hvilket giver en sensitivitet på 99%, der skal sammenlignes med en sensitivitet på 91 % for Ag-test alene. PCR har kun begrænset rolle ved malaria diagnostik, primært ved dobbeltinfektion, ved lave parsitæmigrader, og hvor der skal skelnes mellem P. malariae og P knowlesi. TvG stilllede spørgsmål om, den herskende opfattelse at P. knowlesi, har en vis mortalitet overhovedet er korrekt, idet de artikler, der omtaler mortaliteten referer til hinanden, og når man går tilbage til den oprindelige artikel, har forfatterne ikke tilstrækkelig god separation mellem P. falcifarum og P. knowlesii infektioner. Al malariadiagnostik udført i vagten anbefales re-testet dagen efter, af en erfaren mikroskopør.
3 3 Fæcesparasitter Skal vi fortsat mikroskopere, eller er PCR den nye diagnostik for fæecesparasitter? PCR er en god analyse til at diagnosticere protozoer, men er ikke god til ormeæg, pga problemet med at oprense DNA og de mange forskellige orm, der findes. Det er ikke cost effektivt og man får ingen øget sensitivitet ved at lave PCR for orme. TvG argumenterede herefter for at der fortsat er behov for rutine diagnostik af helminther. Helminthinfestationer er stadig meget hyppigt forekommende udenfor de vestlige lande. I Holland rejser ca. 3 millioner mennesker udenfor Europa hvert år, og det kan ofte være svært at få en ordentlig rejseanamnese. Ridley koncentration er fortsat en god diagnostisk metode til protozoer og orm, men ikke lige sensitiv for alle. For Strongyloides, Schistosoma mansoni, S. haematobium og Fasciola hepatica er serologi mest sensitivt. De finder ca 1-2 pt/md, der er positiv for Strongyloides. TgV s lab sender et sæt på 3 rør (TFT) beregnet til fæcesprøver ud til pt. To rør er tilsat fixativ til Ridley koncentration (SAF) og et rør uden tilsætning. Der laves mikroskopi på alle 3 rør. Røret uden tilsætning bruges tillige til PCR. De laver en multiplex PCR, der detekterer Giardia, Entamoeba histolytica, Cryptosporidier og Dientamoeba fragilis, men har også undersøgt for Blastocystis hominis med PCR Efter at 3-rør metoden blev indført øgedes sensitiviteten for Giardia/E. histolytica med 30% B. hominis med 98% (25 5 af alle pt. er positive) D. fragilis med 100 % (10% af alle pt.) DNA for protozoer kan være positiv op til 3 uger efter endt behandling, og kan ikke bruges som behandlingskontrol. Ag-tests for protozoer er generelt gode, men er de fleste steder erstattet af PCR. Man kunne evt. forestille sig en basal screening for faecesparasitter på det lille lab, ved hjælp af multiplex PCR for Giardia, E. histolytica, Cryptosporidium og D. fragilis, og en udvidet diagnostik på de større lab, med mikroskopi og PCR. En meget væsentlig ting, er at gøre klinikerne opmærksomme på, hvilke parasitter, der er undersøgt for, og at der kan være behov for yderligere diagnostik. Hos TgV laves rutinemæssigt : TFT (triple faeces diagnostik med rør tilsat SAF, ridley conc og PCR rutine for Giardia.
4 4 PÅ laboratoriet har man sammenlignet PCR og mikroskopi. (TFT) Parasit TFT PCR E. histolytica = = E. dispar = = D. fragilis =? = (90%) Giardia Cryptosporidiumr = = Blastocystis sp. =? = Cyclospora?? Isospora?? Cyclospora blev ikke kun fundet hos immunkompromitterede pt. De pt. der var mikroskopi negative for Giardia, men PCR positive, var ofte behandlet inden fæcesprøven blev taget eller udskilte kun få cyster, og PCR havde typisk en høj CT værdi på Til slut understregede TvG vigtigheden af at følge et kvalitetssikringsprogram, hvor han klart anbefalede UK Neqas. Rune Stensvold Kom ind på de forskellige aspekter af parasitologien, som alle har betydning, såsom, morfologi, transmission, udskillelse, patogenese, public health aspekter, epidemiologi og behandling. Den gamle state of the art er mikroskopi også på fikserede præparater og dyrkning Han diskuterede hvilke krav man må stille til en moderne parasitologisk diagnostik og til indsamling af prøvemateriale. I Danmark har vi ingen opgørelse over forekomst af parasitter, bortset fra malaria, hvorimod man i Sverige reporterer forekomst af 6 forskellige parasitter. I Sverige har man set udbrud af ccryptosporida, cyclospora og Microsporida. RS præsenterede en vision for human parasitologi i DK med standardiserede diagnostiske test og algoritmer for prøvebehandling, med nationalt samarbejde og overvågning og med øgning af parasitologisk forskning og udvikling. Han præsenterede en liste over hvilke PCR på faecesparasitdiagnostik der udbydes på SSI: Cryptosporidier, Giardia, Entamoeba sp, D. fraglis, Trichuris, Ascaris, Strongyloides, Taenia sp., microsporidier, cryptosporidier, Isospora belli, cyclospora. PCR er primært rettet mod 18s delen af det parasitære ribosom (kun protozoer?) RS præsenterede en sammenhæng mellem PCR og mikroskopi og dyrkning fundet på SSI blandt 889 prøver
5 5 PCR mik dyrkning Giardia 24 9 Cryptosporidium (ct>30) 16 0 Entamoeba hist. 4 1 Entamoeba dispar 2 1 Dientamoeba fragilis 167 NA Blastocystis hominis 19 64?? other 28 Dette udløste en diskussion omkring sensitivitet af mikroskopi. Der var kun 1 sample/pt. Samtidig er det vigtigt at kende parasitæmigraden og evt forudgående behandling før man med sikkerhed kan bruge tallene til en sammenligning af de to metoder. For fremtidige opgørelser af lignende slags ville en estimering af antal parasitter pr ul/faeces eller lign være nyttig. Og CT værdier giver en langt bedre mål for følsomheden af PCR. Kliniske oplysninger om pt. med hensyn til eksposition/ vedvarende diarré, ville også give en bedre mulighed for at vurdere brugbarheden af de forskellige metoder. Dette udløste en diskussion omkring indikationer og praevalenser. Blandt rejse ass, prøver fandtes helminther blandt 0,2%, svarende til 60 patienter, og Giardia hos 4 %. Fordelen ved PCR iflg RS: Bedre sensitivitet. Mindre hands on time. Direkte differentiering af E. histolytica og E. dispar. PCR finder ikke de apatogene parasitter, (betyder det noget?) Så udfordringer ved PCR er primært prøvemateriale, oprensning af DNA, beslutning om primerprober. Herefter almindelig diskussion om der er stemning for at nedsætte en landsdækkende arbejdsgruppe indenfor parasitologi, og hvad dens opgaver primært skal være. Forslag var etablering eller diskussion af algoritmer til brug ved parasitologisk diagnostik, og om hvilke indikatorer skal udløse hvad. (Visse steder i landet (Hillerød-Herlev) er man allerede i gang med at udvikle en total faeces algoritme). Desuden at etablere et overvågningssystem, samt samarbejde omkring forskningsprojekter og parasitologiske områder relevante for danske forhold. RS omtalte, at SSI gerne ville indgå i et samarbejde og bl.a. støtte opsætningen af rutinemetoder på de lokale KMAer, men at dette omvendt krævede, at SSI fik en eller anden form for håndgribelig opbakning og en klart defineret rolle. Maria Vang Johansen One Health MV fortalte om one health approach indenfor tropical neglected diseases og emerging zoonotic diseases, hvor den samme mikroorganismer forårsager sygdom både blandt dyr og mennesker og ofte store produktionstab i landbruget. WHO har iværksat one health projektet, der bygger på samarbejde mellem veterinærer og læger.
6 6 Der er 5 hovedinterventionsområder 1. Forebyggende kemoterapi 2. Intensiveret case management 3. Vektorkontrol 4. Vand, hygiejne og sanitet 5. Veterinær public health Mange steder er indsatsen forfejlet. Som eksempel brugte MV forekomst af Clonorchis sinensis, der er stigende generelt på grund af øget sushi spisning. Der findes måske 40 forskellige lever- og tarmikter og mennesket kan inficeres eller være bærere af flere af dem, men det er kun leverikter der giver symptomer. De to typer kan ikke adskilles ved mikroskopi, hvilke har ført til at man i Nordvietnam i 2009 har konstateret en forekomst ved mikroskopi af C. sinensis på 26 %. 2 år før fandt man med en bedre diagnostik kun 0.9% i samme område, så de 26 % omfatter formentlig mange andre species, men undersøgelsen har alligevel ført til at befolkningen i store områder i Nordvietnam er blevet behandlet med praziquanel. Et udtryk for, at man handler og spilder midler før man har forstået sygdommen til bunds. MV brugte cysticercosis som et eksempel på et stigende problem i Afrika, hvor man grundet befolkningstilvæksten der er 8 doblet siden 1950 mange steder har erstattet kvæghold med svinehold, Sygdommen er ukendt af befolkningen, på trods af kalkulationer, der siger at 56 millioner er døde alene ud fra symptomerne. Hertil kommer følgesygdomme, som ulykker, epilepsi, hovedpine og misdiagnoser. Prevalensen er ukendt, og cystiscercosis er ikke erkendt som human sygdom, men 30 % af epilepsitilfælkde i Afrika er muligvis forårsaget af cystiscercose. Sygdommen er ikke anmeldelsespligtigt. Der er dårlige diagnostiske muligheder i de afrikanske lande, hvor sygdommen er hyppig. De diagnostiske muligheder er til svinebrug: ELISA, copro-pcr og copro-elisa. Til humant brug: billeddiagnostik, AB-ELISA og Ag-ELISA. I Afrika bliver mange mennesker exponeret for praziquantel og imidazole, på grund af store behandlingskampagner for andre sygdomme. Dosis her er som regel ikke høj nok, til totalt at behandle cystiscercosis, og ofte er det et stort problem, da asymptomatiske patienter med cysticercosis ofte får symptomer ofte i form af epilepsi efter behandling- De største problemer i Afrika, der skal løses for at holde sygdommen under kontrol er: 1. M+angel på viden 2. Fødevaresikkerhed 3. Fødevaresikkerhed og kødkontrol har svære vilkår i Afrika, hvor kødet ofte sælges på åbne landsbymarkeder ved kødtræet eller lign. 4. Handels og butikssystemer er dårlige, ofte ikke eksisterende, hvilket vanskeliggør kontrol.
7 7 Sidste eksempel: Echinococcus multilocularis i Danmark, endnu et eksempel på manglende viden. Der er ingen systematisk indsamlet viden om E. multilocularis i Danmark. I 1994 fandtes antistoffer mod E. multilocularis hos 10 % (af danske ræve) og 3-4 /400 ræve fundet på Sjælland. Senere studie (hvornår? Og hvor?) fandt ingen tegn på E. multilocularis i 450 ræve. Derefter ingen studier indtil E. multilocularis findes hos 2 katte i Den er aldrig fundet hos hunde. I 2011 undersøgte man 300 ræve og 80 mårhunde og fandt E. multilocularis hos 1 ræv. Der er nu fundet tilfælde i Sverige, hvorefter man har startet en intensiv overvågning. Endnu ingen tiltag til systematisk overvågning I Danmark på trods af at fundet hos katte er højst bekymrende, idet dette markant øger risikoen for spredning, da katte samt deres afføring findes overalt. Som konklusion på præsentationen virker det rationelt at sikre et samarbejde mellem human og veterinær parasitologi i Danmark, måske med inspiration at hente Danmap samarbejdet på det bakteriologiske område. Eskild Petersen talte om behovet for fælles forskning indenfor parasitologien i Danmark. Først præsenterede han 4 cases med patienter med vanskeligt behandlelige tilfælde af Giardiasis. Han beskrev behandlingssvigt med metronidazol, albendazol, nitazoxanide, men med endeligt behandlingsrespon på tinidazol. Der kom forskellige forslag til forskningsprojekter: 1. Undersøgelser af antal udbrud af Giardia i børnehaver 2. Genotypning af cutan leischmaniasis 3. Børneorm resistens 4. Toxoplasmose, genotypning via sera, sammenholdt med alvorligheden af klinisk sygdom. Interessant, da folk i Vestafrika har langt hyppigere toxoplasmose øjensygdom end hvad tilfældet er herhjemme. SSI har sendt nogle genotyper til Frankrig, hvor nogle blev fundet til at være atypiske.. Herefter var der en lang diskussion om sensitivitet af fæecesdiagnostik, samt den klinisk betydning af low count forekomst. TgV argumenterede for, at det er vigtigt at rapportere cut off level ved PCR evt. med en semikvantitativ bemærkning, mens andre mente at det var tvivlsomt, om dette var brugbart for klinikerne, specielt da der ofte er tale om intermitterende udskillelse. Til slut en diskussion om den bedste metode til at finde Blastocystis, hvor TgV henviste til flere publikationer der omtaler gode resultater med Ridley koncentrationsmetoden. Jørgen Kurtzhals holdt derefter et indlæg om hæmoparasitter. Til rutinediagnostik er det tit et problem at tykdråbe præp og at udstrygning ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet. Vi har ikke på nuværende tidspunkt en god metode til kvantificering af
8 8 inficerede erythrocytter. Tælling af parasitæmi følger en Poisson fordeling og kan svinge med 1,5 % parasitæmigrad ved tælling af 400 erythrocytter, selv hvis det er den samme person der tæller. Nøjagtigheden bliver ikke væsentligt forbedret selv om tæller 2000 erythrocytter. Dette giver aktuelt et problem, da WHO har ændret sine anbefalinger, således at det nu anbefales at give IVbehandling allerede ved en parasitæmigrad > 2 %. Flowcytometri og kvantitaiv ELISA af HRP2 fra P. falciparum er langt bedre til at give et kvantitativt mål, men er ikke en del af almindelig rutinediagnostik.. Ag analyse er ikke kvantitativ, specielt ikke HRP2 båndet. Iflg. TgV vil det generelle bånd (aldolase eller LDH båndet dog altid være positivt ved >1% parasitæmigrad for P.falciparum, og tykkelsen af båndet giver umiddelbart et bedre kvantitativt udtryk. Ag-test udføres mest pålideligt i lab, da forsøg på de kliniske afdelinger gav alt for mange tests uden kontrolbånd. JK sammenlignede herefter de forskellige metoder til malaria-diagnostik: Blandingsinfektioner med flere malariaparasitter risikere at blive overset, hvis man kører multiplex-pcr. Nogle Ag-tests kan være positive helt op til 4 uger efter vellykket behandling og kan således ikke benyttes til kontrol af behandlingsrespons. Det samme gælder PCR: Anbefalinger vedr. rutine diagnostik af malaria Klinisk afdeling: Tykdråbepræp og udstrygningpræp udført på den kliniske afdeling samt 3 ml EDTA blod til Ag test. Der skal tages 2 gange stryg, hvis patient fortsat har feber 3 gange. Iflg TgV er en gang nok hvis pt. har været syg 3 dage. Antikoaguleret blod er uegnet til tykdråbepræparater og udstryg. Der er ingen væsentlig forskel på, om der bruges venøst blod eller kapillærblod til udstryg. Det mikrobiologiske laboratorium: Antigentest og mikroskopi af udstrygningspræparat udføres i vagten. Næste dag udføres mikroskopi af dråbe og udstryg af en erfaren person. Der laves PCR på EDTA blod, hvis prøven er mikroskopi positiv. Hvis der skal skelnes mellem P. malariae og P. knowlesii laves individuel PCR og ikke multiplex. Diagnostik af leishmanias Der findes flere gode kommercielle metoder til påvisning af antistoffer mod Leishmania: (DiaMed_IT dipstick ab to RK 39) Mikroskopi Dyrkning PCR og sekventering 69% sens 84% sens 98% sens Henrik Vedel Nielsen HVN startede med et forslag til hvordan forholdet mellem de forskellige metoder til parasitologisk diagnostik vil ændre sig i fremtiden, hvor mængden af serologiske us vil være uændret, men en del Ag-test, mikroskopi og dyrkninger (??)vil være helt eller delvist overtaget af PCR, især vil mængden af dyrkninger nedsættes drastisk.
9 9 Derefter fremlagde han en oversigt over den serologi der udføres på SSI, og vanskeligheder ved tolkning af svarene. Der ses ofte krydsreaktion mellem forskellige helmiths. Det er uklart hvad en lav titer betyder. For mange af de serologiske analyser er sensitiviteten ikke tilstrækkeligt undersøgt. Han beskrev at man i Holland har fundet krydsreaktion mellem Filaria og Strongyloides. En del af de serologiske undersøgelser sendes ud af landet, typisk til Hamburg eller London, og man har derfor ikke altid baggrundsviden om opsætningen og validering af disse analyser. Det blev diskuteret hvor hurtigt, man har brug for et serologisk svar. (Uden konklusion) Specielt gjorde HVN grundigt rede for toxoplasmosediagnostikken. På SSI laver man IgG og IgM, ISAGA-IgM samt aviditetstest. Dyetesten er nedlagt, men hvis IgG titeteren er høj laver man i stedet udtitrering af serum, med henblik på et mere nøjagtigt titersvar. Desuden laves PCR på amnionvæske, spinalvæske og biopsier, dyrkning for toxoplasmose er nedlagt. Slutevaluering Man endte med en diskussion af hvorvidt det vil være en god idé at nedsætte en dansk parasitologisk gruppe, der skulle bestå af klinisk mikrobiologer, infektionsmedicinere, parasitologer og evt. andre interesserede. Som Arbejdsopgaver for en sådan gruppe blev foreslået: Oprettelse af et indrapporteringssystem af parasitinfektioner i Danmark, evt. med individuelle anmeldelser fra de enkelte laboratorier til SSI en gang årligt. Mulighed for udtræk fra MIBA. Udarbejdelse af et antal koder, der vil være evt. udtræk i MIBA lettere. Retningslinjer for parasitologisk diagnostik Hvordan skal vi håndtere diagnose af Malaria? Rune Stensvold foreslog, at SSI kunne være overordnet reference, der forsynede de øvrige laboratorier med probe- primer sæt og PCR programmer, samt overvågede forekomst af mutationer af betydning for analysen, samt fremkomst af nye parasitter eller varianter af de allerede kendte. Der var generel stemning for at nedsætte sådan er gruppe, og som medlemmer blev foreslået en fra hver afdeling. Lene Nielsen Overlæge, KMA Herlev
PED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs merePoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen
PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen Michael Alifrangis Lektor Center for Medicinsk Parasitologi Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi micali@sund.ku.dk
Læs mereKlinisk Mikrobiologisk Afdeling
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereINFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA. Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund
INFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund DATA UDTRÆK FRA MIBA Generelle overvejelser Case definition Udtræksparametre Ønskede variable i udtræk Analyse
Læs mereHOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller
Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mere16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereDen danske Malariastrategi anno 2008 Søfartsstyrelsens malaria vejledning udgivet 2001 er under revision. Følgende ændringer er undervejs:
Den danske Malariastrategi anno 2008 Søfartsstyrelsens malaria vejledning udgivet 2001 er under revision. Følgende ændringer er undervejs: Risikovurdering Personlig information Forebyggelse Diagnostik
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereAnnette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI
Annette Hartvig Christiansen Sygeplejerske, Epidemiologisk afdeling, SSI HIV overvågning i Danmark Hiv meldesystemet har fungeret siden 1.august 199. I henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Diagnostiske muligheder: SSI perspektiv Anette M. Hammerum, Seniorforsker Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe Statens Serum Institut eller Brug af
Læs mereÅrsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet
Årsrapport 2014 vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Juli 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer... 1 2.2 Geografisk fordeling
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereFordele og ulemper ved Immunocard STAT! CGE i forbindelse med detektionen af patogene parasitter i human fæces.
Fordele og ulemper ved Immunocard STAT! CGE i forbindelse med detektionen af patogene parasitter i human fæces. Pros and cons of Immunocard STAT! CGE in relation to the detection of pathogenic parasites
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereReferat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50
Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50 Deltagere: Dennis, Brita, Palle, Marianne Afbud: Jørgen Prag, Camilla, Ulla Agenda: 12:30 12:35 Velkomst 12:35 12:45
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereHjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)
Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og
Læs mereSpørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)
Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs mereÅrsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT
Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde
Læs mereOpsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte
Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose
Læs mereTBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark
TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts
Læs mereÅrsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis
Årsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis Infektionsberedskabet - Bakterier, Parasitter og Svampe Årsrapport for modtagne isolater i 2017 ved afsnit for Luftvejsinfektioner og Meningitis (indeholder
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereDIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.
DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det
Læs mere23. Netværksanalyser af regionale udbrud et redskab til infektionskontrol
Camilla Holten Møller MD, Ph.d. studerende Af ho ld t Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse Central Enhed for Infektionshygiejne - CEI Statens Serum Institut d. aj 20 19 m 23. Netværksanalyser
Læs mereScreening 1 PRÆ. uge 2. uge respons evaluering. SERIE 1, uge 1. SERIE 3, uge 5. SERIE 2, uge 3. Behandlingsserie og -uge
Hvis CR, Cru el. PR skal pt. have endnu 3 serier. PD el. NC går off-study. Screening 1 PRÆ uge 2 uge 4 HÆMATOLOGISK KLINIK CHOP Alemtuzumab + AKMT (pt er 6 år) Arm A = Alemtuzumab Godkendt af læge: Behandlingsserie
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde Den danske mikrobiologidatabase
. 10. februar 2010 Referat af repræsentantskabsmøde Den danske mikrobiologidatabase Tid: 15. januar klokken 11.00-14.00 Sted: Bygning 23. Statens Serum Institut, Artillerivej 5, København S Fremmødte:
Læs mereBrug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet
Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereMetronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie
Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,
Læs mereReferat fra 2. møde vedr. 3-kantsproblematikken
FynCom MedCom International Rugårdsvej 15, 2. sal DK-5000 Odense C Denmark Phone (+45) 6543 2030 Fax (+45) 6543 2050 MedCom 24.01.07 J.nr.: Vor ref.: IJO Referat fra 2. møde vedr. 3-kantsproblematikken
Læs mereFUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering
FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige
Læs mereMikroTerm-arbejdsgruppen møde 10/
MikroTerm-arbejdsgruppen møde 10/11-2011 Dagsorden 12:30 12:35 Velkomst 12:35 12:45 Gennemgang af regneark / fejl 12:45 13:15 Gennemgang af unikke disk 13:15 13:25 Gennemgang af OK m kommentar 13:25 13:40
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereBiomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Læs mereUdvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg
Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,
Læs mereBlærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
Læs mereDen gode mikrobiologiske rekvirering
Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk mikrobiologi
Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
FAGLIGT FORUM CPO-VEJLEDNINGEN ANMELDELSE OG IMPLEMENTERING HVAD ER STATUS? Mette Bar Ilan, Lone Jannok Porsbo og Anne Kjerulf 23. maj 2019 ANMELDELSE/INDBERETNING AF CPO JF. VEJLEDNING Der skelnes mellem
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mere3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,
Læs mereAnbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning
Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereZoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!
Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereInfrarød Screening. med Total Vision anatomi software
Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health
Læs mereMRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereValidering af gramfarvning af bakterier
Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0514/2018 5.11.2018 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B8-0417/2018 jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5 om Lymes
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs mereReferat Landsdækkende uddannelsesråd Kl. Mikrobiologi
Referat Landsdækkende uddannelsesråd Kl. Mikrobiologi Sted: 18. april 2016 kl. 12-15, SSI, bygning 89, lok. 1 Til stede: Svend Ellermann-Eriksen (KMA Aarhus), Kurt Fuursted (SSI, PKL Øst), Ina Sleimann
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mere34th Nordic Congress of Dermatology & Venereology Gøteborg maj 2019 Maybrit V. Nielsen, Aarhus Universitets Hospital
34th Nordic Congress of Dermatology & Venereology Gøteborg 8.-10. maj 2019 Maybrit V. Nielsen, Aarhus Universitets Hospital Som medlem af bestyrelsen af FSDS s bestyrelse var jeg så heldig at få lov til
Læs mereSTØTTENOTER OG SUMMARISK OVERSIGT PARASITOLOGI. Efteråret Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet
STØTTENOTER OG SUMMARISK OVERSIGT PARASITOLOGI Efteråret 2010 Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet 1 Vedr. pensum se: Pensum og læsevejledning til medicinsk mikrobiologi
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereReferat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober
Læs mereMODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen
Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling af kronisk hepatitis B Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereStatus på PRRS fra Ornestation Horsens
Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges
Læs mereDiagnostikken rundt på ½ time
Diagnostikken rundt på ½ time af Charlotte Hoffmann-Timmol Nordic Manager, DVM Præanalytiske faktorer Hvor kan det gå galt? Patient forberedelse (faste, stress, motion) Blodprøvning (korrekt reagensglas,
Læs mereSusanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium
Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne
Læs mereBilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.
Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.: Stilling: Kompetencekrav Mål: Medicinsk ekspert: 1. Kunne varetage
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereBiobankernes rolle i personlig medicin
Biobankernes rolle i personlig medicin Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet Biobank Mit erfaringsgrundlag Det Danske Bloddonorstudie Foløbig 120.000 deltage følges prospektivt Region Hovedstadens
Læs mereSkriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00
Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereLEGIONELLAPROBLEMATIKKEN OG DEN AKTUELLE SITUATION
LEGIONELLAPROBLEMATIKKEN OG DEN AKTUELLE SITUATION Søren A. Uldum Statens Serum Institut, Legionella Små stavformede Gram-negative bakterier (2μm), de fleste med en til to flagellar Der er beskrevet 59
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereAnsøgning til ABT-fonden
Ansøgning til ABT-fonden Formål At modernisere det kliniske meldesystem Elektronisk blanket 1515 til embedslæger og epidemiologisk afdeling, SSI Forventet afklaring før sommer 2011! Mail 28/6-2011 Kære
Læs mereNye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling
Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mere