ORGANISATIONEN SOM EN TRYG BASE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORGANISATIONEN SOM EN TRYG BASE"

Transkript

1 ORGANISATIONEN SOM EN TRYG BASE Denne artikel er skrevet af Inge Holm, og er et uddrag fra hendes seneste bog; Det personlige lederskab i et udviklingspsykologisk perspektiv. Bogen er udgivet på Hans Reitzels Forlag. Se mere på

2 ----- Alle mennesker har behov for at opleve sig trygge. Det er kun, når vi føler os i sikkerhed, at vi kan engagere os i verden omkring os. Vores neurobiologiske sociale engageringssystem aktiveres først, når der er tilpas balance i det autonome nervesystem det vil sige hverken for meget eller for lidt sympatisk aktivitet. I tilstande af højarousal og stress, lukker det sociale engagereringssystem ned, og energien bliver i stedet brugt på overlevelse i fight/flight-modus (Porges, 2011). I en organisationsmæssig kontekst bliver det til kamp, konflikt, rivalisering, bagtalelse og andre lidelsesfulde og meget lidt produktive tilstande. Organisationer har behov for mennesker med en høj stress-resiliens, men må også selv stille rammer til rådighed, der medvirker til at skabe en atmosfære af tryghed, tillid og venlighed. Disse rammer handler dels om en tydelig hovedopgave og klare retningslinjer for hvad god opgaveløsning er, dels om tydelig og konsekvent ledelse det vil sige en ledelse, der udfolder sig bestemt men venligt. Den bestemte men venlige ledelse insisterer på magtasymmetrien uden at ville dominere, og anviser derfor optegnede veje til, hvordan der kan arbejdes med hovedopgaven i organisationen, og hver gang medarbejderne mister hovedopgaven af syne og bliver optaget af pseudoopgaver, insisterer denne ledelse på, at føre organisationens opmærksomhed tilbage til hovedopgaven, bestemt men venligt. En organisations evne til at kunne skabe et felt af fælles opmærksomhed, er således helt afgørende for koordinering, ledelse og følgeskab og for en oplevelse af at man kan dele noget med hinanden i organisationen; vi taler her om fundamentet for samhørighedsoplevelser og dermed for loyalitet og tillid. Det er helt afgørende at lederen kan styre både sin egen og de andres opmærksomhed mod noget bestemt nemlig hovedopgaven. Det lyder enkelt, men er i praksis svært. Tænk på en sjetteklasse, hvor læreren vedvarende skal arbejde på INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 2 af 14

3 at fastholde elevernes opmærksomhed på den aktuelle times hovedopgave. Det kræver dels, at læreren kan styre sin egen opmærksomhed og ikke bliver for overvældet af indre følelsestilstande, dels at vedkommende hele tiden er i kontakt med såvel klassegruppen som den enkelte elev. Opgaven er ikke meget anderledes i en organisation, hvor det også er lederens primære opgave at søge for, at gruppen løser de opgaver, det er meningen, den skal løse på vegne af organisationen. Hvis lederen ikke kan fastholde sin egen opmærksomhed, fordi vedkommende er styret af indre katastrofeforestillinger og dermed primært handler for at undgå noget, så har det fatale konsekvenser for gruppens evne til at arbejde kollektivt med hovedopgaven. Samtidig må lederen dog også kunne insistere på, at medarbejderne selv tager ansvar for deres fokus og tilstedeværelse, og dermed styrer sig selv. Jeg har de her tre HK er i forkontoret, som bare ikke vil være med til noget. Alt hvad jeg siger bliver mødt med negativitet og modstand. Deres glas er altid halv tomt. Jeg bliver drænet for energi ved hele tiden at skulle tale stemningen op. Jeg kæmper som en sindssyg : Det er ikke så slemt. Nu skal I se, det kan I sagtens klare Det er som at være træner for et fodboldhold. Alle forventer, inklusive mig selv at vi skal spille i superligaen, men jeg har ingen mulighed for at skifte de mindre talentfulde spillere ud. Hvilken fodboldtræner gider egentligt at have sådan en opgave. Det er som at have adopteret tre teenagere, som har være forsømt og omsorgssvigtede. Jeg magter det ikke, så skulle jeg have været psykolog. De har alt for meget fortid i baggagen. Jeg kan ikke lave dem om de vil sgu bare ikke det, som jeg vil. I mange organisationer er rammerne for at kunne udøve bestemt men venlig ledelse desværre ikke til stede, fordi mellemlederne, som typisk er dem med det største personalemæssige ansvar, ikke er tilstrækkeligt autoriserede til at kunne agere konsekvent ledelsesmæssigt. De får af vide af ledelseslaget ovenover, at de hverken kan hyre eller fyre, men må få tingene til at fungere med de ressourcer, der nu en gang er til rådighed. Dermed får de også implicit at vide, at de er en fiasko som ledere, hvis de ikke kan få INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 3 af 14

4 det til at spille indenfor de givne rammer. Et sådant budskab aktiverer naturligvis det neurobiologiske frygtsystem, hvilket forringer ledernes ledelsesevne markant. Den utilstrækkelige autorisation motiverer til en samarbejdsorienteret men også udglattende, konfliktsky og inkonsekvent ledelsesstil, der på ingen både gør organisationen til en tryg base hverken for medarbejderne eller lederen. Modstand, passivitet, ulyst og uvilje bliver styrende for måden at samarbejde på, og dette får naturligvis fatale konsekvenser for hovedopgaven og dermed for organisationens overlevelse. Hvis man som leder ikke selv kan sætte sit hold, kan man blive nødt til at finde på strategier til at indkapsle det dysfunktionelle i ens gruppe, så det gør mindst mulig skade på organisationen. Man frokobler en eller flere medarbejdere og sender dem i depotrum. Det er både spild af menneskelige ressourcer og til skade for atmosfæren i organisationen. Det er vel mangel på ledelse, at man tillader, at personer der ikke er dygtige nok eller ikke kan finde ud af at samarbejde med de andre, alligevel får lov til at sidde og gemme sig på et fjernt kontor. De går rundt i vores organisation, men de har reelt ikke nogen rolle Jeg har bygget min virksomhed op fra bunden og har altid set den som en slags familie. Min søn er ansat her og en masse af mine venner er ansat her. Min privatøkonomi er også blevet hvirvlet ind i virksomheden, og den direktør jeg har ansat fungerer det heller ikke professionelt med. I det hele taget kan man sige, at den måde jeg driver min virksomhed på, minder om den måde jeg lever mit liv på. Jeg evner ikke at sætte grænser. Jeg går med på alting. Jeg påtager mig ansvaret for alting. Jeg sætter altid mine egne behov sidst og sætter en ære i at være der for andre. Men det er som en rejse uden destination. Jeg er omgivet at sultne fugleunger, som aldrig bliver mætte. De vil have mere og mere, og jeg er ved at bryde fuldkommen sammen under det. Det miljø en leder skaber i og for sin gruppe, afspejler på sin vis den måde, vedkommende har valgt at leve INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 4 af 14

5 sit eget liv på. Alt hvad der udspiller sig i det relationelle sociale felt er en afspejling af lederens private indre verden. Lederen etablerer med andre ord den samme sociale verden i organisationen, som findes inde i vedkommende selv. Der udfolder sig altid en mikroverden i makroverdenen og omvendt. Når lederen skaber tryghed, fordi vedkommende grundlæggende selv er tryg, stimuleres lysten til udforskning, kreativitet og innovation, og jo højere bliver tærsklen for at noget nyt og ukendt kan fremkalde angst og usikkerhed eller det vi i ledelsessammenhæng kalder modstand mod forandring. Hvis en organisation skal bruge for megen energi på angst og usikkerhed, trækkes den væk fra læring og udvikling og bliver dermed mindre kompetent. Derfor er det vigtigt, at lederne har overskud til at hjælpe hinanden og de øvrige medarbejderne med at håndtere stressfyldte og ubehagelige situationer. I den trygge organisation vil bearbejdningen af følelsesmæssige oplevelser styrke tilknytningsbåndende mellem medlemmerne, fremfor at belaste eller underminere dem. Bearbejdning og integration af vanskelige situationer øger organisationens kapacitet for selvopretning det vil sige at kunne komme sig efter nedbrud og svigt. Vellykkede erfaringer med reparation af brud på relationer, styrker relationerne og organisationens resiliens overfor forandringer. I den optik ligger det farlige ikke i det der konkret sker, men i måder der tales eller ikke tales om det. Det er eksempelvis ikke nødvendigvis farligt for en organisation af skulle afskedige nogle medarbejdere, hvilket af gode grunde vil skabe et brud i tilliden mellem ledelse og medarbejdere, men det er farligt ikke at vide af bruddet og derfor ikke tage sig af det. Brud er ubehagelige, men mangel på reparation af disse er fatale og ødelæggende. Efter min mening er en af de største fejltagelser i forandringsledelse et alt for stort fokus på indhold - det vil sige på informationer og de konkrete temaer, ledelsen vælger at tage op. I situationer, hvor meget står på spil for mennesker, er det ikke det, der bliver sagt, der betyder mest, men måden det siges på. Det bliver afgørende, hvordan ledelsen udtrykker indholdet INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 5 af 14

6 og ikke mindst hvad denne udtryksform kommunikerer, på et dybere plan, om forholdet mellem de implicerede parter. Den strategiske forandringskommunikation er ofte præget af kontaktløshed, hvor ledelsen taler lige ud i tomheden, fordi talen kommer fra et tomt sted. I sådanne kommunikationer kunne man lige så godt sidde i hvert sit rum, for der er ingen mellemmenneskelig forbindelse. Der tales og tales, men der er hverken en autentisk afsender eller modtager. Alternativet er at mobilisere modet til at tale ud fra et sted, hvor der er kontakt med den emotionelle betydning af indholdet, der skal tales om. Det kræver, at den leder, der taler, taler ud fra et indre sted af ro og stabilitet, og hvor der er integration mellem det der tales om, og det som det betyder på et emotionelt plan. Følelser har den funktion hos mennesker, at de fortæller os noget om, hvad indre tilstande af behag eller ubehag drejer sig om. Følelser bringer derfor altid det vigtigste i forgrunden (Hart, 2012). Når det kræver mod at tale ud fra sådan et sted, er det fordi det fordrer, at lederen sætter sig selv i spil og risikerer noget personligt. Det kræver også en dyb indsigt i at kunne se sårbarhed som en styrke. Som ledelse skal man altid være yderst varsom med manipulatoriske teknikker; prisen kan være høj, fordi man risikerer at sætte relationen til medarbejderne og autenticiteten over styr Hvis en organisationen er kaotisk, oplever medlemmerne sig ofte meget alene, og det kan være overvældende. Når der ikke er en tydelig hovedopgave og en klar rammesættende ledelse, er alle overladt til sig selv og deres egen evne til at styre og regulere sig selv, og i den proces vil det være private behov, ønsker og mål, der vil blive sat i forgrunden. Det skaber basis både for rivalisering om det uformelle lederskab og for defensive selvbeskyttelsesstrategier. Når man mister tilliden til, at man kan være tryg, trækker man sit engagement tilbage for på den måde bedre at kunne være med de ubehagelige følelser af at være alene og udsat. INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 6 af 14

7 Jeg blev ansat som i en ny funktion, som virkede meget lovende. Dels skulle jeg have personaleansvaret for nogle forskelige grupper, dels skulle jeg tage mig af et stort og prestigefyldt projekt på tværs af organisationen. Ganske kort inde i ansættelsesforløbet kunne jeg mærke, at der var noget rivende galt. Det var ligesom lige meget hvor meget jeg arbejdede, så kunne jeg ikke flytte på noget. Jeg havde masser af opgaver, men det var som at stå på stedet, eller som at blive ved med at bære en sten op på et bjerg, hvorefter den blot rullede ned igen. Det viste sig at jeg var nummer 7 leder indenfor de sidste 5 år, og medarbejderne var på ingen måde interesserede i min ledelse ikke engang i en form af et samarbejde på en eller anden måde. Der var en dårlig stemning overalt, og jeg syntes det var super ubehageligt. Allerede midt på søndagen begyndte jeg at frygte mandag morgen og sov dårligt. Min egen leder havde altid travlt. Han var sådan set sød og imødekommende nok, men der var bare ikke nogen reel støtte at hente der, så jeg var ligesom helt alene om det. Nu hvor jeg tænker tilbage på hele forløbet, så slår det mig, hvor totalt kaotisk organisationen var i hvert fald for sådan en som mig, som gerne vil have nogle klare retningslinjer. Det er kun når der er tilstrækkelig tryghed, at organisationens medarbejdere kan knytte bånd til hinanden og på den baggrund kan finde ud af at samarbejde. Derfor er det betydningsfuldt, når lederen er i stand til at bidrage til, at der kan skabes professionelle venskaber på arbejdspladsen. Det medfører større tolerance overfor forskelle i organisationen og understøtter samarbejde, videndeling og accept, og holder eventuel misundelse og rivalisering i skak. Venskab udvikler generøsitet og giver ægte arbejdsglæde. (Hart, 2013). Professionelle venskaber adskiller sig dog fra private venskaber ved at sammenhængskræften i venskabet er hovedopgaven inden for organisationens grænser. Dette er vigtigt at pointere, fordi mange organisationer faktisk er forurenede af private relationer, hvorved grænserne mellem det professionelle og det private udviskes. Det private og det professionelle har grundlæggende ikke noget med hinanden at gøre. INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 7 af 14

8 Organisation og menneske møder hinanden gennem rollen, og rollen er kendetegnet ved fraværet af det private, mens det personlige altid er attraktivt. Organisationer som er præget af private alliancer og forbindelser vil ofte opleves som kaotiske og uigennemskuelige. Selvom organisationen forventer selvstændige og selvledende medarbejdere, har alle både ledere og medarbejdere brug for at opleve sig trygge i deres arbejdsliv. Susan Hart beskriver otte dimensioner af omsorg, som gør organisationen til en tryg base: Tilgængelighed, udforskning, opmærksomhed, validering, empati, støtte, medfølelse og konsekvens (Hart, 2013) Hjørnestenen i ledelsesmæssig, mental fleksibilitet er evnen til at udleve en højt organisereret og specialiseret adfærd, der er sensitiv overfor konteksten og situationen fra øjeblik til øjeblik. Det kræver både rummelighed og frustrationstolerance, for man kan ikke være sensitiv overfor konteksten, hvis man er fanget af sit eget indre drama. At rumme vil således sige at suspendere eller tilbageholde bedømmelse og evaluering af det rummede. Det rummede får lov til at være som det er for en tid. Man forsøger således heller ikke at manipulere med det eller omforme det sprogligt. I den rummende mentale modus er man bare observerende (Hayes, 2013). Den personlige styrke i lederskabet afhænger ikke af, hvordan man har det med et givent fænomen eller med en specifik person, men udelukkende af evnen til at rumme, hvordan man har det. Det kræver, at man er i stand til at komme i kontakt med sig selv, det vil sige kunne rette opmærksomhed på de følelser, tanker og kropslige sansninger, man fyldes af i situationen, uden at ville andet med dem, end at lade dem være som de er. Man undlader således at reagere eller handle på dem. I den optik bliver rummelighed nøglen til autenticitet, fordi man tillader sig selv at være i kontakt med virkeligheden, sådan som man oplever den herog-nu; uden at man forsøger at lade som om, man er INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 8 af 14

9 en anden, end den man er. Hvis man som leder stemmer alt det negative ude, er man i gang med at begrænse sin egen virkelighedsopfattelse for måske på den måde at gøre den nemmere at have med at gøre og rumme. I det tilfælde arbejder man dog ikke med sin egen rummelighed, men med at få verden til at passe ind i den (Krohn, 2013). Den trygge leder er i stand til at slippe kontrollen, fordi vedkommende ved, at livet ikke falder sammen, når man giver slip. At slippe kontrollen er ikke at smide ansvaret fra sig men derimod at tage det på sig nemlig det ansvar, der handler om at være fuldt og helt til stede i lederrollen og for organisationen. Drivkræften i kontrol er altid frygt og en indre forestilling om, at alt det ubehagelige kan forudsiges og undgås gennem kontrol. Kontrol er således en måde at forsøge at forandre virkeligheden på. Når man slipper kontrollen kommer man derimod i kontakt med virkeligheden. Det er hårdt og slidsomt at kontrollere det er som at cykle i konstant modvind. Når man slipper kontrollen får man medvind; fordi man ser tingene mere klart, når man ikke er bange. I den trygge organisation er der rammer og makroregulering, der understøtter tillid og samarbejde, men der er også bevægelsesfrihed for den enkelte. Kompetencer kan ikke udspille sig i for snævre og kontrollerende omgivelser, ligesom mennesker ikke oplever sig motiverede, hvis ikke de har en oplevelse af selv at kunne være med til at præge deres arbejdsliv. Motivation er en værenstilstand, der kommer af at opleve sig nyttig og værdifuld for organisationen. Den trygge organisation skaber motivationsfølelser hos såvel ledere som medarbejdere, fordi der er tillid og venlighed. I den optik handler motivation ikke om, at nogen motiverer nogen til noget, men om en mulig menneskelig emotionel grundstilstand af behag, flow og lyst til at præstere, som opstår når betingelserne herfor er til stede. Motivation er tæt forbundet med det som neurologen Stephen Porges kalder det sociale engageringssystem en værensmodus vi sætter ind med, når vi oplever os trygge og i indre balance og ro (Porges, 2011) INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 9 af 14

10 Som leder kan man have en nedsat tolerance overfor ulystbetonede tilstande og oplevelser og derfor forskellige strategier til regulering af spændingen. I pressede situationer kommer man derfor let til at handle for at undgå noget, mere end at ville noget aktivt. Man nedtoner eksempelvis en konflikt, fordi man ikke har lyst til at konfrontere den, og efterlader dermed medarbejderne uden ledelse. Når man undgår en konfrontation, fordi forestillingen herom vækker uforholdsmæssig stor angst, skaber man problemer for sin egen autoritet; det vil både præge ens selvforholden og ens relationer til andre. Denne undgåelsesadfærd er uhensigtsmæssig i rollen som leder, fordi man jo grundlæggende løbende kommer på tværs af andres ønsker og intentioner; nemlig hver gang en medarbejder vil noget andet, end det hovedopgaven kalder på. Når man bestemt men venligt kalder opmærksomheden tilbage hos medarbejderen udløser det af gode grunde irritation eller decideret vrede. Dette iboende konfliktpotentiale ligger indbygget i enhver magtasymmetrisk relation, men hvis man som leder ikke kan finde konstruktive måder at være med konflikter på, så kommer man på hårdt arbejde med de andre og med sig selv. Mestringen heraf er ikke et spørgsmål om at undgå at komme i vanskelige situationer, men om at kunne gå lige ind i dem, når de indtræffer og efterfølgende kunne bringe sig selv ud af dem igen. Det kræver at lederen kan italesætte sine egne oplevelser på en gennemsigtig måde, således at der kan skabes en åbning for en autentisk kontakt. Lederen skal være villig til både at være fyldt af følelser af ubehag og til at forblive i kontakten med den anden (Hayes, 2013). I ledelsesfaget, som i alle andre fag, der beskæftiger sig med mennesker, må man udvikle sig ved at øve sig på levende materiale andre mennesker. Man bliver først leder, når giver sig i kast med at lede, og til det projekt har man behov for nogle medarbejdere. For mange ledere er det mest konfliktfyldte de overhovedet kan komme ud for at skulle afskedige en medarbejder eller give vedkommende en advarsel. Der er den generelle fortælling om afskedigelser i almindelighed; at det er hårdt men skal gøres. Dette er dog ikke en INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 10 af 14

11 absolut sandhed, for det opleves altid dybt forskelligt og det med at det skal gøres, er jo et valg. Som leder træffer man et valg, og må således også tage ansvaret for det valg. Valget om at afskedige en medarbejder giver ofte anledning til mange indre dialoger, for kan man nu være sikker på at det er den rette beslutning, man er i gang med at tage. I lederrollen bliver man udsat for situationer, hvor man skal træffe svære valg uden at kunne være 100% sikker, og det skal man kunne tåle. Jeg skal afskedige en medarbejder i morgen. Jeg har det super dårligt med det. Jeg ved, at beslutningen er fagligt velbegrundet, men jeg har alligevel dårlig samvittighed. Hele situationen piner mig. Jeg har også, når det kommer til stykket, meget meget lidt erfaring med det, og jeg kommer derfor til at tænke for meget på den person, det går ud over. Jeg er nok også bange for reaktionen. Jeg spørger hele tiden mig selv: Har jeg nu gjort det godt nok. Jeg synes, at hvis en medarbejder ikke lykkes, så er det mit ansvar som leder. Men faktum er, at jeg ikke har lyst til at være så direktiv som leder. Jeg nægter simpelthen at være sådan en bang-bang-bang chef. Men jeg er godt klar over, at mine principper nu kommer på prøve, og jeg bliver da usikker på, om min måde at gøre tingene på, er rigtig. Jeg vil nødig skydes ned at mine kolleger; blive kritiseret. Jeg ved, at jeg kan blive angrebet af de andre fra ledergruppen. Hvad er det helt konkret, der er så ubehageligt ved at afskedige en medarbejder? For mange er det faktum, at man er udstyret med så meget magt, at man kan eksludere en anden person fra fællesskabet, og at man ved at sætte sådan en handling i gang udsætter sig selv for et voldsomt angreb både fra den som bliver afskediget og fra de tilbageværende. I et evolutionært perspektiv betyder sådan en eksklusion, at man sætter en personen uden for gruppens domæne, hvilket engang var lig med den visse død. En afskedigelse aktiverer således altid dødsangst hos begge parter. Afskedigelser vil altid ryste en organisation, fordi det sætter mennesker i kontakt med noget dybt eksistentielt; at vi alle kan risikere at blive ekskluderet, og at dette altid vil blive oplevet som truende for ens INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 11 af 14

12 overlevelse. Men det er ikke fraværet af afskedigelser der gør en organisation til en tryg base. Det er ledernes og medarbejdernes evne til at kunne udholde, at det er sådan det er i organisationer; at vi alle kan undværes når det kommer til stykket, og at det ikke er det samme som at vi er værdiløse som mennesker. I den trygge organisation kan man i stedet se og rumme afskedigelser som et udtryk for en organisatorisk tilpasningsfærdighed snarere som en bevis på at lederne er onde og medarbejderne uskyldige ofre. Den trygge organisation er dynamisk og i bevægelse, med åbne grænser ud mod det omgivende samfund. Det betyder at der løbende kommer nye medarbejdere ind i organisationen, ligesom der løbede er nogen der forlader organisationen. For at matche et omskifteligt samfund er organisationerne nødt til at være fleksible, men det gør dem ikke nødvendigvis til utrygge. Trygheden læner sig langt mere op af ledelsens evne til at lede bestemt men venligt. Jeg har fået to vanskelige medarbejdere i mine to teams det vil sige nogen, som de andre ledere ikke ville have. De tager nu al min mentale energi, og jeg er kommet ind i en rollen som den skrappe mor, der hele tiden må opdrage på sine to uartige og modvillige teenagere. Det dræner mig for energi især at jeg ligesom ikke kan finde en udvej. Jeg tror, at jeg snart bliver nødt til at fyre dem af hensyn til de andre; og måske også mig selv. Det kræver et godt selvværd hos lederen at turde at evaluere og bedømme medarbejderne; en opgave som er nødvendig af hensyn til hovedopgaven. En leder skal således altid sikre, at de medarbejdere som skal deltage i opgaveløsningen har de rette kompetencer af både faglig og personlig karakter. En sådan vurdering må naturligvis altid være befriet for personlig hævngerrighed og bunde i venligtsindethed Den trygge organisation er karakteriseret ved en åben form for kommunikation baseret på turtagning. Turtagning betyder at man kan vente på sin tur, tage sin tur, når den kommer, afslutte turen når det er passende samt interessere sig for om alle i gruppen INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 12 af 14

13 eller organisationen er med, om alle bliver inviteret og hørt, og endelig om turene er nogenlunde lige lange. Åben kommunikation betyder ikke, at man skal afsløre sig selv, sige noget privat eller sige ting på en ufølsom og potentielt krænkende måde. Det betyder at man siger tingene direkte og i kontakt med både sig selv og den anden, at man er åben overfor dens andens tilstand og perspektiv, og man er drevet af et ønske om at ville undersøge den andens subjektivitet. Åben kommunikation behøver ikke at lande i enighed og i en hierarkisk organisatorisk kontekst er enighed slet ikke et mål; det er fremdriften i de beslutninger man har taget med hensyn til hovedopgaven. I en hierarkisk konstellation er det lederen, der bestemmer om der skal siges ja eller nej, og lederen der skal have mode til at gøre dette i direkte kontakt med den anden. Det betyder at man både handler i overensstemmelse med ens egne fornemmelser og behov og at man forbliver i kontakt med den anden, og stadig anerkender dennes subjektive virkelighed. Kontakt er fundamentet for samhørighedsoplevelser, også selvom der bliver taget beslutninger, som nogen ikke er enige i. Det kontaktfulde nej, er et nej uden forurettelse, vrede eller aggressivitet. Det er et nej uden drama og lidenskab. Det er et autoritativt nej, ikke at forveksle med et autoritært nej. Kan man som leder sige et nej uden at skabe en masse konflikte i og omkring sig? Eller sagt med Jon Kabat-Zinn ord: Kan man ride med strømmen i floden uden at hver eneste krusning bliver til en kamp? (Kabat- Zinn, 2012). Hvis man ikke kan sige et overbevisende nej, kan man heller ikke sige et overbevisende ja. Så bliver det sådan noget midt imellem; hverken det ene eller det andet. Når man ikke siger til og fra overvælder man sig selv med valgmuligheder og impulser, og det opleves almindeligvis som ubehag. Vi mennesker har det med at komplicere, fordi vi drager for alt mange faktorer ind i regnestykket, så hvis man kan tillade sig selv ikke at have eller skulle have en mening om alting, så opstår der mulighed for opmærksomhed, nærvær og fokus. Det kan på overfladen ligne svaghed, men det er styrke, og det vil blive oplevet som sådan af andre INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 13 af 14

14 Det personlige lederskab udvikles i nuet i mødet med organisationen og dens medlemmer generelt. Det udvikler sig person- og situationsspecifikt og dermed bliver den vigtigste kompetence evnen til sensitivitet over for, hvad den konkrete situation eller person måtte kalde på af ledelse. At være åben indtil det smertefuld sidste og så være klar til at træffe et valg eller ændre holdning. INGE SCHÜTZSACK HOLM Side 14 af 14

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Reaktioner på forandringer

Reaktioner på forandringer Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Nyudnævnt leder og hva så?

Nyudnævnt leder og hva så? Nyudnævnt leder og hva så? Hvordan kan du så blive klædt på til opgaven? Hvad skal du især være opmærksom på? Hvem kan du søge hjælp hos? En ny leder, der på egen hånd skal igennem en årrække af action

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Ungdomsliv og læring 2014

Ungdomsliv og læring 2014 Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov Code System [283] Musikterapien generelt [0] Musikterapeutiske rammer [0] Interventioner [0] Åndedrætsøvelser C [1] Verbale interventioner ABC [10] Fællesimprovisation BC [6] Nye sammenspilserfaringer

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Vi kan så meget andet

Vi kan så meget andet Af Claus Christensen, Villa Venire A/S Vi kan så meget andet 1 I en lille båd der gynger synger Bamse; Jeg KAN IKKE gå på vandet, men jeg KAN så meget andet Jeg KAN føle mig glad, jeg KAN føle mig fri

Læs mere

SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden. Mads Trampedach

SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden. Mads Trampedach 1 SOSU NORD Problemløsning i den fysiske og psykiske verden Mads Trampedach kontakt@madstrampedach.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 Klassisk problemløsning Identifikation af prblemet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Don t be nice be real!

Don t be nice be real! Don t be nice be real! - om nogle af misforståelserne omkring Girafsprog Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste mennesker i dagens Danmark har hørt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker.

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. HVEM ER VI? BAGGRUNDEN 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. 500 mennesker gennem avancerede uddannelsesforløb. copyright Colinco Institute Plancher

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Program for eftermiddagen

Program for eftermiddagen Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER!

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! TekSam Årsdag, Odense Congress Center KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! i forhold til tilbageværende medarbejdere Helle Kryger Aggerholm Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Agenda Baggrund og fokus Hvad

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere