Afdeling for Antropologi og Etnografi,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdeling for Antropologi og Etnografi,"

Transkript

1 Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg ANTROPOLOGI & ETNOGRAFI, kandidatuddannelse, 2005-studieordning Fri, skriftlig projektformulering i Organisationsantropologi v/ Jakob Krause-Jesen & Charlotte Jonasson Bedømmelse: Intern censur, 13 skala Omfang: Individuel: Max.15 sider á 2400 enheder Enheder i alt i opgaven: Eksamenstermin: Sommer 06 NAVN: Dina Friis Jensen Årskort nr.: Emne: Forandring. Redegør for forandring som det kommer til udtryk hos Rosabeth Moss Kanter og Christopher Grey. Diskuter på baggrund af disse hvordan forandring og reaktioner på forandring kan forklares som gensidigt forbundne set ud fra et antropologisk perspektiv Opgaven afleveres: 19. juni 2006 i 3 eksemplarer senest kl i sekretariatet Opgaver, der afleveres efter dette tidspunkt vil ikke blive accepteret, medmindre studienævnet forinden har bevilget dispensation fra afleveringsfristen. Klagemulighed: Klage over eksamen - skriftlig som mundtlig - kan indgives af den studerende til institutionen (Dekanen). Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. (Jvf. Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser, Videnskabsministeriet, bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004). 1

2 Indledning. 2 Forandring; Noget man er underlagt eller noget der skabes? 3 Et antropologisk bud på en middelvej. 6 Forandring forklaret vha. en model. 7 Barths generative model. 10 Konklusion. 13 Litteratur. 15 2

3 Indledning Forandringer spørger ikke om lov de kommer bare. Vi lever i en tid, hvor vi oplever flere forandringer end nogensinde før. Hvordan reagerer vi mennesker individuelt og kollektivt på forandringer og hvorfor? På hvilke måder er det mon muligt at navigere igennem forandringerne, så vi både udvikler os som mennesker hver især og sammen og er forandringsparate (a) Sådan lyder en ud af mange kursusbeskrivelser omkring forandring og håndtering af virksomheder i en turbulent tid. (for flere eksempler se b d) Man fristes til at sige, at aldrig har der været så mange kursustilbud med fokus på håndtering af udefrakommende forandringer som nu. Men som denne opgave vil komme ind på, er påstanden om, at vi lever i en tid med større, voldsommere og mere groteske forandringer end nogensinde før, mit udgangspunkt for en diskussion om, hvad forandring egentlig vil sige, og hvilken konsekvens den har, alt afhængigt af hvordan man definere den. I denne opgave vil jeg med udgangspunkt i to forskellige definitioner på forandring diskutere, hvordan man kan tilvejebringe en forklaringsmodel, som kan rumme både de udefra kommende forandringer og den personlige reaktion på disse. Min hypotese er, at disse to ting ikke kan adskilles, men i stedet hænger uløseligt sammen og gensidigt påvirker hinanden. Dette vil jeg gennem opgaven argumentere for. Først vil jeg se på to forskellige syn på forandring. Det første omtaler forandring som noget udefrakommende, man må forholde sig til for at overleve. Her refererer jeg til Rosabeth Moss Kanter (1989). Dette vil jeg sammenholde med et andet syn på forandringer, som noget der skabes det vil sige som en konsekvens af handlinger. Dette kommer til udtryk gennem Christopher Greys syn på forandring (Grey 2003). Med udgangspunkt i disse holdninger vil jeg se på et antropologisk syn på teknologi, som det kommer til udtryk hos Margareth Lock, der forsøger at indramme både kimen til og konsekvensen af forandring som to ting, der gensidigt påvirker hinanden (Lock 1998). Derefter vil jeg rette blikket mod Warner W. Burke, som på et teoretisk plan forsøger at opstille en model for dette, ved både at inddrage svar på, hvordan forandring kommer ind i virksomheder som noget eksternt men også hvordan den derefter indkoorporeres som noget internt (Burke 1992). Med udgangspunkt i Burkes model vil jeg se på validiteten af en forandringsmodel. Her vil jeg inddrage Barths generative model som et antropologisk analytisk bidrag. (Barth 1966). Som vi skal se, argumenterer Barth for, at forandringer og reaktioner på forandringer er direkte forbundet. 3

4 Forandring; Noget man er underlagt eller noget som man selv skaber? Både Rosabeth Moss Kanter og Christopher Grey forholder sig til forandringer og deres konsekvenser for virksomheder. Kanter skriver ved hjælp af en analogi, om hvordan virksomheder deltager i et olympisk mesterskab, hvor man må følge med udviklingen og håndtere de forandringer, man påvirkes af rigtigt, hvis man vil vinde. Hun forholder sig til forandringer som en hurdle, man må overkomme for at nå fremad i mesterskabet. Hun siger: Rapid change in the business environment makes the Olympic contest sometimes resemble the crocket game in Alice in wonderland. [ ] It is impossible to win a game like that by using the old corporate ways (Kanter 1989: 344) Kanter mener, at det er tid til fornyelse, hvis man vil sikre sig succes i virksomheden. Man kan ikke ignorere det fact, at det er tid til forandring. De gamle arbejdsmåder er forældede, og nye må til. Greys tilgang til forandring er mere kritisk. Han tager udgangspunkt i den litteratur, der ifølge ham konsekvent forholder sig til forandring som et ubestridt fact. Selv mener han, at forandringen i virkeligheden er en konsekvens af folks stræben efter at fremstille den tid, de lever i, som noget ganske særligt. Forandring er altså noget, der skabes. Han siger: Chance is not something to which organizations must respond but is instead an outcome of organizational actions (Grey 2003: 1) Grey er altså uenig med Kanter, om hvad forandring dækker over. Et af problemerne med konceptet forandring er i følge Grey, at den tages for givet, og at alle behandlinger af forandring forholder sig til det, uden dog at stille spørgsmål ved forandringen selv. I stedet beskæftiger de sig kun med konsekvensen af den. Ved hjælp af eksempler fra litteraturen om ledelse og forandring gennem de sidste 20 år viser han, at stort set alt litteratur tager udgangspunkt at lige nu sker der forandringer som aldrig før. Problemet med denne litterære gentagelse af forandring som noget større end før er, at det skaber en uudfordret concensus omkring forandring som et fact (Grey 2003: 3) Denne påstand finder også sit belæg hos Kanter, som skriver følgende om arbejdets organisering i dette årti 1 : We are witnessing crumbling of hierarchy a gradual replacement of the bureaucratic emphasis on order uniformity and repetition, with an entrepreneurial emphasis on creativity and deal-making. But at the same time we are also watching new societal dilemmas arise in the wake of 1 Omhandlende 90erne.Fra bogen: Mastering the challenge of strategy, management and careers in the 1900s 4

5 this change. (Kanter 1989: 355) Kanter viser med ordvalg som at vi er vidne til, at hun mener, der er tale om facts. Hun beskæftiger sig, som Grey pointerer ikke med forandring i sig selv, men derimod kun med konsekvensen af den. Hun taler om forandring som noget, vi alle bør forholde os aktivt til. Dette illustreres også af overskriften på hendes artikel, som udgør konklusionen på en bog om arbejdsledelse i 90erne. Overskriften lyder: A Call to Action. Kanters projekt er således at opfordre alle til at forholde sig til den tid, de lever i lige nu, for ikke at tabe i olympiaden. Grey argumenterer for sin kritik af litterære bidrag som Kanters ud fra et logisk syn på tiden. Her fremhæver han kriminalitet som et eksempel: På trods af at man synes, kriminalitet er noget, der bliver værre og værre, så er det i virkeligheden ikke kriminaliteten, men derimod folks evne til at forstå den, der gør den til værre end nogensinde før. Han argumenterer for, at der langt tilbage i historien har været den holdning, at for 20 år siden var der ikke så meget kriminalitet som nu. Den gang var der orden stabilitet og mere moral end i dag. Han kommer derefter frem til, at fremstillingen af fortiden virker stabil, fordi vi kender den, mens nutiden virker kaotisk og derfor fremstilles som noget helt særligt. Denne påstand finder vi også belæg for i Kanters artikel. Hun argumenterer for, at en ny æra er på vej. Hun modstiller den tidligere bureaukratiske arbejdsorganisering med den post-entrepeneurisk. Pointen er, at denne postentrepeneuriske måde at organisere arbejdet på ganske vist er frivillig, men dog nødvendig at skifte til for at følge med tiden. I en længere diskussion sammenholder hun den bureaukratiske og den postentrepeneuriske arbejdsorganisering. Her fremstiller hun bureaukrati som: Repetition oriented -seeking effiency through doing the same things over and over again og den Postentrepeneurisk måde som Creation oriented seeking innovation as well as efficiency (Kanter 1989: 353) Hun forsøger at sammenholde de to former, men med hendes farvede ordvalg gør hun også tydeligt opmærksom på, hvad der er godt og skidt. Over and over again er lyder negativt, fordi det har konnotationer af noget upraktisk, mens det modsatte efficiency er positivt ladet. Hvilken organisation vil for eksempel ikke gerne være effektiv? Ligeså modstilles gentagelse med skabelse, igen en fremstilling med ladede værdier. Dermed siger hendes fremstilling af arbejdsorganisering også noget om hendes syn på nuet i forhold til tidligere. Hvis vi her vender tilbage til Greys kritik at forandringslitteratur, der fremstiller nuet som noget revolutionerende, mens fortiden er simpel, ordnet og overskueligt, så finder vi også belæg for denne fremstilling hos Kanter, når hun beskriver den gamle bureaukratiske måde at organiserer arbejdet på. Hun siger: The very rigidity of the transitional corporate bureaucracy also provided a measure of 5

6 security ; If people had to know their place at least the place was relative stable and unchanging from day to day and year to year. (Kanter 1989:: 356) Fortiden var altså stabil og uforanderlig. Ud fra disse eksempler vil jeg give Grey ret i sin påstand. Men Grey går videre og kommer med en forklaring på, hvorfor tiden i dag opfattes som mere hektisk og i forandring end fortiden. Hans første argument er af logisk karakter: Han siger: Who is to say that the changes associated with the microchip are faster and more reaching than those associated with the printing press? [...] Is it possible to attribute causation to particular technologies anyway given that these are a part of a network of social relations which are part and parcel of the inventions and discoveries to which they give rise? (Grey 2003: 5) Greys pointe er, at det billede, vi har af, at vi lever I en tid med større forandringer end nogen sinde før er ikke noget, der kommer udefra, sådan som Kanter argumenterer for. I stedet er det ifølge Grey en konsekvens af den måde, vi tolker og omtaler nuet på. Denne omtale konstruerer så at sige virkeligheden som mere foranderlig end før. Dette er hans andet argument. Han siger: If we collectively construe our times as being characterized by rapid change, then we are likely, through acting on that belief, to render it self-fulfilling, so that the discourse of change is real in its effects (Gray 2003: 6) Dermed mener Grey, at den tid, vi lever I og karakteriserer som I mere forandring end nogensinde før, I virkeligheden er forårsaget af vores egen fremstilling af den. Forståelsen af forandring skabes ifølge Grey af, at vi ser fortiden som stabil, fordi den er overskuelig. Han argumenterer blandt andet ved hjælp af sin fars og farfars livshistorier, som han fremstiller som kaotiske, mens han siger, at bøgerne, der omhandler den tid de to mænd levede på, fremstiller den som langt mere enkel og overskuelig. Han siger I don t think that either of these men would recognize the picture of the post war stability found in the textbook. (Grey 2003: 5) Ud fra Greys synspunkt er forandringer altså ikke noget, der kommer udefra. Det er noget, vi skaber igennem vores handlinger, tolkninger og fremstillinger af nutiden. Forandring er så at sige en social konstruktion. Han siger: Change is better understood as a construction effected but the interplay (and its unintended consequences) of organizations themselves. To say it is a construct is not to say it is unreal, but rather that its reality is an effect of organizational practices, rather than a precursor of those practices (Grey 2003: 8) 6

7 På baggrund af dette kan vi sige, at Kanter mener forandring er noget der kommer udefra, hun beskæftiger sig med det som en fact. Hun forholder sig i stedet kun til konsekvenserne af forandringen, når hun ser organisationerne som nogle, der nødvendigvis må forholde sig til disse forandringer for at overleve. Grey mener derimod, at forandringerne skabes ud fra den måde, vi forstår og fremstiller nutiden, og dermed at det er en social konstruktion. Han påpeger det problematiske i at tage forandring for givet som en fast ting, som folk blot er underlagt. Et antropologisk bud på en middelvej Med udgangspunkt i Kanter og Grey vil jeg inddrage et antropologisk syn på forandring, som forsøger at rumme både forklaringen på forandring men også effekten. Disse to ting behandles ikke som to uafhængige processer, tværtimod er de dialektisk forbundet. Mit eksempel tager udgangspunkt i synet på teknologi. Indenfor antropologien har en gren fokuseret på teknologi og dens konsekvenser. (Law 1992, 2004: Latour 1992: Roepstorff 200, 2003, Lock 1998) Denne gren bidrager med en forklaring, der på mange måder rummer både Kanters syn på forandring, som noget man konstant må forholde sig til og revidere organisationer på baggrund af, men også Greys påstand om billedet af nuet som noget, der er socialt konstrueret. Synet på teknologi yder en forklaring, der inddrager både ny teknologi og dets konsekvenser som et dialektisk forhold. Her skal vi se, hvordan Margareth Lock forholder sig til nye reproduktionsteknologier og deres konsekvenser. (Lock 1998) Lock argumenterer med udgangspunkt i antropologisk litteratur for, at teknologien konstruerer nye sociale relationer og kontekster ved at åbne op for nye måder, folk kan agere på. Samtidig skaber folks strategiske handlen og valg rum for teknologien. (Lock 1998: 32) Der sker for eksempel en forandring i form af nye muligheder for at skabe liv, ved indførselen af nye teknologiske muligheder for at afhjælpe barnløshed. Denne forandring har den konsekvens, at folk begynder at få en anden opfattelse af, hvad liv er, og hvordan det skal forstås. I kølvandet på den nye teknologiske forandring skabes også nye forståelser for, hvad der er at betragte som naturligt og ikke-naturligt. Og dermed også hvad der er rigtigt og forkert. Det er på baggrund af disse nye opfattelser, der dannes basis for hvordan den næste generation af nye teknologier opstår, netop fordi en ny verden og nye behov opstår. Således konstruerer teknologien nye sociale relationer i form af 7

8 nye definitioner på rigtigt og forkert, mens folks nye opfattelser er med til at skabe rum for, hvor det er givtigt at arbejde videre med teknologien og dens muligheder. Lock griber således om forandring ved at vise, at selv om forandringen kan virke som noget udefra kommende, så er reaktionen på forandringen med til an påvirke, hvordan yderligere forandringer kommer til (Lock 1998). Dermed forholder hun sig ikke til forandring og reaktion på forandring som to adskilte ting, men derimod ting, der gensidigt påvirker hinanden i en uendelighed. Hvis vi holder det op i forhold til Grey og Kanter, er det altså ikke relevant at afgøre, hvorvidt forandring i nuet er noget udefrakommende, man skal forholde sig til, som Kanter mener, eller hvorvidt det er noget, man skaber i kraft af sine handlinger og fremstillinger, som Grey argumenterer for. Ved at inddrage Lock som et antropologisk perspektiv på teknologi, som jo i høj grad er med til at skabe forandringer, ser vi, at både Kanters og Greys syn på forandring har sine belæg, men at det at adskille forandring og konsekvenser af forandringer ikke er nødvendigt. Ifølge Lock må man i stedet se på begge dele som et samspil af ting, der gensidigt påvirker hinanden. Forandring forklaret vha. en model Et andet bud på forandring finder vi hos Warner W. Burke. Med belæg i en stor mængde indsamlet litteratur om ledelse og forandring i virksomheder forsøger han at stille en generel model op, som kan forklare forandringer i organisationer. Denne model rummer forklaringer på, både hvordan forandringerne kommer, og hvordan de derefter tackles. Han formulerer sit projekt således: We are attempting to provide a causal framework that encompasses both the what and the how. What organizational dimensions are key to successful change and how these dimensions should be linked causally to achieve the change goals (Burke 1992: 525). Hans model tager udgangspunkt I to teoretiske retninger, som beskæftiger sig henholdsvis med Implementation theory og change process Implementation handler om de handlinger og opfølgninger, der må være til stedet for at ændringer får en optimal effekt. Change process handler om hvilke ting, der, som en konsekvens af disse opfølgninger, sker. Disse to retninger vil Burke gerne indpasse i en ny model således, at både ændringer og effekter af ændringer rummes i én og samme model. Dette gør han ved at adskille forandringer i henholdsvis transaktional chances og transformational changes. Om disse siger han: We postulate two distinct sets of organizational dynamics. One primarily associated with the transactional level of human behavior the everyday interaction and exchanges that more directly 8

9 create climate conditions. The second set of dynamics is concerned with processes of organizational transformation that is rather fundamental chances in behavior ( ie value shifts) Burkes forholder sig således til henholdsvis de udvekslinger, der sker hele tiden mellem ansatte, og de rammer, indenfor hvilke udvekslingerne sker, på baggrund af kultur og bagved liggende værdier i virksomheden. Det transformationelle lag af modellen er dermed et overliggende lag, der har indflydelse på de transaktionelle udvekslinger, der sker hele tiden, men om de to niveauer påvirker hinanden, og i så fald hvordan, kommer han ikke ind på. Burkes artikel er fra 1992, men det meste af den litteratur, han baserer sin model på, er mellem 8 og 20 år gammelt. Men kan undre sig over, om forandring er noget, der kun bør studeres i lyset af ældre litteratur, og at han slet ikke forholder sig til noget blot fra samme årti? Derudover mangler modellen en form for empirisk belæg i forhold til, hvad han selv lægger op til. Han siger: What we are attempting with this article therefore is a theoretical and empirical justification of what we clearly believe works. (Burke 1992: 524) Den empiriske del af hans validitetskriterium (justification) er imidlertid ikke egne empiriske erfaringer, eller for den sags skyld resultater af modellens anvendelse i praksis. Det er derimod at de teoretikere, han anvender, har fundet empiriske belæg for deres egne påstande. Dette bruger han som belæg eller beviser for modellen. Dette kan illustreres ved et lille udpluk af hans belæg. Hackman and Oldman show some of the clearest evidence (Ibid 538) Guzzo, Sette, and Katzel more recently have provided evidence that the work design does as well (ibid) And for an impressive example of evidence see Hunter and Smith (ibid) Selv siger han om sine empiriske belæg: The studies we have chosen to demonstrate [...] are highly selective. There are no doubt numerous other studies that both support and perhaps question our argument. The fact that evidence does exist however is the point we wish to make (ibid) Eftersom han selv erkender, at litteraturen er udvalgt, og at det er muligt, at andre kilder kan være uenige, ville et empirisk belæg for modellens egne egenskaber være relevant, hvorimod det, at den udvalgte litteratur er baseret på empiriske eksempler, ikke er relevant, da den ikke siger noget om modellen i sin helhed. Som jeg vil argumentere for åbner det empiriske aspekt op for et modspil til den opstillede model og dens kategorier. Ved at bruge modellen uden at ændre den på baggrund af forskellige empirier, vil den til en hvis grad altid vise en bestemt slags billede, hvor de kategoriske inddelinger, som er repræsenteret i modellen, er afgørende, mens eventuelle andre ting ikke tages 9

10 med, og dermed ikke får lov til at modspille teorien. Dette vil jeg belyse ved at sammenligne Burkes model med aktør-netværksteori og se på den kritik, der rettes mod den. Aktør-netværks teori har fokus på netværk samt på relationer og forhandlingerne mellem aktørerne i netværket. Fælles for aktør-netværksteoretikere som Bruno Latour (1992), John Law (1992, 1999) er, at de anser aktøren for værende såvel mennesker som ikke-mennesker eksterne omgivelser kan således fungere som aktører såvel som strukturen eller ledelsesstrategien. Som Law forklarer det i et eksempel: Bøger, papirer, elever, tavle og auditorium er alle aktører, der er med til at forme en undervisers rolle. Alle de materielle elementer, der påvirker de sociale konstruktioner, skal derfor medtages i analyserne, for til fulde at kunne forstå disse konstruktioner (Law 1992, 4). Eftersom en af styrkerne ved aktør-netværksteori er, at der er tale om netværk, er punkterne i nettet analytisk set lige. Dermed ses strukturen på lige fod med ledelsens strategi eller den enkeltes motivation, i det omfang, at alle er med til at påvirke virksomhedens reaktion på og udbytte af forandring. Burkes model kan ses i lyset af aktør-netværksteori i og med, at han forsøger at se på relationer og påvirkninger på tværs af forskellige kategorier. Han siger om sin model, der er illustreret som et 2 dimensionelt diagram: Arrows going in both directions are meant to convey the open system principle. A change in one (or more) box(es) will eventually have an impact on all the others. Moreover, if we could diagram the model such that the model would be more circular the hologram idea reality could be presented more accurately (Burke 1992: 528) For Burke er der tale om et net af aktører, der gensidigt påvirker hinanden ligesom I aktørnetværksteori. Der er dog ikke tale om den samme analytiske ligestilling af aktøren som hos Law. Burke siger: Yet this is a causal model for example though culture and systems affect one another we believe culture have of stronger influence on systems the vice versa (Burke 1992: 528) Alligevel er det relevant at sammenligne Burkes model med aktør-netværksteori når vi ser på den kritik Susan Leigh Star retter mod aktør-netværksteorien (Star 1991). Star argumenterer for, at et aktør-netværksteoretisk perspektiv ikke tager hensyn til ting, der ikke repræsenteres i netværket. I en undersøgelse af sygeplejerskers forhold til et nyt computersystem viser hun, at der ofte er tale om usynligt arbejde i den forstand, at hvis det ikke er repræsenteret i computersystemet, bliver det ikke set som arbejde, fordi det ikke kan registreres der. Dette udvider hun til en mere generel kritik at aktør-netværksteorierne ved at sige, at hvis der er kategorier, som ikke er medtaget i analysen eller 10

11 indtegnes i netværket, vil de ting, der ellers skulle indpasses der, ikke være repræsenteret i analysen og således være usynlige. Hvis vi ser Burkes model som et netværk af aktører eller kategoriske inddelinger, som skal forklare forandringer generelt, vil der være chance for, at modellen ikke er dækkende for enhver virksomhed. Den vil således ikke virke som alment gyldig på trods af den store mængde af litterære beviser, han har indsamlet. Der mangler en empirisk modspil eller i det mindste nogle overvejelse omkring hvor stor almengyldig værdi kategorierne, der er repræsenteret, har. Selvom Burkes model virker overskuelig, kan den således ikke rumme en forklaring, der uanfægtet kan bruges på alle organisationer. Dermed tilvejebringer den ikke en forklaring på forandring i sig selv, selvom den både rummer Kanters syn på udefrakommende forandringer og Greys syn på forandring som en social konstruktion. Når den med inddelingen af begreberne transaction og transformation forsøger at dække både forandring og konsekvensen af forandring, er det stadig at betragte som to relativt uafhængige ting. Han påstår, de to ting hænger sammen, men viser i sin model ikke hvordan. Barths generative model. For at trække en linie mellem Burkes model og en antropologisk analytiske tilgang vil jeg inddrage Frederik Barth, fordi han har arbejdet med en begrebsmodel, der kan bruges til at se forandringer som processer. I eksemplet med reproduktionsteknologien så vi et antropologisk bud, der rummede en forklaring, hvor forandring og reaktion på forandring ikke bør behandles adskilt, men ved at inddrage Barths generative model vil jeg komme med et antropologisk bud på, hvordan man kan opstille en model, som kan anvendes som redskab til at forholde sig til forandring og reaktion på forandring som gensidigt forbundet. Pointen i Barths model er at undgå at tænke på sociale processer som ting, men derimod som resultater af samhandling. Dette er det samme som Grey kommer frem til. Samtidig mener Barth, at sociale manifestationer er resultatet af det, der sker, hvilket er det sammen som det Kanter kommer ind på, når hun ser forandring som noget, der bare kommer, og som man må forholde sig til, hvis man vi følge med tiden. 11

12 Men selvom Barths mål med den generative model umiddelbart ikke ligger langt fra Grey, så er Barths model dynamisk i og med, at den ikke blot påstår forandring er noget, der skabes, i og med at han viser, hvordan de skabes. Samtidig er reaktionen på forandringerne noget, der skaber rammer for hvilke forandringer, der muliggøres i det lange løb. For at forstå denne dynamik skal vi se nærmere på hans model. Barths model har to niveauer, et synkront og et diakront. Det synkrone handler om de ting, der sker samtidigt, men forskellige steder, mens det diakrone handler om, hvordan disse ting udvikler sig over tid. Den synkrone model viser således, hvordan former i et fastfrosset øjeblik skabes ud fra handlinger, mens den diakrone viser, hvordan handlinger laver en feedback virkning og derigennem genererer sociale forandringer. Hvis vi først ser på den synkrone, så tager den udgangspunkt i nuet. Den tager fat i det nu, som Grey ser som det ustabile, det vi hele tiden ser som meget værre end for 20 år siden. Det er det, som i Burkes model svarer til det transaktionelle, det vil sige udvekslinger. Burke siger om de transaktionelle udvekslinger og strategier: Structure has a direct impact on task requirements and individual skills/availabilities, systems especially rewards also directly affects needs and values (Burke 1992: 537) Barths har et lidt andet syn på strukturerne, han siger: One basis for such rules may be found in the transactional nature of most interpersonal relations in the reciprocity which we imposes ourselves and others. (Barth 1966: 3) Barth snakker altså ikke om systemer, der skaber strukturer ligesom Burke, men derimod om at noget danner basis for den måde, folk træffer deres valg på, og dermed også basis for, hvordan folk reagere på forandring. For at finde ud af hvad der danner basis for de valg aktørerne tager, skal vi se på det andet niveau i Barths model, nemlig det diakrone For at bygge bro mellem det synkrone og det diakrone viser Barth, at aktøren er underlagt rammer i form af det han kalder constraints og incentives som er en form for pisk og gulerod. Dette viser han ved at sige, at antaget folk har en fri vilje til at gøre lige hvad de vil, så vil der alligevel tegne sig et mønster, som de fleste følger. Dette er en konsekvens af, at vi handler inden for en slags rammer for, hvad der kan betale sig, og hvad der ikke kan. Han siger I hold that transformation from constraints and incentive to frequentive patterns of behavior in a population is complex, but has a structure of its own (Barth 1966; 2) Når Barth hævder at aktørerne har et frit valg, pointerer han, at et mønster alligevel fremkommer, og at dette er på trods af, at folk har truffet egne valg. Det, der gør, at der danner sig et mønster, er ifølge Barth, at aktørerne deler de samme constraints og incentives. Det er således disse, der danner den ramme, folk handler indenfor. Barth argumenterer 12

13 for, at over tid sker der en feedback effekt ud fra reaktioner på forandringer. Denne effekt som skabes over tid, er det, der skaber de constraints og incentives vi i nuet er underlagt og som vi handler indenfor. Både Barth og Burke snakker altså om en struktur eller ramme, men i Burkes model er denne struktur allerede fastlagt. Men her er er tale om konkrete ting som fx belønningssystemer og virksomhedens opbygning, altså eksterne og konkrete strukturer og rammer, aktøren er underlagt. For Burke er disse kategoriske inddelinger forholdsvist faste og bevist gennem litteraturen, mens de for Barths konstant ændrer sig på baggrund af aktørernes egne valgs konsekvenser over tid. Forskellen på Burkes og Barths modeller ligger i, at Barths måde at forklare de strukturer, aktørerne er underlagt, er, at det er noget som aktørerne selv har været med til at skabe gennem transaktioner over tid, samtidig føles de som frivillige, fordi grænserne, for hvad folk vil vælge er indlejret som en form for værdisystem. Dette forklarer han således: What ever the basis for the transaction may be, through it the parties receive information indicative of each others principles and scales of evaluation. Through repeated transactions I would argue that these aspects are reinforced, and the values are applying to those presentations which flows between parties becomes systemized and shared (Barth 1966: 14) Dermed samler Barth I sin model både de transaktioner, der sker i nuet, og argumenterer for, at konsekvensen af disse genererer rammerne for, hvordan fremtidige transaktioner eller valg sker, eller I hvert fald rammerne indenfor hvilke det er givtigt at handle fremover. Som sådan er Barths opdeling i diakron og synkron, som henholdsvis nuets reaktion på forandringer og forandringer over tid, ikke meget forskellig fra Burkes opdeling af transaktional som udveksling i nuet og transformational som ændringer, der sker med værdier, over længere perioder. Men Barths model er dynamisk og bidrager med et bud på, hvordan de to ting indbyrdes påvirker hinanden, hvilket Burke ikke berører. Derudover låser Barths model sig ikke i samme grad fast på opdelingen af systemet, hvor ledelse, ekstern påvirkning og struktur som naturlige kategorier. Burke og Barths modeller yder en forklaring på forandring, som løser det dilemma vi havde i starten med Kanter der ser forandring som et fact, og Grey der ser på forandring som en konsekvens af handlinger. Dette gør de ved at vise, at de to anskuelsesvinkler ikke er modsætninger, men i stedet to sider af samme sag. Modellerne er dog at betragte som analytiske begrebsapparater og redskaber til at forklare forandringer. De forklarer således ikke forandring i sig selv, men får derimod værdi når de anvendes i en konkret setting. Derfor løser måske nok den teoretiske strid mellem Grey og Kanter. Men eftersom Burke kun pointerer, at begge retninger skal indpasses, men ikke kommer ind 13

14 på hvordan de påvirker hinanden, mener jeg at Barths bud på en model, er bedst til at forklare forandring. Den giver et analytisk bud på hvordan forandringer opfattes, og på hvordan de skabes, og forklarer samtidig hvordan de to processer er gensidigt forbundet. Der er altså tale om en proces i konstant forandring. Jeg vil dog nøjes med at kalde Barths model for et antropologisk alternativ til Burkes model, altså et redskab mere end i sig selv et svar på spørgsmålet om the how and the what om forandringer som Burkes model ønsker at rumme. (Burke 1992: 525) Konklusion påstanden om, at vi lever i en tid med større, voldsommere og mere groteske forandringer end nogensinde før, var mit udgangspunkt for en diskussion omkring, hvad forandring egentlig vil sige, og hvilken konsekvens det har, alt afhængigt af hvordan man definerer det. Som vi så med Grey og Kanter, virkede deres to indlæg umiddelbart som modsætninger, der var uforenelige. Ved at inddrage et eksempel med synet på teknologi så vi, at de to syn på forandring ikke er uforenelige, men derimod gensidigt påvirker hinanden. Gennem en diskussion af to modeller, der begge forsøger at rumme denne forening, diskuterede jeg Burkes model op imod Barths. Her så vi, at de langt hen ad vejen var enige, men at hvor Burke adskilte den i transaktional og transformational, som henholdsvis forandringer på kort sigt og forandringer på lang sigt, gik Barth videre og forsøgte at forklare, hvordan de kortsigtede udvekslinger danner basis for de rammer, som man senere vil handle under. Hvis vi kort skal vende tilbage til den kursusbeskrivelse jeg indledte opgaven med synes jeg det er interessant at holde den op mod de forfattere jeg har diskuteret. Først nævnes det at : Forandringer spørger ikke om lov de kommer bare. Vi lever i en tid, hvor vi oplever flere forandringer end nogensinde før Her har vi faktisk både Kanters syn på forandringen som noget vi er underlagt og Greys syn på forandring som noget vi oplever i højere grad end før. Hvis vi kigger videre, tilbyder kurset at svare på dette spørgsmål. Hvordan reagerer vi mennesker individuelt og kollektivt på forandringer og hvorfor? Her var det interessant at perspektivere til Barth og Burkes forsøg på at rumme både den individuelle forståelse og reaktion på forandring og samtidig den kollektive påvirkning individet er underlagt. 14

15 Kursusbeskrivelses slutter af med følgende spørgsmål: På hvilke måder er det mon muligt at navigere igennem forandringerne, så vi både udvikler os som mennesker hver især og sammen og er forandringsparate? Dette spørgsmål har opgaven ikke kunnet give et svar på. Men med de præsenterede analytiske bud i baghovedet, kunne være interessant at belyse hvordan folk selv opfatter forandringer. Altså at belyse diskussionen af forandring som den kommer til udtryk i en konkret empirisk setting, men det må blive en anden opgave. 15

16 Litteratur (1966) Barth, Fredrik. Models of Social Organisation. Occasional Paper, no. 23. London: Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland. (1989) Kanter, Moss Rosabeth Beyon the cowboyand the coorporat. A call to action. I When giants lear to dance. Mastering the challenge of strategy, management and careers in the 1900s New York: Simon and Schuster (2003) Grey, Christopher The fettich of change. Tamara: Journal of Critical Postmodern Organization Science, Judge institute of Management, university of Cambridge, UK (1992) Burke, W. Warner A causal model og organizational performage and change Journal of management 1992 vol. 18 no. 3 pp (1998) Lock, Margereth Perfecting Society: Reproductive Technologies, Genetic Testing, and the Planned Family in Japan. In Margaret Lock and Patricia Kaufert, eds., Pragmatic Women and Body Politics. Cambridge: Cambridge University Press, pp (1992) Latour, Bruno Where are the Missing Masses? The Sociology of a Few Mundane Artifacts. i Bijker & Law Shaping Technology/Building Society. Studies in Sociotechnical Change. The MIT Press: USA. (1992) Law, John Notes on the Theory of the Actor Network: Ordering, Strategy and Heterogeneity. Lokaliseret d på (1999) Law, John After ANT: complexity, naming and topology. Side 1-14 i Law, John og Hassard, John (red.) Actor Network Theory and After. Blackwell Publishers/The Sociological Review: Oxford. 16

17 (2004) Law, John After method : mess in social science research London New York : Routledge (1991) Star, Susan Leigh Power, technology and the phenomenology of conventions: on Being allergic to onions. Side i John Law (red.) (1991) A Sociology of Monsters? Essays on Power, Technology and Domination. Sociological Review Monograph, 38. Routledge: London. (2003) Roepstorff, Andreas "Laboratoriet - Stedet for erkendelse", i Hastrup, K. (red.) Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode, Hans Reitzels Forlag, s (2000) Roepstorff, Andreas "Fra det tællelige til det fortællelige. Noter fra et feltarbejde blandt hjerneskannere og videnskabsfolk", i Gullestad, M., Hasse, C., Otto, T., (a) (b) (c) (d) 17

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Lo skolen, 25. april 2014 Julie Galbo Hvad tænker lovgivere? The missing link It is not the case that boards of directors do not understand that capital

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz AARHUS UNIVERSITY SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Innovationsforståelser Lektor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management School of Business and Social Sciences Aarhus University

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

I dag. Velkommen Program: 9.00: Oplæg v. Nis 10.00: Mødes med techno-folk 11.00: Oplæg v. Tanja 13.00: Øvelser (formidling)

I dag. Velkommen Program: 9.00: Oplæg v. Nis 10.00: Mødes med techno-folk 11.00: Oplæg v. Tanja 13.00: Øvelser (formidling) Design & etnografi - Med udgangspunkt Heath & Luff (1992): Collaboration and control; Crisis management and multimedia technology in London Underground line control rooms. I dag Velkommen Program: 9.00:

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Status på det trådløse netværk

Status på det trådløse netværk Status på det trådløse netværk Der er stadig problemer med det trådløse netværk, se status her: http://driftstatus.sdu.dk/?f=&antal=200&driftid=1671#1671 IT-service arbejder stadig med at løse problemerne

Læs mere

Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang

Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang IDRIFTSÆTTELSE AF ET IT PROJEKT Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang Bo Svarre Nielsen bonielsen@itu.dk INDHOLD Indhold: Hvad er succes? Hvad siger teoretikerne? Systemer som protokoller

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen

Læs mere