Universiteter under forandring: En historisk konkret analyse af den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universiteter under forandring: En historisk konkret analyse af den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet"

Transkript

1 Universiteter under forandring: En historisk konkret analyse af den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet In turning towards the challenge to universities, one should not underestimate their capacities to change, despite the equally present evidence of inertia and outright resistance to change. (Michael Gibbons et al The New Production of Knowledge) Speciale, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Afleveringsdato: 3. april 2013 Forfatter: Lasse Johansson Anslag ekskl. fodnoter: (79 sider) Anslag inkl. fodnoter: (79,5 sider) Antal bilag: 6 trykte + 14 elektroniske 1

2 Forord Nærværende speciale er resultatet af adskillige måneders arbejde med at læse mødereferater og rapporter, gennemføre og transskribere interview, osv., osv. Det har helt sikket været hårdt men også spændende og lærerigt. Selvom jeg selvfølgelig er ansvarlig for det endelige produkt, har jeg ikke været alene om specialet. Der er rigtig mange, der på den ene eller den anden måde har været behjælpelige i løbet af processen. Først og fremmest er der min vejleder på Sociologisk Institut, Heine Andersen, som ikke bare har vejledt specialet på allerbedste vis, men som også har vist stor interesse og engagement lige fra starten. Derudover har jeg haft glæde af en række samtaler med Anders Mathiesen fra Roskilde Universitet om Bourdieu og feltanalyser. Tidligere udkast til dele af specialet er blevet kommenteret af min skrivegruppe på Sociologisk Institut, Kaare Aagaard fra Aarhus Universitet, arbejdsgruppen Social stratifikation og ulighed på Dansk Sociologkongres 2013, Søren Christensen fra University College Sjælland, David Budtz Pedersen fra Aarhus Universitet og af min kæreste Sophie, som i øvrigt har været en fantastisk støtte gennem hele processen. Specialet, som det foreligger, havde ikke været muligt uden hjælp fra en række personer på Aarhus Universitet, herunder 14 interviewdeltagere, som jeg af hensyn til deres anonymitet ikke kan nævne ved navn, og redaktion på Aarhus Universitets avis, UNIvers, som har stillet materiale og lokaler til rådighed i forbindelse med produktionen af det dokumentariske materiale, jeg anvender i specialet. Jeg skal også huske at nævne, at Aalborg Kommunes tandpleje har været behjælpelig med korrekturlæsning. God læselyst! Lasse Johansson, København, 2. april

3 Indhold Titelblad... 1 Forord... 2 Indhold... 3 Tabel- og figuroversigt Baggrund Den faglige udviklingsproces Problemformulering Universiteter under ny videnspolitik Disposition og læsevejledning Sociologiske feltanalyser og videnskabelig refleksivitet Indledende bemærkninger Sociologiske feltanalyser Videnskabelig refleksivitet Empirisk materiale Indledende bemærkninger Kvalitative interview Registrantanalyse og øvrige dokumentariske kilder Den faglige udviklingsproces (første delanalyse) Indledende bemærkninger Processens forløb (det der kan ses) Feltet for organiseringen af Aarhus Universitet (det der ikke kan ses) Opsamling Den faglige udviklingsproces i historisk perspektiv (anden delanalyse) Indledende bemærkninger Styrelses- og universitetslovene Universiteternes finansiering

4 5.4 Opsamling Afsluttende bemærkninger Resume Begrænsninger English summary Litteratur Dokumentariske kilder Bilag 1 Tro- og loveerklæring Bilag 2 Forkortelser Bilag 3 Spørgeguide Bilag 4 Samtykkeerklæring Bilag 5 Eksempel registrant Bilag 6 Institutsammenlægninger på Aarhus Universitet

5 Tabel- og figuroversigt Tabel Oversigt over fusioner i Tabel Fakultetssammenlægninger på Aarhus Universitet... 9 Tabel Antal respondenter fordelt på personalekategorier (n=11)...27 Tabel Respondenters løbenumre 31 Tabel Oversigt over registranter.33 Tabel Oversigt over dokumentariske kilder fordelt på afsender og adgang 37 Tabel Oversigt over vigtige begivenheder i forbindelse med den faglige udviklingsproces...50 Tabel Universitetsledelse og bestyrelsesformænd på AU Tabel Oversigt over lovgivning på universitetsområdet..65 Figur Andel af universiteternes FoU der er eksternt finansieret Figur Bevilget beløb i DFF og DSF (mio. kr., løbende priser).73 Figur Årligt budget (mio. euro) i EU's rammeprogrammer (løbende priser)

6 1 Baggrund 1.1 Den faglige udviklingsproces Halløj på universitetet I løbet af foråret 2012 kunne man i landets dagblade læse en række mere eller mindre kritiske kronikker fra medarbejdere på Aarhus Universitet (AU). Kronikkerne handlede om den række af organisatoriske forandringer på AU, der samlet betegnes som den faglige udviklingsproces (FU). Processen, der blev skudt i gang i efteråret 2009, indebar bl.a. sammenlægninger af fakulteter og institutter, ændringer i ledelsesstrukturen og den administrative organisering samt oprettelsen af en strategisk økonomisk pulje på universitetsniveau. Den 21. marts 2012 havde professor Jørgen Grønnegård Christensen fx en kronik i Politiken under titlen Århus stander i våde. Den 27. april kunne man i samme avis læse lektor Gorm Harstes kronik Dansk Universitetsledelse tilbage til enevælden. Og den 7. maj kunne man i Jyllands-Posten læse professor Martin Paldams meget polemiske kronik Halløj på universitet, hvor kronikøren argumenterede for, at udviklingsprocessen på AU havde medført øgede omkostninger til administration på bekostning af forskning og undervisning: Fra samfundets side er undervisning og forskning vel stadig Aarhus Universitets kerneydelse. Det skal derfor stadig på langt sigt leve af de adjunkter, der ansættes. Jeg skal anbefale, at hver gang chefgruppen har et nyt "projekt", så opgør de omkostningerne i adjunkter. Hvis man vil have illustreret, hvad der foregår, kan man som en simpel regel gå ud fra, at den nuværende rektor har spist en adjunkt om ugen, siden han tiltrådte. Hver gang han har spist tre adjunkter, er der kommet to almindelige bureaukrater eller en overbureaukrat ud af den anden ende! (Jyllands-Posten 07/05/12) De tre kronikker er blot eksempler på den kritik, som ansatte og studerende på universitetet rettede mod FU i dagbladene og efterhånden også på AU s hjemmeside. Der er dog også eksempler på ansatte, der ikke tilsluttede sig kritikken. Fx havde professor Dorthe Berntsen den 22. maj 2012 en kronik i Jyllands-Posten under titlen Et universitet besat af aliens? : Når man læser den senere tids avispolemik omkring Aarhus Universitet føler man sig hensat til en science fiction-roman, hvor aliens fra en anden planet har overtaget herredømmet og skabt et brutalt diktatur uden plads til oprindelige akademiske værdier. [ ] Jeg er ansat på Aarhus Universitet. Jeg genkender ikke det billede, pressen 6

7 tegner af min arbejdsplads. Jeg siger ikke, at alt er godt og uden problemer. Men jeg vil have lov til at sige, at der i løbet af de seneste seks-syv år er sket markante forbedringer på Aarhus Universitet på en række områder. (Jyllands-Posten 22/05/12) I kølvandet på fusionsprocesserne Da FU blev skudt i gang i 2009, havde de danske universiteter og sektorforskningsinstitutioner netop været igennem en omfattende fusionsproces. Fusionerne blev sat på dagsordenen af Forskningskommissionen, der i sin betænkning fra september 2001 foreslog, at hver enkelt sektorforskningsinstitution [blev gennemgået] for at vurdere, om og i givet fald hvordan der yderligere kan skabes hensigtsmæssige, forpligtende samarbejdsrelationer med andre forskningsinstitutioner eller andre enheder gennem egentlige fusioner eller konsortiedannelser (Forskningskommissionen 2001a: 24). Og i februar 2006 satte Regeringen så gang i en fusionsproces, der kan beskrives som frivillighed under tvang (Foss Hansen 2012: 224). Dvs. fusionerne var dikteret af regeringen, mens institutionerne fik lejlighed til at spille ind med ønsker om fusionspartnere. I efteråret 2006 kunne Videnskabsminister Helge Sander således spille ud med det nye universitære Danmarkskort (tabel 1.1.1). Som det fremgår af tabellen, blev ASB, DJF, DMU og DPU indfusioneret på AU. Bestyrelsen på AU havde ellers ønsket at samle dansk fødevareforskning på AU, men da KVL indgik aftale med KU, og DFVF indgik aftale med DTU, blev det kun DJF, der kom til Århus (UNIvers ). Derudover fusionerede AU med DMU, som var positivt indstillede fra starten, og med ASB der var villige til at lade sig indfusionere som en selvstændig business school (Foss Hansen 2012: 213). Efter mislykkede forhandlinger med KU indgik DPU på falderebet også aftale med AU. Efter fusionen stod AU altså med fire nye fakulteter og ni fakulteter i alt. Universitetet var karakteriseret ved en stor geografisk spredning, forskellige administrative systemer (IT, økonomistyring, personaleadministration, etc.) på tværs af fakulteterne og en række nye forskningsmiljøer, herunder de gamle sektorforskningsinstitutioner der traditionelt havde varetaget helt andre opgaver (myndighedsbetjening) end universiteterne (forskning og uddannelse). I tiden efter fusionerne blev der afholdt en række møder mellem fakulteterne om integrationen af myndighedsbetjening eller technology transfer på AU. Derudover påbegyndte man arbejdet med at formulere AU s strategi for Og endelig gik man i gang med en standardisering af de administrative procedurer på tværs af de fusionerede enheder den såkaldt administrative forandringsproces (AF). 7

8 Tabel Oversigt over fusioner i 2007 Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Københavns Universitet Syddansk Universitet Kilde: (VTU 2007) Indfusionerede institutioner Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Handelshøjskolen Aarhus (ASB) Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Forskningscenter Risø (RISØ) Danmarks Fødevareforskning (DFVF) Danmarks Rumcenter (DRC) Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFIU) Dansk Transportforskning (DTF) Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Statens Institut for Folkesundhed (SIF) De konkrete forandringer Det var altså udgangspunktet, da man gik i gang med FU i efteråret Men hvilke konkrete forandringer dækker udviklingsprocessen over? Der er tale om en meget omfattende proces, og det giver ikke mening at beskrive alle forandringerne her. For en oversigt kan henvises til universitetsledelsens rapport Søg de dybere sammenhænge (09/03/11). Her skal jeg nøjes med at beskrive de mest gennemgribende forandringer, som blev vedtaget af bestyrelsen den 17. juni 2010 og den 8. marts 2011 på baggrund af indstillinger fra universitetsledelsen. Det er de forandringer, jeg beskriver her, der er det primære omdrejningspunkt for specialet. Den 17. juni 2010 godkendte bestyrelsen første del af FU. For det første godkendte bestyrelsen rektoratets indstilling om at lægge de daværende ni fakulteter sammen i fire nye fakulteter/hovedområder (jf. tabel 1.1.1) og i den forbindelse at slå fire nye dekanstillinger op. De nye dekaner tiltrådte den 1. november 2010 og overtog ansvaret den 1. januar 2011, hvor de nye hovedområder trådte i kraft. Herudover godkendte bestyrelsen en ny ledelsesorganisering, hvor dekanerne skulle indgå i universitetsledelsen sammen med rektor (som formand), prorektor og direktør. Dekanerne ville udover deltagelse i universitetsledelsen og ledelsen af hovedområderne få ansvaret for tre tværfakultære fora for henholdsvis forskning, uddannelse og videnudveksling i en slags matrixorganisering af ledelsen. På det økonomiske område blev det besluttet at etablere et strategisk økonomisk ledelsesrum på 200 mio. kr. pro anno på universitetsniveau (dvs. til universitetsledelsens disposition). Ledelsesrummet/-puljen skulle finansieres ved rationaliseringer i driften og omlægninger af dele af uddannelsesindtægterne og skulle anvendes til interdisciplinær 8

9 forskning, faglig integration og udvikling af Aarhus Universitets indre studiemarked (referat af bestyrelsesmøde 17/06/10). Første del af FU indebar altså sammenlægninger af fakulteter, en ny organisering af ledelsen og oprettelsen af en strategisk ledelsespulje. Tabel Fakultetssammenlægninger på Aarhus Universitet Nye hovedområder Arts Business and Social Science Health Science and Technology Kilde: (Universitetsledelsen 08/03/11) Fakulteter Det Humanistiske Fakultet (HUM) Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Det Teologiske Fakultet (TEO) Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAM) Aarhus School of Business (ASB) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUN) Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Danmarks JordbrugsForskning (DJF) På baggrund af indstilling fra den nye universitetsledelse godkendte bestyrelsen den 8. marts 2011 anden del af FU. Her blev det besluttet at lægge de daværende 55 institutter samt øvrige 12 enheder sammen i 26 nye institutter (se oversigt i bilag 6), og i den forbindelse vedtog man også en ny studienævnsstruktur, som kom til at variere en del på tværs af hovedområderne. Det blev i øvrigt besluttet at oprette et antal interdisciplinære (forsknings)centre samt tre nationale centre med fokus på myndighedsbetjening. Anden del af FU indebar også en omfattende centralisering af de administrative aktiviteter, hvor institutsekretærerne blev flyttet fra institutterne til en funktionelt differentieret fællesadministration under ledelse af en direktør og ni vicedirektører. I forbindelse med de administrative omlægninger vedtog man en fælles økonomistyringsmodel med budgetansvar på institutniveau (referat af bestyrelsesmøde 08/03/11). For at opsummere indebar anden del af FU altså sammenlægninger af institutter, ændring af studienævnsstrukturen, oprettelsen af en række centre, en reorganisering af de administrative aktiviteter og en fælles økonomistyringsmodel. 1.2 Problemformulering Siden fusionsprocessen i 2007 og den forudgående ændring af universitetsloven i 2003 har de danske universiteter fulgt forskellige strategier i organiseringen af fakulteter og institutter, ledelse og administration. På AU og KU finder vi de mest omfattende ændringer i fakultets- og institutstrukturen (Foss Hansen 2012: ), mens vi på AU, CBS og DTU finder de mest omfattende ændringer i den ledelsesmæssige og administrative organisering (Christensen 2012: 248). Disse variationer viser, at 9

10 der ikke er tale om en mekanisk relation mellem stat og de statslige institutioner, og at love, bekendtgørelser osv. altid er underlagt en fortolkning og implementering. Denne pointe ekspliciteres i den sociologiske litteratur: [A] field, as a flexibly structured and minimally formalized area of free play, or even a bureaucratic organization as an artificially structured game, constructed with specific ends in mind, is not an apparatus obeying the quasi-mechanical logic of discipline, capable of converting all action into mere execution (Bourdieu 2005: 130). Hvis de statslige institutioner ikke bare mekanisk omsætter politiske beslutninger til praksis, er det oplagt at undersøge, hvordan de så gør. Formålet med nærværende speciale er med FU som case at vise, hvordan det går til, at universiteter organiserer sig på en bestemt måde. Hvor eksisterende forskning primært har fokus på de retoriskpolitiske processer, der går forud for fx lovændringer (jf. fx Aagaard og Mejlgaard 2012), har nærværende speciale fokus på de praktisk-politiske processer på universiteterne, der har betydning for implementeringen af disse ændringer. Det betyder ikke, at specialet udelukkende fokuserer på de praktisk-politiske processer. Ambitionen er derimod at se disse i relation til de politiske og bureaukratiske processer. Specialet søger at besvare to overordnede spørgsmål og en række underspørgsmål: 1) Hvordan kom FU til veje? a. Hvem startede processen? b. Hvad var begrundelserne for den? c. Hvad gjorde det muligt at gennemføre den? 2) Hvordan gik det til, at FU fik den udformning, den fik? Dvs. hvorfor lavede man netop de specifikke forandringer? a. Hvem fik indflydelse på processen? b. Hvilke rationaler eller logikker blev tillagt betydning? c. Hvilke politiske og bureaukratiske processer fik betydning for dens udformning? Besvarelsen af spørgsmålene tager udgangspunkt i en feltanalytisk tilgang inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu. Denne tilgang gør det muligt at komme bagom de officielle forklaringer og give en sociologisk forklaring af de observerede forandringer ved at sætte fokus på de sociale og historiske betingelser for forandringerne. Specialets analyser er baseret på et bredt empirisk materiale, der dækker over 14 kvalitative interview, en registrantanalyse af 22 års universitetsaviser samt en lang række rapporter, mødereferater, etc. 10

11 Man kan sige, at specialet har et empirisk såvel som et teoretisk sigte. Det empiriske sigte er at forstå og forklare de konkrete organisatoriske forandringer, som AU er undergået i forbindelse med FU. Det teoretiske sigte er at opstille en model (feltet for organiseringen af AU), der kan gøre strategier på AU og andre universiteter forståelige. De konkrete forandringer på AU kan selvfølgelig ikke umiddelbart generaliseres til andre universiteter. Derfor er der også tale om en historisk konkret analyse AU betragtes i en historisk konkret kontekst. Det er derimod den teoretiske model (feltet), der kan generaliseres. Med en formulering fra den franske videnskabsteoretiker Gaston Bachelard kan man sige, at AU repræsenterer a particular case of the possible (citeret i Bourdieu og Wacquant 1992: 75). 1.3 Universiteter under ny videnspolitik Universiteternes samfundsmæssige funktion De organisatoriske forandringer på AU er blevet gennemført i en specifik universitetspolitisk kontekst, hvor universiteternes traditionelle samfundsmæssige funktion er blevet redefineret, således at de spiller en mere og mere central rolle i innovation og økonomisk udvikling (Etzkowitz and Leydesdorff 2000: 109). Den nye universitetspolitik hænger sammen med opfattelsen af, at den industrielle økonomi i avancerede vestlige samfund efterhånden er blevet erstattet af en vidensøkonomi (Etzkowitz and Leydesdorff 1997). Man taler endda om tilblivelsen af et decideret vidensamfund, hvor videnskab og teknologi spiller den afgørende rolle for samfundsudviklingen: The shift from social forces such as labor or property which were constitutive of industrial society and its social relations, to science and technology or, as Bell describes it, to theoretical knowledge, in the post-industrial society justifies a general reference to these societies as knowledge societies (Böhme and Stehr 1986: 5). Herhjemme repræsenterer VK-regeringens Globaliseringsstrategi et eksempel på, hvordan forskningen opfattes som central for den økonomiske udvikling: Forskning skaber ny viden til samfundet og er en vigtig nøgle til fortsat vækst og velstand (Globaliseringsrådet 2006: 9). Fra politisk side har man forsøgt at orientere universiteternes aktiviteter mod økonomiske og politiske målsætninger dels gennem øgede og prioriterede investeringer og dels gennem en ny innovationsmodel, hvor universiteter, private virksomheder og stat indgår i nye relationer. De øgede investeringer dækker over en differentieret vækst, hvor anvendelsesorienteret eller strategisk forskning er blevet prioriteret over grundforskning, og hvor specifikke videnskabelige områder er blevet prioriteret over andre. Den differentierede vækst er blevet beskrevet som supply-side higher education, altså som led i en generel udbudspolitik, hvor offentlige midler kanaliseres til områder eller institutioner, der forventes at skabe økonomisk profit (Rhoades and Slaughter 1997: 24). Herhjemme 11

12 afspejles det bl.a. i en relativt stor vækst i den eksterne finansiering af sundhedsvidenskabelig forskning siden 1980 erne (Andersen 2011: 75). Organiseringen af forskningen i vidensamfundet er blevet beskrevet som en modus 2-organisering, hvor forskningen foregår i en anvendelsesorienteret kontekst og i tværfaglige grupper sammensat af forskere med forskellige færdigheder i en flad og ofte transitiv organisatorisk struktur (Gibbons et al. 1994: 3). Modus 2-forskningen er pga. dens anvendelsesorientering også karakteriseret ved at være refleksiv omkring de sociale implikationer af forskningen, og kvalitetskontrollen foretages ikke bare af kollegaer men også af eksterne parter (ibid. 7-8). En anden gren af litteraturen peger på, at modus 2- organiseringen blot er udtryk for en mere generel innovationsmodel, hvor universiteter, private virksomheder og stat indgår i en såkaldt triple helix (Etzkowitz and Leydesdorff 2000). Formålet med denne innovationsmodel er to realize an innovative environment consisting of university spin-off firms, tri-lateral initiatives for knowledgebased economic development, and strategic alliances among firms large and small, operating in different areas, and with different levels of technology, government laboratories, and academic research groups (ibid. 112). VK-regeringens handlingsplan Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura (2003) repræsenterer en sådan triple helixtankegang. På universiteterne afspejles den nye videnspolitik i en stigende grad af multifunktionalitet (Gibbons et al. 1994: 137). Universiteterne indgår i stigende grad i nye aktiviteter ud over de traditionelle (forskning og undervisning). Det kan fx være i spin-off-virksomheder, kommercialisering af patenter, myndighedsbetjening osv. Med indfusioneringen af sektorforskningsinstitutionerne på universiteterne i 2007 blev myndighedsbetjening eksempelvis en integreret aktivitet på de danske universiteter. Man kan sige, at universiteterne med deres øgede fokus på økonomisk værdiskabelse er blevet mere entreprenante: Universities have increasingly moved to applied and entrepreneurial science in order to generate revenues, establishing research parks and technology transfer offices (ibid. 13). John Ziman har i denne sammenhæng peget på, at vareliggørelsen af forskningsresultater repræsenterer et brud med de normer, der karakteriserer den akademiske videnskab, og at den nye post-akademiske videnskab i højere grad er påvirket af økonomiske end akademiske interesser: Research results that an academic scientist would have published immediately are being identified as intellectual property, which may be kept secret for commercial reasons (Ziman 1996: 752). Universiteternes ledelse Sideløbende med at universiteternes samfundsmæssige funktion er blevet redefineret, er deres ledelsesmæssige organisering også ændret, således at den øverste ledelse har fået øgede beføjelser: Most importantly, managers have claimed and gained control over the determination of various 12

13 strategic academic choices about where to invest the institution s resources (Rhoades and Slaughter 1997: 19). Derudover kan der iagttages en relativt stor vækst i ledelsesmæssige og administrative jobkategorier på universiteterne og lønstigninger til toplederne (ibid ). I konteksten af disse forandringer må det videnskabelige personale i stigende grad betragtes som managed professionals (ibid. 17). I Danmark har universiteternes ledere også fået øgede beføjelser i forbindelse med ændringerne af universitetsloven i 1992 og 2003, og vi kan også iagttage en stor stigning i topledernes løn relativt til det videnskabelige personale (Christensen 2012: og 249). Med hensyn til den relative vækst i ikke-videnskabelige stillinger, er det lidt mere uklart. Samlet set er der i Danmark sket et fald i andelen af ledelsesmæssige og administrative stillinger fra 9,5 procent i 2005 til 8,3 procent i 2009, men på AU, DTU og CBS er andelen steget (ibid. 247). Disse ledelsesmæssige tendenser er ikke universitetsspecifikke. Der er tale om en generel forvaltningspolitik, der har vundet indpas i den offentlige sektor i Danmark, Europa og øvrige OECDlande siden 1980 erne. Denne forvaltningspolitik benævnes ofte new public management (NPM) og bygger på forvaltningsprincipper fra den private sektor, herunder konkurrence mellem institutioner og stærke ledere. I A Public Management for All Seasons? (Hood 1991) opstilles syv hovedkomponenter i NPM: 1) Stærke ledere, 2) eksplicit formulerede målsætninger, 3) resultatbaserede bevillinger, 4) disaggregering af enheder, 5) konkurrence mellem institutioner, 6) ledelsesprincipper fra den private sektor og 7) effektivitet og omkostningseffektivitet (Hood 1991: 4-5). Selvom artiklen primært refererer til moderniseringen af den offentlige sektor i England i 1980 erne, er der tale om en transnational forvaltningspolitik, der kan identificeres på tværs af landegrænser i Europa og OECD-lande (Hood 1991: 3; 1995: 93). Også i Danmark kan vi identificere flere af de nævnte komponenter i den offentlige forvaltning. Dog har vi i modsætning til disaggregeringen af enheder set en tendens til samling og fusioner af enheder og altså til en forvaltningsmæssig stordrift. Som eksempler kan nævnes fusionerne på universitetsområdet i 2007, strukturreformen af amter og kommuner samme år (jf. Christiansen og Klitgaard 2008) og centraliseringen på sygehusområdet. I Danmark er forvaltningsprincipperne i NPM gradvist blevet introduceret i den offentlige sektor siden Schlüter-regeringens moderniseringsprogram fra 1983 (Greve 2006). Moderniseringsprogrammet startede som et retorisk opgør med velfærdsstaten, men blev i løbet af 1980 erne omsat til praktiskpolitiske reformer først i den centrale forvaltning og senere i de statslige institutioner, hvor demokratiske processer gradvist blev erstattet af stærke ledere (Mathiesen 2000: ). I 1990 erne fortsatte moderniseringen af den offentlige sektor under Nyrup-regeringen med storstilede privatiseringer og udliciteringer (ibid. 132). Nyrup-regeringens moderniseringsprogram blev introduceret i 1993 med Nyt syn på den offentlige sektor. Fogh-regeringens Citizens at the wheel fra 13

14 2002 repræsenterer starten på tredje bølge af moderniseringen og satte fornyet fokus på markedsliggørelse og forbrugerorientering. Fælles for de skiftende regeringers programmer er fokus på performance management, market mechanisms, consumer choice, e-government, deregulation, quality, management training and human resources, top executive management (Greve 2006: 167). Her ses et vist overlap med NPM-komponenterne beskrevet ovenfor. 1.4 Disposition og læsevejledning Specialet falder i fire hovedafsnit og en række underafsnit. I afsnit 2 skitserer jeg den feltanalytiske arbejdsmåde, som ligger til grund for specialets analyser, og jeg ekspliciterer min refleksive videnskabssociologiske position. I afsnit 3 beskriver jeg det empiriske materiale og redegør for produktionen af det, herunder de kvalitative interview, registrantanalysen og det øvrige dokumentmateriale. Afsnit 4 og 5 indeholder specialets to delanalyser. Den første delanalyse (afsnit 4) indeholder en forholdsvis detaljeret beskrivelse af FU s forløb efterfulgt af en teoretisk konstruktion af det, man kunne kalde feltet for organiseringen af AU. Anden delanalyse (afsnit 5) er en historisering af det konstruerede felt, dvs. en analyse af feltets historiske betingelser. Her sætter jeg særligt fokus på universiteternes lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. I afsnit 6 samler jeg op på de forudgående afsnit og diskuterer nogle af specialets begrænsninger. Afsnit 7 indeholder et engelsk resume. Specialet er vedlagt en række trykte og elektroniske bilag. De trykte bilag dækker en tro- og loveerklæring (bilag 1), en oversigt over forkortelser (bilag 2), en spørgeguide til interview (bilag 3), en samtykkeerklæring til interview (bilag 4), et eksempel fra mine registranter (bilag 5) og en oversigt over institutsammenlægningerne på AU (bilag 6). De elektroniske bilag dækker 11 interviewudskrifter (bilag 7-17) og tre registranter (bilag 18-20). Interviewudskrifterne er fortrolighedsklausulerede, og kun vejleder og censor har adgang til disse. En væsentlig udfordring i forbindelse med fremstillingen af analyserne har været at ramme en fornuftig detaljeringsgrad. Ud fra et analytisk eller nomotetisk hensyn har jeg forsøgt at synliggøre mønstre og tendenser, mens jeg ud fra et empirisk og ideografisk hensyn har forsøgt at bevare en vis kompleksitet. For insidere (medarbejdere og studerende på AU og sagkyndige i øvrigt) vil analysen måske fremstå mangelfuld eller forsimplet, mens den for outsidere måske vil fremstå unødigt detaljeret og informationstung. Til outsiderne kan jeg sige, at det ikke er nødvendigt at kunne huske alle detaljer (fx det specifikke indhold af styrelsesloven af 1970) for at forstå specialets overordnede pointer. Jeg har forsynet delanalyserne med ret udførlige opsamlinger, hvor jeg opsummerer de mere empiritunge afsnit og trækker nogle større linjer. 14

15 2 Sociologiske feltanalyser og videnskabelig refleksivitet 2.1 Indledende bemærkninger Min analyse af den faglige udviklingsproces tager som nævnt udgangspunkt i en feltanalytisk tilgang inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu. Denne tilgang gør det muligt at komme bagom de officielle forklaringer ved at henlede opmærksomheden på, at der er flere måder at forholde sig til organiseringen af AU på, og at disse forskellige måder at forholde sig på er socialt og historisk betingede. Hvad det mere præcist vil sige at arbejde feltanalytisk, redegør jeg for i afsnit 2.2. Jeg har i redegørelsen bestræbt mig på at formidle en arbejdsmåde (modus operandi) snarere end en teori (opus operatum). Det betyder fx, at overvejelser over den relationelle og historiske tilgang fylder mere end deciderede begrebsafklaringer. Jeg definerer selvfølgelig de centrale begreber felt, kapital og habitus, men fokus er på anvendelsen af begreberne og deres betydning for analysen. Videnskabsteoretisk eller -sociologisk repræsenterer Bourdieu en refleksiv sociologi, der skal ses i relation til andre videnskabssociologiske traditioner, herunder Robert Mertons strukturfunktionalisme, Thomas Kuhns paradigmeteori, David Bloors stærke program og Karin Knorr- Cetina og Bruno Latours laboratoriestudier. Grundtanken i den refleksive sociologi er, at forskeren ikke er en freischwebende Intelligenz, uafhængig af sociale strukturer, men at hendes sociale position, hendes position i det videnskabelige felt og de habituelle dispositioner, som hun har tilegnet sig i løbet af sin karriere, har betydning for hendes videnskabelige praksis. I afsnit 2.3 diskuterer jeg den videnskabelige refleksivitet mere uddybende og i relation til de øvrige videnskabssociologiske traditioner, og jeg forsøger at eksplicitere de sociale betingelser for min egen sociologiske praksis eller stillingtagen. 2.2 Sociologiske feltanalyser At konstruere objektet anderledes Når vi vil studere den sociale virkelighed, står vi over for den udfordring, at der allerede findes ikkevidenskabelige beskrivelser af den samme virkelighed. Der findes allerede common sense-opfattelser af sociale fænomener. For [m]en did not wait on the coming of social science to have ideas about law, morality, the family, the state or society itself, for such ideas were indispensable to their lives (Durkheim 1895/1982: 62). De ikke-videnskabelige forforståelser (prenotions) af den sociale 15

16 virkelighed er altså praktiske, dvs. handlingsanvisende (Durkheim 1895/1982: 61). Men det er vigtigt at understrege, at de ikke er neutrale. Tværtimod tilgodeser særlige kategoriseringer af verden også særlige interesser, svarende til Marx ideologi og Webers theodicé. Det betyder, at sociale agenter indgår i kampe om definitionen eller kategoriseringen af den sociale virkelighed: Classes and other antagonistic social collectives are continually engaged in a struggle to impose the definition of the world that is most congruent with their particular interests (Bourdieu og Wacquant 1992: 14). Hvilke interesser tilgodeser begrebet om vidensamfundet eller vidensøkonomien fx? Den videnskabelige objektivering forudsætter således et brud med disse kategoriseringer eller (udtrykt inden for rammen af Bourdieus sociologi) et brud med feltets doxa. Hvis vi ikke foretager dette brud, ratificerer eller reproducerer vi blot feltets doxa og har heller ikke bidraget med ny viden (Bourdieu og Wacquant 1992: 235 og 246). Det handler altså om at konstruere objektet anderledes. Jeg kunne jo i princippet godt finde svar på specialets problemstilling i Aarhus Universitets officielle dokumenter. I universitetsledelsens rapport om FU står det jo sort på hvidt, at universitetet efter fusionerne stod med en række klare faglige synergimuligheder [ ] og betydelige potentialer for mere interdisciplinært samarbejde, og at målet med udviklingsprocessen var, at Aarhus Universitet [skulle] realisere det faglige potentiale fuldt ud (Aarhus Universitet 2011: 3). Jeg kunne altså basere specialet på AU s officielle dokumenter, men i så fald ville jeg blot reproducere den officielle forklaring, og jeg ville ikke have bidraget til forståelsen af FU. Den feltanalytiske tilgang gør det muligt at bryde med feltets doxa ved at henlede opmærksomheden på, at der er forskellige måder at forholde sig til organiseringen af universitetet på, og at de forskellige måder at forholde sig på svarer til specifikke positioner i feltet og dermed også til specifikke interesser. Således gør den feltanalytiske tilgang det muligt at denaturalisere den aktuelle organisering af universitetet, dvs. vise at den ikke er naturlig eller nødvendig men derimod er en blandt flere måder at lave universitet på, der svarer til feltets ensemble af mere eller mindre modstridende positioner. Sociologiske feltanalyser indebærer også en historisering af undersøgelsesfeltet, der giver blik for, hvordan den aktuelle struktur er blevet til gennem kampe om at fastholde og forandre den. At tænke i felter er at tænke relationelt To think in terms of fields is to think relationally (Bourdieu og Wacquant 1992: 96). Feltbegrebet kan således ses som et opgør med substantialistisk tænkning inden for samfundsvidenskaberne og repræsenterer i stedet en relationel tilgang inspireret af Ernst Cassirer. Felter består ikke af institutioner, grupper eller individer, men af objektive relationer mellem positioner, og det er feltet og ikke dets agenter, der er det egentlige forskningsobjekt (Bourdieu og Wacquant 1992: 97 og 107). Denne måde at analysere den sociale virkelighed på kan virke kontraintuitiv, fordi felter ikke kan ses. 16

17 Vi kan se feltets agenter, og vi kan se, hvad de gør, men vi kan ikke se feltet. Feltet er en teoretisk model, der skal forklare den observerede praksis, men feltet er konstrueret på baggrund af det, vi rent faktisk kan se. I nærværende analyse tager jeg fx udgangspunkt i centrale agenter på AU (bestyrelse, universitetsledelse, Akademiske Råd og Studenterrådet) og deres stillingtagen i forbindelse med FU for på den måde at konstruere det, man kunne kalde feltet for organiseringen af AU. Felter består altså af objektive relationer mellem positioner. Positionerne er objektivt defineret ved deres aktuelle og potentielle situation i distributionen af feltspecifik kapital og dermed ved deres relation til andre positioner (Bourdieu og Wacquant 1992: 97). Ved kapital forstås accumulated labor (in its materialized form or in its incorporated, embodied form) which, when appropriated on a private, i.e., exclusive, basis by agents or groups of agents, enables them to appropriate social energy in the form of reified or living labor (Bourdieu 1986: 46). Sagt med andre ord refererer kapital altså til ressourcer og dermed til muligheden for at påvirke aktiviteterne i feltet. Bourdieu skelner på et overordnet plan mellem økonomisk, kulturel og social kapital, men hvilke ressourcer der er effektive i en specifik social kontekst (et specifikt felt) er et empirisk spørgsmål. Der er fx forskel på, hvad der giver social energi i det kunstneriske felt og det økonomiske felt. Det er ligeledes et empirisk spørgsmål, hvilke ressourcer der giver agenterne mulighed for at påvirke de administrative og organisatoriske processer på AU. De objektivt definerede positioner kommer til udtryk ved forskellige måder at tage stilling på eller positionere sig på, hvor agenter i dominerende positioner (med relativt meget feltspecifik kapital) er tilbøjelige til at orientere sig mod en bevaring af feltstrukturen (distributionen af kapital), mens agenter i dominerede positioner er tilbøjelige til at orientere sig mod en ændring af den. Der er med andre ord et homologt forhold mellem feltet af stillingtagen, forstået som det strukturerede system af agenternes praksisser og udtryk, og feltet af objektive positioner. De er to sider af samme sag, og derfor må feltanalyser altid tage både positioner og stillingtagen i betragtning: The field of positions is methodological inseparable from the field of stances or positiontakings (prises de position), i.e., the structured system of practices and expressions of agents. Both spaces, that of objective positions and that of stances must be analyzed together, treated as two translations of the same sentence as Spinoza put it. (Bourdieu og Wacquant 1992: 105) Når sociale agenter er tilbøjelige til at handle i overensstemmelse med deres interesser skyldes det ikke nødvendigvis bevidste strategier. Bourdieus handlings- eller praksisteori er netop et opgør med teorier som fx rational action theory (RAT) og repræsenterer i stedet en prakseologi, hvor nøgleordene 17

18 er kapital, felt og habitus. Habitus refererer til the durable and transposable systems of schemata of perception, appreciation, and action that result from the institution of the social in the body (Bourdieu and Wacquant 1992: ). Den er en praktisk orienteringssans, der fungerer, uden vi er bevidste om det. Habitusbegrebet har givet anledning til en del misforståelser og mislæsninger (se fx Jenkins 1982), og det er derfor vigtigt at understrege, at der er tale om varige men ikke uforanderlige dispositioner (Bourdieu and Wacquant 1992: 133). Habitus konstitueres løbende i relation til de felter, en agent bevæger sig i, og kan således ændres over tid. Med habitusbegrebet på plads kan vi nu definere praksis som en funktion af 1) agentens kapitalkonfiguration, 2) habitus og 3) det specifikke felt: [(habitus)(kapital)] + field = practice (Bourdieu 1979/1996: 101). Princippet for handling findes altså i relationen mellem habitus og felt, hvilket betyder, at den samme habitus kan give udslag i vidt forskellige praksisser i relation til forskellige felter. Historisering som metodologisk princip Historiseringen er, ligesom den relationelle tilgang, et effektivt værktøj til at denaturalisere feltets aktuelle tilstand, dvs. til at vise at den aktuelle tilstand ikke er naturlig men derimod produktet af kampe mellem agenter med mere eller mindre modstridende interesser. [By] bringing back into view the conflicts and confrontations of the early beginnings and therefore all the discarded possibilities, it retrieves the possibility that things could have been (and still could be) otherwise (Bourdieu 1994: 4). Således tager FU også udgangspunkt i tidligere kampe om organiseringen af universitetet. Feltanalyser indebærer derfor en historisering eller en diakron analyse af undersøgelsesfeltet: Suffice to say that the separation of sociology and history is a disastrous division, and one totally devoid of epistemological justification: all sociology should be historical and all history sociological. (Bourdieu og Wacquant 1992: 90) Spørgsmålet bliver så, hvordan vi helt konkret griber den historiske analyse an. I specialet forsøger jeg at praktisere en strukturel historie (Bourdieu 1989/1996: 198), der fokuserer på de objektive relationer mellem feltets positioner og på de kampe, der udspiller sig om ændringen eller bevaringen af relationerne. What we need in effect is a form of structural history that is rarely practiced, which finds in each successive state of the structure under examination both the product of struggles to maintain or transform this structure, and the principle, via the contradictions, the tensions, and the relations of force which constitute it, of subsequent transformations. (Bourdieu og Wacquant 1992: 91) 18

19 I specialets anden delanalyse forsøger jeg at synliggøre de historiske betingelser for udviklingsprocessen på AU, herunder de historiske betingelser for de forskellige måder at tage stilling på, ved netop at fokusere på ændringer i relationerne mellem de objektive positioner og kampene om at fastholde eller ændre disse relationer. Historiseringen af feltet skal også synliggøre ændrede relationer til andre felter (Bourdieu og Wacquant 1992: 105), først og fremmest til staten eller det bureaukratiske felt 1. Det drejer sig om at få blik for, hvilken betydning ændringer i de eksterne relationer har for den interne organisering af universitetet, fx betydningen af ændringer i universitetsloven eller nye afrapporteringskrav fra Uddannelsesministeriet. Ændringer i relationerne til andre felter kan også have betydning for den interne organisering, fx relationerne til det økonomiske felt (private virksomheder) eller det universitære felt (andre universiteter). Specialet har dog sit primære fokus på relationerne til de bureaukratiske og politiske felter. Organisationer og felter Vi kan identificere to tilgange til feltanalytiske organisationsanalyser i Bourdieus forfatterskab. På den ene side har vi en tilgang, repræsenteret ved The State Nobility (1989/1996), hvor der sættes fokus på organisationer-i-felter. Denne tilgang finder vi også i nyinstitutionelle organisationsanalyser, repræsenteret ved DiMaggio og Powell (1983), hvor forandringer ses som udtryk for isomorfe processer, hvorved organisationerne kommer til at ligne hinanden mere og mere. Men Bourdieu har i The Social Structures of the Economy argumenteret for en tilgang, hvor der sættes fokus på organisationer-som-felter: if we enter the black box that is the firm [or organization], we find not individuals, but once again, a structure that of the firm [or organization] as a field (2005: 205). Således vil forskellige agenter i organisationen (personer, grupper, enheder) indtage forskellige positioner og tage stilling på forskellige måder afhængig af deres kapitalsammensætning og habitus. Det er dog vigtigt at påpege, at agenternes stillingtagen i en eller anden udstrækning vil være bestemt af formelle regler: [P]osition-takings at every level are governed by the formal rules dictated by the organization, the rigor and breadth of which depend on the specific organization in question (Emirbayer and Johnson 2008: 27; jf. også Weber 2003b: 63 ff.). Med hensyn til universiteterne er der tale om forholdsvis formaliserede, bureaukratiske organisationer i modsætning til mere løst koblede netværksorganisationer (jf. Castells 1996/2010), hvilket analysen selvfølgelig må tage højde for. I specialet følger jeg helt konkret en række centrale agenter på AU (bestyrelsen, universitetsledelsen, de Akademiske Råd, Studenterrådet og TAP ernes tillidsrepræsentanter) for at fremanalysere 1 Når Bourdieu refererer til det bureaukratiske felt i stedet for staten er det for at bryde med forestillingen om en monolitisk enhed og i stedet understrege, at staten ligesom andre felter er præget af modstridende interesser svarende til positionerne i feltets vertikale og horisontale organisering (jf. Bourdieu 1994 og Bourdieu 2010). 19

20 rationalet/regulariteten i deres stillingtagen og de interesser, der er knyttet til deres objektive positioner i feltet. Her er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem organisationens formelle stillinger (bureaux) og organisationsfeltets objektive positioner: For while official posts do endow their occupants with capital that inheres in the posts themselves, the profits attached to any given post are not the only source of capital for their occupants, who also bring in their train a specific volume and composition of capital (Emirbayer and Johnson 2008: 23). I praksis betyder det, at agenter i forskellige formelle stillinger på forskellige niveauer kan indtage samme position, mens agenter i samme formelle stilling kan indtage forskellige positioner. Bestyrelsen er et eksempel på en formel enhed, hvor agenterne (eksterne medlemmer, VIP ere, TAP ere og studerende) helt oplagt har forskellige kapitalkonfigurationer og habituelle dispositioner. Ligesom andre felter er bureaukratiske organisationer karakteriseret ved sociale og symbolske kampe om henholdsvis tilegnelsen og fastsættelsen af den dominerende kapitalform, dvs. den kapitalform der giver mulighed for at påvirke aktiviteterne i feltet/organisationen (Emirbayer and Johnson 2008: 25). I specialets analyser sætter jeg således fokus på de interne kampe på AU i forbindelse med FU og i mere historisk perspektiv, men også på påvirkninger fra det bureaukratiske felt som ved hjælp af en særlig statslig kapital kan påvirke processerne/kampene i andre felter: [P]roperly statist capital (capital étatique) enables the state to exercise power over the different fields and over their different particular species of capital, and especially over the rates of conversion between them (and thereby over the relations of force between their respective holders) (Bourdieu 1994: 4). Som det blev indikeret i specialets indledende afsnit, er der dog ikke tale om en mekanisk relation mellem stat og statslige institutioner, og analysen går derfor også ud på at bestemme, hvordan love, bekendtgørelser osv. fortolkes og implementeres på institutionerne (i dette tilfælde på AU). Principperne for reproduktion og forandring i en organisation ligger ud fra dette perspektiv i feltets interne struktur og dets relation til andre felter. Set fra et internt perspektiv kan organisationers reproduktion eller strukturelle inerti ses som udtryk for en overensstemmelse mellem agenternes habitus og feltets struktur, hvorved agenterne oplever strukturen som naturlig. Den populationsøkologiske tilgang til organisationsanalyser har traditionelt set fokuseret på strukturel inerti, men her er fænomenet blevet set som konsekvensen af en ekstern selektionsproces: All that is required is that some organizations in an initial population have high levels of reproducibility (hence high levels of inertia) and that selection pressures be reasonably strong. Under such conditions, selection pressures in modem societies favor organizations whose structures are resistant to change, which makes selection arguments all the more applicable (Hannan and Freeman 1984: 155). Her repræsenterer feltanalysen en alternativ tilgang, hvor både interne og eksterne relationer har 20

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Aarhus Universitet 2007

Aarhus Universitet 2007 Aarhus Universitet 2007 Hotte emner ved årsskiftet Aarhus Universitet efter 1.1.2007 Strategi for Aarhus Universitet Budget 2007, herunder Globaliseringspuljen Tre superuniversiteter Nyt universitet Københavns

Læs mere

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION

ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner VIDENBYEN FREDERIKSBERG Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner GENERELLE TENDENSER OM INNOVATION Partnerskaber om innovation: I dag skabes

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Technology & Modernity

Technology & Modernity Technology & Modernity Samspillet mellem teknologi og samfund Fornuft & frihed - Life, liberty and the pursuit of happiness Rationalitet & Maskiner Fremskridt Æstetik End of history De moderne De umoderne

Læs mere

Diskrimination ved rekruttering til idræt og idrætsforskning

Diskrimination ved rekruttering til idræt og idrætsforskning Diskrimination ved rekruttering til idræt og idrætsforskning - eller hvad er konkurrence i idræt og forskning? Claus Emmeche, foredrag v. Institut for Idræt, d. 7. okt., 2009. resume: Er idrætsforskning

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011 Information Meeting Department of Management Last meeting Agenda News/Announcements The Ph.D.-school: new Ph.D.-students? New Head of Department, Department of Business Administration New Administrative

Læs mere

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Business in Society Strategy Reinterpretation

Business in Society Strategy Reinterpretation B3-011 Pkt. 3 Bilag 3.1 Strategy Reinterpretation June 011 Strategy Roadmap Milestones 17/6 /9 Board meeting Board seminar Phase 1: Tki Taking stock Phase : Strategy t reinterpretation t ti Phase 3: Strategy

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD

Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD Presentation title Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD Jørgen Dirach, MD, MBA, FFPM Director Corporate Research Affairs Novo Nordisk A/S jdi@novonordisk.com Novo Nordisk Your Protein Partner 6 May

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research

Læs mere

Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015

Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015 Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015 < 1 > Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Præsentationen omhandler udelukkende

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets samarbejdspartnere Forskning & Innovation

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Aarhus Universitet

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Aarhus Universitet PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT Fastlæggelse af rammer og principper for økonomisk styringsmodel Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Projektinitieringsdokument 1 Dokumentkontrol 3 1.1 Revisionshistorik 3

Læs mere

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow

SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow SOLENERGIDAGEN 2005 Integration of Architectural Values in the Solar Cells of Tomorrow Ellen Kathrine Hansen Assiciate Professor, Architect The Aarhus School of Architecture Research project, solar cells

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

One-Stop-Science-Shop

One-Stop-Science-Shop One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere