Universiteter under forandring: En historisk konkret analyse af den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universiteter under forandring: En historisk konkret analyse af den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet"

Transkript

1 Universiteter under forandring: En historisk konkret analyse af den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet In turning towards the challenge to universities, one should not underestimate their capacities to change, despite the equally present evidence of inertia and outright resistance to change. (Michael Gibbons et al The New Production of Knowledge) Speciale, Sociologisk Institut, Københavns Universitet Afleveringsdato: 3. april 2013 Forfatter: Lasse Johansson Anslag ekskl. fodnoter: (79 sider) Anslag inkl. fodnoter: (79,5 sider) Antal bilag: 6 trykte + 14 elektroniske 1

2 Forord Nærværende speciale er resultatet af adskillige måneders arbejde med at læse mødereferater og rapporter, gennemføre og transskribere interview, osv., osv. Det har helt sikket været hårdt men også spændende og lærerigt. Selvom jeg selvfølgelig er ansvarlig for det endelige produkt, har jeg ikke været alene om specialet. Der er rigtig mange, der på den ene eller den anden måde har været behjælpelige i løbet af processen. Først og fremmest er der min vejleder på Sociologisk Institut, Heine Andersen, som ikke bare har vejledt specialet på allerbedste vis, men som også har vist stor interesse og engagement lige fra starten. Derudover har jeg haft glæde af en række samtaler med Anders Mathiesen fra Roskilde Universitet om Bourdieu og feltanalyser. Tidligere udkast til dele af specialet er blevet kommenteret af min skrivegruppe på Sociologisk Institut, Kaare Aagaard fra Aarhus Universitet, arbejdsgruppen Social stratifikation og ulighed på Dansk Sociologkongres 2013, Søren Christensen fra University College Sjælland, David Budtz Pedersen fra Aarhus Universitet og af min kæreste Sophie, som i øvrigt har været en fantastisk støtte gennem hele processen. Specialet, som det foreligger, havde ikke været muligt uden hjælp fra en række personer på Aarhus Universitet, herunder 14 interviewdeltagere, som jeg af hensyn til deres anonymitet ikke kan nævne ved navn, og redaktion på Aarhus Universitets avis, UNIvers, som har stillet materiale og lokaler til rådighed i forbindelse med produktionen af det dokumentariske materiale, jeg anvender i specialet. Jeg skal også huske at nævne, at Aalborg Kommunes tandpleje har været behjælpelig med korrekturlæsning. God læselyst! Lasse Johansson, København, 2. april

3 Indhold Titelblad... 1 Forord... 2 Indhold... 3 Tabel- og figuroversigt Baggrund Den faglige udviklingsproces Problemformulering Universiteter under ny videnspolitik Disposition og læsevejledning Sociologiske feltanalyser og videnskabelig refleksivitet Indledende bemærkninger Sociologiske feltanalyser Videnskabelig refleksivitet Empirisk materiale Indledende bemærkninger Kvalitative interview Registrantanalyse og øvrige dokumentariske kilder Den faglige udviklingsproces (første delanalyse) Indledende bemærkninger Processens forløb (det der kan ses) Feltet for organiseringen af Aarhus Universitet (det der ikke kan ses) Opsamling Den faglige udviklingsproces i historisk perspektiv (anden delanalyse) Indledende bemærkninger Styrelses- og universitetslovene Universiteternes finansiering

4 5.4 Opsamling Afsluttende bemærkninger Resume Begrænsninger English summary Litteratur Dokumentariske kilder Bilag 1 Tro- og loveerklæring Bilag 2 Forkortelser Bilag 3 Spørgeguide Bilag 4 Samtykkeerklæring Bilag 5 Eksempel registrant Bilag 6 Institutsammenlægninger på Aarhus Universitet

5 Tabel- og figuroversigt Tabel Oversigt over fusioner i Tabel Fakultetssammenlægninger på Aarhus Universitet... 9 Tabel Antal respondenter fordelt på personalekategorier (n=11)...27 Tabel Respondenters løbenumre 31 Tabel Oversigt over registranter.33 Tabel Oversigt over dokumentariske kilder fordelt på afsender og adgang 37 Tabel Oversigt over vigtige begivenheder i forbindelse med den faglige udviklingsproces...50 Tabel Universitetsledelse og bestyrelsesformænd på AU Tabel Oversigt over lovgivning på universitetsområdet..65 Figur Andel af universiteternes FoU der er eksternt finansieret Figur Bevilget beløb i DFF og DSF (mio. kr., løbende priser).73 Figur Årligt budget (mio. euro) i EU's rammeprogrammer (løbende priser)

6 1 Baggrund 1.1 Den faglige udviklingsproces Halløj på universitetet I løbet af foråret 2012 kunne man i landets dagblade læse en række mere eller mindre kritiske kronikker fra medarbejdere på Aarhus Universitet (AU). Kronikkerne handlede om den række af organisatoriske forandringer på AU, der samlet betegnes som den faglige udviklingsproces (FU). Processen, der blev skudt i gang i efteråret 2009, indebar bl.a. sammenlægninger af fakulteter og institutter, ændringer i ledelsesstrukturen og den administrative organisering samt oprettelsen af en strategisk økonomisk pulje på universitetsniveau. Den 21. marts 2012 havde professor Jørgen Grønnegård Christensen fx en kronik i Politiken under titlen Århus stander i våde. Den 27. april kunne man i samme avis læse lektor Gorm Harstes kronik Dansk Universitetsledelse tilbage til enevælden. Og den 7. maj kunne man i Jyllands-Posten læse professor Martin Paldams meget polemiske kronik Halløj på universitet, hvor kronikøren argumenterede for, at udviklingsprocessen på AU havde medført øgede omkostninger til administration på bekostning af forskning og undervisning: Fra samfundets side er undervisning og forskning vel stadig Aarhus Universitets kerneydelse. Det skal derfor stadig på langt sigt leve af de adjunkter, der ansættes. Jeg skal anbefale, at hver gang chefgruppen har et nyt "projekt", så opgør de omkostningerne i adjunkter. Hvis man vil have illustreret, hvad der foregår, kan man som en simpel regel gå ud fra, at den nuværende rektor har spist en adjunkt om ugen, siden han tiltrådte. Hver gang han har spist tre adjunkter, er der kommet to almindelige bureaukrater eller en overbureaukrat ud af den anden ende! (Jyllands-Posten 07/05/12) De tre kronikker er blot eksempler på den kritik, som ansatte og studerende på universitetet rettede mod FU i dagbladene og efterhånden også på AU s hjemmeside. Der er dog også eksempler på ansatte, der ikke tilsluttede sig kritikken. Fx havde professor Dorthe Berntsen den 22. maj 2012 en kronik i Jyllands-Posten under titlen Et universitet besat af aliens? : Når man læser den senere tids avispolemik omkring Aarhus Universitet føler man sig hensat til en science fiction-roman, hvor aliens fra en anden planet har overtaget herredømmet og skabt et brutalt diktatur uden plads til oprindelige akademiske værdier. [ ] Jeg er ansat på Aarhus Universitet. Jeg genkender ikke det billede, pressen 6

7 tegner af min arbejdsplads. Jeg siger ikke, at alt er godt og uden problemer. Men jeg vil have lov til at sige, at der i løbet af de seneste seks-syv år er sket markante forbedringer på Aarhus Universitet på en række områder. (Jyllands-Posten 22/05/12) I kølvandet på fusionsprocesserne Da FU blev skudt i gang i 2009, havde de danske universiteter og sektorforskningsinstitutioner netop været igennem en omfattende fusionsproces. Fusionerne blev sat på dagsordenen af Forskningskommissionen, der i sin betænkning fra september 2001 foreslog, at hver enkelt sektorforskningsinstitution [blev gennemgået] for at vurdere, om og i givet fald hvordan der yderligere kan skabes hensigtsmæssige, forpligtende samarbejdsrelationer med andre forskningsinstitutioner eller andre enheder gennem egentlige fusioner eller konsortiedannelser (Forskningskommissionen 2001a: 24). Og i februar 2006 satte Regeringen så gang i en fusionsproces, der kan beskrives som frivillighed under tvang (Foss Hansen 2012: 224). Dvs. fusionerne var dikteret af regeringen, mens institutionerne fik lejlighed til at spille ind med ønsker om fusionspartnere. I efteråret 2006 kunne Videnskabsminister Helge Sander således spille ud med det nye universitære Danmarkskort (tabel 1.1.1). Som det fremgår af tabellen, blev ASB, DJF, DMU og DPU indfusioneret på AU. Bestyrelsen på AU havde ellers ønsket at samle dansk fødevareforskning på AU, men da KVL indgik aftale med KU, og DFVF indgik aftale med DTU, blev det kun DJF, der kom til Århus (UNIvers ). Derudover fusionerede AU med DMU, som var positivt indstillede fra starten, og med ASB der var villige til at lade sig indfusionere som en selvstændig business school (Foss Hansen 2012: 213). Efter mislykkede forhandlinger med KU indgik DPU på falderebet også aftale med AU. Efter fusionen stod AU altså med fire nye fakulteter og ni fakulteter i alt. Universitetet var karakteriseret ved en stor geografisk spredning, forskellige administrative systemer (IT, økonomistyring, personaleadministration, etc.) på tværs af fakulteterne og en række nye forskningsmiljøer, herunder de gamle sektorforskningsinstitutioner der traditionelt havde varetaget helt andre opgaver (myndighedsbetjening) end universiteterne (forskning og uddannelse). I tiden efter fusionerne blev der afholdt en række møder mellem fakulteterne om integrationen af myndighedsbetjening eller technology transfer på AU. Derudover påbegyndte man arbejdet med at formulere AU s strategi for Og endelig gik man i gang med en standardisering af de administrative procedurer på tværs af de fusionerede enheder den såkaldt administrative forandringsproces (AF). 7

8 Tabel Oversigt over fusioner i 2007 Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Københavns Universitet Syddansk Universitet Kilde: (VTU 2007) Indfusionerede institutioner Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Handelshøjskolen Aarhus (ASB) Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Forskningscenter Risø (RISØ) Danmarks Fødevareforskning (DFVF) Danmarks Rumcenter (DRC) Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFIU) Dansk Transportforskning (DTF) Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Statens Institut for Folkesundhed (SIF) De konkrete forandringer Det var altså udgangspunktet, da man gik i gang med FU i efteråret Men hvilke konkrete forandringer dækker udviklingsprocessen over? Der er tale om en meget omfattende proces, og det giver ikke mening at beskrive alle forandringerne her. For en oversigt kan henvises til universitetsledelsens rapport Søg de dybere sammenhænge (09/03/11). Her skal jeg nøjes med at beskrive de mest gennemgribende forandringer, som blev vedtaget af bestyrelsen den 17. juni 2010 og den 8. marts 2011 på baggrund af indstillinger fra universitetsledelsen. Det er de forandringer, jeg beskriver her, der er det primære omdrejningspunkt for specialet. Den 17. juni 2010 godkendte bestyrelsen første del af FU. For det første godkendte bestyrelsen rektoratets indstilling om at lægge de daværende ni fakulteter sammen i fire nye fakulteter/hovedområder (jf. tabel 1.1.1) og i den forbindelse at slå fire nye dekanstillinger op. De nye dekaner tiltrådte den 1. november 2010 og overtog ansvaret den 1. januar 2011, hvor de nye hovedområder trådte i kraft. Herudover godkendte bestyrelsen en ny ledelsesorganisering, hvor dekanerne skulle indgå i universitetsledelsen sammen med rektor (som formand), prorektor og direktør. Dekanerne ville udover deltagelse i universitetsledelsen og ledelsen af hovedområderne få ansvaret for tre tværfakultære fora for henholdsvis forskning, uddannelse og videnudveksling i en slags matrixorganisering af ledelsen. På det økonomiske område blev det besluttet at etablere et strategisk økonomisk ledelsesrum på 200 mio. kr. pro anno på universitetsniveau (dvs. til universitetsledelsens disposition). Ledelsesrummet/-puljen skulle finansieres ved rationaliseringer i driften og omlægninger af dele af uddannelsesindtægterne og skulle anvendes til interdisciplinær 8

9 forskning, faglig integration og udvikling af Aarhus Universitets indre studiemarked (referat af bestyrelsesmøde 17/06/10). Første del af FU indebar altså sammenlægninger af fakulteter, en ny organisering af ledelsen og oprettelsen af en strategisk ledelsespulje. Tabel Fakultetssammenlægninger på Aarhus Universitet Nye hovedområder Arts Business and Social Science Health Science and Technology Kilde: (Universitetsledelsen 08/03/11) Fakulteter Det Humanistiske Fakultet (HUM) Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Det Teologiske Fakultet (TEO) Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAM) Aarhus School of Business (ASB) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUN) Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Danmarks JordbrugsForskning (DJF) På baggrund af indstilling fra den nye universitetsledelse godkendte bestyrelsen den 8. marts 2011 anden del af FU. Her blev det besluttet at lægge de daværende 55 institutter samt øvrige 12 enheder sammen i 26 nye institutter (se oversigt i bilag 6), og i den forbindelse vedtog man også en ny studienævnsstruktur, som kom til at variere en del på tværs af hovedområderne. Det blev i øvrigt besluttet at oprette et antal interdisciplinære (forsknings)centre samt tre nationale centre med fokus på myndighedsbetjening. Anden del af FU indebar også en omfattende centralisering af de administrative aktiviteter, hvor institutsekretærerne blev flyttet fra institutterne til en funktionelt differentieret fællesadministration under ledelse af en direktør og ni vicedirektører. I forbindelse med de administrative omlægninger vedtog man en fælles økonomistyringsmodel med budgetansvar på institutniveau (referat af bestyrelsesmøde 08/03/11). For at opsummere indebar anden del af FU altså sammenlægninger af institutter, ændring af studienævnsstrukturen, oprettelsen af en række centre, en reorganisering af de administrative aktiviteter og en fælles økonomistyringsmodel. 1.2 Problemformulering Siden fusionsprocessen i 2007 og den forudgående ændring af universitetsloven i 2003 har de danske universiteter fulgt forskellige strategier i organiseringen af fakulteter og institutter, ledelse og administration. På AU og KU finder vi de mest omfattende ændringer i fakultets- og institutstrukturen (Foss Hansen 2012: ), mens vi på AU, CBS og DTU finder de mest omfattende ændringer i den ledelsesmæssige og administrative organisering (Christensen 2012: 248). Disse variationer viser, at 9

10 der ikke er tale om en mekanisk relation mellem stat og de statslige institutioner, og at love, bekendtgørelser osv. altid er underlagt en fortolkning og implementering. Denne pointe ekspliciteres i den sociologiske litteratur: [A] field, as a flexibly structured and minimally formalized area of free play, or even a bureaucratic organization as an artificially structured game, constructed with specific ends in mind, is not an apparatus obeying the quasi-mechanical logic of discipline, capable of converting all action into mere execution (Bourdieu 2005: 130). Hvis de statslige institutioner ikke bare mekanisk omsætter politiske beslutninger til praksis, er det oplagt at undersøge, hvordan de så gør. Formålet med nærværende speciale er med FU som case at vise, hvordan det går til, at universiteter organiserer sig på en bestemt måde. Hvor eksisterende forskning primært har fokus på de retoriskpolitiske processer, der går forud for fx lovændringer (jf. fx Aagaard og Mejlgaard 2012), har nærværende speciale fokus på de praktisk-politiske processer på universiteterne, der har betydning for implementeringen af disse ændringer. Det betyder ikke, at specialet udelukkende fokuserer på de praktisk-politiske processer. Ambitionen er derimod at se disse i relation til de politiske og bureaukratiske processer. Specialet søger at besvare to overordnede spørgsmål og en række underspørgsmål: 1) Hvordan kom FU til veje? a. Hvem startede processen? b. Hvad var begrundelserne for den? c. Hvad gjorde det muligt at gennemføre den? 2) Hvordan gik det til, at FU fik den udformning, den fik? Dvs. hvorfor lavede man netop de specifikke forandringer? a. Hvem fik indflydelse på processen? b. Hvilke rationaler eller logikker blev tillagt betydning? c. Hvilke politiske og bureaukratiske processer fik betydning for dens udformning? Besvarelsen af spørgsmålene tager udgangspunkt i en feltanalytisk tilgang inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu. Denne tilgang gør det muligt at komme bagom de officielle forklaringer og give en sociologisk forklaring af de observerede forandringer ved at sætte fokus på de sociale og historiske betingelser for forandringerne. Specialets analyser er baseret på et bredt empirisk materiale, der dækker over 14 kvalitative interview, en registrantanalyse af 22 års universitetsaviser samt en lang række rapporter, mødereferater, etc. 10

11 Man kan sige, at specialet har et empirisk såvel som et teoretisk sigte. Det empiriske sigte er at forstå og forklare de konkrete organisatoriske forandringer, som AU er undergået i forbindelse med FU. Det teoretiske sigte er at opstille en model (feltet for organiseringen af AU), der kan gøre strategier på AU og andre universiteter forståelige. De konkrete forandringer på AU kan selvfølgelig ikke umiddelbart generaliseres til andre universiteter. Derfor er der også tale om en historisk konkret analyse AU betragtes i en historisk konkret kontekst. Det er derimod den teoretiske model (feltet), der kan generaliseres. Med en formulering fra den franske videnskabsteoretiker Gaston Bachelard kan man sige, at AU repræsenterer a particular case of the possible (citeret i Bourdieu og Wacquant 1992: 75). 1.3 Universiteter under ny videnspolitik Universiteternes samfundsmæssige funktion De organisatoriske forandringer på AU er blevet gennemført i en specifik universitetspolitisk kontekst, hvor universiteternes traditionelle samfundsmæssige funktion er blevet redefineret, således at de spiller en mere og mere central rolle i innovation og økonomisk udvikling (Etzkowitz and Leydesdorff 2000: 109). Den nye universitetspolitik hænger sammen med opfattelsen af, at den industrielle økonomi i avancerede vestlige samfund efterhånden er blevet erstattet af en vidensøkonomi (Etzkowitz and Leydesdorff 1997). Man taler endda om tilblivelsen af et decideret vidensamfund, hvor videnskab og teknologi spiller den afgørende rolle for samfundsudviklingen: The shift from social forces such as labor or property which were constitutive of industrial society and its social relations, to science and technology or, as Bell describes it, to theoretical knowledge, in the post-industrial society justifies a general reference to these societies as knowledge societies (Böhme and Stehr 1986: 5). Herhjemme repræsenterer VK-regeringens Globaliseringsstrategi et eksempel på, hvordan forskningen opfattes som central for den økonomiske udvikling: Forskning skaber ny viden til samfundet og er en vigtig nøgle til fortsat vækst og velstand (Globaliseringsrådet 2006: 9). Fra politisk side har man forsøgt at orientere universiteternes aktiviteter mod økonomiske og politiske målsætninger dels gennem øgede og prioriterede investeringer og dels gennem en ny innovationsmodel, hvor universiteter, private virksomheder og stat indgår i nye relationer. De øgede investeringer dækker over en differentieret vækst, hvor anvendelsesorienteret eller strategisk forskning er blevet prioriteret over grundforskning, og hvor specifikke videnskabelige områder er blevet prioriteret over andre. Den differentierede vækst er blevet beskrevet som supply-side higher education, altså som led i en generel udbudspolitik, hvor offentlige midler kanaliseres til områder eller institutioner, der forventes at skabe økonomisk profit (Rhoades and Slaughter 1997: 24). Herhjemme 11

12 afspejles det bl.a. i en relativt stor vækst i den eksterne finansiering af sundhedsvidenskabelig forskning siden 1980 erne (Andersen 2011: 75). Organiseringen af forskningen i vidensamfundet er blevet beskrevet som en modus 2-organisering, hvor forskningen foregår i en anvendelsesorienteret kontekst og i tværfaglige grupper sammensat af forskere med forskellige færdigheder i en flad og ofte transitiv organisatorisk struktur (Gibbons et al. 1994: 3). Modus 2-forskningen er pga. dens anvendelsesorientering også karakteriseret ved at være refleksiv omkring de sociale implikationer af forskningen, og kvalitetskontrollen foretages ikke bare af kollegaer men også af eksterne parter (ibid. 7-8). En anden gren af litteraturen peger på, at modus 2- organiseringen blot er udtryk for en mere generel innovationsmodel, hvor universiteter, private virksomheder og stat indgår i en såkaldt triple helix (Etzkowitz and Leydesdorff 2000). Formålet med denne innovationsmodel er to realize an innovative environment consisting of university spin-off firms, tri-lateral initiatives for knowledgebased economic development, and strategic alliances among firms large and small, operating in different areas, and with different levels of technology, government laboratories, and academic research groups (ibid. 112). VK-regeringens handlingsplan Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura (2003) repræsenterer en sådan triple helixtankegang. På universiteterne afspejles den nye videnspolitik i en stigende grad af multifunktionalitet (Gibbons et al. 1994: 137). Universiteterne indgår i stigende grad i nye aktiviteter ud over de traditionelle (forskning og undervisning). Det kan fx være i spin-off-virksomheder, kommercialisering af patenter, myndighedsbetjening osv. Med indfusioneringen af sektorforskningsinstitutionerne på universiteterne i 2007 blev myndighedsbetjening eksempelvis en integreret aktivitet på de danske universiteter. Man kan sige, at universiteterne med deres øgede fokus på økonomisk værdiskabelse er blevet mere entreprenante: Universities have increasingly moved to applied and entrepreneurial science in order to generate revenues, establishing research parks and technology transfer offices (ibid. 13). John Ziman har i denne sammenhæng peget på, at vareliggørelsen af forskningsresultater repræsenterer et brud med de normer, der karakteriserer den akademiske videnskab, og at den nye post-akademiske videnskab i højere grad er påvirket af økonomiske end akademiske interesser: Research results that an academic scientist would have published immediately are being identified as intellectual property, which may be kept secret for commercial reasons (Ziman 1996: 752). Universiteternes ledelse Sideløbende med at universiteternes samfundsmæssige funktion er blevet redefineret, er deres ledelsesmæssige organisering også ændret, således at den øverste ledelse har fået øgede beføjelser: Most importantly, managers have claimed and gained control over the determination of various 12

13 strategic academic choices about where to invest the institution s resources (Rhoades and Slaughter 1997: 19). Derudover kan der iagttages en relativt stor vækst i ledelsesmæssige og administrative jobkategorier på universiteterne og lønstigninger til toplederne (ibid ). I konteksten af disse forandringer må det videnskabelige personale i stigende grad betragtes som managed professionals (ibid. 17). I Danmark har universiteternes ledere også fået øgede beføjelser i forbindelse med ændringerne af universitetsloven i 1992 og 2003, og vi kan også iagttage en stor stigning i topledernes løn relativt til det videnskabelige personale (Christensen 2012: og 249). Med hensyn til den relative vækst i ikke-videnskabelige stillinger, er det lidt mere uklart. Samlet set er der i Danmark sket et fald i andelen af ledelsesmæssige og administrative stillinger fra 9,5 procent i 2005 til 8,3 procent i 2009, men på AU, DTU og CBS er andelen steget (ibid. 247). Disse ledelsesmæssige tendenser er ikke universitetsspecifikke. Der er tale om en generel forvaltningspolitik, der har vundet indpas i den offentlige sektor i Danmark, Europa og øvrige OECDlande siden 1980 erne. Denne forvaltningspolitik benævnes ofte new public management (NPM) og bygger på forvaltningsprincipper fra den private sektor, herunder konkurrence mellem institutioner og stærke ledere. I A Public Management for All Seasons? (Hood 1991) opstilles syv hovedkomponenter i NPM: 1) Stærke ledere, 2) eksplicit formulerede målsætninger, 3) resultatbaserede bevillinger, 4) disaggregering af enheder, 5) konkurrence mellem institutioner, 6) ledelsesprincipper fra den private sektor og 7) effektivitet og omkostningseffektivitet (Hood 1991: 4-5). Selvom artiklen primært refererer til moderniseringen af den offentlige sektor i England i 1980 erne, er der tale om en transnational forvaltningspolitik, der kan identificeres på tværs af landegrænser i Europa og OECD-lande (Hood 1991: 3; 1995: 93). Også i Danmark kan vi identificere flere af de nævnte komponenter i den offentlige forvaltning. Dog har vi i modsætning til disaggregeringen af enheder set en tendens til samling og fusioner af enheder og altså til en forvaltningsmæssig stordrift. Som eksempler kan nævnes fusionerne på universitetsområdet i 2007, strukturreformen af amter og kommuner samme år (jf. Christiansen og Klitgaard 2008) og centraliseringen på sygehusområdet. I Danmark er forvaltningsprincipperne i NPM gradvist blevet introduceret i den offentlige sektor siden Schlüter-regeringens moderniseringsprogram fra 1983 (Greve 2006). Moderniseringsprogrammet startede som et retorisk opgør med velfærdsstaten, men blev i løbet af 1980 erne omsat til praktiskpolitiske reformer først i den centrale forvaltning og senere i de statslige institutioner, hvor demokratiske processer gradvist blev erstattet af stærke ledere (Mathiesen 2000: ). I 1990 erne fortsatte moderniseringen af den offentlige sektor under Nyrup-regeringen med storstilede privatiseringer og udliciteringer (ibid. 132). Nyrup-regeringens moderniseringsprogram blev introduceret i 1993 med Nyt syn på den offentlige sektor. Fogh-regeringens Citizens at the wheel fra 13

14 2002 repræsenterer starten på tredje bølge af moderniseringen og satte fornyet fokus på markedsliggørelse og forbrugerorientering. Fælles for de skiftende regeringers programmer er fokus på performance management, market mechanisms, consumer choice, e-government, deregulation, quality, management training and human resources, top executive management (Greve 2006: 167). Her ses et vist overlap med NPM-komponenterne beskrevet ovenfor. 1.4 Disposition og læsevejledning Specialet falder i fire hovedafsnit og en række underafsnit. I afsnit 2 skitserer jeg den feltanalytiske arbejdsmåde, som ligger til grund for specialets analyser, og jeg ekspliciterer min refleksive videnskabssociologiske position. I afsnit 3 beskriver jeg det empiriske materiale og redegør for produktionen af det, herunder de kvalitative interview, registrantanalysen og det øvrige dokumentmateriale. Afsnit 4 og 5 indeholder specialets to delanalyser. Den første delanalyse (afsnit 4) indeholder en forholdsvis detaljeret beskrivelse af FU s forløb efterfulgt af en teoretisk konstruktion af det, man kunne kalde feltet for organiseringen af AU. Anden delanalyse (afsnit 5) er en historisering af det konstruerede felt, dvs. en analyse af feltets historiske betingelser. Her sætter jeg særligt fokus på universiteternes lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. I afsnit 6 samler jeg op på de forudgående afsnit og diskuterer nogle af specialets begrænsninger. Afsnit 7 indeholder et engelsk resume. Specialet er vedlagt en række trykte og elektroniske bilag. De trykte bilag dækker en tro- og loveerklæring (bilag 1), en oversigt over forkortelser (bilag 2), en spørgeguide til interview (bilag 3), en samtykkeerklæring til interview (bilag 4), et eksempel fra mine registranter (bilag 5) og en oversigt over institutsammenlægningerne på AU (bilag 6). De elektroniske bilag dækker 11 interviewudskrifter (bilag 7-17) og tre registranter (bilag 18-20). Interviewudskrifterne er fortrolighedsklausulerede, og kun vejleder og censor har adgang til disse. En væsentlig udfordring i forbindelse med fremstillingen af analyserne har været at ramme en fornuftig detaljeringsgrad. Ud fra et analytisk eller nomotetisk hensyn har jeg forsøgt at synliggøre mønstre og tendenser, mens jeg ud fra et empirisk og ideografisk hensyn har forsøgt at bevare en vis kompleksitet. For insidere (medarbejdere og studerende på AU og sagkyndige i øvrigt) vil analysen måske fremstå mangelfuld eller forsimplet, mens den for outsidere måske vil fremstå unødigt detaljeret og informationstung. Til outsiderne kan jeg sige, at det ikke er nødvendigt at kunne huske alle detaljer (fx det specifikke indhold af styrelsesloven af 1970) for at forstå specialets overordnede pointer. Jeg har forsynet delanalyserne med ret udførlige opsamlinger, hvor jeg opsummerer de mere empiritunge afsnit og trækker nogle større linjer. 14

15 2 Sociologiske feltanalyser og videnskabelig refleksivitet 2.1 Indledende bemærkninger Min analyse af den faglige udviklingsproces tager som nævnt udgangspunkt i en feltanalytisk tilgang inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu. Denne tilgang gør det muligt at komme bagom de officielle forklaringer ved at henlede opmærksomheden på, at der er flere måder at forholde sig til organiseringen af AU på, og at disse forskellige måder at forholde sig på er socialt og historisk betingede. Hvad det mere præcist vil sige at arbejde feltanalytisk, redegør jeg for i afsnit 2.2. Jeg har i redegørelsen bestræbt mig på at formidle en arbejdsmåde (modus operandi) snarere end en teori (opus operatum). Det betyder fx, at overvejelser over den relationelle og historiske tilgang fylder mere end deciderede begrebsafklaringer. Jeg definerer selvfølgelig de centrale begreber felt, kapital og habitus, men fokus er på anvendelsen af begreberne og deres betydning for analysen. Videnskabsteoretisk eller -sociologisk repræsenterer Bourdieu en refleksiv sociologi, der skal ses i relation til andre videnskabssociologiske traditioner, herunder Robert Mertons strukturfunktionalisme, Thomas Kuhns paradigmeteori, David Bloors stærke program og Karin Knorr- Cetina og Bruno Latours laboratoriestudier. Grundtanken i den refleksive sociologi er, at forskeren ikke er en freischwebende Intelligenz, uafhængig af sociale strukturer, men at hendes sociale position, hendes position i det videnskabelige felt og de habituelle dispositioner, som hun har tilegnet sig i løbet af sin karriere, har betydning for hendes videnskabelige praksis. I afsnit 2.3 diskuterer jeg den videnskabelige refleksivitet mere uddybende og i relation til de øvrige videnskabssociologiske traditioner, og jeg forsøger at eksplicitere de sociale betingelser for min egen sociologiske praksis eller stillingtagen. 2.2 Sociologiske feltanalyser At konstruere objektet anderledes Når vi vil studere den sociale virkelighed, står vi over for den udfordring, at der allerede findes ikkevidenskabelige beskrivelser af den samme virkelighed. Der findes allerede common sense-opfattelser af sociale fænomener. For [m]en did not wait on the coming of social science to have ideas about law, morality, the family, the state or society itself, for such ideas were indispensable to their lives (Durkheim 1895/1982: 62). De ikke-videnskabelige forforståelser (prenotions) af den sociale 15

16 virkelighed er altså praktiske, dvs. handlingsanvisende (Durkheim 1895/1982: 61). Men det er vigtigt at understrege, at de ikke er neutrale. Tværtimod tilgodeser særlige kategoriseringer af verden også særlige interesser, svarende til Marx ideologi og Webers theodicé. Det betyder, at sociale agenter indgår i kampe om definitionen eller kategoriseringen af den sociale virkelighed: Classes and other antagonistic social collectives are continually engaged in a struggle to impose the definition of the world that is most congruent with their particular interests (Bourdieu og Wacquant 1992: 14). Hvilke interesser tilgodeser begrebet om vidensamfundet eller vidensøkonomien fx? Den videnskabelige objektivering forudsætter således et brud med disse kategoriseringer eller (udtrykt inden for rammen af Bourdieus sociologi) et brud med feltets doxa. Hvis vi ikke foretager dette brud, ratificerer eller reproducerer vi blot feltets doxa og har heller ikke bidraget med ny viden (Bourdieu og Wacquant 1992: 235 og 246). Det handler altså om at konstruere objektet anderledes. Jeg kunne jo i princippet godt finde svar på specialets problemstilling i Aarhus Universitets officielle dokumenter. I universitetsledelsens rapport om FU står det jo sort på hvidt, at universitetet efter fusionerne stod med en række klare faglige synergimuligheder [ ] og betydelige potentialer for mere interdisciplinært samarbejde, og at målet med udviklingsprocessen var, at Aarhus Universitet [skulle] realisere det faglige potentiale fuldt ud (Aarhus Universitet 2011: 3). Jeg kunne altså basere specialet på AU s officielle dokumenter, men i så fald ville jeg blot reproducere den officielle forklaring, og jeg ville ikke have bidraget til forståelsen af FU. Den feltanalytiske tilgang gør det muligt at bryde med feltets doxa ved at henlede opmærksomheden på, at der er forskellige måder at forholde sig til organiseringen af universitetet på, og at de forskellige måder at forholde sig på svarer til specifikke positioner i feltet og dermed også til specifikke interesser. Således gør den feltanalytiske tilgang det muligt at denaturalisere den aktuelle organisering af universitetet, dvs. vise at den ikke er naturlig eller nødvendig men derimod er en blandt flere måder at lave universitet på, der svarer til feltets ensemble af mere eller mindre modstridende positioner. Sociologiske feltanalyser indebærer også en historisering af undersøgelsesfeltet, der giver blik for, hvordan den aktuelle struktur er blevet til gennem kampe om at fastholde og forandre den. At tænke i felter er at tænke relationelt To think in terms of fields is to think relationally (Bourdieu og Wacquant 1992: 96). Feltbegrebet kan således ses som et opgør med substantialistisk tænkning inden for samfundsvidenskaberne og repræsenterer i stedet en relationel tilgang inspireret af Ernst Cassirer. Felter består ikke af institutioner, grupper eller individer, men af objektive relationer mellem positioner, og det er feltet og ikke dets agenter, der er det egentlige forskningsobjekt (Bourdieu og Wacquant 1992: 97 og 107). Denne måde at analysere den sociale virkelighed på kan virke kontraintuitiv, fordi felter ikke kan ses. 16

17 Vi kan se feltets agenter, og vi kan se, hvad de gør, men vi kan ikke se feltet. Feltet er en teoretisk model, der skal forklare den observerede praksis, men feltet er konstrueret på baggrund af det, vi rent faktisk kan se. I nærværende analyse tager jeg fx udgangspunkt i centrale agenter på AU (bestyrelse, universitetsledelse, Akademiske Råd og Studenterrådet) og deres stillingtagen i forbindelse med FU for på den måde at konstruere det, man kunne kalde feltet for organiseringen af AU. Felter består altså af objektive relationer mellem positioner. Positionerne er objektivt defineret ved deres aktuelle og potentielle situation i distributionen af feltspecifik kapital og dermed ved deres relation til andre positioner (Bourdieu og Wacquant 1992: 97). Ved kapital forstås accumulated labor (in its materialized form or in its incorporated, embodied form) which, when appropriated on a private, i.e., exclusive, basis by agents or groups of agents, enables them to appropriate social energy in the form of reified or living labor (Bourdieu 1986: 46). Sagt med andre ord refererer kapital altså til ressourcer og dermed til muligheden for at påvirke aktiviteterne i feltet. Bourdieu skelner på et overordnet plan mellem økonomisk, kulturel og social kapital, men hvilke ressourcer der er effektive i en specifik social kontekst (et specifikt felt) er et empirisk spørgsmål. Der er fx forskel på, hvad der giver social energi i det kunstneriske felt og det økonomiske felt. Det er ligeledes et empirisk spørgsmål, hvilke ressourcer der giver agenterne mulighed for at påvirke de administrative og organisatoriske processer på AU. De objektivt definerede positioner kommer til udtryk ved forskellige måder at tage stilling på eller positionere sig på, hvor agenter i dominerende positioner (med relativt meget feltspecifik kapital) er tilbøjelige til at orientere sig mod en bevaring af feltstrukturen (distributionen af kapital), mens agenter i dominerede positioner er tilbøjelige til at orientere sig mod en ændring af den. Der er med andre ord et homologt forhold mellem feltet af stillingtagen, forstået som det strukturerede system af agenternes praksisser og udtryk, og feltet af objektive positioner. De er to sider af samme sag, og derfor må feltanalyser altid tage både positioner og stillingtagen i betragtning: The field of positions is methodological inseparable from the field of stances or positiontakings (prises de position), i.e., the structured system of practices and expressions of agents. Both spaces, that of objective positions and that of stances must be analyzed together, treated as two translations of the same sentence as Spinoza put it. (Bourdieu og Wacquant 1992: 105) Når sociale agenter er tilbøjelige til at handle i overensstemmelse med deres interesser skyldes det ikke nødvendigvis bevidste strategier. Bourdieus handlings- eller praksisteori er netop et opgør med teorier som fx rational action theory (RAT) og repræsenterer i stedet en prakseologi, hvor nøgleordene 17

18 er kapital, felt og habitus. Habitus refererer til the durable and transposable systems of schemata of perception, appreciation, and action that result from the institution of the social in the body (Bourdieu and Wacquant 1992: ). Den er en praktisk orienteringssans, der fungerer, uden vi er bevidste om det. Habitusbegrebet har givet anledning til en del misforståelser og mislæsninger (se fx Jenkins 1982), og det er derfor vigtigt at understrege, at der er tale om varige men ikke uforanderlige dispositioner (Bourdieu and Wacquant 1992: 133). Habitus konstitueres løbende i relation til de felter, en agent bevæger sig i, og kan således ændres over tid. Med habitusbegrebet på plads kan vi nu definere praksis som en funktion af 1) agentens kapitalkonfiguration, 2) habitus og 3) det specifikke felt: [(habitus)(kapital)] + field = practice (Bourdieu 1979/1996: 101). Princippet for handling findes altså i relationen mellem habitus og felt, hvilket betyder, at den samme habitus kan give udslag i vidt forskellige praksisser i relation til forskellige felter. Historisering som metodologisk princip Historiseringen er, ligesom den relationelle tilgang, et effektivt værktøj til at denaturalisere feltets aktuelle tilstand, dvs. til at vise at den aktuelle tilstand ikke er naturlig men derimod produktet af kampe mellem agenter med mere eller mindre modstridende interesser. [By] bringing back into view the conflicts and confrontations of the early beginnings and therefore all the discarded possibilities, it retrieves the possibility that things could have been (and still could be) otherwise (Bourdieu 1994: 4). Således tager FU også udgangspunkt i tidligere kampe om organiseringen af universitetet. Feltanalyser indebærer derfor en historisering eller en diakron analyse af undersøgelsesfeltet: Suffice to say that the separation of sociology and history is a disastrous division, and one totally devoid of epistemological justification: all sociology should be historical and all history sociological. (Bourdieu og Wacquant 1992: 90) Spørgsmålet bliver så, hvordan vi helt konkret griber den historiske analyse an. I specialet forsøger jeg at praktisere en strukturel historie (Bourdieu 1989/1996: 198), der fokuserer på de objektive relationer mellem feltets positioner og på de kampe, der udspiller sig om ændringen eller bevaringen af relationerne. What we need in effect is a form of structural history that is rarely practiced, which finds in each successive state of the structure under examination both the product of struggles to maintain or transform this structure, and the principle, via the contradictions, the tensions, and the relations of force which constitute it, of subsequent transformations. (Bourdieu og Wacquant 1992: 91) 18

19 I specialets anden delanalyse forsøger jeg at synliggøre de historiske betingelser for udviklingsprocessen på AU, herunder de historiske betingelser for de forskellige måder at tage stilling på, ved netop at fokusere på ændringer i relationerne mellem de objektive positioner og kampene om at fastholde eller ændre disse relationer. Historiseringen af feltet skal også synliggøre ændrede relationer til andre felter (Bourdieu og Wacquant 1992: 105), først og fremmest til staten eller det bureaukratiske felt 1. Det drejer sig om at få blik for, hvilken betydning ændringer i de eksterne relationer har for den interne organisering af universitetet, fx betydningen af ændringer i universitetsloven eller nye afrapporteringskrav fra Uddannelsesministeriet. Ændringer i relationerne til andre felter kan også have betydning for den interne organisering, fx relationerne til det økonomiske felt (private virksomheder) eller det universitære felt (andre universiteter). Specialet har dog sit primære fokus på relationerne til de bureaukratiske og politiske felter. Organisationer og felter Vi kan identificere to tilgange til feltanalytiske organisationsanalyser i Bourdieus forfatterskab. På den ene side har vi en tilgang, repræsenteret ved The State Nobility (1989/1996), hvor der sættes fokus på organisationer-i-felter. Denne tilgang finder vi også i nyinstitutionelle organisationsanalyser, repræsenteret ved DiMaggio og Powell (1983), hvor forandringer ses som udtryk for isomorfe processer, hvorved organisationerne kommer til at ligne hinanden mere og mere. Men Bourdieu har i The Social Structures of the Economy argumenteret for en tilgang, hvor der sættes fokus på organisationer-som-felter: if we enter the black box that is the firm [or organization], we find not individuals, but once again, a structure that of the firm [or organization] as a field (2005: 205). Således vil forskellige agenter i organisationen (personer, grupper, enheder) indtage forskellige positioner og tage stilling på forskellige måder afhængig af deres kapitalsammensætning og habitus. Det er dog vigtigt at påpege, at agenternes stillingtagen i en eller anden udstrækning vil være bestemt af formelle regler: [P]osition-takings at every level are governed by the formal rules dictated by the organization, the rigor and breadth of which depend on the specific organization in question (Emirbayer and Johnson 2008: 27; jf. også Weber 2003b: 63 ff.). Med hensyn til universiteterne er der tale om forholdsvis formaliserede, bureaukratiske organisationer i modsætning til mere løst koblede netværksorganisationer (jf. Castells 1996/2010), hvilket analysen selvfølgelig må tage højde for. I specialet følger jeg helt konkret en række centrale agenter på AU (bestyrelsen, universitetsledelsen, de Akademiske Råd, Studenterrådet og TAP ernes tillidsrepræsentanter) for at fremanalysere 1 Når Bourdieu refererer til det bureaukratiske felt i stedet for staten er det for at bryde med forestillingen om en monolitisk enhed og i stedet understrege, at staten ligesom andre felter er præget af modstridende interesser svarende til positionerne i feltets vertikale og horisontale organisering (jf. Bourdieu 1994 og Bourdieu 2010). 19

20 rationalet/regulariteten i deres stillingtagen og de interesser, der er knyttet til deres objektive positioner i feltet. Her er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem organisationens formelle stillinger (bureaux) og organisationsfeltets objektive positioner: For while official posts do endow their occupants with capital that inheres in the posts themselves, the profits attached to any given post are not the only source of capital for their occupants, who also bring in their train a specific volume and composition of capital (Emirbayer and Johnson 2008: 23). I praksis betyder det, at agenter i forskellige formelle stillinger på forskellige niveauer kan indtage samme position, mens agenter i samme formelle stilling kan indtage forskellige positioner. Bestyrelsen er et eksempel på en formel enhed, hvor agenterne (eksterne medlemmer, VIP ere, TAP ere og studerende) helt oplagt har forskellige kapitalkonfigurationer og habituelle dispositioner. Ligesom andre felter er bureaukratiske organisationer karakteriseret ved sociale og symbolske kampe om henholdsvis tilegnelsen og fastsættelsen af den dominerende kapitalform, dvs. den kapitalform der giver mulighed for at påvirke aktiviteterne i feltet/organisationen (Emirbayer and Johnson 2008: 25). I specialets analyser sætter jeg således fokus på de interne kampe på AU i forbindelse med FU og i mere historisk perspektiv, men også på påvirkninger fra det bureaukratiske felt som ved hjælp af en særlig statslig kapital kan påvirke processerne/kampene i andre felter: [P]roperly statist capital (capital étatique) enables the state to exercise power over the different fields and over their different particular species of capital, and especially over the rates of conversion between them (and thereby over the relations of force between their respective holders) (Bourdieu 1994: 4). Som det blev indikeret i specialets indledende afsnit, er der dog ikke tale om en mekanisk relation mellem stat og statslige institutioner, og analysen går derfor også ud på at bestemme, hvordan love, bekendtgørelser osv. fortolkes og implementeres på institutionerne (i dette tilfælde på AU). Principperne for reproduktion og forandring i en organisation ligger ud fra dette perspektiv i feltets interne struktur og dets relation til andre felter. Set fra et internt perspektiv kan organisationers reproduktion eller strukturelle inerti ses som udtryk for en overensstemmelse mellem agenternes habitus og feltets struktur, hvorved agenterne oplever strukturen som naturlig. Den populationsøkologiske tilgang til organisationsanalyser har traditionelt set fokuseret på strukturel inerti, men her er fænomenet blevet set som konsekvensen af en ekstern selektionsproces: All that is required is that some organizations in an initial population have high levels of reproducibility (hence high levels of inertia) and that selection pressures be reasonably strong. Under such conditions, selection pressures in modem societies favor organizations whose structures are resistant to change, which makes selection arguments all the more applicable (Hannan and Freeman 1984: 155). Her repræsenterer feltanalysen en alternativ tilgang, hvor både interne og eksterne relationer har 20

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015

Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015 Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Fuld Skrue Kasper Christensen, 17. marts 2015 < 1 > Tænk udvikling - Hvordan bruger vi de nyeste teknologier? Præsentationen omhandler udelukkende

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Skal studieledere være strategiske, professionelle

Skal studieledere være strategiske, professionelle Skal studieledere være strategiske, professionelle ledere? v. Thomas Harboe Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference, mandag den 30.maj 2011 Fokus på studielederne Der sættes et betydeligt fokus

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis FRA IDE TIL FAKTURA Innovation i praksis INNOVATIONS BOOT CAMP Betingelsen for at blive verdensmester i innovation er innovative leder, der er i stand til at transformere deres organisationer fra produktions-

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu. Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013 Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.dk 6550 4226 1 Agenda Præsentation. Innovation hvad er det? Hvorfor innovation?

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center DTU Maritime Center Jørgen Juncher Jensen Ingrid Marie Vincent Andersen Oversigt Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center 2/13/2014 DTU Historisk

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere