Forslag til tillæg Rød- og gulbrændende ler på Fyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til tillæg Rød- og gulbrændende ler på Fyn"

Transkript

1 Tillæg nr. 5 til Forslag til tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn Råstofplan 2012 for Region Syddanmark Forslag til tillæg Rød- og gulbrændende ler på Fyn December 2014

2

3 Indhold 1 Baggrund og planproces Råstofplan 2012, strategi for forsyningen med ler Retningslinjer for indvinding af gulbrændende og rødbrændende ler på Fyn og øer Ophævelse af retningslinje for indvindingstilladelser for ler i det åbne land på Fyn og øer Generelle retningslinjer for graveområder og interesseområder på Fyn og øer Særlige retningslinjer for graveområder for rødbrændende ler på Fyn og øer Ændret afgrænsning af interesseområder for ler Redegørelse for råstofforsyningen Ler som råstofforekomst Indvinding af ler på Fyn Gravning, transport og efterbehandling Import og eksport Råstofkortlægning Råstofinteressen og andre interesser Ressource og behov Råstofressourcens størrelse Fremtidigt råstofbehov Ressourceøkonomisk anvendelse CO 2 belastning Udpegning af graveområder Anmeldte rettigheder Udlæg af graveområder Interesseområder for ler Forsyningssikkkerhed Miljøvurdering af råstofplantillægget Ikke teknisk resumé af punkterne 7.2 til Råstofplantillæggets indhold, hovedformål og indhold og forbindelse til andre relevante planer De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt Plantillæggets forhold til internationale, nationale og regionale beskyttelsesmål Plantillæggets sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Skitsering af grunden til at vælge de alternativer der har været behandlet og beskrivelse af hvorledes vurderingen er gennemført... 41

4 7.8 Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse eller opveje negativ indvirkning på miljøet pga. planens gennemførelse Overvågning Referencer...44 Bilag 1 Kortbilag 1 Kommuner omfattet af 3.1 Kortbilag 2 Udlagte graveområder og nyafgrænsede interesseområder Bilag 2: Bilag 3: Miljøvurderinger af graveområder Landskabskarakteranalyser 2

5 Forord Forsyning med råstoffet ler til byggeri er grundlæggende for den fortsatte udvikling og velstand i regionen. Samtidigt skal det sikres, at den fremtidige råstofindvinding understøtter en økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling baseret på en balance mellem samfundets behov for råstoffer og hensynet til natur, landskaber, klima, grundvandsbeskyttelse og levevilkår for de mennesker der bor, hvor råstofferne indvindes. Regionsrådet har i råstofplan 2012 tilkendegivet at teglværksindustrien bør have mulighed for indvinding til fortsat produktion i mindst 24 år, fortrinsvis inden for en afstand på 30 km. Samtidig tilkendegives i planen at Regionsrådet i den kommende planperiode vil arbejde for at få udlagt de anmeldte rettigheder som graveområder, evt. med yderligere arealer. I Råstofplan 2012 er der udlagt interesseområder for ler på Fyn, men ikke graveområder, og det betyder at de anmeldte rettigheder på Fyn ligger uden for graveområde. Udpegningen har samtidig til formål at sikre at en sammenhængende og mere målrettet indvinding i højere grad tager hensyn til miljø og landskab. På denne baggrund fremsættes Forslag til tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn Carl Holst, regionsrådsformand Jørn Lehmann Petersen, udvalgsformand 3

6 1 Baggrund og planproces Regionsrådet har besluttet at revidere råstofplanen med dette plantillæg, med henblik på udlægge graveområder for ler på Fyn. De øvrige lerinteresseområder bibeholdes i det omfang der fortsat er en lerressource på arealet. Det foreliggende tillæg til råstofplan 2012 omhandler retningslinjer og udpegninger for rød- og gulbrændende ler i følgende kommuner på Fyn og Øer: Middelfart Kommune, Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Nordfyns Kommune. Ærø Kommune og Langelands Kommune. Ifølge råstoflovens 6a, stk. 8 (tekstboks 1) /2/ skal proceduren for udarbejdelse af et tillæg til råstofplanen følge samme retningslinjer som selve råstofplanen, dvs. efter råstoflovens 6a stk Den 28. oktober 2013 besluttede Regionsrådet, at processen med at udarbejde Forslag til tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn skulle igangsættes, samt at der ved offentlig høring skulle indkaldes ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Høringen skete 4. november januar Regionen modtog ingen ideer og forslag i høringsperioden. Regionsrådet har vedtaget Forslag til tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn på regionsrådets møde den 15. december Råstofplanforslaget med tilhørende miljøvurderingsrapport sendes umiddelbart herefter i offentlig høring indtil den 1. april I denne periode har alle mulighed for at komme med indsigelser og forslag til ændringer. Efter høringsfasen tager Regionsrådet stilling til de indkomne indsigelser og bemærkninger. Den endelige plan udarbejdes sammen med en sammenfattende miljøredegørelse. Efter offentliggørelse af det endeligt vedtagne tillæg er der en klagefrist på 4 uger for retlige forhold. Der henvises i øvrigt til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark, der kan ses på regionens hjemmeside I råstofplantillæggets forhøringsfase 4. november januar 2014 indkaldte Region Syddanmark ideer og Forslag til Råstofplan 2012 Lertillæg for Fyn. Regionen har ikke modtaget ideer og forslag til råstofplantillægget. Forslag til Råstofplan 2012 Lertillæg for Fyn kan ses på regionens hjemmeside: 4

7 Tekstboks 1: Råstoflovens bestemmelser om udarbejdelse af råstofplanen: 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger. Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser. Offentlig høring kan ske udelukkende digitalt. Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Stk. 5. I forbindelse med den endelige vedtagelse af råstofplanen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et forslag til råstofplan skal miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionsrådet fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres efter reglerne i stk. 3. Stk. 6. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Råstofplanen sendes samtidig til miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres. Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 7. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Offentlig høring kan ske udelukkende digitalt. På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan. Stk. 8. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger bestemmelserne i stk Foto: Strøjer Tegl 5

8 2 Råstofplan 2012, strategi for forsyningen med ler Rammerne for Forslag til tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn er strategi og tilkendegivelser i råstofplan Regionsrådet tilkendegiver i råstofplan 2012 at teglværksindustrien bør have mulighed for indvinding til fortsat produktion i mindst 24 år, fortrinsvis inden for en afstand på 30 km. Regionsrådet tilkendegiver i råstofplan 2012 at regionen i den kommende planperiode (det vil sige i perioden 2012 til 2016) vil arbejde på at få udlagt de anmeldte rettigheder til lerindvinding som graveområder, eventuelt suppleret med yderligere arealer. Strategien er fastlagt ud fra ønsket om en bæredygtig udvikling, herunder minimering af transportarbejdet og hensyntagen til natur og landskab. Kløft i ler-fladbakke ved Vissenbjerg. Foto: Gunnar Larsen, NIRAS 6

9 3 Retningslinjer for indvinding af gulbrændende og rødbrændende ler på Fyn og øer Retningslinje 3.1 Ophævelse af retningslinje for indvindingstilladelser for ler i det åbne land på Fyn og øer For følgende kommuner på Fyn og Øer ophæves råstofplan 2012 retningslinje Middelfart Kommune, Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Nordfyns Kommune. Ærø Kommune og Langelands Kommune. Kommunerne er vist på kortbilag Generelle retningslinjer for graveområder og interesseområder på Fyn og øer For de på kortbilag 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 viste graveområder for rød- og gulbrændende ler og de på kortbilagene viste graveområder for rødbrændende ler, og for interesseområder for ler i de i retningslinje 3.1 nævnte kommuner, gælder retningslinjerne for ressourcebeskyttelse, indvindingstilladelser samt for efterbehandling i Råstofplan (Råstofplanens pkt. 4.2 (ressourcebeskyttelse), 4.3 (indvindingstilladelser) og 4.5 (efterbehandling)). Særlige retningslinjer for graveområder for rødbrændende ler på Fyn og øer For de på kortbilag 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5 viste graveområder for rødbrændende ler gælder særligt: Der må maksimalt indvindes til 2 m under terræn. Arealerne bør løbende efterbehandles ved tilbagelægning af muldjord, således at arealerne kun beslaglægges i en dyrkningssæson Gravning og efterbehandling skal foregå, så der ikke sker terrænudjævning. Ændret afgrænsning af interesseområder for ler Udlæg af interesseområder for ler er ændret i forhold til råstofplan Kortbilagene 2.1, 2.3, 2.4, 2.6, 2.7 og 2.8 viser den nye afgrænsning. Tillægget ændrer ikke retningslinjerne i råstofplan 2012 for og udlæg af graveområder og interesseområder for sand, grus, sten og bentonit i de nævnte kommuner samt øvrige generelle retningslinjer. 7

10 4 Redegørelse for råstofforsyningen 4.1 Ler som råstofforekomst Rødbrændende ler indvindes i de øverste 1-2 meter under terræn, hvor kalken er udvasket. Derunder findes ofte det kalkholdige gulbrændende ler, der kan indvindes ned til lerforekomstens bund, typisk 6-8 m under terræn. Der vil dog ikke være rødbrændende ler egnet til råstof i hele det 1-2 m øvre lag, da der skal afrømmes muldjord og afrømmes en overgangszone mellem rød- og gulbrændende ler, hvor der er et indhold af store kalkkorn som kan frostsprænge den færdige teglsten. På Fyn indvindes smeltevandsler, der er aflejret i slutningen af den sidste istid. Kun ganske få steder indvindes fed moræneler der indeholder større sten som så nedknuses før tørring og brænding. 4.2 Indvinding af ler på Fyn På Fyn findes 2 teglværker, der indvinder rød- og gulbrændende ler. Der indvindes ikke rød- og gulbrændende ler til andre formål end til brænding på teglværker. Petersminde Teglværk, der ejes af koncernen Wienerberger A/S, indvinder i området ved Stenstrup på Sydfyn, hvor også teglværket ligger. Vedstaarup Teglværk, der ejes af koncernen Strøjer Tegl, indvinder på Østfyn i området Glamsbjerg-Aarup-Vissenbjerg. Teglværket ligger ved Turup øst for Assens. Omtrent halvdelen af det ler som indvindes, er rødbrændende og halvdelen gulbrændende. I 2013 blev der samlet indvundet m 3 rød- og gulbrændende ler, hvilket udgør ca. 18 % af den danske indvinding. Det gør Fyn til et af de vigtige indvindingssteder i Danmark. Region Syddanmark er det helt store indvindingsområde for rød- og gulbrændende ler i Danmark, da 62 % af al ler der indvindes i Danmark kommer fra regionen. Det er fordelt, så 30 % kommer fra Fyn og 70 % fra Sønderjylland. På Fyn er halvdelen af indvindingen af rødbrændende ler og halvdelen er gulbrændende ler. Der har tidligere været indvundet gulbrændende ler til produktion af isoleringsmateriale og rødbrændende ler til specialiceret plantejordsproduktion, men dette er nu ophørt. Figur 4-1 viser udviklingen i de indvundne mængder ler på Fyn gennem det seneste konjunkturudsving fra 1994 til 2012 /3/. Faldet i indvindingen fra 2002 til 2003 er sammenfaldende med ophør med indvinding af ler til andre formål end tegl. I 2009 ses et dyk i indvindingen på grund af den internationale finanskrise. 8

11 m Figur 4-1. Indvinding af ler på Fyn i perioden Gravning, transport og efterbehandling Indvindingen foregår med gravemaskine, der læsser på lastbiler eller traktorer, hvorefter leret bliver kørt til teglværket. Der bruges ikke dumpers til transport, da de er generende for den øvrige trafik på vejene. Der vil som regel ikke være lager af ler ved selve graveområdet, da lagrene findes på teglværket. Der er heller ikke opstillet benzintanke, skurvogne og lignende. Indvinding og transport foregår koncentreret 2-3 uger om året, så støj- og transportgener minimeres. Støj- og transportgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Lerets beskaffenhed gør at der normalt ikke er støvgener ved indvinding og transport. Efterbehandling efter indvinding af rødbrændende ler foregår næsten altid til jordbrugsformål, mens efterbehandling efter indvinding af gulbrændende ler ofte sker til natur- og rekreative formål. I nogle tilfælde, og hvis der ikke er indvundet gulbrændende ler under grundvandsspejlet, efterbehandles til jordbrugsformål med udjævnede skrænter ind til naboarealer. 9

12 4.4 Import og eksport Til Fyn transporterer det ene teglværk på nuværende tidspunkt ler fra Syd- og Sønderjylland, samt sand til magring af ler (sandtilslag) fra Esbjerg. Det andet teglværk har ikke import fra Jylland og henter sit sandtilslag ved Lundeborg på Fyn. Ingen af teglværkerne henter ler fra Sjælland eller de øvrige danske øer. Teglværkerne importerer på nuværende tidspunkt ikke ler fra udlandet, og der eksporteres heller ikke ler. Derimod er der til og fra Fyn import og eksport af færdigbrændte produkter som teglsten og tagtegl. Det kan ikke dokumenteres hvor omfattende denne transport til og fra Fyn er, men et gennemsnit for hele Danmark i perioden er årlig eksport af 69,1 millioner stk. teglsten og 2,6 millioner stk. tagtegl. Den årlige gennemsnitlige import i samme periode er 1,5 millioner teglsten og 12,8 millioner tagtegl. Der sker import og eksport mellem Danmark og Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige, Finland, Holland og Belgien. Desuden importeres også hårdtbrændte klinker til facade- og belægningssten. Det kan derfor forudsættes, at Fyn ikke udelukkende forsynes af produkter fra fynsk lerindvinding. Teglsten presses i form. Foto: Strøjer Tegl 10

13 4.5 Råstofkortlægning Kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden skal i følge råstofloven udføres af Regionerne. Amterne har siden 1977 stået for denne kortlægning. I 1980 erne gennemførte Fyns Amt en Fase 1 -kortlægning, som var en sammenstilling af al den tilgængelige geologiske viden på dette tidspunkt. Fyns Amt har foretaget en uddybende kortlægning af en del af de områder der er udpeget som interessante i forbindelse med Fase 1. Denne Fase 2 -kortlægning skulle bekræfte eller afkræfte status for Fase 1, og skulle give et mere detaljeret kendskab til råstoffernes art, mængde, beliggenhed og kvalitet. Fyns Amts Fase 2 -kortlægning for ler blev færdiggjort af Region Syddanmark og offentliggjort i januar 2012 /4/. Konklusionen på rapporten var: Ved Vissenbjerg er der fundet 77 områder med smeltevandsler med et samlet areal på 19,7 km 2. Heraf er 7 dækket af skov, 4 er meget sandede og på 2 områder er det rødbrændende ler bortgravet. Tykkelsen af det rødbrændende ler er beregnet til 1,2 m og tykkelsen af det gulbrændende ler skønnes at være 4 m. dog op til 9 m i nogle områder. Ved Stenstrup er der fundet 22 områder med smeltevandsler med et samlet areal på 8,1 km2. Heraf er 3 dækket af skov og på 2 er det rødbrændende ler bortgravet. Tykkelsen af det rødbrændende ler er skønnet til 1 m. og tykkelsen af det gulbrændende ler skønnes at være ca. 4 m, dog over 6 m i nogle områder af Stenstrup Issø. På Fyn er der således i alt fundet 64 rentable områder ved Vissenbjerg og 17 ved Stenstrup; i alt 81 områder med et bruttoareal på 27,8 km 2. Desuden har 6 områder på Horne, 4 ved Diernæs og 22 ved Ollerup muligvis rentabelt smeltevandsler og ferskvandsler, hvis de sandede forekomster kan udnyttes i teglbrændingen. Der synes ikke at være rentable områder med moræneler. Leret ved Stenstrup synes at indeholde mere silt end ved Vissenbjerg, men det har ikke givet en dybere kalkudvaskning ved Stenstrup. Redoxfronten er op til 7 meter under terræn, typisk 2-4 meter dybere end kalkudvaskningen. Der ser ikke ud til at være sammenhæng mellem redoxfrontens dybde og kornstørrelsesfordelingen i leret. Det er ikke brugbart at kortlægge grænsen mellem rød- og gulbrændende ler ved hjælp af farveskift, da det er kalkindholdet, og dermed dybden af kalkudvaskningen, som er bestemmende for brændingsfarven. Kalkkorn findes i overgangen mellem rødbrændende og gulbrændende ler i alle områder. I det gulbrændende reducerede ler er der et højere indhold af pyrit end i det rødbrændende og det gulbrændende oxiderede ler, hvilket ses af at indholdet af total S, sulfat, gips og Fe 2+ er højere i det gulbrændende reducerede ler. Det skønnes at sulfatindholdet kan neutraliseres med barium under produktion. Kun ved Horne er der fundet forhøjet, men ikke problematisk, kloridindhold. Klorid skønnes ikke at være et problem for de fynske lerforekomster. På Fyn er der udført spydkartering, med støtte i GEUS jordartskort og flyfotos (orthofotos). Det er en effektiv metode til at bestemme afgrænsningerne af områder med smeltevandsler 11

14 og ferskvandsler. I større sammenhængende områder med ferskvandsler og moræneler er EM38-målinger et godt supplement, da de giver fordelingen af fine og grove materialer. Desuden kan spydkartering og EM38 bruges til at inddele indvindingsplaner i etaper. Det anbefales at undersøge, om de sandede lerforekomster ved Vissenbjerg, Horne, Diernæs og Ollerup er egnede til teglfremstilling, evt. til magring af fed ler, om kornstørrelser kan give et mål for mulig opblanding, sandtilslag, tørresvind samt eventuelt brændingstemperaturer i samspil med indhold af natrium og kalium. Endelig anbefales det at overveje en beregning af levetiden for ressourcen på Fyn, selv om denne vil være forbundet med stor usikkerhed. Det vurderes, at der med kortlægningen af ler på Fyn er der foretaget en tilstrækkelig, overordnet dokumentation af råstofferne rød- og gulbrændende ler. Tørrelade for ler. Foto: Strøjer Tegl 12

15 Tekstboks 2: Råstoflovens formålsparagraf 1. Lovens formål er at sikre: 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i 3, 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, 3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. 2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. 4.6 Råstofinteressen og andre interesser Råstoflovens formålsparagraf (tekstboks 2) fastsætter at der ved lovens anvendelse skal foretages en samlet interesseafvejning. Det fastsættes således at der på den ene side skal lægges vægt på råstofressourcerne og tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på en række andre sektorinteresser. Der er en række samfundsmæssige interesser, som lokalt kan veje højere end indvinding af rød- og gulbrændende ler. Disse kan mindske eller forhindre erhvervets udnyttelse af råstoffer og båndlægge eller ødelægge fremtidige råstofressourcer. I det følgende gennemgås disse sektorinteresser i forhold til indvindingsinteresserne. Byudvikling og fritidsområder Byudvikling og fritidsområder båndlægger arealer, der kan have værdifulde lerforekomster som ikke senere kan udnyttes. Derfor bør lerforekomsterne udnyttes, inden arealerne båndlægges. I råstofgraveområder er der gode muligheder for at skabe nye fritidsområder gennem en planlægning af den fremtidige arealanvendelse og udformning af det fremtidige landskab. Det bør indgå i grave- og efterbehandlingsplaner, hvordan området vil blive efter indvindingens afslutning, så byudvidelse og anlæggelse af fritidsområder kan indpasses efterfølgende. Her tænkes især på indvinding af gulbrændende ler under grundvandsspejlet, hvor der dannes søer som skal kunne indpasses i f.eks. virksomheds- og boligområder samt fritidsaktiviteter. Det forudsætter, at der gennemføres en langsigtet planlægning, hvor fremtidige, potentielle indvindingsarealer og -dybder indgår i kommune- og lokalplaner. 13

16 Skov De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov, hvilket vil sige, at ejerne er forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Fredskovspligten følger ejendommen. Det betyder, at en ny ejer altid overtager fredskovspligten ved køb af ejendommen. Fredskovspligt går forud for andre rettigheder, og bortfalder ikke, hvis ejendommen kommer på tvangsauktion. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten på et areal, der ikke længere er egnet til skovdrift eller i særlige tilfælde hvis der skal indvindes råstoffer. Det vil medføre et krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges. Det betyder, at lerområder med fredskov kun kan udnyttes hvis der gives dispensation. Typisk vil ressourcen af rødbrændende ler og den øverste ressource af gulbrændende ler være ødelagt af skovenes rødder ned til omkring 6 meter under jordoverfladen. Derfor vil det kun være i områder med gulbrændende ler under 6 meters dybde, hvor der kan være behov for at rydde skov. Kommuneplanerne skal ifølge planloven have retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket (negativområder). Kommunerne skal udpege skovrejsningsområder (positivområder), så det svarer til % af det ubebyggede areal på landsplan. Ny skovrejsningsudpegning skal koordineres i forhold til udpegning af vindmølleområder og råstofgravning. Ændringer eller nye udpegninger af negativområder baseres på konkrete vurderinger, hvor skovrejsning vil være i konflikt med andre væsentlige interesser. f. eks. råstofindvinding. Der forventes ikke at skulle ske revision af skovrejsningsområder i en kommende kommuneplan, på grund af dette råstofplantillæg, da de nuværende råstofinteresseområder for ler alle er udlagt som negativområder. Geologiske og landskabelige interesser Ifølge de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er værdifulde landskaber defineret og skal håndteres på følgende måde /5/: Det er et mål, at landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og særlig geologisk værdi sikres. Det er et mål at sikre de Nationale Geologiske Interesseområder samt de 99 nationale interesser i kystlandskabet. I Danmark er der udpeget et antal Geo- Sites, som indgår i et netværk af særlig betydningsfulde europæiske geologiske områder af videnskabelig betydning. Hovedparten af disse indgår i Nationale Geologiske Interesseområder. Landskaber med særlige karakteristiske geologiske formationer, der illustrerer landets geologiske udvikling og processer, har stor betydning for oplevelsen og forståelsen af det danske landskabs dannelse. De karakteristiske geologiske formationer har også stor betydning for forskning, undervisning og sammenhæng til befolkningens natur- og landskabsforståelse og skal sikres ved kommunens retningslinjer. 14

17 De nationale geologiske interesseområder må ikke forringes ved at de sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller lignende. På Fyn er områderne ved Vissenbjerg og Stenstrup-Egebjerg af Naturstyrelsen udpeget som værdifulde geologiske områder i kommuneplanerne og nationalt geologisk interesseområder (henholdsvis nr. NGI 126 og NGI 131). Beskrivelsen for Vissenbjerg er /6/: Værdi Det 330 km 2 store område har stor værdi som et dødis-landskab i tre niveauer. I Danmark findes ikke lignende samlinger af grus- og lerbakker. Naturforvaltning Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng med de tre bakkeniveauer fremstår klart i landskabet, og at de karakteristiske former på fladbakkerne bevares, dvs. at der ikke kommer skår i randen af bakkerne. Lergravning bør henvises til udvalgte fladbakker. Bakkerne ved Væde er særligt værdifulde. Beskrivelsen for Stenstrup-Egebjerg, der også dækker området ved Ollerup, er /6/: Værdi Stenstrup Issø er Danmarks næststørste issø. Dens historie er et vigtigt dokument for klimaudviklingen i Nordeuropa. Samspillet med randmorænen Egebjerg Bakker, tunneldalen og den velbevarede Egense Ås gør området til et vigtigt sted for forskning og undervisning i det danske landskabs dannelse. Bakkerne ved Snarup er en sjælden landskabstype i Danmark. Naturforvaltning Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, Snarup Bakker, Egebjerg Bakker, søerne, Syltemade Ådal og Egense Ås, og deres indbyrdes overgange og sammenhæng fremstår klart i landskabet. Dette gælder især overgangen mellem Egebjerg Bakker og den flade Stenstrup Issø. Råstofindvinding, vejanlæg, vindmøller, bebyggelse, skovrejsning og lignende kan sløre landskabet. I en rapport fra Naturstyrelsen fra 1987 er udpeget de bakker ved Snarup, hvor der bør tillades lergravning. Ved Stenstrup bør det overvejes, om visse områder skal friholdes for lergravning. Fra statens side er det således et mål, at områderne ved Vissenbjerg og Stenstrup-Egebjerg ikke forringes ved råstofgravning. Det skønnes, at indvinding af rødbrændende ler i de fleste tilfælde ikke vil føre til en forringelse af de geologiske landskabsformer og jordlag, da der kun bliver indvundet 1-2 m under terræn. Indvinding af gulbrændende ler skønnes i visse tilfælde at være en forringelse af de geologiske interesser, hvorfor det konkret bør indgå i vurderingerne. Ved Snarup er der i 1987 udpeget de bakker, hvor der ikke bør indvindes hverken gulbrændende eller rødbrændende ler. Landskabskarakteranalyse Områderne ved Snarup, Stenstrup og Ollerup ligger i Svendborg Kommune. Kommunen har foretaget en landskabskarakteranalyse der inddeler kommunen i underområder med forskellig karak- 15

18 ter. I Assens Kommune er en landskabskarakteranalyse under udarbejdelse, og de resultater kommunen er nået frem til, er sendt til Region Syddanmark. Assens Kommunes landskabskarakteranalyse er foretaget på et forholdsvis overordnet niveau. Således ligger mange af bakkerne inden for samme område. Regionen har foretaget en mere detaljeret analyse for enkelte bakker og enkelte grupper af bakker for at være i stand til at fastslå hvilke af fladbakkerne der har de største landskabelige værdier og hvilke fladbakker der er sårbare over for gravning af rødbrændende og gulbrændende ler. I forbindelse med udpegning af områder til gravning af ler, er det naturligt at der lægges vægt på de geologiske dannelser. Disse er på den ene side forudsætningen for at der er en interesse for at grave ler, og på den anden side vil de blive påvirket af en sådan gravning. Det landskab der skal vurderes er ud over den naturgeografiske (geologiske) basis et produkt også af den historiske udvikling. Regionen har derfor inddraget teglværksindustriens udvikling på Fyn. Sluttelig er de særlige karakteristika for dødisområdet og dertil knyttede kulturhistoriske interesser oplistet. I enkeltområderne uddybes denne beskrivelse for grupper af bakker eller enkeltbakker. Landskabskarakteranalysen er samlet i bilag 3 med underbilag. Gammel råstofsø ved ler-fladbakke i Vissenbjerg. Foto: Gunnar Larsen, NIRAS. 16

19 Kulturarv og fortidsminder Ifølge de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 /5/ skal kommunerne i deres planlægning sikre de kulturhistoriske enkeltelementer og helheder og at værdifulde kulturmiljøer eller kulturhistoriske helheder i byerne og det åbne land sikres gennem kommuneplanlægningen. Der kan derfor i kommuneplanerne være udpeget områder med værdifulde kulturmiljøer, men dette er imidlertid ikke tilfældet indenfor lerinteresseområderne på Fyn. Ifølge museumsloven er sten- og jorddiger beskyttet mod at man ændrer i tilstanden. Det betyder, at de ikke må bortgraves uden dispensation fra kommunerne og der skal graves indtil en bestemt afstand og en bestemt hældning til dem. Derved vil der være en bræmme af rødbrændende og især gulbrændende ler langs diget som ikke kan udnyttes. Med hjemmel i museumsloven anbefaler museerne i mange tilfælde, at der udføres arkæologiske forundersøgelser før råstofindvinding sættes i gang. Udgiften til forundersøgelser pålægges entreprenørerne, og der er således tale om en generel omkostning for bygge- og anlægsvirksomhed. Udgiften til eventuelle udgravninger af skjulte fortidsminder, der blotlægges ved en forundersøgelse, pålægges entreprenøren, med visse muligheder for statslige tilskud. Forundersøgelser kan forsinke råstofindvindingen og gøre den dyrere, og kan fjerne den rødbrændende lerressource på udgravningsarealet, mens den gulbrændende lerressource sjældent påvirkes af forundersøgelsen. Fredninger Fredninger skal beskytte landskab, dyr og planter og deres levesteder, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen og regulere folks adgang til at færdes i naturen. Formål og retningslinjer for fredningen ses i den tinglyste kendelse eller fredningsafgørelse. En fredning er en permanent arealreservation, men fredningens indhold kan i visse tilfælde ændres og fredningen kan i sjældne tilfælde ophæves. Ændring eller ophævelse af fredninger vil kun ske rent undtagelsesvis, og kun hvis det er nødvendigt til varetagelse af tungtvejende samfundsmæssige hensyn, eller hvis fredningen må anses for i realiteten at have mistet sin betydning. Fredningsnævn er uafhængige domstolslignende organer, der kan gennemføre fredninger og tage stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger. Det er den enkelte fredningskendelse der afgør, om der må eller ikke må indvindes råstoffer indenfor det fredede areal. Beskyttede naturtyper For beskyttet natur, 3 i naturbeskyttelsesloven, må tilstanden ikke ændres. Dog må hidtidig praksis fortsættes, men dette gælder ikke råstofgravning. De beskyttede naturtyper er heder, moser, overdrev, ferske enge og strandenge, som i sig selv eller i mosaik med tilstødende naturtyper udgør m 2. Endvidere er udpegede vandløb (de fleste), samt søer på 100 m 2 og derover. Det er altid den faktiske tilstand på et naturareal, som afgør om det er omfattet af beskyttelsen. En naturtype kan vokse ind i eller ud af beskyttelsen. Det kræver en god begrundelse af få dispensation til at udtage et naturområde helt eller delvist af beskyttelsen, og der vil som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. Man kan som udgangspunkt forvente, at lerressourcen under beskyttede naturtyper ikke kan indvindes. Indvinding af gulbrændende ler under grundvandsspejlet kan i visse tilfælde betyde, at en tilstødende vandafhængig naturtype midlertidigt eller permanent vil kunne mangle vand. 17

20 Brændte teglsten. Foto: Strøjer Tegl. Vådområder I forbindelse med Vandmiljøplan II og III samt som virkemiddel i vandplanerne, anlægges der vådområder til reduktion af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Råstofforekomster bør indvindes inden anlæggelse af vådområder, da vådområder er en permanent båndlæggelse af arealer med råstoffer. Dog vil de rød- og gulbrændende lerressourcer ikke blive ødelagt ved, at der anlægges et vådområde ovenpå, så i praksis ved råstofressourcen kunne indvindes hvis vådområdet fjernes. Ifølge de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 /5/ skal nye vådområdeprojekter placeres inden for kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer. Formålet med udpegningen af lavbundsarealer er bl.a. at reservere dem til fremtidige naturområder og til initiativer, der forbedrer vandmiljøet, og derfor skal anlæg og byggeri så vidt muligt undgås på lavbundsarealer. En type af lerressourcer ligger på lavbundsarealer, men på Fyn ligger den overvejende del på højbundsarealer. Natura 2000-områder Natura 2000-områder er EF-Fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsar områder. Ifølge de statslige interesser skal der i Natura 2000-områder sikres, at der ikke planlægges for aktiviteter i modstrid med beskyttelsen, og at der ikke planlægges for aktiviteter, der kan skade, medmindre der er indhentet forudgående udtalelse mv. fra Naturstyrelsen. På Fyn ligger ingen af råstofinteresseområderne for ler indenfor NATURA 2000-områder. 18

21 Bygge- og beskyttelseslinjer Ifølge naturbeskyttelseslovens må der ikke foretages ændringer i terrænet inden for strandbeskyttelseslinjen, samt beskyttelseslinjen omkring søer, åer og fortidsminder. Dette gælder også råstofindvinding. Derimod må der godt indvindes råstoffer inden for skovbyggelinjen. Kommunerne kan træffe afgørelse om dispensation, dog er det for strandbeskyttelseslinjens vedkommende Naturstyrelsen, der kan meddele dispensation. Strandbeskyttelseslinjen gælder for alle kyster mod havet, åbeskyttelseslinjen gælder for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Søer over 3 ha er omgivet af en søbeskyttelseslinje. Alle fortidsminder er omgivet af beskyttelseslinje. Inden for kystnærhedszonen er det et mål at friholde de åbne, ubebyggede kystområder samtidig med, at anlæg og bebyggelse, der kræver kystnær beliggenhed. Da råstoffer er stedsbundne, må der godt indvindes råstoffer i kystnærhedszonen. Grundvandsbeskyttelse Staten har udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Det betyder, at Danmarks nuværende og fremtidige vandforsyning skal sikres indenfor OSD, jf. /7/, så det fremtidige drikkevandsbehov dækkes og kvaliteten er den bedst mulige. Der må således ikke ske forurening af grundvandet eller for høj reduktion i mængden af tilgængeligt grundvand. Ifølge den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og andet ændret arealanvendelse, beskrives det som /8/: Overordnet set er der to forhold, som staten skal sikre i OSD og indvindingsoplande. For det første er det i statens interesse at sikre selve ressourcen (kvantiteten af grundvandsdannelsen) af vand, så der er tilstrækkeligt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov for drikkevand og for grundvand til vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. For det andet har staten en interesse i at forebygge forurening fra naturligt forekommende forurenende stoffer og fra miljøfremmede stoffer, så de ikke forringer grundvandet og det grundvandsafhængige overfladevands kvalitet. Udgangspunktet er, at drikkevand kan drikkes umiddelbart efter en simpel iltning og filtrering, dvs. uden rensning ved udvidet vandbehandling. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD kan staten have afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indenfor NFI skal der afgrænses indsatsområder (IO), som på nuværende tidspunkt kun er i forhold til nitrat /9/. Indsatsområder afgrænses, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen og forureningstrusler indenfor NFI. Arealer, hvor nitratudvaskningen blivende er minimal, skal som udgangspunkt ikke inkluderes i indsatsområder. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses efter, hvor det eller de primære grundvandsmagasiner har nogen eller stor nitratsårbarhed. De er defineret som områder, hvor akkumuleret tykkelse af reducerede (ikke-iltede) horisontalt sammenhængende lerdæklag over grundvandsmagasinet er under 5 m tykt (stor sårbarhed) og 5-15 m tykt (nogen sårbarhed), hvor der forekommer oxiderede vandtyper /10/, samt hvor der sker henholdsvis nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. 19

22 Bortgravning af lerdæklag ved råstofindvinding kan derfor betyde, at grundvandsmagasinet bliver dårligere beskyttet. Hvis afgravningen bevirker, at den samlede tykkelse af lerdæklag over et primært grundvandsmagasin ændres fra at være mere end til at bliver mindre end 5 m tykt, vil råstofindvindingen være årsag til, at magasinet ifølge den statslige definition har stor nitratsårbarhed. På samme vis vil indvinding, der giver lerdæklag på 5-15 m tykkelse være årsag til nogen nitratsårbarhed. I begge tilfælde vil arealet nu falde under definitionen nitratfølsomt indvindingsområde. Hvis arealerne kræves efterbehandlet til natur, der registreres som beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3), vil arealerne ikke skulle udpeges som indsatsområder overfor nitrat (IO) men de vil stadig være nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Råstofindvinding kan derfor ændre status af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Ifølge den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 /8/ kan NFI også: som en analogibetragtning, anvendes til at definere, hvor der bør tages særlige grundvandshensyn. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med ringe dæklag over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. NFI er således valgt som bedste tilgængelige parameter for vurderingen af et areals sårbarhed over for forurening af grundvandet, vel vidende at der ikke derved tages højde for alle faktorer i jord og grundvand, som styrer udvaskningen af forurenende stoffer, herunder pesticider. Det er således Statens vurdering, at indenfor NFI kan der også være risiko for forurening af primære grundvandsmagasiner med pesticider og andre miljøfremmede stoffer i forbindelse med visse former for byudvikling. Råstofgrave regnes ikke for byudvikling, så de vil ikke falde ind under denne definition. Desuden må der på råstofarealer, som er efterbehandlet til landbrug, kun bruges godkendte pesticider, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan reguleres overfor pesticider. Dog kan kommunerne i forbindelse med en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse udstede påbud om foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes. Det betyder, at den kvantitative påvirkning ved råstofgravning ned i en grundvandsforekomst sker ved forholdsvis momentan ændret strømningsretning, hvorefter der ikke sker yderligere når der ikke længere graves råstoffer. Denne strømningsændring reguleres via de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven, hvorved der sker en sikring af grundvandsressourcens størrelse, risiko for dræning af vandindvindingsboringer og vandafhængige, terrestriske naturtyper. Der vurderes ikke at ske ændringer i grundvandsdannelsen til de øverste primære grundvandsmagasiner som følge af en lerindvinding. Da plantevæksten i indvindingsperioden ryddes fra arealerne på grund af indvinding, vil der ske mindre fordampning og dermed en øget grundvandsdannelse. Det vurderes samtidig, at der er en potentiel risiko for, at kvaliteten af grundvandet kan påvirkes ved iltning af opgravede ikke-iltet gulbrændende ler. Der er som regel et indhold af mineralet pyrit i leret og ved iltning kan dette ler frigive nikkel og arsen til grundvand og overfladevand. 20

23 Råstofgravning indebærer endvidere en række aktiviteter med risiko for utilsigtede hændelser, der kan være en trussel for grundvandet. Disse risici kan forebygges gennem vilkår i gravetilladelsen. Da lerindvinding foregår med gravemaskine og uden oplag af benzintanke og lignende, er der ikke større risiko for kemisk påvirkning af grundvandet end ved almindelig transport. Tilkørsel med rent jordfyld til råstofgrave er forbudt i henhold til Jordforureningsloven. Regionsrådet kan meddele dispensation fra forbuddet hvis der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Hvis det ansøgte område ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser(osd), gives der normalt ikke dispensation. Arealerne er også beskyttet mod jordforurening efter råstofindvinding er ophørt gennem forbuddet mod tilkørsel af jordfyld. Forurenede grunde Region Syddanmark kan have registreret forurenede grunde på vidensniveau 1 og 2 (V1 og V2) indenfor lerinteresseområderne. Forurenede grunde håndteres individuelt i forbindelse med de råstoftilladelser, som gives efter råstofloven, f.eks. i form af en zone omkring de forurenede grunde hvor der ikke må indvindes. Det kan derfor godt være tilfældet, at lerressourcen under forurenede grunde ikke kan indvindes. Indtørret gulbrændende ler i en lergrav. Foto: Gunnar Larsen, NIRAS 21

24 5 Ressource og behov 5.1 Råstofressourcens størrelse Den nuværende mængde af tilgængeligt og indvindingsrentabelt rød- og gulbrændende ler afhænger af følgende parametre: Den samlede mængde ler i kubikmeter (m 3 ) Ler, der på grund af andre arealinteresser, ikke kan udnyttes. Se kapitel 4.6. Ler der for øjeblikket ikke er rentabelt at indvinde på grund af kvalitets, struktur- eller transportmæssige forhold Metoden til at beregne lerressourcens størrelse er at finde de arealer, hvor der fra naturens side eksisterer rød- og gulbrændende ler. Fra denne arealopgørelse fratrækkes arealer, hvor lerressourcen ikke længere eksisterer på grund af råstofindvinding og anden bortgravning. Desuden fratrækkes arealer, hvor lerressourcen er ødelagt, f.eks. områder hvor skovenes rødder ned til omkring 6 meter under jordoverfladen har gjort rødbrændende ler og de øvre lag af gulbrændende ler uegnet til teglbrænding. Endelig fratrækkes arealer, hvor lerressourcen er båndlagt til anden arealanvendelse, f.eks. veje, boliger og byområder, beskyttede naturtyper, vandløb, forurenede grunde, fredskov, visse fredede områder og lignende. Lerressourcen nedenunder behøver ikke at være ødelagt, men den kan af planlægningsmæssige årsager ikke udnyttes. Graveafstande og skrænthældninger til skel, huse, veje mm. fratrækkes ikke, selv om dette vil medføre at der i praksis vil være råstoffer her som ikke må udnyttes. Når der således er fundet et areal hvor leret kan og må indvindes, skal arealet ganges med den gennemsnitlige tykkelse af lerforekomsten, for at få en værdi for ressourcens volumen i m3. Tykkelsen beregnes ud fra råstofkortlægningens resultater. Der fratrækkes det øverste muldlag, som ikke kan anvendes til teglbrænding samt et lag i overgangen mellem det rødbrændende ler og gulbrændende ler, der heller ikke kan anvendes på grund af, at der er udfældet for store kalkklumper. Der regnes med, at 2/3 af råstofvolumenet, fundet ved denne metode, kan udnyttes, da der skal tages højde for, at råstoflaget bliver tyndere ud mod områdets rand, at der er sandrevler, områder med for højt organisk indhold mm. der ikke kan udnyttes. Figur 5-1 og 5-2 viser et overslag for Fyn over råstofarealer og råstofmængder, som fås ved den nævnte metode. Det totale areal med rødbrændende ler på Fyn som kan udnyttes er på 1,2 hektar og gulbrændende ler er på 1,6 ha. Det giver et restvolumen som kan udnyttes til råstofindvinding på 7,0 millioner m 3 rødbrændende ler og 42,6 millioner m 3 gulbrændende ler. 22

25 Område Lerareal Rødbrændende ler Udnyttelig ressource Udnyttelig ressource Dybde Restvolumen 2/3 Restvolumen 1) (m 2 ) Areal (m 2 ) % af ler (m) (m 3 ) (m 3 ) areal 1. Kelstrupskov , Væde , a. Magtenbølle Vest , b. Magtenbølle Øst , c. Skalbjerg , Nældebjerg , Øghaven- Stenkistebjerg , Talleruplund ,07 0, Skovstrup , Grimsbjerg m.fl , Basselund , Ørsbjerg Ler , Snarup , Stenstrup , Ollerup , I alt Figur 5-1. Overslag over råstofarealer og råstofmængder for rødbrændende ler på Fyn. 23

26 Område Lerareal Gulbrændende ler Udnyttelig ressource Udnyttelig ressource Dybde Restvolumen 2/3 restvolumen 1) Areal (m 2 ) % af ler (m) (m 3 ) (m 3 ) (m 2 ) areal 1. Kelstrupskov , Væde , a. Magtenbølle Vest , b. Magtenbølle Øst c. Skalbjerg Nældebjerg , Øghaven- Stenkistebjerg , Talleruplund , Skovstrup , Grimsbjerg m.fl , Basselund , Ørsbjerg Ler , Snarup , Stenstrup , Ollerup I alt Figur 5-2. Overslag over råstofarealer og råstofmængder for gulbrændende ler på Fyn. 24

27 5.2 Fremtidigt råstofbehov Hvis man ser på den gennemsnitlige årlige indvinding på Fyn for perioden (figur 4-1), fås en gennemsnitlig indvinding på m 3 pr. år, det vil sige omtrent m 3 rødbrændende og m 3 gulbrændende ler, hvis der indvindes halvt af hver. Bruges dette som fremskrivning af indvindingsmængderne (figur 4-1), vil der med 7,0 millioner m 3 rødbrændende ler være rødbrændende lerressourcer 175 år frem og med 42,6 millioner m 3 gulbrændende ler, vil der være gulbrændende lerressourcer år frem. Disse tal er behæftet med meget stor usikkerhed, da en række faktorer regulerer indvinding og forbrug af rød- og gulbrændende ler. Det ses også af Figur 5-1, hvor indvindingen af ler på Fyn i perioden er svinget mellem årligt m 3 og m 3. Indvinding og forbrug for den fremtidige lerressource ændres over tid afhængig af: De økonomiske konjunkturer nationalt og internationalt, der styrer: o Aktiviteten i byggebranchen o Markedsprisen af råstoffet og de færdige produkter o Prisen på importerede råstoffer og produkter o Prisen på transport fra grav til teglværk Planmæssige forhold: o Båndlæggelse af ressourcen til andre formål end råstofindvinding o Landbrugets(jordenerens) behov for dyrkningsjord og/eller modvilje mod indvinding på ejendommen o Ændrede offentlige reguleringer og restriktioner Materialeteknologiske krav: o Genanvendelse Indvindingstekniske forhold: o Kvaliteten af ler i nye graveområder o Forbedret indvindings- og forarbejdningsteknologi o Afstanden fra graveområde til teglværk o Minimumsstørrelsen af graveområder Efterspørgsel på produkter: o Moden indenfor byggeri som f.eks. rosésten og gråhvide sten, ændrer behovet for henholdsvis rødbrændende eller gulbrændende ler. o Lavere forbrug af andre byggematerialer på bekostning af tegl, f.eks. træ, beton kunststoffer. o Øget forbrug af tegl på bekostning af andre byggematerialer, f.eks. fuldmurede huse frem for skalmurede. Der er derfor en række parametre, som på kort og lang sigt kan regulere, hvornår den samlede lerressource på Fyn reelt er opbrugt. En af de vigtigste parametre er de økonomiske konjunkturer i Danmark og internationalt, der regulerer aktiviteterne i byggebranchen og dermed efterspørgslen på tegl. 25

1 Resume... 2. 2 Planprocessen... 2. 3 Råstofforsyning og produktion... 3. 3.1 Ler som råstofforekomst... 3. 3.2 Indvinding af ler på Fyn...

1 Resume... 2. 2 Planprocessen... 2. 3 Råstofforsyning og produktion... 3. 3.1 Ler som råstofforekomst... 3. 3.2 Indvinding af ler på Fyn... Redegørelse for lerindvinding på Fyn Indhold 1 Resume... 2 2 Planprocessen... 2 3 Råstofforsyning og produktion... 3 3.1 Ler som råstofforekomst... 3 3.2 Indvinding af ler på Fyn... 3 3.3 Gravning og transport...

Læs mere

Tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn

Tillæg til Råstofplan 2012 Rød- og gulbrændende ler på Fyn Indhold 1 Baggrund og planproces... 4 2 Råstofplan 2012, strategi for forsyningen med ler... 6 3 Retningslinjer for indvinding af gulbrændende og rødbrændende ler på Fyn og øer... 7 3.1 Ophævelse af retningslinje

Læs mere

Foroffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan status på råstofområdet og hovedspørgsmål

Foroffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan status på råstofområdet og hovedspørgsmål Foroffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan 2016 - status på råstofområdet og hovedspørgsmål December 2014 Forord Forsyning med råstoffer til byggeri, diger og infrastrukturanlæg

Læs mere

Vedr. de væsentligste ændringer siden Forslag til Råstofplan ) Større ændringer i afgrænsningen af graveområder og interesseområder

Vedr. de væsentligste ændringer siden Forslag til Råstofplan ) Større ændringer i afgrænsningen af graveområder og interesseområder Notat Vedr. de væsentligste ændringer siden Forslag til Råstofplan 2012 Siden forslaget til råstofplan 2012 blev vedtaget af Regionsrådet i december 2011 har det været i høring. I høringsperioden har regionen

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

BILAG 3. Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER

BILAG 3. Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER BILAG 3 Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER OVERSIGT OVER RETNINGSLINIEÆNDRINGER Kap. 4. Retningslinier for den fremtidige råstofforsyning Gældende retningslinier

Læs mere

Råstofindvindingen helt overvejende koncentreres i udpegede regionale graveområder. Beskytte værdifulde råstofforekomster mod anden arealanvendelse.

Råstofindvindingen helt overvejende koncentreres i udpegede regionale graveområder. Beskytte værdifulde råstofforekomster mod anden arealanvendelse. 5.3 R stoffer.qxd 19-12-2005 19:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 5.3 Råstoffer Amtsrådets mål På råstofområdet er det amtsrådets mål at: Råstofindvindingen helt overvejende koncentreres i udpegede regionale graveområder.

Læs mere

Regionernes råstofplanlægning på land

Regionernes råstofplanlægning på land NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-711-00027 Ref. thhvi Den 18. december 2014 Regionernes råstofplanlægning på land Råstofplan 2016 I henhold til råstoflovens 5 påhviler det regionsrådet at udarbejde

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Råstofplan 2016 for Region Syddanmark

Miljøvurdering af Forslag til Råstofplan 2016 for Region Syddanmark Miljøvurdering af Forslag til Råstofplan 2016 for Region Syddanmark April 2016 Indhold 1 Indledning... 1 2 Proces... 1 3 Miljøvurdering... 3 3.1 Ikke teknisk resumè (j)... 3 3.2 Planens indhold og hovedformål

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Øde Hastrup, Roskilde Debatperiode fra den 16. marts til den 19. april 2015. Send dine idéer og

Læs mere

Alslev, Varde Kommune

Alslev, Varde Kommune Alslev, Varde Kommune 1 Ansøgning om graveområde Styrup A/S Anlæg har fremsendt forslag til graveområde på matr.nr. 8a, 14e og 9cx Alslev By, Alslev. Området ligger 1 km sydøst for Alslev og 5 km sydvest

Læs mere

Regionernes råstofplanlægning på land

Regionernes råstofplanlægning på land NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-711-00027 Ref. thhvi Den 26. september 2014 Regionernes råstofplanlægning på land Råstofplan 2016 I henhold til råstoflovens 5 påhviler det regionsrådet at udarbejde

Læs mere

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland Dato: 6. maj 2014 Brevid: 2294917 Udkast Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland Råstofplanens og lovens rammer for behandling af ansøgninger

Læs mere

Højes Dong, Svendborg Kommune

Højes Dong, Svendborg Kommune Højes Dong, Svendborg Kommune 1 Ansøgning om graveområde Ejeren af matr.nr. 21a Gudbjerg by, Gudbjerg, Torben Birkholm, har foreslået nyt graveområde på 7 ha. Området ligger ved Bankevej 10 km nord for

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND Retningslinjer Generelle retningslinjer Graveområder Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder, som er angivet på figur 5. Graveområderne

Læs mere

Tjæreborg, Esbjerg Kommune

Tjæreborg, Esbjerg Kommune Tjæreborg, Esbjerg Kommune 1 Ansøgning om graveområde Tjæreborg Sten & Grus foreslår udvidelse af graveområdet ved Tjæreborg med et areal der tidligere har været gravet, men hvor ansøger vurderer at der

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen

Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Dato: 24. november 2011 Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, at der er behov for en revision af råstofplanen ud fra de indkomne

Læs mere

Råstofgraveområde ved Leby i Ærø Kommune

Råstofgraveområde ved Leby i Ærø Kommune Forslag til tillæg nr. 1 til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark 1½ Råstofgraveområde ved Leby i Ærø Kommune Juni 2014 Dette forslag til et nyt graveområde ved Leby er udarbejdet på baggrund af en ansøgning

Læs mere

Debatoplæg: Indkaldelse af idéer og forslag. Råstofplan 2012 Region Midtjylland. Region Midtjylland. Regional Udvikling

Debatoplæg: Indkaldelse af idéer og forslag. Råstofplan 2012 Region Midtjylland. Region Midtjylland. Regional Udvikling : Indkaldelse af idéer og forslag Råstofplan 2012 Region Midtjylland Høringsperioden løber fra 19. januar - 23. marts 2011 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer FORORD Kom ind i debatten

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Dok. nr

Dok. nr Dok. nr. 340-2015-24129 VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres, før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse

Læs mere

Aalsbo, Assens Kommune

Aalsbo, Assens Kommune Aalsbo, Assens Kommune 1 Ansøgning om graveområde Ejeren af matr.nr.1b Ålsbo, Rørup, Erholm Gods, har foreslået nyt graveområde på 34 ha. Området ligger ud til landevejen mellem Gelsted og motorvejen -

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Råstofgraveområde ved Veerst i Vejen Kommune

Råstofgraveområde ved Veerst i Vejen Kommune Forslag til tillæg nr. 3 til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark 1½ Råstofgraveområde ved Veerst i Vejen Kommune September 2014 Dette forslag til et nyt graveområde ved Veerst er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Råstofgravning Bjerrede

Råstofgravning Bjerrede Råstofgravning Bjerrede Grundejermøde 15. januar 2014 Program 1. Velkomst og indledning 2. Råstofplan 2012-2023 3. Råstoftilladelser Sagsforløb og vilkår 4. Spørgsmål og bemærkninger 5. Afslutning Høring

Læs mere

Køstrup, Middelfart Kommune

Køstrup, Middelfart Kommune Køstrup, Middelfart Kommune 1 Ansøgning om graveområde Vagn Christensen A/S, Brenderup har foreslået nyt graveområde på 2,5 ha. Området ligger 1 km. syd for Køstrup og 4 km syd for Brenderup i Middelfart

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Region Midtjylland Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Indvinding af sand, grus og sten på

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup Indkaldelse af idéer og forslag Gunderup Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup Debatfase fra den 10. december 2014 til den

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Hønsnap-Kollund, Aabenraa Kommune

Hønsnap-Kollund, Aabenraa Kommune Hønsnap-Kollund, Aabenraa Kommune 1 Ansøgning om to graveområder Aabenraa Kommune foreslår to eksisterende råstofgrave ved Hønsnap og Kollund udlagt som graveområder, idet eksisterende tilladelser påregnes

Læs mere

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: 27-09-2017 Billund Kommune har den 14. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. nr. 20a, Vorbasse BY, Vorbasse, beliggende på

Læs mere

Forhøring vedr. råstofindvinding på matr. nr. 236 Strandmarken, Hasle Jorder, Bornholms Regionskommune

Forhøring vedr. råstofindvinding på matr. nr. 236 Strandmarken, Hasle Jorder, Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Diverse myndigheder og naboer inden for 300 m fra det ansøgte område m.fl. Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 11. juli 2016 J. nr. 01.09.00P19-0048

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN. Juni 2007

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN. Juni 2007 INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2007 Juni 2007 Baggrund Råstofplanen Ifølge Bekendtgørelse af lov om råstoffer, LBK nr 886 af 18/08/2004, ændret ved Lov om ændring af lov om råstoffer, Lov

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

DEBATOPLÆG. Grusgraven omkørselsvejen 1, stenlille. Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alleen 15, 4180 Sorø .:

DEBATOPLÆG. Grusgraven omkørselsvejen 1, stenlille. Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alleen 15, 4180 Sorø  .: Grusgraven omkørselsvejen 1, stenlille DEBATOPLÆG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL VVM REDEGØRELSE Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alleen 15, 4180 Sorø Email.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Side

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Rebild Kommunes høringssvar til forslag til råstofplan 2016 samt forslag til Miljøvurdering og miljørapport.

Rebild Kommunes høringssvar til forslag til råstofplan 2016 samt forslag til Miljøvurdering og miljørapport. Center Natur og Miljø Region Nordjylland Råstofgruppen Niels Bohrsvej 30 9220 Aalborg Øst Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.09.00-A00-2-14 Ref.:

Læs mere

Forslag til administrationsgrundlag og kompetencefordeling ved ansøgninger om råstoftilladelser i Region Nordjylland

Forslag til administrationsgrundlag og kompetencefordeling ved ansøgninger om råstoftilladelser i Region Nordjylland NOTAT Regional Udvikling Kontoret for Jordforurening og Råstoffer 26. august 2014 Forslag til administrationsgrundlag og kompetencefordeling ved ansøgninger om råstoftilladelser i Region Nordjylland Med

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15 Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Side 1 af 15 HVIDBOG til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

SVANA Sydjylland Skovridervej Gram

SVANA Sydjylland Skovridervej Gram SVANA Sydjylland Skovridervej 3 6510 Gram Delvis accept af anmeldelse om skovrejsning Dato: 25-10-2016 Billund Kommune har den 28. september 2016 modtaget en anmodning fra SVANA Sydjylland om at vurdere

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Rebild Kommunes foreløbige høringssvar i forbindelse med forslag til råstofplan 2016 samt forslag til Miljøvurdering og miljørapport.

Rebild Kommunes foreløbige høringssvar i forbindelse med forslag til råstofplan 2016 samt forslag til Miljøvurdering og miljørapport. Center Natur og Miljø Region Nordjylland Råstofgruppen Niels Bohrsvej 30 9220 Aalborg Øst Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.09.00-A00-2-14 Ref.:

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Perbøl, Aabenraa Kommune

Perbøl, Aabenraa Kommune Perbøl, Aabenraa Kommune 1 Ansøgning om graveområde Nymølle Stenindustrier A/S har ansøgt om råstofgraveområde på matr.nr 4, Perbøl, Kliplev. Arealet ligger 1 km vest for firmaets eksisterende grusgrav

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning. Kronborgvej 20, Aulum

Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning. Kronborgvej 20, Aulum TEKNIK OG MILJØ Aulum Grusgrav ApS Kronborgvej 20 7490 Aulum Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgtg@herning.dk Tlf. 9628 8065 Sagsbehandler: Thomas

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Skema til brug ved screening af projekter på bilag 2 Kriterier iht. bilag 6 i lov nr. 425 af 18. maj 2016 Projektets karakteristika Projektbeskrivelse jf. ansøgningen Råstofindvinding og forarbejdning

Læs mere

Råstofgraveområde ved Leby i Ærø Kommune

Råstofgraveområde ved Leby i Ærø Kommune Tillæg nr. 1 til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark 1½ Råstofgraveområde ved Leby i Ærø Kommune November 2014 Forord Forsyning med råstoffer til byggeri, veje, diger og andre infrastrukturanlæg er grundlæggende

Læs mere

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skovrejsning.

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Midtjylland Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

UDKAST MILJØVURDERING. Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016-2027

UDKAST MILJØVURDERING. Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016-2027 MILJØVURDERING UDKAST Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016-2027 Bregninge Delområde, udvidelse mod nordøst ved Bjergsted Kalundborg Kommune Screening - Miljøvurdering (SMV) Kort med udvalgte

Læs mere

Matrikel nr. 2z, 2ae og 2ø Lergrav Hgd., Aulum Kronborgvej 20, Aulum.

Matrikel nr. 2z, 2ae og 2ø Lergrav Hgd., Aulum Kronborgvej 20, Aulum. TEKNIK OG MILJØ Aulum Grusgrav ApS Kronborgvej 20 7490 Aulum Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgtg@herning.dk Tlf. 9628 8065 Sagsbehandler: Thomas

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Ikke relevant. undersøges. Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 1,1 hektar

Ikke relevant. undersøges. Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 1,1 hektar Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Hovedstaden Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding.

Læs mere

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter 2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Plannavn Formål Rugballegård Ridecenter Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

Aabenraa Kommune, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Henrik Nielsen, Nr. Hostrupvej 11, 6230 Rødekro Lorenz Nielsen, Lykkegårdsvej Rødekro

Aabenraa Kommune, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Henrik Nielsen, Nr. Hostrupvej 11, 6230 Rødekro Lorenz Nielsen, Lykkegårdsvej Rødekro Høringsbrev Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Jens T. Vejrup E mail: jens.t.vejrup@rsyd.dk Direkte tlf.: 2336 3614 Dato: 19 07 2016 Journal nr.: 16/13024 Indkaldelse af ideér og forslag vedr. ansøgning

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Smørum Golfklub Vandforsyningsboring

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

Høringsbrev. Ansøger: Kudsk & Dahl A/S, Vojensvej 7, 6500 Vojens Rådgiver: Enbicon Aps, Aavænget 12, Voerså, 9300 Sæby.

Høringsbrev. Ansøger: Kudsk & Dahl A/S, Vojensvej 7, 6500 Vojens Rådgiver: Enbicon Aps, Aavænget 12, Voerså, 9300 Sæby. Høringsbrev Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Jens T. Vejrup E mail: jens.t.vejrup@rsyd.dk Direkte tlf.: 2336 3614 Dato: 22 11 2016 Journal nr.: 15/9627 Indkaldelse af idéer og forslag til udarbejdelse

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Fovslet, Kolding Kommune

Fovslet, Kolding Kommune Fovslet, Kolding Kommune 1 Ansøgning om graveområde Ejer af matr. nr. 6a, 37 og 59 Fovslet, Ødis, Jens Leth-Petersen har fremsendt forslag til nyt graveområde på 57 ha. På ejendommen har der været gravet

Læs mere

Hvidbog for Slagelse Kommune

Hvidbog for Slagelse Kommune Hvidbog for Slagelse Kommune 13. december 2012 over indsigelser og bemærkninger for 2. offentlige høring af forslag til Råstofplan for Region Sjælland 2012-2023 Indhold Regionsrådets beslutning Hvidbogen

Læs mere

Råstofplan 2008 Region Nordjylland

Råstofplan 2008 Region Nordjylland Råstofplan 2008 Region Nordjylland 2 RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING Forord RÅSTOFUDVIKLING 2008 - REGION NORDJYLLAND Udgivet december 2008 af: Regional Udvikling Plan, Miljø og Infrastruktur Region

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag

Læs mere

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning 1. Baggrund

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning ved Brylle Navn og adresse på bygherre Det Danske Hedeselskab, Klostermarken

Læs mere

Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup

Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup Skema til forundersøgelse af miljø- og planforhold: Sindrup Projektbeskrivelse Antal møller: 6 Højde på møller: 130 m Produktion/ effekt: 3,2 MW Der nedtages 7 eksisterende møller. Der er i ansøgningen

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere