Sundere liv i socialpsykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundere liv i socialpsykiatrien"

Transkript

1 Sundere liv i socialpsykiatrien Effekt af intervention og imødekommelse af psykiatribrugeres behov Forskning i organisationens betydning for livsstilsændring ved interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien Partnerskabsgruppen for Sundere liv i socialpsykiatrien Botilbud, aktivitetstilbud, bostøtteordning m.v. under socialpsykiatrien i: Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune og Syddjurs Kommuner Regionale socialpsykiatriske botilbud i Region Midtjylland: Sct. Mikkel, Viborg Blåkærgård, Viborg Tangkær, Ørsted Sønderparken, Hornsyld CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Lise Arnth Nielsen Projektleder, Sundere liv i socialpsykiatrien, sygeplejerske Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm. ph.d Viola Burau Lektor, politolog, ph.d Ulla Væggemose Seniorforsker, cand.pharm. et art., ph.d

2 Baggrund Det er et slående faktum, at mennesker med langvarig psykisk sygdom har både flere livsstilssygdomme og højere motivation for livsstilsforandringer end resten af befolkningen. Det kan pege på, at den nuværende organisering af psykiatritilbud ikke formår at imødekomme behov for støtte i forhold til fysisk sundhed. Der er brug for tværsektorielt samarbejde mellem psykiatri og forebyggelsesområdet om støtte til sundhed og håndtering af fysisk sygdom. Gennem et stort interventionsprojekt - Sundere liv i socialpsykiatrien har vi sammen med ledere, ansatte og brugere udviklet en række tilbud i forhold til psykiatribrugere, som hviler på litteratur om hvilke forebyggelsesstrategier som er vist effektive for sårbare grupper. Vi vil forske i hvordan de anvendte strategier virker i socialpsykiatrien med henblik på at og udbrede de mest etisk forsvarlige og effektive strategier til andre danske organisationer i kontakt med psykiatribrugere. Multisygdom er udbredt blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom og de har signifikant flere somatiske sygdomme end den øvrige befolkning. 78% vs. 64% har mindst én somatisk sygdom, 55% vs. 35% har to sygdomme eller mere (1). Overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom repræsenterer 20 mistede leveår for mænd og 15 for kvinder (2). Flest tabte leveår skyldes somatisk sygdom (3). Livsstilssygdomme har størst betydning. Diabetes og metabolisk syndrom er udbredt blandt mennesker med psykisk sygdom. Hjertekarsygdomme og apopleksi er fordoblet og det vurderes at disse sygdomme spiller den største rolle for overdødeligheden (4). Multisygdom er både belastende for psykiatribrugerne og dyrt for sundhedsvæsenet. Der er et påtrængende behov for at bremse udviklingen af livsstilsbetingede sygdomme blandt mennesker med psykisk sygdom. European network for promoting the physical health of residents in psychiatric and social care facilities (HELPS) har undersøgt faktorer med betydning for udvikling af somatisk sygdom hos mennesker tilknyttet psykiatriske organisationer (5). HELPS fremlægger årsagerne til udviklingen af somatisk sygdom som et samspil mellem psykiatriens manglende fokus på fysiske symptomer og bivirkninger af medicinering, livsstil samt omgivende miljø (se figur 1).

3 Kilde: Weiser et al (5) Livsstil er en væsentlig faktor for de somatiske sygdomme, men ved forebyggelse af somatisk sygdom er der er behov for at imødegå årsagerne på flere niveauer. Motivation for forandring Mennesker med langvarig psykisk sygdom har en mere usund livsstil end de øvrige borgere i Region Midtjylland. Usundt kostmønster: 20% = 8 procentpoint flere end i den øvrige befolkning Svær overvægt: 28% = 13 procentpoint flere end i den øvrige befolkning Regelmæssig motion: 39% = 15 procentpoint færre end den øvrige befolkning dyrker idræt eller regelmæssig motion i fritiden Ryger dagligt: 41% = 20 procentpoint flere end i den øvrige befolkning (1). Motivation til forandring af livsstil, blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom med usund livsstil, er højere end for den øvrige befolkning for tre ud af fire sundhedsvaner. Motiveret til at ændre livsstil blandt de der spise usundt, har BMI >30, bevæger sig for lidt eller ryger Ønsker at spise sundere Ønsker i høj grad at tabe sig (BMI >30) Ønsker at være mere fysisk aktiv Øvrig befolkning 56% 66% 57% 70% 68% 75% Mennesker med langvarig psykisk sygdom Rygestop 74% 69% Tabel 1: Ønske om ændring af livsstil blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom med usund livsstil til sammenligning med den øvrige befolkning i Region Midtjylland. Hvordan har du det? 2010 (1). Ønske om støtte til forandring højt Upublicerede resultater fra Hvordan har du det? viser, at ønsket om støtte til rygeophør er højere blandt mennesker med en psykisk sygdom end for den øvrige befolkning. Blandt dagligrygere som er motiverede for rygeophør ønsker 65% støtte hertil mens det kun er 49% i den øvrige befolkning. En upubliceret spørgeskemaundersøgelse blandt 449 psykiatribrugere i projektet Sundere liv i socialpsykiatrien viser tilsvarende tal: Blandt motiverede til rygestop ønsker 57% støtte og hjælp Blandt brugere som ønsker at ændre madvaner ønsker 57% støtte og hjælp Blandt brugere som vil være mere fysisk aktive ønsker 63% støtte og hjælp (6). Barrierer for forandring Det er således ikke motivationen til forandring blandt de der har usunde vaner, som mangler. Derimod mangler effektive indsatser, støtte og opbakning som imødekommer behovet blandt mennesker med psykisk sygdom. Selvom man er motiveret, kan der være mange forhindringer for at gennemføre forandringer i hverdagen. Det skal der tages højde for i sundhedsfremmeog forebyggelsesforløb for sårbare grupper.

4 Litteraturen om barrierer og motivation for ændring af livsstil blandt psykiatribrugere er gennemgået i Vidensråd for Forebyggelses rapport og konklusionerne peger på, at det er faktorer som ligger ved siden af livsstilsinterventionen som kan have betydning for udbyttet. F.eks. den psykiske sygdom i sig selv, manglende energi og initiativ, bivirkninger ved den medicinske behandling samt social isolation og vanskeligheder ved at skabe struktur. Personalets negative holdninger til livsstilsforandringer kan udgøre en barriere mens opbakning fra familie og venner vurderes betydningsfuldt (7). Der rapporteres kun én dansk kvalitativ undersøgelse af barrierer for livsstilsforandring blandt unge med diagnosen skizofreni. I undersøgelsen, som er foretaget blandt syv unge, findes ambivalens og modstridende fordele og ulemper for at deltage i fysisk aktivitet. Inaktivitet stod i modsætning til energi ved fysisk aktivitet. Oplevelse af forvirring og psykotisk grundet manglende orienteringsevne stod overfor at opleve sig kropsligt samlet gennem bevægelse. Socialt samvær var på den ene side angstskabende og udbytterigt og en væsentlig barriere for at deltage var angst samtidig med at fysisk aktivitet oplevedes som en vej til følelse af ro (8). Blandt ledere og medarbejdere fandt Socialstyrelsen i 2012 en række udfordringer ved implementering af sunde kost- og motionsvaner på bosteder. Kun 20% oplever at bostedet har succes med at integrere sund mad og 13% med at få deltagerne til at dyrke motion. Det er en udbredt holdning at beboerne ikke har lyst til at spise sundt eller deltage i bevægelse og 38% af medarbejderne angiver at de mangler redskaber til at motivere målgruppen (9). Der er et massivt behov for tiltag, der imødegår de særlige belastninger og vanskeligheder, der knytter sig til forandring af livsstil, når man har en psykisk sygdom. Forslag til effektive indsatser Undersøgelsen Psykisk sygdom og ændringer af livsstil fra Vidensråd for Forebyggelse, gennemgik i 2012 litteraturen om effekterne af individuelle eller gruppebaserede livsstilsinterventioner for mennesker med psykisk sygdom specifikt bipolare lidelser, skizofreni og depression. Der blev fundet nogen evidens for effekt af interventioner med fokus på kost og vægt, fysisk aktivitet og rygeophør, men rekruttering og fastholdelse af deltagere giver udfordringer. Effekter af livsstilsinterventioner varierer for typer af livsstil og for psykisk lidelse. (7). I en litteraturgennemgang om effekter af interventioner blandt sårbare grupper blev der peget på, at forandring af rammer for sund mad og bevægelse har en selvstændig effekt, og at effekten kan forstærkes ved individuel rådgivning eller gruppeforløb (10). Formålet var at identificere interventioner, der motiverer til adfærdsændringer for sund mad og fysisk aktivitet blandt mindre ressourcestærke mennesker. Litteraturgennemgangen leder os til følgende antagelser: Strukturel forebyggelse gennem praksisforandringer i de organisationer, som psykisk syge opholder sig i, er en af de mest effektive enkeltmetoder til at understøtte forandring af livsstil, der kan føre til kroniske livsstilsbetingede sygdomme Personale, lokalsamfund og organisationer, som psykisk syge er i kontakt med, spiller en væsentlig rolle for forandring ved siden af nære relationers støtte Individuel rådgivning og gruppeforløb med fokus på livsstil har begrænset virkning i sig selv, men forstærkes ved en multikomponentindsats i det omgivende miljø i form af strukturel forebyggelse og støtte fra netværkspersoner (10). Individuel rådgivning, gruppeforløb og igangsætning af f.eks. mad- og bevægelsesaktiviteter kræver mange personaleressourcer, og er ikke effektive når de står alene. Strukturel forebyggelse gennem politikker, sunde rammer og understøttende regler er forholdsmæssigt billigere og har længerevarende virkninger. Projektet Sundere liv i socialpsykiatrien indeholder livsstilsinterventioner og strukturel forebyggelse, baseret på ovenstående principper.

5 Interventionsprojektet - Sundere liv i socialpsykiatrien Sundere liv i socialpsykiatrien har til mål at forebygge somatisk sygdom blandt dens brugere. Interventionsprojektet gennemføres i perioden og er en omfattende indsats, som tager udgangspunkt i HELPS årsagstrekant for fysisk sygdom (figur 1). Både strukturelle forhold i organisationerne, personaletilgange, individuelle livsstilsfaktorer og medicin sættes i spil med inddragelse af ledelse og brugere. Gennem kurser og kompetenceudvikling designer og implementerer personalet selv alle aktiviteter. Af tabel 2 fremgår hvilke organisationer som indgår i interventionen. Botilbud, aktivitetstilbud, bostøtteordning m.v. under socialpsykiatrien Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune og Syddjurs Kommuner Socialpsykiatriske botilbud under Region Midtjylland Sct. Mikkel, Viborg Blåkærgård, Viborg Tangkær, Ørsted Sønderparken, Hornsyld Tabel 2: Involverede organisationer i interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien. Målgruppen for interventionen er organisation, personale og i sidste ende brugere af socialpsykiatrien. 24 socialpsykiatriske tilbud er omfattet af interventionen og det skønnes, at tilbuddene omfatter brugere. Alle bør være berørt af strukturelle forandringer og arbejdet med individuelle handleplaner om sundhed, men ikke alle vil være direkte berørt af aktiviteter under projektet. Brugere af socialpsykiatrien er involveret i inspirationsgrupper som har født ideer til ledelse og personale i organisationerne. Ledere og personale har udarbejdet og gennemfører sundhedspakker om mad, bevægelse, rygebegrænsning eller medicinforbrug ud fra organisationernes egne oplevede behov for at øge sundhedsfremme og somatisk sundhed. En sundhedspakke består af organisationens overvejelser og indsats ved en række fastsatte strategier: 1 Udformning af organisationens politik for mad, bevægelse, rygning eller medicinforbrug 2 Forbedring af fysiske rammer for sundhed 3 Etablering af regler om f.eks. mad, rygning, bevægelse og for støtteforanstaltninger 4 Aktiviteter om sundhed der underbygger gennemførte politik, etablerede sunde rammer og regler 170 ansatte fordelt på seks hold deltager i kompetenceudviklingskurser over 1½ år. Mellem kursusdagene arbejdes på at implementere udvalgte dele af sundhedspakkerne i dagligdagen. Der foregår mange aktiviteter i hver organisation som kan skabe synergi og all-round-støtte til brugerne. Der er ind til dato registreret 79 forskellige politikker, strukturelle forandringer og aktiviteter. Aktiviteter om forandring af livsstil kan understøttes af individuel eller gruppebaseret rådgivning af specialudannet psykiatripersonale og sundhedskonsulenter fra Randers Kommunes sundhedscenter. 33 personaler uddannes til livsstilsvejledere på et fem modul langt kursus på tværs af organisationer. De socialpsykiatriske organisationer har flere tiltag som involverer samarbejde med de kommunale sundhedscentre. Det sker i alle de involverede kommuner. I Holstebro Kommune og i den regionale socialpsykiatri arbejdes der i flere tiltag på at forstærke samarbejdet med de praktiserende læger for at fremme sundhed hos psykisk syge.

6 Brugere i socialpsykiatrien udfærdiger handleplaner sammen med deres støtte-kontaktperson. Under projektet har de deltagende organisationer forpligtet sig til at medtage sundhedsmål i de obligatoriske handleplaner. Handleplanemner om sundhed er implementeret forskelligt i kommunerne og kan have forskelligt indhold i hver organisation. Nogle har faste spørgsmål om trivsel, sundhedsvaner og har registreret somatiske sygdomme samt mål for forandring. Andre organisationer har registreret BMI, sundhedsvaner og ønsker til deltagelse i aktiviteter. Handleplanerne følges op en gang årligt, og fortsætter som praksis efter interventionen. Se uddybet projektbeskrivelse her: Hvordan psykiatribrugere modtager forebyggelsestiltag er ikke undersøgt i psykiatrien. Barrierer, fordele og ambivalens ved konkrete livsstilsinterventioner bør undersøges yderligere i danske psykiatriske kontekster. Fastholdelse af effekt Strukturel forebyggelse i den form som er anvendt, er designet til fastholdelse. Gennem en ramme om udformning af politikker, ændring af fysiske rammer og ved indlejring i organisationer med ændring af mødestrukturer, regler og langvarig uddannelse af det ansatte personale overflødiggøres ekstern konsulentbistand med tiden. Det styrker fastholdelse af effekten at det er lederne, personalet og brugerne selv som definerer retning for interventionen indenfor de givne rammer og får indført praktikker i en normal hverdagspraksis frem for et energikrævende projekt. F.eks. glider det at gå tur og tale i stedet for at sidde og drikke kaffe, spise kage og tale osv. ind i en hverdagspraksis. Der pågår et langvarigt kulturarbejde indenfor hver organisation gennem et tre-årigt projekt, hvor deltagerne selv driver de indsatser som skal gennemføres. Det forudsætter vi fastholdt gennem påmindelser fra de strukturer de selv har etableret. Under interventionen har vi forsøgt at forstærke og fastholde effekten gennem deling af erfaringer og ekstern formidling. Der sker deling via personaleuddannelser på tværs, gennem inspirationsmøder og seminarer. Vi vil naturligvis også gerne sprede de virksomme strategier til andre kommuner i Danmark. Der frigives en større satspulje med fokus på sundhed og implementering af virksomme strategier indenfor psykitrien. Den planlægger vi at ansøge i 2014, så de gode modeller fra aktive organisationer i Sundere liv i socialpsykiatrien kan implementeres i alle regioner i Danmark. I første omgang formidler vi bedste virkemidler og resultater fra interventionen. Formidling fra projektet Sundere liv i socialpsykiatrien generelt Der er planlagt formidling af projekt Sundere liv i socialpsykiatrien på følgende måde: Resultatseminar Projektet afsluttes med et resultatseminar med deltagelse af fagprofessionelle og brugere. Resultatseminaret præsenterer aktiviteter, ideer og resultater fra interventionsperioden, og målet er at sprede de gode erfaringer til interesserede kommuner og organisationer i Danmark. Inspirationskatalog Der udgives inspirationskatalog med de mest succesfulde og effektive praksisændringer i forbindelse med resultatseminaret. Inspirationskataloget vil indeholde gennemgang af de fem bedst vurderede tiltag eller indsatser, med forslag til implementering af praksisforandringer med sundhedsfremmende og forebyggende sigte om mad, bevægelse og rygning i læserens organisation. Inspirationskataloget vil blive tilgængeligt elektronisk via kommunernes hjemmeside og skal medvirke til at sprede den gode og velafprøvede praksis på området.

7 Forskning knyttet til interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien Sundere liv i socialpsykiatrien er en kompleks og ressourcekrævende intervention. Det er derfor vigtigt at undersøge og dokumentere interventionens implementering og virkninger.. Det planlægges derfor at knytte et tværvidenskabeligt forskningsprojekt til Sundere liv i socialpsykiatrien. Dette følgeforskningsprojekt er væsentligt, dels med henblik på at undersøge effekterne af interventionen, dels med henblik på at skabe viden om hvordan der fremadrettet kan arbejdes Med strukturel forebyggelse i socialpsykiatrien. Således vil forskningsprojektet kunne bidrage til den begrænsede dokumentation på dette område. Forskningsprojektet rummer både proces- og effektevaluering og inkluderer undersøgelser af psykiatribrugere, interventionen, organisationer og effekt på trivsel og livsstil. Der gennemføres to forskningsprojekter, som beskrives separat i ansøgningen: 1. Virkning af intervention og imødekommelse af psykiatribrugeres behov 2. Organisationens betydning for livsstilsændring Projekterne er praksisnære og anvendelsesorienterede, og der vil ud over den videnskabelige formidling løbende blive givet tilbagemeldinger af resultater til de deltagende kommuner/institutioner. Forskningsprojekterne retter sig begge mod implementeringsbarrierer, og understøtter hinanden gennem hhv bruger- og personale-/ledelsesfokus på de centrale strategier.

8 1. Forskning i virkning af intervention og imødekommelse af psykiatribrugeres behov Formålet er: at udvikle sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategier i socialpsykiatrien, som imødekommer brugernes behov, forbedrer sundheden og hermed forebygger somatisk sygdom blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom. Dette kan være model for fremtidige interventioner. Forskningens mål er: at pege på tiltag og kombinationer af strategier, som vil kunne imødekomme brugernes behov og optimere forebyggelse af livsstilsbetinget somatisk sygdom i socialpsykiatrien. Forskningsspørgsmål: 1. Hvordan sætter livsstilsinterventionen Sundere liv i socialpsykiatrien sig spor i brugernes handleplaner og sundhedsmål? 2. Hvordan forholder psykiatribrugere sig til interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien? Hvilke barrierer, fordele og ulemper oplever brugerne for selv at deltage? 3. I hvilket omfang imødekommer de anvendte strategier i interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien brugernes behov? Hvilke fremmende og hæmmende faktorer for implementering kan identificeres? Succeskriterier 75% af de undersøgte handleplaner har indført sundhedsmål. 50% af de psykiatribrugere der har indført sundhedsmål har arbejdet med ønskede planer og evalueret herpå. 25% af de der har indført sundhedsmål har opnået et eller flere af deres egne angivne mål. Gennemsnitligt for alle med angivne før og efter vægt har opnået vægtstop. 5% har tabt vægt og reduceret livvidde. 10% færre er fysisk inaktive. 10% flere er fysisk aktive 30 minutter om dagen. Der tilvejebringes konkrete bud på hvordan man kan imødekomme psykiatribrugernes behov for støtte til forandring af livsstil. Psykiatribrugerne føler sig imødekommet og aktiveret ved interventionen. Der kan angives en række principper for bedste måde at imødekomme psykiatribrugeres behov for livsstilsændringer. Forskningen giver feedback på strategi-elementer som kan afstedkomme justeringer og opstramning af fremtidige implementering. Materiale og metode Forskningen gennemføres ved: 1. Gennemgang af 500 blandt psykiatribrugernes handlingsplaner fra alle organisationer 2. Interview med 15 brugere fra fem organisationer som har gennemført omfattende kombinationer af sundhedspolitik, ændring i rammer og miljø, regler for personalesupporteret støtte til livsstilsændring, tilbud af kurser, tilgang i medicingennemgang eller politikerstøttet strukturændring 3. Sammenligning af interview, udvikling i de interviewedes handlingsplaner og ønsker i projektperioden Kvantitativ/kvalitativ metode Gennemgang af 500/1.500 handleplaner i de fire kommuner og fire socialpsykiatriske botilbud. Ud fra gennemgang af handleplanerne dannes kategorier af indsamlede sundhedsdata sundhedsmål. Handleplanerne for 2012 og 2014 sammenlignes, og der søges ud fra de danne-

9 de kategorier at tegne en progression i psykiatribrugernes planer på sundhedsvaner og på udvikling af ønsker fra start til slut. o Hvad er der ifølge handlingsplanerne gjort? og hvorfor? o Kvantificering af data på BMI, rygning, bevægelse og mad, motivation og ønske til støtte. Kvalitativ metode 15 psykiatribrugere rekrutteres fra forskellige typer af socialpsykiatriske organisationer der har gennemført de af os vurderede mest gennemgribende komplekse interventioner. Informanterne interviewes ud fra en semistruktureret interviewguide tre gange i løbet af et år. Interviewene arrangeres i samarbejde med deltagerens støtte- kontaktperson. 1. interviewrunde: Ønsker og muligheder for ændring af livsstil (barrierer, fordele og ulemper) 2. interviewrunde: Vurdering af egen handlingsplan og indsats for sundhed og hvordan organisationen imødekommer ønsker for ændring af livsstil 3. interviewrunde: Udvikling af egen handleplan og vurdering af hvordan organisationen imødekommer ønsker for ændring af livsstil. Der rekrutteres tre informanter fra hver af nedenstående organisationer: Bo- og aktivitetstilbuddet Skiftesporet i Herning Kommune Bostøtten i Randers Kommune Aktivitetstilbuddet Midtpunktet i Syddjurs kommune Det socialpsykiatriske botilbud Sønderparken i Region Midtjylland Det socialpsykiatriske botilbud Tangkær i Region Midtjylland Alle interview optages på bånd og transskriberes i deres fulde ordlyd. Indsatser vedrørende mad, bevægelse, rygning, vægt, medicin m.v. fra de involverede organisationer kategoriseres i strategi-hierarkier. Aktiviteterne vurderes ud fra opnåelse af best practices som angivet i litteraturen om sundhedsstrategier til sårbare grupper. Best practices indebærer kombinationer af sundhedspolitikker, miljøændring, regeldannelser og tilgængelighed af tilbud, personalets støtte til forandring og involvering af brugere og pårørende i aktiviteter. Analysestrategi 1. Kvantitative data fra handlingsplaner: Kvantificerbare data om BMI, sundhedsvaner og motivation til forandring indtastes i database ved start og ved opfølgning. Dataene bearbejdes og analyseres ved brug af programpakken Stata. 2. Kvalitative data fra handlingsplaner: Der dannes kategorier af udviklingstræk i handlingsplanerne. Forskelle og ligheder i udvikling af handlingsplaner fra start til slut fremanalyseres. 3. Kvalitative data interview: De transskriberede interviewdata analyseres i NVivo. Der foretages analyse på tværs af de enkelte interview med udgangspunkt i temaer fra interviewguide samt opståede temaer under interviewene 4. Triangulering: Fund fra analysen af interview holdes op mod informanternes handleplaner. Der identificeres ligheder og forskelle i fremsatte ønsker ved interview og udvikling i de individuelle handleplaner. 5. Triangulering: Fund fra analysen af interview og analysen af de 500 handleplaner holdes op imod opnåelse af best practices i gennemførte aktiviteter i de involverede organisationer. Best practice vurderes ud fra forskningsprojekt 2: Organisationens betydning for livsstilsændring ved interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien(se nedenfor). På baggrund af analyserne fremhæves fordele og ulemper ved kombinationer af strategier i de fem organisationer. Der peges på tiltag og kombinationer af strategier, som vil kunne imødekomme brugernes behov og optimere forebyggelse af livsstilsbetinget somatisk sygdom i socialpsykiatrien.

10 Formidling af forskning om virkning af intervention og brugerbehov I danmark formidles undersøgelsens resultater til relevante målgrupper via oplæg og artikler i faglige tidskrifter. Internationalt søges undersøgelsens resultater publiceret i internationale peer-reviewed tidsskrifter ud fra temaerne: 1. Brugeres ønsker, barrierer, fordele og ulemper ved livsstilsintervention i socialpsykiatrien 2. Brug af handleplaner som støtte til forandring af livsstil i socialpsykiatrien 3. Betingelser for virkning af komplekse brugerunderstøttende forebyggelsesstrategier i socialpsykiatrien. Resultater søges formidlet på internationale konferencer med abstract. Godkendelser og etik De indhentes informeret samtykke til deltagelse blandt interviewpersonerne. Alle informanter anonymiseres ved formidlingen af resultater. Projektet tilmeldes datatilsynet.

11 2. Forskning i organisationens betydning for livsstilsændring ved interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien Formålet er: at udpege de vigtigste organisatoriske forudsætninger for at implementere og drive komplekse interventioner for sundhedsfremme og forebyggelse blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom i socialpsykiatrien. Dette kan være model for fremtidige interventioner. Forskningens mål er: at undersøge hvilken betydning lokale kontekster og organisatoriske forandringer i interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien har for ansatte såvel som psykiatribrugerne, Forskningsspørgsmål: 1. Hvilke organisatoriske strukturer under interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien, fremmer og hæmmer et udvidet fokus på somatisk sundhed og livsstil? 2. Hvad er omfanget og karakteren af igangsatte forandringer under interventionen politik, fysiske rammer, regler og aktiviteter? 3. Hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger er der for at arbejde med politikker, fysiske rammer, regler og aktiviteter om sundhed? Baggrund Betydningen af konteksten for implementeringen af komplekse interventioner Nyere sundhedstjenesteforskning om komplekse interventioner fremhæver betydningen af den kontekst som interventioner implementeres i (11,12). Konteksten har således afgørende betydning for interventioners modtagelse, implementering og effekter. Her defineres kontekst som alle de faktorer, som omgiver og påvirker en kompleks intervention uden at være del af selve interventionen (13,14). Mere specifikt skelner litteraturen mellem indre og ydre kontekster, nemlig kontekst faktorer som findes dels indenfor organisationen fx ledelser, organisationsstruktur, og dels udenfor organisationen fx kommunernes/regionens/stat (15,16). Analysen af kontekst fremhæver betingelserne for implementeringen af organisatorisk forandring og i sidste ende for en kompleks interventions succes eller fiasko (13-17). Analysen kan danne grundlag for forskellige former for tilpasning af interventionen. Ovretveit (13) nævner hvordan analyser af kontekst kan hjælpe med at oversætte organisatorisk forandring til forskellige kontekster som del af læring på tværs af organisationer eller lande. Wensing m.fl. (17) sætter fokus på at skræddersy udviklingen af interventioner baseret på en analyse af barrierer i og omkring de implementerende organisationer. Succeskriterier Der dokumenteres organisatoriske strukturer som befordrer eller hæmmer fokus på somatisk sundhed som kan omsættes til råd for fremtidige interventioner. Der tilvejebringes dokumentation for principper i virksomme og implementerbare forandringer af rammer, regler eller aktiviteter, ligesom for uvirksomme arbejdskrævende aktiviteter som bør undgås i fremtidige interventioner. 75% af organisationerne har eller har udarbejdet sundhedspolitik for bevægelse, mad, rygning eller et andet område. 50% af organisationer har gennemført fysiske ændringer af rammer for bevægelse, mad eller rygebegræsning. 50% af organisationerne har gennemført regeldannelser om ansattes deltagelse i sundhedsakiviteter for brugere. 50% af organisationerne har gennemført regeldannelser om f.eks. ret til støtte til fysisk aktivitet, tilgængelighed af slik og sodavand, fedt i maden, anretning af mad eller rygning.

12 Der dokumenteres ledelsesprincipper og organisatoriske forudsætninger som hæmmer eller fremmer arbejdet med strukturel forebyggelse, som kan anvendes ved rådgivning i fremtidige interventioner. Materiale og metode Forskningen gennemføres ved: 1. Kortlægning af 79 registrerede interventions-tiltag (vedrørende politik, forbedrede rammer, regeldannelser eller aktiviteter) under i Sundere liv i Socialpsykiatrien, ved gennemgang af indleverede månedsrapporter for hvert tiltag. Kortlægning af øvrige ikke-registrerede tiltag i organisationen gennemføres via telefoninterview med centrale aktører (for at kortlægge diversiteten) efterfulgt af et spørgeskema (for at kortlægge omfanget af øvrige ikke-registrerede tiltag). 2. Procesevaluering af implementering gennem analyse af månedsrapporter af 79 registrerede tiltag. 3. Spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte og de brugere som var involverede i de registrerede aktiviteter (om graden af involvering og holdninger til interventionen). 4. Case-studie af de sundhedsfremmende aktiviteter i 2-3 botilbud ved gennemgang af det samlede materiale fra kortlægning, procesevaluering, spørgeskemaundersøgelse samt organisationsdokumenter, mødereferater, interview med medarbejdere og ledere i organisationen samt forvaltningspersoner i kommunen/regionen. Kortlægning og procesevaluering Kortlægning af tiltag i forbindelse med Sundere liv i Socialpsykiatrien giver et indblik i interventionens variation i de enkelte kommuner/regionale botilbud. Organiseringen af og implementeringsprocessen kortlægges i forbindelse med interventionen i de deltagende kommuner/regionale botilbud, aktivitetstilbud og bostøtteordninger. For at synliggøre og dokumentere implementeringsprocessen lokalt, udarbejder interventionsteamet på hvert af de deltagende tilbud en procesevaluering hver anden måned. I månedsrapporterne evalueres arbejdet med at implementere elementer af den lokale Sundhedspakke og teamet beskriver de konkrete forandringstiltag samt læring og barrierer for processen i den pågældende periode. Procesevalueringerne vil blive suppleret med en spørgeskemaundersøgelse for at fuldende kortlægningen. Kvalitativt casestudie Den kvalitative undersøgelse har til formål at øge indsigten i de organisatoriske betingelser og processer knyttet til implementering af interventionen og herigennem bidrage med en analyse af hvorfor og hvordan implementeringen og driften af interventionen er sket som tilfældet i det aktuelle tilbud. Fokus vil således være på hvad, der fremmer/hæmmer implementering/driften af Sundere liv i Socialpsykiatrien. Undersøgelse vil fortrinsvis bestå af kvalitative interviews. Med baggrund i den kvantitative undersøgelse samt indledende kvalitative interviews med centrale personer i de deltagende kommuner/regionale botilbud vil der blive gennemført casestudier i 2-3 udvalgte botilbud. Udvælgelsesstrategien vil tage udgangspunkt i maksimal variation, for her igennem at afdække og give indblik i hvad der er betydende for en kompleks interventions større eller mindre grad af succes. Datamaterialet i casestudiet vil, for de 2-3 udvalgte cases, udgøres af det kvantitative materiale samt af kvalitative interviews med udvalgte aktører i såvel den indre som den ydre kontekst for de pågældende organisationer. Dokumenter i form af politikker, mødereferater, sundhedsplaner og handlingsplaner m.m. vil også indgå i casestudiets materialegrundlag. Forventet udbytte Projektets resultater forventes at bidrage med ny viden om hvad der i den lokale kontekst er vigtigt i forhold at opnå succes med praksisforandringer i forbindelse med komplekse livsstils-

Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien. - et inspirationskatalog

Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien. - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien Marts 2014

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien Marts 2014 Så er vi parat med det 5. nummer af Skridt for Skridt. Igen er der gode historier, om indsatser der medvirker til at styrke sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Der er også information om de kommende

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

I har givet inspirations til andre! Hvordan virker det?

I har givet inspirations til andre! Hvordan virker det? I har givet inspirations til andre! Hvordan virker det? Partnerskabsgruppe Randers Kommune Syddjurs Kommune Holstebro Kommune Herning Kommune Specialområde Socialpsykiatri Voksne, RM Sønderparken Tangkær

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv SOCIALPSYKIATRIEN I REGION MIDTJYLLAND INVITERER TIL TEMADAG DEN 12. JANUAR 2012 om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv Foto - Anders

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Alle team er blevet bedt om at beskrive de 3 mest succesfulde sundhedsfremmende tiltag på et Top 3 skema.

Alle team er blevet bedt om at beskrive de 3 mest succesfulde sundhedsfremmende tiltag på et Top 3 skema. Så er vi parat med et nyt nummer af Skridt for Skridt med gode historier om indsatser, der medvirker til at styrke sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Spørgeskemaundersøgelse om sundhed og trivsel

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED Sundhedsguider Indflydelse på egen sundhed Tekst: Cathrine Hørdum Foto: Tobias Lybech Bojesen Layout: Lotte Jørgensen Redaktør: René Buch Nielsen Tryk: Grafisk Service CFK Folkesundhed

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien

Det gør en forskel. Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Det gør en forskel Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Det gør en forskel Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Kolofon Titel: Det gør en forskel Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Copyright

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Omsætning af viden til handling Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Praksisbaseret forskning Forskningsbaseret praksis Nyeste forskning viser, at vi burde gøre noget med al den forskning. Dagen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere