Sundere liv i socialpsykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundere liv i socialpsykiatrien"

Transkript

1 Sundere liv i socialpsykiatrien Effekt af intervention og imødekommelse af psykiatribrugeres behov Forskning i organisationens betydning for livsstilsændring ved interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien Partnerskabsgruppen for Sundere liv i socialpsykiatrien Botilbud, aktivitetstilbud, bostøtteordning m.v. under socialpsykiatrien i: Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune og Syddjurs Kommuner Regionale socialpsykiatriske botilbud i Region Midtjylland: Sct. Mikkel, Viborg Blåkærgård, Viborg Tangkær, Ørsted Sønderparken, Hornsyld CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Lise Arnth Nielsen Projektleder, Sundere liv i socialpsykiatrien, sygeplejerske Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm. ph.d Viola Burau Lektor, politolog, ph.d Ulla Væggemose Seniorforsker, cand.pharm. et art., ph.d

2 Baggrund Det er et slående faktum, at mennesker med langvarig psykisk sygdom har både flere livsstilssygdomme og højere motivation for livsstilsforandringer end resten af befolkningen. Det kan pege på, at den nuværende organisering af psykiatritilbud ikke formår at imødekomme behov for støtte i forhold til fysisk sundhed. Der er brug for tværsektorielt samarbejde mellem psykiatri og forebyggelsesområdet om støtte til sundhed og håndtering af fysisk sygdom. Gennem et stort interventionsprojekt - Sundere liv i socialpsykiatrien har vi sammen med ledere, ansatte og brugere udviklet en række tilbud i forhold til psykiatribrugere, som hviler på litteratur om hvilke forebyggelsesstrategier som er vist effektive for sårbare grupper. Vi vil forske i hvordan de anvendte strategier virker i socialpsykiatrien med henblik på at og udbrede de mest etisk forsvarlige og effektive strategier til andre danske organisationer i kontakt med psykiatribrugere. Multisygdom er udbredt blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom og de har signifikant flere somatiske sygdomme end den øvrige befolkning. 78% vs. 64% har mindst én somatisk sygdom, 55% vs. 35% har to sygdomme eller mere (1). Overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom repræsenterer 20 mistede leveår for mænd og 15 for kvinder (2). Flest tabte leveår skyldes somatisk sygdom (3). Livsstilssygdomme har størst betydning. Diabetes og metabolisk syndrom er udbredt blandt mennesker med psykisk sygdom. Hjertekarsygdomme og apopleksi er fordoblet og det vurderes at disse sygdomme spiller den største rolle for overdødeligheden (4). Multisygdom er både belastende for psykiatribrugerne og dyrt for sundhedsvæsenet. Der er et påtrængende behov for at bremse udviklingen af livsstilsbetingede sygdomme blandt mennesker med psykisk sygdom. European network for promoting the physical health of residents in psychiatric and social care facilities (HELPS) har undersøgt faktorer med betydning for udvikling af somatisk sygdom hos mennesker tilknyttet psykiatriske organisationer (5). HELPS fremlægger årsagerne til udviklingen af somatisk sygdom som et samspil mellem psykiatriens manglende fokus på fysiske symptomer og bivirkninger af medicinering, livsstil samt omgivende miljø (se figur 1).

3 Kilde: Weiser et al (5) Livsstil er en væsentlig faktor for de somatiske sygdomme, men ved forebyggelse af somatisk sygdom er der er behov for at imødegå årsagerne på flere niveauer. Motivation for forandring Mennesker med langvarig psykisk sygdom har en mere usund livsstil end de øvrige borgere i Region Midtjylland. Usundt kostmønster: 20% = 8 procentpoint flere end i den øvrige befolkning Svær overvægt: 28% = 13 procentpoint flere end i den øvrige befolkning Regelmæssig motion: 39% = 15 procentpoint færre end den øvrige befolkning dyrker idræt eller regelmæssig motion i fritiden Ryger dagligt: 41% = 20 procentpoint flere end i den øvrige befolkning (1). Motivation til forandring af livsstil, blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom med usund livsstil, er højere end for den øvrige befolkning for tre ud af fire sundhedsvaner. Motiveret til at ændre livsstil blandt de der spise usundt, har BMI >30, bevæger sig for lidt eller ryger Ønsker at spise sundere Ønsker i høj grad at tabe sig (BMI >30) Ønsker at være mere fysisk aktiv Øvrig befolkning 56% 66% 57% 70% 68% 75% Mennesker med langvarig psykisk sygdom Rygestop 74% 69% Tabel 1: Ønske om ændring af livsstil blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom med usund livsstil til sammenligning med den øvrige befolkning i Region Midtjylland. Hvordan har du det? 2010 (1). Ønske om støtte til forandring højt Upublicerede resultater fra Hvordan har du det? viser, at ønsket om støtte til rygeophør er højere blandt mennesker med en psykisk sygdom end for den øvrige befolkning. Blandt dagligrygere som er motiverede for rygeophør ønsker 65% støtte hertil mens det kun er 49% i den øvrige befolkning. En upubliceret spørgeskemaundersøgelse blandt 449 psykiatribrugere i projektet Sundere liv i socialpsykiatrien viser tilsvarende tal: Blandt motiverede til rygestop ønsker 57% støtte og hjælp Blandt brugere som ønsker at ændre madvaner ønsker 57% støtte og hjælp Blandt brugere som vil være mere fysisk aktive ønsker 63% støtte og hjælp (6). Barrierer for forandring Det er således ikke motivationen til forandring blandt de der har usunde vaner, som mangler. Derimod mangler effektive indsatser, støtte og opbakning som imødekommer behovet blandt mennesker med psykisk sygdom. Selvom man er motiveret, kan der være mange forhindringer for at gennemføre forandringer i hverdagen. Det skal der tages højde for i sundhedsfremmeog forebyggelsesforløb for sårbare grupper.

4 Litteraturen om barrierer og motivation for ændring af livsstil blandt psykiatribrugere er gennemgået i Vidensråd for Forebyggelses rapport og konklusionerne peger på, at det er faktorer som ligger ved siden af livsstilsinterventionen som kan have betydning for udbyttet. F.eks. den psykiske sygdom i sig selv, manglende energi og initiativ, bivirkninger ved den medicinske behandling samt social isolation og vanskeligheder ved at skabe struktur. Personalets negative holdninger til livsstilsforandringer kan udgøre en barriere mens opbakning fra familie og venner vurderes betydningsfuldt (7). Der rapporteres kun én dansk kvalitativ undersøgelse af barrierer for livsstilsforandring blandt unge med diagnosen skizofreni. I undersøgelsen, som er foretaget blandt syv unge, findes ambivalens og modstridende fordele og ulemper for at deltage i fysisk aktivitet. Inaktivitet stod i modsætning til energi ved fysisk aktivitet. Oplevelse af forvirring og psykotisk grundet manglende orienteringsevne stod overfor at opleve sig kropsligt samlet gennem bevægelse. Socialt samvær var på den ene side angstskabende og udbytterigt og en væsentlig barriere for at deltage var angst samtidig med at fysisk aktivitet oplevedes som en vej til følelse af ro (8). Blandt ledere og medarbejdere fandt Socialstyrelsen i 2012 en række udfordringer ved implementering af sunde kost- og motionsvaner på bosteder. Kun 20% oplever at bostedet har succes med at integrere sund mad og 13% med at få deltagerne til at dyrke motion. Det er en udbredt holdning at beboerne ikke har lyst til at spise sundt eller deltage i bevægelse og 38% af medarbejderne angiver at de mangler redskaber til at motivere målgruppen (9). Der er et massivt behov for tiltag, der imødegår de særlige belastninger og vanskeligheder, der knytter sig til forandring af livsstil, når man har en psykisk sygdom. Forslag til effektive indsatser Undersøgelsen Psykisk sygdom og ændringer af livsstil fra Vidensråd for Forebyggelse, gennemgik i 2012 litteraturen om effekterne af individuelle eller gruppebaserede livsstilsinterventioner for mennesker med psykisk sygdom specifikt bipolare lidelser, skizofreni og depression. Der blev fundet nogen evidens for effekt af interventioner med fokus på kost og vægt, fysisk aktivitet og rygeophør, men rekruttering og fastholdelse af deltagere giver udfordringer. Effekter af livsstilsinterventioner varierer for typer af livsstil og for psykisk lidelse. (7). I en litteraturgennemgang om effekter af interventioner blandt sårbare grupper blev der peget på, at forandring af rammer for sund mad og bevægelse har en selvstændig effekt, og at effekten kan forstærkes ved individuel rådgivning eller gruppeforløb (10). Formålet var at identificere interventioner, der motiverer til adfærdsændringer for sund mad og fysisk aktivitet blandt mindre ressourcestærke mennesker. Litteraturgennemgangen leder os til følgende antagelser: Strukturel forebyggelse gennem praksisforandringer i de organisationer, som psykisk syge opholder sig i, er en af de mest effektive enkeltmetoder til at understøtte forandring af livsstil, der kan føre til kroniske livsstilsbetingede sygdomme Personale, lokalsamfund og organisationer, som psykisk syge er i kontakt med, spiller en væsentlig rolle for forandring ved siden af nære relationers støtte Individuel rådgivning og gruppeforløb med fokus på livsstil har begrænset virkning i sig selv, men forstærkes ved en multikomponentindsats i det omgivende miljø i form af strukturel forebyggelse og støtte fra netværkspersoner (10). Individuel rådgivning, gruppeforløb og igangsætning af f.eks. mad- og bevægelsesaktiviteter kræver mange personaleressourcer, og er ikke effektive når de står alene. Strukturel forebyggelse gennem politikker, sunde rammer og understøttende regler er forholdsmæssigt billigere og har længerevarende virkninger. Projektet Sundere liv i socialpsykiatrien indeholder livsstilsinterventioner og strukturel forebyggelse, baseret på ovenstående principper.

5 Interventionsprojektet - Sundere liv i socialpsykiatrien Sundere liv i socialpsykiatrien har til mål at forebygge somatisk sygdom blandt dens brugere. Interventionsprojektet gennemføres i perioden og er en omfattende indsats, som tager udgangspunkt i HELPS årsagstrekant for fysisk sygdom (figur 1). Både strukturelle forhold i organisationerne, personaletilgange, individuelle livsstilsfaktorer og medicin sættes i spil med inddragelse af ledelse og brugere. Gennem kurser og kompetenceudvikling designer og implementerer personalet selv alle aktiviteter. Af tabel 2 fremgår hvilke organisationer som indgår i interventionen. Botilbud, aktivitetstilbud, bostøtteordning m.v. under socialpsykiatrien Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune og Syddjurs Kommuner Socialpsykiatriske botilbud under Region Midtjylland Sct. Mikkel, Viborg Blåkærgård, Viborg Tangkær, Ørsted Sønderparken, Hornsyld Tabel 2: Involverede organisationer i interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien. Målgruppen for interventionen er organisation, personale og i sidste ende brugere af socialpsykiatrien. 24 socialpsykiatriske tilbud er omfattet af interventionen og det skønnes, at tilbuddene omfatter brugere. Alle bør være berørt af strukturelle forandringer og arbejdet med individuelle handleplaner om sundhed, men ikke alle vil være direkte berørt af aktiviteter under projektet. Brugere af socialpsykiatrien er involveret i inspirationsgrupper som har født ideer til ledelse og personale i organisationerne. Ledere og personale har udarbejdet og gennemfører sundhedspakker om mad, bevægelse, rygebegrænsning eller medicinforbrug ud fra organisationernes egne oplevede behov for at øge sundhedsfremme og somatisk sundhed. En sundhedspakke består af organisationens overvejelser og indsats ved en række fastsatte strategier: 1 Udformning af organisationens politik for mad, bevægelse, rygning eller medicinforbrug 2 Forbedring af fysiske rammer for sundhed 3 Etablering af regler om f.eks. mad, rygning, bevægelse og for støtteforanstaltninger 4 Aktiviteter om sundhed der underbygger gennemførte politik, etablerede sunde rammer og regler 170 ansatte fordelt på seks hold deltager i kompetenceudviklingskurser over 1½ år. Mellem kursusdagene arbejdes på at implementere udvalgte dele af sundhedspakkerne i dagligdagen. Der foregår mange aktiviteter i hver organisation som kan skabe synergi og all-round-støtte til brugerne. Der er ind til dato registreret 79 forskellige politikker, strukturelle forandringer og aktiviteter. Aktiviteter om forandring af livsstil kan understøttes af individuel eller gruppebaseret rådgivning af specialudannet psykiatripersonale og sundhedskonsulenter fra Randers Kommunes sundhedscenter. 33 personaler uddannes til livsstilsvejledere på et fem modul langt kursus på tværs af organisationer. De socialpsykiatriske organisationer har flere tiltag som involverer samarbejde med de kommunale sundhedscentre. Det sker i alle de involverede kommuner. I Holstebro Kommune og i den regionale socialpsykiatri arbejdes der i flere tiltag på at forstærke samarbejdet med de praktiserende læger for at fremme sundhed hos psykisk syge.

6 Brugere i socialpsykiatrien udfærdiger handleplaner sammen med deres støtte-kontaktperson. Under projektet har de deltagende organisationer forpligtet sig til at medtage sundhedsmål i de obligatoriske handleplaner. Handleplanemner om sundhed er implementeret forskelligt i kommunerne og kan have forskelligt indhold i hver organisation. Nogle har faste spørgsmål om trivsel, sundhedsvaner og har registreret somatiske sygdomme samt mål for forandring. Andre organisationer har registreret BMI, sundhedsvaner og ønsker til deltagelse i aktiviteter. Handleplanerne følges op en gang årligt, og fortsætter som praksis efter interventionen. Se uddybet projektbeskrivelse her: Hvordan psykiatribrugere modtager forebyggelsestiltag er ikke undersøgt i psykiatrien. Barrierer, fordele og ambivalens ved konkrete livsstilsinterventioner bør undersøges yderligere i danske psykiatriske kontekster. Fastholdelse af effekt Strukturel forebyggelse i den form som er anvendt, er designet til fastholdelse. Gennem en ramme om udformning af politikker, ændring af fysiske rammer og ved indlejring i organisationer med ændring af mødestrukturer, regler og langvarig uddannelse af det ansatte personale overflødiggøres ekstern konsulentbistand med tiden. Det styrker fastholdelse af effekten at det er lederne, personalet og brugerne selv som definerer retning for interventionen indenfor de givne rammer og får indført praktikker i en normal hverdagspraksis frem for et energikrævende projekt. F.eks. glider det at gå tur og tale i stedet for at sidde og drikke kaffe, spise kage og tale osv. ind i en hverdagspraksis. Der pågår et langvarigt kulturarbejde indenfor hver organisation gennem et tre-årigt projekt, hvor deltagerne selv driver de indsatser som skal gennemføres. Det forudsætter vi fastholdt gennem påmindelser fra de strukturer de selv har etableret. Under interventionen har vi forsøgt at forstærke og fastholde effekten gennem deling af erfaringer og ekstern formidling. Der sker deling via personaleuddannelser på tværs, gennem inspirationsmøder og seminarer. Vi vil naturligvis også gerne sprede de virksomme strategier til andre kommuner i Danmark. Der frigives en større satspulje med fokus på sundhed og implementering af virksomme strategier indenfor psykitrien. Den planlægger vi at ansøge i 2014, så de gode modeller fra aktive organisationer i Sundere liv i socialpsykiatrien kan implementeres i alle regioner i Danmark. I første omgang formidler vi bedste virkemidler og resultater fra interventionen. Formidling fra projektet Sundere liv i socialpsykiatrien generelt Der er planlagt formidling af projekt Sundere liv i socialpsykiatrien på følgende måde: Resultatseminar Projektet afsluttes med et resultatseminar med deltagelse af fagprofessionelle og brugere. Resultatseminaret præsenterer aktiviteter, ideer og resultater fra interventionsperioden, og målet er at sprede de gode erfaringer til interesserede kommuner og organisationer i Danmark. Inspirationskatalog Der udgives inspirationskatalog med de mest succesfulde og effektive praksisændringer i forbindelse med resultatseminaret. Inspirationskataloget vil indeholde gennemgang af de fem bedst vurderede tiltag eller indsatser, med forslag til implementering af praksisforandringer med sundhedsfremmende og forebyggende sigte om mad, bevægelse og rygning i læserens organisation. Inspirationskataloget vil blive tilgængeligt elektronisk via kommunernes hjemmeside og skal medvirke til at sprede den gode og velafprøvede praksis på området.

7 Forskning knyttet til interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien Sundere liv i socialpsykiatrien er en kompleks og ressourcekrævende intervention. Det er derfor vigtigt at undersøge og dokumentere interventionens implementering og virkninger.. Det planlægges derfor at knytte et tværvidenskabeligt forskningsprojekt til Sundere liv i socialpsykiatrien. Dette følgeforskningsprojekt er væsentligt, dels med henblik på at undersøge effekterne af interventionen, dels med henblik på at skabe viden om hvordan der fremadrettet kan arbejdes Med strukturel forebyggelse i socialpsykiatrien. Således vil forskningsprojektet kunne bidrage til den begrænsede dokumentation på dette område. Forskningsprojektet rummer både proces- og effektevaluering og inkluderer undersøgelser af psykiatribrugere, interventionen, organisationer og effekt på trivsel og livsstil. Der gennemføres to forskningsprojekter, som beskrives separat i ansøgningen: 1. Virkning af intervention og imødekommelse af psykiatribrugeres behov 2. Organisationens betydning for livsstilsændring Projekterne er praksisnære og anvendelsesorienterede, og der vil ud over den videnskabelige formidling løbende blive givet tilbagemeldinger af resultater til de deltagende kommuner/institutioner. Forskningsprojekterne retter sig begge mod implementeringsbarrierer, og understøtter hinanden gennem hhv bruger- og personale-/ledelsesfokus på de centrale strategier.

8 1. Forskning i virkning af intervention og imødekommelse af psykiatribrugeres behov Formålet er: at udvikle sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategier i socialpsykiatrien, som imødekommer brugernes behov, forbedrer sundheden og hermed forebygger somatisk sygdom blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom. Dette kan være model for fremtidige interventioner. Forskningens mål er: at pege på tiltag og kombinationer af strategier, som vil kunne imødekomme brugernes behov og optimere forebyggelse af livsstilsbetinget somatisk sygdom i socialpsykiatrien. Forskningsspørgsmål: 1. Hvordan sætter livsstilsinterventionen Sundere liv i socialpsykiatrien sig spor i brugernes handleplaner og sundhedsmål? 2. Hvordan forholder psykiatribrugere sig til interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien? Hvilke barrierer, fordele og ulemper oplever brugerne for selv at deltage? 3. I hvilket omfang imødekommer de anvendte strategier i interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien brugernes behov? Hvilke fremmende og hæmmende faktorer for implementering kan identificeres? Succeskriterier 75% af de undersøgte handleplaner har indført sundhedsmål. 50% af de psykiatribrugere der har indført sundhedsmål har arbejdet med ønskede planer og evalueret herpå. 25% af de der har indført sundhedsmål har opnået et eller flere af deres egne angivne mål. Gennemsnitligt for alle med angivne før og efter vægt har opnået vægtstop. 5% har tabt vægt og reduceret livvidde. 10% færre er fysisk inaktive. 10% flere er fysisk aktive 30 minutter om dagen. Der tilvejebringes konkrete bud på hvordan man kan imødekomme psykiatribrugernes behov for støtte til forandring af livsstil. Psykiatribrugerne føler sig imødekommet og aktiveret ved interventionen. Der kan angives en række principper for bedste måde at imødekomme psykiatribrugeres behov for livsstilsændringer. Forskningen giver feedback på strategi-elementer som kan afstedkomme justeringer og opstramning af fremtidige implementering. Materiale og metode Forskningen gennemføres ved: 1. Gennemgang af 500 blandt psykiatribrugernes handlingsplaner fra alle organisationer 2. Interview med 15 brugere fra fem organisationer som har gennemført omfattende kombinationer af sundhedspolitik, ændring i rammer og miljø, regler for personalesupporteret støtte til livsstilsændring, tilbud af kurser, tilgang i medicingennemgang eller politikerstøttet strukturændring 3. Sammenligning af interview, udvikling i de interviewedes handlingsplaner og ønsker i projektperioden Kvantitativ/kvalitativ metode Gennemgang af 500/1.500 handleplaner i de fire kommuner og fire socialpsykiatriske botilbud. Ud fra gennemgang af handleplanerne dannes kategorier af indsamlede sundhedsdata sundhedsmål. Handleplanerne for 2012 og 2014 sammenlignes, og der søges ud fra de danne-

9 de kategorier at tegne en progression i psykiatribrugernes planer på sundhedsvaner og på udvikling af ønsker fra start til slut. o Hvad er der ifølge handlingsplanerne gjort? og hvorfor? o Kvantificering af data på BMI, rygning, bevægelse og mad, motivation og ønske til støtte. Kvalitativ metode 15 psykiatribrugere rekrutteres fra forskellige typer af socialpsykiatriske organisationer der har gennemført de af os vurderede mest gennemgribende komplekse interventioner. Informanterne interviewes ud fra en semistruktureret interviewguide tre gange i løbet af et år. Interviewene arrangeres i samarbejde med deltagerens støtte- kontaktperson. 1. interviewrunde: Ønsker og muligheder for ændring af livsstil (barrierer, fordele og ulemper) 2. interviewrunde: Vurdering af egen handlingsplan og indsats for sundhed og hvordan organisationen imødekommer ønsker for ændring af livsstil 3. interviewrunde: Udvikling af egen handleplan og vurdering af hvordan organisationen imødekommer ønsker for ændring af livsstil. Der rekrutteres tre informanter fra hver af nedenstående organisationer: Bo- og aktivitetstilbuddet Skiftesporet i Herning Kommune Bostøtten i Randers Kommune Aktivitetstilbuddet Midtpunktet i Syddjurs kommune Det socialpsykiatriske botilbud Sønderparken i Region Midtjylland Det socialpsykiatriske botilbud Tangkær i Region Midtjylland Alle interview optages på bånd og transskriberes i deres fulde ordlyd. Indsatser vedrørende mad, bevægelse, rygning, vægt, medicin m.v. fra de involverede organisationer kategoriseres i strategi-hierarkier. Aktiviteterne vurderes ud fra opnåelse af best practices som angivet i litteraturen om sundhedsstrategier til sårbare grupper. Best practices indebærer kombinationer af sundhedspolitikker, miljøændring, regeldannelser og tilgængelighed af tilbud, personalets støtte til forandring og involvering af brugere og pårørende i aktiviteter. Analysestrategi 1. Kvantitative data fra handlingsplaner: Kvantificerbare data om BMI, sundhedsvaner og motivation til forandring indtastes i database ved start og ved opfølgning. Dataene bearbejdes og analyseres ved brug af programpakken Stata. 2. Kvalitative data fra handlingsplaner: Der dannes kategorier af udviklingstræk i handlingsplanerne. Forskelle og ligheder i udvikling af handlingsplaner fra start til slut fremanalyseres. 3. Kvalitative data interview: De transskriberede interviewdata analyseres i NVivo. Der foretages analyse på tværs af de enkelte interview med udgangspunkt i temaer fra interviewguide samt opståede temaer under interviewene 4. Triangulering: Fund fra analysen af interview holdes op mod informanternes handleplaner. Der identificeres ligheder og forskelle i fremsatte ønsker ved interview og udvikling i de individuelle handleplaner. 5. Triangulering: Fund fra analysen af interview og analysen af de 500 handleplaner holdes op imod opnåelse af best practices i gennemførte aktiviteter i de involverede organisationer. Best practice vurderes ud fra forskningsprojekt 2: Organisationens betydning for livsstilsændring ved interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien(se nedenfor). På baggrund af analyserne fremhæves fordele og ulemper ved kombinationer af strategier i de fem organisationer. Der peges på tiltag og kombinationer af strategier, som vil kunne imødekomme brugernes behov og optimere forebyggelse af livsstilsbetinget somatisk sygdom i socialpsykiatrien.

10 Formidling af forskning om virkning af intervention og brugerbehov I danmark formidles undersøgelsens resultater til relevante målgrupper via oplæg og artikler i faglige tidskrifter. Internationalt søges undersøgelsens resultater publiceret i internationale peer-reviewed tidsskrifter ud fra temaerne: 1. Brugeres ønsker, barrierer, fordele og ulemper ved livsstilsintervention i socialpsykiatrien 2. Brug af handleplaner som støtte til forandring af livsstil i socialpsykiatrien 3. Betingelser for virkning af komplekse brugerunderstøttende forebyggelsesstrategier i socialpsykiatrien. Resultater søges formidlet på internationale konferencer med abstract. Godkendelser og etik De indhentes informeret samtykke til deltagelse blandt interviewpersonerne. Alle informanter anonymiseres ved formidlingen af resultater. Projektet tilmeldes datatilsynet.

11 2. Forskning i organisationens betydning for livsstilsændring ved interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien Formålet er: at udpege de vigtigste organisatoriske forudsætninger for at implementere og drive komplekse interventioner for sundhedsfremme og forebyggelse blandt mennesker med langvarig psykisk sygdom i socialpsykiatrien. Dette kan være model for fremtidige interventioner. Forskningens mål er: at undersøge hvilken betydning lokale kontekster og organisatoriske forandringer i interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien har for ansatte såvel som psykiatribrugerne, Forskningsspørgsmål: 1. Hvilke organisatoriske strukturer under interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien, fremmer og hæmmer et udvidet fokus på somatisk sundhed og livsstil? 2. Hvad er omfanget og karakteren af igangsatte forandringer under interventionen politik, fysiske rammer, regler og aktiviteter? 3. Hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger er der for at arbejde med politikker, fysiske rammer, regler og aktiviteter om sundhed? Baggrund Betydningen af konteksten for implementeringen af komplekse interventioner Nyere sundhedstjenesteforskning om komplekse interventioner fremhæver betydningen af den kontekst som interventioner implementeres i (11,12). Konteksten har således afgørende betydning for interventioners modtagelse, implementering og effekter. Her defineres kontekst som alle de faktorer, som omgiver og påvirker en kompleks intervention uden at være del af selve interventionen (13,14). Mere specifikt skelner litteraturen mellem indre og ydre kontekster, nemlig kontekst faktorer som findes dels indenfor organisationen fx ledelser, organisationsstruktur, og dels udenfor organisationen fx kommunernes/regionens/stat (15,16). Analysen af kontekst fremhæver betingelserne for implementeringen af organisatorisk forandring og i sidste ende for en kompleks interventions succes eller fiasko (13-17). Analysen kan danne grundlag for forskellige former for tilpasning af interventionen. Ovretveit (13) nævner hvordan analyser af kontekst kan hjælpe med at oversætte organisatorisk forandring til forskellige kontekster som del af læring på tværs af organisationer eller lande. Wensing m.fl. (17) sætter fokus på at skræddersy udviklingen af interventioner baseret på en analyse af barrierer i og omkring de implementerende organisationer. Succeskriterier Der dokumenteres organisatoriske strukturer som befordrer eller hæmmer fokus på somatisk sundhed som kan omsættes til råd for fremtidige interventioner. Der tilvejebringes dokumentation for principper i virksomme og implementerbare forandringer af rammer, regler eller aktiviteter, ligesom for uvirksomme arbejdskrævende aktiviteter som bør undgås i fremtidige interventioner. 75% af organisationerne har eller har udarbejdet sundhedspolitik for bevægelse, mad, rygning eller et andet område. 50% af organisationer har gennemført fysiske ændringer af rammer for bevægelse, mad eller rygebegræsning. 50% af organisationerne har gennemført regeldannelser om ansattes deltagelse i sundhedsakiviteter for brugere. 50% af organisationerne har gennemført regeldannelser om f.eks. ret til støtte til fysisk aktivitet, tilgængelighed af slik og sodavand, fedt i maden, anretning af mad eller rygning.

12 Der dokumenteres ledelsesprincipper og organisatoriske forudsætninger som hæmmer eller fremmer arbejdet med strukturel forebyggelse, som kan anvendes ved rådgivning i fremtidige interventioner. Materiale og metode Forskningen gennemføres ved: 1. Kortlægning af 79 registrerede interventions-tiltag (vedrørende politik, forbedrede rammer, regeldannelser eller aktiviteter) under i Sundere liv i Socialpsykiatrien, ved gennemgang af indleverede månedsrapporter for hvert tiltag. Kortlægning af øvrige ikke-registrerede tiltag i organisationen gennemføres via telefoninterview med centrale aktører (for at kortlægge diversiteten) efterfulgt af et spørgeskema (for at kortlægge omfanget af øvrige ikke-registrerede tiltag). 2. Procesevaluering af implementering gennem analyse af månedsrapporter af 79 registrerede tiltag. 3. Spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte og de brugere som var involverede i de registrerede aktiviteter (om graden af involvering og holdninger til interventionen). 4. Case-studie af de sundhedsfremmende aktiviteter i 2-3 botilbud ved gennemgang af det samlede materiale fra kortlægning, procesevaluering, spørgeskemaundersøgelse samt organisationsdokumenter, mødereferater, interview med medarbejdere og ledere i organisationen samt forvaltningspersoner i kommunen/regionen. Kortlægning og procesevaluering Kortlægning af tiltag i forbindelse med Sundere liv i Socialpsykiatrien giver et indblik i interventionens variation i de enkelte kommuner/regionale botilbud. Organiseringen af og implementeringsprocessen kortlægges i forbindelse med interventionen i de deltagende kommuner/regionale botilbud, aktivitetstilbud og bostøtteordninger. For at synliggøre og dokumentere implementeringsprocessen lokalt, udarbejder interventionsteamet på hvert af de deltagende tilbud en procesevaluering hver anden måned. I månedsrapporterne evalueres arbejdet med at implementere elementer af den lokale Sundhedspakke og teamet beskriver de konkrete forandringstiltag samt læring og barrierer for processen i den pågældende periode. Procesevalueringerne vil blive suppleret med en spørgeskemaundersøgelse for at fuldende kortlægningen. Kvalitativt casestudie Den kvalitative undersøgelse har til formål at øge indsigten i de organisatoriske betingelser og processer knyttet til implementering af interventionen og herigennem bidrage med en analyse af hvorfor og hvordan implementeringen og driften af interventionen er sket som tilfældet i det aktuelle tilbud. Fokus vil således være på hvad, der fremmer/hæmmer implementering/driften af Sundere liv i Socialpsykiatrien. Undersøgelse vil fortrinsvis bestå af kvalitative interviews. Med baggrund i den kvantitative undersøgelse samt indledende kvalitative interviews med centrale personer i de deltagende kommuner/regionale botilbud vil der blive gennemført casestudier i 2-3 udvalgte botilbud. Udvælgelsesstrategien vil tage udgangspunkt i maksimal variation, for her igennem at afdække og give indblik i hvad der er betydende for en kompleks interventions større eller mindre grad af succes. Datamaterialet i casestudiet vil, for de 2-3 udvalgte cases, udgøres af det kvantitative materiale samt af kvalitative interviews med udvalgte aktører i såvel den indre som den ydre kontekst for de pågældende organisationer. Dokumenter i form af politikker, mødereferater, sundhedsplaner og handlingsplaner m.m. vil også indgå i casestudiets materialegrundlag. Forventet udbytte Projektets resultater forventes at bidrage med ny viden om hvad der i den lokale kontekst er vigtigt i forhold at opnå succes med praksisforandringer i forbindelse med komplekse livsstils-

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien December 2014

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien December 2014 Så er vi parat med årets sidste nummer af Skridt for Skridt. Vi i projektsekretariatet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for et godt og inspirerende samarbejde! Lise Arnth Lucette

Læs mere

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder Minikonference Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern

Læs mere

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien Juni Håndbog i at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til en sund livsstil

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien Juni Håndbog i at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til en sund livsstil Formål Fremme sundhed og forebygge nye livsstilsbetingede sygdomme blandt mennesker med psykiske sygdomme samt understøtte forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatriske tilbud. Deltagere

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt

Læs mere

Struktur på sundheden

Struktur på sundheden Struktur på sundheden Erfaringer fra projektet Sundere liv i socialpsykiatrien 4 kommuner i Region Midtjylland: Randers Kommune Syddjurs Kommune Holstebro Kommune Herning Kommune Specialområde Socialpsykiatri

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien. - et inspirationskatalog

Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien. - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien. - et inspirationskatalog

Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien. - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog Sundere rammer og valg i socialpsykiatrien - et inspirationskatalog

Læs mere

Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen

Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen Session 2 - Social ulighed i sundhed 05.03.2014 Lucette Meillier Programleder, cand.comm. phd CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Læs mere

Livsstil, fælles energi og mestring

Livsstil, fælles energi og mestring Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Fremskudt sundhedsindsats

Fremskudt sundhedsindsats Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Indsatsteori for Sundhedsfremme i socialpsykiatrien, Næstved kommune

Indsatsteori for Sundhedsfremme i socialpsykiatrien, Næstved kommune for Sundhedsfremme i socialpsykiatrien, Næstved kommune Baggrund Evalueringen af satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser foretages af Epinion, i samarbejde med CFK- Folkesundhed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Udmelding af satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser

Udmelding af satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Udmelding af satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Kommuner og private ansøgere, gerne i samarbejde med kommuner, inviteres hermed til at indsende ansøgninger om midler til

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes

Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes Session 6 Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes Lisbeth Ørtenblad, mag.art. i antropologi, MPH, programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d.,

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold Hvem er vi? Eksempler fra samarbejder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Projekt sundhedstjek. Hvorfor? Hvordan? Resultater!

Projekt sundhedstjek. Hvorfor? Hvordan? Resultater! Projekt sundhedstjek Hvorfor? Hvordan? Resultater! Hvorfor? Mennesker med handicap oplever ulighed i sundhed. Personer med psykiatrisk diagnose lever op 20 år kortere. Personer med udviklingshæmning har

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Multisygdom / Livsstilscafeen

Multisygdom / Livsstilscafeen Multisygdom / Livsstilscafeen Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Sundhedsfremme og Forebyggelse Center for Folkesundhed & Centerleder Dorte Påskesen Socialpsykiatri Bo- og aktivitetstilbuddet

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner Projektnr. 2560 Udkast til procesevaluering af Nyt Liv Nye Vaner En indsats overfor overvægtige gravide og nybagte mødre Indholdsfortegnelse 1. Formål...1 2. Design...1 3. Procesmøder...3 4. Organisation

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien September 2014

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien September 2014 Så er vi parat med et nyt nummer af Skridt for Skridt med gode historier om indsatser, der medvirker til at styrke sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Computeren trækker ikke så meget mere Om værdien

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

Systematik i rekruttering kan vi få alle med?

Systematik i rekruttering kan vi få alle med? Systematik i rekruttering kan vi få alle med? Session 2 Ulighed i rekruttering til rehabilitering Lucette Meillier Chefkonsulent Cand.comm. PhD. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK

Læs mere