I en lille båd der gynger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I en lille båd der gynger"

Transkript

1 Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol., han har været ansat i Dansk Sundhedsinstitut siden 2005 og har bl.a. arbejdet med almen praksis og brugerinddragelse, organisationsudvikling og sammenligninger med sundhedssystemer i andre lande. Pia Kürstein Kjellberg har været ansat i Dansk Sundhedsinstitut siden Hun har en ph.d. i organisation og har siden 2008 været koordinator for DSI s projektprogram vedrørende udvikling af almen praksis. Jakob Hansens adresse Dansk sundhedsinstitut, Dampfærgevej 27-29, Postboks 2595, 2100 København Ø. Det mest spændende i meget udviklingsarbejde og også i samarbejdet med patienter er at søge indsigt i og forståelse af de rationaler og opfattelser af logik, som findes hos samarbejdspartneren. Denne undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut giver et godt indblik i regionernes forståelse af den nuværende praksis og i de tanker, som indgår i deres ønsker til udformningen af almen praksis. Hvis man vil finde fælles løsninger og forståelse af hinandens rationaler, er denne artikel indsigtsgivende og tankevækkende. Almen praksis befinder sig i en brydningstid med krav om forandring og udvikling nu og her. Den demografiske udvikling med flere ældre og flere kronikere samt stigende forventninger hos patienterne leder til stadig flere besøg hos de praktiserende læger. Samtidig betyder udviklingen i det specialiserede sundhedsvæsen, at stadig flere opgaver overdrages til primærsektoren. Kravene til både den kliniske kvalitet og den tekniske og organisatoriske standard stiger hele tiden, og almen praksis forventes at spille rollen som koordinerende krumtap i et stadig mere komplekst og fragmenteret sundhedsvæsen (1, 2). Almen praksis skal altså kunne tage sig af flere patienter, løfte flere opgaver, behandle med højere kvalitet og samarbejde mere. Alt dette med færre læger end i dag. Hvis de praktiserende læger skal samle den handske op, kræver det udvikling og forandring af sektoren i de kommende år. De praktiserende læger står dog ikke alene med denne udfordring. De har en partner i de fem regioner. Ifølge både sundhedsloven og lægernes overenskomst er disse to parter fælles om ansvaret for almen praksis (3, 4). Samarbejdet mellem de to parter er det maskinrum, hvor 399

2 Praksisudvikling der skal udvikles nye løsninger, som kan ruste almen praksis til at indfri de mange forventninger. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad den ene part, regionerne, ser som særlige udfordringer i forhold til at optimere dette fælles maskinrum. Artiklen bygger på en undersøgelse af oplevelsen i regionernes af samarbejdet med de praktiserende læger, som det fungerede op til den nye overenskomst, som netop er indgået. Undersøgelsen baseres først og fremmest på gruppeinterview med regionalt ansatte nøglepersoner i arbejdet med almen praksis i hver af de fem regioner (5). Samarbejdets udfordringer Regioner og læger er ikke blot placeret i samme båd, når det drejer sig om at udvikle almen praksis. De skal også deles om styrepinden. Det er dog regionerne, der har det egentlige myndighedsansvar for, at almen praksis udfører sin opgave. Det er derfor interessant at se på, hvilke udfordringer regionerne oplever i samarbejdet med de praktiserende læger på et tidspunkt, hvor almen praksis befinder sig i høj sø. Fire temaer træder frem som de helt centrale, når vores regionale informanter skal beskrive, hvor samarbejdsmaskinen har brug for at blive smurt og gjort mere smidig. Inden for disse fire temaer ser informanterne mulighed for at forbedre samarbejdet og sikre en bedre fælles styring og udvikling af sektoren. Månedsskrift for almen praksis maj Fra»sygekassetænkning«til samarbejdsvilje Vores informanter vurderer, at samarbejdet med lægerne i alt for høj grad er præget af overenskomstens honorarlogik. Det er den logik, der siger, at når en udfordring eller en opgave skal løses, skal det automatisk lede til en forhandling om vilkårene og betalingen for denne opgave. Overenskomstens»ydelsesfokus«kommer let til at gennemsyre alle de forhandlinger, parterne har, når der skal findes løsninger på de lokale udfordringer. Vores informanter erkender, at denne dynamik i forholdet mellem lægerne og regionerne (og før dem amterne) er opbygget over lang tid, og at de bærer et stort ansvar for den. Det er ikke blot lægerne, der møder op med dette»ydelsesfokus«. De beskriver dynamikken som en»sygekassetankegang«, der i høj grad herskede i de tidligere amter. Med begrebet»sygekassetankegang«menes, at der fra amtslig/regional side har været ensidig fokus på at blive enige om, hvad der skal honoreres. Derefter har det været ren administration blot at betale regningen. Hvis samarbejdet med lægerne skal op i gear, ønsker regionerne at skifte denne»sygekassetankegang«ud med mere fælles ansvar og dialog. Regionerne ønsker større indflydelse på, hvordan ydelserne leveres, og hvad der foregår inden for murene af almen praksis. Ikke mindst er de interesserede i at fremme kvalitetsarbejdet i almen praksis, sikre en god organisatorisk udvikling og fremme et godt samarbejde mellem almen praksis og de øvrige aktører på sundhedsom-

3 Er dansk almen praksis bare en lille båd i sundhedsvæsnet, og er den i smult vande? Foto: ThinkStock. rådet. På alle disse tre områder mener vores informanter, at det både er regionens og lægernes ansvar at sikre den bedst mulige udvikling og styring. Det skal være muligt i fællesskab at tage initiativer, som ikke nødvendigvis skal udløse en diskussion om honorar og betaling. Flere af vores informanter påpeger, at det er en del af lægernes ansvar som klinikejere at sætte midler af til udvikling. Regionen ser sig selv som en naturlig samarbejdspartner i forhold til at optimere lægernes investering i egen praksis. Fra passivitet til aktiv implementering Et element i»sygekassetankegangen«er, at når der er indgået en aftale om honorering af specifikke opgaver, er regionens arbejde slut. Derefter drejer det sig blot om at udbetale honoraret, når lægerne udfører opgaven. Regionerne har primært haft fokus på indgåelsen af selve aftalen. Når informanterne ser tilbage, har det til gengæld været meget begrænset, hvad der blev gjort for at følge op på de aftaler, der er indgået. Det kunne dreje sig om en systematisk implementeringsindsats for at sikre, at aftalen bliver brugt, og det kunne dreje sig om en opfølgning og monitorering for at holde øje med, i hvilket omfang aftalen benyttes, og om det er efter hensigten. En lægepraksis er en lille organisation med få ansatte. Undersøgelser viser, at en lægepraksis typisk er meget fokuseret på drift og på at levere de ydelser og løse de opgaver, der er forbundet med patientansvaret. Det er speciallæger i almen medicin, der leder og driver 401

4 Månedsskrift for almen praksis maj 2011 Praksisudvikling 402 organisationen, og det er således den lægefaglige ekspertise, som er i højsædet. Det er på den baggrund rimeligt at konkludere, at udvikling og forandring af organisationen, ledelsen af ansatte og optimering af driften alle er opgaver, som ikke er kernefagligheder i en lægepraksis. Det er også opgaver, som kræver overskud og ressourcer at løse. Derfor er det ikke overraskende, at det kan være en stor udfordring for en lægepraksis at imødekomme de forventninger til forandring og udvikling, de bliver mødt med. De regionale informanter giver udtryk for en erkendelse af lægernes udfordring på dette område, og de giver udtryk for, at der er behov for at gå mere systematisk til værks, både når det gælder implementering og monitorering af de tiltag, de sætter i søen i forhold til almen praksis. Praksisudvalget og de ansatte konsulenter gør allerede i dag en indsats for at udbrede kendskabet til tiltagene, og regionerne udbygger til stadighed deres muligheder for at kommunikere med de enkelte lægepraksisser, men det er i vid udstrækning stadig op til den enkelte læge selv at opdage og benytte sig af de nye muligheder, som regionale tiltag giver. Holdningen blandt mange af informanterne er altså, at hvis de enkelte lægepraksisser skal lykkes med at forandre og udvikle sig i de kommende år, får de brug for støtte og træning fra regionernes side. Og hvis parterne vil være sikre på, at de mange forandringer, der sættes i gang, rent faktisk også leder til forbedring, er det nødvendigt, at der foregår en bedre monitorering af tiltagene. Men de giver også udtryk for, at det vil kræve både åbenhed fra de praktiserende læger i forhold til, hvordan opgaveløsningen i almen praksis udføres, og vilje til at gennemføre fælles investeringer i udvikling fra de midler, der allerede er afsat. Fra autonome enheder til forpligtende aftaler Aftaler, der er blevet indgået i forbindelse med den gamle overenskomsts 2, har samme status som den resterende overenskomst og er dermed forpligtende for begge parter både læger og regioner. Men informanterne i de fem regioner beskriver det som en stor udfordring at lave forpligtende aftaler med lægerne. Flere af de regionale informanter giver endda udtryk for, at parterne i dag ikke opfatter 2-aftalerne som værende lige så bindende som overenskomsten. Rent juridisk er det dog en misforståelse. Regionerne og lægerne kan godt forpligte hinanden i en 2-aftale, der indeholder ufravigelige krav og beskriver sanktioner, såfremt kravene ikke overholdes. Vores gennemgang viser, at denne type forpligtende aftaler i dag kun indgås, når de er målrettede ét eller få navngivne lægepraksisser, og kun når disse lægepraksisser har sagt god for aftalens forpligtende præmisser. Forpligtende aftaler mellem regionen og lægernes regionale repræsentanter, der dækker alle læger i en region, bliver derimod ikke indgået. Når de regionale informanter efterlyser muligheden for at indgå

5 forpligtende aftaler, er det udtryk for et ønske om at kunne indgå konkrete aftaler, der forpligter alle lægerne i regionen i forhold til, hvornår de skal udføre en opgave, og med hvilken kvalitet opgaven skal udføres. Denne type aftaler er der ikke tradition for at indgå. I flere af interviewene gives der udtryk for, at praksisudvalget primært vil medvirke til at aftale rammerne og betalingen for en opgave. De er til gengæld ikke villige til at binde deres medlemmer og vedtage sanktioner i forbindelse med lokale aftaler. Det skal være op til de enkelte læger selv at bestemme, i hvilket omfang de vil udføre de aftalte opgaver. Her er holdningen blandt informanterne, at for at de praktiserende læger kan blive en samarbejdspartner, man kan regne med i et integreret sundhedsvæsen med stadig flere forløbsprogrammer og gensidige aftaler om ansvarsfordeling, kræver det, at der er en partner, man kan indgå aftaler med, som forpligter hele standen inden for et område enten en kommune eller en region. De efterlyser derfor en forhandlingspartner, der kan tage beslutninger på vegne af de læger, den repræsenterer. Og som efterfølgende bidrager til at sikre, at alle læger også efterlever de aftaler, der er indgået. Fra kontrol til fælles ansvar To forskellige logikker i forholdet mellem regionerne og lægerne er på spil. Den ene er kontraktlogikken, hvor den ene part er køberen af en bestemt ydelse til en bestemt pris, og den anden er leverandøren af ydelsen. Den anden er partnerskabslogikken, hvor to parter i fællesskab har valgt at tage ansvar for løsningen af en række opgaver. I forholdet mellem regioner og læger er begge logikker på spil, og vores informanter giver i varierende grad udtryk for begge syn på samarbejdet med de praktiserende læger. Især i forhold til økonomistyring, brug af ydelseskoder, 100- opgørelser, controlling og andre tiltag er kontraktlogikken ofte dominerende. Kontraktlogikken kan let lede til en holdning i regionerne om, at de skal kontrollere, at lægerne gør som aftalt. De skal sikre, at de får det for pengene, som de har aftalt. Partnerskabslogikken derimod forudsætter tillid til, at der arbejdes mod et fælles mål, og åbenhed mellem de to parter om knaster og udfordringer på vejen mod målet. Generelt er det tydeligt, at vores informanter ønsker et samarbejde, der i langt højere grad er præget af partnerskabslogikken. Hvis regionen opleves som et kontrolorgan, der vil dunke lægerne i hovedet, skader det den nødvendige tillid mellem parterne. Især når det kommer til kvalitets- og organisationsudvikling i praksissektoren, er der en frustration i regionerne over, at kontraktlogikken ofte bliver for dominerende. Det forhindrer løsninger, som kræver, at almen praksis åbner sig op og afgiver information til regionen. Blandt andet i forbindelse med en række af de kvalitetstiltag, som regionerne gerne vil sætte i gang, er der en diskussion om adgangen til 403

6 Praksisudvikling kvalitetsdata. Frygten hos lægerne kan være, at data vil blive brugt til sanktioner og kontrol. I regionerne er man klar over denne sammenhæng, og flere af vores informanter understreger vigtigheden af, at kvalitetsdata ikke bruges til at overvåge almen praksis. Formålet skal være at få praksis til selv at arbejde med data, og regionens rolle skal være at bistå med analyser og tiltag, der kan forbedre. Ny overenskomst stærkere samarbejde? I vores undersøgelse har vi set på regionernes erfaringer med styring i almen praksis på et tidspunkt, hvor forhandlingerne om overenskomsten selve grundlaget for samarbejdet var kuldsejlet. Stemningen var præget af en forhandlingslogik, der trækker grænserne op og skubber parterne ned i skyttegravene. I dag er situationen en anden. Der er netop indgået en ny overenskomst, som danner et nyt grundlag for regionernes og de praktiserende lægers fælles arbejde med at styre og udvikle almen praksis. På mange måder lægger den nye overenskomst nogle spændende spor ud for dette samarbejde. Overenskomsten er delt i to. En langsigtet udviklingskontrakt og en reguleringsdel med de helt konkrete bestemmelser for den kommende periode. Denne opdeling signalerer i sig selv, at parterne har diskuteret mål og visioner for almen praksis, og at der er dannet et fælles grundlag og en fælles retning for almen praksis i de kommende år (6). Mere konkret i forhold til de fire temaer, som vores undersøgelse har peget på, kan man også finde tiltag, der giver grund til positive forhåbninger: Månedsskrift for almen praksis maj Mindre sygekassetænkning: Overenskomsten lægger op til, at der skal udvikles en ny honorarmodel, med et større basishonorar kaldet klinikhonorar og færre ydelsesrelaterede honorarer. Med klinikhonoraret vil der så følge en forpligtelse til at løse en række generelle opgaver. Desuden kan den nye honorarmodel indeholde særlig belønning for kvaliteten i arbejdet. Det er stadig alt for tidligt at vurdere, om parterne kan komme i mål med en sådan reform, men målsætningen er klar: Incitamenterne i almen praksis skal ændres i retningen af mindre ydelsesfokus og mere samarbejde om udvikling (6). Aktiv implementering: Der har de seneste år været et stadig stigende fokus på støtte til implementering og forandring i almen praksis fra regionernes side. Den store udfordring for regionerne er, at det koster penge systematisk at støtte og udvikle. Allerede i dag er der i overenskomsten en del øremærkede midler til efteruddannelse og kvalitetsudvikling. Den nye overenskomst styrker indtrykket af to parter, der ønsker mere retning og mere fokus i brugen af disse midler. Overenskomsten lægger op til en grundig analyse af de forskellige tiltag, der findes til udvikling og forskning i almen

7 praksis. Målet er et bedre strategisk og organisatorisk samspil mellem tiltagene, og at man kan opnå synergieffekter ved en mere samlet og systematisk indsats (6). Forpligtende aftaler: Også når det kommer til den mere formelle side af samarbejdet, er der nye takter i den netop indgåede overenskomst. I samarbejdet mellem regionerne og kommunerne bliver de gamle 2-aftaler afløst af en ny paragraf om lokale aftaler. Her indføres det nye begreb en»udmøntningsaftale«. Pointen er, at for at få et sammenhængende og velintegreret sundhedsvæsen er man nødt til på lokalt niveau at indgå konkrete aftaler om samarbejde og arbejds- og ansvarsfordeling. Det kan være i forløbsprogrammer, pakkeforløb, henvisningsretningslinjer med mere. Om disse aftaler hedder det nu, at»medmindre det specifikt er angivet, at der er tale om et tilbud,«skal de som udgangspunkt anvendes af alle læger. I et særligt protokollat om samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne, sygehusvæsenet og regionerne understreges det desuden, at de praktiserende læger skal inddrages fra starten i dialogen om nye løsninger, og at der skal tages hensyn til almen praksis rolle i sundhedsvæsenet. Overenskomsten opretter desuden et nyt forum for samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunerne. I de såkaldte»kommunalt lægelige udvalg«kan repræsentanter for kommunerne og repræsentanter for de praktiserende læger i kommunerne aftale ansvarsfordeling og fælles tiltag (6). Fælles ansvar for kvalitetsudvikling: Når det kommer til det fælles ansvar for kvalitetsudvikling, indeholder den nye overenskomst en lang række formuleringer og tiltag. For det første er parterne blevet enige om at styrke datagrundlaget for kvalitetsarbejdet. Det sker blandt andet ved at gøre ICPC-kodning obligatorisk for en række diagnoser og udbrede brugen af datafangstmoduler til alle praksis. Desuden hedder det i udviklingskontrakten, at kvalitetsdata skal kunne bruges af både læger og myndigheder til planlægning og udvikling. Overenskomsten lægger således klart op til, at det er partnerskabslogikken, der skal præge kvalitetsarbejdet fremover, og ikke kontrolmentaliteten, som ligger i kontraktlogikken (6). Blækket i den nye aftale er dårligt blevet tørt, og som altid er det i selve udmøntningen og fortolkningen, at det afsløres, om tiltagene til et bedre samarbejde om styring og udvikling af almen praksis vil bære frugt. Der er stadig høj sø for almen praksis. Lægerne og regionerne er stadig i samme båd og fælles om rorpinden. Forhåbentlig kan den nye overenskomst bidrage til, at regionerne og lægerne kan styre almen praksis ind i mere smult vande i de kommende år. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. 405

8 Praksisudvikling Litteratur 1. Danske Regioner. Almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen. København: Danske Regioner, Udvalg vedrørende almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen rapport fra udvalg vedrørende almen praksis. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bekendtgørelse af sundhedsloven. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sygesikringens Forhandlingsudvalg, Praktiserende Lægers Organisation. Landsoverenskomst om almen lægegerning af , senest ændret ved aftale af København: Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) & Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Hansen J, Kjellberg PK, Buch MS et al. Styring i praksis erfaringer fra de danske regioner. København: Dansk Sundhedsinstitut, Regionernes lønnings- og takstnævn, Praktiserende Lægers Organisation. Forhandlingsaftale mellem RLTN og PLO København: Regionernes lønningsog takstnævn, Praktiserende Lægers Organisation, Månedsskrift for almen praksis maj

Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis

Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis Praksisudvikling Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis Erfaringer fra en canadisk reformproces Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol., har været

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ny honorarstruktur i almen praksis

Ny honorarstruktur i almen praksis Ny honorarstruktur i almen praksis Sammenfatning af konklusioner Notat Pia Kürstein Kjellberg (ed.) Jakob Kjellberg (ed.) KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 21-12-2010 Forhandlingsaftale 2010 RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE A: KONTRAKT FOR ALMEN PRAKSIS... 2 B: ROLLER, OPGAVER, SAMSPIL OG LÆGEVAGT... 3 C: LÆGEDÆKNING, ORGANISERING

Læs mere

Styring i praksis. Inspiration fra British Columbia. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg

Styring i praksis. Inspiration fra British Columbia. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Styring i praksis Inspiration fra British Columbia Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut December 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Klik for at redigere i master

Klik for at redigere i master Klik for at redigere i master STRATEGI & HANDLINGSPLAN Vedtaget af bestyrelsen, januar 2014 Vision Privathospitaler skal integreres fuldt i det danske sundhedsvæsen Fra residualspiller til strategisk samarbejdspartner

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Ny honorarstruktur i almen praksis

Ny honorarstruktur i almen praksis Ny honorarstruktur i almen praksis Interessentanalyse Notat Marie Henriette Madsen KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA, Det Nationale Institut for Kommuners

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Dagsorden. 1. Godkendelse af referat fra mødet den 27.11.2014. Bilag: Referat FMK-møde 27.11.2014

Dagsorden. 1. Godkendelse af referat fra mødet den 27.11.2014. Bilag: Referat FMK-møde 27.11.2014 Dagsorden til møde i den tværsektorielle arbejdsgruppe vedr. implementering af FMK i Region Midtjylland Onsdag den 28. januar 2015 Mødelokale: Hospitalsledelsesmødelokale, Bygning 4, 1. sal, Nørrebrogade

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Samarbejdsaftale Klar til Femern Bælt 2012

Samarbejdsaftale Klar til Femern Bælt 2012 Samarbejdsaftale Klar til Femern Bælt 2012 Samarbejdsaftale Mellem Fonden Femern Belt Development CVR. nr. 30058356 Råhavegård, Maribovej 9 4960 Holeby (FFBD) og Erhvervsråd XXXXX Adresse Postnummer/By

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010

Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet. Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Samarbejde og udfordringer mellem aktører på sygedagpengeområdet Ved Ph.d. Kristina Johansen CSA årsmøde 26. maj 2010 Disposition Baggrund Undersøgelsen Datamateriale Fund Konklusioner Sporskifte i socialpolitikken

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere