I en lille båd der gynger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I en lille båd der gynger"

Transkript

1 Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol., han har været ansat i Dansk Sundhedsinstitut siden 2005 og har bl.a. arbejdet med almen praksis og brugerinddragelse, organisationsudvikling og sammenligninger med sundhedssystemer i andre lande. Pia Kürstein Kjellberg har været ansat i Dansk Sundhedsinstitut siden Hun har en ph.d. i organisation og har siden 2008 været koordinator for DSI s projektprogram vedrørende udvikling af almen praksis. Jakob Hansens adresse Dansk sundhedsinstitut, Dampfærgevej 27-29, Postboks 2595, 2100 København Ø. Det mest spændende i meget udviklingsarbejde og også i samarbejdet med patienter er at søge indsigt i og forståelse af de rationaler og opfattelser af logik, som findes hos samarbejdspartneren. Denne undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut giver et godt indblik i regionernes forståelse af den nuværende praksis og i de tanker, som indgår i deres ønsker til udformningen af almen praksis. Hvis man vil finde fælles løsninger og forståelse af hinandens rationaler, er denne artikel indsigtsgivende og tankevækkende. Almen praksis befinder sig i en brydningstid med krav om forandring og udvikling nu og her. Den demografiske udvikling med flere ældre og flere kronikere samt stigende forventninger hos patienterne leder til stadig flere besøg hos de praktiserende læger. Samtidig betyder udviklingen i det specialiserede sundhedsvæsen, at stadig flere opgaver overdrages til primærsektoren. Kravene til både den kliniske kvalitet og den tekniske og organisatoriske standard stiger hele tiden, og almen praksis forventes at spille rollen som koordinerende krumtap i et stadig mere komplekst og fragmenteret sundhedsvæsen (1, 2). Almen praksis skal altså kunne tage sig af flere patienter, løfte flere opgaver, behandle med højere kvalitet og samarbejde mere. Alt dette med færre læger end i dag. Hvis de praktiserende læger skal samle den handske op, kræver det udvikling og forandring af sektoren i de kommende år. De praktiserende læger står dog ikke alene med denne udfordring. De har en partner i de fem regioner. Ifølge både sundhedsloven og lægernes overenskomst er disse to parter fælles om ansvaret for almen praksis (3, 4). Samarbejdet mellem de to parter er det maskinrum, hvor 399

2 Praksisudvikling der skal udvikles nye løsninger, som kan ruste almen praksis til at indfri de mange forventninger. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad den ene part, regionerne, ser som særlige udfordringer i forhold til at optimere dette fælles maskinrum. Artiklen bygger på en undersøgelse af oplevelsen i regionernes af samarbejdet med de praktiserende læger, som det fungerede op til den nye overenskomst, som netop er indgået. Undersøgelsen baseres først og fremmest på gruppeinterview med regionalt ansatte nøglepersoner i arbejdet med almen praksis i hver af de fem regioner (5). Samarbejdets udfordringer Regioner og læger er ikke blot placeret i samme båd, når det drejer sig om at udvikle almen praksis. De skal også deles om styrepinden. Det er dog regionerne, der har det egentlige myndighedsansvar for, at almen praksis udfører sin opgave. Det er derfor interessant at se på, hvilke udfordringer regionerne oplever i samarbejdet med de praktiserende læger på et tidspunkt, hvor almen praksis befinder sig i høj sø. Fire temaer træder frem som de helt centrale, når vores regionale informanter skal beskrive, hvor samarbejdsmaskinen har brug for at blive smurt og gjort mere smidig. Inden for disse fire temaer ser informanterne mulighed for at forbedre samarbejdet og sikre en bedre fælles styring og udvikling af sektoren. Månedsskrift for almen praksis maj Fra»sygekassetænkning«til samarbejdsvilje Vores informanter vurderer, at samarbejdet med lægerne i alt for høj grad er præget af overenskomstens honorarlogik. Det er den logik, der siger, at når en udfordring eller en opgave skal løses, skal det automatisk lede til en forhandling om vilkårene og betalingen for denne opgave. Overenskomstens»ydelsesfokus«kommer let til at gennemsyre alle de forhandlinger, parterne har, når der skal findes løsninger på de lokale udfordringer. Vores informanter erkender, at denne dynamik i forholdet mellem lægerne og regionerne (og før dem amterne) er opbygget over lang tid, og at de bærer et stort ansvar for den. Det er ikke blot lægerne, der møder op med dette»ydelsesfokus«. De beskriver dynamikken som en»sygekassetankegang«, der i høj grad herskede i de tidligere amter. Med begrebet»sygekassetankegang«menes, at der fra amtslig/regional side har været ensidig fokus på at blive enige om, hvad der skal honoreres. Derefter har det været ren administration blot at betale regningen. Hvis samarbejdet med lægerne skal op i gear, ønsker regionerne at skifte denne»sygekassetankegang«ud med mere fælles ansvar og dialog. Regionerne ønsker større indflydelse på, hvordan ydelserne leveres, og hvad der foregår inden for murene af almen praksis. Ikke mindst er de interesserede i at fremme kvalitetsarbejdet i almen praksis, sikre en god organisatorisk udvikling og fremme et godt samarbejde mellem almen praksis og de øvrige aktører på sundhedsom-

3 Er dansk almen praksis bare en lille båd i sundhedsvæsnet, og er den i smult vande? Foto: ThinkStock. rådet. På alle disse tre områder mener vores informanter, at det både er regionens og lægernes ansvar at sikre den bedst mulige udvikling og styring. Det skal være muligt i fællesskab at tage initiativer, som ikke nødvendigvis skal udløse en diskussion om honorar og betaling. Flere af vores informanter påpeger, at det er en del af lægernes ansvar som klinikejere at sætte midler af til udvikling. Regionen ser sig selv som en naturlig samarbejdspartner i forhold til at optimere lægernes investering i egen praksis. Fra passivitet til aktiv implementering Et element i»sygekassetankegangen«er, at når der er indgået en aftale om honorering af specifikke opgaver, er regionens arbejde slut. Derefter drejer det sig blot om at udbetale honoraret, når lægerne udfører opgaven. Regionerne har primært haft fokus på indgåelsen af selve aftalen. Når informanterne ser tilbage, har det til gengæld været meget begrænset, hvad der blev gjort for at følge op på de aftaler, der er indgået. Det kunne dreje sig om en systematisk implementeringsindsats for at sikre, at aftalen bliver brugt, og det kunne dreje sig om en opfølgning og monitorering for at holde øje med, i hvilket omfang aftalen benyttes, og om det er efter hensigten. En lægepraksis er en lille organisation med få ansatte. Undersøgelser viser, at en lægepraksis typisk er meget fokuseret på drift og på at levere de ydelser og løse de opgaver, der er forbundet med patientansvaret. Det er speciallæger i almen medicin, der leder og driver 401

4 Månedsskrift for almen praksis maj 2011 Praksisudvikling 402 organisationen, og det er således den lægefaglige ekspertise, som er i højsædet. Det er på den baggrund rimeligt at konkludere, at udvikling og forandring af organisationen, ledelsen af ansatte og optimering af driften alle er opgaver, som ikke er kernefagligheder i en lægepraksis. Det er også opgaver, som kræver overskud og ressourcer at løse. Derfor er det ikke overraskende, at det kan være en stor udfordring for en lægepraksis at imødekomme de forventninger til forandring og udvikling, de bliver mødt med. De regionale informanter giver udtryk for en erkendelse af lægernes udfordring på dette område, og de giver udtryk for, at der er behov for at gå mere systematisk til værks, både når det gælder implementering og monitorering af de tiltag, de sætter i søen i forhold til almen praksis. Praksisudvalget og de ansatte konsulenter gør allerede i dag en indsats for at udbrede kendskabet til tiltagene, og regionerne udbygger til stadighed deres muligheder for at kommunikere med de enkelte lægepraksisser, men det er i vid udstrækning stadig op til den enkelte læge selv at opdage og benytte sig af de nye muligheder, som regionale tiltag giver. Holdningen blandt mange af informanterne er altså, at hvis de enkelte lægepraksisser skal lykkes med at forandre og udvikle sig i de kommende år, får de brug for støtte og træning fra regionernes side. Og hvis parterne vil være sikre på, at de mange forandringer, der sættes i gang, rent faktisk også leder til forbedring, er det nødvendigt, at der foregår en bedre monitorering af tiltagene. Men de giver også udtryk for, at det vil kræve både åbenhed fra de praktiserende læger i forhold til, hvordan opgaveløsningen i almen praksis udføres, og vilje til at gennemføre fælles investeringer i udvikling fra de midler, der allerede er afsat. Fra autonome enheder til forpligtende aftaler Aftaler, der er blevet indgået i forbindelse med den gamle overenskomsts 2, har samme status som den resterende overenskomst og er dermed forpligtende for begge parter både læger og regioner. Men informanterne i de fem regioner beskriver det som en stor udfordring at lave forpligtende aftaler med lægerne. Flere af de regionale informanter giver endda udtryk for, at parterne i dag ikke opfatter 2-aftalerne som værende lige så bindende som overenskomsten. Rent juridisk er det dog en misforståelse. Regionerne og lægerne kan godt forpligte hinanden i en 2-aftale, der indeholder ufravigelige krav og beskriver sanktioner, såfremt kravene ikke overholdes. Vores gennemgang viser, at denne type forpligtende aftaler i dag kun indgås, når de er målrettede ét eller få navngivne lægepraksisser, og kun når disse lægepraksisser har sagt god for aftalens forpligtende præmisser. Forpligtende aftaler mellem regionen og lægernes regionale repræsentanter, der dækker alle læger i en region, bliver derimod ikke indgået. Når de regionale informanter efterlyser muligheden for at indgå

5 forpligtende aftaler, er det udtryk for et ønske om at kunne indgå konkrete aftaler, der forpligter alle lægerne i regionen i forhold til, hvornår de skal udføre en opgave, og med hvilken kvalitet opgaven skal udføres. Denne type aftaler er der ikke tradition for at indgå. I flere af interviewene gives der udtryk for, at praksisudvalget primært vil medvirke til at aftale rammerne og betalingen for en opgave. De er til gengæld ikke villige til at binde deres medlemmer og vedtage sanktioner i forbindelse med lokale aftaler. Det skal være op til de enkelte læger selv at bestemme, i hvilket omfang de vil udføre de aftalte opgaver. Her er holdningen blandt informanterne, at for at de praktiserende læger kan blive en samarbejdspartner, man kan regne med i et integreret sundhedsvæsen med stadig flere forløbsprogrammer og gensidige aftaler om ansvarsfordeling, kræver det, at der er en partner, man kan indgå aftaler med, som forpligter hele standen inden for et område enten en kommune eller en region. De efterlyser derfor en forhandlingspartner, der kan tage beslutninger på vegne af de læger, den repræsenterer. Og som efterfølgende bidrager til at sikre, at alle læger også efterlever de aftaler, der er indgået. Fra kontrol til fælles ansvar To forskellige logikker i forholdet mellem regionerne og lægerne er på spil. Den ene er kontraktlogikken, hvor den ene part er køberen af en bestemt ydelse til en bestemt pris, og den anden er leverandøren af ydelsen. Den anden er partnerskabslogikken, hvor to parter i fællesskab har valgt at tage ansvar for løsningen af en række opgaver. I forholdet mellem regioner og læger er begge logikker på spil, og vores informanter giver i varierende grad udtryk for begge syn på samarbejdet med de praktiserende læger. Især i forhold til økonomistyring, brug af ydelseskoder, 100- opgørelser, controlling og andre tiltag er kontraktlogikken ofte dominerende. Kontraktlogikken kan let lede til en holdning i regionerne om, at de skal kontrollere, at lægerne gør som aftalt. De skal sikre, at de får det for pengene, som de har aftalt. Partnerskabslogikken derimod forudsætter tillid til, at der arbejdes mod et fælles mål, og åbenhed mellem de to parter om knaster og udfordringer på vejen mod målet. Generelt er det tydeligt, at vores informanter ønsker et samarbejde, der i langt højere grad er præget af partnerskabslogikken. Hvis regionen opleves som et kontrolorgan, der vil dunke lægerne i hovedet, skader det den nødvendige tillid mellem parterne. Især når det kommer til kvalitets- og organisationsudvikling i praksissektoren, er der en frustration i regionerne over, at kontraktlogikken ofte bliver for dominerende. Det forhindrer løsninger, som kræver, at almen praksis åbner sig op og afgiver information til regionen. Blandt andet i forbindelse med en række af de kvalitetstiltag, som regionerne gerne vil sætte i gang, er der en diskussion om adgangen til 403

6 Praksisudvikling kvalitetsdata. Frygten hos lægerne kan være, at data vil blive brugt til sanktioner og kontrol. I regionerne er man klar over denne sammenhæng, og flere af vores informanter understreger vigtigheden af, at kvalitetsdata ikke bruges til at overvåge almen praksis. Formålet skal være at få praksis til selv at arbejde med data, og regionens rolle skal være at bistå med analyser og tiltag, der kan forbedre. Ny overenskomst stærkere samarbejde? I vores undersøgelse har vi set på regionernes erfaringer med styring i almen praksis på et tidspunkt, hvor forhandlingerne om overenskomsten selve grundlaget for samarbejdet var kuldsejlet. Stemningen var præget af en forhandlingslogik, der trækker grænserne op og skubber parterne ned i skyttegravene. I dag er situationen en anden. Der er netop indgået en ny overenskomst, som danner et nyt grundlag for regionernes og de praktiserende lægers fælles arbejde med at styre og udvikle almen praksis. På mange måder lægger den nye overenskomst nogle spændende spor ud for dette samarbejde. Overenskomsten er delt i to. En langsigtet udviklingskontrakt og en reguleringsdel med de helt konkrete bestemmelser for den kommende periode. Denne opdeling signalerer i sig selv, at parterne har diskuteret mål og visioner for almen praksis, og at der er dannet et fælles grundlag og en fælles retning for almen praksis i de kommende år (6). Mere konkret i forhold til de fire temaer, som vores undersøgelse har peget på, kan man også finde tiltag, der giver grund til positive forhåbninger: Månedsskrift for almen praksis maj Mindre sygekassetænkning: Overenskomsten lægger op til, at der skal udvikles en ny honorarmodel, med et større basishonorar kaldet klinikhonorar og færre ydelsesrelaterede honorarer. Med klinikhonoraret vil der så følge en forpligtelse til at løse en række generelle opgaver. Desuden kan den nye honorarmodel indeholde særlig belønning for kvaliteten i arbejdet. Det er stadig alt for tidligt at vurdere, om parterne kan komme i mål med en sådan reform, men målsætningen er klar: Incitamenterne i almen praksis skal ændres i retningen af mindre ydelsesfokus og mere samarbejde om udvikling (6). Aktiv implementering: Der har de seneste år været et stadig stigende fokus på støtte til implementering og forandring i almen praksis fra regionernes side. Den store udfordring for regionerne er, at det koster penge systematisk at støtte og udvikle. Allerede i dag er der i overenskomsten en del øremærkede midler til efteruddannelse og kvalitetsudvikling. Den nye overenskomst styrker indtrykket af to parter, der ønsker mere retning og mere fokus i brugen af disse midler. Overenskomsten lægger op til en grundig analyse af de forskellige tiltag, der findes til udvikling og forskning i almen

7 praksis. Målet er et bedre strategisk og organisatorisk samspil mellem tiltagene, og at man kan opnå synergieffekter ved en mere samlet og systematisk indsats (6). Forpligtende aftaler: Også når det kommer til den mere formelle side af samarbejdet, er der nye takter i den netop indgåede overenskomst. I samarbejdet mellem regionerne og kommunerne bliver de gamle 2-aftaler afløst af en ny paragraf om lokale aftaler. Her indføres det nye begreb en»udmøntningsaftale«. Pointen er, at for at få et sammenhængende og velintegreret sundhedsvæsen er man nødt til på lokalt niveau at indgå konkrete aftaler om samarbejde og arbejds- og ansvarsfordeling. Det kan være i forløbsprogrammer, pakkeforløb, henvisningsretningslinjer med mere. Om disse aftaler hedder det nu, at»medmindre det specifikt er angivet, at der er tale om et tilbud,«skal de som udgangspunkt anvendes af alle læger. I et særligt protokollat om samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne, sygehusvæsenet og regionerne understreges det desuden, at de praktiserende læger skal inddrages fra starten i dialogen om nye løsninger, og at der skal tages hensyn til almen praksis rolle i sundhedsvæsenet. Overenskomsten opretter desuden et nyt forum for samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunerne. I de såkaldte»kommunalt lægelige udvalg«kan repræsentanter for kommunerne og repræsentanter for de praktiserende læger i kommunerne aftale ansvarsfordeling og fælles tiltag (6). Fælles ansvar for kvalitetsudvikling: Når det kommer til det fælles ansvar for kvalitetsudvikling, indeholder den nye overenskomst en lang række formuleringer og tiltag. For det første er parterne blevet enige om at styrke datagrundlaget for kvalitetsarbejdet. Det sker blandt andet ved at gøre ICPC-kodning obligatorisk for en række diagnoser og udbrede brugen af datafangstmoduler til alle praksis. Desuden hedder det i udviklingskontrakten, at kvalitetsdata skal kunne bruges af både læger og myndigheder til planlægning og udvikling. Overenskomsten lægger således klart op til, at det er partnerskabslogikken, der skal præge kvalitetsarbejdet fremover, og ikke kontrolmentaliteten, som ligger i kontraktlogikken (6). Blækket i den nye aftale er dårligt blevet tørt, og som altid er det i selve udmøntningen og fortolkningen, at det afsløres, om tiltagene til et bedre samarbejde om styring og udvikling af almen praksis vil bære frugt. Der er stadig høj sø for almen praksis. Lægerne og regionerne er stadig i samme båd og fælles om rorpinden. Forhåbentlig kan den nye overenskomst bidrage til, at regionerne og lægerne kan styre almen praksis ind i mere smult vande i de kommende år. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. 405

8 Praksisudvikling Litteratur 1. Danske Regioner. Almen praksis i fremtidens sundhedsvæsen. København: Danske Regioner, Udvalg vedrørende almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen rapport fra udvalg vedrørende almen praksis. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bekendtgørelse af sundhedsloven. København: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sygesikringens Forhandlingsudvalg, Praktiserende Lægers Organisation. Landsoverenskomst om almen lægegerning af , senest ændret ved aftale af København: Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) & Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Hansen J, Kjellberg PK, Buch MS et al. Styring i praksis erfaringer fra de danske regioner. København: Dansk Sundhedsinstitut, Regionernes lønnings- og takstnævn, Praktiserende Lægers Organisation. Forhandlingsaftale mellem RLTN og PLO København: Regionernes lønningsog takstnævn, Praktiserende Lægers Organisation, Månedsskrift for almen praksis maj

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis

Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis Praksisudvikling Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis Erfaringer fra en canadisk reformproces Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol., har været

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Til Praktiserende Lægers Organisation Att.: Formand Henrik Dibbern 29-06-2012

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 019-10 OK-nyt om overenskomstresultat for forhandlingerne

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Styring i praksis. Erfaringer fra de danske regioner. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Martin Sandberg Buch Henning Voss Peder Hindborg

Styring i praksis. Erfaringer fra de danske regioner. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Martin Sandberg Buch Henning Voss Peder Hindborg Styring i praksis Erfaringer fra de danske regioner Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Martin Sandberg Buch Henning Voss Peder Hindborg Dansk Sundhedsinstitut December 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-10 Aftale med PLO om afregning af honorarer for influenzavaccinationer

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 L 48 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1113573 Dok. Nr.: 743286 Dato: 6. december 2011

Læs mere

1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at

1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at Forlængelse af implementeringsaftale mellem KL, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN 14-11-2016 Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis 2016-2017

Læs mere

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien

Notat vedr. Ny Overenskomst for Fysioterapien Område: Overenskomst Fysioterapi Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 14/28031 Dato: 2. september 2014 Udarbejdet af: Susanne Krysiak E mail: susanne.krysiak@rsyd.dk Telefon: Notat vedr. Ny Overenskomst

Læs mere

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Aftale med PLO om afregning af honorarer for influenzavaccinationer i 2011 jf. bekendtgørelse om gratis influenzavaccination

Aftale med PLO om afregning af honorarer for influenzavaccinationer i 2011 jf. bekendtgørelse om gratis influenzavaccination REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 022-11 Aftale med PLO om afregning af honorarer for influenzavaccinationer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Annonceringsmateriale Annoncering af ydernummer i Grenå by med klinikopstart 1. februar 2016

Annonceringsmateriale Annoncering af ydernummer i Grenå by med klinikopstart 1. februar 2016 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Annonceringsmateriale Annoncering af ydernummer i Grenå by med klinikopstart

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4

Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4 Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 4 Dokumentnr. 5432/06 SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG DANSKE FYSIOTERAPEUTER AFTALE MELLEM SYGESIKRINGENS

Læs mere

KKR SJÆLLAND. Status på sundhedsaftale og praksisplan samt sammenhængen mellem disse

KKR SJÆLLAND. Status på sundhedsaftale og praksisplan samt sammenhængen mellem disse KKR SJÆLLAND Status på sundhedsaftale og praksisplan samt sammenhængen mellem disse Det nære sundhedsvæsen - Kommunernes fælles sundhedspolitik Forebyggelse er fundamentet og løsningen, hvis vi skal undgå,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 020-15 Modernisering af øjenspecialet Nærværende aftale er

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

Ny honorarstruktur i almen praksis

Ny honorarstruktur i almen praksis Ny honorarstruktur i almen praksis Sammenfatning af konklusioner Notat Pia Kürstein Kjellberg (ed.) Jakob Kjellberg (ed.) KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Denne bemyndigelse har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anvendt til at udstede 3 bekendtgørelser med ikrafttrædelse den 2.

Denne bemyndigelse har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anvendt til at udstede 3 bekendtgørelser med ikrafttrædelse den 2. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 04-09-2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2012-4536 / 987375 Bekendtgørelser i forhold til PLO s høringssvar Folketinget vedtog - som bekendt - i foråret 2013 en ændring af sundhedsloven.

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland. September - november 2016

Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland. September - november 2016 Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland September - november 2016 Baggrund Praksisplanudvalget i Region Midtjylland har sendt udkast til praksisplan i høring frem til den 8. november

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS

Korsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering

Læs mere

Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger om at forny Aftalen om Almen Praksis

Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger om at forny Aftalen om Almen Praksis c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø 30-04-2013 Sag.nr. RLTN5510-12/40 Dokumentnr. 19996/13 UDKAST Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Hvad skal vi gøre mere af?

Hvad skal vi gøre mere af? Opsummering på gruppearbejde på tværs af regionerne Hvilke implementeringsmetoder i almen praksis kan vi med fordel gøre mere brug af og hvilke mindre? Hvad skal vi gøre mere af? Før vi går i gang Behovsafdækning

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område Side 1 RLTN Vejledning om udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område November 2008 Side 2 Indledning I forbindelse med trepartsaftalerne i 2007 blev der afsat et engangsbeløb

Læs mere

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden Generalforsamling 2010- Mundtlig beretning Regionsformanden Tine Nielsens mundtlig beretning 2010 Da jeg startede med at lave denne mundtlige beretning, havde

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 21-12-2010 Forhandlingsaftale 2010 RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE A: KONTRAKT FOR ALMEN PRAKSIS... 2 B: ROLLER, OPGAVER, SAMSPIL OG LÆGEVAGT... 3 C: LÆGEDÆKNING, ORGANISERING

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Kontorchef Steen Vestergaard-Madsen, Region Midtjylland 14. Januar 2011 Hotel Nyborg Strand www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring

KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring KAN DE AMBITIØSE KVALITETSMÅL NÅS MED DE EKSISTERENDE RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET? Organisation, Opgavedeling, Styring Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 16. januar 2016 DSKS årsmøde 2016 1

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen.

Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen. Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen. Disposition: 1. Indledning 2. Formål 3. Indsatsområder

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland

64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Primær Sundhed Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk 64-aftale om udførelse af grå stær operationer hos praktiserende øjenlæger i Region Midtjylland

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere