Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.
|
|
- Hedvig Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat. Det er et stort og berigende natur- og kulturområde fyldt med oplevelser. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet sprudler af liv i luften, på vadens overflade og ikke mindst i bunden. Intet andet sted i Danmark møder man så mange fugle i for- og efterårets træktid, - i alt mellem 10 og 12 millioner! De bruger vadehavets bund - vaderne - som spisekammer under deres lange rejse. På hver eneste kvadratmeter vade lever op til rejer, orme, snegle og muslinger. Vadehavet er samtidig et opvækstområde for mange fiskearter, og om sommeren kan man møde stimer af sæsongæster som hornfisk og multe. Den spættede sæl trives også i Vadehavet - alene i den danske del er der omkring 2000 stk. Vadehavet ved lavvande. Vaderne gennemskæres af vandfyldte render kaldet priler og dyb. Foto: Palle Uhd Jepsen. I læ af klitterne, på østsiden af øerne, var vandet mere roligt, og der blev aflejret slik (se billedtekst). Når der er aflejret så meget slik at niveauet når over højvandets, bliver det til marsk. Vestsiden af øerne består altså af klitter og østsiden af marsk. Det lavvandede område mellem øerne og fastlandet er det vi kalder Vadehavet. Sådan blev det til Efter sidste istid, for ca år siden, var det område vi i dag kender som Vadehavet en flad smeltevandsslette, der skrånede svagt mod vest - ud mod det der i dag er Nordsøen. Efterhånden som isen smeltede, steg havspejlet og der blev aflejret sandrevler. Med tiden blev revlerne så høje at de nåede over det daglige højvande. Planterne kom til, og i læ af deres stængler og rødder blev der aflejret mere sand. Det var starten på dannelsen af klitterne, og på øerne Fanø, Mandø og Rømø. Blødt! Nogle steder består vaderne af slik. Slik er en fælles betegnelse for silt, ler og vandholdigt mudder med et højt indhold af organisk materiale (rester af planter og dyr). Foto: Vadehavscentret.
2 Ikke bare dansk Vadehavet ligger i Danmark, Tyskland og Holland og dækker et areal på km 2. Den danske del udgør ca km 2, hvoraf de 900 km 2 er vadehav. Resten er inddigede marskområder, højsander, vandfyldte render (loer, prieler og dyb) samt søterritoriet ud til 3 sømil fra kysten. Vadehavets landskab Vadehavsområdet kan deles op i tre dele. Den del som ligger over dagligt højvandsniveau, nemlig marsken, højsandene og klitterne, den del som tørlægges ved lavvande kaldet vaderne, og den del som er vanddækket ved det almindelige lavvandsniveau, nemlig de vandfyldte render. forvandles til vade ved lavvande for atter at blive til hav ved højvande. Ved lavvande gennemskæres vaderne af vandfyldte render - priler eller, hvis de er store, dyb. Foto: Vadehavscentret. Tidevand Omtrent to gange dagligt flyttes m 3 vand frem og tilbage gennem de 4 dyb der forbinder Vadehavet med Nordsøen: Grådyb, Knudedyb, Juvredyb og Listerdyb. Det er tidevandet. Store dele af marsken bag de beskyttende diger bruges til landbrug. Noget dyrkes, og noget bruges til græsning for kvæg og får. Foto: Vadehavscentret. Hvordan de tidevandsdannende kræfter fungerer kan være ret kompliceret at forstå, men lad os gøre et forsøg. Overalt i verdenshavene stiger og falder vandstanden. Det skyldes den massetiltrækning, som månen og solen udøver på jorden. Ud over massetiltrækningen fra månen og solen er der overalt på jorden også en centrifugalkraft, der skyldes, at systemet jord-måne roterer om deres fælles tyngdepunkt. Disse kræfter udgør tilsammen de tidevandsdannende kræfter. De næsten endeløse højsander ligger over dagligt højvandsniveau, og bliver altså ikke oversvømmet dagligt. Foto: Vadehavscentret. Af selve det danske vadehavs 900 km 2 forbliver ca. 1/3 vanddækket ved lavvande, medens de resterende 2/3 tørlægges. Det betyder altså, at omkring 600 km 2 havbund De tidevandsdannende kræfter er størst på den del af jorden som er tættest på månen og på den del af jorden, som er længst væk fra månen. Derfor bliver det højvande både på den side af jorden som vender mod månen, og på den modsatte side. Springflod og nipflod Solen påvirker jordens vandmasser på samme måde som månen, men i forhold til jord-måne systemet står den stille. Det vil sige, at to gange om måneden (ved fuldmåne og nymåne) ligger jorden, månen og
3 Springflod (nymåne) Højvande Lavvande Lavvande Højvande Nipflod (halvmåne) Solen Springflod (fuldmåne) De tidevandsdannende kræfter skaber et højvande på hver side af jorden. Ved fuldmåne og nymåne, når sol, jord og måne står på lige linie er kræfterne størst, og det største højvande og det laveste lavvande skabes på jorden. Det kaldes også springflod. Når sol, jord og måne danner en vinkel modvirker de tidevandsdannende kræfter hinanden. Det sker ved halvmåne og kaldes nipflod. Ved nipflod er højvandet ikke så stort, og lavvandet ikke så lavt. Grafik: Vadehavscentret. solen på linje. Så er de tidevandsdannende kræfter størst. Det kaldes springflod. Når solen og månens kræfter virker vinkelret på hinanden (halvmåne), er de tidevandsdannende kræfter mindst. Dette kaldes nipflod. Skifter fra dag til dag Hvis månen stod stille ville der gå 24 timer før et punkt på jorden igen er placeret nærmest månen. Men månen roterer rundt om jorden, og den vil have flyttet sig et lille stykke i den tid, som det tager jorden at rotere en gang om sin egen akse. Der går derfor 24 timer og 50 minutter før et punkt igen er placeret tættest på månen. Da der både er højvande i de områder som er tættest og fjernest månen, vil der derfor gå 12 timer og 25 minutter mellem to på hinanden følgende højvander. Tidevandet følger altså ikke vores døgns 24 timer, og derfor er det ikke højvande og lavvande på samme klokkeslet hver dag. Højvandskalenderen angiver tidspunktet for højvandet. Læg mærke til at tidspunktet flytter sig fra dag til dag. Bemærk også at det er fuldmåne den 2. maj. Det er altså springflod i dagene omkring 2-4. maj Høj- og lavvande Forskellen mellem højvande og lavvande kaldes tidevandsstørrelsen. I åbent hav med store vanddybder er tidevandsstørrelsen kun ca. 30 cm. Når tidevandsbølgen bevæger sig ind i områder med lavere vanddybder, klemmes den sammen og bliver højere.
4 Det svarer lidt til en dønning, eller en tsunami, som man dårligt kan se ude på det åbne hav på dybt vand, men som bliver til en stor brydende bølge, når den når ind til kysten. Den største tidevandsstørrelse i Danmark fi ndes i vadehavet. Ved Esbjerg er den ca. 1,4 m og ved Havneby ca. 1,8 m. Ved Bay of Fundy på Canadas Atlanterhavskyst, opstår der noget som kaldes resonans mellem udgående og indgående tidevandsbølger. Her bliver tidevandsstørrelsen op til 16 m! Tankevækkende... Månen fl ytter sig hele tiden væk fra jorden, på grund af tidevandsbølgens gnidningsmodstand mod jordoverfl aden. Afstanden øges med ca. 3,8 cm hvert år. For 4 milliarder år siden, da de ældste bjergarter på jorden var under dannelse, var månen altså væsentlig tættere på jorden end nu. Samtidig roterede den hurtigere omkring jorden end i dag. Dengang var tidevandsbølgen i oceanerne ca. 400 m. høj, og der var kortere tid mellem spring- og nipfl od! Stormfloder Man taler om stormfl od i Vadehavet når vandstanden når op på 2,28-3 meter over normalt. En alvorlig stormfl od opstår typisk når én eller fl ere af følgende faktorer er sammenfaldende med det daglige tidevand: Springfl od (som er beskrevet tidligere), fjernbølger og vindstuvning. Fjernbølger kan opstå i forbindelse med et kraftigt lavtryk der letter luftens tryk på havets overfl ade som derfor hæver sig en smule. I havet hæver overfl aden sig ca. 1 cm. for hver mbar (millibar) eller hpa (hektopascal) luftrykket falder. Det skaber en meget bred bølge der følger lavtrykkets bane. Når denne bølge rammer kysten, presses den sammen og bliver smallere, men også højere. Tidevandet ved Vester Vedsted nær Ribe. Når det er Flod stiger vandet og når det er Ebbe falder vandet. Hver periode er lidt over 6 timer. Dykkeren står midt mellem fastlandet og Mandø - men kun ved højvande er der vand nok at svømme i. Grafi k: Vadehavscentret. Vindstuvning opstår når kraftige vinde vest for Danmark presser vand ind i Nordsøen, og derefter vadehavet. Vinden kan holde vandet op mod kysten. På jorden er der en tidevandscyklus med en periode på 18,6 år. Det betyder faktisk at en år gammel tidevandskalender kan bruges i dag! Her er f. eks høj- og lavvandstidspunkterne for Esbjerg den december i henholdsvis 1981 og år 2000!
5 Stormfloden den 3. december 1999 Stormfloder opstår imidlertid ikke altid samtidig med det daglige højvande. Det er stormfloden den 3. december 1999 et godt eksempel på. Fredag den 3. dec kl havde vi højvande ved V. Vedsted syd for Ribe. Herefter skulle vandstanden i teorien jo begynde at falde. Men det gjorde den ikke! I stedet steg den kraftigt frem til tidspunktet for lavvande, samtidig med at en orkan bevægede sig ind over Vadehavskysten. Ved lavvandstidspunktet mellem kl og kulminerede orkanen. Forinden var der blevet målt en vandstand på 5,12 m. ved Ribe Kammersluse, hvorefter måleudstyret brød sammen. Hvor høj vandstanden præcist var, ved derfor ingen. Det man ved er, at var orkanen kulmineret omkring tidevandets maksimum, ville vandstanden have været ca. 1,37 m højere her ved V. Vedsted. Medregner man et bølgeslag på 1-2 m. ville det have betydet at vandet var nået op over det 7 m. høje dige! Stormflodssøjlen ved Vester Vedsted. Digekronen er toppen af diget. Ringene viser hvor højt vandet har stået - uden bølger! Her er det H.K.H. Prinsesse Benedikte der får fortalt om stormfloder af Naturvejleder Klaus Melbye. Foto: Vadehavscentret Ekstreme højvander Esbjerg Havn (pr. årti) Årti T.o.m Stormfloder forekommer tilsyneladende hyppigere end før. Esbjerg Havn har gennemsnitligt registreret 2,2 Ekstreme højvander om året de sidste 50 år, hvilket er dobbelt så mange som de seneste 125 år. Samtidig er havspejlet steget. Vandstanden er i dag 12 cm højere end for 100 årstiden, og man regner med, at den vil stige mindst en halv meter mere de næste 100 år. Det er en meget alvorlig situation for kystbefolkningen overalt i verden. Kilde: Esbjerg Havn.
Vadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereForløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.
Bevægelser i rummet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og
Læs mereStormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999
Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mere4. Øen Langli ud for Esbjerg. Der er en klit, resten. 5. Badestranden uden for klitbæltet. Der er P- pladser til badegæsterne på Skallingen.
9. Vadehavet 1 2 1. Røde tal: Figurnumre. B: Botaniske lokaliteter. T: Trækfugle. Y: Ynglefugle. Vadehavscentret ved Manø. Esbjerg: Fiskerimuseet med Saltvandsakvariet. se side 193. Nat.park side 197.
Læs mereDigerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?
Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du
Læs mereVADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE
VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke
Læs mere1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereNATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD...
NATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD... TA PÅ OPDAGELSE I VADEHAVET Vadehavscentret byder gymnasie-, HF- og HTX-klasser velkommen til oplevelser med indhold i Vadehavets og marskens
Læs mereVelkommen til Ballumhus!
Hotel Ballumhus Velkommen til Ballumhus! Introduktion Hotel Ballumhus ligger klods op ad Nationalpark Vadehavet, og I bor således lige i nærjeden af fantastiske naturoplevelser - det er bare med at udforske
Læs mereBølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)
Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene
Læs mereProjektopgave Vadehavet.
Projektopgave Vadehavet. Indledning s. 2 Info/Data om Vadehavet s. 2 -Vadehavets opstående. -Vadehavets udbredelse/placering. -Tidevandet. -Dyrelivet i Vadehavet. Hvordan påvirker mennesker Vadehavet s.
Læs mereVerdensarv Vadehavet (42 km)
Temarute: DK Verdensarv Vadehavet (42 km) Denne cykeltur fører dig hele øen rundt til nogle af de mest markante naturtyper. Vadehavet er et af verdens største tidevands- -områder med uerstattelige naturværdier
Læs mereNaturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereStormfloder og Stormflodsvarsling
Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et
Læs mereVadehavet. Højer mølle
Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den
Læs mereDet fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs merevadehavet Kulturarvsatlas
vadehavet Kulturarvsatlas Indhold Forord Indledning natur, landskab, kulturarv og byer De store landskaber værdifulde kulturmiljøer Bebyggede strukturer på landet arkitektur og byggeskik anbefalinger kolofon
Læs mereUddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø
Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø Side 1 af 12 Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay Telefon 75 660 660 www.fanoe.dk e-mail jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening
Læs mereVadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010
Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer
Læs mereDin egn. Din egn skal give børnene: Din egn i de forskellige alderstrin er opdelt sådan:
Din egn Formålet med Din egn er, at alle børn i kommunale dagtilbud og skoler gennem deres opvækst lærer naturen og nogle af Esbjerg Kommunes historiske og kulturelle tilbud at kende. Det er med til at
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereNATURVANDRINGER I Vadehavets vidunder og marskens mystik
NATURVANDRINGER I Vadehavets vidunder og marskens mystik 1.-7. 2018 Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen. Kursusvært Kobbersneppe Mads Rykind-Eriksen forstander,
Læs mereKystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Læs mereMonitering af vandstandsvariationer og landbevægelser. RED ALERT Forecast (SMHI) 1. nov. 06 kkl Gårdmand Bjørn
RED ALERT Forecast (SMHI). nov. 06 kkl. 2.00 Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser Ole Baltazar Andersen Carlo Sørensen DTU-Space Kystdirektoratet Gårdmand Bjørn Gårdmand Bjørn Gårdmand
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereKNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER
KNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER www.mitvadehav.dk HVAD KAN DU MED MITVADEHAV? START MED DET SAMME DU BEHØVER IKKE LOGIN Med Mitvadehav.dk
Læs mereVej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit
Læs mereOVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel
OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereSØNDERHO HAVN - en undergruppe under Sønderho Borgerforening Projektforslag til genetablering af Sønderho Havn
SØNDERHO HAVN - en undergruppe under Sønderho Borgerforening www.soenderhohavn.com Projektforslag til genetablering af Sønderho Havn December 2007 Robert Peel Kåvervej 13, 6720 Sønderho, Fanø 75164198
Læs mereOversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet
Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og
Læs mereVed denne artikel forsøger sig at sammenfatte de oplysninger, som jeg er stødt på, uden, at omfanget bliver alt for voldsomt.
Efter Andreas Jacobsen, f. i Lovrup, har gjort opmærksom på, at der i 1632 var en stor stormfoldskatestrofe i Vadehavet langs med den nord- og sydslesvigske kyst,. (Området omfatter egentligt fra Ho Bugt
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereHORNS REV 1 HAVMØLLEPARK
HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft
Læs mereFrokost ved Jels sø. Gåtur på havnen i Havneby
Frokost ved Jels sø Mandag d. 16. april Kl. 8 mødes vi alle på skolen. Her var busserne klar til at blive pakket. Vi fik alle vores ting ombord og forlod Limfjordsskolen ved 9-tiden. Kursen var sat mod
Læs mereNaturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik
Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen 2.-8. juli 2017 Naturvandringer Sommerkursus 2.-8. juli 2017
Læs mereNaturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik
Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen 2.-8. juli 2017 Naturvandringer Sommerkursus 2.-8. juli 2017
Læs mereKYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Læs mereTIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE
DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med
Læs mereSmå havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia
Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereBiologi: Sådan flår du en rødspætte
Biologi: Sådan flår du en rødspætte A. Parter en rødspætte 1) Se Jonnys video og prøv, om du kan flå en rødspætte. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du klikke ind på dette link: http://bit.ly/vdyh37
Læs mereEn harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.
Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,
Læs mereHandicapadgang til Kammerslusen v. Ribe
Handicapadgang til Kammerslusen v. Ribe Udsigt over Vadehavet fra digekronen Indsejlingen gennem sluseportene 1 PROJEKTBESKRIVELSE Ribe Digelag 12.12.2017 Udsigt over Vadehavet 1. BAGGRUND Vadehavet er
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mere1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?
Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mereBekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 1
Høringsudkast af 21. november 2005 Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 1 I medfør af 51, stk. 1, 70, 73, stk. 3, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereNOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro
NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt
Læs mereDesignet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer
Wilhjelm +10 Naturen i Danmark - vision eller virkelighed? August Krogh bygningen, 18 Nov. 2011 Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer Karsten Mangor
Læs mereSamsø, september 2012
Samsø, september 2012 Torsdag morgen ringer vækkeuret lidt før kl. 4. Jeg har aftalt med Jacob at vi kører kl. 4.30, da jeg har været lidt for kvik og booket færgen til Samsø kl. 6.50. Hvad pokker, så
Læs mereDiget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!
Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereMandag d. 1. oktober.
Mandag d. 1. oktober. Dette var dagen, vi havde set frem til meget længe. Kl. 9.30 var vi mere end klar til at tage af sted på vores lejrskole til Friedrichstadt i Tyskland. Med to busser pakket med kufferter
Læs mere1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Læs mereTemarute: The Big Five (37 km) Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø.
Temarute: The Big Five (37 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø. Bjergene er naturligvis ikke rigtige bjerge, men klittoppe. De 5 klitter er spredt ud over hele Fanø. De
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereKLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.
KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereDigerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?
Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var
Læs mereVelkommen til Rudbøl Grænsekro
Rudbøl Grænsekro Velkommen til Rudbøl Grænsekro Introduktion Beliggende lige ved Rudbøl Sø og et stenkast fra grænsen til vores tyske naboer sydpå, ligger den lille og charmerende Rudbøl Grænsekro, omgivet
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439
Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn. NMU j.nr.
Læs mereIndhold. 222-223: Om bogen, og hvem der har lavet den.
Indhold 6-33: Introduktion. Vadehavet er et fladvandet område på Jyllands vestkyst, hvor hav og tidevand udformer kysten og øerne. Vadehavet er et af verdens ti vigtigste vådområder. Det er spisekammer
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereVadehavscentrets projektbeskrivelse er vedhæftet. I må se bort fra bygningsskitserne i materialet, da disse afgøres gennem en arkitektkonkurrence.
Ide nr. 1. Fra Vadehavscentret. Vadehavscentret juni 2011 Vadehavet har langs med hele kysten flere formidlingscentre. Det er Vadehavscentrets anbefaling, at centrene gøres til indgangsportene til Nationalpark
Læs mereDa havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.
Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs merehttp://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm
Ideer til nationalparkplanen udarbejdet i samarbejde mellem: DN Esbjerg (http://www.dn-esbjerg.dk) Vadehavsudvalget http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm
Læs mereNattehimlen april 2018
Nattehimlen april 2018 Forårsstjerner En ny måned, endnu en fin samling af objekter at betragte på nattehimlen. De strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund går mod vest efter solnedgang og
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mere- ungdomsuddannels er i Nat ionalp ark Vadehavet
- ungdomsuddannels er i Nat ionalp ark Vadehavet LINJE- TAKSERING Fra højvandsniveau ved marskkanten til lavvandsniveau ved tidevandsrenden PRIMÆRPRODUKTION Hvad gemmer sig på vaden? ØKOSYSTEMET Fra den
Læs mereGEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1. Vadehavet
2009 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 Vadehavet Dannelse, historie og processer Vadehavets barrierekyster Marsken - landet der lever af at drukne Vadehavets udvikling ved et stigende havspejl Vadehavet: Dannelse,
Læs mereBilleder fra ruten JORD AUT.KLOAKMESTER BETON BELÆGNING UNDERFØRING PUNKTRENOVERING STYRBAR UNDERBORING
Billeder fra ruten JORD AUT.KLOAKMESTER BETON BELÆGNING UNDERFØRING PUNKTRENOVERING STYRBAR UNDERBORING 2 Kære Løber Mandøforeningen inviterer dig hermed til 3. udgave af Mandø Marathon. Mandø ligger lige
Læs mereSmag, servér og oplev. Vadehavsguld
Smag, servér og oplev Vadehavsguld garanterer et kvalitetsprodukt med en høj grad af autenticitet, sporbarhed og troværdighed. Alle produkter, der har opnået Vadehavsguld, opfylder en række kriterier der
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereSort Sol med Nolde museet og Mandø
Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereflodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Læs mereVADEHAVSKYSTEN oktober 2016
VADEHAVSKYSTEN 26.-29. oktober 2016 1 Velkommen til Vadehavskysten Fra onsdag den 26. oktober til lørdag den 29. oktober 2016 Vadehavet er et enestående marsk- og tidevandsområde af international betydning.
Læs mere