Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret."

Transkript

1 Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat. Det er et stort og berigende natur- og kulturområde fyldt med oplevelser. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet sprudler af liv i luften, på vadens overflade og ikke mindst i bunden. Intet andet sted i Danmark møder man så mange fugle i for- og efterårets træktid, - i alt mellem 10 og 12 millioner! De bruger vadehavets bund - vaderne - som spisekammer under deres lange rejse. På hver eneste kvadratmeter vade lever op til rejer, orme, snegle og muslinger. Vadehavet er samtidig et opvækstområde for mange fiskearter, og om sommeren kan man møde stimer af sæsongæster som hornfisk og multe. Den spættede sæl trives også i Vadehavet - alene i den danske del er der omkring 2000 stk. Vadehavet ved lavvande. Vaderne gennemskæres af vandfyldte render kaldet priler og dyb. Foto: Palle Uhd Jepsen. I læ af klitterne, på østsiden af øerne, var vandet mere roligt, og der blev aflejret slik (se billedtekst). Når der er aflejret så meget slik at niveauet når over højvandets, bliver det til marsk. Vestsiden af øerne består altså af klitter og østsiden af marsk. Det lavvandede område mellem øerne og fastlandet er det vi kalder Vadehavet. Sådan blev det til Efter sidste istid, for ca år siden, var det område vi i dag kender som Vadehavet en flad smeltevandsslette, der skrånede svagt mod vest - ud mod det der i dag er Nordsøen. Efterhånden som isen smeltede, steg havspejlet og der blev aflejret sandrevler. Med tiden blev revlerne så høje at de nåede over det daglige højvande. Planterne kom til, og i læ af deres stængler og rødder blev der aflejret mere sand. Det var starten på dannelsen af klitterne, og på øerne Fanø, Mandø og Rømø. Blødt! Nogle steder består vaderne af slik. Slik er en fælles betegnelse for silt, ler og vandholdigt mudder med et højt indhold af organisk materiale (rester af planter og dyr). Foto: Vadehavscentret.

2 Ikke bare dansk Vadehavet ligger i Danmark, Tyskland og Holland og dækker et areal på km 2. Den danske del udgør ca km 2, hvoraf de 900 km 2 er vadehav. Resten er inddigede marskområder, højsander, vandfyldte render (loer, prieler og dyb) samt søterritoriet ud til 3 sømil fra kysten. Vadehavets landskab Vadehavsområdet kan deles op i tre dele. Den del som ligger over dagligt højvandsniveau, nemlig marsken, højsandene og klitterne, den del som tørlægges ved lavvande kaldet vaderne, og den del som er vanddækket ved det almindelige lavvandsniveau, nemlig de vandfyldte render. forvandles til vade ved lavvande for atter at blive til hav ved højvande. Ved lavvande gennemskæres vaderne af vandfyldte render - priler eller, hvis de er store, dyb. Foto: Vadehavscentret. Tidevand Omtrent to gange dagligt flyttes m 3 vand frem og tilbage gennem de 4 dyb der forbinder Vadehavet med Nordsøen: Grådyb, Knudedyb, Juvredyb og Listerdyb. Det er tidevandet. Store dele af marsken bag de beskyttende diger bruges til landbrug. Noget dyrkes, og noget bruges til græsning for kvæg og får. Foto: Vadehavscentret. Hvordan de tidevandsdannende kræfter fungerer kan være ret kompliceret at forstå, men lad os gøre et forsøg. Overalt i verdenshavene stiger og falder vandstanden. Det skyldes den massetiltrækning, som månen og solen udøver på jorden. Ud over massetiltrækningen fra månen og solen er der overalt på jorden også en centrifugalkraft, der skyldes, at systemet jord-måne roterer om deres fælles tyngdepunkt. Disse kræfter udgør tilsammen de tidevandsdannende kræfter. De næsten endeløse højsander ligger over dagligt højvandsniveau, og bliver altså ikke oversvømmet dagligt. Foto: Vadehavscentret. Af selve det danske vadehavs 900 km 2 forbliver ca. 1/3 vanddækket ved lavvande, medens de resterende 2/3 tørlægges. Det betyder altså, at omkring 600 km 2 havbund De tidevandsdannende kræfter er størst på den del af jorden som er tættest på månen og på den del af jorden, som er længst væk fra månen. Derfor bliver det højvande både på den side af jorden som vender mod månen, og på den modsatte side. Springflod og nipflod Solen påvirker jordens vandmasser på samme måde som månen, men i forhold til jord-måne systemet står den stille. Det vil sige, at to gange om måneden (ved fuldmåne og nymåne) ligger jorden, månen og

3 Springflod (nymåne) Højvande Lavvande Lavvande Højvande Nipflod (halvmåne) Solen Springflod (fuldmåne) De tidevandsdannende kræfter skaber et højvande på hver side af jorden. Ved fuldmåne og nymåne, når sol, jord og måne står på lige linie er kræfterne størst, og det største højvande og det laveste lavvande skabes på jorden. Det kaldes også springflod. Når sol, jord og måne danner en vinkel modvirker de tidevandsdannende kræfter hinanden. Det sker ved halvmåne og kaldes nipflod. Ved nipflod er højvandet ikke så stort, og lavvandet ikke så lavt. Grafik: Vadehavscentret. solen på linje. Så er de tidevandsdannende kræfter størst. Det kaldes springflod. Når solen og månens kræfter virker vinkelret på hinanden (halvmåne), er de tidevandsdannende kræfter mindst. Dette kaldes nipflod. Skifter fra dag til dag Hvis månen stod stille ville der gå 24 timer før et punkt på jorden igen er placeret nærmest månen. Men månen roterer rundt om jorden, og den vil have flyttet sig et lille stykke i den tid, som det tager jorden at rotere en gang om sin egen akse. Der går derfor 24 timer og 50 minutter før et punkt igen er placeret tættest på månen. Da der både er højvande i de områder som er tættest og fjernest månen, vil der derfor gå 12 timer og 25 minutter mellem to på hinanden følgende højvander. Tidevandet følger altså ikke vores døgns 24 timer, og derfor er det ikke højvande og lavvande på samme klokkeslet hver dag. Højvandskalenderen angiver tidspunktet for højvandet. Læg mærke til at tidspunktet flytter sig fra dag til dag. Bemærk også at det er fuldmåne den 2. maj. Det er altså springflod i dagene omkring 2-4. maj Høj- og lavvande Forskellen mellem højvande og lavvande kaldes tidevandsstørrelsen. I åbent hav med store vanddybder er tidevandsstørrelsen kun ca. 30 cm. Når tidevandsbølgen bevæger sig ind i områder med lavere vanddybder, klemmes den sammen og bliver højere.

4 Det svarer lidt til en dønning, eller en tsunami, som man dårligt kan se ude på det åbne hav på dybt vand, men som bliver til en stor brydende bølge, når den når ind til kysten. Den største tidevandsstørrelse i Danmark fi ndes i vadehavet. Ved Esbjerg er den ca. 1,4 m og ved Havneby ca. 1,8 m. Ved Bay of Fundy på Canadas Atlanterhavskyst, opstår der noget som kaldes resonans mellem udgående og indgående tidevandsbølger. Her bliver tidevandsstørrelsen op til 16 m! Tankevækkende... Månen fl ytter sig hele tiden væk fra jorden, på grund af tidevandsbølgens gnidningsmodstand mod jordoverfl aden. Afstanden øges med ca. 3,8 cm hvert år. For 4 milliarder år siden, da de ældste bjergarter på jorden var under dannelse, var månen altså væsentlig tættere på jorden end nu. Samtidig roterede den hurtigere omkring jorden end i dag. Dengang var tidevandsbølgen i oceanerne ca. 400 m. høj, og der var kortere tid mellem spring- og nipfl od! Stormfloder Man taler om stormfl od i Vadehavet når vandstanden når op på 2,28-3 meter over normalt. En alvorlig stormfl od opstår typisk når én eller fl ere af følgende faktorer er sammenfaldende med det daglige tidevand: Springfl od (som er beskrevet tidligere), fjernbølger og vindstuvning. Fjernbølger kan opstå i forbindelse med et kraftigt lavtryk der letter luftens tryk på havets overfl ade som derfor hæver sig en smule. I havet hæver overfl aden sig ca. 1 cm. for hver mbar (millibar) eller hpa (hektopascal) luftrykket falder. Det skaber en meget bred bølge der følger lavtrykkets bane. Når denne bølge rammer kysten, presses den sammen og bliver smallere, men også højere. Tidevandet ved Vester Vedsted nær Ribe. Når det er Flod stiger vandet og når det er Ebbe falder vandet. Hver periode er lidt over 6 timer. Dykkeren står midt mellem fastlandet og Mandø - men kun ved højvande er der vand nok at svømme i. Grafi k: Vadehavscentret. Vindstuvning opstår når kraftige vinde vest for Danmark presser vand ind i Nordsøen, og derefter vadehavet. Vinden kan holde vandet op mod kysten. På jorden er der en tidevandscyklus med en periode på 18,6 år. Det betyder faktisk at en år gammel tidevandskalender kan bruges i dag! Her er f. eks høj- og lavvandstidspunkterne for Esbjerg den december i henholdsvis 1981 og år 2000!

5 Stormfloden den 3. december 1999 Stormfloder opstår imidlertid ikke altid samtidig med det daglige højvande. Det er stormfloden den 3. december 1999 et godt eksempel på. Fredag den 3. dec kl havde vi højvande ved V. Vedsted syd for Ribe. Herefter skulle vandstanden i teorien jo begynde at falde. Men det gjorde den ikke! I stedet steg den kraftigt frem til tidspunktet for lavvande, samtidig med at en orkan bevægede sig ind over Vadehavskysten. Ved lavvandstidspunktet mellem kl og kulminerede orkanen. Forinden var der blevet målt en vandstand på 5,12 m. ved Ribe Kammersluse, hvorefter måleudstyret brød sammen. Hvor høj vandstanden præcist var, ved derfor ingen. Det man ved er, at var orkanen kulmineret omkring tidevandets maksimum, ville vandstanden have været ca. 1,37 m højere her ved V. Vedsted. Medregner man et bølgeslag på 1-2 m. ville det have betydet at vandet var nået op over det 7 m. høje dige! Stormflodssøjlen ved Vester Vedsted. Digekronen er toppen af diget. Ringene viser hvor højt vandet har stået - uden bølger! Her er det H.K.H. Prinsesse Benedikte der får fortalt om stormfloder af Naturvejleder Klaus Melbye. Foto: Vadehavscentret Ekstreme højvander Esbjerg Havn (pr. årti) Årti T.o.m Stormfloder forekommer tilsyneladende hyppigere end før. Esbjerg Havn har gennemsnitligt registreret 2,2 Ekstreme højvander om året de sidste 50 år, hvilket er dobbelt så mange som de seneste 125 år. Samtidig er havspejlet steget. Vandstanden er i dag 12 cm højere end for 100 årstiden, og man regner med, at den vil stige mindst en halv meter mere de næste 100 år. Det er en meget alvorlig situation for kystbefolkningen overalt i verden. Kilde: Esbjerg Havn.

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Bevægelser i rummet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og

Læs mere

4. Øen Langli ud for Esbjerg. Der er en klit, resten. 5. Badestranden uden for klitbæltet. Der er P- pladser til badegæsterne på Skallingen.

4. Øen Langli ud for Esbjerg. Der er en klit, resten. 5. Badestranden uden for klitbæltet. Der er P- pladser til badegæsterne på Skallingen. 9. Vadehavet 1 2 1. Røde tal: Figurnumre. B: Botaniske lokaliteter. T: Trækfugle. Y: Ynglefugle. Vadehavscentret ved Manø. Esbjerg: Fiskerimuseet med Saltvandsakvariet. se side 193. Nat.park side 197.

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget? Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

NATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD...

NATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD... NATURVEJLEDNING VED VADEHAVSCENTRET - OPLEVELSER MED INDHOLD... TA PÅ OPDAGELSE I VADEHAVET Vadehavscentret byder gymnasie-, HF- og HTX-klasser velkommen til oplevelser med indhold i Vadehavets og marskens

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Projektopgave Vadehavet.

Projektopgave Vadehavet. Projektopgave Vadehavet. Indledning s. 2 Info/Data om Vadehavet s. 2 -Vadehavets opstående. -Vadehavets udbredelse/placering. -Tidevandet. -Dyrelivet i Vadehavet. Hvordan påvirker mennesker Vadehavet s.

Læs mere

Velkommen til Ballumhus!

Velkommen til Ballumhus! Hotel Ballumhus Velkommen til Ballumhus! Introduktion Hotel Ballumhus ligger klods op ad Nationalpark Vadehavet, og I bor således lige i nærjeden af fantastiske naturoplevelser - det er bare med at udforske

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Vadehavet. Højer mølle

Vadehavet. Højer mølle Fakta er en 8-kantet mølle, og den er Nordeuropas højeste trævindmølle. Det er en Hollændermølle med omvendt bådformet hat - et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Møllen er bygget i 1857. Den

Læs mere

Stormfloder og Stormflodsvarsling

Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

vadehavet Kulturarvsatlas

vadehavet Kulturarvsatlas vadehavet Kulturarvsatlas Indhold Forord Indledning natur, landskab, kulturarv og byer De store landskaber værdifulde kulturmiljøer Bebyggede strukturer på landet arkitektur og byggeskik anbefalinger kolofon

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik

Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen 2.-8. juli 2017 Naturvandringer Sommerkursus 2.-8. juli 2017

Læs mere

Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik

Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen 2.-8. juli 2017 Naturvandringer Sommerkursus 2.-8. juli 2017

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Ved denne artikel forsøger sig at sammenfatte de oplysninger, som jeg er stødt på, uden, at omfanget bliver alt for voldsomt.

Ved denne artikel forsøger sig at sammenfatte de oplysninger, som jeg er stødt på, uden, at omfanget bliver alt for voldsomt. Efter Andreas Jacobsen, f. i Lovrup, har gjort opmærksom på, at der i 1632 var en stor stormfoldskatestrofe i Vadehavet langs med den nord- og sydslesvigske kyst,. (Området omfatter egentligt fra Ho Bugt

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen

Læs mere

KNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER

KNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER KNAP 200 OPGAVER LIGE TIL AT HENTE NED LEG, LÆRING, OPLEVELSER OG FAKTA TIL BØRNEHAVER OG SKOLER www.mitvadehav.dk HVAD KAN DU MED MITVADEHAV? START MED DET SAMME DU BEHØVER IKKE LOGIN Med Mitvadehav.dk

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 1

Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 1 Høringsudkast af 21. november 2005 Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 1 I medfør af 51, stk. 1, 70, 73, stk. 3, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

- ungdomsuddannels er i Nat ionalp ark Vadehavet

- ungdomsuddannels er i Nat ionalp ark Vadehavet - ungdomsuddannels er i Nat ionalp ark Vadehavet LINJE- TAKSERING Fra højvandsniveau ved marskkanten til lavvandsniveau ved tidevandsrenden PRIMÆRPRODUKTION Hvad gemmer sig på vaden? ØKOSYSTEMET Fra den

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Biologi: Sådan flår du en rødspætte

Biologi: Sådan flår du en rødspætte Biologi: Sådan flår du en rødspætte A. Parter en rødspætte 1) Se Jonnys video og prøv, om du kan flå en rødspætte. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du klikke ind på dette link: http://bit.ly/vdyh37

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med

Læs mere

Indhold. 222-223: Om bogen, og hvem der har lavet den.

Indhold. 222-223: Om bogen, og hvem der har lavet den. Indhold 6-33: Introduktion. Vadehavet er et fladvandet område på Jyllands vestkyst, hvor hav og tidevand udformer kysten og øerne. Vadehavet er et af verdens ti vigtigste vådområder. Det er spisekammer

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Et forløb ved Vadehavet

Et forløb ved Vadehavet Et forløb ved Vadehavet Diana Lindboe Arkitektonisk Belysningsdesign 4384 Indhold Afgangsprogram forår 2016 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Afdelingen for

Læs mere

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo Fanø Kommune Teknisk projektbeskrivelse Oprensning af Slagters Lo Juli 2012 1 Indhold 1 RESUMÉ OG BAGGRUND... 3 2 FORUNDERSØGELSER... 4 2.1 SEMINENTANALYSE... 4 2.2 STRØMNINGSBEREGNINGER... 5 2.3 UDFØRELSESMETODE...

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld

Smag, servér og oplev. Vadehavsguld Smag, servér og oplev Vadehavsguld garanterer et kvalitetsprodukt med en høj grad af autenticitet, sporbarhed og troværdighed. Alle produkter, der har opnået Vadehavsguld, opfylder en række kriterier der

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport

Læs mere

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1. Vadehavet

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1. Vadehavet 2009 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 Vadehavet Dannelse, historie og processer Vadehavets barrierekyster Marsken - landet der lever af at drukne Vadehavets udvikling ved et stigende havspejl Vadehavet: Dannelse,

Læs mere

VADEHAVSKYSTEN oktober 2016

VADEHAVSKYSTEN oktober 2016 VADEHAVSKYSTEN 26.-29. oktober 2016 1 Velkommen til Vadehavskysten Fra onsdag den 26. oktober til lørdag den 29. oktober 2016 Vadehavet er et enestående marsk- og tidevandsområde af international betydning.

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg

Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg Motivation COADAPT projekt Danske kyster og klimatilpasning: oversvømmelsesrisiko

Læs mere

Vadehavscentrets projektbeskrivelse er vedhæftet. I må se bort fra bygningsskitserne i materialet, da disse afgøres gennem en arkitektkonkurrence.

Vadehavscentrets projektbeskrivelse er vedhæftet. I må se bort fra bygningsskitserne i materialet, da disse afgøres gennem en arkitektkonkurrence. Ide nr. 1. Fra Vadehavscentret. Vadehavscentret juni 2011 Vadehavet har langs med hele kysten flere formidlingscentre. Det er Vadehavscentrets anbefaling, at centrene gøres til indgangsportene til Nationalpark

Læs mere

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet DN Esbjerg s Vadehavsudvalgs forslag til den kommende Nationalparksplan. ============================================================ Nationalpark Vadehavet Att.: Bestyrelsesformand Bent Poulsen. 1 Vedr.:

Læs mere

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm Ideer til nationalparkplanen udarbejdet i samarbejde mellem: DN Esbjerg (http://www.dn-esbjerg.dk) Vadehavsudvalget http://www.dn-esbjerg.dk/udvalg_aktivitetsudvalget/udvalg_vadehavsudvalget/dn_esbjerg_vadehavsgrp.htm

Læs mere

Mandag d. 1. oktober.

Mandag d. 1. oktober. Mandag d. 1. oktober. Dette var dagen, vi havde set frem til meget længe. Kl. 9.30 var vi mere end klar til at tage af sted på vores lejrskole til Friedrichstadt i Tyskland. Med to busser pakket med kufferter

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Billeder fra ruten JORD AUT.KLOAKMESTER BETON BELÆGNING UNDERFØRING PUNKTRENOVERING STYRBAR UNDERBORING

Billeder fra ruten JORD AUT.KLOAKMESTER BETON BELÆGNING UNDERFØRING PUNKTRENOVERING STYRBAR UNDERBORING Billeder fra ruten JORD AUT.KLOAKMESTER BETON BELÆGNING UNDERFØRING PUNKTRENOVERING STYRBAR UNDERBORING 2 Kære Løber Mandøforeningen inviterer dig hermed til 3. udgave af Mandø Marathon. Mandø ligger lige

Læs mere

Vadehavscentret Udstillingen

Vadehavscentret Udstillingen Vadehavscentret Udstillingen Udbudsprogram Udstillingsleverancen Februar 2014 Johansson & Kalstrup A/S Rådgivende ingeniører FRI Indhold 1. GENEREL INFORMATION... 1 1.1 Orientering... 1 1.2 Organisation...

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Nyt. fra Folkesparekassen. Billige lån bedre end rentespekulation Af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nyt. fra Folkesparekassen. Billige lån bedre end rentespekulation Af Bjarke Kirkegaard Nielsen Nyt fra Folkesparekassen Billige lån bedre end rentespekulation Af Bjarke Kirkegaard Nielsen Hos Folkesparekassen opsparer du en mulighed for at låne penge til en lav rente på dine rentefri indlånskonti.

Læs mere

Sti over Bagges Dæmning

Sti over Bagges Dæmning Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439

Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn. NMU j.nr.

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Indsamling af træprøver fra havbunden 2007

Indsamling af træprøver fra havbunden 2007 Rapport for Indsamling af træprøver fra havbunden 2007 Marine Arkæologisk Gruppe i samarbejde med WM-Trædateringslaboratoriet Årsrapport 2007 For tredje år i træk har Marine Arkæologisk Gruppe i 2007 rekognosceret

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier.

Slide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier. Noter til slideshow Dette slideshow sætter scenen og introducerer temaet vand. Idéen er at få elevernes sanser i spil og tankerne i gang. Det anbefales at lade billederne tale for sig selv, så det er elevernes

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Højvandsstatistikker 2007

Højvandsstatistikker 2007 Højvandsstatistikker 2007 Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 Gr. 104-X-2-2007 Projekt Højvandsstatistikker 2007 Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

27 KAJAKRUTER i SYDVESTJYLLAND

27 KAJAKRUTER i SYDVESTJYLLAND Når solen skinner, vandet ligger spejlblankt og man ikke kan se hvor havet slutter og himlen begynder - så kan det være svært at forestille sig, at Vadehavet også er et af de mest udfordrende farvande

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Baglandets nyhedsbrev Marts 2014

Baglandets nyhedsbrev Marts 2014 Baglandets nyhedsbrev Marts 2014 Kære medlem af baglandet Hermed sæsonens nyhedsbrev med praktiske oplysninger, nyt fra Vadehavscentret, årets arrangementer, referatet fra generalforsamlingen m.m. Vi håber,

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

REJSEBREV 4. FORÅR 2013.

REJSEBREV 4. FORÅR 2013. REJSEBREV 4. FORÅR 2013. Den 27. marts triller vi ud af Portimao. Efter sigende skulle der være en super camperplads i Alvor kun 7 km. herfra. Og det ville jo være en passende køretur på en ellers kedelig

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Forudsætninger Underlaget skal være jævnt og tørt, uden revner og have en tilstrækkelig styrke. Ved lægning uden fugtisolering

Læs mere

Stormfloder i fortid og fremtid

Stormfloder i fortid og fremtid Stormfloder i fortid og fremtid Forskningens døgn 22. 24. april 2010 Forelæsning for Duborg-skolen, Flensborg Fredericia Gymnasium Borup Borgerforening VIA Ingeniørhøjskolen, Horsens Natur og Miljø, Århus

Læs mere