Roskilde Universitet Hus 46.2, HumBach, 2. semester. Vejleder. Udarbejdet af gruppe Carsten Levisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitet Hus 46.2, HumBach, 2. semester. Vejleder. Udarbejdet af gruppe Carsten Levisen"

Transkript

1 Vejleder Carsten Levisen Udarbejdet af gruppe 11 Asta Nørgaard Amalie Madsen Clara Louise Corstorphine Dagny Bach Hoppe Emil Sevel Rudolf Sarah Belkacem Sebastian Alexander Frier Harttung Yasmin Ouahmane Roskilde Universitet Hus 46.2, HumBach, 2. semester

2 Indholdsfortegnelse 1. ABSTRACT MOTIVATION INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING PROBLEMSTILLINGER BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING DIMENSIONSFORANKRING VIDENSKABSTEORI MATERIALE AFGRÆNSNING PROGRESSIONSKURSUS REDEGØRELSE TABU Vold som tabu HUMOR Satirisk humor Sort humor TEORI BENIGN VIOLATION THEORY JOHN DEWEY METODE TRANSSKRIPTIONSMETODE BENIGN VIOLATIONS ANALYTISKE PRINCIPPER BÉAL MULLAN ANALYSEMETODE ANALYSE JONATAN SPANG FAMILIE FAMILIE: ANALYSE MED BENIGN VIOLATION THEORY FAMILIE: ANALYSE MED BÉAL MULLAN ANALYSEMETODEN Dimension - Taler/MåL/Modtager Dimension - sproglige værktøjer Dimension - de pragmatiske funktioner Dimension - den interaktionelle dimension

3 DELKONKLUSION TERKEL I KNIBE TERKEL I KNIBE: ANALYSERET MED BENIGN VIOLATION THEORY dimension - Taler/MåL/Modtager dimension - sproglige værktøjer dimension - De pragmatiske funktioner Dimension - Den interaktionelle dimension DELKONKLUSION DRENGENE FRA ANGORA - LANDMANDSSØNNERNE OG FAR LANDMANDSSØNNERNE OG FAR: ANALYSE MED BENIGN VIOLATION THEORY LANDMANDSSØNNERNE OG FAR: ANALYSE MED BÉAL MULLAN ANALYSEMETODEN dimension - Taler/MåL/Modtager dimension - Sproglige værktøjer Dimension - De pragmatiske funktioner Dimension - Den interaktionelle dimension DELKONKLUSION DISKUSSION Overskrift for Implicit modtager og Faktisk modtager Rammesætning Landmandssønnerne og fars begrænsede brug af sproglige virkemidler Spangs høje brug af sproglige virkemidler Hvordan komplimenterer vores videnskabsteori og metode vores analyse? KONKLUSION KRITISK REFLEKSION OVER GRUPPENS ARBEJDSPROCES METODE OG TEORI KRITIK TRANSSKRIPTIONSMETODE BENIGN VIOLATION BÉAL MULLAN KILDEKRITIK KILDER BILAG

4 1. Abstract The following paper analyses, through the use of Peter McGraw and Caleb Warren s Benign Violation Theory and Christine Béal and Kerry Mullan s analysis theory, how our chosen comedians use humour to portray taboo, specifically violence within personal relationships (marriage, family etc.). The analysis builds upon three chosen cases of humour in which the portrayal of violence in personal relationships is central. These cases are as follows; Jonatan Spang s stand-up comedy show Familie, Anders Matthesen s animated comedy film Terkel i Knibe and the Danish sketch-comedy group Drengene fra Angora s skit, Landmandssønnerne og far. Firstly, the results of this analysis have shown, that it is indeed possible to create humour through the use of taboo, and that this can happen in many different ways. This is evident in our chosen cases, which each have their own way of portraying violent taboo, and creating humour in spite of the difficult subject matter. Furthermore, the analysis shows how in order to create humour out of difficult and taboo subjects, it is necessary to maintain a balance between the taboo subject matter (in our case violence) and other benign elements in the humour. This serves to create a relaxed and safe atmosphere in which it is possible to laugh at difficult subjects, such as violence and abuse in personal relationships. 2. Motivation Vores interesse for emnet bygger på vores fælles opfattelse af, at humor kan formidle seriøse og tabuiserede emner, uden at sætte modtageren i en ubehagelig situation. Humor kan i nogle tilfælde understøtte budskaber og skabe opmærksomhed omkring tabubelagte emner. Der kan findes mange eksempler på stand-up komikere, der taler om meget seriøse emner, som for eksempel pædofili, overgreb og vold - men får det valgte emne vinklet på en humoristisk måde. Vi har valgt dette emne, da vi finder det interessant, at se på, hvilke måder humor kan virke forløsende og normaliserende på et ubehageligt emne. Humor bliver mere eller mindre benyttet ubevidst i dagligdagens samtaler. Om det er ved at fortælle en decideret vittighed, at gøre brug af eufemismer 1 eller blot lægge trykket anderledes i en sætning, for at gøre den bemærkelsesværdig, kan det overordnet 1 Formildende omskrivning af stødende realiteter 4

5 betegnes som humor. Hvis et individ bliver stødt over en joke, der er grov, kan vedkommende risikere at blive opfattet som værende snerpet eller nærtagende. Det er vores formodning, at det er en stor del af vores hverdag, især i den danske kultur, at benytte humor. Dette er endnu en årsag til vores interesse for at undersøge emnet. Vi har i gruppen en forforståelse af, at humor ofte bruges ubevidst, og at det ligger som en latent del af vores interaktion med vores medmennesker. Vi tror på, at dette kan skabe en mulighed for at ytre skarpe holdninger, ved brug af humor, uden nødvendigvis at indgå i en længere diskussion. Vi ser også disse grænseoverskridende former for humor i dansk comedy, hvor det ofte er tabuiserede emner, der omtales. Vi vil i dette projekt se nærmere på, hvordan comedy kan være med til at formidle tabuet vold, i en jordnær og humoristisk kontekst. Vi har samtidig valgt emnet på baggrund af en fælles fascination af, den måde vi selv går ukritisk til comedy. Vi finder det interessant, at comedy kan underholde os, uden at vi er bevidste om, hvorfor det er sjovt. Det er spændende for os at undersøge, om det er muligt at fastlægge nogle elementer, som en sætning eller handling skal indeholde, for at kunne kategoriseres som humor. Det ovenstående har motiveret os til at skrive denne opgave, og det er samtidig dette, vi håber motiverer en læser, til at læse denne opgave. 3. Indledning Humor er et fænomen, de fleste kender til, men i visse tilfælde, kan det være udfordrende at definere. Vi bruger humor i vores dagligdags konversationer med hinanden, og finder det i diverse medieformer, som vi bliver præsenteret for i løbet af dagen. Vi bruger humoren til at skabe relationer mellem mennesker, og til at give negative, kedelige eller pinlige emner et positivt element. Humoren eksisterer i mange forskellige former og med mange forskellige fremstillingsmetoder. En af disse er inden for underholdningsbranchen, hvor humoren bliver brugt vidt og bredt. To af underkategorierne inden for humor, som underholdningsbranchen ofte bruger, er satire og sort humor, der fokuserer på den mere grove del af humoren. Der bliver stillet skarpt på stereotyper, politik og tabuiserede emner, der giver denne form for humor mere kant, og ofte er med til at bryde nogle rammer, ved at tage disse emner op. Her bruges humoren til at skabe en forløsende effekt på disse emner, der ellers kan virke ubehagelige, og dermed gør emnet mere acceptabelt at tale om. Spørgsmålet er, hvordan det er muligt at tale om disse ubehagelige emner, og samtidig skabe humor? 5

6 Mange forskere har beskæftiget sig, og beskæftiger sig fortsat, med humor i forsøg på at opstille en generel teori om, hvad humor er for et fænomen. Vi har i den sammenhæng en formodning om, at humor ikke kan defineres ud fra specifikke retningslinjer, og at der ikke kan udformes en specifik definition af, hvad humor er. Denne opgave sætter fokus på, hvad humor er, hvordan det kommer til udtryk i vores tre cases, og hvordan de udvalgte komikere bruger humor til at gøre vold i nære relationer acceptabelt at tale om over for modtageren. Projektet tager udgangspunkt i teorier og metoder, der bruges til at analysere humor. Ved brug af disse vil vi komme nærmere ind på, hvilke virkemidler de forskellige cases benytter sig af, i deres stræben efter at fremstå humoristiske. Dermed vil opgaven bestræbe sig på, at komme med et kvalificeret bud på, hvordan italesættelser og visualiseringer af et tabuiseret emne, som vold i nære relationer, kan skabe humor. 3.1 Problemfelt Der findes adskillige videnskabelige tekster, der forsøger at beskrive og definere humor, hvor humor kommer fra, og hvordan det kommer til udtryk i forskellige sammenhænge. Det er hovedsageligt den måde, hvorpå humoren kommer til udtryk, når der er tale om tabubelagte emner, som interesserer os i projektgruppen. Hvordan er det muligt for eksempelvis en stand-up komiker, satiriker eller skuespiller at skabe et rum og en kontekst, hvor det er sjovt at gøre grin med eksempelvis hustruvold? Hvad kendetegner sort humor og satirisk humor, og hvordan adskiller de sig fra andre former for humor? Hvilken type humor virker, i hvilke sammenhænge? På hvilke måder er sprogbrug relevant for udfaldet af en humoristisk sætning? Og er det muligt at analysere humoristiske sætninger og dermed forklare, hvorfor disse er sjove? Dette er problemfeltet, som vi ønsker at arbejde ud fra i projektet, og som vi håber på, at kunne besvare ud fra vores analyser og undersøgelser. 3.2 Problemformulering På hvilken måde bruger vores udvalgte komikere humor til at italesætte og visualisere vold i nære relationer som tabu, i de individuelle cases? 6

7 3.3 Problemstillinger - Hvordan kommer volden til udtryk i de forskellige cases, og hvilken humoristisk vinkel bliver de pålagt? - Hvilke humoristiske virkemidler anvender vores udvalgte komikere for at gøre italesættelsen af vold i nære relationer acceptabel over for modtageren? - Hvordan har de udvalgte analysemetoder kunne belyse vores problemformulering? 3.4 Begrebsafklaring Benign og Violation: Benign Violation Theory er den dominerende teori i opgaven, og er en generel teori om humor, opstillet af Peter McGraw og Caleb Warren. Teorien indebærer de væsentligste elementer, der skal til for at skabe humor. Både benign og violation elementerne skal være til stede, og være i forbindelse med hinanden i en situation, for at der kan opstå humor. Benign elementet omhandler det harmløse i en humoristisk situation. Det er er med til at skabe en slags tryghed i humoren, for eksempel ved at en stand-up komiker fortæller en introducerende historie, før han/hun kommer med sin afsluttende pointe. Violation elementet omhandler det stødende i en humoristisk situation. Comedy/Komik: I projektet benyttes det engelske ord comedy, i stedet for komik, der ellers er det bedste bud på en dansk oversættelse af ordet. Ordet comedy er en genre for sig selv i Danmark, som indeholder alt fra stand-up comedy til diverse underholdnings- og satireprogrammer. Komik giver ikke mulighed for den bedst mulige og mest præcise beskrivelse af, hvad der menes, og derfor er comedy blevet bibeholdt. Sort humor: Gennem vores undersøgelser til projektet, har vi især haft svært ved at finde en definition og teori, der omhandler sort humor i tilfredsstillende grad, for projektets behov. Derfor har vi valgt at definere begrebet, ud fra vores egen forståelse, og ud fra den generelle Benign Violation teori. Vi arbejder ud fra den præmis, at sort humor indebærer en vis form for grovhed, der er mere fremtrædende 7

8 sammenlignet med andre former for humor. I forbindelse med Benign Violation teorien, har vi valgt at definere begrebet sort humor, som en form for humor, hvor violation elementet i joken besidder en større rolle end benign elementet, og jo mere den violation fylder, jo mere sort er humoren. Dog er det vigtigt at fremhæve, at sort humor også har brug for, at der er et benign element, for at humoren/den pågældende sorte joke, kan fungere. Uden benign elementet i sort humor, vil der kun være ren violation, hvilket gør humoren for grov, og decideret usjov. Face: I projektet benyttes det engelske ord face, i stedet for ansigt, der ellers er den direkte oversættelse fra engelsk. Vi har valgt at bruge ordet face, da den danske betegnelse ikke dækker begrebets egentlige betydning i sociologisk kontekst. Selve udtrykket face blev præsenteret i 1960 erne. Grundlæggeren af dette begreb er sociologen Erving Goffman. Ifølge Goffman definerer begrebet et billede af selvet, som afspejler den kontekst der er tale om, eller den situation, hvori den sociale interaktion er indlejret. Ifølge Goffman er det sociale face det, den enkelte person tilpasser sig, alt efter omstændighederne, og hvordan vedkommende ønsker at blive opfattet, hvilket vil sige en persons fremtræden og ansigt udadtil. Begrebet face er ifølge Goffman essentielt i samspillet mellem mennesker, når det indgår i en gensidig interaktion mellem taler og lytter. 2 Der er to måder at arbejde med face på. Der er det der kaldes for face-saving acts, hvor personen der interagerer, enten verbalt eller nonverbalt, er opmærksom på ikke at true den anden persons face. Modsætningen til face-saving acts, er det der kaldes for face-threatening acts, hvilket kan optræde både verbalt og nonverbalt, hvorved enten afsender eller modtagerens face trues. Face-threatening acts kan true både en persons positive face eller negative face. En persons positive face trues når hans eller hendes selvbillede og fremtræden bliver opfattet negativt. Det er her personens ønske om at blive accepteret og positivt modtaget, der bliver truet. Et eksempel på dette kunne være, at en person har udrettet et stykke arbejde, eller gjort noget ud af sit udseende, og derefter bliver kritiseret verbalt, eller nonverbalt - ved brug af nedladende blikke og mimik. Personen kan blive ignoreret og ikke opleve nogen grad af anerkendelse. Et negativt face trues, når en person risikerer at 2 University of Regina,

9 blive afsløret. Et eksempel kunne være, at personen bliver udstillet på en negativ måde, hvor hans eller hendes negative karaktertræk udpeges. Det vil ofte foregå verbalt, men kan også udtrykkes ved brug af mimik, hvis der udvises mærkelige og uforstående ansigtsudtryk, for eksempel i forbindelse med at vedkommende fortæller om sig selv. Dette kan være et tegn på afsløring, idet personens ønskede selvbillede betvivles. 3 Mock Mock impoliteness: Mocking bliver direkte oversat til hån. Den bedst mulige danske oversættelse af mock impoliteness er hånende uhøflighed. Da det ikke er et begreb på dansk, har vi valgt at bruge den engelske betegnelse, hvilket også gælder for de resterende mock-begreber. Jonathan Culpeper, som blandt andet er professor i lingvistik 4, beskriver begrebet mock impoliteness som kærligt/venligt dril eller humoristiske fornærmelser. Grænsen mellem mock impoliteness og decideret uhøflighed er utydelige, hvilket kan påvirke modtagerens opfattelse af, hvad afsenderen siger. Det skal forstås på den måde, at modtageren kan blive fornærmet over afsenderens ytring, selvom det ikke er afsenderens intention. De negative effekter af mock impoliteness kan ignoreres, så længe der er tale om en emotionel tilknytning de interagerende parter imellem. 5 Mock imitations: Mock imitations oversættes direkte til hånende imitationer. At imitere hånende er, at man på hånende vis efterligner nogen. For eksempel ved brug af imitation, kan der gøres grin med personens karaktertræk eller opførsel. Vi har i forbindelse med denne opgave også valgt at tage udgangspunkt i denne definition af begrebet i forbindelse med redegørelse og analyse 6. Mock challenges: Eftersom der ikke findes en konkret definition af mock challenges, har vi valgt at forstå begrebet ud fra den måde, hvorpå Béal og Mullan bruger det i deres metode. Vi har primært analyseret tabuet vold med dette begreb, i scener, hvor der lægges op til noget voldeligt samt, hvor der bruges en hånende og udfordrende tone mellem parterne. Et eksempel kan være, at man nedgør den 3 Oregon State University: Face 4 Lancaster University: Professor Jonathan Culpepper 5 Culpeper, 2011, Cambridge Dictionaries Online: Mock 9

10 anden på en udfordrende måde, ved brug af verbale udfald og kropssprog, for at lægge op til et slagsmål. 4. Afgrænsning Vi har i vores projekt valgt at afgrænse vores fokus, for at kunne svare så fyldestgørende og præcist som muligt på vores problemformulering. Vi har valgt at indsnævre materialet til dansk satire, hvor vi sætter fokus på brugen af vold som tabu i nære relationer. For at belyse dette emne, har vi valgt at afgrænse os til tre forskellige underholdningsformer inden for humor, hvor udgangspunktet er tre udvalgte cases. Vi kunne have valgt at fokusere på modtagerens reaktion på brugen af tabu igennem comedy, ved at udforme et interview til målgruppen for de tre valgte cases. Da vi har valgt at fokusere på brugen af vold som tabu i disse cases, mener vi ikke, at det er relevant i dette projekt at se på modtagerens opfattelse af brugen af dette tabu. Det vil være for omfattende at se på deres opfattelse, da hverken en fokusgruppe eller personlige interviews vil kunne give os et generelt svar på, hvordan det føles at blive konfronteret med et tabu gennem comedy. Vi har valgt at prioritere satire-programmer og comedy fra 00 erne til 10 erne, da vi har en formodning om at den danske humor konstant rykker sig. Vi har ligeledes en formodning om, at der i denne tidsperiode er et stort fokus på vold inden for satire og comedy. Den formodning er baseret på, at vi kan se emnet vold i nære relationer gentagne gange vender tilbage i underholdningsbranchen i Danmark i denne periode. Grundet de tanker vi har gjort os, vedrørende valg af cases og fokusområde, er vi opmærksomme på, at vi ikke kan generalisere ud fra vores konklusion. Vi kan altså ikke fortælle noget om, hvad den gennemsnitlige dansker finder humoristisk. Vi er også opmærksomme på, at vi på ingen måde kan sige noget generelt om humor, men kun om vores udvalgte cases. 4.1 Dimensionsforankring I dette projekt har vi i gruppen valgt at arbejde på tværs af flere dimensioner, herunder Tekst og Tegn, Videnskab og Filosofi, Kultur og Historie samt fremmedsprogs dimensionen Engelsk. Tekst og Tegn benytter vi i høj grad, da vi har transskriberet de udvalgte cases. Vi benytter herefter Tekst og Tegn, når vi analyserer det transskriberede materiale, ved hjælp af Béal Mullan 10

11 analysemetode og Benign Violation Theory. Tekst og Tegn dækker også over vores arbejde med begreber og sprogbrug i de tre cases. Disse to teorier og metoder er læst og benyttet på deres originalsprog engelsk, og dermed dækker vi fremmedsprogs-dimensionen. Dimensionen Videnskab og Filosofi forankres i projektet, ved hjælp af redskaber fra forelæsninger i kursusgangene og udvalgte tekster af John Dewey. Deweys tilgang til at bedrive videnskab og at tænke refleksivt, har vi benyttet i vores diskussion. Dette har været en hjælp til at skabe en målrettet diskussion, og for at få mulighed for at finde frem til en konklusion på vores problemformulering. Kultur og Historie har været et oplagt valg, da vi arbejder med historiske tekster for at skabe en forståelse for begrebet tabu. Kultur afspejles i de udvalgte cases, og den diskurs der er omkring de cases. Humor er et kulturelt begreb, og derfor er det relevant at tage stilling til kulturen, der afspejler den bølge, som definerer humorens popularitet, der opstod i begyndelsen af år Videnskabsteori I vores projekt har vi valgt at analysere vores tre udvalgte cases med en socialkonstruktivistisk tilgang. Socialkonstruktivismens grundopfattelse er, at menneskelig erkendelse ikke er medfødt, men derimod socialt konstrueret. Herunder bygger socialkonstruktivismen på det faktum, at alle mennesker genskaber viden og fortolkning af verden i den daglige interaktion med hinanden. 7 Søren Barlebo Wenneberg har beskrevet socialkonstruktivismen som noget, der både har et dekonstrueret og konstruktivt potentiale. 8 Dette begrunder han med, at socialkonstruktivismen dekonstruerer det ideologiske billede af videnskaben, mens det ligeledes konstruerer en ny produktiv forståelse af videnskaben. Dette er en forståelse, hvor videnskaben ikke er noget der er komplet eller endeligt. 9 Den måde, hvorpå Wenneberg mener, at socialkonstruktivismen dekonstruerer den traditionelle videnskabsforståelse, er ved at fjerne de ideologiske værdier, og dermed blot står tilbage med den nøgne videnskab. 10 For eksempel nævner Wenneberg, at socialkonstruktivismen dekonstruerer den forestilling, der er om videnskab som dommer om viden. 11 Der bliver sat 7 Den Store Danske: Socialkonstruktivisme 8 Wenneberg, 2002, 3 9 Ibid. 10 Ibid. 11 Wenneberg, 2002, 4 11

12 spørgsmålstegn ved, hvorvidt videnskaben er i stand til at finde frem til sand viden eller ej. Eftersom videnskabens mål er, at finde frem til den sande viden, kan den ikke overlades til hvem som helst - specielt ikke mennesker, der er socialt forurenede, da de bliver påvirket af visse faktorer - deres egne interesser og ideologier. 12 Socialkonstruktivisternes casestudier af konkret videnskabeligt arbejde, peger på at videnskabsmænd er mindst lige så forurenede, da de også er interesse-ladede ligesom almindelige mennesker. 13 På denne måde dekonstruerer socialkonstruktivismen den traditionelle forståelse af videnskaben, og åbner op for en ny og mere refleksiv måde at se videnskaben på. 4.3 Materiale Afgrænsning Vores valg af komikere er baseret på vores fokus på det tabubelagte emne vold i nære relationer. Det var vigtigt for os, at vælge anerkendte komikere der berører dette emne, og derfor var Jonatan Spang, Drengene fra Angora og Anders Matthesen et oplagt valg. Vi har udvalgt disse specifikke klip, da underholdningsformerne er forskellige. De er forskellige i den forstand, at de alle tre hører ind under forskellige kategorier inden for dansk comedy: animationsfilm, stand-up show og sketches. Dette giver os en nuanceret forståelse af forskellige måder, at bruge humor i forhold til vold. Udgangspunktet for vores valg af disse tre cases, har været en opdagelse af en bølge i starten af 00 erne. Dette var en bølge af humor, der beskæftigede sig med at gøre grin med vold. 14 Andre eksempler på humoristiske indslag under denne bølge er blandt andet flodhesten Dolph og Wulffmorgenthalers satiretegninger, Anders Matthesens radioføljeton, Hva snakker du om? og DRs underholdningsprogram Det ren kagemand. Vores materiale til analysen består, som tidligere nævnt, af tre cases. Den første case består af et klip fra stand-up showet Familie, som komikeren Jonatan Spang har skrevet og fremført. Den anden case består af et klip fra den animerede film Terkel i Knibe, som komikeren Anders Matthesen har skrevet og lagt stemme til. Den tredje case består af et klippet Landmandssønnerne og far fra sketchshowet 12 Ibid. 13 Wenneberg, 2002, 5 14 Bruun, 2011, 77 12

13 Drengene fra Angora, som er skrevet og fremført af Simon Kvamm, Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard. Analysemetoden er ens for alle cases, men resultaterne kan variere, da vores cases er produceret under forskellige præmisser. For eksempel, er der i klippet fra Drengene fra Angoras sketch Landmandssønnerne og far en meget begrænset dialog, der resulterer i, at vi ikke er i stand til, at gå i dybden med de sproglige værktøjer. I Terkel i Knibe og Jonatan Spangs stand-up show Familie, har vi derimod større mulighed for at gå i dybden med, hvordan sproget bruges, og herunder, hvilke værktøjer de gør brug af, da der bliver brugt flere sproglige virkemidler i begge cases. 4.4 Progressionskursus I dette semester har vi arbejdet med progressionskursus i Metode. Her blev vi introduceret til, og har arbejdet med, fire af de mest centrale elementer inden for de humanistiske metoder: Læsning, Interview, Fortolkning og Argumentation. Kurset havde til formål at introducere os til forskellige humanistiske metoder, der skulle give os mulighed for at opnå praktiske færdigheder, så vi kunne anvende de forskellige metoder. De metoder som undervisningen tog udgangspunkt i, kan anvendes bredt inden for humaniora, og gør os i stand til at arbejde med et stort udvalg af emner, der kræver forskellige metoder. I vores projekt har vi beskæftiget os med to af de fire metoder: Læsning og Fortolkning. Læsning, som metode, er en naturlig del af vores opgave, da vi beskæftiger os med et væsentligt begreb inden for denne metode, nemlig kildekritik og generel kritisk læsning. Denne metode hører ind under dimensionen Kultur & Historie, og har givet os mulighed for at være kritiske i vores søgen efter kilder. Kurset i Metode gav os værktøjer til at kunne læse godt, som det hedder sig i kurset. Det kræver, at en tekst forstås på flere niveauer på samme tid og ligeledes at forstå sproget, grammatikken, og semantikken. Fortolkningsmetoden bliver brugt i forbindelse med vores transskription af klippene. Denne fortolkningsmetode tager hovedsageligt udgangspunkt i transskriptionen af interviews, men vi har brugt samme metode til vores transskription. 15 Progressionskurset lærte os, at transskriptionen er en 15 Kvale, 2014,

14 oversættelse af det verbale, så det kan analyseres. I vores transskription har vi valgt at tilføje de visuelle handlinger i klippet, da de er en afgørende faktor for vores analyse. Vi gør derfor brug af en selektiv proces der afgør, hvad der er interessant og relevant for analysen, ved at inkludere og ekskludere forskellige dele af klippene Redegørelse I den følgende redegørelse vil vi afklare de mest essentielle elementer i vores opgave. Her er der tale om afklaring af begrebet tabu, herunder vold som tabu. Humor, herunder satirisk humor og sort humor. 5.1 Tabu Tabu som begreb er på mange måder svævende og udefinerbart, da dets betydning skifter, på tværs af tid, kultur, religion og sociale grupper. Begrebet tabu skifter betydning og emne alt efter, hvem der definerer det. Som udgangspunkt kan et tabu forstås som et begreb, der spænder fra det ulovlige til noget, der ikke er socialt accepteret - det kunne for eksempel være, når individer undlader at tale om et emne, fordi de har svært ved at håndtere og forholde sig til det. Et andet eksempel kan være korporlig vold, da det i den vestlige kultur ikke er accepteret, hverken socialt eller lovmæssigt. Ofte er det, som er tabu i et givent samfund, ikke noget der er skrevet ned og ej heller noget, der bliver italesat eller diskuteret. Tabu er en stor del af den måde befolkningen kommunikerer og opfører sig over for hinanden på, og fungerer som rettesnor for, hvad der er socialt acceptabelt at udøve fysisk eller at tale om. Denne forståelse ligger i de fleste tilfælde latent i os, og er sjældent nødvendig at italesætte. Mange mennesker, og i visse tilfælde hele kulturer, kan ikke altid forklare, hvorfor visse emner er tabubelagte. Det tabuiserede har eksisteret i så lang tid i diverse kulturer, at det er uklart hvorfor man gør, som man gør. 17 Det er for eksempel tabubelagt at vise sine bryster i et offentligt forum i mange kulturer, mens det i andre, for eksempel flere afrikanske stammer, ikke anses som tabu. Ofte, når emner er tabubelagte, bliver de ikke italesat eller diskuteret, og der bliver derfor heller ikke sat spørgsmålstegn ved, hvorfor disse uskrevne regler eksisterer. Årsagen til at emner kan være 16 Ochs, 1979, Allan, Burridge, 2006,

15 tabubelagte inden for et bestemt samfund, er ofte at de ved italesættelse kan skabe ubehag for ens medmennesker. Der er ord og emner der i nogle samfund kan opfattes så kontroversielle, at de ved frembringelse i samtalen kan skabe konflikter. Man må gå ud fra, at alle individer har et ønske om at blive accepteret og passe ind. 18 Derfor vil man som individ altid sørge for, at holde sig inden for de samfundsbestemte diskurser og uskrevne regler, medmindre man har intention om at forbryde sig på et tabu. Når man er i stand til at bryde et tabu, viser man sig selv i en magtposition og kan give en chokeffekt. 19 For at undgå tabubelagte emner, kan ordene med fordel erstattes, med andre af samme betydning. Ved at bruge eufemismer eller metaforer, kan vold som tabu blive løftet, ved at der bliver skabt en distancering til emnet, og kan få et emne til at gå fra tabubelagt til humoristisk Vold som tabu Italesættelsen af vold i nære relationer i Danmark, er ofte et ømtåleligt emne. Danmark er et civiliseret samfund, hvor vold ikke er nødvendigt, og derfor ikke bør udøves. Vold bliver derfor set som unormalt, og ikke socialt accepteret. Når vold finder vej ind i vores trygge hverdag, kan det være svært, at skulle forholde sig til det. Derfor er det for mange, nemmest at skubbe det væk og undlade at tale om emnet. Dermed opstår der en tabuisering, da den generelle befolkning i samfundet tager en usagt beslutning om, at dette emne ikke er vellidt at tale om. Dette opleves som en form for fare, og kan resultere i personligt ubehag ved omtalen af emnet. Dette ubehag bliver forøget, når volden er mellem nære relationer. Vores sociale konventioner siger, at den enkelte ikke bør omtale emnet, både for at skåne os selv, ofre, og de mennesker der er tæt på ofrene. Dette kan lige så vel være for ikke at skulle stå over for sociale sanktioner, når de uskrevne regler brydes. 21 Grunden til at vold og specielt vold i nære relationer er så ømtåleligt, er at ofret næsten altid vil føle at han/hun fremstår som svag, og værende udsat for noget der ikke er normalt. Når et individ oplever at stå uden for det normale, kan det have konsekvenser for vedkommendes sociale interaktion med andre 18 Allan, Burridge, 2006, Allan, Burridge, 2006, Allan, Burridge, 2006, 2 21 Allan, Burridge, 2006,

16 mennesker. 22 En måde at omtale det tabuiserede emne på, kan være ved at bruge eufemismer, når der bruges udtryk som, Hun fik en på kassen, få bøllebank eller at få en på lampen, for at undgå de tabuiserede ord. Når eufemismer bruges, gøres det ofte for at lette stemningen, og give den en humoristisk vinkel. Dannelsen af ordspil, og brugen af komiske sammenligner ved omtale af emner, der ikke er rare at tale om i det offentlige rum, kan have en forløsende effekt Humor Humor har gennem tiden været et debatteret emne. 24 Flere forskellige filosoffer og teoretikere har arbejdet med dette emne, men der har ikke været konsensus om, hvad der er bestemmende for, hvad humor er. I forhold til at flere filosoffer har bevæget sig ind på dette emne, er der meget få filosoffer på nuværende tidspunkt, der beskæftiger sig med selve begrebet. 25 Det kan blandt andet skyldes, at det er et meget komplekst begreb, som skal kunne forklares således, at det kan forstås i alle sammenhænge og kulturer. Derudover er det ikke kun filosoffer, der interesserer sig for emnet, men også psykologer, sociologer, antropologer og lingvister. Der er tale om en social interaktion og dermed også dele af menneskets natur, som alle de nævnte forskere interesserer sig for. Ifølge den engelske ordbog har humor sin oprindelse i det 17. århundrede. 26 Det kom som følge af videnskabelige psyko-fysiologiske undersøgelser af, hvordan humor i dets forskellige former, har effekt på mennesket. 27 Det er svært at definere betingelserne for humor. Ofte vil det enkelte individ forstå humor som noget, der får os til at grine, mens teoretikere har udarbejdet en forklaring, der beskriver den afgørende forskel på humor og latter, og dermed beviser, hvordan de kan være uafhængige af hinanden. Latter er et begreb der er svært at udelade, når der er tale om humor. Som mennesker forbinder vi altid de to ting med hinanden. 22 Copty, Allan, Burridge, 2006, Smuts, Internet Encyclopedia of Philosophy, Humor : What is humor 25 Ibid. 26 Ibid : Humor, Laughter, Comedy, and the Holy Grail 27 Ibid : What is humor 16

17 "The laugh is by no means to be viewed from the standpoint of humor; its connection with humor is only secondary. It marks the ending 28 I det ovenstående citat, skrevet af John Dewey, beskriver han en afklaring om latteren i forhold til humoren. Han fortæller hermed at latter på ingen måde indgår i selve humor eller afhænger af det, men at det derimod kan anskues som en afslutning på humoren. Dette vil sige, at latter kan være en reaktion på humor, men stadig er sekundært i forhold til selve begrebet humor. En anden teoretiker, der også har beskæftiget sig med samme emne i forbindelse med de ovenstående begreber, er John Morreal. Han har udviklet en anden vinkel, men er i en vis grad enig med Dewey i, at både humor og latter primært er uafhængige af hinanden. Teorien går ud på, at latter oftest skyldes noget humoristisk, men at humor ikke nødvendigvis er en betingelse for latter. Derfor er der en klar sammenhæng mellem begreberne, der også er vigtige at kende hver for sig Satirisk humor For at redegøre for satirisk humor, har vi valgt at tage udgangspunkt i bogen Dansk TV-Satire (2011) af Hanne Bruun, der er professor i sprog, litteratur og medievidenskab. Satire er en underkategori inden for humor, der er set i mange kulturelle udtryksformer, såsom litterære tekster, teater, film, stand-up, radio med mere. Det er en udtryksform, som er set helt tilbage i den græske mytologi, der i løbet af historien har udviklet sig i flere forskellige retninger. 30 Formålet med satirisk humor er at udlevere og latterliggøre mennesker, institutioner eller begivenheder, samt deres fejl og idioti. 31 Andre underkategorier af humor har hovedsageligt til formål at underholde, alt imens satire ofte fokuserer mere på at få et budskab igennem, og dermed bekæmpe eller forbedre det latterliggjorte emne. Der findes flere typer af satire, der inddeles alt efter, hvem eller hvad der latterliggøres. Det kunne for eksempel være: politisk satire, social satire, religionssatire, nationalistisk satire, sexistisk satire, homofobisk satire, racistisk satire med mere. 28 Dewey, 1984, Smuts, Internet Encyclopedia of Philosophy, Humor : Humor, Laughter, Comedy, and the Holy Grail 30 Den Store Danske: Satire 31 Bruun, 2011, 22 17

18 Et eksempel på satirisk humor er Dolph fra Wulffmorgenthaler, produceret af Danmarks Radio, hvor en lyseblå, aggressiv flodhest, råbende kommenterer på relevante (og ofte politiske) begivenheder og emner, For det første opsøger Dolph konstant politisk diskussion, men på en infantil måde, hvor hans manglende interesse i at argumentere og lytte til modparten demonstreres, og hvor grænsen til fysisk vold hele tiden overskrides. 32 Mange komikere anvender også satire, som en stor del af deres materiale, for at sætte fokus på et givent emne. Lars Hjortshøj mener, at et problem ved satire er, at jo mere man ser det, jo mere immun bliver man også over for grovheden af humoren. Satire sætter ofte fokus på tabuer, men jo mere et givent emne bliver taget op og bearbejdet, desto mere mener Hjortshøj, at tabuet forsvinder. Derfor skal der tages grovere værktøjer i brug for at gøre et givent emne morsomt. 33 Men op gennem 00 erne oplevede vi, at det blev sværere og sværere at være sjov, fordi tabuerne forsvandt. Det blev mindre og mindre politisk. Vi gik fra undergrund til mainstream og blev trukket ind som en etableret del af underholdningen,«siger Lars Hjortshøj, der mener, at selve komikkens berettigelse er at sige de ting højt, som ingen andre gør. Så da tabuerne forsvandt, skulle man længere og længere ud for at overskride dem. 34 Afsenderen må derfor forhøje niveauet af aggressivitet, for at kunne blive ved med at overraske og chokere modtageren. Den tyske litteratur-forfatter Klaus Schwind har grundlagt en teori om satire, der er bygget op af tre elementer, der hænger uløseligt sammen. Det første er et personligt element. Her er der tale om at satiren bærer præg af afsenderens personlighed og aggressivitet, således at der opstår en irritationsreaktion rettet mod et objekt eller et fænomen, der eksisterer uden for satirens univers. Schwind beskriver dette kritiske afsender-modtagerforhold som en form for ventil. Ventilen kombineres med en 32 Bruun, 2011, Lavrsen, Lavrsen,

19 intellektuel distance og kølighed, der gør aggressiviteten mulig og brugbar for modtageren, og dermed ikke for privat. 35 Det næste element der er med til at gøre ventilen brugbar, er et socialt element. I dette skal der kunne spores en såkaldt norm-tilknytning og formidling i det satiriske angreb. Hensigten her er en interesse i at forandre det, den angriber. Dette gør at satiren fremstår som udhængende og disciplinerende. Her er det kommunikationen mellem afsender og modtager der er essentiel. Det tredje element er et æstetisk element. Med dette bindes det kritiske, sociale og normative sammen via sproglige og æstetiske virkemidler. Centrale virkemidler for satirens angreb, som Schwind lægger vægt på, er parodi og groteskhed. Intentionen med den satiriske kommunikation bliver realiseret, ved at satirens objekt bliver pålagt latterliggørende forvrængninger. Ud fra Schwinds elementer, pointerer Bruun derefter at det ikke er nok, kun at have en reference til kulturelle eller samfundsmæssige begivenheder, men at det ligeledes er essentielt at modtageren af den satiriske kommunikation, deler den samme viden omkring disse begivenheder. Hvis modtageren ikke besidder den tilstrækkelige viden eller tolknings-kompetence, til at forstå selve begivenheden, vil intentionen i den satiriske kommunikation ikke blive opfyldt Sort humor Der findes humor, der er grov eller overskrider en grænse i højere grad end den klassiske banke banke på joke. Sådan en humor betegnes ofte som sort humor. Sort humor forbindes ofte med det absurde. Ifølge leksikonet Den Store Danske, defineres den absurde humor som: Den absurde humor kan udtrykkes ved at understrege det fantastiske i det kendte eller omvendt det kendte i det fantastiske. Samtidig karakteriseres sort humor, som værende et tegn på et harmonisk forhold mellem det der drager os, og det der skræmmer os. Sort humor kan kategoriseres som én af mange underkategorier inden for humor. Det er ikke ligetil, at skabe en fuldkommen definition af begrebet, da der er vidt forskellige forståelser af, hvad det indebærer. Vi mener at der allerede er en eksisterende opfattelse af, at sort humor indebærer en vis 35 Bruun, 2011, Bruun, 2011, 23 19

20 grovhed (i form af stødende/tabubelagte faktorer), en vis absurditet (i form af en absurd/unormal situation eller hændelse), dog også med en normalitets-sans, der gør det nemt at relatere til humoren. Et eksempel på en simpel sort joke er: Hvad giver du en kvinde der vil have ømhed og varme? - Slag med en radiator. 37 Efter vores overbevisning, kan den ovenstående vittighed kategoriseres som sort humor. Modtageren er bevidst om, at et slag med en radiator, og vold generelt er uacceptabelt og derfor overtræder joken den grænse. Samtidig går vi ud fra, at modtageren er en mand eller en kvinde, som ikke er blevet udsat for den slags vold, der ses i joken. Modtageren har derfor en vis distance til det voldelige emne. Derfor bliver den overtrådte grænse, for hvad der er passende, godtgjort. I og med at volden i joken, ikke påvirker modtageren personligt, kan det dermed fremstå humoristisk for modtageren. Det er oplagt, at joken overskrider grænser for specielt kvinder, da joken i bund og grund godtgør voldelige handlinger mod kvinder - som læseren udmærket er klar over er forkerte. Selvom der er tale om et groft scenarie i joken, bidrager ordspillet, og det absurde i handlingen, til at læseren er tilbøjelig til at finde den morsom. Med dette menes, at de sproglige faktorer også spiller en væsentlig rolle i jokens modtagelse og effekt. Jokens forfatter har valgt ordene ømhed og varme, der også kan forstås som vigtige karaktertræk i et parforhold - dog bruges de i stedet til at opstille de fysiske forhold for slag med en radiator. Hvad afgiver en radiator? Varme. Hvad bliver man, hvis man får slag med en radiator? Øm. Ergo, passer ordene til jokens behov. Sort humor i filosofisk forstand bærer præg af at være mindre håndgribeligt, med et større fokus på det absurde i humor. Situationer og hændelser, hvor humoren skabes gennem ekstraordinære elementer. Som tidligere nævnt i begrebsafklaringen, har vi valgt at definere sort humor ud fra en kombination af Benign Violation Theory, og vores egen opfattelse af hvad humoren indebærer. 6. Teori I dette afsnit vil vi redegøre for de teorier, vi har benyttet os af gennem projektet. Herunder Benign Violation Theory og John Deweys teori om refleksiv tænkning. 37 Jokes 4 U - sorte Jokes 20

21 6.1 Benign Violation Theory Dr. Peter McGraw (1970) er en amerikansk professor i psykologi fra University of Colorado Boulder. Han er specialiseret i undersøgelser af følelser og opførsel. Han har stort fokus på det videnskabelige spørgsmål om, hvad der gør ting sjove. I denne forbindelse har han foretaget undersøgelser med hjælp fra det team han styrer hos Humor Research Lab (HuRl). Benign Violation Theory, er en teori som er blevet udviklet af The Humor Research Lab, som et teoretisk fundament for humor. I samarbejde med Caleb Warren, har Peter McGraw udviklet og testet Benign Violation teorien. Teorien bygger på arbejdet af en lingvist, Tom Veatch, og integrerer eksisterende humorteorier, der agter at humor udelukkende opstår, når tre betingelser opfyldes: (1) et violation element, (2) et benign element, og (3) at begge faktorer opstår samtidigt. Derudover forklarer teorien, hvordan en situation ikke formår at være humoristisk: ved at en situation har et element af violation uden simultant at have et matchende element af benign. Det samme gælder, hvis en situation kun består af et benign element uden ligeledes at bestå af et violation element på 21

22 nogen måde. Et eksempel på, hvordan Benign Violation Theory kan identificeres i humor, ses i flere af Peter McGraws personlige oplæg om humor. 38 Et af hans eksempler lyder således: Peter Mcgraws Benign Violtaion eksempel: En person kilder sig selv En person bliver kildet for voldsomt - eventuelt af en fremmed person Hvis en person kilder sig selv, er det benign (blå tekst der er understreget) uden at være en violation (rød tekst der er dobbelt understreget) eller, hvis en person bliver kildet for voldsomt, forsvinder benign-heden og bliver alene en violation. Det samme gælder for vittigheder (comedy) der hverken er humoristiske, hvis de er for tamme eller for vovede. Mange humorteorier er stødt på komplikationer ved at beskrive, hvorfor det at blive kildet forårsager latter. Flere teoretikere har diskuteret, hvorvidt latter, der udspringer fra at blive kildet, kan kvalificeres som humor. 39 Det er her Benign Violation teorien skiller sig ud, og argumenterer for, at der er en fysisk og psykisk sammenhæng, da situationen er opbygget af et benign elementet og et violation element. 40 Ifølge teorien, refererer en violation til alt der kan true et individs overbevisninger om, hvordan verden burde være. Det vil sige, noget der synes at være truende, foruroligende, eller forkert. Fra et evolutionært perspektiv opstod morsomme violations, som trusler mod ens fysiske trivsel (at blive kildet), og udvidede sig til trusler mod ens psykiske trivsel (fornærmelser, sarkasme), samt opførsel der bryder de sociale normer (mærkelig opførsel, flatulens), kulturelle normer (usædvanlige accenter), lingvistiske normer (ordspil, malapropisme), logiske normer (absurditeter, ikke-fejlslutninger), moralske normer (respektløshed, primitiv opførsel) Foredrag - Peter McGraw: The Science of Humor 39 Wyer, Collins, McGraw,Warren, Williams, 2012, 8 41 Humor Research Lab: Benign Violation Theory 22

23 De fleste situationer, som er violations, får dog ikke folk til at grine. For at en violation kan blive humoristisk, skal den også opfattes som benign. Altså, skal den fremstå som okay, sikker, eller accepteret. Humor Research Lab har foretaget undersøgelser, der sætter fokus på tre måder, hvorpå violations kan fremstå benign: (1) Alternative normer (en betydning af en sætning i et ordspil der ikke giver mening, mens en anden betydning gør, for eksempel en eufemisme), (2) indforståelse af krænkende normer (for mænd er sexistiske vittigheder sjovere end de er for kvinder), og (3) psykisk distance (når en violation ikke opleves som virkelig, når en violation sker for en fremmed eller når en violation fremstår acceptabel idet en given hændelse ligger tilstrækkeligt langt tilbage i tiden) John Dewey John Dewey ( ) var en amerikansk filosof, psykolog og samfundskritiker. Han var professor i filosofi ved Columbia University. Han er kendt for at have beskæftiget sig med funktionel psykologi og er repræsentant for amerikansk pragmatisme. 43 Dewey skriver i bogen Hvordan vi tænker, der regnes for et af hans hovedværker, om begrebet refleksiv tænkning. 44 Refleksiv tænkning er et begreb der bliver brugt som betegnelse for en måde at tænke på. Modsætningen af refleksiv tænkning, er det som Dewey beskriver som bevidsthedsstrømmen. Denne strøm af tanker er alle de tanker der passerer gennem et menneskes hoved, der ikke er har et konkret formål. Denne tankestrøm findes både i vågen og sovende tilstand, i form af drømme. 45 Dewey mener, at der er visse måder at tænke på, der er mere optimale end andre, og den refleksive tænkning repræsenterer disse. 46 Refleksiv tænkning er ikke blot en mere eller mindre tilfældig strøm af tanker, i modsætning til bevidsthedsstrømmen. Begge former for tænkning indebærer en succession 47 af tanker. Dog er tilfældige forekomster af en tanke ikke tilstrækkeligt til, at den kan leve op til at blive 42 Humor Research Lab: Benign Violation Theory 43 Den Store Danske: John Dewey 44 ibid 45 Dewey, 2009, Ibid 47 Ibid 23

24 betegnet som refleksiv tænkning. Det refleksive element i tænkningen består af en vis rækkefølge af tanker, men også konsekvenser. Underforstået, en orden som tankerne bliver sat i. For at tanker bliver refleksive skal de til hver en tid have reference til den forrige og/eller næste tanke i rækken. De elementer som den refleksive tænkning består af er både betingede af, og støtter sig til, hinanden. 48 For at en strøm af tanker skal kunne opfattes som refleksive, kræver det at de er overbevisende, ikke i sig selv, men gennem noget andet, der kan tælle som et vidnesbyrd eller en garanti. Det kan eksemplificeres ved, at en sky der ligner en hval, ikke er en hval, da der ikke er noget logisk grundlag for en sådan sammenligning. 49 Den refleksive tænkning består af faser. Den første fase er En tilstand præget af tvivl, tøven, forvirring og mentale udfordringer, som tænkningen udspringer af. Den anden er en handling præget af søgen, jagt og undersøgelse for at finde stof der kan fjerne tvivlen og stoppe forvirringen. 50 Faserne er essentielle, da de bidrager til at vedkommende stopper op og tænker over tingene. Det kan eksempelvis være, hvis en given hændelse kommer som en afbrydelse eller et chok. Som nævnt i det ovenstående, kan refleksiv tænkning ikke udelukkende kategoriseres som en hvilken som helst tilfældig tankestrøm, der opstår i vores hoveder. Tværtimod er det en tænkemåde, hvor tankerne er forbundet og ordnede, og som refererer til den forgangne såvel som den næstkommende tanke. Hvis tanker skal være refleksive, er det nødvendigt at de er realistiske, at der kan findes belæg for dem, og at der kan argumenteres, for at de er sande. Blandt alle former for refleksiv og intellektuel tænkning er hovedfaktoren betydningsfunktionen: Den funktion, hvormed en ting betyder eller indikerer en anden, og som derfor leder os til at overveje, hvorvidt den ene ting kan betragtes som bevis for den anden Dewey, 2009, Dewey, 2009, Dewey, 2009, Dewey, 2009, 19 24

25 7. Metode I det følgende afsnit vil vi redegøre for de metoder, vi har brugt i forbindelse med vores analyse. Herunder Benign Violation analysemetoden, samt en afklaring af Béal Mullan analysemetoden. 7.1 Transskriptionsmetode Transskription er den fjerde fase af Steinar Kvales 7 faser, som oprindeligt bruges i forbindelse med udførelse og planlægning af interviews. 52 Transskriptionen i denne opgave er udført fra lyd/filmoptagelse til tekst, for at kunne analysere de valgte klip. På trods af at vi har arbejdet med en metode, som er hyppigst brugt ved interview, har vi valgt at transskribere vores klip, der bruges til at eksemplificere brugen af vold og humor. For at lave en valid transskription kræver det, at der undervejs vurderes og besluttes, hvad der skal medtages, og hvad der skal udelades, i overgangen fra lyd til tekst. Der er visse elementer i talesprog, der er særdeles vanskelige at få overført til skrift. Det drejer sig om nonverbal kommunikation og tonefald, såsom når der i klippene gøres brug af sarkasme. I transskriptionen har vi, i klippet med Jonatan Spang, valgt at markere publikums reaktioner med enten *latter*, *tøvende latter*, *smålatter* og *stor latter*, for at opnå så præcis en gengivelse som muligt. Når der udføres transskription af videoklip, som i vores tre eksempler, kan de manglede billeder stå i stor kontrast til det skrevne ord. Eksempelvis kan transskriptionen af klippet med Landmandssønnerne og far forekomme uforståeligt, hvis ikke modtageren har billederne til sin hjælp. Klippet kan miste en del af sin humor, da det kan virke som to drenge, der vil finde deres far. Dette er et udmærket eksempel på, hvad der kan ske i overgangen fra video/lyd til tekst. Derfor har vi valgt at tilføje en beskrivelse af, hvad der foregår på billederne i klippene. 52 Kvales, 2014,

26 7.2 Benign Violations analytiske principper Benign Violation Theory er, som tidligere nævnt i teoriafsnittet, en teori om, hvornår noget er morsomt. For at bruge teorien i vores analyse, har vi udviklet nogle analytiske principper, som vi vil anvende i vores tre cases. Ud fra disse analytiske principper, vil vi forsøge at nå frem til, hvilke forskellige elementer, der bliver anvendt, for at disse cases ender med at blive opfattet som værende morsomme for modtageren. Vi har en formodning om, at analysemetoden vil fungere på alle tre cases, men grundet deres forskellige genrer vil analysen af de tre cases muligvis fremstå forskellig. Vi vil indlede analysen med at eksplicitere benign og violation elementerne i de valgte eksempler fra vores cases, og præcisere meningen med eksemplet og elementernes sammenhæng. Derefter defineres typen af violation elementet; eksempelvis krænkelse af fysisk trivsel eller sociale normer. Benign elementet defineres ved at udvælge eksempler fra den relevante case på, hvordan en violation kan fremstå benign. Dette gør vi ved at udvælge, hvilke af de tre metoder fra Benign Violation teorien, der bliver anvendt. For at eksplicitere benign og violation elementerne, vil vi rekonstruere eksemplet, hvor vi tydeliggør, hvordan eksemplet ikke havde været morsomt, ved udeblivelsen af et af de to elementer. Til sidst vil vi beskrive kropssprog, talemåde, generel ageren, samt rammesætning, for hele casen. 7.3 Béal Mullan analysemetode Christine Béal og Kerry Mullan er grundlæggere af analysemetoden der består af fire dimensioner. Christine Béal er professor i lingvistik og kommunikation på Science du Langue afdelingen på Université Paul Valery Montpellier. Hun beskæftiger sig hovedsageligt med diskursanalyse, konversationsanalyse, tværkulturel pragmatik og kulturelle værdier. Kerry Mullan er senior lektor og koordinator af franske studier på universitetet The Royal Melbourne Institute of Technology. Mullans hovedområder er tværkulturel kommunikation, diskursanalyse samt 26

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG. 01-1 Det er klart at de elementer, som Sune lige har beskrevet ikke er nogen, der er grebet ud af den blå luft. Efter at have besluttet, at vi ønskede at skabe et SG med en humoristisk formidlingsmetode,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. RESPONS

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

1 Kommunikationens blinde vinkel

1 Kommunikationens blinde vinkel 1 Kommunikationens blinde vinkel Kommunikationens blinde vinkel Er du god til at kommunikere effektivt med samarbejdspartnere, kollegaer, medarbejdere eller ledelse, således, at de virkelig forstår meningen

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere