Kapitel 12. Miljøledelse og overvågning DEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 12. Miljøledelse og overvågning DEN"

Transkript

1 Kapitel 12 Miljøledelse og overvågning

2

3 Indholdsfortegnelse Side 12 Miljøledelse og -overvågning Indledning Dette kapitel Grundlaget for effektiv miljøledelse Nord Streams HSE-ledelsessystem Oversigt over HSE-ledelsessystemet Nord Streams HSE-principper og -forventninger Nord Streams HSE-procedurer Implementering Roller og ansvar Entreprenørstyring under anlægsarbejdet Understøttende miljøledelsesplaner Genetableringsplan for rørlægning Forureningsforebyggelsesplan Kemikaliehåndteringsplan (CMP - Chemical Management Plan) Affaldshåndteringsplan Nødvarslings- og nødberedskabsplan Fartøjsstyringsplan Idriftsættelsesplan Understøttende ledelseskrav Uddannelse i og bevidsthed om HSE Sikring af en virkningsfuld iværksættelse af HSE-ledelsessystemet Forandringsledelse Procedure for kommunikation med tredjeparter Rapportering Ledelse under driften Miljøovervågningsprogram Nord Streams tilgang til miljøovervågning Udarbejdelse af et miljøovervågningsprogram Væsentlige overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige overvågningsprogram Udkast til Nord Streams miljøovervågningsprogram Afslutning af Nord Streams miljøovervågningsprogram Opfyldelse af overvågningsforpligtelser 1659

4

5 Miljøledelse og -overvågning 12.1 Indledning Dette kapitel Dette kapitel beskriver ledelsessystemet, implementeringsprocedurer og handlingsplaner, som Nord Stream udarbejder for at sikre, at alle identificerede sikkerhedsforanstaltninger og afbødende foranstaltninger bliver indarbejdet i konstruktion og gennemførelse af rørledningsprojektet, således at Nord Stream kan leve op til sin forpligtigelse til at gennemføre projektet på en sikker og miljømæssigt forsvarlig måde Grundlaget for effektiv miljøledelse Nord Stream har forpligtet sig til at udvikle, anlægge og drive den foreslåede rørledning på en sikker og miljømæssigt ansvarlig måde. Derfor har Nord Stream udviklet et sundheds-, sikkerheds- og miljøledelsessystem (HSE MS - Health, Safety and Environmental Management System) som ramme for den overordnede HSE-ledelse og for at befordre udviklingen af standarder, procedurer og planer for indførelsen af en effektiv og pålidelig HSE-ledelse i projektfaserne planlægning, anlægsarbejde, idriftsættelse og indkøring, drift og afvikling. Derudover vil HSE-ledelsessystemet indeholde planer for, hvordan Nord Stream kan overholde alle vilkår i projektets tilladelser og opfylde alle forudsætninger for de forskellige miljøpåvirkningsvurderinger (VVM), som selskabet har foretaget, herunder de forudsætninger, der gennemgås i denne Espoo-rapport. HSE-ledelsessystemet er udviklet i overensstemmelse med strukturerne i de internationale standarder OHSAS og ISO Nord Stream vil også kræve af de entreprenører, som er underleverandører til gasledningsprojektet, at de udvikler HSE-ledelsessystemer, som ligeledes er i overensstemmelse med principperne i førnævnte standarder og Nord Streams eget HSEledelsessystem. For at sikre en effektiv HSE-ledelse, navnlig af de HSE-risici, der er identificeret i dette projekt, benyttes to primære tilgange til mindskelse af og kontrol med miljøvirkningerne: Brug af bedste internationale praksis i alle faser fra konstruktion over anlæggelse til drift af rørledningen

6 1626 Anvendelse af lokalitetsspecifikke afbødende foranstaltninger, der er identificeret i forbindelse med miljøpåvirkningsvurderingen, for at sikre, at de forventede virkninger afbødes til passende niveauer Dette kapitel beskriver den aktuelle struktur i HSE-ledelsessystemet og skitserer, hvordan Nord Stream vil arbejde sammen med entreprenørerne, der udfører arbejdet, og hvordan Nord Stream sikrer, at projektets standarder og forudsætninger bliver gennemført af de forskellige entreprenører. Bestemmelserne i HSE-ledelsessystemet bliver overført til alle entreprenører og opgaver i forbindelse med Nord Stream-projektet Nord Streams HSE-ledelsessystem Oversigt over HSE-ledelsessystemet HSE-ledelsessystemet indeholder en præcis beskrivelse af Nord Streams forpligtigelse til at foretage løbende forbedringer, til at anvende bedste praksis, og til at overholde national og international lovgivning. Nord Streams HSE-ledelsessystem er opbygget i tre funktionsniveauer (som illustreret i Figur 12.1): HSE-politikken (HSE Policy) (Boks 12.1) beskriver Nord Streams filosofi og primære forpligtigelser til at beskytte miljøet og sikre arbejdstagernes, entreprenørernes og offentlighedens sundhed og sikkerhed, samt forpligtigelsen til at overholde den gældende lovgivning. Principperne og forventningerne (Principles and Expectations) definerer, hvordan målsætningerne i HSE-politikken skal opfyldes. Procedurerne (Procedures) definerer minimumsstandarder for HSE, som skal overholdes for at opfylde HSE-politikken.

7 1627 Figur 12.1 Strukturen i Nord Streams HSE-ledelsessystem Entreprenørerne, der arbejder på dette projektet, kommer til at spille en afgørende rolle i HSEledelsen og er kontraktligt forpligtet til at udvikle specifikke HSE-ledelsessystemer, som underbygger og opfylder de primære krav i Nord Streams HSE MS.

8 1628 Boks 12.1 Nord Streams HSE-politik

9 1629 HSE-ledelsessystemet følger det firedelte ledelsesprincip Plan, Do, Check, Act (i overensstemmelse med strukturen i ISO og OHSAS), som er en cyklisk proces beregnet til løbende forbedringer. Denne proces inkluderer identifikation af HSE-risici i projektet og den systematiske kontrol, mindskelse og styring af disse risici med henblik på at overholde kravene i HSE-politikken. Nøgleelementerne i HSE-ledelsessystemet er skitseret nedenfor Nord Streams HSE-principper og -forventninger Til at understøtte HSE-politikken findes der 10 HSE-principper, som følger Plan, Do, Check, Actrammerne. Disse principper, der er beskrevet i Figur 12.2, danner basis for udviklingen af HSEprocedurer (og dermed udformningen af HSE-minimumsstandarderne for projektet). Figur 12.2 HSE-ledelsessystemets struktur De 10 HSE-principper, som er beskrevet nedenfor, bygger på strukturen i ISO og OHSAS 18001: 1. Politik, lederskab og engagement 2. Vurdering af farer og risici 3. Målsætninger og HSE-plan 4. Organisationsstruktur, ansvar og kompetence 5. Kommunikation og konsultation 6. Driftskontrol og HSE-dokumentation 7. Nødberedskab 8. Rapportering og undersøgelse af hændelser samt korrigerende foranstaltninger

10 Overvågning og målinger 10. Ledelsens evaluering og systemforbedring For at fremme en virkningsfuld HSE-ledelse er hvert princip tæt forbundet med tilhørende forventninger med det formål at sikre, at Nord Streams mål og målsætninger er klart fastlagt og underbygget af detaljerede retningslinjer. Disse forventninger er uddraget af Nords Streams HSE MS-dokumentation og gengives i boks 12.2 nedenfor.

11 1631 Boks 12.2 Princip Nord Streams HSE-principper og -forventninger Forventning 1. Politik, lederskab og forpligtigelse Direktionen skal definere de generelle HSE-principper, fastsætte forventningerne og afsætte ressourcerne til at udvikle, implementere og vedligeholde HSEledelsessystemet. Den må udvise engagement og lederskab ved eksemplets magt. 1.1 HSE-politikken definerer de generelle principper, der skal anvendes på projektet og i Nord Streamorganisationen. Disse principper omfatter en erkendelse af, at skader på mennesker eller miljø ikke er en acceptabel eller bæredygtig forretningspraksis. 1.2 Politikken skal forpligtige til at overholde al gældende lov, stræbe efter løbende forbedring i HSE-resultatet og sætte målbare mål (målsætninger). 1.3 Politikken skal underskrives af den administrerende direktør for at demonstrere den formelle forpligtelse til at varetage HSE-ledelsen. 1.4 Selskabets direktion skal udvise lederskab og synligt engagement for at drive processen for eksemplarisk HSEresultat. 1.5 Engagementet skal understøttes af de nødvendige ressourcer til at udvikle og implementere HSEledelsessystemet for at opfylde HSE-politikkens målsætninger. 2. Vurdering af farer og risici Opgaverne skal planlægges, så projektet kan gennemføres effektivt, hvor risikoen er minimeret, og overholdelse af gældende lovkrav sikret. Planlægning omfatter systematisk identifikation af lovkrav, farer og virkninger, fulgt af en vurdering og kontrol af risikoen. 2.1 Alle aktiviteter skal gennemføres i overensstemmelse med de relevante love og regler. 2.2 Der skal foregå en systematisk og dokumenteret identificering af farer og HSE-virkninger af alle planlagte og løbende aktiviteter. 2.3 Information om farer og virkninger skal anvendes sammen med information om driftsaktiviteterne med henblik på at foretage en vurdering af risikoen med hensyn til sandsynlighed for og konsekvens af eksponeringen. 2.4 Risikovurderingsoplysninger skal bruges til at fastlægge sikkerhedsforanstaltninger og risikostyringsforanstaltninger. Disse skal udvælges efter graden af risiko, gældende lovkrav, gængs praksis for branchen og projektets kommercielle og forretningsmæssige behov. 2.5 Der skal fastlægges procedurer for ajourføring af fare- og risikovurderinger, når der sker ændringer i driftsaktiviteterne (jf. princip nr. 6., Driftskontrol).

12 1632 Princip 3. Målsætninger og HSEplan Det overordnede formål med ledelsessystemet er at hindre, at vores aktiviteter udsætter mennesker og miljø for fare. Specifikke målsætninger skal fastlægges, måles og kommunikeres, for at systemet kan være effektivt og virkningsfuldt. Forventning 3.1 Nord Stream skal for hele projektet fastlægge HSEmålsætninger efter en ledelsens gennemgang af ledelsessystemet (jf. princip nr. 10). Det skal ske mindst en gang årligt. 3.2 Målsætningerne skal vedrøre betydelige risici og virkninger af projektet og skal dokumenteres i HSE-planen, der beskriver tiltag, ansvarlige og tidsramme nødvendige for at opfylde disse målsætninger. 3.3 Målsætningerne skal være målbare, og ledelsen skal i årets løb overvåge resultaterne. 3.4 Entreprenørerne skal ligeledes udarbejde en HSE-plan for deres egen aktivitet i projektet. 4. Organisationsstruktur, ansvar og kompetence HSE-ledelse er en væsentlig del af projektet. For At sikre, at alle pligter udføres under hensyntagen til HSE, skal der defineres og kommunikeres specifikke roller og ansvarsområder. Selskabets og entreprenørens personale skal være hensigtsmæssigt uddannet, erfarent og kompetent til at arbejde på en måde, der minimerer HSE-risikoen. 4.1 HSE skal defineres som et linjeledelsesansvar og skal integreres i alle funktioner i organisationen. 4.2 HSE-roller og -ansvar (pligter og ansvarlighed) skal defineres for alle sikkerhedskritiske stillinger, herunder dem, som entreprenørerne varetager. 4.3 Alle medarbejdere skal have en grunduddannelse og indføring i HSE, som er relevant for risiciene på deres arbejdsplads og for de relevante lovkrav. 4.4 Ledelsen skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til uddannelse og til tilvejebringelse af specialiseret HSE-faglig støtte til at sikre, at de korrekte kompetenceniveauer, der er relevante for arbejdspladsen, nås og fastholdes.

13 1633 Princip 5. Kommunikation og konsultation Der skal findes ordninger for kommunikation af relevant HSE-information både internt i projektet og udadtil. Kommunikationen skal foregå på et sprog og i en stil, der egner sig til de personer, der modtager informationen. De ansatte skal konsulteres om HSEanliggender og skal tilskyndes til at deltage i forbedringsinitiativer. Forventning 5.1 Resultaterne af de påkrævede risikovurderinger og risikostyringsforanstaltninger (herunder nødprocedurer) skal kommunikeres til de relevante medarbejdere og entreprenører. 5.2 HSE-roller og -ansvar skal kommunikeres til de relevante personer, herunder entreprenørerne. 5.3 Der skal være et system for udbredelse af HSEinformation gennem hele projektet for at fremme den laterale læring og udveksling af bedste praksis. 5.4 Der skal være et system for bemyndigelse til kommunikation af HSE-information til relevante eksterne parter. Systemet skal fungere ifølge principperne om legitimitet og ærlighed.

14 1634 Princip 6. Driftskontrol og HSE-dokumentation Alle selskabets og entreprenørernes opgaver skal udføres i overensstemmelse med de HSE-standarder, der er fastlagt for at minimere risikoen. De skadelige HSE-konsekvenser af midlertidige og permanente ændringer i projektet skal vurderes, behandles og autoriseres. Det er afgørende, at information om farer og risici bliver nøje dokumenteret, og at der findes skriftlige procedurer, der definerer, hvordan aktiviteterne skal udføres for at minimere risici. Forventning 6.1 Der skal udarbejdes og implementeres skriftlige procedurer for at sikre, at der foregår en tilstrækkelig kontrol af de risici, der er forbundet med planlægning, anlæggelse, indkøring, drift og vedligeholdelse af Nord Streamrørledningen. 6.2 Alle skriftlige HSE-procedurer skal være letforståelige, angive praktiske krav og definere de personer, der er ansvarlige for at udføre dem. 6.3 Der skal findes procedurer for at sikre, at HSEdokumentationen jævnligt gennemgås, revideres af autoriserede personer og offentliggøres, så kun gældende versioner er i brug. 6.4 Det skal sikres, at driftsdokumentation såsom tegninger, arbejdsprocedurer, vedligeholdelsesprogrammer, overvågningsrapporter osv. er tilgængelige for de relevante medarbejdere og entreprenører, og at der findes krydsreferencer til relevant HSE-dokumentation. 6.5 Alt udstyr skal anvendes inden for sikre driftsgrænser og i overensstemmelse med de relevante lovkrav. 6.6 Beskyttelses- og sikkerhedssystemer skal testes jævnligt og underlægges et forebyggende vedligeholdelsesprogram. 6.7 Der findes systemer for revurdering af risiko, godkendelse (af en relevant myndighed) og anvendelse af hensigtsmæssig risikostyring, når der forekommer ændringer af driftsparametre (forandringsledelse). 6.8 Opgaver, der varetages af entreprenører, skal være underlagt de HSE-minimumskrav, som Nord Stream har defineret. Entreprenørerne skal anvende de samme minimumsstandarder på deres underleverandører.

15 1635 Princip 7. Nødberedskab Der skal være planer og procedurer for, hvordan man imødegår forudsigelige nødsituationer og minimerer HSEvirkningerne. Planer og procedurer skal jævnligt testes, og der skal foretages forbedringer. Forventning 7.1 Projektet skal have en beredskabsplan for at sikre korrekt og hurtig reaktion på nødsituationer. 7.2 Projektet skal have en nødberedskabsprocedure til håndtering af nødsituationer på en risikosvarende måde. 7.3 Alle arbejdssteder skal have planer og procedurer for brandbekæmpelse og evakuering. Andre typer af nødsituationer skal kunne håndteres i overensstemmelse med risikoniveauet og lovkravene. 7.4 Beredskabsplaner skal være dokumenterede, tilgængelige og lette at forstå. 7.5 Det skal jævnligt gennemgås, om planer og procedurer virker efter hensigten, og der skal efter behov ske forbedringer. 7.6 Planer og procedurer skal suppleres med uddannelse og, hvor det er relevant, øvelser. 7.7 Udstyr til påvisning og håndtering af nødsituationer skal underlægges et forebyggende vedligeholdelsesprogram, prøvning og kalibrering i overensstemmelse med de relevante standarder. 8. Rapportering og undersøgelse af hændelser samt korrigerende foranstaltninger Der skal findes procedurer for umiddelbar reaktion på hændelser for at minimere konsekvenserne. Alle hændelser skal rapporteres til det relevante niveau i ledelsen. Alvorlige hændelser skal undersøges for at fastslå årsagerne og forebygge gentagelsestilfælde. 8.1 Der skal findes procedurer for umiddelbar reaktion på hændelser (jf. princip nr. 7). 8.2 Der skal findes procedurer for rapportering af hændelser (faktiske og potentielle ulykker) til det relevante ledelsesniveau og, hvor det er relevant, til eksterne myndigheder. 8.3 De ressourcer, der er afsat til undersøgelse af hændelser og korrigerende foranstaltninger, skal afspejle den potentielle konsekvens og ikke blot den faktiske konsekvens af hændelsen. 8.4 Undersøgelserne skal udføres objektivt for at fastslå de grundlæggende årsager og for at identificere effektive korrigerende foranstaltninger. 8.5 Forebyggende foranstaltninger og indhøstede erfaringer fra hændelser skal kommunikeres hensigtsmæssigt inden for projektet.

16 1636 Princip 9. Overvågning og måling Overvågning og måling af HSEperformance er påkrævet for at afhjælpe mangler i systemet og tilvejebringe en kvantificerbar måling af forbedringer over tid. Forventning 9.1 De kriterier for performance, som er udvalgt til en opgave for at måle dens HSE-målsætninger (jf. princip nr. 3) skal rapporteres til ledelsen på kvartalsbasis. 9.2 Omfang og frekvens af inspektioner og revisioner skal afspejle risikoniveauet. 9.3 Der skal være installeret overvågnings- og måleudstyr på steder, hvor frigivelse af farlige stoffer eller energi ville resultere i en alvorlig hændelse eller lovbrud, hvis de ikke opdages. 10. Ledelsens gennemgang og systemforbedring Ledelsen skal formelt gennemgå, hvor effektivt HSE-ledelsessystemet har været implementeret. De faktiske resultater skal sammenholdes med politikken og principperne, og forbedringsmuligheder skal identificeres Projektledelsen skal foretage en gennemgang, mindst en gang om året HSE-resultaterne skal gennemgås med hensyn til hændelser, revisionskonklusioner, og i hvor høj grad HSEplanens målsætninger er blevet opfyldt HSE-ledelsessystemets effektivitet med hensyn til at sikre opfyldelse af HSE-politikken skal også gennemgås, under hensyntagen til sandsynlige ændringer i lovgivningen og i driftsaktiviteterne Mulighederne for forbedring af HSE-performance skal identificeres og danne grundlag for HSE-planen for, hvordan målsætningerne opfyldes det næste år Nord Streams HSE-procedurer Nord Streams minimumsstandarder er at leve op til de 10 HSE-principper og -forventninger. HSE-procedurerne definerer, hvordan minimumsstandarderne skal implementeres i alle stadier af projektet. Derfor skal alle entreprenører på projektet forpligte sig til mindst at overholde Nords Streams minimumsstandarder i overensstemmelse med hierarkiet i HSE-ledelsessystement illustreret i Figur 12.1.

17 Implementering Roller og ansvar Nord Streams medarbejderes roller og ansvar er klart angivet i HSE-proceduren HSE Organisation and Responsibilities (HSE-organisation og ansvar). Der er også udformet et separat dokument om sundheds-, sikkerheds- og miljøkrav til entreprenører, som er beskrevet i afsnit Indbyrdes forhold og ansvar er illustreret i Figur Ud over denne generelle beskrivelse af organisation og ansvar for HSE beskriver hver procedure i detaljer det ansvar, der vedrører procedurens emne. Det overordnede princip om, at HSE er et linjeledelsesansvar, og at der skal tilvejebringes tilstrækkelig professionel HSEsupport og rådgivning til Nord Streams ledelse, anvendes igennem hele systemet.

18 Managing Director Project Co-ordination Managing Director s Office Technical Director Financial Director Governmental Relations / Lobbying Deputy Technical Director 1 Deputy Technical Director 2 Deputy Technical Director 3 Finance & Financial Controlling & Planning Shareholder Relations Legal Service Permitting Project Engineering Commissioning & Dispatching Accounting / Tax (local) HR Single Point of Contact Contractor Companies Tax (International) PR, Communication Personnel Compliance Safety Officer, Zug Security Safety Officer, Moscow Key: Line Management responsibility Enforcement of Contractor HSE HSE advice & support Site Safety Officer Figur 12.3 Nord Streams HSE-ansvar og grænseflader til entreprenører 1638 Project Controlling Commercial Procurement HSE Management Commercial Director

19 1639 Selskabets repræsentant (Nord Streams Single Point of Contact med ansvar for hver kontrakt) er sammen med HSEQ-lederen ansvarlig for at kommunikere med entreprenøren om: At sikre, at HSE-planerne er egnede og tilstrækkelige og har været genstand for en forhåndsgodkendelse At specificere hensigtsmæssige tekniske HSE-standarder for arbejdet At overvåge gennemførelsen af HSE-planerne At sikre overholdelsen af specifikke HSE-procedurer (både Nord Streams og entreprenørens egne) Entreprenørstyring under anlægsarbejdet Anlæggelsen af rørledningerne vil blive udført af entreprenører på vegne af Nord Stream under ledelse af Nord Streams projektteam. Nord Stream er klar over behovet for at udstyre entreprenørerne med et sæt HSE-minimumsstandarder til implementering under anlægsarbejdet. Entreprenørerne vil få pligt til at indføre et HSE-ledelsessystem i overensstemmelse med principperne i OHSAS og ISO og til som et minimum at opfylde de standarder, der er indeholdt i Nord Streams HSE-ledelsessystem. Dette krav vil blive indarbejdet i alle kontrakter. Denne strategi vil sikre en ensartet tilgang til at opnå miljømæssige og sociale resultater og sikre overholdelsen af samtlige projektets forudsætninger, standarder og krav på tværs af alle aspekter af projektet og af alle entreprenørerne. Styringen af de betydelige miljømæssige og sociale risici og virkninger bliver led i målsætningerne i HSE-planen. De vil blive defineret i en specifik ESMP - Environmental and Social Management Plan forud for hver fase af projektet, dvs. anlægsarbejde, idriftsættelse og indkøring, drift og afvikling. Hver ESMP skal for hver af de faser, der skal gennemføres, indeholde alle Nord Streams forpligtigelser fra VVM'erne og forpligtelserne i henhold til projektets tilladelser. ESMP'erne vil blive støttet af underordnede planer, som behandler specifikke problemområder i den pågældende fase (f.eks. styring af fartøjsbevægelser under anlægsarbejdet). Hvor det er relevant, vil disse underordnede planer blive gennemført af entreprenørerne under Nord Streams ledelse, men Nord Stream beholder ansvaret for den faktiske gennemførelse. En kort oversigt over typiske supportplaner findes i afsnit Et omfattende register over alle projektforpligtelser er i øjeblikket under udarbejdelse. Dette register vil indeholde alle Nord Streams væsentlige forpligtigelser indeholdt i de fem nationale VVM'er og Espoo-rapporten.

20 1640 Som omtalt ovenfor vil Nord Stream udpege en repræsentant for selskabet for hver større kontrakt (f.eks. rørlægning). Selskabets repræsentant bliver ansvarlig for gennemgangen af den udpegede entreprenørs HSE-performance og for at sikre, at entreprenøren indarbejder alle VVM-forpligtigelser og vilkår i tilladelser i sin metodebeskrivelse og i sin praktiske udførelse af opgaven Understøttende miljøledelsesplaner Følgende planer er (eller er ved at blive) udviklet på baggrund af brancheerfaring fra gennemførelsen af internationale søledningsprojekter af en lignende størrelsesorden. Genetableringsplan for rørlægning Forureningsforebyggelsesplan Kemikaliehåndteringsplan Affaldshåndteringsplan Nødvarslings- og nødberedskabsplan Fartøjsstyringsplan Idriftsættelsesplan Genetableringsplan for rørlægning En stor del af de potentielle virkninger af Nord Stream-rørledningerne er knyttet til de forskellige rørlægningsaktiviteter, og betydningen af de realiserede virkninger vil afhænge direkte af rørlægningsentreprenørens nøje implementering af de forskellige afbødende og ledelsesmæssige foranstaltninger, som er blevet indarbejdet i projektet. I den forbindelse vil der blive udarbejdet en specifik genetableringsplan for rørlægning (RP - Pipelay Reinstatement Plan) inden påbegyndelsen af anlæggelsen af rørledningerne for at sikre, at rørlægningsentreprenøren (og underleverandørerne) implementerer projektet på den tiltænkte måde. Planen vil afspejle Nord Streams forpligtigelser, der hidrører fra miljøvurderingsprocessen, samt de vilkår, der er angivet i tilladelserne. Nord Stream vil med sin ESMP overvåge effektiviteten af genetableringsplanen, og resultatet af overvågningen vil blive anvendt til at identificere, hvor genetableringsplanen skal ændres. RP vil være gældende for både undersøiske og landbaserede elementer af rørledningsanlægget.

21 Forureningsforebyggelsesplan Der skal udarbejdes en forureningsforebyggelsesplan (PPP - Pollution Prevention Plan), som skal definere den tilgang til eliminering eller reduktion af risikoen for forurening i projektforløbet, som gælder for hele projektet. PPP bliver et dokument på højt plan om den samlede tilgang til forureningsforebyggelse og skal omhandle emner som: Risikoidentifikation og -reduktion Praksis for inspektion på stedet Generelle principper om udledning til luft, vand og jord Kemikaliehåndteringsplan (CMP - Chemical Management Plan) I anlægsfasen af projektet vil der sandsynligvis være en række kemikalier, der skal bruges både til aktiviteterne på land og i havet. Forebyggelsen af brændstofudslip er et særlig vigtigt aspekt. Entreprenørerne vil få pligt til at indsende en kemikaliehåndteringsplan til godkendelse hos Nord Stream forud for påbegyndelsen af anlægsarbejdet. Nord Stream har udarbejdet en kemikaliehåndteringsplan med definition af standarderne for sikring af, at kemikalierne håndteres sådan, at risikoen for mennesker og miljø minimeres. Den specificerer også indholdet af andre CMP'er og omfatter: Specificering af personer, der er ansvarlige for planens implementering Vedligeholdelse af kemikaliefortegnelser Vedligeholdelse af sikkerhedsdatablade (MSDS) Dokumenterede risikovurderinger med hensyn til brug af kemikalier Dokumenterede procedurer for oplagring, mærkning og brug Forebyggelse af hændelser og nødsituationer Nødberedskabsprocedurer Uddannelsesordninger CMP vil indgå i og blive tilrettet efter PPP, affaldshåndteringsplan, nødberedskabsplan samt de mere generelle arbejdsmiljøkrav defineret i HSE-ledelsesprocedurerne. CMP henviser specifikt til oplagring, transport og omladning af olie både på land og på havet. Der skal defineres specifikke krav til anlæg, der skal leveres, og til vedligeholdelsen heraf, bl.a. krav om:

22 1642 Overløbsforebyggelsessystemer Udslipsopsamlingssystemer Samlebrønde og afløbssystemer Alarmsystemer, herunder overløbsalarmer Brand- og eksplosionsforebyggelsessystemer Inspektions- og vedligeholdelsesprogrammer for udstyr og instrumenter Programmer for beskyttelse af konstruktionernes integritet Uddannelse af personalet i udslipsforebyggelse og nødberedskab Affaldshåndteringsplan Nord Stream har udformet en affaldshåndteringspolitik. Der vil blive udarbejdet specifikke affaldshåndteringsplaner for hver fase af projektet for at sikre, at forpligtigelserne i politikken om minimering, overvågning, rapportering og overholdelse af lovkrav er fastholdt. Affaldshåndteringsplanerne vil omhandle affald genereret i projektets anlægs- og driftsfase og i både land- og havbaserede anlæg. Affaldshåndteringsplanerne skal identificere type, kilde, mængde og bortskaffelsesvej for hver affaldsstrøm i en vugge til grav-strategi. De godkendte bortskaffelsesmetoder eller - entreprenører vil blive identificerede, og overvågning og revision af tredjepartsentreprenører vil blive specificeret nærmere Nødvarslings- og nødberedskabsplan Denne plan er allerede indført. Formålet med planen er at give entreprenører og Nord Streams medarbejdere klart definerede procedurer at følge i nødsituationer. Planen har fokus på proceduren for advisering af Nord Streams ledelse i tilfælde af en HSE-nødsituation og beskriver de reaktioner, der forventes af direktionen. Planen gennemgås regelmæssigt og vil blive videreudviklet under hensyntagen til såvel anlægs- som driftsfaser forud for disses gennemførelse.

23 Fartøjsstyringsplan I betragtning af antallet af fartøjer, der skal bruges under anlæggelsen af rørledningen, herunder læggefartøjer og hjælpefartøjer, er det vigtigt at udarbejde en specifik fartøjsstyringsplan. Denne plan vil afspejle forpligtelsen til at overholde praksis som f.eks. at benytte gængse og sædvanlige sejlruter, operationer i følsomme områder og rapportering af isbrydning, overvågning af havpattedyr, kontaktflade til CMP og affaldshåndteringsplanen samt efterlevelse af de internationale minimumslovkrav vedrørende HSE Idriftsættelsesplan Der vil blive udarbejdet en specifik plan for håndtering af miljøspørgsmål omkring afprøvning og idriftsættelse af rørledningen. De potentielle virkninger og tilhørende afbødende foranstaltninger, der er identificeret i VVM en, skal danne grundlag for denne plan. Specifikt skal den omhandle: Indvinding af vand til trykprøvning Behandling af vand til brug ved trykprøvning Krav til behandling og udtømning af trykprøvningsvand Planen skal også beskrive den overvågning, der er krav om for at sikre, at udledningerne overholder grænserne i de relevante tilladelser, som vil blive indarbejdet i det samlede miljøovervågningsprogram sammen med rapporteringskravene til Nord Stream og til de relevante nationale myndigheder Understøttende ledelseskrav Uddannelse i og bevidsthed om HSE Alle nye medarbejdere får en indføring i HSE. Indføringen omfatter følgende emner: Oversigt over arbejdsstedet og nødprocedurer Generelle HSE-regler, lovbestemmelser og adgang til HSE-dokumentation Information om HSE-ledelsessystemet Uddannelsesbehovet for den enkelte jobfunktion vurderes hvert år i forbindelse med medarbejdersamtalen med den enkelte linjeleder. Her træffes beslutning om HSE-uddannelse, enten internt eller leveret af en ekstern uddannelsesudbyder. Det er også muligt at give

24 1644 uddannelse ud over den, der er identificeret under medarbejdersamtalen, forudsat at linjelederen godkender det. HSE-uddannelse og -kompetencer hos entreprenørernes og underleverandørernes personale er et væsentligt krav i de kontraktlige aftaler og overvåges nøje af Nord Stream under udførelsen af arbejdet Sikring af en virkningsfuld iværksættelse af HSE-ledelsessystemet Som led i fasen "Kontrol" i ledelsesprocessen Planlægning, Udførelse, Kontrol, Handling (jf. Figur 12.2) har Nord Stream udviklet en HSE-revisions- og -inspektionsprocedure. Der vil blive foretaget en vurdering af, hvor effektivt entreprenør- og leverandørstyringssystemerne virker, gennem planlagte revisioner og uanmeldte inspektioner på stedet. HSE-revisions- og -inspektionsproceduren beskriver de overordnede rammer for, hvordan revisioner og inspektioner tilrettelægges og foretages, og omfatter detaljerede krav til, hvordan entreprenørerne dokumenterer, at de har implementeret egne HSE-planer. Proceduren er lavet sådan, at det er muligt at tilrettelægge revisioner og inspektioner, så de retter sig mod højrisikoområder, men kan ændres som reaktion på hændelser og svagheder, der opdages i entreprenørernes systemer. Nord Streams HSE-leder har det overordnede ansvar for tilrettelæggelse, gennemgang af rapporter og sporing af afvigelser. Som angivet er revisionerne rettet mod højrisikoområder og udføres for at vurdere overensstemmelsen med standarderne i HSE-ledelsessystemet, f.eks.: HSE-minimumsstandarder for entreprenørarbejdssteder Entreprenørens HSE-plan Procedure for rapportering og undersøgelse af HSE-hændelser Intern og ekstern kommunikationsprocedure Forureningsforebyggelsesplan Kemikaliehåndteringsplan Affaldshåndteringsplan Fartøjsstyringsplan

25 Forandringsledelse Generelle overvejelser Mangler og usikkerheder i informationen om projektet og VVM-processen vil uvægerligt stadig findes, når VVM-processen er fuldført, inden påbegyndelsen af anlægsarbejdet. HSEledelsessystemet og mere specifikt HSE-planen kræver formelle "forandringsledelsesprocedurer", så der kan tages fuldt hensyn til varierende omstændigheder og/eller revurdering af oprindelige antagelser, og konsekvenserne for VVM en kan afhjælpes. Timing og VVM-processen Nord Streams VVM-proces blev igangsat i 2005 sammen med tidlige forundersøgelser af projektet og er blevet fuldført parallelt med mere detaljeret design af konstruktionsarbejdet. Den har derfor kunnet indvirke på projektudviklingen, idet de miljømæssige aspekter og virkninger blev identificeret samtidig med projekteringsarbejdet. Desuden har VVM-processen gjort det muligt at høre interessenterne og lade dem får indflydelse på rørledningskonstruktionen. Som følge heraf er der god overensstemmelse mellem afgrænsningen af VVM'en og den detaljeringsgrad, der gælder for projektets gennemførelse. Det forventes derfor ikke, at der sker større ændringer i projektet, som kan påvirke konklusionerne i denne VVM. Håndtering af usikkerhed og fremtidige ændringer Det er imidlertid vigtigt at se i øjnene, at usikkerhed er et iboende træk i VVM. I Nord Streamrørledningernes tilfælde er de primære usikkerhedsområder forståelsen af det eksisterende miljø (økosystem, habitater osv.) og de antagelser, der er gjort under virkningsvurderingen. På dette stadium i Nord Stream-projektets udvikling er projektkonstruktionen nået langt og i alle tilfælde langt nok til, at alle potentielt betydelige virkninger kan identificeres og vurderes. Det er planen, at enhver tilbageværende væsentlig usikkerhed, dvs. usikkerheder, som i væsentlig grad kunne få en vis indvirkning på de virkningsvurderinger, der er omtalt i tidligere afsnit, skal identificeres, så der kan indføres planer for, hvordan den manglende information erhverves, og hvordan der fortsat tages hensyn til den som led i den overordnede ESMP for projektet. Hvor der hersker usikkerhed, skal den afhjælpes på en struktureret og gennemskuelig måde. Det system, som Nord Stream har indført til håndtering af konstruktionsændringer efter indlevering af VVM, vil også blive brugt til at afhjælpe den eksisterende usikkerhed. VMMforandringsledelsessystemet til håndtering af konstruktionsændringer og usikkerhed har tre grader af ændring/usikkerhed: En første grad, hvor ændringen eller usikkerheden hovedsagelig er uvæsentlig for VVMkonklusionerne. Den eneste nødvendige indsats er at ændre "forpligtigelsesregistret" og projektets ESMP for (om nødvendigt) at afspejle, hvordan denne ændring eller usikkerhed i sidste ende afhjælpes

26 1646 En anden grad, hvor ændringen eller usikkerheden er væsentlig for VVM-konklusionerne, men ligger inden for grænserne af det definerede hovedforslag til projektet, der er omfattet af denne VVM. Den nødvendige handling er her at definere ændringen og vurdere virkningen og de afbødende foranstaltninger. Ofte vil det indvirke på en eller flere af ledelsesplanerne, og hvis virkningen er betydelig, kræver det yderligere advisering og konsultation med andre interessenter En tredje grad, hvor en fremtidig konstruktionsændring eller usikkerhed fører til en afvigelse fra hovedforslaget eller et væsentligt aspekt heraf. Det vil formentlig kræve et tillæg til VVM'en og en formel indleverings- og godkendelsesproces Måden, disse ændringer eller usikkerheder behandles på i perioden efter afslutning af denne Espoo-rapport, er vist i Figur For at sikre, at der foregår en solid forandringsledelse under hele projektforløbet, vil Nord Stream HSE-ledelsessystemet indeholde et krav til entreprenøren om at klassificere enhver ændring i design eller proces og at vurdere disse ændringer for at fastslå, hvorvidt de påvirker betydningen af miljøvirkningerne og de tilhørende afbødende foranstaltninger. Nord Stream vil følge forandringsledelsesprocessen i tilfælde, hvor en betydelig miljøvirkning bør frem i lyset.

27 1647 Figur 12.4 VVM-processen for håndtering af usikkerhed og konstruktionsændringer efter indlevering af VVM Procedure for kommunikation med tredjeparter Nord Stream vil udvikle en struktureret procedure for håndtering af al kommunikation fra tredjeparter såsom borgere, NGO'er, arbejdstagere hos Nord Streams entreprenører samt de øvrige interessenter. Formålet med tredjepartskommunikationsprocedurerne er at opfange al indgående kommunikation, mundtlig som skriftlig, klager, meddelelser eller andet. Proceduren er indrettet sådan, at kommunikationen registreres og dirigeres til en relevant person, der kan svare afsenderen. Alle svar vil blive registreret.

28 Rapportering HSE-ledelsessystemets procedure definerer kravene til et program for intern og ekstern rapportering gennem alle stadier af projektet. Entreprenørerne vil få pligt til fuldt ud at overholde rapporteringsprogrammet med hensyn til rettidig indlevering af rapporterne og detaljerne heri. Rapporteringsprogrammet forventes at indeholde følgende elementer: Revisions- og inspektionsrapportering Rapportering af hændelser, der forårsager miljøforurening, personskader eller forsinkelser/potentielle forsinkelser eller indvirkninger på arbejdet Overensstemmelsesrapporter, der påviser overholdelse af alle relevante krav i VVM, tilladelser osv., idet de relaterer sig til entreprenørernes arbejdsområder og belyser ethvert område med manglende overholdelse og afbødende foranstaltninger Reviderede tidsplaner for, hvordan specifikke opgaver skrider frem Der vil også blive åbnet specifikke kommunikationskanaler for at lette tilvejebringelsen af ekstern kommunikation og rapportering fra Nord Stream til relevante nationale myndigheder og Espoo Ledelse under driften Forud for opstart og drift af rørledningen vil Nord Stream oprette en speciel driftsafdeling, der bliver ansvarlig for driften af rørledningen under alle forhold. Nøglemedarbejderne i denne afdeling vil blive uddannet fuldt ud i drift af rørledningen under brug af specifikke protokoller og procedurer. I driftsafdelingen vil alle nødprocedurer, rapporteringsveje og ansvarsfordelingen blive klart defineret og dokumenteret, og alt nødvendigt personale vil blive fuldt uddannet i disse procedurer. Nord Stream har for at sikre planlægning og rettidig iværksættelse af alle disse foranstaltninger allerede udnævnt en driftsdirektør. Før opstart, under rørledningens idriftsættelse, vil der blive foretaget et fuldstændigt systemtjek af alle kommunikationslinjer og protokoller, automationssystemer, tryksikkerhedssystemer og alle mekaniske systemer. Alarmer og indstillingspunkter vil blive justeret og afprøvet. Når dette systemtjek er fuldført tilfredsstillende vil rørledningens integritet blive testet ved hjælp af en lækageprøvning i forhold til de relevante konstruktionsstandarder og nationale bestemmelser. Efter vellykket gennemførelse af alle testprocedurer på systemet vil rørledningen blive sat i drift under ledelse af driftsafdelingen.

29 Miljøovervågningsprogram Nord Streams tilgang til miljøovervågning I overensstemmelse med sine forpligtelser som en fornuftig og ansvarlig operatør er Nord Stream forpligtet i forhold til målet om at forebygge forurening og minimere virkningen for miljøet af sin virksomhed. I den henseende har Nord Stream sikret sig, at der er indarbejdet en høj grad af afhjælpning i projektet fra et tidligt stadium i projekteringen, og at der er identificeret løfter som led i VVM-processen på vejen mod at nå dette mål. For Nord Stream er et af de vigtigste midler til at nå dette mål overvågning. Nord Stream er forpligtet til at iværksætte et målrettet og skræddersyet miljøovervågningsprogram med følgende målsætninger: At opfylde kravene i de nationale tilladelser At verificere de overordnede konklusioner på modelleringen, der blev anvendt til at forudsige virkninger At sikre, at anlæggelsen og driften af rørledningen ikke forårsager virkninger, som ikke hidtil er identificeret i VVM At sikre, at anlæggelsen og driften af rørledningen ikke forårsager kendte virkninger i en højere grad end forudset At verificere virkningen af afhjælpende foranstaltninger At identificere uforudsete negative indvirkninger på et tidligt stadie og træffe afhjælpende foranstaltninger At overvåge genoprettelsen af miljøet efter anlægsarbejdet Udarbejdelse af et miljøovervågningsprogram VVM-processen gør det via scoping, litteraturstudier, ekspertinddragelse samt detaljerede undersøgelser og analyser af det fysiske, biologiske, sociale og socioøkonomiske miljø muligt at forstå de eksisterende forhold, som projektet agerer i, med hensyn til værdier og følsomhedsniveauer. Det er endvidere en del af VVM-processen at identificere projektets indvirkninger (planlagte og ikke-planlagte), forudse størrelsesorden af disse (f.eks. ved hjælp af modellering) og vurdere indvirkningernes betydning baseret på størrelsesordenen af oplevede

30 1650 indvirkninger versus værdien eller følsomhedsniveauet for den ressource eller receptor, der er berørt. Denne VVM-tilgang bevirker, at miljøovervågningen bliver rettet mod de miljøfølsomme områder, som er forudset at blive berørt af betydelige virkninger (af moderat eller større betydning) fra projektet. Det er ligeledes vigtigt, at overvågningsindsatsen rettes mod områder, hvor der er en betydelig usikkerhed om nøjagtigheden af virkningsvurderingen, og hvor resultatet af overvågningen har potentiale til at få indflydelse på et indgreb fra projektside, som vil reducere betydningen af virkningen. Inden for rammerne af dette projekt er der flere muligheder for at gøre brug af de erfaringer, der er høstet i forbindelse med overvågningen: på eller i nærheden af overvågningsstedet, på efterfølgende dele af rørledningsruten og på den anden rørledning. Nord Streams miljøovervågningsprogram giver derfor den grundlæggende information til, at der i anlægs- og driftsfasen kan træffes ledelsesbeslutninger om enhver nødvendig korrigerende foranstaltning. Dette vil give mulighed for at evaluere virkningen af afhjælpende foranstaltninger og identificere uforudsete negative virkninger på et tidligt stadium, så der kan iværksættes passende afhjælpende foranstaltninger. Der er to primære formål med den fremtidige overvågningsaktivitet: Overvågning af virkninger: Denne kategori af overvågning vil foregå under hele projektets anlægsfase og skal iværksættes for at sikre, at kritiske miljøvirkninger ligger inden for de forudsete niveauer, og at de specificerede miljøresultatmål nås. Overvågning af overensstemmelse: Denne type overvågning vil blive iværksat for at sikre, at de foreskrevne afbødende foranstaltninger får den forudsete og ønskede virkning. Denne overvågning skal gennemføres periodisk ifølge en tidsplan, der afhænger af parametrene. Den vil foregå, når det er hensigtsmæssigt (og hvor det tillades af de kompetente myndigheder), for at kontrollere, at niveauerne for specifikke miljøparametre svarer til acceptable niveauer, stemmer overens med love, regler, standarder eller retningslinjer alt efter situationen. Programmet skal muliggøre iværksættelse af afbødende foranstaltninger i tilfælde af manglende overensstemmelse, dvs. når det påvises, at de afbødende foranstaltninger er utilstrækkelige, eller når virkningerne har været undervurderet i VVM'en.

31 Væsentlige overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige overvågningsprogram Nord Streams miljøovervågningsprogram vil omfatte fire faser af overvågningsaktiviteter. Før anlægsarbejdet Under anlægsarbejdet Umiddelbart efter anlægsarbejdet Drift Der vil være visse forskelle i rationalet for overvågningen og med hensyn til det, der fokuseres på i de fire udpegede overvågningsfaser. Overvågningsprogrammet er desuden et direkte svar på de miljømæssige indvirkninger og temaer, der blev behandlet i forbindelse med VVM'en, og specifikt dem, der kræver afhjælpende foranstaltninger og overvågning. Det er derfor vigtigt at bemærke, at kravet om overvågning af bestemte parametre eller overvågningsgraden (omfangsog tidsmæssigt) vil variere betydeligt fra sted til sted, f.eks. alt afhængigt af de forskellige karakteristika for de økologiske delområder (ESR), ligesom der bør sættes ind med særlige rapporteringskrav på nationalt plan. Af hensyn til en klar identificering af virkningen af de afhjælpende foranstaltninger og de potentielle faktiske projektrelaterede virkninger skal de receptorer/indikatorer, der er identificeret til miljøovervågningsprogrammet, have en lav naturlig variabilitet, være bredt anvendelige på det pågældende økologiske delområde (ESR), være hjemmehørende og målbare og have en sund historisk dataserie. Desuden skal de udvælges i overensstemmelse med forstyrrelsesgraden, virkningsmekanismen og dynamik i tid og sted. Yderligere væsentlige overvejelser i miljøovervågningsprogrammet beskrives i det nedenstående: Konsistens: Det vil være ønskeligt, i det omfang, det kan lade sig gøre, at have en harmoniseret tilgang med hensyn til prøvetagning og analyseprotokoller langs med ruten. For nogle parametre kan der være foreskrevne krav på nationalt plan, men hvor det ikke er tilfældet, vil en harmoniseret tilgang gøre det nemmere at sammenligne data og gøre det muligt at foretage forbedringer af miljøledelse og miljømæssige forhold. Allerede eksisterende aftaler om videnskabelig overvågning i henhold til HELCOM vil virke fremmende for en harmoniseret tilgang. Synergi: I forbindelse med projektet vil der blive foretaget inspektioner og undersøgelser af tekniske og vedligeholdelsesmæssige forhold. Disse vil omfatte havbundsundersøgelser for at få en forståelse af underlag, tilstedeværelsen af forhindringer og rørledningernes tilstand og støttestrukturer. Disse undersøgelser, som udføres ved hjælp af fjernstyrede undervandsfartøjer (ROV), kan uden videre kombineres med undersøgelser af

32 1652 havbundsforhold, kulturarv osv. Det overordnede princip vil være at have integrerede undersøgelsesprotokoller, så synergien mellem de forskellige mål bliver størst muligt. Rapportering og dataudveksling: Det vil være vigtigt for projektet at have adgang til igangværende dataindsamlingsprogrammer hos tredjeparter og i offentlige institutioner for fuldt ud at kunne fortolke de data, som indsamles på projektet. Dette kan muligvis omfatte brug af fælles kontrolovervågningsstationer som en del af en tilgang, hvor indvirkninger kontrolleres før og efter (BACI - Before-After-Control-Impact) (se også nedenfor). Af samme grund, og underlagt eventuelle begrænsninger for offentliggørelse, som pålægges af nationale myndigheder, er projektet forpligtet til at dele sine data med interesserede parter og træffe foranstaltninger for at fremme denne proces. På projektniveau har Nord Stream forpligtet sig til regelmæssigt at offentliggøre rapporter om sit overvågningsprogram. På nationalt plan vil resultaterne blive delt med de nationale myndigheder, og hyppigheden heraf skal forhandles med de enkelte nationale myndigheder. Årstidsbestemte variationer, variationer fra år til år samt kontrol af indvirkninger før og efter (BACI): Det er vigtigt at tage hensyn til den iboende naturlige variation, som er typisk for mange af de parametre, der bruges i havovervågningsprogrammer. For eksempel kan årstidsbestemte variationer og variationer fra år til år i tilgangen af muslinger nemt tilsløre ændringer, som projektet har forårsaget, eller føre til ukorrekte konklusioner angående de forventede indvirkninger. Det er ligeledes vigtigt at gøre brug af et passende antal overvågningsstationer, hvor der udføres referencemålinger, for at tage højde for den rumlige variation, der kan opstå i havmiljøet. Det er i denne forbindelse, at en tilgang, hvor indvirkninger kontrolleres før og efter (BACI), vil være værdifuld, idet data indsamles i påvirkningsområdet (som foruddefineret i VVM'en) og i referenceområder, der ligger langt nok væk til at sikre, at de ikke bliver påvirket af projektet, og hvor de naturlige miljøforhold vil være bevaret. Det vil muligvis være tilrådeligt at koordinere brugen af tredjepartsovervågningsstationer (HELCOM osv.). Den afstand, der er fra kontrolstationerne til projektområdet, vil variere, alt efter de forskellige typer af indvirkninger, som forventet i VVM'en. For at overvågningsprogrammet skal blive virkningsfuldt, vil der blive udarbejdet hypoteser, der kan efterprøves, om projektets indvirkninger på den naturlige variation. De valgte parametre og metoder og det valgte antal af prøver, som tages, vil endvidere sikre en statistisk konsekvent tilgang, der kan påvise betydelige ændringer. Gennemgang og ophør: Overvågning er ikke en proces med åbne ender. Det er vigtigt at foretage en regelmæssig gennemgang af overvågningsresultaterne, ikke kun med hensyn til indvirkningerne, men også for at fastslå, om der er behov for at fortsætte et bestemt element i overvågningsprogrammet i dets nuværende eller i nogen form. Så snart et af overvågningens elementer har udtjent sit formål, vil det falde bort. Andre kan blive forstærket eller optræde hyppigere som svar på nye erfaringer. Overordnet set er det vigtigt, at programmet til stadighed tilpasses efter hensigten og indfrier de overordnede

33 1653 målsætninger for overvågningen gennem hele projektet. Eksperter vil derfor regelmæssigt gennemgå programmet for at sikre, at målsætningerne stadig er tidssvarende Udkast til Nord Streams miljøovervågningsprogram Overvågningsfase før anlægsarbejdet Fasen før anlægsarbejdet, hvorom det bør bemærkes, at en stor mængde data allerede er blevet indsamlet og rapporteret som en del af nationale ansøgningsdokumenter og Espoorapportens beskrivelse af eksisterende forhold (kapitel 8), omfatter enhver dataindsamling forud for anlægsarbejdet (uanset om den foretages få måneder eller få dage inden), som tilfører viden om eksisterende forhold inden påbegyndelsen af projektet. I overvågningsfasen inden anlægsarbejdet har man prioriteret at afdække mangler eller opdatere data om eksisterende forhold og parametre, der vil være af betydning for efterfølgende overvågningsfaser og i forbindelse med kontrollen af indvirkninger før og efter (BACI - Before- After-Control-Impact). I denne henseende er der allerede foretaget et omfattende havundersøgelsesprogram for at fastslå de eksisterende forhold langs rørledningsruten. Hvis der i forbindelse med nationale overvågningsprogrammer skulle være krav om yderligere overvågning i fasen før anlægsarbejdet ud over det arbejde, der allerede er udført, vil dette overvågningsarbejde blive tilpasset til tidligere undersøgelser for at sikre kontinuiteten i miljøovervågningsprogrammet. Overvågning under anlægsarbejdet Denne fase omfatter indvirkninger under anlægsfasen, f.eks. i forbindelse med det igangværende fysiske arbejde, og har til formål at indsamle data angående de faktiske indvirkninger fra anlægsarbejdet. Under overvågningen af anlægsfasen har man prioriteret følgende: Indvirkninger, hvor der er årsag/virkning-sammenhæng mellem anlægsaktiviteterne og indvirkningerne Indvirkninger, der kan og bør forebygges Indvirkninger, der kan måles Indvirkninger, der er en vis usikkerhed forbundet med Indvirkninger, der er vigtige på baggrund af resultaterne fra vurderingen af indvirkningerne

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Revideret Miljøledelsesstandard

Revideret Miljøledelsesstandard Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 1. december 2015 20:33 1 Program Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper Kl. 10.05

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12. Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR. 14 70 22 04 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammensætning... 3 2 Formand... 3 3 Valgperiode... 3 4 Beslutningsdygtighed og stemmeafgivelse...

Læs mere

Sikkerhedsvurderinger

Sikkerhedsvurderinger Sikkerhedsvurderinger CERTA har specialiseret sig i at yde uafhængig og sagkyndig bistand til virksomheder i forbindelse med håndteringen af sikkerhedsmæssige trusler og risici. Et væsentlig element i

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2 Status for ændringer Version Dato Navn Bemærkning 1.0 24-04-2007 Vedtaget i Regionsrådet 1.1 13-02-2012 IMT-Informationssikkerhed Tilpasning af terminologi 1.2 15-10-2012 IMT-Informationssikkerhed Rettelse

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

Egedal Kommune. Re-certificeringsaudit. Ledelsessystemcertificering ISO 9001: apr-28 til 2015-apr-29. Certificeringens dækningsområde

Egedal Kommune. Re-certificeringsaudit. Ledelsessystemcertificering ISO 9001: apr-28 til 2015-apr-29. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2015-apr-28 til 2015-apr-29 Certificeringens dækningsområde Hidtidigt gyldighedsområde: Sagsbehandling på natur- og miljøområdet Nyt gyldighedsområde: Administration og sagsbehandling

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

6191/17 SDM/ks DGA SSCIS

6191/17 SDM/ks DGA SSCIS Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. marts 2017 (OR. en) 6191/17 CORLX 93 CSC 44 COEST 33 CFSP/PESC 131 JAI 106 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Aftale mellem Den

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 19. marts 2015 23:23 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet "informationer"? 2

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet informationer? 2 Indhold 1 Informationssikkerhedspolitik 2 1.1 Hvorfor vil vi sikre vores informationer? 2 1.2 Hvad dækker begrebet "informationer"? 2 2 Principper 4 2.1 Styret af KU's strategiske behov 4 2.2 Implementering

Læs mere

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

5.1.2 Kan IO identificeres i organisati- onen?

5.1.2 Kan IO identificeres i organisati- onen? Rød: Udgår af 17020 Gul: Ændringer og tilføjelser i 17020:2012 ISO 17020:2005, ISO 17020:2012 3 Administrative krav 5 Krav til opbygning 5.1 Administrative krav 3.1 Juridisk identificerbar afd. 5.1.1 Juridisk

Læs mere

Ledelseshåndbog for Olet Industrigummi A/S

Ledelseshåndbog for Olet Industrigummi A/S for Olet Industrigummi A/S Indholdsfortegnelse 1. Virksomhedsbeskrivelse... 2 2. Ledelsessystemets formål og omfang... 3 3. Kvalitets- miljø og arbejdsmiljøpolitik... 4 4. Målsætning... 5 5. Ledelsessystemets

Læs mere

Ledelsesbekendtgørelsen

Ledelsesbekendtgørelsen Ledelsesbekendtgørelsen Nye lovkrav til finansiel corporate governance Eftermiddagsseminar for Fondsmæglerselskaber, 5. maj 2015 Tine Walldén Jespersen, Partner, Advokat, LL.M. Indledende Ændringerne kort

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2 Lektion 1 1 Grundlæggende begreber for ledelse Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation Lektion 1 2 De 8 grundprincipper Interessent

Læs mere

Region Hovedstadens Ramme for Informationssikkerhed

Region Hovedstadens Ramme for Informationssikkerhed Region Hovedstadens Ramme for Informationssikkerhed Indhold Region Hovedstadens ramme for Informationssikkerhed... 3 1 Formål... 3 2 Gyldighedsområde/omfang... 4 3 Målsætninger... 4 4 Informationssikkerhedsniveau...

Læs mere

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør Dagsorden 1. Præsentation 2. Roskilde Universitet 3. Risikostyring - hvorfor? 4. Ledelsesopbakning 5. ISO27001 6. Forretningsorienteret risikostyring 7. It-teknisk sikkerhedsstyring 8. Hvordan bruges risikostyring

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability Udgivet august 2014 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for

Informationssikkerhedspolitik for <organisation> 1 Informationssikkerhedspolitik for 1. Formål informationssikkerhedspolitik beskriver vigtigheden af arbejdet med informationssikkerhed i og fastlægger

Læs mere

Koncessionskontrakt vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Koncessionskontrakt vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen. vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Bilag 9b IT-sikkerhedsdokumenter Bilag 9b 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. IT-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i Tele Greenland A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i Tele Greenland A/S Kommissorium for revisionsudvalget i Tele Greenland A/S 1. Generelt Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for bestyrelsen. Det er revisionsudvalgets

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK SAXO BANK S POLICY FOR MANAGING CONFLICTS OF INTEREST POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK SPECIALISTEN I HANDEL OG INVESTERING Page 1 of 5 1. INTRODUKTION 1.1 Er udstedt i medfør af

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalg i DSB. 1. Formål. Revisionsudvalgets opgaver er følgende:

Kommissorium for revisionsudvalg i DSB. 1. Formål. Revisionsudvalgets opgaver er følgende: Kommissorium for revisionsudvalg i DSB 1. Formål Revisionsudvalgets opgaver er følgende: At underrette bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen, at

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet De fleste danske virksomheder har mødt kravet

Læs mere

10/01/2012 ESMA/2011/188

10/01/2012 ESMA/2011/188 Retningslinjer og henstillinger Samarbejde, herunder delegation, mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 513/2011 om kreditvurderingsbureauer

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Onsdag, den 9. marts 2016 17.38 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 10.05 Kl. 10.05 11.15 Kl. 11.15 12.00 Kl. 12.00 13.00 Kl. 13.00 13.45 Kl. 13.45 14.15

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Appendiks 6 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Struktur på rapport over privatlivsimplikationsanalysen... 3 Introduktion...

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Onsdag, den 25. september 2013 15:26 1 Kl. 10.05 11.00 Bordet rundt Kl. 11.00 12.00 Den gode audit DS/EN ISO 19 011 Kl. 12.00 12.45 Frokost & networking Kl. 12.45

Læs mere

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Udbud nr. 2016/S 199-358626 EU-udbud af Cisco UCC i Region Syddanmark Underbilag 13.1 - Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Underbilag 13.1 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Side 1/6

Læs mere

Rollen som DPO. September 2016

Rollen som DPO. September 2016 Rollen som September 2016 2 Udpegning af Hvilke organisationer (både dataansvarlige og databehandlere) skal have en (artikel 37)? Offentlige myndigheder (undtagen domstole) Private virksomheder, hvis kerneaktivitet

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende 7.5.2008 HENSTILLINGER KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6. maj 2008 om ekstern kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer,

Læs mere

Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk

Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks København K Telefon dk Denne publikation er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K Telefon 33 92 52 00 digst@digst dk Design: Bgraphic Foto: Colourbox Elektronisk publikation: ISBN:

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU Disposition Baggrund for lovgivningen Hvad er et biologisk våben?

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

UDDRAG AF: KVALITETSHÅNDBOG

UDDRAG AF: KVALITETSHÅNDBOG UDDRAG AF: KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008. 1. Ledelseserklæring. Denne håndbog beskriver kvalitetsledelsessystemet hos Industriglødning A/S og har følgende formål: - At fastlægge ansvar og kompetence

Læs mere

Ledelseshåndbog November 2013

Ledelseshåndbog November 2013 Ledelseshåndbog November 2013 Side 1 af 3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for VandCenter Syd... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og beføjelser...

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Afvigelser, Afhjælpende, korrigerende og T6 03.09.07 Formål Formålet med proceduren er At konstaterede afvigelser, fejl og uklarheder i procedurerne bliver rettet ved at der iværksættes afhjælpende eller

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget

Kommissorium for revisionsudvalget Kommissorium for revisionsudvalget Vestas Wind Systems A/S Kommissorium for revisionsudvalget 1 Indholdsfortegnelse Rolle 3 Formål 3 Medlemmer Ansvarsområder 3 4 Møder 6 Beslutningsdygtighed Vederlag til

Læs mere

ISA 265 Kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste ledelse og den daglige ledelse

ISA 265 Kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste ledelse og den daglige ledelse International Auditing and Assurance Standards Board April 2009 International Standard om Revision Kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste ledelse og den daglige ledelse Foreningen af

Læs mere

Bestyrelsens forretningsorden

Bestyrelsens forretningsorden - 1 Bestyrelsens forretningsorden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For bestyrelsen i aktie- eller anpartsselskaber er det et lovkrav, at bestyrelsen har vedtaget en forretningsorden for bestyrelsens

Læs mere

Resume af lønpolitik. Juni 2016

Resume af lønpolitik. Juni 2016 Juni 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kort beskrivelse af indhold... 4 3. Ansvarlig for tildeling af løn og goder... 5 4. Tildeling af løn og goder... 5 5. Tilsyn og seneste revision af lønpolitik...

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Politiktitel NSG Groups adfærdskodeks for leverandører Godkendt af Styringsudvalg for indkøbspolitik Godkendt dato 17.06.2009 Indhold Denne politik gælder for alle NSG Group's leverandører

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK THE SPECIALIST IN TRADING AND INVESTMENT Page 1 of 5 1. INTRODUKTION 1.1 Er udstedt i medfør af og i overensstemmelse med EU direktiv 2004/39/EF

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere