Af adjunkt Jørn Henrik Olsen, ph.d.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af adjunkt Jørn Henrik Olsen, ph.d."

Transkript

1 Af adjunkt Jørn Henrik Olsen, ph.d. Evangeliets universalitet og teologiens kontekstualitet Resumé: Forholdet mellem teologiens kontekstualitet og evangeliets universalitet indkredses. Begreberne kontekst, kontekstuel teologi og kontekstualisering forklares. Nogle af de nye kulturelle faktorer og forandringer under globaliseringens og kontekstualiseringens perspektiv bør tages i ed. Kontekstuel teologi må give rum for virkelig nærhed og afstand til en kontekst. Forskellige svar - artiklen nævner teologi som istandsættelse, tilpasning, vekselvirkning og konflikt - på udfordringerne fra moderniteten er ikke i alle forhold modsatrettede. De kan ses som komplementære størrelser. Et par bemærkninger om artiklens kontekst I mit arbejde med kontekstuel afrikansk teologi var der et dobbeltspørgsmål, som var særlig udfordrende: Hvordan undgår man p.d.e.s. teologisk isolation? Og hvordan undgår man p.d.a.s. en ukritisk tilpasning af teologien til bestemte livsopfattelser og kulturer? Spørgsmålene fordrer vigtige teologiske afgørelser. På det kristologiske område har man groft sagt ud fra aktuelle interesser forsøgt at løse problemerne på to måder: Man har enten tænkt kristologi ud fra åbenbaringen i Jesus Kristus som givet forudsætning eller ud fra menneskets egen erfaringshorisont og historiske kontekst (jf. fx Moltmann 1972:12-33). Men ved at tænke enten-eller har man forkludret tingene ved at lave kunstige teologiske modsætninger. Helt fra oldkirkens tid har der været tradition for ikke at skabe en unødvendig modsætning mellem kristologi fra oven og fra neden (Rise 1993:11-12 og 39-52). Og mit synspunkt er netop, at det dobbelte aspekt fra oven og fra neden i spørgsmålet om kristologien konstituerer hinanden gensidigt. Det kan udtrykkes mere teseagtigt og udfordrende i relation til mit eget studieprojekt: Vi bliver nødt til både at begrunde kristologiens betydning for menneskets frihed og identitet, som udgør kristologiens relevans, og sikre os, at der er kontinuitet og overensstemmelse med kristologiens oprindelige teologiske indhold, kristologiens identitet! Det består den vanskelige udfordring i. Mere enkelt og ligefremt kan vi sige: Vi ønsker som kristne teologer og missionærer - også med vores opfattelse af Kristus - at være rodfæstede i bibelsk tænkning, men vi er samtidig bevidste om, at vi lever i menneskelige kontekster, som på dybtgående måde former vores egen tænkning. Forholdet mellem evangeliets universalitet og teologiens kontekstualitet kom jeg, hvad naturligt er, til at beskæftige mig med i forbindelse med min afhandling med titlen Kristus i tropisk Afrika i spændingsfeltet mellem identitet og relevans (se særlig 1999:114-37). Det er en del af analysen herfra, som jeg sammenfatter i denne artikel. Den moderne søgen efter identitet og det voksende krav om relevans udgør en vigtig del af den spændingsfyldte ramme for nutidig teologisk refleksion. I afrikansk sammenhæng er teologiens forsøg på at rehabilitere Afrikas rige kulturelle arv og religiøse bevidsthed gjort til en selvbevidst kristen ICQUS nr. 1,

2 Jørn Henrik Olsen og teologisk bestræbelse. Den er blevet et forsøg på at demonstrere den sande karakter af en kristen afrikansk identitet (Bediako 1992:2). Identitetsproblemet er blevet en hermeneutisk nøgle på vejen til et paradigmeskift i kontekstuel afrikansk teologi. Det har jeg undersøgt med henblik på kontekstualiseringen af evangeliet og læren om Kristus i en række religiøse og kulturelle forståelsesrammer. Men det er den nævnte principielle problemstilling i kontekstuel teologi, som jeg her fokuserer på. Kontekst, kontekstuel teologi og kontekstualisering De nævnte begreber er ganske flertydige og elastiske. Don Carson skriver fx om ordet kontekstualisering, at det er a slippery term with diverse connotations, depending very much on who is using it (1996:539). Det blev selv til i en bestemt kontekst! Jeg anvender det som et omfattende samlebegreb, som det nu har udviklet sig til at være, en ny tilnærmelse, ikke kun til kristen mission, men generelt til selve måden at arbejde teologisk på (Engelsviken 1994:226). Men det er alligevel muligt at opnå lidt mere præcision: Kontekst: Begrebet udvikledes i arbejdet med litterære tekster. Det skete i områder som epistemologi, hermeneutik og logik. Det latinske ord textus kan betyde væv, det der er vævet sammen, og con-textus betyder endnu klarere sammen-vævet. Begrebet har derfor en god og ligefrem betydning, fordi livet og historien er sammenvævet af mange tråde. Fra bibelog litteraturvidenskaben benyttes det om den litterære sammenhæng, som et skriftstykke står i. En tekst, vi læser, er vævet sammen med andre tekster. Begrebet har så senere fået en mere udvandet betydning, hvor det betegner den historiske ramme, det miljø, som ligger bag de bibelske skrifter. Det er denne mere jargonmæssige tale om kontekst, som er flyttet med over i kontekstualiseringsbegrebet. Her har begrebet kontekst fået en stadig større betydning for både verbale og ikke-verbale oversættelsesprocesser i den interkulturelle og - religiøse sfære. Kontekstuel teologi: Man kan sige, at den teologiske refleksion over konteksternes rolle og betydning er blevet konstitutiv for kristendommen i dag. Den får en mere selvstændig betydning som kilde for teologisk refleksion og praktisk handling. Konteksten gør sig fx gældende i en vekselvirkning mellem Bibelen og den kirkelige tradition. I fx flere af de befrielsesorienterede retninger indenfor kontekstuel teologi har teologien udviklet sig til at være en kritisk refleksion over praksis i en konkret historisk kontekst. Mere generelt vil jeg sige, at kontekstuel teologi er en kristen livstolkning, som bliver til i medvidenhed om konteksten. Kontekstuelle teologier bygger derfor på forskellige livstolkninger. De kan dog være fælles i synet på teologisk metode og tilgang. Den åbenbare forudsætning er hele tiden, at teologien ikke er en ahistorisk eller akulturel størrelse. Teologien har rødder i en bestemt historisk og kulturel kontekst. Når fx kristne bekræfter, at Jesus var en historisk person, så betyder det helt enkelt, at Jesus kronologisk, geografisk, religiøst og kulturelt var en jøde i det første århundrede e. Kr. Jesus fornægtede hverken sin menneskelighed eller sin jødiskhed. Men på den anden side kan evangeliet om Jesus Kristus ikke placeres udenfor den nutidige referenceramme, det vil sige udenfor menneskers liv i forskellige kontekster. Det skyldes evangeliets inkarnatoriske væsen og karakter. Guds ord og hans nutidige verden må mødes. Kontekstualisering: Begrebet dukkede første gang op i publikationen Ministry in Context: The Third Mandate Programme of the Theological Education Fund ( ) fra 1972 i re- 30 ICQUS nr. 1, 2000

3 gi af Kirkernes Verdensråd. Hensigten med det nye, tredje mandat til Theological Education Fund (TEF) lå i den teologiske uddannelse i den såkaldte tredje verden, som skulle føre til et virkeligt møde mellem studenten og evangeliet i rammen af hans egne tanke- og kulturformer og til en levende dialog mellem kirken og dens omgivelser (TEF Staff 1972:13). Diskussionen om den teologiske uddannelse udviklede sig til en stadig større påpegning af behovet for kontekstuel eller eksperimentel teologi. Begrebet kontekstualisering blev efterhånden til langt mere end en sproglig nyskabelse. Det blev et formidlingsbegreb, et forsøg på at beskrive en nødvendig proces i relation til evangeliets kommunikation i forskellige kontekster. Der kan næppe herske megen tvivl om, at hele diskussionen om begrebet skal ses i sammenhæng med den kristne mission og missiologien. Her kommer udfordringerne fra kulturforskellene stærkt i fokus. Globalisering, postmodernitet, relativisme og religiøs pluralisme er nogle af de store og dyre begreber, som henviser til væsentlige kulturelle forandringer, som vi i kirke og mission må forsøge at medtænke i vores arbejde. Jeg vil her henvise interesserede til den fyldigere redegørelse for kontekstualiseringsbegrebets historie og indhold i selve afhandlingen (Olsen 1999:114-26). Når det gælder de mere specifikke missiologiske perspektiver, henviser jeg til en lidt større artikel med titlen Mission år 2000: Kontekstuel følsomhed i missiologien (1999:43-67). Teologi mellem kontekstualitet og universalitet Stephen B. Bevans fremhæver i sin gennemgang af forskellige modeller, at kontekstuel teologi er et teologisk imperativ i dag. Et imperativ med nye ansatser i forhold den såkaldte klassiske teologi, der bygger på en tænkning om en slags objektiv trosvidenskab (Bevans 1992:1f). Netop den objektiviserende forståelse af rationaliteten fra oplysningstiden er den kontekstuelle tilgang et opgør med. Rationaliteten bør være mere konkret og praktisk. Der fornemmes en lede ved eller træthed over de abstrakte, tid- og kontekstløse samt universelle spørgsmål. Derfor forskyder blikket sig fra det universelle til det konkrete, unikke og lokale. Livsverdenernes historier bliver formål for tolkning. Det bagvedliggende synspunkt er hægtet op på et større koncept eller projekt. Historien om forholdet mellem det universelle og det lokale beskriver bevægelsen fra modernitet til postmodernisme, fra the confidence of reason to the pluralism of rationalities, skriver Robert J. Schreiter (1997:3). Men han gør også opmærksom på, at den stadig omsiggribende globalisering bevirker, at horisonten for den kontekstuelle tænkning sættes i bevægelse. Kontekstbegrebet får nye dimensioner føjet til. Temaet teologi mellem kontekstualitet og universalitet kan på denne baggrund få en delvis ny betydning. Der er dels en række ydre faktorer, som har haft betydning for konteksten, som teologien nu artikuleres i. Blandt disse faktorer findes en generel utilfredshed med de mere klassiske måder at lave teologi på. Lokale kristne og deres kirkers spørgen efter identitet, ægte uafhængighed og selvværd udgør et andet væsentligt aspekt i denne sammenhæng. Der er indtrådt klimaændringer for det teologiske arbejde. En dynamisk kæde af historiske begivenheder, intellektuelle retninger, kulturelle ændringer og politiske kræfter har påvirket den nye situation. En situation teologien må forpligte sig på, hvis den ikke skal miste jordforbindelsen. ICQUS nr. 1,

4 Jørn Henrik Olsen Men også flere indre faktorer har mulig- og nødvendiggjort teologiens kontekstualisering. Der findes dynamik i kristendommen selv, som er et stærkt argument for kontekstualisering som et teologisk imperativ. Hvad jeg her kalder dynamikken, viser teologiens forpligtethed til at tage kulturen og kulturelle forandringer seriøst i et forsøg på at forstå den kristne tro. Kristendommens inkarnatoriske væsen er en hovedfaktor. Inkarnationens væsen tvinger teologien til at være optaget af det kristne budskabs konsekvenser. Den oprindelige inkarnation med Guds sendelse af Jesus i kødet er fundamental for den proces, som fortsætter gennem de kristnes sendelse til verden. Stephen Bevans samler synspunktet på denne måde: Christianity, if it is to be faithful to its deepest roots and most basic insight, must continue God s incarnation in Jesus by becoming contextual (1992:8). Både de eksterne og interne faktorers betydning for udviklingen af kontekstuelle teologier kan beskrives på forskellig måde. Den kommunikations- og informationsmæssige revolution de sidste halvtreds år har betydet en øget bevidsthed om, hvordan socio-økonomiske, politiske, kulturelle, religiøse og ideologiske elementer påvirker eller indgår i det teologiske arbejde. Udviklingen kan beskrives under begrebet globalisering, som er en udvidelse eller forlængelse af moderniteten og en fortætning af verden. Flere fænomener løber sammen i en fortættelse: Der sker en bevægelse i verden fra det bipolære til det multipolære, et verdensøkonomisk system med markedskapitalisme etc. løber over tidligere grænser og en helt ny kommunikationsteknologi åbner dagligt nye netværk (Schreiter 1997:4ff). Globalisering som forlængelse og fortætning ser vi mange eksempler på i kulturens verden. Fx hænger erfaringerne af kulturel pluralitet og pluralisme tæt sammen med en umiddelbar og hurtig udveksling af elementer. Så forskellige de er. Det enkelte menneskes kulturelle kontekst forandrer sig. Alle kulturer indvirker, omend på forskellig måde, på denne kontekst. Det medfører, at denne kulturelle kontekst relativeres i mødet med forskellige kulturer, den mister sin normative betydning. Selve kulturbegrebet bliver en empirisk, deskriptiv kategori. Det har konsekvenser for teologien, hvis man tildeler den kulturelle analyse en central rolle. Jeg ser især disse konsekvenser: (1) Dels betyder interessen for den kulturelle kontekst og studiet heraf ved hjælp af de historiske, lingvistiske, antropologiske og andre fagvidenskaber, at teologien selv forandrer sig. Den forandres fra at være en hovedsagelig deduktivspekulativ videnskab til at være en induktiv-empirisk ditto. Teologien bliver medvidende om sit vigtige og ansvarsfulde videnskabelige subjekt. (2) Den kulturelle pluralisme medfører en teologisk pluralisme, som fx får mere traditionel teologisk tænkning i Vesten til både at reflektere over dens regionale/lokale vigtighed og dens universelle betydning og rolle i en tvær- eller interkulturel teologi. (3) Understregningen af det menneskelige subjekt i moderne videnskab tvinger teologien til at tolke menneskets situation i lyset af spændingen mellem, hvad der kunne kaldes kosmocentrisme og antropocentrisme p.d.e.s., og antropocentrisme og teocentrisme p.d.a.s. Set under ét betyder de nævnte forhold en klar immanentisering i teologien. Det er naturligvis ikke uproblematisk eller risikofrit. Tværtimod kan vi bevæge os ud i et dristigt forehavende, hvor vi ikke kan sikre os med rem og seler. Men jeg vil godt provokere lidt og sige, at generelt er det en vinding, at det kontekstuelle perspektiv i teologien bliver konkretiseret eller regionaliseret i lokale teologier. Fx kunne et resultat af dette være, at en kulturel for- 32 ICQUS nr. 1, 2000

5 armelse bliver afløst af en ny og styrket identitet hos et folk. Det kan have vide konsekvenser både åndeligt og menneskeligt. Men forsøget på at få tværfagligheden til at arbejde sammen med og befrugte den kristne teologi leder frem til hovedspørgsmålet, der vedrører det rette forhold mellem kontekstualitet og universalitet. Bevægelsen går som nævnt ovenfor ikke kun i retning af det partikulære, konkrete eller lokale. Bevægelsen er også modsat. De kulturelle globale flows (ordet er karakteristisk nok benyttet i sociologien, antropologien og kommunikationsteori om kulturelle og rituelle bevægelser) i vores egen tid indvirker også på de teologiske flows. Teologiske diskurser om feminisme, økologi og menneskerettigheder er eksempler på flows fra det lokale til det universelle (Schreiter 1997:15ff). Konteksten i en globaliseret verden får hermed en ny betydning. Den har forandret sig. Den er blevet glokal i spændingsfeltet mellem det globale og lokale. Robert J. Schreiter peger på tre eksempler: For det første er konteksten som begreb blevet afterritoriseret. Der er sket en fortætning. Grænserne er ikke territoriebestemte, men de er forskelsbestemte. Der eksisterer mangfoldige kilder til de nye, foranderlige identiteter. Men konteksterne er samtidig blevet, hvad han for det andet kalder, hyperdifferentierede. Fortætningen i tid, i cyperspace og folks mobilitet gør, at mennesker deltager i forskellige virkeligheder på samme tid - der findes et multiple belonging, hvor mange kulturer vekselvirker samtidig. Endelig bliver konteksterne for det tredje hybridiserede. Den rene kultur var måske nok tidligere mere en bestræbelse end en realitet, men som begreb i en globaliseret verden er det meningsløst. Hybriditeten skyldes en intens interaction that destabilizes once tranquil conditions. Teologiske tilnærmelser til eller indkredsninger af en hybrid er en både vanskelig og nødvendig opgave (1997:26-27). En opgave der dog indtil videre kun har fået ringe opmærksom i fx kristen afrikansk teologi, selv om globaliseringen også gør sig stærkt gældende i Afrika i dag. De nye fænomener ser jeg som nye dimensioner i relation til kontekstuel teologi. Kontekstuel teologi indeholder egentlig et postulat, som ikke skal misforstås derhen, at kristendommens universelle krav undsiges eller benægtes. Kontekstuel teologi er først og fremmest en fastlæggelse af, hvordan potentielle tilhørere og deltagere i forskellige sociokulturelle situationer kan blive nået. Men dernæst er den et forsvar for kravet om, at den skal være meningsfuld teologi, endda midt i en referenceramme med religiøs pluralisme. En sådan teologisk holdning er også en konsekvens af virkeliggørelsen af, at ikke ethvert sprog, herunder også teologisk sprog, kan forstås alle steder. Disse synspunkter lægger op til, at udfoldelsen af kontekstuel teologi ikke må afstedkomme et brud med den fundamentale enhed i kristen teologi. Men det kan man kun sikre sig mod, hvis man lader forskellige sprog og teologiske former og udtryk fra forskellige områder og tider forblive gensidigt oversættelige og forståelige. Overholdes dette synspunkt, er den kontekstuelle teologi mere end apologetik (ad intra og ad extra), den er også dialogisk. Dette har med praktisk holdning og adfærd at gøre, hvor dialog og partnerskab får konkret skikkelse både på lokalt og globalt plan. Det dialogiske vil være en del af det altomfattende, hyperkomplekse og kommunikationsorienterede samfund. På grundlag af en dialogisk holdning og adfærd kan evangeliet - også i det lange løb - blive udtrykt på verdens mange for- ICQUS nr. 1,

6 Jørn Henrik Olsen skellige sprog, i forskellige tankebaner og adfærdsmønstre uden at miste dets universelle fordring. Fire svar på immanentismen i kontekstuel teologi Kristne teologer har reageret meget forskelligt på udviklingen i moderne teologi. Der er ingen konsensus som respons til udfordringerne fra moderniteten. En voksende immanentisme (eller eventuelt immanentalisme) i teologien siden 60 erne har ligefrem ført mange forskellige teologiske bevægelser og kontekstuelle orienteringer med sig. Den kristne teologi har udviklet sig til at være korsvejsteologi. Der sker helt forskellige ting ude i korsvejssituationerne. Antropologen Paul G. Hiebert har ved hjælp af sit fokus på missionsstrategien og ud fra en praktisk orientering fundet frem til tre typiske holdninger: Den afvisende eller ukritiske eller kritiske kontekstualisering (1985: ). Jeg anbefaler meget et nærmere studium af Hieberts arbejde med disse spørgsmål, men jeg har her valgt at følge en anden vej. Jeg vil kort beskrive den teologiske respons under fire forskellige hovedord: istandsættelse, tilpasning, vekselvirkning og konflikt. 1. Istandsættelse Et af svarene er optaget af at se tilbage til en tidligere position. Dette svar udtrykker en tilbagevenden, en bestræbelse efter at sikre kontinuiteten til en kirkelig tradition. Det står ikke til diskussion, at det er teologiens hovedopgave. Jeg kalder gensvaret for istandsættelse. Strategien er at befri os selv fra moderne strømninger og genvinde en position, der stadig kan have troværdighed for et stort antal mennesker. Strategien er kendetegnet ved sit ønske om at vende tilbage til ældre metoder og teologiske formuleringer ud fra en fast tro på, at disse positioner i fortiden stadig kan være levedygtige alternativer i en søgen efter mening og sandhed. En istandsættelses-eller restaureringsteologi forekommer især i konservative og fundamentalistiske teologiske og kirkelige miljøer. Her er man på udkig efter det bevaringsværdige, det der bør beskyttes mod forfald og ødelæggelse. Advarslerne, der som oftest høres her, er advarsler mod kapitulation overfor moderniteten. Overraskende nok kan advarslerne bygge på en rationalistisk idealisme, som vi kender den fra oplysningstiden. Det er med stor tillid til den menneskelige fornuft og logik, at man mener at kunne hævde universelle principper, som derefter kan afledes i bestemte konklusioner (Bloesch 1992:253). Hensigten med istandsættelsen er ikke så meget at omvende den moderne kultur. Målet er snarere at erstatte den med en anden, at skabe vej for en modkultur. Dette projekt har en værdifuld betydning. Men vi skal være opmærksomme på problemerne ved dette projekt. Det medfører fx en fare for tilbagetrækning og isolation. En teologisk ghettotilværelse, hvor der ikke er plads til virkelig samtale med andre traditioner og synspunkter, bliver let resultatet heraf. Det indebærer igen en latent fare for udvikling af selvbekræftelse og selvtilstrækkelighed i en osteklokke. Den amerikanske teolog H. Richard Niebuhr (1951) har i sin kendte typologi om teologiens forhold til den omgivende kultur en model, som han kalder Christ against Culture. Istand- 34 ICQUS nr. 1, 2000

7 sættelsesstrategien kan man fristes til at henføre til denne model, men i virkeligheden kommer den måske nærmere det modsatte motiv, Christ of Culture. Niebuhr giver en overbevisende begrundelse for det sidste, fordi istandsættelsen har en tendens til at absolutere eller indsætte fortidens værdier og ideer på tronen. Donald G. Bloesch nævner, at der i visse konservative religiøse cirkler forekommer uheldige alliancer, hvor fx amerikanisme og kristendom i praksis identificeres (1992:255). Stærke nationalistiske og etnocentrerede kræfter kan på denne måde finde læ eller skygge under et teologisk istandsættelsesprogram. 2. Tilpasning Det andet svar på moderniteten kalder jeg tilpasning. Tilpasningsteologien findes i mange udgaver, men den kan måske indrammes på denne måde: Den ser mere løfte end fare i det sekulare. Tilpasningen udtrykker en positiv holdning til denne verden og en søgen efter et identitetspunkt mellem de bedste kulturelle værdier og det kristne budskab. I vestlig regi handler det om at finde konvergenspunkter mellem kristen tradition og moderne filosofi. Udfordringen består derfor i at revidere det kristne budskab, så det kommer mere i harmoni med de fremherskende trosopfattelser og holdninger. Vi lever i dag i et helt andet kulturelt miljø end det, der fandtes blandt mennesker på Bibelens eller den første kirkes tid, argumenteres der. Vi skal derfor opdatere eller revidere troens sprog, så det fortsat kan tale til vores samtidige på en meningsfuld og kraftfuld måde. I stedet for at gøre brug af forældede hellenistiske, filosofiske kategorier, bør vi anvende begreber og symboler, som er fra vores egen kulturelle og historiske periode. Kun på denne måde kan den kristne tro blive troværdig og relevant. Fra teologihistorien kan vi passende fremhæve Friedrich Schleiermacher, som stræbte efter at forsone religionen with the freedom of science and the beauty of life, at opvække religionens kulturelle foragtere til at indse sandheden i, that religion is rooted in authentic human experience (cit. fra On Religion efter Bloesch 1992:257). Schleiermacher gav inspiration til en bred udviklingslinie, som vi fx ser finder repræsenteret i dele af den nutidige religionsteologi, der forudsætter identitet mellem erfaringssubjektet og the ultimate, som viser sig gennem religiøs erfaring eller i oplevelsen af verden som religiøs. H. Richard Niebuhr betegner dette motiv for Christ of Culture (1951). Der er en lang tradition for et sådant motiv, der forstår Guds åbenbaring i Kristus som højdepunktet i en religiøs udvikling. Kristus kommer som kulminationen på en religion (Gregersen 1988:12), der altid har været nedlagt i menneskets kultur som opfyldelsen af menneskehedens længsler. Forholdet mellem kristendom og bestemte sider af den aktuelle kultur forudsættes at være grundlæggende harmonisk, sådan som dette motiv ligeledes forudsætter, at også ikkekristne tilhører Guds slægt. Tilpasningsteologien har vanskeligheder med at værne sig mod relativisme og pluralisme. Hovedårsagen er, at spørgsmålet om den kristne teologis kilder står åbent i den forstand, at det menneskelige subjekt og menneskers erfaringsverden får en slags åbenbaringskarakter. 3. Vekselvirkning Det tredje teologiske svar kalder jeg vekselvirkning. Kristendom og kultur vekselvirker med hinanden. Fremmedordet for denne tænkning er korrelation. Den fastholder, at den kristne ICQUS nr. 1,

8 Jørn Henrik Olsen åbenbaring har enestående karakter, men teologien skal ifølge denne gå i dialog med moderniteten, vise at åbenbaringen opfylder menneskehedens dybeste længselssukke og bestræbelser. Teologien er altså dialogisk på vejen mellem tro og fornuft, Kristus og kulturen. Den er formidlende og brobyggende mellem disse størrelser. Vekselvirkningen tjener en renselse af den kulturelle vision uden at havne i en benægtelse af den. Hvad er baggrunden herfor? Ifølge denne teologiske holdning har natur og kultur ikke en normativ funktion i spørgsmålet om kristendommens sandhed. Sandheden fuldkommes eller opfyldes i Kristus og gennem hans forløsning. Kulturen konstituerer ikke et kriterium for kristendommens sandhed. Alligevel forudsætter korrelation et forholdsvis positivt syn på kultur og religion. I den officielle katolicisme anerkendes fx den skabte verdens selvstændighed, idet de ikke-kristne kulturer kender Guds lov fra den almindelige åbenbaring. Men samtidig viser kulturen ret forstået ud over sig selv og hen på den specielle overnaturlige åbenbaring, der indeholder indsigter, som mennesket ikke kan opnå ud fra sig selv alene (Gregersen 1988:13). I H. Richard Niebuhrs typologi passer vekselvirkningsforståelsen til Christ above Culture (1951:116-48). Den er karakteriseret ved en positiv holdning til den menneskelige kultur. Specielt om kulturen holder sig åben for det overnaturlige, og hvis kristne værdier kan få lov til at præge kulturen, kan der opnås syntese mellem kristendom og kultur, mellem teologi og filosofi. Men den sidstnævnte skal underordnes den første. Der består en afstand eller et dyb mellem Kristus og kulturen, men der kan bygges en bro henover dette dyb. Vekselvirkningsteologi er formidlingsteologi. Den er normalt meget dialogisk. Den er åben og kommunikativ i forhold til de kulturelle spørgsmål og faktorer, som den kristne åbenbaring også har svar på. Svarene hentes ikke ud af den menneskelige eksistens eller erfaring som i tilpasningsteologien. Men fx både religionsfilosofien og det apologetiske arbejde kan bane vejen for teologien eller tjene som en slags forudsætning for den. Korrelation bygger på den forudsætning, at fornuften finder sit mål og sin opfyldelse i den kristne åbenbaring. 4. Konflikt Den fjerde holdning er konflikt- og konfrontationssøgende. Det er der teologiske grunde til. Hvor vekselvirkningsteologien positivt ønsker at være i dialog med kulturen, er det anderledes med konfliktteologien. Den forstår sig selv i lyset af den guddommelige åbenbaring i Skriften, hvor den ser brud og diskontinuitet og ikke mindst behov for omvendelse fra kulturelle værdier og holdninger i tiden. Konflikten drejer sig altså her om forholdet til de aktuelle religiøse og kulturelle værdier og holdninger. Kulturelle billeder og symboler vil altid være underordnet vedvarende eller blivende symboler i Skriften og traditionen. Konflikttænkningen kan være apologetisk, selv om det primære er kaldet til tro og omvendelse. Trosforsvaret tjener proklamationen af evangeliet ved at vise antitesen mellem tro og vantro. Den af åbenbaringen oplyste fornuft og den menneskelige mangelfulde fornuft står skarpt overfor hinanden. Det antitetiske eller diastatiske forhold mellem evangeliet og kulturen viser sig ved, at evangeliet på ingen måde vekselvirker med kulturen. Evangeliet stiller skarpe eller kritiske spørgsmål til den sekulare kulturs værdier og forudsætninger. Evangeliets mål er, kunne vi 36 ICQUS nr. 1, 2000

9 sige, kulturens og filosofiens omvendelse. Omvendelse til nye livsværdier og til gudsrigets transcendente perspektiv. Evangeliet er ikke et opfyldelses- eller udligningstillæg. Det føjer ikke noget til, som allerede er kendt. I stedet vælter det menneskets kundskab og kalder mennesket til at bryde med sin tidligere orientering. Konfliktteologien er primært kerygmatisk, ikke apologetisk. Dens første opgave er at gøre evangeliet og dets gave og krav gældende. Den er en theology of crisis rather than process, skriver Bloesch (1992:262). Den ser menneskeheden som spørgsmålet og evangeliet som svaret. Men mennesker kan først se ret på sig selv i lyset af svaret, som det er givet i den kristne åbenbaring. Derfor må de omvendes. En optimistisk tiltro til menneskets eller kulturens vækst henimod en virkeliggørelse af Guds rige er umulig. Dertil er synden for stærk en magt. Derimod kan mennesket have tiltro til Guds løfter om at ville genskabe det ødelagte forhold mellem Gud og menneske (Gregersen 1988:13). Denne teologiske forståelse findes i Niebuhrs motiv med navnet Christ the Transformer of Culture (1951: ). Forståelsen bygger på en positiv tillid til, at evangeliet om Kristus kan gå sejrrigt ud af kampen med åndemagterne i denne verden. Dette hænger ikke sammen med menneskelig strategi og teknik, men skyldes evangeliets budskab alene. Konfliktteologien er ikke optimistisk med henblik på, at man kan argumentere for evangeliets relevans. Optimismen består i, at evangeliet har en kraft og en magt i sig selv til at overbevise og transformere. Denne teologi er villig til at indgå i debat med vores moderne tid, men den er ikke villig til at kompromittere eller afbøje sit budskab i mødet med tidsånden. Den er villig til at benytte tidens sprog og tage nutidige udfordringer op, men også dette skal tjene til evangeliets udbredelse og sejrsgang. Guds rige er ikke en isoleret ø, adskilt fra kulturen og menneskers liv, men det er noget aktivt i stadig bevægelse, som bevirker en kulturel transformation. Teologien som stabilisator, fornyer og konfliktskaber Det er muligt at se på disse forskellige svar på modernitetens udfordring under komplementaritetens synsvinkel. Hvert svar har både stærke og svage sider. De kan derfor udgøre komplementære størrrelser. Det viser sig fx efter nærmere overvejelse, at der består fælles interesser mellem istandsættelse og vekselvirkning. Og afstanden mellem tilpasning og konflikt er ikke altid så stor, som nogen vil gøre den til. De er fælles om nogle interesser og kan stå i ledtog med hinanden i visse opgaver. Jeg er hermed ikke blind for, at disse forskellige perspektiver står i et spændingsfyldt forhold til hinanden, men jeg mener, at de kan udfordre og frugtbargøre hinanden. Det er måske netop på konfliktstederne, at vi får øje på det frugtbare i at lade perspektiverne mødes. Der findes altså egentlige konfliktpunkter mellem teologi som istandsættelse, tilpasning, vekselvirkning og konflikt. De skal ikke overses eller negligeres. Om vi inddrager nogle centrale temakredse fra den systematiske teologi, vil vi klart kunne se disse forskelle. Det gådefulde forhold mellem fornuft og åbenbaring, synet på religionsfilosofiens rolle og betydning, spørgsmålet om Skriftens autoritet, forholdet mellem Kristus og kulturen, synet på retfærdighed og retfærdiggørelse og andre emner vil afsløre, hvori konfliktpunkterne består. Omvendt kan der også opstå lidt overraskende alliancer, hvor én teologisk tilgang viser sig at kunne gøre fælles sag med en anden, som ved første øjekast udgør dens modsætning. ICQUS nr. 1,

10 Jørn Henrik Olsen Istandsættelse og vekselvirkning konvergerer ofte i de nævnte temakredse. En forklaring kunne være, at istandsættelsestænkningen ofte fører tilbage til fx skolastikken, som søgte en syntese mellem Kristus og kulturen. Men det er også klart, at denne tænkning ser tilbage på en syntese i fortiden, der står i et konfliktforhold til nutidige kulturelle bestræbelser. Vekselvirkningstænkningen indeholder klart håbet om en syntese med den dagsaktuelle kultur, men det gør jo også, at den i sin konsekvens fører til en tilpasnings- eller identitetsteologi. Jeg vil i denne konklusion særlig fremhæve følgende: Teologien har altid eller bør have en stabiliserende, fornyende og konfliktskabende funktion. Teologien skal vide sig forpligtet på at udfylde hele denne funktion. Med dette vil jeg sige, at den kristne teologi er en såre spændingsfyldt størrelse med modsatrettede tiltag: Den skal både stabilisere og destabilisere, forny og konservere, harmonisere og skabe konflikt. Det er et stort krav at stille til kontekstuelle teologier i vores egen tid. Men jeg mener, at enhver kontekstuelt orienteret teologi må underkaste sig en sådan forpligtelse. En kontekstuel teologi står i fare for kun at vide sig forpligtet på ét program. Det sker, når den løber ud af et spor. Den bliver ensidig og partikulær, måske kvalt under bestemte krav i konteksten. Det kan fx være et revisions- og fornyelsesprogram, hvor teologien bøjer af i allehånde opdateringsforsøg, for at bringe sig selv i større harmoni med nutidige erfaringer og kulturtræk. Både indenfor befrielses- og kulturteologiske retninger kan der findes eksempler på ensidige programmer, hvor immanentismen er blevet enerådende. Det mindsker fx samtalemuligheden med andre kontekster. Men et teologisk fornyelsesprogram i en kontekst bør være åbent, så det kan korrigeres og justeres. Her kan den konfessionelle og mere traditionelle kirkelige teologi minde os om en forpligtelse til at vidne om evangeliet, som altid har universel adresse, og som det præsenteres for os ét ganske bestemt sted, i Skriften. Samme teologi kan også føre os tilbage til en respektfuld omgang med og en nødvendig læreproces gennem troens artikulation i bekendelserne. Jeg vil opfordre til, at vi lader os forpligte på det spændende og ikke mindst spændingsfyldte liv mellem evangeliets universalitet og teologiens kontekstualitet. Det giver ikke altid den ro og tryghed, som vi kunne ønske os i vores teologiske og kirkelige cirkler. Globaliseringen får os ikke altid til at lukke os op i åbenhed. Når verden bliver større, gør vi, hvad vi kan for samtidig at gøre den mindre. Vi kapsler os inde i subkulturer og lukkede miljøer, hvor vi er optaget af selvbeskyttelse og grænsedragning. Vi bliver lukkede om os selv og vores egen identitet. Jeg tilskynder til stort vovemod for evangeliets skyld i denne grænseløse verden. For vores opgave er også grænseløs: Mennesker alle steder, i alle kontekster, må for enhver pris møde evangeliet til frelse fra synd, død, dom og fortabelse. Vores teologiske refleksioner over universalitet og kontekstualitet kæder jeg sammen med denne missionsopgave. Anvendt litteratur: Bediako, Kwame Theology and Identity: The Impact of Culture upon Christian Thought in the Second Century and Modern Africa. Oxford: Regnum Books. Bevans, Stephen B Models of Contextual Theology. Maryknoll: Orbis Books. 38 ICQUS nr. 1, 2000

11 Bloesch, Donald G A Theology of Word and Spirit: Authority and Method in Theology. Carlisle: The Paternoster Press. Carson, Don A The Gagging of God: Christianity confronts pluralism. Leicester: Apollos. Engelsviken, Tormod Misjon og kultur. I Missiologi i dag, red. Jan-Martin Berentsen, Tormod Engelsviken og Knud Jørgensen, Oslo: Universitetsforlaget. Hiebert, Paul G Anthropological Insights for Missionaries. Grand Rapids: Baker Book House. Gregersen, Niels Henrik Teologi og kultur: Protestantismen mellem isolation og assimilation i det 19. og 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Moltmann, Jürgen Der gekreuzigte Gott: Das Kreuz Christi als Grund und Kritik christlicher Theologie. München: Chr. Kaiser Verlag. Olsen, Jørn Henrik Kristus i tropisk Afrika i spændingsfeltet mellem identitet og relevans. Ikke-publiceret ph.d.-afhandling. Olsen, Jørn Henrik Mission år 2000: Kontekstuel følsomhed i missiologien. I Kritisk forum for praktisk teologi nr. 77, Rise, Svein Identitet og relevans: Wolfhart Pannenbergs kristologi i lys av de oldkirkelige grunnkategorier liv og død. Oslo: Solum Forlag. Schreiter, Robert J The New Catholicity: Theology between the Global and the Local. Maryknoll: Orbis Books. TEF Staff Ministry in Context: The Third Mandate Programme of the Theological Education Fund ( ). Bromley: Theological Education Fund. ICQUS nr. 1,

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle?

Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Indledning Indledning Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Én ting er vigtig at slå fast i disse overgangstider: Kirken og dens folk må efterhånden affinde sig med, at vi lever i et multikonfessionelt

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

FRED og den gode vilje

FRED og den gode vilje 1 FRED og den gode vilje Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRED og den gode vilje Af Erik Ansvang God vilje begynder med gode intentioner. Hvordan omsættes den gode vilje til handling? Hvordan skaber

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Identitet og relevans ET STUDIE I AFRIKANSKE KRISTUS-OPFATTELSER

Identitet og relevans ET STUDIE I AFRIKANSKE KRISTUS-OPFATTELSER 4 Identitet og relevans ET STUDIE I AFRIKANSKE KRISTUS-OPFATTELSER FORSKNINGSLEKTOR,PH.D., CAND THEOL. JØRN HENRIK OLSEN Resumé: Den kristne majoritetsverden er rykket til det globale syd. Artiklen redegør

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere