Beboermøde. I henhold til boligforeningens vedtægter 21 indkaldes hermed til afdelingsmøde vedr. valg og regnskab.

Transkript

1 Page 1 of 18 Beboermøde I henhold til boligforeningens vedtægter 21 indkaldes hermed til afdelingsmøde vedr. valg og regnskab. i selskabslokalet i 245. Torsdag, den 21. april 2016 kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Beretninger. a. Afdelingsbestyrelsens beretning til godkendelse. 3. Afdelingens regnskab for 2015 til godkendelse. 4. Indkomne forslag. a. Forslag om ændringer af ordensreglementet 1. vedr. parkering. 2. vedr. affaldshåndtering b. Forslag om indførelse af gebyr ved udeblivelser. 5. Valg. a. Valg af 4 afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter. b. Valg af 1 medlem + suppleant til Skræppebladets redaktion. c. Valg af 1 medlem + suppleant til FAS 6. Event. Vedr. Valg. Følgende afdelingsbestyrelsesmedlemmer er på valg: Peter Iversen (genopstiller), Edvin Juhl (genopstiller), Elly Lindved (genopstiller ikke) og Johnny Rasmussen (genopstiller). Der vil være kaffe, te og vand under mødet. Brød, øl og vin serveres efter punkt 5. Beboermødet er røgfrit med indlagte rygepauser. Rygning foregår uden for lokalet. På vegne af afdelingsbestyrelsen Edvin Juhl

2 Page 2 of 18 Bemærkninger til dagsorden. Vi har sat nogle forslag på dagsordenen, hvor et par er konsekvensrettelser af vores ordensreglement, idet vi har ændret på forholdene. 4. Indkomne forslag. A. Forslag om ændring af afdelingens ordensreglement. a1. Parkering: Lastvogne og varevogne over 3500 kg må kun parkeres på parkeringspladsen nordvest for byggeriet. ændres til: Lastvogne og varevogne over 3500 kg må kun parkeres langs vejen til genbrugspladsen nordvest for byggeriet. Lastvogne må ikke parkeres på p-pladsen ved Brugsen. ændres til: Lastvogne må ikke parkeres på p-pladsen nordøst for byggeriet ud for nr Begrundelse: der er udelukkende tale om en tekstmæssig ændring, idet der ikke er en P-plads nordvest for byggeriet og butikslokalt ikke længere lejes af Brugsen. Forslagsstiller: Afdelingsbestyrelsen a2. Affald Af hygiejniske og sorteringsmæssige grunde skal alt køkkenaffald være indpakket, når det lægges i de opstillede containere på affaldsøerne i byggeriet. Affald må ikke henstilles ved containerne, på p-pladserne eller på trapper og trappeafsatser. Ændres til: Af hygiejniske og sorteringsmæssige grunde skal alt køkkenaffald være indpakket, når det lægges i indkast til affaldsbeholderne i byggeriet. Affald må ikke henstilles ved affaldsbeholderne, på p- pladserne eller på trapper og trappeafsatser. I byggeriet Ved vores affaldsøer skal følgende deponeres: Køkkenaffald i de grå containere, og skal af hygiejniske årsager være indpakket ved deponering. Aviser, papir og pap deponeres i papircontainere. Ved 245 og uden for byggeriet ved indkørslen er opstillet flaskecontainere, hvor alle typer glas og flasker kan deponeres. Ændres til: I byggeriet I affaldsbeholderne skal følgende deponeres:

3 Page 3 of 18 Køkkenaffald i de nedgravede affaldsbeholdere,og skal af hygiejniske årsager være indpakket ved deponering. Aviser, papir og pap deponeres i papirbeholdere. Glas, flasker, metaldåser og plastflasker skal i beholderne til flasker. Begrundelse: der er udelukkende tale om en tekstmæssig ændring, idet afdelingen er overgået til nedgravet affaldsløsning i stedt for grå affaldscontainere. Forslagsstiller: Afdelingsbestyrelsen Nyt afsnit: Beboere, deres husstand eller gæster, som ved deres parkering eller på anden vis forhindrer tømning af affaldsbeholdere, vil blive pålagt udgiften til en ekstra tømning af affaldsbeholderen. Udgiften vil blive opkrævet på den førstkommende husleje. B. Gebyr for udeblivelser Har en beboer aftalt besøg af driftspersonalet og ikke meldt afbud senest kl. 07:00 samme dag på telefonsvarer/ , vil der blive opkrævet et gebyr på 100 kroner for et forgæves besøg. Opkrævningen vil ske på over huslejeopkrævningen. Begrundelse Efter afskaffelse af A-nøgler skal beboeren aflevere en nøgle eller være hjemme ved besøg. Der har været adskillige tilfælde, hvor driftspersonalet har haft forgæves besøg hos beboere. Det kan undgås ved at lægge besked på telefonsvareren eller skrive en besked på . Forslagsstiller: Afdelingsbestyrelsen

4 Afdelingsbestyrelsens beretning foråret Page 4 of 18 Forord. Vi har i de seneste års beretninger haft mange afsnit, hvor der ikke har været den store forskel fra den ene beretning til den næste. Dette skyldes primært, at vi laver 2 beretninger hvert år, og der oftest ikke er nogen større udvikling fra gang til gang. Vi har også i flere år været i gang med nogle længerevarende projekter, hvor vi ikke har kunnet lave færdige løsninger på et halvt års tid. Vi har fået afsluttet et par af projekterne helt, og er nu ved at være færdige med de sidste. Denne beretning vil derfor blive noget længere end de tidligere, idet der en opdatering på flere projekter. Vi har også lavet en liste på, hvad der er af opgaver for den kommende afdelingsbestyrelse. Valg til afdelingsbestyrelsen. Valg til afdelingsbestyrelsen sker på beboermødet i foråret. I 2015 blev følgende valgt til afdelingsbestyrelsen: Annette Knight, Rudolf Bay, Mogens Nielsen og Tinna Møller Nielsen. Elly Lindved blev valgt som 1. suppleant og Johnny Rasmussen som 2. suppleant. Suppleanter er på valg hvert år. Afdelingsbestyrelsen har i den forgangne periode desuden bestået af Peter Iversen, Rita Bendiksen og Edvin Juhl. Tinna Møller Nielsen og Rita Bendiksen er i løbet af perioden udtrådt af bestyrelsen, hvorved suppleanterne er indtrådt. På valg til beboermødet i 2016 er således: Peter Iversen, Edvin Juhl, Elly Lindved (genopstiller ikke) og Johnny Rasmussen. Der skal i år vælges 4 medlemmer + suppleanter til afdelingsbestyrelsen. Der er derfor brug for, at der er nogle, der vil stille op til valg til afdelingsbestyrelsen. Kommende opgaver. Vi skal have afsluttet de sidste projekter, som vi har fundet tekniske løsninger på. Men der er også et par andre påtrængende opgaver. Der er derfor nok at tage fat på for den kommende afdelingsbestyrelse. Vinduer og ventilation håndværkerne har lavet de sidste forsøg med ventilation. Vi kan nu præsentere løsninger på, hvordan tingene kan laves. Vi skal have materialet gjort færdigt til præsentation på et beboermødet og så skal vi have besluttet, hvad vi skal have gennemført. Økonomi vi har fortsat et hængeparti med følgerne af omprioriteringen af vores oprindelige prioritetslån i Den sag ser nu ud til, at der efter 7 års sagsbehandlingstid i Statens Administration er ved at komme en afklaring på. Vi skal have lavet husleje beregninger på udskiftning af vinduer og installation af ventilation. Varme vi har 4 opgaver, som vedrører vores varmeudgifter. Vi skal have fundet en teknisk løsning på afkølingen af returvandet til leverandøren Affaldvarme Aarhus. Vi skal have skiftet varmemålere i 2017/2018, da vores målere er ved at være slidt op. Vi skal have fundet en tidssvarende løsning på styringen af vores varme og varmt forbrugsvand. Og vi skal have tjekket, om isoleringen og tilstanden af rørene til vand og varme er i orden. Affald vi skal have lært alle beboere at bruge det nye affaldssystem korrekt.

5 Page 5 of 18 Parkering vi skal have alle bilejere til at parkere efter reglerne nu, hvor der er parkeringsplads til alle. Grønne områder vi har en opgave med at få beplantningen i yderområderne beskåret. Der er også en del hække rundt om haverne, som er misligholdte. Legepladser i 2016 går vi i gang med i år at renovere multibanen i syd. Vi har også et par legepladser, som er ret forsømte. De står for tur ved næste omgang. Reglementer vi mangler fortsat at få lavet et installations- og råderetskatalog. Projekter. På beboermødet i april måned i 2012 blev det besluttet at anvende kr. af afdelingens overskudskonto til et forsøgsanlæg med solceller, solfangere og varmeindvinding fra ventilationen til indblæsning af ren luft. Balanceret ventilation, som det kaldes i fagsproget. Her 4 år efter er pengene og flere til for længst brugt. Vi har også gjort nogle af projekterne færdige. Andre er vi så langt med, at vi snart kan fremlægge løsninger på, hvordan det kan laves. Tilbage er der, at afholde beboermøder med præsentation og til slut en beslutning om, hvad vi skal gennemføre. På afdelingens hjemmeside har vi løbende uploaded materiale af både løsninger og prisoverslag på vinduer og ventilation. Det sidste vil blive uploaded her i Der har også løbende været indlæg i Sofus og omtaler af projekt stadier i afdelingsbestyrelsens beretninger. Dem kan du finde på hjemmesiden under fanen Afdeling 6 Afdelingsbestyrelsen Beretninger. Du kan se både tegninger, rapporter og billeder af de enkelte løsninger. Vi vil i forbindelse med præsentationsmødet om vinduer og ventilation omdele et katalog med alt materialet herom. Vi startede med 3 projekter: - Solceller til el produktion. - Solfangere kombineret med varmepumper til produktion af varme. - Balanceret ventilation til indblæsning af ren luft. Efterfølgende har vi været i gang med nogle større opgaver, som vi har taget med ind under projekter. Det gælder udskiftning af vinduespartier, renovering af badeværelser, etablering af affaldsbeholdere under jorden og renovering af vores varmeanlæg. En meget stor del af udgifterne er brugt til forsøgsløsninger i fuld skala. Således har vi monteret central ventilation og nye badeværelser i 3 boliger, skiftet vinduespartier i 2 boliger og installeret decentral ventilation i 2 boliger. Solfangeranlægget til varmeproduktion har vi i afdelingsbestyrelsen for længst besluttet at indstille, idet tilbagebetalingstiden ville være på ca. 25 år. Desuden har vi varmemålere installeret i de enkelte teknikrum, hvorfor varmeproduktion fra et solfangeranlæg kun kan kobles på den opgang, hvor det er monteret. Du kan læse meget mere under de enkelte punkter.

6 Page 6 of 18 Nye vinduespartier. Vores vinduespartier er 40 år gamle og mange steder er der trækproblemer og kuldeindfald. Dels er der inden kuldebro isolering mellem vinduer og beton. Nogle steder er der faktisk åbne sprækker mellem vinduesramme og beton. Du kan se både tilstandsrapport og termograferingsrapport på hjemmesiden. Dels er mange terrassedøre utætte og dels er de fleste termoruder gamle og dårligt isolerende. Der er ikke noget at sige til, at vi har en del beboere som klager over træk og høje varmeregninger. Nye vinduespartier vil derfor give en bedre komfort, men også en pæn besparelse på varmeregningen. Men besparelsen på varmeregningen kan ikke betale for en udskiftning af vinduerne. Vi har i 2014 lavet 2 fuldskalaforsøg i et par stuelejligheder i 257 og 259. De 2 forsøg er lavet forskelligt i forhold til monteringen. I 259 er der lavet udhugning i betonen til kuldebro isolering. Varmerør til radiatorer er også lagt under gulvet, så dørtrinnet til terrassedøren bliver markant lavere. Det har gjort 259 markant dyrere end 257. Inclusive tekniker honorar har 259 kostet kr. og kr. De priser er kun for forsøgene. Du kan se prisoverslagene på hele projektet i de forskellige varianter på de uploadede bilag på hjemmesiden. Begge lejligheder er blevet termograferet efterfølgende. Der er markant forskel mellem de 2 prøvelejligheder og vores tidligere termograferinger af vores nuværende vinduespartier. Der er imidlertid ikke nogen større forskel mellem 257 og 259, selvom der er lavet ekstra kuldebro isolering i 259. Forskellen mellem varmeisoleringen i de 2 opsætninger står derfor ikke i et rimeligt forhold rent økonomisk, hvis man kigger på varmebesparelsen i forhold til en ekstra udgift på kr. pr. lejlighed. Løsningen fra 259 med føring af varmerør under gulv, så de høje dørtrin fjernes, vil kunne blive relevant for handicap lejlighederne, hvis det kan hænge sammen økonomisk. Den niveaufri adgang kan kun laves ud til haver, idet flisegulvet på altanerne er højere end lejlighedsgulvet. Vi skal have set på, om der kan hentes midler herfra ved Landsbyggefondens puljer for tilgængelighed. Næste fase i dette projekt er, at vi skal have materialet lavet færdigt med huslejekonsekvenser, så vi har noget at tage stilling til. Vi vil indkalde til et særskilt beboermøde, hvor projekterne om vinduer og ventilation fremlægges. Balanceret ventilation. Vi har lavet nogle fuldskalaforsøg med balanceret ventilation. Dels fordi vi tror, at der i forbindelse med udskiftning af vores vinduer kan opstå undertryk i lejlighederne, idet vi kun har udsugning og ikke samtidig indblæsning af luft. Når vi får tætte vinduer skal luften komme ind fra andre steder til udsugningen, og det kan stort set kun komme fra sprækker omkring toiletkabiner og medføre dårlig luft i lejlighederne. I forvejen har vi en ret høj luftfugtighed i mange lejligheder. Vi vil også få et bedre indeklima, når luftfugtigheden sænkes. Vi mener derfor, at balanceret ventilation er en forudsætning for at vi kan udskifte vindueselementerne. Indeklimaet vil samtidig blive forbedret, idet vi i mange lejligheder har problemer med fugt. Udsugningen af den varme luft vil blive anvendt til forvarmning af kold luft inden indblæsning, hvilket vil medføre et mindre varmeforbrug. Der er derfor gode grunde til at snakke om balanceret ventilation. Vi har i 2014 lavet et fuldskalaforsøg i opgang 253 B tv med central ventilation. Ved central sidder ventilationen under tagene og rørene føres ned gennem rørkanalerne bag badekabinerne.

7 I 2015 har vi lavet forsøg med decentral ventilation i 2 lejligheder med forskellig placering af ventilationsaggregatet. Ved decentral ventilation opsættes ventilationen i eller udenfor den enkelte lejlighed. Page 7 of 18 Det var oprindeligt meningen, at vi ville bruge en opgang i en A-blok, men for at spare lidt på pengene, har vi valgt at bruge en opgang i en B-blok, som kun har 3 lejemål. Forsøget i 253 har givet masser af erfaringer, men også været en dyr omgang. Det er meget dyrt at etablere balanceret ventilation med central indblæsning, idet der dels skal brydes hul gennem vores badekabiner. Dels ligger vores lejligheder ikke lige ovenpå hinanden, hvorfor rørføringerne ikke bliver ens i og til lejlighederne. Etablering af balanceret ventilation med central indblæsning vil derfor medføre en total renovering af vores badeværelser, når der skal brydes hul igennem glasfiberkabinen i badeværelserne. Etableringen af ventilation for de 3 lejligheder har kostet kr. 3 nye badeværelser har kostet kr. og nyt sanitet har kostet kr. I de nævnte priser er der inkluderet teknikerhonorar, som der har været en hel del af. Man kan derfor ikke blot dele beløbene med 3 og få prisen pr. lejlighed. Vi har i hele projektfasen været meget bekymrede for, om prisen for balanceret ventilation var over beboernes smertegrænse for en huslejestigning. Vi har derfor lavet forsøg med en anden mulig løsning, idet der er kommet mindre enheder på markedet til decentral indblæsning. Decentral indblæsning er ca kr. billigere pr. lejemål, idet der ikke skal brydes hul i badekabinerne. Ved decentral indblæsning skal vi derfor ikke renovere badeværelser. Det er også lidt billigere at udføre end central indblæsning. Ulempen ved decentral indblæsning er dels, at man skal ind i lejligheden 2 gange årligt for at skifte luftfiltre og dels, at man skal have selve ventilationsaggregatet i sin lejlighed. Da vores lejligheder ikke er ens, kan decentral ventilation heller ikke laves på den samme måde i alle lejligheder. Vi har derfor lavet en model i en 3 værelses lejlighed i 261, hvor ventilationsaggregatet er monteret udvendigt på altanen og ventilations kanaler føres gennem vinduespartiet og over køkkenskabene. Den anden model er lavet i en 2 værelses stuelejlighed i 257, hvor ventilationen er monteret under loftet i entreen. Uanset om vi snakker om central eller decentralløsning eller de forskellige modeller, vil føringen af ventilationsrør ske under loftet i lejlighederne på stort set den samme måde. Rørene vil blive dækket ind i kasser. Der kommer billedserier af alle modellerne på hjemmesiden. På hjemmesiden kan du se prisoverslag på både den centrale og decentrale løsning. Næste fase. I forhold til vinduespartier, ventilation og evt. badeværelser er det så omfattende ændringer af lejlighederne, at vi ikke blot kan sætte det på dagsordenen som et normalt punkt. Det skal til urafstemning. Det vil også medføre en så væsentlig huslejeforhøjelse, at vi skal have kommunens godkendelse. Den får vi nok, hvis vi selv betaler hele regningen. Næste fase er, at vi skal have arrangeret et beboermøde, hvor vi kan fremlægge de forskellige forslag til løsning af opgaverne. Hvordan kommer vinduerne til at se. Hvad der er nødvendigt at tage hensyn til i forhold til udskiftningen osv. Vi skal have fremlagt de 2 modeller med central og decentral indblæsning af ventilation. Vi skal have præsenteret badeværelsesløsningen. Det meste af materialet ligger allerede tilgængeligt på afdelingens hjemmeside. Det hele vil blive husstandsomdelt i forbindelse med indkaldelse til mødet.

8 Page 8 of 18 Vi skal have fundet ud af, hvad der er stemning for at få lavet. Men det vigtigste er nok, hvad det kommer til at koste i huslejekroner. Selvom vi kan få en pæn besparelse på varmeudgifterne ved nye vinduer, kan det på ingen måde betale hele regningen. Når vi skal beregne huslejekonsekvenserne på vinduer og ventilation har vi et problem, idet vi fortsat ikke kender konsekvenserne af hele vores lånesag med aftrapning af driftsikringen efter at vores oprindelige lån blev omlagt i Vi ved heller ikke, hvornår Landsbyggefonden vil kræve, at vores drifttabslån skal afvikles. Lånesagen har ikke nogen direkte indflydelse på, om vi vedtager en huslejestigning til dækning af udskiftningen af vinduer og evt. installering af ventilation og badeværelser. Men de fleste vil nok gerne vide, om der kommer en yderligere stigning heraf inden, vi tager beslutning om udskiftningerne. Vi har et par gange tidligere fået støttede lån i Landsbyggefonden til vores renoveringssager. Det skal vi ikke forvente til denne opgave. Dels er Landsbyggefondens midler brugt op til langt ud i fremtiden, så deres pengetank er tom. Dels har vi ikke nogen alarmerende høj husleje. Vi har den 6. laveste husleje i Brabrand Boligforening. Vi skal derfor forvente, at vi selv skal betale den fulde udgift til udskiftning af vinduer og ventilation. Lånesagen. Vi har siden 2009 haft et fast punkt i vores beretning, som vi har kaldt lånesagen. Problemet opstod, da vi i 2006 fik vi omlagt nogle af afdelingens oprindelige lån efter krav fra Økonomistyrelsen (som nu hedder Statens Administration). Det gik der - som vi tidligere har skrevet en del om - udu i. Lad os med det samme sige, at det ikke er det nemmeste punkt at følge med i eller forklare. I forbindelse med at boligforeningens administration indberettede de omlagte lån, blev de indberettet til Landsbyggefonden som udamortiserede (indfriede). Når lån til opførelse af en almen afdeling udløber, skal afdeling fortsætte med at indbetale den samme låneydelse til byggefonden. 2/3 af beløbet skal indbetales til Landsdispositionsfonden og 1/3 til boligforeningens egen dispositionsfond. Landsbyggefonden begyndte i 2007 på baggrund af indberetningerne at opkræve bidrag på de lån, som var konverteret til andre lån. Og opkrævningerne blev behørigt betalt af administrationen i både 2007 og Ved regnskabsafslutningen i 2008 blev fejlen opdaget. På det tidspunkt var der indbetalt omkring 7,9 millioner kroner til Landsbyggefonden og 5,8 millioner kroner til egen dispositionsfond. De 5,8 millioner til egen dispositionsfond blev returført i I august 2009 fik vi 7,4 millioner kroner retur fra Landsbyggefonden. Hvorfor der var en forskel på kr. mellem det indbetalte og det returførte beløb fik ikke nogen forklaring på med det samme. Beløbet blev derfor posteret som et tilgodehavende i vort regnskab for De afsatte kr. Der har i årenes løb været en del forvirring om, hvorfor Landsbyggefonden beholdt kr. i Da vi i august 2009 lavede budget for 2010, gik vi ud fra, at vi skulle betale kr. årligt til Landsbyggefonden med virkning fra Vi budgetterede derfor med, at vi skulle betale kr. i 2010 og fremover.

9 Page 9 of 18 Landsbyggefonden fortsatte dog med at opkræve kr. fra 2009, som var deres dels af de kr. De blev behørigt betalt og udgiftsført på den rette konto i vores regnskab. I Landsbyggefondens regnskab har vi derfor betalt de korrekte beløb til Landsdispositionsfonden. Ved regnskabsafslutningen for 2010 blev de afsatte kr. derfor konteret på konto 421 skyldige omkostninger, da beløbet ikke blev opkrævet. I 2014 blev det klarlagt, at de kr. var bidrag til Landsdispositionsfonden for 2007 halvt bidrag med kr. og kr. for Beløbet er derfor udgiftsført i 2010 regnskabet men modposteret på en mellemregningskonto. De 2 beløb på skyldige omkostninger og mellemregningskontoen har administrationen udlignet i 2014 regnskabet. Har vi så betalt kr. for meget. Egentligt ikke, idet beløbet har givet et større overskud i 2010, idet udgiftsføringen af 2007 og 2008 bidragene ikke blev udgiftsført som en regulering for tidligere år. Rentesikring Da 6 af vores oprindelige lån i 2006 blev omlagt, afstedkommet det også en meget langvarig og træls sag, som vi passivt blot har kunnet se til på. Problemet er, at økonomistyrelsens edb-system ikke kan lave reguleringer af rentesikringsberegninger, hvor der både er udbetalt ydelsesstøtte og samtidig udbetales rentesikring. Der er ganske enkelt for få af den slags sager i landet til, at man har villet udvikle systemet hertil. Beregningerne skal derfor laves manuelt. Og den opgave har ikke været prioriteret i Statens Administration i nu 7 år, idet Holmstrup vist er den eneste afdeling i hele landet, som er omfattet af. Rentesikring og ydelsesstøtte aftrappes årligt i forhold til prisindekset. Da aftrapningen af rentesikringen reguleres efter et skøn forud og opgøres endeligt 2 år bagud, skal der hvert år laves en endelig beregning af rentesikringsaftrapningen som en regulering. Når der omlægges lån, hvortil der ydes støtte til, skal støtten først nedsættes med et beløb svarende til differencen mellem den gamle og den nye prioritetsydelse. Når rentesikringen og ydelsesstøtten er endeligt aftrappet, skal låneydelsen normalt indbetales til Landsdispositionsfonden og egen dispositionsfond. Men Nu er det så, at det bliver sværere. Når en boligafdeling som Holmstrup vist også er ene om - også får driftssikring, huslejesikring og har drifttabslån, får udamortiserede låneydelser indflydelse på de andre støtteydelser. De 2/3 dele af låneydelsen på udarmotiserede lån, som skal indbetales som bidrag til Landsdispositionsfonden, kan man ikke få dispensation for. De skal fortsat i Landsdispositionsfonden. Den 1/3 af de udamortiserede lån, som normalt skal i boligforeningens dispositionsfond, den kan der dispenseres for og kan/skal anvendes til nedsættelse af driftssikring og/eller betaling på drifttabslån. Den del er der ikke taget stilling til, idet Statens Administration ikke er færdige med deres del. I mellemtiden har vi indbetalt til boligforeningens dispositionsfond siden Spørgsmålet er derfor, om vi kan få de penge retur, idet vi ellers selv blot for lov at betale pengene over huslejen i sidste ende. Landsbyggefonden afventer derfor ligesom som os, at Statens Administration bliver færdige med deres beregninger, så Landsbyggefonden kan komme i gang med at regulere vores driftssikring for den samme periode. Hvis de vel at mærke vil dispensere for indbetalingerne til boligforeningens dispositionsfond. Der er yderligere et par krøller på sagen, idet vi i 2012 har fået omlagt de sidste 4 lån, som der også blev ydet rentesikring til. Vores rentesikring ophørte helt i 2014 når vi ser bort fra reguleringen bagud.

10 Page 10 of 18 I forbindelse med en låneomlægning kan der også opstå en afdragsfri periode, hvor den gamle ydelse er ophørt og indtil den nye ydelse skal betales. Det er også sket i vores tilfælde. Vi har betalt kr. mindre end det budgetterede. De penge er også hensat til en eventuel efterregning. Vi er også kommet i den situation, at et par af de nye omprioriterede låneydelser nu er udløbet. De penge bliver også pænt hensat, indtil Statens Administration er færdige. Alle disse reguleringer burde ikke få nogen påvirkning på vores husleje lige med det første. Vi modtager omkring 9 millioner kroner årligt i driftssikring, og vi har 4 drifttabslån på tilsammen 16 millioner kroner. Der går mange år endnu før, vores låneydelser på byggesagen udløber. Er der så nogen grund til at beskæftige sige med denne lånesag. Ja, det er der. For det første har der været en masse bøvl med omprioriteringerne i 2006, som blev håndteret vældigt dårligt af boligforeningens administration. Vi har i årenes løb kunnet konstatere, at der ikke har været ret meget styr på hverken bogføringen eller hvad, der er op ned på reglerne. Det næste er, at vores oprindelige låneydelser på konto 105 er steget med kr. i Samtidig bliver vores driftssikring nedtrappet. Spørger vi i administrationen kan de ikke forklare, om beløbene er korrekte. De betaler og bogfører de opkrævninger, som de modtager fra Landsbyggefonden. Derfor vil det være rart at få en endelig opgørelse på alle omlægningerne. I 2017 udløber de første af vores lån, som er ydet til renoveringssagen fra Det kommer vi ikke til at mærke noget til, idet driftsikringen blot vil blive det mindre. Solcelleanlæg. Beslutningen i 2012 gik på et forsøgsprojekt med solceller til produktion af el på taget af opgang 217 A. Projektet havde til formål at afdække rentabiliteten, arbejdsgange ved opsætning og diverse forhold ved fastgørelse af panelerne på tagpladerne og kabeltrækning. Anlægget kom til at bestå af 34 solcellepaneler med en kapacitet på kwh og en peakkapacitet på ca kwh. Effektiviteten er på 82 %, idet anlægget ikke vender mod syd. Solcellerne blev monteret i uge 33 og 34 i 2012 og sat i drift den Udgiften var kr. De 2 første år har der været en produktion på ca kwh pr. år. Ved en kwh pris på 2 kr. giver det en tilbagebetalingsperiode på 12 år. Et solcelleanlæg har en levetid på ca. 25 år. Produktionen i 2015 har været noget mindre, idet inverteren (omdanner jævn strøm til veksel strøm) var nødvendig at afmontere i sommerens løb, hvor der blev skiftet varmerør i afdelingen. På beboermødet i september 2015 blev det besluttet at installere et solcelleanlæg på taget af blokken mod nord. Anlægget har en kapacitet på kwh årligt og en peakkapacitet på kwh. Herved er vi oppe på max. kapaciteten på de 2 anlæg på kwh peak, som man må montere på den ene af vores 2 hoved el forsyningsledninger uden, at vi skal på nettomålerordning. Anlægget var budgetteret til kr., men ved licitationen lød laveste bud på kr. + moms. Dertil kommer beslag for ca kr. Inden for budgettet har vi derfor fået råd til at købe et monitoreringsanlæg til overvågning af de 2 solcelleanlæg, så el produktionen fra solcellepanelerne kan følges på en skærm på driftskontoret. Tilbagebetalingsperioden ligger på ca. 7 8 år. Solcelleanlægget blev monteret i uge 46 til 49. Monitoreringsanlægget bliver installeret i Det vil inden længe være muligt at følge produktionen af el fra solcellerne på en skærm på varmemesterkontoret og hjemmesiden.

11 Page 11 of 18 I 2012 arbejdede vi på, at afdelingen på sigt skulle blive selvforsynende med el til både fælles og individuelt forbrug. Det mål må vi nok erkende virker noget optimistisk. Lovgivningen har ændret sig, og ved indførelsen af nettomålerordningen er el fra solceller blevet meget mindre økonomisk gunstigt. Vores næste mål er at finde en løsning på, hvordan vi kan få monteret et kwh peak anlæg på den anden af vores 2 hovedledninger. Det bliver imidlertid ikke så nemt, idet vi ikke har flere tage, som er sydvendte. Varmemålere og el måling. I afdelingsbestyrelsen og på beboermøderne har vi gennem længere tid drøftet vores fællesforbrug af vand, varme og el. I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på, at der faktisk ikke er særskilt måling af afdelingens fælles forbrug af varme. Det fælles forbrug af varme fordeles således over det individuelle forbrug. Det skal vi have lavet om på. Det er blot ikke så enkelt, idet vi ikke kan få udregnet fælles varmeforbrug, på samme måde som ved el. Vi mangler målere af varme i 11 fællesrum. På grund af prisen kan det først ske, når vi om nogle år skal til at skifte målerne alligevel. Vores målere er sidste skiftet i 2008, og de forventes at skulle skiftes efter ca. 9 år altså om et par år. Vi har også været i gang med at kigge på afdelingens fælles forbrug af el. I løbet af 2015 er der monteret elmålere i alle teknikrum under carporten og pulterrum i B-blokke. Da el til udebelysning både på stier og under carport trækkes fra 2 steder, har vi også opsat målere på de 2 steder. Herefter er det stort set muligt at få målt det meste af vores fælles elforbrug. Det kan fremover deles op i: - el til hver kælder i B-blokke - el til teknikrum og depotrum for hver opgang - el til udebelysning - der er særskilte målere på vaskeri og selskablokale. Den sidste del, som der ikke er særskilte målere på er derfor driftskontor, aktivitetsrum og driftens garager. Vi mangler fortsat at få lavet en oversigt på, hvor vi bruger vores fælles el. Vi kan se, at vores fælles elforbrug er meget svingende med kr. i 2013, kr. i 2014 og kr. i Forbruget i 2014 er faldet mere end vi havde forventet. Hvorimod vi ikke havde forventet et forbrug på kr. i Noget af det kan skyldes, at der kan være forskel på aflæsningsperioderne. Det var forventet, at udskiftningen af teknik i teknikrum ville medføre et fald på kr. årligt. Vi har også kalkuleret med et fald på grund af mere energivenlige maskiner i vaskeriet, opsætning af solcellerne og mere energivenlig belysning i afdelingen. Omvendt har vi sikkert leveret en del strøm til håndværkere i Manglende afkøling af fjernvarmevand Holmstrups varmeforsyning er lavet i en tid, hvor varmen var meget billigere, end den er nu. Vores varmeforsyning blev etableret som et enstrengssystem, da byggeriet blev opført. Det lavede vi om på i 1998, hvor vi fik lavet et 2 strengssystem fra teknikrum til lejlighederne. Fra starten fik vi fjernvarme fra fordelingscentralen på Ewin Rahrsvej. Den gang var fremløbstemperaturen meget høj. Det ændrede kommunen på, og samtidig indførte de krav til, at man skulle afkøle returvandet med mindst 30 grader. Det kunne vi ikke leve op til, da vi havde en meget lang forsyningsledning fra Edwin Rahrsvej og til vores hovedfordeler.

12 Page 12 of 18 Det blev der lavet om på for en hel del år siden, hvor vi blev koblet på fjernvarmeforsyningen på Jernaldervej. Boligforeningen havde fået medhold i en sag i varmeprisudvalget vedr. afregningsprisen, idet vi betalte fuld fjernevarmepris, selvom vi selv betalte for varmetabet fra fordelercentralen og ind til vores teknikrum. Det resulterede også i, at vi fik sat målere op i hvert af vores 31 teknikrum for ca. 10 år siden. I sommeren 2015 skiftede Affaldvarme Aarhus rørene på Jernaldervej og helt ind til vores teknikrum. Det har ikke nogen direkte betydning for selve vores fjernvarmeafregning, idet vores afregningsmålere sidder i teknikrummene. Men alligevel. Fremløbstemperaturen er blevet sænket et par gange i årenes løb, og det er Affaldvarmes hensigt, at temperaturen skal sænkes yderligere til under 65 grader, da det er billigere at producere fjernvarme jo lavere temperaturen er. Kravet er fortsat, at returvandet skal afkøles med mindst 30 grader for at undgå strafafgift. Det bliver derfor endnu sværere at leve op til kravet om 30 graders afkøling af returvandet. Samtidig med at prisen på fjernvarme sænkes, da det er billigere at producere fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur, er afgiftstaksten steget. Man får derfor ikke en lavere varmeregning, hvis man ikke kan leve op til afkølingskravet. Og det er der mange, som ikke kan, når fremløbstemperaturen falder. Da vi har problemer med at afkøle vandet med de krævede 30 grader, får vi en større og større regning hvert år i strafafgift. I sidste fyringssæson var regningen på kr. Problemet med den manglende afkøling er ikke nyt for os i afdelingsbestyrelsen eller boligforeningen. Det har vi kendt til i år. Vi har også lavet forskellige tiltag undervejs og haft mange teknikere til at se herpå. Vores problem er, at vores teknik skal kunne pumpe varme helt i ud C-husene uden, at der afsættes mere varme end nødvendigt til A-blokkene. Det kræver en del pumper og ventiler, som skal kunne fungere alt efter forbrug og udetemperatur. Og det er ikke så nemt. I 2011 havde vi problemer med, at nogle komponenter i 8 9 teknikrum var defekte og trængte til udskiftning. I februar 2012 fik vi et godt tilbud fra boligforeningens VVS afdeling på en totaludskiftning for kr. plus moms. Troede vi. Vi har er nu blevet klogere. VVS afdelingen fremførte, at vi både ville få besparelser på elforbruget til teknikken og kunne spare kr. årligt på strafafgift for manglende afkøling. I 2011 lød regningen på kr. i strafafgift. Så vi tog straks imod tilbuddet og satte arbejdet i gang. VVS afdelingen fremførte også, at de nye komponenter var forberedt for den samme CTS styring, som afdeling 4 og 5 var ved at indføre. Når vi var 3 store afdelinger til at betale, ville det give besparelser på den løbende drift, idet de kunne lave overvågning og regulere på tryk og varmekurver centralt fra, i stedet for a skulle gøre det lokalt i hvert teknikrum. I 2015 kunne vi så konstatere, at vi ikke fik det leveret, som vi var sat i udsigt. Der var ikke tale om en totaludskiftning, idet der var en del komponenter, som ikke var omfattet af problemet med defekter og slidtage. Det drejer sig især om, at motorventilerne til de 2 blandesløjfer i hvert teknikrum ikke blev udskiftet. Den anden del er, at afdeling 4 og 5 udskød deres udskiftning, idet deres helhedsplan ikke var på plads. CTS styringen blev derfor aldrig lavet. Hertil kom, at vejrstationen heller ikke fungerede fra starten af. Det var der ingen, som kom og fortalte os. Vores varmesystem har derfor ikke fungeret optimalt de sidste 3 års tid, som vi havde fået sat i udsigt. I den periode har vi betalt kr. i strafafgift. Det er vi ikke tilfredse med, så vi har her i starten af 2016 kontaktet foreningsbestyrelsen med det formål, at foreningen dækker afdelingens tab i form af udgifter til strafafgift, idet vi har fået en alt for dårlig rådgivning.

13 Page 13 of 18 Den sag mangler vi at få et svar på fra foreningsbestyrelsen. Som sædvanligt fristes man til at sige. Når foreningen skal leve op til alle deres lovprisninger om professionelt arbejde og lige konkurrencevilkår for foreningens håndværkerafdelinger med private håndværkere, er de totalt fraværende, når noget ikke fungerer. Det er jo noget bøvlet at køre en syns- og skønssag mod en håndværkerafdeling i foreningen, når det er det samme personale, som skal stå for sagen på begge parters vegne. Den anden del er, at vi skal have fundet en løsning på, hvordan vi kan afkøle returvandet til de krævede 30 grader. En del af problemet er, at motorventilerne på blandingssløjferne åbner og lukker for langsomt i forhold til forbruget. De passer ikke ind i den øvrige teknik. Vi har i efteråret 2015 haft en rådgivende ingeniør med forstand på varmesystemer fra ingeniørfirma Viggo Madsen A/S ude og kigge på vores teknikrum. Det er der kommet nogle anbefalinger ud af, som vi har valgt at følge. Vi har derfor iværksat en ombygning af 2 teknikrum med forskelligt antal lejligheder tilkoblet. Desuden er der monteret målere på et 3.de teknikrum som referencerum. Arbejdet er færdigt. Når det har fungeret i et stykke tid, kan vi se, om ændringerne kan løse problemet med den manglende afkøling. I mellemtiden har vi fortsat udgifter til strafafgift. I forhold til vores varmesystem er det ikke nok med en ændring af selve systemet. Vi skal fortsat have lavet en styring, hvor alt teknikken kan styres fra driftskontoret og/eller VVS afdelingen. En såkaldt CTS styring. Afdeling 4 og 5 er ved at være så langt fremme med deres helhedsløsning, at de også skal have deres varmesystem omlagt. Hvis vi går sammen om et fælles CTS system, er det til at betale. Alene vil det være for dyrt til 402 lejligheder. Men det vil jo først og fremmest afhænge af, om vi kan blive enige om et fælles system. CTS styringen skal vi afklaret inden vi om et par år skal til at skifte alle varmemålerne i vores lejligheder, så vi får det til at arbejde sammen. Vi skal også have fundet et nyt rumapparat til erstatning for det nuværende, som er mere brugervenligt. Det skal være muligt at aflæse ens forbrug af vand, el og varme både løbende og se statistik. Det skal også indeholde en luftfugtigheds måler. Den sidste del vi skal have lavet på vores varmesystem er, at vi skal have lavet en tilstandsrapport på vores rør, så vi kan se, om de er ordentligt isolerede og levetiden. Hvis noget trænger til udskiftning, kan det ligeså godt laves samtidig med udskiftningen af varmemålerne. Affaldsøer under jorden. I 2012 begyndte vi at kigge på en anden løsning til afhentning af vores husholdnings affald. Dels fordi udgifterne var stigende til renovation, og dels kunne vi godt bruge pladsen, hvor affaldsøerne med container stod til parkeringspladser. Selvom det efterfølgende på grund af udlicitering af opgaven - er blevet billigere at få afhentet affald, er der fortsat meget bedre økonomi i, at have nedgravede affaldsbeholdere end containere. Der bruges langt færre mandskabstimer på at tømme en beholder med kran end at tømme containerne med håndkraft. Udgiften til etablering af de nedgravede beholdere tjener vi hjem over en 6 7 årig periode. Vores projekt med at få affaldet placeret i beholdere under jorden blev vedtaget på beboermødet i foråret i Arbejdet kunnet først laves efter at Affaldvarme Aarhus var blevet færdige med at skifte varmerør under carporten. Arbejdet gik i gang i efteråret 2015 og har varet omkring et halvt års tid. Stort set alt, hvad vi havde planlagt, har vi måttet ændre på. Og stort set alt, hvad vi ikke kunne forudse, er opstået. Vi har i flere indlæg beskrevet alt besværet. Det vil blive alt for omfattende at og bedrøveligt at gentage i beretningen.

14 Page 14 of 18 Vi vil blot konstatere her, at vi er ved at være til vejs ende og det værste er overstået. Vi venter forsat på, at kommunen får afklaret deres fremtidige afhentningsløsninger på papir og glas, så vi kan få monteret beholdere hertil. Den sidste opgave er af mere informativ karakter. Vi skal have alle beboere lært, at affald, der ikke kan gå i det nedgravede beholdere skal man selv aflevere på genbrugspladsen og ikke stille ved siden af beholderne. Vi skal også have lært alle beboere, at man ikke stiller poser med køkkenaffald ved siden af et indkast, fordi tromlen tilfældigvis ikke virker, eller beholderen er overfyldt. Man må gå den korte vej til næste indkast, så posen med køkkenaffald ikke bliver føde for rotter. Vi har flere gange konstateret, at der bliver sat affald ved siden af indkastene, selvom hverken beholder er overfyldt eller tromlen er stoppet eller defekt. Når først en beboer har stillet noget ved siden af et indkast, bliver de næste poser med affald blot stillet ved siden af også uden, at man tjekker, om ens affald kan komme i indkastet eller man går hen til det næste indkast. Den form for tåbelighed og dovenskab skal vi gerne til livs, så vi ikke skal bruge en masse driftstimer på at rydde op. Vi går og overvejer, om det vil hjælpe med at indføre et gebyr på oprydning. Det vil jo forudsætte, at vi ved, hvem der har stillet affaldet. Parkeringspladser. I forbindelse med etablering af nedgravet affald er der lavet nye parkeringspladser på de fleste steder, hvor der er tidligere stod affaldscontainere. 3 steder er bibeholdt til cykelparkering. Parkeringspladsen ved vaskepladsen i er også blevet asfalteret, så der er bedre parkeringsmulighed, når der er arrangementer i selskabslokalet. Vi har nu så mange parkeringspladser, at der er et pænt overskud i forhold til antallet af biler i afdelingen. Der er derfor nu god plads til alle, selvom man ikke lige kan få en privat plads udenfor hoveddøren. Kan vi også få alle bilejere til at parkere indenfor parkeringsbåsene, vil vores parkeringsproblemer være løst mange år frem i tiden. Parkering langs kørevejen og i nord og syd er og har aldrig været tilladt, idet områderne er lavet af hensyn til vendeplads for udrykningskøretøjer. Vores kørevej er og skal være 2 sporet, så det er muligt for 2 biler at passere. Når vejret bliver lidt bedre, vil det store bump på kørevejen i midten af byggeriet blive omlagt, så bunden af ens bil ikke skraber på. Legepladser. Der ligger en pulje til udførelse at lejearealer hver 4 år, og der udløses en pulje her i 2016 på kr. Der har været nedsat en gruppe med interesserede beboere, og der er blevet peget på at få renoveret vores multibane. Dette arbejde er besluttet og igangsat, og vil pågå de næste par måneder. Vi fik først et oplæg fra Uno som lå i nærheden af kr. Ved en gennemgang af projektet og nogle ændringer, fik vi et revideret tilbud for udførelse af banen på kr. Lidt mere end det budgetterede beløb, men det er ikke mulig at lave en halv multibane. Vi har derfor fremrykket det manglende beløb fra næste pulje.

15 Page 15 of 18 Selskabslokalet. Vores gode gamle opvaskemaskine efterhånden har udtjent sin værnepligt og er ved at have vasket sin sidste opvask, er vi i gang med at kigge efter en ny. Der har været et par reparationer og tilkald af Total Service. Det løber alt sammen op, bliver meget dyrt og der vil komme flere og flere af den slags ting. Så det er på tide der kommer en ny opvaskemaskine til. Der er blevet indkøbt 2 trip-trap stole, samt nogle fade, skåle samt kander, og der vil løbende blive indkøbt, hvad der mangler. Antennebidrag. I slutningen af 2015 fik vi et godt tilbud fra Stofa om at vi som kollektiv tilsluttet afdeling kunne få nedsat antennebidraget til 99 kr. månedligt de næste 2 års tid mod en binding for den samme periode. Det vil sige, at vi ikke må skifte leverandør i løbet af de 2 år. Er det så fornuftigt. Efter afdelingsbestyrelsens mening: Ja. Der er ikke billigere alternativer. YouSee har meldt ud, at deres abonnementer stiger med kr. månedligt i For Boxers vedkommende koster 7 kanaler 108 kr. månedligt (DR1, DR2, DR3, DRK, DR Ultra, DR Ramasjang og en flexkanal feks. TV2). Ved Stofa får vi 24 kanaler + radiokanaler og en 1 Mb internetforbindelse til 99 kr. Nogen vil måske mene, at det vil være ufornuftigt at fravælge retten til at skifte leverandør i 2 år, når der sker en masse på antenneområdet og der kommer ny lovgivning om frit valg af kanaler.

16 Page 16 of 18 Men det er faktisk ikke nogen lang periode. Hvis vi skal skifte leverandør, skal det først vedtages på et beboermøde. Inden det kan ske, er der nok nogen, som gerne vil kende vilkårene for at skifte, det vil også tage nogen tid at indhente tilbud. Og så skal der sættes tid af til at opbygge et nyt antenneanlæg, da de forskellige leverandører ikke lige har den samme teknik. Et helt anden ting, som mange slet ikke medtager i opgaven ved et skifte er, at vi bruger vores kabelnet til andre formål end TV-signaler og internet. Målerdata på vand, el og varme føres også gennem kabelnettet, såvel som betalingsdata fra vaskeriet og videoovervågningen i 245. Skifter vi til en anden leverandør, skal der findes en anden løsning på dette. Hvis vi får frit leverandørvalg, vil vi skulle lave en serviceaftale på et kabelnet til afdelingsbrug. 2 år er derfor ikke nogen lang bindingsperiode, når man ser på, hvad den samlede opgave er ved et skifte. Hvad så, hvis folketinget vedtager en ny lov om valgfrihed. På det punkt er Stofa også forberedt, idet Antenneforeningen og Stofa her i 2016 kommer med en fritvalgsløsning. Alle fritvalgsløsninger indebærer, at man skal have en eller anden form for abonnement. Der er ingen, som kan levere en enkelt kanal til 19 kr. månedligt. Man skal jo have en boks for at kunne modtage et signal. Ca. 80 % af Stofas abonnenter har et eller andet Stofa produkt udover den lille TV pakke. Nogle har TV pakke 2 eller 3, andre har tilvalgskanaler eller internet forbindelse. For alle gælder at man opnår rabatfordele ved flere produkter. Som kollektivt tilsluttede har vi en stor rabat på den lille TV pakke. Og den bliver så billigere i de næste 2 år. Vi kunne i afdelingsbestyrelsen have ventet med at sige Ja tak til tilbuddet til efter beboermødet her i april. Så havde vi først kunnet indgå en aftale med virkning fra den efterfølgende første for en 2 årig periode. Vi er ret overbeviste om, at vi har valgt en løsning, som 99 % af beboerne er godt tilfredse med og alligevel ville stemme for. Vi har heller ikke fået nogen kommentarer herfor siden aftalen gik i gang. Beplantninger Vores driftspersonale har i 2015 været i gang med at beskære beplantningen langs vores østlige side. Det er nødvendigt, da buske og træer mange steder er blevet for store og fylder meget. Nogle steder hænger grenene ud på stier. Det er en større opgave, som de ikke bliver færdig med lige foreløbig. Der skal også tages hensyn til, at beskæring skal ske på det rigtige tidspunkt af året. Vi har også fået nogle ønsker fra beboere til beskæring af træer langs stierne inde i byggeriet, som er aftalt i 2015, men først udføres i 2016 på det rigtige tidspunkt. I vinters blev vi opmærksomme på, at afvandingskanalen langs vestsiden ikke fungerede. Derfor blev det område prioriteret. Buske er blevet skåret ned, så det var muligt at grave kanalerne fri, så regnvand igen kan ledes væk. Det ser pt. ikke så kønt ud, men det vil blive dækket, når buskene kommer i vækst igen. Vi har overladt et tilgroet område i sydøst til dyreklubben, hvor der nu er opsat hegn, så hundeejere har et større aflukket sted, hvor deres hunde kan løbe løse. Dyreklubben er selv med til at fjerne buske og træer. Målet med det er, at vi gerne skulle få færre løse hunde og efterladenskaber inde i byggeriet. Grønt udvalg. Grønt udvalg vil mødes igen i begyndelsen af maj. Hvor vi bl.a skal have kigget på forslag til vådområdet/søen i sydenden af midterarealet. Der vi til efteråret blive plantet træer og buske langs de 2 åbne stykker ved stien i øst (Helt ude bag det grønne område). Det vil også forhindre biler osv i at køre ind den vej fra. Og dermed gøre det meget sværere at begå indbrud i B og C rækkerne på Østsiden.

17 Page 17 of 18 Reglementer. Vi har i flere år været i gang med en revision af vores forskellige reglementer. I 2013 fik vi vedtaget et nyt ordensreglement og i 2014 har vi udsendt det nye vedligeholdelsesreglement. Administrationen har ønsket nogle ændringer til vores vedligeholdelsesreglement, idet administrationen ønsker at gøre brugen af B-ordningen mere enkel at administrere. Derfor kommer vi med et nyt vedligeholdelsesreglement her i Det indeholder også et par ændringer, som vi selv ville have med ved samme lejlighed. Vi mangler fortsat at få lavet et råderets- og installationskatalog. Det kommer til at indeholde nogle emner, som vi har flyttet fra det gamle ordensreglement. Det kommer også til at indeholde et reglement for udskiftning af køkkener, som er tilpasset Holmstrup. For en del år siden gav vi en beboer en tilladelse til at sætte et nyt køkken op i lejligheden efter råderetsreglerne, selvom vi ikke havde godkendt et sæt regler herfor. Vi gik dengang ud fra, at vi i løbet af et års tid ville have et råderetskatalog klart. Det første udkast blev kasseret af administrationen. Det manglende reglement skulle ikke forhindre andre beboere i, at de også kunne få lov til at skifte køkkenet, så vi gav nogle flere dispensationer. Da afdeling 4 havde fået et sæt regler for køkkener, brugte vi disse, når en beboer ville have nyt køkken. Sidenhen er det gået stærkt. Vi har nu så mange beboere, som har benyttet sig af at skifte køkkener, at afdelingen har en pæn renteindtægt herpå. Det er faktisk de eneste renter, som vi pt. får af vores formue. For nogen er der nok ikke et problem i, at vi som afdeling ikke har vedtaget et råderetskatalog, når man alligevel kan få lov til at udskifte ens køkken. Udover, at det faktisk er lovpligtigt, at man først skal lave et råderetskatalog før, men kan bruge en afdelings midler til finansieringen af køkkenudskiftninger, er der også det problem, at når reglerne forvaltes administrationen, kan de også ændres af administrationen uden vores indblanding. Det har vi set for nylig i forhold til vores B-ordning, som administrationen også havde ændret på uden afdelingens godkendelse. Hvis man vil sikre sig, at beboerne behandles ens, får de samme vilkår vil det være en god ide, at vi får lavet et råderetskatalog. Det handler også om andre forhold end udskiftning af køkkener. Da der er flere af de andre afdelinger, som også skal have lavet råderetskatalog, har vi aftalt med den nye ledelse, at administrationen laver en skabelon for råderetskatalog, som vil gøre det nemmere for administrationen at håndtere råderetsreglerne. Der vil derfor fortsat gå en rum tid endnu, før vi har et katalog til fremlæggelse.

18 Regnskabet for Page 18 of 18 Afdelingens regnskab for 2015 medfører et overskud på kr. Overskuddet er mest en funktion af, at en del udgifter er ført under konto 303 Bygningsrenoveringer. Det er alle udgifterne til nedgravet affald, solcelleanlæg og nye P-pladser, hvor vi havde budgetteret med at tage en del af udgifterne på konto 115. I forhold til budgettet har vi en besparelse på ca kr. på konto 115. Overskuddet er derfor kun rent regnskabsteknisk. De største afvigelser fra budgettet er: Netto kapitaludgifter de er steget med ca kr. i forhold til budgettet. Denne stigning er vi ikke enige med administrationen i. Det er vores opfattelse, at der kun skal udgiftsføres de oprindelige kapitaludgifter. Reguleringerne må afvente, at Landsbyggefonden og Statens Administration får færdig behandlet alle reguleringer som følge af låneomlægningen i Vandafgift vi har i 2015 budgetteret med forbruget fra 2013, som var udsædvanligt højt på grund af vask af altanvinduer. Det har vi omtalt tidligere. Renovation vi har en besparelse på ca kr., idet afhentningspriserne er faldende på grund af udbud. Vi forventer en yderligere besparelse fremover, idet vi har fået nedgravet affald, som er billigere at få tømt end tømning af containere. Diverse udgifter vi har en besparelse på konto 119, idet jubilæumsfesten blev noget billigere end budgetteret. Endvidere er der budgetteret med en udgift til det boligsociale sekretariat, som administrationen decentraliserede udgiften på i Den er tilbageført til foreningens regnskab. Driftssikringen er ca kr. lavere end budgetteret. Da vi budgetterer med en aftrapning af driftssikringen, medfører det en reelt højere betaling af vores kapitaludgifter, som vi også får på konto 105. Renteindtægter vi har budgetteret med kr. i renteindtægter. Vi har fået kr. Det er kr. mindre en budgetteret. Det er faktisk kun vores finansiering af køkkenudskiftninger, som vi får renter af. De 25 millioner kroner, som vi har i den fælles formueforvaltning har givet et stort nul. Overskuddet på de kr. (som der reelt ikke er, når vi tager højde for det mindre forbrug på konto 115) er anvendt til afskrivning på udgifterne til nedgravet affald, solcelleanlæg og P-pladser. Overskudskontoen. Ifølge lovgivningen skal et overskud eller underskud overføres til overskudskontoen. Forbrug af kontoen skal godkendes på beboermødet. Som udgangspunkt skal et opsamlet overskud eller underskud afvikles over de næste 3 budgetår. Overskudskontoen udgjorde den kr. I 2015 er der indtægtsført kr. til huslejedækning og kr. er anvendt til afskrivning på udgifterne til nedgravet affald, solcelleanlæg og P-pladser. Det er helt som budgetteret.