LOKALPLAN F 32. Et område til boligformål ved Fromsgade

Transkript

1 I LOKALPLAN F 32 Et område til boligformål ved Fromsgade t

2 Hvad er en lokalplan? Tilvejebringelse Byrådet står for tilvejebringelse af lokalplaner, eventuelt i samarbejde med de, der har interesse i at udføre anlægs- og byggearbejder for det pågældende område. Byrådet skal tilvejebringe en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når der påtænkes anlægs- og byggearbejder. Byrådet kan tilvejebringe lokalplaner for en række andre forhold Offentliggerelse Når Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan, skal dette offentliggøres sammen med oplysning om indsigelsesfristen, som mindst skal være 8 uger. Samtidig skal Byrådet give skriftlig underretning herom til ejere, lejere og brugere af de ejendomme, som omfattes af planen, til foreninger, der ønsker underretning, samt til Amtsrådet, miljøministeren og andre, for hvem planen har særlig interesse. Amtsrådet påser, at et forslag til lokalplan er i overensstemmelse med regionplanen. Er der opnået enighed mellem Amtsrådet og Byrådet om eventuelle ændringer i planforslaget, kan Byrådet, hvis der ikke er kommet indsigelse, efter udløbet af indsigelsesfristen vedtage planen endeligt. Efter vedtagelsen foretages offentlig bekendtgørelse af planen, og der fremsendes skriftlig underretning til ejerne, de der har fremsat indsigelser, foreninger og myndigheder. Indhold En lokalplan må ikke indeholde bestemmelser i strid med en kommuneplan. Lokalplaner kan f.eks. rumme bestemmelser om overførelse af arealer til byzone eller sommerhusområde, om bebyggelsers placering og udformning, bevaring af bygninger og landskabstræk, sikring af friarealer og fællesanlæg m.m. Når en lokalplan vedrører et område, der overføres til byzone eller sommerhusområde, skal den indeholde bestemmelser om områdets anvendelse og udstykning samt vej- og stiforhold. En lokalplan skal ledsages af en beskrivelse af planens formål og dens forhold til kommuneplanen og anden planlægning. Retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ikke anvendes eller bebygges på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Lokalplanen tinglyses på de enkelte ejendomme, der omfattet af planen, og der må ikke etableres forhold, som strider mod planen, efter at den er bekendtgjort. Byrådet kan nedlægge forbud mod, at der etableres sådanne forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan nedlægges for indtil 1 år. Med henblik på at sikre planens gennemførelse kan Byrådet ekspropriere fast ejendom, når det er af væsentlig betydning. Byrådet kan inden for visse rammer give dispensation fra lokal planer.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE side: INDLEDNING 3 REDEGØRELSE Baggrund Eksisterende forhold Lokalplanens formål Lokalplanens indhold Lokalplanområdets anvendelse Vej- og adgangsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Bevaringsværdige bygninger Ubebyggede arealer Miljøforhold Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Regler vedr. miljøforhold Regionplan Kommuneplan Kommuneplanens rammer Kommuneatlas Spildevands- og varmeplan Lokalplanens retsvirkninger Endelige retsvirkninger LOKALPLAN C Kortbilag Kommuneplantillæg Kortbilag 1

4

5 TNQLEDMlNG Lokalplanen er udarbejdet for at rnuliggere etablering af almene boliger til aeldre- og handicappede og hvor bebyggelsesforholdene samtidig reguleres i averensstemrnelse rned rammebesternmeiserne i Kommuneplan REDEGBRELSE Byrgdet har pa baggrund af en ansegning OM placering af 1 0 alrnene ddreboliger, der indeholder saerlige energibesparende foranstaltninger, besluttet at udarbejde lokalplan for o rn r dd et. Eksisterende forhold Omrildet Lokalplanomr6det indgir i et aeldre bykvarter, der er beliggende taet ved Nyk~bing Sukkerfabrik og 0stre Skole. Lokalplanomrsdet er afgramset af gaderne Grarnsundsvej, Fromsgade, Monradsgade og Gedservej. Den tidigere Egpakkerigrmd ved Fromsgade Bebyggelsesstru kturen bestar dels af husrdcker med karakteristiske arbejderboliger fra slutningen af 1800 tallet og dels af 2 YZ etages ejendomme med mange bygningsdetaljer mod Grmsundsvej. Bygningerne langs Grensundsvej danner en sarnmenhaengende waeg mod gaden og markerer den oprindelige ostlige indgang til byen ad Plsterbrogade. 3

6 Mod Monradsgade ligger et markant bevaringsvaerdigt hus, Pogeskelen, der er bygget i 1898 SOM en af de 2 farste kornrnuneskoler i byen. Arealet nord for Pogeskolen henligger ubebygget med rester af fundarnenter fra det tidligere aegpakkeri, og SOM nu benyttes til parkering og nyttehaver. KvarZeret Lokalplanomrsdet indgsr i det tidligere arbejderkvarter dannet amkring sukkerfabrikken i slutningen af 1800 tallet. Monradsgade med sukkerfabrikken i baggrunden Ornddet er praeget af enkelte stmrre bygninger Skole i Fromsgade og Bispegirden med sit grtanne anlaeg mod Gr~rnsundsvej. Ornr5det mellem Gedservej og Guldborgsund er praeget af sukkerfabrikkens fabriksanlaq, der har vmet lokaliseret ved Gedservej siden slutningen af 1800 tallet og siden vokset mod vest. Syd for sukkerfabrikken ligger 0stre KirkegArd. Detailhandel Det pozentielle bruttoetageareal til butiksformdl inden for lokalplanomsadet udgar ca m2. Eksisterende bruttoetageareal, der anvendes til butfksform5l omfatter en rnalerforretning og en hobbybutik med et bruttoetageareal if0lge BBR p5 samlet ca. 844 rnz samt en slagterforretning rned et 4

7 Grønsundsvej et tidligere butikslokale, der er indrettet til restaurant. Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at fastholde områdets anvendelse til boligformål med en tæt-lav/åben-lav bebyggelsesstruktur mod gaderne, Gedservej, Fromsgade og Monradsgade samt etagebebyggelse mod Grønsundsvej. Desuden skal lokalplanen sikre, at der skabes gode og rummelige udendørs opholdsarealer i tilknytning til boligerne. Herudover er formålet, at muliggøre opførelse af en ny boligbebyggelse indpasset i god harmoni med kvarterets eksisterende karakteristiske arbejderboliger og købstadsbebyggelse. Lokalplanen skal ligeledes sikre, at de bevaringsværdige bygninger i området bevares. Endvidere skal lokalplanen skabe mulighed for en passage gennem karreen, og at der åbnes mulighed for at etablere økologiske foranstaltninger i bebyggelsen og på friarealerne. Lokalplanens indhold Lokalplanen omfatter regulerende bestemmelser for placering, omfang og udformning af ny bebyggelse og rammer for ydre fremtræden, bevaringsværdig bebyggelse samt for skiltning i området, interne sti- og adgangsforhold samt mulighed for økologiske initiativer inden for lokalplanområdet. Herudover indeholder lokalplanen bestemmelser om, at eksisterende bruttoetageareal til butiksformål inden for lokalplanområdet ikke må udvides. Kort bi lag Lokalplanens kortbilag 1 viser lokalplanområdet, delområder og matrikelgrænser. Kortbilag 2 viser lokalplanområdet med bevaringsværdig bebyggelse og træer, eksisterende bebyggelse, bebyggelse, der kan tillades nedrevet, samt vejareal, der kan nedlægges. Kortbilag 3 viser byggezoner, byggefelter, friarealer til ophold og parkering, interne sti- og adgangsarealer samt til/frakørsel. 5

8 Zonestatus Lokalplanområdet ligger i byzone. Lokalplanområdets anvendelse Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder: Delområde I fastlægges til boligformål, og offentlig og privat servicevirksomhed, som kan være mindre detailhandelsbutikker, med butiksareal svarende til nuværende butiksstørrelser, restauranter, cafeer - dog ikke diskoteker, liberale erhverv, kontorer, institutioner, mindre håndværk og lignende formål, som kan indpasses i boligområdet uden gener i forhold til den øvrige anvendelse og omgivelserne. Lokalplanen giver ikke mulighed for udvidelse af butiksarealet. Det samlede bruttoetageareal, der inden for lokalplanområdet må anvendes til butiksformål udgør maksimalt 1 O00 m2. Den enkelte butik må maksimalt have et bruttoetageareal på 300 m2. Der kan på grund af, at bebyggelsen mod Gedservej ligger umiddelbart op af sukkerfabrikken ikke tillades, at nuværende antal af boligenheder i randbebyggelsen mod Gedservej øges. Der er således med lokalplanen ikke givet mulighed for, at ny bebyggelse på ejendommen Gedservej 1-5, der i dag anvendes til erhvervsvirksomhed, anvendes til boligformål. Indenfor delområde II er der af samme årsag medtaget bestemmelse om, at den indre karre friholdes for ny bebyggelse, således at byggefeltet for nyt byggeri trækkes op mod Fromsgade. Se envidere afsnittet om miljøforhold side 15. Ny bebyggelse på det på kortbilag 3 viste byggefelt (tidligere ægpakkerigrund) skal ske efter en samlet bebyggelsesplan, der skal godkendes af Byrådet. Forslag til bebyggelsesplan er vist på side 10. Delområde II fastlægges til boligbebyggelse i tæt-lav og åben-lav bebyggelsesstruktur med mulighed for indpasning af offentlige institutioner, såsom institutioner for unge og ældre, som naturligt hører til og kan indpasses i et boligområde. Der er medtaget generelle bestemmelser om, at der inden for lokalplanområdet kan placeres mindre transformerstationer til forsyning af kvarteret. 6

9 Af hensyn til områdets anvendelse til boligformål er der medtaget bestemmelse om, at der i hele lokalplanområdet ikke må etableres eller udøves erhverv som vognmandsvirksomhed, benzintank og/eller lignende virksomhed. Der må i øvrigt ikke drives virksomhed, der i forhold til den gældende miljølovgivning kan virke generende i forhold til omgivelserne. Vej- og adgangsforhold Vejadgang til fremtidig ny bebyggelse mod Fromsgade skal ske fra dels Fromsgade og dels Monradsgade. Desuden sikres der fra Fromsgade mulighed for adgang til friarealerne, der tilhører ejendommene, beliggende mod Fromsgade og Gedservej. Der skal sikres vejadgang fra Gedservej til gårdarealer bag randbebyggelsen mod Grønsundsvej og hjørnet mod Gedservej i princippet som vist på kortbilag 3. Adgangsvejen fra Fromsgade udlægges i ca. 5 meters bredde over tidligere vejareal (tidligere ægpakkeri), og der gives mulighed for, at adgangsvejen kan føres videre langs vestsiden af Fromsgade 2-8 i mindst 4 meters bredde. Adgangsvejen er vist på kortbilag 3. Fælles til/frakørsler til lokalplanområdet er vist med pile på kortbilag 3, som principielle retningslinier. Lokalplanen giver mulighed for at der kan etableres passagemulighed for gående igennem boligkarreen, og for at der kan etableres stiforbindelse fra Fromsgade til Gedservej i princippet, som vist på kortbilag 3. Bebyggelsens omfang og placering Hele området I overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan er der medtaget bestemmelse om, at ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, der er i overensstemmelse med områdets karakter af ældre byområde. Boligkvarteret består af randbebyggelse i form af enkelte - og dobbelthuse i 1-2 etager, samt sammenbyggede etageejendomme i 2% etage mod Grønsundsvej. Denne struktur ønskes med lokalplanen bevaret. Der er derfor fastlagt bestemmelse om byggefelter, byggezoner, bebyggelseshajder 7

10 og facadelaengder m.m., siledes at fremtidig bebyggelse harrnonerer med om kringliggende bebyggelse. ByggeZQner og bygningshajder er angivet p; kortbilag 3. For at sikre rnulighed for gode og spamdende arkitektoniske lrasninger er der F lokalplanen medtaget bestemmelser, der mufiggrar en Sempelse af bygningshcdjden og indarbejdelse af sdige arkitektoniske bygningsdetaljer i ny bebyggelse. Af hensyn til bevaring af den karakteristiske bebyggelsesstruktur er der medtaget besternmelse om, at bevaringsvmdige bygninger kan genapfares i sarnrne hrajde og volumen i tilfaelde af for eksempel brand. Bygninger, der er vist som bevaringsvaerdig bebyggelse, skal bevares. Delomri3de I Bebyggelsen mod Gransundsvej fastholdes sorn randbebyggelse i 2% etage indtil hjarnet ved Fromsgade, hvor hajden trappes ned til 1?4 etages randbebyggelse, hvilket sker under hensyn til helhedskarakteren i bybilledet langs Gransundsvej. Forslag til n y bebyggelse ved hjwne f Grmsundsvej/Gedservej. Forsfage t er udarbejde t a J 0 s t erbrogrupp en. 8

11 Af hensyn til bevaring af den karakteristiske randbebyggelse mod Grønsundsvej, skal en eventuel ny bebyggelse på hjørnet af GrønsundsvejlGedservej sammenbygges med eksisterende 2 '/2 etages bebyggelse. For at sikre gode og rumlige friarealer for etagebebyggelsen er der medtaget bestemmelse om, at bagarealerne bag randbebyggelsen mod Grønsundsvej ikke må udbygges yderligere. Delområde II Bebyggelsesprocenten for ejendomme inden for delområde 2 må ikke overstige 35%. Der kan dog etableres glasoverdækkede opholdsarealer i tilknytning til ældre- og handicapboliger. Af arkitektoniske og byrumsmæssige hensyn er fremtidig bebyggelse mod Gedservej, Fromsgade og Monradsgade fastlagt ved en bygningsprofil. Bygningsprofilen er defineret med en maksimal husdybde på 10 m, og gesimshøjde på 3,5 m, svarende til bygningsdimensioner for bebyggelsen i området. Ud fra hensynet til en arkitektonisk helhed og ønsket om at skabe mulighed for regulering af bebyggelsesforholdene, hvor det samtidig sikres, at der kan skabes gode udendørs opholdsarealer til områdets beboere og brugere, er der medtaget en bestemmelse om, at der på bagarealerne til ejendommene, Fromsgade 4-8, Monradsgade 1-7 samt Gedservej 7-25 fastlægges en bebyggelsesregulerende byggelinie på bagarealerne i en afstand af 20 m fra skellet mod Gedservej og Monradsgade og 25 m fra skellet mod Fromsgade. Indenfor for det på kortbilag 3 viste byggefelt kan tillades opført bebyggelse i 1?h etage i sammenhæng med eksisterende bebyggelse og med gesimshøjde på maksimal 3,5 m, men dog således at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 35 for den enkelte grund. Kravet til opholdsarealer, der skal være 100% af etagearealet, skal ligeledes være opfyldt. Bebyggelsen mod omkringliggende gader skal opføres i den fastlagte byggelinie mod vej. Mod Fromsgade og Monradsgade ligger byggelinien i princippet i skel mod vej, mens den mod Gedservej er trukket ca. 2 m tilbage fra vejskel. Ny bebyggelse på den tidligere ægpakkerigrund, som vist med byggefelt på kortbilag 3 skal opføres i princippet som illustreret på næste side - efter en af Byrådet godkendt bebyggelsesplan. 9

12 Ny bebyggelse mod Fromsgade skal indpasses med den eksisterende bygningsstruktur langs gaden. Bebyggelsen skal derfor placeres i den eksisterende vejlinie, og facaden skal være opdelt i mindre enheder med højst meters facadelængde. Bebyggelsen mod Fromsgade skal i princippet opføres med tagflader vendt ud mod vejen. Illustration af fremtidig ældreboligbeb yggelse med 1 O boliger i en firelænget struktur. Eventuel fremtidig bebyggelse mod Gedservej på strækningen fra nummer skal opføres i facadeflugt med den eksisterende bebyggelse Bebyggelsen skal bevares som fritliggende huse og må ikke sammenbygges med nabohuset. Bebyggelsen på Pogeskole-grunden skal bevares som eksisterende bebyggelse og kan sammenbygges med ældreboligbebyggelsen ved en glasoverdækning, hvilket lokalplanen giver mulighed for ved bestemmelsen om, at friarealer i begrænset omfang kan overdækkes med glas, og ved at der er 10

13 givet mulighed for, at bebyggelse kan opføres i skellet mellem tidligere ægpakkerigrunden og Pogeskole-grunden. Bebyggelsens ydre fremtræden Hele området Af hensyn til bevaring af kvarterets særlige arkitektoniske og historiske særkende er der i lokalplanen medtaget bestemmelse om, at bevaringsværdige bygninger, herunder modernisering og vedligeholdelse skal ske med respekt for bygningens oprindelige arkitektur og med bygningsmaterialer, der svarer til det til huset oprindeligt anvendte, og skal ske ud fra en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. Der er ligeledes for den øvrige bebyggelse medtaget bestemmelser om, at valg af materialer, farver m.v. skal afstemmes efter den omkringliggende bebyggelse og ud fra en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne. For at opnå en god helhedskarakter i området er der medtaget bestemmelse om, at ændringer af bebyggelsen udover almindelig vedligeholdelse kræver en byggetilladelse. Af hensyn til indpasning af en ny bebyggelse til den eksisterende bebyggelsesstruktur på Indre Østerbro er der medtaget bestemmelse om, at facaderne skal fremtræde med tegl, som kan være vandskurede, pudsede eller lignende, at farver skal afstemmes efter helhedskarakteren i bebyggelsen og gadebilledet. Tage skal i princippet udformes som symmetriske saddeltage med en hældning på 40-50, som svarer til byggestilen på Indre Østerbro. Da kvarteret indgår i et ældre byområde, hvor der er tradition for tegltage, er der medtaget bestemmelse om, at tage skal dækkes med tegltagsten, og at der til bevaringsværdig bebyggelse skal anvendes en størrelse på tagstenene svarende til de til huset oprindelige anvendte. Baghuse, skure og lignende mindre udhuse kan tillades opført i andre godkendte byggematerialer. Delområde i Delområde I I Ny bebyggelse på hjørnet af Grønsundsvej/Gedservej kan udformes med karnapper, kviste og lignende, som skal udføres i god harmoni med eksisterende etagebebyggelse. Bebyggelsen mod Gedservej kan udformes med '/2 eller % afvalmet tage. Facadelængden må højst være på 12 m, som svarer til de karakteristiske huslængder langs Gedservej. 11

14 Der er medtaget bestemmelse om, at ny bebyggelse pi den ubebyggede grund (tidligere aegpakkerigrunden) kan udformes rned smlige arkitektoniske bygningsdetaljer. Der skulk herrned viere givet mulighed for, at der i omradet kan skabes en spaendende, men samtidig indpasset byggeri. Skiltning Skiftning kan alene ske for erhverv hjemmehmende pa ejendommen og skal ske p i en enkelt og informativ dde, siledes at arkitektoniske helheder i gadebilledet bevares, og SAledes at skilte ikke dekker for bygningsdetaljer p5 bevaringsvaerdige bygninger. Placering og opsastning af skilte m.v. kraever tilladelse i hvert enkelt tilfaelde. Vinduespartier i lakaler rned publikumsorienterede serviceerhverv m i ikke blamdes wed ti!kl&ning. Antenneforhold Af hensyn til at bevare et harmonisk facadeforlob og helhed i bybilledet mi der ikke opsettes paraboler m.v. pi facader og tagflader mod gadesiden. Der er i omridet mulighed for tilslutning til fdesantenne. Bevaringsvaerdige bygninger Bygningerne Grmsundsvej 4-10 samt Monradsgade 9 (Pogeskolen) er rnedtaget SOM bevaringsvaerdige p i grund af bygningernes bevaringsvaxdi og kulturhistoriske vaerdi. P- Agpakkerigrunden rned Gedservej 7- I 7 i baggrunden 12

15 Desuden er Gedservej 19 og 23 medtaget på grund af bygningernes bevaringsværdi i kommuneatlasset. Monradsgade 1, 3, 5 og 7 er ligeledes medtaget på grund af deres bevaringsværdi i kommuneatlasset. Herudover er arbejderboligerne Gedservej medtaget som bevaringsværdige bygninger på grund af helheden i forløbet af de tre ensartede arbejderboliger fra Arbejderboligerne udgør desuden en kulturhistorisk bevaringsværdi som en del af det samlede arbejderkvarter, der er dannet omkring sukkerfabrikken i begyndelsen af det 20 århundrede. Enhver ændring af bevaringsværdig bebyggelse, herunder også vedligeholdelse, hvor farven m.v. ændres, kræver en byggetilladelse. Bevaringsværdig bebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Byrådets særlige tilladelse. Endvidere vil nedrivning kræve en forudgående høring. Se herom under Lokalplanens forhold til anden planlægni n g, afsnittet Kommune at I a s. Ubebyggede arealer Træer Parkering Hele området Der er medtaget bestemmelse om, at tre eksisterende træer omkring Pogeskolen skal bevares. Det betyder, at fældning eller kraftig beskæring af disse træer kræver en særlig tilladelse, og hvis de fældes, skal de erstattes af nye træer. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m2 boligetageareal (dog mindst 1 parkeringsplads pr. 120 m2 boligetageareal til almene ældreboliger og lignende), 1 parkeringsplads pr. 40 m2 til offentlige formål og fælles faciliteter for områdets beboere, 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til butiksformål og andet Iiberalt erhverv. Krav til parkeringspladser til boliger kan lempes, hvis der kan dokumenteres et mindre behov. Parkering kan etableres som fælles parkering for flere ejendomme. Parkeringsfond I henhold til kommunens parkeringsfond - vedtaget af Byrådet maj er der i lokalplanen medtaget bestemmelse om, at hvis de fornerdne parkeringspladser jf, lokalplanens 13

16 bestemmelser ikke kan tilvejebringes i forbindelse med ny bebyggelse eller ændret anvendelse, kan Byrådet meddele dispensation for det manglende antal parkeringspladser mod indbetaling af bidrag til parkeringsfonden. Oplagring Begrænsning Renovation Opholdsarealer Ubebyggede arealer skal have et ordentligt udseende og der må ikke være oplagring uden for bygninger eller dertil indrettede, tæt hegnede gårdarealer. Af hensyn til områdets karakter af et boligområde er der medtaget bestemmelse om, at langtidsparkering for last-, flytte-, rute- og fragtbiler, campingvogne og lignende ikke er tilladt på de udlagte fælles opholds- og parkeringsarealer, som er vist kortbilag 3. Der er af hensyn til en hensigtsmæssig ordning af dagrenovation m.v. medtaget bestemmelse om, at der kan etableres nødvendige fælles containerfaciliteter som affaldsøer, der skal være indpasset under hensyn til helheden i bebyggelsesstrukturen og opholdsarealerne. Delområde I For ejendommene Grønsundsvej 4-18, Fromsgade 2 og Gedservej 1-5 beliggende inden for delområde I er der medtaget bestemmelse om, at opholdsarealet skal være i størrelsesorden mindst 50% af etageareal til boliger og 15% af etageareal til erhverv (ekskl. parkerings-, tilkørsels- og oplægningsarealer m.v.1. Der er endvidere medtaget bestemmelse om, at opholdsarealer kan etableres som fælles arealer for flere ejendomme og som terrasser, altaner og lignende, da det i delområde I kan være vanskeligt at opfylde kravet til opholdsarealet. Opholdsarealer Delområde II Inden for delområde II skal der indrettes opholdsarealer svarende til mindst 100% af boligetagearealet. Opholdsarealer til en ny bebyggelse på de ubebyggede arealer (tidligere ægpakkeri-grunden) skal være af størrelsesordenen 100% af boligetagearealet. Arealerne skal indrettes som opholdsareal for henholdsvis beboere og brugere. Da det kan være betydningsfuldt for udnyttelsen af opholdsarealer i forbindelse almene ældreboliger, at disse er overdækkede, ligesom det af hensyn til komforten er vigtigt, at de mest anvendte stier er overdækkede, er der i lokalplanen medtaget bestemmelse om, at ca. 50% af udendørs opholdsarealer kan tillades overdækket. 14

17 Forhaver til ejendommene Gedservej skal friholdes for bebyggelse og skal anlægges som haver. Ledningsforhold Der er medtaget bestemmelse om, at de traceer for forsyningskabler og ledninger, der går ind over området kan sikres ved tinglyste deklarationer. Af hensyn til helheden i området må elledninger eller andre ledninger kun føres som jordkabler. Miljøf orhold Ingen virksomheder inden for lokalplanområdet må give anledning til støjgener. Miljøministeriet fastsatte støjgrænser skal overholdes, dog med hensyntagen til lempelser i støjvilkår, som det er muligt at give eksisterende virksomheder jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 af "Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder". De vejledende støjgrænser for virksomheders bidrag til støjen er på nuværende tidspunkt for blandede bolig- og erhvervsområder 55 db(a) i dagtimerne, 45 db(a) aften og 40 db(a) nat. Nykøbing Sukkerfabrik har i sin miljøgodkendelse af 1991 fra miljømyndigheden Storstrøms Amt fået lempet sine støjgrænser i forhold til omgivelsernes planmæssige anvendelse i henhold til miljøstyrelsens vejledning "Ekstern støj fra virksomheder" nr. 5 af Den nugældende miljøgodkendelse af Nykøbing Sukkerfabrik fastlægger det tilladelige støjbidrag i referencepunktet A beliggende ved indkørslen til fabrikken fra Gedservej til følgende værdier: Roekampagne: 67 db(a) i dagperioden, 52 db(a) i aftenperioden og natperioden Mellemkampagne: 67 db(a) i dagperioden og 46 db(a) i aftenperioden og 40 db(a) i natperioden. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Opholdsarealer Før ny bebyggelse eller ny anvendelse tages i brug skal opholdsarealer være etableret eller en plan herfor være godkendt i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. 15

18 Parkeringsforhold Fjernvarme Antenneforhold Støjforhold Før ny bebyggelse tages i brug, skal parkeringspladserne være etableret i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Det er en forudsætning, at ny bebyggelse før den tages i brug er tilsluttet Nykøbing F. Kommunes fjernvarmeforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes Nykøbing F. Kommunes fællesantenneanlæg. Ny bebyggelse til boligformål skal udformes således, at støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 db(a). Ny bebyggelse til liberale erhverv, offentlige formål, undervisning og lignende skal udformes således, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 35 db(a). Støjbidrag fra eksisterende virksomheder, der er omfattet af en godkendelse fra miljømyndigheden, er fortsat gældende uanset lokalplanens bestemmelser i 1 O. I. Lokalplanens forhold til anden planlægning Regler vedr. miljøforhold Miljøstyrelsen Af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af 1984, "Ekstern støj fra virksomheder", kapitel 3 (Støj og planlægning af arealanvendelser) fremgår det, at myndighederne skal sørge for en hensigtsmæssig adskillelse af områder for støjfrembringende aktiviteter og områder for støjfølsomme aktiviteter. Det nævnes som eksempel i vejledningen, at i områder for erhverv bør det tilstræbes at undgå opførelse af nye beboelsesejendomme i delområder, hvor hovedparten er virksomheder. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 af 1996 "Supplement til vejledning om ekstern støj fra virsomheder", er der angivet retningslinier for fastlæggelse af støjgrænseværdier ved miljøgodkendelse af eksisterende virksomheder. Denne vejledning retter sig primært mod virksomheder, der er etableret og udbygget før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden, og hvor byudviklingen har bevirket, at virksomheden nu ligger uhensigtsmæssigt i eller nær samlede boligområder. I vejledningen påpeges, at det først og fremmest er planlægningsmyndighedens opgave at forbygge, at der opstår konflikt mellem en bestående virksomhed og nye boligområder. 16

19 L okalplanen Lokalplanen giver på baggrund af de særlige miljøforhold med hensyn til beliggenhed ved Nykøbing Sukkerfabrik ikke mulighed for, at eksisterende antal boligenheder mod Gedservej øges. Der er med lokalplanen derfor givet mulighed for, at der på hjørnet Gedservej/Grønsundsvej kan op føres en 2 % etages bygning til erhvervs formål, såsom kontorvirksomhed og liberale erhverv og lignende. En bygning i denne højde og på dette sted vil muligvis have en afskærmende effekt på bagvedliggende friarealer i karreens indre mod støj fra sukkerfabrikken og trafikken. Det fremtidige nybyggeri til ældreboliger trækkes, som vist på illustrationsplanen mod Fromsgade. Regionplan Regionplan 1997 I regionplanen er Nykøbing F. udpeget som egnscenter, der skal fungere som overordnet center for offentlig og privat service, andre erhverv samt kulturelle aktiviteter. I regionplanen indgår lokalplanområdet i et byområde jf. kommuneplanens rammer. Detailhandel I Regionplan henvises til den lovbestemte planlægning for detailhandelsstrukturen, som beskrevet i den nye detailhandelslov og indarbejdet i planloven. Det siges i redegørelsen, at planlægningen for detailhandelsstrukturen formentlig først vil kunne indarbejdes i regionplanen ved næste regionplanrevision. I loven er opstillet en række overgangsbestemmelser, som er indarbejdet i Regionplan Af bestemmelserne medtaget i regionplanen fremgår, at der ud over, at der kun kan kommune- og lokalplanlægges for butikker i områder inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter, der er udlagt til centerformål i een inden den 22. maj 1997 vedtaget kommuneplan, kan der kommune- og lokalplanlægges for mindre butikker, der alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Desuden fremgår det af bestemmelserne, at detailhandel som udgangspunkt skal placeres så bymidterne og byernes blandede arealanvendelse og forbrugere uden bil tilgodeses. 17

20 Lokal pla nen I loka/planen er medtaget mulighed for fortsat lokalisering af mindre butikker til områdets forsyning i bebyggelsen mod Grønsundsvej. Den maksimale butiksstørrelse er fastlagt til 300 m2. L okalplanen muliggør ikke en udvidelse af butiksarealet. Kommuneplan Anvendelse I Kommuneplan indgår det aktuelle lokalplanområde i bydelen Indre Østerbro i et område til boligformål (B27). Inden for området kan der opføres ny bebyggelse på de ledige erhvervsarealer. Området udlægges til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse med tilhørende kollektive anlæg samt liberale erhverv, når dette kan indpasses i forhold til omgivelserne. Bebyggelsesprocenten må højst være 35 for tæt-lav bebyggelse og højst 1 '/2 etage. Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med områdets karakter af ældre byområde. Lokalplanen Lokalplanen er for så vidt angår etagehøjde og bygningshøjde mod Grønsundsvej 1-16 og hjørnet mod Grønsundsvej/Gedser ikke i overensstemmelse med gældende kommuneplan. Lokalplanens gennemførelse kræver derfor, at der med hensyn til ovenstående ændring vedtages et tillæg til kommuneplanen. Forslaget til tillæg nr. 13 til kommuneplan er vedhæftet bagest i lokalplanen. 18

21 Kommuneplanens rammer Eksisterende rammer Fremtidige rammer 19

22 Kommuneatlas I Kommuneatlas for Nykøbing F indgår flere af områdets bygninger med kulturhistorisk, arkitektonisk og miljømæssig værdi for lokalplanområdet. Bygninger, der i lokalplanen indgår som bevaringsværdige eller i kommuneatlasset med høj bevaringsværdi er omfattet af bestemmelserne i loven vedrørende orientering til Skovog Naturstyrelsen forinden nedrivninger. (bek. l 125 af 17. dec. 1997) SIGNATURFORKLARING: Bevaringsværdi: = Skalatrin I EBZA Skalatrin 2 Skalatrin 3 Skalatrin 4 Skalatrin 5 FD Skalatrin 6 Skalatrinene, der har ligget til grund for kommuneatlasset fremgår af kortet. Spildevands- og varmeplan samt vandforsyning. Lokalplanområdet ligger inden for oplandsgrænsen i den af Byrådet godkendte spildevandsplan af februar 1993 og er endvidere omfattet af den godkendte varmeplan af november 1987, der udlægger området til fjernvarme. 20

23 Vandforsyning til lokalplanområdet sker fra Nykøbing F. Vandværk. Lokalplanens retsvirkninger Endelig e retsvirkning er Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge lov om planlægning (planloven) 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke strider mod principperne i lokalplanen. Mere væsentlig afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. 21

24

25 LOKALPLAN F 32 For et område til boliger og liberale erhverv ved Fromsgade I henhold til lov om planlægning lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997 (med senere ændringer) fastlægges herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte om råd e : 9 1 LOKALPLANEN HAR TIL FORMÅL - At fastlægge områdets anvendelse til boligformål med tilhørende kollektive anlæg, såsom offentlige institutioner samt serviceerhverv, der naturligt er hjemmehørende i et boligområde, - at sikre at bebyggelsesstrukturen i området med de karakteristiske arbejderboliger og etagebebyggelsen, Grønsundsvej 4-10 bevares i en helhed, - at sikre, at ny bebyggelse får en placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med områdets karakter af ældre byområde, - at sikre, at der i tilknytning til boligerne skabes gode rumlige udendørs opholdsarealer, - at muliggøre nedrivning af eksisterende bygninger, som vist på kortbilag 2, og - at muliggøre, at der i bebyggelsen og på friarealerne kan indpasses økologiske foranstaltninger. 82 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1 og omfatter matrikelnumrene: 661, 662, 663, 664, 665, 666, 667, 668, 670, 671, 672, 660c, 660f, 660h, 660i, 6601, 660m, 6600, 660p, 660s, 660q, 660~, 669a, 669br 687b, 687f 687~3, 6871 og 687aæ Nykøbing F. Byggrunde samt del af offentlig vej med litra "gi", Nykøbing F. bygrunde, samt alle parceller inden for lokalplanens afgrænsning, der udstykkes fra de nævnte ejendomme. 23

26 2.2 Lokalplanområdet opdeles som vist på kortbilag 1 i følgende delområder: - Delområde I til boligformål og serviceerhverv - Delområde II boligformål og offentlige institutioner 2.3 Det samlede lokalplanområde er beliggende i byzone OMRÅDETS ANVENDELSE Delområde I Inden for delområde I må der kun indrettes bebyggelse til beboelse og privat- og offentlig serviceerhverv, som kan være mindre detailhandelsbutikker, med butiksareal svarende til nuværende butiksstørrelser, restauranter, cafeer - dog ikke diskoteker -, liberale erhverv, kontorer, mindre engrosvirksomheder og mindre værksted i direkte tilknytning til en butik, og som kan indpasses i boligområdet uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Inden for byggefeltet betegnet A på kortbilag 3 (Gedservej 1-5) må kun indrettes bebyggelse til privat- og offentlig serviceerhverv, som nævnt i 3. I. 1. Der må ikke indrettes bebyggelse til boliger på ejendommen jf, endvidere 5 l O. l. Butikker må kun etableres i bebyggelsens stueetage mod Grønsundsvej samt omkring hjørnerne Gedservej og Fromsgade. Det samlede etagearealet til butiksformål må ikke udvides. Det maksimale bruttoetageareal til butikker må ikke overstige 1000 m2. Bruttoetageareal for den enkelte butiksenhed må ikke overstige 300 m Delområde II Inden for delområde II må der opføres eller indrettes bebyggelse til boligformål og offentlige formål, såsom institutioner for unge og ældre, som naturligt hører til i et boligområde, dog kan der ikke tillades opført eller indrettet yderligere boligenheder i randbebyggelsen mod Gedservej jf. l O. l. For hele området gælder: Inden for lokalplanområdet kan placeres mindre transformerstationer til kvarterets forsyning. 1 Der henvises til redegørelsesdelen side

27 Inden for lokalplanområdet må der ikke opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som vognmandsvirksomhed, benzintanke eller lignende. Virksomheder, der kan virke generende i forhold til omgivelserne, må ikke placeres inden for lokalplanområdet. 54 VEJ- OG STIFORHOLD SAMT BYGGELINIER Det på kortbilag 2 med vandret skravering viste vejareal litra "gi" nedlægges som vej. Der udlægges et vejareal i en bredde på ca. 5 m, del af litra "gi" mod skellet til ejendommen matr. nr. 668, Nykøbing F. Bygrunde, som vist på kortbilag 3. Vejadgang til nybebyggelse på litra "gi" skal ske fra Fromsgade, jf. 4.2 og fra Monradsgade i princippet som vist med pile på kortbilag 3. Der kan etableres en intern adgangsvej i mindst 4 meters bredde over ejendommene 660c, 660f, 660h, 660i, 660s, Nykøbing F. Bygrunde i princippet, som vist med stiplet linie på kortbilag 3. Der kan etableres en passage for fodgængere gennem karreen, i princippet med en placering, som vist med prikket Iinie på kortbilag 3. Mod Gedservej fastlægges en bebyggelsesregulerende byggelinie i en afstand af 8 m fra vejens midtelinie (i facadelinie med Gedservej 7-23), som vist på kortbilag 3. Mod Monradsgade fastlægges en bebyggelsesregulerende byggelinie i en afstand af 5,5 m fra vejens midtelinie (i facadelinie med Monradsgade 1-7), som vist på kortbilag 3. Mod Fromsgade fastlægges en bebygelsesregulerende byggelinie i en afstand af 5 m fra vejens midtelinie (i facadelinie med Fromsgade 4-6), som vist på kortbilag I en afstand af 20 m fra vejskel mod Gedservej og Monradsgade fastlægges en bebyggelsesregulerende byggelinie på ejendommene 660v, 660q, 660p, 6600, 660m, 6601, 670, 669a, 669b, 687aæ, 687g og 687f, Nykøbing F. Bygrunde. 25

28 4.8 I en afstand af 25 m fra vejskel mod Fromsgade fastlægges en bebyggelsesregulerende byggelinie på ejendommene 666, 667 og 668, Nykøbing F. Bygrunde I BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Hele området Ny bebyggelse skal gives en udformning og placering, som er i overensstemmelse med områdets karakter af ældre byområde. Eksisterende bygninger, som vist med krydsskravering på kortbilag 2, kan tillades nedrevet og vil ikke kunne genopføres. Udhuse og skure må ikke opføres i de fastlagte bebyggelsesregulerende byggelinier, jf. 4.6, mod Gedservej, Fromsgade og Monradsgade. Uanset bestemmelserne i 5.2.1, og kan bevaringsværdig bebyggelse genopføres med eksisterende placering, grundplan, højde og husdybde. Transformerstationer skal indpasses i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse og indretning af opholdsarealer. Transformerstationer kan forlanges placeret i umiddelbar tilknytning til offentlig vej, når det samtidig sker under hensyn til en indpasning i forhold til den øvrige bebyggelse Der skal overalt til ny bebyggelse skabes adgangsforhold, der sikrer handicappede og gangbesværede adgang i henhold til gældende lovgivning. Delområde I Bebyggelsen langs Grønsundsvej 4-1 6, og Gedservej nr. 1-5 fastlægges som sluttet randbebyggelse i de fastlagte byggelinier jf. 4.6, med maksimal husdybde på 10 m, maksimal etagehøjde på 2% etage og maksimal gesimshøjde på 6,5 m. Bestemmelsen om maksimal gesimshøjde kan tillades lempet ved enkelte særligt arkitektonisk begrundede bygningsdele og delpartier af den enkelte bebyggelse. 1 Niveauplaner fastlægges i overenstemmelse med reglerne i bygningsreglernentet 1995, 3.1.2, stk.4 26

29 Randbebyggelsen på ejendommen matr. 663 Nykøbing F. Bygrunde (Grønsundsvej 16) kan ikke tillades opført i 2 eller 2% etage før bagbygningerne er nedrevet eller reduceret jf. bestemmelser om krav til friarealer Bebyggelsen mod Grønsundsvej 18 og langs Fromsgade 2, fastlægges som sluttet randbebyggelse med maksimal husdybde på 10 m, maksimal etagehøjde på 1 % etage og maksimal gesimshøjde på 3,5 m. For randbebyggelse mod Grønsundsvej, Fromsgade, Monradsgade og Gedservej gælder, at sokkel-, etage- og gesimshøjde skal afstemmes efter de tilstødende bygninger. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse på de med priksignatur på kortbilag 3 viste fælles friarealer, bortset fra de til ejendommens funktioner nødvendige cykelskure, mindre udhuse og lignende. Delområde II Bebyggelsesprocenten fastlægges til 35. Ny bebyggelse mod Fromsgade, Gedservej og Monradsgade skal placeres i de fastlagte byggefelter og opføres i de fastlagte byggelinier jf. 4.6 med maksimal husdybde på 10 m, maksimal etagehøjde på 1 % etage og maksimal gesimshøjde på 3,5 m. Bebyggelsen mod Gedservej 7-25 skal bevares som fritliggende huse og må ikke sammenbygges i skel. Bebyggelsen langs Monradsgade og Fromsgade 4-6 skal bevares som dobbelte huse, der sammenbygges i skel, dog jf Indenfor byggefeltet på ejendommen 687b, Nykøbing F. Bygrunde (Pogeskolen) må bebyggelsen opføres i 2 etager med gesimshøjde på maksimal 7 m og maksimal bygninghøjde 12 m, jf. endvidere I de med punkteret skråskravering viste byggezoner på kortbilag 3 må opføres bebyggelse i maksimal 1 % etage og maksimal gesimshøje 3,5 m. 1 Niveauplaner fastlægges i overenstemrnelse med reglerne i bygningsreglementet 1995, 3.1.2, stk.4 27

30 Bygningshøjde - undtaget bebyggelsen omfattet af må ikke overstige 3 m + 0,65 gange afstanden til naboskel og sti. Indenfor byggefeltet på vejareal litra "gi" må bygningshøjden ikke overstige 0,4 gange afstanden til anden bebyggelse på samme grund. Bestemmelsen kan lempes, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, eller hvis rummene opnår gode lysindfald gennem andre vinduer Bebyggelse, bortset fra bebyggelse omfattet af og mindre skure og lignende, kan ikke tillades opført nærmere naboskel end 2,5 m. Bestemmelsen kan lempes mellem vejarealet litra "gi" og matr. nr. 687b, Nykøbing F. Bygrunde, hvor ny bebyggelse opføres i sammenhæng med eksisterende bygning (Pogeskolen) Ny bebyggelse inden for det på kort bilag 3 viste byggefelt på vejarealet litra "gi" må maksimal have en husdybde på 10 m, maksimal etagehøjde på 1 '/2 etage og maksimal gesimshøjde på 3,5 m'. Mod Fromsgade skal bebyggelsens tagflader vende ud mod vej O Uanset og kan opholdsarealer og stiarealer i tilknytning til ældre- og handicapboliger overdækkes med glas. Jf. endvidere Bebyggelsesplan for det på kort bilag 3 viste byggefelt, vejarealet litra "gi" skal godkendes af Byrådet. 96 BEBYGGELSENS YDRE FREMTREDEN 6.1.I Hele området Eksisterende bebyggelse må udover almindelig vedligeholdelse ikke uden Byrådets tilladelse ombygges eller på anden måde ændres med hensyn til bygningsvolumen, tagbeklædning, facadeudformning, vinduer og døre og lignende. For bevaringsværdig bebyggelse jf. 7 gælder, at modernisering og vedligeholdelse skal ske med respekt for bygningens oprindelige arkitektur. Tagbeklædning og facadeud- 28

31 formning, herunder facadebehandling, materialeanvendelse, skal respektere bygningens oprindelige arkitektur og materiale og ske ud fra en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne For bevaringsværdig bebyggelse gælder endvidere, at skorstenspiber, udvendige trapper og sokler kan forlanges bevaret, bl.a. af arkitektoniske hensyn. Ny bebyggelse i hele lokalplanområdet skal gives en udformning, for så vidt angår facadeenhed/bygningsenhed, vinduers og døres placering, materialvalg, farve m.v., der sikrer, at områdets karakteristiske miljø bevares, og således at husrækken fremtræder i et arkitektonisk samspil med eksisterende bebyggelse i området. Ydervægge skal som hovedregel fremstå som teglstensmure, der kan vandskures eller pudses og kan kalkes eller males. Til delpartier, baghuse, sidehuse skure og lignende mindre udhuse kan der efter særlig tilladelse anvendes andet materiale Farver på facade, bygningsdele m.v. skal afstemmes efter helhedskarakteren i bebyggelsen i området og må ikke på nogen måde virke skæmmende. Tage skal i princippet udformes symmetriske med taghældning på 40-50'. Tage kan forlanges opskalket. Tage skal dækkes med røde tegltagsten, der med hensyn til type og størrelse skal afstemmes efter bygningsarkitektur og skala. Tage på bevaringsværdige bygninger skal dækkes med tegl eller materiale og farve, som det til huset oprindeligt anvendte. Udhuse, skure og lignende mindre bygninger kan tillades opført med ensidige tage med lavere hældning samt tag dækket med tagpap, eternit og lignende Vinduer og døre skal tilpasses bygningens arkitektur. For bevaringsværdig bebyggelse jf. 7 gælder, at ved ombygning og istandsættelse skal anvendes vinduer og døre af samme materiale og med samme formater og sprosseopdelinger, som de vinduer og døre, der oprindeligt hørte til bygningens arkitektur. 29

32 6.1.I0 6.1.I Ny bebyggelse mod Grønsundsvej, langs Fromsgade og Monradsgade skal opdeles i mindre facadeenheder, således at enhver facadeenhed ikke får en større længde end maksimal ca. 12 m svarende til de karakteristiske huslængder for dobbelthuse i området. Opsætning af udvendige antenner m.v. må ikke finde sted, jf Udvendige paraboler m.v. må ikke opsættes på facader og tagflader mod gadesiden og må ikke placeres på en måde, der virker skæmmende i forhold til bygningens arkitektur og gadebilledet som helhed. Paraboler må normalt højst have en diameter på 1 m Solfangere må ikke opsættes på facader og tagflader mod gadesiden. Delområde I Ny bebyggelse på hjørnet af Grønsundsvej og Gedservej skal med hensyn til skala, farve, og materialevalg tilpasses i forhold til eksisterende etagebebyggelse mod Grønsundsvej. For delområde I gælder følgende regler for skiltning og reklamering: Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsætning af markiser, solafskærmning, vinduesgitre og andet facadeudstyr må kun finde sted med Byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Skiltning, reklamering, facadebelysning og lignende skal fremtræde enkel og informativ og må ikke ved blænding, reflekser, farver eller ved udseende være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Skiltning/reklamering skal placeres på bygningen og være afpasset efter bygningens arkitektoniske udformning og må ikke have en visuel vandret og/eller lodret opdelende effekt på byg ningsudt ry k ket. Skiltning og reklamering må kun finde sted i stueetagen eller på facade/gavl i umiddelbar tilknytning til butik eller erhvervsvirksomhed, og må kun ske for erhverv hjemmehørende på ejendommen. Udhængsskilte må højst have et omfang af 0,5 m2 og et fremspring på højst 1 m fra facaden og må på ingen måde 30

33 placeres, så de dækker over bevaringsværdige bygningsdetaljer m.v. Skilte samt markiser af lettere konstruktion skal opsættes mindst 2,2 m over terræn og mindst 1 m fra kørebanekant. Faste baldakiner må normalt ikke opsættes. Der må på den enkelte ejendom kun skiltes for erhverv hjemmehørende på ejendommen. Vinduer i lokaler med publikumsorienterde serviceerhverv, herunder butikker, må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklædning. Vinduesruder skal fremtræde i klart glas Delområde II Ny bebyggelse skal med hensyn til skala, tagudformning m.v. tilpasses i forhold til omgivelserne. Tage kan udformes som % eller % afvalmet Ny bebyggelse på vejarealet litra "gi" kan efter nærmere tilladelse udformes med særlige arkitektoniske bygningsdetaljer som f.eks. kviste, karnapper, frontispicer, glasinddækninger og lignende. For ny bebyggelse gælder endvidere, at til delpartier og mindre bygningsdele kan der efter særlig tilladelse, anvendes andre byggematerialer i forbindelse med økologiske foranstaltninger, som f.eks. delpartier i glas, solfangere og lignende energibesparende foranstaltninger. For delområde II gælder følgende regler for skiltning og reklamering: Skiltning og reklamering må kun anbringes på bygningen og i plan med vægge, hvorpå montagen sker. Skiltene må ikke være skæmmende eller have større areal end 0,25 m2. 97 BEVARINGSVARDIG BEBYGGELSE 7.1 De på kortbilag 2 viste bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres med hensyn til bygningsvolumen, tagbeklædning, facade, vinduer og døre samt farver og lignende uden Byrådets særlige tilladelse. 31

34 98 UBEBYGGEDE AREALER 8.1.I Hele området Træer inden for lokalplanområdet skal i videst muligt omfang bevares. Fældning og omfattende beskæring af de på kortbilag 2 markerede bevaringsværdige træer må kun ske med Byrådets tilladelse. Bevaringsværdige træer, der fældes, skal erstattes af en ny tilsvarende træbeplantning Ubebyggede arealer, herunder parkeringsarealer, skal ved befæstelse og beplantning gives et ordentligt udseende. Oplagring uden for bygninger eller dertil indrettede lukkede gårdarealer må ikke finde sted. Inden for lokalplanområdet skal parkeringsdækningen være af størrelsesorden 1 parkeringsplads pr. 1 O0 m2 boligetageareal, (ved etablering af ældreboliger skal der sikres 1 parkeringsplads pr m2 boligetageareal), 1 parkeringsplads pr. 40 m2 til offentlige formål og fælles faciliteter for områdets beboere, og 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal til butiksformål og andet liberalt erhverv. Krav til antal parkeringspladser kan for så vidt angår boligformål lempes, hvis der kan dokumenteres et mindre behov Såfremt der ved nybyggeri eller ændret anvendelse ikke er muligt at tilvejebringe det fornødne antal parkeringspladser pr. m2 etageareal, kan Byrådet meddele dispensation for det manglende antal parkeringspladser mod indbetaling af bidrag til parkeringsfonden, jf. de til enhver tid gældende bestemmelser for kommunens parkeringsfond. Parkeringsarealer med mere end 8 pladser skal gives en grøn karakter ved træbeplantning. Langtidsparkering af last-, flytte-, rute-, fragtbiler og lignende samt henstilling af campingvogne er ikke tilladt på de på kortbilag 3 viste fælles opholds- og parkeringcarealer. Der kan efter Byrådets nærmere godkendelse etableres økologiske foranstaltninger på friarealer. 32

35 Til belysning af de ubebyggede arealer, herunder parkeringsarealer, må kun anvendes parkbelysning efter kommunens nærmere anvisning. Der kan mod parkerings- og tilkørselsarealer forlanges etableres de nødvendige containerfaciliteter eller affaldsøer på fast belægning til dagrenovation, glas- og papircontainere m.v. efter kommunens nærmere anvisning. Containerfaciliteter/affaldsøer skal indpasses på en måde, der ikke virker skæmmende i forhold til omgivelserne og efter en af Byrådet godkendt plan Delområde I Opholdsarealer - ekskl. parkerings- og tilkørselsarealer mv. og inkl. mindre skure, herunder cykelskure og lignende med særlig tilknytning til opholdsarealer skal være i størrelsesordenen mindst 50% af boligetagearealet og 15% af erhvervsetagearealet. Udendørs opholds- og parkeringsarealer kan efter Byrådets godkendelse etableres som fællesarealer for flere ejendomme. Opholdsarealer kan etableres som terrasser, altaner, balkoner og lignende Delområde II Opholdsarealer - ekskl. parkerings-, tilkørsels- mv. og inkl. mindre skure, herunder cykelskure og lignende med særlig tilknytning til opholdsarealer skal være i størrelsesordenen mindst 100% af boligetageareal og 15% af etagearealet til erhverv og offentlig anvendelse, herunder fællesrum og lignende. 50% af opholdsarealet og passager i tilknytning til boliger til ældre og handicappede kan efter Byrådets nærmere godkendelse tillades overdækket med glas. Det på kortbilag 3 med bollesignatur viste areal (ved Pogeskolen) udlægges til friareal med parkering. Parkeringsarealet kan gives en offentlig karakter. 99 LEDNINGSANLAG Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring m.v. af forsyningskabler og -ledninger. Elledninger, herunder ledninger til udendørs belysning m.v., skal fremføres som jordkabler. 33