conclude that flow-happiness is more easily realized in experience by the individual if the individual has the proper access to various forms of

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "conclude that flow-happiness is more easily realized in experience by the individual if the individual has the proper access to various forms of"

Transkript

1 Abstract This research paper contains a quantitative-qualitative study of the social factors behind happiness. It utilizes a critical realistic perspective. Using Emile Durkheim's theories on suicide and religion, Pierre Bourdieu's theory on various forms of capital, and the concepts of eudaimonic, hedonistic, flow and coincidental happiness, we examine the social factors functioning as generative mechanisms for the happiness of the individual Dane. A dataset from European Values Study (2008) is used for the quantitative analysis, which serves as the primary part of this study. The purpose of the quantitative analysis is to examine the hypothesized U-shaped relationship between age and happiness; the relationship between gender and happiness; and the relationship between happiness and life satisfaction. We also examine if social, cultural and economic capital are factors which influence the level of happiness of the individual Dane. The methods used in the quantitative analysis are crosstabulations, gamma-analysis, simple binary logistic regression and elaboration in relation to the latter. We elaborate with the following control variables: trust in other people, selfevaluated health, and feeling of control. Interviews are carried out in order to supply the study with in-depth information about the social factors behind happiness. We conduct four interviews the informants are: two female university students, one female employee at a company, and one male priest. These interviews are designed to bring us in-depth information about how social relations, control of one's life and religion impact their happiness, as well as to have them clarify their own understanding of the difference between the concepts of "happiness" and "life satisfaction". We also examine how flowtheory can explain the happiness of the individual Dane in the qualitative study. Based on our findings we create a model the Wheel of Fortune which is a model that can chart the individual s path to happiness incorporating the formerly mentioned sociological theories including Max Weber s theory on social action and rationality. The conclusion of the study is that being in a steady relationship increases happiness. Furthermore the variables for being in control and self-evaluated health have a positive influence on happiness. In relation to life satisfaction the same variables showed significant results. We also conclude that the concepts of life satisfaction and happiness measure different latent variables. In the quantitative part of the study we also discover that the relationships between the explanatory and the response variables generally affect men to a higher extent compared to women. Furthermore we conclude that social capital is important for people s happiness, since social capital facilitates social integration. We 1 af 133

2 conclude that flow-happiness is more easily realized in experience by the individual if the individual has the proper access to various forms of capital. 2 af 133

3 Indholdsfortegnelse 1 - Indledning Mulige problemstillinger Hvorfor lykkemålinger? Problemformulering Uddybning af problemformuleringen Projektdesign Tidligere forskning Different Things Make Different People Happy Væsentlige resultater fra Krolls undersøgelse Happiness and Life Satisfaction in Advanced European Countries De væsentligste resultater OECD s lykkerapport OECD s fire lykkeformer Graden af lykke i de forskellige lande Empiri European Values Study Vores brug af datasættet Kritik af den kvantitative empiri kan lykke måles? Kvalitativ empiri Kritik af den kvalitative empiri Kritik af interviewet med præsten Videnskabsteori Kritisk realisme Teori Refleksioner over lykke og Durkheims selvmordsteori Durkheims selvmordsteori inden for lykkeforskning Durkheims religionsteori Bourdieus kapitalformer Max Webers handlings- og rationalitetstyper Hedonistisk lykke Eudaimonisk Lykke 42 3 af 133

4 6.8 - Flow Lykke som tilfældighed Operationalisering af teorierne Metode Metodetriangulering Kvalitativ metode Hermeneutik og kritisk realisme Interviewets syv faser Interviewformer Begrebsinterview og afgrænsning Udvælgelse af informanter Udførelse af transskription Kvantitativ metode Indekser Binær logistisk regression Gamma-analyse Kort om den kvantitative analyses formål og opbygning Om den første analysedel variable, hypoteser og design Anden analysedel: social integration, kapitalformer og lykke Items og indikatorer Udvikling og evaluering af indikatorer Indeks for social kapital Indeks for kulturel kapital Indeks for økonomisk kapital Lykke og livstilfredshed en diskussion Kvantitativ analyse Første analysedel U-formet lykke U-formet livstilfredshed Korrelationen mellem lykke og livstilfredshed Kønshypotesen: køn, lykke og tilfredshed Afsluttende kommentarer til første analysedel Introduktion til anden analysedel Social kapital og lykke Social kapital og livstilfredshed 88 4 af 133

5 9 - Kvalitativ analyse Kritisk realisme i den kvalitative analyse Struktur af den kvalitative analyse Lykke og tilfredshed Tidsdimension Eudaimonisk og hedonistisk lykke Frihed Flow Lykke som tilfældighed Social integration og social kapital Sociale relationer og social integration i forhold til karriere Religions betydning for lykke Sammenfattet analyse Social kapital og lykke Social integration og kapitalformerne Lykkehjulet Livstilfredshed og lykke Konklusion Litteraturliste af 133

6 1 - Indledning Man hører om det nu og igen i nyhederne: Danskerne er det lykkeligste folkefærd i verden. Vi er de bedste, når det kommer til lykke. Undersøgelser som OECD s årlige lykkeundersøgelse og World Happiness Report (2013) viser gang på gang, at vi i Danmark er de lykkeligste i verden (Christiansen 2012a; Tuxen 2013). I OECD s undersøgelse er personer i 155 forskellige lande blevet spurgt, på en skala fra 0 til 10, hvor glade de var i går, hvor glade de er i dag, og hvor glade de er for deres liv i dets helhed. Mens vi pointmæssigt ligger i toppen sammen med vores nordiske brødre på omkring 8 ud af 10, ligger afrikanske lande, som Togo, Benin og Den Centralafrikanske Republik, på omkring 3 ud af 10 (Christiansen 2012a). Og i World Happiness Report, med 156 deltagende lande, skriver de: Dem, der søger efter større lykke og mere tilfredshed i livet, bør tage til Nordeuropa (Mikkelsen 2013). Der lader derfor til at være en international forskningsmæssig konsensus om, at danskerne er det lykkeligste folk i verden, men samtidigt tegner der sig et kontrasterende billede til dette, bl.a. i nyhederne nu om dage, hvor det lyder, at der er en frygtelig masse danskere, der ulykkeligvis er på lykkepiller en samlebetegnelse for antidepressiv medicin. Faktisk er hele danskere dagligt på lykkepiller (Lund og Koogi 2012). Det svarer til 8,17 % af den danske befolkning, og selv om det er på niveau med USA, er det alligevel flere end i vores nabolande. I Sverige er det 7,9 %, i Norge er det 5,9 %, i Tyskland er det 5 %, og i England er det 7,1 %. Island topper listen med 10,6 %, og i bunden af de europæiske lande ligger Ungarn på 2,7 % (Chalabi 2013). Det forekommer os ganske paradoksalt, og det vækker flere forskellige spørgsmål: Er vi danskere virkelig det lykkeligste folkefærd i verden? Og hvis vi er, skyldes det da blot effekten af disse lykkepiller? Er vi så lykkelige, at vi, selv når dem på lykkepiller trækker os ned, stadig er de lykkeligste? Hvad ligger til grund for denne lykke? Hvad er lykke overhovedet for noget? De første tre spørgsmål vil ikke belyses nærmere i dette projekt, og de sidste to vil blive nærmere belyst i projektets senere afsnit. Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der ligger til grund danskernes lykke, findes der flere bud på dette. Bent Greve, samfundsforsker ved Roskilde Universitetscenter, mener, at danskernes lykke primært skyldes materiel rigdom, og den tryghed, vi får, i kraft af vores velfærdssystem og vores tillid til hinanden (Christiansen 2012b). Faktisk mener 3/4 af danskerne, at man kan stole på de fleste mennesker - hvilket skulle være en verdensrekord, for på globalt plan er det kun 1/4 der deler denne holdning (Mikkelsen 2013). Derudover er der undersøgelser, som den tidligere 6 af 133

7 omtalte World Happiness Report, der konkluderer, at mental sundhed er det vigtigste med hensyn til lykke (Tuxen 2013). De skriver: Folk kan være ulykkelige af mange grunde: Fattigdom, arbejdsløshed, opløsning af familien og fysisk sygdom. Men i alle slags samfund gælder det, at kronisk psykisk sygdom er en væsentlig årsag til elendighed" (Mikkelsen 2013). Denne holdning er delt af Institut For Lykkeforskning, der i deres rapport skriver, at et "større fokus på helbred og sundhed vil gøre os endnu lykkeligere" (2013: 5). Institut For Lykkeforskning (2014a) skriver ligeledes, at arbejde er en vigtig kilde til lykke, for selv når man tager højde for indkomst, er de arbejdsløse mindre lykkelige end de beskæftigede. Det skyldes ifølge Institut For Lykkeforskning bl.a., at et arbejde giver noget at stå op til, og at arbejdsløse stigmatiseres. Yderligere skriver Institut For Lykkeforskning (ibid.), at muligheden for at ændre på sin egen tilværelse også er en vigtig faktor med hensyn til lykke. De rapporterer, at over 90 % af danskerne mener, at de har denne mulighed, mens det kun gør sig gældende for under halvdelen i de tidligere kommunistiske lande. Og slutteligt i denne opremsning skrives det i World Happiness Report, at stærke sociale netværk også er en vigtig faktor for lykke (Tirsen, 2012). Det er således dette paradoks mellem danskerne som værende det lykkeligste folkefærd i verden og så alligevel så mange ulykkelige danskere, der har vækket denne undren i os over lykkens beskaffenhed Mulige problemstillinger Der findes også mange andre sociologisk relevante problemstillinger i forhold til lykke, herunder problemet med at forklare lykkens beskaffenhed. Der er f.eks. undersøgelser, der viser at ekstroverte er lykkeligere end introverte. Nogle mener dog, at dette skyldes at ekstroverte karakteristika forherliges i det vestlige samfund, hvilket fremmer de ekstrovertes position i samfundet, mens de introverte sættes under pres. Dette er dog ikke tilfældet i mange østlige lande, der værdsætter de introvertes stille og kontemplative disposition (Buettner, 2012). En anden interessant problemstilling kunne være forestillingen om lykken som den fremstilles i samfundet. Her har vi en idé om, at der findes en herskende forestilling om, hvad lykken er, og hvordan den opnås lykke som en social konstruktion, om man vil, indebærende uddannelse, stor materiel velstand og stiftelse af familie. Noget tredje kunne være at se nærmere på, hvad det er, der frembringer ulykkelighed i samfundet. I skrivende stund kører der et progran på dansk TV med titlen BS & Recepten 7 af 133

8 På Lykke, hvor tidligere jægersoldat B.S. Christiansen forsøger at trappe fire kvinder ud af deres forbrug af lykkepiller. I dette program blev det bl.a. nævnt af en ekspert, at et stort samfundsmæssigt præstationspres er en af grundene til, at der er så mange på lykkepiller i Danmark. Her ville specielt Durkheims teori om selvmord være relevant. Yderligere interessante problemstillinger i forhold til lykke kunne være sammenhængene imellem uddannelse og lykke samt skønhed og lykke. Undersøgelser viser, at højere uddannelse ikke nødvendigvis gør folk mere lykkelige. I udlandet skyldes dette angiveligt et hårdt universitetsliv, hvor de studerende ofte må balancere studier og fritidsarbejde og efterfølgende lide under stor studiegæld, og stor skuffelse over ikke at kunne lande drømmejobbet umiddelbart efter universitetet. Dette sidste værende pga. for høje forventninger (Dockery 2010). En undersøgelse fra University of Texas viser også, at skønhed er forbundet med højere lykke. Dette skyldes bl.a., at smukke mennesker som regel tjener flere penge, og at de gifter sig med smukkere og dermed rigere partnere - og det er hovedsageligt denne rigdom, der gør dem lykkeligere end de mindre smukke. Skønhed drejer sig dog her mere om ansigtssymmetri end beklædning, hår og kosmetik (Hamermesh & Abrevaya 2011) Hvorfor lykkemålinger? I vores projekt har vi, som tidligere nævnt i indledningen, valgt at afgrænse os til spørgsmålene om, hvilke sociale omstændigheder der ligger til grund for lykke, og hvad lykke er. Et overordnet spørgsmål for os er derfor: Hvordan og hvorfor lykkes lykke? Først og fremmest kan man formode, at hvis lykkeniveauet bliver for lavt hos en befolkning, kan det skabe forskellige sociale problemer. Derfor kan det være brugbart at lave lykkemålinger for at sikre sig, at en befolkning er lykkelig. Herudover kan man formode, at mennesker, der er ulykkelige, er mere villige til at tage ekstreme metoder i brug for at opnå lykke, hvis de mener, at lykken er inden for rækkevidde, men kun kan nås med magt. Derfor kan der eksistere en sammenhæng mellem ulykkelighed og kriminel adfærd. Et samfund plaget af kriminalitet er sandsynligvis også et mere ustabilt samfund, og samfundets integritet har været en væsentlig problemstilling siden de tidligste sociologer. Eksempelvis bekymrede Durkheim sig om en overdreven individualisme i det moderne samfund, idet denne kan virke ødelæggende for samfundets sammenholdskraft (Guneriussen, 2007: 82). Et andet problem kan være, at ulykkelige mennesker er mindre produktive og kreative. Man får muligvis nogle mindre aktive medlemmer af samfundet, hvis lykkeniveauet falder. 8 af 133

9 Som der står i Harvard Business Review 2012: Lykkelige medarbejdere er mere produktive og kreative og har færre sygedage. Alt sammen kvaliteter, der styrker arbejdspladsen, konkurrenceevnen, og i sidste ende bundlinjen (Institut For Lykkeforskning 2014b). Det kan antages, at et lavt lykkeniveau på nationalt plan kan føre til flere sociale problemer, såsom konflikter i familierne, fordi ulykkelige personer kan tænkes at være mindre sociale. Det kan være svært at have overskud til andre mennesker, hvis man er ulykkelig og utilfreds, hvorfor det kan tænkes, at man vil være mindre tilbøjelig til at pleje ens sociale relationer. En anden problematik er sammenhængen mellem økonomi og lykke. Durkheim påviste, at der sker der en stigning i antallet af selvmord under økonomiske kriser. Dette er også sket under nutidens økonomiske krise, hvor der har været en stigning i selvmordstallet i Danmark (Bredmose, 2014) og i sydeuropæiske lande (Heeger, 2012). Dette kan skyldes, at økonomisk stress kan være ødelæggende for det enkelte menneske, og derfor ser nogle mennesker selvmordet som den eneste vej ud af deres gæld. Det kan derfor tyde på, at den økonomiske base for individet har stor betydning for dets lykkeniveau. Man kunne f.eks. undersøge vigtigheden af den personlige indkomst i forhold til individets lykkeniveau. Af ovennævnte årsager er det især aktuelt med nutidens sociale klima at lave en lykkeundersøgelse for at foregribe, eller i det mindste forholde sig til, eventuelle sociale problemer, som den økonomiske krise vil medføre eller allerede har medført. Dermed ikke være sagt at lykkeundersøgelser i sig selv gør mennesker mere lykkelige, men de kan være et brugbart videnskabeligt værktøj til at identificere de faktorer eller mekanismer, der har betydning for menneskers lykke. Som OECD skrev om lykkeforskning i 2013: Lykke kan måles i surveys, der er valide og pålidelige, og de kan anvendes til at oplyse udviklingen af politik (Institut For Lykkeforskning 2014b). Man kan i forlængelse af dette påpege, at folks tillid til det økonomiske system tilsyneladende er blevet mindre i nutidens politiske klima. De fleste har f.eks. set eller hørt om Occupy Wallstreet bevægelsen i USA. Det er en voksende gruppe af mennesker, der er meget kritiske over for nutidens politiske og økonomiske system. Denne bevægelses opståen og vækst kan ses som et symptom på en stigende mistillid i Vesten til det politiske og økonomiske system. Der går også en reklame for tiden i tv her i Danmark, der handler om en figur, som ikke stoler på nogen længere især ikke når det drejer sig om penge (Youtube 2013). Denne reklame kan siges at indikere, at folks tillid til systemet er svækket i nutidens samfund, idet reklamens målgruppe lader til at være forbrugere, der har mistet til tilliden til det økonomiske system. Efterhånden er der også kommet flere kritikere af det økonomiske system i medierne, og denne kritik er generelt blevet mere synlig i samfundet. Eksempelvis 9 af 133

10 er den største bestseller på amazon.com i øjeblikket ikke en bog om sadomasochistiske fantasier, men i stedet en bog indeholdende en benhård kritik af det globale økonomiske system, skrevet af den franske økonom Thomas Piketty (Cohn, 2014). Det kan derfor være relevant at undersøge, om danskernes tillid til systemet generelt er blevet svækket efter den økonomiske krise. Det virker logisk, at tillidsfulde mennesker føler sig mere trygge, og at disse følgelig er mere lykkelige. Ifølge John Bowlbys teori om tilknytning har små børn et immanent psykologisk behov for tilknytning til deres primære omsorgsperson, oftest moderen. Denne første relation er prototypen for alle senere relationer, hvorfor det kan have svare konsekvenser for barnet senere i livet, hvis denne psykologiske udvikling forstyrres. Tilknytningen til moderen repræsenterer en såkaldt sikker base, hvorudfra barnet kan udforske verden og være nysgerrig. Uden en sikker base mister barnet nysgerrigheden og tilliden til andre mennesker (McLeod, 2007). Man kan ud fra denne teori argumentere for, at alle mennesker har et mere eller mindre essentielt psykologisk behov for at have en sikker base, og hvis denne ikke eksisterer, kan man miste tilliden til andre mennesker og ens nysgerrighed. Der er lavet undersøgelser inden for lykkeforskningsfeltet, der empirisk bekræfter John Bowlbys teori, hvor det viste sig, at en sikker tilknytning fremmer medfølelse og altruisme (Olsen, 2013: 369). Ud over at disse menneskelige eller psykologiske egenskaber kan sættes i forbindelse med det eudaimoniske lykkebegreb (ibid.), kan de også siges at have betydning for menneskers tillid til andre mennesker. Medfølelse, altruisme og tillid er muligvis sammenhængende rent følelsesmæssigt og mentalt. Dette er blot nogle af grundene til, at det er relevant via en lykkeundersøgelse at søge en større forståelse for lykke og de mekanismer, der danner grundlaget for en befolknings lykke. Således er vi kommet frem til følgende problemformulering. 2 - Problemformulering Hvilke sociale faktorer påvirker den individuelle følelse af lykke hos danskerne? Uddybning af problemformuleringen Problemformuleringen er udtryk for en bestemt metode, vi ønsker at følge i projektet, og den afspejler samtidigt vores videnskabsteoretiske tilgang til projektet. Det er nærværende projekts eller undersøgelses formål at afdække, beskrive og forklare de sociale faktorer, der ligger til grund for danskernes lykke. Hermed benyttes der grundlæggende et udefra-og- 10 af 133

11 ind perspektiv på lykke, hvorfor der vil tages udgangspunkt i Durkheims metodologiske kollektivisme. Som udgangspunkt efterstræber vi os at distancere os fra andre videnskabelige discipliner, som eksempelvis psykologi og neurologi, og Durkheims metode kan være behjælpelig hertil. Lykkeforskningen er et bredt felt, som undersøger lykkefænomenet ud fra mange forskellige faglige discipliner, og for at undgå at kompleksiteten bliver for stor, hvilket i værste fald kan føre til en rodet undersøgelse med for mange konkurrerende perspektiver, vil der i denne undersøgelse mest indgå sociologisk teori. Hvor det skønnes relevant at introducere teorier fra andre fagområder, vil dette gøres, såfremt disse ikke står alene, men i stedet virker supplerende for de sociologiske teorier. Endvidere benyttes den kritisk realistiske videnskabsteori, idet der i nærværende projekt anvendes kvantitativ såvel som kvalitativ metode. Den kritisk realistiske tilgang favner bredt, idet den anerkender betydningen af individernes erkendelse af virkeligheden, hvorfor den kvalitative tilgang kan anvendes, men den indeholder samtidigt ontologiske ligheder med Durkheims videnskabsteoretiske position, hvilket gør den velegnet som basis for en kvantitativ undersøgelse med et udefra-og-ind perspektiv. Som Roy Bhaskar (1978: 250), skrev: Videnskab er det systematiske forsøg på i tanken at udtrykke strukturen og adfærden i de ting, der eksisterer uafhængigt af tanken. De sociale faktorer, som søges identificeret og forklaret i nærværende undersøgelse, skal forstås som generative mekanismer, der forårsager eller påvirker folks lykke. Sociale faktorer betyder i denne kontekst fællesmenneskelige eller kollektive faktorer, og disse faktorer er udelukkende samfundsmæssige, dvs. knyttet til den sociale virkelighed et begreb, der vil beskrives mere dybdegående i teoriafsnittet. Udefra-og-ind perspektivet kan være problematisk, i og med at det kan føre til særlige begrænsninger i vores tolkninger, idet det allerede er antaget på forhånd, at det ydre skaber forandringer i det indre, men ikke omvendt. Det er desuden også en meget tung filosofisk diskussion, hvad der er indre, og hvad der er ydre. Selv hjernen kan ses som en del af den ydre verden - den kan syltes og kommes på glas. Impulserne i hjernen kan også betragtes som fysiske, da de kan måles med elektroder. Så findes der dybest set nogen psykologisk virkelighed kontra en fysisk, nogen ydre verden modsat en indre verden? Og i så fald, hvor findes skellet imellem de to verdener? Selv tanker kan betragtes som ydre fænomener, i og med at de kan sanses i bevidstheden som forbigående former, ligesom æteriske skyer på himmelen. Denne filosofiske diskussion kan nok ikke helt undgå at sætte præg på denne undersøgelse, særligt i den kvalitative del, men så vidt muligt omgår vi denne problematik ved blot at definere følelser i individet som noget indre samt alle 11 af 133

12 objekter uden for individet som noget ydre. Dermed er vores udefra-og-ind perspektiv på lykken videnskabsteoretisk set ikke uproblematisk. Lykke betragter vi som en følelse hos individet eller en sindstilstand, som er højst individuel. Undersøgelsens formål er at finde de ydre faktorer af betydning for danskernes indre lykke ud fra de beskrevne præmisser eller definitioner. Det skal endvidere nævnes, at udefra-og-ind perspektivet betyder, at vi betragter den psykologiske virkelighed som værende underordnet den sociale virkelighed. Dette er udelukkende en praktisk indgangsvinkel for os til undersøgelsen, som hører sammen med den anvendte metode og videnskabsteori, og det er ingenlunde udtryk for, at vi betragter psykologien (eller neurologien) som en underordnet videnskabelig disciplin. Formålet med denne metode er blot at konsolidere sociologiens teoretiske position i forhold til andre videnskabelige positioner. Et andet begreb, der skal belyses i denne uddybning af problemformuleringen, er danskerne. Selv om det kan virke indlysende, hvad der menes her, må det pointeres, at den undersøgte population i dette tilfælde er alle danskere fra 18 år og opefter. Det skyldes, at der i den kvantitative del af dette projekt anvendes en spørgeskemaundersøgelse som empiri, hvor de yngste respondenter er 18 år, og derfor kan vi ud fra stikprøven ikke vide noget om populationen uden for denne aldersgruppe. Endvidere indgår der interview i vores undersøgelse, og der er ikke interviewet nogen under 18 år. Derfor er det udelukkende danskere over 18 år, som der er analytisk fokus på i den kvantitative undersøgelse, og i den kvalitative undersøgelse er det primært samme aldersgruppe, der skrives om selv om der kan indgå teorier og betragtninger, der også kan bruges til at forklare yngre danskeres lykke. Empirien, og hvordan denne anvendes, er beskrevet mere udførligt i afsnittet betitlet empiri. Det sidste begreb, der skal defineres er lykke. En simpel definition af lykkebegrebet er vanskelig. Mange filosoffer har gennem tiden beskæftiget sig med lykke, eksempelvis Aristoteles ( f.v.t.), der anvendte begrebet eudaimonia til at beskrive det gode liv, og han formulerede sætningen: Den højeste ting opnåelig for menneskelig handling er lykke (Fisker, 2008: 72). Også hjemlige filosoffer som Kierkegaard ( ) har beskæftiget sig med lykkebegrebet, men det er mest utilitaristernes syn på lykke, som har haft stor indflydelse på, hvordan man forstår lykken inden for moderne videnskab. Dette syn går primært ud på, at en handlings værdi kan forstås ud fra, hvor meget denne bidrager til individets glæde eller smerte. Ifølge Utilitaristen Sidgwick ( ) skal lykken ses som det størst mulige opnåelige overskud af glæde over smerte (ibid.). Desuden er flere religioner kommet med bidrag til forståelsen af lykken, eksempelvis 12 af 133

13 buddhismen (ibid.). Psykologen Jonas Fisker skelner primært mellem de filosofiske, religiøse eller spirituelle bidrag til moderne forskning af lykke, der hører den spekulative tilgang til, mens de psykologiske, biopsykologiske og sociale videnskaber primært har en empirisk tilgang (ibid.). Derfor vil vi i denne undersøgelse søge inspiration i den mere spekulative del af forskningen, og beskæftige os med filosofiske teorier, men dette gøres med henblik på at bedrive empirisk forskning. Inden for forskningen af lykke er subjective well-being et alment begreb - det mest anvendte de seneste 25 år ifølge Fisker (2008: 74-57). Dette kan oversættes til subjektiv velvære. Begrebet er beslægtet med begrebet happiness (lykke), men de er ikke identiske. Der er en diskussion om, hvad lykkebegrebet indeholder, og i en dansk kontekst er brugen af subjektiv velvære ifølge Fisker ikke særligt udbredt (2008: 75). En holdning som deles af nogle forskere, herunder David Myer, er at subjektiv velvære omfatter både lykke og livstilfredshed (ibid.). Denne diskussion om begrebsdefinitioner ønsker vi ikke at gå i detaljer med, men det er nødvendigt at kende til feltets hyppigst anvendte definitioner. Den empiriske forskning af lykke blev allerede udbredt blandt økonomer, sociologer og psykologer i midten af det 20. århundrede (Fisker, 2008: 73), og derfor er der i forvejen en vis tradition for, hvordan de specifikke begreber bruges. Vi vil dog ikke beskæftige os indgående med begrebet subjektiv velvære, da dette begreb indeholder flere aspekter, som vi ikke undersøger. Ligeledes undersøger vi ikke psykologisk velvære - som er et andet anvendt begreb inden for moderne lykkeforskning (Fisker, 2008: 80). Vi undersøger i stedet lykke som lykke og livstilfredshed. Derfor måler vi i den kvantitative undersøgelse, hvilke determinanter, der eksisterer for lykke og livstilfredshed for danskerne. Om lykke og livstilfredshed kan knyttes til den samme bagvedliggende variabel eller faktor, er en diskussion, vi vil komme ind på senere i opgaven. I den kvalitative analyse søger vi en indsigt i informanternes forståelse af henholdvis lykke og livstilfredshed, for at se om der er visse nuanceforskelle i forståelsen af begreberne. Vores forståelse af forholdet mellem lykke og livstilfredshed, kan ses i følgende illustration. 13 af 133

14 Figur 2.1. Selvevalueret lykke og livstilfredshed, og lykke som en bagvedliggende variabel. Illustrationen er udtryk for, at selvevalueret lykke samt livstilfredshed begge måler samme bagvedliggende faktor - dette syn har Veenhoven, og derfor bruger han livstilfredshed og lykke som synonymer (Gundelach & Kreiner, 2004: 362). Slutteligt i denne del med uddybningen af problemformuleringer, vil vi komme med en definition af lykke, men som det er beskrevet ovenfor, skal en sådan definition ses som en grov simplifikation, men en definition er praktisk, da denne er forudsætningen for at kunne gøre et begreb håndgribeligt og målbart. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Veenhovens definition af lykke: Lykke er, i hvor høj grad en person evaluerer den overordnede kvalitet af sit nuværende liv som positivt. Med andre ord, hvor meget en person nyder det liv, han eller hun fører (Fisker, 2008: 75). Denne definition kan siges at omfatte (selvevalueret) lykke såvel som livstilfredshed. 14 af 133

15 2.2 - Projektdesign I projektfiguren ses vores undersøgelses opbygning. Efter en kort introduktion til emnet, hvor forskellige vinkler blev præsenteret, afgrænsede vi os til en specifik problemstilling problemformuleringen som efterfølgende blev uddybet. Figur Projektdesign. 15 af 133

16 Tidligere forskning: I denne del præsenteres tidligere forskning. Dette projekt hviler på andre forskningsundersøgelsers teori, metode, resultater og empiri. Der vil derfor, så vidt det er muligt, refereres tilbage til disse undersøgelser, når det findes nødvendigt. Vi har taget udgangspunkt i Christian Krolls videnskabelige publikation Different Things Make Different People Happy (2010), som er baseret på data fra Storbritannien. Desuden anvender vi Gundelach og Kreiners lykkeundersøgelse (2004), da de benytter European Values Study (1999) som empiri, hvilket vi også gør, mens Kroll bruger European Social Survey (2006). Endvidere indeholder Gundelach og Kreiners lykkeundersøgelse resultater fra Danmark, som vi kan sammenligne vores resultater med. Begge disse undersøgelser spiller en vigtig rolle for vores projekt, især for den kvantitative dels udformning. Slutteligt præsenteres en undersøgelse af OECD. OECD s undersøgelse har givet os et indblik i, hvordan Danmark ligger i lykkemålingerne internationalt, hvor det ses at Danmark topper. Endvidere har vi herigennem fået et vist overblik over, hvilke variable eller faktorer, der har betydning for folks lykke, eksempelvis frihed og sociale relationer. Desuden har OECD s opdeling i fire forskellige lykkeformer haft betydning for den kvalitative analyse. Empiri: Her præsenteres den anvendte empiri i nærværende undersøgelse. Empirien for den kvantitative undersøgelse er den danske del af European Values Study fra Herudover er der indsamlet empiri i form af interview, der vil tolkes på i den kvalitative analyse. Videnskabsteori: I denne del introduceres den kritiske realisme, hvilket udgør projektets videnskabsteoretiske ramme. I forlængelse af videnskabsteorien beskrives de fire forskellige slutningsformer: induktion, deduktion, abduktion og retroduktion. Teori: I denne del beskrives vores teorier, der senere anvendes i analysen til at fortolke empirien. Vi sondrer mellem primære og sekundære teorier, da nogle teorier anvendes i højere grad end andre i analysen. Den primære teori, for den kvantitative del af projektet, er Durkheims teori om social integration og de fire selvmordstyper. Sekundært benyttes Bourdieus begreber om kapitalformerne og dele af hans teori om disse. Den styrende teori for den kvantitative undersøgelse er dog Durkheims. I den kvalitative del af undersøgelsen indgår der en større mangfoldighed af teoretiske perspektiver. Her skelner vi ligeledes mellem primære og sekundære teorier. En primær teori er atter Durkheims teori om social integration, men denne teori udvides i den kvalitative del til at indbefatte dele af hans religionsteori. Ydermere anvendes Bourdieus begreber endnu engang, da disse er med til at give analysen struktur og fokus. Herudover er den eudaimoniske samt den hedonistiske lykkeforståelse blandt de primære teorier, hvor vi tager udgangspunkt i Aristoteles begreb eudaimonia samt epikuræismen, der opstod med inspiration fra den græske filosof 16 af 133

17 Epikur. Sekundært behandles der teorier om lykke som tilfældighed, med afsæt i den tyske filosof Wilhelm Schmids bog Lykke (2011), og lykke som flow af Mihaly Csikszentimihalyi. Som det sidste sociologiske krydderi vil der desuden sammenlignes med Webers handletyper for at sætte teorierne ind i en sociologisk kontekst eller forståelsesramme. Denne mangfoldighed af teorier kan let gøre analysen uoverskuelig for os, hvilket er årsagen til vores sondring mellem primære og sekundære teorier. Metode: I denne del beskrives de anvendte metoder for både den kvantitative og kvalitative del af projektet. Først vil den generelle metode beskrives, hvorefter det beskrives hvordan de teoretiske begreber operationaliseres i analysen. I slutningen af analysen redegør vi mere detaljeret undersøgelsens opbygning. Inden begge analyser vil der desuden indgå en analyseplan, der giver et præcist overblik over analysens opbygning. Sammenfattet analyse: Her vil resultaterne fra den kvantitative og kvalitative analyse kombineres. Vi vil søge at identificere forskelle og ligheder mellem de to analyser. Konklusion: Den sammenfattede analyse munder ud i en konklusion for hele projektet. Her vil problemformulering besvares så koncist, men indholdsrigt, som muligt. Perspektivering: I denne del forholder vi os kritisk til projektet som helhed. Der vil også komme forslag til, hvordan man eventuelt kunne forbedre eller udbygge undersøgelsen. 17 af 133

18 3 - Tidligere forskning Different Things Make Different People Happy Christian Kroll, der har en Ph.d. fra London School of Economics, Department of Sociology, har forsket i subjektiv velvære (SV) og hans tanker vil benyttes i denne danske lykkeundersøgelse. Der tages primært afsæt i Krolls artikel Different Things Make Different People Happy (2010). Ifølge Kroll (2010: 158) skorter det ikke på empiriske resultater inden for forskningen af SV, men der er tværtimod en tendens til at feltet er overforsket, men alligevel lider af en mangel på forklarende teorier. Der er dog flere teorier, som har sat deres tydelige præg på forskningen. En relevant teori for studiet af SV er Durkheims teori (fra 1897) om, at social integration fremmer velvære. Ligeledes har moderne forskning empirisk bekræftet en sammenhæng mellem individets sociale kapital og SV. Begrebet social kapital vil indtil videre stå udefineret, men der menes primært forbindelser mellem individer, eller individets sociale netværk og de positive elementer et socialt netværk medfører, hvilket eksempelvis kan være en øget tillid til andre mennesker. Navnet på Krolls artikel viser, at han primært søger at forklare, hvordan lykken er noget forskelligt for forskellige mennesker. I stedet for at søge en universelt gyldig teori om, hvad lykke er, søger Kroll i stedet at svare på, hvordan social kapital indvirker på menneskers lykke alt efter den sociale kontekst. Er social kapital f.eks. lige vigtigt for henholdsvis mænd og kvinder, forældre og barnløse? Kroll kommer med den kritik, at de eksisterende studier inden for lykkeforskningen typisk antager, at den sociale kapital er lige vigtig for alle sociale grupper, hvilket derfor betyder, at man mister forståelsen for nuancerne i lykkeforskningen, og det skaber et decideret videnshul, idet man ikke tager højde for den sociale kontekst i tilstrækkelig grad (ibid.). Det er Krolls udgangspunkt, at forskellige samfundsgrupper adskiller sig fra hinanden i forhold til, hvordan den sociale kapital indvirker på deres SV. Derfor vil det være rimeligt, med udgangspunkt i Krolls undersøgelse, at lave en lignende opdeling i denne danske lykkeundersøgelse. De sociale grupperinger, Kroll forholder sig analytisk til, er: kvinder, mænd, forældre, barnløse, mødre, fædre, barnløse kvinder og barnløse mænd. I stedet for blot at undersøge, hvorledes de sociale faktorer biddrager til individets følelse af lykke og identificere de variable eller faktorer, der har den største forklaringskraft, undersøges det på samme tid, hvordan de sociale faktorer biddrager til den enkeltes lykke alt efter vedkommendes livssituation; om man har børn eller ej, om 18 af 133

19 man er kvinde eller mand osv. Dermed undersøges forholdet mellem individ og samfund mere nuanceret, end hvis man blot har fokus på de sociale faktorer, og derfor delvist ser bort fra den sociale kontekst, hvori individet indgår Væsentlige resultater fra Krolls undersøgelse I dette afsnit vil nogle af de væsentligste resultater fra Krolls videnskabelige artikel gennemgås, hvorefter det vil klargøres, hvorledes vi vil forholde os til Krolls resultater. For det første skal det siges, at Kroll studerer subjektiv velvære, og derfor tager han udgangspunkt i nogle andre spørgsmål end os og bruger et andet datasæt. Dette gør en sammenligning mellem nærværende kvantitative undersøgelse om lykke og Krolls undersøgelse en smule upræcis. Ikke desto mindre kan Krolls undersøgelse bruges som inspirationskilde, og vi kan muligvis opdage nogle lignende forhold i Danmark, som dem Kroll identificerede i Storbritannien. For det første tog Kroll udgangspunkt i, at der ofte er fundet en U-formet relation mellem alder og SV i kvantitative undersøgelser (2010: 164). Derfor opdelte han respondenterne i datasættet i tre separate kategorier for alder. De tre grupper opdelte han således: 15-29, og 65+. Her opdagede Kroll (ibid.), ved at benytte den mellemste gruppe som referencekategori i en OLS-regression, at han med 99,9 % sikkerhed kunne sige, at den ældste aldersgruppe havde den største grad af velvære. Desuden var det den stærkeste positive sammenhæng, han opdagede, hvor respondenternes selvevaluerede helbred lå nummer to (Kroll, 2010: 164). Kroll skriver (2010: 163), at personer, der er ældre og sunde og raske, derfor har den største grad af velvære, men han tilføjede også flere kontrolvariable. Det samlede resultat blev ifølge hans egen beskrivelse, at respondenter, der er rige, ældre, gifte, i beskæftigelse og religiøse, har den største grad af velvære. Desuden skriver Kroll (ibid.), at respondenter, der har tillid til andre mennesker, også oplever en større grad af livstilfredshed. Dette placerer han under den sociale kapital sammen med den formelle og uformelle sociale kapital - tre facetter af den sociale kapital, der alle har en betydning ifølge Krolls resultater. I forhold til de sociale grupperinger fandt Kroll (ibid.), at mødre har den laveste grad af velvære af samtlige grupper, mens livstilfredsheden er højest for barnløse kvinder, men lavest for barnløse mænd. Her kan man drage en parallel til Powdthavees undersøgelse fra 2008, hvor der viste sig at være en negativ korrelation mellem lykke og antal børn - jo flere børn folk får, desto lavere er deres lykkeniveau (Olsen, 2013: 371). Det vides dog ikke, om folk med flere børn får lavere livtilfredshed, eller om folk med lavere livstilfredshed vælger 19 af 133

20 at få flere børn (ibid.). Hvilken vej påvirkningen går kan ikke altid bekræftes med kvantitativ metode, men da må man rationalisere sig frem til, hvilken sammenhæng virker mest logisk eller sandsynlig. Disse resultater vil vi forholde os til i vores egen lykkeundersøgelse. Det er overraskende for os, at mødre har en lavere livstilfredshed end barnløse kvinder, da Durkheim netop påviste, at mødre er mindre tilbøjelige til at begå selvmord, idet mødre er mere integreret i samfundet (Durkheim, 2010). Da teorien netop går ud på, at integration fremmer lykke, virker dette paradoksalt, hvorfor vi ønsker at undersøge dette nærmere. Desuden vil vi, med udgangspunkt i Krolls undersøgelse, se nærmere på diverse aspekter af den sociale kapital og deres relation til lykke. Respondenternes selvevaluerede sundhed er en vigtig kontrolvariabel for Kroll, hvorfor vi også benytter denne som kontrolvariabel. Ifølge Kroll er dette er også en standardkontrolvariabel inden for lykkeforskningen (Kroll, 2010: 161). Vi benytter os af metodetriangulering, hvorfor den kvantitative undersøgelse også vil have indflydelse på, hvordan vi forholder os til den kvalitative del af projektet. Vi ønsker bl.a., at undersøge forskellige aspekter af den sociale kapital gennem vores interview. Her har vi primært haft fokus på den uformelle sociale kapital i vores interview om venskab. Alt dette beskrives mere fyldestgørende i metodedelen, hvor der fremsættes forskellige hypoteser på baggrund af tidligere forskning og gruppens egne refleksioner Happiness and Life Satisfaction in Advanced European Countries Peter Gundelach og Sven Kreiners undersøgelse fra 2004 har til formål at belyse nationale forskelle i lykke gennem en komparativ analyse foretaget på de rigeste vestlige lande. Til dette formål benytter Gundelach og Kreiner sig af komparativ metode og data fra European Values Study fra Formålet var at undersøge, hvorfor graden af lykke i de rige lande kan variere på trods af landenes sammenlignelige økonomiske situationer. Der var et stort ønske om at undersøge betydningen af økonomisk velstand i forhold til lykke, da tidligere undersøgelser havde vist, at selv i lande med relativt ens forhold og livsvilkår, kan der være store variationer i befolkningens lykke (Gundelach & Kreiner, 2004: 361). Eftersom Gundelach og Kreiner benytter sig af data fra European Values Study, har de også har anvendt de variable, der indgår i dette datasæt. De afhængige variable, der benyttes til at måle lykke, er henholdsvis lykke (happiness) og livstilfredshed (satisfied). De uafhængige variable, der i undersøgelsen blev testet, var variable som bosted, livskontrol, civilstand, personlig indkomst, køn og alder. 20 af 133

21 De væsentligste resultater De mest markante resultater i undersøgelsen var bl.a. en signifikant sammenhæng mellem lykke og det at leve i et stabilt forhold. I forhold til livstilfredshed var der korrelation med graden af kontrol og frihed, individet følte i forhold til sit liv. For både lykke og livstilfredshed gjaldt det, at det land individerne bor i har en væsentlig betydning. Et påfaldende resultat var, ifølge Gundelach og Kreiner, at der ikke var nogen signifikant sammenhæng mellem personlig indkomst og lykke og livstilfredshed. Gundelach og Kreiner mener, at årsagen til dette resultat kan være at finde i det forhold, at EVS data blot afdækker velstående lande, hvor det tidligere har været vanskeligt at finde en sammenhæng mellem lykke og indkomst. Slutteligt viste undersøgelsen en stærk korrelation mellem lykke og livstilfredshed. Dog viste der sig en forskel, da man testede sammenhængen mellem de afhængige og uafhængige variable, hvor man fandt, at lykke og livstilfredshed ikke korrelerede på de samme uafhængige variable, hvorfor det står klart ifølge Gundelach og Kreiner, at de ikke kommer af den samme latente variable (Gundelach, 2004: ). De væsentligste resultater fra deres undersøgelse forholder vi os til i den kvantitative analyse, og nogle af vores undersøgte variable er udvalgt på baggrund af deres undersøgelse OECD s lykkerapport Ruut Veenhoven fremlagde rapporten Measures of gross national happiness (2007), der blev præsenteret på OECD s (organisation for economic cooperation and development) konference i 2007 i Istanbul, der havde til formål at måle lykke på nationalt plan for derefter at sammenligne resultaterne mellem landene. Der blev indsamlet sammenlignelig data fra 95 nationer (Veenhoven, 2007: 1). Veenhoven fremhævede i OECD s lykkerapport de samfundsmæssige strukturer og faktorer, der kan virke som katalysatorer for individets lykke. Dette blev gjort for at politikerne kunne tage disse lykkefrembringende elementer i betragtning og træffe beslutninger derudfra. Vi har her udtaget de informationer fra deres skema, som er mest relevante for dette projekt: 21 af 133

22 Tabel 3.1. Ud fra tabel 3.1 ses, at det er købekraft pr. individ, der er den stærkeste faktor for den gennemsnitlige grad af lykke. Yderligere betyder økonomisk, politisk og personlig frihed meget. Dødelige uheld, diskrimination af kvinder samt korruption trækker markant ned i graden af lykke internationalt (Veenhoven, 2007: 22-23). Dette skema har vi anvendt til at identificere variabelsammenhænge, der generelt har betydning for menneskers lykke. I den kvalitative analyse undersøges betydningen af frihed eller kontrol over ens liv, som noget vigtig for menneskers lykkeniveau. I den kvantitative analyse undersøges betydningen af den økonomiske faktor for menneskers lykke, men købekraft pr. individ eksisterer ikke som variabel i det anvendte datasæt, hvorfor vi må finde en anden variabel for økonomi. OECD s tilgang kan give et indtryk, hvad der universelt har betydningen for menneskers lykke. Dette repræsenterer en helt anden tilgang en Krolls, da han mener, at man i stedet bør lave mere differentierede analyser i stedet for at søge efter en universel lykkeformular (Kroll, 2010: 157). 22 af 133

23 OECD s fire lykkeformer Da der er forskellige betydninger associeret med lykkebegrebet, sondrer OECD mellem fire former for lykke. Disse betydninger kan også illustreres med en typologi, hvor der henholdsvis skelnes mellem lykken som noget midlertidigt og noget vedvarende samt hvorvidt det drejer sig om et aspekt af livet eller livet som helhed. De fire typer er som følger: Tabel OECD s/veenhovens fire lykkeformer. Instant satisfaction dækker over forbigående lykke, der findes i en mindre del af livet. Denne øjeblikkelige tilfredsstillelse kan f.eks. være, når man nyder en varm kop kaffe eller man har udført hverdagens pligter og andre praktiske handlinger, som der skal til for at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan ligeledes være kulturelle oplevelser, f.eks. en god film eller et godt stykke musik. Dette er den hedonistiske form for lykke og som opleves gennem sanserne (Veenhoven, 2007: 6-7) Domain satisfaction handler om når individet sætter stor pris på et aspekt af livet, som f.eks. ægteskab eller karriere. Dette er domæne-tilfredsstillelse. Domæne-tilfredsstillelse afhænger typisk af oplevelser med øjeblikkelig tilfredsstillelse, men den har en vis kontinuitet i sig selv. F.eks. kan en person godt være tilfreds med sit ægteskab som helhed, selv om personen ikke konstant nyder selskabet med partneren. En høj grad af tilfredshed i mange domæner, giver dog ikke nødvendigvis en lykkelig tilværelse, fordi personen stadig kan føle sig deprimeret med livet som helhed (Veenhoven, 2007: 7). Top experience betegner lykke, der forekommer i korte øjeblikke med stærk følelsesmæssig intensitet. Her opfattes livet som helhed som noget stort, hvor alt går op i en højere enhed. F.eks. er det denne lykkefølelse poeter ofte skriver om. Selv om denne 23 af 133

24 form for oplevelse er stærk, er den dog ikke varig (ibid.). Life satisfaction (happiness) er en længerevarende tilfredshed med livet som helhed. Denne boks repræsenterer en blanding af vedvarende lykke og livet som helhed. Det er denne form for lykke som nyttefilosofferne talte om ifølge OECD (ibid.). Et synonym med denne lykkeform er livstilfredshed. Det er denne form for lykke der, ifølge OECD, er efterstræbelsesværdig, og politikerne bør opsætte initiativer, der fremmer denne form for lykke (ibid.). Tabel 3.2. bruges specifikt i forbindelse med den kvalitative del af undersøgelsen. Dette gøres for at systematisere den forståelse informanterne har af lykkebegrebet. Dermed menes ikke, at den enkelte informant har en lykkeforståelse, der kan begrænses til en enkelt boks. Derimod bevæger informanterne sig på flere planer i vores interview, og det kan umiddelbart virke som om, at de modsiger sig selv i interviewene. Dette skema er behjælpeligt til at ordne eller strukturere informanternes opfattelse Graden af lykke i de forskellige lande Ifølge OECD s undersøgelse ligger Danmark på en førsteplads over verdens lykkeligste lande. Danmarks gennemsnitlige lykke er markant over de andre landes gennemsnit med en score på 8,2. Man kan se, at de to øverste lande er skandinaviske, mens at velstående lande generelt samler sig i toppen af tabellen. Stadig er der en markant forskel på Danmark og andre velstående lande som Japan og Frankrig. Hvilke sociale faktorer som indvirker på danskernes lykke, vil derfor være relevant at undersøge. Skyldes det høje lykkeniveau, at man i Danmark har adgang til gratis uddannelse eller at vi har et demokratisk samfund? Der kan være mange årsager til dette, som vil Tabel 3.3 (Veenhoven, 2007: 17) undersøges nærmere i den kvantitative og kvalitative undersøgelse. 24 af 133

25 4 - Empiri I denne del præsenteres vores undersøgelses empiri. Først præsenteres den anvendte empiri for den kvantitative undersøgelse, og derefter beskrives empirien for den kvalitative undersøgelse, for slutteligt at føre en kritik for vores empiri. Der findes flere internationale kvantitative forskningsundersøgelser, hvor man har spurgt ind til menneskers lykke og livstilfredshed. Selv om man kan mene, at sådanne empiriske mål er uhyre begrænsede og kritisable, da de kvantitativt beskriver et meget subjektivt og multifacetteret fænomen, kan man argumentere for at disse undersøgelser alligevel kan give et indblik i en befolknings lykke og livstilfredshed, samt vise hvordan disse forandrer sig eller har forandret sig over tid European Values Study European Values Study (EVS) er en international og longitudinel kvantitativ undersøgelse, der har til formål at undersøge menneskets værdier i Europa, med det primære spørgsmål værende: Hvor er Europa på vej hen? Den handler om, hvad befolkningerne i de forskellige europæiske lande mener om forskellige ting, såsom familie, arbejde, religion, politik, samfund, etc. I kraft af at den er international og longitudinel, undersøger den også forskelle og ligheder imellem de europæiske landes værdier, og forandringen af disse værdier over tid. Undersøgelsen foretages hvert niende år, og tog sin begyndelse i 1981 (European Values Study, 2010a:4). Metodisk har man her at gøre med repræsentative nationale samples af cirka 1500 tilfældigt udvalgte personer i hvert land i alderen 18 år og opefter, og ansigt-til-ansigtinterview. EVS interview anvendes ikke i nærværende projekt. Disse samples blev foretaget med standardiserede spørgeskemaer med sammenlignelige spørgsmål på tværs af undersøgelserne over tid. I den seneste undersøgelse i 2008 deltog 47 forskellige europæiske nationer deriblandt Danmark, der har deltaget siden EVS begyndelse i 1981 (ibid.:4-6) Vores brug af datasættet I vores brug af EVS benytter vi os primært af spørgsmålene om lykke og livstilfredshed, som de skelner imellem. Lykke måler de med spørgsmålet: "Alt taget i betragtning Hvor 25 af 133

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

AF THOMAS MØLLER LARSEN, JOURNALIST

AF THOMAS MØLLER LARSEN, JOURNALIST AF THOMAS MØLLER LARSEN, JOURNALIST 30 nr. 08 2016 Danmark er atter udråbt som verdens lykkeligste land. Samtidig er befolkningens stressniveau efter alt at dømme i kraftig stigning. Forvirret? Det er

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Samfundsvidenskabelige perspektiver og eksempler Inspiration til AT-opgave Klaus Levinsen Institut for Statskundskab 1 Klaus Levinsen - Institut for Statskundskab - SDU Hvad påvirker

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere