Notat 8. november 2016 J-nr.: / Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve

Transkript

1 Notat 8. november 2016 J-nr.: / Ingen sammenhæng mellem Udliciteringsgrad på det tekniske område og blokfarve En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem borgmestrenes blokfarve, og hvor meget der udliciteres på det tekniske område. Det tekniske område dækker over opgaver som vedligehold af veje og parker, snerydning osv. Analysens resultater Der er ingen sammenhæng mellem borgmesterens blokfarve og omfanget af udlicitering på det tekniske område i kommunerne. Borgmestre, der tilhører hhv. blå og rød blok, udliciterer stort set i det samme omfang i perioden I 2008 blev der udliciteret 35,5 % i røde kommuner og 36,4 % blå kommuner. I 2015 blev der udliciteret 41,1 % i røde kommuner og 44,5 % i blå. Kontakt Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, telefon Anette Sørensen, journalist, telefon Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Udliciteringsgrad og borgmesterfarve Kommuner med blå og røde borgmestre udliciterede stort set i samme omfang opgaver på det tekniske område i perioden Det er resultatet, hvis man ser på privat leverandør-indikatoren (PLI) på henholdsvis blå og røde kommuner. PLI viser omfanget af konkurrenceudsættelse i kommunerne. Figur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige udliciteringsgrad fordelt på borgmestrenes blokfarve 50% 45% 43,6% 44,5% 40% 36,4% 38,0% 42,0% 41,1% 35% 35,5% 36,5% 30% Rød Anm: Rød dækker over borgmestre, som er medlem af Socialdemokratiet, mens blå dækker over borgmestre, der er medlem af Venstre eller Konservative. Kilde: Danmarks Statistisk, Danske Kommuner og Danskbyggeri Blå Som det er illustreret i figur 1, så er der generelt sket en øget udlicitering i både blå og røde kommuner i perioden. Blå og røde kommuner udliciterede hhv. 36,4 % og 35,5 % i I 2015 udliciterede blå kommuner 44,5 % og røde 41,1 %. Udviklingen viser, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem blokkene i perioden. I 2015, hvor forskellene er størst, udliciterede de blå kommuner kun 3,2 % mere end de røde. Ellers følges de to blokkes udliciteringsgrader næsten identisk. Side 2 af 5

3 Metode Analysen er lavet ved at sammenligne, hvor meget borgmestre, der tilhøre hhv. blå og rød blok, i gennemsnit udliciterer på det tekniske område. Inddelingen af rød og blå blok er lavet ved at se på, om borgmestrene i valgperioden har tilhørt et af følgende partier: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Venstre, Radikale, Enhedslisen, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokalliste-partier. Rød er defineret som Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, mens blå er defineret som Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Altså den samme ideologiske opdeling, som vi kender fra folketingsvalg. De radikale og lokallister indgår ikke i analysen, da det ikke har været muligt at placere dem entydigt på en blå-rød skala som de andre partier. Det drejer sigt kun om to borgmestre, så det har ikke den store indvirkning på analysen. Dermed er det kun Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, der har borgmesterposter i Danmark. Det er derfor kun dem, som indgår i analysen. I nogle kommuner er en blå borgmester konstitueret med mandater fra røde partier og vice versa. Dette er analysen ikke i stand til at tage højde for. Analysen tager heller ikke højde for, om den tidligere borgmesters politik for udlicitering har en effekt i den efterfølgende borgmesters udliciteringsniveau. Dette vil dog ikke slå så hårdt igennem, da der analyseres over en længere periode, og det langt fra er alle kommuner, som oplever at skifte farve i perioden. Udliciteringsgraden er fundet ved at se på privat Leverandør Indikator (PLI) 1, som er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, som kan udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. Fordelen ved at benytte PLI er, at den ikke viser, hvor stor en mængde af opgaver der udliciteres, men hvor stor en procentdel, der udliciteres af udliciteringsegnede opgaver. Dette er en fordel, da det derved er muligt at siddestille kommuner på trods af varierende størrelser. Store kommuner har større driftsbudgetter end mindre kommuner, og har derfor mulighed for at udlicitere flere opgaver. Denne fordel forsvinder ved at benytte PLI en, da den ser på procent i stedet for mængde. Ved at opgøre PLI en i alle kommuner og inddele kommunerne efter blokfarve, er det derved muligt at se, hvorvidt røde eller blå borgmestre i gennemsnit udliciterer mest. Nedenfor ses hvilke funktioner fra de kommunale regnskaber, som er medtaget i analysen. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikkesportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering Side 3 af 5

4 og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Side 4 af 5

5 Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Side 5 af 5

6 Kommune Farve Udliciteringsgrad 2009 Farve Udliciteringsgrad 2013 Farve Udliciteringsgrad 2015 Albertslund Rød 30,4% Rød 31,1% Rød 26,3% Allerød Blå 41,9% Blå 44,0% Blå 45,2% Assens Rød 46,7% Rød 47,5% Blå 54,8% Ballerup Rød 39,5% Rød 58,5% Rød 54,0% Billund Blå 36,7% Blå 48,2% Blå 40,7% Bornholm Andet 23,2% Rød 16,8% Rød 19,8% Brøndby Rød 30,3% Rød 33,4% Rød 35,3% Brønderslev Blå 23,0% Rød 22,5% Blå 35,3% Dragør Rød 17,0% Rød 25,0% Blå 19,8% Egedal Andet 14,3% Blå 35,9% Blå 40,8% Esbjerg Blå 37,9% Blå 29,3% Blå 36,5% Fanø Blå 63,1% Blå 60,1% Blå 44,9% Favrskov Blå 49,3% Rød 75,1% Rød 62,5% Faxe Andet 34,0% Rød 49,5% Rød 52,8% Fredensborg Blå 52,7% Rød 53,0% Rød 31,4% Fredericia Rød 30,3% Blå 44,1% Rød 47,1% Frederiksberg Blå 39,3% Blå 37,1% Blå 41,0% Frederikshavn Rød 51,3% Blå 32,0% Rød 35,4% Frederikssund Rød 44,5% Rød 81,4% Blå 84,1% Furesø Blå 25,9% Rød 26,2% Rød 26,4% Faaborg-Midtfyn Blå 37,1% Rød 48,4% Blå 54,9% Gentofte Blå 29,1% Blå 33,4% Blå 35,6% Gladsaxe Rød 24,5% Rød 34,9% Rød 35,5% Glostrup Rød 23,8% Blå 29,4% Blå 25,9% Greve Blå 19,1% Blå 19,5% Blå 74,6% Gribskov Blå 62,7% Blå 75,3% Blå 73,1% Guldborgsund Rød 40,7% Andet 54,1% Andet 47,1% Haderslev Blå 28,9% Rød 33,2% Blå 27,1% Halsnæs Rød 30,8% Rød 45,4% Blå 41,6% Hedensted Rød 63,5% Blå 52,9% Blå 51,7% Helsingør Blå 25,5% Blå 29,0% Blå 43,1% Herlev Rød 26,0% Rød 39,8% Rød 53,1% Herning Blå 31,7% Blå 30,0% Blå 36,0% Hillerød Rød 4,6% Rød 46,7% Blå 57,1% Hjørring Rød 36,9% Rød 35,8% Rød 39,4% Holbæk Andet 44,2% Blå 49,7% Blå 52,1% Holstebro Blå 81,8% Rød 93,0% Rød 90,5% Horsens Rød 31,0% Rød 26,1% Rød 45,8% Hvidovre Rød 14,9% Rød 22,8% Rød 8,1% Høje-Taastrup Blå 33,0% Blå 36,0% Blå 30,1% Hørsholm Blå 21,8% Blå 34,2% Blå 32,0% Ikast-Brande Blå 32,3% Blå 30,0% Blå 31,2% Ishøj Rød 25,5% Rød 38,2% Rød 40,9% Jammerbugt Blå 34,7% Blå 47,9% Blå 52,6% Kalundborg Rød 36,3% Blå 48,0% Blå 57,5% Kerteminde Rød 32,7% Andet 35,1% Blå 34,5% Kolding Rød 38,2% Blå 45,0% Blå 48,4% København Rød 36,5% Rød 30,0% Rød 28,6% Køge Rød 29,7% Rød 51,6% Blå 47,5% Langeland Andet 35,4% Blå 31,9% Blå 36,9% Lejre Blå 22,8% Rød 19,4% Rød 18,1% Lemvig Blå 56,2% Blå 54,5% Blå 56,6% Lolland Rød 25,2% Rød 39,4% Rød 32,1% Lyngby-Taarbæk Blå 18,4% Blå 31,6% Blå 30,0% Læsø Blå 53,4% Andet 46,1% Blå 45,5% Mariagerfjord Rød 37,8% Rød 43,7% Blå 45,2% Middelfart Rød 40,0% Rød 33,4% Rød 43,4% Morsø Rød 25,3% Rød 38,9% Blå 30,7% Norddjurs Andet 32,1% Rød 53,1% Rød 50,6% Nordfyns Blå 40,9% Blå 49,6% Blå 57,5% Nyborg Blå 48,5% Rød 35,5% Blå 39,5% Næstved Rød 36,7% Rød 43,5% Rød 45,7% Odder Blå 36,2% Rød 50,0% Blå 52,5% Odense Blå 69,4% Rød 67,6% Rød 72,7% Odsherred Rød 32,6% Rød 24,7% Rød 68,7% Randers Rød 44,2% Rød 51,0% Blå 42,9% Rebild Blå 47,6% Blå 30,5% Andet 39,2% Ringkøbing-Skjern Blå 35,5% Blå 35,7% Blå 32,8% Ringsted Blå 46,3% Blå 43,7% Blå 45,2% Roskilde Rød 26,3% Rød 34,9% Rød 47,7% Rudersdal Blå 27,6% Blå 37,0% Blå 35,2% Rødovre Rød 15,5% Rød 20,9% Rød 15,5% Samsø Blå 55,6% Blå 62,6% Rød 58,0%

7 Kommune Farve Udliciteringsgrad 2009 Farve Udliciteringsgrad 2013 Farve Udliciteringsgrad 2015 Silkeborg Blå 57,0% Rød 53,4% Blå 49,2% Skanderborg Blå 41,0% Rød 43,1% Rød 54,7% Skive Blå 50,6% Blå 39,9% Blå 50,2% Slagelse Rød 29,8% Rød 47,0% Blå 47,7% Solrød Blå 36,5% Blå 50,6% Blå 66,3% Sorø Rød 37,0% Rød 48,9% Blå 27,7% Stevns Blå 39,8% Blå 39,3% Blå 32,5% Struer Blå 38,0% Rød 37,3% Blå 39,3% Svendborg Blå 34,1% Rød 67,9% Blå 65,0% Syddjurs Rød 43,4% Rød 55,4% Blå 55,6% Sønderborg Rød 28,6% Andet 48,5% Rød 38,4% Thisted Rød 33,6% Blå 37,5% Blå 37,8% Tønder Blå 36,1% Blå 38,8% Blå 41,6% Tårnby Rød 20,4% Rød 22,2% Rød 18,7% Vallensbæk Blå 25,2% Blå 19,5% Blå 21,9% Varde Blå 33,7% Blå 37,1% Blå 38,0% Vejen Blå 53,3% Blå 63,3% Blå 65,5% Vejle Rød 48,3% Blå 45,0% Blå 56,8% Vesthimmerland Blå 39,8% Blå 44,0% Blå 47,3% Viborg Rød 34,5% Blå 33,8% Blå 30,4% Vordingborg Rød 28,9% Rød 55,7% Blå 50,7% Ærø Rød 42,2% Blå 38,2% Rød 40,9% Aabenraa Rød 57,1% Rød 52,9% Blå 48,4% Aalborg Rød 36,7% Rød 41,2% Rød 37,2% Aarhus Rød 53,2% Rød 46,6% Rød 45,9% Anm.: De 4,6 % for Hillerød Kommune i 2009 skal ses i lyset af, at det var på 29,7 % i 2008 og 30,9 % i 2010, altså er året 2009 en ekstem outlier i forhold til normen for denne kommune.