Nr. 02 April Årgang 03 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING FOKUS PÅ FORANDRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 02 April Årgang 03 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING FOKUS PÅ FORANDRING"

Transkript

1 Nr. 02 April Årgang FOKUS PÅ FORANDRING

2 HVAD SKAL DER TIL? Forandring er folkeoplysningens vilkår. Det er faktisk det eneste, der ikke ser ud til at ændre sig fremover. Og nye vilkår stiller nye krav til vores evne til at finde nye løsninger, omstille os og fungere i nye sammenhænge. Heldigvis bliver vi ikke ved fødslen forsynet med ti kvalifikationer og en pose kompetencer, som vi så må få til at slå til efter bedste evne. Mennesket har en enestående evne til omstilling, fordi vi lærer gennem hele livet. Det kræver imidlertid, at vi har adgang til at tilegne os ny viden og nye kompetencer, når vi har brug for det. Det gælder inden for folkeoplysningen som andre steder. Hvis vi i folkeoplysningen fortsat skal kunne tilbyde folk adgang til de kompetencer, de har brug for i deres livsforløb, kræver det, at vi ikke bare følger med, men er på forkant med udviklingen. Vi skal stå parat og gøre deltagerne opmærksomme på, at vi har tilbud, de kan bruge i deres hverdag. Og når hverdagen forandrer sig, må vores tilbud afspejle dette. Det betyder, at det er slut med at se tilbage, når vi skal beslutte os for, hvordan vi skal gøre tingene fremover. Vi er nødt til at orientere os i en ny virkelighed og forsøge at spå om, hvad fremtiden bringer. Det er grunden til, at Dansk Folkeoplysnings Samråds debat om fremtidens folkeoplysning tog afsæt i en række fremtidsfacts eller udviklingstræk, der kendetegner den verden og det samfund, vi skal forholde os til. Når samfundet omkring os organiserer sig på nye måder, må vi sørge for at gøre det samme. Lige som erhvervslivet må vi være parate til at arbejde på tværs af gamle grænser, og lige som på arbejdsmarkedet må vi indstille os fra faste tider til projektorienteret arbejde. Når kommunerne bliver lagt sammen til større enheder, organiserer vi os lokalt i folkeoplysningscentre. Vi skal ud på arbejdspladserne med vores arbejdsmarkedstilbud, vi skal lægge vores tilbud til børnefamilierne i weekenderne, når de har mulighed for at deltage, og vi skal oprette en fælles portal for folkeoplysningen, så enhver har mulighed for at orientere sig og finde det tilbud, der svarer bedst til vedkommendes behov. Vi skal redefinere begrebet folkeoplysning, så det igen får et indhold, folk kan identificere sig med. Vi skal blive bedre til at dokumentere, hvad vi kan, og vi skal være synlige for deltagerne og beslutningstagerne, når og hvor de har brug for os. Det er bare nogle af de mange gode og konstruktive forslag, der er fremkommet som resultat af debatten om fremtidens folkeoplysning. Organisationerne har vist udsyn og en vilje til samarbejde, der ikke kan forklares udelukkende med et fælles kulturhistorisk udgangspunkt. Men der er stadig lang vej igen, og de mange forslag skal afprøves gennem debat ude i de enkelte organisationer. Først når vi mødes igen den 2. juni på Kolle Kolle, hvor det hele startede, kan vi danne os et indtryk af, hvor store konsekvenser debatten kan få for fremtidens folkeoplysning. Den enkelte organisation må gøre sig klart, i hvor høj grad den ønsker at bekende sig et fælles værdisæt for folkeoplysningen, hvor meget den vil satse på lokalt, nationalt og internationalt samarbejde med andre organisationer, og hvilken rolle, den ønsker, at Dansk Folkeoplysnings Samråd skal spille i fremtiden. Når vi ved det, må vi i DFS omstille os, så vi prioriterer vores indsats rigtigt og kan imødekomme medlemsorganisationernes krav til en moderne paraplyorganisation for folkeoplysningen. Side 2

3 INDHOLD Forsidetegning Claus Bigum Fokus på Folkeoplysning er udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39E, 2. tv København V Redaktion: Formand Eva Møller (ansv.) Redaktør Marie Clemmesen Freelancejournalist Hans Stavnsager Sekretariatsleder Christel Schaldemose Konsulent Flemming Gjedde Henvendelse til redaktionen: Tlf DFS s politik er udtrykt i lederen og artikler, hvor det er direkte angivet. Øvrige artikler udtrykker ikke nødvendigvis DFS s synspunkter. Eftertryk og citat af artikler er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet 22. marts Fokus på Folkeoplysning udkommer seks gange om året. Nr. 3, årg. 3 udkommer 7. juni Deadline er 10. maj Oplag stk. ISSN nr Grafik og layout Lund & Mus, tlf.: Tryk CT Grafisk, tlf.: Side 4 Side 5 Side 6 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Forandringens vinde blæser Folkeoplysningen bygger nye grundpiller, der kan modstå forandringens hårde vinde. Vitaminer til debatten Materialet til debatten om fremtidens folkeoplysning skaber grundlag for, at også den lokale folkeoplysning kan give sig i kast med de vigtige spørgsmål. Med eller uden dirigent Det bliver ikke nemt for folkeoplysningen at finde et nyt ståsted, vurderer Johan Peter Paludan, direktør for Instituttet for Fremtidsforskning. Debatten i DOF Landsstyrelsen i Dansk Oplysnings Forbund tog fat i debatten om fremtiden til mødet i marts. Folkeoplysning i en folkeopløsningstid Folket eksisterer ikke, og det kunstige udtryk folkeoplysning har overlevet sig selv og mistet sin relevans, mener reklamemanden Holger Wilcks, der har kigget på debatmaterialet. DFS og realkompetenceprojektet Samrådet er gået aktivt ind i arbejdet med at afdække, hvordan vi kan validere kompetencer, som er erhvervet ved deltagelse i folkeoplysning. Det udvidede kompetencebegreb Kompetence er andet og mere end blot formelle faglige kvalifikationer. Stadig på vej Der er stadig mange problemer i Letland, som folkeoplysningen kan være med til at løse, skriver Mogens Lange fra Det Danske Kulturinstitut i Riga. 02 APRIL 2004 Side 3

4 T E M A FORANDRINGENS VINDE BLÆSER AF PER PALUDAN HANSEN MEDLEM AF DFS S VEDTÆGTSUDVALG OG ARBEJDSGRUPPEN OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING Dansk Folkeoplysnings Samråd bygger sammen med medlemsorganisationerne nye grundpiller for folkeoplysningen, der kan modstå forandringens hårde vinde. medvirke til at sikre et bedre brand for folkeoplysningen. Vi har blandt andet forholdt os til det faktum, at Dansk Folkeoplysnings Samråd ikke havde det fornødne beredskab eller slagkraft til at forhindre, at regering og Folketing vedtog forandringer i folkeoplysningsloven for 2 år siden. Vilkårene for den folkeoplysende virksomhed har forandret sig markant i de seneste år. For flere organisationsformer er tilskud blevet nedsat eller omlagt. Men ikke alene har skolerne og foreningerne oplevet ændrede tilskudsvilkår. Deltagerne og brugernes adfærd er også under forandring. I takt med at Danmark er trådt ind i videns- eller informationssamfundet om man vil, er ønskerne og kravene til folkeoplysningen nemlig også ved at omforme sig. Under overskriften: Fremtidens folkeoplysning har bestyrelsen derfor sat en debat i gang blandt Samrådets medlemsorganisationer om, hvordan folkeoplysningen kan og skal udvikles for at leve op til de krav, som den vil blive stillet overfor i fremtiden. Den proces der stadig er i gang kan karakteriseres som et serviceeftersyn af folkeoplysningens samlede virksomhed. Debatprocessen har til sigte at forholde sig til folkeoplysningens image i befolkningen, i medierne og hos politikerne. Debatforløbet er tænkt som en inspiration til overvejelser i egen organisation, om organisationens egen virksomhed, men også til overvejelse blandt hele den folkeoplysende verden. Kan vi og bør vi indrette vores virksomhed på en anden måde for at kunne give folkeoplysningen et bedre image? Det er ikke alene folkeoplysningen bredt set, der er sat til debat. Bestyrelsen i Dansk Folkeoplysnings Samråd har også drøftet, hvordan Samrådet kan GRUNDPILLER TIL FORNYELSE Som led i debatprocessen har der været afholdt en række konferencer i efteråret 2003, hvor repræsentanter for medlemsorganisationerne har drøftet folkeoplysningens udfordringer. Første resultatet af diskussionerne er et debatoplæg, der i dette forår er udsendt til medlemsorganisationerne. Debatten rundes af på en konference den 2. juni Andet resultat bliver et politikpapir, der skal udformes på baggrund af diskussionerne på konferencen. Politikpapiret skal indeholde de politiske indsatsfelter og arbejdsformer, som skal være grundlaget for Samrådet indsats i fremtiden. Politikpapiret skal ikke stå alene. Som et supplement til de politiske ændringer, har bestyrelsen lagt op til organisatoriske ændringer i Samrådets vedtægter. Disse ændringer foreslås gennemført i to tempi. Første runde med de mere tekniske vedtægtsændringer er på dagsordenen på Samrådets repræsentantskabsmøde den 15. april Næste fase, som bl.a. vil indeholde forslag til justeringer af formålsparagraffen, er planlagt til drøftelse på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Samrådet i efteråret. Vedtægtsændringerne skal sammen med politikpapiret fungere som organisatoriske og politiske organisatoriske grundpiller i fornyelsen og styrkelsen af folkeoplysningen i de kommende år. Målet med hele denne proces, inklusive det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, er at kunne geare den samlede folkeoplysning til fremtidens udfordringer, fra deltagere såvel som medier og politikere. Side 4

5 T E M A VITAMINER TIL DEBATTEN AF HANS STAVNSAGER JOURNALIST Debatten om fremtidens folkeoplysning har været i gang mange steder i landsorganisationerne i det seneste år. Med et nyt debatmateriale fra DFS er der nu gode muligheder for, at også den lokale folkeoplysning kan give sig i kast med de vigtige spørgsmål. Som mange læsere af Fokus på Folkeoplysning sikkert har lagt mærke til, er der kommet et fyldigt debatmateriale ud fra Dansk Folkeoplysnings Samråd til medlemsorganisationerne om fremtidens folkeoplysning. Materialet er både en opsamling på de fem konferencer, der blev afholdt om emnet i efteråret, og samtidig er det (forhåbentlig) en inspiration til lokale debatter i den enkelte medlemsorganisation i de kommende måneder. Planen er nemlig, at hele forløbet vil blive samlet op på en fælles konference i forsommeren, og at eventuelle konkrete beslutninger om samrådets arbejde og aktiviteter så kan træffes inden udgangen af Debatmaterialet kan måske ved første øjekast virke omfattende og lidt uoverskueligt, og der er da heller ingen tvivl om, at det indeholder mange problemstillinger og åbne spørgsmål. Sådan må det nu engang være, når det er en midtvejsopsamling på et forløb, der involverer både mange organisationer og mange personer med hver deres holdninger og ideer. Men alligevel skinner der nogle klare temaer igennem, som næsten med sikkerhed vil blive genstand for debat og konklusioner også i resten af forløbet. FIRE TEMAER Helt grundlæggende er der fire temaer, som debatmaterialet peger på. Det drejer sig om værdigrundlag, organisationsformer, kommunikation og målgrupper. I forhold til værdigrundlaget rejser man bl.a. spørgsmålet, om folkeoplysningen overhovedet har et fælles værdigrundlag i dag og hvis den har, hvad det så består af? Man kan nemlig også argumentere for, at det er den enkelte folkeoplysende organisation, der skal definere sit eget værdigrundlag, og at der slet ikke er behov for en fælles ramme på dette område. På organisationssiden handler spørgsmålene ikke mindst om den lokale organisering af folkeoplysningen. Man kan f.eks. overveje, om tiden er inde til fusioner lokalt, så der bliver færre udbydere af folkeoplysning, og der har også tidligere i debatten været forslag fremme om at lave folkeoplysningens hus eller lignende i det enkelte lokalområde. Kommunikationsmæssigt har mange indtil nu i debatten peget på behovet for at opruste, så den brede befolkning og ikke mindst politikerne ved, hvad folkeoplysningen står for, og hvad den bidrager med til samfundet. En sådan kommunikation kræver imidlertid også en fælles forståelse af, hvad det er for et budskab, der skal sælges. Og endelig har målgrupperne fyldt meget i den hidtidige debat. Ideelt set vil vi jo gerne levere folkeoplysning til hele befolkningen, men vi ved også godt, at de forskellige befolkningsgrupper på mange områder bliver mere og mere forskellige, hvorfor vi er nødt til at overveje, hvem vi først og fremmest vil henvende os til. Selvfølgelig indeholder materialet også mange andre spørgsmål og problemstillinger end de her nævnte, men hvis man tager udgangspunkt i de fire hovedtemaer, kan man være rimelig sikker på at ramme ind i kernen af den debat, der i øjeblikket foregår bredt i de folkeoplysende organisationer. Debatmaterialet kan findes på DFS hjemmeside på Det kan også fås i trykt form ved henvendelse til sekretariatet. 02 APRIL 2004 Side 5

6 T E M A MED ELLER UDEN DIRIGENT AF JOHAN PETER PALUDAN DIREKTØR PÅ INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING Det bliver ikke nemt for en bevægelse med så lang en fortid at finde et nyt ståsted. Alene navnet folkeoplysning er en udfordring, mener Johan Peter Paludan, der har læst materialet fra debatten om fremtidens folkeoplysning. Jeg har længe ment, at Orpheus kammerorkester måtte være enhver dirigents mareridt. De, der kender klassisk musik og orkestret vil vide, at de spiller guddommeligt og uden dirigent! Dette kom jeg til at tænke på, da jeg blev bedt om at tage stilling til det hidtidige forløb i Fremtidens Folkeoplysning et debatforløb. Det er jo aldeles urimeligt, at dette er blevet gennemført og i hvert fald indtil videre gennemført så godt uden brug af Instituttet for Fremtidsforskning. Jeg har prøvet at berolige mig selv. I al beskedenhed har jeg gennem årene en del gange i foredragsform udtalt mig om folkeoplysningens fremtidsperspektiver, og jeg kan nikke genkendende til de fleste af de betragtninger, der fremføres i materialet. Jeg kan derfor bilde mig ind, at jeg indirekte har været medvirkende. Mine scenarienavne har været: Dannelse, uddannelse og underholdning, men det passer jo meget godt til de pointeringer, der ligger i debatforløbets scenarier om medborgerskab, del af etableret uddannelsessystem og fritidstilbud. Netop når man befinder sig på det uddannelsesmæssige område, skal man jo glæde sig over, at nu kan de selv, selv om det selvfølgelig rejser et andet spørgsmål: hvad skal Instituttet for Fremtidsforskning så leve af? Så vidt jeg kan se, har man både i tilrettelæggelse af forløbet, dets struktur og gennemførelsen af de enkelte dele fat omkring, hvad der skal tages fat i, og da den stillede opgave som nævnt var at vurdere det hidtidige forløb, kunne det være fristende at gøre kort proces og sige: 10 med pil op ad. Hvorfor ikke 13? Fordi der skal være lidt plads til Instituttet for Fremtidsforskning. Så nemt går det imidlertid nok ikke. Jeg vil derfor i det følgende fremlægge nogle betragtninger, som jeg er blevet mindet om ved at gennemlæse materialet. Det bliver lidt efter det princip, Margaret Thatcher brugte i interviews: nu siger jeg, hvad jeg mener, og så kan vi altid putte nogle spørgsmål ind bagefter. FORANDRINGENS HAST Der omtales en lang række tendenser kaldet fremtidsfacts. De er alle relevante og dækkende. En overgang under læsningen tænkte jeg: nu har jeg dem, men så dukkede tidsfaktoren op alligevel. Jeg kunne måske nok have ønsket en uddybning. Det er ikke kun den manglende tid, der er en udfordring for folkeoplysningen, men også hvad man kunne kalde fritidens stigende uforudsigelighed. Når mennesker går fra at have en arbejdstid til at have en arbejdsopgave med dertil hørende deadline, er det vanskeligere at kunne møde til tiden. Den overordnede tendens er imidlertid selve forandringens hast. Det er den, der er den egentlige synder, og som overhovedet gør den selvransagelse, folkeoplysningen er ude i, nødvendig. Jeg har for nylig i anden sammenhæng gjort mig til talsmand for, at hvis kultur er vaner, og værdier er præferencer, er der i et statisk samfund overensstemmelse mellem kultur og værdier. Værdier er nødvendige. Ellers kan man ikke vælge, men i et statisk samfund vælger man ubevidst, dvs. som man plejer. Når folkeoplysningen derfor er nødt til at tænke i værdier, skyldes det, at man ikke længere kan køre på autopilot, og så må man tage bevidst stilling til, hvad man så vil i den nye situation. Om man så nogensinde kan nå frem til en ny ligevægtssituation, hvor der igen er overensstemmelse mellem kultur og værdier, er nok diskutabelt. Det vil forudsætte en mere rolig udvikling, end den der karakteriserer nutiden. Side 6

7 FRA FOLK TIL SITUIDER Diskussionen om værdier rejser så vidt jeg kan se to spørgsmål: hvilke værdier? og skal de være fælles? For at tage det sidste spørgsmål først kan man jo starte med at overveje, hvor fælles værdierne har været, siden det har været og i visse kredse stadig anses for nødvendigt at organisere sig efter partipolitiske linier. Springer vi let og elegant hen over det, kan man sige, at der har været en fælles værdi, der ligger i selve navnet folkeoplysning at oplyse de brede masser. Formuleringen er valgt bevidst vrængende for at understrege det problematiske, herunder det problematiske i selve begrebet folkeoplysning. Der var engang, hvor man kunne bilde sig ind, at der var en minoritet, der vidste noget, og som kunne prøve på at bibringe den brede hob viden og dannelse det var nemlig engang synonymer. Det var tæt på at være det, der nedsættende kaldes tankpasserpædagogik : tomme kar skal fyldes. Denne elitære holdning er unægtelig kommet noget i miskredit. Vi lever i en irrationel tid, hvor argumentet jeg føler kan slå alle andre argumenter af banen, hvorfor vi alle er blevet eksperter, mens de rigtige eksperter er kommet i skammekrogen. Denne holdning er også kommet i miskredit, fordi der ikke længere er et folk eller rettere: mennesker ønsker ikke at være folk. 02 APRIL 2004 Side 7

8 Forfatteren Peter Poulsen filosoferede for nogle år siden over begrebet folk og argumenterede for, at når man henviste til folket, henviste man til et postuleret flertal. Det er tankevækkende at prøve at sætte flertal i stedet for folk. Flertalsbibliotekerne, flertalstinget, flertalsagtig, det konservative flertalsparti og ja flertalsoplysning. Mennesker i dag ønsker ikke at blive betragtet som en del af et bredt flertal. De mener med rette eller urette at de er unikke individer. Det ser endda ud til at blive værre. Mennesker synes på vej fra at være individer til at være situider, dvs. situationsbestemte. Man bevæger sig således fra ikke at være en del af folket, over ikke at være en del af et segment til at ville have lov til at være inkonsistent: man er en ting på arbejdet, en anden ting i hjemmet og en tredje ting i uddannelsessammenhæng. Derfor har folkeoplysning alene i sit navn en udfordring og tager man folket ud af begrebet, kan man spørge, om der er behov for fælles værdier. SAMMEN ELLER HVER FOR SIG Tilbage som argument for fælles værdier bliver da, at hvis man vil stå sammen og opleves som stående sammen, kan man i det eksisterende informationssamfund med al dens larm ikke klare sig uden, for da bliver man ikke hørt, og vi vil jo alle gerne have opmærksomhed (og bevillinger). Dette rejser så igen spørgsmålet om man nødvendigvis skal stå samlet. Det mener de måske i Dansk Folkeoplysnings Samråd, men derfor behøver det jo ikke at være rigtigt. Det fremgår af de tre udarbejdede scenarier, som jo udspalter tre sider af den folkeoplysningsmæssige virkelighed, at man allerede nu skræver over et bredt værdisæt; så bredt, at man kan spørge, om bukserne holder og holder i fremtiden? Man kunne i lyset af de tre udarbejdede scenarier overveje, om man skulle lave tre yderligere scenarier. De kunne være: 1. Vi går hver til vores Folkeoplysningen som sådan opløses, men alle de mennesker, der allerede i dag øver en professionel uddannelsesindsats, danner et netværk, der udfylder det hul, der findes i uddannelsessystemet mellem de offentlige og de private (efter)uddannelsestiltag. Samtidig kan den del af den tidligere folkeoplysning, der har erfaring i at fylde menneskers fritid fokusere på dette område og hæmningsløst kaste sig ud i, hvad der måtte være oppe i tiden: astrologi eller auramassage, nu hvor pedigrør ikke har tidligere tiders appel. Det bliver markedsbestemte og betalte aktiviteter med eventuelt offentlig tilskud til mennesker, som samfundet ønsker at holde væk fra gaden. De, der dyrker opdragelse til medborgerskab, kan slå sig sammen med EU-oplysende aktiviteter og dermed måske fastholde deres offentlige tilskud. 2. Vi lukker butikken Det folkeoplysende som begreb er fortidigt. Det hul, der måtte findes i uddannelssesssystemet mellem det offentlige og de private, kan sagtens fyldes af det offentlige og det private. Opdragelse kan man knap nok udøve overfor børn og slet ikke voksne. Fritiden må mennesker virkelig selv finde ud af at få til at gå. 3. Vi bliver enige om et fælles værdisæt og en fokuseret aktivitet Det er nok det sværeste scenarie at realisere, da det forudsætter, at viljerne bøjes mod hinanden, og vanskeligere at man bliver enige om at skrotte visse dele af det, der i dag befinder sig under folkeoplysningsparaplyen. Uden en mere fokuseret aktivitet går det næppe. Dette er blot nogle forslag, og nemt er det ikke for en bevægelse med så lang en fortid at skulle finde et nyt ståsted. Ovenstående skal ikke opfattes som utidig indblanding fra en fremtidsforsker, selv om Instituttet for Fremtidsforskning da er til rådighed, men det med fremtiden kan man åbenbart selv. Side 8

9 T E M A DEBATTEN I DOF AF HANS STAVNSAGER Foto: Robin Kristiansen Dansk Oplysnings Forbunds landsstyrelse kom vidt I nogle organisationer foregår debatten om fremtidens folkeoplysning mest lokalt, mens det andre steder først og fremmest er i landsorganisationen, at man bruger tid og kræfter på de mange spørgsmål og udfordringer, som folkeoplysningen står overfor. Men fælles for alle initiativerne er et ønske om at finde svar, der kan bruges af det folkeoplysende fællesskab i årene fremover. En vinterkold søndag i starten af marts var det Dansk Oplysnings Forbunds landsstyrelse, der havde sat debatten på dagsordenen. Og selv om punktet lå sidst på dagsordenen, var der stadig mange holdninger og synspunkter, som skulle deles med de øvrige deltagere. Et af de mest grundlæggende punkter i debatten var spørgsmålet om, hvem og hvad vi egentlig mener med vi, når vi f.eks. siger, at formålet med hele kampagnen om folkeoplysningens fremtid er, at vi skal være i stand til at overleve også i fremtiden. Betyder dette vi folkeoplysningen som idé og tradition, mens den enkelte organisation, aftenskole, forening eller lignende måske er mindre vigtig? Eller lægger vi i vi et også, at organisationerne og strukturerne skal overleve på samme vis, som de fungerer i dag? Et andet gennemgående punkt i debatten var diskussionen om, hvor vidtgående og dybe de forandringer, som vi oplever i vores samfund i dag, i virkeligheden er. Det blev f.eks. fremhævet, at folkeoplysningen kan føre sin anetavle helt tilbage til Platons akademi, og at de principper, der har vist sig holdbare i godt år, også nok skal vise sig at fungere i fremtiden. På tilsvarende vis blev det også påpeget, at der rent deltagermæssigt aldrig har været så mange brugere af folkeoplysningen som i disse år, og at snakken om krise derfor skal tages med et stort gran salt. omkring, da de i marts diskuterede fremtidens folkeoplysning. Bagefter udtrykte flere deltagere ønske om at kunne fortsætte debatten lokalt og i andre sammenhænge. TILSKUD ELLER FULD FRIHED Men selv om man kan diskutere, hvor store og grundlæggende forandringerne i vores samfund er, så var der enighed om, at der sker noget med det moderne menneske i det moderne samfund, som tvinger os til hele tiden at overveje, om det, vi gør, er det rigtige. Og i den forbindelse blev det ikke mindst nævnt som et problem, at det politiske system har så lille forståelse for de eksperimenter, som folkeoplysningen har brug for for at udvikle sig. Tværtimod går trenden fra politisk hold mod mere kontrol og snævrere rammer for virksomheden, hvilket harmonerer dårligt med den omstillingsparathed, der er et uomgængeligt krav til folkeoplysningen i dag. På den baggrund kom flere i debatten også ind på, om folkeoplysningen måske i nogle tilfælde køber de offentlige tilskud for dyrt. Med nedskæringerne på ikke mindst aftenskoleområdet er de offentlige tilskud kommet til at fylde en væsentlig mindre del af budgettet end tidligere, så spørgsmålet er, om man i hvert fald på nogle aktivitetsområder helt skal sige nej til tilskuddet fra det offentlige for til gengæld at få den fulde frihed til selv at tilrettelægge det, man laver. Det kræver selvfølgelig, at man kan finde deltagere, der vil betale den fulde pris. Men flere var inde på, at de seneste års prisstigninger om ikke andet har vist, at der er mange, der er villige til at betale en ordentlig pris for folkeoplysning hvis kvaliteten vel at mærke er i orden. Formiddagens debat kom altså vidt omkring, og bagefter udtrykte flere deltagere ønske om at kunne fortsætte både lokalt og i andre sammenhænge. Og det er måske næsten det vigtigste resultat, der kan komme ud af debatforløbet om fremtidens folkeoplysning: At folkeoplysere både lokalt og i landsorganisationerne bliver opmærksomme på og får en fælles forståelse af de udfordringer, som vi står overfor. Det er i hvert fald første skridt på vejen mod at finde de nødvendige løsninger. 02 APRIL 2004 Side 9

10 T E M A FOLKEOPLYSNING I EN FOLKEOPLØSNINGSTID AF HOLGER WILCKS WILCKS.DK Vi kan ikke kommunikere os ud af, at folkeoplysningen er en tabt sag. Folket eksisterer ikke, og det kunstige udtryk folkeoplysning har overlevet sig selv og mistet sin relevans. Alligevel eksisterer der stadig et spinkelt håb, mener reklamemanden Holger Wilcks Man kan med rette spørge sig selv, hvad en repræsentant for folkeformørkelsen i form af reklame laver i et blad, der uden antydning af selvironi skriver folkeoplysning med stort F. Men er det ikke symptomatisk for både organisationer og mennesker, at de griber til desperate midler i desperate tider? Selv den mest hardcore skeptiker sniger sig jo til krystalhealing efter devisen det kan jo aldrig skade, når kræften banker på. Så det er vel heller ikke så sært, at en organisation i eksistentiel krise forsøger sig med mumbo-jumbo fra branchen for glitter og glathed. I hvert fald blev jeg bedt om at reflektere lidt over spørgsmålet: Folkeoplysning og fremtiden fra en reklamemands synspunkt. Holder folkeoplysning? Kan sagen sælges og til hvem? Well, først og fremmest er den enkle sandhed, at folkeoplysningen i første omgang har lige så lidt brug for reklame- og managementkonsulenter, som et demokratisk Danmark har for et monarki. Man kan lave nok så mange værdiseminarer og trykke nok så mange flotte brochurer, men i sidste ende står ét faktum tilbage: Folkeoplysning er en tabt sag. Derfor kan man heller ikke kommunikere sig ud af problemerne. Og slet ikke som i seneste højskoleeksempel, hvor man har en så kriminelt forkert opfattelse af sin målgruppe, at man tror, at de højskolesøgende unge har noget tilfælles med køen foran rekrutteringsboderne for Popstars. Kommunikationen er hverken problemet eller løsningen. FOLKET ER DØDT Siger man folkeoplysning, siger man også, at der eksisterer et folk, der har behov for at blive oplyst for dets eget bedste. Nu burde det være unødvendigt at sige det, men på den anden side kan det ikke gentages ofte nok: Folket eksisterer ikke. Nok kan store dele af Danmark samles, når det kommer til visse nationale begivenheder, men derfra og så til at sige, at vi har et folkefællesskab, er der meget langt. Uanset om man lever sit liv mellem lottokuponer og læsning af kändisugeblade, eller mellem falafelbaren og fredagsbønnen, har man langt mere tilfælles med andre i samme situation i andre lande end med sin nabo. Side 10

11 Dermed er det også sagt, at folkeoplysningen i dag ikke længere har en fælles sag for en fælles målgruppe. Udgangspunktet er ikke længere en oplysning af bondestanden. Vi har et af verdens højeste uddannelsesniveauer, og borgerne kan vælge mellem et hav af konkurrerende tilbud, hvoraf folkeoplysningen blot er et. Det er i den virkelighed, hvori organisationerne under Dansk Folkeoplysning Samråd skal finde deres ståsted. FÆLLES SAG EN ILLUSION Folkeoplysningen største problem er måske selvskabt og bunder blot i en misforstået opfattelse af sin egen eksistensberettigelse. Mellem afgrunden i tankerne om fri oplysning til frie borgere og virkeligheden ude i hverdagen, hvor langt de fleste former for tilbud allerede for længst har lagt det folkeoplysende på hylden og i stedet koncentreret sig om at give brugerne, hvad de vil have: Tilbud der i en eller anden form hjælper folk med at følge tidens mantra om at komme videre og udvikle sig. Det gælder f.eks. de højskoler, der på glittet papir tilbyder opskriften på succes, og det gælder deres fundamentalistiske modpol, der mest af alt ønsker sig, at alt var som i de gode gamle dage. Om de vil være ved det eller ej, er begge blot banale eksempler på positionering i markedet. Problemet med det kunstige udtryk folkeoplysning er vel blot, at det har overlevet sig selv og mistet sin relevans. Så spørgsmålet, man bør stille sig selv, er ikke: Holder folkeoplysning? Kan sagen sælges og til hvem?, som jeg blev bedt om at besvare i denne artikel. Et mere relevant spørgsmål ville være: Har folkeoplysningsbevægelsen en fremtid? Mit klare svar er nej. Derfor er det nærliggende at anbefale, at man hurtigst muligt nedlægger DFS. Ikke blot fordi samrådet jo i sin tid blev oprettet for at beskytte os mod onde tyskere, der mig bekendt forlod landet for snart 60 år siden, og man siden har famlet efter en grund til at eksistere. Vigtigere er det, at en nedlæggelse en gang for alle vil gøre op med illusionen om, at medlemsorganisationerne er samarbejdende kolleger, når de reelt er konkurrenter, der kæmper om en egoistisk og individfokuseret forbrugers opmærksomhed. JAGTEN PÅ EN VÆRDIG SAG Nu er jeg trods alt ikke så naiv, at jeg tror, at en organisation vil opløse sig selv, blot fordi en ukendt reklamefidus vrænger, at den ikke har nogen eksistensberettigelse. Så lad mig i hast give et par bud på en mere dansk løsning i form af et mudret og inkonsekvent kompromis. Én mulig vej er jo at indstille jagten på folkeoplysningens fremtid og finde sin berettigelse i blot at være en paraply- og brancheorganisation, der især varetager medlemmernes interesser i forhold til de offentlige pengekasser. Naturligvis er det både relevant og vigtigt. Og mon ikke man kunne udføre det arbejde endnu bedre, hvis man koncentrerede alle ressourcer om den indsats i stedet for at flagre ud på en jagt efter den tabte folkeoplysning? En anden vej ville være at støve sit oprindelige formål af, stramme det op og tage det for pålydende. Oprindeligt lød det vist: at fremme det frie folkeoplysende arbejde blandt det danske folk og støtte alle bestræbelser for udbredelse af kendskab til dansk sprog, natur, kultur og egenart. Det er jo et mission statement med en klarhed, mangen en virksomhed ville misunde. Skal den missionsbeskrivelse gøres praktisk anvendeligt i dag, kræver det naturligvis en holdning til, hvad dansk sprog, natur, kultur og egenart egentlig er i et multietnisk samfund. Og her ligger måske netop den værdige sag, folkeoplysningen kunne trænge til. Giv dog Morten Korch nostalgikerne lidt modspil og tag jer af de reelle uddannelsesproblemer, der er i store dele af befolkningen i dag. 02 APRIL 2004 Side 11

12 DFS OG REALKOMPETENCE- PROJEKTET AF FLEMMING GJEDDE KONSULENT I DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Realkompetencer er også de kompetencer, folk får, når de deltager i folkeoplysende tilbud. Derfor er Dansk Folkeoplysnings Samråd nu gået aktivt ind i arbejdet med at afdække, hvordan vi kan validere disse kompetencer. Politikerne fokuserer i disse år stadig mere på målbare resultater og kvalitetskontrol. Samtidig medfører den øgede internationalisering, at det er blevet vigtigt at kunne dokumentere sin viden og kunnen på tværs af landegrænser. EU s memorandum om livslang læring indeholder blandt andet et afsnit om anerkendelse af folks realkompetencer. Derfor arbejder EU i projektet Europass med at lave en fælles ramme for CV, dokumentation af uddannelse, praktik og sprog. Hvis Europasset som planlagt bliver vedtaget i december 2004, vil det øge mobiliteten i Europa og skabe fælles rammer for dokumentation af kompetencer. Men hvordan måler man kompetence, som ikke er baseret på et eksamensbevis? I de andre nordiske lande er man allerede nået langt med validering af realkompetencer, så man kan få godskrevet praktiske færdigheder og teoretisk viden i forbindelse med optagelse på diverse uddannelser. Der er tale om et omfattende decentralt udviklingsarbejde og inddragelse af alle sektorer. Særligt Norge er langt fremme og har eksperimenteret og diskuteret i flere år. De har allerede modeller og retningslinjer for kompetencevurdering, som foregår i lokale selvstændige centre. Folk fra hele Europa har valfartet til Norge for at høre om erfaringerne. Det har vist sig, at for mange små projekter uden koordinering har gjort det svært at opstille fælles regler for validering. Samtidig viser erfaringerne, at det er meget svært at måle de bløde værdier. En overordnet evaluering har påpeget behovet for fælles regler og standarder. Herhjemme har Undervisningsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde med begrebet Realkompetence. Gruppen er i gang med at afdække sagsområdet og har blandt andet rådført sig med en række folk fra uddannelsesområdet. Fordi kompetencediskussionen berører flere ministerier, sker arbejdet i samarbejde med bl.a. Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet. LEGITIMERING AF FOLKEOPLYSNING Når man diskuterer realkompetence, er det et forsøg på at definere alle de kompetencer, en person har, ikke blot det der fremgår af eksamensbeviser. Det handler f.eks. om kompetencer opnået gennem arbejdserfaring og efteruddannelse. Endelig er der erfaring fra den 3. sektor som foreningsarbejde, fritidsinteresser m.v. Her er en mulighed for folkeoplysningen til at gøre opmærksom på de kompetencer, deltagerne opnår gennem deltagelse i folkeoplysningens tilbud. Hvis vi kan få færdigheder opnået gennem deltagelse i vore aktiviteter inddraget som en del af de kommende realkompetencer, vil det være med til at legitimere folkeoplysningen. Dansk Folkeoplysnings Samråd deltog i november i et seminar under Nordisk Ministerråd om validering af realkompetence i de nordiske lande, og Undervisningsministeriet er blevet gjort opmærksom på, at folkeoplysningen gerne vil inddrages i det videre arbejde. Mange af vore medlemsorganisationer har påbegyndt diskussionen om realkompetence, og flere oplysningsforbund har sat projekter i gang med støtte fra Samrådets udviklingspulje. AOF-Danmark kører således et projekt omkring, hvordan man kan give merit for uformelle kompe- Side 12

13 DET UDVIDEDE KOMPETENCEBEGREB AF MARLENE BERTH NIELSEN FORENINGSKONSULENT I NETOP tencer. Projektet skal opsamle erfaringer fra andre lande og søge samarbejde med folkeoplysende organisationer i Norden. LOF og Netop har ligeledes startet et projekt omkring kompetenceudvikling i folkeoplysningen. Formålet er at udvikle en procesmodel i tæt samspil med praksis (lærere og deltagere på udvalgte skoler). FOF har kørt et projekt omkring de 4 kompetenceområder, og daghøjskoler og højskoler arbejder også allerede med projekter omkring dokumentation af opnåede færdigheder. Bestyrelsen for Dansk Folkeoplysnings Samråd har nu etableret en arbejdsgruppe, der skal være et fælles erfaringsforum, og som skal forsøge at koordinere arbejdet. Samtidig har man tilknyttet Agnethe Nordentoft fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som skal bidrage med kritik og viden om realkompetencebegrebet på et bredere plan. De konkrete tiltag og forsøg med realkompetence vil fortsat ligge i medlemsorganisationerne. Indenfor de seneste år er forståelsen og bruge af kompetencebegrebet særligt i forbindelse med udvikling og forskning inden for uddannelse og læring blevet noget bredere, og begrebet omfatter mere end blot formelle faglige kvalifikationer. Kompetencer knytter sig i høj grad til personen og personens evne til at tackle kendte og ukendte situationer i livet. Det betyder, at der er kommet øget fokus på, at kompetencer ikke blot udvikles i det formelle uddannelsessystem, men i lige så høj grad vedligeholdes og udvikles i arbejdslivet og i fritidslivet. For at opfange, at kompetencer tilegnes og udvikles andre steder end i det formelle uddannelsessystem, opererer man med en opdeling i tre former for kompetenceområder: Det formelle, som vi kender fra uddannelsessystemet, hvor læringen er struktureret tilrettelagt og eksamensrettet. Det ikke-formelle er oftest den læring og kompetenceudvikling, der foregår i fritidslivet eller i arbejdslivet. Aftenskolerne, højskolerne og andre folkeoplysende tilbud vil været karakterieseret som ikke-formel uddannelse. Den forgår stadigvæk struktureret, men den er ikke eksamensrettet. Endelig er der det uformelle kompetenceområde, som er den læring, der foregår, mens vi næste ikke lægger mærke til det. Den foregår tilfældigt og ustruktureret. F.eks. udvikler vi vores sociale og demokratiske kompetencer, hvis vi er aktive i det lokale foreningsliv. De kompetencer, der udvikles inden for det det ikke-formelle og det uformelle område, er det, der ofte indfanges med begrebet realkompetence. Det øgede fokus på realkompetencer er interessant for folkeoplysningen, fordi vi bidrager væsentligt til udviklingen af dem. Dette faktum er det vigtigt, at vi gør omverdenen opmærksom på. 02 APRIL 2004 Side 13

14 STADIG PÅ VEJ AF MOGENS LANGE DET DANSKE KULTURINSTITUT, RIGA Selv om voksenundervisningen i Letland fejrede ti års jubilæum i december 2003, er der endnu mange uløste problemer på området. Den såkaldte ikke-formelle eller ikke-kompetencegivende voksenundervisning i Letland fejrede i december 2003 års jubilæum. Undervisningen varetages af paraplyorganisationen Latvian Adult Education Association med 75 medlemmer, hvoraf de fleste er voksenuddannelsescentre i de enkelte kommuner, men det kan også være folkehøjskoler eller andre ikkestatslige organisationer, der bekæftiger sig med undervisning og oplysning. Dr. Inta Paeglite, der er administrerende direktør for organisationen, kan få øje på tre store aktuelle problemer: MANGLENDE STRATEGI For det første savner hun en overordnet statslig strategi på området. Hun efterlyser handling fra det politiske niveau, der ikke er tilstrækkelig involveret i voksenundervisning og folkeoplysning. Det andet store problem er tilgangen til at få en ny uddannelse eller en efteruddannelse især på landet. Vi har et stort praktisk og administrativt problem her, siger hun, - fordi vores system giver gratis undervisning til de arbejdsløse. Det er godt i sig selv, men på landet kommer en masse mennesker i klemme, fordi de ikke officielt er registreret som arbejdsløse. De bor på en ussel lille jordlod, hvor de dyrker lidt grønt og måske har et enkelt dyr, men de kan ikke komme videre og fastholdes på den måde i deres elendige situation. Hertil kommer, at ingen har undersøgt, hvilke former for uddannelse, der vil blive brug for i de forskellige områder. Skal vi tilbyde kurser i bogholderi, bilreparation eller i engelsk? Vi forsøger naturligvis med de lokale centres hjælp at finde de rette emner, men savner den overordnede indsats, udtaler Inta Paeglite. Hun tilføjer, at en helt ny institution, som forhåbentligt kan bidrage til ny viden på området, Education for All blev etableret i september 2003 i Letland. Det tredje overordnede problem er økonomisk tilskud eller snarere mangel på samme. De lokale cen- Side 14

15 trer finansieres af kommunerne, der stort set kun kan finaniere de helt basale udgifter. Hele 93 procent af de aktiviteter og nationale projekter, der udgår fra paraplyorganisationen, er siden 1998 blevet dækket af fondspenge fra EU, fra Nordic Folk Academy og fra Nordisk Ministerråd. I den sammenhæng fremhæver Inta Paeglite programmer som Learning for sharing, Lifelong Learning samt de økonomiske tilskud i forbindelse med baltisk deltagelse i en række scholarship-programmer i de nordiske lande. SOCIAL INTEGRATION Det nyligt afholdte EU-valg viste en opdeling af Letland i en tydeligt etnisk lettisk pro-eu del og en russisk anti-eu del. I Latgale området, der udgør den østligste del af landet, var kun 48% for EU, og i Daugavpils, den største by i Latgale med en høj koncentration af etniske russere og andre minoriteter, var procenten for medlemsskab af EU nede på 31. Inta Paeglite mener imidlertid ikke, at det største problem ude på landet og i disse områder er af etnisk art. Det største problem er simpelthen social integration noget så simpelt som at få et arbejde og en uddannelse, pointerer Paeglite. Hun tilføjer, at hele 90 procent af alle eleverne i voksenuddannelsen er kvinder, hvilket bl.a. kan skyldes følgende ikke-prioriterede årsager: For det første føler kvinder et større ansvar for familiens overlevelse og tilskyndes dermed til at finde nye veje via f.eks. efteruddannelse. For det andet har alt for mange mænd på landet store alkoholproblemer. Og for det tredje spiller arbejdsstrukturen en rolle. maskiner og bygninger. Men da kollektiverne opløstes, forsvandt alle jobs son dug for solen. Vi forsøger nu på at udvikle fælles projekter sammen med Estland og Lithauen for især at aktivere mænd. Projekterne skal udgå fra de enkelte kommuner og skal være af en sådan art, at de involverer hele familien. På den måde håber vi, at vi kan få lokket mændene med, fortæller Inta Paeglite. Mange kvinder var allerede involveret i jobs med indbygget efteruddannelse. De arbejdede inden for sektorer med lavstatus som social- og sundhedsområdet. De var ansat af staten og fortsætter nu blot i de spor. Mændene derimod var primært involveret i landbruget og mange af dem med reparation af 02 APRIL 2004 Side 15

16 POSTBESØRGET BLAD KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE KORT OM NAVNE Kvinder dominerer voksenuddannelserne Kvinderne er i overtal på voksenuddannelserne, viser en ny undersøgelse. VUC har 69 procent, folkehøjskolerne 58 procent og daghøjskolerne hele 70 procent. Tallene er udtryk for andelen af kvinder på voksenuddannelserne og kan nærlæses i publikationen "Voksenuddannelse i tal 2003", som Undervisningsministeriet netop har udarbejdet. Her kan man også læse, at mændene har sat sig på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) med 62 procent men det er den eneste voksenuddannelse, hvor det maskuline islæt er størst. Læs mere og find rapporten på Statstilskud til produktionsskoler Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statstilskud m.v. til produktionsskoler. Bekendtgørelse nr. 79 af 10. februar 2004, Undervisningsministeriet Lovtidende A 2004 side 502 Kan købes hos boghandlerne eller ses på biblioteket. Dansk Folkeoplysnings Samråd følger med i, hvad der sker inden for folkeoplysning. Læs nyheder om tilskud, politik og lovstof, internationalt, navne, medier, konferencer, uddannelse, kultur og debat på eller tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev. 1,5 milliarder i overskud Dansk Tipstjeneste kom ud af 2003 med et overskud på 1,5 milliarder kroner. Selv om overskuddet er steget med 6,5 procent i forhold til 2002, viser tallene, at Tipstjenesten er presset af konkurrencen fra udlandet. Overskuddet voksede nemlig ikke i takt med omsætningen, der steg med 17 procent. For at dæmme op for den udenlandske konkurrence indførte Tipstjenesten en række spillemuligheder med større tilbagebetaling. Det gav et boom i omsætningen til over ni milliarder kroner, men ikke helt så stort et overskud. Årsrapporten fra Dansk Tipstjeneste kan ses på FORENINGS- KONSULENT I FDB Helle H. Bjerregård tiltrådte den 1. marts som foreningskonsulent hos FDB. Helle har gennem mange år været aktiv indenfor folkeoplysningen, blandt andet som medlem af LOFs landstyrelse og forretningsudvalg samt lokale bestyrelser. Hun har desuden arbejdet som bl.a. projektleder for Aftenskolernes Uge, for et projekt om Folkesundhed i Vestsjællands Amt, som kursussekretær m.m. Helle er 28 år, uddannet Ernærings- og Husholdningsøkonom og skriver pt. speciale på Cand.pæd. uddannelsen i generel pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Helles opgaver hos FDB bliver blandt andet at være konsulent for 5 af FDBs i alt 40 formandsråd samt at være primus motor for FDBs kongres, udvikle ideer til nye lokale aktiviteter og have kontakt til andre organisationer for tværgående samarbejder. Helle er også FDBs medlem af DFS' repræsentantskab. Side 16

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Notat om aftenskolernes økonomiske situation Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført 5. april 2011 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Kære kollegaer kære venner Tak for ordet og endnu engang velkommen til ADV s generalforsamling. Jeg skal - vanen tro - hér på generalforsamlingen

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Guide til det frivillige arbejde i Red Barnet

Guide til det frivillige arbejde i Red Barnet Guide til det frivillige arbejde i Red Barnet 1 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af lokalforening...side 5 2. Aktiviteter...side 5 3. Økonomi...side 7 4. Frie midler...side 7 5. Medier og layout...side

Læs mere

Opsamling på workshops

Opsamling på workshops S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Notat om folkeoplysende forening

Notat om folkeoplysende forening Dato 09-10-2014 Dok.nr. 133518/14 Sagsnr. 12/3624 Ref. 44085 Notat om folkeoplysende forening Retsregler: Bekendtgørelse 2011-12-12 nr. 1251 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov Undervisning tilrettelagt fleksibelt Fleksible tilrettelæggelsesformer 1 Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni 2004. Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet liz.nymann.lausten@udst.dk Fredag den 8. april 2011 Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar til forslag til Lov om ændring

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Tilstede: Sekretariatet foretog optælling af delegerede. Resultatet var 42 delegerede fra 23 medlemsorganisationer.

Tilstede: Sekretariatet foretog optælling af delegerede. Resultatet var 42 delegerede fra 23 medlemsorganisationer. DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Gl. Kongevej 39 E, 2. tv, 1610 København V Tlf. 33 15 14 66 Fax 33 15 09 83 www.dfs.dk dfs@dfs.dk Den 23. april 2009 Beslutningsreferat af Dansk Folkeoplysnings Samråds repræsentantskabsmøde

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 136 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU samrådsspørgsmål Ø-AB

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Sprogtest via Skype - Rapport Kgs. Lyngby, September 2013

Sprogtest via Skype - Rapport Kgs. Lyngby, September 2013 Intro Projekt Sprogtest via Skype er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Studieskolen v/ Christoph

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Notat om aftenskolernes økonomiske situation Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført januar 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere