NyS. NyS og artiklens forfatter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NyS. NyS og artiklens forfatter"

Transkript

1 NyS Titel: Forfatter: Dansk Sætningsanalyse. Dens Formaal og Metode Paul Diderichsen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s Udgivet af: URL: Akademisk Forlag NyS og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 Dansk Sætningsanalyse Dens Formaal og Metode Paul Diderichsen Sætningsanalysen er først sent fundet værdig til at blive behandlet i den grammatiske Litteratur, og dens Historie taber sig derfor i det dunkle. Men det kan næppe betvivles, at den har spillet en væsentlig Rolle i Sprogundervisningen lige fra de førsteklosterskoler, hvor Kelter og Germaner har forsøgt at tilegne sig Latinen, al Kundskabs Moder. De - fra et germansk Synspunkt - haarde "Knuder", hvori Romersprogets Participialkonstruktioner, Bisætningssystemer og kunstfulde frie Ordstilling binder det sproglige Udtryk, har Magistre og Disciple gennem Aarhundreder søgt at "opløse" ved at gruppere Leddene efter "den naturlige Orden" og omdanne de absolutte Konstruktioner til mere smidige Bisætninger, "faire la construction", som det hedder i den franske Tradition, -og omvendt har det været en nødvendig Forbered~lse til Oversættelse fra et kasusfattigt Sprog som Dansk til Latin eller Tysk at være klar over Leddenes logiske Forhold til Sætningsverbet (som Subjekt, Objekt, Hensynsled, Prædikat osv.). Dette er Sætningsanalysens oprindelige og - tør man vist sige - i alle Tiders pædagogiske Praksis dominerende Formaal. Men som bekendt har der i det sidste halvhundrede Aar opløftet sig stadig flere Røster, som hævder, at Indsigt i Modersmaalets grammatiske Bygning er et væsentligt Led i den nationale Dannelse, og at Danskundervisningen ikke skal være Tjener for Fremmedsprogsundervisningen, men - ved Siden af Fædrelandshistorien - den danske Skoles centrale Kulturfag. Jeg skal ikke indlade mig paa at drøfte Værdien af en saadan national Disciplin; ej heller har jeg den fornødne pædagogiske Erfaring til at afgøre, om det er muligt at bibringe et blot nogenlunde repræsentativt Mindretal virkelig frugtbar Indsigt i Sproget og Litteraturen - det er mit Indtryk, at Dansklærere gerne takserer Mulighederne adskilligt højere end Godtfolk i Almindelighed -; men jeg venter ikke at blive gendrevet, naar jeg hævder, at den gængse Analyse, selv hos de Lærere, der ved en hjemmespunden Terminologi søger at tilsløre den næsten fuldkomne Analogi mellem Danskens og de fremmede Sprogs logiske Sætningsbygning, kun meget ufuldkomment tjener til at give Eleverne Begreb om 7

3 det karakteristiske ved det danske Sprogs syntaktiske Struktur. Som bekendt bestaar Analysen normalt i at identificere Udsagns- eller Centralled og Grundled; endvidere Genstandsled, Hensynsled, Omsagnsled (undertiden siaaet sammen som "Sideled") samt Biordsled og Forholdsordsled. Disse Led bestemmes mere eller mindre bevidst efter den Kasus, de vilde staa i paa Tysk eller Latin, idet ingen af de Definitioner, Grammatikkerne meddeler, kan bestaa for en nærmere Prøvelse. Hvis en Student er blevet klar over, at en dansk Sætning til Forskel fra en latinsk har en fast Ledstilling, og hvis han endog kan gøre Rede for de vigtigste Ledstillingsprincipper, kan han saaledes ikke have faaet denne Indsigt gennem den danske Sætningsanalyse i den Form, hvori den almindeligvis drives. Det maa derfor være Opgaven for Modersmaalsgrammatikken at formulere Principper for en Sætningsanalyse, som lader Danskens særegne Struktur fremtræde paa Baggrund af de dybtgaaende Ligheder, der faktisk findes mellem Sætningstyperne paa alle indoeuropæiske Sprog. Videnskabelig Analyse har siden AristoteJes bestaaet i at opløse individuelle, konkrete Fænomener i ideale, abstrakte Enheder. Saaledes er ogsaa Sætningsanalysen en Erkendelsesform, hvor Strukturen af den enkelte foreliggende Sætning "forstaas" som Realisation af et abstrakt Idealskema. Et saadant Sætningsskema i provisorisk Form er Analysens nødvendige Forudsætning, den endelige Formulering af dets ideale Konstans og dets faktiske Variation er Analysens sidste Maal. I. Sætningsskemaet l o. Sætningsbegrebet. Ordet "Sætning" ("Satz", "propositio") betyder egentlig det, der "sættes" i en logisk Dom, og gaar altsaa efter sin Etymologi alene paa den indikativiske Hovedsætning. Men Begrebet er blevet udvidet til to Sider: i den ældre Grammatik til at medomfatte alle grammatiske Enheder, der indeholder et finit Verbum ( + Subjekt og Bestemmelser), uanset om de er selvstændige eller ej; i den nyere Lingvistik (fx. Ries, Jespersen) til at medomfatte alle selvstændige Meningsenheder, uanset om de indeholder en Indikativ eller ej; efter denne Opfattelse er Bisætninger altsaa ikke "Sætninger" og bør derfor omdøbes (jf. eng. dause). Denne dobbelte Udvidelse af Begrebets Omfang har medført en Sprængning af dets Indhold, der umuliggør en Definition, og det er derfor nødvendigt at opstille, definere og benævne to forskellige Begreber: l) Den selvstændige Meningsenhed, kendetegnet ved sin grammatiske og rytmisk-melodiske AfsluttetheQ., og 2) finit Verbum med Subjekt og Bestemmelser, kendetegnet ved konstante logiske Forhold mellem Leddene og visse Regler for deres Placering. Den sidste Enhed er for de moderne Sprogs Syntaks langt den vigtigste, og det vil utvivlsomt være mest praktisk - trods Etymologien og de moderne Lingvister - at reservere Navnet "Sætning" (med dets Underarter: Hoved-, Bisætning, Sær-, Ledsætning, se ndf.) 8

4 for denne Kategori. Den anden kan da kaldes Meningsenheder, og de Meningsenheder, der ikke er Sætninger, kan beholde deres gamle Navn af "Sætningsemner". zo. Reduktionsformler. Vil man finde det minimale Antal af Grundskemaer, hvortil Sætningsinventaret i en given Tekst kan føres tilbage, er det nødvendigt at bringe hver enkelt Sætning paa en Formel, der bekvemt kan sammenlignes med samtlige andre. Dette forudsætter en Inddeling i Led (hvert bestaaende af et eller flere Ord), og en saadan Leddeling (der teoretisk frembyder subtile Problemer) finder i Praksis Sted allerede i og med "Forstaaelsen" af Sætningen. Det vil derfor - bortset fra enkelte Grænsetilfælde - være umiddelbart indlysende, hvor mange Led en Sætning indeholder, og den første Reduktion bestaar da blot i at bringe hver Sætning paa Formlen LLL... Den rent numeriske Statistik over Sætningernes Ledantal har imidlertid kun Interesse for en stilistisk Karakteristik af hele Tekstens Sprogform og siger intet om Sætningernes indre Struktur. Det er derfor nødvendigt at statuere en Differentiation af Leddenes Art. Da nu enhver Sætning ifølge Definitionen skal indeholde en finit Verbalform, er det rimeligt først at udskille denne og at bringe Sætningerne paa Formler som (L) V (LL... ); det viser sig dog snart, at den finite Verbalform (Finittet) i mange Sætninger er nøje sammenknyttet med en infinit (Infinittet), og at der bestaar et konstant Forhold mellem disse to verbale Led (Verbaler), som vi betegner med henh. v og V. Vi naar da til Formlen (V) v (LL.. ) (VLL.. ) hvor stadig de i Parentes anbragte Led kan mangle. Videre Undersøgelser fører til det Resultat, at de andre Led ogsaa maa differentieres: Har vi to LL efter hinanden, vil nemlig normalt det første betegne en "Genstand", der er impliceret i Verbalbegrebet, medens det andet har en afvigende Karakter, som vi foreløbig maa definere rent negativt som ikke genstandsagtig. Disse to Ledtyper svarer nogenlunde til Skolegrammatikkens "substantiviske" og "adverbielle" Led, og vi foreslaar at kalde demadverbialer (en i svensk Grammatik gængs Terminus) og (i Analogi hermed) Substantialer ("substantiviske Led" er tungt og betegner naturligst Led, der udgøres af et Substantiv). I Sætningen Den Sommer var vi i Paris har vi altsaa et Substantiv, der staar som Adverbial, medens "Adverbier" fungerer som Substantialer i følgende Linier af Ewalds "Nattetanker" (Liebenberg, Il.SO): Og nu og da og før og siden Adspreder ei hans Følelse. Endelig optræder der undertiden i Steden for et Substantial eller et Adverbial en Ledtype, der er karakteriseret ved at betegne en Tilstand eller Egenskab hos Subjektet (og ved at rette sig efter dette i Form). Denne Ledtype kalder vi (efter svensk Forbillede) Prædikativ. Naar vi har indført disse Ledbetegnelser, viser det sig, at der foreligger to for- 9

5 skellige Sætningstyper: een, der i det store og hele svarer til den traditionelle Grammatiks Hovedsætninger, og som har Formlen: s} p p ~ vsa.. VS (S) A... En anden, som vi finder i de fleste saakaldte Bisætninger, og som har en afvigende Begyndelse: (A)SA vvs(s)a... : naar nu Peterengang har sendt ham Pengene tilbage. I begge Typer kan der forrest staa et Led, som tjener til at angive hele Sætningens Forhold til det foregaaende (i Eks. her: naar). Dette Led kalder vi Konjunktional (k). Omskriver vi nu samtlige Sætninger i en tilstrækkelig omfangsrig moderne dansk Prosatekst ved Hjælp af disse Formler, og opstiller vi en Maksimalformel for hver Sætningstype, vil alle kortere Sætninger kunne opfattes som Realisationer af det maksimale Skema, hvori et eller flere Led mangler. De resterende Led vil nemlig altid- bortset fra enkelte klart afgrænsede Tilfælde, hvorom ndf. I. 5 -gruppere sig efter de Principper, der gælder for Ledstillingen i den helt udfyldte Sætning. Særlig vigtigt for Analysen er det, at Ændring af omskrevet Verbalform (har løbet) til enkelt Verbalform (løb) eller omvendt normalt ikke influerer paa de andre Leds Stilling. Vil man klart erkende en kortere Sætnings Struktur, kan man altsaa omskrive den i en fyldigere Form, først og fremmest ved at opløse Verbet i en finit og en infinit Form, dernæst eventuelt ved at indføje en Nægtelse ell. l. (se.ndf. l. 4 c.). 3". Sætningsfelterne og deres Indhold. Det vil af ovenstaaende Formler være klart, at der er en vis Dobbelthed i Opbygningen af begge Sætningstyper. De tre Ledarter VSA kan optræde baade i Sætningens første og Sætningens sidste Halvdel, og de har øjensynlig en forskellig Karakter de to Steder. Lad os betragte en Sætning som flg.: '"1 ~ = '"1 ::s t:>..;., ~ Aktualfelt Indholdsfelt k A. v s A v s A og saa vilde Petra ikke følge Børnene hjem Her udgør følge Børnene hjem en samlet Enhed, Sætningsindholdet i snævreste Forstand (jfr. : Følge Børnene hjem vilde P. ikke). De tre Led, der staar foran (vilde P. ikke), har hver for sig Relation til hele Sætningsindholdet: vilde angiver, at 10

6 Helhedens Mening er fremsættende; ikke betegner Helheden som nægtende; Petra er det bestemte Punkt i den virkelige eller opdigtede Situation, hvortil man knytter det abstrakte Indhold (følge Bømene hjem) for at give det aktuel Mening. Disse Led staar altsaa "uden for Parentesen"- for at bruge det tilsvarende aritmetiske Udtryk - og tjener til at aktualisere det potentielle Sætningsindhold, som indeholdes i Summen af Leddene i sidste Halvdel. Idet der saaledes er to Stillingsmuligheder for Led af alle tre Hovedarter, maa vi finde en Terminologi, hvorved vi udtrykker, hvilken Mulighed der i det enkelte Tilfælde er udnyttet, og vi foreslaar da at sige, at et Led enten kan "staa i Indholdsfeltet (Nr. 6-8) eller i Aktualfeltet (3-5)". Der er imidlertid endnu en Stillingsmulighed, som arter sig noget forskelligt i de to Sætningstyper. I Hovedsætningstypen kan et hvilketsomhelst Led (men oftest Subjektet eller et situationsbetegnende Adverbial) stilles foran Aktualfeltet, normalt saaledes, at en Genstand eller Situation gøres til Udgangspunkt eller Grundlag for hele Sætningen. Denne Plads kalder jeg Fundamentfeltet. Det er den eneste helt frie i den danske Sætningsbygning, og dens rette Udnyttelse er af den største Betydning for Stilens Præcision og Foredragets Afveksling. I det valgte Eksempel staar Situationsadverbialet saa i Fundamentfeltet ("som Fundament"), men ethvert andet Led vil kunne indtage dets Stilling (Infinittet normalt dog kun, naar alle dets faste Bestemmelser følger efter; Nægtelsen kun i patetisk Stil; visse andre Adverbialer slet ikke). I Helhedsspørgsmaal staar dette Felt tomt: Vilde Petra ikke...? Bisætningen har ingen Mulighed for en saadan Foranstilling af et vilkaarligt Led, hvilket maa hænge sammen med, at den ikke bygger en selvstændig Meningsenhed op paa et nyt Grundlag, men indføjer sig som Led i et større Hele. Derimod kan i enkelte Typer af Bisætninger det forbindende Led (Konjunktionalet) udgøres af et Sætningsled, der indeholder et spørgende eller relativt Pron. (Adv.):.. hvad han ellers ønskede 11. i hvilket Hus de dengang boede 11.. naar vi skulde flytte; i Hovedsætningen er Konjunktionalet altid et Ord, der ikke kan opfattes som Sætningsled i snævrere Forstand: og l men l eller l thi l for l saa l skønt. Konjunktionalets Plads foran den egentlige Sætning kalder jeg Forbinderfeltet. 4 o. Sætningsleddene og deres Stilling. Det foreløbige Sætningsskema har vist, at Leddenes Art (Verbal, Substantial, Adverbial, Prædikativ) ikke er afgørende for deres Plads, idet Led af enhver Type kan findes i hvert af Sætningenstre Felter. Da det imidlertid normalt ikke er muligt at flytte et Led fra Aktual- til Indholdsfelt eller omvendt, maa der være en Forskel mellem de Led af hver Type, der staar i Aktualfeltet og dem, der staar i Indholdsfeltet, og en Differentiering af Hovedtyperne maa derfor være nødvendig, hvis man vil opstille Regler for, hvor hvert enkelt Led har sin normale Plads. a) Verbaler. Det firrite Verbal har sin Plads i Aktualfeltet, det infinite i Ind- 11

7 holdsfeltet; som Fundament kan Infinittet staa, naar det tager sine faste Bestemmelser med (se u. 3 o). Et Hjælpefinit kan ikke staa som Fundament; derimod kan et Fuldfinit lejlighedsvis have denne Funktion, naar Verbet gør indtræder paa dets Plads: Græd (det) gjorde han ikke. b) Substantialer. Ogsaa her har vi en Type, der fortrinsvis staar i Aktualfeltet, nemlig Subjektet, og en anden, der fortrinsvis staar i Indholdsfeltet, nemlig Objektet. Hvis man fastholder det traditionelle Omfang af disse Begreber (hvad man vistnok baade af praktiske og teoretiske Grunde maa anbefale), lader de sig imidlertid ikke definere "formalt", hverken ud fra Kasus eller Stilling; thi "Subjektet" i Sætningen: Der er faldet en Sten ned fra Taget, kan ikke erstattes af et Pronomen i Nominativ, og kan ej heller stilles paa Subjektpladsen i Aktualfeltet. Da der heller ikke paa det foreliggende Grundlag synes at være Mulighed for en entydig og adækvat Betydningsdefinition (ingen af de utallige Omskrivninger af subjectum eller 'inroxet/lfpop synes tilfredsstillende!), maa man indtil videre nøjes med en praktisk Vejledning som følgende: Hvis der med et Verbum kun kan forbindes eet Genstandsbegreb, er dette Subjekt; kan der knyttes flere Genstande til Verbalbegrebet, er Subjektet den Genstand, hvorfra Handlingen udgaar. Dette Subjekt har sin særlige Plads i Aktualfeltet umiddelbart efter Finittet, men anvendes normalt som Fundament, hvis ikke et andet Led af specielle Grunde har denne Plads. Subjektet kan imidlertid- som i det nævnte Eks. - ogsaa optræde i Indholdsfeltet; det sker altid (og kun), naar l) Subjektet er ubestemt, 2) Verbet er intransitivt, og 3) naar hele Subjektet som eneste Genstand er impliceret i hele Verbalhandlingen. Det hedder derfor:!morgen vil der komme en Læge til ham,, men:!morgen vil en læge tale med ham (idet Lægen kun med Taleorganerne er impliceret i Handlingen). Et saadant Subjekt, der smelter sammen med Verbalindholdet vil vi kalde et Indholdssubjekt (jf. ndf. u. 7 ). Objektet hører hjemme i Indholdsfeltet mellem V og A; det staar lejlighedsvis som Fundament; er det negativt, staar det paa Nægtelsens Plads (som Aktualobjekt): Han vilde ingen Penge have. Ved visse Verber kan der optræde baade et direkte og indirekte Objekt. Af disse staar det indirekte foran det direkte. c) Adverbialer. Alle adverbielle Led, der er fast forbundne med Verbet staar i Indholdsfeltet efter Objektet (undtagelsesvis som Fundament: Hjem vilde han ikke gaa); dem kalder vi faste Adverbialer. Derimod er der en Række Smaaord af meget abstrakt Betydning (fx. ikke, ej, næppe, jo, dog, nok, ofl.), der altid staar i Aktualfeltet, fortrinsvis efter Subjektet, og som har det fælles, at de modificerer hele Sætningens Mening; dem kalder vi Sætningsadverbialer. Disse staar sjælden eller aldrig som Fundament. Endelig kan situative og modale Adverbialer staa i alle tre Felter (og kaldes derfor frie Adverbialer): Han har købt Huset for 3 Aar siden: Han har for 3 Aar siden købt Huset: For 3 Aar siden har han købt Huset. Deres Karakter af Aktualled er ofte tvivlsom, og naar de stilles i Aktualfeltet, 12 -~-~ ~

8 skyldes det ofte Ophobning af adverbiale Bestemmelser i Indholdsfeltet. d) Prædikativerne kan paa lignende Maade deles i faste, der altid staar i Indholdsfeltet: Han havde aldrig været syg/soldat l Han var løbet træt- og frie, der kan indskydes paa forskellige Pladser i Sætningen: Den lille Dreng var, splitternøgen, spadseret ud i Haven: Den lille Dreng var spadseret splitternøgen ud i Haven. I den første Sætning kan Prædikativet næppe være Aktualled, men maa opfattes som Indskudsled (se 6 ). 5. Vægtprindppet. Der findes kun een væsentlig Undtagelse fra den Ledstilling, som er skildret i de foregaaende Paragraffer: et Led kan paa Grund af særlig (logisk og fonetisk) Lethed staa længere fremme eller paa grund af ekstraordinær Tyngde staa længere tilbage end normalt: a) Let Led foran fuldt Led. l) Let Indholdsled foran fuldt Aktualled optræder kun, naar Verbalet ikke er delt (og Grænsen mellem Felterne derfor er mindre skarp): Nu ved Peter det jo ikke (:Nu kan Peter jo ikke vide det) l Saa kommer han der nok ikke. 2) Let Sætningsadverbial foran fuldt Subjekt: Saa kom nok/jo/da Peter. b) tungt Led efter let eller fuldt Led: l) Tungt Subjekt efter let Objekt findes næsten kun i Sætninger med enkelt Verbal: I den Grad ærgrede ham alle disse Kævlerier, at.. 2) Tungt Subjekt efter Indholdsadverbial eller Infinit findes navnlig ved Intransitiver, Passiver og Refleksiver (med Overgang til Indholdssubj.): Lidt efter traadte ind i Stuen en høj, mørk Mand iført Ridestøvler og Kavaj. l I Kirken havde indfundet sig alle den lille Bys Honoratiores. 3) Tungt Objekt efter let Adverbial: Han havde skjult for hende alle disse Dages nagende Smerte. 6. Indskudsled. Endelig kan indskudte Led af forskellig Type (ofte markeret ved Brud i Sætningsmelodi og -rytme) tilsyneladende bryde den normale Ordstilling; det gælder navnlig den Slags Kommentarer, som Jespersen har kaldt "sproglig Selvkritik": Han næsten græd af Glæde l Saa kom -om jeg saa maa sige- Dagens Gou. Indskudsled af konjunktionel Karakter kan indføjes enklistisk efter et Led: Peter derimod var i straalende Humør. 7. Ekstraposition og Repræsentation. Tunge Led staar som Regel først eller sidst i Sætningen (som Fundament eller i Slutningen af Indholdsfeltet) og kan da ofte adskilles fra Sætningens centrale Del ved Pause eller Melodibrud; Leddet kan i saa Fald repræsenteres af et henvisende Pronomen eller Adverbium og kommer derved til at staa i et løsere Forhold til Sætningen ("i Ekstraposition" Jespersen). Det er navnlig i Talesproget meget almindeligt ved Fundamentet: Da jeg kom, saa opdagede jeg.. 11 Peter, han vilde ikke komme; en anden Form for Ekstraposition finder vi, naar det saakaldt "egentlige" Subjekt staar i Sætningsslutningen og det "foreløbige" Subjekt, det, paa Subjektpladsen: Det var vel nok en Spøgefugl, den Sokrates (jf. Den Sokrates, det/han var vel nok en Sp.) l Det vilde være dejligt at rejse til Italien. At Subjektet her staar "uden for Sætningen", bekræftes af, at det maa vige Pladsen, hvis Subjektet inddrages som Fundament: Sokrates var 13

9 [det] vel nok en Spøgefuglil At rejse til Italien var [det] vel dejligt. Derimod har vi Indholdssubjekt i Typen: Der var faldet en Sten ned fra Taget (jf. En Sten var der vist.. ) og ligeledes i den sjældne Type: Det havde regnet Skomagerdrenge ned(jf. Sk. havde det.. ). Det sidste Eks. viser, at Indholdssubjektet ikke udelukker Tilstedeværelsen af et andet (formelt) Subjekt. -Der er et "formelt" Adverbial og kan derfor ikke gøre Fordring paa at kaldes (formelt, foreløbigt) Subjekt. I Ekstraposition staar vel ogsaa de ejendommelige frie Bisætninger med hvad, der fungerer som "Apposition" til Verbalet eller hele Sætningen: Han var træt, hvad jeg ikke fandt mærkeligt. 8 o. Hovedsætning og Bisætning. Særsætning og Ledsætning. Det er vist almindeligt at definere Hovedsætninger som selvstændige Sætninger, Bisætninger som sætningsformede Led; men da det i mange Tilfælde ikke umiddelbart efter Betydningen kan afgøres, om en Sætning staar som Led eller ej, jf. fx: Han kunde ikke komme ind, { for han havde ikke sine Nøgler med idet han ikke havde sine Nøgler med, lader man som Regel i Praksis Nægtelsens Plads være afgørende. Denne Praksis vil vi her ophøje til Definitionsgrundlag, idet vi har brug for Navne til de to forskellige Sætningstyper, vi ovenfor under 2 konstaterede. En Hovedsætning er da en Sætning med Fundamentfelt, og Stillingen VSA (undertiden VAS) i Aktualfeltet; en Bisætning er Sætning uden Fundamentfelt, og Stillingen ASA V i Aktualfeltet. Til Forskel herfra kalder vi den selvstændige Sætning for Særsætning, en Sætning, der staar som Led for Ledsætning. Dette har nogle nødvendige Konsekvenser, som den gængse Grammatik plejer at vige tilbage for: l o naar en at-sætning emanciperer sig og faar Hovedsætningsordstilling, er den en Hovedsætning, der blot staar som Led og indledes med en underordnende Konjunktion: Han bandede paa, at hende havde han aldrig set (jf. i Oldnordisk direkte Tale indledt af at). 2 de saakaldte spørgeformede Konditionalsætninger er ligeledes Hovedsætninger, der staar som Led: Kommer han, saa gaar jeg. Heri skulde der for saa vidt intet anstødeligt være, som alle vist anerkender Hovedsætning som Sætningsled ved direkte anført Tale (Han sagde: "Peter er dum") og i Indskud: Han er, tror jeg nok, den ældste i Slægten. 3 Vi har Bisætninger i Tilfælde som: At han dog aldrig kan nære sig/l Hvem der dog var hjemme! samt i de to mærkelige Typer: Gid jeg aldrig var født! 11 Mon han ikke kommer? (Analysen af Indledningsordet i de sidste sætninger er tvivlsom). Skønt en Hovedsætning altsaa kan fungere som Ledsætning, maa man dog vist fastholde, at Hovedsætninger med thi, for, saa (og skønt) ikke er Led af den foregaaende sætning; de kan nemlig ikke gøres til Fundament, og man kan ikke tilføje et sideordnet Led med og thi, og for, og saa, hvad 14

10 der altid er muligt ved de tilsvarende Ledsætninger. "Sideordnede" med den foregaaende Sætning er de øjensynligt heller ikke, da de logisk udgør en underordnet Bestemmelse af samme Art som de tilsvarende Bisætninger (Grund, Følge), og jeg foreslaar derfor at kalde denne særlige Forbindelse for "Samordning". Il. Analysepraksis Det vil være en Støtte baade for Lærere og Elever at gaa frem efter en fast Orden ved Analysen. Ikke paa den Maade, at man ved hver eneste Sætning gennemgaar alle Punkter til Bunds, men blot saadan, at man i Tanken gennemløber alle Faserne og udvælger dem, der i den givne Situation kan være Grund til at dvæle ved. Som forslag til en saadan Praksis opstiller jeg følgende Punkter og illustrerer dem ved en Gennemgang af den første Periode i "Den standhaftige Tinsoldat": Der var engang fem og tyve Tinsoldater, de vare alle Brødre, thi de vare fødte af en gammel Tinskee. A. Afgrænsning af selvstændige Meningsenheder og Bestemmelse af deres indbyrdes Forhold. Hvor mange selvstændige Meningsenheder indeholder dette Punktum?- Tre: Der er nemlig ingen af de ved Komma adskilte Enheder, der kan opfattes som Led i nogen af de andre (se I. 3 ). Den sidste er ganske vist logisk underordnet den foregaaende (kan omskrives med en Ledsætning med idet), men der kan ikke tilføjes en sideordnet Sætning med og thi.. og Sætningen kan ikke gøres til Fundament. - Sætning Nr. 2 kunde erstattes med en Bisætning indledt af hvilke eller som /der, og vilde da være efterstillet Attribut til Tinsoldater: Grunden til at den tilsvarende Hovedsætning ikke opfattes som Led, er den, at man aldrig finder Hovedsætning knyttet til et enkelt Led inde i en Sætning uden at den ved Melodibrud er betegnet som Indskudsled (I. 6 ): 2S Tinsoldater (de var alle Brødre) stod paa Bordet. B. Analyse af den enkelte Sætning. [Helsætning 1.)1> l o. Afsætning af Felter og Led. For straks at faa et Overblik over Sætningens Deling i Felter og Led læser man den op med en lille Pause mellem Leddene (markeret ved-) samt med indsat Infinit og Sætningsadverbial (Nægtelse), hvis disse Led ikke forefindes: Der- l havde - engang- l været - 25 T. (Feltgrænsen er markeret ved l ). Her kan eventuelt indskydes Iagttagelser over Sætningsrytme og Melodi. 2. Gennemgang af Felterne. Forbinderfelt: tomt. Fundamentfelt indeholder et formelt Adverbial (Situationsled). Dette Led staar altid som Fundament, hvis ik- 15

11 ke et andet Led emfatisk fremhæves. Aktualfeltet indledes med Finit, derefter følger et Sætningsadverbial (engang kunde ikke godt staa efter Infinit). Det indeholder ikke noget Subjekt, idet Sætninger med formelt Situationsled ikke har normalt Subjekt, men kun Indholdssubjekt (1. 4 b). Indholdsfeltet indeholder kun Indholdssubj. [Helsætning 2] 1 o - l De l havde - alle - l været - Brødre. 2. Forbinderfelt: tomt. Fundamentfelt: Subjekt, der henviser til det foregaaen- de. Aktualfelt: Finit, Prædikativ af speciel Type. Indholdsfelt: fast Prædikativ. [Helsætning 3] 1 o. thi - l de - vare - ikke - l født - af en gammel Tinskee. 2. Forbinderfelt: Konjunktionalet thi, der altid indleder Hovedsætninger, som logisk er underordnet (samordnet) den foregaaende Sætning uden at være Led i denne (I 8, Il A). - Fundamentfelt: Subjekt, der henviser til det foregaaende. Aktualfelt: Finit. Indholdsfelt: middelbart tilknyttet Adverbial. C. Analyse af de sammensatte Led (herunder Bisætninger) og D. morfologisk Bestemmelse (Ordklasse, Afledning, Bøjning) af de i Leddene indgaaede Ord falder uden for nærværende Gennemgang. Konklusion Medens jeg finder det uomtvisteligt, at en Analyse, der tilstræber Indblik i den for Dansk karakteristiske Sætningsbygning, maa tage Hensyn til Ledstillingen paa langt mere radikal Maade end hidtil sædvanligt, tør jeg ikke udtale mig om, i hvilket Omfang en Metode som den her foresiaaede lader sig praktisere paa Undervisningens forskellige Trin. Jeg skulde dog tro, at de Klasser, der kan tilegne sig den sædvanlige Analyse (Udsagnsled, Grundled, Genstandsled, Hensynsled osv.) uden større Vanskelighed vil kunne lære at angive Leddenes Fordeling paa Felterne i en foreliggende Sætning (hertil kræves jo kun Erkendelse af de to Verbalformer, subsidiært Omskrivning af enkelt Verbal), og dermed efterhaanden ogsaa blive fortrolige med de almene Hovedregler for Placeringen af de enkelte Led. Et helt andet Spørgsmaal er det saa, om Sætningsanalysen, selv i denne mere fuldkomne Form, for Flertallet af Elever bliver mere end en mekanisk Eksercits ("Træffeøvelser"), og om den Indsigt i Modersmaalets Bygning, som i gunstigste Tilfælde kan opnaas, opvejer den ikke ubetydelige Tid, der ofres paa Faget Modersmaalskundskab. Det turde i al Fald uden for Dansklærernes Kreds være en udbredt Opfattelse, at dette Fag trænger til en radikal Fornyelse, hvis det skal forsvare en fremskudt Plads paa de højere Skolers overbelastede Timeplan. Man maa som Fagets første Maal sætte den praktiske Beherskelse af det anerkendte 16

12 Rigssprog i mundtlig og skriftlig Fremstilling, og bliver der Tid til mere, maa det formidle en almengrammatisk Indsigt, der kan lette Tilegnelsen af fremmede Sprog. Begge Formaal kan understøttes ved Indsigt i Sprogets Bygning og (i noget ringere Grad) i dets Historie og Geografi (Dialekterne); men en teoretisk Undervisning, der ikke klart fremmer de to praktiske Hovedformaal, vil det være vanskeligt at forsvare med Argumenter, der kan overbevise de tvivlende. Noter l. Redaktionel note: Artiklen skæmmes i originalen af flere tryk- og ombrydningsfejl Vi har rekonstrueret teksten ud fra en indholdsmæssig analyse og indsat rubrikker i [ ] for at lette læsningen. LH. JEA 17

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

PAUL DIDERICHSEN ELEMENTÆR DANSK GRAMMATIK. 3. UDGAVE 9. oplag GYLDENDAL

PAUL DIDERICHSEN ELEMENTÆR DANSK GRAMMATIK. 3. UDGAVE 9. oplag GYLDENDAL PAUL DIDERICHSEN ELEMENTÆR DANSK GRAMMATIK 3. UDGAVE 9. oplag GYLDENDAL Elementær dansk Grammatik Af Paul Diderichsen 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-625-0207-9 1946 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led. Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Ordo Naturalis Niels Haastrup Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 229-236 Udgivet af: URL: Akademisk

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik, semantik og andre beslægtede emner. Du får 15 spørgsmål i alt. 1. Hvilke af følgende sætninger

Læs mere

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet 1 SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet HVAD VI UNDERSØGER Formålet med undersøgelsen er at undersøge

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Københavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik

Københavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik university of copenhagen Københavns Universitet Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2011 Document Version Forfatters

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Tysk

Undervisningsplan. Fag : Tysk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Anteponeret adverbial Erik Hansen J. Nørgård-Sørensen, P. Durst-Andersen, L. Jansen, B. Lihn Jensen og J. Pedersen (red.). Ny Forskning i Grammatik

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de?

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de? 2014/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse Latin Det overordnet formål med skriftlig latin i gymnasieksolen er at vise, at man har forstået sproget både gennem syntaktisk analyse / oversættelse og analyse af indholdet. Lige meget hvilken type opgave,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp.

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. NyS Forfatter: Anmeldt værk: Hans Basbøl Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. Kilde: NyS Nydanske

Læs mere