Torstorp Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Torstorp Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT"

Transkript

1 Torstorp Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Torstorp Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens baggrund og formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Torstorp Skole Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 21 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 25

4 5.3 Samarbejde og videndeling 26 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 33 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 35 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 37

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Torstorp Skole. Evalueringen belyser hvordan man på Torstorp Skole arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Carsten Bendixen Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Torstorp Skole 5

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Torstorp Skole. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Torstorp Skole. 1.1 Evalueringens baggrund og formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Torstorp Skole 7

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (jf. afsnit 1.3). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (jf. afsnit 1.2). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, jf. afsnit 1.3) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Hovedstaden har følgende skoler deltaget i evalueringen: Lyngby-Taarbæk Kommune: Engelsborgskolen og Fuglsanggårdsskolen Frederiksværk Kommune: Enghaveskolen og Melby Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Hillerød Kommune: Frederiksborg Byskole og Ålholmskolen Høje-Taastrup Kommune: Torstorp Skole og Sengeløse Skole Vallensbæk Kommune: Vallensbæk Skole og Egholmskolen. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 34 til 81. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Hovedstaden udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Carsten Bendixen, Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn (formand) Skolechef Lissen Møller, Assens Kommune Skoleleder Annette Demant, Skovbyskolen, Skanderborg Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen og evalueringsmedarbejder Rikke Steensig har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i Region Hovedstaden, herunder Torstorp Skole. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Torstorp Skole 9

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Torstorp Skole var målgruppen på 35 lærere, hvoraf 33 besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 94. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på skolerne på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Torstorp Skoles selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Peter Vig Jensen i samarbejde med viceskoleleder Anette Ahrenst og afdelingsleder Anne Bergstein. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Torstorp Skole fandt sted den 7. december. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Torstorp Skole deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Peter Vig Jensen, viceskoleleder Anette Ahrenst og afdelingsleder Anne Bergstein Lærerne: en gruppe på fem lærere med mellem 2,5 og 8 års anciennitet på skolen Skolebestyrelsen: tre forældrerepræsentanter, herunder formanden. De tre medlemmer er valgt for hhv. første, anden og tredje periode. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Torstorp Skole, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Torstorp Skole 11

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Torstorp Skole 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Torstorp Skole 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Torstorp Skole har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Torstorp Skole Torstorp Skole Torstorpvej Taastrup Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Torstorp Skole. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Torstorp Skole ligger i Høje-Taastrup Kommune. Skolen blev grundlagt i 1986 som forskole for 0. til 3. klasse og SFO. Skolen er løbende blevet udbygget i takt med et voksende elevtal, og i 2001 blev skolen udvidet til at omfatte klasse. Skolen har 598 elever fordelt på tre spor på samtlige årgange. Derudover har skolen et støttecenter som arbejder med læseindlæring i indskolingen, og tre hjælpeklasser der dækker henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Der er 54 lærere ansat på skolen. Skolens særlige fokusområde er idræt. Næsten samtlige elever har fire idrætstimer om ugen, og skolen har nye og udbyggede idrætsfaciliteter. Torstorp Skole 17

18 3.2 Organisering Torstorp Skole er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Den enkelte lærer har som udgangspunkt alle sine timer i en enkelt afdeling. Skolens lærere er organiseret i selvstyrende team efter aftale mellem Høje-Taastrup Kommune og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Teamene er organiseret som årgangsteam, og hvert enkelt team har ansvar for skemalægning og organisering af undervisningen på årgangen. Fagfordeling og planlægning af undervisningstid i forhold til anden tid besluttes ligeledes af det enkelte team. 3.3 Ledelsen Ledelsen består af skoleleder Peter Vig Jensen, viceskoleleder Anette Ahrenst og afdelingsleder Anne Bergstein. De har henholdsvis 14, 10 og 2½ års anciennitet på skolen. Ledelsens medlemmer har delt skolens afdelinger imellem sig så de hver især har ansvar for ét trin. Peter Vig Jensen er ansvarlig for udskolingen, Anne Bergstein for mellemtrinnet og Anette Ahrenst for indskolingen og for skolens 6.-klasseteam som er foregangsteam i forhold til arbejdet med evaluering. Ledelsen holder to ugentlige ledelsesmøder. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Høje-Taastrup Kommune har indgået aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening om at undervisningen på kommunens skoler organiseres i selvstyrende team. På Torstorp Skole har man besluttet at organisere arbejdet i årgangsteam. Skolen er derudover afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Det enkelte team har ansvar for skemalægning som skolen har forskellige retningslinjer for. Disse retningslinjer justeres løbende. Normalundervisning organiseres så vidt muligt i moduler (jf. bilag 1 til skolens selvevalueringsrapport). Der er retningslinjer for arbejdet i selvstyrende team hvilket er en del af lokalaftalen mellem Høje-Taastrup Kommune og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Heraf fremgår det at det er det selvstyrende teams ansvar at definere mål og under hvilke rammer undervisningen skal foregå i en årsplan. Årsplanen skal desuden gøres tilgængelig for skoleledelsen. Skolen har vedlagt skriftlige retningslinjer for hvordan undervisningen på Torstorp Skole skal tilrettelægges. En af målsætningerne er at skabe en vekselvirkning mellem kursusforløb med fokus på færdigheder og faglig fordybelse og temaer med fokus på anvendelse af de opnåede færdigheder i tværgående emner, praktiske sammenhænge og problemstillinger. Torstorp Skole 19

20 I spørgeskemaundersøgelsen svarer en stor gruppe af lærerne ved ikke på spørgsmålet om hvorvidt skolen har skriftlige principper for henholdsvis organiseringen af undervisningen (46 %) og tilrettelæggelsen af undervisningen (58 %). Det tyder på at de skriftlige principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen på Torstorp Skole ikke er bredt forankret i lærergruppen selvom disse er resultatet af forhandlinger mellem den kommunale forvaltning og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Ledelsen skriver i sin selvevaluering at det formodentlig skyldes at en meget stor del af lærerne er ansat inden for de seneste par år. Evalueringsgruppen mener at det er vigtigt at skolens ledelse får skabt kendskab til, anerkendelse af og ejerskab til de overordnede principper for undervisningen blandt lærerne. Skolens ledelse er opmærksom på problemstillingen. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse sætter fælles processer i gang for at skabe ejerskab til og forankring af skolens principper blandt lærerne. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde Skolebestyrelsen på Torstorp Skole er sammensat af forældre med både større og mindre erfaring med skolebestyrelsesarbejdet. To ud af de tre forældre har siddet henholdsvis fire og otte år i skolebestyrelsen, mens den sidste repræsentant er nyvalgt. Af samtalen under besøget og skolens hjemmeside fremgik det at skolebestyrelsen gennem flere år har arbejdet med at formulere forskellige principper for skolens virksomhed. På hjemmesiden findes der ikke færre end 15 dokumenter med formulerede principper og retningslinjer for alt fra fagfordeling, skole-hjem-samtaler, skolebladet, elever med anden kulturel baggrund og skift af klasselærer. Ikke alle principper og retningslinjer blev drøftet under besøget, men indtrykket af samtalen med de fremmødte bestyrelsesmedlemmer var at bestyrelsen er engageret i mange diskussioner om og aspekter af skolens virksomhed. 7 af de 15 principper og retningslinjer som findes på skolens hjemmeside, er vedtaget i 2001 eller senere. Resten er vedtaget i 1999 eller tidligere. Medlemmerne af bestyrelsen gav også udtryk for at der er emner og områder som bestyrelsen ikke skal berøre, herunder bekymringer eller spørgsmål vedrørende deres egne børns undervisning. Sådanne spørgsmål tages op med den pågældende klasselærer. Bestyrelsen inddrager løbende de øvrige forældre i arbejdet gennem en kontaktforældre-ordning som der findes principper for og ved at deltage i klasseforældremøder som er en del af skole- 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 hjem-principkataloget. Medlemmerne af skolebestyrelsen tilføjede at fremmødet til det årlige kontaktforældremøde ikke er stort, og bestyrelsen har tænkt en del over hvilke strategier der kan skabe en større tilslutning til arrangementerne, fx oplæg fra personer der kan trække folk til, og samarbejde med SFO i relation til arrangementerne. Både skolebestyrelsesrepræsentanterne og skolens ledelse gav udtryk for at der er et velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og ledelse. At dømme ud fra skolebestyrelsesrepræsentanternes udsagn er ledelsen meget åben og bakker op om forældrenes arbejde i bestyrelsen. Forældrene gav udtryk for at de har stor tillid til ledelsen, og de værdsætter at ledelsen formår at bibeholde oplevelsen af at Torstorp Skole er en lille skole hvor skolelederen går rundt og hilser på elever og forældre om morgenen, og hvor viceinspektøren kender alle elevernes navne. Ledelsen gav udtryk for at bestyrelsen generelt er god til at inddrage lærerne i beslutningen om principper og retningslinjer og drøfte forhold med dem som ofte vedrører lærernes praksis. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen og lærerne gennemgår skolens principper og retningslinjer med henblik på en revision der skal danne udgangspunkt for de fælles processer der skal iværksættes på skolen (jf. anbefalingen i afsnit 4.1). 4.3 Skole-hjem-samarbejde Der er formuleret principper for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder skole-hjemsamtaler, klasseforældremøder og kontaktforældre. Principperne for skole-hjem-samtaler fastslår at der to gange om året skal gennemføres samtaler mellem forældre, klasselæreren og matematiklæreren hvor eleven også har mulighed for at deltage. I samtaler om elever på klassetrin deltager også en repræsentant fra skolens SFO. Det fremgår af principperne at samtalens længde tilpasses de individuelle behov. De gældende principper er vedtaget i marts 2006, dvs. umiddelbart før den siddende skolebestyrelse tiltrådte. Under besøget gav de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer udtryk for at der er et velfungerende samarbejde mellem lærerne og forældrene. Der blev givet udtryk for at der blandt lærerne er forskel på hvordan samarbejdet håndteres, og at det i nogle tilfælde er nødvendigt at forældrene er opsøgende med henblik på at få kendskab til undervisningen og den enkelte elevs forløb. Der er fx forskel på om man som forældre får udleveret årsplanen eller kun bliver præsenteret for planen på et forældremøde. Af samme grund ser skolebestyrelsen frem til indførelsen af elevplanerne. Torstorp Skole 21

22 På kommunalt plan er man ved at udvikle en skabelon for elevsamtalerne som skal kunne bruges på samtlige skoler i kommunen. Forældrene skal også tage ansvar for at medvirke til elevernes målopfyldelse. Skolebestyrelsen gav udtryk for at det er positivt at der lægges op til at ensarte elevplanerne, og at de har savnet dette i lærernes formidling til elever og forældre. Skolebestyrelsen har været inddraget i arbejdet ved at være repræsenteret i den kommunale gruppe der har arbejdet med en skabelon for hvordan indførelsen af elevplaner i Høje-Taastrup Kommune skal forløbe. Torstorp Skole har en aktiv skolebestyrelse som engagerer sig i skolens arbejde og formulerer principper og retningslinjer for skolens virksomhed. Samtidig vægter medlemmerne af skolebestyrelsen at inddrage de øvrige forældre på systematisk vis. Af samtalen med bestyrelsesrepræsentanterne fremgik det at det generelt er en udfordring at få forældrene til at deltage i skolens forældrearrangementer. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolen tager initiativ til at styrke skole-hjem-samarbejdet. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner Torstorp Skole stiller krav om at lærerne udarbejder en skriftlig årsplan for undervisningen i klassen såvel faglig, tværfaglig som socialt, som det er formuleret i det vedlagte bilag. For skoleåret 2006/07 er der krav om at planen skal indeholde en beskrivelse af seks områder: mål for undervisningen, arbejdsmetoder og arbejdsformer, fælles undervisningsforløb, socialisering, status og evalueringsformer og kost, motion og sundhed. Retningslinjerne angiver at årsplanen skal lægges på skolens intranet senest 1. september. De angiver også at årsplanen i udskolingen bør indeholde en tidsplan for elevernes aflevering af større opgaver så de bliver fordelt jævnt over året. Årsplanerne bruges som udgangspunkt for de teamsamtaler som ledelsen gennemfører. Ledelsen gav under besøget udtryk for at der trods de fælles fokusområder er forskel på hvordan lærerne udarbejder årsplanerne, og at nogle lærere er mindre skriftlige i deres arbejde. Dette blev bekræf- Torstorp Skole 23

24 tet i samtalen med lærerne. Lærerne gav under besøget udtryk for at de udarbejder årsplaner, men flere af dem udviste samtidig en uvilje mod meget langsigtet planlægning af undervisningen og gav udtryk for at de ikke tror det er hensigtsmæssigt i praksis. De lagde til gengæld stor vægt på impulsivitet og spontanitet som de mente er væsentlige forudsætninger for at kunne tilgodese elevernes forskellige læringsstile. Lærerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om de udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale. Det resulterede i følgende svar: 75 % af lærerne angiver at de for al eller mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag. 9 % har svaret at det gør de ikke. 42 % af lærerne svarer at de slet ikke eller kun for mindre end halvdelen af deres undervisning ud fra deres skriftlige materiale viser hvordan der veksles mellem undervisningen i fag og på tværs af fag. 45 % af lærerne svarer at deres skriftlige materiale slet ikke eller kun for mindre end halvdelen af deres undervisning viser hvilke kundskabs- og færdighedsmål den konkrete tværfaglige undervisning sigter mod (tabel 4). Samtidig svarer mellem 46 % og 57 % af lærerne at de ikke udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan de samarbejder med eleverne om valg af henholdsvis arbejdsformer, undervisningsmetoder og stof (figur 4). I dokumentet Årsplaner Torstorp Skole 2006/2007 er fælles undervisningsforløb opstillet som et særligt punkt der skal indgå i årgangsteamets årsplan for undervisningen, herunder hvilke tværfaglige emner indgår i klassens arbejde og hvordan?. I forhold til disse forventninger til årsplanerne må de ovenstående spørgeskemaresultater undre ledelsen. Evalueringsgruppen vurderer at der er behov for at lærernes arbejde med årsplaner kvalificeres yderligere, og at ledelsen udfordrer lærerne på dette område. Ledelsen bør overveje hvordan den på systematisk vis kan drøfte med lærerne hvordan de lever op til folkeskoleloven, herunder hvordan de samarbejder med eleverne. Evalueringsgruppen anerkender lærerne har til hensigt og værdsætter at være spontane og impulsive i deres tilrettelæggelse af undervisningen, men vurderer på baggrund af dokumentationen at der er behov for at skolen arbejder mere systematisk og skriftligt med tilrettelæggelsen af undervisningen. 24 Danmarks Evalueringsinstitut

25 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen i samarbejde med lærerne fremmer lærerteamenes arbejde med årsplaner og bl.a. sikrer at disse i højere grad inddrager lærernes arbejde med tværfaglige emner. - at ledelsen forholder sig til de udfordringer som lærerne står over for i forhold til at samarbejde med og inddrage eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. 5.2 Den løbende evaluering 79 % af lærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen at de foretager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisning i forhold til alle deres elever, mens 18 % svarer at de gør det i forhold til mere end halvdelen af eleverne (tabel 5). Hovedparten af lærerne svarer samtidig at de også bruger den løbende evaluering af elevernes udbytte i tilrettelæggelsen af undervisningen. 21 % svarer at de tilrettelægger al deres undervisning med udgangspunkt i den løbende evaluering, mens 64 % svarer at de tilrettelægger mere end halvdelen af deres undervisning med udgangspunkt i den løbende evaluering (tabel 6). I spørgeskemaundersøgelsen har lærerne svaret på spørgsmålet om hvor hyppigt de typisk igangsætter aktiviteter med henblik på løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. 46 % af lærerne på Torstorp Skole svarer at de gør det løbende gennem hele året, mens 24 % svarer at de gør det adskillige gange i løbet af året (tabel 8). De redskaber som lærerne anvender i deres løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, er typisk måleredskaber, fx diagnostiske prøver, andre prøver og test og samtaler med eleverne hvor der sættes individuelle mål (tabel 10). Skriftlige resultater af den løbende evaluering bruges for en stor del af lærernes vedkommende i samtaler med elever og med forældre og i fælles elev- og forældresamtaler. 66 % af lærerne bruger de skriftlige resultater af den løbende evaluering i høj eller nogen grad i elevsamtaler, mens 79 % bruger dem i høj eller nogen grad i forældresamtaler. Af evalueringsredskaber til brug i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er måleredskaber det mest anvendte. 75 % af lærerne anvender andre prøver/test i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever. 66 % svarer at de bruger diagnostiske prøver i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever. Forskellige typer af samtaler anvendes også. 57 % af lærerne svarer at de gennemfører samtaler hvor der sættes individuelle mål, med alle Torstorp Skole 25

26 eller mere end halvdelen af deres elever. Logbog, portfolio og andre proces-/refleksionsredskaber anvendes i mindre udstrækning. 20 % af lærerne bruger logbog i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever, 13 % bruger portfolio, og 40 % bruger andre proces- /refleksionsredskaber (tabel 10). I spørgeskemaundersøgelsen spørges der om lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. Mellem 54 % og 63 % af lærerne svarer at den løbende evaluering som de gennemfører, belyser ovenstående punkter i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 9). Evalueringsgruppen vurderer at lærerne på Torstorp Skole generelt anvender løbende evaluering, og resultaterne af denne indgår i lærergruppens tilrettelæggelse af undervisningen. Skolens arbejde med den løbende evaluering kan dog styrkes, bl.a. ved at lærerteamenes årsplaner indeholder forventninger om hvordan den løbende evaluering indgår i de planlagte undervisningsforløb. Evalueringsgruppen anbefaler - at der i lærerteamenes arbejde med årsplaner indgår forventninger til hvordan den løbende evaluering indgår i de planlagte undervisningsforløb, og hvordan den løbende evaluering kan anvendes i forbindelse med differentieringen af undervisningen. 5.3 Samarbejde og videndeling Lærerne på Torstorp Skole er organiseret i selvstyrende team. I spørgeskemaundersøgelsen har lærerne svaret på en række spørgsmål vedrørende omfanget af samarbejdet med kollegerne (figur 6): 91 % af lærerne svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder om at tilrettelægge undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. 94 % af lærerne svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 33 % af lærerne svarer at de slet ikke eller kun i mindre grad samarbejder med kolleger om at opstille mål for den enkelte elev. Under besøget gav lærerne udtryk for at de har et udmærket samarbejde i de selvstyrende team, men bemærkede ligeledes at organiseringen i selvstyrende team stadig er i en startfase med tilhørende organiseringsmæssige problemer. Lærerne udtrykte oplevelsen af at beslutningen om at overgå til selvstyrende team ligesom andre lignende beslutninger er vedtaget på kommunalt niveau og ikke er resultatet af et ønske fra lærernes side. En mindre gruppe lærere (15 %) har i spørgeskemaundersøgelsen svaret at de har observeret kollegers undervisning efter en aftalt systematik en eller flere gange om året. 85 % har aldrig observeret kollegers undervisning (tabel 14). Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen tyder på at der foregår mere uformel eller mindre systematiske observationer af kollegers undervisning. Halvdelen af lærerne har i spørgeskemaet svaret at de giver kolleger feedback på baggrund af deres observationer (tabel 15). Samme mønster i besvarelsen gør sig gældende på spørgsmålet om hvorvidt kolleger observerer den enkelte lærers undervisning efter en aftalt systematik. Her har 12 % af lærerne på Torstorp Skole oplevet at en kollega har observeret deres undervisning mellem en gang og to til fire gange om året (tabel 16), mens 47 % af lærerne svarer at de modtager feedback fra kolleger på baggrund af det de har observeret i undervisningen, men ikke efter en aftalt systematik. 53 % af lærerne svarer at kollegerne ikke giver feedback (tabel 17). Evalueringsgruppen bemærker at samarbejdet af lærerne opleves som velfungerende. Under besøget efterspurgte lærerne dog mere pædagogisk ledelse. Det er evalueringsgruppens vurdering at der er behov for at styrke lærernes fælles professionelle sprog omkring undervisningen og eleverne. Et stærkere fælles sprog skaber mulighed for refleksion over pædagogiske og didaktiske processer. En tydeligere markering fra ledelsens side af hvordan den forholder sig til faglig sparring og skolens pædagogiske profil, kan medvirke til dette arbejde. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne sammen med ledelsen drøfter de rammer der er vedtaget centralt og kommunalt med fokus på muligheder for udfoldelse, lokal fortolkning og udmøntning af disse rammer. - at lærerne tager medansvar for at der anlægges positive betragtninger i arbejdet med mål for elevernes faglige og personlige udvikling med teamsamarbejdet som et centralt udgangspunkt. Torstorp Skole 27

28 - at ledelsen sikrer at der skabes plads til dialog mellem lærere og ledelse med konkret opfølgning, og at der sikres større mulighed for faglig sparring fra ledelse til lærere og lærerne imellem. - at lærere og ledelse i fællesskab drøfter og skaber en pædagogisk profil for skolen. 28 Danmarks Evalueringsinstitut

29 6 Ledelsens kvalitetsarbejde I dette kapitel flyttes fokus fra lærerne til ledelsen. Kapitlet beskriver og vurderer hvordan skoleledelsen organiserer og gennemfører kvalitetsarbejdet på Torstorp Skole. Afsnit 6.1 handler om hvordan ledelsen opnår indsigt i undervisningen, mens afsnit 6.2 handler om hvordan ledelsen handler i forhold til den opnåede indsigt, dvs. hvordan den vurderer dokumentationen og følger op på den. Da kvalitetsarbejde foregår i et samspil mellem leder og lærer, ofte i form af dialogprocesser, vil der være naturlige overlap mellem de to dele. Der vil også være overlap i forhold til lærernes kvalitetsarbejde, som blev beskrevet i kapitel 5, da lærerne netop er med til at producere kilderne til ledelsens indsigt, fx i form af årsplaner. Afslutningsvis betragtes skolens kvalitetsarbejde i en sammenhæng hvor der sættes særligt fokus på aspekter der forekommer relevante på netop Torstorp Skole (afsnit 6.3). Kapitlet bygger først og fremmest på skoleledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalen med ledelsen på skolebesøget. Disse dokumentationskilder perspektiveres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 6.1 Indsigt i undervisningen Ledelsens væsentligste skriftlige kilde til indsigt i undervisningen er de årsplaner som den stiller krav om at lærerne udarbejder for deres undervisning. Det er vedtaget hvilke punkter årsplanerne skal indeholde (jf. punkterne for skoleåret 2006/07 i afsnit 5.1). Årsplanen skal bl.a. indeholde en aktivitetskalender, men der eksisterer ikke en fast skabelon for udarbejdelsen af årsplaner. Som nævnt i afsnit 5.1 fremgik det af samtalerne med ledelsen og lærerne at der er forskel på lærernes årsplaner, og at nogle lærere er mindre skriftlige i deres arbejde. Derudover har ledelsen adgang til resultaterne af de systematiske læsetest der gennemføres på skolen på 1. til 6. klassetrin. Torstorp Skole 29

30 Ledelsens mundtlige kilder til indsigt i undervisningen er teamsamtaler af ca. halvanden times varighed som ledelsen gennemfører en til to gange om året med de enkelte team, og derudover deltager ledelsen efter behov på teammøder i løbet af skoleåret. Der er vedlagt et eksempel på en dagsorden for en formel teamsamtale, og af den fremgår det at samtalen tager udgangspunkt i teamets årsplan, og at der i øvrigt er en række punkter som samtalen skal berøre. Under besøget gav ledelsen udtryk for at den er opmærksom på at dens tilbagemelding på lærernes årsplaner kun giver mening inden skoleårets begyndelse. Ledelsen har gode erfaringer med forsøg med at give lærerne en skriftlig tilbagemelding forud for teamsamtalen. Evalueringsgruppen opfordrer ledelsen til at arbejde målrettet på at give lærerne en tilbagemelding på årsplanerne i begyndelsen af skoleåret. Samtidig skal ledelsen stille krav om at årsplanerne er skriftlige og tilgængelige for såvel ledelse som forældre (jf. afsnit 4.3). Det er teamets systematiske, skriftlige arbejde med at formulere de langsigtede pædagogiske overvejelser i forhold til centrale krav i folkeskoleloven som er vigtigt. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen i samarbejde med lærerne sikrer at årsplaner og tilhørende aktivitetsplaner er skriftlige og tilgængelige for både forældre, ledelse og øvrige lærere. Indtrykket fra besøget er at ledelsen på Torstorp Skole formår at indhente årsplaner og evt. andet skriftligt materiale om undervisningen og forholde sig til dette, og det bekræftes i spørgeskemaundersøgelsen. 85 % af lærerne svarer at de oplever at ledelsen indhenter skriftligt materiale for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. I forlængelse heraf svarer 63 % af lærerne at de oplever at ledelsen forholder sig til det skriftlige materiale for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. 24 % af lærerne svarer at de slet ikke oplever at ledelsen forholder sig til skriftligt materiale fra lærerne (tabel 18). Samtidig bekræfter lærernes svar i spørgeskemaundersøgelsen at en stor del af dem (67 %) oplever at ledelsen fx ved teamsamtaler mindst én gang eller flere gange om året drøfter tilrettelæggelsen af undervisningens indhold og arbejdsformer med dem. Lærernes svar viser at der er temaer som over halvdelen af lærerne ikke oplever at ledelsen drøfter med dem, bl.a. tilrettelæggelse af den løbende evaluering (51 % svarer enten nej eller mindre end en gang om året ), samarbejde med eleverne om fastsættelse af individuelle elevmål (56 % svarer nej, mens 12 % svarer mindre end én gang om året ), tilrettelæggelse af undervisningen i overensstemmelse med elevmålene (undervisningsdifferentiering) (46 % svarer nej, mens 18 % svarer mindre end én gang om året ) (tabel 21). 30 Danmarks Evalueringsinstitut

Fuglsanggårdsskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Fuglsanggårdsskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fuglsanggårdsskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fuglsanggårdsskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Sengeløse Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Sengeløse Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Sengeløse Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Sengeløse Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Egholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Egholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Ålholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ålholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ålholmskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ålholmskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma

Læs mere

Haldum-Hinnerup Skolen

Haldum-Hinnerup Skolen Haldum-Hinnerup Skolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Haldum-Hinnerup Skolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kirkeskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kirkeskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kirkeskolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kirkeskolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Korsholm Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Korsholm Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Korsholm Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Korsholm Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Borris Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Borris Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Borris Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Borris Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Erfaringer fra 20 grundskoler DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetsarbejde. Erfaringer fra 20 grundskoler DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde Erfaringer fra 20 grundskoler 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter

Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter Erfaringer med kvalitetsrapporter som et redskab til udvikling 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter 2009 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Matematik på grundskolens mellemtrin

Matematik på grundskolens mellemtrin Matematik på grundskolens mellemtrin Skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Matematik på grundskolens mellemtrin Danmarks Evalueringsinstitut Trykt

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Vallensbæk Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Vallensbæk Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Vallensbæk Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Vallensbæk Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere